|
|
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
|
|
|
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
|
|
|
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
|
|
|
|
|
|
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
|
|
|
<teiHeader>
|
|
|
<fileDesc>
|
|
|
<titleStmt>
|
|
|
<title rend="part">Om Sandhed, Storhed og Skiønhed</title>
|
|
|
<title rend="shortForm">Om Sandhed, Storhed og Skiønhed</title>
|
|
|
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
|
|
|
<editor role="philologist">Kim Steen Ravn</editor>
|
|
|
<editor role="student1">Bjarke Lynning Nielsen</editor>
|
|
|
<editor role="student2">Stine Kylsø Pedersen</editor>
|
|
|
</titleStmt>
|
|
|
<editionStmt>
|
|
|
<edition>
|
|
|
<idno type="firstUpload">1.16</idno>
|
|
|
<idno type="content">1.16</idno>
|
|
|
<idno type="technic">1.16.1</idno>
|
|
|
</edition>
|
|
|
</editionStmt>
|
|
|
<extent>80 KB</extent>
|
|
|
<publicationStmt>
|
|
|
<availability status="restricted">
|
|
|
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
|
|
|
</availability>
|
|
|
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
|
|
|
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
|
|
|
<date when="2020-12-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.16, 2. november 2020</date>
|
|
|
</publicationStmt>
|
|
|
<seriesStmt>
|
|
|
<title>[titel]</title>
|
|
|
<respStmt>
|
|
|
<name>[udgiver]</name>
|
|
|
<resp>[evt.]</resp>
|
|
|
</respStmt>
|
|
|
<idno>1817-07-12</idno>
|
|
|
</seriesStmt>
|
|
|
<notesStmt>
|
|
|
<note xml:id="thisFile" target="1817_312_2_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
|
|
|
<note target="1817_312_2_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
|
|
|
<note target="1817_312_2_intro.xml" type="noIntro">Indledning</note>
|
|
|
<note target="1817_312_2_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
|
|
|
<note type="minusVar">Variant</note>
|
|
|
</notesStmt>
|
|
|
<sourceDesc>
|
|
|
<bibl>
|
|
|
<title type="part">[titel]</title>
|
|
|
<author>[forfatter]
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</author>
|
|
|
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
|
|
|
<publisher>[trykker]
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</publisher>
|
|
|
<date>[år]</date>
|
|
|
</bibl>
|
|
|
<listWit xml:id="emendation">
|
|
|
<witness xml:id="A" n="312">
|
|
|
<desc>Førstetrykket</desc>
|
|
|
<num>1817</num>
|
|
|
</witness>
|
|
|
</listWit>
|
|
|
</sourceDesc>
|
|
|
</fileDesc>
|
|
|
<profileDesc>
|
|
|
<textClass>
|
|
|
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
|
|
|
<term>prosa</term>
|
|
|
<term>artikler</term>
|
|
|
</classCode>
|
|
|
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
|
|
|
<term>filosofi</term>
|
|
|
<term>kristendom</term>
|
|
|
<term>æstetik</term>
|
|
|
</keywords>
|
|
|
</textClass>
|
|
|
</profileDesc>
|
|
|
<encodingDesc>
|
|
|
<projectDesc>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
|
|
|
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
|
|
|
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
|
|
|
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
|
|
|
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
|
|
|
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
|
|
|
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
|
|
|
</projectDesc>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
</encodingDesc>
|
|
|
<revisionDesc>
|
|
|
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2019-08-13">txt2tei</change>
|
|
|
<change xml:id="BLN" who="BLN" when="2019-08-27">1. koll. indført efter KB-eks.: 130020619571</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2019-09-13">1. lemmatisering indført</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2019-12-06">1. gennemgang af tekstrettelser</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2020-01-20">red.</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2020-01-22">2. koll., SKP; ret. indf.</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2020-01-23">kontrol 'i' + spat</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2020-01-24">3. koll.; nye com.</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2020-04-16">r0</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2020-04-21">klar til 1. red. (ELR)</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2020-08-23">1. red. retur (txt og com)</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2020-08-24">1. red. indf.</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2020-08-25">sendt til FLN pr. mail til 2. red.</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2020-09-17">2. red. retur; ret. indf.</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2020-09-18">afl. til 3. red. (JT)</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2020-09-22">3. red. retur</change>
|
|
|
<change who="KSR" when="2020-09-23">3. red. indf.</change>
|
|
|
</revisionDesc>
|
|
|
</teiHeader>
|
|
|
|
|
|
<text type="txt">
|
|
|
|
|
|
<body>
|
|
|
|
|
|
<div type="Om Sandhed, Storhed og Skiønhed">
|
|
|
|
|
|
<pb type="text" facs="1817_312_2_fax001.jpg" ed="A" n="17"/>
|
|
|
|
|
|
<head rend="1">Om Sandhed, Storhed og Skiønhed.</head>
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">H</hi>vem føler det ikke, at vi i disse tre Ord have nævnet Alt hvad Menneskets <seg type="com" n="com1">Hu</seg> <seg type="com" n="com2">herneden</seg> kan staae til, Alt hvad der nogensinde er attraaet, lovsjunget og forgudet, Alt hvad der af noget Væsen kan eies og begribes! Hvem kiender noget til Historien, og veed ikke, at hvor ulige end de Forestillinger <seg type="com" n="com3">vare</seg>, man gjorde sig ved hine Ord, saa <seg type="com" n="com4">udtrykde</seg> de dog hvad man attraaede, saa skattede man sig dog lyksalig ved at eie, ja <seg type="com" n="com5">følde</seg> sig endog oplivet og ophøiet ved at skue og tilbede hvad man <seg type="com" n="com6">agtede</seg> for stort og skiønt; og elskede man ellers ikke Sandhed, saa maatte man dog ønske at Besiddelsen var sand: <hi rend="spaced">usvigelig</hi> og <hi rend="spaced">varig!</hi> Naar vi da spørge, hvad dog Storhed og Skiønhed og Sandhed monne være, hvor de findes, og hvorledes de kan faaes og beholdes? da giøre vi Spørgsmaal som giennemgribe og <seg type="com" n="com7">giennemtone</seg> den hele Menneske-Slægt, Spørgsmaal hvorpaa alle <pb type="text" facs="1817_312_2_fax002.jpg" ed="A" n="18"/>Tiders Viismænd have <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">grublet</lem><rdg wit="A">grubbet</rdg><witDetail wit="A" n="1">at 'grubbe' betyder at male korn, hvad der ikke giver mening på dette sted; 'grubbet' rettes til 'grublet'</witDetail></app>, ja Spørgsmaal, som selv de, i hvis Tanker de aldrig kom, <seg type="com" n="com8">stræbde</seg> giennem deres hele Liv at løse. Ere disse Spørgsmaal da <seg type="com" n="com9">forfængelige</seg>, er der <hi rend="spaced">intet ubetinget</hi> Sandt og Stort og Skiønt, beroer det <seg type="com" n="com10">Alt</seg> paa vilkaarlig Belysning og Forbindelse, <rs type="bible" key="Præd 1,2" rend="allusion">da er ikke blot Alt under Solen, men Alt hvad tænkes kan forfængeligt</rs>, Alt et <seg type="com" n="com11">forfængeligt</seg> Spil som Ingen spiller, en Skygge hvortil intet Legeme svarer, da er Alt umueligt. Dog, ved at see og sige dette, see og sige vi med det Samme, at det umuelig kan <seg type="com" n="com12">saa</seg> være, at det kun er Beviis paa en Ligegyldighed og Sløvhed, som maae forbause og forfærde hver levende Sjæl, naar Menneskens Børn, uden selv at <seg type="com" n="com13">mærke</seg> det, fornægte hvad de selv bevise og stadfæste med hvert Ord de tale, naar selv Viismænd, til hvis Ord de lytte, forkynde høit, hvad kun i Daare-Kisten er en Trøst, at Alting er i Grunden <seg type="com" n="com14">Galenskab</seg> og Selv-Modsigelse, at <hi rend="spaced">Sandhed selv</hi> har ingen <seg type="com" n="com15">Kiendemærker</seg>, Storhed ingen Maalestok og Skiønhed ingen Grund! Hvem føler Gnist af <hi rend="spaced">Sandheds-Kiærlighed</hi> i <seg type="com" n="com16">Barmen</seg>, hvem glødede ved Syn af Fortids Storhed, hvem <seg type="com" n="com17">rørdes</seg> inderlig af Kiærlighed til hvad han ei formaaede at nævne, og gruer, blegner, gyser ikke, naar han eftertænksom <seg type="com" n="com18">kiger</seg> ind i vore Dages <seg type="com" n="com19">Vidskab</seg> for at <pb type="text" facs="1817_312_2_fax003.jpg" ed="A" n="19"/>finde Rede i sig selv, og seer at det er Summen af den iiskolde, trøstesløse Viisdom at man skal nøies med sit <seg type="com" n="com20">Vilderede</seg> og fremfor Alt kun <hi rend="spaced">ikke troe,</hi> at det Faste, det Ubetingede og Evige er andensteds at finde end i vor Indbildning, altsaa i <hi rend="spaced">Grunden ingensteds,</hi> thi i hvad der, som vi, indskrænkes og <seg type="com" n="com21">omskiftes</seg>, fremkommer og forsvinder, <hi rend="spaced">der er</hi> dog <hi rend="spaced">umuelig</hi> det <hi rend="spaced">Uforanderlige, Ubetingede</hi> og <hi rend="spaced">Evige selv,</hi> men kun dets Billede og <seg