Datasets:

chcaa
/

grundtvigs-works

	<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
	<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
	<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
	<?xml-stylesheet type="text/css" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/css/oxyAuthorEdit.css"?>
	<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
	<teiHeader>
	<fileDesc>
	<titleStmt>
	<title rend="part">Om det attende Aarhundredes Oplysning i Salighedens Sag</title>
	<title rend="shortForm">Om det attende Aarhundredes Oplysning</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
	<editor role="philologist">Steen Tullberg</editor>
	<editor role="student2">Jeppe Karnøe Knudsen</editor>
	<editor role="student1">Josefine Rahbek</editor>

	<!-- <respStmt>
	<resp>Generated <date when="2009-11-11"/></resp>
	<name>BookPartnerMedia</name>
	</respStmt> -->
	</titleStmt>

	<editionStmt>
	<edition>
	<idno type="firstUpload">1.12</idno>
	<idno type="content">1.13</idno>
	<idno type="technic">1.13.1</idno>
	<idno type="addCom">1.13</idno>
	<idno type="addIntro">1.13</idno>
	</edition>
	</editionStmt>

	<extent>160 KB</extent>
	<publicationStmt>
	<availability status="restricted">
	<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
	</availability>
	<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
	<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
	<date when="2018-11-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.13, 1. november 2018</date>
	</publicationStmt>
	<seriesStmt>
	<title>[titel]</title>
	<respStmt>
	<name>[udgiver]</name>
	<resp>[evt.]</resp>
	</respStmt>
	<idno>2017-05-01</idno>
	</seriesStmt>
	<notesStmt>
	<note xml:id="thisFile" target="1825_410_2_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
	<note target="1825_410_2_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
	<note target="1825_410_2_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
	<note target="1825_410_2_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
	<note type="minusVar">Variant</note>

	<!-- <note type="noBible"/>
	<note type="noMyth"/>
	<note type="noPersName"/>
	<note type="noPlaceName"/>
	<note type="noTitle"/>-->

	</notesStmt>
	<sourceDesc>
	<bibl>
	<title type="main">[title]</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig
	<note>[evt.]</note>
	</author>
	<pubPlace>[sted]</pubPlace>
	<publisher>[trykker]
	<note>[evt.]</note>
	</publisher>
	<date>1825</date>
	</bibl>
	<listWit xml:id="emendation">
	<witness xml:id="A" n="410">
	<desc>Førstetrykket</desc>
	<num>1825</num>
	</witness>


	</listWit>

	</sourceDesc>
	</fileDesc>
	<profileDesc>
	<textClass>
	<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
	<term>prosa</term>
	<term>artikler</term>

	</classCode>
	<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
	<term>filosofi</term>
	<term>kirkehistorie</term>
	<term>kristendom</term>
	<term>teologi</term>

	</keywords>
	</textClass>
	</profileDesc>
	<encodingDesc>
	<projectDesc>
	<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
	<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
	<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
	<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
	<p>2.a. Teologi og kirke</p>
	<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
	<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
	<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
	</projectDesc>
	<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	</encodingDesc>
	<revisionDesc>
	<change xml:id="ST" who="ST" when="2017-06-28">txt2tei. Tilrettet</change>
	<change xml:id="JR" who="JR" when="2017-06-30">1. kollation indført, eksemplar: Teologisk Maanedskrift 1,2,3 (3.1 ek. 2), Balslev-ex. (blåt/sort omslag).</change>
	<change xml:id="JKK" who="JKK" when="2017-08-23">2. kollation indført, eksemplar: Teologisk Maanedskrift I.II., Karl Schønberg-eksemplar</change>
	<change who="ST" when="2018-02-01">påbegyndt 3. kollation, Otto Møller-eksemplar</change>
	<change who="ST" when="2018-02-07">oprettet 4-blok og påbegyndt opmærkning</change>
	<change who="ST" when="2018-02-20">færdigopmærket; com-fil</change>
	<change who="ST" when="2018-03-01">kodet fax'er</change>
	<change who="ST" when="2018-04-25">færdig med com og opmærkninger; til KSR for 1. redaktion</change>
	<change who="ST" when="2018-05-07">indført KSRs redaktion</change>
	<change who="ST" when="2018-08-06">indført Johnny Kondrups redaktion</change>
	<change who="ST" when="2018-10-15">indført KNs redaktion</change>
	<change who="ST" when="2018-10-18">indført unicodes</change>

	</revisionDesc>

	</teiHeader>

	<text type="txt">
	<!--<front>
	<titlePage>
	<pb facs="1825_5_page0001.png"/>
	<fw type="pageNum"></fw>
	<docTitle>
	<titlePart type="main">Om det attende Aarhundredes Oplysning<lb/>i Salighedens Sag.</titlePart>
	<titlePart type="sub"></titlePart>
	</docTitle>
	<byline><lb/>
	<docAuthor></docAuthor>
	</byline>
	<epigraph>
	<lg>
	<l>Er selv Lyset i dig Mørke, o da, hvilket Mørke!</l>
	<l><hi rend="align(right)">Match. VI. 23.</hi></l>
	</lg>
	</epigraph>
	<fw type="graphic"/>
	<docEdition></docEdition>
	<docImprint>
	<pubPlace></pubPlace>
	<fw type="graphic"/>
	<docDate></docDate>.
	</docImprint>
	</titlePage>
	</front>-->

	<pb type="periText" facs="1825_410_2_fax001.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1825_410_2_fax002.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1825_410_2_fax003.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1825_410_2_fax004.jpg"/>


	<body rendition="schwab">

	<div type="Om det attende Aarhundredes Oplysning i Salighedens Sag">

	<pb type="text" facs="1825_410_2_fax005.jpg" ed="A" rend="supp" n="17"/>

	<head rend="1">Om det attende Aarhundredes Oplysning i <seg type="com" n="com1">Salighedens</seg> Sag.</head>



	<epigraph>
	<p rend="center">Er selv Lyset i dig Mørke, o da, hvilket Mørke!</p>
	<p rend="firstIndentRight"><hi rend="schwab"><rs type="bible" key="Matt 6,23" rend="normForm">Matth. VI. 23</rs>.</hi></p>
	</epigraph>

	<fw type="shortLine"/>

	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">D</hi>er udbredte sig, gjennem det attende Aarhundrede, over hele Christenheden, under Navn af <hi rend="schwab">Oplysning,</hi> en Syns-Maade for Christendommen, og i det Hele for Menneskets aandelige, oversandselige Forhold, som vel i Grunden var <seg type="com" n="com2">intet mindre end</seg> ny, men havde dog for de Fleste hele Nyhedens Tillokkelse, da det var en Syns-Maade, der hidtil, i den største Deel af Christenheden, kun havde været de Lærde bekjendt, som et Foster, deels af hedensk Blindhed, deels af jødisk og <seg type="com" n="com3">tyrkisk</seg> Fiendskab mod Christendommen, og deels af Sværmeres Indbildskhed, som havde stræbt at omskabe Christendommen efter deres eget Hoved. Da denne Oplysning allevegne først fremtraadte i aaben Feide mod Christendommen, og bekæmpede den gjerne med Spottens og Forhaanelsens bidende Vaaben, fandt den naturligviis allevegne Modstand, undtagen i <hi rend="schwab"><placeName key="his322">Preusen</placeName></hi> og <hi rend="schwab"><placeName key="fak434">Brandenborg</placeName>,</hi> hvor Kongen selv var dens <seg type="com" n="com900">første</seg> Talsmand, og hvor der altsaa ingen Fare var ved at udbrede men vel ved at <seg type="com" n="com4">bestride</seg> den. Kongen var, som man veed, <persName key="pe1062">Friedrich <hi rend="schwab">den Eneste</hi></persName>, der gjorde sig en Ære af at spotte med Christendommen, og af at nægte ei blot dens <seg type="com" n="com5">eiendommelige</seg> Sandheder, men selv hvad man dengang regnede til <seg type="com" n="com6">den naturlige Religjon</seg>: <seg type="com" n="com7"><hi rend="schwab">Gud, Forsyn</hi> og <hi rend="schwab">Udødelighed</hi></seg>. <hi rend="schwab"><placeName key="fak193">Berlin</placeName></hi> blev nu ganske naturlig den ny Oplysnings <seg type="com" n="com8">Stabel-Stad</seg>, hvorfra dens <seg type="com" n="com9">Vahre</seg>, især ved den halvstuderte Bog<pb type="text" facs="1825_410_2_fax006.jpg" ed="A" n="18"/>handler <hi rend="schwab"><persName key="pe2381">Nicolais</persName></hi> Driftighed, med <seg type="com" n="com10">høirøstet</seg> Anpriisning, udbredtes over den <hi rend="schwab">lutherske</hi> Menighed. Saa umueligt det end maatte synes, at denne Oplysning kunde <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">tækkes</lem><rdg wit="A">tækk<g rend="reverse" rendition="rotate">e</g>s</rdg><witDetail wit="A" n="3" rend="ot"/></app> Theologer, eller bringes i Forbindelse med den kirkelige og videnskabelige Underviisning i vor Menighed, saa var det dog intet Under, at en saa berømt og mægtig Konge, som <persName key="pe1062">Friedrich den Eneste</persName>, fandt Theologer, der, ham til Behag, søgde at stifte Forlig mellem Christendommen og dens Fiender, og det er noksom bekjendt, hvor ivrig især <hi rend="schwab"><persName key="pe5051">Teller</persName> i <placeName key="fak193">Berlin</placeName></hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe2380">Semler</persName> i <placeName key="fak1645">Halle</placeName>,</hi> stræbde til dette <seg type="com" n="com11">besynderlige</seg> Maal. Hvorvidt disse berømte Skabere af den ny theologiske Oplysning i vor Menighed, selv vare enige med deres Konge, og med <hi rend="schwab"><persName key="pe465">Voltaire</persName>,</hi> hans store Prophet, lader sig saameget mindre afgjøre, som de begge vedkjendte sig, ja vare selv Byg-Mestere af et System, efter hvilket man, med <seg type="com" n="com12">Hensyn paa</seg> de <hi rend="schwab">locale</hi> og alle andre Omstændigheder, skal kunne sælge Andre for Sandhed, endog for guddommelig Sandhed, hvad man selv ikke troer, og dog være ei blot en <seg type="com" n="com13">ærlig</seg> Mand, men en <hi rend="schwab">sandhedskjærlig</hi> og priselig Lærer. Det kan og maa imidlertid, efter disse Mænds eget System, være os <hi rend="schwab">ligegyldigt,</hi> hvad saadanne Lærere troede, og de ere os kun vigtige, fordi deres Oplysning fandt Bifald, og blev, i en <seg type="com" n="com14">Menneske-Alder</seg><!-- JR:bogstav beskadiget, kan både være t og r. JKK: Samme som JR--> saa godt som herskende paa alle <seg type="com" n="com15">Høiskoler</seg> i det protestantiske <placeName key="fak21">Tydskland</placeName>. Da nu først de lærde Theologer traadte i Pagt med den <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com16">voltairiske</seg></hi> Oplysning, kunde det ikke feile, at jo Mængden af Præsterne, <hi rend="schwab">deres Discipler,</hi> traadte i deres Fodspor, og derved forsvandt ei blot den eneste Dæmning mod Ugudeligheden, der fra <placeName key="fak106">Frankrig</placeName>, især under Revolusjonen, gjennem utallige Render udbredte sig over hele <placeName key="fak12">Europa</placeName>, men Kirker og Skoler bleve selv, for en stor Deel, dens Forbundne, da man der <seg type="com" n="com17">lærde</seg> at ringeagte Christendommen, og stod da værgeløse mod dens aabenbare Fiender, som spottede med alt Guddommeligt, og smigrede Menneskets syndige Lyster!</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1825_410_2_fax007.jpg" ed="A" n="19"/>Ogsaa til os kom Oplysningen, den <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com18">semlerske</seg></hi> saavelsom den <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com19">voltairiske</seg>,</hi> og skjøndt den kom senere hid, og fandt ingensteds varmere og mere aandelig Modstand, saa nytter det dog ikke at dølge, ogsaa hos os blev den herskende, og, i en vis Henseende, maaskee endog mere herskende her end i <placeName key="fak21">Tydskland</placeName>, ogsaa hos os staaer i det Hele Kirken kun som en Ruin fra gamle Dage, spottet som en saadan af de Lystige, ringeagtet, som en saadan af de Fleste, og benyttet ei af Faa til at vedligeholde og <seg type="com" n="com20">forplante</seg> en Oplysning, efter hvilken dens Fald er i Grunden ei at beklage, men snarere, som Beviis paa Overtroens Undergang og Fornuftens Myndighed, at glædes ved.</p>

	<p rend="firstIndent">Saaledes forholder det sig <seg type="com" n="com21">aabenbar</seg>, og saa lidet jeg har Lyst til at nægte, hvad der er mig en kjær Tanke, at det nu er noget bedre end ved det nittende Aarhundredes Begyndelse, er jeg dog langt fra at være af deres Mening, som troe, vi kun have en Levning af det attende Aarhundredes Vantro og Ugudelighed at bekjæmpe, der snart, deels ved Døden, deels ved Bibel-Selskaber og andet Sligt vil kunne udryddes. I mine Øine var det attende Aarhundredes Oplysning kun Udbrud af en Gift, der gjennem lange Tider havde samlet og nu omsider <seg type="com" n="com601">klarede sig</seg> i Christenheden, saa paa dens Udryddelse er ikke at tænke; det Høieste, vi tør haabe, er, med Guds Hjelp, at standse dens Udbredelse, og redde dem, der, saa at sige, uskyldig ere smittede deraf. Sandelig, hvem der med Eftertanke har betragtet Folket, hvor der hverken var formegen Kundskab, Forstand eller Læsning, og hvor man neppe kan spore Løbet af Tidens Strøm, og saae dog, hvor ligegyldig for alt Aandeligt, hvor vantro i Grunden man var, han vil <seg type="com" n="com410">vist</seg> sande med mig, at der gjøres <seg type="com" n="com22">Forplanterne</seg> af det attende Aarhundredes Oplysning formegen Ære eller formegen Skam, naar det <seg type="com" n="com23">Alt</seg> ansees for deres Værk, saa, naar ogsaa deres Virksomhed, med alle sine Følger, kunde udslettes, vilde vi endda have Ugudelighed <pb type="text" facs="1825_410_2_fax008.jpg" ed="A" n="20"/>Nok at sørge over, finde en dødelig Sygdom, ulægelig hos Mange, fordi de ikke vil helbredes.</p>

	<p rend="firstIndent">Men derfor er det lige vist, at <seg type="com" n="com24">Virksomheden</seg> af det attende Aarhundredes Oplysning er fordærvelig, forhindrer det Gode, og gjør det Onde værre, saa det maa være christelige <seg type="com" n="com25">Boglærdes</seg> inderlige Ønske og ivrige Bestræbelse, med Guds Hjelp, at standse den, og fremme sand <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Oplysning</lem><rdg wit="A">Oplysniug</rdg><witDetail wit="A" n="7" rend="ft"/></app> om den store Skæbne, at være et Menneske, skabt til det evige Liv, og om den sørgelige Sandhed, at Mange dog kun berede sig til den evige Død.</p>

	<p rend="firstIndent">At den <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com26">voltairiske</seg></hi> Oplysning er afskyelig, det indrømme vel de Fleste, om end tit kun med Munden, men at den <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com27">semlerske</seg></hi> staaer i Pagt dermed, finde Mange utroeligt, og selv kalder den det skammelig Bagtalelse. Alligevel er det vist, som Historien lærer, at hvor de kom hen, banede de hinanden Vei, og gjorde i deres Opvext fælles Sag mod <hi rend="schwab">luthersk Christendom,</hi> som et <hi rend="schwab">Mørke,</hi> der maatte fordrives, før Oplysningens Soel kunde overskinne Landet, og naar da den <seg type="com" n="com27">semlerske</seg> Skoles Discipler klagede over den voxende Sandselighed og Ringeagt for Religionen, da anklagede de <seg type="com" n="com30">aabenbar</seg> sig selv og deres Mester, som, langt fra at <seg type="com" n="com31">bestride</seg> den <seg type="com" n="com32">voltairiske</seg> Oplysning, havde kraftig fremmet den, ved deres idelige Forsikkring om, at det var <hi rend="schwab">ligegyldigt</hi> hvad man troede, naar man kun <hi rend="schwab">ikke</hi> troede <hi rend="schwab">for meget,</hi> og ikke glødede for hvad man troede. Det har ogsaa klarlig viist sig i det nittende Aarhundrede, hvor Enkelte løftede Stemmen mod <hi rend="schwab"><persName key="pe465">Voltaire</persName></hi> og hans <seg type="com" n="com33">Afkom</seg>, at, et af To, ønskede Theologerne af <persName key="pe2380">Semlers</persName> Skole dog langt heller <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com34">voltairisk</seg></hi> end <hi rend="schwab">luthersk</hi> Oplysning, thi hin undskyldte, denne fordømde de, hin beærede de med Navn af Oplysning, om de end kaldte den lidt <hi rend="schwab">skjæv,</hi> denne brændemærkede de med Navn af <hi rend="schwab">Mørke,</hi> der vilde forvandle det attende Aarhundredes lyse Dag til bælgmørk Nat.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1825_410_2_fax009.jpg" ed="A" n="21"/>Det er <seg type="com" n="com35">alt</seg> anden Gang jeg træder her i aaben Feide med det attende Aarhundredes Oplysning, i begge sine <seg type="com" n="com36">Arme</seg>, og man kan da med Rette fordre en Rolighed, en Klarhed og Betænksomhed af mig, der ei var at vente hos Unger-Svenden, men fordredes dog saa <seg type="com" n="com37">strængelig</seg> af ham, som om Lys var uforenelig med Dunkelhed, Fredelighed med Heftighed, Sandheds-Kjærlighed med Overilelse, ja, som om Rolighed, Klarhed og Betænksomhed udgjorde Summen af al menneskelig Fuldkommenhed, om saa end Roligheden var Kulde, Klarheden <seg type="com" n="com38">Skin</seg>, og Betænksomheden blot Verdens-Klogskab. Men saaledes <seg type="com" n="com39">lærde</seg> ogsaa virkelig det attende Aarhundredes Oplysning at betragte Menneske-Livet og veie dets Fortrin; thi netop med denne <hi rend="schwab">kolde</hi> Rolighed, dette klare <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com40">Skin</seg></hi> og denne <hi rend="schwab">verdenskloge</hi> Betænksomhed, som den unægtelig udbredte, dermed vilde den hjemle sig Adkomst til at gjælde for den sande Menneske-Oplysning, uagtet den ikke <seg type="com" n="com41">forklarede</seg> det Mindste af den dybe Dunkelhed, vi dog alle maae føle, er <seg type="com" n="com42">eiendommelig</seg> for Menneske-Livet: for Aand i <seg type="com" n="com43">Støv</seg>, for <seg type="com" n="com43">Støv</seg> med Aand; uagtet den paa hvert Spørgsmaal af det bekymrede Menneske-Hjerte, kun gav det iskolde, fortvivlede Svar, giv dig tilfreds, tænk ikke paa Sligt, <hi rend="schwab">det er mørkt!</hi> Ligesaalidt nu som et Menneske, der føler hvad han er, kan hylde en <hi rend="schwab">Oplysning,</hi> der i Grunden kun trøster med <hi rend="schwab">Mørke,</hi> ligesaalidt kan <seg type="com" n="com45">vist nok</seg> en Christen, der føler hvad han troer, lægge Vind eller Vægt paa de glimrende, men, aandelig talt, døde og kraftløse Egenskaber, der udmærkede hin falske Oplysning, og blændede Folkenes Øine, saa de blev ikke Mørket <seg type="com" n="com46">vaer</seg>, det bundløse Mørke, paa hvis Overflade den <seg type="com" n="com47">giøglede</seg> med Regnbue-Farver af brudte Straaler. Jeg vil derfor bede Gud, at jeg aldrig maa faae mere Rolighed, Klarhed og Betænksomhed, end der kan forenes med christelig <seg type="com" n="com500">Nidkjærhed</seg>, med levende Følelse af den dybe Dunkelhed, der først i Himlen kan <seg type="com" n="com48">forklares</seg>, og med den Sand<pb type="text" facs="1825_410_2_fax010.jpg" ed="A" n="22"/>heds-Kjærlighed, der skyer <rs type="bible" key="Sl 125,5" rend="allusion">de krogede Veie</rs> meer end <rs type="bible" key="1 Mos 3,24" rend="allusion">de blinkende Sværd og de bølgende Luer</rs>! Men <hi rend="schwab">saamegen</hi> Rolighed, Klarhed og Betænksomhed, som lader sig forene med en Christens <rs type="bible" key="1 Kor 13" rend="reference"><hi rend="schwab">Tro</hi> og <hi rend="schwab">Haab</hi> og <hi rend="schwab">Kjærlighed,</hi></rs> det vil jeg ogsaa bede om og stræbe efter, ret fornemmelig i den vigtige Strid, jeg her fornyer, fornyer i Forbindelse med yngre Mænd, over hvis Tanker og Tunger jeg ei har at raade, men som jeg bør kunne tjene med hvad der kan vindes ved Aar og Erfaring. For deres saavelsom for Sagens Skyld, vil jeg da ogsaa her, med al den Rolighed, Klarhed og Betænksomhed jeg end har kunnet naae, stræbe at bortrydde de Fordomme, Mange vist have <hi rend="schwab">mod et Foretagende,</hi> som det, <hi rend="schwab">at <seg type="com" n="com49">bestride</seg> det attende Aarhundredes Oplysning, ved at bevise dens Uchristelighed.</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Den almindeligste Fordom vil udentvivl være den, vore Modstandere altid med Flid have stræbt at vække, nære og indskjærpe, at vi, som <hi rend="schwab">Oplysningens Fiender,</hi> nødvendig maae være <hi rend="schwab">Mørkets Venner</hi> og Talsmænd.</p>

