|
|
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?><?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?><TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
|
|
|
<teiHeader>
|
|
|
<fileDesc>
|
|
|
<titleStmt>
|
|
|
<title rend="part">Fornioter</title>
|
|
|
<title rend="shortForm">Fornioter</title>
|
|
|
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
|
|
|
<editor role="philologist">Jon Tafdrup</editor>
|
|
|
<editor role="contributor">cand. philol. Agathe M. Hahn</editor>
|
|
|
<editor role="student1">Helene Drejer</editor>
|
|
|
<editor role="student2">Josefine Rahbek</editor>
|
|
|
|
|
|
</titleStmt>
|
|
|
<editionStmt>
|
|
|
<edition>
|
|
|
<idno type="firstUpload">1.9</idno>
|
|
|
<idno type="content">1.9</idno>
|
|
|
<idno type="technic">1.9.1</idno>
|
|
|
<idno type="changeVersion">1.18</idno>
|
|
|
</edition>
|
|
|
</editionStmt>
|
|
|
<extent>666 KB</extent>
|
|
|
<publicationStmt>
|
|
|
<availability status="restricted">
|
|
|
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
|
|
|
</availability>
|
|
|
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
|
|
|
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
|
|
|
|
|
|
<date when="2016-11-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.9, 1. november 2016</date>
|
|
|
</publicationStmt>
|
|
|
|
|
|
<notesStmt>
|
|
|
<note xml:id="thisFile" target="1817_312_9_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
|
|
|
<note target="1817_312_9_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
|
|
|
<note target="1817_312_9_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
|
|
|
<note target="1817_312_9_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
|
|
|
<note type="unknownVar">Variant</note>
|
|
|
</notesStmt>
|
|
|
<sourceDesc>
|
|
|
<bibl>
|
|
|
<title type="part">Fornioter</title>
|
|
|
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</author>
|
|
|
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
|
|
|
<publisher>[trykker]
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</publisher>
|
|
|
<date>[år]</date>
|
|
|
</bibl>
|
|
|
<listWit xml:id="emendation">
|
|
|
<witness xml:id="A" n="312">
|
|
|
<desc>Førstetrykket</desc>
|
|
|
<num>1817</num>
|
|
|
</witness>
|
|
|
</listWit>
|
|
|
</sourceDesc>
|
|
|
</fileDesc>
|
|
|
|
|
|
<profileDesc>
|
|
|
<textClass>
|
|
|
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
|
|
|
<term>prosa</term>
|
|
|
<term>artikler</term>
|
|
|
</classCode>
|
|
|
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
|
|
|
<term>historie</term>
|
|
|
<term>filologi</term>
|
|
|
<term>mytologi</term>
|
|
|
<term>norrønt</term>
|
|
|
<term>sagaer</term>
|
|
|
</keywords>
|
|
|
</textClass>
|
|
|
</profileDesc>
|
|
|
|
|
|
<encodingDesc>
|
|
|
<projectDesc>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
|
|
|
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
|
|
|
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
|
|
|
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
|
|
|
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
|
|
|
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
|
|
|
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
|
|
|
</projectDesc>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
</encodingDesc>
|
|
|
<revisionDesc>
|
|
|
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
|
|
|
<change xml:id="JR" who="JR" when="2016-03-03">første kollation; ekspl. 1: Otto Møllers ex.; indtastet</change>
|
|
|
<change who="JR" when="2016-03-10">fax-koder indsat</change>
|
|
|
<change who="auto" when="2016-05-12">Autoopmærket af autotag.awk v11 KK 2014-02-20</change>
|
|
|
