Datasets:

chcaa
/

grundtvigs-works

	<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
	<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?>
	<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>

	<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
	<teiHeader>
	<fileDesc>
	<titleStmt>
	<title rend="part">Ansgars Eftermæle</title>
	<title rend="shortForm">Ansgars Eftermæle</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
	<editor role="philologist">Klaus Nielsen</editor>
	<editor role="student1">Tine Riis Andersen</editor>
	<editor role="student2">Helene Drejer</editor>
	</titleStmt>
	<editionStmt>
	<edition>
	<idno type="firstUpload">1.9</idno>
	<idno type="content">1.9</idno>
	<idno type="technic">1.9.1</idno>
	<idno type="changeVersion">1.25</idno>
	</edition>
	</editionStmt>
	<extent>143 KB</extent>
	<publicationStmt>
	<availability status="restricted">
	<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
	</availability>
	<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
	<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>

	<date when="2016-11-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.9, 1. november 2016</date>
	</publicationStmt>

	<notesStmt>
	<note xml:id="thisFile" target="1817_312_7_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
	<note target="1817_312_7_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
	<note target="1817_312_7_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
	<note target="1817_312_7_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
	<note type="minusVar">Variant</note>
	</notesStmt>
	<sourceDesc>
	<bibl>
	<title type="part">Ansgars Eftermæle</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig
	</author>
	<pubPlace>[sted]</pubPlace>
	<publisher>[trykker]
	<note>[evt.]</note>
	</publisher>
	<date>[år]</date>
	</bibl>
	<listWit xml:id="emendation">
	<witness xml:id="A" n="312">
	<desc>Førstetrykket</desc>
	<num>1817</num>
	</witness>
	</listWit>
	</sourceDesc>
	</fileDesc>

	<profileDesc>
	<textClass>
	<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
	<term>prosa</term>
	<term>artikler</term>
	</classCode>
	<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
	<term>nordisk</term>
	<term>kirkehistorie</term>
	<term>historie</term>
	<term>kristendom</term>
	</keywords>
	</textClass>
	</profileDesc>

	<encodingDesc>
	<projectDesc>
	<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
	<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
	<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
	<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
	<p>2.a. Teologi og kirke</p>
	<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
	<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
	<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
	</projectDesc>
	<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	</encodingDesc>
	<revisionDesc>
	<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
	<change xml:id="TRA" who="TRA" when="2015-09-09">første kollation; ekspl. 1: GB's 3.1 ex.3 (Balslev) = det faksimilerede</change>
	<change xml:id="KN" who="KN" when="2016-01-15">2. kollation (HD) indført; ekspl. 2: KB's K 805 8. Intern varians kontrolleret med ekspl. 1 og 3</change>
	<change who="auto" when="2016-01-15">Autoopmærket af autotag.awk v11 KK 2014-02-20</change>
	<change who="KN" when="2012-05-15">3. kollation påbegyndt; indtastes løbende; fax-kodning ordnet</change>
	<change who="KN" when="2015-02-05">K3 i gang.</change>
	<change who="KN" when="2016-06-02">K3 afsluttet, indtastet og intern varians er kontrolleret</change>
	<change who="KN" when="2016-06-08">Kontrol af opmærkning og K</change>
	<change who="KN" when="2016-06-30">MLN har Seg-opmærket; KN kontrolleret og tilføjet</change>
	<change who="KN" when="2016-08-12">opmærkning af seg og baser tilpasset under udfærdigelsen af com-filen.</change>
	<change who="KN" when="2016-08-17">Kontrol af baseopmærkning foretaget.</change>
	<change who="KN" when="2016-09-15">R1 indføres</change>
	<change who="KN" when="2016-10-04">Afsluttet</change>
	<change who="KN" when="2016-10-10">Fax-fejl fixet</change>
	<change who="KN" when="2016-10-17">R2 indført</change>
	<change who="SKP" when="2016-10-27">ER's pe-numre tilføjet</change>
	<change who="KN" when="2106-10-31">JK's R2/3 indført sammen med FGJ's rettelse til latinen.</change>
	<change who="KN" when="2016-11-01">opmærkning til pers og myth tilpasset; sat i bero med 4 stk. peX</change>
	<change who="KN" when="2018-10-31">kodningen fikset ift. com293 og pb; de 4 stk. peX er stadig ikke oprettet</change>
	<change who="KN" when="2018-11-16">tomme personopmærkninger fikset</change>
	<change who="KSR" when="2025-04-08">rettet opmærkning omkring pb</change>
	</revisionDesc>
	</teiHeader>


	<text type="txt">
	<body>

	<div type="[Tekst]">
	<pb ed="A" n="101" type="text" rend="supp" facs="1817_312_7_fax001.jpg"/>
	<head rend="2"><hi rend="spaced"><persName key="pe17">Ansgars</persName> Eftermæle.</hi></head>

	<graphic style="shortLine"/>

	<p rend="noIndent"><hi rend="romanType">– <seg type="com" n="com1">credimus, qvod maxima secum comitante fidelium multitudine, qvos ex gente Danorum atqve Sveonum Domino lucratus fuerat, meritum boni certaminis illius divina remunerante clementia, in die resurectionis omnium, gloriose et feliciter regna penetrabit cælorum</seg>!</hi></p>

	<fw type="blank"/>

	<p rend="firstIndentRight"><hi rend="romanType"><hi rend="spaced"><rs type="title" key="title1176">Rimbert</rs> Cap. 29.</hi></hi></p><fw type="blank"/>

	<graphic style="shortLine"/>

	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">V</hi>el er det ikke Mænd som <persName key="pe17">Ansgar</persName>, man nutildags ophøier, og medens man lokkede boglærde Mænd, med Ære og Penge, til at bekrandse saamangt et Navn, som <rs type="myth" key="myth64">Saga</rs> kun giver et slet eller maadeligt Skudsmaal, tvivler jeg om, at man nogensteds tænkde paa i en Lovtale at ophøie <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Apostel; men ikke desmindre skal man vel nødes til at indrømme, at hvad enten man seer paa Heltemod og Standhaftighed, Fromhed og Dyd, eller paa <seg type="com" n="com3">Idrættens</seg> Vig<pb ed="A" n="102" type="text" facs="1817_312_7_fax002.jpg"/>tighed og Sædens Frugter, finder man neppe, fra <persName key="pe634">Augustinus</persName> til <persName key="pe42">Luther</persName>, en Mand, hvis Minde maa være Christne saa dyrebart, hvis Gierning var baade saa hellig og frugtbar, og som derfor kunde bedre fortjene at prises og berømmes med kiærlige Ord fra veltalende Læber. <placeName key="fak106">Frankerig</placeName> fostrede, <placeName key="fak21">Tydskland</placeName> beundrede, <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> og <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> annammede denne <seg type="com" n="com4">apostoliske Silding</seg>, og hvem skulde da andet tænke, end at man i alle de Lande vilde kappedes om at ære, og immer opfriske hans Minde! men andet lærer Historien; thi vel blev han med den øvrige Skare af virkelige og selvgjorde Helgene, i <seg type="com" n="com5">Pavedommets Tid</seg>, ihukommet af <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Nord-Tydske</lem><rdg wit="A">Nord Tydske</rdg><witDetail wit="A" n="13" rend="mt"></witDetail></app>, Daner og Svenske, men i hvor liden Agt han, i det mindste tilsidst haver staaet, kan man vel deraf slutte, at <persName key="pe303">Rimberts</persName> Bog om ham lige til henved Midten af det 17tende Aarhundrede, ansaaes for tabt. Siden tæller man <seg type="com" n="com6">vel</seg> Udgaver nok af denne Bog, thi <persName key="pe920">Langebek</persName> regner den i vore <hi rend="romanType"><rs type="title" key="title1179">Scriptores</rs></hi> for den ottende<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent"><persName key="pe920">Langebek</persName> vidste ikke at vi i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> havde nogen Afskrift af denne Bog, men een har vi i det mindste, som findes paa <placeName key="fak0">det Kongelige Bibliothek</placeName>, indbundet med den Plattydske Oversættelse af <rs type="title" key="title0">Riim-Krøniken</rs>, og da den sikkert er ældre end alle Udgaverne, kunde den maaske bidrage til at berigtige Texten.</p></note>, men det er <seg type="com" n="com7">og</seg> næsten Alt, thi, saavidt <pb type="text" facs="1817_312_7_fax003.jpg" ed="A" n="103"/>jeg veed, er der aldrig engang skrevet en Disputats <seg type="com" n="com246">enten</seg> om <persName key="pe17">Ansgar</persName> eller hans Biographie<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent"><persName key="pe920">Langebek</persName> er den eneste, som ved sin <hi rend="romanType"><rs type="title" key="title0">Chronologia Anschariana</rs></hi> i denne Henseende har gjort sig fortjent, men det er dog kun mest Excerpter han har leveret, og altsaa mere lettet et godt Arbeide end gjort det.</p></note>, uagtet derom var nok at sige, ei heller troer jeg Bogen er oversat paa noget Sprog, undtagen, i det 14tende Aarhundrede, paa Svensk<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com8">Efter</seg> <persName key="pe2049">Arrhenii</persName> Fortale til den svenske Udgave, er hin Oversættelse formodenlig af <persName key="pe2088">Niels Hermansen</persName>, Biskop i <placeName key="fak0">Linkiøping</placeName>, som døde 1391.</p></note>. Dette er en saameget desstørre Skam, som <persName key="pe303">Rimberts</persName> Bog ikke allene er af <seg type="com" n="com9">uskatteerlig</seg> Vigtighed for <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Historie, men tillige i sig selv et af de ypperste Skrifter fra den tidligere Middel-Alder, thi vel er Latinen <seg type="com" n="com11">intet mindre end</seg> classisk, og det har sagtens bidraget til at nedsætte den i de Boglærdes Øine; men Tonen er baade, som <persName key="pe932">Adam af Bremen</persName> siger, oprigtig <hi rend="romanType">(<seg type="com" n="com12">veredicus</seg>)</hi> og tillige saa inderlig opbyggelig, at man kan læse mange Helgenes Levnet, uden saameget Udbytte, som eet Blad hos <persName key="pe303">Rimbert</persName> giver en Læser, der har Hjerte for Kiærlighed og Gudsfrygt. <seg type="com" n="com13">Vist nok</seg> maatte <persName key="pe17">Ansgars</persName> Høiagtere, saavelsom <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <seg type="com" n="com315">Historiker</seg>, inderlig ønske, at <persName key="pe303">Rimbert</persName> udførligere <pb type="text" facs="1817_312_7_fax004.jpg" ed="A" n="104"/>havde omhandlet <persName key="pe17">Ansgars</persName> <seg type="com" n="com14">Idrætter</seg> mellem Hedningerne, og beklage for denne Mangels Skyld, endnu stærkere Tabet af <persName key="pe17">Ansgars</persName> Dagbog<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com15">At sige</seg>, hvis en saadan nogensinde har været til, hvilket man ret vel, uden at være tvivlesyg, kan drage i Tvivl, da <persName key="pe303">Rimbert</persName> tier, og den senere Omtale gierne kan giælde et selvgjort Udtog af <persName key="pe303">Rimberts</persName>, <persName key="pe932">Adam Bremers</persName> og andres Efterretninger. Rimeligere kunde man maaskee vente, engang at finde en Optegnelse af <persName key="pe2098">Vihtmar</persName> om Missionen, thi da <persName key="pe303">Rimbert</persName> henviser det gamle <placeName key="his81">Korbeis</placeName> <seg type="com" n="com16">Fædre</seg> til ham, var det ganske rimeligt, at han, om ikke før saa da, havde optegnet hvad han vidste til Forøgelse og Forbedring, ja hvem kan vide, om det ikke netop er en saadan Optegnelse, der menes ved hint <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com17">Manuale</seg>!</hi></p></note>; men hvem der veed hvilken himmelvid Forskiel der dog, ogsaa i historisk Henseende, er mellem <persName key="pe303">Rimberts</persName> Arbeide og hvad der skulde giøre os bekiendt med hans, og <persName key="pe930">Villehads</persName>, og andre Hedning-Omvenderes Bedrift, vil vist ikke gaae strængt i Rette med ham, men indsee at han har givet mere end man rimelig kunde vente.</p>

	<p rend="firstIndent">Nu at tale om min Hensigt med disse Blade, da er den hverken at meddele en Oversættelse af <persName key="pe303">Rimberts</persName> Bog, skiøndt jeg rigtig nok <seg type="com" n="com18">alt</seg> for nogle Aar siden har udarbeidet en saadan, ikke heller at giennemgaae den, under Sammenligning med de andre Kilder for Samtidens geistlige og verdslige Hi<pb type="text" facs="1817_312_7_fax005.jpg" ed="A" n="105"/>storie, skiøndt jeg ogsaa med noget Udbytte har anstillet et saadan; thi jeg anseer det ei for betimeligt, at udgive en Bog, der kan være saare opbyggelig, men kræver, for at være det, hos <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sine</lem><rdg wit="A">fine</rdg><witDetail wit="A" n="4">NB: der skal uden tvivl stå 'sine'; spørgsmålet er om A har 's' eller 'f'?</witDetail></app> Læsere, hvad nu sjelden findes <seg type="com" n="com19">enkelt</seg>, og sjeldnere samlet: eenfoldig Fromhed, christelig Skiønsomhed og <seg type="com" n="com20">historisk Billighed</seg>; og til en historisk Sammenstilling og Sammenligning af Efterretningerne om <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> og <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> i det niende Aarhundrede er her neppe Stedet; saa jeg <seg type="com" n="com21">for det Første</seg> vil lade begge disse Arbeider hvile. Men, just derfor agter jeg her, mest efter <persName key="pe303">Rimbert</persName>, at give en Udsigt over <persName key="pe17">Ansgars</persName> Levnet og Værd, for paa engang at giøre de Læsere, som kan behøve det, nærmere bekiendte baade med Manden og Bogen, som ere mig selv saa dyrebare, og ei kan være nogen ægte <seg type="com" n="com22">Dannemand</seg> ligegyldige. Meget mere maa Bogen være os dobbelt kiær, da <persName key="pe303">Rimbert</persName> uden al Tvivl var dansk eller dog holsteensk født, thi det synes mig allerede rimeligt af Bogen selv, hvis daarlige Latin for det meste bliver godt Dansk, ved at oversættes ordret, og turde stundum falde uforstaaeligt for hvem der ikke kan Dansk eller Plattydsk<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">Alene vilde jeg imidlertid ei bygge herpaa, da han for Sprogets Skyld vel ogsaa gierne kunde være en <hi rend="spaced">Friser</hi>.</p></note>. En anden Grund synes <pb type="text" facs="1817_312_7_fax006.jpg" ed="A" n="106"/>mig taler stærkt for det Samme, den nemlig, at var han ikke dansk, da maa det nok have været <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com314">tre samtidige Rimberter</seg></hi> mellem <persName key="pe17">Ansgars</persName> Discipler, som dog er heel usandsynligt; thi af nærværende Levnets-Beskrivelse see vi<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">Cap 29. <hi rend="spaced"><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com24">hactenus</seg></hi></hi> har intet <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Tilsvarende</lem><rdg wit="A">Tils<g rend="reverse" rendition="rotate">v</g>arende</rdg><witDetail wit="A" n="17" rend="ot"></witDetail></app> i den svenske Oversættelse, og er da kanskee en <seg type="com" n="com248">Snyltegiæst</seg>.</p></note>, at en <persName key="pe2099">Rimbert</persName>, som var <hi rend="spaced">Dansk,</hi> blev af <persName key="pe17">Ansgar</persName> sendt til <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>; at nu danske Præster <seg type="com" n="com247">henskikkedes</seg> andensteds, og fremmede til <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, er ikke troeligt, og man har gyldig <seg type="com" n="com249">Hjemmel</seg> for, at en <hi rend="spaced">Rimbert</hi> blev af <persName key="pe17">Ansgar</persName> sat til Præst i <placeName key="fak96">Ribe</placeName>, han var da sikkert ogsaa Dansk, og skulde nu Erkebispen der har skrevet Bogen, ikke være det, da maatte han være Rimbert <hi rend="spaced">den tredie.</hi> Rimeligst er det da, at det er den samme danske <persName key="pe303">Rimbert</persName>, der menes overalt, og de Indvendinger man hidtil har gjort derimod, ere i det mindste ubetydelige<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">Vel siges der i <rs type="title" key="title0">Rimberts Levnet</rs>, at hans Forældre fandtes ved <placeName key="fak0">Turholt</placeName> i <placeName key="fak407">Flandern</placeName>, men selv det lod sig forene med: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com250">e gente Danorum progenitus</seg>,</hi> og vi læse tillige der (Cap. 21) at han havde været i <hi rend="spaced"><placeName key="fak92">Sverig</placeName>,</hi> uden at det henføres til hans Bispetid. For Resten hentyder Alt paa, at hvad vi kalde <hi rend="romanType"><rs type="title" key="title0">vita Rimberti</rs></hi> er en Legende, ventelig skrevet i det 11te Aarhundrede, enten uden synderlig Kundskab om Man<pb type="text" facs="1817_312_7_fax007.jpg" ed="A" n="107"/>den, eller dog uden Sands for andet end hans Munkeliv og Mirakler. At der har været en ældre Levnetsbeskrivelse maae vi vel troe paa <persName key="pe932">Adam Bremers</persName> Ord, men i saa Fald maa den ei have været stort feedere, og sligt <seg type="com" n="com251">Snakkerads</seg> er kun maadelig <seg type="com" n="com252">Hjemmel</seg>, hvor det giælder om Skiønsomhed og nøiagtig Fortælling. <placeName key="fak0">Turholt</placeName> var, som vi veed, netop en Skole for danske og andre Hedningers Børn, som <seg type="com" n="com253">optugtedes</seg> til Præster, at <persName key="pe303">Rimbert</persName> er opdraget der, har vi altsaa ingen Grund til at tvivle om, men om det var ved <placeName key="fak0">Turholt</placeName> eller ved <placeName key="fak38">Hamborg</placeName>, eller ved <placeName key="fak96">Ribe</placeName>, <persName key="pe17">Ansgar</persName> lod hans Forældre hente, for at faae deres Minde til hans Munkeløfte, det vilde være tvivlsomt, om det end i Legenden var langt tydeligere bestemt.</p></note>.</p>

