|
|
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
|
|
|
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
|
|
|
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
|
|
|
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
|
|
|
<teiHeader>
|
|
|
<fileDesc>
|
|
|
<titleStmt>
|
|
|
<title rend="part">Hittegods</title>
|
|
|
<title rend="shortForm">Hittegods</title>
|
|
|
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
|
|
|
<editor role="philologist">Vibeke A. Pedersen</editor>
|
|
|
<editor role="student1">Christian Alenkjær Frandsen</editor>
|
|
|
<editor role="student2">Bjarke Lynning Nielsen</editor>
|
|
|
</titleStmt>
|
|
|
<editionStmt>
|
|
|
<edition>
|
|
|
<idno type="firstUpload">1.14</idno>
|
|
|
<idno type="content">1.14</idno>
|
|
|
<idno type="technic">1.14.1</idno>
|
|
|
</edition>
|
|
|
</editionStmt>
|
|
|
<extent>44 KB</extent>
|
|
|
<publicationStmt>
|
|
|
<availability status="restricted">
|
|
|
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
|
|
|
</availability>
|
|
|
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
|
|
|
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
|
|
|
<date when="2019-04-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.14, 1. april 2019</date>
|
|
|
</publicationStmt>
|
|
|
<seriesStmt>
|
|
|
<title>[titel]</title>
|
|
|
<respStmt>
|
|
|
<name>[udgiver]</name>
|
|
|
<resp>[evt.]</resp>
|
|
|
</respStmt>
|
|
|
<idno>2018-11-01</idno>
|
|
|
</seriesStmt>
|
|
|
<notesStmt>
|
|
|
<note xml:id="thisFile" target="1819_342_4_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
|
|
|
<note target="1819_342_4_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
|
|
|
<note target="1819_342_4_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
|
|
|
<note target="1819_342_4_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
|
|
|
<note type="minusVar">Variant</note>
|
|
|
</notesStmt>
|
|
|
<sourceDesc>
|
|
|
<bibl>
|
|
|
<title type="part">[titel]</title>
|
|
|
<author>[forfatter]
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</author>
|
|
|
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
|
|
|
<publisher>[trykker]
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</publisher>
|
|
|
<date>[år]</date>
|
|
|
</bibl>
|
|
|
<listWit xml:id="emendation">
|
|
|
<witness xml:id="A" n="342">
|
|
|
<desc>Førstetrykket</desc>
|
|
|
<num>1819</num>
|
|
|
</witness>
|
|
|
</listWit>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
</sourceDesc>
|
|
|
</fileDesc>
|
|
|
<profileDesc>
|
|
|
<textClass>
|
|
|
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
|
|
|
<term>prosa</term>
|
|
|
<term>artikler</term>
|
|
|
|
|
|
</classCode>
|
|
|
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
|
|
|
<term>historie</term>
|
|
|
<term>Danmark</term>
|
|
|
<term>litteratur</term>
|
|
|
<term>ældre dansk</term>
|
|
|
<term>norrønt</term>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
</keywords>
|
|
|
</textClass>
|
|
|
</profileDesc>
|
|
|
<encodingDesc>
|
|
|
<projectDesc>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
|
|
|
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
|
|
|
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
|
|
|
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
|
|
|
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
|
|
|
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
|
|
|
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
|
|
|
</projectDesc>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
</encodingDesc>
|
|
|
<revisionDesc>
|
|
|
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
|
|
|
<change xml:id="CAF" who="CAF" when="2016-11-17">1. kollation færdiggjort efter Otto Møller-eksemplaret. Jeg har lavet mange ændringer i kodningen af typografien ift. til OCR-Scaningen, så der skal filologen være ekstra opmærksom på om jeg har repræsenetret førstetrykkets typografi rigtigt. Der er en del tekstfejl. Dem jeg har fundet kan man finde ved at søge på "Emenderes?".</change>
|
|
|
<change xml:id="BLN" who="BLN" when="2018-07-27">2. koll. færdiggjort efter Th. Balslev-ex, rettelser og kommentarer indført. </change>
|
|
|
<change xml:id="JR" who="JR" when="2018-07-27">Autoopmærket af autotag.awk v11 KK 2014-02-20</change>
|
|
|
<change xml:id="VAP" who="VAP" when="2018-07-27">fjernet mæslinger og udfyldt i head. Rettet enkelte autoopmærkninger</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2018-10-23">fjernet flere mæslinger og rettet enkelte autoopmærkninger. Flyttet genitivs'er inden for opm. Påbegyndt seg-opm, sideløbende med baseopm. af ord (med 00), som ikke var kommet på automatisk. Oprettet com60-62</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2018-10-24">Fortsat med at flytte genitivs'er inden for opm. Afsluttet seg-opm, sideløbende med baseopm. af ord (med 00), som ikke var kommet på automatisk. 3. kollation udestår, tillige med stillingtagen til CAF's og BLN's bemærkninger. GV expl kan bruges. En af disse: Grundtvig-Bibliotekets indbundne og beskårne eksemplar, katalognr. 3.1 (ex. 3).
|
|
|
Grundtvig-Bibliotekets indbundne og beskårne eksemplar, katalognr. 3.1 (ex. 2)
|
|
|
</change>
|
|
|
<change when="2018-10-31" who="VAP">oprettet og udfyldt manglende titel og myte. NB ikke alle poster er færdige i titelregisteret</change>
|
|
|
<change when="2018-11-01" who="VAP">oprettet og udfyldt manglende place. NB ikke alle poster er færdige i stedregisteret. Påbegyndt emenderinger</change>
|
|
|
<change when="2018-11-05" who="VAP">afsluttet emenderinger. 3. kollation efter tidl. GB, expl 3. Opmærkningsfejl fundet</change>
|
|
|
<change when="2018-11-06" who="VAP"> 3. kollation efter tidl. GB, expl 3., fortsat. Flere seg samt flere opm. Rettet i div-strukturen. Oprettet com114-62.</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2018-11-07">Slettet 24, 26, 71, 74, 77-78, 80-81, 89-91, 95-97, 99, 103, 117, 155 (mest Skiringssal)</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2018-11-08">kørt basetjek og rettet fejl (filer i noPub)</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2018-11-18">oprettet 156-62</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2018-11-30">oprettet 163-71 og flere opm.</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2018-12-03">flere rettelser og tilføjelser</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2018-12-08">påbegyndt rettelser efter Jon. Oprettet 172</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2018-12-10">fortsat rettelser efter Jon. Oprettet 173-93</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2018-12-11">fortsat rettelser efter Jon. Oprettet 173-93</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2018-12-17">genoprettet 75. Rettet opm. m.v. efter kontrol af Jon</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2018-12-18">kontrol af rettelser efter Jon. Oprettet 195-96</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2019-01-03">Oprettet 197-98, da 195-96 var dobbeltforekomster</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2019-01-04">Oprettet 199, rettelser efter Bent Jørgensen</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2019-02-18">begyndende rettelser efter Klaus. Slettet 72</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2019-02-19">fortsatte rettelser efter Klaus. Genoprettet 29, 74 med nyt indhold, slettet 32. Ikke færdig</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2019-03-01">fortsatte rettelser efter Klaus. Ikke færdig. slettet 87, 152, 169-171</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2019-03-04">fortsatte rettelser efter Klaus. Ikke færdig. oprettet 77. slettet 83, 108</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2019-03-05">fortsatte rettelser efter Klaus. Indsat linnjetal og fejltype i emenderinger</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2019-03-15">fortsatte rettelser efter Klaus.</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2019-03-17">fortsatte rettelser efter Klaus efter aftale med Jon, genoprettet 105.</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2019-04-23">påbegyndt rettelser efter KN's 4. redaktion. Slettet com 102, 174</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2022-03-24">tegn inden for hi</change>