	<p rend="firstIndent">Dette <hi rend="schwab">Ord-Spil</hi> er nu <seg type="com" n="com50">vist nok</seg> saa tomt og <seg type="com" n="com51">uvittigt</seg>, at man fristes til at foragte det, som Noget, der umuelig kan forblinde eller forvirre noget tænkende Menneske, men just fordi det neppe modsiges, <seg type="com" n="com52">mindre</seg> med Flid opløses i sit Intet, just derved bliver det hos Mange en uoverstigelig Mur mod al Overbevisning, da selv de mest indlysende Grunde <seg type="com" n="com53">tørne af</seg> paa den Tanke, at i saa Fald maatte Mørket være bedre end Lyset, hvad dog er umueligt.</p>

	<p rend="firstIndent">Det bør derfor <seg type="com" n="com54">vist</seg> med Flid, og det ikke een Gang, eller fra een Side blot, erindres og bevises, at saa vist som det unægtelig er, at Oplysningens Fiender er Mørkets Venner, saa lidet udspringer deraf den mindste rimelige Formodning om, at vi, som bekæmpe, hvad det attende Aarhundrede <hi rend="schwab">behagede at kalde Oplysning,</hi> at vi maae være Lysets Fiender og Mørkets Venner, thi behøver man blot at kalde <pb type="text" facs="1825_410_2_fax011.jpg" ed="A" n="23"/>sin Lærdom Oplysning, for derved at forvandle alt Modsat til Mørke, da seer man let, det kun koster os et Ord at blive høit oplyste, og gjøre alle vore Modstandere til <seg type="com" n="com55">Obskurantere</seg>, til Mørkets Venner og Talsmænd. Finder man <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">imidlertid</lem><rdg wit="A">imidtid</rdg><witDetail wit="A" rend="ut" n="4"/></app> nu, som rimeligt er, at der vil Mere til end blot at sige det, der udkræves Beviis, man maa vise sin Tro paa egen Oplysning i Lysets Gjerninger, finder man det, saa maa man nødvendig ogsaa finde, at den samme Lov ligger paa Modstanderne, som paa os, og at det attende Aarhundrede umuelig, mere end det nittende, <hi rend="schwab">sextende,</hi> eller hvilket man vil nævne, kunde have Privilegium paa at <seg type="com" n="com56">hedde</seg> oplyst, uden at bevise, det i Sandhed var det, og netop derom er det der spørges, netop derom er det vi stride, i det vi paastaae: at det attende Aarhundrede, som pralede af sin store Oplysning, fremfor alle de forbigangne Tider, var ikke destomindre, i høieste Grad formørket og forblindet. Naar vi saaledes kalde Mørke hvad det attende Aarhundrede kaldte Lys, og Lys hvad det kaldte Mørke, da beviser <hi rend="schwab">det</hi> hverken mere eller mindre, end at det attende Aarhundrede og vi er af ganske modsat Mening om Lys og Mørke, Oplysning og Formørkelse i aandelig Forstand, og her nytter det kun lidt at tælle Stemmerne, her maae <seg type="com" n="com57">aabenbar</seg> Grundene veies, af hver den, det er om <hi rend="schwab">Sandhed</hi> at gjøre, og at man ved en saadan Undersøgelse skal aflægge <hi rend="schwab">alle</hi> Fordomme, det er blandt os saa ivrig indskjærpet, at vi, der ikke nær forlange saa meget, vel tør haabe, man vil aflægge den urimeligste af alle Fordomme, den, at hvem der <seg type="com" n="com58">bestrider</seg> en <hi rend="schwab">saakaldt</hi> Oplysning, <seg type="com" n="com400">vist</seg> har i Sinde at udbrede Mørke. Skulde denne Sætning gjælde, vilde det i det Mindste see ilde ud med det attende Aarhundredes Oplysning, thi den fremtraadte unægtelig med den Paastand, at hvad der til Dato gjaldt for <hi rend="schwab">Lys,</hi> og havde tildeels giældt derfor gjennem mange Aarhundreder, var dog, ret beseet, i Grunden det tykkeste Mørke. Om aldrig for <pb type="text" facs="1825_410_2_fax012.jpg" ed="A" n="24"/>andet, saa dog for det attende Aarhundredes Oplysnings egen Skyld, tør vi da sikkert haabe, man indrømmer os, det er ingenlunde afgiort, at man elsker Mørket mere end Lyset, fordi man bekæmper Noget, der giælder for Lys, da Meget i Mørke kan gjælde for Lys, som dog kun er <seg type="com" n="com59">Skin</seg>, og fordi der i Aandens Rige kan have hersket en Blindhed, som kaldes Vankundighed og Uforstand, under hvilken man neppe skimter Dag fra Nat, end sige da, man skulde kjende Lys fra Lygtemænd.</p>

	<p rend="firstIndent">Men, lad nu <seg type="com" n="com60">saa</seg> være, kan og vil man <seg type="com" n="com61">vist nok</seg> sige, at man i Almindelighed ei bør have nogen ugunstig Fordom mod hvem der lover <hi rend="schwab">ny Oplysning,</hi> saa kan man dog umuelig formode, at nogle unge Mennesker, som endnu faa eller ingen Beviser have givet paa grundig Kundskab, klar Forstand og rolig Eftertanke, at de skulde, bedre end alle det attende Aarhundredes <seg type="com" n="com62">grundlærde</seg> Mænd, skarpsindige Hoveder og dybe Tænkere, forstaae at skjelne mellem Lys og Mørke, og hvad dig selv angaaer, da hvad derom end ellers kan være at sige, har du dog ikke heller viist nogen Prøve paa ret theologisk Lærdom, men har derimod klarlig viist, du, i det Mindste i Heftighed og uhyre Tanke-Spring, hører til det Slags Folk, der tit, uden at agte paa Fornuftens Stemme, følge Phantasiens Tillokkelser, og indbilde sig, de er urokkelig overbeviiste om, hvad der rører dem inderlig, kort sagt, til <hi rend="schwab">Poeterne,</hi> der dog unægtelig ere slette Philosopher, og derfor neppe heller de paalideligste Theologer.</p>

	<p rend="firstIndent">Maaskee har Egenkiærlighed hindret mig i at give denne Indvending sin fulde Styrke, men selv som den er, føler jeg dog dens fulde Vægt, og indrømmer, med den inderligste Overbeviisning, at det er en <hi rend="schwab">rimelig Fordom,</hi> unge Mennesker og poetiske Naturer altid burde finde mod sig, naar de udraabe en <hi rend="schwab">ny</hi> Oplysning, der skal gjøre det, de <seg type="com" n="com63">Graahærdede</seg> og de forrige Slægters lærde, kloge, sindige, erfarne Mænd kaldte Lys, til Mørke, og jeg ønsker aldrig i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> at <pb type="text" facs="1825_410_2_fax013.jpg" ed="A" n="25"/>opleve den Dag, <!-- JKK: Lodret streg foran dette ord -->da en saadan Fordom skal vige for Andet end de meest indlysende, uimodsigelige Grunde. Men, desværre, jeg har <seg type="com" n="com64">alt</seg> een Gang oplevet den sørgelige Dag, vel i mine første Drenge-Aar, men dog, saa jeg mindes det <seg type="com" n="com65">grandt</seg>, mindes <seg type="com" n="com65">grandt</seg>, at jeg ønskede mig stor, for at forsvare de <seg type="com" n="com67">høiærværdige</seg> Kirkens <seg type="com" n="com68">Fædre</seg> mod deres <seg type="com" n="com69">dunhagede</seg> Modstandere, og hvad er det Andet vi giør, naar vi bekiæmpe det attende Aarhundredes Oplysning, ei for at sætte nogen ny, selvgjort isteden, men fordi den gamle, i vore Øjne, er den rette, fordi det <hi rend="schwab">sextende</hi> Aarhundredes Oplysning svæver for os som en kraftfuld, <seg type="com" n="com416">klarøjet</seg>, gudhengiven Olding, der er anderledes værd at høre paa, end den <seg type="com" n="com70">surøjede</seg>, udmarvede, verdsligsindede Spottefugl, vi finde, det attende Aarhundredes Oplysning ligner. See, dette er vort Forsvar, saaledes vende vi med Rette den rimelige Fordom <hi rend="schwab">mod</hi> den Oplysning, nogle unge Mennesker sidst i forrige Aarhundrede indførde hos os, uden at have givet mindste Prøve paa en saadan grundig Lærdom <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">og</lem><rdg wit="A">øg</rdg><witDetail wit="A" n="18" rend="ft"/></app> rolig Tænkning, som de spottede og trodsede, hos <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Theologer fra <hi rend="schwab"><persName key="pe1666">Niels Hemmingsen</persName></hi> til <hi rend="schwab"><persName key="pe39">Nicolai Edinger Balle</persName>,</hi> hos den Lutherske Menigheds Theologer: fra <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Luther</persName></hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe526">Melanchton</persName></hi> selv, til <hi rend="schwab"><persName key="pe2373">Siegmund Baumgarten</persName>, <persName key="pe2377">Michaelis</persName></hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe2375">Ernesti</persName>.</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Forsaavidt vi da virkelig forsvare den gamle Oplysning mod den ny, uden at indblande vore særegne Anskuelser, da bør vi ikke have nogen Fordom imod os, snarere maatte man finde, at da der dog unægtelig, ved den <hi rend="schwab">hovedkulds</hi> Antagelse af <hi rend="schwab">en splinterny</hi> Oplysning, skedte de gamle, <seg type="com" n="com71">grundlærde</seg> Theologer Uret, bør dem skjænkes desmere Opmærksomhed nu, da deres Børn paastaae og tilbyde sig at bevise, de dømdes paa falske Beskyldninger, som Mørkets Talsmænd, da de tvertimod var Lysets trofaste Tjenere! Sandelig, vilde man ikke laane Øre til et saadant Forsvar, da beviste man kun derved, at man ei ombyttede den gamle Oplysning med den <pb type="text" facs="1825_410_2_fax014.jpg" ed="A" n="26"/>ny, fordi man overraskedes og blændedes, men fordi man elskede Mørket mere end Lyset. Sæt ogsaa, at <seg type="com" n="com501">Lykken</seg> maaskee i det attende Aarhundrede var bedre end Forstanden, saa de unge Mennesker <seg type="com" n="com72">slumpede til</seg> at see, hvad der var skjult for de Gamle, saa man <seg type="com" n="com72">slumpede til</seg> at gribe det Rette, da man hovedkulds antog den Urimelighed, at <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Luthers</persName></hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe526">Melanchtons</persName></hi> Oplysning, der bestod den store Kamp mod Pavedømmets Mørke, og talte mellem sine Velyndere de <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com74">grundlærdeste</seg></hi> Mænd, der har vandret paa Jorden, at den alligevel var som Nat mod Dag, i Sammenligning med den ny Oplysning, hvis ypperste Ordfører var <hi rend="schwab">en Poet,</hi> og det en Poet, der i Ligegyldighed for Sandhed, i Ærgierrighed, <seg type="com" n="com75">Kaadhed</seg> og Letsindighed, vel er mageløs, sæt ogsaa, man havde <seg type="com" n="com76">grebet Guld med Gæving</seg>, da man annammede <hi rend="schwab"><persName key="pe465">Voltaires</persName></hi> Oplysning, som et <hi rend="schwab">Evangelium,</hi> hvis hjertegribende Troværdighed var i Grunden meer end alle kløgtige Beviser; sæt ogsaa dette urimelige, neppe muelige Tilfælde, saa er det dog lige vist, at ligesom <seg type="com" n="com77">Ilden prøver Guldet</seg>, saaledes maa Granskning prøve Oplysningen, før dens Ægthed er beviist, før man ret kan indsee sin Lykke, og trodse al Modsigelse. Er Troen <seg type="com" n="com78">velgrundet</seg>, sagde Oplysnings-Mændene i det attende Aarhundrede, da maa den nødvendig vinde ved enhver Undersøgelse, og foragte den Spot, der, naar den stiles mod det virkelig Ærværdige, <seg type="com" n="com79">tørner mat tilbage</seg>, og vanærer kun Spotteren selv, <seg type="com" n="com80">saa</seg> talede de, og havde Ret; men hvad der var sandt i det attende Aarhundrede, maa jo ogsaa nødvendig være sandt i det Nittende; var det sandt, at de som troede paa den <hi rend="schwab"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">lutherske</lem><rdg wit="A">lutherste</rdg><witDetail wit="A" n="28" rend="ft"/></app></hi> Oplysnings Ægthed, ei maatte krympe <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sig</lem><rdg wit="A">fig</rdg><witDetail wit="A" n="28" rend="ft"/></app> ved at see denne deres Tro prøvet, ei <hi rend="schwab">skiælve</hi> for at høre den spottet, var det sandt, som jeg ikke tør nægte, da er det dog vel ogsaa sandt, at <hi rend="schwab">Troen</hi> paa det attende Aarhundredes Oplysning bør være endnu langt mere taalmodig, da den selv har seiret ved Spot og Overraskelse, da den ingen <pb type="text" facs="1825_410_2_fax015.jpg" ed="A" n="27"/>Fordring kan giøre <seg type="com" n="com82">enten</seg> paa Taknemmelighed eller Ærværdighed, og da den umuelig kan vise, det er Alvor med <hi rend="schwab">Tolerancen </hi>i dens <seg type="com" n="com83">Skiold</seg>, <seg type="com" n="com502">uden</seg> ved at vise den i <hi rend="schwab">samme Grad mod os, som den fordrede den af vore <seg type="com" n="com84">Fædre</seg>.</hi> Det nytter slet ikke, om man vil sige, at Tilliden til det attende Aarhundredes Oplysning ei, som <seg type="com" n="com85">Fædrenes</seg> til den Lutherske, er grundet paa blind Tro, men paa klar Indsigt, thi om <seg type="com" n="com86">saa</seg> var, da maatte man saameget desbedre indsee, at det kun var os som kunde tabe, og <hi rend="schwab">den kiære</hi> Oplysning som maatte vinde, ved en grundig Undersøgelse og uforskyldt Spot; men jeg skal ikke nægte, det er min Overbeviisning, at aldrig noget Barn har med blindere Tro vedkiendt sig den Lutherske Oplysning, end de Fleste nuomstunder, baade Gamle og Unge, vedkiende sig det attende Aarhundredes, thi de vide <seg type="com" n="com87">sædvanlig</seg> saalidt at besvare Indvendingerne imod dens Ægthed, at de slet ikke begribe, hvorledes der kan indvendes det Mindste derimod, troe, i høieste Enfoldighed, at selv de grundigste Indvendinger maa dog i Grunden være <hi rend="schwab">ufornuftige,</hi> siden de stride imod hvad deres Lærere og de <hi rend="schwab">kalde fornuftigt,</hi> saa det gaaer med <hi rend="schwab">Fornuften</hi> som med <hi rend="schwab">Oplysningen,</hi> man forudsætter <seg type="com" n="com88">almindelig</seg>, hvad der skulde bevises: at det attende Aarhundrede, der naturligviis talde om Fornuft og Oplysning, <hi rend="schwab">efter sin Forstand,</hi> at det ogsaa virkelig <seg type="com" n="com89">best</seg> forstod sig paa, hvad Fornuft og Oplysning i Grunden vilde sige. Saaledes bestandig at forudsætte, som en afgjort Sag, hvad der netop er det store Spørgsmaal, det kaldte vore <seg type="com" n="com90">Fædre</seg> at <seg type="com" n="com91">vrævle</seg>, og vi maa nu kalde det <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com92">petitio principii</seg>,</hi> eller give det saa fint et Navn, som vi vil, saa er det lige vist, at hvem der bærer sig saaledes ad, han <hi rend="schwab">troer</hi> blindt, og er saare langt fra <hi rend="schwab">klar</hi> Indsigt.</p>

	<p rend="firstIndent">Saaledes mener jeg da, det er <seg type="com" n="com93">ligefrem</seg>, at man ingen Fordom burde have imod os, <seg type="com" n="com94">enten</seg> fordi vi vil <seg type="com" n="com95">bestride</seg> Noget, der <hi rend="schwab">kaldes</hi> Oplysning, men, i vore Øjne, slet ikke for<pb type="text" facs="1825_410_2_fax016.jpg" ed="A" n="28"/>tjener dette Navn, eller fordi vi modsige det attende Aarhundredes kloge og lærde Mænd, da det ikke er i vort eget Navn, men paa de forrige Aarhundreders, paa de langt flere, i vore Øine, langt klogere og lærdere Mænds Vegne, <seg type="com" n="com96">med hvis Kalve netop det attende Aarhundredes Afguder pløiede</seg>, og vandt saaledes Væddemaalet.</p>