	<graphic style="shortLine"/>

	<p rend="noIndent"><pb type="text" facs="1817_312_7_fax007.jpg" ed="A" n="107"/>Af hvad Slægt og Byrd <persName key="pe17">Ansgar</persName> er født, har Ingen sagt, ja end ikke Navn paa hans Forældre har vi hørt; men hvad enten de nu vare Franker eller Sachser, saa maae de nok have været velbyrdige Folk, og boet i det nordlige <placeName key="fak106">Frankerig</placeName>, eftersom vi læse at <persName key="pe17">Ansgar</persName>, da han, <seg type="com" n="com26">alt</seg> i sit femte Aar, blev moderløs, <seg type="com" n="com254">henskikkedes</seg> til det berømte Kloster, <placeName key="his81">Korvei</placeName> i <placeName key="fak826">Picardiet</placeName>, for der at oplæres i boglige Konster. <persName key="pe437">Karl den Store</persName> sad dengang i sin ypperste Vælde, og, Aaret før <persName key="pe17">Ansgar</persName> kom til Verden, havde han <seg type="com" n="com27">bekommet</seg> <placeName key="fak17">Roms</placeName> Keiser-Krone, et farligt Hoved-Smykke, som det er underligt og derhos sør<pb type="text" facs="1817_312_7_fax008.jpg" ed="A" n="108"/>geligt nok, at hardtad alle Fyrster i det christnede <placeName key="fak12">Europa</placeName>, naar de fik Leilighed, have attraaet, endskiøndt det saa levende minder om Hedenskab og Christnes Pine, ja synes at indslutte en farlig Fristelse til at ophøie sig som Gud paa Jorden, og med det gamle <seg type="com" n="com28">Jernspir</seg> nedkue Folkene. Da var der en <seg type="com" n="com29">Sværdtid og Blodtid</seg> i Verden, og Nattetid i Kirken, og det saae ei ud <seg type="com" n="com31">efter</seg> andet, end at Hedenskab, deels i sin nøgne, deels i formummet Skikkelse, snart vilde lægge Kirken øde, og i dens Gruus jorde de afsjælede Levninger af boglig Konst. Fire Aarhundreder vare henskredne, siden det store <seg type="com" n="com255">Bulder</seg>, som betegnes under Navn af Folke-Vandring, begyndte som Jordskiælv og <seg type="com" n="com32">flyvende</seg> Storm at giennemtrænge og sønderknuse det vestlige Rige, Folk og Tungemaal blandedes underlig, Oprør og Trældom rakde hinanden blodige Hænder, Konger og Høvdinger <seg type="com" n="com256">droge til Tidsfordriv haarde Staal-Handsker</seg>. Segnede eller dog sjunkne fra Høisædet vare nu hine vældige <seg type="com" n="com33">Herre-Stammer</seg>: <rs type="myth" key="myth1149">Balther</rs> og <rs type="myth" key="myth1148">Amaler</rs>, <seg type="com" n="com34">Merovinger</seg> og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com235">Gunkinger</seg></hi><note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">Saaledes veed man at <persName key="pe2674">Povl Varnefred</persName> kalder Longobardernes første Kongeslægt, man fristes fra mere end en Side, til at sætte <hi rend="spaced"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><rs type="myth" key="myth192.a">Giukinger</rs></lem><rdg wit="A">Giukinget</rdg><witDetail wit="A" n="24" rend="ft">NB: Det kan ikke siges med sikkerhed, hvad Grundtvig fristes til at sætte istedenfor, men det mest sandsynlige er, at han tænker på Gjukunger i den alternative eller tyske form 'Giukinger'</witDetail></app></hi> isteden; men meget mueligt, at Ordet ei vil sige andet end Krigs-Konge <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com35">gun-cing</seg>.</hi> I det mindste erindres man ved <pb type="text" ed="A" facs="1817_312_7_fax009.jpg" n="109"/>flere longobardiske Navne om et Sprog, Angelsachsernes ligt, saasom: <persName key="pe5264">Hildehoc</persName> og <persName key="pe5265">Gudehoc</persName>, der upaatvivlelig begge betyder <seg type="com" n="com38">krigsk</seg> eller kæmpemæssig, sammensatte af <seg type="com" n="com39"><hi rend="romanType">hilde</hi> og <hi rend="romanType">guth</hi> ͻ: Krig og <hi rend="romanType">hoga</hi> omhyggelig eller maaskee <hi rend="romanType">hoc</hi> en Krog</seg>.</p></note>, som, <pb type="text" facs="1817_312_7_fax009.jpg" ed="A" n="109"/>med deres Gother, Franker og Longobarder havde med Jernlænker enstund spærret <placeName key="fak457">Syden</placeName> og <placeName key="fak192">Vesten</placeName> for staalklædte Vilddyr, og med det Samme paa en Maade dog værget Kirkegaarden, som bar deres Høisæde. Ventelig var det en <seg type="com" n="com43"><hi rend="spaced">allemannisk</hi> Slægt</seg>, som i <seg type="com" n="com44">Karolingernes</seg> <seg type="com" n="com257">Fædre</seg> hevnede sig paa <persName key="pe1409">Chlodevigs</persName> Afkom, og slog tillige med Heltekraft en Bom for Saracener, Sachser og <seg type="com" n="com45">Avarer</seg>; men nu sad han der, <persName key="pe437">Carl</persName>, som Solen i Vest, der synker snart som under Vægten af sin funklende Krone. Fra Anglernes Øe, hvor <seg type="com" n="com258">boglig Konst med Bogen</seg> havde under <seg type="com" n="com259">Bulderet</seg> fundet Tilhold og Værn, derfra vare Enkelte <seg type="com" n="com46">udgangne</seg> med Gnister af den hellige Ild, for at tænde Lys i <placeName key="fak21">Tydsklands</placeName> Skove, men hvad de tændte, meer end Baal til sig selv, var dog kun en sygelig Natlampe, der maatte <seg type="com" n="com316">rimelig</seg> slukkes af den første Hvirvelvind som giennemfoer Skoven. End eengang, veed vi nu, skulde <persName key="pe1053">Mahomeds</persName> Blodbanner vaie stolt bag <placeName key="fak733">Pyrenæerne</placeName>, som ved <placeName key="fak225">Ætna</placeName> og <placeName key="fak0">Vesuv</placeName>, snart skulde hedenske Ungarer giøre <placeName key="fak21">Tydskland</placeName> til deres <seg type="com" n="com317">Vildbane</seg>; og fra <placeName key="fak24">Norden</placeName> var <pb type="text" facs="1817_312_7_fax010.jpg" ed="A" n="110"/>det som <rs type="myth" key="myth105">Midgards-Ormen</rs> løftede sit Hoved i Vikinge-Stavne, for, saavidt som Bølgerne skumme, at snoe sig om Landene og oversvømme dem med fraadende Edder, ei <persName key="pe437">Carl</persName> selv var Mand for en <rs type="myth" key="myth52">Mjølner</rs>, og hvad var hans Afkom! I <placeName key="fak91">Sachsen</placeName> veed vi, skulde den Keiser-Stamme opgroe, hvis Bul skulde være en Vold mod Ungarer, og under hvis Krone de tydske Stammer skulde forbindes til i <placeName key="fak457">Syden</placeName> at bøie <persName key="pe1053">Mahomeds</persName> Fane, i <placeName key="fak24">Norden</placeName> at fælde <rs type="myth" key="myth59">Odins</rs> Ravn; men <placeName key="fak91">Sachsen</placeName> var kun omvendt, som man vender med Staal, døbt, som man døber i Blod, synderlig apostolisk var han som er kaldet <placeName key="fak91">Sachsens</placeName> Apostel, <placeName key="fak94">Bremens</placeName> første Biskop, <seg type="com" n="com260">Northumbren</seg> <persName key="pe930">Villehad</persName> neppe, og hvad han end var, seer man godt, at det først var med det ny <placeName key="fak89">Korvei</placeName>, at Christendommens <rs type="myth" key="myth1120">Irmensul</rs> <note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">At <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1120">Irmensul</rs>,</hi> som <persName key="pe932">Adam Bremer</persName> siger, betyder Verdens Støtte, og altsaa vist, som jeg før har yttret, det samme som <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><rs type="myth" key="myth103">Ygdrasill</rs></lem><rdg wit="A">Ygdrafill</rdg><witDetail wit="A" n="21" rend="ft"></witDetail></app>, kan jeg nu slet ikke omtvivle, da jeg har besindet mig paa, at <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com48">jörmun</seg></hi> <seg type="com" n="com236">i <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Islandsken</lem><rdg wit="A">Irlandsken</rdg><witDetail wit="A" n="23" rend="ft">Jørmun er et islandsk ord, ikke irlandsk. Desuden er 'irlandsken' ikke en kendt form.</witDetail></app></seg> betyder Verden, og har til Overflod fundet <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com49">eormen</seg>,</hi> der ligesaa godt kan skrives <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com49">irmen</seg>,</hi> hos Angelsachserne i samme Betydning. <rs type="title" key="title1855">Bjovulfs Drape</rs> S. 66 L. 24.</p></note> slog Rødder paa <placeName key="fak0">Veserens</placeName> og <placeName key="fak87">Elbens</placeName> Bred. <seg type="com" n="com261">Mærkelig</seg> er da <seg type="com" n="com262">tilvisse</seg> det Aar Ottehundrede og treogtive, da <persName key="pe437">Carls</persName> Frænde <persName key="pe713">Adelard</persName>, Ab<pb type="text" facs="1817_312_7_fax011.jpg" ed="A" n="111"/>bed i det gamle <placeName key="his81">Korvei</placeName>, sendte Brødre til det nye, og naar vi nu veed at mellem disse var <persName key="pe17">Ansgar</persName> i alle Maader Hoved-Manden, at det var ham som flux blev kaaret til at rygte Skolen og at prædike for Folket, at han i meer end fyrgetyve Aar derefter, stod som et Alterlys for disse Egne, hvis Lue voxde og hvis Glands forøgedes, hvergang han, legemlig fraværende, paa <seg type="com" n="com51">hin</seg> Side Floder og Have giennemstraalede, som en Guds Engel, det nordiske Mørke; veed vi det, og veed vi tillige, at det var af hans Sæd den Bøg opvoxde, hvoraf <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Kirke i alle Maader blev tømret, da nøder vel <rs type="myth" key="myth64">Saga</rs> os til at fæste vort Øie med inderlig Kiærlighed paa den Fromme, og om vi see nogen Brøst, tildække den venlig med Kaaben, som han, under heltelig Kamp og med Livsfare bar til vore <seg type="com" n="com52">Fædre</seg>.</p>

	<p rend="firstIndent">Det var, saavidt man kan skiønne, tre Aar efter <persName key="pe17">Ansgars</persName> Ankomst til det ny <placeName key="fak89">Korvei</placeName>, at hin <seg type="com" n="com53">mærkelige</seg> Rigsdag holdtes i <placeName key="his169">Ingelheim</placeName> ved <placeName key="fak90">Maints</placeName>, hvor den danske Kong <persName key="pe40">Harald</persName> med sine Følgesvende <seg type="com" n="com263">annammede</seg> Daaben. Mangt et Spørgsmaal var her at giøre, saavel om <persName key="pe40">Harald</persName> selv, og Anledningen til hans Komme, som ogsaa i det Hele om Tilstanden i <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Rige; men det er intet Under, at <rs type="myth" key="myth64">Saga</rs> saa omtrent maa blive Svaret skyldigt paa dem alle; thi hvad vi ei kan tvivle om, er at <pb type="text" facs="1817_312_7_fax012.jpg" ed="A" n="112"/>Alt var dengang her i stor Forvirring: den gamle <rs type="myth" key="myth115">Skjoldung-Stamme</rs> vel saa godt som ødelagt, Hjerter og Landskaber adsplittede, og heraf følger med Nødvendighed, at Sagnene maae være faa, uenige, og <seg type="com" n="com264">lidt</seg> at stole paa. Med <rs type="myth" key="myth409">Braavalle-Slaget</rs>, hvor <rs type="myth" key="myth59">Odan</rs> selv forraader sin danske <seg type="com" n="com54">Fostersøn</seg>, og <rs type="myth" key="myth185">Stærkodder</rs> <seg type="com" n="com55">fører Avindskjold</seg> mod <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, dermed ender sig den danske Arelds-Tid, <rs type="myth" key="myth64">Saga</rs> er, forladt af sine<seg type="com" n="com56"> Kæmper</seg>, med <seg type="com" n="com57">Hærværk</seg> ranet af sit <seg type="com" n="com58">Fruerbur</seg> i Bøgeskoven, og maa følge <seg type="com" n="com59"><placeName key="fak97">Upsals</placeName> Adel-Viking</seg> rundt paa Hav; kun <rs type="myth" key="myth405">Regner Lodbrok</rs> og hans Sønner er det, hvis Navne og Styrke, ubændige Forvovenhed, og grusomme Blodtørst, fylde vore Øren med Gny, og Hjertet med Gru, i det rumlende, buldrende <seg type="com" n="com60">Bragemaal</seg>, i danske og islandske Sagn, som i Anglers og Frankers hyppige <seg type="com" n="com61">Klagemaal</seg>. Engang kanskee det lader sig vel giøre, at samle noget af de dunkle <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Ymtninger</lem><rdg wit="A">Ymtniuger</rdg><witDetail n="18" wit="A" rend="ot"/></app> om <persName key="pe752">Villebrod</persName> og <rs type="myth" key="myth1209">Torkel Adelfar</rs>, samt hvad der ellers slaaer paa tidligt Nys og Kny om Christendom i disse Egne; men hvad man end derom kan sige, er saa godt som Intet, og vilde netop derfor kræve flere Ord, end her var passeligt, og nok er det, at alle Sagn eenstemmig vidne om, hvor høilig, selv for Landefreds og Enigheds Skyld, det nu gjordes behov, at Fredens Evangelium blev hørt og troet her i disse <seg type="com" n="com62">Landemærker</seg>. At <pb type="text" facs="1817_312_7_fax013.jpg" ed="A" n="113"/><persName key="pe390">Ebbe</persName>, Erkebisp af <placeName key="fak785">Rheims</placeName>, <seg type="com" n="com63">alt</seg> Aaret før det ny <placeName key="fak89">Korvei</placeName> fik Munke, for saavidt man veed, bar Ordet over <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Grændseskiel, er noksom vitterligt, og man kan hardtad ikke tvivle om, at <persName key="pe40">Haralds</persName> Forsæt, <seg type="com" n="com64">hælvden</seg> dog vel gudeligt, tildeels er fattet efter hans Tilskyndelse; ja, da vi derhos har det <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Vidnesbyrd</lem><rdg wit="A">Vidnesnesbyrd</rdg><witDetail wit="A" n="6" rend="ditto"></witDetail></app>, at mangen Dansk blev døbt af ham, saa maae vi i det mindste kalde ham den danske Menigheds Prophet, et Hædersnavn, som vi skal siden see, og fra en anden Side hjemles ham<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">Et gaadefuldt Slør Hviler endnu over <persName key="pe390">Ebbe</persName> og hans Deelagtighed i de frankiske Uroeligheder, saa det var en Almisse, Danske især skylde Kirke-Historien, fra Grunden af, saavidt mueligt, at undersøge det forvirrede Tidsrum, og neppe vilde man da, selv om <persName key="pe390">Ebbe</persName> fandtes skyldig, finde <seg type="com" n="com276"><rs type="bible" rend="reference" key="Joh 8,7">den Rene, der turde kaste den første Steen paa ham</rs></seg>; thi den Reneste jeg kiender i de samme Dage: <hi rend="spaced"><persName key="pe17">Ansgar</persName>,</hi> ærede og elskede ham som en Fader i <persName key="pe45">Christo</persName>.</p></note>. Men, hvad end Grunden dertil var, saa mærke vi, at efter <persName key="pe40">Haralds</persName> Daab, var han ei sindet til at giæste <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> igien; rigtig dømde Keiser <persName key="pe298">Ludvig</persName>, at med Daaben var det slet bevendt, naar Tro og Fromhed ikke i det mindste fulgde efter, og det var da Knuden, hvor man skulde finde en gudfrygtig, from og veltalende Mand, som havde Lyst og Mod til det Vove<pb type="text" facs="1817_312_7_fax014.jpg" ed="A" n="114"/>stykke, Kraft og Kiærlighed til at omgaaes den nydøbde Konge, og fremme det begyndte Værk med Nidkiærhed og Viisdom. Veed man hvad Christendom har at betyde, og husker kun paa, hvor vidt og bredt man kaldte sig Christne, da maa man vel tænke, at ti for Een bød sig til; men Navn af Christen og Christendom, er Ting man <seg type="com" n="com265">aldrig mindre end</seg> i den nærværende Tid kan fristes til at sammenblande, og naar man da veed, hvor saare megen Lighed i Grunden det niende Aarhundrede havde med det nittende, da undres man slet ikke over at der var <seg type="com" n="com266">Dyrtid</seg> paa Mænd, der vilde følges med <persName key="pe40">Harald</persName>, thi han var ingen Drot, som vilde eller kunde giøre sin Hofpræst til Erkebisp i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, give ham Anseelse og kronede Dage; han var en Flygtning, en Drot uden Land, som kun tog Præster ombord, for at føie den mægtige Keiser, og lod dem for Resten mellem haarde Hedninger skiøtte sig selv. Enten maatte man da være en Vovehals som <persName key="pe651">Thangbrand</persName>, for at <seg type="com" n="com67">give sig paa</seg> sligt et Eventyr, eller <seg type="com" n="com68">og</seg> have vundet med brændende Nidkiærhed for Sjæles Frelse, en uindskrænket, barnlig Tillid til Gud, Noget der aldrig, men allermindst i Tider som hiin og den nærværende, vindes uden en Kamp som Faa have Hjerte til at bestaae, især medens Blodet i Ungdommens Aar ruller let og gløder af verdslig Attraa, og dog er det atter kun <pb type="text" facs="1817_312_7_fax015.jpg" ed="A" n="115"/>i Ungdommens fyrige Alder, at Modet og Kraften til at begynde og standhaftig udføre en saadan Helte-Gierning, kan rimelig annammes, findes og føles. I senere Aar, naar <seg type="com" n="com68">og</seg> Manden da gribes af <seg type="com" n="com69">Kæmpe-Forestillinger</seg>, giæstes og opvarmes af store Forsætter, da finder han sig for det meste dog saa indviklet, om ikke i verdslig Attraae og Bestilling, saa dog i tilvant Tankegang og Levemaade, at om han ogsaa sprænger Lænkerne, kan han dog vanskelig afryste dem, de besvære og nedtynge ham stedse, <seg type="com" n="com70">og store Ting</seg>, om de ei snart, som med magnetisk Kraft, sammenlodde sig igien, og standse ham paa Veien. Lægge vi end til, at man i ældre Dage er lidet skikket til, med Held at tilegne sig et andet Tungemaal, hvad dog ogsaa her tildeels vel giordes Behov, da begribe vi let, hvorledes <persName key="pe390">Ebbe</persName>, uden at vi tør bebreide ham noget, kunde føle sig for svag til at udføre Værket, han saa dristig begyndte, og vi indsee, at en christen Ungersvend, i Tide fortroelig med Tanken, med Hjertet og med Øiet vendt til Martyr-Kronen, hærdet til at taale alskens Besværlighed, <seg type="com" n="com267">afvant</seg> selv med meget, Christendom kan tillade, men Apostel-Vandringen ei skiænke eller taale Lysten til, en saadan maatte findes, om det store Værk, paa apostolisk Viis at christne <placeName key="fak24">Norden</placeName>, nogenlunde skulde lykkes. Uden at forbauses høre vi da <pb type="text" facs="1817_312_7_fax016.jpg" ed="A" n="116"/>de forsamlede Bisper og Abbeder i <placeName key="his169">Ingelheim</placeName> skrifte for Keiseren, at de kiende Ingen saa from, at han for <persName key="pe45">Christi</persName> Skyld vilde vove saa farlig en Færd, men derimod maae vi lytte, naar Abbeden i det gamle <placeName key="his81">Korvei</placeName>, <persName key="pe713">Adelards</persName> Broder <hi rend="spaced"><persName key="pe711">Vale</persName>,</hi> tager Ordet og siger: een Munk veed jeg dog iblandt mine, hvis Hjerte brænder for Guds Sandhed, og som har Sind til for Herrens Skyld at taale meget, han er tillige baade vellærd og from, og i alle Maader dygtig til Værket, men om selv han er villig til slig en Udvandring, det veed jeg ikke.</p>