|
|
|
</revisionDesc>
|
|
|
</teiHeader>
|
|
|
|
|
|
<text type="txt">
|
|
|
<body>
|
|
|
<div type="Hittegods">
|
|
|
<pb type="text" facs="1819_342_4_fax001.jpg" ed="A" subtype="column" n="172"/>
|
|
|
<head rend="2">Hittegods.</head>
|
|
|
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">U</hi>nder denne Benævnelse agter jeg i <rs type="title" key="title3299">Dannevirke</rs> at levere endeel smaa Bemærkninger og Oplysninger, <seg type="com" n="com1">fornemmelig</seg> saadanne som angaae vor <seg type="com" n="com2">Old-Krønike</seg> og Moders-Maalet, Noget jeg tør haabe, ei vil være mine gunstige Læsere ukiært, og som tildeels er mig en Nødvendighed, thi under min Syslen med Historien og Sproget støder jeg paa Meget, som ikke bør opdages <seg type="com" n="com192">andengang</seg>, og som dog enten ikke taa<pb type="text" facs="1819_342_4_fax002.jpg" ed="A" n="173"/>ler, eller dog ikke hos mig kan times nogen udførlig Behandling. At opskrive og samle Sligt har jeg hverken Tid eller Lyst til, men hvad der er Noget værd, husker man dog <seg type="com" n="com114">imellemstunder</seg>, om man end skriver det i Glemme-Bogen, og ved nu her at aabne det et nemt Giemmested, vil jeg foranledige mig selv til at holde det fast, naar det kommer, og indskrive det i hvad man vel ogsaa kunde kalde Glemme-Bogen, men hvor jeg dog i det Mindste selv til enhver Tid kan finde det.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Kiært skulde det være mig, om Andre som i sig, eller udenfor sig opdage <seg type="com" n="com172">mærkelige</seg> Smaating, vilde tillade mig dermed at forøge Samlingen, men venteligt er det vel for det Første ikke, da det synes, som man er blevet enig om at lade mig vise, hvorlænge jeg, hardtad uden al Opmuntring og Deeltagelse, kan udholde at arbeide paa <rs type="title" key="title3299">Dannevirke</rs>. Til Lykke for min Rolighed er Dette imidlertid Noget, jeg, i Mangel af bedre Syn, ogsaa selv gider seet, og uagtet jeg, saalænge <seg type="com" n="com3">Krønikernes Oversættelse</seg> medtager næsten al min Tid, hverken kan levere saamange Hefter, eller saa blandet Indhold, eller saa giennemarbeidede Stykker, som jeg ønskede, er det dog mit Forsæt ei at lade Skriftet gaae i Staae, saalænge min Pen er i Gang, og Udgivelsen muelig, thi et <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Tidsskrift</lem><rdg wit="A">Tidsskrft</rdg><witDetail n="26" wit="A" rend="ft"></witDetail></app> med det Anlæg <seg type="com" n="com115">indseer</seg> jeg at være efter <pb type="text" facs="1819_342_4_fax003.jpg" ed="A" n="174"/>Tidens Tarv, og, saalænge jeg lever, haaber jeg at opleve den Dag, da det af Flere skal findes betimeligt.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Dette i Forbigaaende, som et Ord til Læseren, der nødig vilde <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">oppebie</lem><rdg wit="A">øppebie</rdg><witDetail n="5" wit="A" rend="ft"></witDetail></app> fjerde Hefte af det langsomme Bind; nu til hvad dennegang skal <seg type="com" n="com163">lyses op</seg>!</p>
|
|
|
<div type="I. Et Blad af den danske Riimkrønike"><head rend="1"><hi rend="romanType">I.</hi> Et Blad af <rs type="title" key="title4600">den danske Riimkrønike</rs>.</head>
|
|
|
<p rend="noIndent"><rs type="title" key="title3299">Dannevirkes</rs> Læsere ville erindre sig, at i det <rs type="title" key="title4594">Par Ord om vor Riim-Krønike</rs>, hvormed jeg ledsagede Udtoget deraf, yttrede jeg den Formodning, at, uagtet Udgaven af 1495 giælder for Bogtrykker-Konstens Første-Grøde i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, maatte der dog <seg type="com" n="com116">vist</seg> have været endnu en ældre, hvorefter <rs type="title" key="title6092">den Plattydske Oversættelse</rs> var gjort, og som, med <seg type="com" n="com4"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Dedicatsen</lem><rdg wit="A">Dediratsen</rdg><witDetail n="15" wit="A" rend="ft"/></app></seg> til <persName key="pe41">Christian den Første</persName>, allerede i hans Dage havde seet Lyset.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Denne Formodning, som, saa velgrundet den end <seg type="com" n="com5">syndes</seg> mig, dog nok forekom de fleste <seg type="com" n="com164">Literatorer</seg> meget ugrundet, har ved en <seg type="com" n="com117">besynderlig</seg> Hændelse saaledes stadfæstet sig, at jeg antager Sagen for afgjort, og er vis paa, den, i det Mindste i næste <seg type="com" n="com118">Slægt</seg>, skal almindelig erkiendes for at være det, og denne Hændelse er det jeg vil fortælle mine Læsere. </p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1819_342_4_fax004.jpg" ed="A" n="175"/>I <placeName key="fak2780">Budolphi Kloster</placeName> i <placeName key="fak355">Aalborg</placeName> befandt sig ved Reformationen en, efter Tidens Leilighed ikke ubetydelig Bogsamling, hvis senere Skiebne nok kun forsaavidt er bekiendt, at <persName key="pe1177">Gram</persName> lod nogle sjeldne Stykker udtage til Indlemmelse i det Kongelige Bibliothek, og at en Deel fik Lov til at raadne paa sit Eget. Det var i Fjor, i Reformationens <seg type="com" n="com6">tredie Jubelaar</seg>, at Hr. Adjunct <persName key="pe4843">Seerup</persName>, nu tillige Præst, i <placeName key="fak355">Aalborg</placeName>, ynkedes over de foragtede Levninger, og fik Tilladelse til at opsamle og opstille dem paa de gamle skiælvende Hylder; under dette Arbeide fik han Øie paa en sælsom <seg type="com" n="com173">Beklædning</seg> af Bindet i en Foliant, saavidt han husker, en Scholastiker, og overbeviste sig strax om at han havde et Halvark af <rs type="title" key="title4600">Riimkrøniken</rs> i en gammel Udgave for sig. Det randt ham nu i Sinde, hvad der i <rs type="title" key="title270">Dannevirke</rs> var talt om en formodenlig ældre Udgave end den af 1495, han tænkde: hvem kan vide, om ei her <seg type="com" n="com7">gaaer Syn for Sagn</seg>, fik Bladet saa <seg type="com" n="com119">lemfældig listet fra</seg>, at det blev ved at være læseligt paa begge Sider, og glædede mig med Tilsendelsen deraf.