|
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?><?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?><TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
|
|
<teiHeader>
|
|
<fileDesc>
|
|
<titleStmt>
|
|
<title rend="part" prev="Anmeldelse af">Psalmer og aandelige Sange af <hi rend="spaced" rendition="bold">Thomas Kingo</hi><hi rend="spaced" rendition="bold">,</hi> samlede og udgivne af <hi rend="spaced" rendition="bold">P.A. Fenger</hi></title>
|
|
<title rend="shortForm" prev="Anmeldelse af">Psalmer og aandelige Sange af Thomas Kingo</title>
|
|
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
|
|
<editor role="philologist">Else Riisager</editor>
|
|
<editor role="student2">Anna Poulsen</editor>
|
|
<editor role="student1">Kirsten Vad</editor>
|
|
</titleStmt>
|
|
<editionStmt>
|
|
<edition>
|
|
<idno type="firstUpload">1.7</idno>
|
|
<idno type="content">1.8</idno>
|
|
<idno type="technic">1.8.1</idno>
|
|
|
|
|
|
</edition>
|
|
</editionStmt>
|
|
<extent>119 KB</extent>
|
|
<publicationStmt>
|
|
<availability status="restricted">
|
|
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
|
|
</availability>
|
|
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
|
|
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
|
|
<date when="2016-04-30">www.grundtvigsværker.dk, version 1.8, 30. april 2016</date>
|
|
</publicationStmt>
|
|
<seriesStmt>
|
|
<title>Theologisk Maanedsskrift, Trettende Bind</title>
|
|
<respStmt>
|
|
<name>Dr. A.G. Rudelbach</name>
|
|
<resp>[evt.]</resp>
|
|
</respStmt>
|
|
<idno>1828-09-06</idno>
|
|
</seriesStmt>
|
|
<notesStmt>
|
|
<note xml:id="thisFile" target="1828_470_1_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
|
|
<note target="1828_470_1_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
|
|
<note target="1828_470_1_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
|
|
<note target="1828_470_1_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
|
|
<note type="unknownVar">Variant</note>
|
|
</notesStmt>
|
|
<sourceDesc>
|
|
<bibl>
|
|
<title type="part">Psalmer og aandelige Sange af Thomas Kingo, samlede og udgivne af P.A. Fenger, Præst. Kjøbenhavn 1827</title>
|
|
<author>N.F.S. Grundtvig
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
</author>
|
|
<pubPlace>Kjöbenhavn</pubPlace>
|
|
<publisher>Trykt hos og forlagt af Fabritius de Tengnagel
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
</publisher>
|
|
<date>1828</date>
|
|
</bibl>
|
|
<listWit xml:id="emendation">
|
|
<witness xml:id="A" n="470"><desc>Førstetrykket</desc><num>1828</num></witness>
|
|
</listWit>
|
|
|
|
|
|
|
|
</sourceDesc>
|
|
</fileDesc>
|
|
<profileDesc>
|
|
<textClass>
|
|
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
|
|
<term>prosa</term>
|
|
<term>anmeldelser</term>
|
|
</classCode>
|
|
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
|
|
<term>kristendom</term>
|
|
<term>hymnologi</term>
|
|
<term>kirkepolitik</term>
|
|
|
|
<term>litteratur</term>
|
|
</keywords>
|
|
</textClass>
|
|
</profileDesc>
|
|
|
|
<encodingDesc>
|
|
<projectDesc>
|
|
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
|
|
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
|
|
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
|
|
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
|
|
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
|
|
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
|
|
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
|
|
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
|
|
</projectDesc>
|
|
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
</encodingDesc>
|
|
<revisionDesc>
|
|
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
|
|
<change xml:id="ELR" who="ELR" when="2014-10-31">Generated BookPartnerMedia; tilrettet efter OCR behandling: Grundtvig-Biblioteket, ex. 2 (ejersignatur: Th. Balslev)</change>
|
|
<change xml:id="KV" who="KV" when="2015-01-27">Grundtvig-Biblioteket, ex. 2 (ejersignatur: Th. Balslev): 1. kollationering 1. side</change>
|
|
<change who="KV" when="2015-02-02">1. kollationering t.o.m. s. 19</change>
|
|
<change who="KV" when="2015-02-05">1. kollationering færdig</change>
|
|
<change xml:id="AP" who="AP" when="2015-05-19">2. kollationering efter Grundtvig-Biblioteket, ex. 1 (ejersignatur: Karl Schönberg)</change>
|
|
<change who="ELR" when="2015-06-08">3. kollation efter KB, DA 1.-2.S 1 8, stregkode 110108001723; fundet mulige tekstrettelser</change>
|
|
<change who="auto" when="2015-06-10">Autoopmærket af autotag.awk v09 KK 2013-11-28</change>
|
|
<change who="ELR" when="2015-06-10">mærkning til registre efterset</change>
|
|
<change who="MWP" xml:id="MWP" when="2015-06-26">Tilretning af faxhenvisninger</change>
|
|
<change who="ELR" when="2015-08-20">indsat peritext af det sidste af indbindingen??; punktkommentarer i grønt; gennemset (løseligt) efter Balslev-Clausen 1983, gennemlæst; comfil autogereret; klar til 1. red.</change>
|
|
<change who="ELR" when="2015-09-20">tekstrettelser indført; tilrettet efter 1.red.</change>
|
|
<change who="ELR" when="2015-10-16">tilrettet efter 2.red.</change>
|
|
<change who="ELR" when="2015-10-22">ændret efter 2. red.</change>
|
|
<change who="ELR" when="2015-10-27">ændret efter 3. red.; rettelse i noteStmt</change>
|
|
<change who="ELR" when="2015-12-01">tilrettet tekstrettelser efter nye norm</change>
|
|
<change who="ELR" when="2016-01-25">ekstra com</change>
|
|
<change who="KV" when="2017-04-28">indført bibleStart og bibleEnd ved opmærkning over pb-elementer</change>
|
|
<change who="ELR" when="2017-11-30">ændret til milestones i bibelhenvisninger med mærkning til registre og com</change>
|
|
<change who="ELR" when="2018-03-19">ændring i TeiHead angående fremhævelse</change>
|
|
<change who="ELR" when="2022-04-06">kursiveret tegn</change>
|
|
</revisionDesc>
|
|
|
|
|
|
|
|
</teiHeader>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<text type="txt">
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<body rendition="schwab">
|
|
|
|
<div type="[Kingos Psalmer udgivne af Fenger]">
|
|
|
|
|
|
<pb type="periText" facs="1828_470_1_fax001.jpg"/>
|
|
<pb type="periText" facs="1828_470_1_fax002.jpg"/>
|
|
<pb type="periText" facs="1828_470_1_fax003.jpg"/>
|
|
<pb type="periText" facs="1828_470_1_fax004.jpg"/>
|
|
<pb type="periText" facs="1828_470_1_fax005.jpg"/>
|
|
<pb type="periText" facs="1828_470_1_fax006.jpg"/>
|
|
<pb type="periText" facs="1828_470_1_fax007.jpg"/>
|
|
<pb type="periText" facs="1828_470_1_fax008.jpg"/>
|
|
<pb type="text" facs="1828_470_1_fax009.jpg" ed="A" n="1" rend="supp"/>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<head rend="2"><rs type="title" key="title3988">Psalmer og aandelige Sange af <hi rend="spaced">Thomas Kingo,</hi> samlede og udgivne af <hi rend="spaced">P. A. Fenger,</hi></rs></head>
|
|
|
|
<head rend="0">Præst. <placeName key="fak8">Kjøbenhavn</placeName> 1827.</head>
|
|
<fw type="shortLine"/>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced">Maa trykkes.</hi></p>
|
|
<p rend="center">I <placeName key="fak8">Kjøbenhavns</placeName> Politieret den 24de Februar 1828.</p>
|
|
<p rend="secondIndentRight"><hi rend="spaced"><persName key="pe2066">P. Eberlin</persName>.</hi></p>
|
|
|
|
|
|
<fw type="shortLine"/>
|
|
|
|
<fw type="blank"/>
|
|
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">H</hi>ændelseviis stødte jeg forleden, i en tydsk Journal fra Halvfemtserne, paa et Brev fra <hi rend="schwab"><placeName key="fak32">Christianshavn</placeName>,</hi> hvor der klages over, at Udsigterne for Oplysningen <seg type="com" n="com320">herinde</seg> var kun mørke, men sattes dog godt Haab til Virkningerne af den <hi rend="schwab">ny <rs type="title" key="title187">Psalmebog</rs>,</hi> som da var <seg type="com" n="com250">paa Stablen</seg>, og af den <hi rend="schwab">ny <rs type="title" key="title655">Lærebog</rs>,</hi> som, efter Brev-Skriverens Forsikkring, just dengang havde circuleret mellem Hoved-Stadens Præster, og derved undergaaet en <seg type="com" n="com3">mærkelig</seg> <seg type="com" n="com4">Kalfatring</seg>! Hvorvidt dette Bidrag til Lærebogens <seg type="com" n="com5"><hi rend="schwab">Naturhistorie</hi></seg> er paalideligt, veed jeg ikke, skjøndt baade Haanden, hvorfra det <seg type="com" n="com6">upaatvivlelig</seg> er kommet, og Bogens mange <seg type="com" n="com7">Synderligheder</seg> tale derfor; men hine Yttringer slog mig, fordi de to fornævnte Bøger, skjøndt det visselig var langt fra <seg type="com" n="com8">Udgiverens</seg> Tanker, <pb type="text" facs="1828_470_1_fax010.jpg" ed="A" n="2"/>sikkert have bidraget til hvad man dengang kaldte <hi rend="schwab">Oplysningens Fremme,</hi> og det maaskee mere end alle de rationalistiske og antichristelige Bøger og Blade, som vare derpaa stilede! Da <seg type="com" n="com8">Udgiverens</seg> christelige Tænke-Maade baade var alle bekjendt, og er i Bøgerne umiskjendelig, tænker jeg naturligviis ikke saa meget paa deres egenlige Virkning, der desuden kun var saare svag, som paa det store Vanheld for de Christeligsindede af Almuen, at skulle skifte Lærebog og Psalmebog under de alleruheldigste Omstændigheder. Hvad man nemlig siger om <seg type="com" n="com11">gamle Folk, at, naar de flytte, leve de sjelden længe</seg>, det gjælder i aandelig Forstand langt <seg type="com" n="com12">vissere</seg> end i legemlig, og kan med Rette anvendes paa det religiøse Folkeliv, thi naar det er blevet svagt og lunkent, da er en Forandring af <seg type="com" n="com13">Element</seg> og Næringsmidler den visse Død! Jeg tør troe, i denne Henseende, som christelig Historiker, at være temmelig upartisk; thi i mine Øine var Døden uundgaaelig, og <seg type="comStart" n="com14"/>de vaagne ei, som døe af <seg type="com" n="com15">Tæring</seg><seg type="comEnd" n="com14"/>, hvad derimod <seg type="com" n="com16">lettelig</seg> hændes saavel de Forfrosne, som de Druknede, saa jeg tvivler ingenlunde paa, at jo Frosten i den ene Bog, og Fugtigheden i den Anden, var <seg type="com" n="com17">Naademidler</seg> i Hans Haand, der slet ikke vil os ilde, fordi Han stundom lader Vandet gaae over vort Hoved, giver os Iis til <seg type="com" n="com251">Mundbidd</seg>, og overstrøer os med Rimfrost som Aske! Saameget sikkrere er jeg her paa Dette, som de tilsyneladende saa ulykkelige Gaver rakdes Menigheden gjennem en Biskops Haand, der vel sørgede mere over Christendommens <seg type="com" n="com252">Aftagelse</seg>, end alle de øvrige lærde Theologer i Christenheden, ved dette Aarhundredes Begyndelse; thi naar saadanne Mænd bekæmpe hvad de elske, fremme hvad de netop vilde <seg type="com" n="com18">hemme</seg>, og fordærve hvad de tænke at forbedre, da er det Herren som forblinder dem, <rs type="bible" key="Es 55,9" rend="reference">fordi Hans Tanker og Veie ere høit over deres, som Himlen over Jorden</rs>, og fordi, som vi see <rs type="bible" key="Joh 11,41-44" rend="allusion" n="bible8" subtype="bibleStart"/>paa <persName key="pe1646">Lazarus</persName>, en Sygdom gjerne kan være <pb type="text" facs="1828_470_1_fax011.jpg" ed="A" n="3"/>dødelig, uden derfor at være til Døden, da den tvertimod kan tjene til, at Livet opstaaer fornyet af Graven, og forherliger Ham, paa hvis Ord det skeer<rs type="bible" key="Joh 11,41-44" rend="allusion" n="bible8" subtype="bibleEnd"/>! Jeg har desuden aldrig været blind, og er det nu mindre end nogensinde, for Brøstene, saavel ved den <rs type="title" key="title4156">Kingoske Psalmebog</rs>, som især ved den Pontoppidanske <rs type="title" key="title79">Forklaring</rs>, (som man <seg type="com" n="com20">fuld</seg> bagvendt nu paa Ny har indført i <placeName key="fak41">Norge</placeName>) men om jeg endog ansaae dem for daarligere end deres Afløsere, hvad dog er mig aldeles umueligt, maatte jeg alligevel finde dem ligesaa skikkede til at forsinke, som de nye Bøger til at fremskynde den sørgelige <seg type="com" n="com21">Kirkekrisis</seg>, hvori vor Almue nu overalt, hvor man mistede de gamle Trøstere, befinder sig! Hvor meget man nemlig end i det forbigangne Tidsrum talde om <rs type="title" key="title788">Skriftens</rs> almindelige Læsning, saa er det dog vist, at ved Begyndelsen af det attende Aarhundrede, kunde neppe Hælvten af Almuen, i det Mindste paa <placeName key="fak1313">Øerne</placeName>, <seg type="com" n="com23">ret</seg> kjende Bogstaver, og blandt dem, der kunde det, mægtede vist ikke en Tiendedeel at læse <seg