|
|
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
|
|
|
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
|
|
|
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
|
|
|
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
|
|
|
|
|
|
<teiHeader>
|
|
|
<fileDesc>
|
|
|
<titleStmt>
|
|
|
<title rend="part">Om Tylvten til Vedkommende</title>
|
|
|
<title rend="shortForm">Om Tylvten til Vedkommende</title>
|
|
|
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
|
|
|
<editor role="philologist">Kim Steen Ravn</editor>
|
|
|
<editor role="student1">Frederik Dreiøe Seidelin</editor>
|
|
|
</titleStmt>
|
|
|
<editionStmt>
|
|
|
<edition>
|
|
|
<idno type="firstUpload">1.2</idno>
|
|
|
<idno type="content">1.5</idno>
|
|
|
<idno type="technic">1.5.1</idno>
|
|
|
</edition>
|
|
|
</editionStmt>
|
|
|
<extent>12 KB</extent>
|
|
|
<publicationStmt>
|
|
|
<availability status="restricted">
|
|
|
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
|
|
|
</availability>
|
|
|
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
|
|
|
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
|
|
|
<date when="2014-05-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.4, 1. maj 2014</date>
|
|
|
</publicationStmt>
|
|
|
<seriesStmt>
|
|
|
<title>[titel]</title>
|
|
|
<respStmt>
|
|
|
<name>[udgiver]</name>
|
|
|
<resp>[evt.]</resp>
|
|
|
</respStmt>
|
|
|
<idno type="dateStart">1818-12-12</idno>
|
|
|
<idno type="dateEnd">1818-12-15</idno>
|
|
|
</seriesStmt>
|
|
|
<notesStmt>
|
|
|
<note xml:id="thisFile" target="1818_331_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
|
|
|
<note target="1818_331_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
|
|
|
<note target="1818_329_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
|
|
|
<note target="1818_331_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
|
|
|
<note type="minusVar">Variant</note>
|
|
|
</notesStmt>
|
|
|
<sourceDesc>
|
|
|
<bibl>
|
|
|
<title type="part">Om Tylvten til Vedkommende</title>
|
|
|
<author>[forfatter]
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</author>
|
|
|
<pubPlace>København</pubPlace>
|
|
|
<publisher>[trykker]
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</publisher>
|
|
|
<date>[år]</date>
|
|
|
</bibl>
|
|
|
<listWit xml:id="emendation">
|
|
|
<witness xml:id="A" n="331">
|
|
|
<desc>Førstetrykket</desc>
|
|
|
<num>1818</num>
|
|
|
</witness>
|
|
|
</listWit>
|
|
|
<listWit xml:id="pageNumber">
|
|
|
<witness xml:id="US">
|
|
|
<desc>Udvalgte Skrifter</desc>
|
|
|
<num>3</num>
|
|
|
</witness>
|
|
|
</listWit>
|
|
|
</sourceDesc>
|
|
|
</fileDesc>
|
|
|
<profileDesc>
|
|
|
<textClass>
|
|
|
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
|
|
|
<term>prosa</term>
|
|
|
<term>artikler</term>
|
|
|
</classCode>
|
|
|
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
|
|
|
<term>polemik</term>
|
|
|
</keywords>
|
|
|
</textClass>
|
|
|
</profileDesc>
|
|
|
<encodingDesc>
|
|
|
<projectDesc>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
|
|
|
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
|
|
|
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
|
|
|
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
|
|
|
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
|
|
|
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
|
|
|
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
|
|
|
</projectDesc>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
</encodingDesc>
|
|
|
<revisionDesc>
|
|
|
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-06-18">txt2tei</change>
|
|
|
<change xml:id="FDS" who="FDS" when="2012-08-29">Grundkollation; spalte 1662 til 1667 ('Dog, ei ...').</change>
|
|
|
<change who="FDS" when="2012-09-01">Grundkollation fuldendt. Tilrettet pb-elementer.</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2013-01-28">kollation mhp tekstfejl</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2013-02-11">placering af sidetals-tags</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2013-03-08">kollation AP</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2013-04-02">kollation KN og KV</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2013-09-05">Tyl. samme com-nr.</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2013-10-30">redaktion</change>
|
|
|
<change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2013-12-16">ny teiHeader</change>
|
|
|
<change who="auto" when="2014-02-18">Autoopmærket af autotag.awk v09 KK 2013-11-28</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2014-02-20">ret. 1. red.</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2014-02-25">ret. efter 1. red.</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2014-04-10">til 3. red</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2015-10-01">genre og emneord</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2016-05-03">fax.nr. rettet</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2017-03-13">tag in tag rettet, firstUpload</change>
|
|
|
</revisionDesc>
|
|
|
</teiHeader>
|
|
|
|
|
|
<text type="txt">
|
|
|
<body>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<div type="[Motto]">
|
|
|
|
|
|
<pb type="text" facs="1818_331_fax1.jpg" ed="A" subtype="column" n="1662"/>
|
|
|
<pb type="edition" ed="US" n="635"/>
|
|
|
|
|
|
<head rend="1">Om <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> til Vedkommende.</head>
|
|
|
|
|
|
<fw type="shortLine"/>
|
|
|
|
|
|
<lg n="1">
|
|
|
<l><seg type="comStart" n="com3"></seg>Krieg oder Frieden! Noch <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">liegen</lem><rdg wit="A">llegen</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> die Loose</l>
|
|
|
<l>Dunkel verhüllt in der Zukunft Schoose!</l>
|
|
|
<l>Doch es wird sich noch eh wir uns trennen entscheiden.<seg type="comEnd" n="com3"></seg></l>
|
|
|
</lg>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="spaced"><rs type="title" key="title340">Die Braut von Messina</rs>.</hi></p>
|
|
|
|
|
|
<fw type="shortLine"/>
|
|
|
|
|
|
</div>
|
|
|
|
|
|
<div type="Om Tylvten til Vedkommende [1]">
