| Mel. Vort Norden er ikke en isdækket Ørk. | |
| Langt høiere Bjerge saa vide paa Jord | |
| Man har, end hvor Bjerg kun er Bakke; | |
| Men gjerne med Slette og Grøn-Høi i Nord | |
| Vi Dannemænd tage til Takke; | |
| Vi er ikke skabte til Høihed og Blæst, | |
| Ved Jorden at blive, det tjener os bedst! | |
| Langt kjønnere Egne, vil gjerne vi troe, | |
| Kan Fremmede udenlands finde, | |
| Men Dansken har hjemme, hvor Bøgene gro | |
| Ved Strand med den favre Kjær-Minde, | |
| Og deiligst vi finde, ved Vugge og Grav, | |
| Den blommede Mark i det bølgende Hav! | |
| Langt større Bedrifter, for Ære og Sold, | |
| Maaskee saae Udlænding man øve, | |
| Omsonst dog ei Dannemænd førde i Skjold, | |
| Med Hjerterne, Løve ved Løve; | |
| Lad Ørne kun rives om Jorderigs Bold! | |
| Vi bytte ei Banner, vi skifte ei Skjold! | |
| Langt klogere Folk er der sagtens om Land, | |
| End her, mellem Belte og Sunde, | |
| Til Huus-Behov dog vi har Vid og Forstand, | |
| Vi vil os til Guder ei grunde, | |
| Og brænder kun Hjertet for Sandhed og Ret, | |
| Skal Tiden nok vise: vi tænkde ei slet! | |
| Langt høiere, ædlere, finere Sprog | |
| Skal findes paa Fremmedes Tunge, | |
| Om Høihed og Deilighed Dannemænd dog | |
| Med Sandhed kan tale og sjunge; | |
| Og træffer vort Modersmaal ei paa et Haar, | |
| Det smelter dog mere, end Fremmedes slaaer! | |
| Langt Mere af Malmen: saa | |
| hvid og saa rød, | |
| Fik Andre i Bjerg, og i Bytte, | |
| Hos Danske dog findes det daglige Brød | |
| Ei mindre i Fattig-Mands Hytte, | |
| Og da har i Rigdom vi drevet det vidt, | |
| Naar Faa har for Meget og Færre for Lidt. | |
| Langt ædlere Konger med Landsfader-Navn | |
| Maaskee kan engang man opdage, | |
| Men Ætten i Leire og i Kjøbenhavn | |
| Dog spørger endnu om sin Mage; | |
| Thi prise vi Stammen af Skjold og af Dan! | |
| Gid immer den blomstre i Fædrenes Land! | |
| Langt høiere Ros over herskende Drot | |
| Man hørde fra Fremmedes Tunger; | |
| Men Spørgsmaal: om altid det meendes saa godt, | |
| Som her, naar hver Dannemand sjunger! | |
| Vor Fredrik! Han vorde som Duen saa hvid! | |
| Hans Alder høiloves som Fredegods Tid! | |
| Grundtvig. | |