|
|
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
|
|
|
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="access.xsl"?>
|
|
|
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
|
|
|
|
|
|
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
|
|
|
<teiHeader>
|
|
|
<fileDesc>
|
|
|
<titleStmt>
|
|
|
<title rend="part">Henrik Steffens</title>
|
|
|
<title rend="shortForm">Henrik Steffens</title>
|
|
|
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
|
|
|
<editor role="philologist">Kim Steen Ravn</editor>
|
|
|
<editor role="student1">Kirsten Vad</editor>
|
|
|
<editor role="student2">Helene Drejer</editor>
|
|
|
</titleStmt>
|
|
|
<editionStmt>
|
|
|
<edition>
|
|
|
<idno type="firstUpload">1.8</idno>
|
|
|
<idno type="content">1.9</idno>
|
|
|
<idno type="technic">1.9.1</idno>
|
|
|
</edition>
|
|
|
</editionStmt>
|
|
|
<extent>22 KB</extent>
|
|
|
<publicationStmt>
|
|
|
<availability status="restricted">
|
|
|
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
|
|
|
</availability>
|
|
|
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
|
|
|
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
|
|
|
<date when="2016-09-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.9, 1. november 2016</date>
|
|
|
</publicationStmt>
|
|
|
<seriesStmt>
|
|
|
<title>[titel]</title>
|
|
|
<respStmt>
|
|
|
<name>[udgiver]</name>
|
|
|
<resp>[evt.]</resp>
|
|
|
</respStmt>
|
|
|
<idno>1824-04-24</idno>
|
|
|
</seriesStmt>
|
|
|
<notesStmt>
|
|
|
<note xml:id="thisFile" target="1824_394_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
|
|
|
<note target="1824_394_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
|
|
|
<note target="1824_394_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
|
|
|
<note target="1824_394_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
|
|
|
<note type="minusVar">Variant</note>
|
|
|
</notesStmt>
|
|
|
<sourceDesc>
|
|
|
<bibl>
|
|
|
<title type="main">[titel]</title>
|
|
|
<author>[forfatter]
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</author>
|
|
|
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
|
|
|
<publisher>[trykker]
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</publisher>
|
|
|
<date>[år]</date>
|
|
|
</bibl>
|
|
|
<listWit xml:id="emendation">
|
|
|
<witness xml:id="A" n="394">
|
|
|
<desc>Førstetrykket</desc>
|
|
|
<num>1824</num>
|
|
|
</witness>
|
|
|
</listWit>
|
|
|
<listWit xml:id="pageNumber">
|
|
|
<witness xml:id="US">
|
|
|
<desc>Udvalgte Skrifter</desc>
|
|
|
<num>4</num>
|
|
|
</witness>
|
|
|
</listWit>
|
|
|
</sourceDesc>
|
|
|
</fileDesc>
|
|
|
<profileDesc>
|
|
|
<textClass>
|
|
|
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
|
|
|
<term>prosa</term>
|
|
|
<term>artikler</term>
|
|
|
</classCode>
|
|
|
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
|
|
|
<term>teologi</term>
|
|
|
<term>kristendom</term>
|
|
|
<term>filosofi</term>
|
|
|
</keywords>
|
|
|
</textClass>
|
|
|
</profileDesc>
|
|
|
<encodingDesc>
|
|
|
<projectDesc>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
|
|
|
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
|
|
|
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
|
|
|
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
|
|
|
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
|
|
|
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
|
|
|
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
|
|
|
</projectDesc>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
</encodingDesc>
|
|
|
<revisionDesc>
|
|
|