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">S</hi>aalænge <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> stod ene i Literaturen, stod, som hvad den historisk er: en Sammensætning af et Par begyndende Forfattere, og endeel, i Literaturen hidtil ganske ubekiendte, Studenter, da var det Hele i mine Øine Noget, der skulde behandles som en blot literair <seg type="com" n="com5">Politie-Sag</seg>. Naar blot een Forfatter, som kunde hjemle sig Stemme-Ret, erklærede sig ubetinget mod <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>s Opførsel, da blev det den fornærmede Forfatters Sag, videre at tugte den, til den gav Kiøb, og kun i det Tilfælde, at han enten ikke vilde, eller at <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> vedblev at trodse, kun da var det de øvrige Forfatteres Pligt at bruge det Tvangs-Middel, der er i deres Haand: erklære <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> for <hi rend="spaced">udelukt af den historisk-danske</hi> Literatur til den gjorde Bod. Det Eneste, som gav denne <seg type="com" n="com5">Politie-Sag</seg> en større Vigtighed, var den ikke ugrundede Formodning, at endeel ældre Videnskabs-Mænd, og deriblandt endog, hvad der maatte <pb type="text" facs="1818_331_fax2.jpg" ed="A" subtype="column" n="1663"/>synes utroeligt, nogle navnkundige Forfattere, gave <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> Medhold, og satte den derved i Stand til at trodse selv den retfærdigste Dom. <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com12">De occultis non judicat ecclesia</seg>,</hi> men i Skolen, saavelsom i Staten, og i <seg type="com" n="com13">Fri-Skolen</seg> ɔ: Literaturen, saavelsom i <seg type="com" n="com14">Baand-Skolen</seg>, maa man, uden derfor at overile sig, eller ved Haarene fremdrage, hvad der holder sig skjult, efter sin Kundskab, tage de nødvendige <pb type="edition" ed="US" n="636"/>Forholds-Regler. Dette har jeg, for min Part, gjort, ved i <placeName key="his23">Dannevirke</placeName> at underkaste de Sagen nærmest vedkommende literaire Spørgsmaal en foreløbig Drøftning; ved en historisk Udsigt over den danske Literaturs <seg type="com" n="com15">Giæring</seg> i det Nittende Aarhundrede, vilde jeg stræbt at bringe et giennemskinnende Lys ind i Sagen, og derpaa, rygtende min Dont, ladet Sagen dermed beroe, uden at bryde mig om Alt, hvad <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>, eller Penne uden Navn, som maatte regnes for <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>s, sagde, enten om Sagen eller om mig; thi Sagen ansaae jeg for klar nok, og kan de Skrifter, som bære mit Navn ei forsvare det, da kan jeg det naturligviis ikke heller, uden ved nye og bedre Skrifter.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Men, der er imidlertid forefaldet Noget, som giver Sagen et andet og <hi rend="spaced">alvorligere Udseende.</hi> Dertil regner jeg ikke, at der er udkommet nogle trykte Blade, som kalde sig: <rs type="title" key="title2841">Giendrivelse af Baggesens Angreb paa Sproget i den ham tilsendte latinske Udfordring</rs>, tilligemed en endelig Erklæring til Publicum. <hi rend="spaced">Fra de Tolv,</hi> thi Sligt giver kun Sagen et mere <hi rend="spaced">latterligt Udseende.</hi> <hi rend="spaced">“De Tolv”</hi> er nemlig, saavidt jeg veed, langtfra at være noget <hi rend="spaced">lovgyldigt</hi> Forfatter-Navn, end ikke noget <seg type="com" n="com1000">Kiendings-Navn</seg> man kan tilegne sig, uden først at tage det fra <seg type="comStart" n="com20"/><persName key="pe45">Christi</persName> Apostler<seg type="comEnd" n="com20"/>; og da nu ovenikiøbet disse Blade, istedenfor at prøve paa et Forsvar for <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>s <hi rend="spaced">Udfordring,</hi> hvorom det <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com2007">ene</seg> giælder,</hi> kun <seg type="com" n="com1001">beskiæftige</seg> sig med at <hi rend="spaced">forsvare</hi> de <hi rend="spaced">latinske Ord</hi> og <hi rend="spaced">Talemaader</hi> i den, samt til Slutning at fortælle Publicum: at Udfordringen udsprang af en overvættes <hi rend="spaced">moralsk Følelse,</hi> som man nu maa søge <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> for at finde; saa bør man helst antage, at det er en Spotte-Fugl, der har skrevet de Blade, for at giøre Nar ad <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>, og det vil jeg, <hi rend="spaced">for <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>s Skyld,</hi> antage, til jeg seer den med alle tolv Navnes Underskrift vedkiende sig dette, som Alvor betragtet, <pb type="text" facs="1818_331_fax2.jpg" ed="A" subtype="column" n="1664"/>i mine Øine mageløs uforskammede <seg type="com" n="com27">Drenge-Stykke</seg>. At nu en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com1002">Anonymus</seg></hi> har taget <hi rend="spaced">Det</hi> for <hi rend="spaced">gode Vahre,</hi> og forsikkret, at disse Blade, skal, ved hans Hjelp, <hi rend="spaced">for Eftertiden</hi> blive et hæderligt Vidnesbyrd om Dannelse og Retsindighed <hi rend="spaced">blandt</hi> adskillige af <hi rend="spaced"><placeName key="fak20">vort Universitet</placeName>s</hi> haabefulde <hi rend="spaced">Medborgere,</hi> det vilde, <hi rend="spaced">i sig selv</hi> kun give Tingen et endnu mere latterligt Udseende, thi enten maa <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>s <hi rend="spaced">anonyme Forsvarer</hi> ansees for en af <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> selv, eller, hvis Omstændighederne ei tillade det, bør man antage den anonyme Anpriisning af et anonymt, som det synes, ironisk Forsvar for <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>, for en overbydende Ironie. Det Sidste antog jeg, <hi rend="spaced">for Literatur-Tidendens Skyld,</hi> gierne, men da samme <seg type="com" n="com31">Blads Redacteur</seg> er <pb type="edition" ed="US" n="637"/>en bekiendt alvorlig og agtværdig Videnskabs-Mand, saa kan ingen Alvors-Mand længer behandle Sagen som Spas, eller som en blot <seg type="com" n="com5">Politie-Sag</seg>; den faaer med Eet et saare alvorligt Udseende, og skal fra nu af derefter behandles. Saalænge den anonyme <hi rend="spaced">Tylvt-Priser</hi> ikke <hi rend="spaced">offenlig</hi> nævner sig ved Navn, da holder jeg mig til <seg type="com" n="com31">Bladets Redacteur</seg>, som har et Navn, og har i sit Blad ladet <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>s Banner reise: et Banner som, efter min og Fleres Mening, er et <hi rend="spaced">Krigs-Banner</hi> mod den historisk-danske Literatur, saasnart det bliver andet end en Pege-Pind i en Drenge-Haand. Ja, selv naar den anonyme Recensent nævner sig, selv da maa <seg type="com" n="com31">Tidendens Redacteur</seg> tilligemed ham staae til Ansvar, thi her er ikke Talen om noget Videnskabeligt, der ligger udenfor hans Fag, ei om en literair Vurdering af et Skrift, Talen er om <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>s <hi rend="spaced">Ret</hi> til at udfordre <persName key="pe20">Baggesen</persName>, <hi rend="spaced">som</hi> den udfordrede ham, herom har enhver ældre bekiendt Forfatter <hi rend="spaced">Stemme,</hi> og <rs type="title" key="title3204">Literatur-Tidendens</rs> <seg type="com" n="com31">Redacteur</seg> maa nu antages at have givet <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> sin.</hi> Langt fra nu at ansee denne Stemme for ubetydelig, anseer jeg Professor <hi rend="spaced"><persName key="pe117">Peter Erasmus Müllers</persName></hi> hele <hi rend="spaced">Forfatter-Stemme</hi> for saa betydelig, at den maa agtes for hvad den aabenbar er: en agtværdig Forfatters ubetingede Stemme <hi rend="spaced">imod</hi> enhver Forfatter, som har givet eller herefter giver <hi rend="spaced">sin Stemme</hi> ubetinget <hi rend="spaced">mod <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>.