source-data/1825_413A_txt.xml

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
   <teiHeader>
      <fileDesc>
         <titleStmt>
            <title rend="main">Kirkens Gienm&#x00E6;le mod Professor Theologi&#x00E6; Dr. H. N. Clausen</title>
            <title rend="shortForm">Kirkens Gienm&#x00E6;le</title>
            <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
            <editor role="philologist">Vanja Thaulow</editor>
            <editor role="student1">Anna Poulsen</editor>
            <editor role="student2">Maria Wiggers Pedersen</editor>
            <editor role="student3">Frederik Drei&#x00F8;e Seidelin</editor>
            <editor role="student3">Kirsten Vad</editor>
         </titleStmt>
         <editionStmt>
            <edition>
               <idno type="firstUpload">1.3</idno>
          <idno type="content">1.3</idno>
               <idno type="technic">1.5.1</idno>
               <idno type="changeVersion">1.13</idno>
               <idno type="changeVersion">1.15</idno>   
        </edition>
         </editionStmt>
         <extent>1 KB</extent>
         
         <publicationStmt>
            <availability status="restricted">
<p>&#x00A9; Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
            <publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
            <distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, K&#x00F8;benhavn</distributor>
            
            <date when="2013-10-01">www.grundtvigsv&#x00E6;rker.dk, version 1.3, 1. oktober 2013</date>
         </publicationStmt>
         
         <notesStmt>
            <note xml:id="thisFile" target="1825_413A_txt.xml" type="txt">L&#x00E6;setekst</note>
            <note target="1825_413A_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
            <note target="1825_413A_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
            <note target="1825_413A_txr.xml" type="txr">Tekstredeg&#x00F8;relse</note>
            <note type="minusVar">Variant</note>
<!-- ?? -->
         
         </notesStmt>
         <!--  <seriesStmt>
            <title>[titel]</title>
            <idno>[udgivelse dato]</idno>
            <respStmt>
               <name>[udgiver]</name>
               <resp>[evt.]</resp>
            </respStmt>
         </seriesStmt>-->
         <sourceDesc>
            <bibl>
               <title type="main">Kirkens Gienm&#x00E6;le mod Professor Theologi&#x00E6; Dr. H.N. Clausen</title>
               <author>Nik. Fred. Sev. Grundtvig <note>[evt.]</note>
               </author>
               <pubPlace>Kj&#x00F8;benhavn</pubPlace>
               <publisher>Wahlske Boghandlings Forlag<note>[evt.]</note>
               </publisher>
               <date>1825</date>
            </bibl>
            
            <listWit xml:id="emendation">
               <witness xml:id="A" n="413A">
                  <desc>Førstetrykket</desc>
                  <num>1825</num>
               </witness>
               <witness xml:id="B" n="413B">
                  <desc>Anden udgave</desc>
                  <num>1825</num>            
               </witness>
               <witness xml:id="C" n="413C">
                  <desc>Tredje udgave</desc>
                  <num>1825</num>            
               </witness>
               
            </listWit>
            
            <listWit xml:id="pageNumber">
               <witness xml:id="US">
                  <desc>Udvalgte Skrifter</desc>
                  <num>4</num>
               </witness>
               <witness xml:id="VU">
                  <desc>Værker i Udvalg</desc>
                  <num>2</num>
               </witness>             
            </listWit>
            
         </sourceDesc>
      </fileDesc>
      <profileDesc>
         <textClass>
            <classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
               <term>prosa</term>
               <term>pamfletter</term>                    
            </classCode>
            <keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
               <term>polemik</term>
               <term>teologi</term>
               <!--<term>kristendom</term>-->
               
            </keywords>
         </textClass>
      </profileDesc>        
      <encodingDesc>
         <projectDesc>
            <p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
            <p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
            <p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs v&#x00E6;rker</p>
            <p>2. En forskningsindsats p&#x00E5; de felter, hvor Grundtvig s&#x00E6;rligt markerede sig</p>
            <p>2.a. Teologi og kirke</p>
            <p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
            <p>2.c. P&#x00E6;dagogik og folkeoplysning</p>
            <p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
         </projectDesc>
         <editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for tekstredeg&#x00F8;relser til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for XML-m&#x00E6;rkning af Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
         </editorialDecl>
      </encodingDesc>
      <revisionDesc>
         <change xml:id="VTH" who="VTH" when="2013-01-11">txt2tei</change>
         <change xml:id="AP" who="AP" when="2013-01-14">Retter efter 1. kollation (mod Gr.bibs ekspl.)</change>
         <change who="AP" when="2013-01-15">Retter efter 1. kollation</change>
         <change who="VTH" when="2013-01-24">Retter sm&#x00E5;ting</change>
         <change who="VTH" when="2013-01-25">Retter sm&#x00E5;ting</change>
         <change who="VTH" when="2013-01-30">Retter efter MWPs 2. kollation (mod Teobibs ekspl.)</change>
         <change who="VTH" when="2013-01-31">Retter resten af MWPs 2. kollation (mod Teobibs ekspl.)</change>
         <change who="VTH" when="2013-02-01">Kigger efter rettelser mellem 2. og 3. oplag</change>
         <change who="AP" when="2013-02-05">Retter sideskift</change>
         <change who="VTH" when="2013-02-18">Opm&#x00E6;rker til registre</change>
         <change who="VTH" when="2013-02-25">Retter sm&#x00E5;fejl. Lemmatisering</change>
         <change who="VTH" when="2013-02-25">Retter efter APs 3. kollation kollation mod KBs ekspl.</change>
         <change who="VTH" when="2013-03-26">Retter fax-numre</change>
         <change who="KV" when="2013-04-02">Inds&#x00E6;tter sidetal fra US og VU</change>
         <change who="VTH" when="2013-04-02">Inds&#x00E6;tter 11 corrNotes</change>
         <change who="VTH" when="2013-05-13">Lemmatiserer om efter nye retningslinjer</change>
         <change who="VTH" when="2013-05-14">Lemmatiserer fortsat om</change>
         <change who="VTH" when="2013-05-22">Indsat com 200-201</change>
         <change who="VTH" when="2013-05-23">Indsat com 202-204</change>
         <change who="VTH" when="2013-05-23">Rettet to noter efter ST</change>
         <change who="VTH" when="2013-05-27">Indsat com 205-215</change>
         <change who="VTH" when="2013-05-28">Ny com 216</change>
         <change who="VTH" when="2013-06-04">Rettelser efter ST. Nye com 300-</change>
         <change who="VTH" when="2013-06-06">Rettelser videre efter ST.</change>
         <change who="VTH" when="2013-12-06">indf&#x00F8;jet tekstrettelse p&#x00E5; "Legeme), Christi".</change>
         <change who="VTH" when="2013-08-02">Rettelse efter NJC. Nye com 400-405. Com 206-213 gr&#x00F8;nnet ind (borgerlig)</change>
         <change who="VTH" when="2013-08-13">Indsat unicodes</change>
         <change who="AP" when="2013-08-15">inds&#x00E6;ttelse af korrekte sidetal/fasc.</change>
         <change who="VTH" when="2013-08-19">Retter efter KNs redaktion. Nye com 500-</change>
         <change who="VTH" when="2013-08-26">Slettet en r&#x00E6;kke com, som d&#x00E6;kkes af DDO</change>
         <change who="VTH" when="2013-09-13">Rettet 'italic' til 'spaced' i forordet og til 'schwab' i hovedteksten</change>
         <change who="VTH" when="2014-10-25">Rettet et indryk fra 'first' til 'no'. Versionsnummer dog ikke &#x00E6;ndret (KN).</change>
         <change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>         
         <change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>         
         <change who="auto" when="2014-01-02">Omorganiseret teiHeader, 3, fronten genoprettet</change>
         <change who="VTH" when="2014-03-31">indsat rend på de 26 bibelmærker</change>
         <change who="VTH" when="2014-08-29">Retter kodning af listWit</change>
         <change who="VTH" when="2015-10-23">Indsætter genre- og emneord.</change>
         <change who="VTH" when="2016-03-07">Retter genre- og emneord.</change>
         <change who="VTH" when="2016-04-25">Retter body til schwab.</change>
         <change who="VTH" when="2016-04-30">Sletter et par overskydende mellemrum.</change>
         <change who="KV" when="2017-04-28">bibleStart+End ved pb-element</change>
         <change xml:id="SKP" who="SKP" when="2018-01-29">Ændret i titleStmt</change>
         <change xml:id="KN" who="KN" when="2018-02-09">Tilpasset kodning af rendition i div'erne til hhv. fortale og brødtekst.</change>
           <change who="VTH" when="2018-04-30">Rettet en stavefejl s. 22: gudommeligt > guddommeligt. Nyt versionsnummer: 1.13.</change>
         <change who="KSR" when="2025-04-08">rettet opmærkning omkring pb</change>
      </revisionDesc>
   </teiHeader>
   <text type="txt">
      
      <pb type="periText" facs="1825_413A_fax001.jpg" />
      <pb type="periText" facs="1825_413A_fax002.jpg" />
      <pb type="periText" facs="1825_413A_fax003.jpg" />
      <pb type="periText" facs="1825_413A_fax004.jpg" />
      
      <front rend="[Titelblad]">
         
         <titlePage type="first">
            
            <pb type="text" facs="1825_413A_fax005.jpg" n="I" ed="A" rend="supp" />
            <pb type="edition" n="317" ed="VU" />
            <pb type="edition" n="396" ed="US" />
            
            
            <docTitle>
               
               <titlePart type="main">Kirkens <seg type="com" n="com1">Gienm&#x00E6;le</seg>
</titlePart>
               
               <titlePart type="part">mod</titlePart> 
               <titlePart type="part">
<seg type="com" n="com300">Professor Theologi&#x00E6;</seg>
</titlePart> 
               <titlePart type="part">Dr. <persName key="pe111">H. N. Clausen</persName>
</titlePart>
               
            </docTitle>
            
            <byline>ved</byline>
            
            <docAuthor>Nik. Fred. Sev. Grundtvig	
               
               <note type="prof">Capellan ved <placeName key="fak9">vor Frelsers Kirke</placeName>.</note>	   
            </docAuthor>
            
            <fw type="shortLine" />
            
            <epigraph>
               <lg>
                  <l rend="center">
<hi rend="romanType">
<seg type="com" n="com2">Una sancta ecclesia perpetuo mansura sit</seg>.</hi>
</l>
                  
                  <l rend="right">
<hi rend="italic">
<hi rend="romanType">
<rs type="title" key="title2386">Conf. Aug.</rs> art. VII.</hi>
</hi>
</l>
               </lg>
            </epigraph>
            
            <fw type="longLine" />
            
            <docImprint>
               
               <pubPlace>Kj&#x00F8;benhavn.</pubPlace>
               
               <publisher>Trykt paa den Wahlske Boghandlings Forlag,</publisher>
               
               <publisher>i Fabritius Tengnagels Bogtrykkerie.</publisher>
               
               <date>1825.</date>
            </docImprint>
            
         </titlePage>
         
      </front>
      
      
      
      
      
      <body>
         <div type="Fortale">
            
            <pb type="edition" n="397" ed="US"/>
            <pb type="text" facs="1825_413A_fax006.jpg" ed="A" rend="supp" n="II"/>
            <pb type="text" facs="1825_413A_fax007.jpg" ed="A" rend="supp" n="III"/>

            <head rend="1">Fortale.</head>
            
            
            <!-- <fw type="shortLine/longLine"/> Skal linjerne gengives?-->
            
            <!--  <fw type="shortLine/longLine"/>-->
            
            <p rend="noIndent">
               <hi rend="initial">D</hi>et kan vist ikke undre Nogen, som har l&#x00E6;st Professor <hi rend="spaced">
<persName key="pe111">Clausens</persName>
</hi> <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="B">nysudkomne</lem>
<rdg wit="A">nysudkommne</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>
<!-- evt s&#x00F8;ge mere i korpus--> Bog, kaldet: <rs type="title" key="title174">
<hi rend="spaced">Catholicismens</hi> og <hi rend="spaced">Protestantismens</hi> Kirkeforfatning, L&#x00E6;re og Ritus</rs>, vist ikke undre nogen af denne Bogs alvorlige L&#x00E6;sere, at jeg tr&#x00E6;der op imod dens Forfatter, ikke som Recensent, men som <hi rend="spaced">kirkelig Modstander;</hi> thi han har i denne Bog stillet sig i Spidsen for alle den Christelige Kirkes Fiender og Guds Ords Foragtere i Landet. <seg type="com" n="com3">Vist nok</seg> har Professoren, som Skribent, intet Navn, mig synes heller ingen Kraft, til at v&#x00E6;re Anf&#x00F8;rer, men hans Stilling som Pr&#x00E6;ste-L&#x00E6;rer, og hans Ry som <hi rend="spaced">
<seg type="com" n="com4">Exeget</seg>,</hi> mellem de unge theologiske Studenter, giver ham i den danske Menighed en <hi rend="spaced">kirkelig</hi> Vigtighed, det vilde v&#x00E6;re uforsvarligt at oversee. For at betegne dette, for at minde om, at Striden fra min Side slet ikke er personlig, og ingenlunde blot <pb type="text" facs="1825_413A_fax008.jpg" ed="A" n="IV" />videnskabelig, men saa <hi rend="spaced">reen kirkelig</hi> som mueligt, derfor kalder jeg dette Feidebrev <hi rend="spaced">Kirkens</hi> <seg type="com" n="com215">Gienm&#x00E6;le</seg>, <seg type="com" n="com6">indskydende</seg> dermed Sagen, fra den blotte L&#x00E6;se-Verden, for den <hi rend="spaced">almindelige Christenheds</hi> Domstol. Det er altsaa her Pr&#x00E6;<pb type="edition" n="318" ed="VU" />sten, der, som L&#x00E6;rer i den Christelige Kirke, sigter den theologiske<!-- det f&#x00F8;rste o mangler sv&#x00E6;rte i alle ekspl.--> Professor, som Pr&#x00E6;ste-L&#x00E6;rer <seg type="com" n="com301">i Kirke-Skolen</seg>, og paastaaer, at, som &#x00E6;rlig Mand, maa han <hi rend="spaced">enten</hi> gi&#x00F8;re den Christelige Kirke h&#x00F8;itidelig Afbigt for sin uchristelige og forargelige L&#x00E6;rdom, <hi rend="spaced">eller </hi> nedl&#x00E6;gge sit Embede og afl&#x00E6;gge sit christne Navn. Dette er min ufravigelige Paastand, i den <hi rend="spaced">Christelige</hi> Kirkes og Menigheds Navn, og vil Professor <hi rend="spaced">
<persName key="pe111">Clausen</persName>
</hi> ingen af Delene, da erkl&#x00E6;rer jeg ham herved, paa Kirkens Vegne, som var, som er, og som skal blive, og hvis L&#x00E6;rdom ligger klart udfoldet, velbekjendt i dens Historie: paa den eneste &#x00E6;gte Historisk-Christelige Kirkes Vegne, for en <hi rend="spaced">falsk L&#x00E6;rer,</hi> som misbruger det christelige Navn til, saavidt han <pb type="edition" n="398" ed="US" />formaaer, at forvirre og forf&#x00F8;re Menigheden, str&#x00E6;ber at undergrave den Kirke, han udgiver sig for at ville tjene og bef&#x00E6;ste!</p>
            
            <p rend="firstIndent">Inderlig skal det gl&#x00E6;de mig, om denne <hi rend="spaced">betingede </hi> Erkl&#x00E6;ring aldrig tr&#x00E6;der i Kraft, men min Paastand kan jeg aldrig, uden selv at udelukke mig af Kirken, tage tilbage; thi den <hi rend="spaced">Christelige Kirke</hi> er ingen tom eller omtvistelig Indbildning, det er en aabenbar <hi rend="spaced">Kiends-Gierning,</hi> et velbekiendt historisk Factum, som al Verdens Protest ei kan rokke et Haarsbredd, end sige tilintetgi&#x00F8;re; hvad der <pb type="text" facs="1825_413A_fax009.jpg" ed="A" n="V" />beviislig har v&#x00E6;ret Christendom, fra Begyndelsen, det er og bliver Christendom ei blot til Verdens Ende, men i al Evighed, og derfor<!-- e mangler sv&#x00E6;rte --> maa Ingen udgive for Christendom hvad der <hi rend="spaced">beviislig ikke</hi> er det, hvad der ei kan v&#x00E6;re det, med mindre den sande, den &#x00E6;gte Christendom skulde v&#x00E6;re den falske, som ei kan siges, uden aabenbar Sandheds-Forn&#x00E6;gtelse. Det er heller ingen tom Ordstrid; thi den <hi rend="spaced">Christelige</hi> Kirke er en stor, en magel&#x00F8;s Kiends-Gierning, hvortil mangfoldige store Kiends-Gierninger, giennem henved et Par Aartusinder, er, som dens Virkninger, uopl&#x00F8;selig knyttede, og det heraf udspringende <hi rend="spaced">Vidnesbyrd,</hi> godt eller slet, har den Christelige Kirke un&#x00E6;gtelig Eneret til, som den ei kan gi&#x00F8;re gi&#x00E6;ldende, <seg type="com" n="com8">uden</seg> ved at udelukke dem, der protestere imod den, og vil dog, ved falskelig at b&#x00E6;re dens Navn, i de Ukyndiges og Vankundiges &#x00D8;ine tilsnige sig dens Glands.</p>
            
            <p rend="firstIndent">Sp&#x00F8;rgsmaalet er da blot, om jeg ikke selv er en falsk L&#x00E6;rer, eller dog en blind <seg type="com" n="com10">Ivrer</seg>, som udgiver noget Usikkert og Tvivlsomt for den Christelige Kirkes Grund-L&#x00E6;rdom, eller for Angreb derpaa, og det er hvad jeg maa overlade til Kirkens og Menighedens Dom, nu og herefter, i det jeg herved l&#x00E6;gger Professorens Bog ved Siden ad Kirkens Bekiendelse, og erkl&#x00E6;rer: de lade sig umulig forene.</p>
            