type="com" n="com253">redt</seg> i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, og af denne <seg type="com" n="com24">Tiendepart</seg> søgde vist neppe <seg type="com" n="com25">Hundredeparten</seg> sin Oplysning og Opbyggelse deri, ligesom da ogsaa vi Landsby-Præstebørn veed det godt, fra de <seg type="com" n="com350">intet mindre end</seg> bibelskye Fædre, at de enkelte <seg type="com" n="com26">bibelfaste</seg> Bønder vare sjelden <seg type="com" n="com254">enten</seg> synderlig fromme eller trofaste! Almuens Christendom var da saare lidet boglig, thi selv de, der kunde læse, betragtede Læsningen meest som et Hoveri, og som et Hovedbrudd, hvoraf det tit undrede dem, at Præstens Pande ei var sprukket, og de der havde nogen Christendom, <seg type="com" n="com28">bar</seg> den da gjerne hos sig i hvad de havde hørt af de Gamles Mund, og hvad der af Præstens Prædiken faldt dem paa Sinde! <seg type="com" n="com29">Saa</seg> maa det i Grunden altid være, naar Christendommen skal være levende, og er selv det Menneskelige tungt at bære, naar det er dødt, da maa det Guddommelige i denne Tilstand sagtens være Børn og Bønder for svært; men da dog alle Mennesker har <pb type="text" facs="1828_470_1_fax012.jpg" ed="A" n="4"/>Hoved fordi de skal bruge det, og <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> vist aldrig var blevet skrevet, hvis ikke Børn og Bønder skulde lære at læse, thi for de Lærde lønner det sig ikke for os, end sige for Gud at gjøre Bøger; saa maatte ogsaa den Tid komme, da Bønderbørn skulde smage Skolestøv, men det var en drøi Kost, der trængde høilig til at forsødes af Modersmælken, og hvad der under disse Omstændigheder <seg type="com" n="com30">hemmede</seg> den levende Forplantelse af Mødrenes Christendom, og gjorde Disse lede ved Bøgerne, det gav <seg type="com" n="com31">Fædrenetroen</seg> sit Banesaar, hvis ikke Præster og Skoleholdere kunde og vilde træde de Unge i Moders Sted! Det Sidste skedte virkelig for en Deel, da Børnene begyndte at gaae til Læsning, og da <seg type="com" n="com32">Forklaringerne</seg>, som dog kun fordredes af de gode Hoveder, fulgde Gangen i den kjære, velsignede <rs type="title" key="title2388">Catechismus</rs>, som de Gamle <seg type="com" n="com260">sædvanlig</seg> kunde, selv naar alt Andet var glemt, tegnede det slet ikke ilde med Læsningen, som mangen Moder og Bedstemoder tog sig ivrig af, og mangen Præst benyttede til levende Christendoms Oplysning og Udbredelse. Men, det attende Aarhundrede var hos alle Stænder Aandens Skjærsild, og ved dets Slutning kom paa een Gang unge Præster, som ikke kjendte <seg type="com" n="com34">Joseph</seg>, en ny <rs type="title" key="title655">Lærebog</rs>, som ikke fulgde <persName key="pe42">Luthers</persName> <rs type="title" key="title2388">Catechismus</rs>, og en ny <rs type="title" key="title187">Psalmebog</rs>, som brugde hverken det danske eller det bibelske Modersmaal, og nu var Døden uundgaaelig, naar ikke Almuen havde Kraft og Fyrighed Nok til at holde <seg type="com" n="com37">hardt</seg> ved de gamle Psalmer, som Loven tillod dem, og til at forplante deres egen Christendom ved Siden ad Skolens, trods Dennes Indsigelser! At Sligt kunde findes i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, det mærkede man <seg type="com" n="com38">alt</seg> i <placeName key="fak76">Jylland</placeName>, og det saae man i <placeName key="fak41">Norge</placeName>, men kunde umuelig faae at see paa <placeName key="fak1313">Øerne</placeName>, og allermindst i <placeName key="fak15">Sælland</placeName>, hvor der dog udentvivl var <seg type="com" n="com255">den meste levende Christendom</seg> at begrave og begræde! Her, hvor de Gamle endnu hulke, naar de høre <persName key="pe294">Kingos</persName> Høitids-<pb type="text" facs="1828_470_1_fax013.jpg" ed="A" n="5"/>Psalmer, her, hvor den ny <rs type="title" key="title187">Psalmebog</rs> indførdes hovedkulds, medens Faa havde den, Færre forstod dens Sprog, og tit end ikke Degnen kunde synge taalelig i den, her endelig, hvor Kvinden har det bedste Hoved, og Manden det blødeste Hjerte, her er det aabenbar langt mere den ny <rs type="title" key="title187">Psalmebog</rs> og den ny <rs type="title" key="title655">Lærebog</rs>, end den ny Prædiken, der har tømt Kirkerne, og foranlediget en Slægt, hvis Ligegyldighed for alt Aandeligt, og hvis <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">øieblikkelige</lem><rdg wit="A">øieblikelige</rdg><witDetail n="8" wit="A"></witDetail></app> Glemsel af det Gudelige, de nødes til at <seg type="com" n="com42">nemme</seg>, er saa mageløs, at man vel selv maa have været Landsbypræst i <placeName key="fak15">Sælland</placeName> for at troe det!</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Under saadanne Omstændigheder kan man, selv med beroligende Tro paa Hans ligesaa vise som faderlige Styrelse, Hvis <seg type="com" n="com351">Raad</seg> er alle urandsagelige, og med det deraf udspringende gode Haab, dog ikke undertrykke Sukket over hvad der svandt for vore Øine, og hvad der trætter dem, men hvor naturlig end derved det Ønske oprinder, at maatte prøve, om ikke maaskee endnu de gamle Bøger, i Forbund med de ældste Mænd og Kvinder, kunde <seg type="com" n="com43">overstemme</seg> og overvinde de Midaldrende, indtage og gjenføde de Smaa, saa lærer dog Historien, det er forgjæves, da selv den virkelige Begeistring for Tilbagekaldelsen af forbigangne <seg type="com" n="com44">Støvskikkelser</seg>, dog kun har sin <seg type="com" n="com45">Livsrod</seg> i Begeistring for Aanden deri, saa man ønsker Skikkelsen tilbage, ei fordi man ynder den i sig selv, men kun fordi man <seg type="com" n="com256">nødvendig</seg> forestiller sig Aanden under den eneste Skikkelse, man saae den i, og fortryder da bitterlig sit Ønske, naar man opdager, hvad man forud burde vidst, at <seg type="com" n="com46">Støvskikkelsen</seg> <seg type="com" n="com47">af</seg> hedenfarne Tider, som af hedengangne Folk, er kun en <seg type="com" n="com48">Skygge</seg>, som Aanden vel kan svæve over med <seg type="com" n="com49">Ossianske</seg> Klagetoner, men ei oplive og besjæle! Dette er en Sandhed, som <seg type="com" n="com50">lettelig</seg> miskjendes af de Ædleste, fornemmelig i vore Dage, da man med <seg type="com" n="com51">Troldefryd</seg> har misbrugt den til at trodse alt Stort i Aan<pb type="text" facs="1828_470_1_fax014.jpg" ed="A" n="6"/>den, og alt Elskeligt for Hjertedybet, som om ogsaa Det var evig forsvundet af Jorden; men netop i en saadan Tid gjælder det om, at skjelne Det i Christendommens Skikkelse, der trodser alle Naturlove, fordi det er Overnaturligt, og er ikke bundet til Tidsrum, fordi Det ikke er et Tidsfoster, men et Guds Under, at skjelne Det fra hvad der er timeligt, som det Stykke af den store Gjerning, til hvis Tjeneste det var beredt! Ligesom vi da, i det Smaa og Øiensynlige, vide vel at gjøre Forskjel mellem den grundmurede Kirke, der kan staae, som vi sige, til Verdens Ende, og dens nærværende Præst og Degn, og Menighed, som maaskee vel kan blive gamle, men ældes dog og døe, saaledes skal vi ogsaa, i det Store og Aandelige, altid skjelne mellem <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke, som staaer uforanderlig med Herren, med Aanden, med Troen og Daaben, med Brødet og Kalken, og med den store Billedbog, <app type="corrNote" select="yes"> <lem wit="GV">hvori</lem><rdg wit="A">hvvri</rdg><witDetail n="16" wit="A" rend="ft"></witDetail></app> alle Tider og Evigheden speiler sig, skjelne vel mellem denne Kirke i sig selv, hvis Skikkelse aldrig forsvinder, og behøver derfor aldrig at tilbagekaldes som en <seg type="com" n="com52">Skygge</seg>, mellem den, og det særegne Kirkeforhold, Fædrene have taget med sig i Graven. At ville <seg type="com" n="com257">opmane</seg> dette Forhold, er unyttigt, fordi <rs type="bible" key="Joh 18,36" rend="reference">Herrens Rige er ikke af denne Verden</rs>, hvori det Haandgribelige, men af Hin, hvori det Aandelige udgjør det Reelle, og det er tillige skadeligt, fordi vi da, <seg type="com" n="com258">over</seg> <seg type="com" n="com53">Skyggelegen</seg>, glemme vort Dagværk: at sætte os i et nyt, levende Forhold til <persName key="pe45">Christi</persName> uforanderlige Kirke, som bliver aldrig gold, aldrig ufrugtbar, men føder og <seg type="com" n="com54">opammer</seg> Kuld paa Kuld til Dagenes Ende, efter den almægtige Herres trøstefulde Ord: <rs type="bible" key="Es 66,9" rend="quote1787" subtype="bibleStart" n="bible11"/>skulde Jeg, som lader Andre føde, selv <seg type="com" n="com55">tillukkes</seg><rs type="bible" key="Es 66,9" rend="quote1787" subtype="bibleEnd" n="bible11"/>!</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Om jeg derfor stod i <seg type="com" n="com56">Middelpunkten</seg> af det statskirkelige Liv, <seg type="com" n="com57">som</seg> jeg staaer udenfor det, vilde jeg snarere afskaffe hvad der <seg type="com" n="com58">end</seg> er tilbage af en forsvundet Tids Skyggebilleder, end tilbagekalde Noget deraf; men, skal de Christne <pb type="text" facs="1828_470_1_fax015.jpg" ed="A" n="7"/>ikke nødes til, uden Spørgsmaal om hvad det koster, at gaae ud af Statskirkerne, da maa den almindelige Synsmaade, for Pligterne og Rettighederne i den, <seg type="com" n="com259">nødvendig</seg> forandres; <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">thi</lem><rdg wit="A">tbi</rdg><witDetail n="4" wit="A" rend="ft"></witDetail></app> ligesaalidt som de Christne kan taale, at der røres ved det Uforanderlige i Kirken, ligesaalidt kan de i Længden undvære Friheden til at gestalte det Omskiftelige efter deres <seg type="com" n="com59">eiendommelige</seg> Forhold, da man derimod nu <seg type="com" n="com261">sædvanlig</seg> betragter baade det Ene og det Andet som et <seg type="com" n="com60">Ceremonievæsen</seg>, og et Stykke af Underviisningsfaget, som den verdslige Øvrighed kan fastsætte, eller ændre og afskaffe, efter Behag!</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Indseer man nu, hvad Historien høirøstet bevidner, at den <hi rend="schwab">Christelige Kirke</hi> slet ikke kan være <hi rend="schwab">Stats-Kirke i den Betydning,</hi> og under <hi rend="schwab">de Vilkaar,</hi> som en <hi rend="schwab">hedensk <seg type="com" n="com61">Cultus</seg>,</hi> da har Staten fornuftigviis kun Valget mellem aldeles at overlade de kirkelige Forhold, skarpt adskildte fra de <hi rend="schwab">Borgerlige,</hi> til Menneskene selv, eller at bygge Stats-Kirken paa den samme <hi rend="schwab">uforanderlige</hi> Grund-Vold, som <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke har, og i <hi rend="schwab">Øvrigt</hi> skjænke Kirke-Gjængerne al den Frihed, der kan bestaae, vel ikke med schematisk <hi rend="schwab">Ensformighed,</hi> men dog med borgerlig Orden og virkeligt Tilsyn. Det Sidste valgde man i <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Luthers</persName></hi> Dage hos os, i det man grundede Stats-Kirken paa <rs type="title" key="title2388">Luthers lille Catechismus</rs>, som i fuldt Omfang, og klar Korthed, betegner det <hi rend="schwab">Uforanderlige</hi> i <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke, medens man i Øvrigt stræbde, saa godt som mueligt, at forene den evangeliske Frihed med en ordentlig, ei alt for broget, Indretning, og, efter Tidens Vilkaar, kunde Man neppe gjort noget Bedre; men det var dog, som Reformationen i det Hele, kun et Palliativ, der maatte have sørgelige Følger, naar det betragtedes som en Radikal-Kur, hvorved <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke var kommet i Juristernes og Theologernes Hænder! Herved er det nemlig skedt, at der nu i <hi rend="schwab">Grunden</hi> hersker <pb type="text" facs="1828_470_1_fax016.jpg" ed="A" n="8"/>den størst muelige <hi rend="schwab">Regelløshed,</hi> medens <hi rend="schwab">Overfladen</hi> næsten uden al Undtagelse fremviser den strængeste schematiske <hi rend="schwab">Ensformighed,</hi> hvad umuelig kan holde Stand, hvis der er <hi rend="schwab">mindste væsenlig</hi> Forskjel mellem <hi rend="schwab">Christendom</hi> og <hi rend="schwab">Hedenskab,</hi> og der er <seg type="com" n="com62">saa vist</seg> en stor og kjendelig Forskjel, <seg type="com" n="com63">som</seg> <hi rend="schwab">Kirke-Historiens</hi> Vidnesbyrd ei i mindste Maade svækkes ved Juristers og Theologers modsatte Hypotheser, eller <seg type="com" n="com64">saa vist som</seg> <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Luthers</persName> <rs type="title" key="title2388">Catechismus</rs></hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe264">Ovids</persName> <rs type="title" key="title3888">Metamorphoses</rs></hi> umuelig paa een Gang kan være en <hi rend="schwab">ærlig Mands Troes-Bekjendelse!