Datasets:

chcaa
/

grundtvigs-works

	<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
	<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtXSLT.xsl"?>
	<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
	<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">

	<teiHeader>
	<fileDesc>
	<titleStmt>
	<title rend="part">Et lidet Bidrag til Dagens Penne-Historie</title>
	<title rend="shortForm">Et lidet Bidrag</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
	<editor role="philologist">Kim Steen Ravn</editor>
	</titleStmt>
	<editionStmt>
	<edition>
	<idno type="firstUpload">1.2</idno>
	<idno type="content">1.5</idno>
	<idno type="technic">1.5.1</idno>
	</edition>
	</editionStmt>
	<extent>12 KB</extent>
	<publicationStmt>
	<availability status="restricted">
	<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
	</availability>
	<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
	<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
	<date when="2014-05-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.4, 1. maj 2014</date>
	</publicationStmt>
	<seriesStmt>
	<title>[titel]</title>
	<respStmt>
	<name>[udgiver]</name>
	<resp>[evt.]</resp>
	</respStmt>
	<idno type="dateStart">1818-11-09</idno>
	<idno type="dateEnd">1818-11-14</idno>
	</seriesStmt>
	<notesStmt>
	<note xml:id="thisFile" target="1818_330_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
	<note target="1818_330_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
	<note target="1818_329_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
	<note target="1818_330_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
	<note type="minusVar">Variant</note>
	</notesStmt>
	<sourceDesc>
	<bibl>
	<title type="part">Et lidet Bidrag til Dagens Penne-Historie</title>
	<author>[forfatter]
	<note>[evt.]</note>
	</author>
	<pubPlace>[sted]</pubPlace>
	<publisher>[trykker]
	<note>[evt.]</note>
	</publisher>
	<date>[år]</date>
	</bibl>
	<listWit xml:id="emendation">
	<witness xml:id="A" n="330">
	<desc>Førstetrykket</desc>
	<num>1818</num>
	</witness>
	</listWit>
	<listWit xml:id="pageNumber">
	<witness xml:id="US">
	<desc>Udvalgte Skrifter</desc>
	<num>3</num>
	</witness>
	</listWit>
	</sourceDesc>
	</fileDesc>
	<profileDesc>
	<textClass>
	<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
	<term>prosa</term>
	<term>artikler</term>
	</classCode>
	<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
	<term>polemik</term>
	</keywords>
	</textClass>
	</profileDesc>
	<encodingDesc>
	<projectDesc>
	<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
	<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
	<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
	<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
	<p>2.a. Teologi og kirke</p>
	<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
	<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
	<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
	</projectDesc>
	<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	</encodingDesc>
	<revisionDesc>
	<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-06-15">txt2tei</change>
	<change who="KSR" when="2012-09-03">lemmatisering</change>
	<change who="KSR" when="2013-01-28">kollation mhp tekstfejl</change>
	<change who="KSR" when="2013-03-11">placering af sidetals-tag</change>
	<change who="KSR" when="2013-09-05">Tylt samme com-nr.</change>
	<change who="KSR" when="2013-09-16">pe1300 > pe69; n på lg</change>
	<change who="KSR" when="2013-10-30">com61 erstattet af rs type="title" key="title2837"</change>
	<change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
	<change who="KSR" when="2013-12-16">ny teiHeader</change>
	<change who="KSR" when="2014-02-20">ret. 1. red.</change>
	<change who="KSR" when="2014-02-25">ret. efter 1. red.</change>
	<change who="KSR" when="2014-04-10">til 3. red</change>
	<change who="KSR" when="2015-10-01">genre og emneord</change>
	<change who="KSR" when="2016-05-03">fax.nr. rettet</change>
	<change who="KSR" when="2016-10-03">tekstkritik efter ny model</change>
	<change who="KSR" when="2017-03-13">tag in tag rettet, firstUpload</change>
	</revisionDesc>
	<!--

	Et lidet Bidrag til Dagens Penne-Historie.
	Nik. Fred. Sev. Grundtvig

	Generated
	BookPartnerMedia

	1818

	[Source decription]


	-->

	</teiHeader>
	<text type="txt">
	<body>

	<div type="[Motto]">

	<pb type="text" facs="1818_330_fax1.jpg" ed="A" subtype="column" n="1521"/>
	<pb type="edition" ed="US" n="624"/>

	<head rend="1">Et lidet Bidrag til <rs type="title" key="title564">Dagens</rs> <seg type="com" n="com2">Penne-Historie</seg>.</head>

	<fw type="shortLine"/>

	<lg>
	<l><seg type="comStart" n="com3"/>Uddøe <seg type="com" n="com1000">end</seg> Fæe og Frænder,</l>
	<l>Et Noget dog jeg kjender,</l>
	<l>Som Død gaaer uden om,</l>
	<l>Det er <hi rend="spaced">de Dødes Dom!</hi><seg type="comEnd" n="com3"/>
	</l>
	</lg>

	<p rend="secondIndentRight"><hi rend="spaced"><seg type="com" n="com4">Havamaal</seg> hint Gamle.</hi></p>