	<p rend="firstIndent">Nu er det Tid at laane Øre til de, vel faa, men ingenlunde ubetydelige Efterretninger, vi have om <persName key="pe17">Ansgars</persName> forrige Hændelser; thi fra dette Stade see vi klart, at paa <hi rend="spaced">usædvanlig</hi> Maade maa <hi rend="spaced">den Eneste</hi> man vidste at nævne, være opelsket, vi begribe let, at i de forskiellige Tider opdrager og danner den store Konstner sine udvalgde Redskaber til samme Værk paa <seg type="com" n="com71">adskillig</seg> Viis, og virker paa dem giennem de Følelser og Forestillinger, som ere deres bedste Side, og saa at sige <rs type="bible" key="1 Kor 15,44" rend="allusion">deres aandige Legeme</rs>. Kun Uforstand vilde det da røbe, om vi forargedes over, at dette Guds Redskab især ved <hi rend="spaced">Drømmesyn</hi> dreves til Omvendelse og Eftertanke, <rs type="bible" key="2 Kor 1,4" rend="allusion">trøstedes i Trængsel</rs> og styrkedes i Haabet; thi det var en Drømmetid, hvori han levede, og <seg type="com" n="com72">aabenbar</seg> var <pb type="text" facs="1817_312_7_fax017.jpg" ed="A" n="117"/>Indbildnings-Kraften det naturlig dybeste hos ham. Ingen kan agte mindre paa sine egne Drømme end jeg, men hvorsomhelst jeg hos Andre seer at de <seg type="com" n="com73">kiæde</seg> sig med Betydning, og giøre dybt Indtryk i Sindet, der maa jeg finde dem psycologisk-historisk <seg type="com" n="com74">mærkværdige</seg>, og naar man ved dem seer et Menneske drages til Sandhed, drives og styrkes til det Dagværk, der <seg type="com" n="com238">aabenbar</seg> var hans Bestemmelse, da maa man vel baade blues og skrækkes for at miskiende den Eviges Finger, som styrer Alt efter sin Viisdom og de Dødeliges <seg type="com" n="com75">veiede</seg> Vilkaar, til sin Ære, og sin Giernings Fremme. Spørgsmaalet bliver da kun her, om vi tør lide paa, at Drømmene ei ere sammendigtede, og <seg type="com" n="com76">derfor</seg> mener jeg vi have tilstrækkelig Borgen i den Oprigtighed og Sanddruhed, <persName key="pe17">Ansgar</persName> og <persName key="pe303">Rimbert</persName> have <seg type="com" n="com318">hjemlet sig</seg>, men hvad jeg end tør mene, er, at Drømmene forsvare sig selv, ved mest at indeholde, hvad der, under en eller anden Skikkelse, maa <seg type="com" n="com77">begive sig</seg> deels med hver Christen, og fremforalt hver Ordets Tjener, som skal indvies til <seg type="com" n="com78">mærkelig</seg> Kamp, og styrkes til Seier. Endelig bære næsten alle Drømmene et saa kiendeligt Præg af den Alder hvori, og de Omstændigheder hvorunder de havdes, at <seg type="com" n="com79">Digtningen</seg> vilde være et Konstværk, der vidt overgik de Mænds og deres Tidsalders Evne.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1817_312_7_fax018.jpg" ed="A" n="118"/>Saaledes læse vi, at i hans Børneaar, <seg type="com" n="com80">der</seg> han var kommet til <placeName key="his81">Korvei</placeName>, og havde mere Lyst til Leeg og Vildskab, end til Bogen, da drømde han en Nat, at han stod i Dynd og kunde ingen Vegne komme, men fik saa i det Samme Syn paa en Skare af hvidklædte Kvinder, hvoriblandt han kiendte sin fromme, hensovne Moder, og <seg type="com" n="com81">i hvis Spidse</seg> han saae en herlig pyntet Frue, som han tænkde var den hellige <persName key="pe307">Marie</persName>. Den Vei de <seg type="com" n="com82">ginge</seg> paa, var blomstrende yndig, og Fruen spurgde ham, om han ønskede at komme til sin Moder, hvortil han svarede: ja inderlig gierne, og fik saa den Formaning at forsage Børneleg og Verdens Væsen, da han ellers aldrig kom i hendes Selskab.</p>

	<p rend="firstIndent">Hvert Ord til nærmere Forklaring af slig en Drøm var overflødig, og vi kan godt begribe, at den maatte giøre dybt Indtryk paa en fyrig Dreng, som elskede sin Moder ømt, og hørde her, som med himmelsk Bekræftelse, hvad hun fordum, kanskee døende, sagde ham, saa det kan ikke undre os, hvad <persName key="pe303">Rimbert</persName> <seg type="com" n="com83">vidner</seg>, at fra den Time blev han flittig og alvorlig; men ligesaa rimeligt maae vi finde det, at efter nogle Aars Forløb var dette Indtryk saa godt som udslettet. <persName key="pe17">Ansgar</persName> var tretten Aar <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">og</lem><rdg wit="A">vg</rdg><witDetail wit="A" n="24" rend="ft"></witDetail></app> havde <seg type="com" n="com84">alt </seg>gjort Munke-Løftet, men tog sig det let som de andre, nu maatte der en udvortes Begivenhed <pb type="text" facs="1817_312_7_fax019.jpg" ed="A" n="119"/>til for at ryste og vække ham, og det blev <persName key="pe437">Carl den Stores</persName> Dødsfald; ham havde Drengen seet i al hans Vælde, og ventelig betragtet som en Halvgud, hvis Dødelighed ei faldt ham ind, og vel maatte han da forskrækkes over at have saa letsindig <seg type="com" n="com85">givet Alvor Afskeed</seg>. Han kom igien sin Drøm ihu, Døden har, som man kan tænke, ofte svævet ham for Øie, og nu havde han ved Pindsetid en Drøm, som man tydelig kan spore, gav hans Bane og Tankegang en blivende Retning.</p>

	<p rend="firstIndent">Denne Drøm, velsignet og hjertelig beskrevet, med <persName key="pe17">Ansgars</persName> egne Ord, var ogsaa en saadan, som aldrig kunde glemmes i et ædelt Sind, thi dens Indhold var, at han døde pludselig, hvorpaa Sjælen kom i et <seg type="com" n="com86">forklaret</seg> Legeme og førdes frem paa <seg type="com" n="com87">underlig</seg> Vei og Viis af To, som han tænkde var Apostelen <persName key="pe306">Peder</persName> og <hi rend="spaced"><persName key="pe448">Johannes den Døber</persName>.</hi> De forlode den, som han <seg type="com" n="com88">syndes</seg>, tre Dage, men efter Kvalen at dømme, vel tusinde Aar, i en Pine, som han giættede var Skiærsilden, og førde den saa gladelig fra Klarhed til Klarhed, hen mod Østen til <rs type="bible" rend="eg" key="Åb 4">et ubeskriveligt Lyshav, hvor han saae med utallige Helgenskarer de <seg type="com" n="com89">fire og tive</seg> Oldinge, som tales om i Aabenbaringen, og hørde Hærskarernes Lovsang klinge med usigelig Sødhed i uforlignelige Toner</rs>. <pb type="text" facs="1817_312_7_fax020.jpg" ed="A" n="120"/>Beskrive kunde han ei med Ord hvad han <seg type="com" n="com90">syndes</seg> at have seet og hørt, kun Mindets Sødhed kunde han føle, og saa uforklarlig Maaden end var ham, <seg type="com" n="com90">syndes</seg> det ham dog klart, at <rs type="bible" rend="reference" key="1 Tim 6,16">eet Lys, som han ei kunde giennemskue skabde og omfattede underfuld alle de andre, saa det var ham et klart Billede paa <persName key="pe45">Jesu</persName> Herlighed</rs>, <rs type="bible" rend="reference1787" key="1 Pet 1,12">i hvilken <persName key="pe306">Peder</persName> siger at Englene ønske at <seg type="com" n="com268">indskue</seg></rs>, og af den store Hemmelighed, at <rs type="bible" rend="allusion" key="1 Kor 15,28">han er i alle og alle i ham</rs>. Kun eet Ord kunde han mindes, og <seg type="com" n="com269">syndes</seg> det blev talt til ham, uden at han saae hvorfra, men udtalt med en Røst saa klar og sød, at ham tykdes, den maatte giennemklinge alle Tider, det var dette Ord: gak, og kom igien til mig! Nu førde hans Ledsagere ham tilbage, bedrøvet var han over igien at skulle giæste Verden, men dog frimodig i Haabet, ikke eet Ord mælede hans Ledsagere, men betragtede ham saa kiærlig, som en Moder sin Eenbaarne.</p>

	<p rend="firstIndent"><rs type="bible" rend="allusion" key="Hebr 11,16">Fra nu af blev Himlen Ungersvendens Fædreland</rs>, og Martyr-Kronen hans Haab paa Jord, men, naar han ei lod sig betage af Hovmod, da maatte Følgen heraf netop vorde Angest over Synden, da han snart maatte føle Tomheden i den almindelige Munketrøst, og Forsonings-Læren altid er den første, som, til en af Siderne, fordærves. At det nu <seg type="com" n="com93">og</seg> var <seg type="com" n="com94">saa</seg> med ham, kan vi slutte af hans <pb type="text" facs="1817_312_7_fax021.jpg" ed="A" n="121"/>tredie <seg type="com" n="com95">mærkværdige</seg> Drøm, som han havde, efterat han var blevet Skolemester i det gamle <placeName key="his81">Korvei</placeName>; thi da drømde han en Nat, at han var gaaet ind at bede i <persName key="pe448">Johannes den Døbers</persName> Capel, Noget <hi rend="spaced">som var hans daglige Skik,</hi> naar han gik til og fra Skolen, og at da en jødeklædt Mand <rs type="bible" rend="allusion" key="Åb 1,14">med himmelsk Klarhed i sit Aasyn</rs>, og som han antog for <persName key="pe45">Christus</persName>, aabenbarede sig for ham, og gav ham, efter aflagt Skriftemaal, <seg type="com" n="com96">Afløsning</seg> med de Ord: frygt ikke! <rs type="bible" key="Rom 4,25" rend="reference">jeg er den som udsletter dine Overtrædelser</rs>.</p>

	<p rend="firstIndent">Fra den Time af følde <persName key="pe17">Ansgar</persName> sig forvisset om Synds Forladelse, og overveiede nu sagtens mangen Gang hos sig selv, hvorledes han bedst skulde i Gierningen udvise sin Taknemmelighed for den uforskyldte Naade, og nu havde han atter en Drøm, der vel synes først senere, ved hans svenske Reise, at have gjort sit fulde Indtryk paa ham, men som vi dog tydelig see, maatte tjene til at berede ham paa det Følgende; thi han drømde sig stædt imellem endeel Prædikantere, hvor han <seg type="com" n="com97">undrykdes</seg>, <rs type="bible" rend="allusion" key="ApG 22,6">omskinnedes af en himmelsk Klarhed</rs>, og hørde en Engels Røst der sagde til ham: din Synd er forladt. <rs type="bible" rend="quote" key="ApG 22,10">Derpaa svarede han: Herre! hvad vil du, jeg skal giøre?</rs> og hørde Røsten atter tale, som sagde: <rs type="bible" rend="reference1787" key="ApG 22,21">gak, og forkynd Hedningerne Guds Ord!</rs></p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1817_312_7_fax022.jpg" ed="A" n="122"/>Saaledes forberedt, som vi heraf kan slutte han var, befandt han sig, kan vi tænke, i Abbed <persName key="pe711">Vales</persName> Følge, stædtes for Keiseren, og besvarede Spørgsmaalet om at gaae til <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, med det bestemteste <hi rend="spaced">Ja.</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Saa var da Manden, som man ledte efter, fundet, og han var netop i den Alder, som <rs type="title" key="title2243">Danske Lov</rs><!-- 25 år, jf. 2,2,4 --> endnu kræver hos dem, der vil idrage Præste-Kjolen: en herlig Alder at begynde udvortes Kamp og Mandsværk i, thi Vildskabs-Tiden er naturlig omme, Ungdoms-Ilden, hvis den ei i Lastens Søle er udbrændt, opgløder <seg type="com" n="com98">end</seg>, og kan gestalte Manddoms-Kraften, der just nu indfinder sig, i Helte-Skikkelse til høi Bedrift. Men, saae vi nu <persName key="pe17">Ansgar</persName>, <seg type="com" n="com270">ufristet</seg> smilende, at stævne op mod <placeName key="fak24">Norden</placeName>, da maatte vi bange vente snart igien at møde ham nedslagen, grædende og trøstesløs, thi det er altid <seg type="com" n="com99">saa</seg> i Aandens Rige herneden, at ikkun <rs type="bible" rend="reference" key="Sl 126,5-6">hvo der saaer med Graad, kan høste med Frydesang</rs>, og vi kan derhos let begribe, at gruede han ei for hvad han gik i Møde, da var det enten Letsind, der skjulde ham Faren, eller Hovmod som indbildte ham at Alt var let; og betoges han ei af inderlig Veemod, ved at forlade Venner og Fædreneland, da havde han ei Kiærlighed til de næste, og mindre da til de fjerneste Brødre, som han aldrig saae. Maaskee var det <pb type="text" facs="1817_312_7_fax023.jpg" ed="A" n="123"/>endog forvovent, at han saa dristig gav et Løfte, han kunde taget Tid til at betænke, ja, det synes virkelig at han forløb sig, som en <persName key="pe306">Peder</persName> i ubetænksom Tillid til sit Hjerte, sin svage Tro og Nidkiærhed; men der blev sørget for, at han i Tide vaagnede af Drømmen, thi saasnart det rygtedes, at han var den som vilde gaae til Hedenskabet i sin Herres Ærende, da var det ikke Venner blot som fristede og <seg type="com" n="com100">pinde</seg> ham, med Bønner og Advarsler, men Spotte-Fuglene sang ogsaa op for ham, og mange, <seg type="com" n="com101">som man kan vide</seg>, de, der i hans Nidkiærhed saae en Bebreidelse til sig, kundgjorde deres Afskye for en Mand, der ikke satte bedre Priis paa christeligt Selskab og Fædreneland. Nu følde <persName key="pe17">Ansgar</persName> hvad det var han havde lovet, følde hvad det var, at vandre ene og forladt til det Fjerne, at døie Spot og Trængsel, og ei have en Ven at klage sin Nød, ei en kiærlig Læbe, der med Ordets levende Røst kunde vække, opmuntre og trøste. Som en Skygge, bleg og bedrøvet, sneeg han sig om, skyede Selskab, og hengræd sine Dage i en eensom Viingaard under Læsning og Bøn. Dog, det var ikke <seg type="com" n="com102">saa</seg>, at han skulde drage mistrøstig af Bye, til Spot for Letsind og Triumph for Ondskab og Vantroe, kun prøves skulde han, og lære at slaae sin Liid til Himlens Gud, saa at han trøstig kunde baade drage afsted og komme <pb type="text" facs="1817_312_7_fax024.jpg" ed="A" n="124"/>tilbage, og fuldende det herlige Løb, som var ham forordnet. Der var i Abbedens Gaard en Broder <persName key="pe300">Autbert</persName>, næst ham i Værdighed, og af høibyrdig Slægt, han rørdes dybt i sit Hjerte, ved at see den svare Kamp og Bedrøvelse, som nedbøiede <persName key="pe17">Ansgar</persName>, giæstede ham i Viingaarden, og spurgde, om det ogsaa var hans ramme Alvor at drage i Udlændighed? <persName key="pe17">Ansgar</persName>, som tænkde det var atter en af Fristerne, gav utaalmodig til Svar: Sørg I ikke derfor, og forstyr mig ei med Eders Fritten! men <seg type="com" n="com103">der</seg> han nu forsikrede oprigtig, at han spurgde, kun for <seg type="com" n="com271">vist</seg> at vide, om han endnu blev fast ved sit Forsæt; da svarede <persName key="pe17">Ansgar</persName>: man spurgde mig, om jeg, <app type="combNote" select="yes"><lem wit="GV"><hi rend="spaced">for</hi></lem><rdg wit="A"><hi rend="spaced">fo</hi>r</rdg><note type="add">delvis fremhævet i A</note><witDetail wit="A" n="13">NB: delvis spatieret i A; da udtrykket 'for guds skyld' er indsat i sætningen og omgivet med kommaer er der alene i sætningsstrukturen en form for emfase på udtrykket. Derfor må løsningen være at rette til fuld spatiering af 'for' fremfor ordinær</witDetail></app> <hi rend="spaced">Guds Skyld,</hi> vilde vandre ind i Hedenskabet <seg type="com" n="com272">at</seg> forkynde <persName key="pe45">Christi</persName> Evangelium, og ingenlunde tør jeg vægre mig, men ønsker af mit ganske Hjerte, at jeg maa <seg type="com" n="com273">annamme</seg> <hi rend="spaced">Kraft</hi> til at gaae det igiennem, og at Ingen skal kunne rokke min Sjæl i det Forsæt! Ja, sagde <persName key="pe300">Autbert</persName>, da kan jeg aldrig tilstæde, at du skal drage alene, men jeg vil i Guds Navn følges med, <seg type="com" n="com274">naar</seg> du kan udvirke min Abbeds Forlov! Saa sluttede de for Guds Øine broderlig Pagt, <persName key="pe711">Vale</persName> forundredes høilig ved Tidende om, hvem det var <persName key="pe17">Ansgar</persName> havde fundet, som vilde vise ham Staldbroderskab, men gav naturligviis sit Minde, tillod dem ogsaa at tage med af hans Tjenere, hvem dem <pb type="text" facs="1817_312_7_fax025.jpg" ed="A" n="125"/>vilde følge, men sagde at han vilde Ingen dertil tvinge, og da nu Ingen godvillig gik, maatte Brødrene reise alene.</p>

