Datasets:

chcaa
/

grundtvigs-works

	<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
	<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://grundtvig-devel.kb.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
	<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://grundtvig-devel.kb.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
	<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
	<teiHeader>
	<fileDesc>
	<titleStmt>
	<title rend="part">Efter-Skrift</title>
	<title rend="shortForm">Efter-Skrift</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
	<editor role="philologist">Else Riisager</editor>
	<editor role="student1">Jeppe Karnøe Knudsen</editor>
	<editor role="student2">Josefine Rahbek</editor>
	</titleStmt>
	<editionStmt>
	<edition>
	<idno type="firstUpload">1.12</idno>
	<idno type="content">1.12</idno>
	<idno type="technic">1.12.1</idno>
	<idno type="addCom">1.25</idno>
	<!-- <idno type="addIntro">1.25</idno> -->
	<idno type="changeVersion">1.22</idno>
	</edition>
	</editionStmt>
	<extent>119 KB</extent>
	<publicationStmt>
	<availability status="restricted">
	<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
	</availability>
	<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
	<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
	<date when="2019-04-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.12, 1. april 2018</date>
	</publicationStmt>
	<seriesStmt>
	<title>Theologisk Maanedsskrift</title> <!-- 13 bind -->
	<respStmt>
	<name>A. G. Rudelbach</name>
	<resp>[evt.]</resp>
	</respStmt>
	<idno>1828-08-06</idno> <!-- dato for imprimatur; måske fejl for 6. marts, se Bibliografien -->
	</seriesStmt>
	<notesStmt>
	<note xml:id="thisFile" target="1828_470_3_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
	<note target="1828_470_3_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
	<note target="1828_470_3_intro.xml" type="noIntro">Indledning</note>
	<note target="1828_470_3_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
	<note type="minusVar">Variant</note>
	</notesStmt>
	<sourceDesc>
	<bibl>
	<title type="part">Theologisk Maanedsskrift</title>
	<author>Dr. A. G. Rudelbach
	<note>[evt.]</note>
	</author>
	<pubPlace>København</pubPlace>
	<publisher>Fabritius de Tengnagel
	<note>[evt.]</note>
	</publisher>
	<date>1828</date>
	</bibl>

	<listWit xml:id="emendation">
	<witness xml:id="A" n="470">
	<desc>Førstetrykket</desc><num>1828</num>
	</witness>
	</listWit>
	<listWit xml:id="pageNumber">
	<!--<witness xml:id="PS"><desc>Poetiske Skrifter</desc><num>6</num> </witness>-->

	</listWit>
	</sourceDesc>
	</fileDesc>
	<profileDesc>
	<textClass>
	<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
	<term>prosa</term>
	<term>artikler</term>
	</classCode>
	<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
	<term>kirkepolitik</term>
	<term>teologi</term>
	<term>polemik</term>
	<term>kristendom</term>
	</keywords>
	</textClass> <!--biografisk?? polemik her??-->
	</profileDesc>
	<encodingDesc>
	<projectDesc>
	<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
	<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
	<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
	<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
	<p>2.a. Teologi og kirke</p>
	<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
	<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
	<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
	</projectDesc>
	<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	</encodingDesc>
	<revisionDesc>
	<change xml:id="ELR" who="ELR" when="2017-10-04">inscannet af Klaus efter udgave på nettet; indsat TEIhead</change>
	<change xml:id="JKK" who="JKK" when="2017-10-06">Påbegyndt oprydning og opmærkning i xml</change>
	<change who="JKK" when="2017-10-27"> Førstekollation udført og indført; efter Grundtvig-Biblioteket (Th Balslev), rygtitel Theologisk Maanedsskrift, [bind] 12-13</change>
	<change who="ELR" when="2017-10-27">facs. tidligere taget (19.5. 2015) efter Det Kongelige Bibliotek, katalognr. DA 1.-2.S 1 8˚, stregkode 110108001723</change>
	<change who="ELR" when="2017-11-22">2. kollation efter ex. 1 (Schönberg); indført tekstrettelser fra Rettelseslisten på bindets smudsomslag</change>
	<change who="auto" when="2017-12-18">Autoopmærket af autotag.awk v12 KK 2017-03-09</change>
	<change who="ELR" when="2018-01-03">fundne tekstrettelser oprettet; com færdig, mangler title</change>
	<change who="ELR" when="2018-01-08">numre påsat ved Kirsten; comfil oprettet</change>
	<change who="ELR" when="2018-01-20">gennemset, klar til 1. red.</change>
	<change who="ELR" when="2018-01-30">indført rettelser fra 3. kollation ved Josefine efter eksemplar fra KB, DA 1.-2.S 1 8, stregkode 110108001723</change>
	<change who="ELR" when="2018-02-09">gennemset; klar til 2. red.</change>
	<change who="ELR" when="2018-02-28">gennemset; klar til 3. red.; klar til 3. red.</change>
	<change who="ELR" when="2018-03-13">tilpasning af tekstrettelser efter udg. 13.3. 2018; mangler "christelige"</change>
	<change who="ELR" when="2018-03-16">unicodes, klar</change>
	<change who="ELR" when="2018-09-26">gennemset 3. red; kontrolleret ang. com271</change>
	<change who="ELR" when="2022-04-06">kursiveret tegn</change>
	<change when="2025-04-24" who="ELR">tilpasset fil; efter aftale med Sasja ingen intro til v.25</change>
	<change when="2025-05-08" who="ELR">korregeret Teihead ang. com og intro</change>
	<change when="2025-05-16" who="ELR">gennemsyn før offentliggørelse af com i v.1.25: ændret til 'sigter til', gennemset, klar</change>
	</revisionDesc>
	</teiHeader> <!-- rettelseslisten skal slet ikke udgives (Klaus 22.1.)-->

	<!--efter udg. 13.3.18: mangler: korpussøgning af: den ægte christelige Oplysning / christelige Oplysning / christelig Oplysning ; rettelsesforslag: en > den / christelige > christelig -->
	<!-- en ægte <app type="corrNote" select="disc"><lem wit="GV">christelig</lem><rdg wit="A">christelige</rdg><witDetail wit="A" n="8">bøjningsfejl; afsmitning fra e'et i ægte; indholdsmæssigt usandsynligt, at udtrykket skulle have været i bestemt form, dvs. 'den' i stedet for 'en'. Spørgsmål: Er det en bøjningsfejl på Grundtvigs tid? </witDetail></app>; ikke emenderet -->


	<!-- <pb type="text" facs="1828_470_3_fax037.jpg" ed="A" n="110"/>tekstrettelse?: sidetallet er forkert, 110 > 210; JKK,ELR, KB eksemplar; angivet korrekt i txr -->

	<!-- 3. kollation: KB, stregkode 110108001723 -->

	<text type="txt">

	<body rendition="schwab">

	<div type="[Tekst]">

	<!-- skal disse peritekster med? indbinding + titelblad + indholdsfortegnelse er med i 1828_470_2 -->
	<!-- <pb type="periText" facs="1828_470_2_fax001.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1828_470_2_fax002.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1828_470_2_fax003.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1828_470_2_fax004.jpg"/>-->
	<pb type="periText" facs="1828_470_3_fax005.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1828_470_3_fax006.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1828_470_3_fax007.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1828_470_3_fax008.jpg"/>

	<pb type="text" facs="1828_470_3_fax009.jpg" ed="A" n="182" rend="supp"/>

	<head rend="2">Efter-Skrift.</head>

	<fw type="shortLine"/>


	<p rend="center"><hi rend="schwab">Maa trykkes.</hi></p> <!-- evt.også rend="1" -->
	<p rend="center">I <placeName key="his1037">Kjøbenhavns Politiret</placeName> den 6 August 1828.</p>
	<p rend="secondIndentRight"><hi rend="schwab"><persName key="pe2488">Holm</persName>.</hi></p>

	<fw type="shortLine"/>


	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">A</hi>t vore Ønsker aldrig opfyldes <seg type="com" n="com1">herneden<!--i det jordiske liv, dennesidige.--></seg>, derpaa maae vi i den modnere Alder være saa belavede, at det slet ikke undrer os, og, er vi Christne, da takke vi Gud derfor, thi da veed vi, der hænger alt for meget Galt ved vore bedste Ønsker om timelige Ting, til at det var godt, om de opfyldes, men at vore Forventninger i Grunden altid overgaaes, naar vi gjør Noget for Guds Skyld, det er lige glædeligt for os, skjøndt <seg type="com" n="com2">Verden<!--de ikke troende.//ODS 1.7 --></seg> troer, det er ikke sandt.</p>

	<p rend="firstIndent">Dette er <seg type="com" n="com450">i et kort Begreb</seg> mine Betragtninger ved Slutningen af et Tids-Skrift, jeg vel ønskede Udødelighed, men turde dog neppe spaaet saa lang en <seg type="com" n="com3">Livs-Frist<!--levetid.--></seg>, som deres, der faae Døden i <seg type="com" n="com4">Tandfæ<!--gave ved den første tand.//gammel nordisk skik --></seg>, end sige da et Levnets-Løb hvorunder Tænderne udvoxede til <seg type="com" n="com5">Tungens Værn<!--beskyttelse for tungen; tænder (poetisk omskrivning eller ægte kenning i norrøn digtning).--></seg>, og Ordet fødtes til at aabenbare det Skjulte.</p><!-- evt Kol 1,25-26; jf. 5 Mos 29,28 -->

	<p rend="firstIndent"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Naar</lem><rdg wit="A">Raar</rdg><witDetail wit="A" n="19" rend="ft">kladde har anden ordlyd</witDetail></app> jeg ønskede <rs type="title" key="title241">Maaneds-Skriftet</rs> <hi rend="schwab">Udødelighed,</hi> da forstod jeg <seg type="com" n="com6">vist nok<!--rigtignok; helt sikkert.--></seg> ikke derved den <hi rend="schwab">tomme,</hi> frygtelige <hi rend="schwab">Uendelighed,</hi> man nuomstunder sædvanlig giver det store Navn, men dog Alt hvad der ligger i Ordet, saavidt det kan times en <seg type="com" n="com7">Bogstav-Skabning<!--ting, skabt af bogstaver.//ODS skabning 3.3 og 4--></seg>, altsaa ikke blot <seg type="com" n="com8">Navnkundighed<!--berømmelse.--></seg> med et priseligt Efter-Mæle, men ogsaa en virkelig Fortsættelse, til det naaede sit Maal, der, ligesom <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste">Theologiens</lem><rdg wit="A">Theologien</rdg><witDetail wit="A" n="26">tidsskriftets mål forholder sig på samme måde som teologiens, et genitiv s tilføjes</witDetail></app>, omtrent er saa fjernt som den yderste Dag; men mine Forventninger var i alle Maader ubeskrivelig langt under mine Ønsker; thi skulde de blot nogenlunde <pb type="text" facs="1828_470_3_fax010.jpg" ed="A" n="183"/>opfyldes, maatte Skriftet <seg type="com" n="com9">bleven<!--dvs. (være) blevet.--></seg> en Løbe-Bane omtrent for alle christelige Penne i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, og man behøvede vist ikke at være nær saa kortsynet som jeg, for dertil ingen Udsigt at øine.</p>

	<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com10">Vel sandt<!--(det er) unægteligt, sandt nok.// sand 1.7 --></seg>, at den fulde Upartiskhed mod de <hi rend="schwab">blot theologisk forskjellige</hi> Synsmaader, som Udgiverne beflittede sig paa, gjorde Samlingen <hi rend="schwab">muelig,</hi> og at den strenge Udelukkelse af Alt hvad der <seg type="com" n="com411">bestreed</seg>, eller tilsidesatte den <hi rend="schwab">Christne Tro,</hi> burde anbefale Skriftet til alle christelige Skribenter; men det har længe været Menighedens Skam og Vanheld, at Uenighed om enkelte dogmatiske Lære-Sætninger, ja, selv kun om deres systematiske Forhold, og methodiske Behandling, skildte dens Skrift-Kloge skarpere fra hinanden indbyrdes, end Forkastelsen eller Fordreielsen af den <hi rend="schwab">Christne Tro</hi> adskildte dem fra <hi rend="schwab">de</hi><!--ELR: schwabicher? Josefine: ja --> <seg type="com" n="com11">tyrkiske<!--ukristelige.--></seg> og hedenske Boglærde, der i Methodiken og Skolastiken<!--nyere teologiske retninger, videreudviklet af den middelalderlige teologiske og filosofiske retning, skolastikken; formalistiske og spekulative foreninger af kristendommens og filosofiens dogmer.//DDO og ODS --> var deres <seg type="com" n="com12">Paarørende<!--nærtstående.--></seg>. <seg type="com" n="com13">Saa<!--sådan.--></seg> har det længe været, og i de sidste 70 Aar, (siden <hi rend="schwab"><persName key="pe2380">Semler</persName></hi> <seg type="com" n="com14">opstod<!--stod frem.--></seg>) der vel maa kaldes en <seg type="com" n="com15">babylonisk Udlændigheds-Tid<!--tvunget ophold i et fremmed land, jf. jødernes eksil i Babylon 587-539 f.Kr.--></seg>, ere de christelige Theologer i det lutherske <seg type="com" n="com451">Kirke-Sogn</seg> hardtad alle blevne saa fremmede for hinanden, og saa <seg type="com" n="com16">igaaede<!--gået i ét, sammenfaldne.//ODS gå 34,4; udtrykket er ikke i ODS --></seg> med skolastisk <seg type="com" n="com17">nærpaarørende<!--nærtstående.--></seg> <seg type="com" n="com18">Uchristne<!--ikke kristne; hedninger; vantro.--></seg>, at det kun er uvist, om et Tids-Skrift støder mest ved at ville optage <hi rend="schwab">alt Christeligt,</hi> eller ved at udelukke og <seg type="com" n="com19">bestride<!--bekæmpe; angribe.--></seg> <hi rend="schwab">alt Anti-Christeligt<!--(der er) imod det kristelige.//ODS -->,</hi> medens det er en afgjort Sag, at begge Dele <seg type="com" n="com21">støde mange christne Læsere, end sige da Skribentere for Hovedet<!--fornærmer eller fortørner mange kristne læsere, for da ikke at tale om skribenter.// ODS hoved 2.2.; endsige 2 --></seg>. Man behøver derfor ikke engang saalænge som jeg, at have været en opmærksom Tilskuer af <rs type="bible" key="1 Mos 11,1-9" rend="allusion">den babyloniske Forvirring</rs><!-- jf. 1 Mos 11,1-9 -->, for at vide, det nuomstunder hos de Skrift-Kloge sædvanlig betragtes som en Æres-Sag, i det Mindste til en vis Grad ligesaavel at have sin christne Tro som sit System, eller sit akademiske Sammensurium, for sig selv, at være human mod Troens videnskabelige, <hi rend="schwab">alvorlige</hi> Fiender, og kun fare <pb type="text" facs="1828_470_3_fax011.jpg" ed="A" n="184"/>i Harnisk mod de Syns-Maader hos <hi rend="schwab">Med-Christne,</hi> der mishage ham, og da især mod dem, der stride <hi rend="schwab">for Troen,</hi> hvilket ansees for uforeneligt med Kjærlighed, saa de theologiske <seg type="com" n="com22">Krigs-Artikler<!--punkter eller paragraffer i reglementet for krigsførende.--></seg> nuomstunder blive <seg type="com" n="com23">kortelig<!--kort sagt.//ODS ca. 2.2 --></seg> disse: slaae helst paa dem, der enten ikke kan eller dog ei nænner at slaae igjen, og spørg fremfor alt ei <persName key="pe45">Christus</persName> men <seg type="com" n="com24">Verden<!--de ikke troende.//ODS 1.7 --></seg> ad, hvem der skal kaldes Christendommens Fiender!</p>