</hi> Nu er jeg en Forfatter som har givet <hi rend="spaced">min Stemme</hi> ubetinget mod <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>, jeg har grundet Formodning om, at Professor <persName key="pe117">Müller</persName> ei nu vil nægte mig en Stemme, han selv <pb type="text" facs="1818_331_fax3.jpg" ed="A" subtype="column" n="1665"/>for længe siden har tilkiendt mig blandt danske Forfattere, og fra nu af er Udfordrings-Sagen ikke længer Noget der skal eller kan afgiøres med <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>, men for det Første imellem Professor <persName key="pe117">Müller</persName> og mig, som de eneste bekiendte Forfattere, der hidtil utvetydig have givet deres Stemme.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Indlade mig i Kamp med <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>, det kunde jeg ikke, uden Nødvendighed blotte hele dens Brøde vilde jeg ikke heller; men at forsvare min Stemme mod Prof. <persName key="pe117">Müller</persName> er min Pligt, og saa klart som mueligt at vise, hvad det er, <rs type="title" key="title3204">Literatur-Tidenden</rs>, ved at berømme <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>s Adfærd, har priist, det er, som dansk Forfatter, min ueftergivelige Skyldighed.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Kun nødig giør jeg Skridtet, thi jeg seer <seg type="com" n="com47">grandt</seg>, hvortil det kan føre, men naar Freden er brudt, og det er den, da nytter det ei, at vilde dølge for sig selv, man er i Krig, og naar man, som her er Tilfældet, maa frygte for, at Bruddet bliver hver Dag uheldbredeligere, maa man ikke tøve et Øieblik længere, end til man er enig med sig selv om hvad man har at giøre. <pb type="edition" ed="US" n="638"/>Endnu er der ingen stor Ulykke skedt, endnu har ingen bekiendt Forfatter <hi rend="spaced">umiddelbar</hi> givet <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> sin Stemme, og jeg anseer Prof. <persName key="pe117">Müller</persName> for en Mand, der, naar Sandhed fordrer det, ei vil vægre sig ved den Tilstaaelse at have feilet. Skeer en saadan Tilstaaelse her, da har vi Fred igien, saalænge det varer, og skiøndt jeg aabenhjertig bekjender, at jeg troer ikke Freden, skal jeg dog vist ikke bryde den; thi jeg føler stedse dybere, at Fred tjener <placeName key="fak14">Dannemark</placeName> bedst, og at for Freds Skyld, bør man bringe ethvert Offer, som Sandhed tillader, kan aldrig kiøbe den for dyrt, undtagen naar den sluttes paa nødvendig Sandheds Bekostning. Selv har jeg <seg type="com" n="com49">forhen</seg> ei noksom følt og fulgt dette, selv har jeg mere end engang gjort, vel ikke Vold, men dog Brud paa den historiske Orden, selv har jeg paa en Deel af min Forfatter-Bane miskiendt Forholdet mellem Kirke og Stat, og Forskiellen mellem evig Sandhed, som altid, og timelig, som kun i betimelig Tid skal siges og paastaaes, men ligesom jeg altid har viist mig villig til at gienkalde og <seg type="com" n="com1004">afbede</seg> enhver offenlig Paastand jeg fandt uforsvarlig eller <seg type="com" n="com1005">ubillig</seg>, saa erklærer jeg mig end herved redebon til det samme, foreløbig misbilliger og <seg type="com" n="com1006">afbeder</seg> jeg for det sande historiske Publicum Alt hvad der i mit <pb type="text" facs="1818_331_fax3.jpg" ed="A" subtype="column" n="1666"/>offentlige Ord kan bevises selv paa fjerneste Maade at ligne <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>s Adfærd, og snart skal jeg bevise det er mit ramme Alvor. Vel er det en Skam at have feilet, især hvor det let kunde være undgaaet, men at tilstaae sine Feil er ingen Skam, da det derimod er en tredobbelt, at ville nægte eller forsvare dem, naar man overbevises.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">At nu <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> har feilet grovelig, saa at hver <seg type="com" n="com55">Dannemand</seg>, naar han ret betænker Sagen, maa ubetinget stemme imod den, det skal jeg stræbe paa det Strængeste at bevise, og vil, lige til jeg seer det Modsatte, haabe, at baade <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> og dens Forsvarere lade sig overbevise.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Spørgsmaalet er, som man let seer, ikke hvad man barnagtig har villet gjort det til: om Ungdommen maa sige <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Sandhed</lem>
|
|
|
<rdg wit="A">Sauhed</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, og hvem har heller nægtet det? Endnu mindre kommer det mig an paa, enten <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>s Udfordring var paa godt eller slet Latin, thi hvad den ikke maatte sige paa noget Sprog, maatte den ligesaalidt sige paa <seg type="com" n="com59">Ciceroniansk</seg> som paa <seg type="com" n="com60">Munke-Latin</seg>, og, naar det kom til Stykket, veed Publicum jo ligesaalidt hvem der har gjort den latinske Stiil, som hvem der har forsvaret den. Spørgsmaalet er endelig her ikke heller, om <persName key="pe20">Baggesens</persName> <seg type="com" n="com61">Critik</seg> er forsvarlig eller ei, thi derom har man jo Lov at trættes, til man bliver enig, eller træt. Nei, Spørgsmaalet er: om <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>s <pb type="edition" ed="US" n="639"/><seg type="com" n="com22">Udfordring</seg>, som den ligger for os, er <hi rend="spaced">forsvarlig,</hi> hvilket jeg nægter, eller om den er <hi rend="spaced">høist uforskammet</hi> og <hi rend="spaced">utaalelig,</hi> hvilket jeg paastaaer.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent"><persName key="pe20">Jens Baggesen</persName> er en over i 30 Aar navnkundig dansk Forfatter, og <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> bestaaer af et Par begyndende Forfattere, som have taget en Deel i Literaturen aldeles ubekiendte Studenter i Ledtog med sig, eller givet sig i Ledtog med dem. <persName key="pe20">Jens Baggesen</persName> har, blandt Andet, i det danske Sprog angrebet og <seg type="com" n="com200">spottet med</seg> nogle andre Forfattere og Bøger i samme Sprog, og <hi rend="spaced">ham</hi> har <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> <hi rend="spaced">indstævnet</hi> i sin Kreds: <hi rend="spaced">der mundtlig,</hi> paa <hi rend="spaced">Latin,</hi> at forsvare <hi rend="spaced">hvad</hi> de, i Anledning af hans <seg type="com" n="com61">Critik</seg> vilde kræve ham til <hi rend="spaced">Regnskab</hi> for; og, <hi rend="spaced">som Trudsel,</hi> har <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> tilføiet, at hvis han ikke mødte, skulde han <hi rend="spaced">af den</hi> erklæres for et Udskud baade af en Student og en Critiker.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Kun paa disse <hi rend="spaced">urokkelige</hi> Kiends-Gierninger vil jeg bygge, og naar mit Beviis nu bli<pb type="text" facs="1818_331_fax4.jpg" ed="A" subtype="column" n="1667"/>ver ligesaa urokkeligt, maa <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> og alle dens Forfægtere, naar de ei vil staae med afmægtig Trods mod indlysende Sandhed, nødvendig give mit Ord i denne Sag Magt.