	<fw type="shortLine"/>
	</div>

	<div type="Et lidet Bidrag [1]">

	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">M</hi>edens jeg <seg type="com" n="com5">i Vinter og en Deel af Sommeren</seg> sad, som jeg var <seg type="com" n="com1001">muret</seg>, mellem <seg type="com" n="com6">Nordens gamle Krøniker</seg>; da blev jeg ikke sjelden tung om Hjertet, thi det syndes mig livagtig, som om jeg sad i de <seg type="com" n="com7">afgangne</seg> Høvdingers <seg type="com" n="com8">aabne Begravelse</seg>, og stirrede paa Kisterne, paa Bauta-Stenene, paa de mølædte Faner, og de andre Mindes-Mærker om et længst forsvundet <seg type="com" n="com10">Kæmpe-Liv</seg>, som jeg kun mægtede at skjelne mat ved Nat-Lampens dunkle Skin. Dødens Stilhed omgav mig, og mit eget Aande-Dræt var Alt hvad jeg hørde, kun igjennem det syndes mig <seg type="com" n="com11">stundum</seg> som en sagte Stemme af Saxos og af Snorros Aand tilhviskede mig glemte Ord fra Heden-Old, der styrkede mit Hjerte til at slaae roligt i de Dødes <seg type="com" n="com1002">rædselsfulde</seg> Boelig, bortpustede Søvnen, som saa tidt vilde leire sig tung paa Øie-Laagene, og klarede, <seg type="com" n="com1003">ei veed jeg ret, om</seg> Øiet eller Lampens Skin, saa Mindes-Mærkerne forbandt sig til en livlig Kjæde, til et opmuntrende og lysteligt Syn. Dog, længe kan man ikke sidde taus og ene i <seg type="com" n="com14">den aabne Grav</seg>, og dog beholde Liv og Mod og Munterhed til Lytten efter hedenfarne Aanders sagte Hvisken, til ei at synke mat og mødig ned imellem Kisterne, det har jeg maattet lære, og naar man nu kanskee, i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> og <placeName key="fak41">Norge</placeName>, vil synes det er sært, at kun saa Lidet af de gamle Aanders Tale lyder høit igjennem mig; da har man sikkert mindre Føie til at spørge mig: hvorfor? end jeg har til at svare med den af Gravens Nat opkomne Asmund Alfsøn:</p>

	<lg n="1">
	<l><seg type="comStart" n="com3000"/><pb type="edition" ed="US" n="625"/>I <seg type="com" n="com17">feireste</seg> Huus er ei Fryd eller Mag</l>
	<l>For Menneske-Afkom at finde,</l>
	<l>Naar alt som den eenlige Spurv under Tag</l>
	<l>I Taushed man sidder derinde,</l>
	<l>Nei, <seg type="com" n="com18">ynkelig faren og stædt</seg> er den Mand,</l>
	<l>Som vanker forladt i de Levendes Land!</l>
	</lg>

	<lg n="2">
	<l><pb type="text" facs="1818_330_fax1.jpg" ed="A" subtype="column" n="1522"/>Men jeg sad i Dybet, saa øde, saa tyst,</l>
	<l>I Hulen, i Mulm og i Mørke,</l>
	<l>Hvor <seg type="com" n="com1004">Kvalmen</seg> saa lummer <seg type="com" n="com21">bespændte</seg> mit Bryst,</l>
	<l>Og Liigluft fortæred min Styrke;</l>
	<l>Der ene jeg sad, uden Haab, uden Trøst,</l>
	<l>Med Lyset berøvet al Øinenes Lyst!</l>
	</lg>

	<lg n="3">
	<l>Hvad undres, I <seg type="com" n="com22">Kæmper</seg>, da over endnu!</l>
	<l>Jeg maatte vel blegne og bløde,</l>
	<l>Ja blegne i Mulm og i Kvalm og i Gru,</l>
	<l>Og bløde i Kamp med de Døde!</l>
	<l>Ja, Alt hvad som lever, om Nat og om Dag,</l>
	<l>Vel Farve maa skifte <seg type="com" n="com23">i Dødninge-Lag</seg>!<seg type="comEnd" n="com3000"/></l>
	</lg>

	<p rend="noIndent">Saa <seg type="com" n="com24">kvad</seg> jeg i <persName key="pe1536">Asmunds</persName> Navn, der jeg, styrket ved at skue <seg type="com" n="com201">Bøge-Maien</seg> i Skjærsommer, og høre Natter-Galens Slag i <placeName key="fak15">Sællands</placeName> Skove, følde mig oplivet til ved Gravens Dør at lytte <seg type="com" n="com1005">end</seg> til Aandernes Tale om <persName key="pe436">Olav Tryggesøn</persName> og <rs type="myth" key="myth137">Frode Fredegod</rs>! Saa kvad jeg da, og kunde, siger jeg, anvende det paa mig, med <hi rend="spaced">mere</hi> Føie, <hi rend="spaced">end</hi> man kunde spørge: hvi jeg blev ikke uophørlig ved at lytte; men jeg gjør det <seg type="com" n="com1006">ikke uden</seg> halvveis, fordi jeg ellers løi mod Sandhed, og <seg type="com" n="com1007">beskjæmmede</seg> den <hi rend="spaced">Troe,</hi> det er min Pligt at ære: den Troe som tænder Lys i Graven selv, <seg type="com" n="com27">beløi</seg> den Aand, som vender aldrig Haabets Fakkel, bagtalde <rs type="bible" rend="allusion" key="Sl 23,4">den Stav, som støtter kraftelig, selv paa den sidste, mørkeste og frygteligste Vandring gjennem Dødens Skygge-Dale</rs>!</p>

	<p rend="firstIndent">Men hvad saa? hvad skal, hvad vil den halvveis præstelige <seg type="com" n="com29">Beenhuus-Tale</seg> her i <seg type="com" n="com1008">Skilderiet</seg> af <rs type="title" key="title564">Dagens</rs> <!--<seg type="com" n="com31">-->levende og friske Penne<!--</seg>-->?</p>

	<p rend="firstIndent">Den vil staae her paa sit Sted, som en Erindring om, at jeg har <seg type="com" n="com32">og</seg> en Pen, og at min Pen <seg type="com" n="com206">har og</seg> en <seg type="com" n="com33"><hi rend="spaced">Dag-Bog</hi></seg> for 1818, som var saa næsten skrevet ud, før <seg type="com" n="com34">Hunde-Dagene</seg> begyndte, og som jeg kun satte Anmærkninger til i <seg type="com" n="com35"><hi rend="spaced">Fiske</hi>-Maaneden</seg>. Den vil minde om, hvad der er sandt, at i Aar, som i Fjor, var der i <hi rend="spaced">Skoven</hi> en frygtelig Taushed, et frygteligt Mørke, en <pb type="edition" ed="US" n="626"/>frygtelig Eensomhed, hvis Lige jeg aldrig før har kjendt: Taushed, for hvem der ikke regner <seg type="com" n="com1009">Kjækken</seg> og Galen og Snorken for Andet, end hvad det i Aandens Øre er: <hi rend="spaced">U-Lyd;</hi> Mørke, for hvem der ei indbilder sig, at <hi rend="spaced">hans egen</hi> lille Praas, der <seg type="com" n="com1010">svirper ud</seg> i Vinden, mens han vender sig, at <hi rend="spaced">den</hi> kan gjøre lyst i Skoven,</p>

