|
|
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
|
|
|
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?>
|
|
|
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
|
|
|
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
|
|
|
<teiHeader>
|
|
|
<fileDesc>
|
|
|
<titleStmt>
|
|
|
<title rend="part">Den ny Udgave af Snorros Edda</title>
|
|
|
<title rend="shortForm">Den ny Udgave af Snorros Edda</title>
|
|
|
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
|
|
|
<editor role="philologist">Vibeke A. Pedersen</editor>
|
|
|
<editor role="student1">Christian Alenkjær Frandsen</editor>
|
|
|
<editor role="student2">Josefine Rahbek</editor>
|
|
|
</titleStmt>
|
|
|
<editionStmt>
|
|
|
<edition>
|
|
|
<idno type="firstUpload">1.10</idno>
|
|
|
<idno type="content">1.10</idno>
|
|
|
<idno type="technic">1.10.1</idno>
|
|
|
</edition>
|
|
|
</editionStmt>
|
|
|
<extent>16 KB</extent>
|
|
|
<publicationStmt>
|
|
|
<availability status="restricted">
|
|
|
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
|
|
|
</availability>
|
|
|
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
|
|
|
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
|
|
|
<date when="2017-05-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.2, 1. maj 2017</date>
|
|
|
</publicationStmt>
|
|
|
<seriesStmt>
|
|
|
<title>[titel]</title>
|
|
|
<respStmt>
|
|
|
<name>[udgiver]</name>
|
|
|
<resp>[evt.]</resp>
|
|
|
</respStmt>
|
|
|
<idno>2017-05-01</idno>
|
|
|
</seriesStmt>
|
|
|
<notesStmt>
|
|
|
<note xml:id="thisFile" target="1819_348_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
|
|
|
<note target="1819_348_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
|
|
|
<note target="1819_348_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
|
|
|
<note target="1819_348_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
|
|
|
<note type="minusVar">Variant</note>
|
|
|
</notesStmt>
|
|
|
<sourceDesc>
|
|
|
<bibl>
|
|
|
<title type="part">Den ny Udgave af Snorros Edda</title>
|
|
|
<author>[forfatter]
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</author>
|
|
|
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
|
|
|
<publisher>[trykker]
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</publisher>
|
|
|
<date>[år]</date>
|
|
|
</bibl>
|
|
|
<listWit xml:id="emendation">
|
|
|
<witness xml:id="A" n="348">
|
|
|
<desc>Førstetrykket</desc>
|
|
|
<num>1819</num>
|
|
|
</witness>
|
|
|
</listWit>
|
|
|
<listWit xml:id="pageNumber">
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
</listWit>
|
|
|
</sourceDesc>
|
|
|
</fileDesc>
|
|
|
<profileDesc>
|
|
|
<textClass>
|
|
|
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
|
|
|
<term>prosa</term>
|
|
|
<term>anmeldelser</term>
|
|
|
|
|
|
</classCode>
|
|
|
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
|
|
|
<term>norrønt</term>
|
|
|
<term>historie</term>
|
|
|
|
|
|
</keywords>
|
|
|
</textClass>
|
|
|
</profileDesc>
|
|
|
<encodingDesc>
|
|
|
<projectDesc>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
|
|
|
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
|
|
|
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
|
|
|
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
|
|
|
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
|
|
|
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
|
|
|
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
|
|
|
</projectDesc>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
</encodingDesc>
|
|
|
<revisionDesc>
|
|
|
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
|
|
|
|
|
|
<change xml:id="VAP" who="VAP" when="2016-09-28">fjernet flere, men ikke alle mæslinger. Påbegyndt 2. koll. efter samlebindeeksemplaret</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2016-10-03">Afsluttet 2. koll. efter samlebindeeksemplaret</change>
|
|
|
<change who="JR" xml:id="JR" when="2016-10-07">3. kollation efter KB's eksemplar: blå indbinding samt seg-opmærkning</change>
|
|
|