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Er <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> en Sammensætning af et Par begyndende Forfattere og en Deel Studenter, som Publicum ei engang veed, om er <hi rend="spaced">Læsere</hi> af Andet, end hvad de ved <placeName key="fak20">Universitetet</placeName> ere <seg type="com" n="com2008">overhørte</seg> i, saa følger heraf unægtelig, at <hi rend="spaced">større Ret</hi> over <persName key="pe20">Baggesen</persName>, som Forfatter, end det hele Publicum, hvoraf <seg type="com" n="com11">Tylvten</seg> er en ringe Deel, kan samme dog umuelig have. Vare nu alle danske Forfattere og Læsere, <persName key="pe20">Baggesen</persName> undtagen, enige med <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> om <persName key="pe20">Baggesens</persName> <seg type="com" n="com61">Critik</seg>, og vilde for den kalde ham til Regnskab, da var det aabenbar kun <hi rend="spaced">Skribenten, ei</hi> hele <hi rend="spaced">Personen,</hi> kun hans <hi rend="spaced">Pen ei</hi> hans <hi rend="spaced">Mund,</hi> kun hans <hi rend="spaced">Aand ei</hi> hans <hi rend="spaced">Legeme,</hi> de <seg type="com" n="com74">kunde</seg> stævne; thi <hi rend="spaced">over Legemet</hi> har <hi rend="spaced">kun Staten Ret; personligt</hi> Møde kan kun med Rette fordres, <hi rend="spaced">mundtligt</hi> Forhør kun med Rette anstilles af Staten, og hvem den, enten ved <seg type="com" n="com75">Lands-Loven</seg>, eller særdeles Beskikkelse dertil har givet Myndighed eller Fuldmagt.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">En saadan Ret over <persName key="pe20">Baggesens</persName> Person har <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">imidlertid</lem><rdg wit="A">imidlerid</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> anmasset sig, ved, <hi rend="spaced">under Trudsel,</hi> at <seg type="com" n="com1007">affordre</seg> ham <hi rend="spaced">personligt</hi> Møde og <hi rend="spaced">mundtligt</hi> Forsvar, hvorfor jeg <hi rend="spaced">paastaaer</hi> at <hi rend="spaced">hver <seg type="com" n="com55">Dannemand</seg></hi> maa og skal <hi rend="spaced">ubetinget</hi> give sin <hi rend="spaced">Stemme mod</hi> <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Dog, ei engang nok hermed, <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> er endog gaaet videre, end Staten har <hi rend="spaced">Ret</hi> til, ved nemlig at indstævne <persName key="pe20">Baggesen</persName>, <hi rend="spaced">under</hi> foranførte <hi rend="spaced">Trudsel,</hi> til mundtligt Forsvar <hi rend="spaced">paa Latin,</hi> <pb type="edition" ed="US" n="640"/>som hverken er hans Moders-Maal, eller engang et Sprog, hvoraf han som Forfatter har betjent sig. Saavidt <seg type="com" n="com80">kunde</seg> ingen menneskelig Øvrighed <hi rend="spaced">med Rette</hi> gaae; kun <hi rend="spaced">en Tyran,</hi> der <seg type="com" n="com81">satte Retten i Spydstagen</seg>, <seg type="com" n="com82">kunde</seg> faae det oprørende Indfald, at <seg type="com" n="com83">afnøde</seg> en Forfatter Forsvar paa et Sprog, det var uvist om han <seg type="com" n="com84">kunde</seg> tale, men <seg type="com" n="com2001">vist</seg>, at han ei saa let og klart og kraftig kunde udtrykke sig i, som i sit Moders-Maal! Da nu imidlertid <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> har <hi rend="spaced">ubetinget</hi> <seg type="com" n="com1008">affordret</seg> <persName key="pe20">Baggesen</persName> Forsvar paa Latin, hvis ikke Trudselen skulde gaae i Opfyldelse, saa følger heraf, at den har, saavidt den <seg type="com" n="com87">kunde</seg>, udøvet en oprørende, tyrannisk Handling, som jeg paastaaer: ethvert Men<pb type="text" facs="1818_331_fax4.jpg" ed="A" subtype="column" n="1668"/>neske med Følelse for Ret og <seg type="com" n="com88">Billighed</seg>, maa og skal <hi rend="spaced">ubetinget stemme imod.</hi></p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Nu har jeg beviist, at om ogsaa <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> bestod af tolv danske Forfattere, der vare at ansee for Literaturens <seg type="comStart" n="com90"/>tolv <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs><seg type="comEnd" n="com90"/>, og <persName key="pe20">Jens Baggesen</persName> derimod var den <seg type="com" n="com1010">arrigste</seg> <seg type="com" n="com91">Smører</seg> og <rs type="myth" key="myth109">Dværg</rs> i vor Literatur, om saa hvert Stykke af <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> havde, hvad man priser den hele for: <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth185">Stærkodders</rs></hi> Alder, og <persName key="pe20">Baggesen</persName> var kun en <seg type="com" n="com93">opløben</seg> Dreng, saa maatte jeg dog, som Menneske og Borger <hi rend="spaced">ubetinget</hi> have stemt mod <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>s Udfordring, <seg type="com" n="com2009">naar</seg> jeg vilde stemme i denne Sag, thi <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> har aldrig fremlagt nogen Fuldmagt fra Staten, til at <seg type="com" n="com1009">affordre</seg> <persName key="pe20">Baggesen</persName> <hi rend="spaced">mundtligt</hi> Forsvar, som han ei engang uden Statens Forlov, <seg type="com" n="com96">kunde</seg> offenlig aflægge, og <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> kan ei af nogen menneskelig Øvrighed erhverve <hi rend="spaced">retsgyldig</hi> Fuldmagt til at <seg type="com" n="com98">afnøde</seg> en dansk Skribent Regnskab paa Latin. Kun Gud er, som almægtig og alvidende tillige, berettiget til, under Trudsel, at fordre meer af os end den høieste jordiske Øvrighed, og naar nu en <seg type="com" n="com400">Tylvt</seg>, der lader som den gyser over <persName key="pe20">Baggesens</persName> Ugudelighed, sætter sig med Munden i Guds Sted, tør man da sige: det er et godt Vidnesbyrd om Retsindighed for Eftertiden!</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Var nu <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>s Udfordring uforskammet, ugyldig, og <seg type="com" n="com102">ravgal</seg>, om den saa stod i literair og historisk Henseende saa høit over <persName key="pe20">Baggesen</persName> som mueligt; mon da <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>s Sag bliver enten klogere eller bedre, fordi <persName key="pe20">Baggesen</persName> staaer høit over den, fordi <persName key="pe20">Jens Baggesen</persName>, hvad han saa end for Resten skal være, er ældre navnkundig Forfatter end nogen af <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> er blot Person; eller fordi her tolv Ungersvende, om hvilke det ingenlunde er afgjort, at de, endog blot som <seg type="com" n="com105">Stokkemænd</seg>, <seg type="com" n="com1011">indlades</seg> for Historiens høieste Ret, <hi rend="spaced">de</hi> udstæde her <hi rend="spaced">paa deres egen Haand,</hi> i dens Navn en Stævning, Samme aldrig, hvad Mening den saa end var af, <seg type="com" n="com106">kunde</seg> underskrive; thi at hans <hi rend="spaced">Skrifter</hi> skal kunne forsvare sig selv, er det Allerhøieste Historien kan fordre af en <pb type="edition" ed="US" n="641"/>Forfatter, men <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> har fordret at <persName key="pe20">Baggesen</persName> <hi rend="spaced">med</hi> en <hi rend="spaced">latinsk Mund</hi> skulde forsvare sin <hi rend="spaced">danske Pen!