Datasets:

chcaa
/

grundtvigs-works

	<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?><?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?><TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
	<teiHeader>
	<fileDesc>

	<titleStmt>
	<title rend="part">Om den Lancasterske Methode</title>
	<title rend="shortForm">Om den Lancasterske Methode</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
	<editor role="philologist">Jon Tafdrup</editor>
	<editor role="student2">Tine Riis Andersen</editor>
	<editor role="student1">Helene Drejer</editor>
	</titleStmt>
	<editionStmt>
	<edition>
	<idno type="firstUpload">1.9</idno>
	<idno type="content">1.9</idno>
	<idno type="technic">1.9.1</idno>
	</edition>
	</editionStmt>
	<extent>10 KB</extent>
	<publicationStmt>
	<availability status="restricted">
	<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
	</availability>
	<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
	<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
	<date when="2016-11-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.9, 1. november 2016</date>
	</publicationStmt>
	<seriesStmt>
	<title>Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn</title>
	<respStmt>
	<name>[udgiver]</name>
	<resp>[evt.]</resp>
	</respStmt>
	<idno>1819-11-27</idno>
	</seriesStmt>
	<notesStmt>
	<note xml:id="thisFile" target="1819_347_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
	<note target="1819_347_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
	<note target="1819_347_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
	<note target="1819_347_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
	<note type="unknownVar">Variant</note>
	</notesStmt>
	<sourceDesc>
	<bibl>
	<title type="part">Om den Lancasterske merhode.</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig
	<note>[evt.]</note>
	</author>
	<pubPlace>[sted]</pubPlace>
	<publisher>[trykker]
	<note>[evt.]</note>
	</publisher>
	<date>[år]</date>
	</bibl>
	<listWit xml:id="emendation">
	<witness xml:id="A" n="347">
	<desc>Førstetrykket</desc>
	<num>1819</num>
	</witness>
	<witness xml:id="Gskv">
	<desc>Grundtvigs skoleverden</desc>
	<num>1</num>
	</witness>
	</listWit>
	</sourceDesc>
	</fileDesc>
	<profileDesc>
	<textClass>
	<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
	<term>prosa</term>
	<term>artikler</term>
	</classCode>
	<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
	<term>skolen</term>
	<term>politik</term>
	</keywords>
	</textClass>
	</profileDesc>
	<encodingDesc>
	<projectDesc>
	<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
	<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
	<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
	<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
	<p>2.a. Teologi og kirke</p>
	<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
	<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
	<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
	</projectDesc>
	<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	</encodingDesc>
	<revisionDesc>
	<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
	<change xml:id="HD" who="HD" when="2016-04-08">1. kollation. Udg.: Grundtvig-Biblioteket, katalognr. Gr. 1; i samlebind med rygtitlen N.F.S. Grundtvigs Bidrag til Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 1808-1825 (beskåret og indbundet) . Rettelser i filen generelt, samt kollationering, er indført og rettet i filen</change>
	<change xml:id="JT" who="JT" when="2016-09-07">TRA har læst efterr KB-eksemplar, Årgang 1819, K, 672 4, stregkode: 130009277944</change>
	<change who="JT" when="2016-08-26">CAF har læst hele artiklen igennem og lavet seg-opmærkning. Artiklen trænger derudover til en sidste kollationering i hvert fald da der er en del fejl i den endnu.</change>
	<change who="auto" when="2016-09-01">Autoopmærket af autotag.awk v11 KK 2014-02-20</change>
	<change who="JT" when="2016-09-22">retur fra 1. red. ved NHB. Rettelser. Nye com fra com300</change>
	<change who="JT" when="2016-10-25">retur fra 3. red. ved ST. Nye com fra 400</change>
	</revisionDesc>
	</teiHeader>

	<text type="txt">


	<!--


	Skilderie af <placeName key="fak8">Kjøbenhavn</placeName>.
	Nik. Fred. Sev. Grundtvig

	Generated
	BookPartnerMedia






	1819


	[Source decription]


	-->

	<!--<front rend="[Titelblad]">
	<titlePage type="dustTitlePage/first/second">
	<pb type="edition/text/periText" facs="1819_3_page0001.png" ed="A" subtype="column" n=""/>