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">At jeg virkelig blev glad, kan Ingen undres over, thi, om nu ogsaa Bladet havde været af den alleryngste Udgave, som jeg dog strax saae var umueligt, saa var det jo dog et haandgribeligt Vidnesbyrd om, at min Tale om <rs type="title" key="title4600">den gamle Krønike</rs> ei havde <pb type="text" facs="1819_342_4_fax005.jpg" ed="A" n="176"/>været ganske frugtesløs, men havde dog i det Mindste hos een, mig personlig ubekiendt, boglærd Mand, vakt inderlig Deeltagelse, og hvor oplivende et saadant Vidnesbyrd er for en Skribent, der daglig fristes til at tænke, at hans Ord er kun <rs type="bible" key="Matt 3,3" rend="allusion">en Røst i Ørken</rs>, det veed kun den, som det har prøvet!</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Dobbelt glædelig var mig imidlertid denne Hændelse, fordi jeg strax saae, at enten var Bladet af den <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><seg type="com" n="com175">omspurgde</seg></lem><rdg wit="A">ømspurgde</rdg><witDetail n="9" wit="A" rend="ft" /></app> ældste Udgave, eller det maatte tilhøre en af de Udgaver, den senere Tids Boglærde, uagtet de Ældres udtrykkelige Vidnesbyrd, satte stærk i Tvivl, saasom den af 1501, <persName key="pe394">Bartholin</persName>, og den af 1504, <persName key="pe5258">Terpager</persName> omtaler. Velan! tænkde jeg, naar dette Blad siger allermindst, giver det dog den fornemme <seg type="com" n="com176">Tvivlesyge</seg> en god Skose, og stadfæster den glædelige Efterretning, at selv i hine Søvnens og Vankundighedens Dage, i Begyndelsen af det sextende Aarhundrede, var det ikke blot <persName key="pe455">Christen Pedersen</persName>, hvis Sind og Hu stod til Fædrenelandets <seg type="com" n="com9">Krønike</seg>, ikke Klerkene blot som kunde læse i Bog, selv da var der dog Folk i Hundredetal som lystedes ved at høre Beskeed om de <seg type="com" n="com10">fremfarne</seg> Dage, og <seg type="com" n="com11">syndes</seg> at <seg type="com" n="com120">vel</seg> var de Skillinger <seg type="com" n="com121">stædte</seg>, for hvilke man kiøbde sig Fædrenes <seg type="com" n="com12">Frasagn</seg> paa <seg type="com" n="com13">Prænt</seg> og paa Riim.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1819_342_4_fax006.jpg" ed="A" n="177"/>Alligevel biede jeg ikke længe, før jeg sammenlignede Bladet med det tilsvarende Halvark i den ældste Udgave man hidtil kiendte, og herved overbeviistes jeg snart om, at hint Blad virkelig var en <seg type="com" n="com14">Billing</seg> af et ældre Aftryk, da jeg overalt, hvor Ordene faldt anderledes hos <persName key="pe236">Gotfred af Ghemen</persName>, kunde spore <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Feilen</lem><rdg wit="A">Filen</rdg><witDetail n="6" wit="A" rend="ft" /></app>.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Bladet begynder med den Linie i <rs type="myth" key="myth34">Helges</rs> Riim: jeg brugede Krig og gjorde Fred, afbryder i Rimet om <rs type="myth" key="myth63">Rolf</rs> (der, ligesom hos <persName key="pe236">Gotfred</persName>, ved en Trykfeil kaldes Roo) med Linien: han <seg type="com" n="com15">draver ei op fuld onden Grund</seg>; begynder atter i <rs type="myth" key="myth6.c">Balders</rs> Riim med Linien: Da slog han mig i <rs type="myth" key="myth6.c">Balders</rs> Sund, og afbryder i <rs type="myth" key="myth509">Amlets</rs> med den: Eller jeg gjorde det af vitterligt Mod; tager endelig fat i samme Riim med: Græd for dig selv sagde jeg, fordi, og ender med: I Herberget havde han <seg type="com" n="com122">viist</seg> en Dreng.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Overflødig er vel den Anmærkning, at alle disse Afbrydelser have deres Grund i, at Bladet kun er et Halv-Ark, og det af en Udgave i Duodes eller <seg type="com" n="com123">forskaaren</seg> Octav, da derimod den <rs type="title" key="title84">Ghemenske Udgave</rs> er i stor Octav eller <seg type="com" n="com123">forskaaren</seg> Qvart.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Hvad nu Forskiellighederne angaaer, da har man <seg type="com" n="com124">alt</seg> i Ovenstaaende en Prøve, thi hvor Bladet har: <seg type="com" n="com17">fuld onden Grund</seg>, har den <rs type="title" key="title84">Ghemenske Udgave</rs>: en <seg type="com" n="com18">onder Grund</seg>, men mere afgiørende ere adskillige <pb type="text" facs="1819_342_4_fax007.jpg" ed="A" n="178"/>af de andre, som jeg nu, saavidt de angaae Andet end den usikkre Stavning, vil opregne.</p>
|
|
|
<graphic style="blank"/>
|
|
|
<head rend="0">Strax i <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth34">Helges</rs> Riim</hi> møde vi følgende:</head>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced">Bladet.</hi></p>
|
|
|
<p rend="center"><seg type="com" n="com177">Hannem</seg> slog jeg <seg type="com" n="com178">med</seg> alt hans <seg type="com" n="com19">Falk</seg> (Folk)</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced"><rs type="title" key="title84">Gh. Udgave.</rs></hi></p>
|
|
|
<p rend="center"><seg type="com" n="com179">Hannem</seg> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">slog</lem><rdg wit="A">siog</rdg><witDetail n="7" wit="A" rend="ft"/></app> jeg <hi rend="spaced">først</hi> <seg type="com" n="com180">med</seg> alt hans <seg type="com" n="com20">Falk</seg>.</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced">Bladet.</hi></p>
|
|
|
<p rend="center">Jeg <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">slog</lem><rdg wit="A">siog</rdg><witDetail n="9" wit="A" rend="ft"/></app> Kongen af <placeName key="fak92">Sverrig-Land</placeName>.</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced"><rs type="title" key="title84">Gh. Udg.</rs></hi></p>
|
|
|
<p rend="center">Jeg slog <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com181">og</seg></hi> Kongen af <placeName key="fak92">Sverrige</placeName> Land.</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced">Bladet.</hi></p>
|
|
|
<p rend="center">Om Danske Mænd gjorde dem <seg type="com" n="com21">Uskiel</seg>,</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced"><rs type="title" key="title84">Gh. Udg</rs></hi></p>
|
|
|
<p rend="center">Om Danske Mænd gjorde dem <hi rend="spaced">noget</hi> <seg type="com" n="com21">Uskiel</seg>.</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced">Bladet.</hi></p>
|
|
|
<p rend="center">Det blev mig siden kast i <seg type="com" n="com22">Noos</seg> (Næse)</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced"><rs type="title" key="title84">Gh. Udg.</rs></hi></p>
|
|
|
<p rend="center">Det blev mig siden <hi rend="spaced">dog</hi> kast i <seg type="com" n="com22">Noos</seg>.</p>
|
|
|
|
|
|
<head rend="0"><hi rend="spaced">I <rs type="myth" key="myth63">Rolfs</rs> Riim.</hi></head>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced">Bladet.</hi></p>
|
|
|
<p rend="center">At <seg type="com" n="com182">saare</seg> skulde deres Nakke blødt</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced"><rs type="title" key="title84">Gh. Udg.</rs></hi></p>
|
|
|
<p rend="center">At <seg type="com" n="com182">saare</seg> skulde deres Nakke <hi rend="spaced">have</hi> blødt.</p>
|
|
|
|
|
|
<pb type="text" facs="1819_342_4_fax008.jpg" ed="A" n="179"/><head rend="0"><hi rend="spaced">I <rs type="myth" key="myth6.c">Balders</rs> Riim.</hi></head>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced">Bladet.</hi></p>
|
|
|
<p rend="center">Deraf fik først det Sund <hi rend="spaced">det</hi> Navn</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced"><rs type="title" key="title84">Gh. Udg.</rs></hi></p>