            
            <p rend="firstIndent">
<pb type="edition" n="319" ed="VU" />Jeg veed, at det Skridt, jeg her gi&#x00F8;r, er i vore Dage us&#x00E6;dvanligt, i Manges &#x00D8;ine latterligt, og i Manges uforsvarligt, men det er ikke desmindre veloverlagt, og aldeles n&#x00F8;dvendigt, naar jeg ikke, efter <pb type="text" facs="1825_413A_fax010.jpg" ed="A" n="VI" />min n&#x00E6;rv&#x00E6;rende Indsigt, vil v&#x00E6;re en Forr&#x00E6;der mod den Kirke, hvori jeg har <seg type="com" n="com11">annammet</seg> mit Saligheds-Haab, og hvori jeg har Kald til at udbrede og forsvare det store Evangelium, mig er betroet at <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="B">pr&#x00E6;dike</lem>
<rdg wit="A">pr&#x00E6;.dike</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>. Det skal, under alle Bed&#x00F8;mmelser og alle mulige F&#x00F8;lger af et saadant Skridt, v&#x00E6;re mig Nok, at jeg veed, med uomst&#x00F8;delig Vished, jeg har kun gjort min <seg type="com" n="com12">ueftergivelige Skyldighed</seg>, og alle <seg type="com" n="com13">billige</seg> Dommere skal finde, det er noget ganske Andet, end naar Pr&#x00E6;ster og Theologer, lige siden det <hi rend="spaced">Nic&#x00E6;niske Conciliums</hi> Dage, forki&#x00E6;ttrede <pb type="edition" n="399" ed="US" />hinanden, for Deres egne Meningers eller omtvistelige L&#x00E6;rdommes Skyld, thi kan jeg end ikke frikiende mig selv for i min Ungdom at have gjort noget Saadant, gi&#x00F8;r jeg det dog ikke her. Saasnart et <hi rend="spaced">Concilium,</hi> en <hi rend="spaced">Pave</hi>, eller et <hi rend="spaced">Theologisk Facultet,</hi> anmasser sig Skrift-Fortolkningen, og udelukker de L&#x00E6;rere af Kirken, der fortolke anderledes, uden dog derved <hi rend="spaced">beviislig</hi> at bestride eller modsige den, hele Menigheden bekiendte, oprindelige Christendom, <rs type="bible" key="Matt 11,12" rend="quote1787">da lider Himmeriges Rige Vold, og de som gi&#x00F8;re Vold rykke det til sig</rs>, thi Hoved-Sp&#x00F8;rgsmaalet er ikke, hvis theologiske Mening der er den forsvarligste, men med hvad Ret en enkelt Theolog<!-- o mangler sv&#x00E6;rte --> eller et heelt theologisk Selskab udgiver sin Skrift-Fortolkning for<!-- o mangler sv&#x00E6;rte --> den eneste rigtige, uden at kunne un&#x00E6;gtelig, soleklart bevise det. Enhver Stat har, paa eget Ansvar, Lov til at bestemme en vis Fortolknings-Regel, alle de L&#x00E6;rere skal f&#x00F8;lge, som den vil l&#x00F8;nne, beskytte, eller ogsaa kun taale i Landet, og det bliver vores Sag, om <pb type="text" facs="1825_413A_fax011.jpg" ed="A" n="VII" />vi for Kirken, Skriften og Samvittigheden kan forsvare at underkaste os denne Regel, da vi, i modsat Tilf&#x00E6;lde, maae give Slip paa Statens Beskyttelse og Venskab, og, som Evangelister i <hi rend="spaced">
<persName key="pe45">Jesu</persName>
</hi> Navn, l&#x00E6;re som vi b&#x00F8;r og lide hvad vi skal; men <seg type="com" n="com15">
<hi rend="spaced">Skolen</hi>
</seg> derimod har ingen Magt over Kirken eller Menigheden, den skal tjene, l&#x00E6;re og raade, uden anden Myndighed, end den Menigheden giver, ved at f&#x00F8;lge Raadet og L&#x00E6;rdommen, hvilket Kirken skal taale, saal&#x00E6;nge Theologien virkelig bygger paa dens Grund-Bekiendelse, eller dog ikke &#x00F8;iensynlig afviger derfra. Skeer derimod det Sidste, da skal Kirken overbevise og formane, og <seg type="com" n="com16">frugter det ikke</seg>, da udelukke den Theolog eller det theologiske Selskab af Kirken, som i Grunden allerede, ved at bestride Kirken, har udelukt sig selv. Dette N&#x00F8;dv&#x00E6;rge er det blevet vanskeligt at bruge, formedelst de <!--<seg type="com" n="com206">-->borgerlige F&#x00F8;lger, den <pb type="edition" n="320" ed="VU" />verdslige &#x00D8;vrighed har knyttet til en saadan Udelukkelse, og derfor alene er det i vore Dage saal&#x00E6;nge undladt, men det maa ikke undlades, og Alt hvad Kirken kan gi&#x00F8;re, er oprigtig og inderlig, at bede &#x00D8;vrigheden om et <!--<seg type="com" n="com207">-->borgerligt Tolerance-Edict, saa Udelukkelsen, for hvem der ikke tillige har brudt en <!--<seg type="com" n="com208">-->borgerlig Forpligtelse, bliver uden alle <!--<seg type="com" n="com209">-->borgerlige F&#x00F8;lger!</p>
            
            <p rend="firstIndent">Nu har Professor i Theologien <hi rend="spaced">
<persName key="pe111">H. N. Clausen</persName>
</hi>
<!-- mellemrum mellem H. og N.? --> i forn&#x00E6;vnte<!-- f&#x00F8;rn&#x00E6;vnte? se US, VU--> Bog paa det Udtrykkeligste og St&#x00E6;rkeste erkl&#x00E6;ret, at han ei <hi rend="spaced">vil taale</hi> nogen anden Kundskabs-Kilde eller Troes-Regel i den Christelige Kirke end Skriften, og ligesaa bestemt erkl&#x00E6;ret Skriften <pb type="text" facs="1825_413A_fax012.jpg" ed="A" n="VIII" />for usikker og selvmodsigende, hvoraf un&#x00E6;gtelig f&#x00F8;lger, at han ei alene forkaster den Christelige Kirkes oprindelige <pb type="edition" n="400" ed="US" />Troes-Bekiendelse, men erkl&#x00E6;rer den giennem mange Aarhundreder bekiendte <hi rend="spaced">Christendom</hi> for aldeles <hi rend="spaced">ubekiendt</hi> og <hi rend="spaced">ukiendelig.</hi> Da han nu, desuagtet, ei blot vil hedde Christen, men gi&#x00E6;lde for en <hi rend="spaced">christelig </hi> Skrift-Fortolker, der kan l&#x00E6;re Andre, hvad han, efter egen Bekiendelse, ikke selv veed: hvad der er &#x00E6;gte Christendom, saa maa han enten fors&#x00E6;tlig ville bedrage sine L&#x00E6;sere og Tilh&#x00F8;rere, eller han maa have v&#x00E6;ret blind for de soleklareste Sandheder, og hvilken af Delene der er Tilf&#x00E6;ldet, maa han nu selv afgi&#x00F8;re, i det den klare un&#x00E6;gtelige Sandhed foreholdes ham. Hvad der gi&#x00E6;lder om ham, gi&#x00E6;lder naturligviis om alle dem, der vedkiende sig hans aabenbar falske L&#x00E6;rdom, og udgive sig dog, under hvilketsomhelst andet Navn, for <hi rend="spaced">christelige</hi> L&#x00E6;rere.</p>
            
            <p rend="firstIndent">De udvortes F&#x00F8;lger gi&#x00F8;r her slet intet til Sagen; thi om ogsaa de falske L&#x00E6;rere skulde allevegne faae Magt til at udelukke os rette L&#x00E6;rere af hvad de da falskelig kalde den christelige Kirke, da skeer Skilsmissen ligefuldt, og vi udgi&#x00F8;re ligefuldt, med christne F&#x00E6;dre den eneste sande christelige Kirke paa Jorden, som altid er kiendeligst, naar den forf&#x00F8;lges.</p>
            
            <p rend="firstIndent">At jeg ikke f&#x00F8;r, i en Tid, der vrimler af falske L&#x00E6;rere, har gjort dette Skridt, kommer is&#x00E6;r deraf, at jeg f&#x00F8;rst nylig er kommet til klar Erkjendelse af hvad der er den Christelige Kirkes urokkelige og <pb type="text" facs="1825_413A_fax013.jpg" ed="A" n="IX" />uforanderlige Grundvold; thi saal&#x00E6;nge det stod dunkelt for mig, beholdt enhver Skilsmisse, jeg gjorde mellem Grund-L&#x00E6;rdomme og Andre, noget Vilkaarligt, og jeg f&#x00F8;lde bestandig, at efter min Skriftfortolkning, om den end var mig nok saa sikker, og hvormange &#x00E6;gte christelige L&#x00E6;rere jeg end havde den tilf&#x00E6;lles med, efter den maatte jeg ingen <hi rend="spaced">kirkelig</hi> Skilsmisse-Dom afsige, da man, uden aabenbar Sandheds-Forn&#x00E6;gtelse, kunde erkl&#x00E6;re den for ugyldig, om den end <pb type="edition" n="321" ed="VU" />i Grunden ikke var det. Nu derimod gaaer jeg frem med en Sikkerhed, som jeg veed, maa v&#x00E6;re alle indlysende, og er vis paa, at Grund-S&#x00E6;tningen, om end jeg eller Andre skulde feile i Anvendelsen, er urokkelig, og kan nu aldrig mere oversees, saal&#x00E6;nge der er en christelig Kirke; thi naar den christelige Grund-S&#x00E6;tning er klart gaaet op for Erkiendelsen, <rs type="bible" key="&#x00C5;b 3,7-8" rend="reference">da er Kirke-D&#x00F8;rren lukket saaledes i, for falske L&#x00E6;rere, at Ingen kan lukke op, og lukket saaledes op, for alle Troende, at Ingen kan lukke i</rs>.</p>
<!-- er denne opm. af en allusion for langt ude? -->
            
            <p rend="firstIndent">
               <rs type="bible" key="1 Pet 1,3" rend="quote">Lovet v&#x00E6;re Gud, vor Herres <persName key="pe45">Jesu Christi</persName> Fader</rs>,<!-- evt. flere henvisninger: 2 Kor 1,3 og Ef 1,3 --> som oplod vore &#x00D8;ine, da det gjaldt om Klarhed, og haver <seg type="com" n="com302">underlig</seg> ledt vore Christne F&#x00E6;dre i mange Ledd, som sit Folk giennem &#x00D8;rken, og <rs type="bible" key="2 Mos 19,12" rend="reference">vogtet deres F&#x00F8;dder for de m&#x00F8;rke H&#x00F8;ie</rs>, saa vi med <pb type="edition" n="401" ed="US" />Sandhed kan sige, vi befinde os i den eneste sande, almindelig-christelige Kirke, under en christen &#x00D8;vrighed, og med en Stilling til <seg type="com" n="com17">det borgerlige Selskab</seg>, som kun er lidt for bekvem, saa den eneste Begi&#x00E6;ring, vi maae blande med vor Taksigelse til Danmarks ma<pb type="text" facs="1825_413A_fax014.jpg" ed="A" n="X" />gel&#x00F8;se Konge-Huus, er, at det <!--<seg type="com" n="com210">-->borgerlige Baand paa Kirkens Fiender maa l&#x00F8;ses, saavidt det kan bestaae med <!--<seg type="com" n="com211">-->borgerlig Orden, og Kirkens Forsvar overlades til den selv, eller rettere til dens usynlige Konge og <rs type="bible" key="Hebr 3,4" rend="reference">Byg-Mester</rs>, <rs type="bible" key="Matt 28,20" rend="quote">som er med den alle Dage til Verdens Ende</rs>, og for Hvem det kun er som en Leg, <rs type="bible" key="Sl 110,1" rend="quote"><!-- egl.1787citat -->at l&#x00E6;gge sine Fiender under sine F&#x00F8;dders Fodskammel</rs>.</p>
            
            <p rend="firstIndent">Jeg veed meget godt, man vil skrige Ak og Vee over mit Ki&#x00E6;tter-Magerie, som man kalder enhver Protest, Kirken gi&#x00F8;r mod sine falske Venner, men jeg veed ogsaa, man skal n&#x00F8;des til at indr&#x00F8;mme, at <hi rend="spaced">det Slags</hi> Ki&#x00E6;tter-Magerie har man ikke seet for nyelig, vel ikke siden den Bog blev skrevet, hvoraf jeg har l&#x00E6;rt det, det er <persName key="pe336">
<seg type="com" n="com18">
<hi rend="spaced">Iren&#x00E6;i</hi>
</seg>
</persName> <rs type="title" key="title2333">velsignede Bog til Kirkens Forsvar</rs>, som egenlig f&#x00F8;rst nu kan forstaaes og benyttes!</p>
            
            <fw type="blank" />
            
            <p rend="firstIndent">
<placeName key="fak32">Christianshavn</placeName>, paa <persName key="pe336">
<seg type="com" n="com18">
<hi rend="schwab">Iren&#x00E6;i</hi>
</seg>
</persName> Dag 1825.</p>
            
            <p rend="firstIndentRight">
<hi rend="spaced">N. F. S. Grundtvig.</hi>
</p>
            
            
            <fw type="longLine" />
            
         </div>
         
         <div type="[Tekst]" rendition="schwab"> 
            
            
            <p rend="noIndent">
<pb type="text" facs="1825_413A_fax015.jpg" ed="A" rend="supp" n="1" />
<pb type="edition" n="402" ed="US" />
               <hi rend="initial">S</hi>aa lidt som mueligt vil jeg ber&#x00F8;re det rige Stof til <hi rend="schwab">uendelig</hi> Strid, der n&#x00F8;dvendig maa findes i en Bog, hvis Forfatter ei blot vil <rs type="bible" key="Matt 9,17" rend="quote">komme ny Vin i gamle L&#x00E6;der-Flasker<!-- egl. 1787. 1992 har lidt andre ord --></rs>, men vil l&#x00E6;gge Krudt i gamle Bygninger, for at spr&#x00E6;nge dem i Luften, hvor de da, efter hans Paastand, skal kunne gribes i deres rene &#x00E6;theriske Glands, ja, i en Bog, hvis Forf. gi&#x00F8;r sig en &#x00C6;re af at v&#x00E6;re, om ikke Enevolds-Herre, saa dog uafh&#x00E6;n<pb type="edition" n="322" ed="VU" />gig Selv-Eier i Selv-Modsigelsens gr&#x00E6;ndsel&#x00F8;se Rige. Alt for jordisk til at turde vove mig op i disse underhimmelske og dog overjordiske Egne, vil jeg blot paa mit lave, men urokkelig faste Stade bevise, at <hi rend="schwab">den Kirke,</hi> Prof. anpriser, er ikke <hi rend="schwab">den Christelige, men et</hi> selvgjort <hi rend="schwab">Luft-Castel</hi>, der naturligviis staaer i samme Forhold til Kirken, som Vind til Aand, og i samme Forhold til Stat og Historie, som Luft-Syn til Jorden. Et saadant Beviis burde <seg type="com" n="com20">vistnok</seg> v&#x00E6;re un&#x00F8;dvendigt, da Prof. selv har gjort sig den Uleilighed at giennemf&#x00F8;re det, men da han dog har taget sig den utilladelige Frihed at <seg type="comStart" n="com303"/>skylde <pb type="text" facs="1825_413A_fax016.jpg" ed="A" n="2" />
<hi rend="schwab">
<persName key="pe45">Christus</persName>, Bibelen</hi> og <hi rend="schwab">
<persName key="pe42">Luther</persName>
</hi> for hvad han selv gi&#x00F8;r<seg type="comEnd" n="com303"/>, og paastaaer dristig, at hans Luft-Castel er den eneste sande evangelisk-christelige Kirke, er det i vore oplyste Tider vist ikke overfl&#x00F8;digt, un&#x00E6;gtelig at bevise, det er ikke sandt.</p>
            