<change who="JT" when="2016-12-21">Autoopmærket af autotag.awk v11 KK 2014-02-20</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2016-12-21">tilrettet baseopm og fjernet mæslinger</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2016-12-22">oprettet com26-28. Udfyldt/oprettet 00-former i opmærkninger</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2017-01-02">diverse rettelser, især mht. baseopm. Oprettet com 25 og 29</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2017-01-18">Oprettet com 30-32 og titelopmærk. Rasks udg</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2017-01-23">rettelser efter Steen. Oprettet com33-36; slettet com5 </change>
|
|
|
<change when="2017-02-10" who="VAP">rettelser efter FLN. Oprettet com37-40</change>
|
|
|
<change when="2017-02-13" who="VAP">efterset rettelser efter FLN.</change>
|
|
|
<change when="2017-02-17" who="VAP">begyndende rettelser efter Klaus</change>
|
|
|
<change when="2017-03-31" who="VAP">rettelser efter samtale med Klaus</change>
|
|
|
<change when="2017-04-24" who="VAP">rettet i profile desc</change>
|
|
|
<change when="2018-10-09" who="VAP">rettet myth 236 til 1843</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2022-03-24">tegn inden for hi</change>
|
|
|
</revisionDesc>
|
|
|
|
|
|
</teiHeader>
|
|
|
|
|
|
<text type="txt">
|
|
|
|
|
|
<pb type="periText" facs="1819_348_fax001.jpg"/>
|
|
|
|
|
|
<pb type="periText" facs="1819_348_fax002.jpg"/>
|
|
|
|
|
|
<body>
|
|
|
<div type="[Tekst]">
|
|
|
|
|
|
<pb type="text" facs="1819_348_fax003.jpg" ed="A" subtype="column" n="1539"/>
|
|
|
<head rend="1">Den ny Udgave af <persName key="pe49">Snorros</persName> <rs type="title" key="title122">Edda</rs>.</head>
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">L</hi>ænge var det et forgiæves Ønske blandt Vennerne af Hedenold, at see den <rs type="title" key="title122">prosaiske Edda</rs>, samt <rs type="title" key="title784">Skalda</rs>, fuldstændig og nøiagtig udgivet. Mindre Lyst end jeg kan dog Ingen have til at <seg type="com" n="com1">nedsætte</seg> den gamle Udgaves Værd, og harmeligt var det at høre, hvor haant mangen En lod om <persName key="pe15">Resens</persName> <rs type="title" key="title322">Edda</rs>, som dog af den havde al sin Viisdom, og skulde vel baret sig for at giøre Magen til hvad han forsmaaede. Tvertimod, jeg mener, at ikke selv den fuldkomneste ny Udgave kan hos uvildige Mænd formindske Kiærligheden til den gamle, men bør netop minde os om dens <seg type="com" n="com2">uskatteerlige</seg> Fortjeneste; thi hvad er det, at man 1819, efter saa mange Forberedelser, nu, da <rs type="title" key="title122">Edda</rs> er vorden med Ære navnkundig, ei blot i alle de Nordiske Riger, men selv, trods <persName key="pe399">Adelung</persName>, <persName key="pe880">Schlötzer</persName> og <persName key="pe881">Rühs</persName>, i hele det lærde <placeName key="fak21">Tydskland</placeName>, <hi rend="spaced">hvad er det</hi> da at foranstalte en Udgave, <hi rend="spaced">imod hvad det</hi> 1665 <hi rend="spaced">var,</hi> da, udenfor <placeName key="fak4">Island</placeName>, de Mænd vare snart talte, som kiendte Bogen af Navn, end sige de som vidste eller vilde vide Noget af dens Indhold at sige! Godt og glædeligt er det <seg type="com" n="com30">tilvisse</seg>, at alle Kilderne til Old-Kundskab <seg type="com" n="com3">oplades</seg> og renses; men det første Forsøg, som aabenbar avlede de følgende, bør dog <seg type="com" n="com4">vist</seg> holdes høit i Ære, uagtet det var, hvad det nødvendig maatte være, høist ufuldkomment; og det Eneste jeg derfor veed at udsætte paa vor Landsmands Professor <persName key="pe50">Rasks</persName> priselige Arbeide, er, at han i Fortalen til den <rs type="title" key="title2961">Stokholmske Udgave</rs>, som han har besørget, kun med <persName key="pe880">Schløtzers</persName> uværdige Spot anmærker <persName key="pe15">Resens</persName> fortjenstlige <seg type="com" n="com33">Idræt</seg>; med den Mands Spot, hvis Udgave af <persName key="pe2320">Nestor</persName>, Efterslægten dog neppe vil sætte høit over <persName key="pe15">Resens</persName> af <rs type="title" key="title322">Edda</rs>.