type="com" n="com22">Skygge</seg>! Hvem veed det ikke, at siden <seg type="com" n="com23">Fædres</seg> faste, eenfoldige Troe paa <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> forsvandt, og siden <persName key="pe508">Kant</persName> og <persName key="pe25">Herder</persName> i al Uenighed enedes om at trodse <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com24">Modsigelsens Grundsætning</seg>,</hi> og giøre det til Fornuftens <seg type="com" n="com25">Bedrift</seg> at undergrave sig selv, at <seg type="com" n="com26">omhugge</seg>, som man kaldte det, <hi rend="spaced">Dogmatismens,</hi> men som unægteligt er, Vishedens og Sandhedens Eeg, at fra den Time af er det <hi rend="spaced">Selv-Modsigelse,</hi> som under <seg type="com" n="com27">afvexlende</seg> Navne og Skikkelser, har <seg type="com" n="com28">anmasset sig</seg> Viisdoms og Sandheds Lærestol, og maa, hvis ikke Sandheds-Kiærlighed, den levende, dybe og <seg type="com" n="com29">kraftige</seg>, kan atter opvaagne, og <seg type="com" n="com30">bortaande</seg> det Blændværk, som skjuler den tomme, bundløse Afgrund for de Dødeliges Øine, <seg type="com" n="com31">inddysse</seg> dem i en <seg type="com" n="com32">magnetisk Søvn</seg>, hvori de drømme om Lys, medens <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible1" key="2 Mos 10,21-23" rend="allusion"/>et <seg type="com" n="com33">ægyptisk Mørke</seg>, som man <hi rend="spaced">med</hi> <pb type="text" facs="1817_312_2_fax004.jpg" ed="A" n="20"/><hi rend="spaced">Hænderne kan føle</hi><rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible1" key="2 Mos 10,21-23" rend="allusion"/><hi rend="spaced">,</hi> <seg type="com" n="com34">omleirer</seg> og opfylder dem! Jeg spørger ei: hvo veed det ikke? fordi jeg jo alt for godt veed, at hardtad Ingen vil <seg type="com" n="com35">vide</seg> det er <seg type="com" n="com36">saa</seg>, men fordi det er saa unægteligt, at man maa have glemt al <seg type="com" n="com37">Vidskab</seg>, for ikke at <seg type="com" n="com38">vide</seg> det, og bogstavelig gaae fra Forstanden, naar man hører det beviist, uden at ville <seg type="com" n="com39">tage mod Overbeviisning</seg>. Jeg taler ikke heller herom, fordi jeg rimeligviis kan haabe at overbevise nogen levende og inderlig derom, thi de Døve høre jo ikke, saalidt som Iis <seg type="com" n="com40">opflammes</seg>, og for <seg type="com" n="com41">døve Øren har jeg talt</seg>, paa Iis udgydt mit Hjertes Luer nu saalænge, at kun fordi jeg haaber det <seg type="com" n="com42">Urimelige</seg>, har Haab til <rs type="bible" key="Matt 19,26" rend="reference">ham, som kan giøre det for Mennesker umuelige mueligt</rs>, og opvække Døde, kun derfor taler jeg, og overlader <rs type="bible" key="Joh 14,6" rend="reference">Sandhed selv, som Ordets Eiermand, at styre og bestemme Ordets Vei og Virkning</rs>.</p>
|
|
|
|
|
|
</div>
|
|
|
|
|
|
<div type="Om Sandhed">
|
|
|
|
|
|
<head rend="1"><hi rend="spaced">Om Sandhed.</hi></head>
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent">Vil man vide, hvorledes Tale om Sandhed kan <seg type="com" n="com43">indvikles</seg>, og hvordan man skal bære sig ad, naar man med Spidsfindigheder vil kvæle sand <seg type="com" n="com44">Vidskab</seg> i Fødselen, da læse man <persName key="pe508">Kants</persName> berømte Bog, som udentvivl er den meest bidende <seg type="com" n="com45">Kritik over reen Fornuft</seg>, som endnu er skrevet. Vil man <seg type="com" n="com46">see</seg> en Giendrivelse af de store Vildfarelser, den og Tidens <pb type="text" facs="1817_312_2_fax005.jpg" ed="A" n="21"/>øvrige philosophiske Bøger have udbredt, da <seg type="com" n="com47">prøve man</seg> paa at <seg type="com" n="com48">afbevise</seg> de Modsætninger, jeg deels før har fremført<note type="footnote"><p rend="noIndent">Saasom: i <rs type="title" key="title3169">Krønikens Gienmæle</rs>, i Skriftet <rs type="title" key="title2593">mod den lille Anklager</rs>, og i <rs type="title" key="title3299">Dannevirke</rs>.</p></note>, deels her <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com49">bestemtere</seg></hi> fremsætter, thi al Vildfarelse som er stum, skal man ansee for død og magtesløs, og Indvendinger mod Sandhed er det tidsnok at besvare, naar de giøres.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Hvor Bevidsthed udtrykker sig, er den unægtelig, og i Unægteligheden finde vi den evige, ubetingede Sandhed, thi den evige Sandhed er en unægtelig Bejaelse, som igien unægtelig forudsætter hvad den udtrykker: en evig <seg type="com" n="com50">Værelse</seg>, der bejaer sig selv, udtrykker sin Selv-Bevidsthed, det er: <hi rend="spaced">en levende, selvbevidst,</hi> treenig Gud. Der kan da intet Spørgsmaal være om, at der er en evig Sandhed, eller om hvad den er, thi den er unægtelig Indbegrebet af det evige Liv, men Spørgsmaalet her maa være, om der gives nogen timelig Sandhed, og om der er Løgn til? Her har man da Leilighed til at øve sin Spidsfindighed paa Tid og <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Rum</lem><rdg wit="A">Rnm</rdg><witDetail wit="A" n="19" rend="ft"/></app> og Løgn, thi derom er kun det unægteligt, at ingen Løgn kan være <hi rend="spaced">af eller i</hi> Sandheden, og at, hvis der er Løgn, er der ogsaa Tid og Rum til, da Sandheden <seg type="com" n="com51">nødvendig</seg> maa indskrænke og tilintetgiøre Løgnen, som er en Selv-Modsigelse der <seg type="com" n="com52">indslutter</seg> Sandheds <pb type="text" facs="1817_312_2_fax006.jpg" ed="A" n="22"/>Fornægtelse. Nægte den evige Sandhed kan intet Menneske, uden at stemple sig som Løgner, men <seg type="com" n="com53">udgive</seg> sig for den, kan hvem der vil, naar han tør, og kan bare sig for Selv-Modsigelse, thi at han fødes og døer, beviser Intet imod ham, naar han kun <rs type="bible" key="Matt 26,42" rend="allusion">siger at det skeer <hi rend="spaced">med hans Villie</hi></rs><hi rend="spaced">.</hi> Vil man <hi rend="spaced">trodse</hi> Erfaringen, da kan man nægte baade Timeligheden og Løgnens <seg type="com" n="com54">Tilværelse</seg>, men indrømmer man en Timelighed, da nødes man til at udlede den af Evigheden, og indrømmer man en <hi rend="spaced">Død,</hi> da nødes man til at indrømme <hi rend="spaced">Løgnens <seg type="com" n="com55">Tilværelse</seg>,</hi> thi Død er Nægtelse af en Selv-Bevidsthed, og maa altsaa have sin Grund i Løgn, thi i den evige Sandhed er ligesaalidt Død som Løgn, da Død derimod, som <seg type="com" n="com56">Skilsmisse</seg> fra Livet, er en nødvendig Følge af Løgn, som Nægtelse af Sandhed, hvori Livet er.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Forudsætte vi nu, at man indrømmer hvad man ikke kan nægte, uden enten netop <hi rend="spaced">derved</hi> at bekræfte det, eller dog at modsige en utvivlsom Erfaring, da forudsætte vi at der er en evig levende Sandhed, altsaa <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com57">en evig Sand-Siger</seg>,</hi> samt at der er en timelig <seg type="com" n="com58">Tilværelse</seg>, og i den Løgn og Død <seg type="com" n="com59">til</seg>.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Nu opstaaer da Spørgsmaalet, om vi kan finde Sandhed, og adskille den fra Løgnen i Tiden og <pb type="text" facs="1817_312_2_fax007.jpg" ed="A" n="23"/>Rummet, og her giælder det da først og fremmest om, at vi <seg type="com" n="com60">ret</seg> fatte, og dybt indprænte os den unægtelige <seg type="com" n="com61">Vished</seg>, at det ikke blot er i Tiden Sandhed og Løgn ere uforligelige, men at netop i Evigheden er der et svælgende Dyb befæstet imellem dem. Den Vildfarelse, at <seg type="com" n="com62">Skilsmissen</seg> kun er timelig, har i de sidste Dage faaet saa høirøstede Munde og veltalende Tunger, at vi maae væbne os mod den, ikke ved at tilstoppe Ørerne, men ved at rense dem, saa Sandheds Røst i sin fulde Kraft kan trænge ind og <seg type="com" n="com63">giennemtone</seg> os. Det er unægtelig <seg type="com" n="com64">vist</seg>, at der er evig Sandhed til, fordi Sandhed kun er den evige <seg type="com" n="com65">Værelses</seg> Ja til sig selv; var Livet og Sandheden ikke evige, da maatte <hi rend="spaced">det være en evig Sandhed,</hi> og da det nu dog er Nægtelse af Sandheds Evighed, stempler det netop sig selv som Løgn, og bekræfter Sandheds Evighed ved at nægte den. Ligesaa unægtelig nu, som Sandheds Evighed er, ligesaa unægteligt er det, at den netop i Evigheden umuelig kan taale Løgn, uden at fornægte sin Evighed: selv blive Løgn, som igien er umueligt da Løgn derved maatte blive Sandhed, blive selv det, i hvis Nægtelse den <seg type="com" n="com66">ene</seg> bestaaer. I Tiden derimod kan Sandhed taale Løgnen, taale at strides med den, fordi Løgnen ikke nægter den timeligt Liv, men paastaaer netop, at dens Liv er timeligt, hvilket da Ti<pb type="text" facs="1817_312_2_fax008.jpg" ed="A" n="24"/>den maa vise, som Ordsproget <seg type="com" n="com67">bestemt</seg> udtrykker sig: <seg type="com" n="com68"><hi rend="spaced">hvad</hi> Sandhed <hi rend="spaced">er,</hi> skal <hi rend="spaced">Tiden vise</hi></seg><hi rend="spaced">.