<change xml:id="JT" who="JT" when="2016-05-12">3. kollation efter KBeksemplar: K 805 (8). Segopmærkning og baseopmærkning.</change>
|
|
|
<change who="JT" when="2016-05-30">kommentarskrivning</change>
|
|
|
<change who="JT" when="2016-06-27">retur fra 1. red. ved SHP. nye com fra com200</change>
|
|
|
<change who="JT" when="2016-10-25">retur fra 3. red. ved KN. Nye com fra 500 </change>
|
|
|
<change who="JT" when="2021-10-15">indsat com600 efter at have indsat notNFSGstart/-end i txt-filen + nyt versionsnummer</change>
|
|
|
</revisionDesc>
|
|
|
</teiHeader>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<text type="txt">
|
|
|
<body>
|
|
|
<div type="[Tekst]">
|
|
|
<pb type="text" facs="1817_312_9_fax001.jpg" ed="A" n="190"/><head rend="1"><rs type="myth" key="myth532">Fornioter</rs>.</head>
|
|
|
<p rend="center">Først maa jeg, om denne Gienstand, som en Skrivelse til mig, indrykke Følgende:</p>
|
|
|
|
|
|
<graphic style="blank"/>
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent"><seg type="notNFSGstart" n="com600"/><hi rend="initial">D</hi>enne Digtning er en af de meget smukke i vor ældste Litteratur, og ikke uvigtig, da den baade indeholder sand Historie, og tillige fører samme tilbage til <placeName key="fak24">Nordens</placeName> allerførste Beboelse; den fortiener derfor et Par Ord til Oplysning, og det saameget mere, som endog en <persName key="pe880">Schløzer</persName> maatte standse ved Forklaringen deraf, formedelst den underlige <seg type="com" n="com1">Afstammelse</seg>.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1817_312_9_fax002.jpg" ed="A" n="191"/>Digteren begynder nemlig med, at gjøre <rs type="myth" key="myth532">Fornioter</rs> til Konge i <placeName key="his2266">Jotland</placeName>, <placeName key="his563">Finland</placeName> og <placeName key="his2265">Qvænland</placeName>, og at tillægge ham tre Sønner: <rs type="myth" key="myth1478">Kar</rs>, <rs type="myth" key="myth85">Æger</rs> og <rs type="myth" key="myth1479">Loge</rs>, eller Luft, Vand og Ild. Luften tillægges ligeledes en Søn, <rs type="myth" key="myth1480">Froste</rs>, og denne igjen en Søn ved Navn <rs type="myth" key="myth1481">Snio</rs> eller <rs type="myth" key="myth1481">Snee</rs>; <rs type="myth" key="myth1481">Sneens</rs> Søn hed <rs type="myth" key="myth1482">Thorre</rs> (reen eller tør Frost) og <rs type="myth" key="myth1482">Thorres</rs> Søn var <rs type="myth" key="myth526">Norr</rs>, som blev Konge i <placeName key="fak41">Norge</placeName>, fra hvem <persName key="pe379">Harald Haarfager</persName> stammer i tolvte Led.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com2">Opløsningen</seg> heraf synes at maa blive denne:</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Digteren vilde beskrive de nordiske Landes Tilstand, endog før <seg type="com" n="com3">Joternes</seg> Indvandring; at forstaae: efter sin Tids Aand og Maade. Indtil den Tid laae hele <placeName key="fak24">Norden</placeName> øde, og der fandtes aldeles Intet, uden allene den vilde og raae Natur, som her personificeres i <rs type="myth" key="myth532">Fornioter</rs>, og gjøres til ene regjerende Herre eller Konge, hvis Sønner vare Elementerne Luft, Vand og Ild<note type="footnote"><p rend="noIndent">Aarsag og Virkning, forestilles almindelig i den ældste Poesie, som Fader og Søn.