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Men, som sagt, hvem der, med Forstand paa hvad Talen er om, betragter <persName key="pe15">Resens</persName> <rs type="title" key="title322">Edda</rs>, hardtad som et Underværk i sin Tid, maa ogsaa nødvendig med taknemmelig Glæde modtage <persName key="pe50">Rasks</persName>: et Værk, der kommer som det var kaldet, paa en Tid, da man baade har Trang, Lyst og Evne til at benytte det. I <persName key="pe15">Resens</persName> Dage, indseer man let, at selv den allernøiagtigste Udgave paa Grund-Sproget, vilde ventelig været til slet ingen og <seg type="com" n="com37">allenfalds</seg> ei til hundrededelen saa megen Nytte, <pb type="text" facs="1819_348_fax003.jpg" ed="A" subtype="column" n="1540"/>som den <seg type="com" n="com6">maadelige</seg> Text, ledsaget af en <seg type="com" n="com7">maadelig</seg> Oversættelse paa alle Boglærdes Tungemaal <seg type="com" n="com26">ͻ:</seg> Latin. Nu derimod, da det Islandske Sprog finder daglig flere Dyrkere, og efterat Hjelpemidlerne dertil ved <persName key="pe50">Rask</persName> ere saa anseelig forøgede, nu kan der, i denne Henseende, neppe times den boglærde Verden noget Bedre, end at de Mindesmærker paa <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <seg type="com" n="com31">Oldsprog</seg>, som fortjene at see Lyset, saa hurtig, som mueligt, udgives <hi rend="spaced">fuldstændig og nøiagtig,</hi> uden at Tiden spildes med at pønse paa Oversættelse og Anmærkninger; thi hvad vi trænge til, er, uden alt formegen Møie at kunne <seg type="com" n="com8">oversee</seg> det Hele, og forvisse os om, <hi rend="spaced">hvad</hi> de Gamle have sagt; det Øvrige vil komme af sig selv, og, naturligviis, gjennem <seg type="com" n="com38">Skiærsilden</seg>, komme langt renere og bedre, end den bedste Fortolker <seg type="com" n="com9">i sin Eenlighed</seg>, med al den ham muelige Flid og Indsigt, mægter at fremføre det.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Jeg veed det vel, <seg type="com" n="com10">saa</seg> tænke de fleste Boglærde ei, og derfor maa vi, blandt Andet, vel endnu en god Stund vente paa <seg type="com" n="com41">Commissions-Udgaven</seg> af <rs type="title" key="title144">Vøluspa</rs> og <rs type="title" key="title145">Havamal</rs>; men saaledes tænker dog, foruden min Ringhed, Professor <persName key="pe50">Rask</persName>, og den Tænkemaade maa vi takke for, at vi taalmodigere kan vente paa nysnævnte Sange i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, da de, ved <persName key="pe50">Rasks</persName> Bistand, <seg type="com" n="com34">alt</seg> i Fjor hos vore Naboer saae Lyset. Denne Tænkemaade skylde vi fremdeles Værket, jeg greeb Pennen, for kortelig at anmelde, og som i Aar er udkommet under <hi rend="romanType">Titelen: <rs type="title" key="title2961">Snorra Edda asamt Skaldu oc Þarmed fylgiandi Ritgiördum. Eptir gömlum Skinnbökum utgefin</rs> af <persName key="pe50">R. Kr. <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Rask,</lem><rdg wit="A">Rask.</rdg><witDetail n="24" wit="A"/></app></persName></hi> et Værk, der, naar det, før sin Udgivelse, skulde været giennemarbeidet, neppe var kommet i vor Tid. Vel sandt, <seg type="com" n="com39">taalmodigere</seg> selv end <rs type="myth" key="myth63">Rolv Krake</rs> har alt for længe siden den lærde <persName key="pe4462">John Olavsøn</persName> fra <placeName key="fak2412">Grunnavik</placeName>, møisommelig i trende Folio-Bind bearbejdet Værket; men, skiøndt jeg just ikke, med Prof. <persName key="pe50">Rask</persName> i hans Fortale, vil sige, at Vidtløftigheden bør afskrække Nogen, fra deri at søge Oplysning, vilde det dog sandsynligviis koste ligesaa megen Tid og Flid at forkorte og rette Arbeidet, som at giøre det paa fri Haand, og seent vil da <persName key="pe49">Snorros</persName> <rs type="title" key="title122">Edda</rs> udkomme paa Dansk Grund, hvis man ikke i det Mindste vil indskrænke sig til at levere den med en blot la<pb type="text" facs="1819_348_fax004.jpg" ed="A" subtype="column" n="1541"/>tinsk Oversættelse. At det imidlertid var ønskeligt, snart at see Bogen udgivet her hjemme, vil Ingen nægte, som ynder Oldgrandskningen, veed, hvor vanskeligt det er selv i <placeName key="fak8">Kiøbenhavn</placeName> at faae Bøger fra <placeName key="fak359">Stokholm</placeName>, og seer at Trykken i den <rs type="title" key="title2961">Stokholmske Udgave</rs> er langt fra at være saa god og klar, som man maatte ønske, og i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> er vant til.