</hi> En timelig <hi rend="spaced">Kamp</hi> kan der altsaa være mellem Sandhed og Løgn, uden at Sandhed derved nægter sig selv; at den vil lade Løgnen kiæmpe, uagtet det er <seg type="com" n="com69">aabenbart</seg>, at al Kraft tilhører Sandhed, og kan kun med dens Tilladelse misbruges, det er os <seg type="com" n="com70">vist nok</seg> ubegribeligt, fordi vi umuelig kan begribe den evige Sandhed som <seg type="com" n="com71">begriber</seg> os, saalænge vi ikke ere Eet med den; men det kan vi begribe, at Sandheden kun tillader Kampen, fordi den har selv <hi rend="spaced">et timeligt <seg type="com" n="com72">Værk</seg>,</hi> som netop ved den befordres, og i dette Stykke <seg type="com" n="com73">gaaer der Syn for Sagn</seg>, thi vi ere selv et saadant <seg type="com" n="com74">Værk</seg>: <hi rend="spaced">Mennesket</hi> er unægtelig en Skabning af den evige Sandhed som under Kamp udvikler sig i Tiden. Hvorledes det nu <seg type="com" n="com75">egenlig</seg> hænger sammen med denne Kamp, kan være, og er virkelig et saare indviklet <hi rend="spaced">Spørgsmaal,</hi> <seg type="com" n="com76">ret egenlig</seg> <hi rend="spaced">Ordets Gaade,</hi> men her kommer det os endnu ikke ved, her er kun Spørgsmaalet, om, <seg type="com" n="com77">naar</seg> Sandheden har fuldført sit timelige <seg type="com" n="com78">Værk</seg>, og <seg type="com" n="com79">nødvendig</seg> derved berøvet Løgnen <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">al</lem><rdg wit="A">af</rdg><witDetail wit="A" n="22">'af' giver måske næsten mening, dog ikke nok til at ordet ikke skal rettes til 'al'. Eller kan 'al Kraft' være en stilistisk parallel til 'al Mulighed', der følger umiddelbart efter, og som derfor ikke skal rettes?</witDetail></app> Kraft, al Muelighed i at yttre sig, saa der er intet tilbage <seg type="com" n="com80">uden</seg> <hi rend="spaced">den løgnagtige Villie,</hi> der umulig kan endes, da en <hi rend="spaced">endelig Villie</hi> er en Selv-Modsigelse, som en Kiærlighed der hader og myrder sig selv; om da Løgnen kan <pb type="text" facs="1817_312_2_fax009.jpg" ed="A" n="25"/>indlemmes i Sandhed, hvilket er den Udflugt man har grebet til, for at redde Løgnen! Herpaa maae vi nu svare det bestemteste <hi rend="spaced">Nei,</hi> thi man <seg type="com" n="com81">dreie</seg> det hvordan man vil, saa er det ikke tænkeligt, <seg type="com" n="com82">uden</seg> under den Betingelse, at Sandheden enten skulde holde op at hade Løgnen, eller Løgnen holde op at hade Sandhed, men i begge Tilfælde blev Sandhed Løgn, og Løgn Sandhed, i begge Tilfælde <hi rend="spaced">havde</hi> da <hi rend="spaced">Sandheden</hi> igiennem Tiden <hi rend="spaced">nægtet sig selv,</hi> som vi veed er umueligt.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Det vil man da blive nødt til at indrømme, at Hadet mellem Sandhed og Løgn er evigt, og at Løgnens <hi rend="spaced">Uendelighed</hi> eller <hi rend="spaced">evige Død</hi> er ligesaa unægtelig, som Sandheds evige Liv, og det veed vi altsaa, at Alt hvad der i Verden <seg type="com" n="com83">lægger an paa</seg> at forbinde Sandhed og Løgn, eller at skjule Fiendskabet; det er Løgnens, Alt hvad som derimod <seg type="com" n="com84">lægger an paa</seg> at aabenbare det <hi rend="spaced">evige</hi> Fiendskab og adskille det Uforenelige i Kamp, det er Sandhedens <seg type="com" n="com85">Virkning</seg> og <seg type="com" n="com86">Skabning</seg>, dog saaledes, at selv Løgnens <seg type="com" n="com87">Virkning</seg> styres af Sandheds Haand til at <seg type="com" n="com88">befordre</seg>, hvad den efter Løgnens Villie skulde forhindre, og til at forhindre hvad den efter samme Villie skulde <seg type="com" n="com89">befordre</seg>. <seg type="com" n="com90">I Begrebet</seg> see vi altsaa, det er ingen Sag at adskille Løgn fra Sandhed, men i Erfaringen er det derimod ofte <seg type="com" n="com91">heel</seg> vanskeligt, hvil<pb type="text" facs="1817_312_2_fax010.jpg" ed="A" n="26"/>ket maa falde os underligt, dersom vi ikke finde noget i os selv der elsker Løgnen, men finde vi det, da er det kun underligt at vi elske Løgnen, thi det er ingenlunde underligt, men aldeles naturligt, at Løgnen forblinder os forsaavidt vi elske den. Vi veed hvad Christendommen i denne Henseende lærer os om Mennesket, <rs type="bible" key="2 Thess 2,9-12" rend="eg">om Løgnens Indpas</rs> og <rs type="bible" key="Rom 6,23" rend="reference">Døden som Syndens Sold</rs>, og det lader sig i det mindste unægtelig bevise, at <hi rend="spaced">forsaavidt</hi> Døden <hi rend="spaced">har Magt</hi> over os, forsaavidt den opløser os, <hi rend="spaced">forsaavidt</hi> <seg type="com" n="com92">have</seg> vi elsket Løgnen, thi Døden har ingen Magt over hvad som er i Sandhed, og saavidt vi elske Sandhed, ere vi deri.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Her mindes vi da om den Grundsætning, som man <seg type="com" n="com93">sædvanlig</seg> kalder <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com94">Aarsagernes</seg>,</hi> fordi den lærer os at slutte fra Virkning til Aarsag. Ligesom vi nu fandt <seg type="com" n="com95">Modsigelsens eller Unægtelighedens Grundsætning</seg> i Selv-Bevidsthedens almindelige Udtryk: jeg er mig selv bevidst, hvoraf følger at jeg ikke er andet end <hi rend="spaced">hvad</hi> jeg er, er ikke hvad jeg ikke er; saaledes finde vi <seg type="com" n="com96">Aarsagernes Grundsætning</seg> i vor Selv-Bevidstheds besynderlige Udtryk: jeg <hi rend="spaced">er blevet</hi> mig selv bevidst, jeg har fundet mig selv, thi dermed sige vi, at vi ere os <hi rend="spaced">ikke evig</hi> selv bevidste, og da der dog nu baade unægtelig er en evig Selv-Bevidsthed, og Bevidsthed umulig kan for<pb type="text" facs="1817_312_2_fax011.jpg" ed="A" n="27"/>aarsages af Ubevidsthed, da Sandhed ellers foraarsagedes af Løgn, saa bliver det klart at vor Bevidsthed er foraarsaget af den evige Bevidsthed, og følgelig <hi rend="spaced">afhængig</hi> deraf, thi Alt hvad som er af det Evige, er evig afhængigt deraf.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Strængt talt er nu hiin Grundsætning kun en Udvikling af den foregaaende, thi den evige Sandhed forudsætter <seg type="com" n="com97">nødvendig</seg> den evige <seg type="com" n="com98">Værelse</seg> som sin Aarsag, og derfor er <seg type="com" n="com99">Aarsagernes Grundsætning</seg> evig sand, thi den er i den evige Sandhed. Dersom altsaa nogen Selv-Bevidsthed vilde udtrykke sig saaledes: <hi rend="spaced">jeg</hi> er <hi rend="spaced">af mig selv,</hi> da var det Løgn og Selv-Modsigelse, thi det var som at sige: jeg er mig ingen <seg type="com" n="com100">Værelse</seg> <hi rend="spaced">bevidst,</hi> men jeg er <seg type="com" n="com101">Værelsen</seg> som kom af Bevidsthed om ingen <seg type="com" n="com102">Værelse</seg>: jeg er Aarsagen som kom af Virkningen uden Aarsag.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Fra Virkningen nødes vi da til at slutte os til Aarsagen, men nu spørges, <hi rend="spaced">hvad</hi> Virkningen <hi rend="spaced">kan lære</hi> os om Aarsagen, og her støde vi paa Eenhedens Grundsætning, der ogsaa ligger i den evige Sandhed og udtrykker sig i Selv-Bevidsthedens nødvendige Yttring som <hi rend="spaced">Eenhed</hi> af <seg type="com" n="com103">Værelse</seg> og Bevidsthed, af Aarsag og Virkning, <seg type="com" n="com104">saa</seg> at Virkningen er Aarsagens <hi rend="spaced">Billede.</hi> Vi see imidlertid let, at her maae tænkes et Tredie, et Led som forbinder og forener <seg type="com" n="com105">Værelse</seg> og Bevidsthed, Aarsag og <pb type="text" facs="1817_312_2_fax012.jpg" ed="A" n="28"/>Virkning, nemlig Aarsagens <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com106">Virksomhed</seg>,</hi> hvilket vi kalde <hi rend="spaced">Kraft,</hi> og da denne Kraft <hi rend="spaced">forener</hi> hvad der maa tænkes hver for sig, er det <seg type="com" n="com107">nødvendig</seg> <hi rend="spaced">Kiærlighedens</hi> Kraft, thi Kiærlighed kalde vi hvad som <seg type="com" n="com108">meddeler</seg> og forener, og her have vi da de evige <seg type="com" n="com109">Pillere</seg> hvorpaa <seg type="com" n="com110">Unægtelighedens, Aarsagernes og Eenhedens Grundsætninger</seg> urokkelig hvile.</p>
|
|
|
|
|
|
<graphic style="blank"/>
