| Kors-Banneret. | |
| Mærke fra de gamle Dage! | |
| Løvens rette Himmel-Tegn, | |
| Seiers-Banner uden Mage | |
| Under hver en Himmel-Egn; | |
| Fane over alle Faner, | |
| Gopher-Arkens Due-Flag, | |
| Som den over Bjerge baner | |
| Vei, trods alle Bølge-Slag, | |
| Indtil af Synd-Flodens Vande | |
| Jorden skal igjen opstande, | |
| Reen, forklaret, eviggrøn! | |
| Banner, som fra Himmel-Sale | |
| Under Vingen førde med | |
| Duen, Aander saae neddale | |
| Over Ham ved Jordans Bredd, | |
| Der, med Korset til sit Mærke, | |
| Med Taalmodighed til Skjold, | |
| Gik i Marken mod de Stærke, | |
| Tog kun Kval og Død i Sold, | |
| Skiød i Flugten Romas Ørne, | |
| Fik til Løn en Krands af Tjørne, | |
| Og et Rør til Konge-Spir! | |
| Mærke, den Eenbaarnes Ære, | |
| Tungt i Støvet selv for Ham! | |
| Kan en syndig Mand dig bære, | |
| Føre, følge uden Skam, | |
| Skam, ei den som Verden finder | |
| I sin Frelsers Guddoms-Spor, | |
| Men som dens der ikke vinder, | |
| Synker magtesløs til Jord, | |
| Kan sin Daarskab kun fortryde, | |
| Kan ei Dødens Lænker bryde, | |
| Kan ei opstaae seierrig? | |
| Nei, forsvind du stolte Tanke, | |
| Som kun frister Støvets Børn, | |
| For paa Valen dem at sanke | |
| Til et Rov for Ulv og Ørn; | |
| Engle-Skarens Hoved-Fane | |
| Kun af Himlens Konge-Søn, | |
| Paa Hans store Helte-Bane, | |
| Bæres kan i Lys og Løn: | |
| I Hans Haand, der for sin Næste | |
| Af sin Træl sig lod korsfæste, | |
| Blev den evig nagelfast! | |
| Han er Constantin den Store; | |
| Thi om Ham er Ordet sandt: | |
| Fulgt og tjent af Engle-Chore | |
| Han i Himmel-Tegnet vandt: | |
| Han skal Hoved-Staden bygge, | |
| Der kan staae i tusind Aar, | |
| Ei som Grav, og ei som Skygge, | |
| Men som Lysets Magle-Gaard, | |
| Hvor man Solens Vei udmaaler | |
| Ret i Aften-Rødens Straaler | |
| Paa Sophia-Kirkens Tag! | |
| Ham tilhører Navnet Seier, | |
| Ham, og ingen Valdemar, | |
| Han med Daad sit Navn opveier, | |
| Kæmpe-Folk som skiøre Kar | |
| Knuser Han med Septer-Odden, | |
| Og den Morder-Engel Død | |
| Fælder Han med Sværde-Klodden, | |
| Træder da, i Kjortel rød, | |
| Paa den sidste Fiendes Nakke, | |
| Medens frelste Skarer takke | |
| Ham for Livets Evighed! | |
| Saa til Enden skal Han bære | |
| Banneret fra Stjerneland, | |
| Da Han dele vil sin Ære | |
| Med fuldmangen syndig Mand, | |
| Der paa Jord lod Herren raade, | |
| Som for Hjerte, saa for Haand, | |
| Gik, med Tak for Liv af Naade, | |
| Gierne i Hans Lede-Baand, | |
| Loved' lydt den gode Hyrde, | |
| Som gav ham den lette Byrde, | |
| Bar for ham den tunge Selv! | |
| Drømde jeg da nogensinde | |
| Om at løfte Dannebrog, | |
| Til i Herrens Navn at vinde, | |
| Til at værge Herrens Bog, | |
| Jeg det drømde, som en Daare, | |
| Der ei veed, han er kun Støv, | |
| Synker brat, som Lig paa Baare, | |
| Falder af som visnet Løv, | |
| Kan, som Kvist til Stammens Ære, | |
| Kun paa Grenen Frugter bære, | |
| Gjøre Gavn kun i Guds Haand. | |
| Prøve kan man vel at bære | |
| Korset som en ærlig Mand, | |
| Med Guds Hjelp, til Herrens Ære, | |
| Med Hans Priis, til Livets Land: | |
| Høit paa Tanke-Snekken hæver | |
| Sig da selv det hvide Flag; | |
| Men den svage Styrmand bæver | |
| Brat for Storm og Bølge-Slag, | |
| Dreier af for Orlogs-Stavne, | |
| Ankrer vel i Gode-Havne, | |
| Men gjør Seiers-Flaget Skam! | |
| Kun naar levende vi føle, | |
| Det er Himlens Konge-Søn, | |
| Som, høit over alle Kiøle, | |
| Løfter Banneret i Løn, | |
| Og at fæstet Banner-Stagen | |
| Har sig selv, paa Herre-Bud, | |
| Saa den løsnes først, naar Dragen | |
| Giør sit sidste Muldvarp-Skud; | |
| Ikkun da, med Mod og Lykke, | |
| Som en himmelfalden Skygge | |
| Vi kan tone Danmarks Flag! | |
| Tone kan paa Mast og Dække | |
| Vi vort Flag med Kæmpe-Aand, | |
| Naar vor Lyst det er at lægge | |
| Os som Støv i Herrens Haand; | |
| Da af Støvet Herren danner | |
| Redskab for sin Helte-Daad, | |
| Da indvier Han vort Banner, | |
| Til paa Snekke og paa Baad | |
| Med Hans Naade at forkynde | |
| Liv for dem, som Freden ynde, | |
| Død for dem, som drage Sværd! | |
| Vai da ydmyg, Danmarks Fane! | |
| Kiære favre Dane-Brog! | |
| Dine Veie Herren bane, | |
| Som saa tit paa Ledings-Tog, | |
| Saa paa denne ringe Snekke, | |
| Der, med Bud til Danebod, | |
| Overalt har Iis at vække, | |
| Vind og Strøm at stride mod! | |
| Bøi Dig ydmyg under Mærket, | |
| Som staaer over Seier-Værket | |
| Paa vor Frelsers Kirke-Gaard! | |
| Sandheds Venner! hvor I bygge, | |
| Hæver Dannebrog med Lyst, | |
| Som det store Banners Skygge, | |
| Med dets Billed dybt i Bryst! | |
| For sin Nød og al sin Vaande | |
| Faaer da gamle Danmark Bod: | |
| Lives op ved Herrens Aande, | |
| Lever op med Kraft og Mod, | |
| Sjunger som i gamle Dage: | |
| Stærk er Herren i de Svage, | |
| Ydmyghed for Ære gaaer! | |
| N. F. S. Grundtvig. | |