	<p rend="firstIndent">I Øvrigt tænker jeg, der er Ingen af os, som <seg type="com" n="com97">jo</seg> af Hjertet ønsker, at ældre, lærdere, navnkundigere Mænd vilde paatage sig den Uleilighed, at gjendrive det attende Aarhundredes mange og store Vildfarelser, som det gav Navn af Oplysning, men da det hidtil ikke, saaledes i det Samlede og i det Enkelte, er skedt, og det ei bør opsættes et Øieblik længer end nødvendigt, saa bør og vil vi gjøre vort Bedste, visse paa, at selv en saare ufuldkommen Gjendrivelse er meget bedre end slet ingen. Og hvad nu især mig angaaer, da erklærer jeg høitidelig, at jeg finder mig kun lidet oplagt til at gaae <hi rend="schwab">saaledes</hi> i Strid, da det er mig yderst kjedsommeligt, at være en flittig Læser af det attende Aarhundredes Bøger, og det virkelig synes mig, nu som før, at Forsvarerne af det attende Aarhundredes Oplysning, og da især af hvad jeg kalder den <seg type="com" n="com98"><hi rend="schwab">Tellerske</hi> Exegese</seg>, den <seg type="com" n="com99"><hi rend="schwab">Henckiske</hi> Kirkehistorie</seg>, den <seg type="com" n="com100"><hi rend="schwab">Wegscheiderske</hi> Dogmatik</seg>, eller i det Hele den <seg type="com" n="com101"><hi rend="schwab">Semlerske</hi> Theologie</seg>, at de er, <hi rend="schwab">aandelig</hi> talt, aldeles <hi rend="schwab">vaabenløse,</hi> saa det var Synd at slaae sig til Ridder paa <hi rend="schwab">dem,</hi> hvis de ikke selv udæskede til Strid, og ansaaes af Mange, især i det lille <hi rend="schwab"><placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> for uovervindelige <seg type="com" n="com102">Kæmper</seg>. Naar jeg hertil lægger, hvad dog neppe kan findes urimeligt, at jeg helst opoffrede mine Fritimer til <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">poetiske</lem><rdg wit="A">poetisk<g rend="reverse" rendition="rotate">e</g></rdg><witDetail wit="A" n="28" rend="ot"/></app> og historiske Sysler med Mænd og Tidsaldere, der ere mig, baade som <seg type="com" n="com503">Dannemand</seg>, Digter og Christen, langt anderledes tiltrækkende, end det attende Aarhundrede med sine, i det Mindste poetisk og historisk talt, pygmæiske Heroer, saa maa man vel troe, det er mit Alvor at jeg helst vil have saa lidt som mueligt med <hi rend="schwab">denne</hi> Strid <pb type="text" facs="1825_410_2_fax017.jpg" ed="A" n="29"/>at gjøre; men jeg vilde ansee mig selv for uværdig til at bære Navn af <hi rend="schwab">christelig</hi> Boglærd, dersom jeg nægtede de Yngre den Bistand, jeg troer at kunne yde dem i deres retmæssige Opstand mod det attende Aarhundredes <hi rend="schwab">uchristelige</hi> Oplysning, som truer med at ville befæste sig i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, da den begynder at blive husvild i <placeName key="fak21">Tydskland</placeName>; thi hvem der ikke veed det, maae vi dog sige, at, ligesom, ved dette Aarhundredes Begyndelse, de gamle, <seg type="com" n="com104">høilærde</seg> Mænd: Dogmatikeren <hi rend="schwab"><persName key="pe5053">Storr</persName>,</hi> <seg type="com" n="com105">Moralisten</seg> <hi rend="schwab"><persName key="pe874">Reinhard</persName></hi> og Kirkehistorikeren <hi rend="schwab"><persName key="pe2954">Schrøck</persName>,</hi> protesterede mod det attende Aarhundredes Oplysning i <seg type="com" n="com106">Salighedens</seg> Sag, saaledes fattes der nu, hardtad paa ingen <seg type="com" n="com107">Høiskole</seg>, lærde Mænd, som gjør det Samme, og have ved modnere Overlæg, fundet hin Oplysning, de tildeels i Ungdommen hyldede, deres Bifald uværdig. Dette beviser <seg type="com" n="com108">vist nok</seg> ikke stort mere, end at vi er langt fra at være de eneste <seg type="com" n="com109">Boglærde</seg>, der ansee det attende Aarhundredes saakaldte Oplysning for en stor Formørkelse, men andet skal det ei heller her bevise, hvor det kun gjælder om at bortrydde den Fordom, vor Ungdom, vort ringe Antal, eller vor <seg type="com" n="com110">Unavnkundighed</seg> turde vække; det egentlige Beviis for vor Ret til at <seg type="com" n="com111">bestride</seg> den herskende Oplysning, det maa vi føre selv, eller have tabt.</p>

	<p rend="firstIndent">Den eneste Fordom jeg endnu besinder mig paa, er den, der, om den end ikke findes hos Mange, <seg type="com" n="com504">vist</seg> med Flid vil blive vakt imod os, forsaavidt vi vil <seg type="com" n="com602">bestride</seg> det attende Aarhundredes Oplysning, <hi rend="schwab">ved at vise dens Uchristelighed,</hi> dette vil Nogle sige, er <hi rend="schwab">unødvendigt,</hi> Andre: det er <hi rend="schwab">unyttigt, </hi>og vore Modstandere: det er <hi rend="schwab">intolerant</hi> i høieste Grad.</p>

	<p rend="firstIndent">Vil I bevise noget mod det attende Aarhundredes Oplysning, kan man sige, da <seg type="com" n="com113">beviser</seg>, den er falsk, svarer ikke til sit Navn, holder ikke hvad den lover, giver Mennesket intet Lys, end sige Klarhed, i sine vigtigste Anliggender, men vil forføre ham til at glemme dem, til at glemme sig selv <seg type="com" n="com603">over</seg> Verden, Aanden <seg type="com" n="com603">over</seg> Legemet, Evigheden <seg type="com" n="com603">over</seg> Tiden, det <pb type="text" facs="1825_410_2_fax018.jpg" ed="A" n="30"/>store Mørke, i hvilket han snart skal nedsynke til de forrige Slægter, <seg type="com" n="com603">over</seg> det lille Lys, hvorved han, <seg type="com" n="com604">daarlig</seg> nok, veileder sig <hi rend="schwab">til Graven;</hi> <seg type="com" n="com605">beviser</seg> det, som jo er, og maa være eders egenlige Paastand, og <seg type="com" n="com115">spilder</seg> ikke Tid og Flid paa, vidtløftig at bevise, hvad vel Faa eller Ingen tvivler om, at Theologernes Oplysning, i det attende Aarhundrede, var ligesaavel <hi rend="schwab">uchristelig,</hi> som Poeternes, der banede dem Veien, og Philosophernes, de byggede deres Systemer ved!</p>

	<p rend="firstIndent">Der var en Tid, da denne Fordom <seg type="com" n="com116">syndes</seg> mig uovervindelig; thi den beherskede mig, og gjorde, at jeg, <hi rend="schwab">videnskabelig,</hi> lagde langt mere an paa, at vise, hvor under-menneskelig <seg type="com" n="com117">ͻ:</seg> dyrisk: aandløs og <seg type="com" n="com118">vandet</seg>, og hvor falsk: hul og tom, kold og trøstesløs, <hi rend="schwab">end hvor uchristelig</hi> det attende Aarhundredes Oplysning var. <seg type="com" n="com119">Vist nok</seg> laae Grunden hertil for en Deel i min poetiske Magelighed, og Modbydelighed for hvad det attende Aarhundrede kaldte Lærdom, men begge Dele vilde jeg dog <seg type="com" n="com411">vist</seg> ligesaa vel have overvundet i Kirkens, som jeg overvandt dem i <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Historie, dersom jeg ikke havde anseet det for unødvendigt, og troet, trygt at turde forudsætte, Alle vidste, at det attende Aarhundredes Oplysning var ikke blot uchristelig, men antichristelig, ikke blot udsprunget af en anden, men af en aldeles modsat Kilde. <seg type="com" n="com120">Vist nok</seg> var det en overilet Slutning, der vidnede om en Mangel paa Menneske-Kundskab, som kun Aar og Erfaring afhjelper, men hvad er naturligere, end at man troer, Alle veed, hvad man har hørt af Alles Mund, og glemmer saaledes, at Mange kan have sagt meer end de vidste, Andre meer end de mindes, og at endelig Mange er født siden vi, og har i deres Barndom kanskee slet ikke hørt, hvad vi hørde i vores. Jeg hører nemlig til dem af det attende Aarhundredes Børn, som hørde baade det <hi rend="schwab">Gamle</hi> og det <hi rend="schwab">Ny,</hi> <seg type="com" n="com121">lærde</seg> tidlig, <hi rend="schwab">hvad</hi> Christendom var, og opvoxde under den franske <hi rend="schwab">Revolution,</hi> da de Unge, ligesaa lidt som de Gamle, gjorde nogen Hemmelighed af, at <pb type="text" facs="1825_410_2_fax019.jpg" ed="A" n="31"/>den ny Oplysning var aldeles <hi rend="schwab">uchristelig,</hi> saa da var kun Forskjellen den, at hvad de Gamle kaldte en Gru, det kaldte de Unge en Glæde, hvad de Gamle ansaae <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">for</lem><rdg wit="A">foe</rdg><witDetail wit="A" n="3" rend="ft"/></app> et stort Beviis paa den ny Oplysnings Falskhed, det anførde de Unge rask som et indlysende Beviis paa dens Ægthed, da hvad der afslørede og fordrev et saadant Mørke, som det Bibel-Troen havde udbredt, maatte nødvendig være Lys. Naar derfor, i hine Dage, Præster og Professorer, som hyldede den ny Oplysning, udtrykde sig med <seg type="com" n="com122">Skaansel</seg> om <rs type="title" key="title788">Bibel</rs> og Christendom, og søgde paa en Maade at <seg type="com" n="com123">rime dem med</seg> Oplysningen, da tvivlede Ingen om, at det jo blot var en Virkning af den Forsigtighed og Lære-Klogskab, de, som Tilhængere af <seg type="com" n="com125">Accommodations-Systemet</seg>, anbefalede, deels med <seg type="com" n="com126">Hensyn paa</seg> de endnu gjældende <seg type="com" n="com127">Symboler</seg>, og deels for ei at støde de Enfoldige, der umuelig paa een Gang kunde løsrive sig fra alle de Fordomme, de havde indsuget med Moders-Melken, for ei at skade <rs type="bible" key="Joh 9" rend="allusion">de Blindfødte, der umuelig, i det man aabnede deres Øine</rs>, strax kunde taale at see Oplysningens Soel i al sin Glands. <seg type="com" n="com128">Saa</seg> lød dengang <seg type="com" n="com129">Sproget</seg>, og den der hørde, den der enstund endog selv førde det, hvor kunde han, i Ungdoms-Aarene, Andet troe, end at man var sig <hi rend="schwab">Uchristeligheden</hi> noksom bevidst, men stod i den Formening, at egen Fornuftighed gjorde Christendommen ei blot overflødig, men i Grunden utaalelig.</p>

	<p rend="firstIndent">Jeg vil her ikke tale om de <seg type="com" n="com412">Mindelser</seg> jeg efterhaanden fik om, at man i det nittende Aarhundrede vilde have det Attendes Oplysning anseet for <hi rend="schwab">christelig,</hi> eller om min <seg type="com" n="com130">Trevenhed</seg> til at troe, det var Alvor, var Andet end <seg type="com" n="com131">Accommodation</seg>, men jeg vil kun sige, hvad der helbredede mig for den urimelige Fordom, at et strængt Beviis, for <hi rend="schwab">Uchristeligheden</hi> af det attende Aarhundredes Oplysning, var <hi rend="schwab">unødvendigt.</hi> Jeg erfarede nemlig, <seg type="com" n="com132">alt</seg> som det <hi rend="schwab">nittende</hi> Aarhundredes Børn voxte op, at Mange af dem i al Uskyldighed troede, at f. Ex. <hi rend="schwab"><persName key="pe3718">Henckes</persName></hi> <rs type="title" key="title5838">Kirke-Historie</rs> var christelig, og, ved nøiere Efter<pb type="text" facs="1825_410_2_fax020.jpg" ed="A" n="32"/>tanke maatte jeg finde, det var høist naturligt; thi hvem der i Barndommen har øst sin Bibel-Kundskab af <hi rend="schwab"><persName key="pe3718">Henckes</persName></hi> eller <hi rend="schwab"><persName key="pe5054">Scherers</persName></hi> Bøger, sin Christendom af <hi rend="schwab"><persName key="pe2473">Campes</persName></hi> <rs type="title" key="title4371">Ledetraad</rs> eller <hi rend="schwab"><persName key="pe876">Niemeiers</persName></hi> <rs type="title" key="title5840">Haandbog</rs>, hvad skulde ikke han finde bibelsk og christeligt, <hi rend="schwab">undtagen hvad der</hi> netop <hi rend="schwab">er det!</hi> Denne Betragtning, at den sidst opvoxte Slægt, netop fordi det attende Aarhundredes Oplysning var tilbunds uchristelig, tit slet ikke veed det, men har taget <seg type="com" n="com133">Læmpningen</seg> for gode <seg type="com" n="com134">Vahre</seg>, den er det, som har overbeviist mig om Nødvendigheden af at oplyse den uforligelige Strid der er mellem Christendommen og den herskende Oplysning.</p>

	<p rend="firstIndent">Men, kan man sige, er det ikke dog unyttigt, eller hvad kan det nytte, nok saa klart at bevise, hvad der er christeligt, og hvad der er det ikke, naar <hi rend="schwab">Stemningen</hi> i det Hele er saa <hi rend="schwab">uchristelig,</hi> som I <seg type="com" n="com135">vist</seg> maae indrømme, naar de fleste Mennesker hylde det attende Aarhundredes Oplysning, fordi de elske den, og bryde sig i Grunden saare lidt om, <seg type="com" n="com136">enten</seg> den er <seg type="com" n="com137">tyrkisk</seg> eller christelig, eller hedensk, naar det kun ikke klart bevises, den er falsk, urimelig og selvmodsigende, saa det bliver dog altid hvad dens Fiender maae gjøre, naar de vil tænke med Held at <seg type="com" n="com138">bestride</seg> den.</p>

	<p rend="firstIndent">Dette er, synes mig, som at spørge, hvad det kan nytte, at drive Fienden ud af Landet, naar man har Formodning om, at Endeel af dets Indbyggere vil vandre ud med ham; thi naar <hi rend="schwab">Uchristeligheden</hi> af det attende Aarhundredes Oplysning er beviist, da er den jo, <hi rend="schwab">aandelig</hi> talt, uddrevet af <hi rend="schwab">Christenheden,</hi> saa enhver som fremdeles hylder den, <hi rend="schwab">veed,</hi> han er <hi rend="schwab">ingen Christen,</hi> og skulde det ingen Nytte være til, hvad Nytte er da <hi rend="schwab">Oplysning</hi> til, eller er dette ikke en saare vigtig Oplysning for dem, der staae i den falske Formening, at de er Christne, skjøndt de er det ikke, og hvem tør sige, at ikke mangen En af de Christnes Børn, naar han seer dette, og seer sig derved i en saare vigtig Sag <seg type="com" n="com505">skuffet</seg> af det <pb type="text" facs="1825_410_2_fax021.jpg" ed="A" n="33"/>attende Aarhundredes Oplysning, vil <seg type="com" n="com139">føle Lede til Masken</seg>, og vende om til sin Fader! Hvor mange eller hvor faa der igjen vil tilegne sig de Christnes Troesbekjendelse, det veed Ingen, <seg type="com" n="com506">uden</seg> Gud, men det faae vi at see, naar det bliver klart, hvordan den lyder, og maa uforanderlig lyde, men ikke før; thi saalænge man indbilder sig, paa den ene Side at kunne følge det attende Aarhundredes Oplysning, og dog paa den Anden at kunne trøste sig ved <persName key="pe45">Christi</persName> Forsikkring om Guds Naade, som Noget, Tidernes Erfaring stadfæster, saalænge kan sandhedskjærlige Hjerter slaae under Klædebon af alle Farver, uden dog, i Mørket, at føle, hvad dem fattes. Først, naar man seer, at <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible1" key="Matt 6,24" rend="allusion"/>to saadanne Herrer, som <persName key="pe45">Christus</persName> og den <hi rend="schwab">selvkloge</hi> Fornuft, er det umueligt at tjene<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible1" key="Matt 6,24" rend="allusion"/>, saa vil man holde sig til den Ene, maa man foragte den Anden, <hi rend="schwab">vil</hi> man <hi rend="schwab">trøste</hi> sig ved <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Christus</persName>,</hi> maa man <hi rend="schwab">troe paa ham,</hi> vil man ikke grue for Historiens Vidnesbyrd om Christendommen, maa man antage den, først da lære Menneskene igjen at kjende deres Hjerter, og derefter at vælge deres Veie og Ledsagere. Daarlig maatte vi troe paa Christendommens Sandhed, om vi ikke følde os visse paa, at naar kun Blænd-Værket borttages, vil alle de som have Hjerte for Sandhed, ogsaa faae Øie for Guddoms-Klarheden i vor Herres <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu Christi</persName></hi> Aasyn, saa Beviis-Førelsen, for Christendommens Sandhed, kan vi trøstig overlade til den Aand, der selv i Menigheden vil fuldende den gode Gjerning, Han i den begyndte, hvis Redskaber dog ogsaa vi ere, til vor beskikkede Deel.</p>

	<p rend="firstIndent">Skal jeg nu endelig omtale, hvorvidt det er <hi rend="schwab">intolerant,</hi> at bevise Uchristeligheden af det attende Aarhundredes Oplysning?</p>

	<p rend="firstIndent">Ja, det vil jeg, om ikke for andet, saa dog for Ordets Skyld, der unægtelig er et af dem, der trænger til Oplysning.</p>

	<p rend="firstIndent">Jeg har oftere ivret mod Brugen af <seg type="com" n="com414">Kunst-Ord</seg>, fornemmelig mod dem af fremmed Oprindelse, og saa meget er <pb type="text" facs="1825_410_2_fax022.jpg" ed="A" n="34"/>vist, at fremmede Ord der trænge selv til en Tolk, give <hi rend="schwab">ingen Oplysning,</hi> og enten maa da <hi rend="schwab">Intolerance</hi> kunne oversættes paa Dansk, hvilket da bør skee af Skribenten selv, fordi det ei er vist, hver Læser har en Tolk ved Haanden, eller det kan ikke oversættes, og bør da udelades, hvor vi vil oplyse Andre om, hvad det er, der driver vore Modstandere, hvad det er, som vil nedrive og gjendrive vore Sætninger.</p>

	<p rend="firstIndent">Dette, mener jeg, er soleklart, men da det desuagtet ei er <seg type="com" n="com140">rimeligt</seg>, at Vennerne af det attende Aarhundredes Oplysning vil opgive Brugen af et Ord, der, netop ved sin <hi rend="schwab">Ubestemthed</hi> allerede gjorde <hi rend="schwab"><persName key="pe465">Voltaire</persName></hi> ypperlig Tjeneste, og har, hvor det tillige var <hi rend="schwab">fremmed,</hi> gjort Underværker til at afvæbne og vanære den <seg type="com" n="com141">voltairiske</seg> og <seg type="com" n="com142">semlerske</seg> Oplysnings Modstandere, under disse Omstændigheder er det vel klogest, med <seg type="com" n="com143">Forord</seg>, saavidt mueligt, at <seg type="com" n="com600">forebygge unødig Trætte</seg> og videre Uleilighed.</p>

	<p rend="firstIndent">I <hi rend="schwab">politisk</hi> Forstand kaldte nu <hi rend="schwab"><persName key="pe465">Voltaire</persName>,</hi> og alle Oplysnings-Mændene i det attende Aarhundrede, alt Det <hi rend="schwab">Intolerance,</hi> som ei vilde taale, at Enhver troede, hvad ham lystede, og at hvem der intet troede, spottede med dem, der troede, skjældte dem for Hyklere, Fanatiker, Mørkets Venner, Folke-Bedragere o. s. v. og hvorvidt <hi rend="schwab">Staten</hi> vil <seg type="com" n="com606">afsige</seg> eller øve Intolerance i denne Forstand, maae vi overlade til den, men toges vi paa Raad, vilde vi sige, det udentvivl var bedst at taale, hvad der dog i Grunden aldrig lader sig forhindre, og hvad der kun bliver værre, naar det bekæmpes med verdslige Vaaben. <seg type="com" n="com144">Saa</seg> tænkde og talede allerede den <seg type="com" n="com145">voltairiske</seg> Oplysnings <seg type="com" n="com146">høiærværdige</seg> danske Modstander i forrige Aarhundrede: <hi rend="schwab"><persName key="pe39">Nicolai Edinger Balle</persName>,</hi> der fandt, at <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title788">Bibelen</rs></hi> kunde bedst <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com147">forsvare sig selv</seg>,</hi> og det maa for christelige Stridsmænd altid være en Ære at træde i saa priselige Fodspor.</p>