</hi> Nu at vende tilbage til Mæglingen mellem Frihed og Nødvendighed, <hi rend="schwab">som</hi> den fandt Sted i det sextende Aarhundrede, var <seg type="com" n="com262">daarligt</seg>, da vi kun kan <seg type="com" n="com263">opmane</seg> <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com65">Skyggen</seg></hi> af et udløbet Tids-Rum, ei opvække det af Døde, men noget <hi rend="schwab">Lignende</hi> lod der sig vist, i det Mindste hos os, med Held udføre, naar Man, ved at give en <hi rend="schwab">kirkelig</hi> uindskrænket, <hi rend="schwab">borgerlig</hi> velordnet, Religions-Frihed, afvæbnede al Klage over <hi rend="schwab">Samvittigheds-Tvang,</hi> og derpaa indrettede Stats-Kirken saa liberalt, at Ingen, som antog den <hi rend="schwab">Christelige Kirkes,</hi> i <rs type="title" key="title2388">Luthers Catechismus</rs> betegnede <hi rend="schwab">Grundsætninger,</hi> kunde finde sig synderlig indskrænket eller besværet i Stats-Kirken! Herved vandt nemlig Staten alle Religions-Frihedens Fordele, uden at være synderlig udsat for de Uleiligheder, Administrationen kan have af dens hyppige og stærke Benyttelse; thi Historien er Borgen for, at baade Christne og U-Christne <hi rend="schwab">kun i Nødsfald</hi> adskille sig fra Stats-Kirken, men at hvem der snarest gjør det, og mægter at gjøre det med forbausende Aands-Kraft, <hi rend="schwab">det er</hi> de <hi rend="schwab">Christne!</hi></p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Den Liberalitet som Staten, i saa Fald, maatte, og kunde, ei blot uskadt, men til sin egen store Fordeel, indføre i sin Kirke, vilde deels umiddelbar gjælde hvert enkelt Medlem, og deels <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com66">Lære-Standen</seg>,</hi> vel ikke alene, men dog nærmest. Det maatte saaledes være alle Stats-Kirkens <pb type="text" facs="1828_470_1_fax017.jpg" ed="A" n="9"/>Medlemmer, ikke blot som hos os i Hovedstaden, tilladt at <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com67">communicere</seg></hi> og <hi rend="schwab">lade confirmere</hi> hos <hi rend="schwab">hvilken af Stats-Kirkens</hi> Præster, de lystede, men ogsaa at lade deres Børn <hi rend="schwab">døbe</hi> hos hvilkensomhelst af dem, og at raade uindskrænket <seg type="com" n="com264">for</seg> deres <hi rend="schwab">religiøse</hi> Underviisning, naar de kun, i en vis Alder, kunde gjøre Rede for de i <rs type="title" key="title2388">Luthers Catechismus</rs> betegnede kirkelige Grundsætninger. Under disse Omstændigheder vilde neppe hundrede Læg-Mænd <seg type="com" n="com68">i</seg> et Aarhundrede forlade Stats-Kirken, og med denne Frihed lod al ønskelig Orden sig nemt forbinde, da Enhver ligefuldt kunde forpligtes til, at <hi rend="schwab">anmelde</hi> Alt for vedkommende Sogne-Præst, og, gjordes det behov, var et Par nye Bestemmelser i Sogne-Præsternes <seg type="com" n="com69">Sportel-Reglement</seg> jo vore Dages mindste Konst. Dette Værn mod Sogne-Præsternes Pave-Nykker vilde baade være langt sikkrere end den tydske Udvei: at lade Menigheden have <seg type="com" n="com70">Valg-Ret</seg>, og rimer sig langt bedre med en ordentlig Statsforfatning, thi saa naturligt det er, at lade hvert Menneske selv vælge sin Sjælesørger, saa urimeligt er det at lade enten Bønder eller Borgere vælge <hi rend="schwab">Statens Embedsmænd,</hi> der ei skal være deres Redskaber men deres Ledere! Naar saaledes det <hi rend="schwab">kirkelige Stavns-Baand</hi> var løst, da raadte Sogne-Præsternes egen Ære og Fordeel dem til i Kirken at læmpe sig efter Menigheden, og Staten kunde da uden al Fare ogsaa skjænke dem nogle Friheder, som de <hi rend="schwab">Bedste</hi> af dem enten slet ikke, eller dog kun med Suk, kan undvære, og som det ei stod i de Slettes Magt synderlig at misbruge, Frihed nemlig til at antage eller afvise Gjæster ved Herrens Bord, samt til at bruge hvilken <hi rend="schwab">Psalme-Bog</hi> i Kirken, og hvilke Bøger ved den <hi rend="schwab">kirkelige Confirmation,</hi> der <seg type="com" n="com71">hugede</seg> dem bedst, naar de kun anmeldte det for deres <hi rend="schwab">Foresatte,</hi> og indestod for Bøgernes Overeensstemmelse med de stats-kirkelige <hi rend="schwab">Grundsætninger!</hi> Sligt kan i vore Dage let synes Jurister et <pb type="text" facs="1828_470_1_fax018.jpg" ed="A" n="10"/>ublu Forlangende, og er dog aabenbar <seg type="com" n="com72">det nøieste Kjøb</seg>, <seg type="com" n="com73"> hvorfor</seg> nogen Stat kan faae en Kirke, som det er Umagen værdt at holde vedlige, <seg type="com" n="com74">hvorhos</seg> man ei maa glemme, at disse Friheder allerede enten ere lovmæssige, eller kan dog, uden Hinder, tages af Sogne-Præsterne efter Behag, skjøndt de staae i et skjærende Mis-Forhold med vor stats-kirkelige Stilling i det Hele. Friheden nemlig til at afvise dem fra <seg type="com" n="com75">Communionen</seg>, som aabenbar i Ord eller Gjerninger vanære Troen og de Helliges Samfund; denne Frihed, som ingen christelig Præst kan undvære, er vore Love saa langt fra at nægte ham, at de endog indskjærpe ham dens Udøvelse som en hellig Pligt; saa det er kun <seg type="com" n="com76">Sogne-Tvangen</seg>, og Alter-Gangens borgerlige Nødvendighed, der i vore Dage paa den besynderligste Maade forudsætte, at Præsten enten maa forsømme en af <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sine</lem><rdg wit="A">stne</rdg><witDetail n="15" wit="A" rend="ft"></witDetail></app> hellige, ved Loven indskjærpede Pligter, eller nedlægge sit Embede! Hvad Psalme-Bøgerne angaaer, da lade Anordningerne jo egenlig Præst og Menighed frit Valg mellem <seg type="com" n="com77">den Gamle</seg> og <seg type="com" n="com78">den Ny</seg>, og desuden har Præsten, netop hvor <seg type="com" n="com78">den Ny</seg> er indført, et frit Psalme-Valg, der næsten aldeles ophæver al Eenhed, da en Præst, ved at lade synge idel Psalmer om Guds Egenskaber, om Forsynet, og om Menneskets borgerlige Pligter, eller blot om en af Delene, lovmæssig kan tage Sang-Mælet fra den christelige Tro, undtagen i <seg type="com" n="com80">Indgangs-Psalmerne</seg>, der <seg type="com" n="com265">sædvanlig</seg> synges for de tomme Stole. Og see vi nu endelig paa Confirmations-Underviisningen, da kan man umuelig tænke sig den friere, end den for Øieblikket er, thi kan Præsten upaatalt, hvad unægtelig er Tilfældet, omtrent tage hvilket Løfte ham behager af de Unge, han efter Loven skulde bekræfte i deres <hi rend="schwab">Daabs-Pagt,</hi> saa var det jo dog urimeligt at tænke, <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title655">Lære-Bogen</rs></hi> bandt ham ved den private Underviisning, og desuden er det jo soleklart, at man over den allerchristeligste Bog kan <pb type="text" facs="1828_470_1_fax019.jpg" ed="A" n="11"/>holde de alleruchristeligste Forelæsninger, og ligeledes <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">omvendt</lem><rdg wit="A">om vendt</rdg><witDetail n="1" wit="A">mangler bindestreg ved linjeskift</witDetail></app>, saa <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com82">Bog-Eenhed</seg></hi> i <hi rend="schwab">kirkelig</hi> Henseende er det tommeste af alle Blænd-Værk; men derimod er Underviisningens og Confirmationens <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com83">Grund-Forskjellighed</seg></hi> en <hi rend="schwab">virkelig Opløsning</hi> af Kirke-Samfundet, som de der ikke bryde sig om noget Kirkeligt, sagtens kan tage sig let, men som, under den bestaaende <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com84">Sogne-Tvang</seg>,</hi> let kan paalægge de Christne et Aag, deres Samvittighed ei tillader dem at bære!</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Ophævede man altsaa <seg type="com" n="com84">Sogne-Tvangen</seg>, og Alter-Gangens <hi rend="schwab">borgerlige</hi> Nødvendighed, og adskildte man tillige den borgerlige Confirmation fra den Kirkelige, saa hin blev en tvungen Sag, efter Skole-Indretningerne, og denne derimod en fri Sag paa begge Sider, kun med den nødvendige Indskrænkning, at Stats-Kirkens Ungdom skulde kjende sin <hi rend="schwab">Daabs-Pagt,</hi> og bekræftes <hi rend="schwab">deri,</hi> see, da kunde Ingen klage over Kirke-Tvang, og dog havde Staten ombyttet en tom Eensformighed og gruelig Uorden, med en stræng Orden, og den høiest <hi rend="schwab">muelige</hi> Grad af <hi rend="schwab">virkelig Eenhed!</hi> <seg type="com" n="com266">Vist nok</seg> kunde Staten <hi rend="schwab">ønske,</hi> at der, i det Mindste i hver Provinds, blandt dens <hi rend="schwab">egne</hi> Kirke-Gjængere, <seg type="com" n="com267">sædvanlig</seg> brugdes samme <seg type="com" n="com86">Forklaring</seg>, Bibel-Historie, og Psalme-Bog, og at der ikke skiftedes for tit, men naar Staten <hi rend="schwab">udtrykde</hi> dette <hi rend="schwab">Ønske,</hi> og anbefalede Bøger, som i det Hele svarede til Christendommens Krav, og Tidens Tarv, vilde Afvigelsen vel ogsaa bestandig kun blive Undtagelser, som kunde være Staten aldeles ligegyldige, og gives der desuden nogen Borgen for, at en indført Bog virkelig bruges <hi rend="schwab">efter Forfatterens</hi> Hensigt, da er det dog aabenbar kun dens <hi rend="schwab">godvillige</hi> <seg type="com" n="com87">Antagelse</seg>! Det er i vore Dage almindelig erkjendt, at <hi rend="schwab">moralsk</hi> kan selv den <hi rend="schwab">almægtige</hi> Gud <hi rend="schwab">Intet</hi> udrette <hi rend="schwab">hos</hi> os, <hi rend="schwab">imod vor Villie,</hi> og ingen verdslig Øvrighed kan derfor finde det ydmygende, <pb type="text" facs="1828_470_1_fax020.jpg" ed="A" n="12"/>under sin <hi rend="schwab">moralske</hi> Virksomhed, at finde sig i samme Indskrænkning, som den Almægtige satte for sin, saa det maa <seg type="com" n="com268">nødvendig</seg> tilskrives en sælsom Øine-Forblindelse, naar ædle Stats-Mænd prøve paa en soleklar Umuelighed, og vække, ved Tvangs-Midler mod det Ubetvingelige, Misfornøielse hos de Bedste, og en Modstand hos Tusinde, af hvilke de Nihundrede sikkert vilde føie sig efter det blotte Ønske!</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Disse Bemærkninger om Stats-Kirkens Brøst, og den læmpeligste Maade at afhjelpe dem paa, hænger <seg type="com" n="com269">vist nok</seg> ikke <seg type="com" n="com270">nødvendig</seg> sammen med Anmeldelsen af nærværende Bog, men fremkaldtes dog saa naturlig derved, at jeg umuelig kunde forsømme saa god en Leilighed til at minde om <hi rend="schwab">Sandheder,</hi> som hverken trænge til at opdages eller bevises, men som Tiden sikkert vil vise, trænge høilig til i Tide at erkjendes og anvendes, hvor der i Stilhed skal raades Bod paa den grændseløse, i alle Maader høist farlige Forvirring, Forvexlingen af Stat og Kirke under den sidste Omvæltning i Tanke-Verdenen har foraarsaget.</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Ogsaa er det først fra dette Stade, jeg med nogen Klarhed kan udtrykke mine Tanker om de <hi rend="schwab">Kingoske Psalmer,</hi> og om den Samling af dem, vi her have for os.