            <p rend="firstIndent">Efter Bogens Titel venter man en Udsigt over <hi rend="schwab">Catholicismens</hi> og <hi rend="schwab">Protestantismens</hi> Kirkeforfatning, <hi rend="schwab">L&#x00E6;re</hi> og Ritus, som de virkelig har v&#x00E6;ret og nu ere, men allerede i Fortalen (S. VIII) h&#x00F8;re vi, at vel har Forf., i Henseende til <hi rend="schwab">Catholicismen,</hi> indskr&#x00E6;nket sig til de Kilder, som Kirken selv till&#x00E6;gger canonisk Gyldighed, da<!-- tekstrettes? 3. oplag har 'og', men det giver vist ikke bedre mening --> <hi rend="schwab">Fors&#x00F8;mmelsen heraf har frembragt stor Forvirring</hi> i Anskuelsen af Catholicismens V&#x00E6;sen og Principer; men at <hi rend="schwab">den protestantiske Kirkel&#x00E6;re</hi> <seg type="com" n="com21">tilst&#x00E6;der</seg> en langt friere Behandling; altsaa, at den kan man (dog vel ikke uden Forvirring) &#x00F8;se hvoraf man vil, naar det kun er af et Hoved, der <hi rend="schwab">protesterer</hi> mod Catholicismen, eller mod <pb type="edition" n="403" ed="US" />hele den historisk-christelige Kirke. Hertil anf&#x00F8;rer Prof. strax den naive Grund, &#x201C;at den catholske Kirke hviler ene paa det historiske Fundament, men at <hi rend="schwab">den protestantiske Kirkel&#x00E6;re hverken staaer eller falder ved historiske Vidnesbyrd,</hi>&#x201D; og heraf er det da klart, at i Henseende til <hi rend="schwab">Protestantismen</hi> vil Prof. ved Hjelp af Ordets gr&#x00E6;ndsel&#x00F8;se Ubestemthed, <seg type="com" n="com22">narres med sine L&#x00E6;sere</seg>, og aldeles forvirre Sagen, i det han fors&#x00E6;tlig sammenblander sine egne og Andres Meninger om, <hi rend="schwab">hvordan</hi> man <hi rend="schwab">burde</hi> have <hi rend="schwab">protesteret</hi>, med Udviklingen af, hvorledes den <hi rend="schwab">Lutherske,</hi> den <hi rend="schwab">Zvingliske,</hi> den <hi rend="schwab">Calvinske</hi> Menighed <hi rend="schwab">virkelig</hi>, <pb type="text" facs="1825_413A_fax017.jpg" ed="A" n="3" />i sine L&#x00E6;rdoms-Bekiendelser (Symboler) og L&#x00E6;reb&#x00F8;ger, <hi rend="schwab">har protesteret</hi> mod Pavedommets Misbrug, uden derved paa nogen Maade at ville, som Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausen</persName>,</hi> l&#x00F8;srive sig fra den eneste sande, almindelig (catholsk) christelige Kirke, som ene hviler paa det historiske Fundament, <app type="addNote" select="yes">
<lem wit="A">maa</lem>
<rdg type="add" wit="C">og maa</rdg>
<rdg type="add" wit="B, US, VU">maa</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> <pb type="edition" n="323" ed="VU" />n&#x00F8;dvendig <hi rend="schwab">staae og falde med Historiens Vidnesbyrd.</hi> Anseer virkelig Prof. en saadan Fremgangs-Maade for &#x00E6;rlig, da tr&#x00E6;nger han <seg type="com" n="com400">h&#x00F8;it</seg> til at faae mere Lys i sine moralske Begreber, og troer han at kunne forsvare den, da er han aldeles uvidende om Tanke-Lovene, eller T&#x00E6;nkningens uforanderlige Principer; thi enten maa det jo <hi rend="schwab">v&#x00E6;re,</hi> <hi rend="schwab">eller ikke</hi> v&#x00E6;re den <hi rend="schwab">bekiendte</hi> kirkelige Protestantisme, han taler om, og er det <hi rend="schwab">den,</hi> da maa han, ligesaavel i Henseende til <hi rend="schwab">L&#x00E6;rdommen,</hi> udelukkende holde sig til det almindelig <hi rend="schwab">Antagne</hi> og <hi rend="schwab">Bekiendte,</hi> som i Henseende til <hi rend="schwab">Forfatning</hi> og <hi rend="schwab">Ritus;</hi> men er det <hi rend="schwab">ikke</hi> den <hi rend="schwab">bekiendte</hi> Protestantisme, men kun hans egen og hans gode Venners, han taler om, da skal han ligesaavel holde sig fra den historiske Protestantismes Ritual og Kirkeret, som fra dens L&#x00E6;rdom, da han ellers str&#x00E6;ber at indsmugle en fremmed L&#x00E6;re under Pr&#x00E6;ste-Kjolen, eller at paabyrde Kirken og Menigheden <hi rend="schwab">hans</hi> Protestantisme, ski&#x00F8;ndt de have vedkiendt sig en ganske anden. Var det ikke <seg type="com" n="com23">saa</seg>, hvi har han da ikke indf&#x00F8;rt sit liturgiske Forslag i Bogen selv, som en Underretning om den protestantiske Kirkes Ritus, eller kan Prof.'s private Meninger om, hvordan <rs type="title" key="title2386">den augsburgske Confession</rs> burde forandres, v&#x00E6;re mere end <hi rend="schwab">Forslag,</hi> kan Forf.'s Dristighed <pb type="text" facs="1825_413A_fax018.jpg" ed="A" n="4" />virkelig gi&#x00F8;re dem til hvad de ikke er: <hi rend="schwab">vor Menigheds L&#x00E6;rdom!</hi> Det nytter derfor slet ikke, Alt hvad Forf. snakker, frem og tilbage (S. 303-35) om, hvilken Mods&#x00E6;tning han vil have mellem Catholicismens og Protestantismens <seg type="com" n="com24">Symboler</seg>; thi dermed siger han jo kun, hvordan <hi rend="schwab">den</hi> protestantiske <hi rend="schwab">Kirke</hi> skal v&#x00E6;re, som han vil gi&#x00F8;re den &#x00C6;re at v&#x00E6;re Medlem <pb type="edition" n="404" ed="US" />af, og det bliver derfor lige <seg type="com" n="com25">vist</seg>, at hvad de protestantiske Menigheder i deres Bekiendelser og L&#x00E6;reb&#x00F8;ger har vedkiendt sig, det har de vedkiendt sig, og maae ansees for at vedkiende sig fremdeles, indtil de ligesaa h&#x00F8;itidelig <hi rend="schwab">fral&#x00E6;gge</hi> sig det. At nu Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausen</persName>
</hi> vil ene paatage sig den Uleilighed, er jo <seg type="com" n="com26">vistnok</seg> meget tjenstagtigt, men naar han dertil ikke har Menighedens Fuldmagt, gi&#x00E6;lder Fral&#x00E6;ggelsen naturligviis kun for hans egen Person, og al hans Ivrighed mod det Aands-Tyrannie, det skal v&#x00E6;re af en <hi rend="schwab">Menighed</hi> at binde dem, der <hi rend="schwab">vil</hi> v&#x00E6;re <hi rend="schwab">dens L&#x00E6;rere,</hi> til en vis, n&#x00F8;iagtig bestemt L&#x00E6;rdom, beviser kun, det er hans Alvor at udtr&#x00E6;de af vor Menighed, hvis den ikke vil rette sig efter ham, men beviser ligesaa lidt, at den b&#x00F8;r gi&#x00F8;re det, som at den virkelig har gjort det. Vil Prof. overbevise os om, at vi <hi rend="schwab">skal</hi> forkaste vore F&#x00E6;dres <hi rend="schwab">christelige Tro</hi> og <pb type="edition" n="324" ed="VU" />
<hi rend="schwab">Bekiendelse,</hi> da nytter det kun lidt, han beviser, at denne Tro og Bekiendelse kr&#x00E6;ver en <hi rend="schwab">Ydmyghed </hi> og <hi rend="schwab">Selv-Forn&#x00E6;gtelse,</hi> som er meget ubehagelig for Ki&#x00F8;d og Blod; thi det har vi vidst f&#x00F8;r han blev f&#x00F8;dt, det har <hi rend="schwab">
<persName key="pe42">Luther</persName>
</hi> og vore Forf&#x00E6;dre bestandig indpr&#x00E6;ntet os; men han maa bevise os, <hi rend="schwab">enten</hi> at en saadan Ydmygelse og Selv-Forn&#x00E6;g<pb type="text" facs="1825_413A_fax019.jpg" ed="A" n="5" />telse er Synd &#x0254;: strider imod hvad vi skylde Gud og Sandhed, <hi rend="schwab">eller</hi> at den <hi rend="schwab">christlige Kirkes L&#x00E6;rdom</hi> er <hi rend="schwab">falsk</hi>, og altsaa ingenlunde den Ydmygelse og Selv-Forn&#x00E6;gtelse v&#x00E6;rd, det koster at troe og f&#x00F8;lge den. Kan han nu, som jeg med den christelige Kirke frimodig paastaaer, ingen af Delene, da maa han ikke kalde det ufornuftigt, at vi holde fast ved F&#x00E6;drenes Tro og Bekiendelse, og lade ham, der vrager begge Dele, gaae over til en anden Religion, som han finder mere passende med sin Natur, thi, uden Beviis, blot paa Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausens</persName>
</hi> Ord, at forkaste en Tro og Bekiendelse, der, <hi rend="schwab">som den Christelige,</hi> har vor egen, vore F&#x00E6;dres, og, giennem snart atten Aarhundreder Millioners <hi rend="schwab">Erfaring,</hi> og et vidunderligt historisk Vidnesbyrd for sig, det kan Ingen kalde fornuftigt, <seg type="com" n="com27">uden</seg> en <seg type="com" n="com200">vildhovdet</seg> Sv&#x00E6;rmer, der s&#x00E6;tter sine egne luftige Indbildninger h&#x00F8;it over Erfaringens &#x00E6;drue, paalidelige Vidnesbyrd. Men her komme vi til en af Prof.'s v&#x00E6;rste Selv-Modsigelser, thi hvor fornemt han end taler om <hi rend="schwab">sin</hi> protestantiske <hi rend="schwab">Kirke,</hi> som den, der hverken staaer eller falder ved historiske Vidnesbyrd, hvad der er begribeligt nok om en Kirke, der kun sv&#x00E6;ver i <hi rend="schwab">Luften</hi>, og hvor foragtelig han end taler om den <hi rend="schwab">historiske</hi> Kirke, der holder det for bedst at blive ved Jorden, til man kommer i Himlen, og vil slet ikke vide af nogen Luft-Seilads, saa d&#x00F8;ber han dog denne sin Luft-Kirke med <hi rend="schwab">bekiendte, jor<pb type="edition" n="405" ed="US" />diske, historiske</hi> Navne, som den <hi rend="schwab">christelige</hi> og <hi rend="schwab">evangeliske,</hi> og beraaber sig paa <hi rend="schwab">
<persName key="pe45">Christus</persName>, Bibelen</hi> og <hi rend="schwab">
<persName key="pe42">Luther</persName>,</hi> hvad han dog vel ikke gi&#x00F8;r, for at neds&#x00E6;tte men for at <pb type="text" facs="1825_413A_fax020.jpg" ed="A" n="6" />oph&#x00F8;ie, ikke for at beski&#x00E6;mme, men for at &#x00E6;re sit Luft-Castel, og da nu Erfaringens historiske Vidnesbyrd er det Eneste, der &#x00E6;rer <persName key="pe45">Christus</persName>, Bibelen og <persName key="pe42">Luther</persName>, som altid har havt Verden og dens Viisdom imod sig, maae det jo netop v&#x00E6;re disse priselige Vidnesbyrd, som Prof. i &#x00D8;vrigt slet ikke vil &#x00E6;ndse, netop dem, han vil kobble til sit Luft-Castel, for at give det ellers aldeles Usynlige en Smule Skikkelse og Anseelse i jordiske Menneskers &#x00D8;ine! det er nu <seg type="com" n="com28">vist nok</seg> intet Nyt, thi det Samme gjorde alle Ki&#x00E6;ttere, saa godt de kunde, lige fra Kirkens Stiftelse af, men alt <pb type="edition" n="325" ed="VU" />Gammelt er ingenlunde godt, thi ogsaa L&#x00F8;gn og Skvalder have lang Alder, ski&#x00F8;ndt Sandhed altid sees at v&#x00E6;re en Dag &#x00E6;ldre, fordi L&#x00F8;gn umuelig kan komme til Orde, f&#x00F8;r den har Noget at modsige &#x0254;: <hi rend="schwab">protestere imod:</hi> f&#x00F8;r den har noget Sandt at n&#x00E6;gte. Jo &#x00E6;ldre nu Kirken er blevet, des st&#x00E6;rkere og <seg type="com" n="com29">m&#x00E6;rkeligere</seg> er ogsaa Erfaringens Vidnesbyrd om den blevet, og da man, ved Kirke-Stormen i det attende Aarhundrede, fandt, det var en h&#x00F8;i Muur at komme over, str&#x00E6;bde man, som Krigsbrug er, at komme under den, ved at erkl&#x00E6;re <hi rend="schwab">Erfaringens Vidnesbyrd </hi> for <hi rend="schwab">ugyldige;</hi> men da man snart m&#x00E6;rkede, det var for grov en Selv-Modsigelse, da man ellers forgudede Erfaringen, saa besluttede man at gaae en Middel-Vei, og gjorde desaarsag den christelige Kirke, som det hedd, af inderlig Ki&#x00E6;rlighed til Fred, og Medynk over dens graa Haar, det m&#x00E6;rkelige Freds-Forslag, at naar Kirken vilde overgive sig til <hi rend="schwab">Fienden,</hi> vilde han <hi rend="schwab">lade sig d&#x00F8;be</hi> og <hi rend="schwab">kalde Christen,</hi> <pb type="text" facs="1825_413A_fax021.jpg" ed="A" n="7" />under Forbeholdenhed af at maatte nedrive i Kirken, Alt hvad han ikke kunde lide, og dele Erfaringens Vidnesbyrd saaledes, at han tog det Gode, og overlod Kirken det Slette, som var Broder-Parten. Dette er det ber&#x00F8;mte Forlig og Concordat, som den Christelige Kirke skal have sluttet med sin Arve-Fiende: den <hi rend="schwab">falske, ki&#x00F8;delige Fornuft,</hi> og derved, ved at protestere mod sig selv, v&#x00E6;re blevet <hi rend="schwab">&#x00E6;gte protestantisk;</hi> men da Alt, hvad der protesterer mod sig selv, derved oph&#x00E6;ver sig selv, seer man let, at enten maa den christelige Kirke v&#x00E6;re indtaget og nedrevet, hvad Fienden i saa Fald undskylder med den L&#x00F8;gn, at det var med dens eget <seg type="com" n="com31">Minde</seg>, eller ogsaa er hele Fort&#x00E6;llingen kun <seg type="com" n="com32">et Krigs-Puds</seg>, hvormed Fienden har str&#x00E6;bt at dysse Kirke-Vagten i S&#x00F8;vn, mens han gjorde sit Mester-Stykke, som er at rive ned, hvad Kirken har opbygget. Vi vil nu lade det v&#x00E6;re ganske uafgjort, om <pb type="edition" n="406" ed="US" />Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausen</persName>
</hi> kiender denne Sagens rette Sammenh&#x00E6;ng eller ikke: om han virkelig indbilder sig, at en <hi rend="schwab">Kirke,</hi> der protesterer mod den christelige Kirkes Troes-Bekiendelse og hele Historie, alligevel kan v&#x00E6;re <hi rend="schwab">christelig</hi>, eller han blot <hi rend="schwab">kalder</hi> den <seg type="com" n="com33">saa</seg>, for at s&#x00E6;tte hvem han kan Blaar i &#x00D8;inene; men at hans <hi rend="schwab">protestantiske Luft-Castel</hi> hverken har v&#x00E6;ret, er, eller kan nogensinde blive den eneste sande, velbekiendte, af Erfaringen anbefalede <hi rend="schwab">Christelige Kirke,</hi> eller faae mindste Deel i dens guddommelige og menneskelige, med det &#x00E6;dleste Helte-Blod beseiglede Vidnesbyrd, <seg type="com" n="com34">
<hi rend="schwab">det</hi> lade vi os ikke aftr&#x00E6;tte</seg>, thi <hi rend="schwab">det kan vi bevise!</hi>
</p>
            
            <p rend="firstIndent">
<pb type="text" facs="1825_413A_fax022.jpg" ed="A" n="8" />
<pb type="edition" n="326" ed="VU" />Vi vil desaarsag f&#x00F8;rst lade Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausen</persName>
</hi> construere sin protestantiske Kirke i Luften efter Behag, og derpaa sammenligne denne hans Tanke-Skygge med den <hi rend="schwab">virkelige <persName key="pe45">Jesu Christi</persName>
</hi> Kirke paa Jorden, hvorved det vil blive soleklart, at hverken er <persName key="pe45">Christi</persName> Kirke bygget efter Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausens</persName> Tegning,</hi> ikke heller kan den, uden i Bund og Grund at nedrive &#x0254;: tilintetgi&#x00F8;re sig selv, ansee Prof.'s Tegning som det <hi rend="schwab">Ideal,</hi> den skal str&#x00E6;be at n&#x00E6;rme sig: at vinde Lighed med. Naar det er skedt, da har den <hi rend="schwab">Christelige Kirke</hi> og Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausen</persName>
</hi> ei mere med hinanden at <seg type="com" n="com304">skifte</seg>, med mindre han vil forkynde den aaben Feide; thi naar kun hele Menigheden veed, at Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausens</persName> Christus</hi> er en aldeles <hi rend="schwab">luftig, d&#x00F8;vstum, magtesl&#x00F8;s,</hi> upersonlig Person, som gi&#x00F8;r sit Bedste ved slet ingen Ting at gi&#x00F8;re, ved at lade Prof. <hi rend="schwab">
   <persName key="pe111">Clausen</persName>,</hi> og hvem der vil, i <hi rend="schwab">sit Navn </hi> troe og l&#x00E6;re og gi&#x00F8;re Alt hvad de selv vil, altsaa <hi rend="schwab">total </hi> og <hi rend="schwab">v&#x00E6;senlig</hi> forskiellig fra <hi rend="schwab">Kirkens Christus,</hi> som er en baade himmelsk og jordisk, guddommelig og menneskelig, alm&#x00E6;gtig, i aandelig Kraft n&#x00E6;rv&#x00E6;rende, med Faderen, sig selv og Menigheden aldeles enig Person, der selv, ved sin Aand og sit Ord, <rs type="bible" key="Joh 10,37-38" rend="reference">vil gi&#x00F8;re sin Faders Gierning</rs> i og ved sine Troende; naar Menigheden blot veed det, da overlader Kirken det rolig til Enhvers egen Ski&#x00F8;nsomhed, <hi rend="schwab">hvilken Christus </hi> de vil tilbede: Ham der har giort store og forunderlige Ting i sin Kirke, saa den er blevet med &#x00C6;ren navnkundig til Jorderigs Ender, eller ham, der aldrig har gjort Andet end modsagt <hi rend="schwab">Kirkens Christus,</hi> og str&#x00E6;bt, <pb type="text" facs="1825_413A_fax023.jpg" ed="A" n="9" />skj&#x00F8;ndt altid forgi&#x00E6;ves, at forstyrre Hans V&#x00E6;rk og afbryde Hans Virksomhed.</p>
            <!-- Christus er ikke opm&#x00E6;rket i ovenst&#x00E5;ende passage, da det er figuren, der er tale om -->
            <p rend="firstIndent">Navnet <hi rend="schwab">Kirke,</hi> dermed begynder Prof., betyder overhovedet et Samfund til at fremme almindelig Religieusitet.</p>
            
            <p rend="firstIndent">Vi vil ikke tvistes med Prof. om den curieuse Materie, hvad <hi rend="schwab">Navnet</hi> Kirke over Hovedet betyder, men er det hans Mening, <pb type="edition" n="407" ed="US" />at <hi rend="schwab">Ordet Kirke</hi> er kommet til os som Navn paa ethvert Samfund til at fremme <hi rend="schwab">almindelig</hi> Religieusitet, da tager han <seg type="com" n="com38">m&#x00E6;rkelig</seg> feil, thi det veed enhver, der ei er aldeles fremmed i <hi rend="schwab">Kirke-Historien,</hi> at man ikke kalder <hi rend="schwab">Munke-Ordenerne </hi> Kirker, ski&#x00F8;ndt de un&#x00E6;gtelig var egne Samfund til at udbrede almindelig Religieusitet. Dog, for ei paa mindste Maade at volde Ordstrid til ingen Nytte, vil vi lade Prof. t&#x00E6;nke sig ved Kirke overhovedet hvad han vil, naar han kun indr&#x00F8;mmer os, at den <hi rend="schwab">Christelige Kirke </hi> (<hi rend="romanType">Ecclesia Christiana</hi>) er et <hi rend="schwab">Troes-Samfund,</hi> med en <hi rend="schwab">Troes-Bekiendelse,</hi> som den forel&#x00E6;gger <pb type="edition" n="327" ed="VU" />alle dem, der vil indlemmes i den, indlemmer dem kun ved <hi rend="schwab">Daaben</hi> og <hi rend="schwab">Nadveren</hi> i sig, naar de tilegne sig Bekiendelsen, og anseer dem som <hi rend="schwab">Frafaldne,</hi> naar de siden vrage Troen eller v&#x00E6;gre sig ved Bekiendelsen, erkl&#x00E6;rer dem for <hi rend="schwab">falske Christne</hi> &#x0254;: <hi rend="schwab">Ki&#x00E6;ttere,</hi> hvis de, vitterlig afvigende fra Bekiendelsen, haardnakket paastaae Ret til ligefuldt at hedde <hi rend="schwab">Christne.</hi> Vil Prof. derimod ei engang indr&#x00F8;mme det, men haardnakket paastaae, at <hi rend="schwab">hans</hi> protestantiske Kirke, hans kirkelige Luft-Castel, hvor man kan troe hvad man vil, eller hvor Troes-Bekiendelsen selv<pb type="text" facs="1825_413A_fax024.jpg" ed="A" n="10" />modsigende lyder <seg type="com" n="com39">saa</seg>: <hi rend="schwab">jeg troer jeg veed ikke hvad</hi>, at det er den <hi rend="schwab">sande christelige Kirke,</hi> da faaer vi at vende S&#x00E6;tningen om, og sige, hvad han skal n&#x00F8;des til at indr&#x00F8;mme, eller gi&#x00F8;re sig selv til L&#x00F8;gner: <hi rend="schwab">Der er</hi> for n&#x00E6;rv&#x00E6;rende Tid et <hi rend="schwab">Troes-Samfund</hi>, der kalder sig den eneste sande Christelige Kirke, og hvori Ingen indlemmes, ved <hi rend="schwab">Daaben</hi> og <hi rend="schwab">Nadveren,</hi> uden at tilegne sig den saakaldte <hi rend="schwab">Apostoliske Troes-Bekiendelse,</hi> og hvoraf man altsaa udelukker sig selv, naar man v&#x00E6;grer sig ved at afl&#x00E6;gge Bekiendelsen, end sige da, naar man vil stifte en ny Kirke, hvis Medlemmer slet ikke skal v&#x00E6;re bundne enten i Troe eller L&#x00E6;rdom til nogen Bekiendelse. Af denne Kirke, hvori Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausen</persName>
</hi> dog formodentlig ogsaa, ved <hi rend="schwab">Daaben</hi> og <hi rend="schwab">Nadveren</hi>, efter foregaaende Troes-Bekiendelse, er indlemmet, <hi rend="schwab">af den</hi> har han ved n&#x00E6;rv&#x00E6;rende Bog un&#x00E6;gtelig udelukt sig selv, saa, vil han desuagtet paastaae, at v&#x00E6;re Medlem af den <hi rend="schwab">Christelige Kirke,</hi> maa han bevise, at <hi rend="schwab">det Troes-Samfund,</hi> han saa haanlig vender Ryggen, <hi rend="schwab">falskelig</hi> har tilegnet sig og baaret Navn af den <hi rend="schwab">Christelige Kirke,</hi> eller ogsaa finde sig i at erkl&#x00E6;res for Medlem af <hi rend="schwab">Ki&#x00E6;tter-Selskabet</hi> udenfor Kirken, der kun har den Troe tilf&#x00E6;lles, at Kirken farer vild, og at deres Protest er Nok, om ei til at nedrive, saa dog til at beski&#x00E6;mme og ford&#x00F8;mme den!</p>
            
            <p rend="firstIndent">Vil man nu see Profs Beskrivelse over <hi rend="schwab">sin</hi> christelige <hi rend="schwab">Kirke,</hi> <pb type="edition" n="408" ed="US" />der vel som jordisk Institut skal v&#x00E6;re bundet til Sandseverdenens almindelige Former, men efter sit V&#x00E6;sen (som Luft-Castel nemlig) skyer al Be<pb type="text" facs="1825_413A_fax025.jpg" ed="A" n="11" />r&#x00F8;ring med Jord og Legem (S. 4.), da l&#x00E6;se man f&#x00F8;rst (S<!-- Tekstfejl 6: Inds&#x00E6;tte manglende punktum - men mangler mellemrum ogs&#x00E5;?--> 7-8) f&#x00F8;lgende smukke Indledning: &#x201C;I <persName key="pe45">Christus</persName> aabenbarede sig Gud for Jordens Sl&#x00E6;gter, saaledes som den endelige Form kan optage i sig det Uendelige; for f&#x00F8;rste Gang kundgjordes en reen og luttret Universalisme, hvori orientalsk H&#x00F8;ihed og Dybhed var forenet med occidentalsk Klar<pb type="edition" n="328" ed="VU" />hed og Mildhed, Tankens Lys med F&#x00F8;lelsens Varme og Phantasiens Farveski&#x00E6;r; i de &#x00E6;dleste <seg type="com" n="com40">Symboler</seg> udtalte L&#x00E6;ren den Tro, der i hvert Menneske er nedlagt, men ikkun hos Faa udvikles til klar Bevidsthed; og i det den gav denne Tro Fasthed, Bestemthed og Anvendelighed, ydede den det fuldst&#x00E6;ndige Menneske fuld Tilfredsstillelse, og <seg type="com" n="com42">betryggede for</seg> alle de Feil og Forvanskninger, som udspringe af eensidig Aandsvirksomhed. Denne L&#x00E6;re forkyndtes som den giennem Aarhundreder forj&#x00E6;ttede og forventede Guds Aabenbaring, og Udsagnet bekr&#x00E6;ftedes ved Vidnesbyrd fra Gud; thi L&#x00E6;rens Forbindelse med Verdensbegivenhedernes R&#x00E6;kke viste klarlig den styrende Haand.&#x201D;</p>
            