	<docTitle>
	<titlePart type="main">Nyeste Skilderie af <placeName key="fak8">Kjøbenhavn</placeName>.</titlePart>
	</docTitle>
	<graphic style="shortLine"/>
	<p>Sextende Aargang. No. 95.</p>
	<graphic style="longLine"/>
	<byline>Udgivet, redigeret og forlagt af S. Soldin.
	</byline>
	<graphic style="longLine"/>
	<docImprint>
	<pubPlace>Forsendes, i Følge Kongel. allernaadigst tilladelse, med Brevposterne, Løverdagen den 27 November 1819.</pubPlace>
	<graphic style="longLine"/>
	Løverdagen den 27 November 1819
	</docImprint>
	</titlePage>
	</front>-->
	<body>
	<div type="[Tekst]">
	<pb type="text" facs="1819_347_fax001.jpg" ed="A" subtype="column" n="1505" rend="supp"/><pb type="edition" ed="Gskv" n="198"/>
	<head rend="1">Om den Lancasterske Methode.</head>

	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">U</hi>agtet herom <seg type="com" n="com1">alt</seg> i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> er skrevet Noget offenlig, er det dog, efter mine Tanker, langt fra at være tilstrækkeligt, dersom Sagen, <seg type="com" n="com1">alt</seg> efter disse Indlæg, skulde optages til Doms; men naar <seg type="com" n="com3">kun</seg> det ikke skeer, naar det bliver staaende uafgiort, om Methoden fortjener <seg type="com" n="com4">almindelig</seg> Indførelse, indtil <hi rend="spaced">Erfaringen</hi> har aflagt sit gyldige Vidnesbyrd; da er der udentvivl for det Første skrevet Nok, <seg type="com" n="com5">aldenstund</seg> Hr. Pastor <hi rend="spaced"><persName key="pe4390">Harder</persName></hi> offentlig har gjort omtrent alle de Spørgsmaal, man kan ønske besvarede af Erfaringen, og som <hi rend="spaced">ene</hi> <hi rend="spaced">den</hi> kan besvare.</p>

	<p rend="firstIndent">Jeg skulde da neppe grebet Pennen ved denne Leilighed, dersom det ikke i <rs type="title" key="title538">Skilderiet</rs> var blevet meldt, at <seg type="com" n="com400">Acterne</seg> maatte ansees for sluttede, og den Lancasterske Methode agtes for <seg type="com" n="com7">alt</seg> at have <seg type="com" n="com8">hjemlet sig</seg> Ret til <seg type="com" n="com9">almindelig</seg> Indførelse; men da dette strider tvertimod min Overbeviisning, agter jeg det for min Pligt, som dansk Boglærd og Skribent, uopholdelig atcom yttre denne; thi, saalidet end min Stilling i Staten kan lade mig vente nogen Indflydelse paa de offentlige Anliggender, maa jeg dog stræbe, ogsaa i denne Henseende, at have en frelst Samvittighed, og har, hvad jeg anmærker, sin Grund i Sandhed, da tør jeg haabe, det, <hi rend="spaced">for Sandhedens Skyld,</hi> vil tages i Betragtning af <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> <seg type="com" n="com100">landsfaderlige Øvrighed</seg>, som aldrig vil forspilde Historiens <pb type="text" facs="1819_347_fax001.jpg" ed="A" subtype="column" n="1506" rend="supp"/>giennem Sekler nedarvede Priis: <rs type="bible" key="Joh 18,37" rend="allusion">den hørde Sandheds Røst</rs>!</p>