|
|
|
<p rend="center">Deraf fik først det Sund <hi rend="spaced">sit</hi> Navn.</p>
|
|
|
|
|
|
<head rend="0"><hi rend="spaced">I <rs type="myth" key="myth59.jj">Odens</rs> Riim.</hi></head>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced">Bladet.</hi></p>
|
|
|
<p rend="center">I <seg type="com" n="com23">Koglespil</seg> var jeg saa klog</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced"><seg type="com" n="com166">Og saa</seg> i sorte</hi> Konsters Bog.</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced"><rs type="title" key="title84">Gh. Udg.</rs></hi></p>
|
|
|
<p rend="center">I <seg type="com" n="com24">Koglespil</seg> var jeg saa klog</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced">Og i de sorte</hi> Konsters Bog.</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced">Bladet.</hi></p>
|
|
|
<p rend="center">At jeg skulde være dem huld.</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced"><rs type="title" key="title84">Gh. Udg.</rs></hi></p>
|
|
|
<p rend="center">At jeg skulde være dem <hi rend="spaced">tro</hi> og huld.</p>
|
|
|
|
|
|
<head rend="0"><hi rend="spaced">I <rs type="myth" key="myth1103">Røriks</rs> Riim.</hi></head>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced">Bladet.</hi></p>
|
|
|
<p rend="center">Det fik jeg at see, den Tid</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced"><rs type="title" key="title84">Gh. Udg.</rs></hi></p>
|
|
|
<p rend="center">Det fik jeg at see den <hi rend="spaced">samme Tid.</hi></p>
|
|
|
|
|
|
<pb type="text" facs="1819_342_4_fax009.jpg" ed="A" n="180"/><head rend="0"><p rend="center"><hi rend="spaced">I <rs type="myth" key="myth1785">Orvendels</rs> Riim</hi><note type="footnote"><p rend="noIndent">At den <rs type="title" key="title84">Ghemenske Udgave</rs> i anden Linie af dette Riim har: <hi rend="spaced">beroed,</hi> hvor Bladet rigtig har <hi rend="spaced">betroed,</hi> regner jeg for en blot Trykfeil, som det imidlertid kunde blevet vanskeligt nok at rette.</p></note>.</p></head>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced">Bladet.</hi></p>
|
|
|
<p rend="center"><rs type="myth" key="myth1471">Fegge</rs> min Broder det fortrød.</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced"><rs type="title" key="title84">Gh. Udg.</rs></hi></p>
|
|
|
<p rend="center"><rs type="myth" key="myth1471">Fegge</rs> min Broder <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com183">hannem</seg></hi> det fortrød.</p>
|
|
|
|
|
|
<head rend="0"><p rend="center"><hi rend="spaced">I <rs type="myth" key="myth509">Amlets</rs> Riim</hi><note type="footnote"><p rend="noIndent">Om <hi rend="spaced">viis</hi> for: <hi rend="spaced">ei viis</hi> i 9 Linie hos <rs type="title" key="title84">Ghemen</rs> er blot en Trykfeil eller en Correctur-Feil, skal jeg ei kunne sige, men Feil er det <seg type="com" n="com125">aabenbar</seg>.</p></note>.</p></head>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced">Bladet.</hi></p>
|
|
|
<p rend="center">Og havde hende <hi rend="spaced">saa</hi> til Husfru sin.</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced"><rs type="title" key="title84">Gh. Udg.</rs></hi></p>
|
|
|
<p rend="center">Og havde hende <hi rend="spaced">siden</hi> til Husfru sin.</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced">Bladet.</hi></p>
|
|
|
<p rend="center">I Arnen, <seg type="com" n="com195">paa</seg> <hi rend="spaced">hver en</hi> <seg type="com" n="com193">Lem</seg>.</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced"><rs type="title" key="title84">Gh. Udg.</rs></hi></p>
|
|
|
<p rend="center">I Arnen <seg type="com" n="com196">paa</seg> <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com126">hverie</seg></hi> <seg type="com" n="com194">Lem</seg>.</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced">Bladet.</hi></p>
|
|
|
<p rend="center">Der gjorde jeg Kroge Nat og <seg type="com" n="com127">Dav</seg>.</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced"><rs type="title" key="title84">Gh. Udg</rs>.</hi></p>
|
|
|
<p rend="center">Der gjorde jeg Kroge <hi rend="spaced">baade</hi> Nat og <seg type="com" n="com127">Dav</seg>.</p>
|
|
|
<p rend="center"><pb type="text" facs="1819_342_4_fax010.jpg" ed="A" n="181"/><hi rend="spaced">Bladet.</hi></p>
|
|
|
<p rend="center">Derfore <seg type="com" n="com128">bar han ved mig Jæv</seg> (Tvivl)</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced"><rs type="title" key="title84">Gh. Udg.</rs></hi></p>
|
|
|
<p rend="center">Derfore <hi rend="spaced">da</hi> <seg type="com" n="com128">bar han ved mig Jæv</seg>.</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced">Bladet</hi></p>
|
|
|
<p rend="center">Med Been, Bruske, Skind og Krop.</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced"><rs type="title" key="title84">Gh. Udg.</rs></hi></p>
|
|
|
<p rend="center">Med Been <hi rend="spaced">og Bruske,</hi> Skind og Krop.</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced">Bladet.</hi></p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced">Jeg sagde, jeg saae <seg type="com" n="com184">hannem</seg></hi> til <seg type="com" n="com25">Hysken</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com25">Hysken</seg> er, <seg type="com" n="com26">med Tugt at sige</seg>, et <seg type="com" n="com129">Vandhuus</seg>, og udtales rimeligviis Hvysken eller Hvisken, siden man endnu siger: <seg type="com" n="com27">fra Disken til <hi rend="spaced">Hvisken</hi></seg>,<hi rend="spaced"/> og mener dermed det Samme.</p></note> gaae</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced"><rs type="title" key="title84">Gh. Udg.</rs></hi></p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced">Jeg saae <seg type="com" n="com185">hannem</seg>, sagde jeg,</hi> til <seg type="com" n="com186">Hysken</seg> gaae</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced">Bladet.</hi></p>
|
|
|
<p rend="center">Saa <hi rend="spaced">kom</hi> der Svin og aade <seg type="com" n="com187">hannem</seg> op.</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced"><rs type="title" key="title84">Gh. Udg.</rs></hi></p>
|
|
|
<p rend="center">Saa <hi rend="spaced">komme</hi> der Svin og aade <seg type="com" n="com187">hannem</seg> op.</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced">Bladet.</hi></p>
|
|
|
<p rend="center">Og bød saa med Bud og Brev.<note type="footnote"><p rend="noIndent"> At <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com28">Konningen</seg></hi> fattes her, er i Øvrigt <seg type="com" n="com29">ligefrem</seg> en Trykfeil.</p></note></p>
|
|
|
<p rend="center"><pb type="text" facs="1819_342_4_fax011.jpg" ed="A" n="182"/><hi rend="spaced"><rs type="title" key="title84">Gh. Udg.</rs></hi></p>
|
|
|
<p rend="center">Og bød saa <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com28">Konningen</seg></hi> med Bud og Brev.</p>
|
|
|
<graphic style="blank"/>
|
|
|
<p rend="noIndent">Mere og mindre klart vise alle disse Forskielligheder, at i den <rs type="title" key="title84">Ghemenske Udgave</rs> er virkelig <rs type="title" key="title4600">Riim-Krøniken</rs>, som der ogsaa paa Titelbladet staaer, <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com31">overseet</seg> og rettet,</hi> thi immer seer man at der er indskudt et Ord eller en Stavelse enten for Tydeligheds eller for Tonefaldets Skyld; men een Forskiellighed findes endnu, som jeg har giemt tilsidst, fordi den slaaer Hoved paa Sømmet, og her er den.</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced">Bladet.</hi></p>