	<p rend="firstIndent">Under saadanne Omstændigheder at udgive et Tids-Skrift, der ei alene erklærede alt Anti-Christeligt<!--(der er) imod eller modstander af det kristelige.//ODS -->, hvor humant og videnskabeligt det saa end var, aaben <seg type="com" n="com452">Feide</seg>, men lod <seg type="com" n="com26">Haanden<!--angrebet, kampen.//ODS 3.3 --></seg> følge med, vilde selv i det stridbare <placeName key="fak21">Tydskland</placeName> blevet anseet om ei for barbarisk og fanatisk, saa dog for et halsbrækkende Arbeide, og hvad maatte ikke da blive Tilfældet i det lille, <seg type="com" n="com27">slidsindede<!--langmodige, tålmodige.//ODS --></seg> <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, hvis Skov kun <seg type="com" n="com28">syndes<!--dvs. syntes.--></seg> skikket til en dæmpet Gjenlyd af <placeName key="fak21">Tydsklands</placeName> Vaaben-Gny! Visselig, her maatte det kun synes tvivlsomt<!--usikkert; omstridt.-->, enten Kampen skulde kvæles i Fødselen, eller døe i Svøbet af Kjedsommelighed, og dette har aldrig staaet klarere for mig, end just i hine Aar, hvis <seg type="com" n="com30">literaire<!--dvs. litterære.--></seg> Dødning-Stilhed dette <rs type="title" key="title241">Maaneds-Skrift</rs> vilde afbryde, og har dog, Gud skee Lov! virkelig afbrudt, saa mine Forventninger maatte været meget urimelige, hvis jeg ei skulde finde dem overgaaede!</p>

	<!-- rettelsesliste: stride > skride; hvad er subjektet for skride/stride? ved skriftkloge: som bekæmper kristendommen og dog vil stride/skride for dens [kristendommens/sandhedens] forfremmere: ingen mening i sammenhængen; For rettelse: subjektet for skride/stride er christne Bog-Lærde: christne Bog-Lærde holder fred med kristendommens fjende og vil dog skride for, dvs. anses, regnes for (at være) [ODS 1.3], kristendommens eller sandhedens venner; fejlens ratio: fejllæsning af k for t. Imod rettelse: christne Bog-Lærde holder fred med kristendommens fjende og vil dog stride for, dvs. kæmpe for, kristendommens eller sandhedens venner: det er ulogisk at holde fred og kæmpe samtidig!; at subjektet for skride/stride skulle være Skrift-Kloge giver ingen mening i sammenhængen. -->
	<p rend="firstIndent">Herpaa er det især, jeg ønskede at henvende christne Læseres Opmærksomhed, paa den indlysende Sandhed, at naar de christne Bog-Lærde nuomstunder holde aandelig Fred med det Sæt Skrift-Kloge, der uafladelig stræber at udrydde Christendommen baade af <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> og af Menigheden, og vil dog <seg type="comStart" n="com31"/><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste">skride</lem><rdg wit="A">stride</rdg><witDetail wit="A" n="28">For rettelse: subjektet for skride/stride er christne Bog-Lærde: christne Bog-Lærde holder fred med kristendommens fjende og vil dog skride for, dvs. anses, regnes for (at være) [ODS 1.3], kristendommens eller sandhedens venner; fejlens ratio: fejllæsning af k for t. Imod rettelse: christne Bog-Lærde holder fred med kristendommens fjende og vil dog stride for, dvs. kæmpe for, kristendommens eller sandhedens venner: det er ulogisk at holde fred og kæmpe samtidig!; at subjektet for skride/stride skulle være Skrift-Kloge giver ingen mening i sammenhængen.</witDetail></app> for<!--anses, regnes for (at være).// [ODS 1.3] --><seg type="comEnd" n="com31"/> dens Venner og <seg type="com" n="com32">Forfremmere<!--beskyttere.--></seg>, da protesterer den levende Tro, i Herrens Navn, paa det bestemteste derimod, som mod et Forbund mellem <placeName key="fak134">Tyrkiet</placeName> og Christenheden, i aandelig Forstand, til <placeName key="fak118">Grækenlands</placeName> <seg type="com" n="com33">Udhungring<!--udsultning.--></seg> og Ødelæggelse! Ja, det skal og maa <seg type="com" n="com34">nødvendig<!--dvs. nødvendigvis.--></seg> indsees, at naar man behandler den christne Tro <pb type="text" facs="1828_470_3_fax012.jpg" ed="A" n="185"/>som en forældet Overtro, der skal takke for naadig Straf, naar den efter Henrettelsen maa begraves paa Kirke-Gaarden i christen Jord, og behandler <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> som en jødisk <seg type="com" n="com35">Alkoran<!--koran.--></seg>, man gjør synderlig Ære ved at udlede sine egne Æventyr, Hjerne-Spind og Selv-Modsigelser af, naar man gjør det, og dog skriger Ak og Vee over de intolerante, fanatiske, <seg type="com" n="com36">forkjættrende<!--stærkt kritiserende, fordømmende.--></seg>, herskesyge <seg type="com" n="com37">Orthodoxer<!--ortodokse eller rettroende personer.--></seg>, som paa Troens og Menighedens, og ret <seg type="com" n="com38">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg> paa Sandhedens og Oplysningens Vegne, protestere mod dette ligesaa falske som fordærvelige Spil med hvad der skal være Mennesket helligt og dyrebart: med Tro og <seg type="com" n="com39">Saliggjørelse<!--det at gøre delagtig i Guds rige og den evige salighed; det at frelse.//ODS saliggøre 1 --></seg>, og i det Hele med <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com40">Ordet<!--evangeliet; Guds ord, Jesus Kristus, jf. f.eks. 1 Mos 1 og Joh 1,1-18.--></seg>,</hi> som er det eneste Udtryk for aandelig Sandhed paa Jorden; da er Tyrkens <seg type="com" n="com41">Vee-Klage<!--jammerklage.--></seg> over Grækernes Uforskammenhed kun Smaaeting derimod! Det er nemlig endnu aldrig faldet <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com42">Divanet<!--den osmanniske sultans statsråd.//ODS --></seg></hi> ind at erklære <hi rend="schwab">Tyrkerne,</hi> som dog har <hi rend="schwab"><placeName key="fak139">Konstantinopel</placeName></hi> <seg type="com" n="com43">inde<!--i deres besiddelse.//ODS inde 1.4 --></seg>, for de rette, <hi rend="schwab">ægte Græker,</hi> eller at <seg type="com" n="com44">sætte<!--fastsætte, definere.//ODS sætte 15.6 --></seg> Grækernes Brøde <hi rend="schwab">deri,</hi> at de ikke vil afstaae Tyrkerne deres Navn, og derved naturligviis frakjende sig det selv, og bekjende, at de har været ublue nok til i <placeName key="fak118">Grækenlands</placeName> Navn at gjøre Opstand mod de ægte Græker; men de <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com45">aandelige Tyrker<!--ugudelige, vantro, ikke sande kristne.//ODS 2 --></seg></hi> vil jo med Vold og Magt gjælde for de ægte <hi rend="schwab">Christne,</hi> uagtet vi <seg type="com" n="com46">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg>, ved at lade dem gjælde derfor, efter <seg type="com" n="com47">Modsigelsens urokkelige Grund-Sætning<!--Modsigelsens grundsætning kaldes også kontradiktionsprincippet og er en logisk regel, der siger, at man ikke på samme tid kan bekræfte og benægte det samme. Denne logiske regel havde afgørende betydning for Grundtvig (se f.eks. Høirup 1949).// (1815_248, com302) --></seg>, maatte erklære os selv for <seg type="com" n="com48">U-Christne<!--ikke kristne, vantro.--></seg>. Tog jeg nu feil i, at <rs type="title" key="title241">Maaneds-Skriftet</rs>, baade middelbar og umiddelbar, har bidraget til et aandeligt Freds-Brud, der til Christendommens Vedligeholdelse var aldeles nødvendigt, tog jeg feil deri, da var Foretagendet <seg type="com" n="com49">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg> mislykket; men deri kan jeg ikke tage Feil, da det er umuligt, at see <rs type="bible" key="2 Kor 1,18-19" rend="allusion"><hi rend="schwab">Ja</hi> og <hi rend="schwab">Nei</hi></rs> om de Christnes Tro staae aabenlyst lige over for hinanden, uden at indsee, de kan umueligt <seg type="com" n="com50">løbe<!--gå.--></seg> ud paa Eet, men at det virkelig er de <hi rend="schwab">Christne</hi> der sige <hi rend="schwab">Ja</hi> til <hi rend="schwab">Troen,</hi> og <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com51">U-Christne<!--ikke kristne, vantro.--></seg></hi> som sige <hi rend="schwab">Nei.</hi></p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1828_470_3_fax013.jpg" ed="A" n="186"/>See, det er Hoved-Sagen som jeg derfor skal komme til igjen, naar jeg har omtalt nogle Biting, som, efter mine Tanker, ikke er saa ganske ubetydelige.</p>