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent">Men, naar vi nu i Verden anvende <seg type="com" n="com111">Eenhedens Grundsætning</seg> paa Aarsag og Virkning, da see vi let, at Timeligheden maa komme i Betragtning, saa vi ikke kan paastaae at der er <hi rend="spaced">ubetinget</hi> Eenhed <seg type="com" n="com112">uden</seg> i det forbindende Led: i <hi rend="spaced">Kraften,</hi> selv i Bevidstheden er i al Fald kun en ved Tid betinget Eenhed <seg type="com" n="com113">ͻ:</seg> en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com114">fortskridende</seg> Liighed.</hi> Heraf følger, at al Virkning er et Billede af <hi rend="spaced">sin nærmeste Aarsag</hi> <seg type="com" n="com115">ͻ:</seg> af <hi rend="spaced">Kraften</hi> eller <seg type="com" n="com116">Virksomheden</seg>, og <hi rend="spaced">kun i den</hi> Eet med sin Grund-Aarsag, saa det kommer an paa Virkningens Deelagtighed i Kraften, hvorvidt den afbilder Grund-Aarsagen, og har <seg type="com" n="com117">Samfund</seg> med den. Hvor der nu findes Selv-Bevidsthed, kun der i alle Henseender er et <seg type="com" n="com118">Samfund</seg> med Sandhed mueligt, og det <seg type="com" n="com119">aabenbar</seg> i samme Grad, som Mennesket elsker Sandhed, thi kun Kiærligheds Aand kan forene hvad der er for sig, hvad der har Selv-Bevidsthed, og kun det.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1817_312_2_fax013.jpg" ed="A" n="29"/>Alt hvad der nu kun afbilder Kraft, er, naar det betragtes udenfor den: <hi rend="spaced">dødt,</hi> og altsaa kun en <seg type="com" n="com120">Skygge</seg>, hvad som derimod har Kraften i sig, det er <hi rend="spaced">levende</hi> og altsaa et Billede af Kraften, men kun hvor Kraften er sig selv bevidst er der et Billede af Sandhed, kun <rs type="bible" key="1 Mos 1,26" rend="reference">Mennesket er skabt i Guds Billede</rs>.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Spørge vi nu hvad timelig Sandhed er, da maae vi <seg type="com" n="com121">vel</seg> svare: det er <seg type="com" n="com122">Skabningens</seg> sande Forhold, og det anskues i Mennesket, i hvem <seg type="com" n="com123">Skabningen</seg> har sin Bevidsthed, og <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible2" key="1 Mos 1,26" rend="allusion"/>i hvem der kan sees et Billede af den evige Sandhed, der udtrykker <seg type="com" n="com124">Værelsen</seg> som har afbildet sig selv<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible2" key="1 Mos 1,26" rend="allusion"/>; thi det <seg type="com" n="com125">betegnes</seg> ved Legemet der giennem Sandserne afbildes i Sjælen. I Sandheds Øine er da det naturlige Menneske strax hans Billede, men om det skal vorde <seg type="com" n="com126">saa</seg> i sine egne, det kommer an paa, om Sandhed vil laane det sit Øie, og om Mennesket vil betragte sig dermed, indtil Udviklingen er tilendebragt i Kiærlighed, saa Billedet sammensmelter med Sandhed, og seer med sine egne <seg type="com" n="com127">forklarede</seg> Øine <seg type="com" n="com128">legemlig</seg>, hvad før kun saaes i Aanden: <rs type="bible" key="1 Kor 13,12" rend="allusion">Ansigt til Ansigt hvad Billedet betød</rs>.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Her staae vi da ved det store Spørgsmaal: har Sandhed laant Mennesket sit Øie, og hvorledes er det i saa Fald brugt, hvilket er det Samme som: har Sandhed givet Mennesket sin Aand og har han <pb type="text" facs="1817_312_2_fax014.jpg" ed="A" n="30"/>udviklet sig i den; thi Aand svarer i Evighedens Sprog <seg type="com" n="com129">ͻ:</seg> i Guds Ord, til den sandselige Indbildnings-Kraft, som er dens Billede. Vi see let, at disse Spørgsmaal maae besvares historisk, og at det Sidste er et <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com130">Samvittigheds-Spørgsmaal</seg></hi> <seg type="com" n="com131">ͻ:</seg> et Spørgsmaal om Forholdet mellem Sandheden og den menneskelige Villie, eller, hvad der er det Samme: det menneskelige Hjerte. For enhver selvbevidst Skabning maatte det <seg type="com" n="com132">hede</seg>: følg Sandhed! men <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible3" key="Joh 14,16-21" rend="allusion"/><seg type="com" n="com133">annammede</seg> Mennesket Sandheds Aand, da maatte Budet være: <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com134">aabenbar</seg> Sandhed!</hi> og det var Slægters store Moral-Princip, der <seg type="com" n="com135">indsluttede</seg> Sandheds-Kiærlighed i sig<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible3" key="Joh 14,16-21" rend="allusion"/>; ved Aandens Kraft skulde Eenheden <seg type="com" n="com136">virkes</seg>, og af Eenheds-Grundsætningen udspringer da Læren om al god Gierning som en Bestræbelse efter Eenhed med den evige Sandhed, og Salighed <seg type="com" n="com137">ͻ:</seg> Guds evige Liv, i Ham.</p>
|
|
|
|
|
|
</div>
|
|
|
|
|
|
<div type="Om Storhed">
|
|
|
|
|
|
<head rend="1"><hi rend="spaced">Om Storhed.</hi></head>
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent">Stort og Smaat, siger man, ere relative Begreber <seg type="com" n="com138">ͻ:</seg> Begreber som forudsætte en Sammenligning og kundgiøre kun et indbyrdes Forhold; og det er for saavidt gandske rigtigt, som det i Verden maa være Tilfældet, men vilde man deraf slutte, at <hi rend="spaced">Storhed</hi> ikke er et evigt, <hi rend="spaced">selvstændigt</hi> Begreb, da tog man <seg type="com" n="com139">mærkelig</seg> Feil, thi Smaat forud<pb type="text" facs="1817_312_2_fax015.jpg" ed="A" n="31"/>sætter Stort, hvoraf det kun er en Formindskelse, men Stort forudsætter i det evige Begreb kun <seg type="com" n="com140">Virksomhed</seg> i <seg type="com" n="com141">Værelsen</seg>, og <seg type="com" n="com142">Anskuelse</seg> deraf, thi naar den evige <seg type="com" n="com143">Virksomhed</seg> anskues i Sandhed, da fødes Begrebet om Storhed; naar den evige Kraft udtrykker <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sig</lem><rdg wit="A">slg</rdg><witDetail wit="A" n="6" rend="ft"/></app> i Sandhed, da udtrykker den Storhed som <hi rend="spaced">Al-Magt,</hi> naar Gud siger: <hi rend="spaced">Jeg,</hi> da <seg type="com" n="com144">udtoner</seg> Evigheden sin Storhed, og den sande Storhed er da unægtelig <hi rend="spaced"><rs type="bible" key="Joh 1,1" rend="allusion">Guds Ord</rs></hi> <seg type="com" n="com145">ͻ:</seg> <hi rend="spaced">Sandheds aabenbarede Kraft.</hi> Man kan nu ikke tvivle om, at Sandhed og Storhed i Grunden ere Eet, da Storheden netop er Sandhed som den i sin Kraft aabenbarer sig, og hvem der kiender noget til <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Skriften</rs>,</hi> seer let, hvorledes det her <seg type="com" n="com146">lysner om</seg> <hi rend="spaced">Logos;</hi> men her giælder det især om, at udlede den timelige Storhed af den evige, og at giøre i Verden den rette <seg type="com" n="com147">Skilsmisse</seg>.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">At nu et <hi rend="spaced">almægtigt Ord</hi> er det <hi rend="spaced">Største</hi> hvorom vi have nogen Forestilling, derom har man aldrig tvivlet, selv i de mest vantroe Dage, som sees kan af Fortolkningerne over <rs type="bible" key="1 Mos" rend="normForm">1 Moseb.</rs> selv af dem, der fornemt løfte sig paa Tæerne over den mosaiske Kosmogonie. Sandheden i Ordet lader sig <seg type="com" n="com148">oversee</seg>, men et almægtigt Ord lader sig ikke <seg type="com" n="com149">overraabe</seg>. Hvad de høie Øine imidlertid ikke saae, det see vi her, at i <hi rend="spaced">Ordet</hi> findes den eneste muelig <pb type="text" facs="1817_312_2_fax016.jpg" ed="A" n="32"/>Overgang fra det Evige til det Timelige, kun i og ved Ordet kan der skabes, og al <seg type="com" n="com150">Skabning</seg> er en Virkning af Sandhed giennem Ordet, og see tillige, hvori den sande Forskiel ligger mellem Stort og Smaat, da Alt i Tiden <seg type="com" n="com151">aabenbar</seg> er større eller mindre, eftersom det mere eller mindre klart og levende afbilder det almægtig skabende Ord. Hvorvidt vi ere istand til rettelig at giøre denne Forskiel, kun det er et Spørgsmaal, og man seer let, at det er det Samme, som: hvorvidt vi ere istand til at anvende <seg type="com" n="com152"><hi rend="spaced">Aarsagernes</hi> Grundsætning</seg>, thi efter den er det <seg type="com" n="com153">aabenbar</seg> Forholdet maa bestemmes.</p>
|
|
|
|
|
|
<graphic style="blank"/>
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent">Herpaa vil vi da prøve, naar vi først have <seg type="com" n="com154">anmærket</seg>, hvad paa denne Punkt vel bedst forstaaes, at Sandheden <hi rend="spaced">i sig selv</hi> er noget Inderligt, nemlig <hi rend="spaced">Selv-Bevidstheden selv,</hi> og <hi rend="spaced">den i sit Udtryk,</hi> det er <hi rend="spaced">Ordet.</hi> Naar vi, som i det Foregaaende, <hi rend="spaced">tale om</hi> Selv-Bevidstheden, da kan vi ikke, uden idelig Gientagelse og unødvendig Vidtløftighed, udtrykke denne Forskiel, men vi maa stedse have den i Tanker, for ikke at sammenblande Gud og Verden, Tid og Evighed, thi i <hi rend="spaced">Ordet,</hi> som det <hi rend="spaced">Delelige,</hi> ligger Tiden <seg type="com" n="com155">forborgen</seg>, og <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">kun</lem><rdg wit="A">knn</rdg><witDetail wit="A" n="23" rend="ft"/></app> i <hi rend="spaced">Ordets Kraft </hi>er den sandselige Verden forbundet med Sandhed.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1817_312_2_fax017.jpg" ed="A" n="33"/>For Sandhed er da Verden ikke til <seg type="com" n="com156">uden</seg> som en Virkning af Ordet, og med Sandhed kan vi Intet kalde Stort, der ei sees i sit Forhold til Ordet, <hi rend="spaced">sees i dets Kraft.