	<p rend="firstIndent">Hvad jeg først maa anmærke, er, at Historien paa det Eftertrykkeligste advarer imod at knytte store Forhaabninger til en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com11">blot</seg> Methode,</hi> ved at vise os: de bleve altid skuffede, ja, netop mere skuffede, jo mere vidunderlig og glimrende Methodens Virkning i sin Nyhed <seg type="com" n="com300">syndes</seg> at være. Det gik heri med det ene Slags Methoder, som med det Andet, med Lære-Maader som med Regierings-Former; saa ofte end Menneskene deraf ven<pb type="edition" ed="Gskv" n="199"/>tede Under-Værker, ja forkyndte dem som <seg type="com" n="com101">alt</seg> begyndte, udeblev de dog stedse, Blændværket brast som en Boble, og Grunden er let at finde, thi den ligger i hvert enkelt Menneske, som i hele Menneske-Slægten: i den Omstændighed nemlig, at hvad der gjør os til Mennesker, hvad der sætter os istand til den <seg type="com" n="com12">kraftige</seg> Virksomhed, der ene udgiør vort <seg type="com" n="com13">overdyriske</seg> <seg type="com" n="com301">ͻ:</seg> menneskelige, altsaa ogsaa Statens og Skolens Liv, er noget Indvortes, som hverken kan skabes, eller <seg type="com" n="com14">engang</seg> <seg type="com" n="com15">virkes paa</seg> ved nogen <seg type="com" n="com16">blot</seg> Methode; men kun ved Noget, der <hi rend="spaced">levende</hi> udgaaer fra noget Lignende.</p>

	<p rend="firstIndent">Man seer let, at jeg herved ingenlunde nægter en Methodes Nødvendighed, eller at en kan være bedre end en anden; thi en Methode er <hi rend="spaced">et Greb,</hi> og et <hi rend="spaced">Mis-Greb</hi> er en gal Methode, et godt Greb paa Underviisningen letter og fremmer naturligviis <seg type="com" n="com102">Meddelelsen</seg>, ligesom et godt Greb paa Stats-Roret letter og bedrer <seg type="com" n="com17">Bestyrelsen</seg>; men hvad jeg vil sige, er blot den hi<pb type="text" facs="1819_347_fax002.jpg" ed="A" subtype="column" n="1507"/>storiske Sandhed, at Grebet ene gjorde hidtil aldrig Sagen klar, samt at hvad der hos visse Folk, og under visse Omstændigheder, var et godt Greb, blev et Mis-Greb, naar det under andre Betingelser anvendtes.</p>

	<p rend="firstIndent">Heraf følger nemlig, iblandt Andet, at en Lære-Maade, som paa sit Sted, og til sin Tid kan være fortræffelig, dog ligefuldt er uskikket til at giøres <seg type="com" n="com18">almindelig</seg>, eller bestemmes til en ufravigelig og uforanderlig Rette-Snor ved Underviisningen. Skolen udtrykker nemlig det frieste af alle menneskelige Forhold, da Underviisningens <seg type="com" n="com19">Held</seg> <seg type="com" n="com20">ustridig</seg> beroer paa Lærerens og <seg type="com" n="com200">Lærlingens</seg> <hi rend="spaced">Villie;</hi> men Skolen betegner tillige en Vexel-Virkning, som nødvendig afhænger af <hi rend="spaced">Evnerne</hi> hos Lærer og <seg type="com" n="com201">Lærling</seg>, der, som man veed, ere høist forskiellige, og, at under dette Forhold enhver <hi rend="spaced">paatvunget</hi> Methode, <hi rend="spaced">hvordan den saa <seg type="com" n="com103">for Resten</seg> er,</hi> maa skade, istedenfor at gavne, lamme og besvære, istedenfor at lette og befordre Underviisningen, mener jeg, er indlysende.</p>

	<p rend="firstIndent">Naar altsaa udmærkede Skole-Mænd, til en <seg type="com" n="com21">vis</seg> Tid, og hos et <seg type="com" n="com401">vist</seg> Folk, ere enige om, at en eller anden Methode er under <pb type="edition" ed="Gskv" n="200"/>nærværende Omstændigheder, den gavnligste, da skiønner jeg ikke rettere, end at Alt hvad der, Skolen uskadt, kan giøres til dens Indførelse, er, at saavidt mueligt, alle nærværende, og fremfor Alt alle tilkommende Skole-Lærere giøres bekiendte med den; medens det overlades til dem selv, om de vil følge den; <hi rend="spaced">naar de kun bringe deres <seg type="com" n="com202">Lærlinger</seg> saa vidt, som det ved Erfaringen er beviist, at de, ved hiin Methodes Anvendelse kan bringes.</hi> Er da Methoden virkelig den bedste, man kiender, da vil den af sig selv blive herskende, <hi rend="spaced">til man opdager en bedre;</hi> svarer den derimod ikke til sit Rye, hendøer den, som <seg type="com" n="com22">vel</seg> er, af sig selv, og staaer i intet Tilfælde i Veien for <seg type="comStart" n="com310"/>det Bedre, som altid er i Vente, om det ikke <seg type="com" n="com23">alt</seg> er tilstæde<seg type="comEnd" n="com310"/>.</p>