	<p rend="firstIndent">Medens jeg nemlig strax indrømmer, at det kun har seet fattigt ud med <seg type="com" n="com52">Sammen-Virkningen<!--samvirken, arbejdet i fællesskab.--></seg> af christne Folks Penne i <rs type="title" key="title241">Maaneds-Skriftet</rs>, tør jeg dog mene, den blev større, end man rimeligviis kunde ventet, saa der virkelig i vores lille Kreds er skedt et større Skridt til Nedbrydelsen af det fordærvelige Skillerum mellem boglærde Christne, end i det philosophiske <placeName key="fak21">Tydskland</placeName>, hvor selv <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title5649">Evangelische Kirchen-Zeitung</rs></hi> synes tvivlraadig om, enten man helst skal rive det<!--skillerummet.--> ned, eller male det op, og dog er denne <seg type="com" n="com53">Tidende<!--tidsskrift.--></seg>, (hvis Fødsel <rs type="title" key="title241">Maaneds-Skriftet</rs> udentvivl har fremskyndt) saavidt jeg veed, det eneste tydske Forsøg paa, fra et <hi rend="schwab">christeligt</hi> Stade, at byde Venner Haand, og <seg type="com" n="com54">Fiender Spidsen<!--tage kampen op mod fjender; variant af talemåden at 'byde (en) spidsen', dvs. at stikke spidsen af lansen frem mod én, jf. Mau 1879, bind 1, s. 104.--></seg>! Det forekommer mig nemlig, at om ogsaa <rs type="title" key="title241">Maaneds-Skriftets</rs> Udgivere var blevet de eneste Med-Arbeidere i det, saa var dog allerede dermed givet et godt Exempel paa venlig <seg type="com" n="com55">Sammen-Virkning<!--samvirken, arbejde i fællesskab.--></seg> mellem christelige Theologer med saa forskjellig Retning og Uddannelse, at Skille-Rummet er sædvanlig<!--almindeligt som adv. DDO--> i Grunden langt ubetydeligere mellem dem, der miskjende og <seg type="com" n="com56">bestride<!--bekæmper; angriber.--></seg> hinanden; thi hvad er vel alle de Smaa-Grøfter mellem Jord-Lodderne paa en <seg type="com" n="com57">By-Mark<!--jordstykke, som tilhører en landsby.--></seg>, mod Kløften, mellem den grundmurede Skole og Fugle-Reden i Skoven, og hvor svagt afbilder ikke selv denne Kløft det sædvanlige Forhold mellem den strængt systematiske <seg type="com" n="com58">Erudition<!--lærde dannelse, boglige lærdom.--></seg>, og den <seg type="com" n="com59">poetiske Licents<!--digteriske frihed; en digters afvigelser fra den normale sprogform, versskemaet, den konkrete virkelighed el.lign.//ODS; DDO --></seg>! Sandelig, jeg <seg type="com" n="com60">agter<!--anser, regner.--> det for</seg> en af Christendommens <hi rend="schwab">mindste</hi> Konster at slaae Bro over saadanne Svælg, der dog i Grunden kun er Hjerne-Spind, som al den <seg type="com" n="com61">Grund-Modsigelse<!--grundlæggende modsigelse.//et filosofisk begreb?? --></seg> mellem <hi rend="schwab">Frihed</hi> og <hi rend="schwab">Nødvendighed</hi> man drømmer om, medens <hi rend="schwab">Kjærligheden</hi> ypperlig forener dem; thi hvem der i Kirken enten strider om Rang, eller kives om Klæde-Dragt, er <seg type="com" n="com62">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg> daarlige <pb type="text" facs="1828_470_3_fax014.jpg" ed="A" n="187"/>Christne, og <seg type="com" n="com63">ligesaavist<!--lige så sikkert.--></seg> som Alt, hvad der er Mennesket naturligt, maa kunne sammensmelte i det fuldstændige Menneske-Begreb, <seg type="com" n="com64">saavist<!--så sikkert, så sandt.--></seg> maa ogsaa <hi rend="schwab">Sandheds Tro</hi> stifte Forlig, og Sandheds-Kjærlighed Venskab mellem Alt, hvad den modne Sandheds-Kundskab engang skal <seg type="com" n="com65">forklare<!--oplyse; opklare, afklare.--></seg>; men derfor er det jo lige <seg type="com" n="com66">vist<!--sikkert.--></seg>, at den venlige <seg type="com" n="com67">Sammenvirkning<!--samvirken, arbejde i fællesskab.--></seg> mellem christelige Theologer, som <hi rend="romanType">Dr.</hi> <hi rend="schwab"><persName key="pe275">Rudelbach</persName></hi> og jeg, seer urimelig ud, og at der vil være meget vundet for Troens Sag, naar den boglærde <seg type="com" n="com68">Efterslægt<!--kommende slægtled, generationer.--></seg> finder den i sin Orden, som det rette christelige Forhold mellem <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com412">Skolen</seg></hi> og <hi rend="schwab">Kirken,</hi> mellem <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title788">Skriften</rs></hi> og <hi rend="schwab">Troes-Bekjendelsen!</hi> Ingenlunde vil jeg hermed sige, at vor <seg type="com" n="com69">Sammenvirkning</seg> har været nær saa organisk og harmonisk, som man kunde ønsket, men jeg tør sige, vi har viist, det var vort Ønske at bringe den i Harmonie, og at netop i dette Forhold, hvor det dog i Grunden kun er Villien der adskiller, <seg type="com" n="com70">har Villien Ret til at tages i Gjerningens Sted<!--variant af ordsproget: "Man skal tage Villien for Gjernngen", jf. Mau 1879, bind 2, nr. 11.632 og Grundtvig 1845, nr. 2.929.// Mau efterset --></seg>, især da den virkelig under <seg type="com" n="com71">Sammenvirkningen</seg> har udholdt og bestaaet en <seg type="com" n="com72">mærkelig<!--bemærkelsesværdig.--></seg> Prøve! Ved vor fælleds Vurdering af den Levende Christendom, og Ærbødighed for Kirkens Historie var vi nemlig sikkrede mod den tossede Indbildning, at Feilen skulde ligge andensteds end hos Individerne selv, naar <hi rend="schwab">Professoren</hi> anseer <hi rend="schwab">Præsten</hi> for en Sinke, og denne <seg type="com" n="com470">Hiin</seg> for en Pedant, eller, hvad dette i min Mund <seg type="com" n="com73">vil sige<!--betyder.--></seg>, naar det <seg type="com" n="com74">Videnskabelig-Erudite<!--videnskabeligt lærde eller kyndige.//latin-dansk ordbog --></seg> og det Poetisk-Folkelige i <hi rend="schwab">Christenheden</hi> miskjender og skyer hinanden, istedenfor, som det sig hør og bør, at stræbe sammen, og paa begge Sider aflægge <rs type="bible" key="Matt 5,23-24" rend="reference">det <hi rend="schwab">Uforligelige</hi> som alle Skrift-Kloge jo veed, ei maa findes i Herrens Huus</rs>! Men paa det Overraskende er Ingen forberedt, og at <hi rend="romanType">Dr.</hi> <hi rend="schwab"><persName key="pe275">Rudelbach</persName></hi> maatte heel overraskes ved min videnskabelige <seg type="com" n="com75">Apostase<!--dvs. apostasi, frafald.--></seg> fra den theologiske Skoles <seg type="com" n="com425">Taktik</seg>, hvori han ikke blot var opvoxet, men dybt indgroet, det er saa <seg type="com" n="com76">følgelig en Sag<!--selvfølgeligt.// ODS følgelig 1.4 --></seg>, at, hvis <pb type="text" facs="1828_470_3_fax015.jpg" ed="A" n="188"/>det er <rs type="title" key="title241">Maanedsskriftets</rs> Læsere noget Nyt, da beviser det kun, at hvem der virkelig betragter den Christne Kirke som et <hi rend="schwab">Troes-Samfund,</hi> og er kommet til nogen videnskabelig Klarhed over sin Gjenstand, lader sig ikke engang anfægte af hvad der ellers <seg type="com" n="com77">nødvendig<!--dvs. nødvendigvis.--></seg> forvirrer! At jeg intet Horn fik i Siden <seg type="com" n="com78">enten<!--hverken.--></seg> paa <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>, Reformationen, eller den christelige Videnskabelighed og <seg type="com" n="com79">Erudition<!--lærde dannelse, boglige lærdom.--></seg>, fordi jeg faldt over den Sandhed, at vi har ikke fundet Kirken i <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>, men <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> i Kirken, og at vi ikke skal staae paa<!--stå oven på, tage udgangspunkt i; holde på, holde (fast) i.// + ODS stå 6.7 evt. udelades? --> Bogen og lede <seg type="com" n="com81">om<!--efter.--></seg> Troen, men staae med Troen og læse i Bogen, ikke lægge <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title788">Bibelen</rs></hi> unde<!--læderet e, ELR-->r Bordet, som staaer bedst paa sine egne Been, men lægge <seg type="com" n="com82">Herrens Bog<!--Bibelen.--></seg> <seg type="com" n="com83">opladt<!--åbnet.--></seg> paa <seg type="com" n="com84">Herrens Bord<!--alterbordet.--></seg>, saa at alle <hi rend="schwab">Gjæsterne<!--altergæsterne, deltagerne i nadveren.--></hi> maae lære at holde ordenlig, christelig <hi rend="schwab">Bord-Skik,</hi> og <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com85">Skafferne<!--de, der sørger for festmaden; festarrangørerne.--></seg></hi> lære, baade hvor de skal hente Brød, og hvordan de skal <seg type="com" n="com86">prøve<!--teste, smage på.--></seg> Vin, om den er uforfalsket; see, det er begribeligt nok; men veed man det ikke endnu, da faaer man det vel snart at vide, hvor tungnemme de Lærde <seg type="com" n="com87">af deres anden Natur<!--pga. deres vaner, vanerne kan betyde lige så meget som medfødte egenskaber og tilbøjeligheder, jf. ordsproget etc// 1825_422_3, com19 --></seg> er til at fatte <seg type="com" n="com88">den christelige Børne-Lærdom<!--se 1827_227C --></seg>, og hvor vrede de sædvanlig<!--almindeligt adv. DDO --> blive paa den gammeldags Landsby-Præst, der ikke vil høre et Ord af dem om <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>, førend de har gjort ordenlig Regnskab for deres <rs type="title" key="title2388">lille Catechismus</rs>, og især for de tre Troens Artikler. At det nu ikke er Mangel paa Lærdom, der har gjort <hi rend="romanType">Dr.</hi> <hi rend="schwab"><persName key="pe275">Rudelbach</persName></hi> saa <seg type="com" n="com89">billig<!--rettænkende.//ODS 1.2 --></seg> <seg type="com" n="com90">mod<!--ved, over for.--></seg> en Paastand, han ingenlunde strax kunde billige, det tør jeg vel ansee for en afgjort Sag mellem <rs type="title" key="title241">Maanedsskriftets</rs> Læsere, og finder jeg <seg type="com" n="com91">end<!--endog.--></seg> liden eller ingen theologisk Lærdom i mig selv, saa har jeg dog, i Kirke-Historien, seet saa megen udenfor mig, at jeg, <seg type="com" n="com92">paa<!--med.--></seg> Ansvar for Efter-Verdenen, ligesaalidt tager i Betænkning at regne <hi rend="romanType">Dr.</hi> <hi rend="schwab"><persName key="pe275">Rudelbach</persName></hi> til høilærde Theologer, som at regne de fleste nuomstunder Saakaldte fra dem.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1828_470_3_fax016.jpg" ed="A" n="189"/>Under disse Omstændigheder tør jeg fremdeles mene, <hi rend="romanType">Dr.</hi> <hi rend="schwab"><persName key="pe275">Rudelbachs</persName></hi> Arbeider har opfrisket en Sandhed, der vel ikke trængde til nyt Beviis, men vel til at reise sig af Forglemmelsen, hvori den daglig dybere nedsank, og jeg mener naturligviis den Sandhed, at ikke blot de lærde Sprog-Studier, men hele den historiske <seg type="com" n="com93">Erudition<!--lærde dannelse, boglige lærdom.--></seg> staaer i <seg type="com" n="com94">venligt<!--fredeligt; positivt.--></seg> Forbund med den gammeldags Christendom! <seg type="com" n="com95">Vist nok<!--utvivlsomt, givetvis.--></seg> var Nægtelsen heraf en <seg type="com" n="com96">ravgal<!--helt forkert, fuldstændig meningsløs.--></seg> Paastand, da Historien klarlig viser, at alle vore Skoler, <seg type="com" n="com97">de Høie<!--undervisningsanstalter for viderekomne, universitetet.//ODS høj 6.2 --></seg> med de Lave, ere byggede paa Kirkens Grund, og af dens Midler, eller, med andre Ord, at den gammeldags Christendom har avlet og udviklet al den <seg type="com" n="com98">Erudition<!--lærde dannelse, boglige lærdom.--></seg>, som Fienden nu enstund har villet <seg type="com" n="com99">lære<!--uddanne, oplære.--></seg> til, som et <seg type="com" n="com471">unaturligt Barn</seg>, at <seg type="com" n="com100">bande<!--forbande.--></seg> sin Moder, undsige sin Fader, og bryste sig paa Cathedret som en uden <seg type="com" n="com101">Slægt-Register<!--stamtavle.--></seg> af lutter Skole-Støv udsprunget <rs type="myth" key="myth275.a">Minerva</rs>! Men i vore uhistoriske, latterlig selvkloge Dage, da man endog finder det rimeligt, at Mennesket kan have <seg type="com" n="com102">Enevolds-Magt<!--enevældig magt.--></seg> over <seg type="com" n="com103">Guds Laan<!--Guds gaver; det som Gud har skænket mennesket som et lån i livet på jorden.// lån 1.1 --></seg>, er det i sin bagvendte Orden, at man mener, det godt kan være det <seg type="com" n="com453">yderste Mørke</seg> som har avlet og udviklet den største Oplysning, og at Videnskabeligheden gjør sit Mesterstykke, ved at <seg type="com" n="com104">bestride<!--bekæmpe; angribe.--></seg> og afskaffe <hi rend="schwab">Troen,</hi> hvoraf den udsprang, som noget Uvidenskabeligt, der kun i Vildelse har avlet saa klogt og sprænglærdt et Barn, og bør derfor miste sit Liv, sagtens for at den ikke i fuldt Vanvid skal sætte endnu en klogere Afkom i Verden! Om det derfor ogsaa kun var ved en Feiltagelse, at Christendommen havde reddet den classiske Literatur fra Undergang, og hævet <seg type="comStart" n="com105"/><placeName key="his581">Zions</placeName> Børn<!--jøderne--><seg type="comEnd" n="com105"/>, baade i Kundskab og <seg type="com" n="com106">Vidskab<!--videnskab, lærdom.--></seg>, høit over <placeName key="fak118">Grækenlands</placeName>, saa burde det dog sees, at enhver aandelig Aarsag <seg type="com" n="com107">er sin Virkning voxen<!--kan måle sig med, er jævnbyrdig med sin virkning.//ODS voksen 4--></seg>, og i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, hvor den theologiske Lærdom hidtil har været langt mere dyrket som en tydsk Guddom, end som en indenlandsk Plante <seg type="com" n="com108">i Kirke-Marken<!--den mark, som tilhører kirken.//ODS --></seg>, gjordes det især behov, at <pb type="text" facs="1828_470_3_fax017.jpg" ed="A" n="190"/>man engang saae den <seg type="com" n="com109">Erudition<!--lærde dannelse, boglige lærdom.--></seg>, hvoraf man har udledt saa meget, og viist saa lidt, ikke i Strid men i Forbund med Troen. Allerede derfor priser jeg det <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com110">Collegium Publicum<!--offentlige, gratis forelæsning.//Meyers fremmedordbog --></seg>,</hi> <hi rend="romanType">Dr.</hi> <hi rend="schwab"><persName key="pe275">Rudelbach</persName></hi><hi rend="schwab">,</hi> uden <seg type="com" n="com111">Promotion<!--udnævnelse med en videnskabelig grad.--></seg> af det Theologiske Facultet, har holdt i <rs type="title" key="title241">Maanedsskriftet</rs> over de lærde Compendier, hvis smukke Citater, fine Logik, og nydelige Sprog <seg type="com" n="com112">herinde<!--herhjemme.--></seg> gjaldt for et <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com113">non plus ultra<!--(lat), ikke herudover; uovertruffent.--></seg>;</hi> men da nu <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title788">Bibelen</rs></hi> virkelig er en Bog, man kan behøve alle muelige Kundskaber for at forstaae tilbunds, og da det aldrig har nogen Nød, at sand Lærdom skal gjøre Sandheds Tro nogen Skade, men er tvertimod Dennes Triumph <rs type="bible" key="1 Kor 4,5" rend="allusion">at bringe for Lyset hvad der er skjult i Mørket</rs>, saa er det dobbelt glædeligt at see en Mand som <hi rend="romanType">Dr.</hi> <hi rend="schwab"><persName key="pe275">Rudelbach</persName></hi> <seg type="com" n="com114">udgaae af<!--komme fra, at være udgået af.//ODS 1.2 --></seg> Kirke-Historiens grundmurede Skole, thi nu have de yngre Studerende, som Troen griber, ingen Undskyldning, om de tilskrive Lærdommen selv den Modsætning til Troen, som kun laae hos dem, der misbrugde den, og <seg type="com" n="com115">syndes<!--dvs. syntes.--></seg> kun forsvarlig i deres Øine, som lode sig bedrage af <seg type="com" n="com415">Skinnet</seg>. Vel veed jeg mig saa fri for <seg type="com" n="com116">Nedsættelse<!--nedvurdering, kritik.--></seg> af lærde Studier, som nogen Præst og Skjald i Christenheden, og maatte efter min historiske Natur <seg type="com" n="com117">nødvendig<!--dvs. nødvendigvis.--></seg> være det; men da jeg med skarpe Vaaben har maattet bekæmpe baade det lærde <seg type="com" n="com118">Skin<!--blændværk.--></seg>, og de Lærdes Indbildninger om Kundskabens <seg type="com" n="com119">Kraft<!--formåen, evne til at virke.//ODS 2.2 og 2.4 --></seg> til Salighed, og hverken har havt Anledning, Lyst eller Kald til selv at beflitte mig paa theologisk <seg type="com" n="com120">Erudition<!--lærd dannelse, boglig lærdom.--></seg>, kunde min skarpe Modsætning til det lærde Væsen, som var <hi rend="schwab">gjængs</hi> i <placeName key="fak21">Tydskland</placeName> og hos os, <seg type="com" n="com121">lettelig<!--nemt.--></seg> imod min Villie stadfæstet Ungdommen i det skjæve Begreb om Forholdet mellem Tro og lærde Kundskaber, thi mit historiske <seg type="com" n="com122">Kiæde-Syn<!--syn af en sammenhængende kæde.--></seg> kunde jeg vel forsvare, men under den herskende historiske Vankundighed, og aandløse Plathed, kun vanskelig og sjelden forplante. Uden derfor at ændse det <seg type="com" n="com426">fornemme</seg> Smiil, jeg sagtens vækker, ved at sige det, paastaaer jeg dristig, at <pb type="text" facs="1828_470_3_fax018.jpg" ed="A" n="191"/>den venlige <seg type="com" n="com123">Sammenvirkning<!--samvirken, samarbejde.--></seg> i <rs type="title" key="title241">Theologisk Maanedsskrift</rs>, mellem <hi rend="romanType">Dr.</hi> <hi rend="schwab"><persName key="pe275">Rudelbach</persName></hi><hi rend="schwab">,</hi> <hi rend="schwab"><persName key="pe80">Lindberg</persName></hi> og mig, var for den kirkelige <seg type="com" n="com124">Selvklogskab<!--bedrevidenhed; overdrevne selvbevidsthed.--></seg> Noget af det Værste, og for christelig Oplysning Noget af det Bedste, der kunde times <seg type="com" n="com125">Fri-Skolen<!--den (af staten) uafhængige akademiske undervisning.--></seg> <seg type="com" n="com126">herinde<!--herhjemme.--></seg>, thi, kunde vi <seg type="com" n="com127">end<!--endog.--></seg> Alle været dygtigere, hver i Sit, og i Hinandens, hvad med Guds Hjelp endnu <seg type="com" n="com128">tør<!--kan.--></seg> skee, saa fandt man dog her Grund-Elementerne til en ægte <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">christelig</lem><rdg wit="A">christelige</rdg><witDetail wit="A" n="8">bøjningsfejl; afsmitning fra e'et i ægte; indholdsmæssigt usandsynligt, at udtrykket skulle have været i bestemt form, dvs. 'den' i stedet for 'en'. Spørgsmål: Er det en bøjningsfejl på Grundtvigs tid? </witDetail></app> Oplysning <seg type="com" n="com129">venlig<!--fredeligt; positivt.//ODS 5.2 --></seg> forbundne, og fandt dem i en Grad, som Modstanderne barede sig for at overbyde; og skulde dette gode Sammen-Træf, som jeg længe sukkede efter, blive frugtesløst, da beviste det kun, hvad Gud forbyde, at den christne Jord i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> maatte være gold, og meget goldere i vore unge Med-Studerende end i os. Vil man sige, det er Skade, at man finder saa faa fuldendte<!--afsluttede, komplette.// evt. udelades??--> Recensioner af <hi rend="schwab"><persName key="pe275">Rudelbach</persName></hi><hi rend="schwab">,</hi> kun eet <hi rend="schwab">gjennemført </hi>philologisk Exempel<!--læderet l, alle eks. --> af <hi rend="schwab"><persName key="pe80">Lindberg</persName>,</hi> og kun kirkehistoriske Vink til <hi rend="schwab">Huus-Behov</hi> af mig, da har jeg Intet derimod; men medens jeg deels ikke kan, og deels ikke vil undskylde mig selv, maa jeg, for begge de professor-lærde Med-Arbeidere, gjøre Krav paa den <seg type="com" n="com131">Skjønsomhed<!--omtanke, indsigtsfuldhed, forståelse.--></seg>, at et Tids-Skrift hænger i Klokke-Strængen, et Strids-Skrift maa rette sig efter Omstændighederne, og selv de lærdeste Mænd maae <seg type="com" n="com132">lade det skorte paa<!--give afkald på.//ODS skorte 3, ikke mere i rigssproget --></seg> Pennen, naar Munden skal <seg type="com" n="com133">passe sig selv<!--holde sig til sit eget, ikke blande sig i andres forhold (talesprog).//ODS 5.4 --></seg>. Jeg tænker derfor virkelig, man skulde <seg type="com" n="com134">heller<!--dvs. hellere.--></seg> undre sig over, at de Utrættelige fandt baade Lyst og Kraft til, under store Forhindringer, at vise saamange og saa glimrende Prøver paa den sjeldne Kundskab og <seg type="com" n="com135">Vidskab<!--videnskab, lærdom.--></seg>, der i Stilhed saa heldig udviklede sig hos dem, at de vilde være en Prydelse for den berømteste <seg type="com" n="com136">Høi-Skole<!--universitet.--></seg>.</p>

