| Femtende September | |
| 1818. | |
| Kjøbenhavn. | |
| Trykt hos Andreas Seidelin, | |
| Hof- og Universitets-Bogtrykker. | |
| Mel. Kong Christjan stod ved høien Mast. | |
| Fra Arildstid laae Danmark fast | |
| Paa Bølgen blaa; | |
| Vel mangt et Toug i Stormen brast, | |
| Og kappet blev dets Grane-Mast, | |
| Dog ligger end vort Danmark fast | |
| Paa Bølgen blaa; | |
| Alt med sit Navn i Guld paa Speil, | |
| Det heiser Flag med grønne Seil | |
| I Raae! | |
| Og der var Dannemænd om Bord | |
| Fra Arilds-Tid, | |
| De evig Troskab Danmark svor, | |
| Gav Agt, holdt Vagt, holdt Eed og Ord, | |
| Vandt Priis for Troskab trindt i Nord | |
| Fra Arilds Tid! | |
| Som Danmarks Priis de sang i Sal, | |
| De hævded den med Held paa Val | |
| I Strid! | |
| Thi prises Danmark allen Stund, | |
| Blandt Dannemænd, | |
| Paa Bølgen blaa, i grønne Lund; | |
| Og Danmarks Skaal af Hjertens Grund | |
| Den første er i allen Stund, | |
| Blandt Dannemænd! | |
| Ja Priis og Held med Danmarks Færd! | |
| Det overseile glat enhver | |
| Uven! | |
| Men Skaal saa for den Ædling hist, | |
| Vor Danske Ven, | |
| Som hævder Lov, og hader List, | |
| Og skyer som Pest unødig Tvist! | |
| Han er, det veed vi alle vist, | |
| Vort Danmarks Ven! | |
| Thi er den Dag os alle kiær, | |
| Som gav, med Danmark, alle her | |
| En Ven! | |
| Ja, Ven af Ret, og Ven af hver | |
| En Dannemand! | |
| Med Hjelm og Skiold og Ridder-Sværd, | |
| Du drage frem i Herre-Færd, | |
| Som Lovens Tolk, og Venner kiær | |
| Som Dannemand! | |
| Gid Tiden bide tit, som nu, | |
| Paa Tunge din og Dag itu | |
| Sin Tand! | |
| Og Hun, som er dit Hjerte næst: | |
| Din Venne-Viv, | |
| Som gav dig Meer end denne Fest, | |
| Skal takkes kiønt af Ven og Giæst! | |
| Ja Du, vor Treschovs Hjerte næst: | |
| Hans Venne-Viv! | |
| Tak for i Dag og for i Gaar! | |
| Forskiøn, forsød i mange Aar | |
| Hans Liv! | |