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Værkets Indhold er nu kortelig: først <rs type="title" key="title135">Gylfaginning</rs> og <rs type="title" key="title2878">Bragarædur</rs>, som af Professor <persName key="pe2">Nyerups</persName> Oversættelse ventelig ere alle de danske Læsere, der bryde sig om Sligt, bekiendte, saa jeg derom kun vil tilføie, at Prof. <persName key="pe50">Rask</persName>, mig synes med al Grund, anseer det for rimeligt, at <persName key="pe49">Snorro</persName> er Forfatter til <rs type="title" key="title135">Gylfeginning</rs>, men neppe til Noget af der Følgende.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Dette Følgende er <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title784">Skalda</rs>,</hi> hvortil man gierne kan regne ei blot <rs type="title" key="title784">Skaldskaparmal</rs> (Underviisning om Skialde-Sproget) og <rs type="title" key="title5336">Bragarhættir</rs> (Oplysning om Vers-Arterne) men ogsaa <seg type="com" n="com27">Malfrædi</seg> (<seg type="com" n="com35">Grammaticalia</seg>) som slutter Værket, thi det Hele er skrevet med bestemt Hensyn paa Skialde-Konsten, og giver den Boglærde en islandsk Poetik med tilhørende Prosodie, han, som Historiker, nødig skulde savne.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Uagtet jeg nu troer, man helst maa betragte <rs type="title" key="title784">Skalda</rs> som et Anhang til <rs type="title" key="title4806">Konge-Speilet</rs>, og altsaa sætte Hoved-Nytten af dens Studium i den Fuldstændighed og Klarhed, Billedet af islandsk Videnskabelighed i Middel-Alderen derved kan vinde, saa er det dog ingenlunde den eneste Nytte; thi deels er <rs type="title" key="title784">Skalda</rs> uundværlig til at forstaae de mange Skialde-Kvad, der, om de end ei betyde Meget i Poesiens, dog have uopløselig indflettet sig i Folkenes Historie, og deels kan ikke blot et enkelt af de mange til Exempel anførte Vers, men selv en enkelt poetisk Benævnelse, og et blot Navn, som ellers ikke findes i islandske Skrifter, give uventet Oplysning i Old-Granskningen.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Til Beviis herpaa vil jeg anføre, hvad jeg blot ved en flygtig Læsning er stødt paa, og synes mig ei uvigtig; fornemmelig fordi det hardtad er blevet en Troes-Artikel i Old-Granskningen, at hvad der i <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Oldsagn ei kan belægges med et Islandsk Vidnesbyrd, skal agtes dødt og magtesløst.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1819_348_fax004.jpg" ed="A" subtype="column" n="1542"/> |
|
|
Af <persName key="pe237">Saxos</persName> mange Fortællinger om <rs type="myth" key="myth1843">Hadding</rs>, findes, saavidt jeg veed, ei andet Spor hos Islænderne, end nogle Riim, der ligne dem <seg type="com" n="com12">af</seg> <rs type="myth" key="myth1843">Hadding</rs> og hans Dronning, men tillægges i <persName key="pe49">Snorros</persName> <rs type="title" key="title122">Edda</rs> <rs type="myth" key="myth58">Niord</rs> og <rs type="myth" key="myth202">Skade</rs>. Mig faldt det nu <seg type="com" n="com36">vist nok</seg> aldrig ind, derfor at ringeagte det kostelige Sagn, eller at troe, det kun var en Forvanskning og Udsmykning af Mythen om <rs type="myth" key="myth58">Niord</rs>, thi dertil er det meget for dybt og skiønt, da man med Sandhed kan sige, det er <seg type="com" n="com28">Dane-Folkets</seg> Historie <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com13">in nuce</seg></hi>; men alligevel er det ikke uvigtigt, at <rs type="myth" key="myth111">Jetterne</rs> <rs type="myth" key="myth1557">Hafli</rs> og <rs type="myth" key="myth1556">Vagnhofth</rs>, hos hvem <rs type="myth" key="myth1843">Hadding</rs>, efter <persName key="pe237">Saxo</persName>, opfostredes, findes nævnede som <rs type="myth" key="myth111">Jetter</rs> i <rs type="title" key="title784">Skalda</rs> (209 og 210) hvor ligeledes <rs type="myth" key="myth1679">Harthgrepa (Harþgreip)</rs> staaer paa sit Sted, mellem <rs type="myth" key="myth265">Trold</rs>kvinderne.