| Ved | |
| höiærværdige Hr. Pastor Fengers | |
| Jorde-Færd | |
| 25de Februari 1825. | |
| Mel. Hvo veed hvor nær mig er min Ende. | |
| Som Markens Blomst, henvisner fage | |
| Alt hvad af jordisk Rod oprandt, | |
| Saa talte snart er Stövets Dage, | |
| Selv hvor med Aand det Gud forbandt; | |
| Kun hvad der kom fra Oven ned | |
| Kan blomstre i al Evighed! | |
| O Vee da Hver, som daarlig bygger | |
| Sit Haab paa Stövets Blomster-Tid, | |
| Og gribe vil i Jordens Skygger, | |
| Hvad kun som Aande kommer hid! | |
| O, Daare-Dröm om Evighed | |
| Hos hvad ei kom fra Oven ned! | |
| Men Vel Enhver, som Haabet grunder | |
| Paa hvad kun Engles Öine saae, | |
| Den Sjæl, som til det Höie stunder, | |
| Og Stövets Glimmer tör forsmaae, | |
| Til ham det kom fra Oven ned, | |
| Som blomstrer i al Evighed! | |
| O Vel da ham, hvis Stöv vi bære | |
| Til Sove-Kamret under Jord, | |
| Omringet af de mange Kjære, | |
| Som tröstes ved det Sandheds-Ord, | |
| At hvad der kom fra Oven ned | |
| Skal blomstre i al Evighed! | |
| Ja, Ordet som skal evig blive | |
| Fordi af Jord det ei oprandt, | |
| Det holdt sin Tjeners Sjæl ilive, | |
| Saa ham ei Döden overvandt, | |
| Til ham kom Det fra Oven ned, | |
| Som blomstrer i al Evighed! | |
| For ham var Jordens Ære Möie, | |
| For ham var Verdens Glimmer Tant, | |
| For ham var Lys kun i det Höie, | |
| Og Herrens Ord kun evig sandt; | |
| Hans Haab, som kom fra Oven ned, | |
| Ei visner i al Evighed. | |
| Saa hvil da, i dit Sove-Kammer, | |
| Du Stöv af ham, som lever hist, | |
| Hvor Himmel-Lyset evig flammer, | |
| Hvor Alt er godt, og Alt er vist, | |
| Hvor Han som kom fra Oven ned, | |
| Med Sine boer i Herlighed! | |
| Engang skal ogsaa du, forklaret, | |
| Beskue grandt, med Lys og Lyst, | |
| Hvad end er ikke aabenbaret, | |
| Men lever skjult i Christnes Bryst, | |
| Hos Ham som kom fra Oven ned | |
| Har ogsaa Stövet Evighed! | |
| N. F. S. Grundtvig. | |