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2015-07-15">txt2tei</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2015-09-08">HD 1. koll.</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2015-09-10">2. koll. (TR), rettelser indført</change>
|
|
|
<change xml:id="KV" who="KV" when="2015-07-17">indført fax. nr.</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2015-11-05">tom genremenu, koll. mod A, lemmatisering</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2015-11-16">lemmatisering, fix sidetal facs</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2015-12-14">tekstkritik i xml-filen, genre, emneord, redaktion</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2016-01-07">ret. fra intern redaktion (VAP); opmærk. til registrer</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2016-01-19">ret. fra ekstern redaktion (JK)</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2016-02-11">3. red. indført</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2016-04-12">3. koll.; KB ex</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2016-04-25">fax-ref rettet</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2016-10-21">Jorsal = poet1973</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2016-11-14">txr</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2017-03-13">firstUpload</change>
|
|
|
</revisionDesc>
|
|
|
</teiHeader>
|
|
|
|
|
|
<text type="txt">
|
|
|
|
|
|
<pb type="periText" facs="1824_394_fax1.jpg"/>
|
|
|
|
|
|
<body>
|
|
|
|
|
|
<div type="[Tekst]">
|
|
|
|
|
|
<pb type="text" facs="1824_394_fax2.jpg" ed="A" rend="supp" subtype="column" n="513"/>
|
|
|
<pb type="edition" ed="US" n="218"/>
|
|
|
|
|
|
<head rend="2"><persName key="pe18">Henrik Steffens</persName>.</head>
|
|
|
|
|
|
<graphic style="shortLine"/>
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent">Naar en Kæmpe som <hi rend="spaced"><persName key="pe18">Steffens</persName></hi> ydmyg bekiender, at han er meget for lille, til at see Herrens Propheter og Apostler, end sige da ham Selv, over Hovedet, da forarger det naturligviis alle de storagtige Lilleputter, hvoraf nuomstunder den literaire Verden vrimler, og det er ganske i sin Orden, at de pege Fingre ad ham, og vrænge efter ham, thi det er Alt hvad de mægte, og Alvorligheden, veed de, sidder hos mange Læsere saa løs, at den lader sig fordrive af det første, det bedste <seg type="com" n="com1">Fjellebod-Spilop</seg>. Her til Lands, hvor <seg type="com" n="com50">det lille Vognmands-Lag</seg>, paa den sidste Tid, synes at Spille Mester, er det heller intet Under, at <seg type="com" n="com100">Indførselen</seg> bliver derefter, og paa denne Maade lader det sig forklare, at en saa plump og jammerlig Anmeldelse af vor berømte Landsmands Bog: <rs type="title" key="title3305">om den falske Theologie og den sande Tro</rs>, som den, der forleden stod i <rs type="title" key="title564">Dagen</rs>, er det Eneste, man hidtil herom saae paa Dansk. <seg type="com" n="com51">Saa</seg> bør det imidlertid ingenlunde være, dertil er Bogen for vigtig, og <pb type="text" facs="1824_394_fax2.jpg" ed="A" rend="supp" subtype="column" n="514"/><hi rend="spaced"><rs type="title" key="title564">Dagens</rs></hi> Indfald forbyder mig <seg type="com" n="com52">længer</seg> at opsætte, hvad jeg længe havde betænkt, tilskynder mig uopholdelig at anmelde et Skrift, der, efter mine Tanker, er skikket til at vække mange gavnlige Betragtninger.