	<p rend="firstIndent">Dog, med alt dette vilde jeg veemodig lægge Pennen, hvis jeg ikke turde sige, der ved <rs type="title" key="title241">Maanedsskriftet</rs> var <seg type="com" n="com137">kjendelig<!--mærkbart, tydeligt.--></seg> bidraget til at fordærve dem Spillet, der spille med Christendom, som om <rs type="bible" key="Rom 1,16" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible1"/>denne Guds Kraft<!--evt. com --> til Salighed for <pb type="text" facs="1828_470_3_fax019.jpg" ed="A" n="192"/>hver den som troer<rs type="bible" key="Rom 1,16" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible1"/>, nu kun duede til Ord-Spil, thi hvad hjalp det dog i Grunden, at Penne-Feiden var fornyet, og førtes paa de Christnes Side med seierrige Vaaben, naar den Taage det lykkedes Fjenden at <seg type="com" n="com138">fremkogle<!--fremtrylle, frembringe ved hekseri.--></seg> om <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke ei <seg type="com" n="com139">adspredtes<!--blev splittet ad, spredt.--></seg>, saa Liden og Stor kunde see, hvor den stod, og staaer endnu, trods <rs type="bible" key="Matt 16,18" rend="allusion1787">Helvedes Porte</rs>!</p>

	<!--spørg evt. Steen om Grundtvigs skrifter!! s. 192 -->
	<p rend="firstIndent">At dette er Hoved-Sagen, følger af sig selv, og det havde jeg <seg type="com" n="com140">alt<!--allerede.--></seg> længe mærket, saa, da jeg, ved <rs type="title" key="title241">Maanedsskriftets</rs> Begyndelse, holdt Mønstring over de Fordomme, der mødte Bekæmpelsen af <seg type="com" n="com141">det attende Aarhundredes Kirke-Oplysning<!--oplysningstidens beskrivelser af og forhold til kristendommen og kirken.--></seg> som <hi rend="schwab">uchristelig,</hi> da glemde jeg ingenlunde den, at det skulde være ligegyldigt, enten hin Oplysning var <hi rend="schwab">christelig</hi> eller ikke, naar den kun var forsvarlig, og jeg anmærkede med Rette, at naar kun <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com142">Uchristeligheden<!--uforeneligheden med kristendommen, Kristi lære og god kristen moral.--></seg></hi> var beviist, da var den <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com143">gallo-germaniske<!--fransk-tyske.--></seg></hi> Oplysning dermed <hi rend="schwab">aandelig</hi> tabt, uddrevet af Christenheden, og at, skulde det kaldes unyttigt, fordi Mange desuagtet vilde hylde den, da maatte det ogsaa kaldes unyttigt, at drive Fienden ud af Landet, naar man havde den Formodning, at Endeel af Indbyggerne vilde vandre ud med ham. Om Maaden, hvorpaa dette til Kirkens <seg type="com" n="com144">Varighed<!--soliditet, holdbarhed.--></seg> nødvendige Beviis skulde føres, havde jeg imidlertid dengang kun en meget dunkel Forestilling, da jeg vel indsaae, der var Forskjel paa <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke <seg type="com" n="com145">i og for sig selv<!--i sig selv, som sådan; samt for sig (selv), særskilt, uden hensyn til andre dele.//ODS i 7.3; for 7.9 --></seg>, og denne eller hin christelige Stats-Kirke, men havde endnu ikke opdaget deres rette indbyrdes Forhold, og forvexlede dem derfor <seg type="com" n="com146">uvitterlig<!--uden at vide af det, uafvidende.--></seg> hvert Øieblik. At det ikke kan være af vor egen Fornuft, men kun af Historien, vi, uden umiddelbar Aabenbaring, kan lære hvad der er den ægte Christendom, det saae og sagde jeg vel, men at Christendom i Grunden kun er hvad de sande Christne have troet og til Dagenes Ende fremdeles skal troe, end ikke det stod klart for mig, og at det <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com427">mundtlige Vidnesbyrd</seg></hi> i den christelige Kirkes Historie er langt sik<pb type="text" facs="1828_470_3_fax020.jpg" ed="A" n="193"/>krere<!--stavemåde i ODS, bl.a. Heiberg --> end det <hi rend="schwab"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste"><seg type="com" n="com428">Skriftlige</seg></lem><rdg wit="A">Skriftkloge</rdg><witDetail wit="A" n="1">For rettelse: modsætningen mellem det mundtlige Vidnesbyrd og det Skriftlige, dvs. mellem den mundtligt overleverede trosbekendelse og den skriftlige Bibel, er hovedargumentet i den 'mageløse opdagelse'; rettelse anbefales. Imod rettelse: modsætningen mellem det mundtlige (menighedens) Vidnesbyrd og det Skriftkloge, dvs. den lærde teologis, er også en af Grundtvigs nyerhvervede indsigter.</witDetail></app>,</hi> og er det eneste <hi rend="schwab">Almeengyldige,</hi> det var endnu aldrig faldet mig ind!</p>

	<p rend="firstIndent">Sagen er imidlertid soleklar, thi hvem veed det ikke, at det er Sakramenterne, <hi rend="schwab">Daaben</hi> og <hi rend="schwab">Nadveren,</hi> som gjør de Christne til et <seg type="com" n="com147">eget<!--særligt; særegent.--></seg> kirkeligt Folkefærd, og at man derfor blot behøver at spørge, hvad der kræves af den, der vil døbes og gaae til <seg type="com" n="com148">Herrens Bord<!--alters.--></seg>, for at <hi rend="schwab">høre,</hi> hvad der er det <seg type="com" n="com149">Eiendommelige<!--karakteristiske, særegne.--></seg> og Almeengyldige i <hi rend="schwab">den</hi> Christne Kirke, som virkelig har været til, og <seg type="com" n="com150">virket<!--udrettet; bevirket.--></seg> de forbausende<!--ODS, alm. stavemåde--> Ting paa Jorden, og <hi rend="schwab">denne</hi> bekjendte <hi rend="schwab">Christendom,</hi> der er <hi rend="schwab"><rs type="bible" key="1 Tim 3,16" rend="allusion">troet i Verden</rs>,</hi> og haver gjort Gjerningerne, det er jo dog <seg type="com" n="com151">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg> den <hi rend="schwab">ægte, virkelige Christendom,</hi> medens enhver anden saakaldet Christendom, som de Skrift-Kloge selv vil sætte sammen, enten er et tomt Hjernespind, eller, hvis den udgives og tages for den ægte, virkelige Christendom, et grovt Bedragerie. Da de Christne bestandig har paastaaet, at <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title788">Bibelen</rs></hi> stemmer overeens med deres Tro, og stadfæster den, kan naturligviis vantroe Skriftkloge <seg type="com" n="com152">bestride</seg> denne Paastand, men om de ogsaa kunde gjendrive den, blev det jo dog lige sandt og lige klart, at den christne Tro er den, som alle de, der vilde være Christne, maatte bekjende sig til og døbdes paa, saa man kan vel yttre Indvendinger <seg type="com" n="com455">mod</seg> den Troes Bibelskhed og Sandhed, men <hi rend="schwab">aldrig,</hi> uden at <seg type="com" n="com153">vrævle<!--dvs. vrøvle.--></seg>, <seg type="com" n="com154">mod<!--i et modsætningsforhold til, imod.--></seg> dens Christelighed, ligesom man vel kan paastaae om vort Moders-Maal, enten at det ikke duer, eller at det ikke stemmer overeens med Sproget i denne eller hin Bog, men aldrig, uden <seg type="com" n="com155">Vrævl<!--dvs. vrøvl, sludder.--></seg>, at det <hi rend="schwab">ikke</hi> er <hi rend="schwab">Dansk,</hi> med mindre det lod sig bevise, at der var et ældre dansk Tunge-Maal, hvormed det ei <seg type="com" n="com156">kom overeens<!--passede sammen, kunne indpasses; kunne forliges.//ODS og DDO --></seg>!</p>

	<p rend="firstIndent">Denne indlysende Sandhed, der sikkrer baade Læg og Lærd, som ikke vil bedrage sig selv, for at lade sig bedrage med en falsk Christendom, og som tillige giver de christelige Skriftkloge en forunderlig Overlegenhed over alle Troens <pb type="text" facs="1828_470_3_fax021.jpg" ed="A" n="194"/>aandelige Fjender, var imidlertid ikke blot skjult for mig, men havde været det i mange hundrede Aar saa godt som for hele Christenheden, og medens de <seg type="com" n="com429">papistiske</seg> Theologer paastod, at Alt hvad nogen <hi rend="schwab">enkelt</hi> Christen i fordum Tid havde sagt, han troede, skulde, naar Paven billigede det, være en <seg type="com" n="com157">almindelig<!--almen.--></seg> <seg type="com" n="com158">Troes-Regel<!--kristen dogme eller læresætning om, hvad man skal tro.--></seg>, paastod de protestantiske Theologer kjækt, enten at Fornuften, eller at <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, eller at Begge gav de eneste almeengyldige <seg type="com" n="com159">Regler<!--dogmer eller læresætninger.--></seg> for den ægte Christendom, uagtet det var soleklart, at Fornuften af sig selv umuelig kunde vide det Mindste om de Christnes Tro, og <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> ei engang <seg type="com" n="com160">lære<!--kunne undervise os i.--></seg> os, om der, efter Apostlernes Dage, havde været en Christen Kirke til, end sige da, hvad man i den havde troet og bekjendt!</p>

	<p rend="firstIndent">Ved denne lille Opdagelse af hvad der laae <seg type="com" n="com161">aabenbart<!--åbenlyst.--></seg> for Alles Øine, og var kun skjult, fordi det oversaaes, er den christne Kirkes Stilling til sin <rs type="title" key="title788">hellige Skrift</rs>, til sin Historie, til sine Fiender, og til alle <seg type="com" n="com162">Uchristne<!--ikke kristne; hedninger; vantro.--></seg> kommet til at staae i sit rette, vidunderlige Lys, saa den har sin Tro <seg type="com" n="com163">i det Klare<!--oplyst, klarlagt.//ODS: åbent, isfrit sted --></seg>, og kan henføre Historiens Vidnesbyrd til den, udbrede og forsvare den, uden at trættes med Fienden om, hvad kun Faa kan bedømme, og tildeels Ingen uden Gud afgjøre: hvilken der er den <hi rend="schwab">eneste <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste">grundforsvarlige</lem><rdg wit="A">grundforstaaelige</rdg><witDetail wit="A" n="22">For rettelse: hvilken tolkning af Bibelen, der er den eneste, der kan forsvares til bunds, eller som der grundlæggende kan argumenteres for, dvs. som er den eneste rigtige; undgår sammenstød med, at Grundtvig nedenfor mener, at Skriften kan forstås kristeligt. Imod rettelse: hvilken tolkning af Bibelen, der er den eneste, der kan forstås til bunds, eller som grundlæggende kan forstås, dvs. en strid om lødigheden af tolkninger af Bibelen, og som leder væk fra hovedproblemet, Bibelens sandhed.</witDetail></app></hi> Fortolkning af <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>, og <hi rend="schwab">hvormeget</hi> af <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> der har været alle Christne bekjendt og indlysende, medens Fienden nok skal bare sig for at bevise, at <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title788">Skriften</rs> ikke kan forstaaes christelig,</hi> eller at bibelsk Prædiken og Læsning ei kan styrke de Christne i deres Tro, og give dem et klarere<!--tydeligere, mere oplyst.--> Begreb om dens Sammenhæng med hele Menneske-Livet og med Guds underfulde <seg type="com" n="com165">Huusholdning<!--styrelse (af verden).//ODS 2.1 --></seg> i Tidens Løb! Saaledes har <seg type="com" n="com166">Bladet vendt sig<!--forholdene ændret sig.//ODS blad 3.2 --></seg> i den stridende Kirkes Historie, og hvem der virkelig troer paa Guds og <persName key="pe307">Maries</persName> Søn, kan nu intet Øieblik tvivle om, at Banen er aabnet til glimrende Seire, ei blot i <seg type="com" n="com416">Skygge-Fægtningen<!--skin- eller pseudofægtningen; ordstriden, der føres i blinde eller uden nogen virkelig genstand.//ODS --></seg> paa Pa<pb type="text" facs="1828_470_3_fax022.jpg" ed="A" n="195"/>piret, men fremfor alt i Kampen om deres Sjæle, hvis Hjerter ei ere onde, men hvis Tanker <seg type="com" n="com167">fore<!--dvs. for.--></seg> vild, og hvis Øine var forblindede!</p><!-- evt. 2 Makk 2,2 -->

	<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com168">Vist nok<!--rigtignok; utvivlsomt.--></seg> har man gjort, og vil fremdeles gjøre mange Indvendinger mod den soleklare Sandhed, at kun hvad alle Christne har troet, er den ægte, fælles Christne Tro, men jeg trøster mig ved, at hvormange Indsigelser man end gjør imod Soel-Skin, saa skinner Solen dog ligefuldt, <seg type="com" n="com169">alt<!--helt; allerede.--></seg> som det greb mig <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title102">Nytaars-Morgen</rs>,</hi> da jeg kvad:</p>

	<p rend="quote"><!-- 1824_397, strofe 305; com herfra -->
	<lg>
	<l>Forkynd at man <seg type="com" n="com170">snyder</seg></l><!--dvs. fjerner den yderste del af tanden (den synlige del af vægen i et lys), når den bliver så lang, at lyset brænder dårligt.// fra 1824_397 -->
	<l>Forgjæves sin Praas,</l>
	<l>For <seg type="com" n="com171">Vidskabens<!--videnskabens, lærdommens.--></seg> Dyder</l>
	<l>At trylle i Vaas;</l><!--tekstrettelse?: Vaas > Baas; nej, Vaas i 1824_397, strofe 305 -->
	<l>Forgjæves, naar Solen</l>
	<l><seg type="com" n="com172">Alt<!--(fyldord, folkevisestil).--></seg> synlig oprandt,</l>
	<l><hi rend="schwab">Man hvisker i <seg type="com" n="com413">Skolen</seg>,</hi></l>
	<l><hi rend="schwab">Det er ikke sandt!</hi></l>
	<l>Om Praasen man tænder</l>
	<l>I begge dens Ender,</l><!--talemåden er i DDO -->
	<l>Man gjør dog ei Dagen til Nat!</l>
	</lg>
	</p>

	<p rend="firstIndent">Jeg veed, at hvor <hi rend="schwab">unægtelig</hi> end <seg type="com" n="com173">Modsigelsens Grund-Sætning</seg> med Rette kaldes, kan man dog nægte den baade mundtlig og skriftlig, naar man ikke ændser, at man derved gjendriver sig selv, og smykker sig med den <hi rend="schwab">Mund-Kurv,</hi> man i Vanvidd vil paalægge hele Menneskeslægten, og jeg veed ligeledes, at hvem der er vant til at tænke og tale bagvendt, kan indbilde sig selv, det er en <seg type="com" n="com174">høi<!--ypperlig; ophøjet.--></seg> Tanke, at de astronomiske Beregninger ikke ere grundede paa Solens og Planeternes Gang, men at de bestemmer den; men jeg veed ogsaa, at sund <seg type="com" n="com175">Menneske-Forstand<!--fornuft.--></seg> gjør kort Proces med alt Saadant, og at den <seg type="com" n="com176">saa<!--således.--></seg> vil gjøre med alle Indvendinger mod den simple Sandhed, at kan man ikke af de Christnes egen <hi rend="schwab">Troes-Bekjendelse</hi> faae at vide hvad de Christne har troet, da maa man bie, til man bliver alvidende, men at <pb type="text" facs="1828_470_3_fax023.jpg" ed="A" n="196"/>selv i det Tilfælde er den christne Tro naturligviis ingen anden, end den, de Christne har bekjendt dem til, og skulde altsaa, som ærlige Folk, unægtelig <seg type="com" n="com417">havt</seg>.</p>