</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">For mange Aar siden udgav jeg en Bog, som det, uagtet alle dens Brøst, ret inderlig glæder mig at have skrevet, skjøndt man i <placeName key="fak21">Tydskland</placeName> siger, den skal have gjort mig ilde berygtet, thi jeg gjorde deri danske Læsere opmærksomme paa mangen en forglemt eller dog miskjendt Sandhed, og blandt Andet, paa de velgjørende Følger af den mageløse Kjærlighedspagt, under et velærværdig, vellærdt Præsteskabs Mægling, mellem Konge og Folk, som frelste os fra den Forstening af forældede Former, som ellers overalt characteriserer det syttende Aarhundrede! Maaskee har Udtrykket ogsaa her Noget af den, ingenlunde lutheranske, men dog Lutherske Eensidighed, som, da den var levende i <pb type="text" facs="1828_470_1_fax021.jpg" ed="A" n="13"/>mig, <seg type="com" n="com270">nødvendig</seg> maatte <seg type="com" n="com88">afpræge</seg> sig i alle mine levende Yttringer, men <rs type="title" key="title4156">Kingos Psalmebog</rs>, <persName key="pe2339">Baggers</persName> <rs type="title" key="title3989">Alterbog</rs>, og <rs type="title" key="title2243">Danske Lov</rs>, vil dog vist aldrig med Føie findes det hæderlige historiske Skudsmaal uværdige, min lutherske Præste-Pen gav dem, thi uagtet baade min Lutherske og min danske Eensidighed har faaet sit Banesaar, og uagtet min historiske Kundskab i femten Aar over Bøgerne <seg type="com" n="com271">nødvendig</seg> er voxet endeel, kjender jeg dog ikke endnu i det syttende Aarhundredes Literatur, end sige i Dets Statshistorie, Mage til Noget af disse tre Vidundere, som aldrig kan nedsættes saa dybt, man <seg type="com" n="com321">jo</seg> maa tilstaae, at selv det allermindste Mirakel paa en Tid, da der ellers slet ingen Mirakler skeer, er høilig at undres over! End ikke 1812, da jeg dog hver Søndag sukkede med min gamle Fader over den ny <rs type="title" key="title187">Psalmebog</rs>, og stræbde at trøste hans Sognefolk med <seg type="com" n="com92">den Gamle</seg>, end ikke da ønskede jeg den gamle Bog indført paa Ny, thi det tillod hverken mit historiske Blik, eller min poetiske Samvittighed, og man vil da vel neppe nu tiltroe mig et saa bagvendt Ønske; men det hverken kan eller vil jeg nægte, at skulde jeg, som Sognepræst, vælge mellem <seg type="com" n="com93">den gamle og den ny Psalmebog</seg>, da kunde jeg intet Øieblik betænke mig paa at vælge <seg type="com" n="com94">den Gamle</seg>, thi hvem vil ikke heller have skjæve Been end stive Knæ, og heller et frugtbart Viintræ med enkelte visne Grene, og endeel overflødige Blade, end en <seg type="com" n="com95">hardtad</seg> tom Frugtkurv, skjøndt meget ordenlig flettet! Tvertimod er Dette kun lidet sagt, thi, naar galt skulde være, valgde jeg dog tigange heller <seg type="com" n="com96"><persName key="pe37">Hans Thomesens</persName> aandsfattige Psalmer</seg>, end Halvfemtsernes de Livløse, af den simple Grund, at selv <seg type="com" n="com97">yderlig</seg> Fattigdom er ingen Protest imod Berigelse, men det er Døden mod al Livsyttring! Medens jeg derfor vel veed at skatte den danske Regjerings <seg type="com" n="com98">følgeværdige</seg> Liberalitet, som tillod de Menigheder, der var kjede ad <seg type="com" n="com99">den gamle Psalmebog</seg>, at <pb type="text" facs="1828_470_1_fax022.jpg" ed="A" n="14"/>indføre <seg type="com" n="com100">den Ny</seg>, ja, medens jeg finder det aldeles i sin Orden, at Regjeringen anbefalede den Psalmebog, der syndes at <seg type="com" n="com101">huge</seg> en saa mageløs statskirkelig Biskop som <hi rend="schwab"><persName key="pe39">Balle</persName></hi> bedst, saa er den hovedkulds Ombytning af den danske Kirkes Psalmeherlighed med hvad der hverken kunde glimre eller gavne, dog alt for slaaende et Beviis paa, at i <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Statskirke fristes Konge-Ønsket ei til at væbne sig med <seg type="com" n="com102">Konge-Loven</seg>, da det immer der vil gaae omtrent som Kongen ønsker, naar Føieligheden blot har Frihed til at vise sig!</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Dog, jeg har saa ofte skrevet paa den ny <rs type="title" key="title187">Psalmebogs</rs> poetiske og kirkelige Skudsmaal, at <seg type="com" n="com104">Paaskriften</seg> vel snarere kan trænge til Forsvar, end til Gjentagelse; thi vel er for Øieblikket den ny Bogs <seg type="com" n="com105">Daarlighed</seg> <seg type="com" n="com106">hardtad</seg> almindelig indrømmet, men det kunde jo muelig mest være Følgen af Skudsmaalet, og af en forandret Smag i den poetiserende Læseverden, medens det ligefuldt blev Spørgsmaalet, om ikke baade Smagen og jeg gjorde Bogen Uret, i det vi ikke betragtede den som <seg type="com" n="com107">Skyggen</seg> af en andægtig Menigheds Kirkesang, der kan være høist opbyggelig, <seg type="com" n="com108">fordi</seg> den ikke glimrer paa Papiret, eller fortryller Læseverdenen, men recenserede den, som en <seg type="com" n="com109">Urtekost</seg> og Blomsterkrands fra Poesiens bibelske Paradis, der kan være meget lystelige at see til, og høist behagelige for dannede Læsere, uden at der dog af dem udspringer <rs type="bible" key="1 Mos 3,9" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible12"/>den Herrens, <persName key="pe635">Adams</persName> og <persName key="pe647">Evas</persName>, Røst i Haven<rs type="bible" key="1 Mos 3,9" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible12"/>, som skal gjenlyde i den Christne Kirke, og levende udtrykke hele Menighedens Tro og Haab og Kjærlighed! Noget lignende er nemlig for kort siden bebreidet os af en nys hensovet <seg type="com" n="com272">Ædling</seg>, og det Samme var gamle <hi rend="schwab"><persName key="pe39">Balles</persName></hi> Mening, med hvem jeg ofte mundtlig har disputeret om den Psalme-Bog, der virkelig var hans Øiesteen, skjøndt hans Hjerte hængde ved <hi rend="schwab"><persName key="pe294">Kingos</persName></hi> Psalmer; men nu er det netop <seg type="com" n="com273">øiensynligt</seg>, at den ny <rs type="title" key="title187">Psalme-Bog</rs> først og <seg type="com" n="com111">fremmerst</seg> er beregnet paa <hi rend="schwab">Læsere</hi> <pb type="text" facs="1828_470_1_fax023.jpg" ed="A" n="15"/>af en vis Dannelse, og slet ikke paa en levende bevæget, sjungende Menighed af alle Stænder, og mest af Almuen, som unægtelig allevegne tæller baade de fleste og de bedste Kirke-Gjængere! Det kunde derfor være mueligt, hvad dog selv <hi rend="schwab"><persName key="pe24">Rahbek</persName>,</hi> som var Psalme-Commissionens æsthetiske Consulent, aldrig har forlangt indrømmet af mig, at <hi rend="schwab">Halvfemtsernes</hi> Smag og Stil i Poesien var mesterlig, og dog vilde dette Værk deraf være lige uskikket til en <hi rend="schwab">almindelig Kirke-Psalme-Bog,</hi> da det <seg type="com" n="com274">nødvendig</seg> maa falde Almuen mørkt og dødt og kjedsommeligt, medens selv dets kyndige Velyndere maae sande, at de fleste Psalmer vinde mest ved at <hi rend="schwab">læses sagte,</hi> og at Endeel af dem, der bedst kan taale at læses høit, ja selv at synges fiirstemmig, dog slet ikke ere skikkede til at synges <hi rend="schwab">eenstemmig</hi> i en Landsby-Kirke! Der er, saaledes, naar <hi rend="schwab">Cæsuren</hi> <seg type="com" n="com112">beopagtes</seg>, et smukt <seg type="com" n="com113">Stavelse-Maal</seg> i alle de Psalmer, der gaae som: <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title3992">Nu Jesus kan ei noget Herberg finde</rs>,</hi> eller som: <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title4337">Jesu! din søde Forening at smage</rs>,</hi> og deriblandt er vakkre Stykker, men jeg veed nok, hvad det koster, at faae en Landsby-Ungdom til at læse dem taalelig op, og hvem vil lære en heel Menighed at synge, at fatte og at ynde dem! Ligeledes er de <hi rend="schwab">Kingoske</hi> Melodier: (vel at mærke, fra hans <seg type="com" n="com116">Sjunge-Chor</seg>, og ei fra <seg type="com" n="com117">Kirke-Psalmebogen</seg>) <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title3991">Rind nu op i Jesu Navn</rs>,</hi> og <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title230">Far verden, far vel</rs>,</hi> unægtelig smukke, men jeg har hørt dem <seg type="com" n="com275">synge</seg> bedrøvelig i Hovedstadens Kirker, og skjøndt de kan synges godt i en enkelt Landsby-Kirke, hvor Forsangeren er musikalsk og øver Ungdommen flittig i Skolen, saa <seg type="com" n="com118">gjør een Svale dog ingen Sommer</seg>, ei heller gjør selv den smukkeste Udførelse vanskelige Melodier og konstige <seg type="com" n="com119">Stavelse-Maal</seg> skikkede til almindeligt Kirke-Brug, da den christne Menighed ikke synger for at opføre en Cantate til Applaus fra et Galleri, men for naturligt at tilegne sig et fælles, simpelt, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">levende</lem><rdg wit="A">leveude</rdg><witDetail n="33" wit="A" rend="ot"></witDetail></app> <pb type="text" facs="1828_470_1_fax024.jpg" ed="A" n="16"/>og rørende Udtryk af Herrens Forjættelser, Aandens Trøst, og Guds Børns Hjerte-Lag!</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Jeg seer gjerne, man indvender, at en Psalme-Bog kunde være meget god, <seg type="com" n="com120">fordi</seg> <hi rend="schwab">Endeel</hi> af Psalmerne enten kun var til Privat-Brug, eller forudsatte dog, for at falde Menigheden lette og naturlige, en meer end almindelig Dannelse; thi, uagtet <hi rend="schwab">Intet</hi> i Grunden hos <hi rend="schwab">Christne</hi> er <hi rend="schwab">kirkeligt,</hi> uden hvad der <hi rend="schwab">kan være</hi> Troende af alle Stænder lige levende og glædeligt, saa bør der dog vist i en <hi rend="schwab">Stats-Kirke</hi> tages Hensyn paa den forskjellige Smag og Dannelse, men det kan neppe skee hensigtmæssig, uden ved at taale forskjellige Psalme-Bøger, da den <hi rend="schwab">Sang-Bog,</hi> der skulde være efter Alles Hoved, alt Andet fraregnet, nok maatte blive baade for tyk og for dyr, at bebyrde alle Kirke-Gjængere med. Naar man imidlertid lagde nogen Vægt paa, at Menighederne sang deres <hi rend="schwab">forskjellige Psalmer</hi> af een og <hi rend="schwab">samme Bog,</hi> da maatte man <seg type="com" n="com276">nødvendig</seg> have lagt an paa deri at samle det Fortrinligste i sit Slags af de forskjelligste Sangskoler i Christenheden, eller dog af ældre og yngre Psalmebøger i den danske Statskirke; men Dette er i vor nyeste <rs type="title" key="title187">Psalmebog</rs> saa aldeles forsømt, at hvad der ikke er støbt i Halvfemtsernes Form, er dog omstøbt deri, saa det Hele er i een Smag, om hvis Beskaffenhed man kan være meget uenig, men om hvis <hi rend="schwab">Ualmindelighed blandt Christne, og Misforhold til Almuens,</hi> der mellem Kyndige umuelig kan være mere end een Stemme! Hvorledes nu Halvfemtsernes Psalme-Smag forholder sig til <persName key="pe294">Kingos</persName>, det er vel mest bekjendt, og vil, ved nærværende Optryk af hans Psalmer, end mere vorde det, da man med et halvt Øie kan see, at alt det Udmærkede hos ham er enten aldeles udeladt, eller paa det Forskrækkeligste udvandet, men det kan dog aldrig skade at anføre et Par slaaende Exempler.</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1828_470_1_fax025.jpg" ed="A" n="17"/>Blandt alle <persName key="pe294">Kingos</persName> historiske Psalmer, som udgjøre over en Trediedel af den ny Samling, (S. 24—206) og udgjør en <placeName key="fak14">Danmark</placeName> aldeles <seg type="com" n="com122">eiendommelig</seg> <seg type="com" n="com123">Kirke-Messiade</seg>, der, med alle sine svage Steder, dog ei blot vil ihukommes, men glæde og oplive danske Christne, naar <persName key="pe1782">Klopstocks</persName> dødfødte <seg type="com" n="com124">Skole-Messiade</seg> har været længe glemt hos de Tydske; blandt alle disse, selv efter uchristelige Æsthetikeres Dom, for en stor Deel mageløs deilige Psalmer, findes, saavidt jeg har kunnet opdage, i den ny Bog kun Spor af Tvende, nemlig af Langfredags-Psalmen: <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title2569"><seg type="com" n="com125">Gak</seg> under Jesu Kors at staae</rs>,</hi> og af Paaske-Psalmen: <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title255">Som den gyldne Soel frembryder</rs>,</hi> og det vilde dog vist i en almindelig Kirke-Psalmebog være indtil Ubegribelighed uforsvarligt, om ogsaa disse to Kingoske Psalmer var <seg type="com" n="com330">enten</seg> ordret optrykte, eller, hvad de maaskee begge kunde taale, hensigtsmæssig forkortede og vaersomt afpudsede; men nu har man desuden begravet den Ene og halshugget den Anden, hvad dog, baade efter Kirkens og Poesiens Dom, var baade Synd og Skam!</p>
|
|
<p rend="noIndent">Naar saaledes <hi rend="schwab"><persName key="pe294">Kingo</persName></hi> begynder:</p>
|
|
<p rend="quote">
|
|
<lg>
|
|
<l><rs type="title" key="title2569"><seg type="com" n="com331">Gak</seg> under <persName key="pe45">Jesu</persName> Kors at staae</rs>,</l>
|
|
<l>O kjære Sjæl, og med Attraa</l>
|
|
<l>Kys <persName key="pe45">Jesu</persName> Læber, og giv Agt</l>
|
|
<l>Paa hvad han har til Afskeed sagt,</l>
|
|
</lg>
|
|
</p>
|
|
<p rend="noIndent">da vilde det være baade bibelsk og poetisk rigtig, at sætte <hi rend="schwab">Fødder</hi> istedenfor <hi rend="schwab">Læber,</hi> men hele <hi rend="schwab">Synet</hi> forsvinder, unægtelig i Omskrivningen:</p>
|
|
<p rend="quote">
|
|
<lg>
|
|
<l><rs type="title" key="title3994">O, <seg type="com" n="com126">lader os</seg> til Korset gaae</rs>,</l>
|
|
<l>For Trøst af <persName key="pe45">Jesu</persName> Mund at faae,</l>