            <p rend="firstIndent">Alvorlige L&#x00E6;sere, som endnu ikke veed, at det <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">mest</lem>
<rdg wit="A">meste</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Eiendommelige i Prof.'s Bog er uindskr&#x00E6;nket <seg type="com" n="com402">Anpriisning</seg> af <hi rend="schwab">kirkelig Ubestemthed</hi> (hans rene <hi rend="schwab">Universalisme</hi>) og den deraf flydende Bestr&#x00E6;belse, overhovedet at sige Alt hvad der lader sig h&#x00F8;re, uden dog i Grunden at sige det Mindste, hvorpaa der lader sig bygge, de som endnu ikke veed det, vil <seg type="com" n="com216">vist</seg> forundre sig over denne Beskrivelse af <persName key="pe45">Christus</persName> og Hans L&#x00E6;re, men seer man n&#x00F8;ie til, finder man dog, der er sagt lidt, nemlig at Begge er saa godt som in<pb type="text" facs="1825_413A_fax026.jpg" ed="A" n="12" />gen Ting: <persName key="pe45">Christus</persName> er, <seg type="com" n="com43">saavelsom</seg> Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausen</persName>,</hi> kun det Uendelige i en endelig Form (Sj&#x00E6;l og <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="B">Legeme), Christi</lem>
<rdg wit="A">Legeme) Christi</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> L&#x00E6;re, ligesom Prof.'s, Udtalelse af den Tro, der i hvert Menneske er nedlagt (altsaa formodenlig Tro paa sin egen Fornuft), Guds Vidnesbyrd om L&#x00E6;rens Sandhed, det Samme, <hi rend="schwab">
<persName key="pe1053">Mahomeds</persName>
</hi> har, nemlig Forbindelsen med Verdensbegivenhedernes R&#x00E6;kke, som klarlig vise den styrende Haand.</p>
            
            <p rend="firstIndent">&#x201C;<hi rend="schwab">Saaledes,</hi> bliver Prof. ved, var i Tidens Fylde Betingelserne givne, den religieuse Idee frigjort fra Naturdyrkelsens Billedformer, l&#x00F8;st fra menneskelige Baand, renset fra Klogskabens og Egennyttens Tils&#x00E6;tninger, dens Trone synlig opreist i de Frommes Midte, og Virkningen udeblev ikke. Menneskene fulgde den himmelske R&#x00F8;st og den indre Trang; <persName key="pe45">Christus</persName> forlod Jorden, men hans Aand blev tilbage i hans L&#x00E6;re; den drog dem tilsammen, og forenede dem til en Samvirken, h&#x00F8;iere end nogen <pb type="edition" n="409" ed="US" />anden. En <hi rend="schwab">Kirke</hi> dannede sig i <persName key="pe45">Christi</persName> Navn; i den skulde <persName key="pe45">Christus</persName> vedblive at tale til sine Bekiendere; fra den skulde den christelige Tro, som besj&#x00E6;lende Princip, udstr&#x00F8;mme i alle jordiske Forhold. Det er altsaa den <hi rend="schwab">christelige Kirkes</hi> V&#x00E6;sen, at virke i <persName key="pe45">Christi</persName> Aand, til samme Maal, paa samme Maade som det guddommelige Forbillede virkede paa Jorden. Som det Organ, ved hvilket <persName key="pe45">Christi</persName> Plan skal i Tiden realiseres, maa Kirken paa det Inderligste slutte sig til ham, og, saavidt <pb type="edition" n="329" ed="VU" />mueligt er, <seg type="com" n="com305">gi&#x00F8;re sig hans Virksomhed egen</seg>; <hi rend="schwab">dens Virken</hi> er altsaa <hi rend="schwab">desto fuldkomnere, jo mindre activ den er,</hi>  jo mindre den udgaaer fra <pb type="text" facs="1825_413A_fax027.jpg" ed="A" n="13" />Kirken som selvst&#x00E6;ndigt Samfund, dens V&#x00E6;sen skal v&#x00E6;re forberedende, middelbar, og indskr&#x00E6;nke sig til at bane Veien for den Kraft, der virker i <persName key="pe45">Christi</persName> L&#x00E6;re, og som i sig selv maa v&#x00E6;re tilstr&#x00E6;kkelig, saafremt den er fra Gud, og af Gud underst&#x00F8;ttet.&#x201D;</p>
            
            <p rend="firstIndent">Det koster mig <seg type="com" n="com45">vist nok</seg> Overvindelse at afskrive Prof.'s <seg type="com" n="com306">Vr&#x00E6;vl</seg>, men hvem vilde ellers <seg type="com" n="com46">troet</seg> mig, naar jeg havde sagt Dem, at, efter hans Paastand, var det den christelige Kirkes V&#x00E6;sen at v&#x00E6;re saa lidet activ, saa &#x00F8;rkesl&#x00F8;s som mueligt, at han slet intet Eiendommeligt vilde finde i den, <seg type="com" n="com47">uden</seg> en d&#x00F8;d Mands Aand, paa hvis Kraft i L&#x00E6;ren den skulde stole, men hvis L&#x00E6;re den maatte lade godt Folk selv gi&#x00E6;tte sig til.</p>
            
            <p rend="firstIndent">Det Sidste staaer vel ikke udtrykkelig her, ligger kun i Kirkens &#x00D8;rkesl&#x00F8;shed, men naar vi sp&#x00F8;rge Prof., <hi rend="schwab">hvor</hi> man da finder den <persName key="pe45">Christi</persName> L&#x00E6;re, som er fra Gud, underst&#x00F8;ttet af ham, med en Kraft, som gi&#x00F8;r Kirkens Activitet ei blot overfl&#x00F8;dig, men skadelig, da maae vi naturligviis s&#x00F8;ge Svaret i Prof.'s Beskrivelse over <hi rend="schwab">hans</hi> protestantiske <hi rend="schwab">Kirke,</hi> som han med rund Haand tildeler alle den christelige Kirkes Pr&#x00E6;dicater, og hvad vi der finde, skal jeg &#x00E6;rlig str&#x00E6;be at meddele L&#x00E6;seren.</p>
            
            <p rend="firstIndent">Efterat Prof. nemlig har ledsaget <hi rend="schwab">Catholicismen,</hi> og derved, <hi rend="schwab">efter hans Forklaring,</hi> den <hi rend="schwab">historisk-christelige</hi>, altsaa den eneste &#x00E6;gte christelige Kirke til sit Hvilested, f&#x00F8;rer han (S.298.)<!-- mellemrum mangler. rettes? --> noget Splinternyt paa Bane, som han behager at kalde <seg type="com" n="com217">slet hen</seg> den protestantiske (<hi rend="schwab">Modsigelsens</hi>) Kirke. Denne skal, efter Prof.'s Beretning, der bedst maa kiende, <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="B">hvad der</lem>
<rdg wit="A">hvadd er</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> kun <pb type="text" facs="1825_413A_fax028.jpg" ed="A" n="14" />er til i hans egen Indbildning, vel gaae ud fra samme dogmatiske Punct som den catholske (historisk-christelige), fra Troen paa Aabenbaringen i <persName key="pe45">Christus</persName>, men divergerer strax udenfor denne Punct, og skielner (S. 299) med <hi rend="schwab">critisk</hi> Strenghed mellem det <hi rend="schwab">skrevne Ord</hi> og <hi rend="schwab">det mundtlig overleverede.</hi> <seg type="com" n="com48">Vistnok</seg> maa det indr&#x00F8;mmes (S. 301), at Christendommen er <pb type="edition" n="410" ed="US" />blevet forplantet ved mundtlig Underviisning f&#x00F8;rend ved Skrifter, det maa indr&#x00F8;mmes, at endog de fleste af de hellige B&#x00F8;ger ere Frugterne af den &#x00E6;ldste christelige Tradition; Muligheden kan heller ikke n&#x00E6;gtes, at jo flere af <persName key="pe45">Jesu</persName> og Apostlernes Udsagn kunne v&#x00E6;re opbevarede i Kirkef&#x00E6;drenes Skrifter, og der endnu l&#x00E6;ses i deres oprindelige Reenhed; det maa ligeledes indr&#x00F8;mmes, at Kirken, saafremt &#x00C6;gtheden af saadanne L&#x00E6;rdomme og Udsagn lod sig bevise, vilde v&#x00E6;re forpligtet til at hylde dem med religieus &#x00C6;refrygt, men desuagtet <pb type="edition" n="330" ed="VU" />vilde Kirken (S. 311), <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">&#x201C;selv</lem>
<rdg wit="A">selv</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> i det Tilf&#x00E6;lde, at en eller anden L&#x00E6;re, som i Skriften er ganske forbigaaet, lod sig paa Traditionens Vei med al mulig Vished f&#x00F8;re tilbage til <persName key="pe45">Jesus</persName> eller Apostlene, ikke v&#x00E6;re berettiget til at stille den ved Siden af dem, som ere overleverede i de hellige B&#x00F8;ger; thi naar den ikke t&#x00F8;r tilskrive det en H&#x00E6;ndelse, men maa see en h&#x00F8;iere Styrelse deri, at denne L&#x00E6;re ikke er bleven optaget i den hellige Skrift, da har den ikke andet at gi&#x00F8;re, end at <seg type="com" n="com49">acquiescere i</seg> det guddommelige Vink; og det paaligger den altsaa at <seg type="com" n="com307">holde over</seg> den Gr&#x00E6;ndse, som eengang er draget af den styrende Finger.&#x201D;</p>
            
            <p rend="firstIndent">
<pb type="text" facs="1825_413A_fax029.jpg" ed="A" n="15" />See, det kan man dog engang kalde en ordenlig Tro paa Skriften, vil maaskee L&#x00E6;seren sige, men jeg maa svare, nei, det er en ganske <seg type="com" n="com308">overordentlig</seg> Tro, den groveste <hi rend="schwab">Bogstav-Tro,</hi> jeg endnu nogensinde har seet beskrevet, thi hvilken <seg type="com" n="com50">Kulsvier-Tro</seg> paa <hi rend="schwab">Skriften,</hi> uden anden Grund end den protestantiske Kirkes Befaling i <persName key="pe45">Christi</persName> Navn, maatte det dog ikke v&#x00E6;re, som kunde trodse det levende Ord, der <hi rend="schwab">beviislig</hi> var udgaaet af <persName key="pe45">Christi</persName> Mund, og lod sig dog vel heller ikke uden en <seg type="com" n="com218">besynderlig</seg> Guds Styrelse <hi rend="schwab">bevise!</hi>
</p>
            
            <p rend="firstIndent">Altsaa, i Prof.'s protestantiske Kirke er det <hi rend="schwab">skrevne Ord</hi> Alt, saa selv <persName key="pe45">Jesu</persName> mundtlige Ord kunde ikke forandre en T&#x00F8;ddel deri, altsaa, maatte man vel t&#x00E6;nke, Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausens</persName>
</hi> mundtlige Ord eller skriftlige Bogstav ikke heller; men deri t&#x00E6;nkte man <seg type="com" n="com51">m&#x00E6;rkelig</seg> Feil; thi i den Kirke kan der skee Mirakler, som Ingen skulde troe, der er selv det Umuelige mueligt!</p>
            
            <p rend="firstIndent">
<seg type="com" n="com52">Vist nok</seg> l&#x00E6;ser man (S. 303-4), at det skrevne Ord er den eneste Form, i hvilken L&#x00E6;ren har vedligeholdt sig i <hi rend="schwab">beviislig</hi> Integritet, saa at den lyder for os, som den l&#x00F8;d for de f&#x00F8;rste Aarhundreders Christne, saa det er den eneste af Gud os givne Kundskabs-Kilde og <hi rend="schwab">Troes-Regel,</hi> det er Protestantismens egentlige Helligdom, den evangeliske Troes <seg type="com" n="com53">Palladium</seg>, og den hellige &#x00C6;refrygt, den ubegr&#x00E6;ndsede Tillid, den freidige Tro, hvormed den henviser til Skriften som sit Lys og sin Leder, er den <pb type="edition" n="411" ed="US" />protestantiske Kirkes dogmatiske S&#x00E6;rkiende, ja at Skriften er det <hi rend="schwab">tilstr&#x00E6;kkelige fuldst&#x00E6;ndige</hi> Vehikel for L&#x00E6;ren, hvortil Intet kan f&#x00F8;ies, <seg type="com" n="com201">som</seg> Intet kan tages derfra, og den er sig selv <pb type="text" facs="1825_413A_fax030.jpg" ed="A" n="16" />nok, sin egen Tolk, <hi rend="schwab">ved sig selv klar</hi> og <hi rend="schwab">indlysende</hi> for hvert seende &#x00D8;ie; <seg type="com" n="com54">vist nok</seg> l&#x00E6;ser man alt dette, og her maae naturligviis Reformatorerne holde Lyset for Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausen</persName>,</hi> men vi beh&#x00F8;ve blot at vende Blad, saa slippe Reformatorerne, og Prof. er selv saa god at holde Lyset for os alle, thi her (S. 306) h&#x00F8;re vi, at Protestanten, som <pb type="edition" n="331" ed="VU" />idelig f&#x00E6;rdes og sysler med de hellige B&#x00F8;ger, kan ikke d&#x00F8;lge det for sig selv, at Gientagelser, der synes at kunne v&#x00E6;re undgaaede, ere ligesaa hyppige, som Huller, der synes at burde v&#x00E6;re udfyldte, at Skriften <hi rend="schwab">tier</hi>, hvor man <hi rend="schwab">helst lyttede</hi> til dens Tale; at den taler <hi rend="schwab">dunkelt</hi> og <hi rend="schwab">ubestemt,</hi> hvor &#x00D8;iet <hi rend="schwab">begi&#x00E6;rligst s&#x00F8;ger</hi> et <hi rend="schwab">ledende Lys</hi>; at et Sl&#x00F8;r hviler over enkelte Steder og enkelte B&#x00F8;ger, med Hensyn til Authentie (&#x00C6;gthed), til Text og Fortolkning, som <seg type="com" n="com219">ingen Tid</seg> synes at skulle h&#x00E6;ves.</p>
            
            <p rend="firstIndent">Dette kunde vel v&#x00E6;re Nok til at vise, hvilke haandgribelige Selv-Modsigelser Prof., med en forskr&#x00E6;kkelig Overtro, troer at kunne forene i sin protestantiske Kirke, og det er upaatvivlelig Nok baade til at <seg type="com" n="com55">betage</seg> os Lysten til Indlemmelse deri; og til at vise, det er <hi rend="schwab">ikke den</hi> Kirke, Reformatorerne str&#x00E6;bde <hi rend="schwab">med Skriften</hi> at <hi rend="schwab">oplyse</hi>; men der er meer, hvor det kom fra, og strax paa f&#x00F8;lgende Blad (S. 308) l&#x00E6;se vi, at intet Ord er os umiddelbart overleveret af <persName key="pe45">Jesus</persName> selv, heller intet Ord udtrykkelig beseiglet ved hans h&#x00F8;ieste Autoritet; at <persName key="pe45">Jesu</persName> Taler og Bedrifter ikke i nogen fortl&#x00F8;bende, fuldst&#x00E6;ndig Beretning ere os optegnede, at de tvende af hans Biographer ei engang <pb type="text" facs="1825_413A_fax031.jpg" ed="A" n="17" />henh&#x00F8;re til de apostoliske &#x00D8;ievidner, at de fire evangeliske Beretninger kun med Vanskelighed lade sig bringe i chronologisk Harmonie, hvor dog Meget bliver vaklende, ja endog <hi rend="schwab">mangen aabenbar</hi> Forskiellighed og <hi rend="schwab">Modsigelse</hi> bliver tilbage; at den langt overveiende dogmatiske Deel af vore hellige B&#x00F8;ger har den af Apostlene til Forfatter, som <hi rend="schwab">ikke med egne &#x00D8;ine</hi> havde <hi rend="schwab">seet eller med egne &#x00D8;ren h&#x00F8;rt</hi> sin L&#x00E6;rer og Mester; at det Dogmatiske og det Moralske det Egentlige og det Allegorisk-Uegentlige, det Bogstavelige og det Billedlige, det Almeengyldige og det Locale og Temporelle, det Christelige og <hi rend="schwab">J&#x00F8;diske</hi> heelt igiennem er blandet med hinanden; at Apostlenes Individualitet umiskiendelig skinner igiennem ved Behandlingen af de christelige Dogmer, og allerede giver os Billedet paa den theologiske Forskiellighed, som siden har characteriseret den christelige <pb type="edition" n="412" ed="US" />Kirke, saa det kun ved philologisk L&#x00E6;rdom og <hi rend="schwab">philosophisk Critik</hi> bliver mueligt at <hi rend="schwab">udfylde det Manglende,</hi> oplyse det Dunkle, <hi rend="schwab">bestemme det Vage;</hi> at endelig Beviset for de hellige B&#x00F8;gers Authentie (&#x00C6;gthed) ved flere af dem ikke f&#x00F8;rer os videre end til en h&#x00F8;iere eller mindre Grad af Sandsynlighed, at selv Texten i disse B&#x00F8;ger ikke har undgaaet den Ski&#x00E6;bne, enhver anden Bog i Tidens L&#x00F8;b er underkastet, og at den bibelske Critik og Hermeneutik opviser Problemer som <pb type="edition" n="332" ed="VU" />neppe nogensinde ville oph&#x00F8;re at v&#x00E6;re Stridspuncter i den christelige<!-- ingen prik over i'et --> Verden.</p>
            
            <p rend="firstIndent">Nu finde dog <seg type="com" n="com220">vist</seg> alle L&#x00E6;sere, det er et snurrigt Luft-Castel, <hi rend="schwab">den</hi> protestantiske <hi rend="schwab">Kirke,</hi> Prof. <pb type="text" facs="1825_413A_fax032.jpg" ed="A" n="18" />
<hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausen</persName>
</hi> gaaer frugtsommelig med, og at saa naragtig en Tro har der neppe v&#x00E6;ret i Verden, som den, at en Bog kan paa een Gang v&#x00E6;re sine L&#x00E6;seres Kundskabs-Kilde og <hi rend="schwab">Troes-Regel,</hi> og tillige deres <seg type="com" n="com309">Sko-Visk</seg>, v&#x00E6;re baade &#x00E6;gte og u&#x00E6;gte, klar og dunkel, fuldst&#x00E6;ndig og mangelfuld, bestemt og ubestemt, guddommelig sand og aabenbar falsk, saa det er lutter L&#x00F8;gn, hvad Apostlerne fort&#x00E6;lle om <persName key="pe45">Jesu</persName> Forsikkring, at <rs type="bible" key="Joh 15,26" rend="reference">Sandhedens Aand skulde minde dem om alle hans Ord</rs>
<!-- N&#x00E5;r Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens &#x00E5;nd, som udg&#x00E5;r fra Faderen, skal han vidne om mig.-->; lutter L&#x00F8;gn, hvad den mest dogmatiserende Apostel <hi rend="schwab">
<persName key="pe343">Paulus</persName>
               </hi> h&#x00F8;itidelig vidner, at <rs type="bible" key="ApG 9,1-9" rend="reference">han havde baade <hi rend="schwab">seet</hi> og <hi rend="schwab">h&#x00F8;rt <persName key="pe45">Jesus</persName>
</hi>
</rs>?</p>
<!-- find mere direkte bibelref., der passer med 'h&#x00F8;jtideligt vidner' apostelkaldet i Gal 1,10-24? Se biblia 1787-->
            