	<p rend="firstIndent">Altsaa, det er skeet, vi gammeldags Christne kan i Hoved-Sagen paa <seg type="com" n="com177">det Klareste<!--tydeligste.// overflødig?? --></seg> adskille <persName key="pe45">Christi</persName> urokkelige Kirke fra den Stats-Kirke paa christelig Grund, der fra <persName key="pe1550">Konstantin den Stores</persName> Dage til vore har steget og dalet, og været allehaande Omskiftelser underkastet, vi veed, hvad der er <seg type="com" n="com178">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg> Uchristeligt, som slet ikke kan eller maa taales i Kirken, og hvad der, om det end er Feil, dog lader sig taale, og skal, af Christen Kjærlighed, hellere taales, end, ved en kirkelig <seg type="com" n="com179">Skilsmisse<!--adskillelse.--></seg>, strængt, og maaskee, da vi selv kan feile, hvor vi mindst tænke det, uforsvarlig udelukkes, og den ærgerlige Strid om hvad der er ægte Christendom, kan da nu i et Øieblik være endt, hvor den verdslige Øvrighed tillader sine Undersaatter i rene Troes-Sager kirkelig at følge deres Overbeviisning. Ordenlige Christne behøve nemlig intet verdsligt Medhold, maae være belavede paa at <seg type="com" n="com180">bære deres Kors med Taalmodighed<!--finde sig i modgang, prøvelser.//ODS 2.3 --></seg>, og har aldrig i noget Land saa store juridiske Forrettigheder, de <seg type="com" n="com181">jo<!--ikke.--></seg>, som <seg type="com" n="com182">Apostelen<!--Paulus? bibelhenvisning i det følgende? hentyder sandsynligvis til Paulus, der var romersk borger, jf. ApG 22,25-29.// foretrak det kristne fællesskab; Paulus' død er ikke omtalt i NT--></seg>, maae <rs type="bible" key="Fil 3,8" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible11"/>agte dem alle for Skarn og Skade i Sammenligning med <persName key="pe45">Christi</persName> <seg type="com" n="com183">Samfunds<!--fællesskabs.--></seg> Herlighed<rs type="bible" key="Fil 3,8" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible11"/>, <rs type="bible" key="Matt 18,20" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible12"/>der slet ikke er mindre, hvor To eller Tre, end hvor Tusinder forenes i Hans Navn, med Ham selv midt iblandt sig<rs type="bible" key="Matt 18,20" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible12"/>; men her kommer <hi rend="schwab">Knuden,</hi> thi <seg type="com" n="com184">trindt<!--rundt omkring.--></seg> i Christenheden er <hi rend="schwab">Stats-Kirken</hi> erklæret for identisk med <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Christi</persName> Kirke,</hi> og paa de fleste Steder er heraf udsprunget Forbud mod al <seg type="com" n="com185">Afsondring<!--udskillelse.--></seg> fra Stats-Kirken, som Noget, ingen <hi rend="schwab">Christen</hi> kunde fristes til. At dette Forbud er udsprunget af den Vildfarelse, at Troen lod sig <seg type="com" n="com186">nøde paa<!--påtvinge.--></seg>, eller af den Indbildning, at en Stat havde Fordeel af at tvinge sine Indbyggere til Hykleri, tvivler Ingen om, og det maatte da rimeligviis <seg type="com" n="com472">hæve</seg> sig selv, saasnart det blev vitterligt, at <pb type="text" facs="1828_470_3_fax024.jpg" ed="A" n="197"/>Landets Indbyggere var <seg type="com" n="com187">grund-uenige<!--dybt uenige, grundlæggende uenige.--></seg> om Troen; thi hvilket af de modsatte Partier Staten da end besluttede sig til at tage, var det ikke meer end <seg type="com" n="com188">billigt<!--rimeligt.--></seg>, at det andet Parti fik Lov til at gaae ud af Stats-Kirken, og skjøtte sig selv. Nu har imidlertid, som vi veed, Forbudet hverken hos os, eller ret mange Steder <seg type="com" n="com418">hævet</seg> sig selv, og de Christnes Stilling i Stats-Kirken er derved, under Theologiens uchristelige <seg type="com" n="com430">Sving</seg>, blevet yderst <seg type="com" n="com189">piinlig<!--pinefuld; ubehagelig.--></seg>, fornemmelig i <placeName key="fak1325">Nord-Tydskland</placeName> og hos os, hvor de enkelte <seg type="com" n="com190">Lærere<!--præster.--></seg> have selv taget sig den Frihed at prædike, at undervise Ungdommen, og selv at døbe og uddele Nadveren, efter deres eget Hoved, ved hvilken Leilighed der sædvanlig spurgdes ligesaa lidt om hvad der var <seg type="com" n="com191">det Grund-Christelige<!--det grundlæggende for kristendommen.--></seg>, som om hvad der stod i Alter-Bogen og i <seg type="com" n="com192">de Symboliske Bøger<!--kirkens bekendelsesskrifter, der rummer dens grundlæggende troslære.//evt i readMore: --></seg>!</p> <!-- evt readMore: De tre oldkirkelige trosbekendelser, Luthers lille Katekismus og Den Augsburgske Bekendelse (lat. Confessio
	Augustana) var bekendelsesskrifter for den evangelisk-lutherske kirke, som den danske statskirke var en del af. -->

	<p rend="firstIndent">Naar nu oplyste Christne, under disse ængstelige Omstændigheder, overveie, hvorledes de, istedenfor den kirkelige Ene-Ret, de ei kan ønske, skal faae den Religions-Frihed, de <seg type="com" n="com193">i Gjerningen<!--i praksis.//ODS 1.1 --></seg> have tabt, men kan dog umuelig undvære, da øines der kun to Udveie, i det man enten <seg type="com" n="com194">slutter<!--konkluderer, tænker.--></seg> saaledes: det kan umuelig være Øvrigheden ubekjendt, hvor ulovlig <seg type="com" n="com195">Lære-Embedet<!--præsteembedet.--></seg> i Stats-Kirken af Mange forvaltes, og da det umuelig kan være Dens Villie, at de der troe, hvad Loven kræver, skal hindres i at beholde og forplante deres Tro, saa maa det være dens Ønske, at vi i Stilhed skal skille os fra Stats-Kirken, saa den kan ignorere begge Dele; eller man maa <seg type="com" n="com196">slutte</seg> saaledes: Hvad der end kan være Øvrigheden bekjendt om <seg type="com" n="com197">Lære-Embedets</seg> Forvaltning, saa er dog den uforligelige Modsætning mellem det Gamle og det Ny den sikkert ubekjendt, da den ellers vilde gjøre Ende paa det Anarchi i Stats-Kirken, der daglig mere forbittrer Gemytterne, og forvirrer ligesaavel det moralske som det religiøse Forhold, og da Christne desuden aldrig maae overtræde Love, som kan holdes uden Synd, saa bør vi op<pb type="text" facs="1828_470_3_fax025.jpg" ed="A" n="198"/>lyse Øvrigheden om Sagens rette Sammenhæng, og oprigtig bekjende, at vor Samvittighed ikke tillader os at forblive længer i Stats-Kirken, naar ikke i det Mindste <hi rend="schwab">Sacramenterne</hi> forvaltes, og vore Børn som skal confirmeres, undervises <hi rend="schwab">christelig,</hi> saa vi kan holde vor <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com198">Daabs-Pagt<!--pagten, der sluttes med Gud i dåben.--></seg></hi> baade <seg type="com" n="com199">for<!--angående.--></seg> os selv, og <seg type="com" n="com199">for</seg> vore Børn, som vi har lovet <seg type="com" n="com200">for<!--på vegne af.//ODS 9 --></seg>!</p>

	<p rend="firstIndent">Den første Udvei var den nemmeste, og kunde, under de nærværende velbekjendte Omstændigheder, vist ei med Rette lastes, og det synes tillige at være den mildeste, da man derved stræbde at undgaae al <seg type="com" n="com201">borgerlig<!--samfundsmæssig.--></seg> Kiv og Strid, men jeg maatte tage meget feil, om ikke <seg type="com" n="com202">den lovstridige Deel</seg> af Stats-Kirkens Geistlighed i dette Tilfælde vilde prædike et Korstog mod de arme Christne som Fanatikere og Stats-Forbrydere<!--personer, der gør sig skyldige i forbrydelse mod staten.-->, og, skjøndt jeg ikke tvivler om, at <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke jo med Æren vilde bestaae en saadan Krig, som den har bestaaet saa mangfoldige Angreb, og overvundet dem Alle ved bestandig Taalmodighed, saa <seg type="com" n="com204">nænde<!--dvs. nænnede.--></seg> jeg dog aldrig, uden Nødvendighed, at udsætte de Christne for <seg type="com" n="com205">borgerlig<!--samfundsmæssig.--></seg> Forfølgelse, og at udsætte Staten for at øve den mod sin egen Religions <seg type="com" n="com206">troeste<!--mest troende; mest hengivne.//ODS 3 og 1 --></seg> Bekjendere, og naturligviis tillige sine ærligste, <seg type="com" n="com207">kraftigste<!--mest betydelige; mest virksomme; mest livskraftige.--></seg> og meest samvittighedsfulde Borgere, saa <hi rend="schwab">Oplysningens</hi> Vei skal, efter min Overbeviisning, ei blot prøves først, men følges saa længe som mueligt.</p>

	<p rend="firstIndent">Nu kan imidlertid ogsaa Oplysning gives paa tvende Maader: enten <hi rend="schwab">directe,</hi> ved indgivne Klage-Maal<!--i DDO--> over den uchristelige Guds-Tjeneste, og Børne-Underviisning, her eller hist, med tilføiet Bøn, at det enten maatte ændres <seg type="com" n="com208">efter<!--ifølge.--></seg> Lovene, eller Forbudet mod <seg type="com" n="com209">Afsondring<!--adskillelse.--></seg> fra Stats-Kirken ophæves; eller <hi rend="schwab">indirecte,</hi> ved offentlig Kundgjørelse af de uchristelige Grund-Sætninger, denne eller hiin <seg type="com" n="com210">Lærer<!--præst; underviser; vejleder.--></seg> i Stats-Kirken offentlig har vedkjendt sig. Det Første var her igjen det Nemmeste, og synes <seg type="com" n="com211">lettelig<!--let.--></seg> at være det eneste Rette, da <pb type="text" facs="1828_470_3_fax026.jpg" ed="A" n="199"/>man derved undgik <seg type="com" n="com212">Skraalet<!--højrøstede, voldsomme udtalelser.--></seg> om <seg type="com" n="com213">Trætte-Kjærhed<!--stridbarhed.--></seg>, og den Mangel paa Kjærlighed og <seg type="com" n="com214">Billighed<!--rimelighed, retfærdig hensyntagen.--></seg> det skal være, at sige til en Mand lige i Hans Øine: hvad du skriver her, strider <seg type="com" n="com215">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg> mod den christne Troe, og dog er du, som <seg type="com" n="com216">Lærer</seg> i den christne Menighed, baade Gud og Mennesker skyldig at <seg type="com" n="com217">lære<!--prædike, undervise, vejlede.--></seg> efter den, saa, naar det strider mod din Overbeviisning, bør du som ærlig Mand, nedlægge dit Embede; men det Nemmeste synes ikke her at være det Bedste; thi naar man klager directe over et bestemt <seg type="com" n="com218">lastværdigt<!--forkasteligt, dadelværdigt.--></seg> Factum, da <seg type="com" n="com219">opkalder<!--kalder frem, opbyder.--></seg> man Loven i al sin Strænghed mod Gjernings-Manden, og sætter maaskee ovenikjøbet Øvrigheden i Forlegenhed, da derimod Øvrigheden ligesaa godt kan ignorere den <seg type="com" n="com220">literaire<!--dvs. litterære; her: den i (debat)litteratur fremsatte.--></seg> Anke, som det <seg type="com" n="com221">paaankede<!--påklagede.--></seg> Factum, og kan, hvis Den <hi rend="schwab">ikke</hi> vil <hi rend="schwab">det,</hi> uden at compromittere sig, vælge de mildeste Forholds-Regler. Men det forstaaer sig, at naar denne indirecte Oplysning ikke naaer sin Hensigt, som ene maa være at skaffe de gammeldags Christne virkelig Religions-Frihed, da maa man skride til den directe Oplysning, uden at grue for det Skrig, Vedkommende vil opløfte over Angiveri, Tyen til verdslige Midler, o. s. v.; thi det er jo kun en verdslig og <seg type="com" n="com222">borgerlig<!--samfundsmæssig.--></seg> Sag, der skal <seg type="com" n="com223">bringes i Rigtighed<!--ordnes.//ODS 2.1 --></seg>, og dertil er man jo nødt til at gaae den eneste <hi rend="schwab">lovlige</hi> Vei, man kjender! Uagtet jeg<!--subj for vedblev --> derfor, selv da man, i Anledning af <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title226">Kirkens Gjenmæle</rs>,</hi> bebreidede mig, at jeg ikke, ved directe Angivelse, havde opfyldt min præstelige Pligt og Forpligtelse, vedblev at erklære mig for den indirecte Oplysning, som det Christeligste, saa troer jeg dog nu, den har gjort hvad den kan, under nærværende Omstændigheder, og vil neppe føre til Maalet, da de <seg type="com" n="com224">literaire<!--dvs. litterære.--></seg> Feiders sædvanlige Charakter hindrer Øvrigheden fra at see det kirkelige Gjenmæle paa Tryk i dets rette Lys, og Modstanderne gjør alle indirecte Oplysninger til idel Injurier, som ei skal undersøges men <pb type="text" facs="1828_470_3_fax027.jpg" ed="A" n="200"/>kun straffes. <seg type="com" n="com225">Vel<!--ganske vist.--></seg> er det i Aandens ei nær saa let, som i Legemets Verden, at see, <hi rend="schwab">naar</hi> <seg type="com" n="com226">Skjeppen<!--dvs. skæppen.--></seg> er fuld, men man har derfor ogsaa Lov til i denne Henseende at følge sin rimelige Formodning, og jeg maa jo nok finde det rimeligt, at er den <seg type="com" n="com227">literaire<!--dvs. litterære.--></seg> Opposition ikke seet i sit <hi rend="schwab">kirkelige</hi> Lys, medens den havde <rs type="title" key="title241">Theologisk Maaneds-Skrift</rs> til sit Organ, da vil den det endnu mindre, naar Organet fattes, som nu bliver Tilfældet.</p>

	<p rend="firstIndent">Men, kunde man sige, hvorfor bliver det Tilfældet, <seg type="com" n="com228">uden<!--undtagen; kun.// indledende en indskrænkende betingelsessætning, ODS uden 7.1 --></seg> fordi Du ikke vil fortsætte den indirecte Oplysning, og giver dig da selv det <seg type="com" n="com229">Kjende-Tegn<!--vidnesbyrd.//ODS kende II.1 --></seg> paa Betimeligheden, du ønsker?</p>

	<p rend="firstIndent">Med Rette kunde jeg svare: jeg har, selv da jeg hedd Med-Udgiver af <rs type="title" key="title241">Maaneds-Skriftet</rs>, aldrig været andet end <hi rend="romanType">Dr.</hi> <hi rend="schwab"><persName key="pe275">Rudelbachs</persName></hi> <seg type="com" n="com230">stadige<!--stabile, vedblivende.--></seg> Med-Arbeider, har ikke stiftet <rs type="title" key="title241">Maaneds-Skriftet</rs>, og <seg type="com" n="com231">raader ei heller for<!--bestemmer heller ikke over.--></seg> dets Ophør; men dog vil jeg ogsaa sige, jeg har ikke alene billiget dets Begyndelse, men raadet til dets Fortsættelse, og længe skyet Tanken om dets Ophør, skjøndt jeg ei kunde sige mig selv, hvorfor vi, efter den paa Halv-Veien indhøstede Erfaring, skulde gjøre os Livet suurt med Fortsættelsen. Først da man sagde mig, det af mange Grunde maatte <seg type="com" n="com232">gaae ind<!--ophøre (med at udkomme).//ODS 26.9 --></seg>, først da begyndte jeg koldsindig at betragte Sagen, og, skjøndt man selv til det Døde, man har været med at danne, har en Slags Skaber-Kjærlighed, der krymper sig ved dets Begravelse, kaster jeg dog med al Rolighed Jord paa dette Liig, der, i Følge sin boglige Natur, kun havde et <seg type="com" n="com233">figurligt<!--billedligt, uegentligt.// ODS 3--></seg> Liv, og døer derfor ogsaa kun en <seg type="com" n="com234">figurlig</seg> Død, som vor Haand-Skrift i Trykkerierne.</p>