|
|
<l>Hvert Ord han sagde, trænger ind</l>
|
|
<l>Med Lys og Kraft i helligt Sind!</l>
|
|
</lg>
|
|
</p>
|
|
|
|
<p rend="noIndent"><pb type="text" facs="1828_470_1_fax026.jpg" ed="A" n="18"/>Og naar <persName key="pe294">Kingo</persName> slutter:</p>
|
|
<p rend="quote">
|
|
<lg>
|
|
<l>Derefter <persName key="pe45">Jesus</persName> gav et Raab</l>
|
|
<l><seg type="com" n="com127">Alt</seg> fuldt af Livets store Haab,</l>
|
|
<l><rs type="bible" key="Luk 23,46" rend="quote1787" subtype="bibleStart" n="bible1"/>Han sagde: Fader, i din Haand</l>
|
|
<l><seg type="com" n="com128">Befaler</seg> jeg min Sjæl og Aand!<rs type="bible" key="Luk 23,46" rend="quote1787" subtype="bibleEnd" n="bible1"/></l>
|
|
</lg>
|
|
<lg>
|
|
<l>Det Ord, det Ord sig trænger ind</l>
|
|
<l>Udi mit Hjerte, Sjæl og Sind,</l>
|
|
<l>Gid det <seg type="com" n="com129">og</seg> blive sidst det Ord,</l>
|
|
<l>Jeg tale skal paa denne Jord!</l>
|
|
</lg>
|
|
</p>
|
|
<p rend="noIndent">da kan jeg godt tænke mig smaa Forbedringer ved Bindingsværket, men jeg kan slet ikke begribe, hvor man kan nænne at aflive Tanken saalunde:</p>
|
|
<p rend="quote">
|
|
<lg>
|
|
<l>Dit sidste Suk var salig Fred,</l>
|
|
<l>Du bøiede dit Hoved ned,</l>
|
|
<l><rs type="bible" key="Luk 23,46" rend="reference1787" subtype="bibleStart" n="bible2"/>Og fuld af Tillid du din Aand</l>
|
|
<l><seg type="com" n="com130">Befalede</seg> i Faderhaand!<rs type="bible" key="Luk 23,46" rend="reference1787" subtype="bibleEnd" n="bible2"/></l>
|
|
</lg>
|
|
|
|
<lg>
|
|
<l>O, giv mig, at jeg lever <seg type="com" n="com277">saa</seg>,</l>
|
|
<l>At jeg i Fred hensove maa,</l>
|
|
<l>Og trøstig <rs type="bible" key="Luk 23,46" rend="allusion1787" subtype="bibleStart" n="bible3"/>i min Faders Haand</l>
|
|
<l><seg type="com" n="com131">Befale</seg> kan min frelste Aand!<rs type="bible" key="Luk 23,46" rend="allusion1787" subtype="bibleEnd" n="bible3"/></l>
|
|
</lg>
|
|
</p>
|
|
|
|
<p rend="noIndent">See, det kalder jeg med Flid <rs type="bible" key="Joh 2,1-11" rend="allusion">at forvandle Viin til Vand</rs>, hvad visselig er ingen Konst, end sige et Mirakel, men jeg skulde dog ikke sagt, man havde begravet denne Psalme, som man jo dog paa en Maade stræbde at gjøre udødelig, hvis man ikke midt i den havde havt det ulykkelige Indfald at <seg type="com" n="com132">straffe</seg> Herren, fordi <rs type="bible" key="Matt 27,46" rend="quote">Han sagde: min Gud, min Gud, hvi haver Du forladt mig!</rs> men da her virkelig staaer skrevet:</p>
|
|
<p rend="quote">
|
|
<lg>
|
|
<l>Dog, Gud, din <hi rend="schwab">Gud dig ei forlod,</hi></l>
|
|
<l><hi rend="schwab">Derpaa grundfæster</hi> jeg mit Mod:</l>
|
|
<l><pb type="text" facs="1828_470_1_fax027.jpg" ed="A" n="19"/>Ei heller jeg forlades skal</l>
|
|
<l>End ei i Dødens skumle Dal,</l>
|
|
</lg>
|
|
</p>
|
|
<p rend="noIndent">saa er den jo kirkelig begravet, da ingen christelig Præst, som <seg type="com" n="com133">læser</seg> ordenlig, kan lade den synge saaledes i Kirken.</p>
|
|
|
|
<fw type="blank"/>
|
|
<p rend="noIndent">Med Paaske-Psalmen er, som sagt, gjort kort Proces, og den kunde virkelig, efter mine Tanker, taalt at miste Noget, men det var dog visselig ikke det deilige Slutnings-Vers:</p>
|
|
<p rend="quote">
|
|
<lg>
|
|
<l>Tak for al din Fødsels Glæde!</l>
|
|
<l>Tak for dit det Guddoms-Ord!</l>
|
|
<l>Tak for Daabens hellig Væde!</l>
|
|
<l>Tak for Naaden paa dit Bord!</l>
|
|
<l>Tak for Dødens bittre <seg type="com" n="com135">Vee</seg>!</l>
|
|
<l>Tak for din Opstandelse!</l>
|
|
<l>Tak for Himlen, Du <seg type="com" n="com136">har inde</seg>!</l>
|
|
<l>Der skal jeg Dig see og finde!</l>
|
|
</lg>
|
|
</p>
|
|
<p rend="noIndent">Thi endog kyndige Uchristne vil udentvivl finde, at selv med Smaafeilene, som det var ingen Sag at rette, maa denne lille bibelske Kjærne <seg type="com" n="com278">nødvendig</seg> være sød i alle Christnes Mund, til Kirkens Ende! Dog det er ikke gaaet Hovedet, skjøndt det beholdtes, bedre end Hjertet, som forsmaaedes, hvad da ogsaa er en naturlig Følge af deres Skilsmisse! <persName key="pe294">Kingo</persName> kvæder nemlig <seg type="com" n="com137">saa</seg>:</p>
|
|
<p rend="quote">
|
|
<lg>
|
|
<l><rs type="title" key="title255"><hi rend="schwab">Som</hi> den gyldne Soel frembryder</rs>,</l>
|
|
<l>Gjennem den kulsorte Sky,</l>
|
|
<l>Og sin Straale-Glands <seg type="com" n="com279">udskyder</seg>,</l>
|
|
<l>Saa at Mørk og Mulm maa flye,</l>
|
|
<l><hi rend="schwab"><seg type="com" n="com138">Saa</seg></hi> min <persName key="pe45">Jesus</persName> af sin Grav,</l>
|
|
<l>Og <rs type="bible" key="Ez 28,8" rend="allusion">det dybe Dødsens Hav</rs>,</l>
|
|
<l><rs type="bible" key="Matt 28,1-7" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible4"/>Opstod ærefuld af Døde,</l>
|
|
<l><seg type="com" n="com139">Imod</seg> Paaske Morgenrøde!<rs type="bible" key="Matt 28,1-7" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible4"/></l>
|
|
</lg>
|
|
|
|
<lg>
|
|
<l><pb type="text" facs="1828_470_1_fax028.jpg" ed="A" n="20"/>Tak, o store Seierherre!</l>
|
|
<l>Tak, o Livsens Himmelhelt!</l>
|
|
<l>Som ei Døden kund' indspærre</l>
|
|
<l>I det helvedmørke <seg type="com" n="com140">Telt</seg>!</l>
|
|
<l>Tak, fordi at op Du stod,</l>
|
|
<l>Og <rs type="bible" key="1 Kor 15,25-26" rend="allusion">fik Døden under Fod</rs>!</l>
|
|
<l>Ingen Tunge kan den Glæde</l>
|
|
<l>Med tilbørlig <seg type="com" n="com141">Lov</seg> <seg type="com" n="com142">udkvæde</seg>!</l>
|
|
</lg>
|
|
<lg>
|
|
<l>Synd og Død, og <rs type="bible" key="Ef 6,16" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible5"/>alle Pile,</l>
|
|
<l>Som at Satan skyde kan,<rs type="bible" key="Ef 6,16" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible5"/></l>
|
|
<l>Ligge brudte ved din Hvile,</l>
|
|
<l>Udi Gravens mørke Land,</l>
|
|
<l>Der <seg type="com" n="com143">begrov</seg> Du dem, og gav</l>
|
|
<l>Mig <rs type="bible" key="Sl 23,4" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible13"/>en sikker <seg type="com" n="com144">Trøstestav</seg><rs type="bible" key="Sl 23,4" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible13"/>,</l>
|
|
<l>At ved din Opreisnings Ære,</l>
|
|
<l><rs type="bible" key="Åb 7,9-10" rend="allusion">Jeg skal Seierpalmer bære</rs>!</l>
|
|
</lg>
|
|
</p>
|
|
|
|
<p rend="noIndent">Men see! <seg type="com" n="com146">deristeden</seg> læse vi nu:</p>
|
|
<p rend="quote">
|
|
<lg n="1">
|
|
<l><rs type="title" key="title3995"><hi rend="schwab">See,</hi> den gyldne Soel frembryder</rs></l>
|
|
<l>Gjennem Uveirs mørke Sky,</l>
|
|
<l><seg type="com" n="com147">Hele Jordens Kreds</seg> sig fryder,</l>
|
|
<l>Haabet straaler frem paa ny,</l>
|
|
<l><rs type="bible" key="Matt 28,1-7" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible14"/><hi rend="schwab"><seg type="com" n="com148">Saa</seg> gik</hi> <persName key="pe45">Jesus</persName> af sin Grav<rs type="bible" key="Matt 28,1-7" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible14"/></l>
|
|
<l>Og os Lys og Glæde gav;</l>
|
|
<l>Lov og Priis og evig Ære</l>
|
|
<l><persName key="pe45">Jesus</persName>, den Opstandne, <seg type="com" n="com280">være</seg>!</l>
|
|
</lg>
|
|
|
|
<lg n="2">
|
|
<l>Tak, Du store Seiervinder,</l>
|
|
<l>At Du Gravens Fængsel brød!</l>
|
|
<l>Jeg hos dig min Tilflugt finder,</l>
|
|
<l>Finder Trøst og Haab i Nød!</l>
|
|
<l>Intet, Intet skrækker mig</l>
|
|
<l>Naar jeg troer og lyder dig,</l>
|
|
<l><pb type="text" facs="1828_470_1_fax029.jpg" ed="A" n="21"/>Du som knuste Dødens Lænker,</l>
|
|
<l>Evig Salighed mig skjænker!</l>
|
|
</lg>
|
|
|
|
<lg n="3">
|
|
<l>Nu mig Døden ei forskrækker,</l>
|
|
<l>Jeg frimodig hilser den;</l>
|
|
<l><rs type="bible" key="1 Thess 4,16" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible6"/><persName key="pe45">Jesus</persName>! Du mit <seg type="com" n="com149">Støv</seg> opvækker,</l>
|
|
<l>Af min Grav til Liv igjen,<rs type="bible" key="1 Thess 4,16" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible6"/></l>
|
|
<l>Kun min Kummer og min Kval</l>
|
|
<l>Der jeg efterlade skal,</l>
|
|
<l><rs type="bible" key="Matt 28,6" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible15"/><persName key="pe45">Jesus</persName> opstod fra de Døde,<rs type="bible" key="Matt 28,6" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible15"/></l>
|
|
<l>Idel Fryd jeg seer imøde!</l>
|
|
</lg>
|
|
</p>
|
|
|
|
<p rend="noIndent">See! der har vi det Hele i den ny Form, og dersom nu ikke disse Paralleler burde staae i <persName key="pe24">Rahbeks</persName> <rs type="title" key="title3996">Læsebog</rs>, <seg type="com" n="com150">til</seg> et talende Exempel paa Forskjellen imellem at udmale Billeder og at udtvære Tanker, da forstaaer jeg mig slet ikke paa Poesie, og vel er nu det Sidste Tilfældet med alle <placeName key="fak15">Sællands</placeName> Bønder, men jeg <seg type="com" n="com281">vover dog</seg>, de Christelige føle Forskjellen, skjøndt de ei kan sige, hvori den bestaaer! <note type="footnote" rendition="noFootLine">
|
|
<p rend="noIndent">Da den deilige lille Psalme: <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title3997"><seg type="com" n="com151">Lov</seg> og Tak og evig Ære</rs></hi> staaer, skjøndt neppe rigtig, mellem de <hi rend="schwab">Historiske,</hi> maa jeg vel anmærke, at Halvfemtserne dog ogsaa have gjort sig den Umage at aflive den.</p>
|
|
</note></p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Vilde man nu sige: velan! Halvfemtsernes Begreb om Billedsprog, bibelhistorisk Sang, og Almuens Forhold til begge Dele, var ligesaa skjævt som spidsborgerligt, men det Hjertelige havde man dog vist megen Sands for, da har vi ogsaa ved begge disse Psalmer seet en mærkelig Mangel paa denne Sands, og hvad enten vi paa Barnehjertets Vegne spørge om de Gammel-Danske Psalmer, der vel ikke var af <persName key="pe294">Kingo</persName>, men staae dog endnu, for en Deel, i yndig Blyhed, hvor han skinner, eller vi, halv paa Sammes, halv paa Mands-Hjertets Vegne, spørge om de Lutherske Psalmer, eller paa Kvinde-Hjertets Vegne, om de <pb type="text" facs="1828_470_1_fax030.jpg" ed="A" n="22"/>Brorsonske, da faae vi omtrent samme Svar, som da vi, paa Bibelaandens og Ridderhjertets Vegne, spurgde om de Kingoske, enten: heraf er slet ingen Spor, eller: Gud bedre os! hvor det seer ud! Da de fleste Lutherske Psalmer har været daarlig fordanskede, vil jeg kun anmærke, at der i vor ny <rs type="title" key="title187">Psalmebog</rs> end ei findes Spor af den i det Hele kirkelig godt oversatte, deilige Barnesang om Julen: <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title3383">Fra Himmelen høit komme vi nu her</rs>,</hi> og at <persName key="pe42">Luthers</persName> mageløse Krigssang for <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke <hi rend="schwab">mod Helvedes Porte: <rs type="title" key="title3286">Vor Gud han er saa fast en Borg</rs>,</hi> er blevet til en ligesaa ubetydelig som uskyldig Hverdags-Vise for skikkelige Folk, der gaae i Mørke, og slaaes i Blinde med Syndens Lyst! Naar man for Resten seer, at <hi rend="schwab">Djævelen</hi> dog trodsedes i denne Psalme, som den stod i <seg type="com" n="com153">Prøvebindet</seg>, men <seg type="com" n="com154">stikles nu kun paa</seg> blandt <hi rend="schwab">Mørkets frække Skarer,</hi> da maa man virkelig tænke, den Ændring skedte, for ei at gjøre <hi rend="schwab">Djævelen vreed,</hi> thi, uagtet man tit i de gamle Psalmebøger med Grund kunde ønske lidt mindre om Helvede, og lidt meer om Himmerig, saa er det dog alt for latterligt at undsige Djævelen ved Daaben, som Kirkens og Christen-Livets farligste Fjende, og derpaa, under hele Kirkegangen, at lade, som han aldrig var til, og naar vi <seg type="com" n="com155">tie kvær</seg> om <rs type="bible" key="Mark 9,44 og Es 66,24" rend="quote1787" subtype="bibleStart" n="bible16"/><seg type="com" n="com156">Ormen</seg> som aldrig døer, og Ilden som ingen udslukker<rs type="bible" key="Mark 9,44 og Es 66,24" rend="quote1787" subtype="bibleEnd" n="bible16"/>, da er det <hi rend="schwab">ikke <persName key="pe45">Jesu</persName> Talebrug</hi> vi efterligne! Det var derfor en <seg type="com" n="com157">velgrundet</seg> Indvending, der af Almuen tit blev gjort, at <hi rend="schwab">Djævelen</hi> slet ikke, og <hi rend="schwab">Helvede</hi> neppe, nævnedes i hele Bogen, thi saa nemt det <seg type="com" n="com158">end</seg> var de unge Præster at slaae den Ting hen i Spas, saa kunde man dog hverken med Rette forlange af Bønder, at de skulde kunne finde sig i den hovedkulds Overgang fra alt for meget til slet intet, ei heller lader det sig forene <seg type="com" n="com282">enten</seg> med vor Daabs-Pagt, eller med vor <rs type="title" key="title788">Bibel</rs>, eller med den christelige Erfaring gjennem alle Aarhundreder, <rs type="bible" key="Matt 12,43-45" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible9"/>at man kan ignorere Djævel <pb type="text" facs="1828_470_1_fax031.jpg" ed="A" n="23"/>og Helvede, uden netop derved at <seg type="com" n="com159">have dem idelig paa Halsen</seg>, og være <seg type="com" n="com160">hardtad</seg> vaabenløs imod dem<rs type="bible" key="Matt 12,43-45" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible9"/>!