|
|
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
|
|
|
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="access.xsl"?>
|
|
|
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
|
|
|
|
|
|
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
|
|
|
<teiHeader>
|
|
|
<fileDesc>
|
|
|
<titleStmt>
|
|
|
<title rend="part">Var Morten Luther en Christen, eller var han en Kjætter?</title>
|
|
|
<title rend="shortForm">Var Morten Luther en Christen?</title>
|
|
|
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
|
|
|
<editor role="philologist">Kim Steen Ravn</editor>
|
|
|
<editor role="student1">Kirsten Vad</editor>
|
|
|
</titleStmt>
|
|
|
<editionStmt>
|
|
|
<edition>
|
|
|
<idno type="firstUpload">1.8</idno>
|
|
|
<idno type="content">1.9</idno>
|
|
|
<idno type="technic">1.9.1</idno>
|
|
|
</edition>
|
|
|
</editionStmt>
|
|
|
<extent>22 KB</extent>
|
|
|
<publicationStmt>
|
|
|
<availability status="restricted">
|
|
|
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
|
|
|
</availability>
|
|
|
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
|
|
|
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
|
|
|
<date when="2016-09-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.9, 1. november 2016</date>
|
|
|
</publicationStmt>
|
|
|
<seriesStmt>
|
|
|
<title>Var Morten Luther en Christen, eller var han en Kjætter?</title>
|
|
|
<respStmt>
|
|
|
<name>[udgiver]</name>
|
|
|
<resp>[evt.]</resp>
|
|
|
</respStmt>
|
|
|
<idno>1824-04-26</idno>
|
|
|
</seriesStmt>
|
|
|
<notesStmt>
|
|
|
<note xml:id="thisFile" target="1824_395_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
|
|
|
<note target="1824_395_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
|
|
|
<note target="1824_394_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
|
|
|
<note target="1824_395_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
|
|
|
<note type="minusVar">Variant</note>
|
|
|
</notesStmt>
|
|
|
<sourceDesc>
|
|
|
<bibl>
|
|
|
<title type="main">Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn</title>
|
|
|
<author>[forfatter]
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</author>
|
|
|
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
|
|
|
<publisher>[trykker]
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</publisher>
|
|
|
<date>1824</date>
|
|
|
</bibl>
|
|
|
<listWit xml:id="emendation">
|
|
|
<witness xml:id="A" n="395">
|
|
|
<desc>Førstetrykket</desc>
|
|
|
<num>1824</num>
|
|
|
</witness>
|
|
|
</listWit>
|
|
|
<listWit xml:id="pageNumber">
|
|
|
<witness xml:id="US">
|
|
|
<desc>Udvalgte Skrifter</desc>
|
|
|
<num>4</num>
|
|
|
</witness>
|
|
|
</listWit>
|
|
|
</sourceDesc>
|
|
|
</fileDesc>
|
|
|
<profileDesc>
|
|
|
<textClass>
|
|
|
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
|
|
|
<term>prosa</term>
|
|
|
<term>artikler</term>
|
|
|
</classCode>
|
|
|
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
|
|
|
<term>teologi</term>
|
|
|
<term>kristendom</term>
|
|
|
<term>kirkehistorie</term>
|
|
|
</keywords>
|
|
|
</textClass>
|
|
|
</profileDesc>
|
|
|
<encodingDesc>
|
|
|
<projectDesc>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
|
|
|
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
|
|
|
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
|
|
|
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
|
|
|
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
|
|
|
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
|
|
|
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
|
|
|
</projectDesc>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
</encodingDesc>
|
|
|
<revisionDesc>
|
|
|
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2015-09-15">txt2tei</change>
|
|
|