	<p rend="firstIndent">Klart staaer det nemlig for mig, at om ogsaa, hvad jeg inderlig ønsker, skjøndt jeg ei tør vente det, den indirecte Oplysning om Stats-Kirkens Forvirring kan skaffe de gammeldags Christne virkelig Religions-Frihed, saa maa <pb type="text" facs="1828_470_3_fax028.jpg" ed="A" n="201"/>denne Oplysning dog komme fra <hi rend="schwab">andre Penne,</hi> end dem der skabte <rs type="title" key="title241">Theologisk Maanedsskrift</rs>; thi os er det <seg type="com" n="com235">aabenbart</seg> lykkedes Fienden at stemple <seg type="com" n="com236">til<!--som, til at være.--></seg> urolige Hoveder, som stræbte selv at frembringe den kirkelige Forvirring, vi uden <seg type="com" n="com237">skjellig<!--gyldig, rimelig, god.--></seg> Grund klagede over. <seg type="com" n="com238">Vel</seg> er det hartad ubegribeligt, hvorledes saa grovt et <seg type="com" n="com239">Krigs-Puds<!--krigslist.--></seg> kunde lykkes Fienden, da man jo nok veed, at f. Ex. Biskop <hi rend="schwab"><persName key="pe39">Balle</persName>,</hi> da han beklagede og bekæmpede samme Forvirring, ikke var forblindet af os, og da vi jo alle maae vide, at hvor den ene Præst <seg type="com" n="com240">lærer</seg> <hi rend="schwab">efter</hi> <seg type="com" n="com241">de symbolske Bøger</seg>, den Anden <hi rend="schwab">udenom</hi> dem, den Tredie <hi rend="schwab">tvertimod</hi> dem, og Resten <hi rend="schwab">derimellem,</hi> der findes saa fuldstændig en Forvirring, som man kan tænke sig; men Sagen maa vel være den, at stræng christelig Tro, der kirkelig udelukker Alt, hvori den ikke selv er Sjælen, ansaaes omtrent for uddød i Geistligheden med <hi rend="schwab"><persName key="pe39">Balle</persName>,</hi> og <seg type="com" n="com242">tænkdes ei<!--(man) forestilledes sig (den) ikke.//ODS 7 --></seg> med lige Rettigheder i enhver Troende, hvad enten han er læg eller lærd, Præst eller Bonde; thi under denne Forudsætning indseer man let, hvorledes vi kan synes at være de eneste Forstyrere af den skjønne Tolerance, hvormed lunkne og ligegyldige Præster betragte Alt i Kirken, <hi rend="schwab">undtagen</hi> den <hi rend="schwab">Levende,</hi> alt Modsat udelukkende, <hi rend="schwab">christelige Tro.</hi> Vilde alle de Præster i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> der prædike den christne Tro uforfalsket, skriftlig <seg type="com" n="com243">istemmet<!--dvs. istemt, (have) tilsluttet sig.--></seg> vort Klagemaal over Forvirringen, og vor Bøn om Religions-Frihed, da troer jeg sikkert denne indirecte Oplysning vilde være tilstrækkelig, men da egentlig slet Ingen har gjort det, og man i vor <seg type="com" n="com244">skriftmæssige<!--skriftlige.--></seg> Tid er vant til at oversee, hvad der ei staaer <seg type="com" n="com245">paa Prænt<!--trykt, på tryk.--></seg>, end sige da hvad der, som det mundtlige Ord, slet ikke kan sees, men kun høres, er jeg virkelig, som ved et Hexerie, kommet til at gjælde for den eneste Præst i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, der ei kan eller vil have <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com246">Communion<!--fælles kirkesamfund; modtage nadveren?? Spørg Steen?? --></seg></hi> med de <seg type="com" n="com247">Lærere</seg> i Stats-Kirken, der forkaste og <seg type="com" n="com248">bestride<!--bekæmper; angriber.--></seg> den Christne Tro, som den i <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Luthers</persName></hi> <pb type="text" facs="1828_470_3_fax029.jpg" ed="A" n="202"/><rs type="title" key="title2388">Catechismus</rs> findes beskrevet, og kaldes <seg type="com" n="com249">eneherskende<!--den eneste gældende.--></seg> i Loven.</p>

	<p rend="firstIndent">Har jeg nu, som jeg tænker mine Skrifter og især mit præstelige Levnets-Løb gyldig bevidner, aldrig været begeistret <seg type="com" n="com250">enten<!--hverken.--></seg> for <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com251">Kirke-Tvang<!--religiøs tvang udøvet af den herskende kirke.// ODS --></seg>,</hi> eller <seg type="com" n="com252">store <hi rend="schwab">Sogne-Kald<!--embeder som sognepræst (med store indtægter).--></hi></seg><hi rend="italic">,</hi> men kun for <hi rend="schwab">Stats-Kirken, som den,</hi> hvori vore <seg type="com" n="com253">Fædre<!--forfædre.--></seg> fandt deres christne <rs type="bible" key="1 Kor 13,13" rend="allusion">Tro og Haab og Kjærlighed</rs>, og hvis Forhold til <seg type="com" n="com254">Arilds-Kirken<!--den ældgamle kirke.//ODS arild --></seg> var mig for dunkelt, til at jeg kunde sige, hvormeget af den alle Christne skulde føre med sig; da indseer man let, jeg nu, med aabent Øie for <rs type="bible" key="Luk 6,47-49" rend="allusion">Huset paa Klippen</rs>, og for alle selv de christeligste Stats-Kirkers ulægelige Brøst, maa være ret hjertelig kjed af Penne-Feiden om vor <seg type="com" n="com255">Odels-Ret<!--nedarvede ret.--></seg> til Stats-Kirken, <seg type="com" n="com256">saa<!--(og at jeg nu) så.// tekstfejl?? manglende ord?? se evt. i kladden--></seg> Mueligheden af, <seg type="com" n="com257">derved<!--ved hjælp af (pennefejden).--></seg> at bevæge Staten til at skjænke sin egen Religions troe Tilhængere virkelig <seg type="com" n="com258">Kirke-Fred<!--den fred, man har krav paa i kirken; fred eller enighed inden for et kirkesamfund; offentlig sikkerhed for kirken, gudstjenesten og kirkegængerne.--></seg>, <seg type="com" n="com259">maatte<!--(det) måtte.--></seg> være det Eneste, der <seg type="com" n="com260">end<!--endnu.--></seg> bød mig trodse<!--påberåbe mig.//ODS 3.3 --> Skinnet <seg type="com" n="com431">af</seg> en Urostifter, som vilde skille lærde og skikkelige Folk ved deres christne Navn og derpaa <seg type="com" n="com262">grundede<!--begrundede.--></seg> Leve-Brød! Turde jeg derfor <seg type="com" n="com263">end<!--endnu.--></seg> ikke, saa længe <rs type="title" key="title241">Maaneds-Skriftet</rs> kunde bestaae, undlade at skrive saa frit om den kirkelige Forvirring, som <hi rend="schwab">Censuren</hi> tillod mig, saa er det mig dog naturligviis en stor <seg type="com" n="com264">Vederkvægelse<!--forfriskning; opmuntring; lettelse.--></seg>, at kunne med god Samvittighed <seg type="com" n="com265">stikke det Sværd i Skeden<!--indstille den kamp.// skede 2.2 --></seg>, jeg nu atter endeel Aar har ført, uden anden kjendelig Virkning, paa Stats-Kirken, end at det synes, som dens <hi rend="schwab">lovmæssige</hi> Indretning ei engang længer kan gjøres gjældende, mod dem, der <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com266">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg></hi> angribe den, uden Præsten derved mister sin Skrive-Frihed! Men, kan man sige, og har mange sagt: vilde ikke baade <rs type="title" key="title241">Maaneds-Skriftet</rs> og jeg <seg type="com" n="com419">havt</seg> en ganske anderledes velgjørende Virkning paa Stats-Kirken, naar vi istedenfor ubetimelig og ubetænksom at efterligne den <hi rend="schwab">Lutherske:</hi> intolerante, <seg type="com" n="com267">ubillige<!--urimelige; utilbørlige.--></seg>, <seg type="com" n="com268">opirrende<!--ophidsende, opflammende.--></seg> Polemik, havde beflittet os paa den <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com269">Bibliothekske<!--(polemik), der foregår i tidsskriftet title828 Nyt Theologisk Bibliothek.--></seg>:</hi> <seg type="com" n="com270">billige<!--rimelige.--></seg>, humane, exemplariske <seg type="comStart" n="com271"/><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Be<pb type="text" facs="1828_470_3_fax030.jpg" ed="A" n="203"/>skedentlighed</lem><rdg wit="A">Beskedlighed</rdg><witDetail wit="A" n="33">udfald af bogstaver ved sideskift; i ODS findes ordet kun i formen: † Beskeden(t)lig-hed, en. til beskedentlig 3: den store Venlighed og Beskedentlighed, hvormed han hilsede mig. Ew.VI.85.</witDetail></app><seg type="comEnd" n="com271"/><!--fordringsløshed, tilbageholdenhed; kundskab??.// efter beskedentlig 3, derfra til beskeden II 2; evt. tekstrettelse?? se notat -->, der selv om den uchristeligste Bog til <seg type="com" n="com273">Slutning<!--afslutning.--></seg> siger “den <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">indeholder meget</lem><rdg wit="A">indeholde rmeget</rdg><witDetail wit="A" n="2" rend="mm"> mellemrum placeret forkert</witDetail><!--JKK,ELR; KB eks. --></app>, som fortjener at prøves, meget, som bør billiges og følges, og adskilligt, som maa misbilliges og forkastes. Imidlertid bør Forfatterens gode Hensigter, varme Iver og store Flid aldrig miskiendes”<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">See engang i <rs type="title" key="title828">Nyt Theologisk Bibliothek</rs>, trettende Bind, S. 293, som om Angreb paa Troen blev <seg type="com" n="com274">taaleligen<!--antagelige, passende, acceptable.--></seg> i <hi rend="schwab">Kirken,</hi> naar de skedte med <hi rend="schwab">varm Iver</hi> og <hi rend="schwab">stor Flid.</hi></p></note>.</p>

	<p rend="firstIndent">Langt være det nu her som allevegne fra mig at nægte, at ikke blot Penne og Maaneds-Skrifter, men Alting i Verden vilde sikkert gaae meget bedre, <hi rend="schwab">naar Menneskene</hi> vare <hi rend="schwab">fuldkomne,</hi> thi jeg kan ikke engang begribe, hvad de da skulde trættes eller stride om, men hvad jeg aldrig har kunnet udgrunde, er, iblandt Andet, hvorledes et syndigt Menneske skulde blive feilfri, fordi han tog en Pen i Haanden; og naar man paastaaer, at <hi rend="schwab">Mildhed</hi> og <hi rend="schwab">Ømhed</hi> skal være Cardinal-Dyderne hos <seg type="com" n="com275">literaire<!--dvs. litterære.--></seg> Strids-Mænd, da har jeg ligesaalidet nogen Forestilling om hvorledes de skulde blive det <hi rend="schwab">Fremtrædende</hi> paa en Val-Plads, uden at det ret <seg type="com" n="com276">øiensynlig<!--tydeligt, åbenbart.--></seg> gik tilbage med de Strids-Mænd, der beflittede sig paa at <seg type="com" n="com473">øve</seg> dem! Jeg maa desaarsag, fremdeles som hidtil, med <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Morthen Luther</persName> protestere</hi> mod dette humane Reglement for pavelige Soldater, og vedkjender mig standhaftig den intolerante Tro, at Mod og Kraft er altid det Første, man skal vise i Krigen, og Mildhed det Sidste, <seg type="com" n="com277">alt efter<!--i overensstemmelse med.//ODS efter 8.1 --></seg> de gamle, <seg type="com" n="com278">Krigs-Artikler<!--artikler i reglementet eller lov for krigsmagten.--></seg>: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com279">parcere devictis et debellare superbos<!--(lat.) at skåne de besejrede og at nedkæmpe de overmodige (?? egen oversættelse, citat sandsynligvis fra Vergils Æneiden --></seg>.</hi> At man ved denne crasse <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Fremgangs-Maade</lem><rdg wit="A">Fremgangs Maade</rdg><witDetail wit="A" n="25" rend="mb">sammenskrevet i ODS; ordet findes kun denne ene gang i teksten; udfalden type, indsættelse af en bindestreg?; eller en sjuskefejl, der skal vise tekstens tilstand? </witDetail></app> rimeligviis <seg type="com" n="com280">opirrer<!--ophidser, tirrer.--></seg> og forbittrer Fjenden, er <seg type="com" n="com281">vist nok<!--dvs. vistnok, ganske rigtigt.// i DDO--></seg> sandt, men deels er dette i Krigen <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="Rettelsesliste">netop</lem><rdg wit="A">enten</rdg><witDetail wit="A" n="26">det sammenhængende 'eller' mangler</witDetail></app> en stor Fordeel, naar man tør <seg type="com" n="com282">vove sin Trøie<!--udsætte sig for fare; talemåde, jf. Mau 1879, bind 2, s. 579.//ODS trøje 2.2 --></seg>, og kan bevare sin Koldsindighed, og deels er det jo netop Konsten, naar Fienden kryber i Skjul, da at tirre ham saalænge, til han <pb type="text" facs="1828_470_3_fax031.jpg" ed="A" n="204"/>maa <seg type="com" n="com283">herfrem<!--komme frem.--></seg>, og naar man <seg type="com" n="com284">literair<!--dvs. litterært.--></seg> vil godtgjøre, at Stats-Kirken bestaaer af stridige og aldeles uforligelige Elementer, da synes mig, Intet kunde være dummere end selv at skjule hvad man agter at aabenbare, saa hvem der ikke kan lide, man kalder u-christeligt, hvad ikke er christeligt, og anti-christeligt<!--imod eller modstander af det kristelige.-->, hvad der under Navn af Christendom <seg type="com" n="com286">bestrider<!--kæmper mod; angriber, modsiger.--></seg> den Christne Tro og Kirke, de maa <seg type="com" n="com287">nødvendig<!--dvs. nødvendigvis.--></seg> enten selv ynde det U-Christelige, eller være bange for det, og due i ingen af Tilfældene til at foreholde christne <seg type="com" n="com288">Kæmper<!--krigere.--></seg> deres Pligter, som først og fremmerst er, at kalde alt Kirkeligt med sit rette Navn, og vise Verden, at <rs type="bible" key="Ef 6,16" rend="allusion"><hi rend="schwab">Troens</hi> Skjold kan udslukke alle den Ondes gloende Pile</rs>. Naar derfor Pasiaren om <seg type="com" n="com289">Billighed<!--rimelighed.--></seg>, Mildhed og Ømhed i en Kamp, hvor det blot gjælder om at bringe Kirkens Fiender til den Bekjendelse, at de ere dens Fjender, eller dog at gjøre det fiendtlige Forhold mellem dem og Kirkens Venner indlysende, naar denne <seg type="com" n="com290">Melkebrøds-Pasiar<!--dagligdags samtale for bløde, vege, barnlige, umandige, karakterløse eller naive personer (nedsættende betegnelse); mælkebrød er en suppe med mælk og brødterninger.// efter ODS [tandløse, børn] --></seg> er aller undskyldeligst, da udspringer den dog <seg type="com" n="com291">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg> af en sørgelig Uforstand paa det christelige Livs Vilkaar og den christne Kamps Væsen, saa man enten indbilder sig at <persName key="pe45">Christus</persName> kan forliges med <seg type="com" n="com292">Belial<!--Satan, det onde.--></seg>, og Troen <seg type="com" n="com293">spændes<!--forliges, komme godt ud af det.//ODS I,8.2 --></seg> med Vantro, eller at Kampens Hensigt ikke er at uddrive men at omvende Fjenden, ligesom man fordum, med Sukkergodt i den ene Haand og Sværdet i den anden, parlamenterede med ham om at lade sig døbe! Naar vi derimod sige: Folk maae for os have Lov til at være saameget eller saalidet <seg type="com" n="com294">Arianer<!--tilhænger af pe1871 Arius' trosretning, der hævdede, at Sønnen i Treenigheden ikke var evig og af samme væsen som Faderen, men skabt og foranderlig.// 1828_227C com1014 --></seg>, <seg type="com" n="com295">Socinianer<!--tilhænger af italienerne Lelio og Fausto Sozzini († henholdsvis 1562 og 1604), som bl.a. benægtede Kristi Guddommelighed.// efter Meyers fremmedordbog; se DSD!!--></seg>, <seg type="com" n="com296">Supernaturalister<!--tilhænger af oplysningstidens teologiske bevægelse supranaturalismen fra begyndelsen af 1700-tallet, hvor man fastholdt den overnaturlige åbenbaring og stort set ukritisk lod undere indgå i verdenshistoriens almindelige forløb.// efter DSD --></seg>, Rationalister, Tyrker eller Hedninger, som de vil, kun maae vi frabede os alle dem <seg type="com" n="com297">til<!--til at være.--></seg> <seg type="com" n="com298">Kirke-Brødre<!--præster; gejstlige brødre; mandlige medlemmer af kirken.--></seg> og <seg type="com" n="com299">Sjæle-Sørgere<!--præster; den, der sørger for en andens sjæl; den, der yder en anden sjælelig omsorg.// ODS--></seg>, der forkaste og <seg type="com" n="com300">bestride<!--bekæmper; angriber.--></seg> Lidt eller Meget af den Christelige Tro, hvorpaa vi ere døbte, og som vi vil stræbe at forplante paa vore Børn, da er vort Forlangende dog vel ikke meer end <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com301">billigt<!--rimeligt.--></seg>,</hi> og vi bør dog vel forudsætte, at Staten vil finde det <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com301">billigt</seg>,</hi> saasnart vi kan <pb type="text" facs="1828_470_3_fax032.jpg" ed="A" n="205"/>oplyse den om, at vores af Stats-Lovene alt for begunstigede Tro virkelig <hi rend="romanType">de Facto</hi> skeer den største Uret.</p>