</p></note>. Den hele Tid beskrives som en streng og barsk Vinter, der begyndte med raa Kulde, Frost og Snee, og endtes tilsidst med Marts Maanedens (<seg type="com" n="com4">Thorres</seg>) rene og tørrende Luft, som bebudede Foraaret og en mildere Tids Ankomst. Ved <rs type="myth" key="myth1482">Thorres</rs> Søn, <rs type="myth" key="myth526">Norr</rs>, betegner Digteren den første i <placeName key="fak24">Norden</placeName> indvandrede <seg type="com" n="com5">Joter</seg>, eller, om man <pb type="text" facs="1817_312_9_fax003.jpg" ed="A" n="192"/>vil, den første i <placeName key="fak24">Norden</placeName> indvandrede Hob <seg type="com" n="com5">Joter</seg> og sammes Anfører. Havde <seg type="com" n="com6">end</seg> denne ankomne Fremmedes rette <seg type="com" n="com7"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Afstammelse</lem><rdg wit="A">Afstamme<g rend="reverse" rendition="rotate">l</g>se</rdg><witDetail wit="A" n="3" rend="ot"/></app></seg> været bekjendt, og den af Digteren var saaledes blevet anført, da havde hans Digtning derved tabt <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sin</lem><rdg wit="A">fin</rdg><witDetail wit="A" n="5" rend="ft"/></app> hele Skiønhed, og den var blevet til simpel Fortælling; men <rs type="myth" key="myth527">Nors</rs> <seg type="com" n="com7">Afstammelse</seg> var og maatte være ubekjendt, som Indvandret fra fremmed Land; Digteren kunde derfor ej giøre bedre, end at fare fort i sin begyndte Digtning, og at lade ham stamme fra <rs type="myth" key="myth1482">Thorre</rs> (Marts Maaneds rene og tørre Frost). At ellers <rs type="myth" key="myth526">Norr</rs>, som <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com9">primus occupans</seg>,</hi> og <seg type="com" n="com10">saavidt</seg> han vandrede frem, maatte betragtes som retmæssig Herre og Regent over de før øde Lande, er unægteligt; og at Digteren tillagde ham det i hans Tid sædvanlige Navn paa en saadan <seg type="com" n="com11">Landsherre</seg> og kaldte ham Konge, er heller ikke underligt; men, naar en norsk historisk Konge, <persName key="pe379">Harald Haarfager</persName>, siges at stamme fra denne første i <placeName key="fak24">Norden</placeName> indvandrede <seg type="com" n="com12">Joter</seg>, <rs type="myth" key="myth526">Norr</rs>, da er det at forstaae paa samme Maade, som vi Alle stamme fra det første Menneske, <persName key="pe635">Adam</persName>; i tolvte Led, staaer her som et <seg type="com" n="com100">rundt</seg> Tal og bestemmer ingen <seg type="com" n="com13">vis</seg> Tid.</p>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Denne <rs type="myth" key="myth526">Norr</rs>, der i andre af <placeName key="fak24">Nordens</placeName> forskjellige Lande blev, efter Dialekternes Forskjællighed, kaldet <rs type="myth" key="myth306">Norve</rs>, <rs type="myth" key="myth306">Norfe</rs>, <rs type="myth" key="myth306">Nørve</rs> o. s. v. var tillige Fader til Natten, hvorved det indvandrede <seg type="com" n="com14">jotiske</seg> Folks <pb type="text" facs="1817_312_9_fax004.jpg" ed="A" n="193"/>vilde Tilstand bliver betegnet, over hvilket <seg type="com" n="com101">Vankundigheds</seg> Mørke rugede, som en sort Vinternat. Ved Nattens trende Giftermaale bestemmes fremdeles Tiden, i hvilken saadan Tilstand vedvarede; efter et Par Menneskealdere fra Indvandringen, begyndte Oplysnings Perioden ved <seg type="com" n="com300">Aserne</seg>, under Nattens tredie Ægteskab med <rs type="myth" key="myth305">Dællinger</rs>; og i næste <seg type="com" n="com16">Alder</seg> var Oplysningen allevegne udbredt: det var fuld Dag. Det øvrige af Mythen om <rs type="myth" key="myth1495">Nat</rs> og <rs type="myth" key="myth1496">Dag</rs> er digtet i andet Øjemed<note type="footnote"><p rend="noIndent">Nemlig for igjen at skjule Sandheden <seg type="com" n="com17">efter ægyptisk Maade</seg>; og i en Tidsalder, i hvilken man yndede og maaskee behøvede <seg type="com" n="com18">Trællestand</seg>, er saadant Øjemed let begribeligt.