</hi></p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Aldrig, det tør jeg mene, burde en saadan Uforskammenhed gaae ustraffet af, om man end slet ingen farlige Følger deraf <seg type="com" n="com108">kunde</seg> øine, men da jeg nu troer det ligger i denne Brødes Natur, <pb type="text" facs="1818_331_fax5.jpg" ed="A" subtype="column" n="1669"/>at den kan aldrig begaaes, uden at være et Udbrud af Ringeagt for historisk Orden, Myndighed og Sandhed, hvorved den tillige vorder en frygtelig Spaadom for Alt hvad der er Mennesket historisk dyrebart: for den sande Stat, saavelsom for den rette Skole, eller, hvad der er det Samme: for Menneskets historiske Udvikling i Sandheds-Kiærlighed til forstandig Klarhed, saa maatte jeg i mine egne Øine blevet en Sandhedens og Fædrene-Landets Forræder, hvis jeg som dansk Forfatter, ei af alle Kræfter stræbde, om mueligt, at bringe <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> til at føle Fortrydelse og Skamfuldhed, før den endnu selv saae Alt hvad der laae, som Frugt og som Knop, i den daarlige Handling! Har Nogen ældre Videnskabs-Mand hindret dette fra at skee, og derved tvunget mig til at blotte Sværdet, da hvile det paa ham, saavidt han vidste, hvad han giorde, jeg er uskyldig! Da <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> vedblev at trodse, da dens Adfærd endog blev <seg type="com" n="com111">priist under Skyts</seg> af en agtværdig Forfatters <seg type="com" n="com112">Navn</seg>, da maatte jeg drage Sværd, for at tiltvinge indlysende, nødvendig Sandhed den Hylding, jeg saa inderlig gierne vilde, uden Sværdslag, tiltrukket den. Da man har fundet Leilighed til at sætte en Forfatter-Stemme tvertimod min, som nødvendig maa svække dens Indtryk, saavel paa Ungdommen i det Hele, som <seg type="com" n="com1012">fornemmelig</seg> paa dem, der nu syndes selv at have Valget mellem Ære og Skam; saa nødes jeg til at føre <hi rend="spaced">et Beviis</hi> der ikke staaer og falder med mit Forfatter-Navn, men kun med den sunde Fornuft og <placeName key="fak14">Dannemarks</placeName> Historie. Det er mig ikke længer nogen Glæde at seire, thi nu er det mueligt, at Hjertet trodser, skiøndt Hovedet bøier sig; men det er min ufravigelige Pligt at redde hvad jeg kan for Slægtens og Danskens Historie; skamme sig vilde man ikke, bøie sig skal man i det Mindste, var det saa end kun for at samle Steen til at knuse mig.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndentRight">(Fortsættes.)</p>
|
|
|
|
|
|
</div>
|
|
|
|
|
|
<div type="Om Tylvten til Vedkommende [2]">
|
|
|
|
|
|
<pb type="text" facs="1818_331_fax6.jpg" ed="A" subtype="column" n="1677"/>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<head rend="1">Om <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> til Vedkommende.</head>
|
|
|
|
|
|
<p rend="center">(Slutning; see forr. No.)</p>
|
|
|
|
|
|
<fw type="blank"/>
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> har, med sin <seg type="com" n="com1013">kaade</seg> Mund, aabenbar prøvet paa et Indhug i Statens og Personernes Ret, det skal den nødes til at bekiende, og det var jeg nødt til at bevise, thi hvem veed ikke, hvilken <seg type="com" n="com1014">henrivende</seg> Magt et fristende Exempel af sine Lige har <pb type="edition" ed="US" n="642"/>over Mennesket, især i Ungdommens ubetænksomme Aar? Hvem har ei mærket, at fornemmelig i den sidste Menneske-Alder har Ungdommen viist et besynderligt Hang til at raade sig selv, og til at <seg type="com" n="com118">spotte</seg> al historisk Myndighed: et Hang der ved Misgreb i Opdragelsen er mangensteds blevet saa mægtigt, at der er Intet, Ungdommen <seg type="com" n="com2010">jo</seg> troer, ved sin blotte <hi rend="spaced">Natur-Kraft,</hi> og da især ved sin <hi rend="spaced">Krop,</hi> at <hi rend="spaced">kunne</hi> og <hi rend="spaced">turde</hi> tiltrodse eller tiltvinge sig! Hvem kan ei begribe, hvor smittende og fordærveligt et Exempel, som <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>s, maa, under slige Omstændigheder være, selv om det kun blev høit beleet af enkelte og sagte misbilliget af alle de Ældre; end sige da, naar det under en ældre agtværdig Forfatters Vinger høilig berømmes! Hvem kan ei forstaae, at skal <hi rend="spaced">det</hi> blive Udfaldet, at <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>, som i Triumph, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">trækker</lem><rdg wit="A">trækler</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> sig tilbage, kun fordi den ei har Magt som Agt, da kommer den i Aanden, altsaa i Grunden igien, saasnart den troet at have Magt til hvad den trodsig kalder at indtale sin Ret! Hvem føler ikke, at saasnart den Over-Troe: at man har Kald og Ret og Dygtighed til Alt hvad man har eller <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">drømmer</lem><rdg wit="A">drømmar</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> at have Natur-Kraft til at <seg type="com" n="com122">give sig <hi rend="spaced">Mine</hi> og <hi rend="spaced">Skin</hi> af</seg>; at naar denne overtroiske Grille, liig en Kuller (<hi rend="romanType">fix Idee</hi>) indtager Ungdommens Hoved, da er det forbi med Aandens Historie, med <hi rend="spaced">Fortsættelsen</hi> af Menneskets historiske Levnet! I <seg type="com" n="com13">Fri-Skolen</seg> først, og siden saavel i Kirken som i Staten, river man da Alt omkuld, giør Luftspring og løber rundt, til man svimlende styrter i Afmagt! Hvem der kiender de fremfarne Tiders Historie, veed at det hidtil gik saa overalt, hvem der lidt skarpt kan tage de menneskelige Vilkaar i Øiesyn, opdager let at det er Tingenes nødvendige Gang, hvem der blot med Opmærksomhed har betragtet den Franske Revolution, har Syn <pb type="text" facs="1818_331_fax6.jpg" ed="A" subtype="column" n="1678"/>for Sagn; hvem der ikke er meget <seg type="com" n="com302">tykøiet</seg>, vil overalt i <rs type="myth" key="myth854">Europa</rs> see betænkelige Varsler, og hvem der har lagt Mærke til <seg type="comStart" n="com301"/>Baalet ved <placeName key="fak815">Vartburg</placeName><seg type="comEnd" n="com301"/> og <seg type="comStart" n="com126"/>Braget i <placeName key="fak168">Goettingen</placeName><seg type="comEnd" n="com126"/>, kan, <hi rend="spaced">som Dansk,</hi> vist ei see ligegyldig paa et <seg type="com" n="com1015">Studenter-Ustyr</seg>, som det <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> har gjort paa Literaturens Mark. Ingen Agtelse er Studenter saa naturlig som den for udmærkede Hoveder, og navnkundige Forfattere, og naar de saa reent kan aflægge den, som <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> i sit Angreb paa <persName key="pe20">Baggesen</persName>, hvem den jo bryster sig af at kalde <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com129">“iste”</seg></hi> til <hi rend="spaced">Foragt,</hi> da veed jeg ikke, hvad, uden haandgribelige Kraft-Beviser, der skulde afnøde dem Agtelse. Begyndende Forfattere pleie at have endogsaa for megen Æres-Følelse, saa de naturligviis ansee det for en uhyre Skam, at <pb type="edition" ed="US" n="643"/>tage umælende Munde til Hjelp, for ved Echo i dem, og ved de til Mundene hørende Kroppe at give deres Stemme Vægt og Gyldighed, men <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>s Exempel viser, at vi har unge Forfattere, som ei skamme sig ved Sligt, og det spaaer klarlig om en Tidspunkt, da Studenterne vil skyde en <seg type="com" n="com1016">mærkelig</seg> Gienvei, og <hi rend="spaced">nærme</hi> sig de navnkundige Forfattere ei med Hoved-Brud, og Pen i Haand, men bogstavelig med knytte Næver som give Forfatterne <seg type="com" n="com131">braadne Pander</seg>, og derved Studenterne paa eengang Pen i Mund og et Øie paa hver Finger.