	<p rend="firstIndent">Er det derfor <seg type="com" n="com303">saa<!--således.--></seg>, at vi ei kan skrive os til den virkelige Religions-Frihed, vi smertelig savne, men kun <seg type="com" n="com474">forskrive os</seg> paa den, da kan det umuelig bringe os til at kalde det Anti-Christelige<!--(der er) imod eller modstander af det kristelige.//ODS --> <seg type="com" n="com305">enten<!--hverken.--></seg> heel eller halv-christeligt, men vel til at nedlægge den Pen<!--lægge den pen ned, dvs. ophøre med at skrive.-->, det ei nytter at føre<!--anvende.-->, og overlade Sagen til sin naturlige eller overnaturlige Gang, og det agter jeg, for min Part, nu at gjøre, uden dermed at turde sige, hvad Andre vil eller bør; thi da ingen Præst i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> har prøvet det saa <seg type="com" n="com308">yderlig<!--yderligtgående, ekstremt; grænseoverskridende.--></seg> som jeg, <hi rend="schwab">hvad</hi> hans Pen kunde <seg type="com" n="com309">virke til<!--gøre, udvikle for.--></seg> at hæve Stats-Kirkens Forvirring, og skaffe de gammeldags lutherske Christne virkelig Religions-Frihed, saa kan <seg type="com" n="com310">mulig<!--dvs. muligvis.--></seg> mangen Præst netop ved denne Leilighed finde sig drevet til ogsaa i Guds Navn at prøve det yderste paa den læmpeligste lovlige Vei, som den <seg type="com" n="com311">literaire<!--dvs. litterære.--></seg> Protest mod det U-Christelige i Kirken <seg type="com" n="com312">ustridig<!--ubestrideligt.--></seg> er, og hvem kan vide, om det ikke <seg type="com" n="com433">bar for den Næste, hvad der brast for mig</seg>! Jeg indseer meget vel, at ligesom den Dag kom, da jeg ei længer med god Samvittighed kunde være geistlig Embeds-Mand i den sig selv modsigende Stats-Kirke, ogsaa den Dag kunde komme, da min Samvittighed ikke tillod mig længer at være Medlem af den, og jeg haaber, at den Gud, der gav mig Kraft til det første tunge Skridt, da ogsaa vilde give mig den til det Andet, men det er min Bøn til Gud og Kongen, at det aldrig maa komme saavidt, og det er et Haab jeg, fremfor mange Andre, har baade Lov og Kald<!--Guds kaldelse.--> til at nære, da det gjennem en Række af Aar har tiltalt mig med saa begeistrende en Kraft, og saa livsalig en Sødme, naar jeg kvad om <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, at <rs type="bible" key="Ef 6,17" rend="allusion">jeg bør graane under Hjelmen, uden med det skarpe Sværd, jeg har i Munden</rs>, at overhugge den Knude, paa hvis uventede <seg type="com" n="com314">Opløsning<!--udredning, løsen ud.--></seg> jeg saa tit i Aanden dybt bevæget og jublende <pb type="text" facs="1828_470_3_fax033.jpg" ed="A" n="206"/>henstirrede. Jeg kan hverken forhindre Hr.<!--schwabisher?, ELR nej --> <hi rend="schwab"><persName key="pe4835">Thisted</persName>,</hi> eller Nogen i at antage Nedlæggelsen, indtil Videre, af min stridende Kirke-Pen for et nyt Beviis paa, hvad Nedlæggelsen af mit Præste-Embede i <hi rend="schwab">Stats-Kirken,</hi> efter Hr. <hi rend="schwab"><persName key="pe4835">Thisteds</persName></hi> Dom, tilstrækkelig skal have godtgjordt, at jeg skyer <seg type="com" n="com315">Korset<!--lidelsen; modgangen; prøvelsen, hvor det enkelte, kristne menneske viser sin religiøse overbevisning gennem efterligning eller efterfølgelse af Kristi lidelser.//1832_502A, com892 --></seg> og svigter Herrens Banner; men skjøndt det maa bedrøve mig, at mit Levnets-Løb endnu ikke klarere har aabenbaret min Beredvillighed til, med Guds Hjelp, <rs type="bible" key="Matt 16,24" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible7"/>at <seg type="com" n="com316">tage Korset op<!--gå i kamp for kristendommen; påtage sig lidelse ligesom Kristus.//ODS kors 4.1 og 2.3 --></seg> og <seg type="com" n="com317">følge Herren<!--efterligne eller efterfølge Kristi lidelser.--></seg><rs type="bible" key="Matt 16,24" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible7"/>, kan jeg dog ikke Andet end sige med Apostelen<!--Paulus.-->: <rs type="bible" key="1 Kor 4,3-4" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible2"/>det skal være mig en Smaating at bedømmes af eder, eller af nogen menneskelig Ret, saa jeg bedømmer mig end ikke selv; thi <seg type="com" n="com319">vel<!--ganske vist.--></seg> har jeg Intet paa min Samvittighed, men dermed er jeg ikke retfærdiggjort, da kun Herren er min Dommer<rs type="bible" key="1 Kor 4,3-4" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible2"/>, og seer, som <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Luther</persName></hi> meget rigtig siger, langt inderligere, <seg type="com" n="com320">til<!--på.--></seg> Tanker og Begjæringer, vel vidende, <rs type="bible" key="Kol 2,14" rend="allusion">hvad Gjælden er</rs>. Meget mueligt derfor, at hvis jeg følde mig ret moden til et christeligt Martyrium, om det saa <seg type="com" n="com321">end<!--endog.--></seg> skulde bestaae i <seg type="com" n="com322">den sene Død at trædes ihjel af Gjæs<!--ordsprog, jf. Mau 1879, bind 1, nr. 1.560. Sene betyder langsomme.// ikke i Grundtvig 1845--></seg>, jeg da ogsaa maatte færdes anderledes, end jeg nu agter, men <rs type="bible" key="Matt 6,27" rend="allusion1787" subtype="bibleStart" n="bible3"/><seg type="com" n="com323">Ingen kan sætte en Alen til sin Vext<!--ordsprog, jf. Mau 1879, bind 2, nr. 11.916 og Grundtvig 1845, nr. 1.712.--></seg>, om han end bekymrede sig derfor<rs type="bible" key="Matt 6,27" rend="allusion1787" subtype="bibleEnd" n="bible3"/>, og det Ene er sikkert afpasset efter det Andet, saa at naar jeg, det være sig af blot Svaghed eller tillige af lidt Nænsomhed, ei gjør Alt hvad jeg kunde have Ret til, det da ei heller vilde være gavnligt, og det vilde derfor sikkert i dette Stykke være christeligt, <rs type="bible" key="1 Kor 4,5" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible4"/>ei at dømme for rask, men <seg type="com" n="com324">heller<!--dvs. hellere.--></seg> bie, til Herren kommer, som oplyser Mørkets Vraaer, og aabenbarer Hjerternes Raad, saa hver kan faae sit <seg type="com" n="com325">Lov<!--ros.--></seg> af Gud<rs type="bible" key="1 Kor 4,5" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible4"/>!</p>

	<p rend="firstIndent">Min Løbe-Bane, <seg type="com" n="com326">den være nu<!--lad den nu være (verbet er i optativ).--></seg> sømmelig betraadt og fortsat eller ikke, hører nemlig ikke til de ganske sædvanlige, saa det undrer mig ikke, at <seg type="com" n="com327">Verden<!--omverdenen.--></seg> finder lidt <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com328">Cometisk<!--ligesom ved en komets (bane).--></seg></hi> i den, thi det forekommer tit mig selv, som om jeg havde forvildet mig ind i en Tid, hvor jeg slet ikke var hjemme, <pb type="text" facs="1828_470_3_fax034.jpg" ed="A" n="207"/>og skjøndt det altid maa forstaaes heel poetisk med <seg type="com" n="com329">Udgangen<!--det at gå ud.--></seg> i levende Live af sin Tid, som med <seg type="com" n="com329">Udgangen</seg> af sit eget gode Skind, saa ligger der dog, naar man er poetisk Historiker, noget ganske Virkeligt til Grund for det dristige Udtryk. Nutiden maa derfor tage mig det saa ilde op, som den vil, saa er det dog sandt, at jeg, for at udstaae den, <seg type="com" n="com457">imellem</seg> maa stræbe at glemme den reent, over en Fortid, som <seg type="com" n="com331">huger<!--dvs. huer.--></seg> mig bedre, og en Fremtid, som jeg haaber skal blive det Modsatte af hvad de verdensklogeste Mænd nu omstunder prophetere! See, da piner jeg mig ikke med Nutidens Daarskab, naar den trænger ind paa mig, men leger med den, til enten den eller jeg bliver kjed af Legen, og hver gaaer sine Veje, og jeg kan godt begribe, at selv christne Folk, der altid tænke sig Præsten paa Prædike-Stolen, og forvexle os let med <hi rend="schwab">Ham,</hi> hvis ringe Tjenere og ufuldkomne Redskaber<!--evt. allusion til Rom 6,13 --> vi kun ere, kan derved fristes til at tænke allehaande; men saalænge jeg ikke fornægter, men bekjender min gammeldags christelige Tro, og saalænge jeg ikke laster men priser den præstelige Kamp, jeg vel i Skrøbelighed men dog ei <seg type="com" n="com332">tjattet<!--fumlende; skødesløst.--></seg> har deeltaget i, <hi rend="schwab">saalænge</hi> skulde man helst udlede min Færd af en særegen Drift, der hverken er at rose eller laste, da den hænger saa nøie sammen med hele min Tænke-Maade, Skjæbne og Tanke-Gang, at den er uvilkaarlig: har Grunde Nok for sig, men har dem dog meer til Forsvar end til Kilde.</p>