</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Herfra er Overgangen let til den Bemærkning, at hvad der allermindst maa fattes i en <hi rend="schwab">Christelig</hi> Kirke-Psalmebog, er almeenfattelige og derhos hjertelige Psalmer, der udtrykke de Christnes særegne Tro og Haab, og derpaa finde vi ligesaa stor en Rigdom i vore ældste Psalmebøger, som forbausende Fattigdom i de Nyeste. Den Kingoske holder i denne Henseende Middelveien, da den vel fattes mangt et velsignet Nyn fra barnlige Hyrdelæber paa Marken og ved Krybben, men Man finder dog ogsaa, ved Siden ad den Kingoske Pragt, mangt et rørende Minde om, at Aanden <seg type="com" n="com161">holder Hævd over</seg> Herrens Ord: <rs type="bible" key="Matt 18,3" rend="quote" subtype="bibleStart" n="bible17"/><seg type="com" n="com284">uden</seg> I blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige<rs type="bible" key="Matt 18,3" rend="quote" subtype="bibleEnd" n="bible17"/>, saa man vorder aldrig saa christelig stor paa Jorden, at man kan vrage Barne-Fingeren, hvormed der maa bankes paa <seg type="com" n="com162">Chorsdørren</seg>, naar den skal oplukkes. Ganske forgjæves lede vi imidlertid i den Ny <rs type="title" key="title187">Psalmebog</rs> <seg type="com" n="com285">om</seg> Spor af Psalmer, som disse: <rs type="title" key="title3998">Christe! Du <seg type="com" n="com164">est</seg> den klare Dag</rs>, <rs type="title" key="title3939">Christ <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">stod op</lem><rdg wit="A">stod</rdg><witDetail n="19" wit="A" rend="haplo"></witDetail></app> af Døde</rs>, <rs type="title" key="title3999">Den lyse Dag forgangen er</rs>, <rs type="title" key="title4000">Det er <seg type="com" n="com165">forvist</seg> paa Tiden snart</rs>; <rs type="title" key="title4001">Enhver som troer og bliver døbt</rs>, <rs type="title" key="title3904">Et Barn er født i Bethlehem</rs>, <rs type="title" key="title4002">Fryd dig du Christi Brud</rs>! <rs type="title" key="title4003">Gud Helligaand, i Tro os lær</rs>! <rs type="title" key="title4004">Guds Søn er kommen af Himmelen ned</rs>; <rs type="title" key="title4005">Herre Jesu Christ, min Frelser Du <seg type="com" n="com166">est</seg></rs>; <rs type="title" key="title4006">I Døden Jesus blunded</rs>; <rs type="title" key="title4007">Jeg beder Dig, min Herre og Gud</rs>! <rs type="title" key="title4008">Jeg raaber til Dig, o Herre Christ</rs>! <rs type="title" key="title4009">Løft op dit Hoved al Christenhed</rs>! <rs type="title" key="title4010">Min Sjæl og Aand, opmuntre Dig</rs>! <rs type="title" key="title4011">Min Sjæl, vær lystig, glad og fro</rs>! <rs type="title" key="title4012">Mit Barn, frygt den sande Gud</rs>! <rs type="title" key="title4013">Naar jeg betænker den Tid og Stund</rs>; <rs type="title" key="title4014">Nu velan, vær frisk til Mode</rs>! <rs type="title" key="title4015">O, Gud vor Fader i Evighed</rs>! <rs type="title" key="title4016">O Jesu, for din Pine</rs>; <rs type="title" key="title4017">Om Himmeriges Rige <seg type="com" n="com286">saa</seg> ville vi tale</rs>; <rs type="title" key="title4018">O søde Gud, din Kjærlighed</rs>; <rs type="title" key="title4019"><seg type="com" n="com287">Vaager op</seg>, I Christne alle</rs>! Vil Kjendere sige, at næsten alle saadanne Psalmer <pb type="text" facs="1828_470_1_fax032.jpg" ed="A" n="24"/>kunde trænge til Bedring og Forkortelse, da har jeg Intet derimod, men at de heller maatte sees i al deres Skrøbelighed, end fattes uerstattede, paastaaer jeg trøstig, og vil man see, hvad der under Halvfemtsernes Fiil blev af en saadan christelig Hjerte-Psalme, da sammenligne man: <rs type="title" key="title4021">Hvi skulde du dig klage</rs>, i <seg type="com" n="com288">den ny Bog</seg>, med: <rs type="title" key="title4020">Hvi vil du dig <seg type="com" n="com289">saa</seg> klage</rs>; i <seg type="com" n="com290">den Gamle</seg>, og tie da med Halvfemtsernes Forstand paa Hjertelighed. Jeg vil kun herved anmærke, at naar en Christelig Bonde, som var vant til at synge:</p>
|
|
<p rend="quote">
|
|
<lg>
|
|
<l>Tro dog <hi rend="schwab">din Frelser</hi> vel!</l>
|
|
<l>Vær dog i <seg type="com" n="com167">hannem</seg> fro!</l>
|
|
<l>Han veed din Sag at vende</l>
|
|
<l>Til god og <seg type="com" n="com168">lyksom</seg> Ende,</l>
|
|
<l>Det skal du stadig tro!</l>
|
|
</lg>
|
|
</p>
|
|
<p rend="noIndent">nu skulde sige:</p>
|
|
<p rend="quote">
|
|
<lg>
|
|
<l>Gud Herren vil mit Vel,</l>
|
|
<l>Jeg er i Haabet fro,</l>
|
|
<l>Gud veed min Sag at vende</l>
|
|
<l>Til god og herlig Ende,</l>
|
|
<l>Det kan jeg stadig tro!</l>
|
|
</lg>
|
|
</p>
|
|
<p rend="noIndent">da behøvede vi ikke at lære ham, hvad han i Sangen havde tabt, thi det var aabenbar Frelseren, men hvad han til Gjengjæld havde vundet, skulde vi vist have ondt ved at gjøre ham begribeligt!</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Om de Brorsonske Psalmer vil jeg fatte mig kort, da de, efter min Overbeviisning, næsten Alle ere langt mere skikkede til enkelte Christnes Privat-Andagt, end til Kirkebrug; men skjøndt man tydelig seer, at Ingen af vore ældre Sangere fandt saamegen Naade for Halvfemtsernes Øine, som <persName key="pe348">Brorson</persName>, saa seer det dog maadeligt ud med Benyttelsen, hvad man vel alt tør slutte deraf, at hverken sporer man hans almindelig yndede Jule-Psalme: <rs type="title" key="title4062">I denne søde Jule-Tid</rs>, som stod i den <rs type="title" key="title283">Guldbergske Psalmebog</rs>, ikke <pb type="text" facs="1828_470_1_fax033.jpg" ed="A" n="25"/>heller har man havt bedre Forstand paa det Smukke i Psalmen: <rs type="title" key="title249">Op al den Ting som Gud har gjort!</rs> end at hvor <hi rend="schwab"><persName key="pe348">Brorson</persName></hi> sang:</p>
|
|
<p rend="quote">
|
|
<lg>
|
|
<l>Gik alle Konger frem i Rad,</l>
|
|
<l>I deres Magt og Vælde,</l>
|
|
<l>De mægted ei det mindste Blad</l>
|
|
<l>At sætte paa en Nelde;</l>
|
|
</lg>
|
|
</p>
|
|
<p rend="noIndent">Der satte Halvfemtserne:</p>
|
|
<p rend="quote">
|
|
<lg>
|
|
<l>Og kom <seg type="com" n="com170">end</seg> alle Kongerne</l>
|
|
<l>I deres Pragt og Vælde,</l>
|
|
<l>Ei mindste Straa frembragde de,</l>
|
|
<l>Et Vink dem selv kan fælde!</l>
|
|
</lg>
|
|
</p>
|
|
|
|
<p rend="noIndent">Er da <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">nu</lem><rdg wit="A">nn</rdg><witDetail n="13" wit="A" rend="ot"></witDetail></app> det <seg type="com" n="com291">Eiendommelige</seg> i vor nyeste <rs type="title" key="title187">Psalme-Bog</rs> ingenlunde almeen-christeligt, og er saavel Fortidens hjertelige som Dens aandrige Psalmer enten aldeles tilsidesatte eller fordærvede, saa vorder unægtelig <seg type="com" n="com172">Slutningen</seg>, at denne Samling nærmer sig langt mere Idealet for en daarlig end for en god Psalme-Bog, i den Christne Kirke; og det er <seg type="com" n="com173">tilvisse</seg> høist beklageligt for Menigheden, uagtet vi Boglærde bør være <seg type="com" n="com174">billige</seg> nok til at undskylde Samlerne med Tidsaanden, hvis Grille det var, i Henseende til alt Gudeligt, at efterstræbe et Ideal, der kunde tækkes <hi rend="schwab">fornuftige Folk,</hi> enten de saa var Christne, Jøder, Tyrker eller Hedninger, hvoraf Følgen <seg type="com" n="com292">nødvendig</seg> maatte blive, at man frembragde Noget, der umuelig kunde tækkes Andre, end dem der arbeidede paa Løsningen af samme fortvivlede Problem. En saadan Tids-Aand kan nu <seg type="com" n="com293">vist nok</seg> hverken opkomme eller bestaae, uden under en høi Grad af religieus Ligegyldighed, men at Mænd som <hi rend="schwab"><persName key="pe39">Balle</persName></hi> <seg type="com" n="com175">læmpede</seg> og tildeels rettede sig efter den, det kom aabenbar af, at de, under det indviklede stats-kirkelige Forhold, forvexlede Stat og Kirke, og er man nu kommet til den Indsigt, at de Christne ligesaalidt, naar de udjuble deres Haab og <pb type="text" facs="1828_470_1_fax034.jpg" ed="A" n="26"/>udøse deres Hjerte, som naar de bekjende deres Tro, kan, uden Selv-Modsigelse, <seg type="com" n="com176">læmpe</seg> eller rette sig efter Troens Modstandere og Haabets Foragtere; da maae vi ønske, Man ogsaa maa komme til den Indsigt, at Idealet af en <hi rend="schwab">Stats-Indretning</hi> ganske rigtig er den, som maa tækkes alle fornuftige Folk, af hvad Tro de end er, hvortil først og fremmest hører, at <hi rend="schwab">Sjæle-Sorgen,</hi> og det deraf udspringende <hi rend="schwab">Kirke-Samfund,</hi> faaer Lov til at være, hvad den unægtelig er, <hi rend="schwab">deres egen</hi> Samvittigheds og Saligheds <hi rend="schwab">Sag!</hi> Før det skeer, kan vi nu mindre end nogensinde <seg type="com" n="com294">enten</seg> faae en Kirke-Psalme-Bog, der svarer til Menighedens Tarv, eller, i det Hele, en opbyggelig Guds-Tjeneste, hvortil dog visselig Staten trænger ligesaa høit for sit timelige Vel, som vi for vort Evige! Skeer derimod det, saa de, der ingen Lyst har til at være gammeldags Christne, faaer Lov til <seg type="com" n="com177">at være det bekjendt</seg>, og de der har Lysten, Lov til at følge den, uforstyrrede af dem, de vel i Verden, men umuelig i Kirken, kan være Venner med; da vil Dommene over vore Psalme-Bøger neppe blive synderlig forskjellige; thi naar <seg type="com" n="com178">Kirkerne</seg> <seg type="com" n="com179">adskille sig</seg>, bliver <seg type="com" n="com180">sikkerlig</seg> den nye <rs type="title" key="title187">Psalme-Bog</rs> liggende midt imellem dem, og skjøndt naturligviis de nymodens Christne vil vrage de gammeldags Psalmer, vil de dog udentvivl være ganske enige med os derom, at <hi rend="schwab">naar</hi> man har Tro og Haab tilfælleds med den gamle Kirke, maa man <seg type="com" n="com295">nødvendig</seg> ogsaa have stor Forkjærlighed for <hi rend="schwab">de</hi> gamle <hi rend="schwab">Psalmer,</hi> der <hi rend="schwab">levende</hi> udtrykke de Christnes deraf udspringende Tanker og Følelser; thi denne Forkjærlighed er ikke blot ligesaa naturlig, som <seg type="com" n="com182">Barne-Kjærligheden</seg> til hvad der har <seg type="com" n="com183">huget</seg> og glædet elskelige Forældre, men lader sig tillige hos os paa det Aller-Naturligste forsvare og forklare!