</p></note>, og hører altsaa ej herhid til dens historiske Deel.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Efter dette Forsøg til en Forklaring af Mythen <rs type="myth" key="myth532">Fornioter</rs> med Tilhørende, og hvorved formodentlig den Mening nu bortfalder, at noget andet Folk har beboet <placeName key="fak24">Norden</placeName>, før <seg type="com" n="com20">Joterne</seg>, sees den da baade som en skiøn Digtning, og tillige at give et, ikke ubetydeligt Lys til vor ældste Historie; thi ifølge deraf kan vore nordiske Lande ikke være blevne saa tidlig beboede, som det, efter andre rimelige Grunde, er antaget af <persName key="pe7">Suhm</persName>. De tvende Punkter i Tiden: <seg type="com" n="com20">Joternes</seg> Indvandring og <seg type="com" n="com301">Asernes</seg> Ankomst til <placeName key="fak24">Norden</placeName>, bør derfor flyttes nærmere sammen; og hvis <pb type="text" facs="1817_312_9_fax005.jpg" ed="A" n="194"/>den Sidste med nogen sandsynlig Vished kan bestemmes, bliver det fornemmelig den Første, der maae sættes betydelig <seg type="com" n="com200">ned i Tiden</seg>.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Flere Omstændigheder bekræfte denne <placeName key="fak24">Nordens</placeName> sene Beboelse. Efter <persName key="pe7">Suhm</persName> skilte nordlige og sydlige <seg type="com" n="com21">Joter</seg> sig ad ved <placeName key="fak306">Duna</placeName>, hinside <placeName key="fak26">Østersøen</placeName>; disse tvende Folk droge derefter ad hver sin Vej rundt om dette Hav, og mødte tilsidst hverandre igien paa <placeName key="fak15">Siælland</placeName>. Men det synes ikke, at de ved <seg type="com" n="com302">Asernes</seg> Ankomst kunne have opholdt sig længe der; de vare neppe endnu dengang stødte ganske nær sammen; hvilket ellers maatte have opvakt Stridigheder og Krige mellem dem, som nu allerede vare fremmede for hverandre. Begge Folk havde derimod ikke, saavidt spores, Krig og Stridigheder med Andre, end med de senere ankomne <seg type="com" n="com302">Aser</seg> og deres Tilhængere: de saakaldte <seg type="com" n="com23">Asjoter</seg>.<seg type="notNFSGend" n="com600"/></p>
|
|
|
|
|
|
<graphic style="shortLine"/>
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent">Det var Mythen om <rs type="myth" key="myth532">Forniotur</rs> og hans Afkom, hvorpaa <persName key="pe991">Schøning</persName> grundede sin Deling af <placeName key="fak41">Norge</placeName> mellem <rs type="myth" key="myth526">Norrs</rs> og <rs type="myth" key="myth531">Gorrs</rs> Slægt, og da Ingen siden har beskrevet <placeName key="fak41">Norges</placeName> Oldtid, har ovennævnte Mythe endnu for Øieblikket en Vigtighed, som den ellers neppe kunde hjemle sig. Ligesaa stor en Glæde som det for <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <seg type="com" n="com24">Oldgrandsker</seg> bør være, selv i et mythisk Vink at see et Glimt af Lys over den mørke Tid, selv i et enkelt historisk Navn, dog at <pb type="text" facs="1817_312_9_fax006.jpg" ed="A" n="195"/>høre en Lyd fra de tause Dage, ligesaa glædelig bør den Opdagelse være ham, at hvad der for et Øieblik kunde synes et historisk Vink, kun er et <seg type="com" n="com25">Natur-Spil</seg>; thi derved <seg type="com" n="com26">sikkres han for</seg> et Vildspor. Mythen om <rs type="myth" key="myth532">Forniotur</rs> synes nu <seg type="com" n="com500">vist nok</seg> ikke at have noget Forførende ved sig, men den har dog, blandt Andre, forført baade <persName key="pe991">Schøning</persName> og <persName key="pe7">Suhm</persName>, og forgiæves beviiste og spottede <persName key="pe899">Ihre</persName>, i sit <rs type="title" key="title4855">Brev til Lagerbring