| Morten Luthers Jule-Psalme. | |
| (Frit fordansket.) | |
| Det kimer nu til Jule-Fest, | |
| Det kimer for den høie Giæst, | |
| Som steeg til lave Hytter ned | |
| Med Nyaars-Gaver: Fryd og Fred! | |
| O, kommer med til Davids Bye, | |
| Hvor Engle sjunge under Skye! | |
| O, ganger med paa Marken ud, | |
| Hvor Hyrder høre Nyt fra Gud! | |
| See hist, i Lysets Klædebon | |
| Blandt Hyttebørn en Himmel-Aand! | |
| Hør Paradisets Nattergal | |
| Slaae Jubel-Slag i Graadens Dal! | |
| Hvor Rachel græd for sine Smaa, | |
| Det klinger nu som Orgler gaae: | |
| Vær glad i Gud, og græd ei saa! | |
| De Døde skal igjen opstaae. | |
| Hvor David gik i Ungdoms Aar, | |
| Som salvet Drot, og vogted Faar, | |
| Der aabenbares Hyrder nu | |
| Hvad Herren David skiød i Hu! | |
| Hvad dunkelt fra hans Harpe klang | |
| Sig klarer nu i Engle-Sang. | |
| Hvad David kun i Aanden saae, | |
| Skal nu for Verdens Øine staae. | |
| Ved Nattetid i Hyrdelag | |
| Forkynde Engle Herrens Dag! | |
| Hør efter! hør! og føl i Bryst | |
| Nu Støvet skal faae Engle-Røst! | |
| Fra Himlen høit jeg kommer her, | |
| Mit Nyt er godt og Reisen værd, | |
| Derom skal sjunges rundt paa Jord, | |
| Og evig sødt i Engle-Chor: | |
| Jeg er den store Glædes Tolk | |
| Som vederfares skal Guds Folk: | |
| I Bethlehem i Davids Bye | |
| Giør Naade-Solen Morgengrye! | |
| I Bethlehem er Christus fød, | |
| Den Frelser-Mand fra Synd og Død; | |
| Nu kom den store Løvsals-Fest! | |
| Nu blev Jehovah Hyttens Giæst! | |
| Saa giver nu vel Agt derpaa | |
| At flux til Bethlehem I gaae! | |
| I Klude svøbt, i Krybbe lagt | |
| Er Han som skabde Himlens Pragt! | |
| I Klude svøbt, i Krybbe lagt, | |
| Er han som os gav Lys til Dragt! | |
| O, ton fra Himmel, ton fra Jord | |
| Halleluja i fulde Chor! | |
| Ja, Du er evig Ære værd, | |
| Du Høvding over Himlens Hær! | |
| Som steeg i Støv fra Thronen ned, | |
| For Dødens Børn at skiænke Fred! | |
| Saa prises af Ufaldnes Chor | |
| Guds Naade mod den faldne Jord! | |
| Den Synder, som vil tie her, | |
| Er Naaden ei, men Dommen værd. | |
| Nei, lad os gaae med rørte Sind, | |
| Som Hyrderne, til Barnet ind, | |
| Med Glædes-Taarer takke Gud | |
| For Miskundhed og Naade-Bud! | |
| Ja, vær velkommen! ædle Giæst, | |
| Fra Himlen høit Du kommen est! | |
| Giv Selv min Tak en værdig Tolk! | |
| Du Naade-Soel for Gravens Folk! | |
| O, Riigmands Søn af Evighed, | |
| Hvor komst Du fattig dog herned, | |
| For mig utroe, gjeldbundne Svend | |
| At giøre kongeriig igien! | |
| Al Verden, nok saa vid og lang, | |
| Til Vugge var jo Dig for trang, | |
| For ringe, om med Guld tilredt, | |
| Og perlestukket, silkebredt. | |
| Men for af Smaat at giøre Stort, | |
| Af Stort Du her har Lidet gjort, | |
| I Krybben lagt, i Klude svøbt, | |
| En Himmel-Seng Du mig har kiøbt! | |
| Velan, min Sjæl! saa vær nu glad, | |
| Og hold din Juul i Davids Stad! | |
| Ja priis din Gud i allen Stund | |
| Med liflig Sang af Hjertens Grund! | |
| Ja, fryd dig, Mark! siung høit, du Skov! | |
| I Muldet gaaer nu Herrens Plov, | |
| Og Selv Han lægger Sæd i Jord | |
| Til Himmel-Brød paa Alter-Bord! | |
| O, sjung dog hver, som stamme kan! | |
| Nu tændtes Lys i Skyggers Land, | |
| Og ret som Midnats-Hanen goel | |
| Blev Jakobs Stjerne til en Soel! | |
| Nu kom Han, Patriarchers Haab, | |
| Med Nyaars-Vers og Himmel-Daab! | |
| Og Barnet tyder nu i Vang | |
| Hvad David dunkelt saae og sang! | |
| Kom, Jesus! vær vor Hytte-Giæst! | |
| Hold Selv i os Din Jule-Fest! | |
| Da skal med Davids-Harpens Klang | |
| Dig takke høit vor Nyaars-Sang! | |
| N. F. S. Grundtvig. | |