	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1825_410_2_fax023.jpg" ed="A" n="35"/>Om <hi rend="schwab"><persName key="pe465">Voltaire</persName></hi> derimod selv kaldte det <hi rend="schwab">intolerant,</hi> naar <hi rend="schwab"><persName key="pe1099">Rousseau</persName>,</hi> eller Andre, skrev <hi rend="schwab">imod ham,</hi> og stræbde at bevise, hans Oplysning var uchristelig og ugudelig, det er jeg ikke flittig Læser nok af hans Skrifter til at vide, men jeg formoder, han var dertil for klog, da han vel maatte indsee, at, var <hi rend="schwab">Intolerance</hi> en skammelig Last, og viste man sig <hi rend="schwab">intolerant,</hi> saasnart man, i Troes-Sager, for Troes eller Vantroes Skyld, det være sig nu med Ret eller Uret, heftig og bittert angreb Nogen i Ord, da havde han beredt sig selv den høieste Skjændsel, thi da havde han unægtelig øvet Intolerance i høieste Grad.</p>

	<p rend="firstIndent">Derimod veed jeg godt, at de almindelige Oplysnings-Mænd, i forrige Aarhundrede, var enten ikke oplyste nok til at fatte denne soleklare Sandhed, eller de regnede dristig paa det <seg type="com" n="com148">ægyptiske Mørke</seg>, som de paastod, rugede over alle deres Modstandere, thi de kaldte det ædel Sandhedskjærlighed og Iver for Oplysningens Udbredelse, naar de stræbde at bevise de grueligste Ting om <hi rend="schwab">Kirke</hi> og <hi rend="schwab">Præster,</hi> men enhver kraftig Modsigelse, der umuelig kunde finde Sted, uden Oplysninger, der var dem ubehagelige, den kaldte de, uden Betænkning, <hi rend="schwab">Intolerance,</hi> og saaledes maatte den, dog visselig ikke for lidet, eftergivende <hi rend="schwab"><persName key="pe39">Balle</persName></hi> finde sig i at være intolerant, og være glad, naar man ikke benævnede ham værre.</p>

	<p rend="firstIndent">Man seer nu let, at, naar det skal være Meningen, naar Modstanderne vil have Lov til at skrive alle deres Beskyldninger mod os: for Overtro, Obskurantisme, Sværmerie, Fanatisme o. s. v. paa Sandhedskjærligheds Regning, men kan ikke tænke sig nogen anden Grund til den <hi rend="schwab">Gjendrivelse</hi> vi sætte derimod, end Intolerance, da <seg type="com" n="com149">faaer</seg> vi, saavelsom <hi rend="schwab"><persName key="pe39">Balle</persName>,</hi> finde os i at <seg type="com" n="com150">hedde</seg> <hi rend="schwab">intolerante,</hi> og nøies med at oplyse vore Læsere om, hvad det vil sige; at det nemlig her kun er et <hi rend="schwab">Skjælds-Ord,</hi> der enten rammer Modstanderne tilligemed os, eller <hi rend="schwab">kun dem,</hi> der stride med saadanne Mørkets Vaaben. <pb type="text" facs="1825_410_2_fax024.jpg" ed="A" n="36"/>De vil nemlig ikke <hi rend="schwab">taale,</hi> at det maa ansees for den ægte, sande Christendom, hvad vi, under dette Navn, forkynde, og vi kan da umuelig <hi rend="schwab">taale,</hi> at hvad der i vore Øine er den ægte, sande Christendom, skal udraabes for Kjætterie og Vildfarelse, eller at der, <hi rend="schwab">under Navn af</hi> ægte, oplyst <hi rend="schwab">Christendom,</hi> skal forkyndes Noget, der, efter vor Overbeviisning, er aldeles uchristeligt, og enten er vi nu paa begge Sider intolerante, fordi vi ikke vil <hi rend="schwab">taale,</hi> hvad vi ansee for en fordærvelig Vildfarelse, og da er Intolerance uadskillelig fra Sandheds-Kjærlighed, eller ogsaa rammer Beskyldningen for Intolerance <seg type="com" n="com151">aabenbar</seg> kun vore Modstandere, der ikke vil <hi rend="schwab">taale,</hi> at vi, i Talen om Christendom, følge vor Overbeviisning, ligesom de følge deres, vil ikke taale, hvad dog <seg type="com" n="com151">aabenbar</seg> er nødvendigt, at vi kalde <hi rend="schwab">uchristeligt,</hi> hvad der <hi rend="schwab">strider imod</hi> det, vi kalde <hi rend="schwab">Christendom.</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Men, lad <seg type="com" n="com153">saa</seg> være, kan man sige, at Intolerance er et af de ubestemte Ord, der intet oplyser, men altid føder Misbrug, og burde derfor aldrig anvendes i nogen Stridighed om aandelige Ting, saa er det dog vel haardt, <seg type="com" n="com154">uskaansomt</seg> og ukjærligt, at lægge den store Vægt paa <hi rend="schwab">Uchristeligheden</hi> af det attende Aarhundredes Oplysning, da I dog neppe tvivle om, at denne Oplysning endnu har mange Venner ogsaa blandt dem, hvis Stilling i Staten gjør det nødvendigt for dem, at <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com155">hedde</seg> Christne,</hi> og som derfor ikke, uden Selv-Opoffrelse, kan indrømme hiin Oplysnings Uchristelighed, om den end blev dem klar.</p>

	<p rend="firstIndent">Dette er et Spørgsmaal til Hjertet, som der <seg type="com" n="com607">vil</seg> bløde Hænder til at behandle sømmelig, og som jeg derfor helst, som hidtil, undveeg, naar jeg ikke klart indsaae, det er af indgribende Vigtighed, og maa besvares reent, skjøndt med al den <seg type="com" n="com156">Skaansel</seg>, Sandheds-Kjærlighed tillader.</p>

	<p rend="firstIndent">Havde jeg virkelig været saa <seg type="com" n="com157">uskaansom</seg>, og haardhjertet, som Mange ansaae mig for, da vilde jeg, for mange Aar <pb type="text" facs="1825_410_2_fax025.jpg" ed="A" n="37"/>siden, have lagt <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Præster paa Hjerte, hvad de have forbundet sig til, og dog altid overtræde, <hi rend="schwab">naar</hi> de enten <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com158">bestride</seg> eller fortie</hi> hvad den <rs type="title" key="title2386">Augsburgske Confession</rs> kalder sand og ægte Christendom, lagt dem paa Hjerte, at naar <hi rend="schwab">denne</hi> Christendom i deres Øine var mørk Overtroe og skadelig Vildfarelse, da bød Samvittigheden dem at nedlægge deres Embeder; men det har jeg aldrig nænt, fordi jeg følde, at uagtet det var strængt retfærdigt, at prædike Loven for dem, der ei vil høre Evangelium, saa tilkom det dog ingenlunde os, der bede: <rs type="bible" key="Sl 143,2 og Job 9,3" rend="reference1787">Herre, gak ikke i Rette med dine Tjenere, thi vi kan ikke svare dig Eet til Tusinde</rs>! Selv nu, da denne strænge Bedømmelse er blevet lydelig, baade i <placeName key="fak21">Tydskland</placeName> og her, vilde jeg ikke omtale Sagen, dersom jeg ikke indsaae, det var baade tilladeligt og tilbørligt at yttre en mildere Mening. <seg type="com" n="com159">Vist nok</seg> kan jeg ikke ansee den sædvanlige Udflugt for andet, end en jesuitisk Forbeholdenhed, der kun kan tilfredstille Samvittigheder, jeg ikke maa trøste, men naar man tager Sagen paa det Strængeste, da glemmer man den store Forskjel, der er paa en Eed, man aflægger for Retten paa, i et bestemt Tilfælde at tale efter bedste Overbeviisning, og den man aflægger til Staten, om at ville troelig holde visse aandelige Forpligtelser i deres hele Omfang. Strængt talt, maa man <seg type="com" n="com159">vist nok</seg> vide, <hi rend="schwab">hvortil</hi> man forpligter sig, have det redelige Forsæt at opfylde det, og, naar man ei længer kan eller vil, da aabenhjertig tage sit Løfte tilbage, men naar Forpligtelsen angaaer <hi rend="schwab">aandelige</hi> Ting, hvortil man ei kan nøde sig selv, og hvoraf man ikke, uden Hyklerie, eller den høieste Letsindighed, kan antage det blot udvortes <seg type="com" n="com161">Skin</seg>, naar der kan være Tvivl om, hvorvidt Øvrigheden tager det saa strængt med Forpligtelsen, som Ordene nu engang, af flere Grunde <hi rend="schwab">uforanderlig, </hi>lyde, naar den herskende Tænkemaade i religjøse Anliggender er letsindig, den herskende Tankegang aldeles verdslig, da vil jeg hverken være <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible2" key="Joh 8,7" rend="allusion"/>den der kaster den første <pb type="text" facs="1825_410_2_fax026.jpg" ed="A" n="38"/>eller den sidste Steen<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible2" key="Joh 8,7" rend="allusion"/> paa en Medtjener, fordi han ikke, som jeg, havde den, i hine Dage, sjeldne Lykke, at være enig med sig selv, om det store Embede, os er betroet, og siden, maaskee med megen Sjæls-Uroe, gjorde sit Bedste, uden selv ret at vide, om han skulde kæmpe eller flye. Sandelig, her skal en Christen lægge Haanden paa Hjertet, og lade Vedkommende selv afgjøre den Sag med Gud, deres Samvittighed og Staten, og jeg vilde ikke være den Raadgiver, der bidrog til, at samvittighedsfulde Mænd skyede Kirken, eller forlod den, for maaskee at give Plads for Hyklere og Ordgydere. Det er en sørgelig, en gruelig Forvirring, der har taget Overhaand i den kirkelige Underviisning over hele Christenheden, men jeg har altid næret det glade Haab, og nærer det fremdeles, at den, i det Mindste hos os, ved Sandheds Kraft, i Forbindelse med den Mildhed og Skaansomhed, der stedse i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> udmærkede baade Øvrighed og Folk, efterhaanden skal vige for saa christelig en Enighed, som man i Verden kan vente.</p>

	<p rend="firstIndent">Men, skal det skee, da maa det naturligviis blive klart, <hi rend="schwab">hvad</hi> der er <hi rend="schwab">christeligt,</hi> og <hi rend="schwab">hvad</hi> der er det <hi rend="schwab">ikke,</hi> og her kan ingen <seg type="com" n="com162">Skaansel</seg> finde Sted, thi hvad man finder uchristeligt, kan man ikke kalde det Modsatte, uden at <seg type="com" n="com163">belyve</seg> Christendommen, og modsige sig selv; i denne Undersøgelse maa ingen, der vil lære Andre Christendom, undlade at tage levende Deel, og hvem der ikke, naar han seer, hvad der er sand, ægte <hi rend="schwab">Christendom,</hi> vil prædike den, maa nødvendig føle, at han ikke, som <seg type="com" n="com164">ærlig</seg> Mand, kan, <hi rend="schwab">under Navn af Christendom,</hi> forkynde hvad han veed, er det ikke, og selv maa han nødvendig indsee, at den Sag er for vigtig, til at hans Personlighed kan komme i Betragtning. Selv er han sin Dommer, og er han <seg type="com" n="com165">uærlig</seg> nok til at ville <seg type="com" n="com608">skuffe</seg> sine Medmennesker i deres <seg type="com" n="com166">Saligheds-Sag</seg>, da tager han sig naturligviis ei Sagen nær, og for at skaane saa uværdige Personer, som vi bør haabe, neppe findes, skulde vi derfor undlade at tale Christen<pb type="text" facs="1825_410_2_fax027.jpg" ed="A" n="39"/>dommens Sag, der jo umuelig kan tales med Frugt og Klarhed, naar man derved forstaaer en Blanding af de fiendtligste, uforeneligste Dele.</p>

	<p rend="firstIndent">Vil man endnu spørge videre, sigende: men, er det <seg type="com" n="com167">saa</seg>, er det aldeles umueligt i Christendommen at forene de <seg type="com" n="com168">stridige</seg> Elementer, der, især siden Midten af forrige Aarhundrede, have gjæret i den protestantiske Menighed, hvordan kan det da være, at medens I saa reentud nægte de rationalistiske Theologer det <hi rend="schwab">christelige</hi> Navn, de dog hverken frakjende eder eller de gamle Theologer det, men gjøre sig meget mere en Ære af at kaldes Fortsættere af <hi rend="schwab">den</hi> Reformation, <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Luther</persName></hi> og <hi rend="schwab"><persName key="pe526">Melanchton</persName></hi> begyndte; mon det dog ikke vil falde vanskeligt at bevise, at Dette er en blot Følge enten af Blindhed eller af en <seg type="com" n="com169">heel</seg> tvetydig <seg type="com" n="com170">Accomodation</seg>?</p>

	<p rend="firstIndent">Modstanderne vil udentvivl fristes til at spørge <seg type="com" n="com171">saa</seg>, og gjør de det, da faaer man at see, hvad vi kan bevise, men vil Modstanderne tage et godt Raad af en <seg type="com" n="com415">ærlig</seg> Fiende, da skal de ikke spørge <seg type="com" n="com172">saa</seg>, da skal de strax indrømme os, at <hi rend="schwab">deres Oplysning</hi> er <hi rend="schwab">uforenelig med <persName key="pe42">Luthers</persName>,</hi> og at <hi rend="schwab">kun den ene</hi> kan være <hi rend="schwab">christelig,</hi> ellers er de uden Redning <seg type="com" n="com173">forlorne</seg>, thi, seer jeg ikke meget feil, da lader det sig i en Haande-Vending <hi rend="schwab">unægtelig</hi> bevise, at hvem der kalder Christendom, hvad han <seg type="com" n="com174">bestrider</seg> som Mørke, gjør enten sig selv til Uchristen, eller beviser, at han er <seg type="com" n="com175">yderlig</seg> slet oplyst.</p>

	<p rend="firstIndent">Saaledes tør jeg haabe, foreløbig, efter Evne, at have, ikke ganske forgjæves, bekæmpet de Fordomme, der lettest kunde indtage Læserne mod os, og tør da skride nærmere til Sagen, ved, i en <seg type="com" n="com176">almindelig</seg> Betragtning, at henvende Læsernes Opmærksomhed paa den gjennemgribende Uchristelighed af det attende Aarhundredes Oplysning.</p>

	<p rend="secondIndentRight"><hi rend="size-1">(Fortsættes.)</hi></p>

	<fw type="longLine"/>

	</div>

	<div type="[Slutning]">

	<pb type="text" facs="1825_410_2_fax028.jpg" ed="A" rend="supp" n="97"/>

	<head rend="1">Om det attende Aarhundredes Oplysning i <seg type="com" n="com177">Salighedens</seg> Sag.</head>

	<epigraph>
	<p rend="center">Er selv Lyset i dig Mørke, o da, hvilket Mørke!</p>
	<p rend="firstIndentRight"><hi rend="schwab"><rs type="bible" key="Matt 6,23" rend="normForm">Matth. VI. 23</rs>.</hi></p>
	</epigraph>


	<head rend="0">(Slutning).</head>


	<p rend="noIndent">“<hi rend="initial">S</hi>aaledes tør jeg haabe, <seg type="com" n="com178">kortelig</seg> efter Evne, at have, ikke ganske forgiæves, bekæmpet de Fordomme, der lettest kunde indtage Læserne mod os, og tør da skride nærmere til Sagen, ved, i en <seg type="com" n="com179">almindelig</seg> Betragtning, at henvende Læsernes Opmærksomhed paa den gjennemgribende <hi rend="schwab">Uchristelighed</hi> af det attende Aarhundredes Oplysning.”</p>

	<p rend="firstIndent">Saaledes endte jeg sidst, men jeg hører en Røst, uvist hvorfra den kommer, som siger: du tør vel <hi rend="schwab">haabe </hi>det, men du turde vel ogsaa finde dig skuffet i dette, som i saa mangt et dristigt Haab, du fattede; thi een Indvending har du ladet uberørt, <seg type="com" n="com507">ventelig</seg> fordi du foragtede den, men, for at tale i dit eget Sprog, det turde da gaae dig, som <rs type="myth" key="myth133">Frigga</rs>, der foragtede det eneste Vaaben, der kunde fælde hendes <seg type="com" n="com180">Elskelige</seg>. Hør og forstum! eders Foretagende er <hi rend="schwab">forargeligt,</hi> i allerhøieste Grad forargeligt, saa det maa være hellig Pligt for enhver sand Menneske-Ven, og Ven af den offentlige <seg type="com" n="com181">Rolighed</seg> og den <seg type="com" n="com182">borgerlige</seg> <seg type="com" n="com183">Enighed</seg>, om mueligt, at <hi rend="schwab">kvæle det i Fødselen,</hi> og vi <hi rend="schwab">tør haabe,</hi> med forenede Bestræbelser at naae dette vort ædle Øjemed. Vi vil slet ikke strides med dig om, hvad der i Grunden er christeligt, derom maa, for os, hver troe, hvad ham lyster, naar han kun ikke vil <seg type="com" n="com184">paatrænge</seg> os sine Meninger, og det Hele turde vel i Grunden <pb type="text" facs="1825_410_2_fax029.jpg" ed="A" n="98"/>kun være en Ord-Strid; men at forkiættre det hele eller halve Præsteskab i et Land, at vække hos den vankundige, uforstandige Almue, og den letsindige, ubetænksomme Ungdom, den ulyksalige Mistanke, at en stor Deel af deres Lærere forvilder og forvirrer dem i <seg type="com" n="com185">Salighedens</seg> Sag, det er, som Historien lærer, en Fanatisme, der kan have de <seg type="com" n="com186">uoverseeligste</seg>, grueligste, sørgeligste Følger, baade i private og offentlige Forhold, ja, vi sige det med Gysen, det er, hvad der kan hvæsse Borgeres Sværd mod hinanden, kuldkaste Throner, opløse Stater, i Bund og Grund fordærve og ødelægge Folk og Riger; saa her bør den verdslige Øvrighed være paa sin Post, og paabyde Taushed, eller dog paalægge Talen saadanne Baand, at den bliver uskadelig.</p>

	<p rend="firstIndent">Det klinger <seg type="com" n="com187">vist nok</seg> frygteligt, og jeg kiender vel det Land, hvor en saadan Tale finder Indgang, til at forblinde Regieringens Øjne, men, Gud skee Lov! det Lands Navn er <hi rend="schwab">ikke <placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> og derfor glemde jeg virkelig, at man her kunde vente en saa udansk, uhistorisk, uchristelig, <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com188">tyrkisk</seg></hi> Indvending imod det Foretagende, at undersøge, hvad der er Sandhed i <seg type="com" n="com189">Salighedens</seg> Sag, og om det er den <hi rend="schwab">sande Christendom,</hi> der nu enstund med saameget Pral har udgivet sig derfor. Jeg skal heller aldrig nægte, der hører for en Christen, især en Christen fra de sidste <seg type="com" n="com190">Tiere</seg> i det attende Aarhundrede, efter min Erfaring, Saameget til, med Sagtmodighed, at besvare slig en Indvending, at jeg helst overlod en Anden den <seg type="com" n="com508">Forretning</seg>; men da jeg nu for Øjeblikket ingen Anden veed, som jeg tør haabe baade kan og vil giøre det bedre end jeg, maa jeg dog giøre mit Bedste, og ovenikiøbet være glad ved, at jeg tidsnok erindredes om en Mangel i min <seg type="com" n="com191">Fortale</seg>, det staaer i min Magt dog nogenledes at afhjelpe.</p>