|
|
|
<p rend="center">(i <rs type="myth" key="myth509">Amlets</rs> Riim Linie 111 og 112).</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced">Havde jeg ei <seg type="com" n="com198">holdet</seg> mig saa <seg type="com" n="com33">fool</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com33">Fol</seg> er baade paa Islandsk og Fransk en Tosse, men Dansk har Ordet neppe været nogensinde, just fordi vi endnu har <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">det</lem><rdg wit="A">dǝt</rdg><witDetail wit="A" n="24" rend="ot"/></app> beslægtede Danske Ord: <hi rend="spaced">fjollet.</hi></p></note>,</hi></p>
|
|
|
<p rend="center">Da havde jeg ikke nu seet Sool.</p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced"><rs type="title" key="title84">Gh. Udg.</rs></hi></p>
|
|
|
<p rend="center"><hi rend="spaced">Havde det ikke været at jeg <seg type="com" n="com130">saa</seg> <seg type="com" n="com131">gool</seg>,</hi></p>
|
|
|
<p rend="center">Da havde jeg ikke nu seet Sool.</p>
|
|
|
<graphic style="blank"/>
|
|
|
<p rend="noIndent">Her seer man <seg type="com" n="com132">klarlig</seg>, at <seg type="com" n="com34">Retteren</seg> har været forlegen med Ordet: <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com35">fool</seg></hi> <seg type="com" n="com36">ͻ:</seg> tosset, som han enten ikke har forstaaet, eller dog anseet for, hvad det vel ogsaa var, et ubekiendt Ord for de fleste Læsere. Vanskeligt var det imidlertid som <hi rend="spaced">Riimordet</hi> at <pb type="text" facs="1819_342_4_fax012.jpg" ed="A" n="183"/>forandre, og han saae ikke andet Raad, end at giøre en heel ny Linie, som vel forvanskede Meningen, men lod sig læse uden Anstød. At <rs type="myth" key="myth509">Amlet</rs> galede som en Hane da han kom ind til sin Moder, stod strax ovenfor, og det giorde Forandringen muelig, men at det ikke var denne Galen der <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com133">hidindtil</seg></hi> havde frelst <rs type="myth" key="myth509">Amlets</rs> Liv, oversaae <seg type="com" n="com37">Retteren</seg>, under den Betragtning, at <rs type="myth" key="myth509">Amlet</rs>, skiøndt det ei stod i Rimet, dog ogsaa havde galet før, og at <seg type="com" n="com134">Galningen</seg> dog var en Deel af det forstilte Galskab der havde bevaret ham. At det maa være gaaet saaledes til, kan man neppe tvivle om, thi at man i en følgende Udgave skulde sat <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com38">fool</seg>,</hi> naar der i den forrige stod: <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com39">goel</seg>,</hi> lader sig, med Hensyn paa Omstændighederne ikke tænke. Dog, til overflødigt Beviis tjener, at den <rs type="title" key="title6092">plattydske Oversættlse</rs>, som, i Følge Overskriften, er gjort efter et Exemplar, Ditmarskerne erobrede 1500, svarer i disse <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Linier</lem><rdg wit="A">Liniǝr</rdg><witDetail n="17" wit="A" rend="ot"/></app>, som, saavidt jeg har seet, overalt, til Bladets Læsemaade, og det maatte da blot være Lyst til at optænke Urimeligheder, om man vilde beraabe sig paa den Muelighed, at dette Blad dog kunde være af en yngre Udgave, som havde fulgt en ældre. Ja, selv naar man indrømmede denne Muelighed, blev det dog <seg type="com" n="com135">ligevist</seg>, at der har været en dansk Udgave af <rs type="title" key="title4600">Rimkrøniken</rs>, som svarer til den <rs type="title" key="title6092">plattydske</rs>, har altsaa havt Dedicationen til <persName key="pe41">Christian den Første</persName>, <pb type="text" facs="1819_342_4_fax013.jpg" ed="A" n="184"/>som fattes, og manglet Efterretningen om hans Død, som findes i Udgaven hos <persName key="pe236">Gotfred af Ghemen</persName>.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Men, kunde man sige, naar nu alt dette ogsaa er ganske rigtigt, lønnede det da Umagen at vise det, eller har det Noget at betyde, enten <rs type="title" key="title4600">Riim-Krøniken</rs> er første Gang trykt 1495 eller 1478-80 som vel maa være Tilfældet, da den <rs type="title" key="title6092">Plattydske Oversættelse</rs> slutter med Fortællingen om <persName key="pe1037">Hanses</persName> og <persName key="pe1042">Kirstines</persName> Giftermaal, som fandt Sted 1477, og melder ikke om <persName key="pe41">Christians</persName> Død, som indtraf 1481!</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Eller ligger maaskee Vigtigheden deri, at man nu paa enkelte Steder kan helbrede Texten i en gammeldags, <seg type="com" n="com190">eenfoldig</seg> Riim-Krønike, hvor det omtrent er det Samme, hvad der staaer?</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Slige Indvendinger synes <seg type="com" n="com136">vist</seg> Mange især med <seg type="com" n="com40">Føie</seg> kunde giøres mig, der, som bekiendt, kun leer ad alt det fornemme <seg type="com" n="com41">Bogorme-Væsen</seg>, som paa slet Tydsk ret godt kan hedde <seg type="com" n="com42">Sylbenstecherei</seg>; men ikke desmindre troer jeg dog at opmerksomme Læsere, uden min Paamindelse, vil indse at Tingen ikke er saa ubetydelig, som det kan synes.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Kun fordi ikke alle Læsere, som kan blive opmærksomme, ere det <seg type="com" n="com43">alt</seg>, vil jeg bemærke, at det er slet ikke ubetydeligt, om i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> den første Bog er trykt 1480 eller 1495, eller om man, endnu før Bøger <seg type="com" n="com44">præntedes</seg> i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, tyede ud til <placeName key="fak893">Lips</placeName> <pb type="text" facs="1819_342_4_fax014.jpg" ed="A" n="185"/>eller andensteds, for at faae Fædrenelandets <rs type="title" key="title4600">Riim-Krønike</rs> sat; thi at vore <seg type="com" n="com137">Fædre</seg> ei kunde høre eller <seg type="com" n="com45">spørge</seg> noget godt Nyt, uden strax at attraae Deelagtighed deri, og ønske det anvendt til deres Forfædres Ære og Fædrenelandets Gavn, det er et Vidnesbyrd som Ingen af slige <seg type="com" n="com138">Fædres</seg> ægte Børn for nogen Priis vilde undvære. At <rs type="title" key="title84">Riim-Krøniken</rs> ei alene er den første Bog man veed at være trykt i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, men at den er trykt paa Dansk, endnu førend man veed det, at dens Trykning, som dens <seg type="com" n="com139">Skrivning</seg> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">taber</lem><rdg wit="A">taher</rdg><witDetail n="11" wit="A" rend="ft"/></app> sig i de gamle, <seg type="com" n="com167">sammenløbende Dage</seg>, det er et Beviis paa <seg type="com" n="com46">Dannemænds</seg> <seg type="com" n="com47">underlig</seg> dybe historiske Hjertelag, som ret inderlig maa glæde Enhver der i sig føler det Samme <seg type="com" n="com48">ͻ:</seg> hver ægte Dansk.