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">At et saa opvakt Hoved, som <persName key="pe18">Steffens</persName> unægtelig er, en Skribent, der ei blot har deelt Tidens høieste philosophiske Anskuelser, men, som En af Hoved-Mændene, kraftig virket til deres <seg type="com" n="com30">Uddannelse</seg> og Udbredelse, at han, i Manddoms-Alderen, opgiver dem, som Noget, der ei kan tilfredsstille den sandhedskiærlige Gransker, og bekiender, at han i den gamle, paa <seg type="com" n="com2">de høie Skoler</seg> som forældet hardtad bortkastede Bog: i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, har fundet, hvad han i Tidens Selv-Klogskab forgiæves søgde, fundet Sandhed til Salighed der, ikke ved spidsfindig Fortolk<pb type="edition" ed="US" n="219"/>ning, men ved at tage Alt eenfoldelig, som <persName key="pe42">Luther</persName> og de Gamle; det er unægtelig et Vidnesbyrd om Evangeliets Kraft, som det <seg type="com" n="com101">vist nok</seg> ikke behøver, men som dog alle Christne maa glædes ved, og som burde vække Mange til alvorlig Eftertanke. At vor Tid er mageløs ligegyldig ved det største <pb type="text" facs="1824_394_fax3.jpg" ed="A" subtype="column" n="515"/>af alle Spørgsmaal, ved Spørgsmaalet om <seg type="com" n="com102">Sandhed til Salighed</seg>, det er øiensynligt, men skulde selv saadanne Exempler ei vække andet end kaad Spot og latterlig fornemme Skulder-Træk, da maatte man for Alvor troe, at den nærværende Slægt i det Hele slet ingen Følelse havde af aandelig Natur; thi hvem der blot halvveis troer, at det i ham, der veed af sig selv at sige, ei kan opløses, men maa i Evigheden høste, som det i Tiden saaede, hvem der ogsaa kun halvveis troer det, og har beroliget sig over sin øvrige Vantro med den Tanke, at i saa oplyste Tider kan kun Tosser og Børn have Fædrenes Tro, han maa dog nødvendig føle sig rystet, ved at see, han tænkde feil, ved at see En af Tidsalderens høiest Begavede vende tilbage til Fædrenes Tro, og bekiende det høit, uden at ændse Alt hvad han derved taber i Verdens Øine, et Tab, som dog <seg type="com" n="com31">vist</seg> Intet uden Sjæle-Fred og et levende Saligheds-Haab kan for ham erstatte. Rystet i sit Inderste, maa en Saadan drives til alvorlig at undersøge, paa hvilke Grunde <hi rend="spaced">hans</hi> Saligheds Haab, og hans Ringeagt for gammeldags Christendom hviler, og naar Mennesket først kommer dertil, at han alvorlig spørger om <seg type="com" n="com103">Sandhed til Salighed</seg>, da viser Kirkens Historie os, at Erfaring stadfæster <seg type="com" n="com53">Stifterens</seg> Ord: <rs type="bible" rend="quote" key="Joh 18,37">hvo som er af Sandhed, hører min Røst</rs>. Hvo som derimod, naar han seer en stor Aand bøie sig for <persName key="pe45">Christi</persName> Aand i Bibel-Ordet, beroliger sig med den Tanke: <hi rend="spaced">dersom</hi> jeg har Ret i min Vantro, maa han være forrykt eller gaae i Barndom, <hi rend="spaced">altsaa</hi> er han forrykt eller gaaer i Barndom, han maa i det Mindste ikke snakke med om hvad der er fornuftigt, hvad der er Lys eller Mørke i aandelig Forstand, thi enten veed han det slet ikke, <pb type="text" facs="1824_394_fax3.jpg" ed="A" subtype="column" n="516"/>eller han skyer Lyset, som jo maatte vise ham, det skulde først afgjøres, <hi rend="spaced">om</hi> han har Ret i sin Vantro, før han, uden <seg type="com" n="com5">Daarskab</seg>, kan slutte, at den modsatte Tro er uforsvarlig. Overalt synes det dog virkelig at grændse nær til Galskab, naar man paastaaer, det er Aands Svaghed eller Forrykthed at antage en Tro, der ei blot til alle Tider har talt store Hoveder og høist besindige Mænd blandt sine Bekiendere, men som øiensynlig har bragt Videnskabelighed og Forstands-Udvikling til den Høide, de i Christenheden have naaet. Vil man giælde for oplyst og fornuftig, skulde man dog i det Mindste vogte sig for at tale saa forvirret, og slutte saa hals<pb type="edition" ed="US" n="220"/>brækkende, at man beskiæmmes af hvad man selv kalder Lys og Fornuft.