	<p rend="firstIndent">Det Første, som her rinder <hi rend="schwab">mig</hi> i Tanke, maa nødvendig være, at for <hi rend="schwab">tredive </hi>Aar siden hørde man i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> <pb type="text" facs="1825_410_2_fax030.jpg" ed="A" n="99"/>omtrent samme Indvending mod det kun alt for heldige Foretagende, der dengang hørde til Dagens Orden. Vel var det ikke <hi rend="schwab"><persName key="pe39">Balle</persName></hi> eller <hi rend="schwab"><persName key="pe321">Guldberg</persName></hi> der talede <seg type="com" n="com192">saa</seg>, thi de var <seg type="com" n="com193">klarøiede</seg> nok til at indsee, at de Præster og Professorer, som grue for en Undersøgelse om, hvorvidt de lære Sandhed og især hvorvidt de lære sand Christendom, derved enten røbe en slet, eller vanære en god Sag, og at en Christen, som tænker, <hi rend="schwab">Forargelse</hi> kan undgaaes, har glemt, hvad Herren siger, det er nødvendigt, at <rs type="bible" key="Matt 18,7" rend="reference1787">Forargelser maae komme, og værst for dem selv, ved hvem de komme</rs>. Men de vare dengang faa blandt Christne, der med <persName key="pe39">Balle</persName> og <persName key="pe321">Guldberg</persName> havde den faste Tro, at <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> kunde <seg type="com" n="com194">forsvare sig selv</seg> og sine Tjenere, og derhos den klare Indsigt, at det var langt meer end al Verdens Magt formaaede, da der vil længere Arme, end selv de største Konger have, til at lukke alle Munde, da der vil meer til Tro end Læbers Ord, og noget ganske Andet til<!-- JR: "hoppende" bogstav --> at dæmpe Tvivl end Taushed. Endeel af Præsterne, og hvem der ellers følde eller foregav Sorg over den gruelige Forargelse, det var, at udraabe <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title788">Bibelen</rs></hi> for den dummeste og latterligste, tildeels endog for den skadeligste og uanstændigste Bog, man kiendte, og at udraabe Mængden af Præsterne for de største Faare-Hoveder eller de samvittighedsløseste Hyklere, Solen beskinnede, fordi de prædikede Guds Ord, efter den <rs type="title" key="title2386">Augsburgske Confession</rs>, som <rs type="title" key="title2243">danske Lov</rs> og deres Embeds-Eed forpligtede dem til; Disse lod sig, stundum i Lys, dog mest i Løn, forlyde med, at det var et Uvæsen, Regieringen burde hemme, enten ved reent at forbyde al Strid om Religionen, eller dog ved at sætte den Grændser: befale, den skulde føres paa Latin, eller paa anden Maade hindre de forargelige Taler fra at komme de Enfoldige og Vankundige for Øine. Man hørde ogsaa tale om, hvortil <hi rend="schwab">Fritænkeriet</hi> kunde og vel maatte lede, naar det udbredtes hos Mængden, man havde i <placeName key="fak106">Frankrig</placeName> et Exempel at beraabe sig paa, der <pb type="text" facs="1825_410_2_fax031.jpg" ed="A" n="100"/>vel maatte kaldes saa lysende, som et ildsprudende Bjerg, og man behøvede ei engang at beraabe sig paa fremmede Exempler; thi de Fleste, hvem dengang den <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title2386">Augsburgske Confession</rs></hi> var en Torn i Øiet, dulgde slet ikke, at <seg type="com" n="com195"><hi rend="schwab">Constitutionen af Sextenhundrede</hi> og <hi rend="schwab">Treds</hi></seg> var dem endnu en større, og at begge Dele, om de maatte raade, snart skulde blive Oldsager, der neppe undtes Sted i Archiver. Under saadanne Omstændigheder var det unægtelig en <seg type="com" n="com196">svar</seg> Opgave at <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">finde</lem><rdg wit="A">sinde</rdg><witDetail wit="A" n="8" rend="ft"/></app> Grændsen for den <seg type="com" n="com197">verdslige Arm</seg>, men <hi rend="schwab"><persName key="pe39">Balle</persName></hi> fandt den uden Møie i sin <rs type="title" key="title788">Bibel</rs>, og erklærede: hvem der vil løbe Panden imod Kirke-Muren, bør have Lov dertil, men hvem der vil forgribe sig paa Staten, bør man give Troen paa dens Kraft i Hænderne; og jeg tør troe, det giør den Danske Regiering Ære, at <seg type="com" n="com198">saa</seg> skedte: at det attende Aarhundredes Oplysning fik Lov til at vise sig i al sin aandelige Glands, Lov til at prøve Styrke med <rs type="title" key="title788">Bibel</rs> og gammeldags Christendom, men ikke Lov til at sætte <rs type="bible" key="Åb 13,1" rend="reference">Kronen paa Dyret med de mange Hoveder</rs>.</p>

	<p rend="firstIndent">Men hvad dømme Vennerne af det attende Aarhundredes Oplysning herom? Naar de udraabe vort Foretagende for Noget, der, paa Grund af Forargeligheden, maa afskyes, og burde med Magt kvæles i Fødselen, da maae de nødvendig misbillige den <seg type="com" n="com199">Overbærelse</seg>, vor Regjering viste mod hvad der dog vel, i det Mindste, var ligesaa forargeligt, som hvad vi begynde, ja, de maae sige, det var stor Skade, at man ikke kvalde det attende Aarhundredes Oplysning i Fødselen, da den unægtelig udbredte en gruelig Mistillid til Folkets Lærere, forstyrrede i alle Maader <seg type="com" n="com200">Roligheden</seg>, og gav den <seg type="com" n="com201">borgerlige</seg> Tilfredshed og <seg type="com" n="com202">Enighed</seg> et Saar, der <seg type="com" n="com203">end</seg> bløder, og som endnu kan have de farligste Følger. Saaledes maae de dømme, naar de ikke <seg type="com" n="com204">aabenbar</seg> vil modsige sig selv, ved den Paastand, at i Slutningen af det attende Aarhundrede burde man taale alle muelige Forargelser, men i Begyndelsen af det Nittende <pb type="text" facs="1825_410_2_fax032.jpg" ed="A" n="101"/>skal man kvæle dem i Fødselen. Men vil de undgaae denne Selv-Modsigelse, falde de rigtig nok i en anden ikke mindre, thi, uden Selv-Modsigelse, kan man jo dog umuelig ønske undertrykt, hvad man selv hylder og ophøier som velgjørende Oplysning, og der er da ikke andet for, end man maa ændre sin Tale, og sige: den blotte Forargelighed, og Hensynet <seg type="com" n="com205">paa</seg> farlige Følger i Muelighedens Rige, er <seg type="com" n="com206">vist nok</seg> ikke lovlig Grund til at fordømme eller undertrykke et i Øvrigt velgjørende og priseligt Foretagende, derfor burde det attende Aarhundredes Oplysning ingenlunde undertrykkes, men det bør eders, som <seg type="com" n="com207">aabenbar</seg> er en i alle Henseender skadelig Formørkelse. Hertil maa vore Modstandere nødvendig komme, naar de ikke vil modsige sig selv, og da staae vi atter ved det store Spørgsmaal, hvis Oplysning der er den rette, et Spørgsmaal, de dog neppe vil paastaae, <seg type="com" n="com901">enten</seg> <seg type="com" n="com209">Magtsprog</seg> eller Undertrykkelse kan afgjøre!</p>

	<p rend="firstIndent">Men, skjøndt jeg tør haabe, at Modstanderne, efter denne kjærlige Advarsel, vil vogte sig for, offentlig, at tale om Forargelse, og politisk farlige Følger, var det vel mueligt, at de desivrigere talde derom <seg type="com" n="com210">inden</seg> fire Vægge, og kunde, hos Endeel, der ikke regne det saa nøie med en Smule Selv-Modsigelse, finde aabne Øren. Hvad Undertrykkelse angaaer, kan man <seg type="com" n="com211">vist nok</seg> være rolig, saalænge Gud under os en Konge, der elsker Sandhed og Oprigtighed saa høit, som <persName key="pe96"><hi rend="schwab">Frederik</hi> den <hi rend="schwab">Sjette</hi></persName>, og det er desuden ret en <seg type="com" n="com212">uskatteerlig</seg> Lykke, at vore Indvendinger mod det attende Aarhundredes Oplysning fremkomme under en Fyrste, der selv ved Styret har gjennemlevet hine Dage, da alle den Oplysnings Venner raabde, at kun ond Samvittighed, eller <seg type="com" n="com213">kiærlingagtig</seg> Feighed, kunde raade til at lægge Baand paa Talen om hvad man kalder en <seg type="com" n="com214">Saligheds-Sag</seg>, og som det derfor unægtelig maa være hvert Menneske vigtigt at betragte i Dets rette Lys! Neppe kan Nogen føle dette dybere end jeg, hvis <pb type="text" facs="1825_410_2_fax033.jpg" ed="A" n="102"/>offentlige Tale, baade med Mund og Pen, mod hvad jeg kalder falsk Oplysning, for menneskelige Øjne at see, maatte blevet kvalt i Fødselen, hvis <placeName key="fak14">Danmark</placeName> ei havde havt en saa erfaren, sandhedskjærlig Drot; men netop Dette, at man virkelig lagde an paa at faae min Tunge bundet, og at jeg virkelig hos Mange har fundet den Fordom, at min Tale, <hi rend="schwab">mod</hi> det forargeligste Uvæsen, der har fundet Sted i Christenheden, var forargelig, og derfor i det Mindste høilig at misbillige, Dette burde for længe siden drevet mig til med Flid at bekæmpe en Indbildning, der staaer saa fiendtlig mod al Oplysning, altsaa mod al Sandhed. At jeg imidlertid ikke har gjort det, og at jeg selv nu nær havde glemt det, kommer, saavidt jeg kan skjønne, ogsaa meest deraf, at jeg fik min første Dannelse i det attende Aarhundrede, og derfor let overseer, hvad der har sit Udspring i det Nittende, og det har, blandt os, den iiskolde Ligegyldighed for aandelig og evig Sandhed, der skjuler sig under Masken af dyb Ærbødighed for det Hellige i alle Skikkelser, og den ømmeste Frygt for at berøve Nogen hvad der, det være nu med Ret eller Uret, er hans Hjerte dyrebart. Denne <hi rend="schwab">Ærke-Katholskhed,</hi> for hvilken det er ligegyldigt, <hi rend="schwab">hvorved</hi> man trøster og beroliger sig, og som trøster sig selv med, at Sandhed og Løgn, i aandelige Ting, kommer vel i Grunden ud paa Eet, den kiendte man hos os, i det attende Aarhundrede, kun lidet til, og derfor har jeg været seen til at troe, man virkelig kunde ansee det for bedre, om de groveste Vildfarelser i <seg type="com" n="com215">Salighedens</seg> Sag rodfæstede og forplantede sig, end om man, ved levende at bekæmpe dem, vilde vække Folk af den Døs, de kalde <seg type="com" n="com216">Rolighed</seg>, og nødig vil forstyrres i. Kun Erfaringen har paanødt mig den Overbeviisning, at denne Tænkemaade ingenlunde blot er Natur-Philosophiens, men i<!-- JR: "hængende" bogstav. JKK: Samme som JR --> det Hele vort Aarhundredes onde Aand, og at de, der fare under christeligt Flag, med falske Papirer, derfor allevegne finde mange aabne Øren, naar de, skiøndt i Selv-Modsi<pb type="text" facs="1825_410_2_fax034.jpg" ed="A" n="103"/>gelse, raabe <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible33" key="Matt 18,7" rend="reference"/>Vee over os, som dem der ikke grue for at <seg type="com" n="com217">give</seg> Forargelse<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible33" key="Matt 18,7" rend="reference"/> og forstyrre Kirkens Fred!</p>

	<p rend="firstIndent">Under saadanne Omstændigheder er ingen Sag saa klar, at den <seg type="com" n="com218">jo</seg> trænger til at fremstilles i al sin Klarhed, og, maatte det lykkes mig med den nærværende, tør jeg sikkert haabe at bortrydde Fordommen, overalt hvor det kun er en Fordom, og ei et Mundheld, man har sine Grunde til at bruge.</p>

	<p rend="firstIndent">At <seg type="com" n="com219">give</seg> <hi rend="schwab">Forargelse,</hi> veed man dog vel, er, christelig talt, med Ord eller Exempel, at friste og forføre de Enfoldige og Ubefæstede til hvad der er <hi rend="schwab">uchristeligt,</hi> og forsaavidt det ansees for uafgjort, om det attende Aarhundredes Oplysning er christelig eller ikke, maa det da ogsaa være uafgjort, om vi, der <seg type="com" n="com220">bestride</seg> den, <seg type="com" n="com221">give</seg> Forargelse eller ikke, saa, hvad end Modstanderne mene, maae de dog først bevise deres Lærdoms Christelighed, før de kan kalde vor Modsigelse, i christelig Forstand, forargelig; thi at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Christus</persName> ei</hi> vilde kalde det forargeligt, at man afslørede hvad der falskelig udgav sig for Christendom, det er dog vel indlysende!</p>

	<p rend="firstIndent">Herved komme vi altsaa ikke videre end <hi rend="schwab">til</hi> Strids-Punkten, og tage vi nu Ordet i sin videre <seg type="com" n="com222">Bemærkelse</seg>, saa <hi rend="schwab">forargeligt</hi> og <hi rend="schwab">anstødeligt</hi> bliver eet og det Samme, da maae Vennerne af det attende Aarhundredes Oplysning nødvendig indrømme, at den er ligesaa forargelig som vores Modsigelse; thi den har unægtelig <hi rend="schwab">stødt</hi> mange tusinde Mennesker, og støder os i det Mindste ligesaa meget, som vor Oplysning støder Andre.</p>

	<p rend="firstIndent">Spørgsmaalet maa da vel blive, om man, for Ingen at støde, skal undlade at <seg type="com" n="com223">bestride</seg>, hvad man troer er en fordærvelig Vildfarelse hos sine Med-Mennesker, og hvem seer ikke, at dette Spørgsmaal umuelig kan besvares bejaende, uden at <seg type="com" n="com224">bryde Staven over</seg> al Oplysning, og prise den Hjerteløshed, der gjør ligegyldig for Andres sande Vee og Vel!</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1825_410_2_fax035.jpg" ed="A" n="104"/>Dog, selv om man ikke seer det, som i vore <hi rend="schwab">sært</hi> oplyste Dage vel er mueligt, saa veed man dog vel, at <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Morten Luther</persName></hi> stødte saare mange Mennesker, ved den Paastand, at Pavedømmet var en aldeles falsk Christendom, og at Millioner endnu paastaae, han paa den forargeligste Maade forstyrrede Kirkens Fred og <seg type="com" n="com225">Enighed</seg>, ja <seg type="com" n="com226">udstrøede en Tvedragts-Sæd</seg>, der baade i Kirken og Staten har havt de grueligste og fordærveligste Følger, foraarsagede den blodige Trediveaars-Krig, og i det Hele den Uforsonlighed mellem <placeName key="fak21">Tydsklands</placeName> Folk, som afkræftede og omsider opløste Riget. Det veed man dog vel, og nu spørger jeg: om slige Betænkeligheder burde afholdt <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Luther</persName></hi> fra at aabenbare og bekæmpe Pavedømmets Vildfarelser, eller om man finder, det var dumt af <persName key="pe1660">Frederik <hi rend="schwab">den Vise,</hi></persName> at han ei kvalde den Oplysning i Fødselen?</p>

	<p rend="firstIndent">Dog, selv om man i Grunden er catholsk nok til at mene, det kunde ikke <seg type="com" n="com227">skadt</seg>, om <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Luthers</persName></hi> Mund var blevet bundet, hvad siger man da om <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Christi</persName></hi> og <hi rend="schwab">Apostlernes?</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Man veed dog <seg type="com" n="com228">sagtens</seg>, at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Christus</persName></hi> stødte og forargede Mange med sine haarde Taler, at han ret med <seg type="com" n="com229">Flid</seg> vakde den Mistanke hos Folket; at <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible3" key="Matt 23,13" rend="reference"/>deres Lærere var <seg type="com" n="com230">Øjenskalke</seg>, som havde ranet Kundskabs Nøgel, gik selv ikke ind, og holdt dem ude, som vilde indgaae<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible3" key="Matt 23,13" rend="reference"/>, og at <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible4" key="Matt 10,34-35" rend="reference"/>han <seg type="com" n="com231">aabenlydt</seg> bekiendte, det var hans Villie at <seg type="com" n="com232">tænde Tvedragts-Ild</seg> paa Jorden, saa der blev Splid, selv mellem dem, Naturens Baand paa det Nøieste sammenknyttede<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible4" key="Matt 10,34-35" rend="reference"/>, og man gjør ham da ingenlunde Uret, ved at paastaae, han mægtig bidrog til den jødiske Stats Opløsning og Ødelæggelse. Man veed vel ogsaa, at hans Apostler, hvor de mellem Hedningerne forkyndte Evangelium, stødte Mangfoldige, ved at erklære dem for Afguds-Dyrkere, og at de Christne tidlig med Rette beskyldtes for at svække Folkenes Patriotisme, og <seg type="com" n="com233">end</seg> mere deres Agtelse for det lønnede Præsteskab, og nu spørger jeg: havde de Ypperste-Præster Ret, som sagde om <persName key="pe45">Christus</persName>: <rs type="bible" key="Luk 23,2" rend="reference">han forfører Folket</rs>, <pb type="text" facs="1825_410_2_fax036.jpg" ed="A" n="105"/>havde Jøder og Hedninger Ret, som stræbde i Fødselen at kvæle det Ord, der udraabde alt Modsat for Løgn og Vildfarelse, eller havde <persName key="pe45">Christus</persName> og hans Apostler Ret deri, at en Oplysning kan være Menneskene saa vigtig, at den bør meddeles og annammes, om det saa end skulde skee paa al timelig Velfærds Bekostning!</p>

	<p rend="firstIndent">Siger man nu: <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Christus</persName></hi> og hans Apostler <hi rend="schwab">havde Uret,</hi> da bekiender man jo derved, man er ikke Christen, men siger man, de havde Ret, da maa man ogsaa indrømme, de har Alle Ret, der, for en saa vigtig Oplysnings Skyld, tilsidesætte alle verdslige Hensyn, og her staae vi da atter ved det store Spørgsmaal: <hi rend="schwab">hvis</hi> Oplysning er christelig: det attende Aarhundredes eller den Modsatte, et Spørgsmaal, dog vel intet verdsligt Hensyn bør hindre fra at blive grundigt besvaret.</p>

	<p rend="firstIndent">Meget mere var om disse Ting at sige, og jeg tiltroer mig neppe for meget, naar jeg troer, soleklart at kunne bevise, at det attende Aarhundredes Oplysning, hvad den saa ellers var, unægtelig var skarp som et tveegget Sværd, til at overhugge alle de Baand, der giennem Aarhundreder sammenknyttede Fyrster med Folk, Menneske med Menneske, ja selv de Nærmeste, Forældre og Børn og Ægtefolk, med hinanden, og man skulde da vel betænke sig, før man vovede at paastaae, vor Kamp mod en saadan Oplysning var Noget, en lovlig Øvrighed, af hvad Navn nævnes kan, end sige da en <hi rend="schwab">Kongelig,</hi> en af Mennesker uindskrænket Kongelig, skulde finde <hi rend="schwab">forargelig,</hi> farlig for Rigets Ro og <seg type="com" n="com234">Borger-Enigheden</seg>. Sandelig, fra denne Side betragtet, er vort Foretagende saa uangribeligt, saa <seg type="com" n="com235">aabenbar</seg> i hver Stats Aand, som har en <hi rend="schwab">protestantisk</hi> Fortid, at jeg ei kan tænke mig noget stærkere Beviis paa Modstandernes Blindhed, eller dog paa deres altfor overdrevne Tanker om vor Dumhed, end at ville røre ved en Stræng, som de skulde være saare glade ved, om vi vilde lade, saavidt mueligt, uberørt. Det troer jeg imidlertid, vi <pb type="text" facs="1825_410_2_fax037.jpg" ed="A" n="106"/>alle vil, og det vil i det Mindste jeg, uden dog at forlange nogen Tak derfor, thi jeg vil det visselig ikke, for at skaane det attende Aarhundredes Oplysning, men kun for at ære og tro at tiene <hi rend="schwab">den Herre,</hi> som vidnede: <rs type="bible" key="Joh 18,36-37" rend="reference">mit Rige er ikke af denne Verden, men jeg er dertil født og kommet til Verden, at jeg skal give <hi rend="schwab">Sandhed</hi> Vidnesbyrd, hvo som er af Sandhed, hører min Røst</rs>. Kun derfor, kun fordi jeg ikke vil have Lodd eller Deel med dem, der, paa Sandheds Bekostning, smigre Verdens Herrer, og opmuntre dem til at bygge paa <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Christi</persName> Kirke,</hi> som paa en <hi rend="schwab">Caserne,</hi> kun derfor vil jeg nødig fremstille Forholdet mellem det attende Aarhundredes Oplysning og <placeName key="fak14">det <hi rend="schwab">danske</hi> Rige</placeName>, i al sin Klarhed; men seer jeg, at man fremdeles, i Lys eller Løn, arbeider paa at <hi rend="schwab">fordunkle</hi> det, da nødes jeg dertil, og lægger herved høitidelig alle ubehagelige Følger, som deraf muelig kunde flyde, paa Modstandernes Hoved og Ansvar!</p>