</hi> Naar vi nu <seg type="com" n="com157">betænke os</seg>, da skal vi ogsaa <seg type="com" n="com158">finde</seg>, at Talebrugen stadfæster det Samme, thi naar vi kalde noget <hi rend="spaced"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">stort</lem><rdg wit="A">ftort</rdg><witDetail wit="A" n="6">aflæggerfejl; resultatet er et meningsløst ord, der rettes til det meningsfulde 'stort'</witDetail></app>,</hi> da tillægge vi det netop <hi rend="spaced">Kraft og Anseelse,</hi> <seg type="com" n="com159">fattes</seg> Kraften, da kalde vi det <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com160">storagtigt</seg></hi> eller storladent, <seg type="com" n="com161">fattes</seg> Anseelsen, da kalde vi det <hi rend="spaced">stærkt.</hi> At vi ofte tage Feil, og kalde Stort hvad der er smaat, og omvendt, det kommer ikke af Uenighed om, hvori Storhed bestaaer, men af en urigtig Vurdering, som igien kan have mange Grunde; thi vi kan enten lade os blænde af <hi rend="spaced">Anseelsen,</hi> eller vi kan mangle Øie for den sande Kraft, eller vi kan lade os overraske og glemme Sammenligningen, kort sagt: vi kan være blinde eller lade os forblinde paa adskillige Maader. Da nu Alt her kommer an paa Øiet, kan man, forudsat at Øinene ere saa forskiellige som vi veed de ere, umuelig i det <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Enkelte</lem><rdg wit="A">Enktlte</rdg><witDetail wit="A" n="20" rend="ft"/></app> vente megen Enighed om <hi rend="spaced">hvad der er stort,</hi> men det forhindrer ikke, at der <seg type="com" n="com162">jo</seg> kan gives mange urokkelige Bestemmelser for hvad der skulde synes Stort og Smaat i alle Menneskers Øine, thi Forholdet til Sandheds Ord afgiver unægtelig en usvigelig Maalestok, som det er <pb type="text" facs="1817_312_2_fax018.jpg" ed="A" n="34"/><hi rend="spaced">Pligt</hi> at anvende og <seg type="com" n="com163">kiende</seg> gyldig. Ei heller er Uenigheden nær saa stor som det ved første Øiekast kan synes, thi uagtet Mange erklære for Stort, hvad der i Grunden kun er smaat, saasom deres egen lille Person, saa er det dog næsten altid kun en Forvexling af <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com164">Navne</seg>,</hi> og det virkelig Store kalder man sjelden smaat, naar det er <hi rend="spaced">nærværende,</hi> af den gode Grund, at naar noget Stort er nærværende, da nødes man til at fornemme det, har man ikke Øie for det, saa har man dog Øie for sig selv, og hvad man bliver liden ved Siden af, nødes man til at ansee for Stort, enten man vil eller ikke.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Hvad nu den sandselige Verden angaaer, da sige vi <seg type="com" n="com165">vel</seg> ofte, blot med Hensyn paa dens <hi rend="spaced">Vidde,</hi> at den er stor, men gjorde man os mindste Indvending, forandrede vi vel Udtrykket, eller nødtes dog til at indrømme at den kun er stor forsaavidt man forestiller sig den <hi rend="spaced">synlig</hi> og <hi rend="spaced">seet,</hi> og da er den virkelig stor i sine egne Øine, thi da sees den i <hi rend="spaced">sin Kraft,</hi> i Lyset, der som Øie er kommet til Bevidsthed; men naturligviis kun sandselig stor, en <hi rend="spaced">stor <seg type="com" n="com166">Skygge</seg>,</hi> sandelig stor: et <hi rend="spaced">stort Billede</hi> bliver den først, naar den sees som Virkning af Ordet og aabenbarer dets Kraft; med andre, giængse Ord: som et Beviis paa Guds Almagt. <seg type="com" n="com167">Betænke vi os nu</seg> et Øieblik, da skal vi <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">finde</lem><rdg wit="A">sinde</rdg><witDetail wit="A" n="26">hyppig aflæggerfejl, der her resulterer i et meningsfuldt ord; sammenhængen kræver nok at det rettes til 'finde'. 'sinde' kan betyde 'overveje' eller 'tænke'; hvis det giver mening i sammenhængen er løsning snarer en kommentar, alternativ en supplerende note: sinde] måske fejl for finde</witDetail></app>, at Tingene ere <pb type="text" facs="1817_312_2_fax019.jpg" ed="A" n="35"/>store, som de ere sande <seg type="com" n="com168">til</seg>, og at <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Mennesket</lem><rdg wit="A">Mennsket</rdg><witDetail wit="A" rend="mt" n="1"/></app> ogsaa i denne Henseende er Skabningens Krone, thi i og for sig selv er det Sandselige jo ikke stort, men kun i Forbindelse med et Øie der kan see hvad det betyder, og denne Forbindelse finder kun Sted hos Mennesket, i hvis Bevidsthed Sandse-Verdenen ved Legemet er indlemmet, eller hvor Sandse-Verdenen i Legemet er bragt til Bevidsthed. Ligesom nu dette <seg type="com" n="com169">fornemmelig</seg> viser sig i <hi rend="spaced">Ordet,</hi> der skiller os fra <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com170">det Umælende</seg>,</hi> saaledes indsee vi let, at <hi rend="spaced">Ordet</hi> er det Største ved Mennesket, thi det afbilder den sande Storhed selv, ligesom det udtrykker hvad der giør Mennesket til et Billede af Sandhed: Selv-Bevidstheden. Det talende Menneske er altsaa i Sandheds Øine det Største i Verden, som hans fuldstændige <seg type="com" n="com171">Time-Billede</seg>, et Billede, hvori Ordet, efter at have stykkeviis afpræget sin Kraft, afbilder sig selv; men om Mennesket skal kunne see sig i den sande Storhed, det beroer paa, om det kan betragte sig med Sandheds Øine, som hans Billede.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Her staae vi atter <seg type="com" n="com172">for</seg> det historiske Spørgsmaal, om <rs type="bible" key="1 Mos 2,7" rend="reference">Mennesket har faaet Livs-Aande i sin Næse</rs>, og derved et aandigt Øie, hvormed han kan betragte den evige Sandhed <hi rend="spaced">billedlig</hi> i sig og Verden, vi veed hvad <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> siger derom, og <seg type="comStart" n="com173"/>An<pb type="text" facs="1817_312_2_fax020.jpg" ed="A" n="36"/>nammelsen<seg type="comEnd" n="com173"/> lader sig ikke nægte, uden at trodse Erfaringen, saavel den historiske, som den vi daglig kan giøre, ja, som enhver af mine Læsere giør, <seg type="com" n="com174">i det</seg> han seer, at jeg betragter Mennesket og Verden saaledes, hvilket jeg <seg type="com" n="com175">vel</seg> lod være, dersom jeg ikke kunde.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Nu</lem><rdg wit="A">Nn</rdg><witDetail wit="A" n="6" rend="ft"/></app> veed vi da saameget, at i <hi rend="spaced">Synet</hi> og <hi rend="spaced">Ordet</hi> skal vi søge den sande Storhed, og derom faae vi neppe nogen Strid med hvem der forstaaer os, thi at de timelige Ting vinde i <hi rend="spaced">Anseelse,</hi> naar de betragtes som Billeder af evige, lader sig ikke <seg type="com" n="com176">vel</seg> nægte, og at Ordet, ved at udtrykke en saadan Beskuelse, viser sig <seg type="com" n="com177">ret</seg> i sin Kraft, følger allerede deraf, at det da, skiøndt sandseligt, udtrykker noget <hi rend="spaced">Over-Sandseligt,</hi> hvilket jo dog forudsætter en oversandselig Kraft, hvis Redskab det forsaavidt er.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Dog, om ogsaa dette skulde synes dunkelt eller tvivlsomt, maa det kunne lade sig historisk bevise, at i det Ringeste hidindtil, var Ordet, som Udtryk for aandigt Syn, det Største i Verden, thi det maa have stadfæstet sig ved Virkningerne det har frembragt, og hvem er nu saa ukyndig i Historien, at han ikke veed, det var forgiæves at ville nægte Sligt! <seg type="com" n="com178">Afnøder</seg> ikke Historien alle sine <seg type="com" n="com179">Kyndinge</seg> den Bekiendelse, at det er Religionen, som, man kalde den for Resten hvad man vil, har af Alt <seg type="com" n="com180">havt</seg> de største Virkninger i Verden, og er altsaa, efter Aar<pb type="text" facs="1817_312_2_fax021.jpg" ed="A" n="37"/>sagernes Grundsætning unægtelig selv det Største, og hvorved virkede, den, <seg type="com" n="com181">uden</seg> ved Ord som <seg type="com" n="com182">udtrykde</seg> aandigt Syn: ved Udsagn om en Forbindelse mellem det Sandselige og Over-Sandselige, som forvandlede det Timelige til Billede af noget Evigt! Ja, <seg type="com" n="com183">trøstede man sig til</seg> at nægte alle Sagn fra Oldtids Dage, det tør man dog ikke nægte, at Propheternes og Apostlernes Ord <seg type="com" n="com184">have</seg> <seg type="com" n="com185">havt</seg> Virkninger, hvis Mage i Storhed man forgiæves søger, og hvorledes man da end vender sig, kan man ikke undgaae den <seg type="com" n="com186">Bekiendelse</seg>, at <seg type="com" n="com187">Billed-Ordet</seg> var hidindtil det Største paa Jorden, ja, vilde man indvende, at <persName key="pe45">Christus</persName> dog var større, da veed man hvad <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> siger: <rs type="bible" key="Joh 1,14" rend="reference"><hi rend="spaced">Ordet</hi> blev Kiød</rs> og saaes med den Eenbaarnes Herlighed, noget der neppe <seg type="com" n="com188">nedsætter</seg> Ordets Kraft, men vel <seg type="com" n="com189">udviser</seg> den med alle de Under-Værker, som <persName key="pe45">Christi</persName> <hi rend="spaced">Ord</hi> <seg type="com" n="com190">virkede</seg>.