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Hvem kan da kalde sig dansk Forfatter, ja, hvem kan kalde sig <hi rend="spaced">Dansk Tilskuer,</hi> og dog give det Raad, at lade Sagen uafgjort hensove, som var med andre Ord: at lade det Onde gribe om sig i Fred, til Krig kom for silde! Med Forundring har jeg vel seet Professor <hi rend="spaced"><persName key="pe24">Rahbek</persName></hi> give det Raad, men deels vil jeg haabe <rs type="title" key="title3204">Literatur-Tidenden</rs> har overbeviist ham om Raadets Uduelighed, og deels maa jeg erklære, at om saa alle andre Forfattere udtrykkelig eller stiltiende give <seg type="com" n="com133">Drenge-Ordet</seg> Magt, saa giør jeg dog det Modsatte, og veed ikke, hvorledes jeg ellers skulde med en god Samvittighed kunne møde for Historiens Domstol.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">At enhver Forfatter, som har knyttet sig til Historien, hvor den laae ham nærmest, eller: hvis Skrift udgiør en <hi rend="spaced">virkelig Fortsættelse</hi> af noget Godt, som i Fædrenes Dage begyndtes, at han for sin egen Æres Skyld gjorde klogest i at tie og arbeide <seg type="com" n="com1017">fort</seg>, det er <seg type="com" n="com1018">vist</seg> nok, thi jo galere <pb type="text" facs="1818_331_fax7.jpg" ed="A" subtype="column" n="1679"/>Ungdommen giør sig, desmindre lærer den, og sandelig: hvem der lader haant om at naae os, skal vist ikke springe os forbi, hvem der mod os vil trodse Historiens Gang, knuses afmægtige i den, ja forsvinde som Avner i Luften: <hi rend="spaced">i Luften,</hi> hvor de sprang op for at <hi rend="spaced">overflyve</hi> os. Staae vi kun i Historien, da kan vi sige i høiere Forstand med <persName key="pe29">Goethe</persName>, at vi derved have Fodfæste paa en fast og urokkelig Grund, medens det om Ungdommen giælder hvad han siger, og som vel passeligst siges paa Tydsk: <seg type="com" n="com135">nirgends haften die unsichern Sohlen, mit ihm spielen Wolken und Winde</seg>, saa at, naar vi ret umaadelig elskede os selv, og hadede vore Efterkommere, skulde vi kun styrke <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> i sit Galskab, thi naar det blev ret udbredt, vare vi sikkre paa, at blive staaende som de sidste Danske Classiker til Verdens Ende. Hvor luunt og godt <seg type="com" n="com137">kunde</seg> ikke fremforalt Historikeren sidde, saa luunt som <seg type="comStart" n="com2003"/><rs type="myth" key="myth74">Thor</rs> i <rs type="myth" key="myth226">Skrymners</rs> Handske<seg type="comEnd" n="com2003"/>, ja som Øieblikkets <seg type="com" n="com1019">Tomme Liden</seg> i <rs type="myth" key="myth64">Sagas</rs> Tommel-Tot! Ham angriber selv den galeste <pb type="edition" ed="US" n="644"/>Ungdom neppe, naar han kun lader den i Fred, og i al Fald kan han smilende rulle det ene Hjul af <rs type="myth" key="myth74">Thors</rs> Kerre <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">efter</lem><rdg wit="A">eftet</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> det andet hen over Skaren! Er det Navnkundighed han attraaer, velan! det giver ei <rs type="title" key="title564">Dagens</rs> <seg type="com" n="com400">Tylvt</seg>, men <rs type="myth" key="myth64">Sagas</rs> <seg type="com" n="com1020">Preen</seg>, som ogsaa i hans Haand giennemborer den! Er det Opmuntring i et bedre Selskab, end med en selvklog, tøileløs Ungdom og ligegyldige Læsere, han søger, da veed han, hvor det findes, da har han fundet det i Selskab med alle Fortidens Herlige! Er det endelig, som det sig bør, Menneskets sande Oplysning, og rette Forklaring i Sandhedens fuldkomne Seier, ham ligger paa Hjerte; o! hvem kan da troe paa Sandhed, hvem kan i sin Barm levende føle Menneskets himmelske Kald til at virke og kæmpe for Sandhed, og af den at udtrykke et Billed paa Jorden; hvem kan det, og hvem har med funklende Øie betragtet Sandhedens seierrige Kamp giennem fremfarne Tider, <seg type="com" n="com1021">Konninge-Skrid</seg> over Fiendernes Nakker, hvem timedes et saadant Held, som <seg type="com" n="com138">kunde</seg> end mismodig tvivle om, at sand Oplysning skal gaae frem saalænge indtil Soel og alle Stjerner sammensmelte i et evigt Lys, at Mennesket <hi rend="spaced">historisk</hi> naaer sit Maal, som Sandhed sit!</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Man seer, det staaer just ikke ganske dunkelt <pb type="text" facs="1818_331_fax7.jpg" ed="A" subtype="column" n="1680"/>for mit Øie, og <seg type="com" n="com139">daarekistegal</seg> maatte jeg da være, om jeg blot for at overstænkes af hvad <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> strider med, for at udæske skjulte Fiender, og for at øde Tid og Kræfter paa en Kamp, hvorved jeg maa tabe Mere, jo <hi rend="spaced">tiere</hi> jeg seirer, om jeg derfor afbrød min <seg type="com" n="com141">Saga-Skrift</seg>. Men der er Noget, som jeg agter høiere end Navn og Rolighed, end Roes og Ære, ja end Tid og Kræfter, der er <hi rend="spaced">en god Samvittighed;</hi> for at bevare den, vendte jeg fordum Øiet fra Krandsen der vinkede mig, og svang Ordets tveeggede Sværd, indtil jeg saae det var enten omsonst eller nok; for at bevare den er det jeg svinger <rs type="myth" key="myth64">Sagas</rs> Sværd for den historiske Orden, indtil jeg seer at ogsaa det er omsonst eller nok. Da skal man see: jeg tvivler ligesaalidt om Historiens som om Christendommens Seier, jeg tør ligesaa rolig henlægge <rs type="myth" key="myth64">Sagas</rs> som jeg henlagde Bibelens Sværd, og i Stilhed arbeide, plante og vande paa <hi rend="spaced">Haab,</hi> i Haab til Ham som ei behøver mig, og Ingen savner! <hi rend="spaced">Da</hi> tør jeg det, da kan jeg det rolig, thi da er jeg reen af Ungdommens Blod, men først maa jeg have kæmpet og det af alle Kræfter: med Haand og Mund i <rs type="myth" key="myth64">Sagas</rs> Aand, med Staal, med Gnye, med Lys, med Taarer, først da kan jeg tie og lade Stenene raabe, som min Samvittigheds Vidner.