	<p rend="firstIndent">Anvende vi nu disse, som mig synes, soleklare Sandheder paa den Lancasterske Methode, da mener jeg, det er klart, at den i det Mindste ikke blandt os kan <seg type="com" n="com25">almindelig</seg> indføres uden største Skade for Almue-Underviisningen, thi langt fra at alle vore kyndige Skole-Mænd skulde være enige om dens Fortrinlighed, har end <hi rend="spaced">ikke en</hi> <pb type="text" facs="1819_347_fax002.jpg" ed="A" subtype="column" n="1508"/><hi rend="spaced">Eneste</hi> af dem givet den offentligt Vidnesbyrd; ligesom den da endnu er saa aldeles ny iblandt os, at de Færreste have meer end en dunkel Forestilling om dens Beskaffenhed, og <hi rend="spaced">slet Ingen</hi> kan have Erfaring om dens Gavnlighed i <hi rend="spaced"><placeName key="fak14">Danmarks</placeName></hi> Almue-Skoler.</p>

	<p rend="firstIndent">Det siger her slet Intet, Alt hvad man kan fortælle os om Methodens Under-Værker i fremmede Lande; thi deels maa den Basedowske og Pestaloziske Methodes Historie byde os, i <seg type="com" n="com26">saa</seg> Henseende langt heller at være vantroe end lettroende, og deels lærer Historien os noksom, at hvad der kan <seg type="com" n="com27">tækkes</seg> og slaae an i <placeName key="fak106">Frankerig</placeName>, eller i <placeName key="fak5">Engeland</placeName> og <placeName key="fak489">Nordamerica</placeName>, kan være saare uanvendeligt i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>. Hvad vi ellers ved slige Leiligheder pleiede, endogsaa alt for meget, at fæste Øie paa, var Dommene i det protestantiske <placeName key="fak21">Tydskland</placeName>, men de gaae, saavidt jeg veed, aldeles <hi rend="spaced">imod</hi> den Lancasterske Methode, og skiøndt det ingenlunde <seg type="com" n="com402">afbeviser</seg> dens Fortræffelighed, byder det os dog, med langt mere Omhyggelighed at prøve, og langt mere Forsigtighed udbrede en Methode, der mishager <placeName key="fak12">Europas</placeName> <pb type="edition" ed="Gskv" n="201"/>største Skole-Mænd, og de Folk vi giennem Aarhundreder have nærmest havt Troe og aandelig Udvikling tilfælles med.</p>

	<p rend="firstIndent">Hvad der udenfra kunde anbefale <hi rend="spaced">Danske</hi> Methoden, fattes da, thi at det ikke kommer an paa Antallet, men paa Beskaffenheden af dens udenlandske Venner, er saa klart, at det i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, hvor vi til Lykke fulgde <persName key="pe42">Luther</persName>, skiøndt Paven havde langt flere Følgesvende, at det her, siger jeg, ei burde nævnes, hvis man ikke virkelig havde beraabt sig paa de <hi rend="spaced">mange</hi> Stemmer Methoden havde <seg type="com" n="com30">for sig</seg> i heel og halv catholske Lande, blandt Kvækere, <hi rend="spaced">Methodister</hi> og Andre, hvis Veiledning vi meget maae frabede os.</p>

	<p rend="firstIndent">Ved sig selv altsaa: ved sin Overeensstemmelse med den <hi rend="spaced">menneskelige</hi> Natur i Almindelighed, og <seg type="com" n="com31">Dannemænds</seg> Vilkaar i Særdeleshed, derved alene er det, Methoden kan vinde <hi rend="spaced">sand</hi> Fremgang iblandt os, thi dertil hører unægtelig, at vi give den vort <hi rend="spaced">Bifald,</hi> uden hvilket den kun <hi rend="spaced">for os</hi> er en Skygge, uden Liv og Kraft, der, ved at fortrænge en bifaldt Methode fra sin Plads, vel kunde skade, men aldrig gavne.</p>