            <p rend="firstIndent">Dette skulde altsaa v&#x00E6;re det guddommelige Ideal, den Christelige Kirke, under Guds Styrelse, efterhaanden har str&#x00E6;bt at n&#x00E6;rme sig, og har nu <seg type="com" n="com56">alt</seg> i Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausens</persName>
</hi> Hoved naaet! det skulde altsaa v&#x00E6;re <persName key="pe45">Christi</persName> Mening, <seg type="com" n="com403">som</seg> Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausens</persName>
</hi> (S. 307), at fuldkommen Troes-Eenhed lader sig kun t&#x00E6;nke mellem menneskelige Automater, hvor det aandelige Liv er kvalt! <persName key="pe45">Christus</persName> selv skulde, <seg type="com" n="com403">som</seg> Prof.'s Fornuft, ansee det for en <hi rend="schwab">Blasphemie</hi> at till&#x00E6;gge Aabenbaringen et <hi rend="schwab">saadant,</hi> Tilintetgi&#x00F8;relses-&#x00D8;iemed, og det skal (S.343-344)<!-- mellemrum mangler. tekstrettes? --> v&#x00E6;re lige bibelsk, lige christeligt, <seg type="com" n="com310">enten</seg> man antager <persName key="pe45">Christus</persName> for Gud eller for et indskr&#x00E6;nket Menneske, <seg type="com" n="com310">enten</seg> man betragter de menneskelige <seg type="com" n="com221">Idr&#x00E6;tter</seg> som Virkninger af den altvirkende Guddomskraft, eller som Product af den menneskelige Frihed, <seg type="com" n="com311">enten</seg> man <hi rend="schwab">udelukkende</hi> haaber det evige Liv af Guds Naade, eller efter den str&#x00E6;nge Tilregnelses-Lov som Bel&#x00F8;nning for den menneskelige Dyd; <seg type="com" n="com311">enten</seg> man betragter <pb type="text" facs="1825_413A_fax033.jpg" ed="A" n="19" />det <seg type="com" n="com222">tilkommende</seg> Liv i aandigt Lys som <seg type="com" n="com57">Samfund</seg> med Gud, eller i det lokkende Farveski&#x00E6;r som sandselig Nydelses-Tilstand; <seg type="com" n="com312">enten</seg> man anseer Tro eller Gierninger for Veien til at blive retf&#x00E6;rdig for Gud! Det er da med rene Ord, at <hi rend="schwab">Sandhed</hi> og <hi rend="schwab">L&#x00F8;gn</hi> om Forholdet mellem Gud <pb type="edition" n="413" ed="US" />og Menneske er <hi rend="schwab">lige bibelsk, lige christelig,</hi> hvoraf da n&#x00F8;dvendig f&#x00F8;lger, at Bibel og Christendom er ingen sand, men aldeles falsk, ingen Guddommelig, men ret egenlig en Dj&#x00E6;velsk Aabenbaring, thi det lader sig un&#x00E6;gtelig bevise, at Gud er Sandheds Gud, som hader al L&#x00F8;gn og Falskhed<!-- bib? -->, og at kun Dj&#x00E6;velen, <rs type="bible" key="Joh 8,44" rend="reference">L&#x00F8;gneren af Begyndelsen</rs><!-- lavet til "jf." -->, kan opspinde, at Sandhed og L&#x00F8;gn er i Grunden Eet!</p>
            
            <p rend="firstIndent">Sandelig, vi see her, det er viselig bet&#x00E6;nkt af den <hi rend="schwab">Christelige Kirke,</hi> som <hi rend="schwab">virkelig</hi> haver v&#x00E6;ret, som er, og som, det er vor Tro, <pb type="edition" n="333" ed="VU" />skal bestaae til den yderste Dag, at den sp&#x00F8;rger alle dem, der vil d&#x00F8;bes: forsager I Dj&#x00E6;velen og alle hans Gierninger og alt hans V&#x00E6;sen; thi saa l&#x00E6;nge den gi&#x00F8;r det, og erkl&#x00E6;rer <rs type="bible" key="Joh 8,44" rend="quote">Dj&#x00E6;velen for L&#x00F8;gnens Fader</rs>, skal dog Ingen sige, den henviser sine Medlemmer til det Ideal, hvori <hi rend="schwab">Sandhed</hi> og <hi rend="schwab">L&#x00F8;gn</hi> ki&#x00E6;rlig omfavne hinanden.</p>
            
            <p rend="firstIndent">At der nu virkelig er en saadan Kirke paa Jorden, som kalder sig <hi rend="schwab">christelig,</hi> og indlemmer, ved Daaben og Nadveren, kun dem i sig, der afsige Dj&#x00E6;velen, og bekiende Tro paa Gud Fader og S&#x00F8;n og Hellig-Aand, efter de <hi rend="schwab">tre Troens Artikler,</hi> som de L&#x00E6;rde kalde <seg type="com" n="com224">det <hi rend="schwab">Apostoliske Symbolum</hi></seg>, det maa jo Prof. selv indr&#x00F8;mme, og at den havde endt sine Dage <pb type="text" facs="1825_413A_fax034.jpg" ed="A" n="20" />hos os, saasnart vi, efter Prof.'s Forslag (S.833<!-- mellemrum mangler. Tekstretttes?--> og 837) ei l&#x00E6;nger bandt os til en <hi rend="schwab">altid eenstydig</hi> D&#x00F8;be-Formular, eller ei gjorde <hi rend="schwab">Troen paa</hi> og <hi rend="schwab">Bekiendelsen</hi> af de tre Artikler til Vilkaar for Daabens <seg type="com" n="com58">Annammelse</seg> og Virkning, det er ganske rigtigt; men hvad skulde friste Kirken til at f&#x00F8;lge saa aabenbar fiendtligt et Raad, hvad skulde friste den til ved Selv-Mord at ende og beski&#x00E6;mme et &#x00E6;refuldt Liv! Hvad Vederlag kunde vel Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausens</persName>
</hi> <seg type="com" n="com500">Bifald</seg> v&#x00E6;re!</p>
            
            <p rend="firstIndent">Jeg veed jo nok, Prof. ikke vil tilstaae, at denne Kirke, som i <persName key="pe45">Jesu Christi</persName> Navn fordrer <hi rend="schwab">fuldkommen Troes-Eenhed</hi> af alle sine Medlemmer, at den er <hi rend="schwab">christelig;</hi> thi en saadan Fordring kalder jo hans Fornuft Blasphemie (Guds-Bespottelse); men <rs type="bible" key="ApG 26,14" rend="quote">det vil blive ham haardt at stampe imod Brodden</rs>, umueligt med mindste Skin af Ret at frad&#x00F8;mme den sit <hi rend="schwab">christelige Navn,</hi> som den med &#x00C6;re og Skam: &#x00C6;re af Gud og Skam af Verden, haver baaret fra det Christne Navns Begyndelse og indtil denne Dag.</p>
            
            <p rend="firstIndent">Jeg veed jo nok, at Prof. med <hi rend="schwab">sin</hi> protestantiske <hi rend="schwab">Kirke,</hi> (S. 68) henflytter sig, med <hi rend="schwab">fors&#x00E6;tlig Forbigaaelse af</hi> al <hi rend="schwab">mellemliggende Historie,</hi> umiddelbart til Christendommens F&#x00F8;dsel, men saaledes ved et aldeles <hi rend="schwab">historisk Sp&#x00F8;rgsmaal</hi>, <pb type="edition" n="414" ed="US" />at <hi rend="schwab">overflyve</hi> hele den Historie, der ene kan besvare det, er og bliver jo dog kun et <hi rend="schwab">latterligt Sv&#x00E6;rmerie,</hi> der ei kan forandre det mindste i den <hi rend="schwab">virkelige</hi> Verden, hvorom det udelukkende maa v&#x00E6;re os at gi&#x00F8;re, naar vi finde det Uma<pb type="text" facs="1825_413A_fax035.jpg" ed="A" n="21" />gen v&#x00E6;rdt at efterspore Christendommen. Jeg h&#x00F8;rer jo nok, Prof. siger, at Kirke-Historien er en m&#x00F8;rk og vildsom Labyrinth af modstridende Beretninger, Fortolkninger og derpaa grundede Paastande, hvorfra man skal tye til <persName key="pe45">Christus</persName>, som eneste Herre og Mester, og til Skriften, som eneste, i sig tilstr&#x00E6;kkelige Regel og Rette<pb type="edition" n="334" ed="VU" />snor; men hvorledes kommer vi da til <persName key="pe45">Christus</persName> og Skriften, <seg type="com" n="com59">uden</seg> paa et Kosteskaft igiennem <hi rend="schwab">Luften,</hi> naar vi <hi rend="schwab">fors&#x00E6;tlig forbigaae</hi> den hele mellemliggende Historie, som jo er den eneste virkelige Vei giennem <hi rend="schwab">Tiden!</hi> Jeg veed nok, Prof. mener, man kan gi&#x00F8;re med Historien hvad man vil, snart forbigaae den reent og construere Kirken <hi rend="romanType">
<seg type="com" n="com225">a priori</seg>,</hi> og snart tage den til Hjelp, snart bygge paa den, og snart oversee den; men det gaaer nu engang ikke an, uden aabenbar Selv-Modsigelse, som er L&#x00F8;gnens un&#x00E6;gtelige Kiende-M&#x00E6;rke, og som <hi rend="schwab">den Christelige Kirke,</hi> der lovede at f&#x00F8;re sine Troende til <hi rend="schwab">Sandheds-</hi>Erkiendelse, derfor altid har skyet som en Pest, der n&#x00F8;dvendig f&#x00F8;rde D&#x00F8;den med sig. Dog, s&#x00E6;t engang, det gik an, paa <hi rend="schwab">Kirke-F&#x00E6;drenes Vidnesbyrd,</hi> at antage, der har v&#x00E6;ret en <persName key="pe45">Christus</persName> til, og at det Ny Testamente er skrevet af hans Apostler, s&#x00E6;t, det gik an, uden dog at l&#x00E6;gge mindste V&#x00E6;gt paa de <hi rend="schwab">samme Kirke-F&#x00E6;dres Vidnesbyrd</hi> om, hvad den Menighed troede og bekiendte, til hvis Oplysning og Opbyggelse det Ny Testamente, efter deres Vidnesbyrd, er skrevet, s&#x00E6;t, det gik an, som det dog ingenlunde gi&#x00F8;r, hvad havde vi da dermed vundet! var det saa beviist, at <hi rend="schwab">
<persName key="pe45">Jesus Christus</persName>
</hi> var trov&#x00E6;rdig, og at det Ny <pb type="text" facs="1825_413A_fax036.jpg" ed="A" n="22" />Testamente var en sand guddommelig Aabenbaring? Det foruds&#x00E6;tter Prof., men, det er dog ligefuldt kun ved den groveste Overtro, man, uden anden Grund end sin egen Villie, antager et Menneske for Guds S&#x00F8;n, og en Bog for en guddommelig Aabenbaring, og vil vi have Grund til at troe, maae vi altsaa vende tilbage til Historien: betragte Evangelierne og Apostlernes Gierninger som en sand Historie, der viser, at <hi rend="schwab">
<persName key="pe45">Jesus</persName>
</hi> er<!-- satsen har forskudt sig --> v&#x00E6;rd at <hi rend="schwab">troe paa,</hi> og Apostlerne hans Aands Vidner, hvis Oplysning om de aandelige Ting er trov&#x00E6;rdig. Jeg seer jo nok, det er ikke Prof.'s Mening, seer jo nok, han kun vil have <persName key="pe45">Christus</persName> gjort til et guddommeligt Navn paa sin egen Fornuft, og Bibelen til et Skyggebillede af hans egne kloge Tanker, men det er jo aabenbar kun at <seg type="com" n="com60">narres</seg> med <persName key="pe45">Christus</persName>, med Bibelen og <pb type="edition" n="415" ed="US" />med den hele christelige Menighed; thi en Afgud, som er intet i Verden, hverken maae vi tilbede, eller kan have nogen Nytte af, og en Bog, der ikke kan oplyse os om noget Vigtigt, vi ellers ikke vidste, hverken maae vi kalde en guddommelig Aabenbaring, eller kan vi bruge enten til Kundskabs-Kilde eller til Troes-Regel. Saameget er da <seg type="com" n="com61">vist</seg>, at Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausens</persName> Christendom</hi> er aldeles <hi rend="schwab">falsk, hans</hi> protestantiske <hi rend="schwab">Kirke</hi> et <hi rend="schwab">Afguds-Tempel,</hi> hvor man vitterlig forkynder L&#x00F8;gn som Sandhed, og str&#x00E6;ber at oph&#x00E6;ve den uoph&#x00E6;velige <pb type="edition" n="335" ed="VU" />Skilsmisse mellem dem, som mellem Lys og M&#x00F8;rke, Ja og Nei, Bekr&#x00E6;ftelse og Ben&#x00E6;gtelse, Paastand og Modstand. Det er ligeledes <seg type="com" n="com61">vist</seg>, at Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausen</persName>
</hi> uden al Grund <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="B">kalder</lem>
<rdg wit="A">kal,der</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> den Kirke, han vil stifte, <hi rend="schwab">bibelsk</hi> og <hi rend="schwab">christelig</hi> <pb type="text" facs="1825_413A_fax037.jpg" ed="A" n="23" />da han endog vitterlig modsiger Bibelens Ord, og ei i den vil finde nogen Troes-Regel, men erkl&#x00E6;rer tvertimod, at det Ny Testamentes &#x00C6;gthed er tvivlsom, Texten usikker og Fortolkningen et Tvistens &#x00C6;ble!</p>
            
            <p rend="firstIndent">Det eneste Sp&#x00F8;rgsmaal, der da <seg type="com" n="com226">end</seg> bliver tilbage, er, om den <hi rend="schwab">historisk-christelige Kirke,</hi> i hvilken vi, ved Daaben og Nadveren, ere indlemmede, om den har bedre Adkomst til at hedde <hi rend="schwab">Christelig,</hi> og om den er v&#x00E6;rd at blive i, eller b&#x00F8;r, paa <hi rend="schwab">Sandheds</hi> Bud forlades, i hvilket Tilf&#x00E6;lde vi enten maae forblive aandelig husvilde, eller see til at finde eller at bygge os en Kirke, der er lidt forsvarligere end Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausens</persName>,</hi> som ei i sig selv, men kun i Mods&#x00E6;tning, er kiendelig, som i sig selv Intet siger, men modsiger <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">(protesterer) kun</lem>
<rdg wit="A">(protesterer)kun</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, som altsaa falder bort af sig selv, saasnart vi t&#x00E6;nke Mods&#x00E6;tningen bort, hvad der er L&#x00F8;gnens aabenbare Kiende-M&#x00E6;rke, som Intet i sig selv; medens Sandhed derimod kun protesterer af N&#x00F8;dvendighed mod L&#x00F8;gnen, og straaler, naar denne t&#x00E6;nkes bort, f&#x00F8;rst i al sin Glands, aabenbarer da sin hele Fylde.</p>
            
            <p rend="firstIndent">At nu <hi rend="schwab">den Christelige</hi> Kirke, der <hi rend="schwab">f&#x00F8;rst</hi> er blevet bekiendt under dette Navn, ogsaa har Adkomst, og udelukkende Adkomst dertil, f&#x00F8;lger af sig selv, da hvem der vil gi&#x00F8;re os vort <hi rend="schwab">Navn</hi> stridigt, maa bevise, vi har stiaalet det fra ham, altsaa at han har baaret det f&#x00F8;rend vi. En anden Sag er det, om <hi rend="schwab">den</hi> Kirke, vi ere indlemmede i, med Rette kalder sig <hi rend="schwab">Christelig,</hi> thi det beroer aabenbar paa, om det i Grunden er den samme, som den, der f&#x00F8;rst blev bekiendt under dette Navn, et Sp&#x00F8;rgsmaal, der vilde <pb type="text" facs="1825_413A_fax038.jpg" ed="A" n="24" />v&#x00E6;re ligesaa ubesvarligt, som unyttigt, hvis <hi rend="schwab">Christelig</hi> var i sin Oprindelse et <hi rend="schwab">tomt</hi> Navn, der ikke i sig selv, men kun i Mods&#x00E6;tning, havde Noget at betyde; thi da var det dermed, som med Navnene: <hi rend="schwab">Jacob, Peder</hi> og <hi rend="schwab">Johan,</hi> <pb type="edition" n="416" ed="US" />som alle de, der bestandig svare til dem, vel omtrent b&#x00E6;re med lige Ret. Nu er det imidlertid ingenlunde <seg type="com" n="com63">saa</seg> med den <hi rend="schwab">f&#x00F8;rst bekiendte christelige Kirke,</hi> som vi see af dens Historie og Forsvars-Skrifter, hvor den retf&#x00E6;rdiggi&#x00F8;r sin Protest mod Hedenskab og Ki&#x00E6;tterie med sin <hi rend="schwab">eiendommelige Tro</hi> og <hi rend="schwab">L&#x00E6;rdom,</hi> der ikke lader sig forandre, eller forene med Afguds-Dyrkelsen. Dette Eiendommelige nu, som den &#x00E6;ldste Christelige Kirke <pb type="edition" n="336" ed="VU" />byggede paa, og hvorpaa den var <hi rend="schwab">kiendelig</hi> ei blot for sine Fiender, men <hi rend="schwab">is&#x00E6;r for sine Venner,</hi> Det maa un&#x00E6;gtelig findes i enhver Kirke, der med Rette skal kaldes christelig, og Det, paastaaer jeg, findes i vores, findes overalt, hvor man gi&#x00F8;r den apostoliske <hi rend="schwab">Troes-Bekiendelse</hi> til det udelukkende Vilkaar for Indlemmelse i <seg type="com" n="com64">Samfundet</seg>, og till&#x00E6;gger Naade-Midlerne: <hi rend="schwab">Daaben</hi> og <hi rend="schwab">Nadveren,</hi> en til Troes-Bekiendelsen svarende, altsaa <hi rend="schwab">saliggi&#x00F8;rende Kraft.</hi> Dette paastaaer jeg ikke blot som Theolog, ikke blot som kirkelig Bogl&#x00E6;rd, men fornemmelig som troende Medlem af den store almindelig-christelige Kirke, som ved den apostoliske Troes-Bekiendelse og <seg type="com" n="com501">Naade-Midlerne</seg> ei blot adskiller sig fra J&#x00F8;der, Tyrker og Hedninger, men fornemmelig sikkrer sine troende Medlemmer <hi rend="schwab">Synds-Forladelse</hi> og <hi rend="schwab">Salighed</hi> i <persName key="pe45">Jesu Christi</persName> Navn, og denne Kirkens Paastand paaligger det <pb type="text" facs="1825_413A_fax039.jpg" ed="A" n="25" />Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausen</persName>
</hi> og enhver <hi rend="schwab">saadan</hi> Protestant <hi rend="schwab">historisk</hi> at <hi rend="schwab">giendrive,</hi> naar han vil <seg type="com" n="com67">aftr&#x00E6;tte</seg> vor Kirke Navn af den eneste sande, almindelig-<hi rend="schwab">christelige.</hi>
</p>
            
            <p rend="firstIndent">Her hjelper ingen Udflugter, ingen fors&#x00E6;tlig Forbigaaelse af Historien, ingen luftig Henflyttelse til Christendommens F&#x00F8;dsel; thi der er un&#x00E6;gtelig <hi rend="schwab">f&#x00F8;dt</hi> en <hi rend="schwab">Christendom paa Jorden,</hi> siden der ikke blot ligger en saadan bag os i Historien, men staaer en saadan lyslevende for os, hvor vi h&#x00F8;re Troen paa <persName key="pe45">Jesum Christum</persName> bekiendes, og <seg type="com" n="com502">Naademidlerne</seg> tildeles i Hans Navn, saa <hi rend="schwab">den Christelige Kirke</hi> er en <hi rend="schwab">Kiends-Gierning,</hi> der ikke lader sig <seg type="com" n="com227">henveire</seg> af luftige Dr&#x00F8;mme, ei lader sig kuldkaste med en l&#x00F8;s Tale, som kun er et Munds-Veir! Alle kirkelig<!--e?--> Bogl&#x00E6;rde veed, det var mig en let Sag at fremf&#x00F8;re Vidnesbyrd i <seg type="com" n="com68">Snesetal</seg> om, at vor Troes-Bekiendelse virkelig er den, der har ligget den Christelige<!-- i mangler prik --> Kirke paa Tunge, fra det f&#x00F8;rste &#x00D8;ieblik den oplod sin Mund, til h&#x00F8;ir&#x00F8;stet at forsvare sin aandelige Rigdom mod aabenbare Fiender og mod falske Venner; men en Kirke, der byder alle sine Medlemmer heller d&#x00F8;e end svigte dens Bekiendelse, en saadan Kirke maa dog vel gi&#x00E6;lde for <hi rend="schwab">&#x00E6;rlig</hi> med sin Bekiendelse, til det klart bevises, den <pb type="edition" n="417" ed="US" />er falsk, en saadan Kirke skal aldrig f&#x00F8;re Vidner paa sin &#x00C6;rlighed, men kun i N&#x00F8;dsfald mod de Opspind, hvormed man vil gi&#x00F8;re dens &#x00C6;rlighed mist&#x00E6;nkt.</p>
            