om Edda</rs>, de lode sig ikke rokke fra <rs type="myth" key="myth526">Norr</rs> og <rs type="myth" key="myth531">Gorr</rs> og <rs type="myth" key="myth1481">den gamle Snee</rs>. Uagtet jeg nu vil troe, at Ingen <seg type="com" n="com201">lettelig</seg> vedkiender sig <seg type="com" n="com28">den Fornioterske Troe</seg>, der selv, som en Tjener af <rs type="myth" key="myth226">Utgarde-Loke</rs>, har villet <seg type="com" n="com29">spille Bas med</seg> <rs type="myth" key="myth106">Asa</rs>læren, saa ere dog <rs type="myth" key="myth526">Norr</rs> og <rs type="myth" key="myth531">Gorr</rs> krøbne ind i vore Compendier, og mod Spøgelser maa man være paa sin Post, naar, som nu vel er Tilfældet, deres Time nærmer sig. Det er mig derfor meget kiært, ved Ovenstaaende, at være blevet foranlediget til en Revision af hele Eventyret, og jeg vil da meddele mine Læsere den fuldstændige Stamtavle, som den er at finde i den saakaldte <rs type="title" key="title2946">Norges Opdagelse</rs> (<hi rend="romanType"><rs type="title" key="title2946">Fundinn <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Noregur</lem><rdg wit="A">Noregar</rdg><witDetail wit="A" n="21" rend="ft"/></app></rs></hi>) og i <rs type="title" key="title4576">Thorsten Vikingsons Saga</rs>.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent"><rs type="myth" key="myth532">Forniotur</rs> skal være Navnet paa en gammel Konge i <placeName key="his2266">Jotland</placeName> eller <placeName key="his563">Finland</placeName> og <placeName key="his2265">Kvænland</placeName>, som havde tre Sønner: <rs type="myth" key="myth85.b">Hler</rs> eller <rs type="myth" key="myth85">Æge</rs>, <rs type="myth" key="myth1479">Loge</rs> og <rs type="myth" key="myth1478">Kare</rs>, <rs type="myth" key="myth1479">Loge</rs> eller <rs type="myth" key="myth1479">Haloge</rs> var gift med <rs type="myth" key="myth1483">Glød</rs>, og havde to <pb type="text" facs="1817_312_9_fax007.jpg" ed="A" n="196"/>Døttre: <rs type="myth" key="myth1484">Eisa</rs> og <rs type="myth" key="myth1485">Einmyria</rs>, der bortførdes af <rs type="myth" key="myth1486">Vifil</rs> og <rs type="myth" key="myth1046">Veset</rs>, til <placeName key="fik2310">Vifilsøe</placeName> og <placeName key="fak313">Bornholm</placeName>. <rs type="myth" key="myth1478">Kares</rs> Søn heed <rs type="myth" key="myth1480">Froste</rs>, hans Søn <rs type="myth" key="myth1481">Snee hin gamle</rs>, hans Søn <rs type="myth" key="myth1482">Thorre</rs>, og Døttrene: <rs type="myth" key="myth1487">Drifa</rs>, <rs type="myth" key="myth1488">Miøll</rs> og <rs type="myth" key="myth1489">Faun</rs>, <rs type="myth" key="myth1482">Thorres</rs> Sønner <rs type="myth" key="myth526">Norr</rs> og <rs type="myth" key="myth531">Gorr</rs>, og hans <seg type="com" n="com32">Dotter</seg> <rs type="myth" key="myth1109">Goi</rs>.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">At Navnene paa <rs type="myth" key="myth532">Forniots</rs> tre Sønner betegne Hav, Ild og Vind, har ingen tvivlet om; at Ilden eller Luen er gift med Gløden, og avler gloende Kul og <seg type="com" n="com104">røde Emmer</seg>, (<rs type="myth" key="myth1484">Eisa</rs> og <rs type="myth" key="myth1485">Einmyria</rs>) er ogsaa ganske naturligt. At Vinden eller Luften avler Frost, Frosten Snee, og <rs type="myth" key="myth1481">den gamle Snee</rs> Driver, Bolde og Flyve-Snee (<rs type="myth" key="myth1487"><app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">Drifa,</lem><rdg wit="A">Drifa</rdg><witDetail rend="mt" n="12" wit="A"/></app></rs> <rs type="myth" key="myth1488">Miøll</rs> og <rs type="myth" key="myth1489">Faun</rs>) er som det er, men seer i al Fald dog kun vinterligt ud. Hvad nu Sneens Søn <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1482">Thorri</rs></hi> skal betyde, kan være tvivlsomt, men ikke mindste Grund har vi til at antage det for en Mands Navn, og ikke mere til at søge hans Afkom mellem Menneskens Børn.