	<p rend="firstIndent">Hvorvidt nu den Lancasterske Methode selv kan anbefale sig, beroer naturligviis deels paa, <pb type="text" facs="1819_347_fax003.jpg" ed="A" subtype="column" n="1509"/>hvorvidt den stemmer med danske Boglærdes Forestillinger om en fornuftig Methode, deels paa, hvorvidt den i Anvendelsen viser sig fortrinlig; men førend dette kan blive vitterligt, er det nødvendigt, baade at den maa vorde <seg type="com" n="com33">almindelig</seg> bekiendt og i flere Aar prøvet under Kyndiges Opsigt. Endnu er ingen af Delene Tilfældet, thi vel har Methoden været længe nok paa Bane, til at man overalt kunde giøre sig bekiendt med et eller andet Skrift desangaaende, men da der paastaaes, at den blandt os har tildeels antaget en ny Skikkelse, som kun i <seg type="com" n="com302">Prøve-Skolen</seg> lader sig anskue, kan den kun blive alle vore Skolemænd bekiendt, enten ved en klar Fremstilling af den, <hi rend="spaced">som</hi> den <seg type="com" n="com34">øves</seg> <hi rend="spaced">her,</hi> eller ved en Skole i hvert Stift, indrettet efter det Kiøbenhavnske <seg type="com" n="com403">Mønster</seg>; da det er ei giørligt, at alle de, som i Skole-Sagen have Stemme, derfor kan reise til Hovedstaden.</p>

	<p rend="firstIndent">Hvad for det Andet <seg type="com" n="com35">Prøven</seg> angaaer, da indseer man let, <pb type="edition" ed="Gskv" n="202"/>at der maa <hi rend="spaced">Aar</hi> til, for at giøre den tilfredstillende; thi den skal ikke blot vise, hvorvidt <seg type="com" n="com303">visse Kundskaber</seg> ved den ny Methode <hi rend="spaced">hurtigere</hi> kan <seg type="com" n="com36">meddeles</seg> Børn, saavel paa Landet, som i Kiøbstæderne, men tillige om de ved den <seg type="com" n="com36">meddeles</seg> <hi rend="spaced">bedre</hi> <seg type="com" n="com304">ͻ:</seg> mere <seg type="com" n="com37">kraftig</seg> og levende, samt i det Hele <hi rend="spaced">hvad Indflydelse Methoden <seg type="com" n="com203">yttrer</seg> paa Lærer og Børn</hi> <seg type="com" n="com305">ͻ:</seg> om Hin ved den lettes eller besværes, opmuntres eller sløves, og om Disse blive mere eller mindre skikkede til at modtage den følgende Underviisning, som den der egenlig skal virke til Forstandens Oplysning og <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">Hjertets</lem><rdg wit="A">Hjertes</rdg><witDetail wit="A" rend="mt" n="33">Den ubestemte form er lidt mystisk, men det går vel? Gskv retter ikke</witDetail></app> Forbedring.</p>

	<p rend="firstIndent">Det <seg type="com" n="com404">være</seg> langt fra mig her at fortie, at ogsaa mellem os hersker stor Uenighed om hvad der er den ægte og sande Oplysning for Mennesket i Almindelighed og Almuen i Særdeleshed, og mine Læsere veed, at jeg er heri ingenlunde af de Flestes Mening; men det veed jeg, at alle Saamange, som elske Sandhed og Ret, Alle de, i hvis Øine Mennesket er meer end det klogeste Dyr, Menneskets <hi rend="spaced">aandelige</hi> Natur og <hi rend="spaced">evige</hi> Bestemmelse meer end tomme Ord, de maa være enige med mig om, at kun en <seg type="com" n="com38">Prøve</seg>, der besvarer ovenmeldte Spørgsmaal, kun den er tilfredsstillende, og at, først naar en saadan falder ud til Methodens Fordeel, først da kan en dansk Bog<pb type="text" facs="1819_347_fax003.jpg" ed="A" subtype="column" n="1510"/>lærd med god Samvittighed, jeg siger ingenlunde tilraade dens tvungne Indførelse, men anbefale den til videre Udbredelse.</p>