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Dette være sagt som en venlig Paamindelse til dem, der nuomstunder vil slaae sig til Ridder paa bibelsk Christendom, at de ikke af <seg type="com" n="com6">Milepælen i <placeName key="fak1645">Halle</placeName></seg> lade sig forføre til at troe, de paa det attende Aarhundredes aflukkede Vei kan naae anden Hovedstad end <seg type="com" n="com7">Skams-Torp</seg>, hvor de dog vist nødig vil beklæde Høisædet. Hvad Vei de maae gaae, for nu at gjøre <hi rend="spaced">Ordets Tjenere</hi> Livet surt, har jeg naturligviis intet Kald til at vise dem, men vel har jeg Kald til at lære dem, at vores Tro ei døer af Trudsler, og at de ere Lysets Statholdere, netop som Paverne vare <persName key="pe45">Christi</persName>, hvorfor deres <seg type="com" n="com8">Banstraaler</seg> da ogsaa have samme Virkning paa os, som Hines paa Reformatorerne, saa dem kaste vi smilende tilbage, med det oprigtige Ønske, at de maae ramme <hi rend="spaced">Lysets Fiender,</hi> under hvilket Navn og hvilken Kappe de end skjule sig, ligesom hine rammede <persName key="pe45">Christi</persName>! Vi høre til den Menighed, som <seg type="com" n="com54">Stifteren</seg> gav Navn af <pb type="text" facs="1824_394_fax4.jpg" ed="A" subtype="column" n="517"/><rs type="bible" rend="allusion" key="Joh 12,36">Lysets Børn</rs>, og bød at svare til Navnet, det Sidste glemde vist nok Mange, som bar det, men dog vidner Historien, at overalt hvor <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> kom hen og troedes paa Ordet, der tændtes Lys, og der kan da vist Ingen med Grund fortænke os i, at vi kræve stærke Beviser, før vi vil troe, at hvad der tændte Lys i vor Sjæl, og tændte Lys i Landene, fra <placeName key="poet1973">Jorsal</placeName>, hid, at det er Mørke, og at hvad Christendommen, paa sin Vei giennem Tiden og paa sin Vei til vort Hjerte, fordrev som Mørke, adspredte som Taage, at det er nu blevet Lys. Ei <rs type="bible" key="Joh 12,36" rend="allusion">Lysets Børn</rs>, men dets feige Forrædere maatte vi være, hvis nogen <seg type="com" n="com9">Pave-Bulle</seg>, i hvis Navn den saa udstædes, kunde bringe os til at antage saa utroelige Ting, eller endog kun til at fortie vor urokkelige Overbeviisning, at hvad der har gjort Lysets Gierning overalt, er Lys, og hvad der stræbde at forhindre og afbryde den, er Mørke, og at det er Bibel-Troens Forhold til Alt hvad der i Tidens Løb har fornægtet og bekæmpet den.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">At udsige denne Overbeviisning maa nødvendig være Trang for hver Christen, i Dage som disse, at udsige den høit og varmt maa hver Christen, som fik Tale-Gaver, ansee for en <seg type="com" n="com55">skyldig</seg> Kiærligheds-Gierning, og dobbelt forpligtet maa han føle sig dertil, naar han hidtil, som Forfatter, som vældig Folke-Taler, meer eller mindre selv <seg type="com" n="com33">drog i Aag med</seg> de Vantroe. Denne Kiærligheds-Gierning er det, <hi rend="spaced"><persName key="pe18">Henrik Steffens</persName></hi> har udført, i Bogen <rs type="title" key="title3305">om den falske Theologie og den sande Tro</rs>, og hvem kan <pb type="edition" ed="US" n="221"/>være Christen, uden at glæde sig ret inderlig derover, glæde sig dobbelt, fordi han ikke, som adskillige bekiendte Mænd i vore Dage, der atter nærme <pb type="text" facs="1824_394_fax4.jpg" ed="A" subtype="column" n="518"/>sig Kirken, lader, som om det altid var hans Mening, men bekiender aabenhjertig, han har selv været i Vildfarelse, og vendte om, da han saae det. At Fienderne <seg type="com" n="com21">spotte med</seg> en saadan Bekiendelse, er naturligt, men at den <seg type="com" n="com70">betager</seg> dem den Fornøielse at slaae Manden med hans egne Ord, er dem tilvisse meget ubehageligt, og at en Forfatter, som bedre end de Fleste var istand til at forbinde sine forrige Yttringer med de nærværende, ei vil bringe den os alle fristende Forfængelighed det mindste Offer, er os et glædeligt Pant paa, at <rs type="bible" rend="allusion" key="Mika 3,6">Solen er gaaet ned over de Propheter</rs>, som vente at see <persName key="pe18">Steffens</persName> knæle for et Afguds-Billede, hvis Blændværk han saa klart giennemskuer. Kun opblæste <rs type="bible" rend="allusion" key="Sl 74,18">Daarer <seg type="com" n="com21">spotte med</seg> hans Ord</rs>, at <hi rend="spaced">Anelsen</hi> hos ham gik foran Troen, som om <hi rend="spaced">Formodningen</hi> ikke altid i aandelige Ting maatte gaae foran for <hi rend="spaced">Visheden,</hi> og som om især <hi rend="spaced"><persName key="pe18">Steffens</persName></hi> kunde undlade at bemærke hvad der i høieste Grad var Tilfældet med ham, og hvad der kaster Lys paa hans hele <seg type="com" n="com10">offentlige Bane</seg>. Netop ved denne Bemærkning taber hans Bekiendelse alt mueligt Skin af Skrømt, for ei at tale om, hvad kun egenkiærlige Daarer kan kalde falsk Anklage, thi den stemmer derved overeens med hvad alle andre Christne, der opmærksom have betragtet hans aabne Færd, maatte finde. Hvem der saaledes, med mig, for over 20 Aar siden, studsede ved at høre <hi rend="spaced"><persName key="pe18">Steffens</persName>,</hi> med <seg type="com" n="com60">henrivende</seg> Veltalenhed, beskrive Christendommens <seg type="com" n="com11">Straale-Bane</seg> giennem Tiderne, ophøie dens guddommelige Virkninger, nedrive det opsminkede, livløse Afguds-Billede, man i <placeName key="fak106">Frankrig</placeName> opreiste, og <seg type="com" n="com24">trindt</seg> i <placeName key="fak12">Europa</placeName> tilbad som en himmelfalden <rs type="myth" key="myth275.a">Minerva</rs>, hvem der hørde det, maa vel sande, at Anelsen hos denne store Aand gik forud, ja <pb type="text" facs="1824_394_fax5.jpg" ed="A" subtype="column" n="519"/>besynderlig langt forud for Troen, og hvem der ikke hørde det, kan dog komme til samme Overbeviisning, ved opmærksom at læse det 7de og 8de Stykke i hans <rs type="title" key="title117">Indledning til philosophiske Forelæsninger</rs>; thi selv om man ikke saa nøie, som vi der da studerede den falske Theologie, kiender den Tone, der 1803 herskede hos os, kan dog af dens endnu vedvarende Efterklang lære Nok, for at <seg type="com" n="com34">skiønne</seg>, at hvem der da talede som <persName key="pe18">Steffens</persName>, maatte dybt og levende ane den <persName key="pe45">Christi</persName> sande Guddom, hvis Herlighed saaledes for hans Blik giennemstraalede Tiderne. At det ei heller er Noget, jeg først nu finder, kan hvem der lyster see i mit <rs type="title" key="title452">korte Begreb af Verdens-Krøniken</rs> (1812) og det dertil hørende <rs type="title" key="title3169">Krønikens Gienmæle</rs>, hvor jeg udsagde det Ønske og Haab, jeg nu <pb type="edition" ed="US" n="222"/>med Glæde seer opfyldes. Der sagde jeg ogsaa, hvad jeg nu med Fryd gientager, at skiøndt jeg i hine Dage, som <seg type="com" n="com12">storagtig Ungersvend</seg>, veltilfreds med det <seg type="com" n="com25">Skyggeværk</seg>, man dengang kaldte oplyst Theologie og renset Christendom, kun <hi rend="spaced">beundrede</hi> hans Ild og Tale-Gaver, saa var det dog en Gnist af denne Ild, hvorved, da Herren vilde, Lyset tændtes i min Sjæl, saa han er den eneste Lærer paa <seg type="com" n="com13">Høiskolen</seg>, hvem jeg haver Noget at takke, han er <seg type="com" n="com26">og</seg> den, som ved at paanøde mig Bekiendtskab med et høiere Blik for Konst og Videnskab, rakde mig Nøglen til <rs type="myth" key="myth101">Valhals</rs> laasede Dør, og, hvad der er meer, bidrog mægtig til at bevare mig for en Miskiendelse af Troens Forhold til Konst og Videnskab, som er fordærvelig, men hvoraf en Christen dog, i Dage, da begge Dele dreves saa uchristelig, nødvendig maatte fristes. Ei kan jeg fritage <hi rend="spaced"><persName key="pe18">Steffens</persName></hi> fra at <seg type="com" n="com23">spottes</seg> som en aandelig Krøbling af dem, der kalde det Tegn paa Sundhed og Kraft, <pb type="text" facs="1824_394_fax5.jpg" ed="A" subtype="column" n="520"/>afmægtig at trodse den Kæmpe, som, efterat have lidt Døden for Sine, deler med dem sit evige Liv, og har giennem Aarhundreder viist, at Han kun behøver <rs type="bible" key="Åb 2,27" rend="allusion">at udrække <seg type="com" n="com71">Spiret</seg>, saa knuses hans Fiender som Leerkar</rs>. Ei kan jeg heller forhindre Nogen fra at mishandle hans Bog og fordreie hans Ord, men dybt maatte jeg foragte mig Selv, om jeg kunde taale, at man for mine Øren haaner den herlige Mand, og Christendommen i ham, uden i Sandheds Navn at aabenbare Uretfærdigheden, og kiærlig, ja broderlig at dele al den Spot og Galde man vil udøse over ham, fordi han har gjort, hvad alle burde: erkiendt sin Vildfarelse og sin Trang til den himmelske Frelser, er <rs type="bible" rend="reference" key="Gal 3,13">vendt om til den Herre, som os <seg type="com" n="com72">kiøbde</seg></rs>, og har frimodig bekiendt sin Tro!</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Dette være Nok for denne Gang, thi det kan være Nok, da Ingen hos os endnu har prøvet at drøfte Bogen <rs type="title" key="title3305">om den falske Theologie og den sande Tro</rs>, men <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title564">Dagen</rs></hi> kun gientaget en tydsk Forhaanelse, som kun kan ramme, hvis Overgang til Christendommen: til den sande, virkelige, giennem Tiderne forplantede, i Ordet uforanderlig talende Christendom, hvis det, uden Videre Beviis, er Nok til at vanære en <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Mand</lem><rdg wit="A">Maud</rdg><witDetail wit="A" n="26" rend="ft"><note corresp="US" n="222">Mand</note></witDetail></app>, hvis det er et aandeligt Selvmord, som fortjener Skiændsel og Afskye.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Vel havde jeg betænkt, her, med det Samme, at giennemgaae Bogen, og, uden at fortie dens Mangler, giøre opmærksom paa de mange skarpe Blik og dyrebare Sandheder, den indeholder, men det vilde <seg type="com" n="com27">medtage mere Tid</seg> end jeg kan taale, at Forhaanelsen, uden at blottes i sin Nøgenhed, <seg type="com" n="com28">flyver om Land</seg>; <pb type="edition" ed="US" n="223"/>her er vel ikke heller Stedet til en Tale, der turde falde de fleste <pb type="text" facs="1824_394_fax6.jpg" ed="A" subtype="column" n="521"/>Læsere meget for alvorlig. Vel veed jeg ikke ret, om Bøger af mig meer finde Læsere i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, hvor man i det Hele synes at have lagt Bogen paa Hylden; men netop derfor agter jeg at prøve det, og kan da ei fattes Leilighed til nærmere at omtale en Bog, der, <hi rend="spaced">som en Stemme fra Menigheden,</hi> svarer til sit Navn, og fortjener at besvares, venlig, alvorlig, med en Stemme fra Kirken.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="secondIndentRight"><hi rend="spaced">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
|
|
|
|
|
|
</div>
|
|
|
|
|
|
</body>
|
|
|
</text>
|
|
|
</TEI>
|
|
|
|