</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Hoved-Sagen ved en Kirke-Psalme-Bog er nemlig aabenbar den, at Psalmerne i det Hele kan tækkes, tiltale <pb type="text" facs="1828_470_1_fax035.jpg" ed="A" n="27"/>og oplive <hi rend="schwab">hele Menigheden,</hi> som har Tro og Haab tilfælles, hvor forskjellig end i Øvrigt Tanke-Gangen og Dannelsen kan være, og saa naturligt det er, at vi i vor daglige Omgang knytte os til en snævrere Kreds, som vi have mest Lighed med, saa uforsvarligt er det af en Menigheds Bog-Lærde, om de, istedenfor kirkelig at sammensmelte med hele Menigheden, i de høie og dybe Grund-Toner, der udtrykke, hvad der for Gud gjør os Alle lige, tvertimod vil behandle Menigheden, som en Flok Stærer og Papegøier, der ei selv have Noget at udtale og udsjunge, men skal kun eftersnakke og efterkviddre hvad de Bog-Lærde have optænkt, og ønske at høre af alle Munde! Indsee vi nu denne simple Sandhed, der fordum var Hedninger saavelsom Christne indlysende, og er ingenlunde blevet mindre klar, fordi vi glemde den, da har det ingen Nød, at vi skulde <seg type="com" n="com184">slaae Vrag paa</seg> de gamle Psalmer; thi hvilke og hvor store Mangler de end ellers maatte have, saa have de dog unægtelig det store Fortrin, langt bedre end de Nye at udtrykke det Christelige Fællesskab paa en vis <hi rend="schwab">almindelig</hi> Maade, der omtrent er alle kjær og klar, <hi rend="schwab">i samme Grad,</hi> som de levende har tilegnet sig <hi rend="schwab">Troen</hi> og <hi rend="schwab">Haabet</hi> i vort Samfund! At nu dette Fortrin ingenlunde udspringer af en større poetisk Klarhed og Mangfoldighed hos de gamle end hos de unge Kirke-Sangere, eller Christne Skjalde, men af deres Natur-Forskjellighed, det vilde ingen <seg type="com" n="com185">Udvikling</seg> behøve, dersom ikke det attende og nittende Aarhundredes største Digtere havde vendt Ryggen til Kirken, eller dog staaet uden for den. Nu derimod bør det anmærkes, at den <hi rend="schwab">Selv-Stændighed</hi> det, i Modsætning til Fædrene, falder os saa naturligt at eftertragte, ligesaa vel har afgjørende Indflydelse paa vor poetiske, som paa vor borgerlige og videnskabelige Virksomhed, ja, har det <seg type="com" n="com296">nødvendig</seg> endog i langt høiere Grad, fordi vor <pb type="text" facs="1828_470_1_fax036.jpg" ed="A" n="28"/>poetiske Virksomhed er den mest uvilkaarlige, hvori vi godt kan opdage Feilen, uden derfor, med den bedste Villie, at kunne rette den. Heraf kommer det nemlig aabenbar, at hvad der fordum var en smal Sag for den mindste livlige Rim-Smed, nemlig at gjøre en god <hi rend="schwab">Folke-Sang,</hi> det er nu et Mester-Stykke, selv de høiest begavede Skjalde kun ved et besynderligt Lykke-Træf kan slumpe til at udføre, medens de ellers udtrykke og udtale sig i en Konst-Poesie, der kun er Læsere af en vis Dannelse tilgjængelig, og bliver egenlig kun levende og lystelig for en lille Kreds af aandelig Nærpaarørende. Dette gjælder fornemmelig om <hi rend="schwab">Sangen,</hi> gjælder selv om Drikke-Visen, og da tusind Gange mere om den aandelige Sang, der skal udtrykke det Guddommelig-Høie og det Menneskelig-Dybe, hvad jo netop Kirke-Psalmerne, først og <seg type="com" n="com186">fremmerst</seg> maa og skal. Her er det os næsten umueligt andet, end at blive hvad man i Konst-Sproget kalder subjektive, saa Udtrykket bestemmes af det Indtryk Gjenstanden gjør paa vor konstige Natur, der er et Resultat af Anlæg og Udvikling, som vi har tilfælles med de Færreste; anvende vi nu den simple Sandhed paa Kirke-Psalmerne, at jo mere det Individuelle træder frem, desmere træder det Universelle tilbage, og des daarligere bliver altsaa Psalmen, som <hi rend="schwab">saadan,</hi> hvor mesterligt et Kvad for en snever Kreds den end maatte være; da takke <seg type="com" n="com187">sikkerlig</seg> alle christne Kirke-Gjængere Gud for det Gamle, og oversee gjerne ved Læsningen, hvad der vel støder Øiet, men taber sig i Klangen som fylder Øret, og forstyrrer aldrig nogen troende Menighed <seg type="com" n="com297">enten</seg> i sit Kyrie-Eleison eller i sit Halleluja!</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Betragte vi fra dette Stade nærværende Samling af <hi rend="schwab"><persName key="pe294">Kingos</persName></hi> Psalmer, da maae vi <seg type="com" n="com300">nødvendig</seg> finde Mange, som med liden eller ingen Forandring kan og bør synges i den Christne Kirke, saa længe den gjæstes af danske Folk, <pb type="text" facs="1828_470_1_fax037.jpg" ed="A" n="29"/>og for at Christne des lettere kan overbevise sig selv derom, vil jeg henvise til No. 8. 12—15. 18. 20—22. 26—30. 35. 37. 38. 40. 42—51. 54—56. 58. 62—65. 67. 71—75. 78—80. 86—88. 91—93. 95. 97. 106. 107. 113. 117. 119—22. 127. 133. 141—45. 148. 152. 153. 155. 171—73. 206. 207. Disse i det Mindste tør jeg ikke blot tage paa min præstelige, men ogsaa paa min poetiske <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Samvittighed</lem><rdg wit="A">Samvitttghed</rdg><witDetail n="8" wit="A" rend="ft"></witDetail></app>, og, gjør jeg det med Rette, da seer man, det vilde være en smal Sag blot af vore egne gamle Psalmer at gjøre et Udvalg, hvormed Menigheden, baade <seg type="com" n="com188">uskjæmmet</seg> og i Grunden <seg type="com" n="com189">utrængt</seg>, kunde, om det var nødvendigt, <seg type="com" n="com190">behjelpe sig</seg> i Aarhundreder; thi med et Par hundrede gode Psalmer havde Kirken det <hi rend="schwab">Nødvendige,</hi> og var unægtelig langt rigere end nu med <hi rend="schwab">Femhundrede,</hi> hvoraf neppe To og Halvtreds kan faae <seg type="com" n="com191">temmelig godt</seg> til <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com192">Hoved-Characteer</seg>!</hi></p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Men skulde vel <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke, dette store Fattig-Huus, der er berømt for <rs type="bible" key="2 Kor 8,9" rend="allusion">at gjøre alle sine Beboere rige</rs>, skulde den vel være saa knap imod os, at vi skulde nøies med hvad der voxde paa vor egen lille Mark! Nei visselig, blive vi fattige paa Psalmer, da er Skylden vor egen, thi rigt er Kirkens Forraad, og Adgangen er fri i det <seg type="com" n="com193">underlige</seg> <seg type="com" n="com194">Sam-Lag</seg>, hvis gode Lov er Herrens Ord, som siger: <rs type="bible" key="Joh 4,36" rend="quote" subtype="bibleStart" n="bible21"/>den Ene saaer, den Anden høster, og de glæde sig <seg type="com" n="com195">tilhobe</seg><rs type="bible" key="Joh 4,36" rend="quote" subtype="bibleEnd" n="bible21"/>! Klage vi derfor over Mangel paa gode Psalmer, og indbilde os, dertil er ingen Udvei, med mindre vi selv kan gjøre dem i <seg type="com" n="com196">Skokke-Tal</seg>, da er det kun fordi <rs type="bible" key="Es 1,2-3" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible7"/>Kirken har født Børn og opfostret dem, men maa paa sine gamle Dage have den Sorg at see, de kjende hverken deres Eiermand, ei heller deres <hi rend="schwab"><rs type="bible" key="Luk 2,7" rend="reference">Herres Krybbe</rs>;</hi><rs type="bible" key="Es 1,2-3" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible7"/> thi har vi denne Kundskab, da er det nuomstunder omtrent ligesaa let at fordanske en tydsk eller latinsk Psalme godt, som at forbedre en gammel Dansk, og hvad Nød har vi da?</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1828_470_1_fax038.jpg" ed="A" n="30"/><seg type="com" n="com197">Slutningen</seg> bliver da, at hvad vi <hi rend="schwab">især</hi> behøve for at faae en god Kirke-Psalmebog, er ingenlunde nye Psalmer, men først Forstand paa de Gamles Værd, og dernæst den Selv-Erkjendelse, at hvad vi kan <seg type="com" n="com198">gjøre</seg> af det Slags Sange, der altid skal herske i Kirken, forholder sig til det <hi rend="schwab">gode</hi> Gamle, omtrent som reent Vand til sød Viin! Først, naar det er i sin Orden, saa vi takke Gud og Fædrene for Arve-Godset, først da er vi skikkede til, om det behøves, at <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com199">klare</seg></hi> den gamle Viin, og at øse af Steen-Karrene, med Tillid til <hi rend="schwab">Ham,</hi> der, naar Hans Time kommer, baade kan og vil sørge for Gjæsterne ved sit Bord, saa der ikke blot <rs type="bible" key="Joh 2,1-10" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible18"/>bliver Vin af Vand, men saa <hi rend="schwab">velsmagende,</hi> at <seg type="com" n="com200">Kjøge-Mesterne</seg>, som altid gaae efter <hi rend="schwab">Smagen,</hi> vil finde, den bedste Vin var gjemt tilsidst<rs type="bible" key="Joh 2,1-10" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible18"/>.</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Jeg er nemlig ingenlunde blind hverken for hvad de gamle Psalme-Bøger fattes, eller for hvad mange af de gode gamle Psalmer <hi rend="schwab">feile,</hi> men jeg er sikker paa, at vi maae lade vore tomme Indbildninger om aandelig Rigdom fare, hvis vi <rs type="bible" key="Mark 12,41-44" rend="allusion">med vor Skjærv skal kunne bidrage til Tempel-Bygningen</rs>, og <rs type="bible" key="Matt 7,5" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible19"/>at vi først maa see at faae Bjelken ud af vort eget <hi rend="schwab">Øie,</hi> før vi due til at drage <seg type="com" n="com201">Skjæven</seg> ud af Fædrenes<rs type="bible" key="Matt 7,5" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible19"/>!</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Det er saaledes nemt seet, og let sagt, at der er noget <hi rend="schwab">Smagløst</hi> og <seg type="com" n="com202">stundum</seg> noget Ildesmagende i de fleste ellers gode Psalmer fra det <hi rend="schwab">Lutherske</hi> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Tidsrum</lem><rdg wit="A">Tldsrum</rdg><witDetail n="25" wit="A" rend="ft"></witDetail></app>, men Erfaring lærer, det <seg type="com" n="com203">holder hardt</seg>, inden vi komme saavidt, at vi ei <seg type="com" n="com204">grovelig</seg> forvexle den gode Kirke-Smag med det attende Aarhundredes Vand-Smag, end sige da med Skole-Smagen i <seg type="com" n="com205">versifikalske</seg> Lækker-Munde, og den <seg type="com" n="com206">Daarlighed</seg> maa vi dog <seg type="com" n="com301">nødvendig</seg> aflægge, før vi enten kan rette en gammel Psalme, uden at fordærve den, eller finde os i at <hi rend="schwab">oversee</hi> i en smuk Psalme, hvad i sig selv ikke er smukt, <pb type="text" facs="1828_470_1_fax039.jpg" ed="A" n="31"/>men hænger dog saa nøie sammen med den, at den ei kan miste det, uden at lemlæstes!</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Det er ligeledes iøinefaldende, at vore gamle Psalme-Bøger næsten ganske fattes <hi rend="schwab">klare</hi> Psalmer til at udtrykke de <hi rend="schwab">klare</hi> Sandheder om Menneskenes <hi rend="schwab">naturlige</hi> Forhold til Gud, hinanden og de timelige Kaar, og det er virkelig en Mangel, som man til Huus-Behov har faaet afhjulpet ved den ny <rs type="title" key="title187">Psalme-Bog</rs>, og desaarsag lukket Øiet for alle dens Brøst; men før vi kan skjønne paa en god Psalme-Bog, maa vi ikke blot komme dertil, at vi kan skjelne mellem klare Time-Glas og dagligt Vande, levende Blomster og <seg type="com" n="com302">eftergjorte</seg>, men ogsaa dertil, at vi indsee, hvorlunde baade klare Vinduer og smukke Haver er alt for relative Begreber, til at lade sig anvende <hi rend="schwab">eens</hi> paa Herre-Gaarde og Huusmands-Hytter, hvis Indbyggere dog har lige Kald og lige Ret til i Herrens Huus at sjunge ham <seg type="com" n="com208">Lov</seg> af Hjertens Grund, saa det gjælder ogsaa her, hvad Apostelen siger, at <rs type="bible" key="1 Kor 14,16" rend="reference1787">om vi end takke smukt, er Smukheden dog ilde stædt i Kirken, naar den Enfoldige ikke forstaaer vort Tungemaal, eller kan sige Amen til vor Taksigelse</rs>!</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Uagtet nu forskjellige Psalme-Bøger tildeels kunde dække det Misforhold, i Smag og Behag, mellem os og Almuen, der i Kirken, saavelsom i Staten og Skolen, er vor Tids store Ulykke, saa burde vi dog visselig i Kirken heller see til at udjævne end forhøie Brinken, og heller dele de lave Stole-Stader med dem, end bygge os Skade-Reder under Loftet, og undskylde os med, at vi gjerne vilde drage de kjære Bønder op til os, naar vi bare, hvad vi veed vi ikke kan, kunde naae og bære og rumme dem! Dog, selv det maae vi lære, at denne tilsyneladende Opoffrelse i Grunden slet ingen er, da det, der i Kirke-Sangen opbygger og rører os, langt mindre er Psalmen i sig selv betragtet, end Menighedens inderlige Deeltagelse i Den, <pb type="text" facs="1828_470_1_fax040.jpg" ed="A" n="32"/>hvad vi kun har glemt i Stæderne under <seg type="com" n="com304">Comedie-Skikken</seg>, at kige i Texten og høre paa Musiken.