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Man seer heraf, at, saa enig jeg er med <persName key="pe899">Ihre</persName> og Ovenstaaende om, at Navnene foran <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth526">Norr</rs>,</hi> ere aldeles uhistoriske, saalidet kan jeg giøre <rs type="myth" key="myth526">Norr</rs> til en Undtagelse, thi, selv ved at giøre det til Navn paa en indvandrende Folke-Skare, giør man noget paa sin egen Haand, som man aldrig kan forsvare.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Det bliver nu vist nok et Spørgsmaal, i hvad Hensigt den Stamtavle er sammensat, men det kan ikke besvares ved en vilkaarlig Forudsætning, og vi <pb type="text" facs="1817_312_9_fax008.jpg" ed="A" n="197"/>bør da unægtelig lade det hele Sagn, indtil Videre, <seg type="com" n="com202">staae ved sit Værd</seg>, noget, der koster saameget mindre Overvindelse, <seg type="com" n="com203">som</seg> vi godt kan see, at skulde der ogsaa ligge noget Historisk derunder, da ligger det saa skjult, at vi umulig kan finde det, uden <seg type="com" n="com33">alt</seg> i Forveien at kiende det; thi i saa Fald er Natur-Begivenheder <seg type="com" n="com34">gjorde</seg> til Skygge-Billeder af Historien, og have i sig selv intet Mærke paa hvad de skal betyde.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Saaledes som Sagnet ligger for os, synes det, i det Høieste, at give sig en physisk eller naturhistorisk Betydning, og fra denne Side opfordres vi da nærmest til at giætte. Om <rs type="myth" key="myth532">Forniotur</rs> skal, som man har meent, betyde det samme som <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com38">Forn-jutunn</seg></hi> (den gamle <rs type="myth" key="myth111">Jette</rs>) veed jeg ikke, men da en gammel <rs type="myth" key="myth111">Jette</rs> i Ørneham ellers nævnes som Vindens Fader, da <rs type="myth" key="myth111">Jetten</rs> <rs type="myth" key="myth84.a">Aurgelmer</rs> i <rs type="title" key="title143">Vafthrudnesmal</rs> avler Børn med sig selv, da <rs type="myth" key="myth94">Midgard</rs> sagdes dannet af <rs type="myth" key="myth84">Ymers</rs> Krop, og <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com39">for-niotur</seg></hi> ligefrem betyder <seg type="com" n="com40">For-Nyder</seg> (Stamfader) maa det vel omtrent være <seg type="com" n="com41">saa</seg>, og hvordan man vender det, maa det her blive Navn paa et frugtsommeligt Chaos<note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com103">Mærkeligt</seg> finder jeg det, at en vis Urt paa Angelsachsisk heder <seg type="com" n="com42"><hi rend="romanType">Forneotes folm</hi></seg> (Forniots Haand eller Lem), og kom man efter, hvad det er for en, gav det <pb type="text" facs="1817_312_9_fax009.jpg" ed="A" n="198"/>maaskee lidt Oplysning, men selv det blotte Navn peger paa, at <hi rend="romanType"><rs type="myth" key="myth532">Forniotur</rs>,</hi> ligesom <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com43">midgard</seg>,</hi> <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com105">jörmun</seg>,</hi> <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com106">jarcna</seg>,</hi> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com107">undern</seg></hi></lem><rdg wit="A">uudern</rdg><witDetail wit="A" n="14" rend="ot">Jeg tror, der er tale om en omvendt type. Det angels. ord er undern.