	<p rend="firstIndent">Ja, det veed jeg, <hi rend="schwab">dansk</hi> i alle Maader, ærlig og aaben var min Færd og min Feide, fra den første Dag, jeg greb Pennen, for med <hi rend="schwab">Aand</hi> at bekjæmpe, hvad jeg kaldte <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com236">Vind</seg>,</hi> med <hi rend="schwab">Lys</hi> at fordrive hvad jeg kaldte <hi rend="schwab">Mørke,</hi> jeg veed, at har Modstanderne nogensteds stødt paa mig i det Dunkle, da saae de, jeg var der kun, for at møde dem, hvor de vilde undgaae mig, og aldrig fandt de mine Spor paa de krogede Veie. Jeg tør da sige: det er ikke om <hi rend="schwab">mit</hi> Navn jeg freder, naar jeg lader det være glemt, <hi rend="schwab">hvorledes</hi> man hidtil har bekæmpet mig, som om det var i Mørke man skulde stride om, hvis Oplysning der var den ægte; men for Fremtiden maa jeg frabede mig en saa uværdig Modstand, og hvad jeg herefter seer omsnige sig i Mørket, det aabenbarer jeg <hi rend="schwab">uden Skaansel.</hi> Alt hvad man ellers vil sige og giøre mod den giennemgribende Forandring i Kirke og Skole, jeg <seg type="com" n="com237">aabenbar</seg> forkynder, det er min Agt, med Guds Hjelp, at forberede, det skal jeg stræbe at optage i den bedste Mening, og at be<pb type="text" facs="1825_410_2_fax038.jpg" ed="A" n="107"/>kæmpe med Sagtmodighed; men stræber man at gjøre mig, og hvad jeg giver min Stemme, mistænkt hos Øvrigheden, og at forurolige den, som om det var en, for Statens Vel og <seg type="com" n="com238">Rolighed</seg>, farlig Sag, jeg sysler med, da vil jeg ikke være spag, men bekæmpe et saa <hi rend="schwab">uærligt</hi> Foregivende med den historiske Sandheds lynende Sværd, og da <seg type="com" n="com609">anklage</seg> Vennerne af det attende Aarhundredes Oplysning ikke mig, men sig selv; thi jeg har <hi rend="schwab">advaret</hi> dem i Tide. Man <seg type="com" n="com417">kalde</seg> det Pral, man <seg type="com" n="com417">kalde</seg> det hvad man vil, jeg føler, det er min Pligt at tale <seg type="com" n="com239">saa</seg>, uden Omsvøb, nu da min <seg type="com" n="com240">Bane</seg> har naaet den Punkt, at jeg med Rolighed kan og maa sige: mine Been komme nu til at hvile hos mine <seg type="com" n="com241">Fædres</seg>, eller ikke, mit Liv i denne Verden vorde langt eller stakket, saa skal ikke noget Hensyn mere hindre mig fra, paa hver ærlig Maade, at bekæmpe hvad der <hi rend="schwab">kalder sig Christendom, men er,</hi> efter min fulde Overbeviisning, <hi rend="schwab">netop det Modsatte.</hi> Hvorvidt Andre vil finde denne min Overbeviisning <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com242">velgrundet</seg>,</hi> det maa Tiden vise, men i mine Øine er og maa den nødvendig være det, da den, under fjorten Aars flittig Granskning i <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>, under Spot og Modsigelse, under mange Slags Trængsel, og alle Slags boglige Sysler, vel har <seg type="com" n="com610">klaret</seg>, men ei i mindste Maade forandret sig, og denne Overbeviisning, i uadskillelig Forening med min Tro paa Christendommen, som <hi rend="schwab">den eneste</hi> Vei til Guds Rige og de Levendes Land, baade her og hisset, den maa og vil jeg, med Guds Hjelp, udtale skriftlig, ei mindre frit, ei lunknere og svagere, men klarere, end det er mundtlig skedt, og, efter vore Omstændigheder, i offentlig og mundtlig Tale, mueligt: og dermed, i <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> Navn, <seg type="com" n="com243">Trods dem</seg>, det ville forhindre!!</p>

	<fw type="shortLine"/>

	<p rend="noIndent">Naar man videnskabelig skal <seg type="com" n="com244">tvistes</seg> om, hvad der er christeligt, og hvad der er det ikke, da maa man nødvendig først see til at blive enig med Modstanderne om, <hi rend="schwab">hvor</hi> man finder <pb type="text" facs="1825_410_2_fax039.jpg" ed="A" n="108"/>Christendommens ægte Kilde, hvoraf den skal udledes, og, kan man ikke enes derom, bør man slet ikke trættes om, hvad der er christeligt, men kun om, hvor Kilden findes, ellers bliver Kampen, om ikke tom Ord-Strid, saa dog en dunkel, <seg type="com" n="com245">uafgjørende</seg> <seg type="com" n="com246">Skygge-Fægtning</seg>. Det er nemlig, <seg type="com" n="com247">i en Lignelse</seg>, hermed, som naar to <seg type="com" n="com248">Kæmper</seg> udæske hinanden, kan de ikke enes om, hvor <seg type="com" n="com250">Kredsen</seg> skal <seg type="com" n="com251">skrives</seg>, da bliver enten Kampen til Intet, eller den Ene maa drage Sværd paa Stedet, og kun lade Modstanderen Valget mellem at flye eller fægte. Derfor begynder jeg her med den Sætning, at det <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs></hi> er den <hi rend="schwab">eneste </hi>Kilde, hvoraf ægte Christendom <hi rend="schwab">videnskabelig</hi> kan øses, og bygger min hele Beviis-Førelse paa denne Forudsætning, som en, i mine Øine, urokkelig Grundvold, og hvem der vil benægte den, skal nødes til, enten at nævne en anden Kilde, eller at indrømme, han veed ikke selv, hvad Christendom er, og taler derfor hen i Veiret, naar han kalder sig en Christen, end sige da, naar han vil lære Andre, hvad han selv ikke veed, lære Andre, hvad der er den ægte, sande Christendom, som han dog tilstaaer, er ham selv ubekiendt.</p>

	<p rend="firstIndent">Da Sagen nu unægtelig staaer saaledes, maae Modstanderne nødvendig enten, uden al Forbeholdenhed, indrømme min Grund-Sætning om det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>, eller <hi rend="schwab">nævne</hi> en anden Kilde, om hvis Ægthed den foreløbige Strid skal føres.</p>

	<p rend="firstIndent">Indtil videre vil jeg imidlertid troe, at Vennerne af det attende Aarhundredes Oplysning, som dog vil <seg type="com" n="com252">hedde</seg> <hi rend="schwab">Christne,</hi> give mig Ret i, at hvad der skal giælde for ægte Christendom, maa klart lade sig bevise af det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>, og at dette altsaa er den eneste Kilde, hvoraf Christendommen videnskabelig kan øses. Det synes maaskee Mange alt for meget ventet, men naar de betænke, hvad man har Valget imellem, vil de dog udentvivl finde, at denne min Forventning ikke er urimelig.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1825_410_2_fax040.jpg" ed="A" n="109"/>Det ligger nemlig klart i Sagen, og i Ordet selv, at ægte Christendom er hvad <persName key="pe45">Christus</persName> har lært, og <seg type="com" n="com611">vilde have lært</seg> her alle dem, der bekiende sig til ham, ved at bære hans Navn, og jeg tør paastaae, at der kun lade sig tænke <hi rend="schwab">tvende</hi> Kilder, hvoraf det kunde være mueligt at øse paalidelig Kundskab om <persName key="pe45">Christi</persName> virkelige <seg type="com" n="com253">Lærdom</seg>, og at disse tvende Kilder er: en sandfærdig Historie og en guddommelig Aabenbaring. Naar nu Vennerne af det attende Aarhundredes Oplysning, som vil agtes for ægte, sande, oplyste <hi rend="schwab">Christne,</hi> nødes til at vælge een af disse to Kilder, mon de da ikke heller skulde vælge Historien, hvorlidet den maaskee end <seg type="com" n="com254">huger</seg> dem, end en guddommelig Aabenbaring i klare Ord, som umuelig kan være sand, med mindre hele det attende Aarhundredes Oplysning om Forholdet mellem Gud og Menneske er Løgn!</p>

	<p rend="firstIndent">Men, hører jeg en Stemme sige, eller maaskee en Million Stemmer, thi paa Tallet kommer det ikke an, da Stemme-Fleerheden slet ikke giælder i Aandens Rige, hvor alle de der sige Eet og det Samme, kun regnes for en eneste Stemme; altsaa hører jeg kun een Stemme sige: du glemmer her, som hartad altid, <hi rend="schwab">Fornuften,</hi> denne al Sandheds ægte, evige, uudtømmelige Kilde, som derfor ogsaa nødvendig maa være, i det Mindste, en af Hoved-Kilderne til Christendommen, hvis denne ikke skal være <hi rend="schwab">ufornuftig,</hi> og kan da umuelig være sand.</p>

	<p rend="firstIndent">Ukiærligheden, eller dog <seg type="com" n="com418">Uartigheden</seg>, i den Forudsætning, at jeg glemmer Fornuften, fordi jeg ikke idelig fører den i Munden, vil jeg lege med, i det jeg kun bemærker, man skulde mindst vente saadanne Slutninger fra en Side, hvor det kaldes uforskammet at sige, en Præst glemmer sin Mester og sin <rs type="title" key="title788">Bibel</rs>, fordi han hartad aldrig nævner dem. Og hvad nu Sætningen selv angaaer, at Fornuften skulde, enten ene, eller <seg type="com" n="com255">selvanden</seg>, være Christendommens Hoved-Kilde, da er der Noget i Fornuften, som jeg har saa dyb Høiagtelse for, at <pb type="text" facs="1825_410_2_fax041.jpg" ed="A" n="110"/>jeg aldrig tør indrømme Noget, som <seg type="com" n="com256">aabenbar</seg> strider derimod, og tager jeg ikke meget feil, er det netop Tilfældet med hiin Sætning, der vil gjøre Fornuften en Ære, den neppe kan være bekiendt at modtage. Fornuften, som den findes hos Mennesker, altsaa Menneske-Fornuften, maa nemlig være Kilde til alt hvad den det være kan, saa bliver den det dog <seg type="com" n="com419">vist</seg> aldrig til <hi rend="schwab">historisk</hi> Sandhed, bliver neppe nogentid saa oplyst, at den <hi rend="schwab">af sig selv </hi>kan sige os, hvad der skedte i Gaar, hvor den ei var tilstæde, end sige da: hvad <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Christus</persName></hi> <seg type="com" n="com257">meende</seg> og <seg type="com" n="com258">lærde</seg> for henved et Par Aar-Tusinder siden; og det maatte den dog unægtelig, naar den enten halv eller heel skulde være Kilden til ægte <hi rend="schwab">Christendom.</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Jeg tør da haabe, at selv de, der opløfte Fornuften allermeest til Skyerne, vil indrømme, at til christelig Kundskab kan den rigtig nok hverken være den første, den anden eller den sidste Kilde; jeg tør haabe det, fordi hvem der ingen anden Frelser har end Fornuften, dog vel maa tage sig i Agt for at trodse dens Grund-Lov, som unægtelig er den, at man ei maa sige sig selv imod, med mindre man vil gjøre sig selv til Løgner.</p>

	<p rend="firstIndent">Jeg glemte altsaa ikke Fornuften, men ærede netop dens Love, da jeg paastod, der var kun to Kilder, hvoraf vi muelig kunde øse vor christelige Kundskab, saa at, naar vi ikke tør eller vil tillægge os selv <seg type="com" n="com259">Inspiration</seg> i strængeste Forstand, maae vi nødvendig holde os til Historien, for at lære, hvad Christendom er.</p>

	<p rend="firstIndent">Dette kan vi nu giøre paa tvende Maader, da den historiske Kilde strømmer giennem Tiderne i tvende <seg type="com" n="com260">Arme</seg>: som <hi rend="schwab">mundtlig</hi> og som <hi rend="schwab">skriftlig</hi> Fortælling om, hvad Christendom er, thi vi kan enten give den mundtlige Fortælling (Sagnet, Traditionen) eller den skriftlige (<seg type="com" n="com261">Vidnesbyrdet</seg>) Fortrinet, men, uden Selv-Modsigelse, kan Vennerne af det attende Aarhundredes Oplysning dog umuelig, med <hi rend="schwab">Catholikerne,</hi> sætte <pb type="text" facs="1825_410_2_fax042.jpg" ed="A" n="111"/><hi rend="schwab">Sagnet</hi> over <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title788">Skriften</rs>,</hi> Traditionen over <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, og, <hi rend="schwab">videnskabelig</hi> talt, er det i alle Maader umueligt at øse af Traditionen, som den rette Kilde, da den i mange Dele er høist forskiellig og selvmodsigende.</p>

	<p rend="firstIndent">Forudsat nu, at vi, som gode Protestanter, ere enige om at protestere mod enhver anden Hoved-Kilde til christelig Kundskab end det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>, betragtet som en sandfærdig Historie om hvad <persName key="pe45">Christus</persName> <seg type="com" n="com262">lærde</seg>, og vilde have lært i sin Menighed, da trøster jeg mig til at bevise, paa det Strængeste, den aabenbare Uchristelighed af <hi rend="schwab">Alt,</hi> hvad der er det attende Aarhundredes Oplysning i Religionen <seg type="com" n="com263">eiendommeligt</seg>.</p>

	<p rend="firstIndent">Jeg veed meget vel, at naar Modstanderne nødes til at erkiende det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs> for Christendommens eneste Kundskabs-Kilde, i videnskabelig Forstand, giøre de det kun med den Forbeholdenhed, at fortolke det, hvad de kalde <hi rend="schwab">fornuftig,</hi> men deels kan en <hi rend="schwab">ufornuftig</hi> Fortolkning ei være dem en større Vederstyggelighed end den er mig, og deels er her ikke Stedet til at tale om Fornuftens Pligter og Rettigheder, da det her kun giælder om <hi rend="schwab">Kilden,</hi> og jeg <app type="combNote" select="yes"><lem wit="GV">naturligviis</lem><rdg wit="A">natur ligviis</rdg><note type="add">bindestreg mangler ved linjeskift</note><witDetail wit="A" n="19" rend="mb"/></app> staaer Modstanderne til Ansvar for, <hi rend="schwab">hvorledes </hi>jeg i det Følgende øser deraf. Vel har jeg før havt det <seg type="com" n="com264">Kæmpe-Forsæt</seg>, at bevise Alting paa een Gang, men nu, da Erfaring har lært mig, at jo flere Fluer man vil slaae med eet Smæk, desfærre rammer man <seg type="com" n="com265">sædvanlig</seg> ret, nu nøies jeg med meget mindre.</p>

	<p rend="firstIndent">Til de Sandheder, som <seg type="com" n="com266">aabenbar</seg> bevise sig selv, tør man vel, uden al Frygt for Modsigelse, regne den, at <hi rend="schwab">Christne</hi> nødvendig maae bære dyb <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Ærbødighed</lem><rdg wit="A">Ærbørdighed</rdg><witDetail wit="A" n="28" rend="ditto"/></app> for <hi rend="schwab">Christendommens</hi> Hoved-Kilde, og inderlig Kiærlighed til den, samt at hvem der vil udbrede <hi rend="schwab">christelig</hi> Oplysning, maa flittig øse af Kilden, ivrig opmuntre sine Med-Christne til det Samme, og paa alle muelige Maader lette dem Arbeidet.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1825_410_2_fax043.jpg" ed="A" n="112"/>Og hvad siger nu Historien, hvad siger den daglige Erfaring om den herskende Oplysnings Forhold til Christendommens Kilde?</p>

	<p rend="firstIndent">At <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, <seg type="com" n="com267">under</seg> Løbet af det attende Aarhundrede, nedsank, i den lutherske Menighed, fra den bekiendteste, mest brugte og ophøiede Bog, overalt til en lidet brugt og temmelig ligegyldig Ting, og mangensteds til en foragtet Sjeldenhed, som Bibel-Selskaberne i det Nittende har Umage nok med at redde fra Glemsel, og forsvare mod Ringeagt, det er almindelig bekiendt. At den ene <seg type="com" n="com268">Arm</seg> af Lys-Strømmen i det attende Aarhundrede, den <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com269">Voltairiske</seg>,</hi> af al Magt bidrog til at stille <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> i det foragteligste Lys, kan ikke nægtes, og hvad giorde nu den anden <seg type="com" n="com270">Arm</seg>, den <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com271">Semlerske</seg>,</hi> eller hvad giorde de Theologer, <hi rend="schwab">Præster</hi> og <hi rend="schwab">Professorer,</hi> som priste det attende Aarhundredes Oplysning, hvad giøre dens Lovtalere den Dag i Dag for Christendommens eneste Kilde? Jeg kan intet Øieblik betænke mig paa Svaret; thi lærde og ulærde Skrifter om Christendom, Prædikener og Lærebøger, af alle dem der hylde det attende Aarhundredes Oplysning, have <seg type="com" n="com272">aabenbar</seg> til Hensigt at bringe <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> i Forglemmelse, at begrave den i <hi rend="schwab">Mørke.</hi> Jeg vil her ikke anføre noget til egenligt Beviis for denne Paastand, da et saadant, i Følge sin Natur, kun kan føres i en <seg type="com" n="com420">Revisjon</seg> af Bøgerne, hvorom vi tale, men selv den nøgne Paastand, hvem kan vel drage den i Tvivl, og hvorledes kan man vel kalde en Tid, i hvilken <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> nedsank i Glemsel og Foragt, <hi rend="schwab">christelig oplyst,</hi> uden derved noksom at kundgiøre sin egen Ringeagt for al christelig Kundskabs Kilde.</p>

	<p rend="firstIndent">Der var <seg type="com" n="com421">vist</seg> intet vovet i den Paastand, at skulde det attende Aarhundredes Oplysning i nogen Retning været ægte, maatte det været i den <seg type="com" n="com273">Voltairiske</seg>, som <seg type="com" n="com274">bestreed</seg>, forhaanede og bespottede <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>; thi hvad der giør Pagt med Mørket, hvad der søger at bringe en Bog i Forglemmelse, der har <pb type="text" facs="1825_410_2_fax044.jpg" ed="A" n="113"/>virket og hersket saaledes som <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, det kan umuelig være sand Oplysning; men jeg anmærker det her kun i Forbigaaende, og holder mig til hvad der er aabenbart, at det attende Aarhundredes Oplysning teede sig ligesaa antichristelig ved at begrave, som ved at korsfæste <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>. Uchristeligt var det <seg type="com" n="com275">vistnok</seg> af Paverne at hindre Lægmands Bibellæsning, men naar de virkelig troede paa Traditionens Reenhed, og en fortløbende <seg type="com" n="com276">Inspiration</seg> i Kirken, var deres Vildfarelse dog tænkelig, uden Fiendskab mod Christendommen, men i et Aarhundrede, da man forkastede al Tradition, og <seg type="com" n="com277">beloe</seg> <seg type="com" n="com278">Inspirationen</seg>, da, mener jeg, man dog umuelig kunde omtale og behandle <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> som en Bog, kun lærde Folk skulde trættes om Indholden af, uden enten at hade Christendommen, eller beherskes af den mest uhyre Letsindighed i de alvorligste Ting.</p>