<change xml:id="KV" who="KV" when="2015-09-17">1. koll. efter Gr. bibliotek eks. 3.1, ex. 3</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2015-11-16">tom genremenu, kollation, lemmata, fix sidetal facs</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2015-11-26">koll. TRA, KBs eks. stregkode 5899; rettelser indført</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2016-01-06">ret. fra intern redaktion (VAP); opmærk. til registrer</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2016-01-19">ret. fra ekstern redaktion (JK)</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2016-04-12">3. koll.; KB ex</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2016-11-14">txr</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2017-03-13">firstUpload</change>
|
|
|
</revisionDesc>
|
|
|
</teiHeader>
|
|
|
|
|
|
<text type="txt">
|
|
|
|
|
|
<pb type="periText" facs="1824_395_fax1.jpg"/>
|
|
|
|
|
|
<body>
|
|
|
|
|
|
<div type="[Tekst]">
|
|
|
|
|
|
<pb type="text" facs="1824_395_fax2.jpg" ed="A" rend="supp" subtype="column" n="561"/>
|
|
|
<pb type="edition" ed="US" n="224"/>
|
|
|
|
|
|
<head rend="1">Var <persName key="pe42">Morten Luther</persName> en Christen, eller var han en Kjætter?</head>
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent">Paven satte <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Luther</persName></hi> i Kirkens <seg type="com" n="com1">Ban</seg>, og Catholikerne have bestandig paastaaet, det var velforskyldt: paastaaet, at <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Luther</persName></hi> var en Kiætter, og det en af de Argeste; men den <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title1891">Augsburgske Confessions</rs></hi> Tilhængere have naturligviis paa det Kraftigste <hi rend="spaced">protesteret</hi> mod denne Pave-Dom, og apelleret til det apostoliske Concilium i <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Bibelen</rs></hi> og <seg type="com" n="com23">Arelds-Kirken</seg>, efter hvis gyldige Kiendelse, de paastod, <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Luther</persName></hi> maatte agtes og æres, <pb type="edition" ed="US" n="225"/>som en Christendoms-Lærer i Aand og Sandhed, hvis Lige knap, siden Apostlernes Dage, var fundet i Kirken.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Saaledes stod Sagen alt giennem Aarhundreder, og om nu Hr. <seg type="com" n="com2">Doctor juris</seg> <hi rend="spaced"><persName key="pe72">Jens Krag Høst</persName></hi> er blevet lidt catholsk, eller taler kun, med Tydskeren, i <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title564">Dagen</rs></hi> om hvad han ikke kiender, det er aabenbar et af de mange Smaa-Spørgsmaal i Verden, som det vilde falde alt for vidtløftigt og kiedsommeligt, offenlig at afhandle. Jeg skulde derfor ikke, ved denne Leilighed, have nævnet Hr. Doctoren, dersom han ikke, med en <pb type="text" facs="1824_395_fax2.jpg" ed="A" rend="supp" subtype="column" n="562"/>besynderlig juridisk Uforsigtighed (i <rs type="title" key="title564">Dagen</rs> No. 101) havde beskyldt mig for <hi rend="spaced">grov Usandhed;</hi> men da det er Udtryk, som snart kunde nøde mig til at gaae til <seg type="com" n="com3">Things</seg>, og det i en Sag, der i Grunden slet ikke kan afgiøres paa noget <seg type="com" n="com50">Lands-Thing</seg>, saa finder jeg mig <seg type="com" n="com24">forbundet</seg> til, paa en mere passende Maade, at slaae den Beskyldning juridisk ihiel, det er: <hi rend="spaced">mortificere</hi> den.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Jeg <hi rend="spaced">har</hi> sagt, at, naar man haaner <hi rend="spaced"><persName key="pe18">Steffens</persName> for den Tro,</hi> han, i Bogen om <rs type="title" key="title3305">den falske Theologie</rs>, vedkiender sig, da haaner man <hi rend="spaced">Christendommen</hi> i ham, og det kalder Hr. Doctoren ei blot et uværdigt og forslidt <seg type="com" n="com5">Konstgreb</seg>, men en <hi rend="spaced">grov Usandhed.