	<lg>
	<l><pb type="text" facs="1818_330_fax2.jpg" ed="A" subtype="column" n="1523"/><seg type="comStart" n="com300"/>Naar Natten udruller sit sorte Slør,</l>
	<l rend="thirdIndent">Og Dagen døer<seg type="comEnd" n="com300"/>,</l>
	</lg>

	<p rend="noIndent">ja, naar selv:</p>

	<lg>
	<l><seg type="comStart" n="com301"/>Midnattens Maane sig skjuler bag Skye,</l>
	<l>Og Stjernerne længer ei blinke<seg type="comEnd" n="com301"/>;</l>
	</lg>

	<p rend="noIndent">Eensomhed, for hvem der ikke kalder Tummel Selskab og Snak Samtale! Ja, den skal minde om, hvad der er sandt, og hvad jeg er sikker paa, enhver i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, hvis Kinder før har glødet i Straalerne af Aandens Soel, hvis Hjerte før har banket høit, og smeltet hen ved Tonerne fra Hoved-Hvælvingen og Hjerte-Dybet, skal indrømme, at der i Fjor, i <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> <hi rend="spaced">Fugle-Skov,</hi> ei holdtes nogen Jubel-Fest for Aand og Hjerte, men snarere et Gravøl, hvor <hi rend="spaced">Aand</hi> og <hi rend="spaced">Hjerte,</hi> som fortvivlede: som <hi rend="spaced"><persName key="pe1536">Asmund</persName></hi> og <hi rend="spaced">Ragnhild,</hi> tog Afskeed fra Marken, for at indmure sig i Mørket. Jeg nævnede <persName key="pe1536">Asmund</persName>, og hvem der har et opladt Øje, seer vel hvad jeg mener: at jeg mener Nordens høje <seg type="com" n="com205">Kæmpe-Aand</seg>, der, end saa seent i Tidens Kveld, besøgde os med <persName key="pe3">Adam Øehlenschläger</persName>, men nu, som et <seg type="com" n="com36">Gjenfærd af sig selv</seg>, ynkelig raste, gav Helte-Driften og <seg type="com" n="com37">Fostbroder-Skabet</seg> Skyld for sin selvgjorte Skjebne, og syndes i sit eget Øie kun at have trende Kaar: aldeles at omskabe sig selv fra Aand til <hi rend="spaced">Kjød,</hi> eller at glemme sig selv i Intets Skjød, eller ved et <hi rend="spaced">Krampe-Træk</hi> tage Kjødet med i Evigheden: altsammen lutter <hi rend="spaced">Umueligheder.</hi> Hvad Under, at Aanden som rasede saa, forsvandt, uvist, til hvilken Side; og hvad Under, at der for aandekjære Hjerter blev tomt og eensomt her i Skoven, saa de, som <persName key="pe1533">Rerek</persName> og som <persName key="pe1534">Alfred</persName>, kunde vel faae i Sinde at drage bort fra <placeName key="fak15">Sællands</placeName> <seg type="com" n="com39">Bøge</seg>, og lede <seg type="com" n="com200">om</seg> Opmuntring i <seg type="com" n="com40">Landet, hvor Citronen groer</seg>. Ja, Aander! saae I ikke <persName key="pe1534">Alfred</persName>, saae I ikke Unger-Svenden med det ømme Hjerte, saae I ikke <persName key="pe138">Bernhard Ingemann</persName> <seg type="com" n="com41">drage taus, vemodig bort</seg>, da Haabet syndes reent udslukt om <persName key="pe1536">Asmunds</persName> Redning! Forstod I ikke, det var <persName key="pe1536">Asmunds</persName> Krampe-Træk, hvorunder <hi rend="spaced">Elnas</hi> Hjerte hardtad brast, da hun forgjæves havde med <seg type="com" n="com42">sin Jomfru-Haand bevæget Kirke-Klokkerne til Bede-Slag!</seg> Saae I ei, at <seg type="com" n="com44">Elnas Skjald</seg> kun vidste <pb type="edition" ed="US" n="627"/>Raad for hendes Hjerte i et sælsomt Eventyr, ja vidste dog i Grunden intet Raad, thi hendes Hjerte slog jo kun i hans: i Skjaldens, i <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com2000">Halvdans</seg>,</hi> som forlod os med det vemodsfulde Kvad:</p>

	<lg n="1">
	<l><pb type="text" facs="1818_330_fax2.jpg" ed="A" subtype="column" n="1524"/><seg type="comStart" n="com400"/>Farvel, I Brødre, djærve, troe!</l>
	<l>Hos eder kan ei Skjalden boe;</l>
	<l>Farvel, min Barndoms <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">grønne</lem><rdg wit="A">grøune</rdg><witDetail n="0" wit="A">Tekstkritik afhandlet i ACEESS</witDetail></app> Strand!</l>
	<l>Her er dog ei mit Fædreland.</l>
	</lg>

	<lg n="2">
	<l>Mod Øst, mod Øst gaaer nu min Gang,</l>
	<l>Med Pilgrimstav, med Harpeklang,</l>
	<l>Hvor <seg type="com" n="com45">Stjernekarmen</seg> ruller nu,</l>
	<l>Didhen, didhen staaer Skjaldens Hu.</l>
	</lg>

	<lg n="3">
	<l>Den over Oljebjerget gaaer,</l>
	<l>Ved <placeName key="fak634">Kedron</placeName> Stjernen stille staaer,</l>
	<l>Den seer, hvor Lyset kommer fra,</l>
	<l>Den ruller over <placeName key="fak300">Golgatha</placeName>.</l>
	</lg>