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Hvad der altsaa har været meget <seg type="com" n="com191">urimeligt</seg> i de mange Bitte-Smaaes Øine, der <seg type="com" n="com192">ikke kunde see Mennesket høiere end til Hænderne, eller længere end til Tænderne</seg>, det: at <hi rend="spaced">ubegribelige</hi> Ord som de kun loe ad, kunde fordum gjøre saa mægtigt et Indtryk paa Folkene, og <seg type="com" n="com193">virke</seg> Ting, som de allerfornuftigste og <seg type="com" n="com194">fatteligste</seg> Ord <seg type="com" n="com195">kun bare Vand imod</seg>, <hi rend="spaced">det</hi> maae vi nu finde saare <seg type="com" n="com196">rimeligt</seg>, thi de <seg type="com" n="com197">pragmatiserende Historieskrivere</seg> maae snakke saameget de <pb type="text" facs="1817_312_2_fax022.jpg" ed="A" n="38"/>vil om de store Virkninger af smaa Aarsager, saa kan vi dog ikke føie dem i, dets til Bekræftelse, at afsværge Aarsagernes evige Grundsætning, som ikke alene byder at al Virkning skal have en Aarsag, men en Aarsag <hi rend="spaced">hvis Kraft</hi> har frembragt den; <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">heller</lem><rdg wit="A">hel<g rend="reverse" rendition="rotate">l</g>er</rdg><witDetail wit="A" n="6">omvendt bogstav efter linjeskift</witDetail></app> ikke er det lykkedes vor Tids mange smaa Aarsager at bevise deres Yndlings-Drøm med nogen Virkning som er Hovedet høiere end de selv. Meget mere maa det være os klart, at Intet <seg type="com" n="com198">egenlig</seg> synes os stort, <seg type="com" n="com199">uden</seg> netop forsaavidt det er os <hi rend="spaced">ubegribeligt,</hi> thi ligesaalidt som vi kalde sandselig stort, hvad vi kan holde inden i vor Haand, ligesaalidt synes nogen Forestilling eller noget Ord os stort, naar vi kan begribe dem, og naar vi finde os selv <hi rend="spaced">store,</hi> da kommer det netop af at vi ikke begribe os selv, saa det er intet Under, at man i en Tid, da man indbildte sig at begribe Alt, og begreb ikke det Mindste af sig selv, faldt i Forundring over sin egen ubegribelige Storhed. Vi nævnede <hi rend="spaced">Forundring,</hi> og mindes derved om, at det netop er Udtrykket for den uvilkaarlige Virkning, det vi ansee for Stort giør paa os, naar vi ikke forfærdes, som naar vi møde en virkelig Storhed, let kan skee, men hvad vi begribe, forundre vi os ikke over, og her see vi da atter at hvad der skal føre det store Ord, maa <seg type="com" n="com200">nødvendig</seg> have noget os Ubegribeligt hos sig. Bleve vi altsaa <pb type="text" facs="1817_312_2_fax023.jpg" ed="A" n="39"/>kloge <seg type="com" n="com201">tilgavns</seg>, saa kloge f. Ex. at vi begreb det Ord hvorved Gud <seg type="com" n="com202">skabde</seg> Verden, da maatte vi sige, at Ordet var ikke længer det Største i Verden, og maatte nemt kunne bevise det, ved at omskabe Verden, som ingen Ting, men saalænge maae vi bie, før vi sætte os over Ordet, om vi ikke vil blive til Skamme, naar Ordet <seg type="com" n="com203">gaaer fra os</seg>, og vi vende Næsen i Veiret.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com204">Saavist</seg> nu, som man har <seg type="com" n="com205">havt</seg> det Exempel, at Folk hævede sig over Ordet, og modsagde den evige Sandhed, <seg type="com" n="com206">saavist</seg> har der ogsaa været Løgn i Verden, og jeg paastaaer: der er <seg type="com" n="com207">saa</seg> endnu, hvilket man vel er saa <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">føielig</lem><rdg wit="A">søielig</rdg><witDetail wit="A" n="13" rend="ft"/></app> at indrømme, om ikke for Sandheds, saa dog for sin egen Skyld, thi hvem der vilde nægte det, maatte med det Samme <hi rend="spaced">erklære mit Ord for Løgn,</hi> hvorved han da kun bekræftede hvad han vilde nægte, og <hi rend="spaced">gjorde</hi> ikke mit, men <hi rend="spaced">sit Ord til Løgn.</hi> Er der nu Løgn i Verden, da har den <seg type="com" n="com208">vist nok</seg> hverken Lod eller Deel i Sandheden selv, men har dog, hvordan det saa end er gaaet til, Part i Verden, og indtil Videre, som det synes, Haand i Hanke med Sandhed, og det er <seg type="com" n="com209">alt</seg> store Ting, thi har Løgnen først faaet Munden paa <seg type="com" n="com210">Gang</seg>, da kan vi ikke tvivle om, det jo er dens Lyst at føre det store Ord, og har den først Part i Verden, maa den <seg type="com" n="com211">sagtens</seg> stræbe efter at <seg type="com" n="com212">arrondere sig</seg>, <pb type="text" facs="1817_312_2_fax024.jpg" ed="A" n="40"/>til den faaer <seg type="com" n="com213">hele Klatten</seg>, efter det sande Ordsprog, at <seg type="com" n="com214">naar man giver Fanden den lille Finger, tager han hele Haanden</seg>. Med andre Ord: at berige sig paa Sandheds Bekostning, og throne i dens <seg type="com" n="com215">Høisæde</seg>, maa <seg type="com" n="com216">nødvendig</seg> være Løgnens Attraae, og har den faaet Indpas i Mennesket, da er ikke alene Menneskets Forblindelse en nødvendig Følge deraf, men Indpasset selv er en Erobring, hvorved Løgnen er blevet Verdens Herre, saavidt Mennesket var det, og har faaet Deel i det store Ord, saavidt det var Mennesket <seg type="com" n="com217">forlenet</seg>. Nu see vi da let, at <seg type="com" n="com218">Menneskens Børn</seg> tit maae lade sig <seg type="com" n="com219">giætte af ingen Ting</seg>, der <seg type="com" n="com220">lader</seg> stort, og vi kan tillige indsee, at timelig Storhed tit maa sees i Forbund med Løgnen, thi det er jo Tilfældet, hvergang et <seg type="com" n="com221">Menneskens Barn</seg> tager Løgn i sin Mund, og lægger derved sin <hi rend="spaced">Kraft</hi> i dens Haand. Det skal vi da <seg type="com" n="com222">vel</seg> lægge Mærke til: det er ikke Løgnen som har Kraft <hi rend="spaced">i sig selv,</hi> thi i sig selv er den aldeles kraftløs, det er heller <hi rend="spaced">ikke Kraften</hi> som staaer i Forbund med Løgnen, men det er Kraftens <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com223">Lehnsmænd</seg>,</hi> hvem Sandhed gav sin Kraft til Raadighed <seg type="com" n="com224">enstund</seg>, imod at giøre Regnskab, naar Han befaler. Hvorsomhelst da Kraft aabenbarer sig til vor Forundring, der skal vi kun ikke nægte findes Storhed, thi den findes der i det mindste for vore Øine, og kan meget gierne og<pb type="text" facs="1817_312_2_fax025.jpg" ed="A" n="41"/>saa virkelig findes der, selv med Løgnens Brænde-Mærke; men see vi dette, da maae vi ingenlunde <hi rend="spaced">bøie os</hi> for Storheden, ingenlunde mene, enten at Kraften er veget fra Sandhed, fordi den <hi rend="spaced">synes</hi> at være i Løgnens Haand, eller at Kraften kan giøre Løgn til Sandhed, hvilket i Grunden <seg type="com" n="com225">løber ud paa Eet</seg>, thi kunde Sandhed tabe det mindste <seg type="com" n="com226">Gran</seg> af sin Kraft, da var den ikke Sandhed men Løgn. I Aarsagernes Grundsætning have vi usvigelig Borgen for at al Kraft tilhører <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><seg type="comStart" n="com227"/>evindelig<seg type="comEnd" n="com227"/></lem><rdg wit="A">evindeiig</rdg><witDetail wit="A" n="10" rend="ft"/></app> Sandhed, at Gud er <hi rend="spaced">al-mægtig,</hi> og deraf følger med Nødvendighed Budet: <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com228">giør</seg> Sandhed!</hi> til Kraften, og til hver som i den blev deelagtig. At Kraften <seg type="com" n="com229">lyder</seg>, det veed vi er <hi rend="spaced">nødvendigt,</hi> vi see det i Historien, saavidt vi ere komne til Sandheds Kundskab i den, og det skal sees <seg type="com" n="com230">aabenbarlig</seg>, naar Lyset aabenbarer Alt; kun om <hi rend="spaced">Villien</hi> giælder det, og det føle vi alle, <hi rend="spaced">Villien</hi> er vor egen, vil vi <seg type="com" n="com231">giøre</seg> Sandhed, da er det vort eget Gavn, thi da beholde vi Kraften <seg type="com" n="com232">evindelig</seg> <seg type="com" n="com233">ͻ:</seg> da leve vi; vil vi det ikke, da er det vor egen Skade, thi da tabe vi Kraften <seg type="com" n="com234">evindelig</seg> <seg type="com" n="com235">ͻ:</seg> da døe, da fortabes vi, Sandhed kan det være ligegyldigt, at den løgnagtige Villie deler sig i det Uendelige, og han kan ikke forhindre det, thi han kan ikke <seg type="com" n="com236">nægte</seg> sig selv, og det maatte han, naar han skulde giøre en ond Villie god, indlemme en løgnagtig Villie i <pb type="text" facs="1817_312_2_fax026.jpg" ed="A" n="42"/>sig. Det er <seg type="com" n="com237">vel</seg> umueligt andet, end at vi her maae med Forbauselse ihukomme, hvad man, i den nyere Tid, har saa mangfoldig snakket om <hi rend="spaced">Villiens Frihed</hi> og den <hi rend="spaced">onde Villies Forbedring,</hi> uden at <seg type="com" n="com238">mærke</seg>, man derved paa det Bestemteste modsagde sig selv, men her vil vi kun bemærke, at <persName key="pe508">Kant</persName> saae Modsigelsen, men slog den hen i Snak, og Talen om Storhed vil vi slutte <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">med</lem><rdg wit="A">mrd</rdg><witDetail wit="A" n="8" rend="ft"/></app> et Ord om vort moralske Forhold til den.