</hi> Da nu imidlertid <hi rend="spaced"><persName key="pe18">Steffens</persName>,</hi> i omtalte Skrift, udtrykkelig, uden al Forbeholdenhed, vedkiender sig den <hi rend="spaced">lutherske Christendom,</hi> saa følger deraf unægtelig, at, naar han haanes for denne Troes-Bekiendelse, da haanes i ham den lutherske Christendom, og om nu denne er den sande Christendom, kan, mellem Hr. Doctoren og mig, kun være et juridisk Spørgsmaal, som Juristen vel maa vide, <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title2243">Danske Lov</rs></hi> paa det Bestemteste <pb type="text" facs="1824_395_fax3.jpg" ed="A" subtype="column" n="563"/>har afgiort til <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Morten Luthers</persName></hi> Ære. <hi rend="spaced">Juridisk</hi> talt er det da ikke et <seg type="com" n="com5">Konstgreb</seg>, end sige, en <hi rend="spaced">grov Usandhed,</hi> naar en Dansk Præst erklærer, at hvem der haaner den lutherske Troes-Bekiendelse, haaner dermed Christendommen; det er tvertimod en Paastand, hvortil <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title2243">Danske Lov</rs></hi> ei blot berettiger, men forpligter ham. Saaledes har jeg viist, hvad jeg, som <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Embeds-Mand, burde</lem><rdg wit="A">Embeds-Mand burde</rdg><witDetail wit="A" n="19"><note corresp="US" n="225">Embeds-Mand, burde</note>komma mangler</witDetail></app>, at Hr. Doctorens Beskyldning er død og magtesløs.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Vil man sige, at <hi rend="spaced">hermed</hi> er Spørgsmaalet om den lutherske Christendoms Ægthed dog i <hi rend="spaced">Grunden</hi> slet ikke afgiort, da har man <seg type="com" n="com20">vist nok</seg> fuldkommen Ret; men det vilde være meget ufornuftigt af mig, at drøfte dette Spørgsmaal theologisk med Hr. <seg type="com" n="com7">Doctor juris</seg> <hi rend="spaced"><persName key="pe72">Høst</persName>,</hi> der, efter Alt at dømme, maa indbilde sig, man paa fri Haand kan afgiøre, hvad der dog ene og alene beroer paa historiske Vidnesbyrd. Da imidlertid mange af de nyere Theologer synes at være i samme Vildfarelse, maa jeg, <pb type="edition" ed="US" n="226"/>ved denne Leilighed, bemærke, at hvad enten den lutherske Christendom agtes for den sande eller ikke, staaer dog den lutherske Paastand lige urokkelig fast, at det kun er <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Bibelen</rs></hi> og den <hi rend="spaced">ældste Kirke-Historie,</hi> der kan lære os, <hi rend="spaced">hvad sand Christendom er.</hi> Ingen Sætning kan være klarere end denne; thi <hi rend="spaced">sand Christendom</hi> er dog ligesaa unægtelig hvad <persName key="pe45">Christus</persName> har <seg type="com" n="com21">lært</seg>, og intet Andet, som sand Muhamedanisme er hvad <persName key="pe1053">Muhamed</persName> har <seg type="com" n="com21">lært</seg>, og enten maae vi da af de apostoliske Skrifter og de ældste Christnes Bekiendelse kunne lære, hvad sand Christendom er, eller ogsaa det er et unyttigt Spørgsmaal, som ikke al Verdens Universiteter kan besvare. Ikke desmindre er det, fra Midten af forrige Aarhundrede, blevet mere og mere sædvanligt, at <pb type="text" facs="1824_395_fax3.jpg" ed="A" subtype="column" n="564"/>sige sine egne Tanker om de aandelige Ting, og, uden stort at ændse Apostlernes og den ældste Kirkes Vidnesbyrd, dristig paastaae, at hvad man sagde, var den sande, rensede, rene, fornuftige Christendom, ja, det er gaaet saavidt, at en theologisk Professor i <placeName key="fak1645">Halle</placeName>, <hi rend="spaced"><persName key="pe3704">Wegscheider</persName>,</hi> i den allersidste Tid har udgivet en <rs type="title" key="title4346">Dogmatik</rs>, som han selv indrømmer, strider ei blot mod <persName key="pe42">Morten Luthers</persName>, men mod de ældste Christnes og Apostlernes Bekiendelse, men som dog skal være <hi rend="spaced">sand christelig!