	<lg n="4">
	<l>Did, hvor den høie Frelser stod,</l>
	<l>Did kalder mig hans Hjerteblod,</l>
	<l>Farvel, hver Ven paa Verdens Øe!</l>
	<l>Hvor Herren leved, vil jeg døe.</l>
	</lg>

	<lg n="5">
	<l>Mod Øst, mod Øst gaaer Skjaldens Gang,</l>
	<l>Med Pilgrimstav, med Harpeklang;</l>
	<l>Af Jorden slettes skal mit Spor,</l>
	<l><hi rend="spaced">Min Kjærlighed i Himlen boer!</hi><seg type="comEnd" n="com400"/></l>
	</lg>

	<p rend="noIndent">Hvem tør i <placeName key="fak14">Danmark</placeName> tale med om Aand, som ikke seer, at <persName key="pe138">Ingemanns</persName> Hjerte begeistredes af <persName key="pe3">Øehlenschlägers</persName> Aand, og kunde derfor aldrig skildre os en anden <hi rend="spaced">Helt</hi> end <hi rend="spaced">dens,</hi> men kun i <seg type="com" n="com48">Vexel-Kvad</seg> udtone den dybeste og reneste Helte-Kjærlighed, som Skjalden føle kan i <seg type="com" n="com1011">Støvet</seg>: en Kjærlighed, hvis Gjenstand vel er ikke <hi rend="spaced">synlig</hi> paa Jorden, men kan dog være <hi rend="spaced">legemlig</hi> i Aandens Ord, og derigjennem aabenbare sig som <hi rend="spaced">Billede.</hi> Hjertet <hi rend="spaced">vilde ikke</hi> følge Aanden paa dens vilde Jagt i Luften, men eengang overraskedes det dog af <rs type="title" key="title3183">Løve-Ridderen</rs>, fortrød det udentvivl, og opgav Haabet om at see en ægte, nordisk christen Helt, som det kunde jublende knytte sig til, for Tiden og for Evigheden!</p>

	<p rend="firstIndent">Hvem der har ikke bedre Forstand, maa, om det kan fornøje ham, gjerne kalde saadan Tale: Sværmerie, ja, den maa nød<pb type="edition" ed="US" n="628"/>vendig klinge i <seg type="com" n="com51">hvert Øre, der er lukt for Aande-Pust med Mose-Uld</seg>, som en uvedkommende og uforstaaelig Surren; men jeg er af den <seg type="com" n="com1012">stadige</seg> Mening, at en Forfatter, som maa tale mangt et Ord til Tidens U-aand, har ogsaa Lov til at tale enkelte, som den ei fatter, men som Aander godt forstaae. Det Følgende skal, haaber jeg, være desfatteligere for <pb type="text" facs="1818_330_fax3.jpg" ed="A" subtype="column" n="1525"/>Alle, thi saa passende det sikkert er, at tale historisk om Aander, i Billeder, laante af deres egen Historie, saa latterligt vilde det være, i et <hi rend="spaced">saadant</hi> Billed-Sprog at fortælle de <seg type="com" n="com52">Pennes Idrætter</seg>, som ingen anden Historie har end deres eget <seg type="com" n="com53">Dag-Blad</seg>, og det er, som man veed, Tilfældet med <rs type="title" key="title564">Dagens</rs> fleste Penne.   (Fortsættes.)</p>

	<fw type="longLine"/>

	</div>

	<div type="Et lidet Bidrag [2]">

	<pb type="text" facs="1818_330_fax4.jpg" ed="A" subtype="column" n="1534"/>

	<head rend="1">Et lidet Bidrag til <rs type="title" key="title564">Dagens</rs> <seg type="com" n="com57">Penne-Historie</seg>.</head>

	<head rend="0">(Slutning; see forr. No.)</head>

	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">D</hi>ette er midlertid dog ingenlunde Tilfældet med den <seg type="com" n="com59">Brev-Pen</seg>, der satte de mange i Bevægelse, eller bestemtere, uden selv at ville det, satte dem i et Øjeblik i Stand til for et Øjeblik at give Blæk; tryllede og tyllede, saa at sige, Tredie-Delen af en maadelig Pens Egenskaber i dem, saa de kunde <seg type="com" n="com60">klakke</seg> to Ord og skrive det tredie. Det var nemlig <persName key="pe20"><hi rend="spaced">Jens Baggesens</hi></persName> Pen, som for tungnemme Læsere indstregede i <persName key="pe3">Oehlenschlägers</persName> <pb type="text" facs="1818_330_fax5.jpg" ed="A" subtype="column" n="1535"/><rs type="title" key="title2837">Reise-Breve</rs>, hvad man kunde nøies med af den Slags, og understregede, til endnu mere Lettelse, de Ord, man skulde fæste i Hukommelsen. At nu nogle <seg type="com" n="com62"><hi rend="spaced">letnemme</hi></seg> Ungersvende syndes: deels at Stregerne var ganske unødvendige, da det var <seg type="com" n="com63">et Smørrebrød</seg> for dem at tage Alting med, deels at <hi rend="spaced">Stregerne</hi> <seg type="com" n="com1013">vanhældede</seg> Bogen, og kunde umuelig høre til, siden Mesteren ei selv havde tilføiet dem, det kunde være ganske naturligt, og det burde være samme Unger-Svende <seg type="com" n="com1014">uformeent</seg>, paa en <hi rend="spaced">ordenlig</hi> Maade, om de <hi rend="spaced">kunde,</hi> at slaae Streg <hi rend="spaced">over</hi> Stregerne, og sende <persName key="pe20">Baggesen</persName> det dem tilskikkede Exemplar tilbage, som Noget <hi rend="spaced">han</hi> selv havde <hi rend="spaced">gjort</hi> til <hi rend="spaced">Maculatur;</hi> men naar de, for at faae <persName key="pe20">B.</persName> til at gjøre hvad de kaldte <seg type="com" n="com1015">Skjel for U-Skjel</seg>, vilde nøde ham til at bevise sin Evne og Ret til at slaae Streger med sin egen Pen, ved med deres, som de dog <hi rend="spaced">kun</hi> havde i Munden, at tegne Figurer eller Krims-Krams efter deres Hoved; da er Sligt naturligviis glemt i Morgen, men <rs type="title" key="title564">Dagens</rs> Historie maa dog anmærke, at man her af en aldrende Mand forlangde, at han, til Beviis paa, at han kunde og havde Lov til at gjøre en <seg type="com" n="com64">Karle-Streg</seg>, skulde begaae en aabenbar Drenge-Streg.</p>