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Mindre vigtigt er det vel, at vi nu af <rs type="title" key="title6092">den plattydske Riim-Krønike</rs> kan næsten overalt slutte os til, hvad der stod i den Danske, før den blev <seg type="com" n="com49">overseet</seg> og rettet; men ubetydeligt tør jeg dog ikke kalde det, <seg type="com" n="com140">aldenstund</seg> det dog viser, hvorledes de Danske benyttede den <seg type="com" n="com141">nykomne</seg> boglige Konst og <seg type="com" n="com50">nybygte Høiskole</seg>, til at pynte paa Skrift og Vers i Modersmaalet, og jeg er vis paa, at mangen en velkommen Sprog-Bemærkning vil kunne avles ved en nøiagtig Sammenligning, som slige Mindes-Mærker <seg type="com" n="com51">ustridig</seg> fortjene.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1819_342_4_fax015.jpg" ed="A" n="186"/>Dog, Dette, og Mere vil <seg type="com" n="com142">sikkerlig</seg> ogsaa skee; den ligesaa <seg type="com" n="com52">mindekiære</seg> som <seg type="com" n="com53">fredegode</seg> <seg type="com" n="com54">Danner-Konge</seg>, hvem boglig Konst skal <seg type="com" n="com143">vist</seg> i <seg type="com" n="com144">Krøniken</seg> erstatte hvad man ved Konst-Greb har <seg type="com" n="com55">fravendt</seg> Ham; vores, ja <seg type="com" n="com56">Dannemænds</seg> <persName key="pe96">Frederik den Sjette</persName>, Hvem vi aldrig vil dele med Nogen, som ei deler vor inderlige Kiærlighed til Ham; denne de <seg type="com" n="com57">fremfarne</seg>, <seg type="com" n="com58">livsalige</seg> <seg type="com" n="com59">Danner-Kongers</seg> velsignede Arving, Han som <seg type="com" n="com60">alt</seg>, foruden saamange andre Velgierninger <seg type="com" n="com145">mod</seg> boglig Konst i trange Tider, sætter Kronen paa Udgaverne af <rs type="title" key="title1166">Edda</rs> og <rs type="title" key="title697">Heimskringla</rs> og <rs type="title" key="title6249">Guløe-Thingets Arelds-Lov</rs>, Hvis høie Haand med gammel <rs type="myth" key="myth115">Skjoldung</rs>-Glæde <seg type="com" n="com146">opholder</seg> Pennen til for menig Mand at skrive <seg type="com" n="com61">Frasagn ud om de forgangne Dage</seg>; Han vil, det veed jeg, ingenlunde taale at det Kongelige Værk: <hi rend="romanType"><rs type="title" key="title1172">Scriptores Rerum Danicarum</rs>,</hi> skal savne den Fuldendelse det kan modtage. Nei, ogsaa derpaa vil han sætte Kronen, og ved Siden af den pyntelige <seg type="com" n="com62">Romerstiil</seg> fra <seg type="com" n="com63">Valdemarers</seg> Dage, ei foragte de <seg type="com" n="com191">eenfoldige</seg> men hiertelige Riim om <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Konger, som overrakdes <seg type="com" n="com64">præntede</seg> i <persName key="pe41">Første Christians</persName> Haand, og ligge paa Hans <seg type="com" n="com147">Bautasten</seg>, som til et kiærligt Tegn paa hvad nu <rs type="title" key="title4600">Krøniken</rs> stadfæster, at det var <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Hjerte som kaarede <persName key="pe2439">Grev Didriks</persName> Æt til <rs type="myth" key="myth138">Dans</rs> og <rs type="myth" key="myth67">Skjolds</rs> og <rs type="myth" key="myth63">Rolfs</rs>, til <seg type="com" n="com65">Froders</seg> og til <seg type="com" n="com66">Valdemarers</seg> rette Arving, ja som et Varsel om, at <pb type="text" facs="1819_342_4_fax016.jpg" ed="A" n="187"/><seg type="com" n="com67">Herre-Slægten</seg>, hvis Kongelige Stamfader <persName key="pe41">Christian</persName> var, skulde al <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sin</lem><rdg wit="A">fin</rdg><witDetail n="2" wit="A" rend="ft"/></app> Tid opelske som sit Stamtræ <rs type="myth" key="myth64">Sagas</rs> <rs type="myth" key="myth103">Ygdrasill</rs>, og <seg type="com" n="com68">kraftelig</seg> forfremme boglig Konst, alt efter <persName key="pe41">Christians</persName> Ord, <seg type="com" n="com148">der</seg> han stiftede <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> <seg type="com" n="com69">Høiskole</seg> og sagde, at der skulde en oplyst Forstand ved <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">flittig</lem><rdg wit="A">fiittig</rdg><witDetail n="6" wit="A" rend="ft"/></app>, omhyggelig <seg type="com" n="com70">Vindskibelighed</seg> have sin Gang og Syssel i <hi rend="spaced">Sandhedens Lys,</hi> hvorved Guds Ords Ære og Dyrkelse kunde opkomme og voxe, Retfærdighed fremelskes, baade menig og hver Mands Beste betænkes, og <hi rend="spaced">al menneskelig Forhaabning udvides og tiltage!</hi></p>
|
|
|
</div>
|
|
|
<div type="II. Sciringesheal">
|
|
|
<head rend="1"><hi rend="romanType">II.</hi> <placeName key="his2471">Sciringesheal</placeName>.</head>
|
|
|
<p rend="noIndent">Endeel er mellem de Boglærde blevet <seg type="com" n="com71">tvistet</seg> om Beliggenheden af dette Stæd, som <seg type="com" n="com149">Haleien</seg> <persName key="pe5260">Other</persName> flere Gange nævnede for Kong <persName key="pe1379">Alfred</persName> i sin Fortælling om <placeName key="fak41">Norge</placeName>. Uden at agte paa Talens Sammenhæng, <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">hvoraf</lem><rdg wit="A">hvvraf</rdg><witDetail n="17" wit="A" rend="ft"></witDetail></app> det <seg type="com" n="com150">ustridigt</seg> følger, at Stædet maa sættes i det sydlige <placeName key="fak41">Norge</placeName>, søgde man det snart i <placeName key="his322">Preusen</placeName>, og snart i <placeName key="fak161">Skaane</placeName>; men saa blind var <persName key="pe991">Gerhard Schøning</persName> ikke, og han, eller dog vel <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">egentlig</lem><rdg wit="A">ǝgentlig</rdg><witDetail n="20" wit="A" rend="ot"></witDetail></app> <persName key="pe920">Langebek</persName><note type="footnote"><p rend="noIndent"><hi rend="romanType"><rs type="title" key="title6138">Script. Rer. Dan. T. II</rs> P. 113.</hi> i <seg type="com" n="com189">Anmg</seg>. siger <persName key="pe920">Langebek</persName>, at det er hans Indfald, som han meddeelde <persName key="pe7">Suhm</persName> og <persName key="pe991">Schøning</persName>, medens de <seg type="com" n="com151">end</seg> vare i <placeName key="fak205">Tronhiem</placeName>.</p></note> er Ophavsmand til den Giætning, at der istedenfor <hi rend="spaced"><placeName key="his2471">Sciringesheal</placeName></hi> bør læses <seg type="comStart" n="com75"/><hi rend="spaced">Cy</hi><pb type="text" facs="1819_342_4_fax017.jpg" ed="A" n="188"/><hi rend="spaced">ningesheal</hi><seg type="comEnd" n="com75"/>, og derved tænkes paa <hi rend="spaced"><placeName key="his1063">Konghella</placeName>,</hi> <placeName key="his1687"><placeName key="his1687">Vigens</placeName></placeName> gamle, velbekiendte <seg type="com" n="com76">Stapelstad</seg>. Slig en Giætning <seg type="com" n="com77">lod sig høre</seg>, og Professor <persName key="pe50">Rask</persName> har nyelig, i <rs type="title" key="title6101">det Skandinaviske Literatur-Selskabs Skrifter</rs>, meget godt viist, at paa <placeName key="his1063">Konghel</placeName> kan Alt hvad der siges om <placeName key="his2471">Sciringesheal</placeName> passe, samt at dette maa have ligget i det <hi rend="spaced">østlige</hi> <placeName key="fak41">Norge</placeName>, men hvormegen Umage han end har giort sig for at vise, hvor let man i Skrivningen kunde forvexle de to Navne, kunde jeg dog aldrig finde det rimeligt, at et Navn <hi rend="spaced">fem</hi> Gange i Træk skulde være skrevet saa eens, og saa galt, at det saa <seg type="com" n="com153">mærkelig</seg> kunde <seg type="com" n="com79">forlæses</seg>, og blive til et for Resten <hi rend="spaced">ubekiendt,</hi> men dog ganske <hi rend="spaced">antageligt</hi> Navn. Min Tanke ved Talen derom, var derfor: saavidt du kan skiønne, er det temmelig ligegyldigt, paa hvad Plet <placeName key="his2471">Sciringesheal</placeName> har ligget, samt i det Hele, hvad man giør ved <persName key="pe5260">Others</persName> <seg type="com" n="com80">fattige</seg> Fortælling, men <seg type="com" n="com81">vist</seg> er det, at naar man vil sætte <placeName key="his1063">Konghelle</placeName> istedenfor <placeName key="his2471">Sciringshald</placeName>, kan man ligesaagodt sætte N. N. eller tre Prikker, og lade enhver giætte som ham lyster; thi paa et saadant <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com82">qvi pro qvo</seg></hi> kan man jo dog ei med Føie bygge det Mindste, og hvortil nytter en Giætning, hvorved Intet løses!