| Den 14de Maj 1823. | |
| Mel. I Axels Stad der stander en Gaard. | |
| Naar Holger han drager fra Jorsal fro, | |
| Med Kæmper fulddjærve og stærke, | |
| Da vinder han Kroner halvfjerds og to, | |
| Og planter ved Ganges sit Mærke. | |
| Saa lyder Sagnet, fra Old til Old, | |
| I Dannemark om Holger Danske, | |
| Det tör vel sandes, skjöndt Jordens Bold | |
| Vi tage vist ej med Staal-Handske. | |
| Lad Alexandre, med Egg og Odd, | |
| Det Döde kun dele og farve; | |
| Vor Holger udvalgde en bedre Lodd: | |
| Det Levende vilde han arve. | |
| Paa mangen Viis, var den gamle Tro, | |
| Sin Mund kan vel Mennesken vride, | |
| Dog Arelds-Tunger halvfjerds og to | |
| Kun findes i Verden saa vide. | |
| Og kan de Tunger vi tale med, | |
| Og veed, hvad de har at betyde, | |
| Da finde i Aanden og Riget Sted, | |
| Os Folkene höre og lyde. | |
| Fra Jorsalheim drog vor Holger ud, | |
| Mod Vesten, i Fædrenes Dage, | |
| Med Æren vendte den Helt saa prud | |
| Til Fædernelandet tilbage. | |
| Hans Hug nu stander til Austurveg, | |
| Han frygter ei Jetter og Trolde; | |
| Af Thor han lærde fuldsnild en Leg | |
| At lege med Jotuner kolde. | |
| Han sendte for sig en Helt urædd | |
| At speide de fremmede Egne, | |
| Saa Veien han kunde til Ganges Bredd | |
| Fuldkommelig sikker betegne. | |
| Og hjem er nu kommen, med god Beskeed, | |
| Fra Ganges Herr Thjalfe hin Unge, | |
| Med Jærtegn mange, som Faa kun veed, | |
| Om Veien fra Tunge til Tunge. | |
| Hil være Dig, Aand over Konge-Stol, | |
| Som stræber, foruden Staal-Handske, | |
| At seire paa Jorden, fra Pol til Pol! | |
| Hil være Dig, vor Holger Danske! | |
| Med Fryd Du svæve, fra Old til Old, | |
| Som nu, over Drotten i Leire! | |
| Da savne Kæmper ei ærlig Sold, | |
| Som vil under Dannebrog seire. | |
| Velkommen hjem, du Snaren-Svend! | |
| Fra Österleds-Færden hin bolde | |
| Med Jærtegn fra Pahli og Pehlvi og Zend, | |
| Med Bytte fra Jetter og Trolde! | |
| Gid Holger fattes ei Bud saa tro | |
| Ei Kæmper fulddjærve og stærke! | |
| Da vinder han Kroner halvfjerds og to, | |
| Og planter ved Ganges sit Mærke! | |
| Grundtvig. | |