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Jeg troer det gierne, selv de, som ere enige med mig, vil synes, jeg raaber for høit, og hugger for dybt, de vil synes, Sagen <pb type="edition" ed="US" n="645"/>er ikke saa farlig, de vil minde mig om, hvad jeg sagde saa tit om <rs type="myth" key="myth138">Danas</rs> det ømme, historiske, trofaste Hjerte, som kun med Kiærlighed i Sandhed vindes, og laste den Haardhed, hvormed jeg synes at dømme hver den Forfatter, som ikke forener i Kampen sin Stemme med min! Jeg veed det <seg type="com" n="com1022">Alt</seg>: forhaanes af Fiender, miskiendes af Venner, det er, Gud skee Lov! ei som Menneske, men dog som Strids-Mand min Lod og bliver det sagtens til Enden som opklarer Alt; men jeg kan ei derfor; strængt som min Samvittighed vil Historien kræve mig til Regnskab, hvem den skiænkede Øie for Tidernes Tegn, hvem Magt blev givet til at pege paa alle de svundne Tids-Aldre som en sammenkiædet <seg type="com" n="com1024">Vognborg</seg> om Kirken, og til at løfte det Danske Folks hele Historie som en <seg type="com" n="com143">Skjold-Borg</seg> for <rs type="myth" key="myth64">Saga</rs>: for den historiske Orden paa <placeName key="fak14">Daners Mark</placeName>. Af mig kan og vil <rs type="myth" key="myth64">Saga</rs> fordre, at jeg, uden derfor <pb type="text" facs="1818_331_fax8.jpg" ed="A" subtype="column" n="1681"/>at dømme Nogen, der ei føler samme Kald, skal mandelig kæmpe alene, thi hun kan sige med Sandhed: du var ikke ene, jeg var med dig!</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Ei frygter jeg for <hi rend="spaced">de Danske,</hi> aldrig bryde de med Vidende den historiske Orden, og om de end et Øieblik forledtes til at glemme den, til dem tale Fædrene, dem vækker og besværger Minde-Sang og Barne-Graad stærkere end <seg type="com" n="com145">Vaaben-Gnye</seg> og Torden-Stemmer; dem er jeg vis paa, thi med Nattergal-Sang har de svaret mig i <rs type="title" key="title1273">de Sorte Ridderes</rs> og <rs type="title" key="title3184">Under-Barnets</rs> grunddanske, velsignede <seg type="com" n="com2004">Skjald</seg>. Paa dem er jeg saa vis, at jeg tør sige: kom der paa Marken en Tid, da historisk Orden, Digten og Tragten var som <hi rend="spaced">landsforviist,</hi> da vilde de, som ægte Børn af dem, der fordum skjulde sig her for <rs type="myth" key="myth72">Ørne-Jetten</rs> i <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Ocean; da vilde de, siger jeg, trods den dybt indgroede Kiærlighed til de blaalig ombeltede, smilende, maigrønne Holme, heise Dannebrog høit i <seg type="com" n="com1025">Raae</seg>, sige Marken med Taarer Farvel, og stævne saa ud over sortladne Hav, var det end til <placeName key="fak383">Helgafjelds</placeName> den iisgraae Kyst, for der i Roe at fuldende Danskens historiske Liv, heller end at fortære det om end i seierrig, saa dog <hi rend="spaced">frugtesløs</hi> Kamp med tøileløse Natur-Kræfters voldsomme Giæring og giftige Aande! Derfor borger mig det Danske Folks hele Historie, derfor borger mig selv <seg type="com" n="com5000">Dannisheden</seg> i mit eget, skiøndt kun tildeels fordanskede Hjerte, og lærer Kampen mig, at jeg maa indskrænke mit Haab til det Danske Hjerte, da skal jeg, om jeg end staaer seierriig paa Valen, stikke strax mit Sværd i Balgen, vige Pladsen for den trodsige Natur, og, som et Varsel for <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, i en Vraa fuldende mit Dagværk. Men jeg har ogsaa Haab om det <hi rend="spaced">Norske Ho<pb type="edition" ed="US" n="646"/>ved</hi> baade her og hist, saavelsom og om de <hi rend="spaced">Gothiske Fingre,</hi> tordne kan jeg ei, som vel behøvedes, for Norske Øren, thi jeg er ingen <rs type="myth" key="myth74">Thor</rs>, men maa i Nødsfald lade Sværdet lyne for det Norske Øie, og klappe som det kan, paa Skjold og Brynje, og <seg type="com" n="com152">hugge maa jeg hardt i Gothens Tryne-Hjelm</seg>, thi jeg er selv af <seg type="com" n="com153">Gothe-Blod</seg>, og veed hvad der behøves, før det gnistrer ud af Finger-Enderne, som det dog maa, om det skal hjelpe.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Ja, endelig, saameget Præst er jeg dog immer, at naar jeg seer Ødelæggelsen nærme sig, da maa jeg varsle, om jeg saa end vidste det var kun en eneste Stad, ja et eneste Menneske, den vilde <pb type="text" facs="1818_331_fax8.jpg" ed="A" subtype="column" n="1682"/>overkomme. Lyst er mit Haab om <placeName key="fak14"><placeName key="fak14">Danmark</placeName>s</placeName> studerende Ungdom i det Hele; men kun fordi det er mit Haab, at den af Historien vil lade sig bevæge og oplære, at den af Sandhed vil lade sig slaae og oplyse, at den i <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> vil lære at see et <hi rend="spaced">advarende</hi> Exempel: et grueligt Forvarsel om Bærsærke-Gangen i <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> <rs type="myth" key="myth104">Ragna-Roke</rs> mod <rs type="myth" key="myth63">Rolv</rs> Krages historiske <seg type="com" n="com156">Kæmpe-Tylvt</seg>, et Forvarsel, det er dens Pligt og Kald, om ei, hvad vel er umueligt, aldeles at giøre til Løgn, saa dog at forvandle til en afmægtig Driv-Skye om Morgenen, der vel bebuder <seg type="com" n="com1026">Solebjerg-Slaget</seg> ved Aftens Tid, men opløses dog flux af de vældige Straaler, som, før de kiøles og synke i Havet, vil lyse og varme, virke og glæde den lange udslagne Dag.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>, opblæst af den <hi rend="spaced">Selv-Klogskab</hi> og Drift til <hi rend="spaced">Selv-Raadighed,</hi> som ligger i Tiden, og som ved et Misgreb i Opdragelsen, istedenfor at dæmpes er næret, <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>, heraf <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">og</lem><rdg wit="A">øg</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> hvad veed jeg af hvilket og hvormeget Mere, opblæst og oppustet, har vovet et Brudd paa den historiske Orden og <seg type="com" n="com148">Dannished</seg>, som, naar det blev den studerende Ungdom kiært, i <hi rend="spaced">det Mindste</hi> maatte have den sørgelige Følge, at den næste Slægt gik tabt for sand, historisk fremskridende Videnskabelighed; og var det end ligesaa sikkert, som det er høist urimeligt, at en saadan Slægts Afkom vilde indhente det Forsømte; <seg type="com" n="com160">kunde</seg> man endog da, med Hjerte i Livet, see roelig paa et Brudd, hvorover der kun med Liget af en Slægt lagdes Broe? Hvem kan dog ikke see, at selv om <seg type="com" n="com202">Dannished</seg> tillod de Yngste at vise de Ældste Foragt, endog før de selv havde mindste Krav paa offenlig at ændses, tillod dem, end i Skole-Støvet at prale af Classisk Lærdom og optræde som dens Forfægtere, ved at sammensnirpe latinske Gloser, og <seg type="com" n="com161">mundkaad</seg> udrække en Tunge, man paa deres Ord skulde ansee for ærbar og alvorlig romersk, jeg siger, om <seg type="com" n="com2005">Dannished</seg> tillod Sligt, og Alt hvad <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> har gjort; saa blev det dog lige vist, at ved at ville nedrive før <pb type="edition" ed="US" n="647"/>man har lært at bygge, ved at <seg type="com" n="com163">føre Besyv, før man har Stik</seg>, gale før man kan meer end <seg type="com" n="com2006">kykle</seg>, optræde som Dommere over navnkundige Forfattere, før man har hævdet sig en Stemme; at derved ødelægger Ungdommen sig selv, at ved et saadant Foregreb af <hi rend="spaced">Manddoms</hi> og <hi rend="spaced">Modenheds Skinnet,</hi> <pb type="text" facs="1818_331_fax9.jpg" ed="A" subtype="column" n="1683"/>forspilder man, selv med de bedste Anlæg, den uigjenkaldelige dyrebare Voxe- og Lære-Tid, for det Meste Kraften til mandige <seg type="com" n="com165">Idrætter</seg>, og altid Saameget af Lære-Lysten og de beskedne Tanker om sig selv, at man seent eller aldrig naaer den Ligevægt og Forstands-Modenhed, der er nødvendig for selv at frembringe noget Stort, og vel endnu nødvendigere for at være en oplyst og <seg type="com" n="com166">billig</seg> Dommer over Andres Bestræbelser.