            <p rend="firstIndent">Saaledes m&#x00F8;de vi da Prof. <hi rend="schwab">
               <persName key="pe111">Clausen</persName>,</hi> og alle dem,<!-- ligner punktum i ekspl 1 og 2, men er komma i 3--> der vil udgive deres egne Dr&#x00F8;mme for den christelige Aabenbaring, deres egne Hjerne-Spind for Christendom, med den urokkelige Kiends-Gierning, <pb type="edition" n="337" ed="VU" />at <pb type="text" facs="1825_413A_fax040.jpg" ed="A" n="26" />der har v&#x00E6;ret og er en Christenhed paa Jorden, kiendelig fra alt Andet paa sin magel&#x00F8;se <hi rend="schwab">Troes-Bekiendelse,</hi> hvormed den <rs type="bible" key="ApG 2,4.11" rend="reference">paa alle sine Tungemaal</rs>, under alle sine forunderlige Skikkelser, har forkyndt og forkynder Troen paa <hi rend="schwab">
                  <persName key="pe45">Jesum Christum</persName>,</hi> den Korsf&#x00E6;stede, igien Opstandne, som den sikkre, den eneste Saligheds-Vei<!-- bindestregen er utydelig, men den er der --> for Syndere, som en Vei, der, giennem <hi rend="schwab">Daaben</hi> og <hi rend="schwab">Nadveren,</hi> f&#x00F8;rer til Guds Rige og de Levendes Land. Om det er sandt, om denne dunkle, hemmelige Vei virkelig f&#x00F8;rer til <seg type="com" n="com69">Samfund</seg> med den Gud, som er et Lys uden alt M&#x00F8;rke, og som ene haver den sande Ud&#x00F8;delighed, det evige Liv, derom kan man tvivle, og det kan man, uden beviislig Selv-Modsigelse, n&#x00E6;gte; men at denne Vei er udelukkende de <hi rend="schwab">Christnes,</hi> og at <hi rend="schwab">Troes-Bekiendelsen,</hi> der danner den snevre Kirke-D&#x00F8;r, er den uforanderlige, <hi rend="schwab">vi troe urokkelige,</hi> Grundvold baade for <hi rend="schwab">Troen</hi> og for <hi rend="schwab">L&#x00E6;rdommen</hi> i den <hi rend="schwab">Christelige Kirke,</hi> <!-- mystisk med de store D'er her og i det f&#x00F8;lgende -->Det er en <hi rend="schwab">soleklar Sandhed,</hi> man kun kan tvivle om, naar man ei <hi rend="schwab">vil</hi> troe sine egne &#x00D8;ine, kun som en fortvivlet L&#x00F8;gner modsige! Man bet&#x00E6;nke dog engang, <hi rend="schwab">hvormed</hi> man vil bestride den Grund-S&#x00E6;tning, at <seg type="com" n="com503">Naade-Midlerne</seg>, med den dertil svarende Troes-Bekiendelse, som er <hi rend="schwab">det Eneste, alle Christne, i alle Stillinger, i alle Menigheder,</hi> til <hi rend="schwab">alle Tider</hi> have havt tilf&#x00E6;lles, det, der baade har gjort Kirken <hi rend="schwab">kiendelig</hi> for <hi rend="schwab">Venner og Fiender,</hi> og <hi rend="schwab">forbundet</hi> Menigheden, Det der altsaa un&#x00E6;gtelig var baade Kiende-M&#x00E6;rker og <hi rend="schwab">Samfunds-Baandet,</hi> at Det er <hi rend="schwab">Grund-Volden,</hi> der hidtil har svaret til <rs type="bible" key="Matt 16,18" rend="reference" n="bible1" subtype="bibleStart"/>den <seg type="com" n="com72">Priis</seg>, Herren <pb type="text" facs="1825_413A_fax041.jpg" ed="A" n="27" />lagde paa <hi rend="schwab">Klippen</hi>, som, til Trods for Helvedes Porte og D&#x00F8;dens Magt, skulde b&#x00E6;re Hans Kirke<rs type="bible" key="Matt 16,18" rend="reference" n="bible1" subtype="bibleEnd"/> <rs type="bible" key="Matt 28,20" rend="quote">alle Dage til Verdens Ende</rs>! <hi rend="schwab">Hvormed</hi> vil man bestride denne Grund-S&#x00E6;tning, hvorved vi kun i Tankerne s&#x00E6;tte Kirken paa den Grund, hvorpaa den beviislig har staaet, og <hi rend="schwab">un&#x00E6;gtelig staaer,</hi> saa l&#x00E6;nge et eneste Menneske, <hi rend="schwab">som jeg her,</hi> frivillig tilegner sig Bekiendelsen, og erkl&#x00E6;rer sig ved <seg type="com" n="com504">Naade-Midlerne</seg> forbundet med alle de sande Troende, som have v&#x00E6;ret, som ere, og som skal f&#x00F8;des, gienf&#x00F8;des i <rs type="bible" key="Ef 4,4-5" rend="reference">den samme Tro, af den samme Aand, ved den samme Daab, til det samme Haab</rs>! Med <hi rend="schwab">Fornuften</hi> vil man dog vel ikke bestride <hi rend="schwab">en Kiends-Gier<pb type="edition" n="418" ed="US" />ning,</hi> som selv den guddommelige, alvidende og alm&#x00E6;gtige, Fornuft kun kan forklare, aldrig kuldkaste, og ei, uden Selv-Modsigelse, bestride! Med det <hi rend="schwab">Ny Testamente</hi> vil man dog vel ikke heller bestride, hvad <hi rend="schwab">Det</hi> i alle Maader <hi rend="schwab">foruds&#x00E6;tter,</hi> baade <pb type="edition" n="338" ed="VU" />hviler og bygger paa, da det un&#x00E6;gtelig blot er den Christelige Kirkes Vidnesbyrd, som gi&#x00F8;r den Bog til Kirkens Lys, og da <hi rend="schwab">Skriften</hi> udtrykkelig er stilet til den allerede troende og d&#x00F8;bte Menighed, og vil ikke l&#x00E6;re den noget Nyt, men kun bestyrke og stadf&#x00E6;ste den i sin christelige Tro, der, som bekiendt, foruds&#x00E6;ttes!</p>
            
            <p rend="firstIndent">Sandelig, det er paa den h&#x00F8;ie Tid, at vi alle, saamange som <seg type="com" n="com73">end</seg> <rs type="bible" key="Joh 4,23-24" rend="reference">i Aand og i Sandhed</rs> vil v&#x00E6;re <hi rend="schwab">Christne,</hi> forene os om ene <rs type="bible" key="Matt 16,18" rend="reference">at bygge paa den Klippe</rs>, der giennem Tidens L&#x00F8;b har trodset de flyvende Storme og brusende B&#x00F8;lger, indskr&#x00E6;nke os, som Troes-Samfund: <hi rend="schwab">som Kirke,</hi> til Krybben i Bethlehem, <pb type="text" facs="1825_413A_fax042.jpg" ed="A" n="28" />som Historien l&#x00E6;rer, lader sig seierrig forsvare mod al Verdens og Helvedes Magt, at vi, saa at sige, tr&#x00E6;kke os tilbage til <hi rend="schwab">Choret,</hi> r&#x00E6;kke hinanden, og alle de i Herren hensovne Christne, Haand over <hi rend="schwab">Daaben,</hi> og Mund for Alteret, <rs type="bible" key="1 Kor 10,17" rend="reference">i det ene Br&#x00F8;d</rs> og den ene Kalk, lade, som Br&#x00F8;dre, al Kiv om det Tvivlsomme fare, og, ere vi st&#x00E6;rke, da ei misbruge vor Magt til at bebyrde de Afm&#x00E6;gtige, men til at b&#x00E6;re deres Skr&#x00F8;beligheder! Ja, <hi rend="schwab">Christne!</hi> hvor I bygge, det er Tid, at vi igien forenes om <hi rend="schwab">det Christelige,</hi> som <hi rend="schwab">L&#x00E6;g</hi> og <hi rend="schwab">L&#x00E6;rd,</hi> og som de i Tanke-Gang forskielligste <hi rend="schwab">christelige</hi> L&#x00E6;rere, som en <hi rend="schwab">
<persName key="pe1151">Justinus Martyr</persName>
</hi> og <hi rend="schwab">
<persName key="pe336">Iren&#x00E6;us</persName>, <persName key="pe17">Ansgar</persName>
</hi> og <hi rend="schwab">
<persName key="pe42">Luther</persName>, <persName key="pe874">Reinhard</persName>
</hi> og <hi rend="schwab">
<persName key="pe39">Balle</persName>
</hi> havde tilf&#x00E6;lles, og som da un&#x00E6;gtelig er det <hi rend="schwab">Grund-Christelige,</hi> forene os derom, taale hos hverandre al dermed forenelig theologisk Forskiellighed, men vige da ei heller et Haarsbred enten for aabenbare Fiender eller falske Venner, skille os h&#x00F8;itidelig fra dem, som, ved at vrage Kirkens oprindelige Bekiendelse og guddommelige <seg type="com" n="com505">Naade-Midler</seg>, selv have skildt sig fra os, og som kun vil beholde det <hi rend="schwab">Christne</hi> Navn, for under Venskabs Maske at forf&#x00F8;re Menigheden, og for at tilsnige sig Glandsen af det Kirkens store Vidnesbyrd, de ei vil troe! <seg type="com" n="com202">
<hi rend="schwab">Saa</hi>
</seg> gjorde, som Historien un&#x00E6;gtelig vidner, de &#x00E6;ldste Christne, saal&#x00E6;nge Forf&#x00F8;lgelsen rasede, og vi beh&#x00F8;ve kun at s&#x00E6;tte os i deres Sted, hvortil vi ei fattes Paamindelse, for at indsee, det b&#x00F8;r den Christelige Kirke til alle Tider gi&#x00F8;re; thi det er ei Guld, hvad ei kan gaae igjennem Ilden, ingen Menighed kan kiende, samle og bekiende Alt i Skriften, og <pb type="text" facs="1825_413A_fax043.jpg" ed="A" n="29" />Ingen af os kan d&#x00F8;e i <hi rend="schwab">
<persName key="pe45">Jesu Christi</persName>
</hi> Navn paa vor egen Skrift-Fortolkning, eller paa noget Menneskes Ord, <pb type="edition" n="419" ed="US" />der ei haver Guds &#x00F8;iensynlige Vidnesbyrd. Dette guddommelige Vidnesbyrd havde den oprindelige Bekiendelse for Kirke-F&#x00E6;drene, saasandt som de ikke vidnede falskelig, der beseiglede Vidnesbyrdet <pb type="edition" n="339" ed="VU" />med deres Blod; dette guddommelige Vidnesbyrd har Bekiendelsen for os i de apostoliske Skrifter og i Kirkens hele underfulde Historie, men ingen Fortolknings-Regel, <seg type="com" n="com74">uden</seg> den, at Skriften skal forstaaes efter Troes-Bekiendelsen, kan ikke forstaaes <seg type="com" n="com74">uden</seg> af Troende, med den Hellig-Aand, ingen Fortolknings-Regel <seg type="com" n="com74">uden</seg> denne, har den apostoliske Kirkes og Historiens guddommelige og menneskelige Vidnesbyrd. Hertil maa <hi rend="schwab">Kirken</hi> holde sig, og lade <seg type="com" n="com77">
<hi rend="schwab">Skolen</hi>
</seg> i &#x00D8;vrigt v&#x00E6;re fri, lade sine Theologer og Skriftkloge overl&#x00E6;gge, og, vil de endelig, da kives med hinanden, naar de kun indr&#x00F8;mme, at den hellige Skrift er oplysende og opbyggelig for <hi rend="schwab">alle Christne,</hi> efter Troens og Viisdommens Maal, som Herren giver, og naar de kun ikke pr&#x00F8;ve paa at s&#x00E6;tte Splid mellem Skriften og Kirkens <hi rend="schwab">Grund-Bekiendelse,</hi> hvorved de naturligviis udelukke sig selv af Kirken, og af <seg type="com" n="com314">Kirke-Skolen</seg>. See, saaledes hylde vi al den aandelige Universalisme, al den videnskabelige Frihed, en <hi rend="schwab">Kirke,</hi> som et <hi rend="schwab">Troes-Samfund,</hi> kan taale i sig, uden, ved aabenbar Selv-Modsigelse, at erkl&#x00E6;re sig for et i Sandhed oph&#x00E6;vet, et vitterlig falsk og l&#x00F8;gnagtigt Samfund! De L&#x00E6;rde og <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="C">L&#x00E6;ge</lem>
<rdg wit="A">L&#x00E6;g</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> nu, som ei vil finde sig i denne n&#x00F8;dvendige Indskr&#x00E6;nkning, altsaa paa ingen Maade <pb type="text" facs="1825_413A_fax044.jpg" ed="A" n="30" />vil <hi rend="schwab">v&#x00E6;re Christne,</hi> de maae ogsaa afl&#x00E6;gge det <hi rend="schwab">christne Navn</hi>, hvorimod vi tilstaae dem ethvert andet, selv det mest <seg type="com" n="com78">glimrende</seg>, de vil give sig. Vil de hedde <hi rend="schwab">Protestanter,</hi> velan! det maae de, og vi afstaae dem enhver Fordring paa et Navn, der un&#x00E6;gtelig passer sig bedst for dem, der ei vil have andet Bestemt tilf&#x00E6;lles end <hi rend="schwab">Protesten</hi> mod den Christelige Kirke, og mod ethvert <hi rend="schwab">Troes-Samfund,</hi> der vil bekiende sin Tro og vedstaae Bekiendelsen. Vil de hedde <hi rend="schwab">Rationalister,</hi> velan! vi kan <seg type="com" n="com79">vist nok</seg> ikke fraskrive os <hi rend="schwab">Fornuften,</hi> enten som den er i Gud, eller som den billedlig er i os, men vi have Intet at <seg type="com" n="com80">bramme</seg> af, og overlade derfor gierne vore Modstandere det pralende Navn, ligesom Kirke-F&#x00E6;drene, uden at forpligte sig til Dumhed, overlod deres Modstandere Navn af <hi rend="schwab">
<seg type="com" n="com81">Gnostiker</seg>!</hi> Vil de endelig, af ubegribelig Ydmyghed, hedde <hi rend="schwab">Lutheraner,</hi> da vil vi i Kirken heller ikke derom kives med dem; thi vi er ikke d&#x00F8;bte i <hi rend="schwab">
<persName key="pe42">Luthers</persName>
</hi> Navn, og vore F&#x00E6;dre l&#x00E6;rde os ikke, at <persName key="pe42">Luther</persName>, men at <hi rend="schwab">
<persName key="pe45">Christus</persName>
</hi> er korsf&#x00E6;stet for os; men <seg type="com" n="com82">i Skolen</seg> maae vi forsvare denne vor Fader i <persName key="pe45">Christo</persName>, og bevise, at alle de Protestanter mod den historisk-christelige Kirke, som <pb type="edition" n="420" ed="US" />beraabe sig paa hans Medhold, enten rave i et grueligt historisk M&#x00F8;rke, eller omgaaes med Falskhed, og van&#x00E6;re i begge Tilf&#x00E6;lde <pb type="edition" n="340" ed="VU" />den Herliges velsignede Ihukommelse, misbruge i begge Tilf&#x00E6;lde hans med al Ret i Christenheden ber&#x00F8;mte Navn til at besmykke, hvad han af Hiertens Grund afskyede.</p>
            
            
            <p rend="firstIndent">Det er nemlig <seg type="com" n="com83">vist</seg>, at hvad end Reformatorerne, og <hi rend="schwab">
<persName key="pe42">Morten Luther</persName>,</hi> deres store Hoved-Mand, i deres <pb type="text" facs="1825_413A_fax045.jpg" ed="A" n="31" />Strid med <seg type="com" n="com315">Pavedommet</seg> kan, som <hi rend="schwab">Theologer,</hi> have paastaaet om Skriften som Troes-Regel, saa forudsatte de dog, som Pr&#x00E6;ster: L&#x00E6;rere i Kirken, bestandig baade Kirken og Troen, og vare enige om, at Skriften ei kunde rettelig forstaaes <seg type="com" n="com84">uden</seg> ved den <hi rend="schwab">Hellig-Aands</hi> Bistand, altsaa af troende Christne, der dog umuelig kunde udlede Troen af Skriften, <hi rend="schwab">f&#x00F8;r de forstod den.</hi> Det er ligeledes <seg type="com" n="com85">vist</seg>, at <hi rend="schwab">vor Menighed,</hi> i <rs type="title" key="title2386">den Augsburgske Bekiendelse</rs>, som <hi rend="schwab">
<persName key="pe42">Luther</persName>
</hi> og <hi rend="schwab">
<persName key="pe526">Melanchton</persName>
</hi> dog vel ikke har protesteret imod, bandt sine L&#x00E6;rere til den apostoliske Troes-Bekiendelse, (Art. III.) og til den eneste sande, historisk-christelige, uforanderlige, catholske Kirke. (Art. VII og XXI.) Det er endelig <seg type="com" n="com85">vist</seg>, at Ingen kunde st&#x00E6;rkere end <hi rend="schwab">
<persName key="pe42">Morten Luther</persName>
</hi> oph&#x00F8;ie den christelige Kirkes enfoldige Barne-Tro over al Skole-Viisdom, og at han ei klarere kunde vise sin Fortr&#x00F8;stning til Kirkens urokkelige Grundvold, end ved uopl&#x00F8;selig at knytte den apostoliske Troes-Bekiendelse til <hi rend="schwab">Daaben,</hi> og l&#x00E6;gge den, i <rs type="title" key="title2388">sin lille <hi rend="schwab">Catechismus,</hi>
</rs> til Grund for Barne-Troen og B&#x00F8;rne-L&#x00E6;rdommen, overalt hvor man vilde enes med ham. Det lod derfor ki&#x00F8;nnest, om Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausen</persName>,</hi> og alle saadanne Protestanter mod Kirke-Grunden, vilde lade vor timelige <rs type="bible" key="Hebr 5,10" rend="quote1787">Ypperste-Pr&#x00E6;st efter
<persName key="pe1152">Melchisedeks</persName> Orden</rs><!-- tjek ordlyd fra Biblia -->, som Herren selv gjorde til <hi rend="schwab">Pave</hi> efter hans D&#x00F8;d, fordi han i levende Live paa ingen Maade vilde v&#x00E6;re det, om de vilde lade ham hvile med Fred i <seg type="com" n="com87">den aabne Begravelse</seg> lige for Alteret, <seg type="com" n="com88">som</seg> Ingen med Ret kan gi&#x00F8;re denne sande Apostel-Efterf&#x00F8;lger stridig; men vil de endelig opmane <pb type="text" facs="1825_413A_fax046.jpg" ed="A" n="32" />hans Skygge til at bevidne, hvad hans Liv paa det kraftigste forn&#x00E6;gtede, da maa den christelige Kirke, der ei er bygt paa hans Ord, lade det skee, og kun opmuntre sine Bogl&#x00E6;rde til i Ki&#x00E6;rlighed at &#x00E6;re den <hi rend="schwab">evangeliske <persName key="pe730">Moses</persName>
</hi> med en Helte-Kamp om hans Legeme!</p>
            
