Datasets:

chcaa
/

grundtvigs-works

	<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
	<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="access.xsl"?>
	<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>

	<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
	<teiHeader>
	<fileDesc>
	<titleStmt>
	<title rend="part" prev="Anmeldelse af">Om den falske Theologie og den Sande Tro</title>
	<title rend="shortForm" prev="Anmeldelse af">Om den falske Theologie</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
	<editor role="philologist">Kim Steen Ravn</editor>
	</titleStmt>
	<editionStmt>
	<edition>
	<idno type="firstUpload">1.8</idno>
	<idno type="content">1.9</idno>
	<idno type="technic">1.9.1</idno>
	</edition>
	</editionStmt>
	<extent>22 KB</extent>
	<publicationStmt>
	<availability status="restricted">
	<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
	</availability>
	<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
	<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
	<date when="2016-09-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.9, 1. november 2016</date>
	</publicationStmt>
	<seriesStmt>
	<title>Theologisk Maanedsskrift</title>
	<respStmt>
	<name>N.F.S. Grundtvig</name>
	<name>A.G. Rudelbach</name>
	</respStmt>
	<idno>1825-10-07</idno>
	</seriesStmt>
	<notesStmt>
	<note xml:id="thisFile" target="1825_422_4_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
	<note target="1825_422_4_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
	<note target="1824_394_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
	<note target="1825_422_4_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
	<note type="unknownVar">Variant</note>
	</notesStmt>
	<sourceDesc>
	<bibl>
	<title type="part">Recension af Om den falske Theologie og den Sande Tro</title>
	<author>N.F.S. Grundtvig
	<note>residerende Capellan ved vor Frelsers Kirke</note>
	</author>
	<pubPlace>København</pubPlace>
	<publisher>Jens Hostrup Schultz
	<note>Kongelig og Universitets-Bogtrykker</note>
	</publisher>
	<date>1825</date>
	</bibl>
	<listWit xml:id="emendation">
	<witness xml:id="A" n="422">
	<desc>Førstetrykket</desc>
	<num>1825</num>
	</witness>
	</listWit>
	</sourceDesc>
	</fileDesc>
	<profileDesc>
	<textClass>
	<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
	<term>prosa</term>
	<term>anmeldelser</term>
	</classCode>
	<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
	<term>teologi</term>
	<term>kristendom</term>
	<term>kirkehistorie</term>
	</keywords>
	</textClass>
	</profileDesc>
	<encodingDesc>
	<projectDesc>
	<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
	<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
	<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
	<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
	<p>2.a. Teologi og kirke</p>
	<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
	<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
	<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
	</projectDesc>
	<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	</encodingDesc>
	<revisionDesc>
	<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2015-11-17">txt2tei</change>
	<change who="KSR" when="2015-12-14">redaktion</change>
	<change who="KSR" when="2016-01-06">ret. fra intern redaktion (VAP); opmærk. til reg.</change>
	<change who="KSR" when="2016-01-08">ret. fra 2. koll. (MWP)</change>
	<change who="KSR" when="2016-01-19">ret. fra ekstern redaktion (JK)</change>
	<change who="KSR" when="2016-02-11">3. red. indført</change>
	<change who="KSR" when="2016-04-12">ref til fax rettet 3 til 4</change>
	<change who="KSR" when="2016-04-13">3. koll. Teologis eks.</change>
	<change who="KSR" when="2016-05-03">fax.nr. rettet</change>
	<change who="KSR" when="2016-11-21">txr., red.</change>
	<change who="KSR" when="2017-03-13">firstUpload</change>
	</revisionDesc>
	</teiHeader>

	<text type="txt">

	<front/>

	<body rendition="schwab">

	<div type="[Tekst]">

	<pb type="periText" facs="1825_422_4_fax001.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1825_422_4_fax002.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1825_422_4_fax003.jpg"/>

	<pb type="text" facs="1825_422_4_fax004.jpg" ed="A" n="198"/>

	<head rend="1" rendition="hangingIndent"><rs type="title" key="title4382">Om den falske Theologie og den sande Tro. En Stemme af Menigheden</rs> ved <hi rend="schwab"><persName key="pe18">Henrich Steffens</persName></hi>. Oversat ved Provst <hi rend="schwab"><persName key="pe3455">M. P. Kruse</persName>,</hi> Sognepræst for <placeName key="fak2364">Høyelse</placeName> og <placeName key="fak2365">Lellinge</placeName> Menigheder. <placeName key="fak8">Kjøbenhavn</placeName> 1825. <seg type="com" n="com100">S. 171</seg>. <seg type="com" n="com101">8</seg>. 1 <seg type="com" n="com20">Rbdlr.</seg> 48 <seg type="com" n="com21">Sk.</seg></head>