	<p rend="firstIndent">Med andre Ord: det har i de senere Dage vitterlig, og hvad man især maa finde Sært, <hi rend="spaced">virkelig</hi> <seg type="com" n="com1016">begivet sig</seg>, at <seg type="com" n="com65">en Tylvt</seg> Studenter, i Anledning af <persName key="pe20">Baggesens</persName> <seg type="com" n="com202">Angreb</seg> paa <persName key="pe3">Oehlenschlägers</persName> for tit nævnede <rs type="title" key="title2837">Reise-Breve</rs>, har udfordret <seg type="com" n="com67"><hi rend="spaced">Digteren</hi></seg><hi rend="spaced">,</hi> der <pb type="edition" ed="US" n="629"/>maaskee vel ikke sang for deres Vugge, men som dog for Skovens lyttende Fugle, sang om <hi rend="spaced">sin,</hi> før der kom <seg type="com" n="com3001">Gænger</seg> under deres, udfordret ham til, paa <seg type="com" n="com69">Kloster-Latin</seg> at trættes med dem om <seg type="com" n="com70">sit Kald</seg> og sin Ret til at tale med om danske Digteres Arbeider; udfordret ham, der, medens de i det Højeste laae tørre i deres Svøb, med en, endnu ikke overtruffet Pen, beskrev en Deel af sin <seg type="com" n="com71">digteriske Vandring i Verdens Labyrinth</seg>, udfordret <hi rend="spaced">ham</hi> til at <seg type="com" n="com72">godtgjøre <hi rend="spaced">dem</hi></seg> paa Latin, <hi rend="spaced">sin</hi> Ret til at tale med om <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title2837">Reise-Breve</rs></hi> paa <hi rend="spaced">Dansk</hi> af en <hi rend="spaced">Digter.</hi> Er Tiden, som den <seg type="com" n="com1017">vist nok</seg> er, temmelig vantroe, da er det ogsaa <seg type="com" n="com1017">vist nok</seg>, at den ved slige <rs type="title" key="title564">Dagens</rs> utroelige Begivenheder maa fristes til, enten ei engang at troe sine egne Øine, eller til herefter at troe i Blinde, alt hvad man vil binde den paa Ærmet. Hvem skulde dog troet, at vore Dages Unger-<pb type="text" facs="1818_330_fax5.jpg" ed="A" subtype="column" n="1536"/>Svende, der udgaae, som man siger, langt anderledes underviiste, dannede og vel opdragne, af Lærdoms og <seg type="com" n="com74">Vidskabs Plante-Skoler</seg>, end vi, som maatte i de gammeldags latinske Skoler nøjes med Underviisning efter en, som man siger, feilfuld Methode, og med den Dannelse og Opdragelse vi enten tog med os fra Fædrene-Huset, eller annammede ved Ordets, saa at sige: vilde, Virkning paa Hoved og Hierte; at Hine, siger jeg, ikke i Forstands-Udvikling, i Beskedenhed, ja i alt hvad Kløgt og Dyd kan nævnes, maatte vidt overtræffe os, der, efter Tidens Fordom, saa <seg type="com" n="com76">stifmoderlig</seg> behandledes: lærde kun vor Christen-Dom, og vidste knap, hvad <hi rend="spaced">Moral</hi> vilde sige, naar det skulde betyde Andet end Regler for at holde Bordskik, rede sit Haar, <seg type="com" n="com77">toe</seg> sine Hænder o. s. v., vi som slet ingen Anviisning fik til at bruge vor Forstand, men kun en dygtig <seg type="com" n="com1018">Snyde</seg>, naar vi ikke brugde den, som Noget der fulgde af sig selv! Hvem skulde troet Sligt, og dog: <rs type="bible" rend="quote" key="Matt 7,16">af deres Frugter skulde I <seg type="com" n="com1019">kjende</seg> dem</rs>; ogsaa iblandt os var der <seg type="com" n="com78">letnemme</seg> Unger-Svende, som fandt Smag i andre Gloser, end dem man fandt i <seg type="com" n="com79">Badens Lexikon</seg>, i andre Bøger end de, paa hvis Titelblad man læste: <seg type="com" n="com80"><hi rend="romanType">in usum juventutis,</hi></seg> Unger-Svende, som <seg type="com" n="com81">hørde</seg> heller <persName key="pe18"><hi rend="spaced">Henrik Steffens</hi></persName> end <persName key="pe759">Thomas Bugge</persName>, læste meget heller <persName key="pe3">Adam Oehlenschlägers</persName> Svar i Dagen til <persName key="pe737">Claus Pavels</persName>, end paa samme Sted en Parodie <seg type="com" n="com3002">over Eventyret i den fremmede Bye</seg>; Unger-Svende, som havde ogsaa Mod paa at prøve deres Penne, og engang deres Lykke i meer end et Dag-Blad, og som siden have viist, at det var dog ikke tom Forfængelighed. Der gaves, siger jeg, ogsaa før i Dag, saa<pb type="edition" ed="US" n="630"/>danne Studenter, som i deres Kreds havde Munden til Tjeneste baade paa Dansk og Latin, som tog Deel i hvad der offenlig <seg type="com" n="com85">forhandledes</seg>, og havde nok Lyst til engang at være med; selv var jeg en saadan Student, men selv blot at komme frem for Publicums Øine med mine uskyldige <seg type="com" n="com86">Penne-Prøver</seg> var mig en frygtelig Ting, og stedse rødmede jeg over det Spørgsmaal til mig selv: har du Noget at sige, som ei er sagt bedre før, eller som trænger til Gjentagelse, ja, uagtet jeg var ellers ikke bange for at sige min Mening, uagtet jeg troede at der i Grunden var dog Intet i, hvad <persName key="pe18">Steffens</persName> saa <seg type="com" n="com1020">henrivende</seg> <seg type="com" n="com87">fortalde</seg>, uagtet jeg hjemme gjorde <!--<seg type="com" n="com88">-->mine skriftlige Anmærkninger<!