| Dansk Tedeum. | |
| (Op, al den Ting som Gud har gjort). | |
| For al den Deel, som Gud har gjort, | |
| Op Sjæl, Ham at lovsjunge; | |
| Thi Alt hvad Han har skabt er stort, | |
| Og mindst er ei din Tunge! | |
| Gik alle Konger end paa Rad, | |
| Med Pral, i Glands og Vælde, | |
| De mægted dog ei mindste Blad | |
| At sætte paa en Nelde; | |
| I Tusind-Tal vor Skabers Haand | |
| Dog skjænker, alle Dage, | |
| Hver Blomst saa favert Klædebon, | |
| At Konger har ei Mage! | |
| Al Verden ei den Viisdom har, | |
| Fuldklart ikkun at tale | |
| Om mindste Kryb, som Jorden bar, | |
| Paa Bjerge og i Dale; | |
| Dog mylrer det, fra Syd til Nord, | |
| Med underfulde Hære, | |
| Som leve af Guds Almagts-Ord, | |
| Og vrimle til Hans Ære! | |
| O, lær da, Sjæl, din Skabers Lov | |
| Af Lilje-Blad i Enge, | |
| Af Fugle-Sang i Mark og Skov, | |
| Som tusind Harpe-Strænge! | |
| Dit Øie løft saa over Muld, | |
| Til Solens Dronning-Sæde! | |
| See, hvad der adler Sølv og Guld, | |
| Og hør, hvad Himle kvæde! | |
| Men glem da ei, Hvis Haand du seer, | |
| Hvor Stjerne-Hæren blinker, | |
| Hvor Aften-Røden til dig leer, | |
| Og englemildt dig vinker! | |
| Og kig saa ind i Herrens Bog, | |
| Og hør, hvad Han dig siger, | |
| Som ene paa sig selv er klog, | |
| Og skabde Verdens Riger! | |
| Og bryd saa ud: o Rigdoms Dyb | |
| Paa Viisdom og paa Naade! | |
| I Aanders Kreds er jeg et Kryb, | |
| Thi er mig Gud en Gaade! | |
| Og tak saa Ham, som du kan bedst, | |
| Den Drot i Himmel-Sale, | |
| Der vilde, som en fremmed Gjæst, | |
| Til Jorderig neddale! | |
| Guds egen Søn, o glem det ei! | |
| Gik til de Dødes Rige, | |
| Kun for at du, paa Livets Vei, | |
| Til Lysets Hjem kan stige! | |
| O priis din Fader, Søn af Muld! | |
| Han skabde Nyt paa Jorden: | |
| Et Himmerig, hvor høitidsfuld | |
| Kun dønner Lovens Torden! | |
| O glæd dig, trods al Verdens Spot, | |
| Som Borger i det Rige! | |
| Lovsyng med Fryd dets høie Drot, | |
| Som Guds sin Faders Lige! | |
| Lovsyng det Navn, Ham Fader gav, | |
| Langt over alle Navne, | |
| Som, over Hav og Bjerg og Dal, | |
| Kom og til danske Havne! | |
| Lovsyng det Navn, hvori hvert Knæ | |
| For Sønnen sig skal bøie, | |
| Det Navn, hver Fugl paa Livets Træ | |
| Skal evig-glad ophøie! | |
| Lovsyng det Navn, Guds Almagts-Haand | |
| Har straalende forklaret, | |
| Hvis Dyder Kjærlighedens Aand | |
| I Daad har aabenbaret! | |
| O, hør, hvor Folk og Tungemaal | |
| Det Frelser-Navn lovsjunge; | |
| Ja, hør dets Priis fra Blok og Baal: | |
| Fra piinte Vidners Tunge! | |
| O, hør den Lovsang, der alt naaer | |
| Fra Hav til Hav paa Jorden, | |
| Og toned over tusind Aar | |
| Paa Daners Mark i Norden! | |
| O, hør, og troe, at i det Navn, | |
| Som Snekken bar saa vide, | |
| Maa tones Flag i hver en Stavn, | |
| Som skal lyksalig skride! | |
| Ja, troe det, Sjæl, om hver en Stavn, | |
| Hvor stoltelig den bygges, | |
| Er Jesus glemt, til Himlens Havn | |
| Dens Færd kan aldrig lykkes! | |
| Og er dog Himlen ei vort Hjem, | |
| Og er ei Gud vor Fader! | |
| Og gaaer blandt os i Dyder frem | |
| Hvo Fædres Spor forlader! | |
| For dem, det vidner Tidens Bog, | |
| Var Jesus Liv og Lykke, | |
| Saa Korsets Tegn i Dannebrog | |
| Var Dane-Hjertets Skygge! | |
| Saa være det i tusind Aar, | |
| Om Verden staaer saa længe, | |
| Mens Nattergal i Lunden slaaer, | |
| Kjærminden groer i Enge! | |
| Paa Moders-Maal, i Jesu Navn, | |
| Vemodig sødt vi sjunge, | |
| Til, Fader! hist, i Aandens Favn, | |
| Vi juble med din Tunge! | |
| N. F. S. Grundtvig. | |