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Forholdet er, som vi have seet, let bestemt, thi vi maae hverken nægte eller forgude, men skal tilegne Sandhed den, men Historien lærer os at dette Bud maae i Udførelsen have sine store Vanskeligheder, saa vi ikke let skal nævne en <seg type="com" n="com239">bekiendt</seg> Mand, der bevarede sig i det rette Forhold til Storheden, det <seg type="com" n="com240">være</seg> nu i ham, eller udenfor ham. <hi rend="spaced">Een</hi> kunde jeg <seg type="com" n="com241">vel</seg> nævne, men han hører nuomstunder, just fordi han synes <hi rend="spaced">alt for</hi> <seg type="com" n="com242">bekiendt</seg>, ikke <seg type="com" n="com243">egenlig</seg> til de <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com244">bekiendte</seg>,</hi> og kun, for at det ikke skal være min Skyld, nævner jeg <persName key="pe45">Jesus</persName>, som det eneste mig <seg type="com" n="com245">bekiendte</seg> Exempel paa en sand practisk Vurderings-Mand af Storhed, der <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">kunde</lem><rdg wit="A">kuude</rdg><witDetail wit="A" n="22" rend="ft"/></app> pege paa sig selv, da han sagde de forunderlig store Ord til sine Discipler: <rs type="bible" subtype="bibleStart" n="bible4" key="Luk 10,20" rend="reference"/><seg type="com" n="com246">glæder</seg> eder ikke over, at <hi rend="spaced">Aanderne</hi> ere eder <hi rend="spaced">underdanige</hi><hi rend="spaced">,</hi> men at eders Navne ere skrevne i <seg type="com" n="com247">Livsens Bog</seg>!<rs type="bible" subtype="bibleEnd" n="bible4" key="Luk 10,20" rend="reference"/> Uden at tale om de mange Tilfælde, <pb type="text" facs="1817_312_2_fax027.jpg" ed="A" n="43"/>hvor Feilen mest laae i Øiet, og var, forsaavidt mindre farlig, vil vi kun bemærke dem, hvor Feilen <seg type="com" n="com248">aabenbar</seg> laae i Villien, naar man enten bøiede sig for hvad man fandt stort hos Løgnen, eller ringeagtede det Store i Sandheden. Det Første veed vi var Tilfældet vidt og bredt i Hedenskabets Dage, især hvor man forgudede Naturens Kræfter, men hvad man <seg type="com" n="com249">lettelig</seg> overseer, er, at det Samme finder Sted, hvergang man priser og ophøier en Mand, han <seg type="com" n="com250">være</seg> Keiser, Digter, Philosoph eller hvad han er, for hans store Kræfter, uagtet han med dem vilde bestride Sandhed. I det andet Tilfælde <seg type="com" n="com251">vare</seg> Stoikerne <seg type="com" n="com252">vist nok</seg> for det meste, saa at de af Forundring over sig selv, ikke fandt noget andet stort nok til engang at forundres over, men deres Slægt er i saa Fald langt fra at være uddød, thi vi behøve ikke at lede langt i vor Tids Bøger, for at finde Folk, som ikke engang falde i Forundring over det evige Forhold mellem Gud og Mennesket, som de indrømme, medens de svimle af Forundring over den menneskelige Forstand. Dette er nu <seg type="com" n="com253">vel</seg> let at forklare, thi hint Forhold indbilde de sig at begribe, sig selv finde de derimod ubegribelig, og saalænge man finder noget ubegribeligt, kan man ikke forundres over noget, man troer at begribe; men derfor er det ikke mindre galt, thi et Forhold, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">hvori</lem><rdg wit="A">hoori</rdg><witDetail wit="A" n="26" rend="ft"/></app> man <pb type="text" facs="1817_312_2_fax028.jpg" ed="A" n="44"/>ikke engang begriber det timelige, end sige det evige Led, skulde man dog <seg type="com" n="com254">vist</seg> ikke indbilde sig at begribe, og <seg type="com" n="com255">saa</seg> er det dog <seg type="com" n="com256">aabenbar</seg>; thi Mennesket forholder sig til Gud som Skabning til Skaber, som Intet i sig selv til Alt i sig selv, og naar nu det Intet dog har Lyst til at være noget i sig selv, er dog <seg type="com" n="com257">vist</seg> Forholdets Udregning til Menneskets Fordeel intet <seg type="com" n="com258">Drenge-Stykke</seg>, men noget man <seg type="com" n="com259">vel</seg> kan være <seg type="com" n="com260">bekiendt</seg> at falde i største Forundring over. Her have vi da <seg type="com" n="com261">rørt ved Bylden</seg>, thi den sidder i vor Lyst til at gaae forbi det Store i Sandheden, enten med Ligegyldighed, eller med tom og flygtig Beundring, fordi vi have Lyst til selv at være noget Stort i vore egne Øine, og <seg type="com" n="com262">raade os selv</seg>, som om vi <seg type="com" n="com263">vare</seg> af os selv, <seg type="com" n="com264">vare</seg> vore egne, da derimod Sandheden i sin Storhed <seg type="com" n="com265">tiltordner</seg> os Budet: <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com266">giør</seg> Sandhed!</hi> <seg type="com" n="com267">byder</seg> Selv-Fornægtelsen i dybeste Ydmyghed, og ubetinget Lydighed.</p>
|
|
|
|
|
|
</div>
|
|
|
|
|
|
<div type="Om Skiønhed">
|
|
|
|
|
|
<head rend="1"><hi rend="spaced">Om Skiønhed.</hi></head>
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent">Skiønhed er udentvivl hvad man holder mest af, og forstaaer sig mindst paa, taler bedst om, og behandler slettest i Verden. For dens Fødder, siger man, maa Storhed lægge sin Krone, og for dens Glands maae Sandhed bøie sit <seg type="com" n="com268">Spir</seg>, thi den er Fuldkommenheden selv i sin Glands, og i dens <pb type="text" facs="1817_312_2_fax029.jpg" ed="A" n="45"/>Smiil er Kiærligheds Almagt. Det er nu <seg type="com" n="com269">vist nok</seg> forfærdeligt at høre Sligt, naar Talen er om en græsk <seg type="com" n="com270">Marmor-Støtte</seg>, eller en <seg type="com" n="com271">Gøthisk</seg> Marmor-Plade, eller en <rs type="myth" key="myth146.b">Cythere</rs> med alle hendes <seg type="com" n="com272">Systre</seg>, eller selv om Idealet af en Madonna; men fordi Verden <seg type="com" n="com273">stæder</seg> sine Lovtaler slet, kan de kanskee dog have deres lovlige Hjemmel, naar de i Sandheds Mund finde deres rette Gienstand. Skal det imidlertid skee, da maa der være en evig Skiønhed, thi for det Timelige bøier Ordet sig <seg type="com" n="com274">vist</seg> ikke meer, og Sandhed endnu mindre; men naar vi betænke, hvad der forstaaes ved sand Skiønhed, gaaer der ogsaa udentvivl et Lys op, som <seg type="com" n="com275">Konsten</seg> rigtig nok ikke har skabt, men som kanskee <seg type="com" n="com276">vel</seg> har skabt den. <hi rend="spaced">Livs Varme</hi> og <hi rend="spaced">Glands</hi> i fuldkommen Eenhed, det er udentvivl Idealet for Skiønhed, og i saa Fald kan der intet Spørgsmaal være om, at det maa søges i den evige <hi rend="spaced">Kiærlighed,</hi> thi der boer det evige Livs almægtige Varme med al Fuldkommenhed i <seg type="com" n="com277">ulignelig</seg> Glands. Herom kan vi da ikke tale for høit, thi det er ikke meer end netop, at Sandhed selv finder Ord til <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">at</lem><rdg wit="A">ar</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="22">'ar' giver ikke mening her, og det rettes til 'at'</witDetail></app> udtrykke denne evige Skiønhed i al sin Glands; men som vi veed, er det langt fra at være den man tilbad, fordum under <rs type="myth" key="myth146">Aphrodites</rs> og <rs type="myth" key="myth146.b">Cyprias</rs>, siden under <rs type="myth" key="myth428">Musers</rs> og <rs type="myth" key="myth632.a">Gratiers</rs> og alskens uopregnelige Navne, det er ikke den Skiønhed som Sand<pb type="text" facs="1817_312_2_fax030.jpg" ed="A" n="46"/>hed <seg type="com" n="com278">lover</seg>, om hvilken man kan sige, at den behager Verden, og naar vi da skal tale med Verden om Skiønhed, uden at ville paa mindste Maade bryde med Sandhed, da er der <seg type="com" n="com279">vel</seg> ikke paa nogen Enighed at tænke.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Imidlertid, noget Sandt ligger dog stedse til Grund for hvad hele Verden siger, om der end er bygget nok saamegen Løgn oven paa, ikke saameget som et Sands-Korn af Sandhed vil vi vitterlig fornægte, Verden skal faae Lov at beholde al den Skiønhed ligesom al den Storhed Sandhed tillader, og kanskee kunde vi dog nøde den til, for sin egen Skyld i det mindste, at lade den evige <seg type="com" n="com280">uforkrænkelige</seg> Skiønhed staae ved Magt i Sandheds Ord.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Til dette Ord maae vi da nu, som altid, naar vi vil høre <seg type="com" n="com281">ret</seg> Beskeed om det Timelige, vende vort Øre, thi i dette skabende Ord maae vi unægtelig søge Aarsagen, ligesaavel til al timelig Skiønhed som Sandhed. Ligesom Magten i Ordet <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">udtrykker</lem><rdg wit="A">ndtrykker</rdg><witDetail wit="A" n="19" rend="ft"/></app> den evige Kraft, saaledes maa Godheden deri udtrykke den evige Kiærlighed, og ligesom Magten skaber Storhed, skaber Godheden Skiønhed, kun med den Forskiel, at hvor Godhedens Virkning begynder, udspringer <seg type="com" n="com282">og</seg> Liv, fordi Godheden virker med Varme. Derfor falder det os aldrig ind at tale om Skiønhed i Naturen <seg type="com" n="com283">uden</seg> hvor der er eller dog sy<pb type="text" facs="1817_312_2_fax031.jpg" ed="A" n="47"/>nes at være Liv, Storheden begynder med Lyset, men Godheden med Solen og Maanen, Storheden med Anseelse, Skiønheden med Glands. I Lyset skimte vi Ordet baade som Magt, Viisdom og Godhed, de synes at dele sig paa Veien til Mennesket, men kun som for i ham at <seg type="com" n="com284">sammenstraale</seg>, thi ligesom han er det sandeste og største, saaledes er han unægtelig det skiønneste Billede af Skaber-Ordet. Med Varmen i sit Inderste og Glandsen i sit <seg type="com" n="com285">Aasyn</seg> er det naturlige Menneske i Sandheds Øine et Billede af Kiærligheden, men her komme vi atter til det store Spørgsmaal, om Mennesket har lært at betragte sig saaledes, og om han har fordybet sig i denne Betragtning! Det første Spørgsmaal er her <seg type="com" n="com286">nærmest</seg> ved at besvare sig selv, thi den Skabning som Magt, Viisdom og Godhed ligesom kappedes om at opreise i den Eviges <seg type="com" n="com287">Lignelse</seg>, vilde Sandhed <seg type="com" n="com288">vist</seg> ikke nægte sin Aand til giennem Tiden at udvikle Alt, ei nægte det Ord, til hvis <seg type="com" n="com289">Tempel</seg> og Tunge den <seg type="com" n="com290">aabenbar</seg> <seg type="com" n="com291">syndes</seg> bestemt.</p>