</hi></p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Grunden til dette uvæsen vil jeg her <seg type="com" n="com8">lade staae ved sit Værd</seg>, men skamme sig skulde dog visselig hver Mand, som vil agtes for en Lysets Ven, ved at arbeide paa den største af alle Formørkelser; thi det er unægtelig en saadan Forvirring af Ord og Tanker, som, naar den blev herskende, maatte giøre al Tale om aandelig Sandhed uforstaaelig og derved <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">unyttig. I</lem><rdg wit="A">unyttig I</rdg><witDetail wit="A" n="18"><note corresp="US" n="226">unyttig. I</note>manglende punktum</witDetail></app> <hi rend="spaced">Lysets</hi> Navn er det da vor Fordring til alle dem, der vil tale med om Christendom, at de ikke sammenblande, men tydelig adskille de to aabenbar forskiellige Spørgsmaal: hvad er den sande Christendom <seg type="com" n="com51">ͻ:</seg> hvad har <persName key="pe45">Christus</persName> <seg type="com" n="com22">lært</seg>? og: er Christendommen sand <seg type="com" n="com52">ͻ:</seg> er <persName key="pe45">Christus</persName> troværdig? Det første Spørgsmaal er aldeles historisk, og skal, uden alle andre Hensyn, besvares af Apostlerne og de første Christne. Det Andet derimod kan vist nok ogsaa behandles videnskabelig, men bliver dog, til Verdens Ende, hvad det fra Begyndelsen var, i Grunden et <hi rend="spaced">Samvittigheds-Spørgsmaal,</hi> som Enhver maa have Lov til, paa eget Ansvar, for sig selv at afgiøre, da <hi rend="spaced">Troen</hi> er Noget, Mennesker umuelig kan give, altsaa ei heller maa ville paanøde hinanden. Hvem der sammenblander disse Spørgsmaal, og enten paastaaer, man af sig selv kan vide, hvad <pb type="text" facs="1824_395_fax4.jpg" ed="A" subtype="column" n="565"/>der er den sande Christendom, eller at Troen er en Tvangs-Sag, hvem der paastaaer <pb type="edition" ed="US" n="227"/>Sligt, det være sig Theologer eller Philosopher, Lærd eller <seg type="com" n="com9">Læg</seg>, de ere aabenbar ikke Lysets men Mørkets Talsmænd, og mellem disse vil Historien da nødes til at tælle Mange, som i den sidste Tid have <seg type="com" n="com10">brammet</seg> med Navn af Oplysningens Venner, medens de <seg type="com" n="com55">legde</seg> med Ord i den vigtigste Sag, og derved stræbde at fordunkle selv de klareste Sandheder, som der kun hører Sandheds-Kiærlighed til at fatte.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Medens jeg derfor inderlig ønsker, at Samvittigheds-Friheden maatte overalt være saa uindskrænket, som den knap er i <placeName key="fak5">England</placeName> selv, maa jeg erklære det, videnskabelig, for en aldeles tvungen Sag, hvad der skal kaldes sand, det er: <hi rend="spaced">ægte Christendom,</hi> da det ikke beroer paa noget Menneskes Villie eller Tanke-Gang, men paa historiske Vidnesbyrd.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Fremdeles erklærer jeg, som <hi rend="spaced">Theolog,</hi> pligtig til, af <rs type="title" key="title788">Bibel</rs> og Kirke-Historie, mod hver kyndig Modstander at forsvare min Paastand, at <hi rend="spaced"><persName key="pe42">Morten Luthers</persName> Troes-Bekiendelse,</hi> som den findes i den <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title1615">Augsburgske Confession</rs>,</hi> er <hi rend="spaced">den sande Christendom,</hi> som den var fra Begyndelsen, og som den da, hvad enten man vil troe den, eller ikke, nødvendig maa blive til Verdens Ende.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Paa en Tid, da <hi rend="spaced"><persName key="pe3704">Wegscheiders</persName></hi> <rs type="title" key="title4346">Dogmatik</rs>, som i <placeName key="fak21">Tydskland</placeName> <seg type="com" n="com11">alt</seg> har oplevet tre Oplag, ogsaa hos os er blevet <seg type="com" n="com53">anprist</seg> Præster og Studenter, maa jeg jo vente at finde Modsigelse, som, hvis Beviset <seg type="com" n="com12">brister mig</seg>, giør mig til Skamme; men <hi rend="spaced">saalænge</hi> maa og vil jeg have Ret til, ikke blot juridisk, men <hi rend="spaced">theologisk,</hi> at erklære enhver Forhaanelse af den <hi rend="spaced">lutherske Troes-Bekien</hi><pb type="text" facs="1824_395_fax4.jpg" ed="A" subtype="column" n="566"/><hi rend="spaced">delse</hi> for en Forhaanelse af <hi rend="spaced">den eneste ægte, sande, fornuftige Christendom.</hi></p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="secondIndentRight"><hi rend="spaced">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
|
|
|
|
|
|
</div>
|
|
|
|
|
|
</body>
|
|
|
</text>
|
|
|
</TEI>
|
|
|
|