</witDetail></app> og flere Ord i de <hi rend="spaced">mythiske</hi> Sagn og Sange, er laant af Angelsachsernes <hi rend="spaced">sædvanlige</hi> <seg type="com" n="com400">Talemaader</seg>.</p><p rend="firstIndent">Tilføie kan man ellers, at <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com44">forniotz</seg></hi> findes i <rs type="title" key="title4601">Thorsdrape</rs> Str. 1 <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">(hos Thorlacius)</lem><rdg wit="A">(hos <persName key="pe4295">Thorlacius</persName></rdg><witDetail wit="A" n="18" rend="mt">manglende afsluttende parentestegn. Man kunne også fjerne det første, men det er mest logisk at supplere</witDetail></app> og at <rs type="myth" key="myth239">Hymer</rs> (i <rs type="title" key="title137">Hymiskvide</rs> Str 13) kaldes <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com45">fornjotunn</seg>.</hi></p></note>. Ventelig har vi <pb type="text" facs="1817_312_9_fax009.jpg" ed="A" n="198"/>kun Brudstykker af den følgende Kosmogonie, og i <rs type="myth" key="myth1481">den gamle Snee</rs> er det ikke værd at begrave sig, men med <rs type="myth" key="myth1482">Thorri</rs> begynder Sagnet at faae et mere kiendeligt Udseende, og synes at ville beskrive <seg type="com" n="com46">Giæringen</seg>, hvorved <hi rend="spaced"><placeName key="fak41">Norge</placeName></hi> fremkom. <seg type="com" n="com47">Thorri betyder Hovedstyrken eller <hi rend="spaced">Broder-Parten,</hi> og tillige den koldeste Vintermaaned</seg>, altsaa vel her Kierne-Stoffet til Landet<note type="footnote"><p rend="noIndent">Det er den almindelige Mening, at <seg type="com" n="com48">Thorri-Maaned</seg> begyndte midt i vores Januar, og <seg type="com" n="com205">Goi Maaned</seg> i Februar, dens Hjemmel har jeg ikke undersøgt, men da Marts endnu heder <seg type="com" n="com49">Thord-Maaned</seg>, er jeg dog tilbøielig til at troe, man har taget Feil, især da man sagtens fordum begyndte Aaret med <hi rend="spaced">For-Aaret,</hi> og i saa Fald falder det Hele endnu bedre ind i Aarstidernes Ramme.</p></note>, hans <seg type="com" n="com51">Dotter</seg> <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1109">Goi</rs>,</hi> hedder det, blev bortført, og <seg type="com" n="com52">Goi betyder den følgende Maaned</seg>, hvori den stærkeste <seg type="com" n="com54"><hi rend="spaced">Havbrusen</hi> indfalder, som derfor kaldes <hi rend="romanType"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">goi-ginur</lem><rdg wit="A">goi-ginnr</rdg><witDetail wit="A" n="11" rend="ot">Efter Agathes vejledning og råd, har vi besluttet, at der må være tale om en omvendt type. I sammenhængen, har Grundtvig sine oplysninger fra Halldórssons islandsk-latinsk-danske ordbog, hvor Gói-ginur forklares som forårs- eller marts måneds brænding (s. 296). I opslaget Goi, nævnes Havbrusen. </witDetail></app></hi></seg>, Bortføreren var en Sønnesøn af <pb type="text" facs="1817_312_9_fax010.jpg" ed="A" n="199"/><rs type="myth" key="myth74.b">Asa-Thor</rs>: <rs type="myth" key="myth1490">Hrolf paa</rs> <hi rend="spaced"><placeName key="fak2267">Hedemarken</placeName>,</hi> og det synes da klart, at herved forstaaes Afsondringen af den <hi rend="spaced">løseste, blødeste</hi> Deel, hvoraf det sydligere <placeName key="fak41">Norge</placeName> dannes. <rs type="myth" key="myth1482">Thorre</rs>, hvem vi kan forestille os som <placeName key="fak307">Dovre</placeName>, udskikker nu begge sine Sønner: <rs type="myth" key="myth526">Norr</rs> og <rs type="myth" key="myth531">Gorr</rs>, for at lede <seg type="com" n="com501">om</seg> Systeren, hin drager afsted tillands, denne tilsøes, og hvad er det andet