--</seg>-->, og uagtet han holdt <pb type="text" facs="1818_330_fax6.jpg" ed="A" subtype="column" n="1537"/>et <seg type="com" n="com89">Conversatorium</seg>, hvori vi alle opfordredes til at tage Deel, saa havde det dog været mig umueligt, at træde op og tage Ordet, ja det er <seg type="com" n="com3003">vist</seg>, at en saadan Optrædelse ansaaes da blandt <placeName key="fak14">Dannemarks</placeName> Studenter for et Beviis paa Ubeskedenhed og latterlig Forfængelighed. Hvad vi <seg type="com" n="com204">vilde dømt</seg> om <seg type="com" n="com65">en Tylvt</seg>, der havde vovet at udfordre en af <placeName key="fak14">Dannemarks</placeName> navnkundige Forfattere til at forsvare et af sine Skrifter, end sige da, sit Kald og sin Dygtighed <hi rend="spaced">mod dem,</hi> behøver jeg vist ikke at tilføje, og dog vidste vi meget godt, at selv de største Mænd skal dømmes af Efter-Slægten, kun faldt det os aldrig ind, at der ved denne Efter-Slægt skulde forstaaes <seg type="com" n="com95"><hi rend="spaced">Efterslægts-Skolen;</hi></seg> vi opgav ingenlunde vor Ret til i sin Tid, hvis vi kunde, at tale med, men vi syndes, det fulgde af sig selv, at før man offenlig vil bedømme hvem der har viist de <hi rend="spaced">kunde</hi> Noget, maa man offenlig have viist, man selv <hi rend="spaced">kan</hi> Noget, som er værd at tale om, eller i det Mindste vise det med det Samme, som Aandens Fuldmagt til at lade sit Navn trykke. Vi tænkde og talde helst paa Dansk, uagtet vi ansaae det for en stor Skam at skrive saa slet Latin, som jeg har seet af ret gode Hoveder siden, og vi meende, at hvem der lukker Munden høit op, uden at have Noget at sige, kunde vel øjebliklig skaffe sig et Navn, men dog kun Navn af en <seg type="com" n="com97">Gab-Mund</seg>, eller hvis det kom <hi rend="spaced">meget høit:</hi> en <seg type="com" n="com98">Gab-Flab</seg>, Navne, som vi langt heller, ved at holde <hi rend="spaced">Haanden for Munden,</hi> gjorde os Umage for at undgaae, end for, ved at <seg type="com" n="com1021">stikke Næverne i Siden</seg>, tilgavns at fortjene. Denne Tænkemaade, som jeg, tilligemed saa meget andet Gammeldags, har indsuget med Moders-Melken, kan, hvad jeg hidtil har seet af en dristig Ungdom, der sagtens drømmer sig langt mere <hi rend="spaced">sund og dygtig,</hi> ingenlunde bringe mig til at forlade, og det saa meget mindre, som jeg vilde skammet mig, hvis jeg ikke, som nittenaarig Ungersvend, naar jeg havde været <pb type="edition" ed="US" n="631"/>ubeskeden nok til at tage fat, skulde have ført Striden mod <persName key="pe20">Baggesen</persName>, i det Mindste tolv Gange saa godt som hele <seg type="com" n="com101">Tylvten</seg>, og, for en Feils Skyld, <persName key="pe1334">Peer Vegner</persName> med, thi, om han saa var hundrede Aar, og havde, selv til <persName key="pe1538">Hans Mikkelsens</persName> Forlystelse, gaaet hundrede Gange, som Dreng i hans Tøfler, fortjener han dog ikke engang at kaldes en <hi rend="spaced">Aars-Unge</hi> i Literaturen, saalænge han ei har leveret <pb type="text" facs="1818_330_fax6.jpg" ed="A" subtype="column" n="1538"/>et Værk, en Aand kunde være bekjendt at regne for <hi rend="spaced">et Aars</hi> Afgrøde. Skammet mig vilde jeg ved, naar Talen, som her, var om en Critik eller Satire over en Digters Arbeider, da at gaae udenom hvad der skulde forsvares, pille et Par virkelige eller formeentlige Feil ud af Critiken, stiltiende indrømme min Udygtighed til at gjendrive det Øvrige, og stræbe at neddysse Sagen, ved at fortælle Publicum, hvilken fæl, afskyelig Krabat den <seg type="com" n="com102">Criticus</seg> var, hvor meget der kunde være at sige paa ham, og hvordan det gik ham forleden paa <seg type="com" n="com103">Thinget</seg>, hvad han maatte der stikke i Lommen o. s. v. o. s. v. Har man baaret sig bedre ad med at gjendrive <persName key="pe20">Baggesens</persName> Angreb paa <persName key="pe3">Øehs.</persName> <rs type="title" key="title2837">Reise-Breve</rs>, da maa det være skeet hemmelig, og det mener jeg, vilde været en stor Skam, om saa den <seg type="com" n="com1022">vittige</seg> Angriber havde været den Mindste i <seg type="com" n="com101">Tylvten</seg>, end sige, da det var en Aand, der ei blot fik Stemme allerede i <persName key="pe19">Evalds</persName> og <persName key="pe562">Vessels</persName> Dage, men som først efter en, hos os vel mageløs, almindelig Hylding, i nogle Øren, og deriblandt i <hi rend="spaced">sine egne,</hi> <seg type="com" n="com1023">overstemtes</seg> af <persName key="pe3">Adam Oehlenschläger</persName>! Sæt ogsaa, at <persName key="pe20">B.</persName> gik, som Skribent, i Barndom, sæt, at han, ømfindtlig over, af den yngre Slægt, ei blot at fradømmes Ret til det Høisæde han engang beklædte, men vel endog til Gang og Sæde i <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Skjalde-Lag, sæt, at han, fortrydelig herover, havde <seg type="com" n="com107">spottet med</seg> et ganske forsvarligt Værk af en yngre Digter; da mener jeg, at i det Mindste de <hi rend="spaced">Yngste</hi> burde tiet, og overladt det til den sundere og dygtigere Digter, at tie eller tale, som han fandt for godt; men kunde de ei ganske dye sig, burde de dog vist <seg type="com" n="com1024">holde Styr</seg>: i et sømmeligt Forsvar lade den yngre Digters Værk tale for sig selv, vogte sig vel for at tage Ord i deres Mund, som i al Fald kun passede i den navnkundige Forfatters, og fremforalt undsee sig ved, at drage den gamle Digters øvrige Færd, end sige hans Hjerte ind i en Sag og for en Domstol, der laae ganske uden for samme. Var <persName key="pe20">Bs.</persName> Satire sløv, velan, saa kunde den desbedre oversees, og, om det var nødvendigt, overbydes! Var den aabenbar kun en Frugt af Misundelse; desværre for ham, og desbedre for det angrebne Værk, der da neppe vilde behøve noget Forsvar! Selv i dette Tilfælde vilde <persName key="pe1334">Peer Vegeners</persName> tossede <pb type="edition" ed="US" n="632"/>Storagtighed, og <seg type="com" n="com101">Tylvten</seg>s Kaadhed hos et skjønsomt Publicum <pb type="text" facs="1818_330_fax7.jpg" ed="A" subtype="column" n="1539"/>vakt en Harme, som en Bespottelse af alle de <hi rend="spaced">Hoved</hi>-Haar, der graanede med <persName key="pe20">Baggesens</persName>, og jeg skjønner ikke rettere, end at alle de æsthetiske Forfattere, der have leveret <hi rend="spaced">Værker,</hi> som en vaagen Efter-Slægt nødes til i det Mindste at læse og bedømme, at alle disse, hvor uenige de end ellers, og selv i den omtvistede Sag, kunde være, burde enedes om, lydelig at erklære deres højeste Mishag i en saa usømmelig Adfærd!</p>