	<p rend="firstIndent">Det tør man vel sige, at den fattes Hjerte i livet, som ikke sødt bevæges ved et saadant Optrin, og hvem der veed, hvad det vil sige, at gaae ene mellem Fiender, <seg type="com" n="com104">Iistappe</seg> og Spottefugle, behøver man ei at paaminde om, hvordan det uventede Møde maatte oplive og trøste <persName key="pe17">Ansgar</persName>, ja indprænte sig i hans Hjerte som et uforglemmeligt Minde om, at <rs type="bible" rend="reference" key="Sl 145,18-19">Herren er nær hos dem der kalde paa ham i Sandhed, hører de Gudfrygtiges Skrig og hielper dem</rs>.</p>

	<p rend="firstIndent">Frimodige droge nu Markens Evangelister afsted med Kong <persName key="pe40">Harald</persName>, og længe lod deres Herre dem ei være Skumpelskud mellem døbde Hedninger, thi <seg type="com" n="com105">der</seg> de naaede <placeName key="fak0">Cøln</placeName>, forbarmede sig Erkebispen <persName key="pe2093">Hadebald</persName>, og gav dem et velindrettet Skib, hvorpaa de i Mag <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">kunde</lem><rdg wit="A">knnde</rdg><witDetail wit="A" n="18" rend="ft"></witDetail></app> fortsætte Reisen, <persName key="pe40">Harald</persName> fik Lyst til at dele det med dem, og nu vandt de efterhaanden hans Fortrolighed, og dermed Ærbødighed af hans Tjenere. Ved <placeName key="his80">Dorstad</placeName>, en fordum berømt Handelstad, som skal have ligget ei langt fra <placeName key="fak0">Utrecht</placeName>, gik <persName key="pe40">Harald</persName> i Land med hele sit Følge, og drog saa frem til <placeName key="his328">Nordalbingien</placeName>, hvor Keiseren havde skiænket ham et Lehn, som han kunde tye til, naar han stundum nødtes til at forlade sit Rige.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1817_312_7_fax026.jpg" ed="A" n="126"/>Tvende Aar forløb nu under flittigt Arbeide, uden at vi derom vide mere Beskeed, end hvad som i Almindelighed <seg type="com" n="com106">formeldes</seg>, at Prædikanterne vare snart i <persName key="pe40">Haralds</persName> Keiserlehn, og snart i hans hedenske Rige, at Herrens Velsignelse fulgde dem, hvor de saa foer, at Ordet fik Magt, saa deres Rygte udspredtes, og drog fra adskillige Egne Medhielpere til dem, og at de oprettede en Skole for danske Børn, som de deels tilkiøbde sig, deels af <persName key="pe40">Harald</persName> <seg type="com" n="com275">annammede</seg> til Optugtelse.</p>

	<p rend="firstIndent">Her begynder et nyt Afsnit i <persName key="pe17">Ansgars</persName> Hændelser, thi hans tro Stalbroder <persName key="pe300">Autbert</persName> blev dødelig syg, og hensov i det ny <placeName key="fak89">Korvei</placeName>, og nu, da Frygten for at omgaaes de Danske var nogenlunde dæmpet, maatte <persName key="pe17">Ansgar</persName> vandre videre frem, som <rs type="bible" key="Matt 3,3" rend="reference">en Røst i Ørken at berede Herrens Veie</rs>.</p>

	<p rend="firstIndent">Der var nemlig fra <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> ankommet Sendebud til Keiseren, som, iblandt Andet, <seg type="com" n="com107">formeldte</seg>, at mange Svenskere havde Lyst til at christnes, og at deres Kong <persName key="pe2096">Bjørn</persName> nok vilde tillade nogle duelige Prædikantere at forkynde Ordet, <seg type="com" n="com108">naar</seg> Keiseren vilde skaffe dem<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">Adskilligt var her at spørge om, ogsaa Adskilligt af svenske Bøger at fortælle, men den Anmærkning maa her være nok, at Svenskere, som <hi rend="spaced">naturligviis</hi> veed bedre Beskeed om Oldtiden end Historien, kan <pb type="text" facs="1817_312_7_fax027.jpg" ed="A" n="127"/>fortælle os, at allerede i <persName key="pe437">Karl den Stores</persName> Tid var Kirken i <placeName key="fak0">Linkiøping</placeName> med stor Bekostning opbygt, formodenlig af de <seg type="com" n="com109">Johanmagnæiske Kongers Bautastene</seg>.</p></note>. Flux blev nu <persName key="pe17">Ansgar</persName> kaldt til <pb type="text" facs="1817_312_7_fax027.jpg" ed="A" n="127"/>Hove, tog sig den svare Bestilling paa, og fik til Medhjelp en af sine Ungdoms-Venner: <persName key="pe2098">Vithmar</persName>, som havde været Skolemester tillige med ham i det gamle <placeName key="his81">Korvei</placeName>. Besværlig var Reisen, de faldt iblandt Røvere, mistede hardtad al deres <seg type="com" n="com110">Foring</seg>, og maatte flygte i Land; men <persName key="pe17">Ansgar</persName> var dog ei at bevæge til at opgive Reisen, og hans Standhaftighed seirede, saa de omsider naaede <placeName key="his93">Byrka</placeName><note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">Meget er <seg type="com" n="com111">tvistet</seg> om <placeName key="his93">Byrkas</placeName> Beliggenhed, uagtet Sagen er langt fra at være indviklet, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">thi</lem><rdg wit="A">t hi</rdg><witDetail wit="A" n="24">NB: mellemrum i overskud</witDetail></app> at hvad der kaldes <seg type="com" n="com112">saa</seg>, løber ud i Eet med <hi rend="spaced"><placeName key="fak510">Sigtun</placeName>,</hi> viser Alt, og at ville, uden videre Underretning, giøre nøiere Bestemmelser, er urimeligt.</p></note>. Der vare mange <hi rend="spaced">christne Fanger,</hi> som bleve inderlig glade over den Husvalelse med Ordet og Sacramenterne, der nu timedes dem, og med Kongens Tilladelse lode ogsaa enkelte Svenske sig døbe, hvoriblandt som den Ypperste nævnes Landshøfdingen <hi rend="spaced"><persName key="pe2095">Herigar</persName>.</hi> Saa <seg type="com" n="com113">tøvede</seg> da Prædikanterne der i halvandet Aar, uden at vi derom vide nøiere Beskeed, og vendte saa tilbage med et <hi rend="spaced">Runebrev</hi> til Keiseren, som Kongen selv havde skrevet<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent"><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com114">Literis regia manu more ipsorum deformatis</seg>.</hi> At man uagtet dette Vidnesbyrd, og det tilhørende af <pb type="text" facs="1817_312_7_fax028.jpg" ed="A" n="128"/><persName key="pe2090">Hraban</persName>, har tvivlet om Runers Brug hos <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Hedninger, er ganske naturligt i en Tid der satte sin Ære <seg type="com" n="com115">i Tvivl</seg>, men at den ikke tillige kaldte sin egen Forstand i Tvivl, var inconseqvent, og ved at begynde med denne særdeles grundede Tvivl, vil vi uden Tvivl faae bedre Forstand.</p></note>.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1817_312_7_fax028.jpg" ed="A" n="128"/>Hvorledes det imidlertid var gaaet i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, hvor <persName key="pe17">Ansgar</persName> efterlod <persName key="pe2097">Gislemar</persName> som Prædikant hos <persName key="pe40">Harald</persName>, veed vi ikke, men at Værket dog ikke var afbrudt, kan vi skiønne, saavel af Tavsheden, som af den følgende Beretning, at Keiseren nu fandt det betimeligt i <placeName key="fak38">Hamborg</placeName> at oprette en <seg type="com" n="com116">nordalbingisk Erkestol</seg> for <persName key="pe17">Ansgar</persName><note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">Rimeligviis 831.</p></note>, og at den Guds Mand med særdeles Fremgang rygtede sit Kald saavel i Stiftet selv, som i <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Egne.</p>

	<p rend="firstIndent">Dog, just da Alt tegnede saa ønskeligt, da <persName key="pe17">Ansgar</persName> var, af Pave <persName key="pe2089">Gregor den Fjerde</persName>, beskikket ved Siden af <persName key="pe390">Ebbe</persName> til <seg type="com" n="com117">Legat</seg> i <placeName key="fak24">Norden</placeName> og <placeName key="his504">Venden</placeName>, medens <persName key="pe390">Ebbes</persName> Frænde <persName key="pe712">Gautbert</persName>, som det <seg type="com" n="com118">syndes</seg> med Held, forkyndte Ordet i <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>, og hos <persName key="pe17">Ansgar</persName> daglig flere danske Børn opvoxde til <seg type="com" n="com119">Lærere</seg>, da slog Prøvelsens Time, og en Ulykke rakde den anden Haand, ligesom for i Fødselen at kvæle det Barn, der til Herrens Priis og Kirkens Gavn var undfanget. Vikinge-Snekker omringede pludselig <pb type="text" facs="1817_312_7_fax029.jpg" ed="A" n="129"/><placeName key="fak38">Hamborg</placeName><note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent"><persName key="pe932">Adam Bremer</persName> sætter 840, <persName key="pe920">Langebek</persName> mener derimod det skal være 845, men <persName key="pe303">Rimbert</persName> maa vel her staae til Troende, og det er klart (Cap. 18) at efter ham maa <placeName key="fak38">Hamborg</placeName> være brændt før Keiser <persName key="pe298">Ludvigs</persName> Død, som indfaldt 840, og heller maatte man da vist rykke <persName key="pe932">Adams</persName> Aarstal tilbage end frem, især da <persName key="pe303">Rimberts</persName> Fortælling ingenlunde peger paa en Række rolige Aar for <persName key="pe17">Ansgar</persName>.</p></note>, hvis Høvding, <persName key="pe2814">Berner</persName>, just var borte, <persName key="pe17">Ansgar</persName>, som i det første Øieblik besluttede at gribe til Værge, blev selv vankelmodig, og lod sin Kaabe i Stikken, for at undflye med <seg type="com" n="com120">Helgenbeen</seg>. Nu flygtede Alt hvad flygte kunde, med Vikinger i Hælene, som <seg type="com" n="com277">fældte</seg> nogle, fangede Andre, gave sig to Nætters Frist til at plyndre, og lode saa Byen opgaae i Røg. Her afbrændte da baade Kirke og Kloster<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">Man antager at Kirken var bygget af <persName key="pe17">Ansgar</persName>, men da her kun nævnes <hi rend="spaced">een</hi> Kirke, og der var en fra <persName key="pe437">Carls</persName> Tid, skulde der meer til at bevise det end <persName key="pe303">Rimberts</persName>: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com121">miro opere magisterio Domini Archiepiscopi <hi rend="spaced">constructa</hi></seg><hi rend="spaced">,</hi></hi> der vist ikke betyder andet end Udpyntning, især da <persName key="pe303">Rimbert</persName> pleier at bruge <hi rend="spaced"><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com122">fabricare</seg></hi></hi> om egenlig Bygning.</p></note> med Alt hvad dertil hørde, og iblandt Andet en vakker Bogsamling: Keiserens Gave, men den Fromme trøstede sig med <persName key="pe3049">Jobs</persName> de herlige Ord: <rs type="bible" key="Job 1,21" rend="quote">Herren gav, Herren tog, Herrens Navn være lovet!</rs> <pb type="text" facs="1817_312_7_fax030.jpg" ed="A" n="130"/>Nu, som det synes, just i Ødelæggelsens Dage, fik han en Jobspost, der maatte dybt bedrøve ham, thi, ventelig med den uddrevne Biskop selv, fik han den Tidende, at de svenske Hedninger i et rasende Opløb havde stormet <persName key="pe712">Gautberts</persName> Huus, myrdet hans Frænde <persName key="pe2815"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Nithard</lem><rdg wit="A">Nithord</rdg><witDetail wit="A" n="6" rend="ft"></witDetail></app></persName><note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent"><persName key="pe2815">Nithards</persName> Død ansættes af de Korveiske Annaler til 832, og jeg finder det meget rimeligt, at dette er Aarstallet, baade for <persName key="pe712">Gautberts</persName> Udjagelse og <placeName key="fak38">Hamborgs</placeName> Brand. <persName key="pe2087">Ardgarius</persName> er da sendt til <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> 839, og hermed passer det særdeles godt, at <persName key="pe303">Rimbert</persName> (Cap. XIX.) knytter Talen om Keiserens Død til den om <persName key="pe2087">Ardgars</persName> Ophold i <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>.</p></note>, og med Spee og Spot udjaget ham og hans øvrige Følgesvende saagodt som nøgne. Da nu den gamle <persName key="pe298">Ludvig</persName> døde, steeg <persName key="pe17">Ansgars</persName> Trængsel til det Yderste, thi <persName key="pe743">Kulle-Carl</persName>, i hvis Lod <placeName key="fak407">Flandern</placeName> faldt, var ugudelig nok til, at anmasse sig <placeName key="fak0">Turholt</placeName>, som han skiænkede sin Yndling Reginar, hardtad alle forlode den fattige, huusvilde Erkebisp, som ventelig med de Faa, der bleve ham troe, har opholdt sig deels i det nye <placeName key="fak89">Korvei</placeName>, og deels paa Reiser i <placeName key="fak166">Holsteen</placeName> og <placeName key="fak76">Jylland</placeName>, thi <persName key="pe303">Rimbert</persName> vidner udtrykkelig, at ikke selv Armoden bragde ham til at forlade sin Post, og forsømme sit Kald.</p>

	<p rend="firstIndent">I det mindste to Aar har denne stærke Prøvelse varet, men da vendte Bladet sig, og <persName key="pe17">Ansgar</persName> <pb type="text" facs="1817_312_7_fax031.jpg" ed="A" n="131"/>fik Bod for sin Vaande, thi nu døde <persName key="pe2092">Leuderik</persName>, Bispen i <placeName key="fak94">Bremen</placeName>, og <persName key="pe925">Ludvig den Tydske</persName>, der omsonst havde formanet sin Broder til at afstaae fra sit Kirkeran, greb til det Raad, med pavelig Tilladelse, at sammensmelte Stifterne <placeName key="fak38">Hamborg</placeName> og <placeName key="fak94">Bremen</placeName><note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">Aarstallet er uvist, dog er 847 det rimeligste, og senere tillader hverken <persName key="pe932">Adams</persName> Regning eller andre Grunde at sætte det.</p></note>.</p>

	<p rend="firstIndent">Nu oplivedes den Frommes Haab og Nidkiærhed paa Nye, og saavel ved Gaver, som ved anden Tjeneste og kiærlig Tale, stræbde han at vinde Kong <persName key="pe301">Harek</persName>, som paa den Tid skal have havt hele <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Rige <seg type="com" n="com278">i Vold</seg><note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">Navnet skrives hos <persName key="pe303">Rimbert</persName> <hi rend="romanType">Oricus</hi> og <hi rend="romanType">Horicus,</hi> og man har antaget det for Erik, men da <persName key="pe303">Rimbert</persName> kalder den svenske Erik <hi rend="romanType">Ericus,</hi> maa han have havt sin Grund til at kalde den danske Konge anderledes, og jeg har derfor heller valgt Harek, som er et gammelt nordisk Navn, og, saavidt jeg husker, ogsaa i et islandsk Slægt-Register tillægges denne Konge.</p></note>. Det lykkedes ham ogsaa, thi som <persName key="pe925">Ludvig Tydskers</persName> Sendebud fik han, ved Underhandlinger, Leilighed til at lægge baade sin Forstand og sin Ærlighed for Dagen, saa at Danner-Kongen troede ham i verdslige Ting blindt paa hans Ord, og søgde hans Raad. Det kunde da ikke feile, at jo Kongen maatte give Agt paa hans Tale <pb type="text" facs="1817_312_7_fax032.jpg" ed="A" n="132"/>om de himmelske Ting, det var ham en Lyst at høre <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> hellige Frasagn, og uagtet han, man veed ei hvorfor, nølede med selv at lade sig christne, forsikkrede han dog, at han gierne vilde have <persName key="pe45">Christi</persName> Yndest. Da tog <persName key="pe17">Ansgar</persName> ham paa Ordet med den Forsikkring, at den største <seg type="com" n="com280">Villighed</seg>, han kunde giøre den Herre <persName key="pe45">Christus</persName>, var at tillade en Kirkes Opbyggelse i sit Rige, hvor der altid kunde være en Præst ved Haanden, til at udstrøe Ordets Sæd og døbe hvem døbes vilde. Dertil sagde han Ja af Hjertens Grund, og anviste Plads baade til Kirke og Præstegaard, paa det allerbekvemmeste Sted, nemlig i <placeName key="his95">Slesvig</placeName>, som var en folkerig Markedsbye, og hvor der <seg type="com" n="com126">alt</seg> fandtes en god Deel Christne, som vare døbde, deels i <placeName key="his80">Dorstad</placeName>, og deels i <placeName key="fak38">Hamborg</placeName>. Nu bygdes da vor <hi rend="spaced"><placeName key="his213">Frue Kirke</placeName></hi> i <placeName key="his95">Slesvig</placeName><note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent"><persName key="pe920">Langebek</persName> mener 851.</p></note>, og mange, selv fornemme Folk, lode sig døbe, men dog vare de langt Flere, som kun lode sig <seg type="com" n="com127">korse</seg>, og opsatte Daaben til det Yderste, for, som de meende, at være Himlen desvissere, eller i Almindelighed vel fordi de meende, at kunne tage sig Christendommens strænge Bud lidt lettere.</p>