end Billede paa den videre Opløsning, i det Massen deels udvider sig <hi rend="spaced">sammenhængende,</hi> deels adsplittes i Klumper, og intet Under da, at <rs type="myth" key="myth526">Norr</rs> tilegnede sig det faste Land, og <rs type="myth" key="myth531">Gorr</rs> Øerne. Nu er <seg type="com" n="com55"><hi rend="romanType">Gorr</hi></seg> netop, paa Angelsachsisk, Dynd, <seg type="com" n="com56"><hi rend="romanType">gor,</hi> paa Islandsk, en Klump Tyggemad</seg>, og <seg type="com" n="com57"><hi rend="romanType">gor-ger</hi></seg> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Bærme-Gæring</lem><rdg wit="A">Bærme-t Giæring</rdg><witDetail wit="A" n="13">Satsen har forskubbet sig/er blevet messet up, t'et hører til i linjen under i 'uagtet', mens bindestregen dér, hører til endnu længere nede i 'an det'. Se efterfølgende tekstkritik</witDetail></app>, saa Tingen synes mig klar nok, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="A">uagtet</lem><rdg wit="A">uagte-</rdg><witDetail wit="A" n="14" rend="ft">en bindestreg ved linjeskift er havnet her i stedet for et 't'</witDetail></app> jeg ei for vist kan sige, at <seg type="com" n="com58"><rs type="myth" key="myth526">Norr</rs> her kommer af <hi rend="romanType">niörva</hi> <hi rend="spaced">sammenpakke.</hi></seg> At <rs type="myth" key="myth531">Gorr</rs> paa sin Reise fandt Frænder paa alle <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> <hi rend="spaced">Øer,</hi> som stammede fra <rs type="myth" key="myth85.b">Hler</rs> (Havet) er ganske naturligt, og at hans Sønner, <rs type="myth" key="myth1493">Gæiter</rs> og <rs type="myth" key="myth1491">Bæiter</rs>, gjorde tit <seg type="com" n="com204">Anfald</seg> og Skade paa <rs type="myth" key="myth526">Norrs</rs> Land, synes mig vil ikke sige <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">andet</lem><rdg wit="A">and et</rdg><note type="add">(manglende bindestreg ved linjeskift)</note><witDetail wit="A" n="20" rend="mt">mangler en bindestreg ved linjeskift</witDetail></app>, end at Strømmen mellem Øerne og det faste Land skar sig ind i Vige og Fjorde.</p>
|
|
|
|
|
|
<graphic style="blank"/>
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent">Alt dette lod sig let videre <seg type="com" n="com59">udføre</seg>, men jeg vil afbryde, thi Vink er her nok, og det er mig omtrent ligegyldigt, enten man huer denne Forklaring, eller <pb type="text" facs="1817_312_9_fax011.jpg" ed="A" n="200"/>ikke, naar man kun seer sig nødt til, at lade <rs type="myth" key="myth526">Norr</rs> og <rs type="myth" key="myth531">Gorr</rs> være uden for Historien<note type="footnote"><p rend="noIndent">Tilsætningen om <rs type="myth" key="myth1479">Loges</rs> Afkom, der, saavidt jeg veed, kun findes i <rs type="title" key="title4576">Thorsten Vikingsens Saga</rs>, synes at pege paa en Udvandring fra <placeName key="his461">Haloga-Land</placeName> til <placeName key="fak313">Bornholm</placeName>, som er heel rimelig, <rs type="myth" key="myth1046">Veset</rs> med <rs type="myth" key="myth1484">Eisa</rs>, er da Vindpustet der fører Gnister over Havet.</p></note>.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Man seer heraf let, at jeg ei kan mene, denne Stamtavle skulde være en skjult Kultur-Historie, men at derfor <rs type="myth" key="myth526">Norr</rs> og <rs type="myth" key="myth306">Niørve</rs> gierne kan være den samme, og Fabelen om den sidstes Giftermaale, have Hensyn paa <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth106">Asa</rs>læren,</hi> og andet Sligt, tør jeg ingenlunde nægte.</p>
|
|
|
|
|
|
<fw type="shortLine"/>
|
|
|
</div>
|
|
|
</body>
|
|
|
</text>
|
|
|
</TEI> |