	<p rend="firstIndent">At Krig, ligesaavel i aandelig som i kjødelig Forstand, er en sørgelig Nødvendighed, saalænge Lys og Mørke <seg type="com" n="com456">drages</seg> om den Verden, de umuelig kan enes om, at <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke mindst af Alt kan have Fred i Verden, og at det er naragtigt at føre Krig med Spyd <seg type="com" n="com333">som<!--som med.--></seg> Halm-Straaer, det lærer den daglige saavelsom den <seg type="com" n="com334">sekulariske<!--hvert eller gennem hundrede år (opsamlede); verdslige.--></seg> Erfaring; men at Sværd-Slag, selv for den dygtigste <seg type="com" n="com335">Kæmpe<!--kriger.--></seg>, er en farlig Sag, at lange Krige er en Lande-Plage, og at <persName key="pe45">Christi</persName> <pb type="text" facs="1828_470_3_fax035.jpg" ed="A" n="208"/>Kirke, der ei kan <seg type="com" n="com336">oplade<!--åbne.--></seg> sin Mund, uden at have Krig med hele Verden, dog har den <seg type="com" n="com434">svare</seg> Opgave midt under Krigen at aabenbare sin Fredsommelighed, det maa en christelig Skrift-Klog heller aldrig glemme. Saa naturligt det derfor <seg type="com" n="com337">end<!--endog.--></seg> er, at vi i vor Ungdom behandle Kirke-Sagen<!--anliggendet, der angår kirken.//ODS --> meest som en <seg type="com" n="com339">Skole-Sag<!--anliggende, der angår skolen eller undervisningen.//ODS --></seg> og Stats-Sag<!--anliggende, der angår staten.//ODS -->, hvortil mange Aarhundreder have stræbt aldeles at forvandle den, og saa umuligt det <seg type="com" n="com341">end<!--endog.--></seg> er, naar vi finde Kirken indviklet i alle Skolens og Statens Forhold, da at gjøre vor <seg type="com" n="com342">nærmeste<!--mest nærliggende.--></seg> Pligt, og dog føre dens Sag, <hi rend="schwab">som om</hi> den stod fri derudenfor, saa ufravigelig er det dog vor Pligt, at benytte den Forstand vi ved Aar og Erfaring samle, til i det Mindste i vor egen Tanke-Gang at <seg type="com" n="com343">oprede<!--udrede.--></seg> det Indviklede, og til, saavidt det bestaaende Vilderede tillader, at vise, det er ingenlunde <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke, men dens Fiender, som ei vil have Fred, undtagen paa samme Maade som <placeName key="fak17">Rom</placeName> vilde have Fred med <placeName key="his708">Carthago</placeName>. Naar vi ikke vil bryde <seg type="com" n="com344">overtvært<!--dvs. overtværs.--></seg> med <hi rend="schwab">Stats-Kirken,</hi> da er vi nødt til at <seg type="com" n="com345">bestride<!--bekæmpe; angribe.--></seg> det <seg type="com" n="com346">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg> <hi rend="schwab">Anti-Christelige</hi> i den, men vi skal dog <seg type="com" n="com348">ret<!--i høj grad, meget.--></seg> med Flid vise, det er hverken af Herske-Syge, eller for <seg type="com" n="com349">Kjød-Grydernes<!--det gode underholds.--></seg> Skyld, saa vi ikke alene ønske <seg type="com" n="com350">Anti-Christen<!--modstanderen af kristendommen.--></seg> <seg type="com" n="com351">borgerlig<!--samfundsmæssig.--></seg> Religions-Frihed, men overlader ham, hvis Øvrigheden det tillader, gjerne hele Stats-Kirken, naar vi blot maae have Lov til at gaae ud og bygge os et lille christeligt Bede-Huus<!--kirkesamfund, hvori Gud kan tilbedes, jf. Es 56,7.-->! Var nu alle Danske Christne enige med mig om denne <seg type="com" n="com353">Krigs-Brug<!--adfærd eller stategi i krigen.//efter ODS --></seg>, da maatte Sagen snart paa en eller anden Maade være afgjort; men nu er det langt fra; thi selv de fleste christelige Præster forvexle endnu bestandig den Lutherske Stats-Kirke med <persName key="pe45">Christi</persName> <seg type="com" n="com354">Kors-Kirke<!--kirke, der som grundlag har Jesu Kristi forsonende lidelse og død på korset; egl. kirkebygning med et kors som grundplan.--></seg>, eller føle dog ikke Mod til at foretrække den Sidste, og kan det ikke heller, saalænge dens uforanderlige Skikkelse ei <seg type="com" n="com355">har klaret sig<!--er blevet tydelig.--></seg> for dem. Da jeg nu hverken kan slutte mig til dem, der vil holde Fred med det <hi rend="schwab">Anti-Christelige<!--(der er) imod eller (er) modstander af det kristelige.//ODS --></hi> <pb type="text" facs="1828_470_3_fax036.jpg" ed="A" n="209"/>i Kirken, eller til dem der vil stoppe dets Mund, og saa indbilde sig, det er <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com357">omvendt<!--(blevet) troende kristent.--></seg>,</hi> saa er jeg virkelig paa en Maade <hi rend="schwab">tilovers,</hi> og hvad der <seg type="com" n="com358">end<!--endog, netop.--></seg> kunde være min Pligt, hvis jeg troede, de gammeldags Christne <seg type="com" n="com359">nødvendig<!--dvs. nødvendigvis.--></seg> maatte ud af den danske Stats-Kirke, saa er det dog udentvivl, med den <hi rend="schwab">modsatte Formodning,</hi> min Pligt, indtil videre at suspendere baade mit <seg type="com" n="com360">Judicium<!--vurderende skøn; juridiske dømmekraft.--></seg> og min præstelige Virksomhed. Da jeg nu desuden troer, at Rationalismen i sin fordanskede Skikkelse er at ligne ved den Spege-Sild, Molboen satte i Gade-Kjæret for at yngle, og da jeg veed, at al Oplysning af <seg type="com" n="com361">Menneske-Historien<!--menneskehedens historie.--></seg>, saavel i Hedenskabet som i Christenheden, er ægte Christendom gunstig, og til en grundig <hi rend="schwab">Theologi</hi> aldeles nødvendig, saa følger heraf, at jeg <hi rend="schwab">kan</hi> være Troen ligesaa hengiven, naar jeg trækker mig tilbage i Statens og Skolens<!--undervisningens.--> Historie, som naar jeg stræber at gribe ind i Kirkens, men <hi rend="schwab">om jeg</hi> virkelig <hi rend="schwab">er det,</hi> bliver <seg type="com" n="com363">vist nok<!--ganske vist.--></seg> et andet Spørgsmaal, som jeg maa overlade vel ikke til Hr. <hi rend="schwab"><persName key="pe4835">Thisted</persName>,</hi> men til den <hi rend="schwab">Herre <persName key="pe45">Christus</persName></hi> at besvare! Saameget havde jeg ikke troet det nødvendigt at tale om mine <seg type="com" n="com364">Egenheder<!--ejendommeligheder.--></seg>, hvis jeg ikke havde seet <seg type="comStart" n="com365"/>Hr. <hi rend="schwab"><persName key="pe4835">Thisteds</persName> Liig-Prædiken</hi> over Præsten <hi rend="schwab">Grundtvig,</hi><seg type="comEnd" n="com365"/> der skal have endt sit <seg type="com" n="com366">Kæmpe-Liv<!--liv som kriger.--></seg> med en skammelig <seg type="com" n="com367">Rømning<!--flugt.--></seg> fra Herrens Banner; men denne Lig-Prædiken over en Stridsmand, der dog vel ikke i <rs type="title" key="title241">Maanedsskriftet</rs> og <rs type="title" key="title4487">Søndagsbogen</rs> <seg type="com" n="com330">thingede<!--holdt ting; forhandlede, indgik aftaler, pruttede.--></seg>, <seg type="com" n="com475">uden</seg> paa nordisk <seg type="com" n="com369">Kæmpe-Viis<!--vis som en (nordisk) kriger eller helt.--></seg>, med Herrens Fiender, mindede mig om, endnu før jeg byttede Pen, at advare mine Med-Christne <seg type="com" n="com370">for<!--mod.--></seg> overilede Domme, og venlig bede dem betænke, at jeg, efter endeel Aars Taushed og Ragen i gamle <seg type="com" n="com371">Aske-Krukker<!--krukker med aske fra afbrændte lig nedsat i gravhøje; levninger fra afdøde.//eks i ODS--></seg>, gik paa Prædike-Stolen med samme Tro og samme Sværd, som jeg havde forladt den, saa, hvad jeg end rager i og sysler med, er det dog neppe <seg type="com" n="com421">rimeligt</seg>, jeg <seg type="com" n="com422">enten</seg> skifter Tro, <pb type="text" facs="1828_470_3_fax037.jpg" ed="A" n="110"/><!--tekstrettelse?: sidetallet er forkert, 110 > 210; JKK,ELR, KB eksemplar -->eller sælger det Sværd for en Vogn,<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">See engang i <persName key="pe237">Saxos</persName> <rs type="title" key="title6035">Danmarks Krønike II.</rs><!--bind 2, s.--> 194-96.</p><!-- efterset --></note> som, hvis jeg <seg type="com" n="com373">end<!--endog.--></seg> aldrig kom til at bruge det meer, dog, seer jeg ret, vil passe min Søn, og hos ham aabenbare, hvad jeg bestilte hjemme om Søndagen, naar jeg ei gik i Kirke!</p> <!-- kun Søndagsbogens bind 1 er udkommet på dette tidspunkt! -->
	<!--com365: Dette indlæg eller en tilsvarende skriftlig udtalelse fra Jørgen Thisted pe4835 har ikke kunnet identificeres. Liig-Prædiken betyder begravelsestale, holdt i kirken eller på kirkegården, eller tale over en afdød. -->

	<p rend="firstIndent">Dog, min Løbe-Bane vorde nu kort eller lang, lidt eller meget sær <seg type="com" n="com374">tilsyne<!--at se på.--></seg>, altid vil jeg, selv midt i <hi rend="schwab"><placeName key="his473">Babel</placeName>,</hi> med Guds Hjelp have baade Sind og Mod til <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com375">lydelig<!--hørligt.--></seg></hi> at nynne:</p>
	<p rend="quote">
	<lg> <!-- en strofe af Kingo? nej; com efter "Ved Babylons Floder", 1832_502A -->
	<l><rs type="bible" key="Sl 137,5-6" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible5"/>Skulde, <hi rend="schwab"><placeName key="fak10">Jerusalem</placeName>!</hi> dig jeg forglemme,</l>
	<l><seg type="com" n="com376">Glemme sig maatte min høire Haand<!--gid (da) min højre hånd måtte undlade at tage vare på sig selv (det finite verbum står i optativ).//ODS glemme 1 --></seg>,</l>
	<l><seg type="com" n="com423">Kvæles</seg> i Struben <seg type="com" n="com377">og<!--tillige.--></seg> maatte min Stemme,</l>
	<l>Om ei Dit Minde oplived min Aand,</l>
	<l>Om ei, <seg type="com" n="com378">trods Noget<!--nogetsomhelst.--></seg>, <placeName key="poet869">den hellige Stad</placeName></l>
	<l rend="secondIndent">Gjorde mig glad!<rs type="bible" key="Sl 137,5-6" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible5"/></l>
	</lg>
	</p>

	<p rend="firstIndent">Og før jeg <seg type="com" n="com424">gaaer hjem</seg> til <rs type="bible" key="Joh 7,16" rend="eg">Ham, som mig udsendte</rs>: til <hi rend="schwab">Herren,</hi> som optog mig syndefulde Mand og <hi rend="schwab">Apostat<!--frafaldne (fra sin oprindelie religion). DDO--></hi> iblandt <rs type="bible" key="Luk 1,2" rend="allusion">sit Ords Tjenere</rs><!--evt. til Kol 1,25 -->, da vil Han sikkert <seg type="com" n="com379">føie<!--ordne, indrette.--></seg> det <seg type="com" n="com380">saa<!--således.--></seg>, at opstod der, hos <hi rend="schwab">Med-Christne,</hi> nogen Mistanke om Beredvillighed til, med den <hi rend="schwab">Hellig-Aands uundværlige</hi> Bistand, at forlade alle Ting, <rs type="bible" key="Matt 16,24" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible8"/><seg type="com" n="com381">tage Korset op</seg>, og <seg type="com" n="com382">følge Ham</seg><rs type="bible" key="Matt 16,24" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible8"/>, <rs type="bible" key="Kol 2,14" rend="reference">der naglede det Gjælds-Brev, som fordømte os, <hi rend="schwab">til Korset,</hi></rs> da skal den dog forsvinde, og give Plads for den christelig-danske:<!--dvs.--> vemodig-glade Ihukommelse, det er min Sjæls Begjæring at efterlade mine Børn og Venner paa Jorden!</p>

	<p rend="firstIndent"><hi rend="schwab">Indtil videre,</hi> Gud kun veed, hvor kort eller hvor længe, modtage <hi rend="schwab">de</hi> da her mit <hi rend="schwab">præstelige</hi> Farvel, de Faa eller Mange, som i de syv henrundne Aar, jeg sidst tjente <rs type="bible" key="ApG 20,28" rend="allusion">den dyrebare Menighed, Herren kjøbte med sit Blod</rs>, have gjerne fra mine Læber annammet det Evangelium, <rs type="bible" key="Rom 1,16" rend="quote" subtype="bibleStart" n="bible6"/>der er en Guds Kraft til Salighed <seg type="com" n="com458"><app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">for alle Troende</lem><rdg wit="A">alle Troende</rdg><witDetail wit="A" n="30">kladde: for dem som troe (fasc. 117, læg 14, blad 27v). "alle Troende" er dativobjekt, hvis det havde stået før subjektsprædikatet, var sætningen forståelig for en moderne læser; alternativt: punktkommentar til "alle Troende"? </witDetail></app></seg><rs type="bible" key="Rom 1,16" rend="quote" subtype="bibleEnd" n="bible6"/>, og som ønskede at mindes derom ved min Pen!</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1828_470_3_fax038.jpg" ed="A" n="211"/>Og I, hvis <seg type="com" n="com384">Med-Arbeider<!--kollega.--></seg> jeg i <rs type="title" key="title241">Maanedsskriftet</rs> var, I, som ærlig deelde Spotten, og Vreden, og Sorgerne med mig, I vil heller ikke forsmaae min <seg type="com" n="com385">besynderlige<!--særlige, specielle.--></seg> Taksigelse, fordi I vederkvægede min Aand, som saa længe forgjæves og sukkende havde ventet paa, at dog enkelte boglærde Christne skulde række <seg type="com" n="com386">den Eenlige<!--ham, der står alene.--></seg> Broder-Haand<!--hånd som tegn paa broderligt, venskabeligt sindelag.--> for Menighedens Øine, og forstærke hans Vidnesbyrd! Det smerter mig vel stundum, at Eders Forbindelse med mig maaskee har spærret Eder Veien til en Stilling, hvor Eders sjeldne Kundskaber, utrættelige Flid, ædle Maal, og mandige Tænke-Maade, ret kunde ære og gavne Fædrenelandet, men det trøster mig dog altid, at vores Forbindelse var ligesaa uskyldig baade for Gud og Mennesker, som den var frivillig, og at, efter alle kirke-historiske <seg type="com" n="com388">Mærker<!--kendetegn.--></seg>, borger netop Modstandernes Forbittrelse os for, at vor Gjerning i Herren var ikke forgjæves!</p>

	<p rend="firstIndent">Og endelig <seg type="com" n="com389">være det<!--lad det være (verbet står i optativ).--></seg> baade Venner og Fiender vitterligt, at hvor ganske jeg <seg type="com" n="com390">end<!--endog.--></seg> synes at have forspildt hvad <seg type="com" n="com391">Verden</seg> kalder Hæder og Lykke, hvor mangen mørk Time end Kampen har kostet mig, og hvorlidet <seg type="com" n="com392">end<!--endog.--></seg> dermed kan synes vundet for <seg type="com" n="com393">Fædrene-Troens</seg> herlige Sag, saa kunde og vilde jeg dog ingenlunde bytte Lodd med de Skjalde eller andre Skribenter, som <seg type="com" n="com394">Verden</seg> priser, og kan aldrig fortryde at have lagt de Gaver, den Evige skjænkede mig, paa det Alter, hvorover jeg saae Hans Herlighed straale, og paa hvis Knæfald jeg fandt den Hvile, hvorefter alle Hjerter, som savne den, sukke, og som man umuelig kan kjende, uden at agte for den største Lykke, os kan times! Mit jordiske Fædreneland har jeg maaskee elsket for høit, og beskrevet for yndigt, men jeg mødte der ei blot i Historien, men ogsaa i Levnets-Løbet, saamegen <hi rend="schwab">Hjertelighed,</hi> at jeg tænker endnu, det er umuelig Andet, end at det vil unde os gammeldags Christne en Hytte i Fred, da vi slet <pb type="text" facs="1828_470_3_fax039.jpg" ed="A" n="212"/>ikke forlange, at vor Tro skal beherske Landet, men blot, at den uforstyrret maa herske i vore <seg type="com" n="com395">Huse<!--hjem.--></seg> og i vore Forsamlinger, som den hersker i vort Hjerte, saa vore Børn kan staae i vore <seg type="com" n="com396">Fædres<!--forfædres.--></seg> Sted, og prise den Herre, som vi have fundet er god at tjene, god at gjæste, god at stole paa under alle Omskiftelser, og for hvem atten Aarhundreder vidne, at <rs type="bible" key="Matt 24,30-31" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible10"/>Han kommer <seg type="com" n="com397">sikkert<!--med sikkerhed.--></seg> igjen, som Han haver sagt, og tager Sine til sig i sin Faders Herlighed<rs type="bible" key="Matt 24,30-31" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible10"/><!--evt. Mark 13,26-27 -->! Vi kalde det et Uheld, men <hi rend="schwab">ingen</hi> Brøde som <hi rend="schwab">vi</hi> er <hi rend="schwab">uskyldige</hi> i, at være en Hedning, men det er stor Synd at ville, under Skin af Christendom, lokke de Christnes Børn til at blive Hedninger, og tvinge os til at kalde dem vore <hi rend="schwab">Med-Christne,</hi> som forkaste og <seg type="com" n="com398">bestride<!--bekæmper; angriber.--></seg> vor Christne Tro, og med hvem der vil det: <hi rend="schwab">Kamp paa Liv og Død i Herrens</hi> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><hi rend="schwab">Navn!</hi></lem><rdg wit="A">Navn!</rdg><witDetail wit="A" n="14">fremhævelse måske undladt pga. manglende plads på linjen; tilsyneladende ingen kladde</witDetail></app></p>
	<p rend="firstIndentRight"><hi rend="schwab">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>

	<fw type="longLine"/>

	<pb type="periText" facs="1828_470_3_fax040.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1828_470_3_fax041.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1828_470_3_fax042.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1828_470_3_fax043.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1828_470_3_fax044.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1828_470_3_fax045.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1828_470_3_fax046.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1828_470_3_fax047.jpg"/>

	</div>




	<!-- Rettelser
	<div type="Rettelser">

	<pb type="periText" facs="1828_470_3_fax040.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1828_470_3_fax041.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1828_470_3_fax042.jpg"/>
	<pb type="text" facs="1828_470_3_fax043.jpg" ed="A" n="0" rend="supp"/>


	<head rend="1"><hi rend="spaced">Rettelser.</hi></head>

	<p rend="firstIndent">Side 182 <seg type="com" n="com399">Lin. 3 fr. n.</seg> Theologien <seg type="com" n="com400">l.</seg> Theologiens. — S. 184 <seg type="com" n="com401">L. 6 fr. n.</seg> stride <seg type="com" n="com402">l.</seg> skride. — S. 193 <seg type="com" n="com403">L.</seg> 1 Skriftkloge <seg type="com" n="com404">l.</seg> Skriftlige. — S. 194 <seg type="com" n="com405">L.</seg> 23 grundforstaaelige <seg type="com" n="com406">l.</seg> grundforsvarlige. — S. 203 <seg type="com" n="com407">L. 7 fr. n.</seg> enten <seg type="com" n="com408">l.</seg> netop.</p>

	<pb type="periText" facs="1828_470_3_fax044.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1828_470_3_fax045.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1828_470_3_fax046.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1828_470_3_fax047.jpg"/>

	</div> -->


	</body>

	</text>
	</TEI>