</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Med disse Tanker, som alle slige Omskrivninger på fri Haand til ingen Nytte vække hos mig, havde jeg naturligviis i en saa uvigtig Sag ladet det <seg type="com" n="com199">beroe</seg>, <pb type="text" facs="1819_342_4_fax018.jpg" ed="A" n="189"/>dersom ikke <persName key="pe50">Rasks</persName> bestemte Paastand, at der ikke fandtes noget Norsk Navn, som paa nogen Maade <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">lignede</lem><rdg wit="A">ljgnede</rdg><witDetail n="3" wit="A" rend="ft"></witDetail></app> <placeName key="his2471">Sciringesheal</placeName>, havde opfordret mig til, dog under min Syslen med <rs type="title" key="title697">Norges Historie</rs> at lægge Mærke til, om det <seg type="com" n="com85">og</seg> forholdt sig <seg type="com" n="com86">saa</seg>, Noget, jeg ikke fandt rimeligt, da Navnet klang mig for nordisk, til at være opkommet ved en engelsk Skrivfeil.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Jeg skrev da Navnet bag Øret, og deraf kom det ventelig, at jeg, <seg type="com" n="com87">ved sidste Haandlægning</seg> paa min <rs type="title" key="title697">Oversættelse af Heimskringla</rs>, strax blev opmærksom paa, hvad jeg før havde overseet, at i <rs type="title" key="title147">Ynglinge-Sage</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="title" key="title6091">Folio-Udgaven</rs> S. 57 og 58.</p></note> nævner ikke alene <persName key="pe49">Snorro</persName> <hi rend="spaced"><placeName key="his2471">Skiringssal</placeName></hi> paa <placeName key="fak2727">Vestfold</placeName>, men anfører til Bekræftelse Verset af <persName key="pe405"><app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Thjodolf</lem><rdg wit="A">Tbjodolf</rdg><witDetail n="14" wit="A" rend="ft"></witDetail></app></persName>, hvori samme Navn findes. Det skal man da i det Mindste nødes til at indrømme, at <rs type="title" key="title551">Krøniken</rs> opviser et Norsk <seg type="com" n="com88">Stæds-Navn</seg>, der ikke alene ligner <placeName key="his2471">Sciringesheal</placeName>, men er bestemt <hi rend="spaced">eenstydigt</hi> dermed, thi at <placeName key="his2471">Skirings-Hald</placeName> og <placeName key="his2471">Skirings-Sal</placeName> baade kommer ud paa Eet, og kunde selv i Udtalen <seg type="com" n="com154">lettelig</seg> forvexles, er aabenbart. Da nu tillige <persName key="pe405">Thjodolfs</persName> <placeName key="his2471">Skiringssal</placeName> ligger sydostlig i <placeName key="fak41">Norge</placeName>, og, ligesom <persName key="pe5260">Other</persName> betegner <placeName key="his2471">Skirings-Hald</placeName>, ved en stor Fjord: <placeName key="fak2781">Opsloe-Fjorden</placeName>, saa forekommer det mig, at man for begge Steders Eenhed har al den Sikkerhed man i slige Ting kan vente og forlange.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1819_342_4_fax019.jpg" ed="A" n="190"/>Under denne Betragtning faldt det mig naturligviis strax ind, at hin paafaldende Liighed dog vel umuelig kunde undgaaet <persName key="pe991">Schønings</persName> Opmærksomhed, og begiærlig efter at see, hvad der havde bestemt ham til at foretrække en løs Giætning for hvad der <seg type="com" n="com92">syndes</seg> mig en reen <seg type="com" n="com93">Slutning</seg>, slog jeg op i hans <rs type="title" key="title6224">Norges Historie</rs>, men fandt til min store Forundring saavel der<note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com94">D.</seg> 1 S. 367.</p></note>, som i <rs type="title" key="title4842">Bogen om de Norskes Oprindelse</rs>, hvor Talen er om <placeName key="his2471">Skiringshald</placeName><note type="footnote"><p rend="noIndent">S. 240.</p></note>, ikke mindste Tegn til at den paafaldende Lighed engang var bemærket. Tildeels lod dette sig vel forklare deraf, at hos <persName key="pe1740">Peringskjold</persName>, hvis <rs type="title" key="title3413">Udgave af Heimskringla</rs> da var den eneste, staaer <hi rend="spaced"><placeName key="his2471">Skirissal</placeName>,</hi> som <persName key="pe991">Sch.</persName> igien ønsker forandret til <hi rend="spaced"><placeName key="his2471">Skirisdal</placeName>,</hi> ventelig fordi der staaer i <rs type="title" key="title6093">Fagurskinna</rs>, at <persName key="pe620">Holvdan Svartes</persName> Hoved blev begravet i <placeName key="his2471">Skirisdal</placeName> paa <placeName key="fak2727">Vestfold</placeName>; men Tingen bliver dog lige <seg type="com" n="com98">synderlig</seg>, naar man læser <persName key="pe991">Schønings</persName> Anmærkning ved denne Leilighed, Et haandskrevet Exemplar af <rs type="title" key="title6096">Sagubrot</rs>, hedder det paa fornævnde Sted i <rs type="title" key="title6224">Norges Historie</rs>, giver ellers Anledning til at troe, at <placeName key="his2471">Sciris-Sal</placeName>, eller, som det der hedder: <hi rend="spaced"><placeName key="his2471">Scirings-Sal</placeName>,</hi> har i de ældre Tider været et meget stort og berømt Offersted for hele <placeName key="his1687">Vigen</placeName>: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com100">Tha voru höfth blot i Skiringssal</seg>,</hi> hedder det der, <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com101">er til var sott um alla Vikina</seg></hi>.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1819_342_4_fax020.jpg" ed="A" n="191"/>Ingenlunde vil jeg hermed sige Noget til <persName key="pe991">Schønings</persName> Forkleinelse, thi paa een Gang at huske to hinanden oplysende Navne, der i Historien findes vidt adskildte, er et Lykketræf, og Ingens Pligt, men jeg anfører det kun, deels fordi jeg virkelig knap turde troe mine egne Øine, og deels for, om mueligt, at giøre boglærde Folk lidt varsommere baade med at bestemme hvad der findes eller ikke findes i Historien, og med at overhugge Knuder, som, naar de ei kan løses, bør have Lov at sidde paa deres Eget.