	<graphic style="longLine"/>

	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">A</hi>t denne Bog af vor <seg type="com" n="com1">genialske</seg> Landsmand ei kan behage <seg type="com" n="com102">Protestanterne</seg> mod Christendommen, følger af sig selv, da den med Aand og Varme taler Christendommens Sag, men dog har det undret mig at see Prof. <hi rend="schwab"><persName key="pe111">Clausen</persName>,</hi> for denne Bogs Skyld, regne <hi rend="schwab"><persName key="pe18">Steffens</persName></hi> mellem de paatrængende Dilettanter, der krænke Theologiens videnskabelige Gebeet, og maae vises tilbage til den Grændse, <seg type="com" n="com2">inden</seg> hvilken Christendommen er fælleds Eiendom for Alle; thi denne Grændse har <hi rend="schwab"><persName key="pe18">Steffens</persName></hi> baade udtrykkelig erkjendt og beskeden respecteret. Kun paastaaer <persName key="pe18">St.</persName> med Rette, at den christelige Theolog skal betragte sig som en Medlem af den christelige Menighed, og ei lægge an paa at nedrive men at befæste den fælles Tro, og sandelig, er der nogen Fordring, den christelige Menighed <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">nuomstunder</lem><rdg wit="A">nuomstunnder</rdg><witDetail wit="A" n="23">et n for meget</witDetail></app> nødes til at gjøre gjældende, da er det visselig denne; thi det er mageløst, og aldeles utaaleligt, hvorledes Mængden af dem, der kaldtes til at forkynde Evangelium, i de senere Dage ei blot forholdt Menigheden Evangeliet, men, til største Forargelse bestred og bespottede det. Det er begribeligt nok, at de <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com103">exegetiske</seg> Smaa-Paver,</hi> som troe, <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> kun er til, for at de kan <pb type="text" facs="1825_422_4_fax005.jpg" ed="A" n="199"/>have Noget at øve dem paa, Menigheden kun til, for at beundre deres lærde Gjætninger, at de synes ilde om den Forelæsning <persName key="pe18">St.</persName> (S. 143-61) holder over Theologiens Forhold til Troen og <seg type="com" n="com104">Lærernes</seg> til Menigheden; men enhver christelig Theolog maa netop derfor glæde sig over at høre en saadan Stemme fra Menigheden, som, naar den kan vinde Medhold, vil nøde de <seg type="com" n="com4">storagtige</seg> Exegeter til at lade Grillerne fare, eller øve deres Konster paa <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com5">Alkoranen</seg></hi> og andre slige Aabenbaringer, der, oprindelig falske, ei tabe noget ved at behandles derefter. At <persName key="pe18">St.</persName> ikke med tydelige Ord har kunnet betegne Grændsen for den theologiske Frihed i Christenheden, er intet Under, da Theologerne i lang Tid end ikke har ahnet den, men <seg type="com" n="com17">mærkeligt</seg> er det, at hans Ord derom (S. 159) “<hi rend="schwab">Tro</hi> paa <hi rend="schwab">Troen</hi> er den faste Grund, er <rs type="bible" rend="allusion" key="Matt 16,18">den Klippe, paa hvilken Frelseren har bygget sin Kirke,”</rs> at disse dunkle Ord kun behøve den historiske Forklaring, at den Apostoliske Troes-Bekjendelse i det gamle Kirkesprog hedder <hi rend="schwab">“Troen”</hi> for at udtrykke den Grændse, hvorom han dybsindig ledte.</p>

	<p rend="firstIndent">Foruden dette Afsnit om <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com31">Lærerne</seg>,</hi> som hører baade til det Heldigste og Vigtigste i Bogen, indeholder den en Fremstilling af de Boglærdes Mening om Forholdet mellem det Historiske og det Dogmatiske (mellem den evangeliske Fortælling og Lærdommen) i <rs type="title" key="title787">det Ny Testamente</rs>; Forfatterens Betragtning af den <hi rend="schwab">sande Tro,</hi> af <hi rend="schwab">Menigheden</hi> og af <hi rend="schwab">Unionen</hi> <seg type="com" n="com50">ͻ</seg>: Sammenblandingen af den Lutherske og Calvinske Menighed.</p>