	<p rend="firstIndent">Men, kan man sige, du dømmer dog meget for haardt, naar du fordømmer det attende Aarhundredes Oplysning som antichristelig, blot paa Grund af dens Forhold til <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, som <hi rend="schwab">Bog</hi> betragtet, thi lad end være, det for saavidt var uchristeligt, at det, Alting vel overveiet, ikke <seg type="com" n="com423">rimer sig</seg> med Christendommen, saa er det dog derfor ikke antichristeligt, ikke Noget, der nødvendig maatte udspringe af Had til Christendommen, da det vel endog i en vis Grad lod sig forene med christen Tro. Man skal nemlig, for det Første, betænke, at det <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>,</hi> i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, er uadskillelig forenet med det <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title2263">Gamle</rs>,</hi> og at det Sidste, i den lutherske Menighed, maaskee var nok saa meget læst og brugt og anvendt som hint, og, uagtet vi selv troe, at Talen om det <rs type="title" key="title2263">Gamle Testamentes</rs> Overflødighed, end sige da om dets Skadelighed, for Mængden, var temmelig ugrundet; uagtet vi selv finde, det var en skiæv og uheldig Tanke, at ville fremstille det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs> i <hi rend="schwab">Modsætning</hi> til det <rs type="title" key="title2263">Gamle</rs>, hvoraf det <seg type="com" n="com280">vist nok</seg> er en Udvikling, saa er dog disse Feiltagelser, paa et vist Udviklings-Trin, saa naturlige, at de vel i hine Dage maae kaldes uund<pb type="text" facs="1825_410_2_fax045.jpg" ed="A" n="114"/>gaaelige, især da det <rs type="title" key="title2263">Gamle Testamente</rs> var Gjenstanden for den mest bidende Spot af <seg type="com" n="com509">kaade</seg> men <seg type="com" n="com510">vittige</seg> Franskmænd, og deres Frænder overalt. Betænker man fremdeles, hvormeget Sært og Underligt selv det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs> indeholder, og veed man, hvor upoetisk den hele Tankegang af sig selv var blevet, hvor ubehændig man tog paa det <seg type="com" n="com281">Vidunderlige</seg>, selv naar man troede og forsvarede det, da lader det sig let forklare, at man, endog med megen Ærbødighed for det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>, som Christendommens Kilde, kunde falde paa den <seg type="com" n="com282">vist nok</seg> skjæve, men derfor ikke antichristelige Tanke, at det var bedst, om Mængden, indtil videre, slet ikke læste i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, men øste sin Christendoms-Kundskab af christelige Bøger, hvori <persName key="pe45">Christi</persName> <seg type="com" n="com283">Lærdom</seg>, med <seg type="com" n="com284">Flid</seg>, var skildt fra Alt, hvad der ei var aldeles uadskillelig forenet med den, og fremstilt i et billedløst, og, efter den herskende Forestilling, fatteligere, bestemtere Sprog. Heraf fulgde nødvendig ogsaa, at Bibelhistorierne maatte blive mere en moralsk Exempel-Samling, og en lidt forpint Fremstilling af <persName key="pe45">Jesu</persName> Liv, end, hvad de <seg type="com" n="com285">vist nok</seg> skulde være, Bibelske <seg type="com" n="com286">Kierner</seg>, og Indledninger til frugtbar Bibel-Læsning, ligesom det ogsaa nødvendig maatte have den skadelige Indflydelse paa Prædike-Maaden, at <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> blev mindre brugt, og Troes-Sandhederne baade sjeldnere, stivere og koldere behandlede. Vi give dig, som sagt Ret i, at alt Dette kun daarlig <seg type="com" n="com287">rimede sig</seg> med Christendommen, men tør du paastaae, kan du virkelig bevise, at det var saa uforligeligt med den, at det kun lader sig udlede af Vantro og Fiendtlighed mod Christendommen?</p>

	<p rend="firstIndent">Jeg tør troe, ikke at have <seg type="com" n="com288">betaget</seg> denne Indvending det Mindste af den Styrke, hvormed den kan fremtræde, uden selv at være uchristelig, og jeg vil her ingen Vægt lægge paa den, i Øvrigt unægtelige, Sandhed, at naar man skarpt adskiller, hvad der dog i Grunden hører nøie sammen, og behandler vrangt, fremstiller skiævt, hvad man har med at giøre, <pb type="text" facs="1825_410_2_fax046.jpg" ed="A" n="115"/>da er man slet oplyst, og at det altsaa ei kan have været de Oplyste, men kun de Blinde, der, uden Fiendtlighed, betragtede <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> saa vrangt, og behandlede den christelige Underviisning saa uforstandig. Dette vil jeg her kun berøre, for at lægge hele Vægten paa det Spørgsmaal: om da Vennerne af det attende Aarhundredes Oplysning, som dog vilde <seg type="com" n="com289">hedde</seg> Christne, virkelig øste hvad de kaldte Christendom af det <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>,</hi> saa deres Fremstilling deraf er, om end i Sproget ubibelsk, om end i mange Dele haltende, ubestemt, ufuldstændig og feilagtig, saa dog i det Nødvendigste og Uundværligste, i Grund-Sætningen og Hoved-Sagen, christelig efter <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>? Enhver maa indsee, at med al muelig Eftergivenhed, kan man dog ikke eftergive den Fordring, at hvem der vil lære Andre <hi rend="schwab">Christendom,</hi> skal i det Mindste sige dem, hvad der, efter dens eneste Kilde, det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>, unægtelig er dens Hoved-Sætning, og udgiør dens <seg type="com" n="com290">Eiendommelighed</seg>, og at, med al muelig Skaansomhed, kan man ikke undgaae at kalde Antichristeligt, hvad der lægger an paa at skjule eller nedrive Christendommens Hoved-Sætning, og at giøre noget Andet, her ligemeget hvad, til denne Hoved-Sætning, som det ikke er.</p>

	<p rend="firstIndent">Dette er, hvad Enhver maa indrømme, og nu paastaaer jeg, at hvad Vennerne af det attende Aarhundredes, endnu blandt Theologerne herskende, Oplysning, udgav for Christendom, var ikke øst af det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>: hvad de udgav for Christendommens Hoved-Sætning var det ikke, og hvad der <seg type="com" n="com291">aabenbar</seg> er det, fortav, forkastede eller forvanskede de; det paastaaer jeg, og er ikke bange for, at nogen <seg type="com" n="com292">ærlig</seg> Mand, der med mindste Alvor har læst det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>, skal sige, det er ikke sandt, hvad enten han saa billiger Christendommens Hoved-Sætning eller ikke.</p>

	<p rend="firstIndent">Det er nemlig slet ikke mueligt, at et fornuftigt Menneske kan læse det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>, <seg type="com" n="com293">enten</seg> i <seg type="com" n="com294">Grund-Sproget</seg>, <pb type="text" facs="1825_410_2_fax047.jpg" ed="A" n="116"/>eller i redelige Oversættelser, med den alvorlige Hensigt, deraf at lære, hvad Christendom er, uden at finde, at, baade efter <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesu</persName></hi> anførte Ord, efter hans Apostlers <seg type="com" n="com295">Forklaring</seg>, og efter deres Troes-Bekiendelse, i de vigtigste, mest afgiørende Øieblikke, er det Christendommens Hoved-Sætning, som alle <hi rend="schwab">Christne</hi> maae troe, og, selv med den <seg type="com" n="com401">øiensynligste</seg> Livs-Fare, standhaftig bekiende: at <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus</persName></hi> af <placeName key="fak881">Nazareth</placeName>, <persName key="pe307">Marias</persName> Søn, er Guds <hi rend="schwab">eenbaarne</hi> Søn, og Verdens Frelser, har, som Guds eenbaarne Søn, alle guddommelige Egenskaber, undtagen den, at være sin egen Fader, som hans Sønne-Navn bestemt udelukker, og er, som Frelser, den eneste <seg type="com" n="com296">Saligheds</seg> Grund for Menneskene, saa <hi rend="schwab">kun</hi> hvo som antager ham <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com297">derfor</seg>,</hi> kan blive <seg type="com" n="com298">salig</seg>, indgaae til det evige Liv, som er evig Ære, Fred og Glæde!</p>

	<p rend="firstIndent">Enhver som har undersøgt Sagen, veed, og enhver som vil undersøge den, skal finde, at jeg her ikke regner det mindste mere til Christendommens Hoved-Sætninger <hi rend="romanType">(<seg type="com" n="com299">articulos fidei fundamentales</seg>)</hi> end hvad der umueligt, uden at gjøre <persName key="pe45">Jesus</persName> og hans Apostler til Sværmere og Bedragere, og derved tilintetgiøre Christendommen, kan skilles derfra, og nu spørger jeg: om de, efter det attende Aarhundredes Sprog, oplyste Theologer fremstillede disse to christelige Hoved-Sætninger som saadanne, eller om de ikke tvertimod alle, kun mere og mindre aabenbart, <hi rend="schwab">regnede</hi> netop disse Hoved-Sætninger <hi rend="schwab">fra,</hi> naar de talde om den ægte, rene, fornuftige, oplyste Christendom, <hi rend="schwab">regnede dem fra,</hi> ved enten ligefrem at erklære dem for falske, eller ved at fortie dem, og erklære noget ganske Andet for det Væsenlige og Vigtige i Christendommen, for dens Hoved-Sætninger, dens Hoved-Sag og Kierne? <seg type="com" n="com300">Saa</seg> spørger jeg, og svarer, efter det modneste Overlæg, jeg formaaer at anvende, og med de bestemteste Ord, jeg kan finde: visselig, alle de Theologer, som bekiendte sig til, hvad man, efter <persName key="pe2380">Semlers</persName> Tid, kaldte den rensede, fornuftige, oplyste Christendom, alle de af <pb type="text" facs="1825_410_2_fax048.jpg" ed="A" n="117"/>disse Theologer, hvis Bøger jeg har læst, hvis Prædiken jeg har hørt, eller med hvem jeg har talt om hvad der er den sande Christendom, de <seg type="com" n="com612">regnede fra</seg>, hvad der nødvendig maa giælde for Christendommens Hoved-Sætninger, saalænge den skal øses af det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>; og at vore Dages Theologer <seg type="com" n="com301">sædvanlig</seg> Intet vil vide af, at <persName key="pe45">Jesus</persName> er Gud med Faderen, og at Troen paa ham som Frelser er det eneste <seg type="com" n="com302">Saligheds</seg> Middel, hvilket Barn i de protestantiske Menigheder, maa man jo hartad sige, veed ikke det! Staaer det ikke selv i Børne-Bøger for Almuen, at Hoved-Sætningerne i <persName key="pe45">Jesu</persName> Lære er: <seg type="com" n="com303"><hi rend="schwab">Gud, Forsyn</hi> og <hi rend="schwab">Udødelighed,</hi></seg> samt <rs type="bible" key="Matt 22,37-40" rend="reference">de to store Bud at elske Gud over alle Ting og Næsten som sig selv</rs>, og hvad have vi da mere Vidnesbyrd behov! hvad maae ikke nødvendig Theologer sige og skrive om Christendommens Hoved-Sætninger, naar de endog vil have dem udelukte af de Christnes Børne-Lærdom! Og jeg spørger hver opmærksom Bibellæser, som har Gnist af Sandheds-Kiærlighed, er det ikke dog, naar man her vil <seg type="com" n="com613">tale det mildeste mueligt</seg>, er det ikke dog en forfærdelig Usandhed, at hine Sætninger: der er en Gud, der er et Forsyn, og Mennesket har en udødelig Sjæl; og hine Bud om Kiærlighed til Gud og Næsten, at det er Hoved-Sætningerne i Christendommen, at det er hvad der skiller og udmærker den fra andre Religioner, at det er Grundvolden, hvorpaa <hi rend="schwab"><persName key="pe45">Jesus Christus</persName>,</hi> efter det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>, vilde have sin Kirke grundet og bygget, som et <seg type="com" n="com511">trindt</seg> beleiret, men dog, efter hans Forsikkring, til Verdens Ende uindtageligt Slot for den Høiestes Børn! Er ikke Dette, som man vil indbilde Folk er Hoved-Sætningerne i <persName key="pe45">Christi</persName> Lære, netop de <hi rend="schwab">Forud-Sætninger,</hi> den meer og mindre har tilfælles med al fornuftig Tale om guddommelige og menneskelige Ting, og hvad der paa det Udtrykkeligste, efter <persName key="pe45">Christi</persName> eget Vidnesbyrd, indeholdes i det <rs type="title" key="title2263">Gamle Testamente</rs>. Hvorfor vil man dog ikke, naar man forkaster Christendommens <pb type="text" facs="1825_410_2_fax049.jpg" ed="A" n="118"/>Hoved-Sætninger, være redelig nok til at bekiende, man forkaster Christendommen! Kan det være den rette Oplysning, som driver til at indhylle sig i Mørke, til at opbyde al sin Lærdom, Klogskab og Spidsfindighed, for med et Slags <seg type="com" n="com304">Skin</seg> at kunne <seg type="com" n="com305">skride</seg> for hvad man ei er, og ei vil være; <seg type="com" n="com902">nu</seg>, christelig er den i det Mindste ikke, antichristelig er den, saavist som <persName key="pe45">Jesus</persName> har sagt, hvad Apostlerne vidne, og saavist som Apostlerne var sande Christne, saavist altsaa, som det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs> er Christendommens ægte Kilde, og er det ikke <seg type="com" n="com306">saa</seg>, hvad <seg type="com" n="com307">tvistes</seg> vi da om, hvilken fornuftig Mand vil da meer <seg type="com" n="com308">hedde</seg> Christen!</p>

	<p rend="firstIndent">Men, kunde man vel endnu sige, det er nok sandt, at naar man ret har gjort sig klart, hvad det vil sige, at være en Christen, hvor vigtig en Sag det er, her handles om, og hvor <seg type="com" n="com614">daarligt</seg> det er at tale om ægte, reen og oplyst Christendom, dersom der ikke er et tydeligt Ord, der kan afgiøre, hvad <persName key="pe45">Christus</persName> virkelig har lært, og hvad der i Hans <seg type="com" n="com309">Lærdom</seg> er det Vigtigste, det Væsenlige, uden hvilket en Lære aldeles holder op at være Christendom, det er sandt, at naar man saaledes er kommet til Klarhed, da kan man umuelig, som <seg type="com" n="com310">ærlig</seg> Mand, udgive sig for Lærer i Christendommen, og dog fortie, end sige da <seg type="com" n="com311">bestride</seg>, hvad du, efter det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>, med Rette kalder dens Hoved-Sætninger, umuelig dølge for sig selv, at hvem Talen om <persName key="pe45">Jesu</persName> Guddom forbittrer, hvem Korsets Ord forarger, er lige saavist en Fiende af Christendommen, som <rs type="bible" key="Joh 10,32-33" rend="reference">hine, der vilde stene <persName key="pe45">Jesus</persName>, fordi han gjorde sig selv Gud lig</rs>, som Jøder og Hedninger, der jo kun hadede og forfulgde Apostlerne og deres Discipler, fordi de bekjendte og udbredte Tro paa den korsfæstede og opstandne <persName key="pe45">Jesus</persName>, som Guds Søn og Verdens Frelser, ingenlunde fordi de gientog Kiærligheds-Budet og Læren om <seg type="com" n="com312">Gud, Forsyn og Udødelighed</seg>, der ei engang var ny i Philosophernes Skoler, end sige da i Synagogen. Alt dette indrømme vi, men derfor ikke, at de nyere Theolo<pb type="text" facs="1825_410_2_fax050.jpg" ed="A" n="119"/>ger, som modsagde disse Ting, meende det saa ilde med Christendommen, eller var sig Uredeligheden saaledes bevidst, som du synes at paastaae; thi baade kiende vi flere saadanne Theologer, som, i langt ringere Ting, end Menneskets <seg type="com" n="com313">Saligheds-Sag</seg>, <seg type="com" n="com314">vist</seg> ikke for nogen Priis vilde bedrage, og det er os tillige klart, at i det Mindste Endeel af dem virkelig ansee <persName key="pe45">Christus</persName> for meer end et Menneske, hans <seg type="com" n="com315">Lærdom</seg> for mere paalidelig, hans Trøst for mere beroligende, end noget andet Menneskes, saa de, betragtende ham halv som den største Philosoph, halv som et overjordisk Væsen, troe at kunne med Føie kalde sig Christne, uagtet de ingenlunde troe paa hans Guddom eller trøste sig ved hans Død og Opstandelse. Hvor uchristeligt end disse mangen Gang baade tale og lære, saa er de dog ikke antichristelige, men kun forblindede af den aandløse Selv-Klogskab, der i forrige Aarhundrede, som af sig selv, blev stærk hos alle <seg type="com" n="com512">Partier</seg>, og maatte, hvor den fik Overhaand, nødvendig nedbryde Troen, og forvirre Begreberne om Gud og Menneske, Sandhed og Vildfarelse, Christendom og Hedenskab. Da det først <seg type="com" n="com316">syndes</seg> afgjort, at <persName key="pe45">Jesus</persName> ikke, som en enbaaren Søn, kunde være Gud med Faderen, og at Troen paa ham umuelig kunde hjelpe til <seg type="com" n="com317">Salighed</seg>, end sige være det <hi rend="schwab">eneste</hi> Middel dertil, saa kunde det <seg type="com" n="com318">lettelig</seg> skee, at netop de, der mindst vilde undvære <persName key="pe45">Jesu</persName> Trøst og Veiledning, indbildte sig, at hvad der, efter deres faste Formening, var en stor Vildfarelse, kunde <persName key="pe45">Jesus</persName> ikke have lært, og maatte da, naar Ordene dog lød derefter, enten have meent noget andet dermed, eller <seg type="com" n="com319">læmpet</seg> sig efter de Enfoldige. Vant, som man i Christenheden er, til at ansee Christendom og <hi rend="schwab">Sandhed</hi> om Menneskets religjøse Forhold for <seg type="com" n="com320">eenstydige</seg> Ord, sammenblandede man let, hvad dog i Grunden er himmelvidt forskielligt: den Sætning at Christendom er Sandhed, med den, at hvad man anseer for religjøs Sandhed, er den sande Christendom, og det er da ingenlunde idel Uredelighed eller Lige<pb type="text" facs="1825_410_2_fax051.jpg" ed="A" n="120"/>gyldighed for Sandhed, men tillige Feiltagelse og Selv-Bedrag, der har gjort Talen om Christendom saa forvirret, som den i Kirken, og i de theologiske, ja selv i mange af de ulærdeste Skoler unægtelig er. Den Omstændighed, at <persName key="pe45">Jesus</persName> ofte talede i Lignelser, og at der selv i det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs> hist og her findes Billed-Ord, der, <hi rend="schwab">som saadanne,</hi> nødvendig maae forstaaes anderledes, end hvor de bruges om deres legemlig tilsvarende Gienstand, har ikke blot tjent de Uredelige til Paaskud, men ogsaa givet de Kortsynede Anledning til at drømme om en <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Christendommens</lem><rdg wit="A">Chrstendommens</rdg><witDetail wit="A" n="10" rend="mt"/></app> Aand, man kunde faae, uden Tro, hvem veed, hvorfra, og hvorefter man kunde bedømme Ordet, og udfinde, hvad der, til Trods for dets aabenbare Betydning, skulde være dets <seg type="com" n="com321">Bemærkelse</seg>. Saaledes udbredte sig den <seg type="com" n="com322">vist nok</seg> grundfalske Indbildning, at man kunde have Christendommens Aand, skiøndt man bestreed Sandheden af det <rs type="title" key="title787">Ny Testamentes</rs> Ord, ja at man handlede i <persName key="pe45">Christi</persName> Aand, naar man nedbrød Troen baade paa Aanden og paa Ham.</p>