	<p rend="firstIndent">Men, nu gaaer <persName key="pe20">B.</persName> <hi rend="spaced">ikke</hi> i Barndom, nu ere hans Pile kun sløve, forsaavidt Aandens Pile altid forekomme Kjød-Hoveder at være det, nu er <rs type="title" key="title2837">Reise-Brevene</rs> et Arbeide, som neppe selv mellem <persName key="pe3">Oehs.</persName> blindeste Forgudere vil finde en Lovtaler, og som vist i det Mindste ikke <seg type="com" n="com112"><hi rend="spaced">Labyrinthens</hi> Forfatter</seg> misunder ham Æren for! Der kan altsaa være en langt ædlere Grund end Misundelse til at angribe dette Arbeide, som udkommer under saa berømt et Navn, ja, Angrebet kan være en Forfatters Pligt, naar der, som nu, især blandt de unge Studerende, findes et Partie, der anseer Alt hvad <persName key="pe3">Oeh.</persName> sætter sit Navn paa, for mesterligt, og naar han udgiver Arbeidet som Noget han sætter Priis paa.</p>

	<p rend="firstIndent">Under saadanne Omstændigheder er det en Forbrydelse mod hele den ældre Slægt i Literaturen, ja mod Aand og Konst og <seg type="com" n="com113">Vidskab</seg> selv, naar endeel Unger-Svende, jo flere jo værre, springe op med Bulder, bedømme rask hvad der gaaer langt over deres Forstand, skjælde og smælde paa en aandriig dansk Forfatter, hvis Navn selv udenlands af Kyndige nævnes med Agtelse, skjælde og smælde paa ham, og vil, ved Trudsler om, at udstøde ham af Studenter-Laget og udraabe ham for en nedrig Bagvasker, aftvinge ham selv mere end Taushed: Vrævlen med sig paa et dødt og <placeName key="fak14">Danmark</placeName> <seg type="com" n="com116">fremmed Tungemaal</seg>!</p>

	<p rend="firstIndent">Hvem, spørger jeg i Historiens Navn, hvem staaer i Aanden, med sit Værk i Ordets Rige, for Historiens Domstol tilligemed <persName key="pe20">Jens Baggesen</persName>, og vil samtykke i, at Unger-Svende, der endnu ei engang have hjemlet sig Ret til at indstædes for denne store Domstol, skal beklæde den! Hvem af os: ældre og yngre, vil i deres Stemme erkjende den <seg type="com" n="com117">Efter-Slægtens</seg> Dom, for hvilken vi i vore Skrifter skal staae eller falde? Hvem af os vil erkjende deres Ret til at afgjøre, hvem der i Literaturen er stor eller lille, hvem der maa tale og <pb type="text" facs="1818_330_fax7.jpg" ed="A" subtype="column" n="1540"/>hvem der skal tie; Ret til at indstævne, dog nei, til at <seg type="com" n="com118"><hi rend="spaced">nedstævne</hi></seg> os i deres Kreds, for der paa Latin, eller hvad Sprog de vil, at forsvare vor afgjorte Tale-Ret, mod dem, der efter Historiens Gang, skulde for os bevise deres? <pb type="edition" ed="US" n="633"/>Hvem der samtykker i Sligt, han tie! han lade sig af en balstyrig Ungdom ophøje eller nedstyrte, som dens Luner skifte! Umisundelsesværdig er hans Lod, om han saa end, ved Hjelp af dristige og <seg type="com" n="com1025">brydske</seg> Unger-Svendes Hurra-Skrig og knytte Næver, kunde, som Tyran i <seg type="com" n="com120">Ordets Republik</seg>, forskaffe sig, <hi rend="spaced">paa Livstid,</hi> et første Consulat, ja <seg type="com" n="com122">vorde</seg> bukket for, som Keiser, og <seg type="com" n="com123">holde hver Tunge i Tømme</seg>, saa Ingen turde knye!</p>