            <p rend="firstIndent">Vi maae n&#x00F8;dvendig indr&#x00F8;mme, at alle Reformatorerne <hi rend="schwab">saae</hi> feil ad den Christelige Kirkes oprindelige Skikkelse, og lagde <seg type="com" n="com231">vitterlig</seg> eller <seg type="com" n="com232">uvitterlig</seg> Grunden til det ny <hi rend="schwab">exegetiske <seg type="com" n="com316">Pavedom</seg>,</hi> under hvilket nu hele den christne Menighed sukker, og som alle christelige Bogl&#x00E6;rde maae forene sig om i Bund og <pb type="edition" n="421" ed="US" />Grund at &#x00F8;del&#x00E6;gge, da det nu er kommet saa vidt, at selv den yngste Professor paa vor <seg type="com" n="com89">H&#x00F8;iskole</seg> <pb type="edition" n="341" ed="VU" />vil, som <hi rend="romanType">
<seg type="com" n="com90">summus Theologus</seg>,</hi> v&#x00E6;re Menighedens exegetiske Pave, paa hvis Bud den historisk-christelige Kirke skal nedrives, og en ny bygges af lutter theologisk <seg type="com" n="com91">Maculatur</seg>: af de mod hinanden protesterende <seg type="com" n="com404">exegetiske Collegie-Hefter</seg>, i hvilket sig selv oph&#x00E6;vende Luft-Castel den Christne Menighed skal bekiende, at den <hi rend="schwab">troer eens,</hi> men <hi rend="schwab">veed ikke hvad!</hi> Men, naar vi, Sandheden til &#x00C6;re, have indr&#x00F8;mmet en Feiltagelse, der ved Udgangen af Paved&#x00F8;mmets M&#x00F8;rke, af det aandelige <placeName key="fak417">&#x00C6;gypten</placeName>, var saare undskyldelig, da skille vi, ved Historiens Lys, som kun M&#x00F8;rkets B&#x00F8;rn foragte, <hi rend="schwab">
<persName key="pe42">Morten Luther</persName>
</hi> fra dem, der ei vilde enes med ham, og paastaae, at hos ham og dem, der trolig fulgde ham, var Feiltagelsen i Grunden ubetydelig, og l&#x00F8;ber ud paa en blot Formalitet; thi naar vor Menighed byggede paa den evangeliske Historie, og paa den Troes-Bekiendelse <pb type="text" facs="1825_413A_fax047.jpg" ed="A" n="33" />Apostlerne selv, som Medlemmer af Menigheden, afl&#x00E6;gge i deres Skrifter, da byggede de un&#x00E6;gtelig paa den apostoliske Troes-Bekiendelse, og fortolkede Skriftens Ord til L&#x00E6;rdom rettelig efter den, og Feilen laae blot deri, at det Ny Testamentes <hi rend="schwab">&#x00C6;gthed</hi> ei beviser sig selv, men bevises kun ved Kirkens aabenbare Vidnesbyrd, som derfor er den eneste ret forsvarlige Grundvold. Det var imidlertid ikke let at skielne saa fint i Dagningen, og i en Tid, da man paa de l&#x00F8;seste Rygter havde antaget Alt for Apostolisk hvad der udgav sig derfor, faldt det ikke lettelig en troende Christen ind, at man med mindste Bifald kunde bestride &#x00C6;gtheden af de apostoliske Skrifter, der hvilede paa saa klare og aldeles trov&#x00E6;rdige historiske Vidnesbyrd. Her see vi altsaa Forskiellen mellem den <hi rend="schwab">Lutherske</hi> og den <hi rend="schwab">Clausenske</hi> Tale om Skriften, som eneste Kundskabs-Kilde og Troes-Regel: <persName key="pe42">Luther</persName> forudsatte, at det Ny Testament var &#x00E6;gte, Texten sikker, og de Ord, der tilskrives <hi rend="schwab">S&#x00F8;nnen</hi> og <hi rend="schwab">den Hellig Aand,</hi> et virkeligt, med sig selv enigt <hi rend="schwab">Guds Ord,</hi> og fandt da i det Historiske en sikker Regel til at fortolke det Dogmatiske efter; <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausen</persName>
</hi> derimod paastaaer at Bogens &#x00C6;gthed er tvivlsom, og Texten usikker, den evangeliske Historie aldeles upaalidelig, <persName key="pe343">Pauli</persName> Apostel-Kald ugyldigt, alle Apostlernes Vidnesbyrd om at det var <hi rend="schwab">Guds</hi> og <hi rend="schwab">
<persName key="pe45">Jesu</persName> Ord,</hi> de talede, falske eller u&#x00E6;gte, og han finder altsaa intet Guds Ord i det Ny Testamente, og ingen Fortolknings-Regel til hvad han finder. Forskiellen er da un&#x00E6;gtelig, at <hi rend="schwab">
<persName key="pe42">Luther</persName>
</hi> grund&#x00E6;rlig underkastede sig Skrif<pb type="text" facs="1825_413A_fax048.jpg" ed="A" n="34" />tens Aand og Ord, og at <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausen</persName>,</hi> mildest talt, driver det letsindigste og uforsvarligste <pb type="edition" n="422" ed="US" />Spil med Skriften, som en intetsigende Kundskabs-Kilde, og <pb type="edition" n="342" ed="VU" />en aldeles ugyldig og ubestemt Troes-Regel; og hermed haaber jeg at have sat saa kiendelig Skiel mellem <hi rend="schwab">
<persName key="pe42">Luthers</persName>
</hi> og <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausens</persName>
</hi> Bibel-Tro og Skrift-Fortolkning, at ikke selv den yngste Student<!-- e har forskudt sig i satsen i alle ekspl. --> skal kunne forvexle to Ting, der ere langt uforeneligere end Ild og Vand.</p>
            
            <p rend="firstIndent">Er det nu <seg type="com" n="com92">vist</seg>, at Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausens</persName>
</hi> protestantiske Kirke er det Modsatte af den <hi rend="schwab">Christelige,</hi> hans protestantiske Bibel-Tro og Skrift-Fortolkning en selvmodsigende Carricatur af den <hi rend="schwab">Lutherske,</hi> da er det vel n&#x00E6;sten overfl&#x00F8;digt at dr&#x00F8;fte Prof.'s Paastand om Kirkens Forhold til Staten; thi at et aldeles luftigt og et aldeles jordisk Institut i Grunden slet ikke ber&#x00F8;re hinanden, f&#x00F8;lger af sig selv, og at ingen <!--<seg type="com" n="com212">-->borgerlig &#x00D8;vrighed, om den ogsaa vilde, kunde med mindste Ret give Prof. Lov til at sandseliggi&#x00F8;re sit Hjerne-Spind i den Christelige Kirke, han protesterer imod, og i den lutherske Kirke-Forfatning, han bestrider, det er ligesaa indlysende.</p>
            
            <p rend="firstIndent">Da Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausen</persName>
            </hi> imidlertid vover et ligefremt Angreb paa alle &#x00E6;rlige Danske Pr&#x00E6;ster, og paa den kirkelige Lovgivning, vi underkaste os, skylder jeg mine christelige <rs type="bible" key="Luk 1,2" rend="reference">Med-Tjenere i Ordet</rs><!-- duer opm&#x00E6;rkningen her? -->, fordum og nu, saavelsom Danmarks christne &#x00D8;vrighed, at tage alvorlig til Gienm&#x00E6;le, hvad jeg ikke <seg type="com" n="com204">vilde gjort</seg>, <seg type="com" n="com93">naar</seg> Prof. ei havde drevet Sagen til det yderste: erkl&#x00E6;ret Pr&#x00E6;ste-Eden for <hi rend="schwab">ugyldig</hi> og vor &#x00C6;rlighed for latterlig; men det gaaer for vidt, og Prof. maa tilskri<pb type="text" facs="1825_413A_fax049.jpg" ed="A" n="35" />ve sig selv de ubehagelige F&#x00F8;lger, en saadan Strid muelig kan have.</p>   
            
            <p rend="firstIndent">Den egentlig bindende <seg type="com" n="com506">Auctoritet</seg>, siger Prof. (S. 335) have <seg type="com" n="com94">de symboliske B&#x00F8;ger</seg> erholdt ved den Eedsafl&#x00E6;ggelse, hvorved de protestantiske Geistlige ved deres Embeds Tiltr&#x00E6;delse forpligtes til at l&#x00E6;re overensstemmende med dem. Han indr&#x00F8;mmer fremdeles en vis N&#x00F8;dvendighed deraf, i Mods&#x00E6;tning til den catholske Kirke, hvor, siger han, <hi rend="schwab">Proselytaanden</hi> ikke udd&#x00F8;er, og <hi rend="schwab">Jesuiternes Moral</hi> helliger ethvert Redskab for denne Aand, men, tilf&#x00F8;ier han, Vanskeligheden bestaaer her i at tr&#x00E6;ffe det rigtige Spor, thi enhver Forpligtelse, som binder til <hi rend="schwab">Bogstavet</hi> i <seg type="com" n="com94">de symbolske B&#x00F8;ger</seg>, staaer i fuldkommen Modsigelse med Aanden, som gaaer igiennem dem, og hvorsomhelst man henviser til <seg type="com" n="com94">Symbolerne</seg>, som constitutive Regler for Tro eller L&#x00E6;re, der arbeider man imod Protestantismen, som man troer at bef&#x00E6;ste, der fremmer man Catholicismens Aand, medens man troer at holde den ude.</p>
            
            <p rend="firstIndent">Jeg vil her f&#x00F8;rst gi&#x00F8;re opm&#x00E6;rksom paa, at Prof. har meget <pb type="edition" n="423" ed="US" />Ret i, at man ved enhver L&#x00E6;re-Forskrift arbeider mod <hi rend="schwab">den</hi> Protestantisme, <pb type="edition" n="343" ed="VU" />der, som Prof.'s, bestaaer i at protestere mod <hi rend="schwab">al Bestemthed</hi> i<!-- iet er m&#x00E5;ske ogs&#x00E5; schwab. --> Tro og L&#x00E6;re; men Sagen er, at mod denne Protestantisme ere ogsaa alle L&#x00E6;re-Forskrifter stilede, da de netop grebes som en N&#x00F8;dhjelp mod den exegetiske T&#x00F8;ilel&#x00F8;shed, der <seg type="com" n="com97">alt</seg> i Reformations-Tiden truede med den <rs type="bible" key="Dan 11,31 og Matt 24,15" rend="quote">&#x00D8;del&#x00E6;ggelsens Vederstyggelighed</rs>, vi have oplevet.</p>
<!-- evt. flere bib: Dan 11, 31 som den vigtigste, men ogs&#x00E5; 9,27 og 12,11 -->
            
            <p rend="firstIndent">
<pb type="text" facs="1825_413A_fax050.jpg" ed="A" n="36" />Dern&#x00E6;st <seg type="com" n="com510">gad jeg vidst</seg>, hvilken Bom der i <hi rend="schwab">Bogstaver</hi> skulde s&#x00E6;ttes for nogensomhelst Mening, naar <hi rend="schwab">Bogstaverne</hi> ikke skulde komme i Betragtning, eller hvorledes man dog skal finde den Aand, der gaaer igiennem <hi rend="schwab">Bogstaver</hi>, uden ved at holde sig til dem, og om det ikke netop er den <hi rend="schwab">Jesuitiske Moral</hi> ei at bryde sig om Bogstaverne i en Forpligtelse, men l&#x00E6;gge en egen Mening, som Aand deri?</p>
            
            <p rend="firstIndent">Endelig maa jeg sp&#x00F8;rge, om det ikke dog er lidt ufornuftig t&#x00E6;nkt af vore <seg type="com" n="com99">Exegeter</seg>, at <hi rend="schwab">deres</hi> Bogstaver skal gi&#x00F8;re alle muelige Bogstaver til slet ingen Ting, og om det ikke derimod er aldeles fornuftigt, f&#x00F8;rst og fremmest at anvende Regelen paa <hi rend="schwab">deres Bogstaver,</hi> da det er soleklart, at <hi rend="schwab">deres</hi> Bogstaver, der ansee alle Bogstaver for ingen Ting, er de ubetydeligste Bogstaver, man kan t&#x00E6;nke sig!</p>
            
            <p rend="firstIndent">Efterat nu Prof. (S. 336) har anf&#x00F8;rt Noget af den danske Pr&#x00E6;steeed paa Latin, der paa Dansk lyder saa: &#x201C;jeg lover: af alle Kr&#x00E6;fter <hi rend="schwab">&#x00E6;rlig</hi> (<hi rend="romanType">fideliter</hi>) at indpr&#x00E6;nte mine Tilh&#x00F8;rere den himmelske L&#x00E6;rdom, indeholdt i de Prophetiske og Apostoliske <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="B">Skrifter</lem>
<rdg wit="A">Srifter</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> og i de danske Menigheders <seg type="com" n="com100">symboliske B&#x00F8;ger</seg>&#x201D;, paastaaer han, at her er Intet bestemt enten om Forholdet mellem <seg type="com" n="com233">Symbolerne</seg> og Skriften, eller om Forpligtelsens Natur og dens Udstr&#x00E6;kning, og da det maa antages, at denne Ubestemthed er fors&#x00E6;tlig og velbet&#x00E6;nkt, for ikke at paal&#x00E6;gge Samvittigheden &#x00E6;ngstende Baand, maa enhver protestantisk Geistlig <hi rend="schwab">uden Bet&#x00E6;nkelighed</hi> kunne indgaae den angivne Forpligtelse. Med mere F&#x00F8;ie kan man derimod indvende, at den
               <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="GV">udsiger <pb type="text" facs="1825_413A_fax051.jpg" ed="A" n="37" />for</lem>
<rdg wit="A">udsigerfor</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Lidet, og derved bliver utilstr&#x00E6;kkelig; thi da <hi rend="schwab">Meningen ikke</hi> kan v&#x00E6;re den, at Alt, hvad der findes i <seg type="com" n="com233">de symbolske B&#x00F8;ger</seg>, skal antages for den rene himmelske L&#x00E6;re, men alene denne, at denne L&#x00E6;re ikke er forfeilet eller forvansket deri, uden at der dog tilf&#x00F8;ies noget Vink om de Punkter, hvor <seg type="com" n="com233">Symbolerne</seg> fortrinligt skulle <seg type="com" n="com104">beagtes</seg>, eller om Maaden, hvorpaa, og Principet, hvorefter de skulle benyttes, for at udfinde den rene L&#x00E6;re, saa mangler det paa en n&#x00F8;iagtigere Betegnelse af Protestantismens og <seg type="com" n="com105">Symbolernes</seg> Aand og Tendents, og Formularens Indhold er <pb type="edition" n="424" ed="US" />alene en <hi rend="schwab">tautologisk</hi> og <hi rend="schwab">vag</hi> Forpligtelse til at foredrage den <pb type="edition" n="344" ed="VU" />guddommelige L&#x00E6;re i sin Reenhed. Derimod synes Eden at ville blive betydningsfuld og hensigtsm&#x00E6;ssig, naar den Geistlige derved aflagde den <hi rend="schwab">Troes-Bekiendelse:</hi> at den hellige Skrift er den ene guddommelige Troesnorm, at dette Protestantismens Princip er det ene sande kirkelige Princip, og at den protestantiske Kirke er dette Princip <hi rend="schwab">tro, naar</hi> den forkaster S&#x00E6;tningen om Retf&#x00E6;rdiggi&#x00F8;relsen ved Gierningers udvortes <seg type="com" n="com106">Legalitet</seg>, og L&#x00E6;ren om syv Sacramenter, samt forpligtede sig til at l&#x00E6;re efter <hi rend="schwab">denne Tro.</hi> Ved at affordre de tiltr&#x00E6;dende Geistlige en saadan Bekiendelse og Forpligtelse, som paa eengang antyder baade det Faststaaende og det <hi rend="schwab">Bev&#x00E6;gelige i</hi> Protestantismens V&#x00E6;sen, vilde Kirken betrygge sig &#x2013; forsaavidt en saadan Betryggelse er mulig &#x2013; imod Catholicismens Princip, saavelsom imod dens Former; <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="B">i det</lem>
<rdg wit="A">ti det</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> den peger hen til de characteristiske <hi rend="schwab">Hoveds&#x00E6;tninger,</hi> som ere saa n&#x00F8;dvendige Resultater af det <pb type="text" facs="1825_413A_fax052.jpg" ed="A" n="38" />
<hi rend="schwab">protestantiske</hi> Fortolknings-Princip, at de kunne ansees som <hi rend="schwab">christelige Axiomer, holder</hi> den <hi rend="schwab">dem borte fra L&#x00E6;reembedet,</hi> som antage en Troeskilde ved Siden af Skriften; og idet den udtrykkelig henviser til Skriften som eneste guddommelig Regel, forpligter den sine Geistlige til at skride frem i fri selvst&#x00E6;ndig Anvendelse af dette Princip, i Pr&#x00F8;ven og Gransken i de hellige B&#x00F8;ger.</p>
            
            <p rend="firstIndent">Hvor aldeles maa man dog ikke have glemt, at det ene er <seg type="com" n="com107">Omhug</seg> for sin Saligheds Sag, der kan drage et &#x00E6;rligt, alvorligt Menneske til Kirken, og at Pr&#x00E6;sten er Menighedens Tjener til at forkynde et guddommelig sandt, altsaa uforanderligt Ord til Oplysning og Opbyggelse, ja, hvor dybt maa ikke den Christelige Kirke og alt Aandeligt v&#x00E6;re sunket i en Theologs &#x00D8;ine, der kan tale saaledes om Pr&#x00E6;sters Embed og Forpligtelse, om den hellige Skrift og alt Helligt!</p>
            
            
            <p rend="firstIndent">Dette, troer jeg, maa v&#x00E6;re enhver Christens f&#x00F8;rste Tanke, ved at l&#x00E6;se Sligt af en Pr&#x00E6;ste-L&#x00E6;rer i Christenheden, og mine Pr&#x00E6;ste-Tanker derom vil jeg ligesaa lidt fortie, men sige frit, og vise klart, det er <hi rend="schwab">utaaleligt.</hi>
</p>
            
            <p rend="firstIndent">Hvad nu f&#x00F8;rst den Danske Pr&#x00E6;ste-Eed angaaer, da tjener til Efterretning, at den endnu har f&#x00F8;lgende, ret egenlig hidh&#x00F8;rende Ord: &#x201C;jeg lover paa det Alvorligste og Helligste, at jeg ikke alene selv vil flye og skye den mod <hi rend="schwab">Guds Ord</hi> stridende L&#x00E6;rdom, men ogsaa af al Magt bestride den, og f&#x00F8;r lade mit <pb type="text" facs="1825_413A_fax053.jpg" ed="A" n="39" />Liv, end give falske og fanatiske S&#x00E6;tninger Medhold&#x201D;.</p>
            
            <p rend="firstIndent">
<pb type="edition" n="345" ed="VU" />At nu denne Eed er saa l&#x00E6;mpelig og velbet&#x00E6;nkt, at enhver <pb type="edition" n="425" ed="US" />
<hi rend="schwab">Christen</hi> med god Samvittighed kan afl&#x00E6;gge den, det er, til den Danske, baade geistlige og verdslige, &#x00D8;vrigheds ud&#x00F8;delige &#x00C6;re, sandt, men at <hi rend="schwab">saadanne Protestanter,</hi> som Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausen</persName>,</hi> maae have en ganske egen Samvittighed, for uden al Bet&#x00E6;nkelighed at afl&#x00E6;gge den, det er ikke mindre sandt; thi det er aabenbar usandt, at den, som Prof. siger, blot er en tautologisk og vag (snaksom og l&#x00F8;s) Forpligtelse til at foredrage den guddommelige L&#x00E6;re i sin Reenhed. Hvad enhver Jurist maa sige om en saadan Udflugt, beh&#x00F8;ver jeg ikke at anm&#x00E6;rke, men hvad enhver &#x00E6;rlig Mand maa forstaae ved Forpligtelsen, det skal jeg sige, og er vis paa alle &#x00E6;rlige Folks Medhold. Naar vi forpligte os til <hi rend="schwab">&#x00E6;rlig</hi>, af al Magt, med al Flid, at indpr&#x00E6;nte vore Tilh&#x00F8;rere den himmelske L&#x00E6;rdom i Propheters og Apostlers Skrifter og i vore <seg type="com" n="com109">Symboliske B&#x00F8;ger</seg>, da love vi aabenbar at forkynde Alt hvad der i ben&#x00E6;vnte Skrifter <hi rend="schwab">udgiver sig for himmelsk,</hi> guddommelig <hi rend="schwab">L&#x00E6;rdom,</hi> som en <hi rend="schwab">saadan,</hi> og mene vi noget Andet dermed, da er det en jesuitisk Forbeholdenhed, hvorved vi drive Spot med Ord og L&#x00F8;fter, og str&#x00E6;be at bedrage baade den &#x00D8;vrighed, der troer os, og den Menighed, der har saameget mere Ret til at fordre sin Bekiendelse af os, som den maa overtr&#x00E6;de de <!--<seg type="com" n="com213">-->borgerlige Love, for hos andre L&#x00E6;rere at s&#x00F8;ge, hvad vi, imod vort L&#x00F8;fte, forholde dem.</p>
            