	<p rend="firstIndent">Ei glemde dog <persName key="pe17">Ansgar</persName> over <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> de fjernere Egne, hvor han havde plantet en Kvist af <rs type="bible" key="1 Mos 2,9" rend="allusion">Livets Træ</rs>, som han maatte haabe til Gud, skulde, <pb type="text" facs="1817_312_7_fax033.jpg" ed="A" n="133"/>trods alle fiendtlige Anfald, dog ei aldeles henvisne. Syv Aar efter <persName key="pe712">Gautberts</persName> Fordrivelse, havde de faa Christne i <placeName key="his93">Byrka</placeName> aldeles manglet en Sjælesørger, og det er heel <seg type="com" n="com128">mærkeligt</seg>, hvad man læser om <persName key="pe2095">Herigars</persName> Anfægtelser og Standhaftighed i dette Tidsrum. Endelig havde <persName key="pe17">Ansgar</persName>, mest af Omsorg for denne sin Fostersøn, overtalt en Eremit, ved Navn <persName key="pe2087">Ardgarius</persName>, til at besøge <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>, og det er, som <persName key="pe303">Rimbert</persName> siger, <seg type="com" n="com129">aabenbart</seg>, at Eremiten kom der mest for at staae den Giæve bi i hans sidste Timer, thi han kom, som han dertil var kaldet, og drog saa atter sin Vei, af Lyst til det eensomme Levnet. Nu, da man vel kan sige, <rs type="bible" key="Matt 2,9" rend="allusion">Stjernen stod over Hytten i <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <placeName key="fak439">Bethlehem</placeName></rs>, haabede <persName key="pe17">Ansgar</persName>, at Timen var kommet, da man ogsaa i <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> vilde oplade Øiet for dens Glands, og <seg type="com" n="com130">handlede</seg> derfor med <persName key="pe712">Gautbert</persName> om en Fornyelse af Ordets Prædiken i hine Egne, men <persName key="pe712">Gautbert</persName> <seg type="com" n="com131">trøstede</seg> sig ikke til igien at giæste et Sted, hvor <seg type="com" n="com281">saa beedsk en Kalk var ham iskiænket</seg>, og meende det var bedst, at den gik, som havde baaret Ordet did, og fundet aabne Øren. Vil du noget saa giør det selv! var da Trøsten <persName key="pe17">Ansgarius</persName> fik, og ihvorvel Ingen kunde lastet ham, om han havde unddraget sine Skuldre fra en fremmed Byrde, aldenstund han havde nok i sin egen, saa var dog <pb type="text" facs="1817_312_7_fax034.jpg" ed="A" n="134"/>hans Nidkiærhed og Sagtmodighed saa stor, at han uden Knur paatog sig den, og besluttede endnu engang at drage over Havet. Vel ængstedes han af bange Tvivl, men et Drømmesyn trøstede ham, thi han drømde om sin Bekymring, og <seg type="com" n="com132">syndes</seg> han var i en vidtløftig Borg med mange Værelser, hvor En kom til ham med den Tidende, at der i Borgen var en Prophet, <persName key="pe713">Adelard</persName> nemlig hans gamle Abbed, som kunde spaae ham Reisens Udfald, og lindre hans Vaande, men selv maatte han see til at finde ham. Det lykkedes, og saasnart <persName key="pe713">Adelard</persName> saae ham, tog han til sit Sprog og sagde: <rs type="bible" key="Es 49,1-3" rend="reference"><seg type="com" n="com133">hører</seg>, I Øer! og <seg type="com" n="com134">mærker</seg>, I Folk i det Fjerne! Herren dig kaldte ufødt, og i Moders Liv ihukom Han dit Navn, Han satte din Mund som skarpen Sværd, i Skyggen af sin Haand Han dig skjulde, Han satte dig <seg type="com" n="com282">alt</seg> som en udvalgt Piil i Skjul i sit Kogger, og Han sagde til dig: min Tjener er du, thi i dig vil jeg vise mig herlig.</rs> Derpaa udstrakde Propheten sin Høire, og medens <persName key="pe17">Ansgar</persName> knælende ventede hans Velsignelse, blev han ved: <rs type="bible" key="Es 49,5" rend="reference">see nu siger Herren som dannede dig i Moders Liv til sin Tjener</rs>, <rs type="bible" key="Es 49,6" rend="reference">givet dig har jeg til Hedningers Lys, og du skal være til Salighed for dem til Jorderigs Ender</rs>. <rs type="bible" key="Es 49,7" rend="reference">Konger skal see det, og Fyrster opstaae og tilbede Herren din</rs> <pb type="text" facs="1817_312_7_fax035.jpg" ed="A" n="135"/><rs type="bible" key="Es 49,7" rend="reference">Gud og <placeName key="fak458">Israels</placeName> Hellige</rs>; <rs type="bible" key="Es 55,5" rend="reference">thi han skal herliggiøre dig</rs><note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">I vor oplyste Tid kan det vel giøres behov at henvise til <rs type="bible" key="Es 49" rend="normForm">Esaias 49</rs>, hvoraf Talen er tagen.</p></note>.</p>

	<p rend="firstIndent">Det behøver ingen Forklaring, hvad Indtryk en saadan Drøm maatte giøre paa <placeName key="fak24">Nordens</placeName> fromme Apostel, thi man begriber let, hvad <persName key="pe303">Rimbert</persName> tilføier, at han ved Øerne tænkde paa <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, og paa <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> ved Jorderigs Ende, men at de sidste Ord klang for ham som en Forjættelse af Martyr-Kronen, det begribe vi kun, ved at mindes, at den stedse svævede for hans Øine som Belønningen for al hans Strid og Møie paa Jorden.</p>

	<p rend="firstIndent">Nu gav da <persName key="pe17">Ansgar</persName> sig paa Reisen, og Kong <persName key="pe301">Harek den Gamle</persName>, som <seg type="com" n="com135">alt</seg> længe forud havde lovet al den Bistand, der stod i hans Magt, forsynede ham med en Anbefaling til den svenske Kong <persName key="pe714">Oluf</persName> af følgende Indhold: den Guds Tjener som Kong <persName key="pe925">Ludvig</persName> herved sender dig i Riget, kiender jeg tilbunds, og jeg har aldrig i mit Liv seet en Mand saa god, eller i noget Menneske fundet Mage til <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Ærlighed;</lem><rdg wit="A">Ærlighed<g rend="reverse" rendition="rotate">;</g></rdg><witDetail wit="A" n="20" rend="ot"/></app> derfor har jeg ladet den samme velkiendte hellige Mand giøre i mit Rige, til Christendommens Bedste, Alt hvad han vilde, og beder nu dig, at du vil giøre ligesaa, og lade ham som han ønsker, og<pb type="text" facs="1817_312_7_fax036.jpg" ed="A" n="136"/>saa i dit Rige føre Christendom paa Fode, thi du kan troe at hans Hu staaer ikke til dermed at stile paa Andet end hvad som godt og ret kan være<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det har været et Brev, men Udtrykket: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com136">missum et <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">signum</lem><rdg wit="A">fignum</rdg><witDetail wit="A" n="24" rend="ft"></witDetail></app></seg></hi> (<hi rend="spaced">Ordsending</hi> og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com283">Jærtegn</seg></hi> synes her oversat), nøder vel til i al Fald at tage et <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Sendebud</lem><rdg wit="A">Sendebnd</rdg><witDetail wit="A" n="26" rend="ft"></witDetail></app> med.</p></note>.</p>

	<p rend="firstIndent">Efter tyve Dages Seilads kom <persName key="pe17">Ansgar</persName> til <placeName key="his93">Byrka</placeName>, men en mere ubeleilig Tid <seg type="com" n="com137">syndes</seg> han aldrig at kunne have truffet, saa man vel maa tænke med <persName key="pe303">Rimbert</persName>, at <seg type="com" n="com138">Fanden drev her aabenbarlig sit Spil</seg>, og meende at have lavet den Fromme et Bad, der skulde betage ham Umagen med at komme tredie Gang. Den ganske Stad var nemlig forvirret derved, at En nylig var kommet paa Thinge og havde fortalt, hvordan han havde været i Gudernes Forsamling, og havde faaet det Ærende at sige fra dem til Kongen og Folket: længe have I nu udi os havt naadige Guder, og i <seg type="com" n="com284">langsommelig</seg> Tid, under vores mægtige Bistand, i <seg type="com" n="com139">Fosterlandet</seg> nydt Lykke og Fred og stor Overflødighed; ogsaa har vi <seg type="com" n="com285">annammet</seg> af eder tilbørlig Offring og Tjeneste, og været vel fornøiede med eders Dyrkelse. Nu derimod <seg type="com" n="com140">minker det</seg> med de aarlige Offringer, og sjelden hører man et frivilligt Løfte, ja, hvad der endnu er det værste, I føre os en fremmed Gud paa Halsen og sætte ham <pb type="text" facs="1817_312_7_fax037.jpg" ed="A" n="137"/>øverst<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">Man læser overalt (Cap. 23) <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com141">super vos introducitis</seg>,</hi> men det skal sikkert være <hi rend="romanType"><hi rend="spaced"><seg type="com" n="com142">nos</seg>,</hi></hi> som man <seg type="com" n="com143">og</seg> kan see baade <persName key="pe2094">Gvaldo</persName> og den svenske Oversætter har læst.</p></note>. Dersom I da herefter vil have vor Naade, da maae I fornye og forstørre de forsømde Offringer og fordobble eders Løfter, og ingenlunde <seg type="com" n="com144">tilstæde</seg> den fremmede Guds Dyrkelse, som er os forhadt, at øves eller udbredes; men staaer nu engang eders Hu til ny Guder, og har I ikke nok i os, da ere vi enige om, at optage en af eders egne <seg type="com" n="com145">fremfarne</seg> Konger: <seg type="com" n="com146">Gammel-Erik</seg>, i vort Samfund, saa han herefter skal regnes <seg type="com" n="com147">i Gudernes Tal</seg>. Det Ord faldt i god Jord, under stor Støi blev der besluttet at bygge et Tempel til Gammel-Erik, og man var just i Færd med at frembære ham et Offer som Troens Første-Grøde, da <persName key="pe17">Ansgar</persName> kom til Lands. Hans gamle Venner trøstede ham derfor ilde, og erklærede, at det kunde slet ikke nytte, for Øieblikket at tænke paa den Ting han havde for, men raadte ham derimod, hvis han havde nogen Kostbarheder med sig, da at give Kongen dem, for at slippe bort med Livet. Nei, sagde <persName key="pe17">Ansgar</persName>, for mit Liv giver jeg ikke en Døit, thi er det Guds Villie, da er jeg rede til for hans Skyld at lide baade Pine og Død. Saa blev han da meldt hos Kongen, hvem han bød til Giæst, og frembar sit Ærende, ledsaget med dy<pb type="text" facs="1817_312_7_fax038.jpg" ed="A" n="138"/>rebar <seg type="com" n="com286">Skiænk</seg>, og den Slags <seg type="com" n="com319">Apostoliskhed</seg> fandt Naade for Kongens Øine, saa han forsikkrede <persName key="pe17">Ansgar</persName> om sin Velvillighed, men tilføiede, at da Folket i et Oprør havde uddrevet de forrige Prædikanter, saa hverken kunde eller turde han give nogen Tilladelse, førend han ved Lodkastning havde spurgt Guderne, og paa Thinge Folket til Raads. Jeg skal imidlertid, sagde han, paa næste Thing selv tale din Sag, vil Guderne og Folket, da skal den gaae igiennem, men hvis ikke, skal du betids faae det at vide<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">Denne Fortælling med samt <persName key="pe303">Rimberts</persName> Anmærkning: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com149">sic qvippe apud eos moris est, ut qvodcunqve negotium publicum, magis in populi unanima voce, qvam in regia consistat potestate</seg>,</hi> er et af de uigiendriveligste <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Beviser</lem><rdg wit="A">Bevisrr</rdg><witDetail wit="A" n="23" rend="ft"/></app> for Bogens Ægthed, som man mindst skulde tænkt en Svensker vilde bestride. Hvo som kiender <rs type="title" key="title551">Snorro</rs> og især <rs type="title" key="title0">Hellig Olavs Saga</rs>, veed hvad jeg mener.</p></note><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">. Med</lem><rdg wit="A"> Med</rdg><witDetail wit="A" n="11" rend="mt">Punktum mangler efter indvisningstegn til fodnote. Af hensyn til kodningen kobles noten her på første ord i den efterfølgende sætning.</witDetail></app> Bøn og Faste søgde nu Ordets Tjener, <seg type="com" n="com245">som man kan vide</seg>, sin Herre <seg type="com" n="com150">paa Haand</seg>, og ingenlunde forgiæves, thi da Thingdagen nærmede sig, og han, ret inderlig beklemt, hørde Messe hos <persName key="pe715">Eribert</persName>, sin Følgesvend, og laae paa sit Ansigt i gudelig Andagt, medens Præsten indviede Sacramentet, see, da nedlynede Lys og Kraft i hans <seg type="com" n="com151">Barm</seg> fra det Høie, trøstet opstod han, og ventede frimo<pb type="text" facs="1817_312_7_fax039.jpg" ed="A" n="139"/>dig paa Dagen, som skulde krone hans Haab og retfærdiggiøre hans Tillid. I Forveien <seg type="com" n="com152">alt</seg> blev Sagen forhandlet mellem Kongen og Høvdingerne, Lod blev kastet paa aaben Mark, og viste, at det var Guddommens Villie, at Christendom skulde nu have Fodfæste i Landet, og saa god en Begyndelse kunde ei andet end som et lykkeligt Varsel beseigle den Frommes Haab, og giøre ham glad i sin Gud, <rs type="bible" key="Ordsp 16,33" rend="reference1787">i hvis Haand selv Lodderne ere, som kastes i Skiød</rs>. Endelig kom den forventede Dag, Folket var samlet i <placeName key="his93">Byrka</placeName>, og Kongen lod, efter Landsens Skik, sin <seg type="com" n="com153">Drost</seg> udraabe hvad de Fremmedes Ærende var. Bulder og Gny var Svaret man hørde, og Udsigten var ikkun mørk, men nu opstod midt i Bonde-Flokken en <seg type="com" n="com154">Graaskiæg</seg><note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">Det var sagtens <placeName key="fak218">Uplands</placeName> Lagmand, som vi af <rs type="title" key="title551">Snorro</rs> kan slutte.</p></note>, talde og sagde: <seg type="com" n="com155">hører</seg> mig, Konge og Folk! <seg type="com" n="com287">om den Gud at tale</seg>, da er der nok iblandt os, som veed, hvor synderlig hjelpsom han er imod hvem, som til <seg type="com" n="com156">Hannem</seg> slaaer Lid, thi det har saa mange af os meer end een Gang erfaret, baade i Havsnød, og i alskens Vaande. Hvi skal vi da nu forkaste, hvad som vi veed er os baade <seg type="com" n="com288">nødtørftigt</seg> og nyttigt! Har ikke Folk som <seg type="com" n="com157">fornam</seg> at den Troe var til Nytte, reist herfra til <placeName key="his80">Dorstad</placeName>, blot for at døbes, det er, som vi <pb type="text" facs="1817_312_7_fax040.jpg" ed="A" n="140"/>veed, en farlig Seilads, og nutildags heel usikker <seg type="com" n="com158">for Vikingers Skyld</seg>, og skulde vi da <seg type="com" n="com159">forskyde</seg> hvad som vi før med Møie har søgt, nu da det kommer os selv i Møde! skulde vi ikke med Glæden <seg type="com" n="com160">tilstæde</seg> den Guds Tjenere Ophold iblandt os, hvis Gunst vi veed er i mange <seg type="com" n="com240">Stykker</seg> til Gavn! Derfor, godt Folk! <seg type="com" n="com161">seer</seg> til, hvad I giør, og <seg type="com" n="com162">staaer ikke selv i eders eget Lys</seg>! thi <seg type="com" n="com289">naar</seg> vi engang kan falde i Unaade hos vore egne Guder, da er det godt, at have den Guds Naade som <hi rend="spaced">altid</hi> baade kan og vil hjelpe Enhver som ham paakalder. Aldrig saasnart havde han <seg type="com" n="com163">udtalt</seg>, førend alle med een Mund raabde, at <persName key="pe45">Christi</persName> Præster skulde baade have Lov til at blive hos dem, og til at forrette Sacramenterne; kort efter blev der holdt Thing i den anden Part af Riget<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">Ventelig i <placeName key="fak1064">Vester-Gøtland</placeName>, thi det første Thing holdtes i <placeName key="his93">Byrka</placeName>.</p></note>, hvor samme Beslutning blev taget, og nu gav Kongen <persName key="pe17">Ansgar</persName> Forlov til at bygge en Kirke, og lade ved Præster Troen udbrede, saavidt han kunde i hele Riget, Kongen gav en Toft til Byggeplads for Kirken, <persName key="pe17">Ansgar</persName> kiøbde en anden med samt et Huus til <persName key="pe715">Eribert</persName>, som blev der, og reiste saa gladelig hjem<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">Paa hvad Tid denne svenske Reise er gaaet for sig, veed man ikke, men mere end et Par Aar før <persName key="pe301">Hareks</persName> <pb type="text" facs="1817_312_7_fax041.jpg" ed="A" n="141"/>Fald, kan man efter <persName key="pe303">Rimberts</persName> Udtryk neppe sætte den, og, saavidt man veed, faldt <persName key="pe301">Harek</persName> 854.</p></note>.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1817_312_7_fax041.jpg" ed="A" n="141"/>En ny Prøvelse beredtes imidlertid den Fromme, thi ikke ret længe efter hans Hjemkomst, skedte det, at Kong <persName key="pe301">Harek den Ældre</persName> faldt i et Slag mod nogle af hans Frænder, som dreve Sørøverie og hærgede paa hans Rige, og det var ikke dermed nok, at <persName key="pe17">Ansgar</persName> mistede sin kongelige Velynder, men i samme blodige Slag, faldt hardtad alle de Venner han <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">havde</lem><rdg wit="A">baade</rdg><witDetail wit="A" n="8">A's ordlyd giver ikke mening; 'både' stiller en forventning op om et efterfølgende 'og', som ikke kommer. Verballedet er tilmed mangelfuldt. Ganske vist kan Gr. undlade visse modalverber, men en korpussøgning på "han havt" viser, at denne konstellation altid har et modalverbum tilknyttet. Fejlens ration kan være enten en fejllæsning fra sætterens side, eller to separate aflæggerfejl: b for h, og a for v.</witDetail></app> havt i Danner-Kongens Gaard, og under <persName key="pe302">Harek den Yngre</persName> kom Folk af andet Sind til at staae for Styret. Disse tilskreve de fortørnede Guders Vrede Landets Ulykke, og raadte til at udslette hvert Spor af den ny Guds Dyrkelse, i Spidsen for disse Raadgivere stod en Grev <persName key="pe716">Hove</persName> i <placeName key="fak165">Slesvig</placeName>, og Følgen blev, at man, vel ikke nedrev, men dog spærrede Kirken der, forbød den christelige Guds-Tjeneste, og nødte Præsten til at tage Flugten. <seg type="com" n="com164">Svarlig</seg> bedrøvet herover klagede <persName key="pe17">Ansgar</persName> sin Nød for den eneste Ven, paa hvis Hjelp han <seg type="com" n="com165">end</seg> turde haabe: Kongen foroven, og gik ei heller utrøstet fra ham, thi han fandt i sit Hjerte, at hverken var den Kongesøn faldet i Slaget, ei heller var han tilsinds at rømme <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> og lade Fienden raade. Med Haab paa ham <seg type="com" n="com166">lavede</seg> <persName key="pe17">Ansgar</persName> sig nu til at giæste den unge Danner-Konge, og bede for Kirkens Fred, <pb type="text" facs="1817_312_7_fax042.jpg" ed="A" n="142"/>men før han endnu kom afsted, fik han Tidende om, at Grev <persName key="pe716">Hove</persName> var i Unaade afsat fra sin Bestilling, og Bud fra Kongen om at skikke ham Præsten tilbage igien, da han skattede <persName key="pe45">Christi</persName> Yndest ligesaa høit som hans <seg type="com" n="com167">Formand</seg>. Siden kom <persName key="pe17">Ansgar</persName> selv Kongen i Tale, især ved Hjelp af Grev <persName key="pe717">Burkard</persName>, som var af Konge-Slægten, og havde i den gamle <persName key="pe301">Hareks</persName> Dage været Christendommens ivrige Beskytter, og den unge Konge stadfæstede nu ikke alene sin <seg type="com" n="com241">Formands</seg> Velgierninger, men gik endog videre, i det han baade tillod de Christne at have en Klokke i deres Kirke, som ellers havde været Hedningerne en Vederstyggelighed, og udviiste i <placeName key="fak96">Ribe</placeName> Byggeplads til en ny Kirke, der skulde have sin egen Præst<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent"><persName key="pe920">Langebek</persName> henfører dette til 855, men stod det store Slag 54, synes det mig ikke rimeligt, at Kirke-Sagen i saa kort Tid giennemgik sine <seg type="com" n="com168">Fatalia</seg>.</p></note>.</p>