</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Hvad jeg derfor skulde kalde en god dansk <hi rend="schwab">Kirke-Psalmebog,</hi> maatte være En, hvori <hi rend="schwab"><persName key="pe294">Kingos</persName> Aand herskede,</hi> den gamle, enfoldige Hjertelighed levede, og vores Besindighed langt mere skinnede igjennem Valget og <seg type="com" n="com209">Anordningen</seg>, end bares til Skue; thi Kirken er ingen Skueplads, og skal ingen være, og skjøndt Vores, Gud skee Lov, godt kan taale Lyset, skal den dog kunne være ligesaa lystelig for de Blinde, som for de Seende, naar <rs type="bible" key="Matt 11,15" rend="eg">de kun have Øren til at høre med</rs>, og Hjerte til <rs type="bible" key="1 Joh 4,19" rend="quote">at elske Ham igjen, som har elsket os først</rs>, og <rs type="bible" key="Kol 2,2" rend="allusion1787">sammenføier Alt hvad der hengiver sig til Ham i Kjærlighed</rs>! Al kirkelig <seg type="com" n="com210">Skrin-Læggelse</seg> af Dødt, er <seg type="com" n="com211">Papisteri</seg>, men levende Erkendelse af det Forriges Ypperlighed er ligesaavel Fordeel som Pligt, og naar Ypperligheden, som den i Ordet poetisk udtrykte, er <hi rend="schwab">udødelig</hi> med Tunge-Maalet, da er det vel baade en Klogskabs- og en Kjærligheds-Gjerning, saavidt mueligt, at befrie den fra vedhængende Særheder, som ere døde for os, men dog er det vor første Pligt at holde fast paa den, og ei bortkaste Ædelstenen fordi den har en Plet, der ei lader sig afslibe, uden at fordærve den. <persName key="pe294">Kingo</persName> har sin Styrke i en levende Opfattelse og høitidelig Fremstilling af Bibel-Historien, og, med eet Ord, i det <hi rend="schwab">simpelt Høitidelige,</hi> som bør være det <hi rend="schwab">Herskende</hi> i <rs type="bible" key="Mark 11,17" rend="reference">Bede-Huset for alle Folk</rs>, og som dog i vore Dage falder selv de største Skjalde vanskeligst at ramme; thi vel er det kun af private Grunde, at den i <seg type="com" n="com212">Kjøbstæd-Psalmebogen</seg> eftertragtede Høitidelighed blev ligesaa uægte, som Halvfemtsernes Simpelhed, men at Digte-Konsten, selv hos dens ypperste Dyrkere, i det Mindste ikke endnu ret godt kan forene de lidt <seg type="com" n="com305">uhandelige</seg> Elementer, der hos <hi rend="schwab"><persName key="pe294">Kingo</persName></hi> af sig selv sammensmeltede, synes mig klart, og selv om jeg deri tog feil, saa <hi rend="schwab">over<pb type="text" facs="1828_470_1_fax041.jpg" ed="A" n="33"/>gaaer</hi> Konsten dog sikkert aldrig Naturen, hvoraf følger, at <persName key="pe294">Kingo</persName>, som den Danske Kirkes <hi rend="schwab"><persName key="pe2071">Asaph</persName>,</hi> fremdeles maa <hi rend="schwab">intonere,</hi> og anføre <hi rend="schwab"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><seg type="com" n="com306">Sjunge-Choret</seg></lem><rdg wit="A">Sjunge-Cboret</rdg><witDetail n="3" wit="A" rend="ft"></witDetail></app>,</hi> naar der ei skal synges daarligere i det nittende end i det attende Aarhundrede, hvad jo dog baade var Synd og Skam for os selv.</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">At dette nu ligesaalidt hos <persName key="pe294">Kingo</persName>, som hos Andre, udelukker <seg type="com" n="com307">enten</seg> <hi rend="schwab">Valg,</hi> eller, hvor det er godt og gjørligt, Forkortning og Forbedring, det vilde jeg ikke her gjentage, hvis det ikke var for den Anmærknings Skyld, at nærværende Samling allerede blot fra denne Syns-Punkt var <seg type="com" n="com213">Taks værd</seg>; thi deels letter den <seg type="com" n="com214">mærkelig</seg> <seg type="com" n="com215">Oversynet af</seg> <persName key="pe294">Kingos</persName> hidtil adspredte Sange, og deels har <hi rend="schwab"><persName key="pe294">Kingo</persName></hi> sjunget saa længe og saa liflig for den Danske Menighed, at baade har han ærlig fortjent en Plads i vort Bibliothek, og tillige skylde vi hans Minde, ei at forandre en Stavelse hos ham, før Alle kan see, <hi rend="schwab">hvad det er,</hi> vi forandre, saa Skammen, om vi skamfere hans Værk, kan blive vor egen.</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">For Øieblikket har Samlingen imidlertid langt høiere Værd, og netop det, Udgiveren tillægger den, som en Opmuntring til <seg type="com" n="com216">Huus-Andagt</seg> hos den christeligsindede Deel af Bog-Læserne; thi vel er hverken den gamle <rs type="title" key="title4156">Psalmebog</rs> eller <seg type="com" n="com218">Sjunge-Choret</seg> Sjeldenheder, men de findes dog sjelden i <hi rend="schwab">Bog-Hylder,</hi> og Mange har sikkert en Slags Sky for saadanne halv-casserede Bøger, som i de sidste Oplag desuden er næsten ulæselige. For Disse, naar de have <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">nogen</lem><rdg wit="A">nogeu</rdg><witDetail n="27" wit="A" rend="ot"></witDetail></app> christen Tro, vil Samlingen sikkert være som en Engel fra Himmelen, thi saaledes er en aandrig Psalme altid for Christne, og sandelig, her findes mange. <seg type="com" n="com308">Vist nok</seg> kan jeg tænke mig en langt bedre Samling af christelige Sange for en dannet Læser i vore Dage, men af samme Størrelse ingen bedre, baade til eget Brug og til <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com219">Huus-Andagt</seg>,</hi> <pb type="text" facs="1828_470_1_fax042.jpg" ed="A" n="34"/>i Ordets gammel-danske <seg type="com" n="com220">Bemærkelse</seg>, som nu vel <seg type="com" n="com221">hardtad</seg> er glemt, men trængde dog aldrig stærkere til ret levende at mindes, end netop nu; thi jo mindre opbyggelig den offenlige Guds-Tjeneste <seg type="com" n="com309">almindelig</seg> er, desmere trænge vi unægtelig til at bygge paa <seg type="com" n="com222">Huus-Capellet</seg>, <seg type="comStart" n="com223"/>som Fædrene gav os et <seg type="com" n="com224">følgeværdigt</seg> Exempel!<seg type="comEnd" n="com223"/> <seg type="com" n="com225">Sagtens</seg> er der noget mere klosterligt end kirkeligt ved <seg type="com" n="com226">Huus-Andagten</seg>, som, naar den staaer ene, eller, saa at sige, fordunkler Kirke-Samfundet, <seg type="com" n="com227">lettelig</seg> indskrænker Syns-Kredsen, og <seg type="com" n="com228">lunkner</seg> Deeltagelsen i det Heles Sag, men i <hi rend="schwab">Stats-Kirkerne</hi> maa dog <seg type="com" n="com229">Huus-Capellet</seg> <seg type="com" n="com310">nødvendig</seg> blive de Christnes Allerhelligste, og i Dage som de Nærværende, maa det næsten aldeles træde i Kirkens Sted; thi nu maa hver christelig Huus-Fader stræbe, saavidt mueligt, at være Præst for sig og Sine, og takke Gud for den <hi rend="schwab">Lutherske</hi> Oplysning, at <hi rend="schwab">Kirken</hi> er, <rs type="bible" key="1 Joh 4,2" rend="reference">hvor <hi rend="schwab">Aanden</hi> bekjender den i Kjødet komne <hi rend="schwab">Jesus Christus,</hi></rs> og at, i <hi rend="schwab">Nøds-Fald,</hi> er vi <hi rend="schwab">alle Præster,</hi> <rs type="bible" key="1 Sam 21,4-7 og Matt 12,3-4" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible20"/>ligesaavel som <persName key="pe346">David</persName> i Nøds-Fald <seg type="com" n="com230">aad</seg> af Skue-Brødene, med <seg type="com" n="com311">Sine</seg>, skjøndt de for Præster kun var <hi rend="schwab">dagligt Brød!</hi><rs type="bible" key="1 Sam 21,4-7 og Matt 12,3-4" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible20"/></p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Hvad <seg type="com" n="com231"><hi rend="schwab">Huus-Capellet</hi></seg> var for vore Fædre, kan man vel neppe gjøre sig en ret levende Forestilling om, uden selv at have været i det, men var det mueligt, da maatte det være ved at <seg type="com" n="com232">eftersjunge</seg> <persName key="pe294">Kingos</persName> <seg type="com" n="com233">Morgen- og Aften-Psalmer</seg>, som ret egenlig er udsprungne deraf, og annammedes derfor deri, med saa inderlig Glæde, som <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title3990">Sjunge-Chorets</rs></hi> mange Oplag bevidne. Selv er jeg paa <placeName key="fak76">Jyllands</placeName> Hede <hi rend="schwab">kun</hi> opvoxet mellem Capellets nu vel sammenstyrtede Ruiner, men desuagtet gjennemklang dog de gamle Psalmer og <persName key="pe294">Kingos</persName> <seg type="com" n="com234">Aften-Suk</seg> saaledes mit Bryst, at skjøndt jeg siden, over i ti Aar, aldrig tænkde derpaa, kan jeg dog endnu paa en Maade høre dem i stille Timer <pb type="text" facs="1828_470_1_fax043.jpg" ed="A" n="35"/>hviske til Hjertet, som Engle hilse fra <seg type="com" n="com235">Barne-Dage</seg>, og hviske aldrig forgjæves: <rs type="title" key="title4014">Nu velan! vær frisk tilmode</rs>!</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Hermed <seg type="com" n="com312">være det</seg> paa ingen Maade nægtet, at ogsaa disse Sange <seg type="com" n="com236">stundum</seg> falde lidt vel lange, og at det spøger lidt i de Værelser, der staae tomme; men jeg er dog vis paa, at selv en poetisk Hedning, naar den Christne Tro lod sig saa let <seg type="com" n="com237">overfare</seg> som en gammel Mythologi, vilde høilig beundre det Forbund mellem Høihed og Simpelhed, Glands og Inderlighed, som, meer og mindre, men immer kjendelig, udmærker disse vist mageløse Variationer af det mest dagligdags Thema! Jeg skjønner i det Mindste ikke rettere, end at disse fjorten Hverdags-Malerier, hvor Himlen og Jorden, Kirken og Konge-Borgen, med Samt det lille venlige Skov-Hus, speile sig i Ind-Søen, uden anden Forskjel, end den mattere eller stærkere Belysning af Morgen og Aften-Røden, jeg skjønner ikke rettere, end at de maatte være Nok til at gjøre en Skjald udødelig, hos et langt mindre nøisomt og taknemmeligt Folk end det Danske. <seg type="com" n="com238">Enkelt</seg> vil jeg kun nævne det Christne <seg type="com" n="com239">Bjarkemaal</seg>:</p>
|
|
<p rend="quote">
|
|
<lg>
|
|
<l><rs type="title" key="title4061">Nu rinder Solen op</rs></l>
|
|
<l>Af <seg type="com" n="com240">Oster-Lide</seg>,</l>
|
|
<l>Forgylder Klippens Top,</l>
|
|
<l>Og Bjergets Side;</l>
|
|
</lg>
|
|
</p>
|
|
<p rend="noIndent">ved Siden ad den klukkende <rs type="title" key="title4093">Aften-Sang</rs>, hvor Hjertet nynner:</p>
|
|
<p rend="quote">
|
|
<lg>
|
|
<l>Jeg kan mig nu <seg type="com" n="com242">fuldvel</seg> erindre,</l>
|
|
<l>Hvordan Guds Forsyn med mig gik,</l>
|
|
<l>Udi de Aar, <seg type="com" n="com313">der</seg> jeg var mindre,</l>
|
|
<l>Og jeg forstod ei Verdens Skik.</l>
|
|
<l>Jeg var tilfreds med mine Kaar,</l>
|
|
<l>Og stoled paa mit Fader-Vor!</l>
|
|
</lg>
|
|
</p>
|
|
<p rend="noIndent">thi hvem der er uenig med mig om dette, maa være det om Alt, og hvem disse Toner tiltale, lader ikke <hi rend="schwab"><persName key="pe294">Kingo</persName></hi> sjunge for døve Øren!</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1828_470_1_fax044.jpg" ed="A" n="36"/><hi rend="schwab"><seg type="com" n="com243">Bord-Andagt</seg></hi> veed de fleste Læsere nuomstunder vel ikke engang, hvad egenlig vil sige, men kan Bogstaver lære dem det, maa det sikkert være saadanne, som de, der hos <persName key="pe294">Kingo</persName> betegne de <rs type="title" key="title4157">smaa Børns Hjerte-Suk</rs>; og hvem der har mindste levende Forestilling om vort <seg type="com" n="com244">underlige</seg> <seg type="com" n="com245">Vandringskab</seg> herneden, vil kanskee nok være uvis om, enten det <hi rend="schwab">Kingoske</hi> Maleri deraf, <hi rend="schwab">i <rs type="title" key="title4082">Reise-Andagten</rs>,</hi> er mest i den flamske eller i den florentinske Smag, men vist ikke om, at det er længe siden, han læste saadan en Reise-Beskrivelse, der ikke blot er kort og god, men saa god, som de Sædvanlige er lange! Konstdommerne maae gjerne lee ad mig, jeg bekjender dog, at jeg har spurgt, om det ikke var gamle <hi rend="schwab"><persName key="pe972">Villiam</persName></hi> selv, der havde ladt sig døbe, og sang til Farvel:</p>
|
|
<p rend="quote">
|
|
<lg>
|
|
<l>Naar da min Sjæles Reise-Vogn,</l>
|
|
<l>Mit Legem, aflægs bliver,</l>
|
|
<l>Og i de Dødes Orme-Sogn</l>
|
|
<l>Man mig et <seg type="com" n="com246">Been-Huus</seg> giver,</l>
|
|
<l>Lad da min Sjæl, O <persName key="pe45">Jesu</persName>! fort</l>
|
|
<l>Opvandre til dit Sæde,</l>
|
|
<l>Indtil min Krop fra Dødens Port</l>
|
|
<l>Skal reise op til Glæde!</l>
|
|
</lg>
|
|
</p>
|
|
|
|
<p rend="noIndent">Om <seg type="com" n="com247">Poenitents-Psalmerne</seg> er jeg ganske af <hi rend="schwab"><persName key="pe88">Fengers</persName></hi> Mening, at de burde trykkes med, siden <hi rend="schwab"><persName key="pe294">Kingo</persName></hi> har skrevet dem, men at jeg vilde ønske, han havde ladet det være, og ved denne Leilighed maa jeg anmærke, at min næsten uindskrænkede Enighed med min Ven om Samlingens Indretning, er den eneste Grund, hvi jeg slet ikke har rost ham, for al den kjærlige Flid, hvormed han har skjænket os en Udgave af det Kingoske <seg type="com" n="com248">Psalterium</seg>, som <placeName key="fak14">Danmark</placeName> kan være bekjendt, og som sikkert mangfoldige Christne, baade Store og Smaa, vil inderlig glæde sig over, og takke ham for, saavelsom jeg!</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="schwab">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
|
|
<fw type="shortLine"/>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
</div>
|
|
|
|
|
|
|
|
</body>
|
|
</text>
|
|
</TEI> |