	<p rend="firstIndent">Resultatet af det første Afsnit er naturligviis, hvad det maa være for enhver Sandheds-Ven, enten han saa er blevet Christen eller ikke, at den <hi rend="schwab">evangeliske Historie</hi> er saa uopløselig forbundet med den christelige Lærdom, at de nødvendig maae staae og falde med hinanden; men da <persName key="pe18">St.</persName> her mest beskjæftiger sig med den mythologiske eller afgudiske Betragtning af Christendommen, der, Gud skee Lov! hos os er langt sjeldnere og mindre bekjendt end i <placeName key="fak21">Tydskland</placeName>, vil dette Afsnit, <pb type="text" facs="1825_422_4_fax006.jpg" ed="A" n="200"/>uden Anmærkninger, vel falde de fleste danske Læsere dunkelt. Vi maatte <seg type="com" n="com32">heller ønsket</seg>, at Forf. havde fremstillet den hos os sædvanlige, og af Tydskerne laante, saakaldte moralske Betragtning af <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, i hele sin Usselhed og Selv-Modsigelse; thi vel har han Ret i, at den i Grunden er vanvittig, men den gjælder dog baade her og andensteds for meget <hi rend="schwab">fornuftig.</hi> I Øvrigt vil jeg ikke nægte, at ogsaa jeg, baade i dette Afsnit og i det Følgende om den sande Tro, savner Endeel af den Klarhed, Gjenstanden kunde modtage, naar man, istedenfor at fordybe sig i en Betragtning af den nødvendig dunkle Følelse, der avler og bærer Livet, især <seg type="com" n="com18">henvendte Øiet paa</seg> Samvittigheds-Forholdet og den uforligelige Modsætning mellem Sandhed og Løgn.</p>

	<p rend="firstIndent">Ved at fremhæve denne Modsætning vilde Forf. ogsaa i Afsnittet om Menigheden kunnet vise den klare Grund, hvorfor <hi rend="schwab">kun een Tro</hi> er saliggjørende; thi Tro paa Løgn kan umuelig føre til Salighedens, der nødvendig er Sandhedens Rige; men han har alligevel i en Lignelse meget indlysende viist, at det er ikke Overbeviisningen om den saliggjørende Troes Eenhed, men kun hovmodigt Selvbedrag der avler den Ukjærlighed mod Vildfarende og den hjerteløse Fordømmelse af dem, der manglede det Lys, Guds Naade skjænkede os, saa det er kun <seg type="com" n="com7">Mund-Christne</seg>, der have fortjent den Haan for Ukjærlighed, hvormed den christelige Kirkes Fiender have overvældet en Tro, hvis Lov, hvis Lys og Liv er Kjærlighed, kun ei til Løgn og Falskhed, som de, der elske Sandhed, maae nødvendig hade og forskyde! Et saare betimeligt Ord er det derfor, <persName key="pe18"><hi rend="schwab">Steffens</hi></persName> her taler mod den atter vaagnede Lyst til <seg type="com" n="com34">Selskaber</seg> for indbyrdes Opbyggelse, der lettelig <seg type="com" n="com35">føde</seg> baade hovmodige Griller om egen Hellighed fremfor alle Andre, og en Leg med hjertelig klingende Ord, der altid er <seg type="com" n="com8">hjertebrækkende</seg>, og spiller paa Grændsen af Hyklerie og Falskhed. Naar da <persName key="pe18">St.</persName> desuagtet priser <hi rend="schwab">Hernhutherne,</hi> for deres Missjoners <pb type="text" facs="1825_422_4_fax007.jpg" ed="A" n="201"/>Skyld, lader han sig udentvivl bedrage af Skinnet; thi hvad der i sin Grund er galt, kan umuelig blive godt for sine Følgers Skyld, og et gudeligt <seg type="com" n="com36">Selskab</seg>, der er bygget paa forkastelige Grunde, bliver jo netop skadeligere, jo mere det udbreder sig, om det saa end gjorde al Verdens Grønlændere og Hottentotter til <seg type="com" n="com9">maneerlige</seg> Folk. Naar jeg derfor skal prise Hernhuthernes Missjoner, maae de først bevise, at de ude forkaste, hvad de hjemme antage, at deres Missjonærer bygge paa den ægte christelige Grundvold, og ei paa den yderst <seg type="com" n="com37">slibrige</seg>, <hi rend="schwab"><persName key="pe1789">Zinzendorf</persName></hi> lagde. Dybt og træffende siger <persName key="pe18">St.</persName> i Øvrigt, hvad jeg ganske underskriver: dadleværdige <seg type="com" n="com10">Brødreforeninger</seg> adskille sig fra den christelige Menighed derved, at de ikke, som denne, i Samfunds-Forbindelsen (Troes-Samfundet) tilintetgjøre al jordisk Personlighed, men fastholde ved Tilintetgjørelsen denne Personlighed selv, i det den dog betragtes som tilintetgjort ved Naaden; thi her har han i et stort Grundtræk philosophisk draget den skarpe Grændselinie mellem sand Christendom og al sig dertil klæbende Mysticisme, som vi i Kirken klarere betegne ved at sige: hvem der vil saliggjøres <hi rend="schwab">ved</hi> Christus, uden ved Naade-Midlerne at indlemmes i <hi rend="schwab">Ham,</hi> bedrager sig selv. Særdeles læseværdig er ogsaa <persName key="pe18">St.'s</persName> Betragtning af de <seg type="com" n="com11">overordenlige</seg> Naadegaver i den apostoliske Kirke, og af den falske Apostoliskhed, og har han end neppe fundet det rette Forhold mellem Kirken, Skolen og Menigheden, har han dog kastet dybe Blik ind i Guds kirkelige Husholdning, og givet sine Læsere anderledes værdige Forestillinger derom, end de sædvanlige.</p>