            <p rend="firstIndent">
<pb type="text" facs="1825_413A_fax054.jpg" ed="A" n="40" />Betragte vi nu derimod den ny Eed, Prof. foreslaaer, da er det <seg type="com" n="com110">vist nok</seg>, at den maatte udelukke hver <hi rend="schwab">Christen</hi> af L&#x00E6;re-Standen, thi maaskee kan den gi&#x00F8;res af Hedninger, som have en hellig Skrift, af J&#x00F8;der og Tyrker, men aldrig af Christne, med mindre <!-- 3. oplag s&#x00E6;tter et 'de' ind, GV retter ikke -->Christne kunde tage det ligesaa let med Ord og Bogstaver, som Prof.; thi da kan man jo gi&#x00F8;re hvad Eed, det skal v&#x00E6;re, og det er derfor s&#x00E6;rt, at <hi rend="schwab">Prof.</hi> troer, den kunde holde Nogen borte. F&#x00F8;rst skulde man erkl&#x00E6;re den hellige Skrift for den eneste guddommelige Troesnorm; og det er ret m&#x00E6;rkeligt, at den Forf., der slet ikke kan lide Eed paa Bogstaver, her foreslaaer Eed paa en heel Bog, fuld af Bogstaver, hvorimod en Christen burde indvende, at den hellige Skrift er et aldeles ubestemt Udtryk, selv naar man foruds&#x00E6;tter, det skal v&#x00E6;re <hi rend="schwab">Bibelen,</hi> thi den er langt fra heeligiennem at v&#x00E6;re Troes-<hi rend="schwab">Regel,</hi> ja er det egenlig kun i Mose-Lov for <placeName key="fak458">Israels</placeName> B&#x00F8;rn. Imidlertid kunde en Christen, naar han maatte forstaae det, som om det l&#x00F8;d: <hi rend="schwab">i Bibelen,</hi> gi&#x00F8;re denne Erkl&#x00E6;ring, som ikke<!-- satsen har forskudt sig --> <seg type="com" n="com507">udelukde</seg> den <hi rend="schwab">menneskelige</hi> Troes-Regel for <hi rend="schwab">Christne,</hi> Kirken foreskriver, men S&#x00E6;tningen blev da &#x00F8;rkesl&#x00F8;s. Den anden S&#x00E6;tning, at hint Princip er det ene <pb type="edition" n="346" ed="VU" />sande kirkelige Princip, var derimod <pb type="edition" n="426" ed="US" />allerede Nok til at holde en Christen borte; thi hvor kunde han sige den L&#x00F8;gn, at ikke enhver Troes-Regel, som en Menighed binder sig til, er et sandt kirkeligt Princip, <seg type="com" n="com234">enten saa</seg> Kirkens L&#x00E6;rdom er sand eller ikke. Skulde det derimod v&#x00E6;re Meningen, at hint Princip var det eneste rette i den sande Kirke, altsaa at <pb type="text" facs="1825_413A_fax055.jpg" ed="A" n="41" />Bogstavet var Alt, Aanden og det levende Ord i Bekiendelsen Intet, da kunde en Christen ligesaa umuelig bekvemme sig til et saadant Bog-Afguderie, naar han var oplyst nok til at see, hvad det vilde sige. Var han imidlertid ikke det, kunde han end i sin Troskyldighed sige Ja; men nu kommer det Tredie: &#x201C;at Protestantismen er dette Princip tro, naar den forkaster S&#x00E6;tningen om Retf&#x00E6;rdiggi&#x00F8;relsen ved Gierningers udvortes <seg type="com" n="com111">Legalitet</seg> og L&#x00E6;ren om syv Sacramenter&#x201D;, og den L&#x00F8;gn er for grov til at kunne undgaae nogen Christens Opm&#x00E6;rksomhed. Vel kan det v&#x00E6;re mueligt, at Prof.'s Protestantisme er <hi rend="schwab">sit</hi> Princip tro, naar den blot forkaster de to S&#x00E6;tninger, men at man, ved en blot Forkastelse af to Galskaber, som slet ikke vedkomme Bibelen, er det Princip tro, at gi&#x00F8;re Bibelen til eneste <hi rend="schwab">Troes-Regel,</hi> det er jo Daarekiste-Snak, da man derved ikke paa mindste Maade gi&#x00F8;r Bibelen til Troes-Regel; og naar Prof. nu tilf&#x00F8;ier, at efter <hi rend="schwab">denne Tro</hi> vil han l&#x00E6;re, da maa man dog virkelig tro, han vil pr&#x00F8;ve, om han har Kv&#x00E6;g til L&#x00E6;sere; thi at sige: man vil l&#x00E6;re efter den Tro, at der er en guddommelig Troes-Regel i Skriften, som er tilstr&#x00E6;kkelig fulgt, naar man, uden nogen Troes-Bekiendelse, forkaster enhver, hvori der findes den <seg type="com" n="com112">ravgale</seg> S&#x00E6;tning at udvortes Retf&#x00E6;rdighed er indvortes, og den naragtige Bestemmelse, at der er netop syv, hverken flere eller f&#x00E6;rre Ting, man skal kalde <hi rend="schwab">Sacramenter,</hi> at sige, man vil l&#x00E6;re efter denne Tro, som ingen er, det er dog vel at drive Spot med Tro og Skrift, med Ord og Eed, med Kirke og Menighed.</p>
            
            <p rend="firstIndent">
<pb type="text" facs="1825_413A_fax056.jpg" ed="A" n="42" />Efter denne Eed, naar man var uchristelig nok til at gi&#x00F8;re den, og fandt en &#x00D8;vrighed, som var taabelig nok til at n&#x00F8;ies med den, kunde man nu <seg type="com" n="com113">vist nok</seg> pr&#x00E6;dike Tyrkisk og Arabisk og Alt hvad man vilde, men at man, efter vor n&#x00E6;rv&#x00E6;rende Eed, kan l&#x00E6;re som Prof. <hi rend="schwab"><persName key="pe111">Clausen</persName></hi>, uden aabenbar at bryde den, det er hvad jeg n&#x00E6;gter, og kan blot forundre mig over den Dristighed, hvormed han paastaaer det, og finder det (S. 341) s&#x00E6;rdeles underligt, at vort (det <hi rend="schwab">ordholdne</hi>) Partie har vidst at forskaffe sig et Slags Privilegium paa at ansees som det <hi rend="schwab">samvittighedsfulde,</hi> og at <seg type="com" n="com235">forekaste</seg> det friere <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="B">Partie</lem>
<rdg wit="A">Parie</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> en samvittighedsl&#x00F8;s Letsindighed. At jeg ingenlunde ski&#x00E6;rer alle de Ud<pb type="edition" n="427" ed="US" />skeiende <pb type="edition" n="347" ed="VU" />over een Kam, men vil gierne betragte deres Forseelse i det mildeste Lys, kan man vide, men at de, der, som Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausen</persName>,</hi> drive Spot med os, fordi vi ikke bryde vort Ord, tr&#x00E6;nge h&#x00F8;it til at faae Samvittigheden ski&#x00E6;rpet, det kan jeg ikke n&#x00E6;gte.</p>
            
            <p rend="firstIndent">Var det derfor sandt, som Prof. paastaaer, at L&#x00F8;ftet indeholdt hvad Ingen af os maatte love, da beviste det kun, at vi var alle at laste, men visselig ikke, at man kunde gi&#x00F8;re Feilen god igien ved at bryde sit L&#x00F8;fte, thi det er aabenbar kun at fordobble Synden, for hvilken det er den eneste Bod, at tage L&#x00F8;ftet tilbage, som gjort i Ubet&#x00E6;nksomhed og Overilelse. Det vil i det Mindste jeg gi&#x00F8;re, saasnart Prof<!-- m&#x00E5;ske tekstfejl 18: rette til punktum i overensstemmelse med resten af txt, kan rettes efter 3. oplag --> <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausen</persName>
</hi> eller nogen Anden kan bevise mig, at L&#x00F8;ftet er uchristeligt, eller at Christendom er L&#x00F8;gn; thi ligesaalidt som jeg vil l&#x00E6;re mod min Tro, ligesaalidt vil jeg l&#x00E6;re mod mit L&#x00F8;fte, og mod det <pb type="text" facs="1825_413A_fax057.jpg" ed="A" n="43" />jeg i mit <seg type="com" n="com508">Kaldsbrev</seg> og min Collats er beskikket til, da det un&#x00E6;gtelig er, hvad baade min &#x00D8;vrighed og min Menighed har Ret til at fordre af mig.</p>
            
            <p rend="firstIndent">Men til Beviis <seg type="com" n="com317">vil</seg> der Andet end <seg type="com" n="com318">Vr&#x00E6;vl</seg>, og det er det bedste Navn, jeg veed til Prof.'s Bet&#x00E6;nkning, (S. 341) hvor det hedder: &#x201C;Sagen forholder sig <seg type="com" n="com114">saa</seg>, at hvo som mener sig bundet til <seg type="com" n="com115">Symbolernes</seg> Bogstav, erkl&#x00E6;rer, at han ved at afl&#x00E6;gge sin Eed, har tillagt enten <seg type="com" n="com116">Symbolet</seg> selv eller Staten en ubetinget Forpligtelses-Ret, og viser sig saaledes som den, der saa lidet har t&#x00E6;nkt paa en saadan Forpligtelses Natur, at han har givet Mennesker det Tilsagn, som alene tilkommer Gud; om han selv finder sig overbeviist om <seg type="com" n="com117">Symbolets</seg> Skriftm&#x00E6;ssighed eller ikke, kommer her i ingen Betragtning, thi her sp&#x00F8;rges ikke om, <hi rend="schwab">hvortil</hi> han har forpligtet sig, men <hi rend="schwab">hvorfor;</hi> Paa dette Hvorfor gives der i Christendommens og Protestantismens Aand kun eet Svar, dette nemlig, fordi jeg troer at <seg type="com" n="com117">Symbolets</seg> L&#x00E6;re er Skriftens L&#x00E6;re; men ved denne Tro kan Ingen finde sig forpligtet til Videre, end til at l&#x00E6;re, til at fortolke Skriften i <seg type="com" n="com119">Symbolernes</seg> Aand; det er altsaa kun den friere Anskuelse af denne <seg type="com" n="com509">Auctoritet</seg>, som kan bestaae for Troens h&#x00F8;iere Domstol&#x201D;.</p>
            
            <p rend="firstIndent">Er her virkelig sagt Noget, som kan bevise, at man ikke maa love Staten at f&#x00F8;re samme L&#x00E6;rdom, som <seg type="com" n="com120">de Symboliske B&#x00F8;ger</seg>, naar man troer, det er Skriftens L&#x00E6;re, da maa jeg v&#x00E6;re stokblind, og hvem har sagt, man i modsat Fald maatte love Nogen at l&#x00E6;re efter <seg type="com" n="com120">Symbolerne</seg>. Vi afspises da her, som s&#x00E6;d<pb type="text" facs="1825_413A_fax058.jpg" ed="A" n="44" />vanlig med Talemaaden: <hi rend="schwab">Aand</hi> og <hi rend="schwab">Bogstav,</hi> uden at kunne faae en klogere Mening ud deraf, end at man skal kunne l&#x00E6;re efter <pb type="edition" n="428" ed="US" />
<seg type="com" n="com120">Symbolerne</seg>, uden at l&#x00E6;re efter dem; thi at vi hverken forpligte os til at l&#x00E6;re Menigheden <rs type="title" key="title2386">den Augsburgske Confession</rs> udenad, <pb type="edition" n="348" ed="VU" />eller netop at bruge dens Udtryk, det veed vi dog vel, det ligger jo udtrykkelig deri, at det er <hi rend="schwab">L&#x00E6;rdommen,</hi> vi forbindes til at f&#x00F8;lge, og naar man tager <hi rend="schwab">L&#x00E6;rdommen</hi> bort fra Confessionen, hvad bliver saa Aanden til, <seg type="com" n="com123">uden</seg> til vore egne Tanker om, hvad vi <seg type="com" n="com319">vilde skrevet</seg>, om vi <seg type="com" n="com124">skulde gjort</seg> <seg type="com" n="com125">Symbolet</seg>!</p>
            
            <fw type="blank" />
            
            <p rend="firstIndent">Det er i &#x00D8;vrigt en slem Tro, de Protestanter har, til hvilke Prof. h&#x00F8;rer, den Overtro nemlig, at hvem der ikke t&#x00E6;nker som de, har aldrig l&#x00E6;rt at t&#x00E6;nke, og mig synes, Prof. maatte selv finde det rimeligt, at de der ikke tog sig Forpligtelsen n&#x00E6;r saa let som han, ogsaa lidt dybere havde eftert&#x00E6;nkt dennes Natur. Dog, han troe nu hvad han vil, saa har jeg virkelig for l&#x00E6;nge siden gjort den Opdagelse, at, var jeg en falsk L&#x00E6;rer, kunde jeg paa den yderste Dag ligesaa lidt undskylde mig med <seg type="com" n="com126">et Konge-Bud</seg>, som med <rs type="title" key="title2386">den Augsburgske Confession</rs>, men ogsaa den Opdagelse, at fordi jeg lover at l&#x00E6;re efter de B&#x00F8;ger, jeg har fundet skriftm&#x00E6;ssige, lover jeg dermed paa ingen Maade at l&#x00E6;re efter alle dem, man kunde faae i Sinde at kalde <seg type="com" n="com127">Symboliske</seg>, og jeg kan forsikkre Prof., at, om han saa fik al Verdens Keisere og Konger til at gi&#x00F8;re en <seg type="com" n="com128">Symbolisk</seg> Bog af hans, vilde jeg dog betragte den med samme &#x00D8;ine, som nu.</p>
            
            <p rend="firstIndent">
<pb type="text" facs="1825_413A_fax059.jpg" ed="A" n="45" />At en Deel af de protestantiske Fyrster giorde sig til Paver i deres Lande, det har nok Ingen sagt i Danmark f&#x00F8;rend jeg, og man skal vist ikke sige, jeg har rost det, men den Danske Regiering har jeg rost, fordi den ikke fulgde Exemplet, og det gi&#x00F8;r jeg endnu, og paastaaer, at hvad den gjorde: ved at holde Haand over <rs type="title" key="title2386">den Augsburgske Confession</rs>, og <rs type="title" key="title2388">Luthers Catechismus</rs>, som Menigheden selv havde canoniseret, det kan den ikke blot forsvare, men skal prises for, saal&#x00E6;nge der er en <hi rend="schwab">christelig</hi> Kirke-Historie. Jeg veed meget godt, hvad der er at sige om <seg type="com" n="com129">Herre-Bud</seg> i Kirken, og har aldrig glemt, at h&#x00F8;iere er Guds Bud; men naar Theologerne, som Prof. <hi rend="schwab">
<persName key="pe111">Clausen</persName>,</hi> og mange <seg type="com" n="com130">alt</seg> i Reformations-Tiden, kun bruge Guds Ord til Udtryk for deres Selvklogskab, forkaste eller oversee den <hi rend="schwab">Fortolknings-Regel,</hi> Kirkens oprindelige Bekiendelse giver, og vil alle have deres <seg type="com" n="com320">Exeges</seg> til at herske, vil alle v&#x00E6;re <hi rend="schwab">Paver,</hi> da kalder jeg det en stor Lykke for Menigheden, at en christen &#x00D8;vrighed afgi&#x00F8;r <seg type="com" n="com131">Tr&#x00E6;tten</seg>, ikke ved selv at gi&#x00F8;re <seg type="com" n="com132">Symboliske B&#x00F8;ger</seg>, men ved, som den Danske Regiering, at binde L&#x00E6;rerne til hvad der har saa godt et Vidnesbyrd, og har baaret saa velsignende Frug<pb type="edition" n="429" ed="US" />ter, som <app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="B">den</lem>
<rdg wit="A">deu</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> <rs type="title" key="title2386">Augsburgske Confession</rs> og <hi rend="schwab">
   <rs type="title" key="title2388">Luthers Cate</rs><pb type="edition" n="349" ed="VU" /><rs type="title" key="title2388">chismus</rs>.</hi> At de Theologer, hvis egne Griller er dem mere v&#x00E6;rd, end Menighedens Salighed, og som anseer Troes-Enighed for <seg type="com" n="com133">f&#x00E6;isk</seg>, t&#x00E6;nke tvertimod, det f&#x00F8;lger af sig selv, men hvor protestantisk en saadan T&#x00E6;nkemaade end kan v&#x00E6;re, <hi rend="schwab">christelig</hi> bliver den dog i Evighed aldrig!</p>
            
            <p rend="firstIndent">
               <pb type="text" facs="1825_413A_fax060.jpg" ed="A" n="46" />At det nu var godt, om enhver, der ikke vilde v&#x00E6;re geistlig Embeds-Mand, fik Lov at bekiende sig til hvilken i Borger-Samfundet taalelig Tro, han vilde, og l&#x00E6;re derefter, det er min fulde Overbeviisning; men at ingen viis &#x00D8;vrighed beskikker og l&#x00F8;nner Pr&#x00E6;ster, for hvis L&#x00E6;rdom den ingen Sikkerhed har, anseer jeg for ligesaa <seg type="com" n="com134">vist</seg>, som at Prof.'s protestantiske Kirke, der slet ingen Tro vil bekiende, slet ingen L&#x00E6;rdom binde sig til, er utaalelig i enhver velindrettet Stat; thi der kan &#x00D8;vrigheden sandelig ei v&#x00E6;re <seg type="com" n="com405">ligegyldig ved</seg>, <hi rend="schwab">hvilke,</hi> maaskee Staten h&#x00F8;ist farlige L&#x00E6;rdomme, man behager at knytte til det m&#x00E6;gtige religieuse Element. Havde derfor den historisk-christelige Kirke havt mindste Lighed med Prof.'s protestantiske, saa den blot mellem J&#x00F8;der og Hedninger <seg type="com" n="com321">vilde erkl&#x00E6;ret</seg>, at den <hi rend="schwab">protesterede mod Statens Religion,</hi> da var den med Rette blevet forfulgt; thi et Samfund, hvis eneste Kiendem&#x00E6;rke er, at dets Haand er imod alle, maa ikke <seg type="com" n="com135">fortryde paa</seg>, at Alles Haand er igien mod det. Men anderledes var det med den christelige Kirke: den var altid, efter Apostelens Formaning, rede til at <rs type="bible" key="1 Pet 3,15" rend="reference">gi&#x00F8;re Regnskab for sin Tro og L&#x00E6;rdom</rs><!-- duer den? -->, og den havde en L&#x00E6;rdom at freml&#x00E6;gge, som hverken J&#x00F8;der eller Hedninger kunde n&#x00E6;gte, var menneskeki&#x00E6;rlig i h&#x00F8;ieste Grad, <hi rend="schwab">naar</hi> dens Forj&#x00E6;ttelser virkelig opfyldtes. Denne Kirke har derfor ogsaa en Historie, som l&#x00E6;rer, at naar kun ikke en <hi rend="schwab">Biskop</hi> eller et <hi rend="schwab">
<app type="corrNote" select="yes">
<lem wit="B">Theologisk</lem>
<rdg wit="A">Cheologisk</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Facultet,</hi> som pavelig Skrift-Fortolker, anmasser sig det apostoliske H&#x00F8;is&#x00E6;de, da er den Kirke i det mindste ingen Stat eller &#x00D8;vrighed farlig, <pb type="text" facs="1825_413A_fax061.jpg" ed="A" n="47" />men skikket til at danne Mennesker, som, just fordi deres rette <rs type="bible" key="Fil 3,20" rend="quote">Borgerskab er i Himlen</rs>, ei slaaes med Verden om dens Himmerig, og bebyrder aldrig, som vore Dages Protestanter, Jorden med Casteller, byggede i Luften!</p>
            
            <fw type="shortLine" />
            
            <pb type="periText" facs="1825_413A_fax062.jpg" />
            <pb type="periText" facs="1825_413A_fax063.jpg" />
            <pb type="periText" facs="1825_413A_fax064.jpg" />
            <pb type="periText" facs="1825_413A_fax065.jpg" />
            <pb type="periText" facs="1825_413A_fax066.jpg" />
            
         </div>
         
         
         
      </body>
   
</text>
</TEI>