	<p rend="firstIndent">Skulde nogen Anden end jeg selv, hvad dog ei er at formode, giøre mig denne Invending, da vilde jeg sige, hvad sandt er, at den slet ikke rammer Dommen over det attende Aarhundredes Oplysning, men kun den ubillige Dom over de Theologer, som hyldede den, at de alle vidste, hvad de gjorde, og var sig den Antichristelighed bevidst, som unægtelig fandtes og virkede i deres Tankegang, deres Skrift og Tale, og jeg kan ingenlunde frikiende mig selv for, i tidligere Dage, stundum at have fældet en saadan mere eller mindre ubillig Dom; men at man burde skielne mellem dem, der udrugede hin antichristelige Oplysning, og dem der forførtes af den, bekiendte jeg stedse, og vil herefter heller dømme for mildt end for haardt om Personerne, uden at det dog kan have anden Indflydelse paa min Dom over <seg type="com" n="com615">Lærdommen</seg>, end at giøre den endnu skarpere, bestemtere og aldeles ubetinget.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1825_410_2_fax052.jpg" ed="A" n="121"/>Er det nu vist, at det attende Aarhundredes Oplysning stod fiendtlig mod det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>, baade som Bog i det Hele, og som Kilde til christelig Kundskab, baade mod dets <hi rend="schwab">Sprog</hi> og <hi rend="schwab">Hoved-Indhold,</hi> da kan der dog vel ingen Tvivl være om dens Antichristelighed, eller være Gran af Sandsynlighed for, at hin Oplysning desuagtet skulde være i Christendommens Aand, der i saa Fald maatte være Selv-Modsigelsens og Løgnens Aand.</p>

	<p rend="firstIndent">Ikke des mindre vil jeg dog endnu sammenligne hvad man paa en Maade kan kalde <hi rend="schwab">Christendommens Aand,</hi> med Aanden i det attende Aarhundredes Oplysning: <hi rend="schwab">Grund-Forestillingerne</hi> nemlig i begge, for at vise, at de ere hinanden bestemt modsatte.</p>

	<p rend="firstIndent">Hvad man nemlig, ved første Øiekast, i det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs> bliver <seg type="com" n="com323">vaer</seg>, og finder stærkere stadfæstet, jo fortroeligere man bliver med det, det er dog unægtelig, at der betragtes Mennesket og Verden, med den hele Timelighed, fra <hi rend="schwab">Evighedens</hi> Stand-Punkt, saa at kun hvad der kan evig vare, hvad der kan herlig bestaae, selv <rs type="bible" key="Matt 5,18" rend="reference">naar Himmel og naar Jord forgaaer</rs>, kun det er, efter denne Betragtning, i Grunden værdt at tale om, at agte paa og <seg type="com" n="com324">efterstunde</seg>, saa alt det Timelige maa vurderes efter dets Forhold til det Evige, og bruges med udelukkende Hensyn dertil. Dette findes klart udsagt i hine Apostelens bekiendte Ord: <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible5" key="2 Kor 4,18" rend="reference"/>vi tage ikke <seg type="com" n="com325">Hensyn paa</seg> det Synlige men paa det Usynlige, thi det Synlige er timeligt, men det Usynlige er evigt<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible5" key="2 Kor 4,18" rend="reference"/>; men om det aldrig var udtrykt i saa philosophisk bestemte Ord, vilde det dog være indlysende nok, at denne Forestilling ligger til Grund for alle Bud og Betragtninger, alle Domme og Slutninger, for hele Tanke-Gangen i det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>, med sit store Omkvæd: <rs type="bible" key="Rom 6,23" rend="reference"><hi rend="schwab">Døden</hi> er Syndens Sold, men Guds Naade-Gave er det <hi rend="schwab">evige Liv</hi> i <persName key="pe45">Christo Jesu</persName>, vor Herre</rs>!</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1825_410_2_fax053.jpg" ed="A" n="122"/>Mon der nu virkelig skulde findes en Eneste af hin saakaldte Oplysnings Venner, der turde paastaae, enten at Ovenstaaende er ugrundet, eller at den samme Forestilling, om Timelighedens Forhold til Evigheden, er Aanden eller Sjælen i det attende Aarhundredes Theologie, eller: hvem tør vel nægte, hvad der ligger aabent for Alles Øine, at lige <hi rend="schwab">det Modsatte</hi> er Tilfældet, saa, efter den herskende Oplysning, er Evighed enten en ørkesløs Tanke, et tomt Begreb, eller skal dog af Timeligheden laane alt Værd og Betydning! Hvor finder man vel i vore Moral-Systemer den Sætning udviklet, at <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible6" key="Matt 23,1-34" rend="reference"/>al Skikkelighed og <seg type="com" n="com326">Ustraffelighed</seg>, al udvortes Retfærdighed, uden et reent Hjerte, er kun Skin-Hellighed<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible6" key="Matt 23,1-34" rend="reference"/>, og <rs type="bible" key="Matt 16,26" rend="reference">at det ikke nytter et Menneske, om han vandt al Verden, naar han skulde lide Tab paa Sjælen</rs>, skiøndt det ei blot en enkelt Gang siges i det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs>, men er <seg type="com" n="com327">aabenbar</seg> de to store Grund-Sætninger, hvorpaa det christelige Moral-System maa bygges! Hvem er saa vankundig, at han ikke veed, at det er disse Grundsætninger, og i det Hele den christelige Betragtning af Timeligheden, af Livet i denne Verden, som det attende Aarhundredes Oplysning af al Magt <seg type="com" n="com328">bestrider</seg>, og stræber at fordrive som <hi rend="schwab">Mørke,</hi> som en <hi rend="schwab">mørk</hi> og sværmerisk Miskiendelse af den menneskelige Dyd, af Livets Værd, af den skiønne Verden og dens mange Glæder! Hvem veed det ikke, at, efter det attende Aarhundredes Oplysning, er det to af de utilgiveligste Synder, at glemme Tiden <seg type="com" n="com616">over</seg> Evigheden, og at tvivle om Gyldigheden af en Retfærdighed, som bestaaer af lutter dydige <hi rend="schwab">Handlinger!</hi> Hvem veed det ikke, at, efter det attende Aarhundredes Oplysning, er Evigheden kun en forlænget Timelighed, en uendelig lang Tid, hvori man, ligesom i denne Verden, er Forandring, altsaa <seg type="com" n="com513">Forkrænkelighed</seg>, undergivet, begynder hvor man slap her, og bliver aldrig færdig, og at man derfor bereder sig bedst til Evigheden, ved at lade <pb type="text" facs="1825_410_2_fax054.jpg" ed="A" n="123"/>den, som en <hi rend="schwab">mørk Fremtid,</hi> staae ved sit Værd, og passe sine verdslige Sysler!</p>

	<p rend="firstIndent">At denne Betragtning af Forholdet mellem Tid og Evighed, ogsaa uden alt <seg type="com" n="com329">Hensyn paa</seg> Christendommen, er bagvendt, er ingen Oplysning, men Formørkelse af de menneskelige Vilkaar, det vil jeg her kun i Forbigaaende anmærke, men at den er antichristelig, <seg type="com" n="com330">ͻ:</seg> strider paa det allerbestemteste mod Christendommens Grund-Forestilling, saavel som mod <persName key="pe45">Jesu</persName> og hans Apostlers udtrykkelige Ord, det vil jeg med al Strænghed giøre giældende, mod dem, der kalde sig Christne og ere det ikke, kalde sig <hi rend="schwab">christelige</hi> Theologer, og ere det Modsatte.</p>

	<p rend="firstIndent">Jeg veed jo vel, hvad de Klogeste blandt Modstanderne vil svare, veed jo vel, de ikke saa naivt, som i min Barndom, vil spørge: men er det ikke dog ogsaa, naar man skal tale alvorlig, sandt, at Tiden er for Mennesker det Visse, Evigheden det Uvisse, og at Hoved-Sagen er, hvordan man <hi rend="schwab">handler,</hi> som der staaer: <rs type="bible" key="Jak 2,18" rend="reference">viis mig din Tro af dine Gierninger</rs>! Nei, jeg veed meget godt, at naar man mærker, det gaaer ikke længer an, at vinde philosophisk Rye ved Taushed, da vil man svare fornemt, og undervise mig, som en gammelagtig Præst, der har glemt sin Latin, om, at det var i det Høieste kun til <hi rend="schwab"><persName key="pe508">Kants</persName></hi> Tid, man, forledt af den da herskende <seg type="com" n="com331">eudaimonistiske Philosophie</seg>, udtrykde sig saa urigtig, eller dog saa uforsigtig, som om man satte det Synlige over det Usynlige, det Legemlige over det Aandelige, det Timelige over det Evige; men at, siden den Tid, har alle videnskabelige Theologer aldeles christelig ladet det Evige: det Intellectuelle, Mentale og Moralske, vederfares Ret, nøie skielnet mellem Legalitet og Moralitet, og fattet Menneskets høie Maal langt over alt Sandseligt, i <hi rend="schwab">Almeen-Fornuftighed.</hi> Om man da end ikke saa ivrig, som i forrige Tider, indskiærpede den Sandhed, at det Timelige og Synlige kun har relativt Værd, ja om man end stundom yttrede, at det <rs type="title" key="title787">Ny Testamentes</rs> Tale <pb type="text" facs="1825_410_2_fax055.jpg" ed="A" n="124"/>derom <seg type="com" n="com332">syndes</seg> lidt overspændt, saa var det dog ingenlunde, fordi man <seg type="com" n="com333">kaldte Sandheden i Tvivl</seg>, men kun fordi man af Historien saae, hvor skadelige Følger det ved <seg type="com" n="com402">Misforstand</seg> kunde have, at tale foragteligt om Livet i denne Verden, og <seg type="com" n="com334">nedsætte</seg> de dydige Handlinger.</p>

	<p rend="firstIndent">Den Underviisning venter jeg, men den er, som man seer, spildt paa mig, da, hvis det er Synd, at <seg type="com" n="com335">bestride</seg> det attende Aarhundredes Oplysning som antichristelig, jeg unægtelig er en forsætlig Synder, som ret godt veed, hvad han giør, og derfor slet ikke kan nyde godt af den kiærlige Formodning, at det er kun Forblindelse, naar man i<!-- JR: ingen prik over i'et. -->kke tilbeder den Soel, der i vor Menighed opstod af <hi rend="schwab"><placeName key="fak87">Elben</placeName></hi> med <hi rend="schwab"><persName key="pe235">Basedow</persName>,</hi> speilede sig glimrende med <hi rend="schwab"><persName key="pe2380">Semler</persName> i <placeName key="fak1327">Saale</placeName>,</hi> kulminerede ved <hi rend="schwab"><placeName key="fak2683">Pregel</placeName> i <seg type="com" n="com336">Kønigsberger-Philosophens</seg></hi> Hjerne, og gaaer vel ned i den venlige <hi rend="schwab"><placeName key="fak1327">Saale</placeName>,</hi> hvor man veed, <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Luther</persName></hi> nær havde druknet, med <hi rend="schwab"><persName key="pe3704">Wegscheider</persName>.</hi> Kun i Forbigaaende vil jeg bede Modstanderne erindre, at vi her ikke tale om <hi rend="schwab">Bogstaven,</hi> men om <hi rend="schwab">Aanden,</hi> saa jeg har, efter <hi rend="schwab">deres eget</hi> System, nemt ved at forsvare min Paastand, om deres Ord end lød ganske anderledes christelig om Tid og Evighed, og hvad jeg her, foreløbig, vil lægge Vægt paa, er den unægtelige Omstændighed, at hin uchristelige Betragtning af <hi rend="schwab">Tiden</hi> som <hi rend="schwab">det Væsenlige,</hi> og <hi rend="schwab">Handlinger</hi> som den <hi rend="schwab">egenlige Dyd,</hi> i Slutningen af det attende Aarhundrede blev almindelig, baade mellem Præster og Andre, og er endnu den herskende. Thi spørger jeg, hvorledes man kunde kalde Tiden med denne antichristelige Tænkemaade, der med største Kiækhed gav sig tilkiende, hvorledes man kunde kalde <hi rend="schwab">en saadan Tid oplyst,</hi> langt mere moralsk og christelig oplyst end de forrige Tider, <hi rend="schwab">med mindre</hi> man selv i Grunden hyldede samme Betragtning, beherskedes selv af den Tidens uchristelige <hi rend="schwab">Aand,</hi> man priste og tilbad! Inden man, <hi rend="schwab">uden Selv-Modsigelse,</hi> faaer dette Spørgsmaal besvaret, vil jeg haabe, <pb type="text" facs="1825_410_2_fax056.jpg" ed="A" n="125"/>vi er rykkede saavidt frem med Exempel-Samlingen, der følger som Bilag, at Uchristeligheden, saavel af Aanden som af Ordet, vi bekæmpe, er derved blevet haandgribelig. Det er altsaa kun for, paa Modstandernes Bekostning, at øve en dydig Handling mere, jeg endnu spørger, hvoraf det kom, at man her, ved Hyldingen af den christelige Grund-Betragtning, ligesom ved Fremstillingen af Christendommens Hoved-Sætninger, bestandig var saa bange for <hi rend="schwab">de døde</hi> Misbrug, og saa ubekymret for <hi rend="schwab">de levende,</hi> eller maaskee saa tappre mod hine og saa feige for disse, eller er det ikke dog bagvendt, naar Folk næsten aldrig tænker paa Evigheden, da at bede dem, de dog endelig ikke maae glemme det Timelige, bagvendt, paa en Tid, da man <seg type="com" n="com337">øiensynlig</seg> stræber efter <seg type="com" n="com338">Skinnet</seg> af det for Verden Priselige, og spiller Comoedie fra Vuggen til Graven, da at advare mod Ringeagt for den udvortes Gjerning, er det ikke omtrent, som, hvad man ogsaa tit har gjort, at prædike om den slemme <seg type="com" n="com339">hykkelske</seg> Kirkegang for tomme Stole, og at formane dem, der hartad slet ikke veed, hvad Bøn til Gud vil sige, til ikke at bede for tit, da man ellers let kan blive en afskyelig Pharisæer! Sandt at sige, synes mig, Sligt er langt fra at røbe <seg type="com" n="com340">enten</seg> Christendom eller Oplysning, og <hi rend="schwab">begge Dele:</hi> oplyst Christendom, eller christelig Oplysning, det maae dog vel alle kunne see, det ikke er, saa hvem der <seg type="com" n="com341">lærde</seg> Saadant fra sig, maa <seg type="com" n="com425">vist</seg>, om han vil undgaae Selv-Modsigelse, enten tilstaae, at han tænkde uchristelig, eller at han var meget uoplyst, saa uoplyst, som hvad man ellers kalder <seg type="com" n="com342">stokblind</seg>.</p>

	<p rend="firstIndent">Men, kunde <hi rend="schwab"><persName key="pe700">Hornemans</persName></hi> Tilhørere, eller hvem der ikke er stort ældre og klogere, sige: hvad rager det os, og vor Oplysning, alt hvad du paastaaer og stræber at bevise om det <hi rend="schwab">attende</hi> Aarhundrede, vi leve og vore Lys brænde i det Nittende, siig nu, om du tør, at de er uchristelige, og see da, om det gaaer dig bedre, end ham, der fandt <hi rend="schwab"><persName key="pe700">Hornemans</persName></hi> <pb type="text" facs="1825_410_2_fax057.jpg" ed="A" n="126"/><seg type="com" n="com343">Exeges</seg> taabelig nok! Tør du ikke det, saa blæse vi kun ad al din Tale om den Theologies Uchristelighed, der ikke behager dig, sikkert fordi du ikke kiender den i sin uhyre Skarpsindighed og critiske Fortræffelighed, og det i et nydeligt Sprog.</p>

	<p rend="firstIndent">Dertil kan jeg nu <seg type="com" n="com344">vist nok</seg> ikke svare andet, end: bie lidt, Børnlille, til <rs type="bible" key="Matt 5,15" rend="reference">eders Lys, som end staae under Skieppen, komme i Stager, saa de kan skinne for os</rs>! da faae vi at see, hvor de er støbte, og hvad de kan fordunkle, og skal da <seg type="com" n="com345">vist</seg> ikke glemme at anmærke det, ikke undlade at aabenbare Uchristeligheden af det nittende Aarhundredes Oplysning, hvis den findes, ligesaa uforbeholden, som vi <seg type="com" n="com346">bestride</seg> det attendes, der, saavidt vi af alle <seg type="com" n="com347">Mærker</seg> kan skiønne, endnu er den herskende, saavel hos eder som hos dem, I følge, og som kun synes eder ny, fordi I kiende ingen ældre.</p>

	<p rend="firstIndent">Kan imidlertid dette Svar til de Smaa ei tilfredstille de Store, og skulde selv de, der have givet det attende Aarhundredes Oplysning glimrende Vidnesbyrd, nu finde for godt at afsværge den, da har jeg til dem, som til <seg type="com" n="com348">Høilærde</seg>, man ei maa byde Formaninger, et Spørgsmaal, de ikke vel kan vægre sig ved at besvare, og som nødvendig maa besvares, før jeg kan <seg type="com" n="com349">lade mig aftrætte</seg>, at det er det attende Aarhundredes Oplysning, der spøger endnu, overalt, hvor man fornemt adskiller sin Christendom, som den rensede, fornuftige, oplyste, ei blot fra min, men fra <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Morten Luthers</persName>,</hi> fra <hi rend="schwab">Kirke-Fædrenes,</hi> og selv fra <hi rend="schwab">Apostlernes!</hi> Jeg spørger nemlig, hvad det dog vel kan være for en skiøn <hi rend="schwab">Oplysningens</hi> Dag, om hvilken man, fra Cathedre og Prædikestole, med Smerte forkynder, at den staaer Fare for at forvandles til Nat af det indbrydende Mørke, hvad det kan være for en Dag, dersom det ikke er <hi rend="schwab">den, Patriarken i <placeName key="fak1489">Ferney</placeName></hi> glædede sig til at see, og saae? Har jeg kanskee misforstaaet dem, saa den Dag eller Morgen-Røde, hvis Skæbne de begræde, er <hi rend="schwab">den</hi> christelige <hi rend="schwab">Oplysning,</hi> ogsaa jeg har arbeidet paa at kalde til<pb type="text" facs="1825_410_2_fax058.jpg" ed="A" n="127"/>bage, og som i de sidste Aar <seg type="com" n="com350">syndes</seg> at forsvinde i Mørket! Nu vel, Intet skal være mig kiærere end saa overraskende en Opdagelse, og de vil da, med Fornøielse, af disse Blade see, at deres Frygt var overdreven, og at denne Oplysning har, ved at <seg type="com" n="com351">brydes</seg> med <seg type="com" n="com352">Skyerne</seg>, ei tabt i Styrke, men vundet i Klarhed. Overalt skal det være mig kiært at mødes med enhver <hi rend="schwab">ny</hi> Oplysning, thi af Alt hvad der i Christenheden har giældt, og kan giælde for Lys, veed jeg Intet, hvormed jo det Lys jeg hylder kunde sammensmelte, undtagen Skinnet af den <seg type="com" n="com354">Lyse-Klyne</seg>, hvorved man i det attende Aarhundrede vilde fordunkle de to store Kirke-Lys: det <hi rend="schwab">Prophetiske</hi> og <hi rend="schwab">Apostoliske,</hi> <rs type="bible" key="2 Mos 27,20-21" rend="reference">som Herren tændte og bød at brænde paa Hans Alter til Dagenes Ende</rs>!</p>
	<fw type="blank"/>
	<p rend="firstIndentRight"><hi rend="schwab">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
	<fw type="longLine"/>
	</div>
	</body>
	</text>
	</TEI>