	<p rend="firstIndent">Hvem som derimod ikke samtykker i sligt Uvæsen, hvem der har Mod til, om det saa maa være, <hi rend="spaced">paa Livstid,</hi> at haanes og udpibes, eller hades og forfølges af en paa sin Viis stridbar Ungdom; han <hi rend="spaced">erklære høit og lydeligt sin Afskye,</hi> og indskyde sig under den Histories Domstol, som skal reises engang over vores og alle vore Samtidiges Støv!</p>

	<p rend="firstIndent"><hi rend="spaced">Een</hi> af de Gamle: <hi rend="spaced"><persName key="pe864">Thomas Thaarup</persName>,</hi> har brudt den uværdige Taushed; her træder <hi rend="spaced">en</hi> af de Yngre i hans Spor, og vil da nu <seg type="com" n="com1026">end</seg> alle andre tie, af Frygt for et Skrig, ingen Alvors-Mand kan billige, saa lad dem det! Aldrig skal dog nu den vilde Skare, uden at vorde til Latter, beraabe sig paa <hi rend="spaced">eenstemmigt</hi> Samtykke af alle, saa nær som den Skribent, de mene at kunne tage Stemmen fra, ved at erklære ham i tøileløs Frækhed, for <hi rend="spaced">literair brændemærket!</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Vel siger <rs type="title" key="title564">Dagens</rs>, at <persName key="pe864">Thaarup</persName> har ingen Stemme, da han er død, men det er dog lige sikkert, at han, at <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title3114">Høst-Gildets</rs></hi> herlige Sanger, hvis Folke-Viser <placeName key="fak14">Dannemark</placeName>, og sagtens <placeName key="fak41">Norge</placeName> med, har bevæget efternynnet, som Fædrene de gamle <seg type="com" n="com127">Kæmpe-Viser</seg>; at den hjertekiære Aand, som skabde <placeName key="fak14">Dannemarks</placeName> <hi rend="spaced">historiske</hi> Idyl, hvis Mage neppe findes, at han <hi rend="spaced">beholder Stemme,</hi> naar <hi rend="spaced">Skriget</hi> er for længe siden glemt; at han beholder <hi rend="spaced">Stemme,</hi> saalænge <placeName key="fak14">Danmark</placeName> har en Tunge, der kan synge om hvad der rører sig i <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Hjerte. Det er lige sikkert, at <hi rend="spaced">denne Stemme</hi> skal være imod <seg type="com" n="com101">Tylvten</seg>s og hvad dertil hører, saalænge, til man kan bevise, at den er det ikke: bevise, at det danske Hjertes Stemme er ei mod Ungdommens Selvklogskab, Egensindig<pb type="text" facs="1818_330_fax8.jpg" ed="A" subtype="column" n="1541"/>hed, Selvraadighed og <seg type="com" n="com129">Mund-Kaadhed</seg>. <persName key="pe864">Thaarup</persName> er <seg type="com" n="com130">hverken borgerlig eller legemlig død</seg>, og til man beviser, at Stemmen mod <seg type="com" n="com101">Tylvten</seg> strider mod den <hi rend="spaced">Aand,</hi> vi i hans Sange spore, da skal den agtes for Stemmen <hi rend="spaced">af hans Aand.</hi> Har han i Øvrigt givet Noget sin Stemme, der strider mod hans Digter-Aand, det maa han selv forsvare, for den Historiens Domstol, der er hans rette Værne-Thing, men, paa Ansvar for den samme, tør jeg sige, at hverken i Oversættelsen af den, i mine Øine slemme men <hi rend="spaced">ei slet skrevne,</hi> <seg type="comStart" n="com134"/>Bog <pb type="edition" ed="US" n="634"/>mod Jødern<seg type="comEnd" n="com134"/>, eller i Fortalen til en daarlig Comoedie, har <persName key="pe864">Thaarup</persName> fraskrevet sig sin Aands Stemme, saaledes som <persName key="pe3">Oehlenschläger</persName>, <hi rend="spaced">indtil Videre,</hi> i sine <hi rend="spaced">aandløse, jammerlige <rs type="title" key="title2837">Reise-Breve</rs>.</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Nu mener jeg, tydelig nok, at have givet, hvad der i mine Øine er <hi rend="spaced">Sandhed,</hi> min Aands <hi rend="spaced">Stemme mod</hi> den af mig, som Digter, høit beundrede og inderlig elskede <persName key="pe3">Adam Oehlenschlägers</persName> Udraabelse til Pave, <hi rend="romanType">
	<seg type="com" n="com138">Imperator</seg>, <seg type="com" n="com303">Pontifex Maximus</seg>,</hi> eller hvad man vil kalde ham som <hi rend="spaced">ufeilbar,</hi> og som en Gud i Skoven, Ingen, uden at begaae poetisk og literair Majestæts-Forbrydelse, kan skose eller laste; <hi rend="spaced">mod</hi> de, under hans Navn udkomne <rs type="title" key="title2837">Reise-Breve</rs>, hvilke jeg mener, burde aldrig nævnes, naar de ikke førde saa berømt et Navn, men bør nu, da <persName key="pe3">Oeh.</persName> hverken har villet forsvare eller fralægge sig dem som en <seg type="com" n="com141">Vaades-Gjerning</seg>, være Satiren overladte, uden at komme de <rs type="title" key="title1511">Poetiske Skrifters</rs> og <rs type="title" key="title306">Nordiske Digters</rs> store <hi rend="spaced">Aand</hi> til mindste Vanrygte eller Forkleinelse; først og sidst <hi rend="spaced">imod <seg type="com" n="com101">Tylvten</seg>,</hi> som, aldrig ved at forsvare, men kun ved at <hi rend="spaced">frafalde</hi> og <seg type="com" n="com143"><hi rend="spaced">afbede</hi></seg> sin Ungdoms-Daarlighed, kan vente <hi rend="spaced">Historiens</hi> Tilgivelse!</p>

	<p rend="firstIndent">7de November 1818.</p>

	<p rend="secondIndentRight"><hi rend="spaced">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>

	</div>
	</body>
	</text>
	</TEI>