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Tænker man at tilintetgiøre Sandheden heraf, ved at spørge mig, hvad jeg synes om min egen Bane, da maa man om <hi rend="spaced">Sandhed</hi> have et besynderligt Begreb. Tænker man derved at kunne binde min Tunge, da er det ikke smukt at ville binde nogen Tunge som taler gavnlig Sandhed, men da maa jeg desuden sige, man kiender mig ikke, man tager <seg type="com" n="com1027">mærkelig</seg> feil, og løser i det man vil binde, nøder mig netop til at tage Bladet fra Munden, i det man vil dæmpe min Stemme. Jeg troede ikke der var nogen Læser i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, som kiendte Noget til min Skrift og vidste ei, at Sandhed giver jeg Magt, om den end giør mig selv til Skamme, og at aldrig blev jeg ivrigere til at bekiende mine Feil og advare for Efterlignelse, end naar jeg saae, at man enten efterlignede dem, eller vilde dermed kvæle Sandheds Røst paa min Læbe. <seg type="com" n="com168">Velan!</seg> man skal ved denne gode Leilighed vist lære at kiende mig saaledes, at man opgiver Haab om, med min Person at bekæmpe den Sandhed, hvis Redskab jeg er. Før man spurgde, har jeg svaret, det burde alle mine Læsere vide, det veed mine <seg type="com" n="com169">næste Kyndinger</seg> bedst, og kun for at kunne svare ret tilgavns, tøver jeg endnu en liden Stund med at aflægge som dansk Forfatter mit <seg type="com" n="com170">aabenbare Skriftemaal</seg> for <seg type="comStart" n="com171"/><rs type="myth" key="myth64">Sagas</rs> Præst<seg type="comEnd" n="com171"/> i mig selv. Trøstig tør jeg staae frem og sige: jeg byggede i onde Tider langt meer end jeg brød, dømde mig selv haardere end nogen Anden, kæmpede meest med mig selv og med Dannefæets Røver i mig og om mig, men hvad jeg seer jeg har forbrudt, det vil jeg aldrig dølge, Bod <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">vil</lem><rdg wit="A">vll</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> jeg byde, og er det ikke nok, da <seg type="com" n="com1028">kaste den Rene den første Steen</seg>; kun vogte hvem der mener han er det, sig vel for, ei som <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>, i det han løfter Stenen og Røsten, at giøre et Brudd paa <seg type="com" n="com148">Dannished</seg>, som mine Skrifter vise, jeg end ei i Drømme ret saae Magen til, end ei i <hi rend="spaced"><seg type="comStart" n="com175"/>Vagn for <placeName key="his419">Jomsborgs</placeName> Port!<seg type="comEnd" n="com175"/></hi></p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1818_331_fax9.jpg" ed="A" subtype="column" n="1684"/><pb type="edition" ed="US" n="648"/>Jeg tænker dog, at man endnu paa Marken kan forstaae mig, naar jeg siger, at <hi rend="spaced">netop</hi> fordi menneskelig Skrøbelighed, i Pagt med den forvirrede Tid, i hvilken jeg opstod, kan have gjort en Deel af min Tale til et vildledende Exempel for dem der ei gav sig Stunder til at fatte den heel, at netop derfor er det mig ret en Samvittigheds-Sag at bekæmpe et <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com176">Opspring</seg>,</hi> der først ret har lært mig at efterspore og opdage mine Feiltrin, at netop derfor staaer jeg Historien dobbelt til Ansvar for min Opførsel i denne Sag. Man skiælde og smælde kun paa min Person og min Bane efter Hjertens-Lyst, jeg bærer det taalmodig, thi har jeg end ikke forskyldt det, har jeg dog tildeels med min Villie voldt det, og at det Onde var mod min Villie sees aldrig klarere, end naar jeg hjelper Skraalerne og bebreider mig selv, hvad de, uden min Oplysning, knap vilde drømt om var Brøde.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Man giøre hvad man vil, jeg viger ikke et Haarsbred, selv for al Verdens Boglærde, før jeg troer at have giort mit Bedste med at advare og styrke den Deel af Ungdommen, der endnu tænker Dansk, og med at bringe de Ungersvende, være sig i eller udenfor <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg>, hvis Hjerter ei vare onde men som kun henreves af Strømmen, bringe dem til Besindighed og Fortrydelse, medens det endnu er Tid: medens de endnu har Tiden for sig og Kræfter til at vorde vellærde, agtværdige Dannemænd, og hvad de for Resten fik Kald til at vorde. Aabenhiertig vil jeg tale til vor studerende Ungdom, og sige: gaae Historien i Forkiøbet, <seg type="com" n="com1029">tiltrodse</seg> dig enten <seg type="com" n="com1030">Vittighed</seg>, Forstand eller Kundskab, <seg type="com" n="com1031">aftrodse</seg> os det <hi rend="spaced">Fortrin</hi> Gud og Historien har givet os, aftvinge os det Dommer-Kald vi kun ved Døden kan efterlade dig, <seg type="com" n="com178">afstride</seg> os det Formynderskab, vi skylde dig, til du i Sandhed viser dig myndig; det kan du ikke; men forbittre os vore Dage, forstyrre os i vort Arbeide, svække vor Munterhed, mørkne vore Udsigter, giøre os gamle før Tiden, <seg type="com" n="com201">spotte</seg> og trodse os, naar vi ældes, og vor Kraft forgaaer, trampe haanlig paa vor Grav, bortødsle med <seg type="com" n="com179">Skiøger</seg> det Arvegods vi med Fædrene have samlet, vanære <placeName key="fak14">Dannemarks</placeName> Navn og tage det besmittet i Graven med dig, det kan du maaskee, om du har Lyst og Mod til at fare frem paa den Vei, som <seg type="com" n="com1">Tylvten</seg> har viist.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1818_331_fax10.jpg" ed="A" subtype="column" n="1685"/>Men, vil du høre et godt Raad af Sandhed og dine velsignede Fædre igiennem en ældre Broders Mund, som selv foer vild, men vendte om alt i Ungdommens tidlige Dage, og stræber idelig nu, med frommere Hu at træde i Fædrenes Fodspor; da kom! lær af Historien, hvad Mennesket er og skabdes til at vorde, <pb type="edition" ed="US" n="649"/>lær hvad Fædrene begyndte og vi kaldtes til at fortsætte! dan dig med Flid til at afløse os med Ære, gak frem i Sandheds Kiærlighed og Kundskab, gak videre end vi, dertil est du født, byg et bedre <placeName key="his23">Dannevirke</placeName>, bliv en Frugt af Fædrenes herlige Sæd, give Gud i Sandheds Navn, langt skiønnere, langt modnere end vi! Men vilst du arve den herlige Lod, da spot ei med de Gamle, da bøi dig for de graa Haar, da vogt dig for de Ældres Feil, men blot dem aldrig med et <rs type="myth" key="myth265">Trolde</rs>-Griin, da viig de Ældre i alt hvad du kan uden Synd, da skat hvert Fortrin, hvor det findes, og sørg kun naar det bruges ilde, da <seg type="com" n="com1032">lad</seg> heller mindre end mere klog og from end du er, da elsk Sandhed over Alt og lad Historien raade!</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">11te Decbr. 1818.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="spaced">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
|
|
|
|
|
|
</div>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
</body>
|
|
|
</text>
|
|
|
</TEI>
|
|
|
|
