source-data/1828_472_txt.txt

   
   
       
     

 
   
   
   Blaa-Lysene.
   

Hvor Blaa-Lys blinke ved Midnats-Tid,
O, Drot saa blid!
Som Ordet lød,
En Skat der ligger i Jordens Skjød:
En Kjedel fuld
Af Sølv og Guld;
Af gamle Kroner, som vil paa Ny
Med Klipper gløde i Morgen-Gry,
Og trille paa Tavle-Borde!


Det var i denne vor Konges Tid,
Man grov med Flid,
(Jeg selv var med,
Dog som en Digter for Dragen rædd)
Og, Aar for Aar,
Som Ordet gaaer,
De skjulte Skatte kom for en Dag,
Til Sjette Frederiks Velbehag,
Og Danmarks Priis i Norden!


Vel Bog-Guld batter kun lidt paa Jord,
I Syd og Nord,
Dog klæder godt
Paa Billed-Rammen det for en Drot,
Og Guld-Støv rød
Kun lidt betød
I Tidens Længde mod Gylden-Skrift,
Som Mindes-Mærke og Aands-Bedrift,
Som Ark paa Tidens Bølge!


Hvor Saga finder sin Præst og Skjald
I Konge-Hald,
Der huger bedst
Det Nordens Vætte at holde Fest,
Der skydes Skjold
For Ætten bold;
Der Stubben skyder for Stammen Green;
Der Kronen klarer sin Ædel-Steen
Igjennem Fos og Flammer!


Det rygtes vidt, at Christjans-Borg
Fik Bod for Sorg,
Da af dens Gruus
Stod op et Kongeligt Brude-Huus,
Med Orgel-Klang,
Og Fryde-Sang,
Hvor Elskov lued’ paa Rosen-Kind,
Og Hallen gløded’ i Fakkel-Skin,
Med Døn af Omkvæds-Braget!


Men Blaa-Lys blinked’ ved Midnats-Tid,
O, Drot saa blid!
Det klart betød,
En Skat der ligger i Danmarks Skjød:
En Glands i Muld,
Som Sølv og Guld;
Et Sæt af Kroner, som vil paa Ny
Med Klipper gløde i Morgen-Gry,
Med Skov i Aften-Røde!


Saa bær, til Harme for Trold og Thus,
Du Brude-Blus,
Som Kvinder faa,
Vor søde Moder, i Kjortel blaa;
Saa af dit Bryst,
Kjærminde-lyst,
I Chor af Sønnernes Fryde-Raab,
Opblusser blinkende mildt dit Haab,
Og spaaer om skjulte Skatte!

N. F. S. Grundtvig.
   Maa trykkes.
   I Kjøbenhavns Politiret, den 5te November, 1828.
   P. Eberlin.