| Ved | |
| Geheimeraadinde Sophie E. Cath. Cordsen, | |
| föd Brink Seidelin's Grav | |
| den 20de Juni 1820. | |
| Skal vi sörge dybt og klage, | |
| Ved den ædle Qvindes Död, | |
| Og med Graad på Kind ledsage | |
| Levningen til Jordens Skjöd, | |
| Hvor kun hersker under Mulde, | |
| Gravens Nat og Dödens Kulde! | |
| Nei, kun ved et Hjerte-Minde, | |
| Om hvad hun i Live leed, | |
| Skal en Vemods-Taare rinde; | |
| Thi den gode Strid hun stred, | |
| Æred Ham i mörke Dage, | |
| Som er mægtig i de Svage! | |
| Derfor, da Farvel hun stammed, | |
| Til hvad hun taalmodig bar, | |
| Ei udsluktes, men opflammed | |
| Hendes Lys med Lue klar, | |
| Ledte, gjennem Dödens Skygger, | |
| Öiet did, hvor Livet bygger! | |
| Fra al Jordens Qval og Möie | |
| Sovet hen i Jesu Navn, | |
| Vaagned vist hun i det Höie, | |
| Uden Sorg og uden Savn, | |
| Har saa, efter Vinter-Dage, | |
| Evig Sommer blid tilbage! | |
| Derfor ved den Ædles Baare | |
| Föle vi, med Taare-Smiil, | |
| At hvor Livets Torne saare, | |
| Blödes ei for Dödens Piil, | |
| Naar bag Graven, Bod for Vaanden: | |
| Lys og Liv man seer i Aanden! | |