	<p rend="firstIndent">Bogen slutter med en Betragtning over <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com38">Unionen</seg>,</hi> som beskjæmmer de fleste Theologers Tale om denne vigtige Sag. Aldeles rigtig siger <persName key="pe18">St.</persName>: vi troe, at den <hi rend="schwab">Hellig-Aand</hi> er tilstæde <hi rend="schwab">i Daaben,</hi> og <hi rend="schwab">Frelseren med</hi> sit <hi rend="schwab">guddommelig forklarede Legeme i Nadveren,</hi> og hvem der modsiger denne vor Tro, kan vi ikke have <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com12">Communion</seg></hi> med. Hertil er kun <pb type="text" facs="1825_422_4_fax008.jpg" ed="A" n="202"/>det at lægge, at hvem der antager Kirkens oprindelige Bekjendelse, og indrømmer Daabens Nødvendighed <seg type="com" n="com107">til Salighed</seg>, ham skal vi erkjende for vor <hi rend="schwab">Med-Christen,</hi> naar han ikke <hi rend="schwab">forkaster</hi> det andet Naade-Middel, eller <hi rend="schwab">nægter</hi> det <hi rend="schwab">Kraft</hi> til at forbinde os med Frelseren, men saalænge han bekjender Tvivl om Frelserens legemlige Nærværelse i Nadveren, skal vi holde ham fra Herrens Bord, og vil han alligevel gjøre et Naade-Middel deraf efter sit eget Hoved, da maa han ikke <seg type="com" n="com39">fortryde paa</seg>, at de Troende ikke vil dele Brødet og <seg type="com" n="com40">Kalken</seg> med dem, der <seg type="com" n="com108">aabenbar</seg> tvivle ligesaavel om Nadverens Kraft til at forene de Troendes <hi rend="schwab">Hjerter</hi> med hinanden, som med <hi rend="schwab">Frelserens</hi>. Nadveren maa i Menigheden bestandig være hvad den oprindelig var, en <hi rend="schwab">aands-legemlig</hi> <seg type="com" n="com109">ͻ:</seg> hjertelig Forening med Frelseren til eet <hi rend="schwab">aandeligt Legeme,</hi> og hvem der ikke har <hi rend="schwab">Hjerte</hi> til at troe, hvad intet <hi rend="schwab">Hoved,</hi> uden <rs type="bible" key="Kol 1,18" rend="allusion">Menighedens Hoved, som <hi rend="schwab">Christus</hi> er</rs>, begriber, <hi rend="schwab">adskiller</hi> sig derved unægtelig selv fra Broderskabet.</p>

	<p rend="firstIndent">Saa anbefaler jeg da denne Bog til alle danske Læsere, som have Lyst til at høre en dybsindig Aands Tanker om Christendommen, og om den usle Selvklogskab, hvormed man i vore Dage <seg type="com" n="com41">ombyttede</seg> den, og jeg er vis paa, at ingen saadan Læser skal lægge Bogen, uden at have den meget at takke.</p>

	<p rend="firstIndent">Oversættelsen er, som enhver Kjærligheds-Gjerning, ophøiet over al smaalig Rettelse, og berettiget til at modtages med Taksigelse af den christelige Oldings Haand. Efterskriften er jo velmeent, men ingenlunde efterrettelig, thi den <seg type="com" n="com13">laster</seg> Noget af det Bedste i Bogen.</p>

	<p rend="secondIndentRight"><hi rend="schwab">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>

	<graphic style="shortLine"/>

	</div>
	</body>
	</text>
	</TEI>