	<p rend="firstIndent">Saaledes fik da Kirken fast Fod i <placeName key="fak76">Jylland</placeName>, og ventelig skedte det i <persName key="pe17">Ansgars</persName> sidste rørige Dage, thi <placeName key="his0">Ribe-Kirkens</placeName> Bygning er den sidste danske Tildragelse <persName key="pe303">Rimbert</persName> omtaler, og man kunde hardtad sige, det maatte <seg type="com" n="com290">saa</seg> være: det var Kronen hvormed Historien lønnede Værket, og levende mindes vi herved om det Langdrag: den langsomme, men sikkre historiske Gang, der saa kiendelig spores i Alt hvad <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> angaaer. Netop en <seg type="com" n="com169"><hi rend="spaced">Menneske-Alder</hi></seg> <pb type="text" facs="1817_312_7_fax043.jpg" ed="A" n="143"/>henskrider fra den Dag Kong <persName key="pe40">Harald</persName> døbes til den, da med en udøbt Jyde-Konges, og da <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sikkerlig</lem><rdg wit="A">fikkerlig</rdg><witDetail wit="A" n="2" rend="ft"/></app> med Folkets, gode Villie, den første Kirke bygges; alt som den Slægt opvoxer, til hvis Øre, <seg type="com" n="com170">alt</seg> i Barndommen, Rygtet om Christendom er trængt, da voxer <seg type="com" n="com171">og</seg> Begiærligheden efter den, og just da denne Slægt med <persName key="pe302">Harek <hi rend="spaced">Barn</hi></persName>, begynder at raade, da Første-Grøden af Landets Børn er modnet til et Offer paa Guds Alter, see vi Trodsen udtømme sig i et vildt Krampetræk, og Korset, med <seg type="com" n="com172">Mai</seg> omvundet, holde sit Indtog. Hvad her sees i det mindre, kommer i det Større ligedan til Syne; thi saaledes fortsætter Christendommen langsom og stille sin Gang, indtil vi see den i <persName key="pe249">Thyre Dannebod</persName> ved Leirekongens Side. I hende har den udviklet sin himmelske Blomst med en Glands, for hvilken selv Trodsen i den steenhaarde <persName key="pe412">Gorm</persName> maa knæle, skiøndt han forsmaaer Duften, og bekæmper Roden. I <persName key="pe299">Harald Blaatan</persName> see vi de stridige Elementer, der ei kan sammensmelte, og en Kamp opstaaer, hvori den Ulyksalige sønderslider sig selv. <persName key="pe444">Svend <hi rend="spaced">Tve-Skiæg</hi></persName> er i dette Stykke sin Faders Skygge: <rs type="bible" key="Matt 11,7" rend="reference">et Rør, som drives hid og did af Veiret</rs>, i hans Dage afsondrer sig paa Viking-Snekken, hvad der ei vil christnes, og under <persName key="pe335">Knud</persName> see vi Folk og Konge enige om, af al Magt at bygge paa Kirken. Man lægge <pb type="text" facs="1817_312_7_fax044.jpg" ed="A" n="144"/>nu kun Mærke til, at hvad her er sagt, kun giælder Gangen og ei Vandrings-Mændene, kun Bygningen, ei Hænderne, saa her er ikke Talen om, hvad Christendom det var, som under <persName key="pe335">Knud</persName> vandt en historisk Seier, men kun om det mærkelige Langdrag i Skiftet, der <seg type="com" n="com173">og</seg> siden, i den velbekiendte Tid: i Reformationens Dage, klarlig gientog sig, saa <seg type="com" n="com291">Munke-Buret</seg> fik Lov at staae til det faldt for Folkets <hi rend="spaced">Aande-Pust,</hi> Messen, for at bruge en Lignelse fra hine Dage selv, Lov at hvæse, til den opgav Aanden under sine Lægers Haand. <seg type="com" n="com174">Vist nok </seg>ere saadanne Vilkaar ret skikkede til at prøve Evangelisters og Reformatorers Taalmodighed, som de virkelig prøvede <persName key="pe17">Ansgars</persName>, men, efter Omstændighederne, maa det kaldes glædeligt, thi derved prøves tillige deres Tro og Ærlighed, da <rs type="bible" key="Mika 6,15" rend="allusion"><seg type="com" n="com292">de maae saae, og lade Andre høste</seg></rs>, og deraf kommer det, at galne Griller, om de end fandt Medhold, aldrig dog fik rigtig Magt i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, da Erfaringen fik Tid til at aabenbare Daarskaben, Historien Tid til at knække og jorde deres Ophavsmænd; ja, deraf kommer det, at <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, i den historiske Tid, endnu aldrig faldt eller gik tilbage; thi i en historisk Udvikling er det ligesaa umueligt som i den Enkeltes Liv. Ingenlunde er <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> derved sikkret mod Fristelse og Fare, thi uagtet Manden og Ol<pb type="text" facs="1817_312_7_fax045.jpg" ed="A" n="145"/>dingen aldrig meer kan blive Barn eller Yngling, kan de ligefuldt ødelægges af <hi rend="spaced">deres Alders</hi> naturlige Feil, og ende med at gaae vanvittig i Barndom, men sikkrede ere vi for de halsbrækkende Bukkespring, som have udtømt ikke saa faa Folkefærds Kræfter, og forkortet deres Dage<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">Jeg vil her indskrænke mig til den Anmærkning, at Inddelingen af Livet i Menneske-Aldre, paa omtrent 33 Aar Stykket, er aldeles historisk, da det, saalænge man ei gaaer i Barndom, maa blive Slægten mellem 30 og 60 der <hi rend="spaced">fører Ordet.</hi> Anmærkningen er simpel, men yderst vigtig til Forklaring af Folks og Tiders historiske Forhold, og man skal iblandt Andet finde, at jo nærmere Kongerne kan hver udfylde en Menneske-Alder, desmere Enighed er der mellem dem og Folket. Ogsaa her seer man <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> <hi rend="spaced">historiske</hi> Fordeel.</p></note>.</p>

	<p rend="firstIndent">Dog, disse Bemærkninger maa vi afbryde, for ikke at tabe <persName key="pe17">Ansgar</persName> af Sigte, hvis fromme Aasyn vi nu lidt nøiere vil betragte, naar vi have tilføiet Efterretningen om de Sendebud der endnu af ham med faderlig Omhu udskikkedes over Havet.</p>

	<p rend="firstIndent">Vi hørde før, at <persName key="pe715">Eribert</persName> eller <persName key="pe715">Erimbert</persName>, en Frænde af <persName key="pe712">Gautbert</persName>, blev efterladt i <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>, og hvorlænge han der rygtede sit Embede, er ubekiendt, men under Forandringerne i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> afløstes han ved <hi rend="spaced"><persName key="pe2816">Ausfred</persName>,</hi> en <hi rend="spaced">Dansk,</hi> som <hi rend="spaced"><persName key="pe390">Ebbe</persName></hi> hav<pb type="text" facs="1817_312_7_fax046.jpg" ed="A" n="146"/>de oplært til Prædikant, og som da ventelig er den første <seg type="com" n="com175">Dane</seg>, der har tjent for Herrens Alter. I trende Aar omtrent var han de Svenskes Prædikant, men drog tilbage, da han <seg type="com" n="com176">spurgde</seg> <persName key="pe712">Gautberts</persName> Død, af hvem han var udsendt, og nu maatte <persName key="pe17">Ansgar</persName> da paa Ny byde det standsende Værk en hjelpsom Haand. Han afsendte derfor først sin <seg type="com" n="com177">Presbyter</seg> <persName key="pe2817">Ragembert</persName>, der, som det synes, mere godvillig end duelig, paatog sig Reisen, men naaede ei engang <placeName key="fak887">Slesvig</placeName>, hvor han skulde indskibet sig, thi paa <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Grændser faldt han blandt Røvere, som <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">udplyndrede</lem><rdg wit="A">udplyndrde</rdg><witDetail wit="A" n="11" rend="mt"></witDetail></app> og ventelig myrdede ham<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">At <persName key="pe303">Rimbert</persName> ansaae <persName key="pe2817">Ragembert</persName> for mindre duelig end godvillig, slutter jeg af: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com178"><hi rend="spaced">satis</hi> idoneus</seg></hi> og <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com179"><hi rend="spaced">valde</hi> voluntarius</seg>,</hi> duelige Evangelister myrdes <seg type="com" n="com180">og</seg> sjelden paa <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com181">Henveien</seg>,</hi> og, da han ventelig var en Franke, maatte vel <seg type="com" n="com294">alt</seg> Sproget giøre ham <hi rend="spaced">mindre</hi> <seg type="com" n="com295">bekvem</seg> <hi rend="spaced">end en Dansk.</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Man seer at jeg her (Cap. 29) forbinder <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com182">Danorum</seg></hi> ei med <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com183">latrocinantium</seg></hi> men med <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com184">via</seg>,</hi> og jeg vil anmærke, at det slet ikke skeer for Fædrenelandets men for Sammenhængens Skyld. Meget mueligt at Røverne vare fra <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, men jeg troer ikke det staaer der.</p></note>. Nedbøiet <seg type="com" n="com185">erfoer</seg> <persName key="pe17">Ansgar</persName> den sørgelige Tidende, men vilde dog ikke forsage, og indviede nu atter en Dansk, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">nemlig</lem><rdg wit="A">memlig</rdg><witDetail wit="A" n="14" rend="ft"></witDetail></app> <hi rend="spaced"><persName key="pe2099">Rimbert</persName>,</hi> til Biskop i <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>, hvor han blev venlig <seg type="comStart" n="com293" />annam<pb type="text" facs="1817_312_7_fax047.jpg" ed="A" n="147"/>met<seg type="comEnd" n="com293" />, og rygtede enstund ubehindret sit hellige Embede<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent"><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com186">Divina apud <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">eos</lem><rdg wit="A">cos</rdg><witDetail wit="A" n="13" rend="ft"></witDetail></app> mysteria, <hi rend="spaced">largiente Domino,</hi> libere <hi rend="spaced">hactenus</hi> celebravit</seg>.</hi> Heraf har man sluttet, at den omtalte <persName key="pe2099">Rimbert</persName> endnu var i <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>, da <rs type="title" key="title0">Ansgars Levnet</rs> blev skrevet, og altsaa ei kunde være sammes Forfatter. Jeg har før anmærket, at <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com187">hactenus</seg></hi> kunde giøres mistænkeligt derved, at det ei udtrykkes i den svenske Oversættelse, men rimeligst finder jeg det, at <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com187"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">hactenus</lem><rdg wit="A">hactenos</rdg><witDetail wit="A" n="20" rend="ft">Formen hactenos findes ikke på latin, og Grundtvig er i færd med at udvikle betydningen af ordet (i de to førnævnte forekomsters form)</witDetail></app></seg></hi> skal henføres, ei til den Tid da Bogen blev skrevet, men til den, da <placeName key="his0">Ribe-Kirke</placeName> bygdes, og staaer altsaa i Forbindelse med Kapitelets Begyndelse: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com189">Deniqve <hi rend="spaced">dum</hi> hæc <hi rend="spaced">agerentur</hi></seg>.</hi> <persName key="pe303">Rimbert</persName> blev altsaa, mener jeg, i <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>, indtil <persName key="pe17">Ansgar</persName> behøvede ham i <placeName key="fak96">Ribe</placeName>, og Alt, synes mig, viser, at det er om sig selv <persName key="pe303">Rimbert</persName> her taler.</p></note>.</p>

	<p rend="firstIndent">Da vi nu, siger <persName key="pe303">Rimbert</persName>, har fortalt saa meget om hans apostoliske Bedrift og Omsorg for Andres Salighed, saa er det paa Tiden ogsaa at tale noget om hvorledes han forarbeidede sin egen Saliggiørelse, og det er vist ingenlunde af Veien, men dog kan vi her ikke drage saa skarpe Grændselinier, som Folk i hine Dage tillode sig, med skiæve Forestillinger om Munke-Livets Fuldkommenhed. Hvad vi da her maa ønske, er et Billed, saa tro og fuldstændigt, som mueligt, af <persName key="pe17">Ansgar</persName>, som Christen og <pb type="text" facs="1817_312_7_fax048.jpg" ed="A" n="148"/>Præst, thi det var, hvad han udgav sig for, og i denne Henseende giælder ingen anden Maalestok end Skriften, efter den alene skal hans Gierning dømmes, og det Hensyn paa Omstændighederne, <seg type="com" n="com190">Billighed</seg> fordrer, angaaer kun Historien, og os. At han var alvorlig bekymret baade for sin egen og Næstens Salighed, derom kan vi ikke tvivle, og der er faa Mænd i Historien, paa hvis Salighed man kan være sikkrere, men her er det Tingen at vide, hvor reen den Christendom var, han ved Ord og Levnet anbefalede Hedningerne, thi derpaa beroer hans apostoliske Værd.</p>