	<p rend="firstIndent">Giælder dette nu om den Lancasterske Methode, <hi rend="spaced">blot som ny</hi> i Fædrenelandet, da maa det vel giælde dobbelt om den, som en ny Methode, der, saaledes som den hidtil kiendes, uden Tvivl har de fleste danske Skolemænds Stemme imod sig, og det ei for en eller anden Bitings Skyld, men fordi den selv bekiender, at den i sin Grund og sit Væsen er mechanisk <seg type="com" n="com306">ͻ:</seg> <hi rend="spaced">haandværksmæsig;</hi> thi skal en dansk Boglærd finde en saadan Methode <hi rend="spaced">meer end brugbar i yderste Nødsfald,</hi> da maa sandelig en nøiagtig Erfaring først have giendrevet alle de Tvivl og dæmpet al den Frygt, som ved Tanken om det sædvanlige Forhold mellem Aarsag og Virkning nødvendig indfinde sig.</p>

	<p rend="firstIndent">Men, <hi rend="spaced">har man Sagt,</hi> Methoden kan ikke udbredes, med min<pb type="edition" ed="Gskv" n="203"/>dre man forud er sikker paa dens <seg type="com" n="com39">almindelige</seg> Indførelse, da ellers Ingen kan være tjent med at <seg type="com" n="com40">forlægge</seg> <seg type="com" n="com51">Tabellerne</seg>. Det er vel, at man offenlig har gjort denne Indvending, thi det vilde ellers vist aldrig faldet en boglærd Mand ind at besvare den, allermindst i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, hvor man, Gud og vore landsfaderlige Konger skee Lov, aldrig har været vant til at see Ting, som angaae det aandelige Menneske, bestemte efter Kræmmer-Regning.</p>

	<p rend="firstIndent">Nu derimod maa jeg svare, at er Methodens Fortrinlighed endnu ingenlunde beviist, og kunde selv, om <seg type="com" n="com41">saa</seg> var, ingen tvungen Indførelse gavne, da vilde selv de største Hindringer for dens Udbredelse aldrig bestemme vor landsfaderlige, sandhedskiærlige Konge til her at giøre Brug af sin <seg type="com" n="com405">ustridige</seg> <seg type="com" n="com42">Enevoldsmagt</seg>.</p>

	<p rend="firstIndent">I Øvrigt mener jeg det er klart, at ligesaavel som <seg type="com" n="com52">Tabellerne</seg> til den <seg type="com" n="com307"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Kiøbenhavnske</lem><rdg wit="A">Kløbenhavnske</rdg><witDetail wit="A" n="38" rend="ft">retter med 'i' ligesom anden forekomst i teksten er Kiøben...</witDetail></app> Prøve-Skole</seg> ere komne istand, ligesaa godt kan de bringes tilveie <seg type="com" n="com43">trindt</seg> i Landet, hvor Prøve-Skoler oprettes, thi ved <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com44">Seminarierne</seg>,</hi> som jo ere Methodens <seg type="com" n="com308">nærmeste</seg> Prøve-Steder, fattes vist hverken Hoved eller Hænder til paa den simpleste Maade af Verden, at løse den slet ikke svære Opgave.</p>
	<p rend="firstIndent">Ene efter min Overbeviisning og <rs type="bible" key="Matt 12,34" rend="allusion1787">af mit Hjertes Fylde</rs> talde jeg her; men vis er jeg dog <pb type="text" facs="1819_347_fax004.jpg" ed="A" subtype="column" n="1511"/>alligevel paa, at mange baade retsindige og kyndige Mænd forene deres Bønner med mine, at vor livsalige, elskede Konge, ei vil befale Methodens Indførelse, men allernaadigst lade den selv, giennem Erfaringens Skiærs-Ild, tilkiæmpe sig, om den kan, danske Skolemænds Yndest og Bifald!!</p>
	<p rend="firstIndentRight"><hi rend="spaced">N. F. S. Grundtvig,</hi></p>
	<p rend="secondIndentRight">Præst.</p>
	<graphic style="longLine"/>
	</div>
	</body>



	</text>
	</TEI>