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Sammesteds gjenfinde vi <rs type="myth" key="myth111">Jetten</rs> <rs type="myth" key="myth1558">Ofote</rs>, hvem <persName key="pe237">Saxo</persName>, i sjette Bog, leilighedsviis nævner, som forrige Eiermand af den store <seg type="com" n="com14">Bulbider</seg>, Normændene flygtede for, og, skiøndt <persName key="pe1348">Thorfæus</persName> nok melder, at <rs type="myth" key="myth1558">Ofote</rs> hos Islænderne fører Navn af <rs type="myth" key="myth111">Jette</rs>-Kongen, skulde jeg dog, indtil Videre, snart troe, at Stedet i <rs type="title" key="title784">Skalda</rs> er det eneste, der berettiger os til at ansee <rs type="myth" key="myth1558">Ofote</rs> for en blandt Islænderne navnkundig <rs type="myth" key="myth111">Jette</rs>.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Dog, det Bedste er tilbage. Med Føie har man undret sig over, hos de gamle Islændere intet Spor at finde af det store, <seg type="com" n="com15">høistmærkværdige</seg> Sagn, om <rs type="myth" key="myth509">Amleth</rs>, der <seg type="com" n="com16">ene</seg> ved <persName key="pe237">Saxo</persName> er os overantvordet. At den vel store, men dog alt for meget Større forsmaaende <persName key="pe1177">Gram</persName>, slaaer en Streg over Sagnet, og mener, at hele Talen om <rs type="myth" key="myth509">Amleths</rs> forstilte Daarskab er <seg type="com" n="com25">opløst</seg> ved den Bemærkning, at de nyere Islændere kalde en Daare <seg type="com" n="com18">Amlode</seg>; det er kun underligt, fordi man snarere skulde ventet, at denne skarpsindige Mand, der ellers ikke svor paa Islændernes Ord, og pleiede at raadføre sig med Angel-Sachserne, vilde sluttet, at <rs type="myth" key="myth509">Amleth</rs> var et <seg type="com" n="com19">Kiendings-Navn</seg>, der i Tidens Løb havde fortrængt Personens virkelige, en Formodning, som næsten bliver til Vished, naar man i de Angelsachsiske Ordbøger seer <seg type="com" n="com20">Æmelle</seg> oversat ved <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com21">insipidus</seg>.</hi> Hvad man end siger, og hvad der end kan indvendes mod Fortællingen som Biographie, vedbliver Sagnet om <rs type="myth" key="myth509">Amleth</rs> ligefuldt at høre til de ypperste af alle Folkefærds Oldsagn, og at vente paa en Dansk <pb type="text" facs="1819_348_fax005.jpg" ed="A" subtype="column" n="1543"/><persName key="pe972">Shakspear</persName>; men fornøieligt er det dog i <rs type="title" key="title784">Skalda</rs> (126) at finde <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com22">Amloþa Qvern</seg></hi> (<hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth509">Amleths</rs> Mølle</hi>) som et Skialde-Udtryk om <hi rend="spaced">Havet,</hi> thi disse Ord knytte sig ei blot til Navnet, men sees at være udsprungne af Sagnet hos <persName key="pe237">Saxo</persName>, hvor man nok husker, <rs type="myth" key="myth509">Amleth</rs> kalder Havet den store <seg type="com" n="com32">Veir-Mølle</seg>, da <seg type="com" n="com40">Lurendreierne</seg> friste ham, ved ad pege paa Strand-Sand, og spørge om han har seet Mage til Meel.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Kan Sligt end ikke indgyde de <seg type="com" n="com23">ramme</seg> Islændere lidt mere Agtelse for <persName key="pe237">Saxos</persName> Sagn, saa kan det dog indgyde Danske mere Mod til at holde paa dem, og dertil er det bestemt.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">At det ogsaa har glædet mig, i <rs type="title" key="title784">Skalda</rs> (209) mellem navnkundige <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com29">Søkonger</seg></hi> at gienfinde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth990">Hnæf</rs>,</hi> som jeg knap turde ventet at finde udenfor <rs type="title" key="title3272">Bjovulfs-Drape</rs>, vil jeg her kun som i Forbigaaende anmærke, da neppe Nogen <seg type="com" n="com24">for</seg> det Første tager Deel deri.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="spaced">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
|
|
|
</div>
|
|
|
</body>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
</text>
|
|
|
</TEI>
|
|
|
|