	<p rend="firstIndent">Et stort Savn maae vi her, om ikke beklage, saa dog føle, Afsavnet nemlig af <persName key="pe17">Ansgars</persName> Skrifter, som bedst vilde sagt os Beskeed om hans Troe og Lærdom, og da man, især i Landene, hvor de fleste Levninger af Middel-Alderen findes, hidtil temmelig skiødesløst har behandlet det historiske Studium, turde maaskee endnu noget deraf engang opdages<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent"><persName key="pe303">Rimbert</persName> nævner (Cap 30) tykke Bøger, hvori han havde samlet Alt hvad der <seg type="com" n="com296">syndes</seg> ham vigtigt om Gud og om Synden, om Himlen og Helvede, og fortæller sammesteds, at han af <hi rend="spaced">Bibelsprog</hi> havde sammensat en Bøn til hver Psalme, hvori han deels sang Guds Priis, og prisede hans Helliges Lod, deels tugtede sig selv, og beklagede Syndens arme Fanger. <pb type="text" facs="1817_312_7_fax049.jpg" ed="A" n="149"/>Andre Skrifter af ham omtaler <persName key="pe303">Rimbert</persName> ikke, og at han umuelig kan have skrevet <rs type="title" key="title0">Villehads Levnet</rs>, saaledes som vi nu have det, vil vist enhver føle, som af <persName key="pe303">Rimberts</persName> ærlige Tale har lært at kiende ham.</p></note>, <pb type="text" facs="1817_312_7_fax049.jpg" ed="A" n="149"/>men, indtil Videre maae vi nøies med <persName key="pe303">Rimberts</persName> Underretning, og, naar den ret betænkes, vil vi saa temmelig kunde hjelpe os. At han baade læste og kiendte sin <rs type="title" key="title788">Bibel</rs>, det lære vi <seg type="com" n="com191">alt</seg> af hans Drømme, men, saavidt vi baade deraf, og af <persName key="pe303">Rimberts</persName> Beretning om hans Andagts-Øvelser, kan slutte, har han ikke været fri for hin Tids almindelige Feil, at beskiæftige sig mest med <rs type="title" key="title2263">det gamle Testamente</rs>, og over Propheterne være nær ved at glemme Apostlerne<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent"><rs type="bible" key="Sl" rend="normForm">Psalmerne</rs> seer man (Cap. 30) var den bibelske Bog han idelig og daglig læste, og, saavist som det er den Deel af <rs type="title" key="title2263">det Gamle Testamente</rs> en Christen og Præst aldrig noksom kan elske og indprænte sig, saa er det dog vel at <seg type="com" n="com297">mærke</seg>, at <rs type="bible" key="Sl" rend="normForm">Psalmerne</rs> kun <seg type="com" n="com193">oplade og klare sig</seg> under stadigt Giennemskin af Lyset i <rs type="title" key="title787">det Ny Testamente</rs>.</p></note>. Aldeles reen evangelisk tør vi da ikke troe, hans Lærdom har været, og Alt hentyder paa, at <persName key="pe45">Christi</persName> Fortjeneste og Kloster-Hellighed stode saaledes for ham, at han vel i Grunden byggede sit Haab paa hiin, men dog tillige ængstelig eftertragtede denne, <pb type="text" facs="1817_312_7_fax050.jpg" ed="A" n="150"/>som han altsaa dog maa have tillagt nogen særdeles Vigtighed. Hermed hænger det sammen, at han upaatvivlelig har lagt for megen Vægt paa <seg type="com" n="com298">Sabbatens</seg> Helligholdelse og den øvrige udvortes Gudsdyrkelse, hvilket <seg type="com" n="com194">og</seg> synes klart af den Straffe-Prædiken han holdt i <placeName key="his619">Frisland</placeName><note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent"><persName key="pe303">Rimbert</persName> fortæller nemlig, (Cap 31) at han der i en Prædiken, dog iblandt Andet, strængelig forbød Folket at trælle for Verden <hi rend="romanType">(<seg type="com" n="com196">opus servile</seg>)</hi> <hi rend="spaced">om Søndagen,</hi> og endskiøndt det ei er andet end hvad de fleste Præster, baade før og siden har gjort, er det derfor ikke mere bibelsk. For Verden maa en Christen <hi rend="spaced">aldrig</hi> trælle, han skal giøre alt sit Arbeide af Kiærlighed for Guds Skyld, og da er ingen Dag dertil for hellig. At det kan være meget viselig betænkt, og for de Fleste nødvendigt, om Søndagen at afbryde sine sædvanlige Arbeider, er en ganske anden Sag, thi nyttigt og opbyggeligt kan meget være, som ei befales i <rs type="title" key="title787">det Nye Testamente</rs>, men kun <hi rend="spaced">hvad</hi> der befales, maa Præsten <hi rend="spaced">byde.</hi></p></note>. At han fremdeles foer vild om en Skiærsild, see vi af hans første store Drøm, og at hans Ærbødighed for Helgene og deres Levninger, overskreed den rette Grændse, kan vel ikke nægtes. Derimod finde vi ikke mindste Tegn til, at han erkiendte eller anpriiste nogen anden Christendoms-Kilde end Skriften, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">forkyndte</lem><rdg wit="A">farkyndte</rdg><witDetail wit="A" n="12" rend="ft">Jeg kan ikke finde formen 'at farkynde' belagt i ODS</witDetail></app> nogen anden Herre eller Synds-Udsletter end <persName key="pe45">Christus</persName>, antog <pb type="text" facs="1817_312_7_fax051.jpg" ed="A" n="151"/>nogen anden christelig Dyd end den <persName key="pe45">Christus</persName> virkede i sine Troende, end sige at han skulde <seg type="com" n="com299">anført</seg> nogen til enten at <hi rend="spaced">paakalde</hi> Helgene eller knæle for Billeder. Beklage maae vi, at han ikke, i alle Maader og <hi rend="spaced">udelukkende,</hi> holdt fast ved Ordet, men saasnart vi betragte ham i sin Tidsalder, da maae vi, i Forhold, kalde hans Lærdom synderlig reen, og Danske maae vel prise Herren for, at Ordet kom til dem, endnu i den yderste Time, da det af Enkelte forkyndtes uden <hi rend="spaced">Grund-Vildfarelser,</hi> at de, selv efter <persName key="pe1659">Bonifacius</persName>, fik en Apostel, der ikke gav dem <seg type="com" n="com197">Pavedom</seg> for Christendom! Yderst <seg type="com" n="com198">mærkelig</seg> er i denne Henseende ogsaa Formaningen, hvormed han udskikkede Prædikanter til Hedningerne, thi han forbød dem al Tragten efter timeligt Gods, bad dem nøies med Klæde og Føde, og heller, som Apostelen, <rs type="bible" key="ApG 20,33-34" rend="reference">arbeide med deres egne Hænder, end begiære noget af Folket</rs>; thi det viser, <hi rend="spaced">hvad</hi> han kaldte Binding for Kirken, og at det var, ei Tiende-Tagere, men Sjæle-Sørgere han stræbte at optugte<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent">At denne Formaning just ihukommes ved <hi rend="spaced"><persName key="pe303">Rimberts</persName></hi> Sendelse, med de Ord: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com199"><hi rend="spaced">ipsi,</hi> sicut et cæteris, denunciavit</seg>,</hi> synes mig, for Resten, at tale stærkt for <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com200">Rimberternes Eenhed</seg>.</hi></p></note>. Om en saadan Mand kan vi <seg type="com" n="com201">vel</seg> vide, at han vilde have <pb type="text" facs="1817_312_7_fax052.jpg" ed="A" n="152"/>Christendom udbredt, kun ved Ordets Kraft, et helligt Levnet, og den Høiestes Velsignelse, og vi have ikke mindste Grund til at drage <persName key="pe303">Rimberts</persName> Vidnesbyrd i Tvivl, at han var selv paa det Herligste udrustet og begavet til at tale Sandheds Ord med Fynd og Salvelse. Dog, vi vil høre <persName key="pe303">Rimbert</persName> selv, som herom, ganske deilig, <seg type="com" n="com300">udlader</seg> sig paa følgende Maade.</p>
	<p rend="firstIndent">Ei tør vi forbigaae, hvor synderlig og stor hans præstelige Naadegave var, thi paa ham har vi grangivelig seet, hvor sandt det er, hvad den salige <persName key="pe640">Gregor</persName>, i Udtydningen af de Hyrder, som ved Herrens Fødsel vaagede over deres Hjord, siger om Kirkens Hyrder. Hvad betyder vel det, siger han, at <rs type="bible" key="Luk 2,9" rend="reference">Engelen aabenbaredes for de vaagne Hyrder, og at Herrens Klarhed omskinnede dem</rs>, <seg type="com" n="com202">uden</seg> at de som vogte omhyggelig de Troendes Hjord, værdiges fremfor andre at skue det Høie, og at, under deres fromme Vagt, omstraales de overflødigere af Naadens Lys! og det har Erfaringen noksom lært os, at <hi rend="spaced">han</hi> havde Guds Naade med sig i al sin <seg type="com" n="com203">Idræt</seg>. At, under hans omhyggelige Vagt over Hjorden, mange høie Syner værdigedes ham, og at han ofte i sit Inderste følde sig giennemviftet af Herrens himmelske Aande, det har vi allerede udførlig viist; men ogsaa udvortes var han af Guds Naade rigelig omstraalet, thi naar <pb type="text" facs="1817_312_7_fax053.jpg" ed="A" n="153"/>han prædikede, da var hans Tale <seg type="com" n="com301">inddrukket</seg> af en forunderlig Sødhed, og dog tildeels forfærdelig, saa det var godt at mærke, at han læmpede sin Tale efter Aandens Indgydelse, saa den ved at forbinde Haardhed og Mildhed, blev et Billede paa Domme-Dagens kraftige Nærværelse, naar Herren skal aabenbares, gruelig for Syndere, og mild for de Retfærdige<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent"><persName key="pe303">Rimberts</persName> Udtryk (Cap. 31) ere her tildeels overdrevne, ja lidt <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com302">forfløine</seg>,</hi> og, endskiøndt hans Svaghed i Latinen maaskee noget kan undskylde ham, bør der dog ikke forties, at han sagtens var lidt smittet af sin Tids store Feil: ingen synderlig Forskiel at giøre mellem de hellige Skribentere, og andre Prædikanter med Fromhed og Salvelse. Allermindst bør <hi rend="spaced">vi</hi> oversee Sligt, som have en lignende Tid tæt baade bag os og <seg type="com" n="com205">for</seg> os, thi i Grunden løber det ud paa Eet, enten man frakiender de hellige Skribenter <hi rend="spaced">Inspiration,</hi> eller tillægger sig og andre den; i begge Tilfælde spiller man Kamerad med dem, og sætter <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> en Voxnæse paa, i første Fald er man blind, i andet har man et Par <seg type="com" n="com206">Fandens Øine</seg>, og Eet af To, saa dog heller det Første. At <persName key="pe303">Rimbert</persName> var langt fra at mene det saa slemt, seer man godt, han havde kun en lille Rem af Huden, men selv det mindste er her for meget.</p></note>. Ja, formedelst denne Naade var selv hans Aasyn og daglige Tale saa forunderlig, at han var <pb type="text" facs="1817_312_7_fax054.jpg" ed="A" n="154"/>som en Skræk <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">for</lem><rdg wit="A">sor</rdg><witDetail wit="A" n="1" rend="ft"></witDetail></app> de Rige og Mægtige, dog især for de Kaade og Haardnakkede, medens de Ringe inderlig ærede og elskede ham som en Fader.</p>


	<p rend="firstIndent">Selv uden dette <persName key="pe303">Rimberts</persName> Vidnesbyrd, kunde vi af hans Fortælling slutte, at <persName key="pe17">Ansgar</persName>, baade indvortes og udvortes, var særdeles vel begavet, thi hvor han indføres talende, mærke vi strax et høiere Sving, en fyrig Aand og en flydende Tunge, og vi see godt, der maa have været noget særdeles Indtagende i hans Tale, siden Danner-Kongen, uden at lade sig døbe, dog saa saare forlystedes derved. Vi maae vel ansee <persName key="pe17">Ansgar</persName> for den ægte <hi rend="spaced">frankiske Blomst,</hi> som maatte kaste sit Frøe i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, da det hist ei længer fandt frugtbar Jord, og den siden saa berømte franske Veltalenhed feile vi da neppe i at ansee for <hi rend="spaced">Skyggen</hi> af hans. Det <hi rend="spaced">Billedlige</hi> hvortil vi i Alt spore hans Forkiærlighed, gav hos hans vanartede Landsmænd Plads for det <hi rend="spaced">Spillende;</hi> Forfængelighed, seer man i det Hele godt, var hans farligste Frister, men han bekiæmpede den ærlig, og selv, hvor den skinner igiennem, er det klart at den hos ham gik ud paa at <hi rend="spaced">være</hi> en virkelig stor Mand, istedenfor at de Vanartede kun stræbde at <hi rend="spaced">spille</hi> en stor og glimrende Rolle; hvad der var episk i ham, blev theatralsk i dem. En Sammenligning mellem <persName key="pe17">Ansgar</persName> og hans aandelige <pb type="text" facs="1817_312_7_fax055.jpg" ed="A" n="155"/>Frænde: <persName key="pe437">Carl den Store</persName>, hvis bedste Værk han egenlig kronede, forbundet med et omfattende Blik paa <placeName key="fak106">Frankerigs</placeName> Historie, vilde da udentvivl betale sig ret godt, men her, hvor vi egenlig have med Evangelisten at giøre, bør dette Vink deels til Forklaring og deels til <seg type="com" n="com242">billig</seg> Bedømmelse være os nok. Kan vi nu ikke nægte, at <persName key="pe17">Ansgar</persName> satte vel megen Lid til sine <seg type="com" n="com207">mærkelige</seg> Drømme, og udtydede dem alt for bogstavelig paa sig selv, samt at hans Lyst til Martyr-Kronen ei var ganske fri for Lyst til et Martyrdom, der gjorde <hi rend="spaced">Opsigt,</hi> da maae vi aldrig glemme, at det ingenlunde er mindre, men derimod langt mere vanskeligt for en Christen at rense sig fra den Smitte der er hans Folkefærd, end fra den der er hans Levetid egen, ja man tør vel sige, at aldeles kan Sporene deraf først med hans Død udslettes. Letsindigheden overvandt han, dog ikke uden Møie, <seg type="com" n="com208">alt</seg> i Ungdoms-Aarene, men Forfængeligheden, som er af aandig Natur, og derfor kan, naar den forfølges, skjule sig selv under Alteret, gjorde ham mange Sorger, og det er ret veemodigt at see den fromme Olding græde saa bitterlig, fordi han ei med sine egne Øine kunde see den Martyr-Krone, der usynlig svævede over hans Isse. Han havde sat sig det fast i Hovedet, at de Ord han i Drømme hørde fra Oven: jeg vil herliggiøre dig, betød et aaben<pb type="text" facs="1817_312_7_fax056.jpg" ed="A" n="156"/>lyst Martyrdom, saa Alt hvad <persName key="pe303">Rimbert</persName> i sin Trohjertighed kunde forestille ham, at nemlig hans hele Levnet var et Martyrdom, og at det jo ikke var sagt, han skulde døe for Sværd, paa Baal eller Bølge, det formaaede ikke at trøste den syge Olding, som saae, at Sotte-Sengen blev hans Pinebænk. Snart fristedes han til at knurre mod Herren, og snart udbrød han i dybe Klagemaal over sine Synder, hvormed han meende at have forspildt den store Forjættelse; <rs type="bible" key="Sl 119,137" rend="quote1787">Herre, du er retfærdig, og din Dom er ret</rs>, det var Klagen, som idelig klang fra hans Læber, og giennemborede hans kiærlige Discipels Hjerte. Da skedte det, siger <persName key="pe303">Rimbert</persName>, at han engang under Messen, nedsjunket i dyb Bedrøvelse, henrykdes i Aanden og hørde en Røst, som bebreidede ham hans Tvivl om Guds Naade og Forjættelse, og bød ham kun <seg type="com" n="com303">stadelig</seg> at troe, at baade vilde Gud tilgive hans Synder og holde sit Løfte. Hvorledes det hængde sammen med denne Røst, kan være det Samme, nok er det, at den Fromme følde Aandens <hi rend="spaced">Tugt</hi> og <hi rend="spaced">Trøst</hi> i sit Hjerte, og gik saa taalmodig sin <seg type="com" n="com304">Opløsning</seg> i Møde.</p>

	<!-- <fw type="blank"/> NB: mellemslaget er indsat af hensyn til horeunge på næste side. Nævnes i txr sammen med eksemplet s. 121 -->

	<p rend="firstIndent">Have vi nu her seet hans svage Side, da sømmer det sig ogsaa, at vi betragte hans stærke, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">netop</lem><rdg wit="A">netvp</rdg><witDetail wit="A" n="24" rend="ft"></witDetail></app> paa en Punkt, der viser os, at kunde han end ikke <pb type="text" facs="1817_312_7_fax057.jpg" ed="A" n="157"/>aldeles udrydde Forfængeligheden, var han dog saare langt fra at lade sig beherske af den.</p>

	<p rend="firstIndent">Det er noksom bekiendt, at man i hine Dage tiltroede alle, hvem der ansaaes for udmærket fromme, Mirakel-Gaven, og at den, der uden forudfattet Mening, kun med Sandheds-Kiærlighed læser Kirke-Historien, tit ei veed hvad han skal tænke om de mange forunderlige og tit heel <seg type="com" n="com209">pudseerlige</seg> Konst-Stykker, der med troskyldige Miner fortælles. At erklære alle Beretningerne for lutter Løgn, er nemt gjort, men, uden at tale om Andet, undgaaer man derved kun endeel smaa Mirakler, for at faae eet uhyre stort og aldeles uforklarligt. At <seg type="com" n="com305">magnetisere</seg>, saa at sige, hele Kirke-Historien, det er jo rigtig nok en gigantisk Idee, der nuomtide ei fattes <seg type="com" n="com210">Liebhabere</seg>, men med nymodens Finger-Kneps i Luften, at løse gammeldags Knuder, turde atter være et uhyre Mirakel, som jeg i det mindste <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">ikke</lem><rdg wit="A">tkke</rdg><witDetail wit="A" n="18" rend="ft"></witDetail></app> nænner at skaffe Historien paa Halsen, og jeg skulde da mene, det er bedst, hvor ellers sandfærdige Øien-Vidner tale, at indrømme, der er skeet noget <seg type="com" n="com211">underligt</seg>, som ingenlunde afbevises derved, at det synes os <seg type="com" n="com211">underligt</seg>, da Sligt netop ligger i det <seg type="com" n="com213">Underliges</seg> Natur. Ikke er da jeg den, som tør nægte, hvad <persName key="pe303">Rimbert</persName> vidner, at mangfoldige Syge bleve helbredte ved <persName key="pe17">Ansgars</persName> Bønner, thi det har slet ingensteds hjemme i <rs type="title" key="title788">Skrif</rs><pb type="text" facs="1817_312_7_fax058.jpg" ed="A" n="158"/><rs type="title" key="title788">ten</rs>, at slige Tegn vare indskrænkede til Apostlernes Dage, de har upaatvivlelig viist sig overalt, hvor det var nyttigt, og altsaa vel altid, naar Troes-Helte <seg type="com" n="com214">udgik at</seg> omvende Hedninger. Hvad der giør <persName key="pe303">Rimberts</persName> Vidnesbyrd saameget mere troværdigt, er netop det, at han ikke, som Skik var, giør noget Væsen deraf, men berører det kun i Forbigaaende, for at fortælle os, hvorlangt <persName key="pe17">Ansgar</persName> var fra at giøre Blæst med Sligt, og i den Anledning anfører han et Træk, som fra en herlig Side udmærker den Fromme. Da man nemlig engang i hans Paahør, talde om disse Jertegn, vendte han sig til en af sine Fortroelige, ventelig til <persName key="pe303">Rimbert</persName> selv, med disse skiemtsomme, dyrebare Alvors-Ord: formaaede jeg noget hos vor Herre, da var der rigtig nok et Jertegn jeg vilde bede ham om, men det skulde være, at Han ved sin Naade vilde giøre et godt Menneske af mig! Dobbelt <seg type="com" n="com216">mærkværdig</seg> er denne <seg type="com" n="com306">Udladelse</seg> da den peger paa, hvor psychologisk umueligt det er, at <persName key="pe17">Ansgar</persName> skulde være Forfatter til alt det Pølsesnak om <persName key="pe930">Villehads</persName>, tildeels endog naragtige og altsaa falske Mirakler, som man har villet dutte ham paa.</p>