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Uden nu at ansee det for nogen vigtig Opdagelse, antager jeg det da for utvivlsomt, at <placeName key="his2471">Skirings-Sal</placeName>, hvor <placeName key="his1687">Vigens</placeName> store Offersted fandtes, hvor <rs type="myth" key="myth1849">Halvdan Hvidbeen</rs>, og maaskee Noget af <persName key="pe620">Halvdan Svarte</persName> jordedes, er <persName key="pe5260">Others</persName> <placeName key="his2471">Sciringesheal</placeName>, og finder det rimeligt, at Navnet har sin Oprindelse af Ordet <seg type="com" n="com104">Skiring</seg>, som skal betyde Oplysning, Fortolkning, Forklaring, Altsammen Begreber der rime sig godt med Forestillingen om et Sted indviet til høitidelig Guds-Dyrkelse<note type="footnote"><p rend="noIndent">Ordet <seg type="com" n="com105">Skiring</seg> mindes jeg ei at have seet, undtagen i <persName key="pe1319">Haldorsens</persName> <rs type="title" key="title2951">Lexikon</rs>, som jeg derfor, i at angive Betydningen, har fulgt, men Stamordet: <seg type="com" n="com160">skir</seg> klar, <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com106">skiær</seg>,</hi> og det afledte Verbum: <seg type="com" n="com107">skira</seg> rense, klare, og derfor, i aandelig Forstand: <hi rend="spaced">døbe,</hi> ere noksom Borgen for, at <seg type="com" n="com109">skiring</seg> maa betyde noget Saadant.</p></note>. <hi rend="spaced">Hvor</hi> ved <placeName key="fak2781">Opsloe-Fjorden</placeName> Stædet for<pb type="text" facs="1819_342_4_fax021.jpg" ed="A" n="192"/>resten har ligget, om ved <placeName key="fak2782">Tønsberg</placeName>, eller andensteds, er vel saameget mere vanskeligt at bestemme, som <placeName key="fak2727">Vestfolds</placeName> Grændser fra Oldtiden af kan have været saare forskiellige.</p>
|
|
|
</div>
|
|
|
<div type="III. Hafursfjord">
|
|
|
<head rend="1"><hi rend="romanType">III.</hi> <placeName key="fak2783">Hafursfjord</placeName>.</head>
|
|
|
<p rend="noIndent">At vide, <hi rend="spaced">hvor</hi> store Begivenheder have tildraget sig, er, som man veed, en almindelig Lyst hos alle hvem <seg type="com" n="com156">Krøniken</seg> forlyster, og Grunden hvi det <seg type="com" n="com157">saa</seg> maa være, er ikke vanskelig at finde, da en saadan Kundskab nødvendig <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">ligesom</lem><rdg wit="A">iigesom</rdg><witDetail n="10" wit="A" rend="ft"></witDetail></app> <hi rend="spaced">stadfæster</hi> en ellers <seg type="com" n="com197">rimelig</seg> Fortælling, og bidrager til at oplive Forestillingen, saa Begivenheden synes os ei aldeles forbigangen, men halvveis nærværende. Et ikke lidet Fortrin er det derfor ved <placeName key="fak41">Norges</placeName> Historie, at saamangt et <seg type="com" n="com158">mærkværdigt</seg> Steds Navn er opbevaret ved <persName key="pe49">Snorro</persName>, og har vedligeholdt sig i Hjemmet, thi, saavidt noget Udvortes mægter Sligt, maa denne Omstændighed knytte Nordmanden endnu fastere til, og giøre ham endnu mere fortroelig med Fædrenelandets <seg type="com" n="com168">Krønike</seg> i de længst <seg type="com" n="com159">fremfarne</seg> Dage<note type="footnote"><p rend="noIndent">Dette Fortrin er hidtil meget for lidet baade bekiendt og benyttet, deels fordi man har ladet sig skuffe af en ubetydelig Forskiel i Navnenes Stavning, og deels <pb type="text" facs="1819_342_4_fax022.jpg" ed="A" n="193"/>fordi Historikerne ei have fundet det Umagen værd, ved at bruge de <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">giængse</lem><rdg wit="A">giøngse</rdg><witDetail n="20" wit="A" rend="ft"></witDetail></app> Navne, at levendegiøre Fortællingen for Folket. Saavidt jeg, uden at have været i <placeName key="fak41">Norge</placeName>, og med faa Hjelpemidler formaaer, bøder jeg nu paa dette Savn, og uagtet der vist bliver en rig Efterslæt, er jeg dog vis paa at glæde mangen en norsk Bonde med hvad jeg har fundet.</p></note>.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1819_342_4_fax022.jpg" ed="A" n="193"/>Des besynderligere maa det forekomme os, at Fjorden, hvor <persName key="pe379">Harald Haarfager</persName> i det berømte Søslag tilkiæmpede sig <seg type="com" n="com161">Ene-Vælden</seg>, at et saadant Vandstæd, der ei, som Byer og Gaarde, kan nedrives eller forfalde, skulde i Tidens Løb <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">aldeles</lem><rdg wit="A">aldtles</rdg><witDetail n="5" wit="A" rend="ft"></witDetail></app> have mistet sit Navn, saa der ei blev andet for, end, med <persName key="pe1348">Torfæus</persName> og <persName key="pe991">Schøning</persName><note type="footnote"><p rend="noIndent"><persName key="pe991">Schønings</persName> <rs type="title" key="title6266">Norges Historje</rs> <seg type="com" n="com162">D.</seg> 2. S. 91.</p></note>, at giætte paa <hi rend="spaced"><placeName key="fak2787">Havsvaag</placeName>,</hi> som er et ganske andet Navn. <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Vel</lem><rdg wit="A">Bel</rdg><witDetail n="8" wit="A" rend="ft"></witDetail></app> anfører <persName key="pe991">Sch</persName>. det som en afgjort Sag, at <placeName key="fak2783">Hafsvaag</placeName> er <persName key="pe49">Snorres</persName> <placeName key="fak2783">Hafursfjord</placeName>, men det er derfor ikke desmindre en Giætning, som hos <persName key="pe1348">Torfæus</persName> maa være bedre understøttet end hos <persName key="pe991">Sch.</persName> hvis den ei skal fortjene Navn af en <hi rend="spaced">løs</hi> Giætning. Slige Giætninger nytte som sagt til ingen Ting, og denne rimer sig ei engang med <persName key="pe49">Snorres</persName> øvrige Fortælling, som baade viser, og udtrykkelig siger, at Slaget stod lidt <hi rend="spaced">nordenfor</hi> <placeName key="fak2460">Iedderen</placeName>, da dog <placeName key="fak2787">Hafsvaag</placeName>, efter <persName key="pe991">Schs</persName> egen Angivelse er <hi rend="spaced">paa</hi> <placeName key="fak2460">Iedderen</placeName>.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1819_342_4_fax023.jpg" ed="A" n="194"/>Min Mening er ganske eenfoldelig den, at da baade <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com111">hafr</seg></hi> og <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com112">buchr</seg></hi> er en <hi rend="spaced">Buk,</hi> har Slaget staaet i den bekiendte <hi rend="spaced"><placeName key="fak2786">Bukke-Fjord</placeName>,</hi> som strax <hi rend="spaced">nordenfor</hi> <placeName key="fak2460">Iedderen</placeName> løber ind til <placeName key="fak2784">Stavanger</placeName>, og som, hvis Folket deromkring ei kjender <hi rend="spaced"><placeName key="fak2783">Hafursfjord</placeName>,</hi> ventelig aldrig har ført dette Navn, uden i <persName key="pe380">Hornkloves</persName> og andre Skjaldes Vers, hvorigiennem det er smuttet ind i <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Historien</lem><rdg wit="A">Historlen</rdg><witDetail n="8" wit="A" rend="ft"></witDetail></app>. Hermed rimer det sig ogsaa godt, at <persName key="pe380">Hornklove</persName> i <rs type="title" key="title6095">Seiers-Kvadet</rs> kalder <persName key="pe379">Harald</persName>: ham der boer paa <hi rend="spaced"><placeName key="fak2789">Udsteen</placeName>,</hi> thi denne bekiendte Øe, der ventelig var Herre-Sædet for en af de slagne Konger, ligger jo i <placeName key="fak2786">Bukke-Fjord</placeName>, og afgav da ret en passende Benævnelse for Seierherren. Saa fandt vi <placeName key="fak2783">Hafursfjord</placeName>, og det fornøier i det Mindste mig.</p>
|
|
|
</div> <graphic style="longLine"/>
|
|
|
</div>
|
|
|
|
|
|
</body>
|
|
|
|
|
|
</text>
|
|
|
</TEI>
|
|
|
|
