| Klar op, du Sky paa Øien-Bryn, | |
| Og | |
| skjul | |
| ei | |
| Solen for vort Syn | |
| ! | |
| Bestraal, o Soel, det store Værk | |
| Som viser klart, | |
| Guds Haand er stærk | |
| Og Hans det gode Ord bestaaer | |
| Alt som en Dag, saa tusind Aar! | |
| Vor Pindse-Fest vi holde nu, | |
| Os rinde sødt, o Gud, ihu | |
| Hvad paa | |
| den Høitid stor og skiøn | |
| Du virket har i Lys og Løn | |
| For Folk og Stammer trindt paa Jord | |
| Fra Øst til Vest, fra Syd til Nord! | |
| I Tungers glødende Gestalt | |
| Din Aand paa Herrens Venner faldt | |
| Saa hvad de hørde, hvad de saae, | |
| Dem levende paa Tungen laae, | |
| Og Læben blev din Naades Tolk | |
| Med Lys og Liv for alle Folk! | |
| O, send os Gnister af den Glød | |
| Du første Pindse-Dag udgiød, | |
| Og skiær os med din Guddoms-Haand | |
| I Kiærlighed, for Tunge-Baand, | |
| Læg os med Aand dit Ord i Mund | |
| Til Herrens Priis af Hjertens Grund! | |
| Da først med Fynd vi prise kan | |
| Din Godhed over Dane-Land, | |
| Hvor Jesu Christi Kirke | |
| staaer | |
| Urokket alt i | |
| tusind Aar, | |
| Opbygt | |
| en | |
| hellig Aften-Stund | |
| Paa Ordets faste Klippe-Grund! | |
| Dog prise vil vi, som vi kan, | |
| Den Stjerne over Dane-Land, | |
| Som paa en hellig Pindse-Fest | |
| Os gav Ansgar til | |
| Jule-Præst | |
| Den Israelit, foruden Svig, | |
| Hvis Fædreland var Himmerig! | |
| Ja, fra den første Martyr-Old | |
| Til Morten Luther, kiæk og bold | |
| Det glade Budskab Ingen bar | |
| Meer evangelisk end Ansgar | |
| Saa Det fik aldrig bedre Tolk | |
| I tusind Aar blandt Hedning-Folk! | |
| Han fulgde trolig Herrens Raad, | |
| Han | |
| strøede Sæden ud med Graad, | |
| Og trøsted | |
| sig med Herrens Ord | |
| Naar Stormen over Heden foer, | |
| Ham | |
| haabed fast, sin Neg engang | |
| At bære hjem med Fryde-Sang! | |
| Ja, | |
| herlig,t var | |
| o Gud! det Haab | |
| Du gav din Tjener ved vor | |
| Daab, | |
| At Kirken, som nu blandt os staaer, | |
| Paa denne Dag alt tusind Aar, | |
| Ei skulde rokkes fra sit Sted, | |
| Før Jord og Himmel følge med! | |
| Opfyld det Haab, | |
| vor | |
| Fader god! | |
| Som slog i Daners Hjerte Rod | |
| Og avlet har alt mangen Gang | |
| Paa Daners Tunge Fryde-Sang | |
| Læg Amen til det gode Ord | |
| Som trøstet har dit Folk i Nord! | |
| Du hørde, Gud, den Fryde-Sang | |
| Som høit fra rørte Hjerter klang | |
| Naar Daner kvad paa denne Fest: | |
| Gud Hellig-Aand! vær Du vor Giæst | |
| Saa vi dit Tempel være maa, | |
| Som altid kan dig aabent staae! | |
| Du hørde, Gud, den stille Bøn, | |
| De dybe Hjerte-Suk i Løn, | |
| Som høiere end Klippens Ørn | |
| Sig svang for Børn og Børne-Børn | |
| Til Ham, hvis rige Miskundhed | |
| Skal spores giennem tusind Led! | |
| O, lad da Mai af Bøge-Skov | |
| I Kirken plantes Dig til Lov, | |
| Og Daners Tunge paa sin Viis | |
| Forkynde høit din Godheds Priis, | |
| Saalænge under Hytte-Tag | |
| End helligholdes Pindse-Dag! | |
| Forøg til Verdens Ende saa | |
| Paa Marken lukt med Bølgen blaa, | |
| Den Dane-Flok som hist engang | |
| Ansgar skal see med Fryde-Sang; | |
| Ja, bind i Negen os med dem | |
| Han gladelig skal føre frem! | |