	<p rend="firstIndent">Betragte vi nu <persName key="pe17">Ansgars</persName> daglige Levnet, da see vi Munke-Livet i sin hele Strænghed, men tillige i sin ædelste og mest elskværdige Skikkelse. Det har siden Reformationen, dog i Førstningen med <seg type="com" n="com217">billig</seg> <pb type="text" facs="1817_312_7_fax059.jpg" ed="A" n="159"/>Forskiel paa Tiderne, været Skik at fordømme Munke-Væsenet, og den Tid er neppe fjern, da det temmelig almindelig vil blive anbefalet og løftet til Skyerne; men jeg mener det er klart, at ingen af Delene burde skee, thi det bør staae enhver Christen frit for, at føre den Levemaade, han anseer tjenligst for sig, naar han kun ei sætter nogen <hi rend="spaced">Fortjeneste</hi> deri, eller giør noget Væsen deraf, ei derved falder andre til Besvær, eller unddrager sig fra at giøre hvad Gavn han kan. Hvad Klostre, <hi rend="spaced">hensigtsmæssig</hi> indrettede, kunde være, baade for Kirken og Videnskabeligheden, indseer jeg ret godt, men jeg veed ikke, om man turde haabe, de <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">nogensinde</lem><rdg wit="A">nogenfiude</rdg><witDetail wit="A" n="13" rend="ft"></witDetail></app> vilde blive det, eller ikke snarere, med Øiet paa Historien, maatte frygte for, at de, selv med den bedste Begyndelse, vilde snart udarte til <seg type="com" n="com218">Pest-Huse</seg>, og jeg vil derfor indskrænke mig til den Paastand, at Kirken altid vilde baade ved, at have mange <hi rend="spaced">slige</hi> Munke-Bisper, som <persName key="pe1367">Augustin</persName> og <persName key="pe17">Ansgar</persName>, uden dog noget Øieblik at tvivle om, at der jo baade kan være og har været ligesaa gode Bisper, der udvortes vare langt mere folkelige; thi det er, som Apostelen vidner: <rs type="bible" key="1 Tim 4,8" rend="reference">den udvortes Øvelse kan <seg type="com" n="com219">vel</seg> have sin Nytte, men paa Gudsfrygt beroer dog Alt</rs>.</p>

	<p rend="firstIndent">At <persName key="pe17">Ansgar</persName> ikke indspærrede sig og fordrev Tiden i Ørkesløshed, det veed vi, men <seg type="com" n="com220">vel</seg> havde han <pb type="text" facs="1817_312_7_fax060.jpg" ed="A" n="160"/>bygget sig et lille eenligt Huus, som han kaldte den stille Sorgs venlige Bolig, og hvor han, med nogle faa Venner, opofrede sig til gudelige Betragtninger, naar han havde Fred for Hedningerne, og hans Embeds-Forretninger tillode det. <seg type="com" n="com221">Tarvelig</seg> var stedse hans Kost, men i yngre Dage drev han det, især i Eensomheden, til den Yderlighed, at han veiede sig Brødet til <seg type="com" n="com222">i Lod og Kvintin</seg>, og talte Vandet i Draaber, hvoraf det blev den naturlige Følge, som <hi rend="spaced">han selv beklagede,</hi> at han faldt i Hovmods Fristelse, og <seg type="com" n="com223">syndes</seg> stor i sine egne Øine. Hvad vi imidlertid ingenlunde maae oversee, er at han overvandt Fristelsen, hvilket fortælles paa den Maade, at da han mærkede Faren, og bad inderlig til Gud om Hjelp, saae han i Drømme ligesom noget Dynd, hvoraf det blev ham sagt at Mennesker skabdes, med den Paamindelse, stedse herefter, naar han fristedes til at ophøie sig, at betænke, hvilken Oprindelse Mennesket har i Graadens Dal, saa han ei skal rose sig, men komme ihu, at <rs type="bible" key="Jak 1,17" rend="reference">hvad Godt der hos ham kan findes, er ei af ham selv, men som al god og fuldkommen Gave <seg type="com" n="com307">annammet</seg> fra Oven</rs>. Hvem der forstaaer sig noget paa Gudsfrygt, veed at en saadan Fortælling er sit eget Vidnesbyrd, og et temmelig sikkert Kiendetegn paa den ægte Fromhed, der <seg type="com" n="com224">vel</seg>, formedelst Skrøbeligheden, kan ligesom <pb type="text" facs="1817_312_7_fax061.jpg" ed="A" n="161"/>indslumre, men vaagner, saasnart Synden er for Dørren, og lader sig ikke af noget Skin forblinde; ja hvem seer ikke, at her er Grændse-Skiellet mellem den sande Munke-Fromhed og den falske Kloster-Hellighed! Selv i Alderdommen, da han ei kunde udholde den strænge Faste, drak han dog stedse Vand, og mest for at <seg type="com" n="com225">spæge</seg> Forfængeligheden, siger <persName key="pe303">Rimbert</persName>, blandede han nogle Draaber Viin deri.</p>

	<p rend="firstIndent">For os klinger det underligt at høre, hvorledes <persName key="pe17">Ansgar</persName>, ei alene havde visse Psalmer som han sang, til bestemte Tider i Døgnet, men at han ogsaa, medens han vaskede og iklædte sig, altid sang Litaniet. Der er vist heller intet Spørgsmaal om, at Sligt hos de Fleste udartede til en Slendrian og et forfængeligt Mundsveir, ja mueligt var det <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">neppe</lem><rdg wit="A">nrppe</rdg><witDetail wit="A" n="15" rend="ft"></witDetail></app> for nogen at iagttage Sligt, uden at stundum, hvad der skulde være Andagts-Øvelse, blev forrettet enten som Hoverie eller ingen Ting; men hvem der ei tør sige, at han aldrig <seg type="com" n="com308">enten</seg> forsømmer at holde sin Andagt, eller holder den slet, maa vel bare sig for at <seg type="com" n="com226">bryde Staven selv over</seg> denne Skik hos Fortidens <hi rend="spaced">Fromme,</hi> thi det er temmelig sikkert, at <hi rend="spaced">de</hi> just derved opvakdes til at være, i det mindste tiere end vi, ret inderlig andægtige. Meget mere var, især med Hensyn paa de Gamles særegne Vilkaar, herom at sige, men det maa nu være nok at minde om, <pb type="text" facs="1817_312_7_fax062.jpg" ed="A" n="162"/>hvad endeel af os dog vel selv har hørt, at Haandarbeide og gudelig Sang lade sig, uden at nogen af Delene taber derved, ret godt forene, og naar vi høre, at <persName key="pe17">Ansgar</persName> sædvanlig under Sangen knyttede <hi rend="spaced">Fisker-Garn,</hi> da kan vi ikke tvivle om, at dette Arbeide jo mangen Gang har oplivet hans Andagt, og bragt ham til inderligen at nedbede Guds Velsignelse til Drætten i <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Hav. Herved mindes vi om hans daglige Bøn for de nordiske Hedningers Omvendelse, og det er glædeligt, hvad <persName key="pe303">Rimbert</persName> anmærker, at uagtet <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Vikinger idelig hærgede hans Stift, og ranede hans Eiendom, saa svækkede det dog ingenlunde hans Kiærlighed, men han bad idelig, at det ei maatte tilregnes dem, hvad de i deres hedenske Blindhed og Vildfarelse gjorde mod de Christne: Beviis paa, at han ei var af <hi rend="spaced">det Slags</hi> Zeloter, <rs type="bible" key="2 Kong 1,10" rend="reference">som bede Ild falde fra Himmelen over dem der miskiende Herren</rs>.</p>

	<p rend="firstIndent">Dog, <persName key="pe17">Ansgars</persName> Kiærlighed og Gudsfrygt var ikke Mundsveir og Læbers Ord, hans Bøn og Sang var kun Udtrykket af hans hellige Forsætter, og Kraft-Ledere, hvorigiennem han fra det Høie blev oplivet og udrustet til Kamp og Bedrift. Hvor uafladelig virksom han som <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">Sjæle-Sørger</lem><rdg wit="A">Sjæle-Sørger</rdg><witDetail wit="A" n="24">Ekspl. 1 har 'o' (måske med en svag antydning af en steg); ekspl. 2 og 3 har en 'ø' eller et 'o' med en plet. Da de to eksemplare har samme utydelighed, kan det ikke skyldes papiret og må være et læderet 'ø'. Hvis vi læser med teksten, skal der ikke rettes. If. ODS kan formen sjælsorger gå an, men det er ikke aktuelt.</witDetail></app> var, har vi hørt, og ingen Christen vil fortænke ham i, at Arbeidet for Evigheden var hans Hovedsag, men <pb type="text" facs="1817_312_7_fax063.jpg" ed="A" n="163"/>ingenlunde glemde han derfor Næstens legemlige Velfærd og <seg type="com" n="com309">Nødtørft</seg>; <rs type="bible" key="Sl 68,6-7" rend="eg">at løskiøbe Fanger, forsørge Enker og Faderløse</rs>, <rs type="bible" key="Es 58,7" rend="eg">bespise de Hungrige og klæde de Nøgne</rs>, var, saa at sige, hans daglige Vane, et Sygehuus for de Fattige oprettede han i <placeName key="fak94">Bremen</placeName>, og <persName key="pe303">Rimbert</persName> giver ham det Vidnesbyrd, at han traadte i den salige <persName key="pe3049">Jobs</persName> Fodspor, saa <rs type="bible" key="Job 31,16" rend="reference">Enkens Øine fik ei Lov til at vente</rs>, saa <rs type="bible" key="Job 29,15-16" rend="reference">han var den Blindes Øie, den Haltes Fod og den Fattiges Fader</rs>. Kunde det end forarge os, at vi ogsaa her spore en unyttig Kloster-Tugt, saasom i hans ængstelige Tienden, Fod-Tvætten og andet Sligt, da havde den Fromme ligesaalidt levet, som hans Discipel skrevet for os, og hos en saa <hi rend="spaced">ærlig</hi> Mand bliver det stedse et rørende Træk, at han paa sine Reiser i Stiftet aldrig satte sig til Bords, før de Fattige vare bænkede, og han selv havde baaret dem Vand til at vaske deres Hænder.</p>

	<p rend="firstIndent">Dette er saa omtrent, hvad <persName key="pe303">Rimbert</persName> siger os om den Frommes Vandel, thi at han stedse bar en <seg type="com" n="com228">Haar-Skjorte</seg> efter <persName key="pe764">den hellige Martins</persName> Exempel, har Intet at betyde, med mindre han selv satte noget deri, og bør vel egenlig kun anmærkes for at tilføie, at det var den samme Helgens Exempel, der ansporede ham til ret flittig og ivrig at prædike Guds Ord for Folket.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1817_312_7_fax064.jpg" ed="A" n="164"/>Til <persName key="pe17">Ansgars</persName> Sotteseng maae vi nu begive os, og her see vi ham, aldeles som han var: ei ganske fri for papistisk Suurdei, men dog i Grunden en ægte from og bibelsk Christen, der satte sit Haab til Herren alene, og stolede kun paa hans evige Miskundhed.</p>

	<p rend="firstIndent">I fire Maaneder og derover varede hans sidste smertelige Sygdom, som var en stedsevarende Blodgang, men han leed uden Knur eller Klage, og sagde med <persName key="pe3049">Job</persName>: <rs type="bible" key="Job 2,10" rend="quote">have vi modtaget det Gode af Herrens Haand, skulde vi da ikke ogsaa modtage det Onde</rs>. <seg type="com" n="com229">Der</seg> Julen var ude, begyndte han imidlertid inderlig at længes efter sin <seg type="com" n="com230">Opløsning</seg>, og ønskede paa <persName key="pe307">Mariæ</persName> Renselses Dag at indgaae i Guds Rige. <seg type="com" n="com310">Sit Huus havde han <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">beskikket</lem><rdg wit="A">besktkket</rdg><witDetail wit="A" n="15">Det er enten et læderet i eller et læderet/utydeligt t. Vi kunne læse 'med' teksten, men det ligner nu mest et 't'</witDetail></app></seg>, i det han besørgede Afskrifter af Pave-Bullen om <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Kirke-Sager, afsendte hardtad til alle Biskopper i Riget, samt til Kong <persName key="pe925">Ludvig</persName>, hvem han tillige ved et Brev i sit eget Navn, stræbde at lægge det Værk paa Hjerte, der, saalænge han aandede, aldrig kom af hans Tanker. Et Giæstebud lod han berede for <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sine</lem><rdg wit="A">fin</rdg><witDetail wit="A" n="21">forkert type: f for s, og manglende flertalsendelse</witDetail></app> Klerke og de Fattige, og trende store Voxlys støbe, som Kyndelmisse-Aften skulde tændes for Jomfru <persName key="pe307">Marias</persName>, <persName key="pe306">Peders</persName>, og <persName key="pe448">Johannes den Døbers</persName> Altere, og det var hans Ønske, at disse, som i hint Drømmesyn vare hans Ledsagere, nu ogsaa maatte hjembære <pb type="text" facs="1817_312_7_fax065.jpg" ed="A" n="165"/>hans Sjæl. Saasnart det gryede ad Dag, lod han, som sædvanlig, holde Morgen-Sang for sig, og det næsten af alle Byens Præster, forordnede hvorover der skulde prædikes, og fastede, indtil Høi-Messen var ude. Efter <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">nu</lem><rdg wit="A">nn</rdg><witDetail wit="A" n="5" rend="ft"></witDetail></app> at have gjort sit Maaltid, som dog kun bestod af en Bid og nogle Draaber, tilbragde han hardtad hele Dagen og den følgende Nat med gudelige Formaninger, deels til alle de Nærværende, og deels til hver især, men først og sidst udtrykde han sin inderlige Omsorg for den spæde Plantning i <placeName key="fak24">Norden</placeName>. Da Brødrene om Natten sang Litaniet og de brugelige Psalme-Bønner for et saligt Endeligt, mindede han dem om, til Herrens Priis at istemme: <rs type="title" key="title0">O store Gud vi love dig</rs>, og <seg type="comStart" n="com313" />Troes-Psalmen efter <persName key="pe4362">Athanasius</persName><seg type="comEnd" n="com313" />. Saasnart det dagedes, lod han Messen holde, <seg type="com" n="com311">annammede</seg> den hellige Nadvere, og bad, med oprakde Hænder, Herren tilgive dem der havde syndet imod ham. Saalænge han nu formaaede, gientog han idelig de Skriftens Sprog: <rs type="bible" key="Sl 25,7" rend="reference1787">Herre! for din Godheds Skyld, kom mig ihu efter din Barmhjertighed!</rs> <rs type="bible" key="Luk 18,13" rend="quote">Gud! vær mig Synder naadig!</rs> <rs type="bible" key="Sl 31,6 og Luk 23,46" rend="reference1787">Herre! i din Haand befaler jeg min Aand, du forløste mig, Herre, du Sandheds Gud!</rs> Da han blev for svag til at tale, bad han en af Brødrene sjunge idelig de samme Vers <pb type="text" facs="1817_312_7_fax066.jpg" ed="A" n="166"/>for sig, og med sine Øine mod Himlen befoel han sig Guds Naade i Vold, og opgav sin Aand<note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent"><persName key="pe17">Ansgar</persName> døde 865 3die Februar, i sit 64de Aar.</p></note>.</p>

	<p rend="firstIndent">Saaledes levede og døde dette <rs type="bible" key="ApG 9,15" rend="reference">Guds herlige Redskab</rs>, og vel maae vi sige med <persName key="pe303">Rimbert</persName>: vi troe, at <rs type="bible" key="2 Tim 4,7-8" rend="allusion">for den gode Strid han streed, bier ham en herlig Naade-Løn, saa han paa den yderste Dag, fulgt af en talrig Skare fra <placeName key="fak24">Norden</placeName>, som Herren vandt ved hans Tunge, med Ærens Krone, skal salig indgaae i de evige Boliger</rs>; thi der staaer skrevet: <rs type="bible" key="Dan 12,3" rend="reference">at de Prædikanter, som have retfærdiggiort mange, skal skinne som Stjerner evindelig og altid</rs>.</p>

	<p rend="firstIndent">Til Slutning vil vi ihukomme de <seg type="com" n="com231">mærkværdige</seg> Ord, hvormed <persName key="pe390">Ebbe af Rheims</persName> sidstegang trøstede <persName key="pe17">Ansgar</persName>, da han, dybt nedbøiet, opregnede al sin Modgang, og spurgde hvad Haab han turde give ham om Udfaldet af det vanskelige Værk, som <seg type="com" n="com312">medtog</seg> hans Dage. Da var det, som en prophetisk Aand kom over Oldingen, og han svarede: derpaa er jeg sikker at det Arbeide, vi i <persName key="pe45">Jesu</persName> Navn har begyndt, skal bære Frugt i Herren, og det er mit Haab, min faste Troe, ja, det veed jeg med Vished, at om ogsaa Værket, vi hos de Folkefærd har begyndt, stundum kan standse for Syndernes Skyld, saa skal det dog aldrig aldeles forgaae, men bære <pb type="text" facs="1817_312_7_fax067.jpg" ed="A" n="167"/>Frugt i Guds Naade, og lykkes <seg type="com" n="com232">saa</seg>, at <hi rend="spaced">Herrens Navn skal naae <rs type="bible" key="Matt 28,20" rend="reference">til Verdens Ende</rs></hi><note type="footnote" rendition="noFootLine"><p rend="noIndent"><rs type="title" key="title0">Rimbert</rs> Cap. 29. <persName key="pe390">Ebbe</persName> skal være død 851, og denne Samtale er da ventelig holdt kort før <persName key="pe17">Ansgars</persName> Ord fandt Indgang hos <persName key="pe301">Harek den Gamle</persName>.</p></note>!</p>

	<p rend="firstIndent">Ni Aarhundreder forløb, og gjorde ikke <persName key="pe390">Ebbes</persName> Haab til Skamme, det tiende har truet, og giør vel <seg type="com" n="com233">saa</seg> endnu, men turde vel endnu komme til at stadfæste det herlig. Just i det tør vel Dagen oprinde, da man, paa en hellig Pindse-Fest, kommer med Folke-Jubel den Tid ihu, da for <hi rend="spaced">tusinde</hi> Aar siden den første Danner-Konge blev døbt, og Kirke-Snekken med <persName key="pe17">Ansgar</persName> hengleed mod disse <seg type="com" n="com320">Lande-Mærker</seg>, for der at heise Dannebrog, og bære Ordet videre til Verdens Ende! Saa <seg type="com" n="com234">maies</seg> Bøgen til Minde om <persName key="pe390">Ebbe</persName> og <persName key="pe17">Ansgar</persName>!</p>

	<graphic style="shortLine"/>
	</div>
	</body>
	</text>
	</TEI>