|
|
|
|
|
|
<graphic style="blank"/>
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent">Det andet Spørgsmaal slaaer ogsaa her paa <seg type="com" n="com292">Samvittighedens</seg> Stræng, og maa vel røre dybest, da det her rører med Kiærligheds <seg type="com" n="com293">Aande</seg>, og da ingen Brøde er vissere for os end den, <rs type="bible" key="1 Joh 4,19" rend="allusion">at vi ikke tilbørlig have elsket Ham, som elskede os før vi fødtes</rs>.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1817_312_2_fax032.jpg" ed="A" n="48"/>Dog, for at det ikke skal synes, som om vi maatte springe fra Skiønhed for at møde <seg type="com" n="com294">Samvittigheden</seg>, et Spring der ikke falder os saa let, som det modsatte synes, vil vi ihukomme, at Skiønhed og Dyd ere Begreber, hvis Eenhed, trods <seg type="comStart" n="com295"/><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Skinnet</lem><rdg wit="A">Skiunet</rdg><witDetail wit="A" n="5" rend="ft"/></app><seg type="comEnd" n="com295"/>, i Grunden, man <seg type="com" n="com296">alt</seg> i de længst henfarne Tider i <placeName key="fak118">Grækenland</placeName> paastod, og hvorom, siden <persName key="pe508">Kant</persName>, er skrevet saameget.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Bedst falder <seg type="com" n="com297">vist</seg> Talen om Skiønhed, naar vi henføre den til <seg type="com" n="com298"><hi rend="spaced">Eenhedens</hi> evige Grundsætning</seg>, hvor den <seg type="com" n="com299">ustridig</seg> har hjemme, thi hvor vi ingen Eenhed synes at finde, der finde vi heller ingen Skiønhed, og hvad vi finde skiønt, ønske vi naturlig at forene, eller hvor det ei gaaer an, dog at forbinde med os. Nu er det sikkert nok, at vi ingen Forbindelse ønske <seg type="com" n="com300">uden</seg> med hvad vi elske, og forsaavidt vi elske det, og ligesaa <seg type="com" n="com301">vist</seg> er Kiærlighed det levende Udtryk for Forening, saa vi heraf see, hvad vi desuden veed med os selv, at vi Intet kan elske, <seg type="comStart" n="com302"/><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">uden</lem><rdg wit="A">nden</rdg><witDetail wit="A" n="19" rend="ft"/></app><seg type="comEnd" n="com302"/> forsaavidt at finde det skiønt, og neppe nok finde <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">noget</lem><rdg wit="A">noger</rdg><witDetail wit="A" n="20" rend="ft"/></app> skiønt, <seg type="com" n="com303">uden</seg> forsaavidt at elske det. Da nu Kiærlighed og Villie, som i Modersmaalet, <seg type="com" n="com304">saa</seg> i Hjertet, komme ud paa Eet, saa Villien <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">kun</lem><rdg wit="A">knn</rdg><witDetail wit="A" n="23" rend="ft"/></app> er Kiærligheden i en bestemt Retning, og aldeles afhængig af den, saa seer man let, at det er en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com305">Samvittigheds-Sag</seg>,</hi> hvad og i hvilken Grad man finder Noget <pb type="text" facs="1817_312_2_fax033.jpg" ed="A" n="49"/>skiønt, samt at det er vor unægtelige Pligt at finde Sandheden skiøn over Alt, da det følger af sig selv, naar vi elske den af ganske Hjerte. Sandheds vise Raad er: <seg type="com" n="com306">troe</seg> mig! Hans <seg type="com" n="com307">Herrebud</seg>: <seg type="com" n="com308">lyd</seg> mig! Hans Fader-Stemme som forener og forklarer Alt: <hi rend="spaced">opelsk dig i mig!</hi></p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Forsaavidt kunde man vel omtrent <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">finde</lem><rdg wit="A">sinde</rdg><witDetail wit="A" n="7">hyppig aflæggerfejl, der her resulterer i et meningsfuldt ord; sammenhængen kræver dog at 'sinde' rettes til 'finde'</witDetail></app> Verdens Bifald med sin Tale, thi ogsaa den vil finde Dyden og Sandheden skiøn, naar de kiærlig vil rette sig efter dens <seg type="com" n="com309">Leilighed</seg>, see igiennem Fingre med, at den elsker først og fremmerst sig selv, og tage til Takke med hvad den har tilovers: med en smuk Lovtale f. Ex. en Portion <seg type="com" n="com310">Øien-Vand</seg> til et rørende Skue-Spil, et Par Skilling i Nyaars-Gave til de Fattige, og for Resten <hi rend="spaced">koldt Kiøkken.</hi></p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Saaledes lader nu imidlertid Sandhed sig ikke afspise, og Følgen har stedse været, at Mange vendte om, og <seg type="com" n="com311">lærde</seg> aldrig at kiende Sandheden fra sin skiønne Side, og det nytter kun lidt, hvad man meer end omsonst har arbeidet paa, at afslibe Sandhedens skarpe Kanter, for at giøre den skiøn i Verdens Øine, dæmpe dens Torden-Stemme, for at giøre den elskværdig, thi Sandhed kan, som sagt, ikke lade sig det mindste berøve, eller <rs type="bible" key="Matt 5,18" rend="allusion">udslette en Tøddel i sin Lov</rs>, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">uden</lem><rdg wit="A">nden</rdg><witDetail wit="A" n="25" rend="ft"/></app> selv at blive Løgn, og naar det <seg type="com" n="com312">lader</seg> <pb type="text" facs="1817_312_2_fax034.jpg" ed="A" n="50"/>anderledes, da er det Løgnen der lader <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sig</lem><rdg wit="A">fig</rdg><witDetail wit="A" n="1" rend="ft"/></app> udsmykke, tilbede som Sandhed, og naturligviis, som det synes <seg type="com" n="com313">ret</seg> elskværdig og uegennyttig, <seg type="com" n="com314">accorderer</seg> for <seg type="com" n="com315">Skam-Kiøb</seg>, lover Liv og Salighed for ingen Ting, og giver hvad den har: et uendelig tomt Rum og en uendelig lang Tid, det vil sige: en bundløs Afgrund og en haabløs Regning, eller paa gammelt Dansk: Helvede og en evig Ulykke.</p>
|
|
|
|
|
|
<graphic style="blank"/>
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent">See! det er i mine Øine, og <seg type="com" n="com316">ventelig</seg> i Fleres, slet ikke skiønt, men hvem der ikke kan taale at høre det, naaer ikke heller den sande Skiønhed, thi man kan ikke nægte at Ordet er <hi rend="spaced">stort</hi> nok, og i Tiden er nu engang sand Skiønhed ikke andet end <hi rend="spaced">smeltet Storhed,</hi> og, efter hvad vi <seg type="com" n="com317">hørde</seg> om Storhed, maa det være Sandheds store, ubegribelige Ord, der <seg type="com" n="com318">annammes</seg> med Troe og hensmelter i det elskende Hjerte, som skal kunne giøre os deelagtige i den sande, evige Skiønhed. <seg type="com" n="com319">Saa</seg> ligger Guldet i Klippen, udpilles ikke med Fingre og afsmeltes ikke i den lunkne Haand, <seg type="com" n="com320">saa</seg> ligger Skiønheden <seg type="com" n="com321">end</seg> forborgen i Hjertet som giemmer Gienlyd <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">af</lem><rdg wit="A">vf</rdg><witDetail wit="A" n="21" rend="ot"></witDetail></app> det store Ord, der klang paa Jorden. Sprænges maa Klippen og smelte i hellige Luer, hvem der giør det selv, han giør et Mester-Stykke, og skal canoniseres, som en historisk <seg type="com" n="com322">Konstner</seg>, men hvem der mener, <pb type="text" facs="1817_312_2_fax035.jpg" ed="A" n="51"/>han har gjort det som ingen Ting, han har kun feiet Klippen og taget Muld for Guld.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Her have vi da et <seg type="com" n="com323">Kiendemærke</seg> paa ægte timelig Skiønhed, som aldrig kan slaae Feil, men at vi <seg type="com" n="com324">lettelig</seg> lade os <seg type="com" n="com325">skuffe</seg> af <seg type="com" n="com326">Skinnet</seg>, og at vi have ondt ved ikke at knæle i det mindste for den ægte Skiønhed, <hi rend="spaced">hvor</hi> den saa findes, det er derfor lige sandt og lige sørgeligt, thi det følger af Løgnens Herredømme i Verden og Magt i vort Hjerte. Kun lidet nytter det os, om vi, som Munke, <seg type="com" n="com327">Zvinglianer</seg> og Pietister, vilde nægte Skiønheden, eller <seg type="com" n="com328">forsværge</seg> at hylde den, thi at foragtet Skiønhed hevner sig grusomt, og at <seg type="com" n="com329">forsvoren Ting gaaer snarest for sig</seg>, er noget <seg type="com" n="com330">Krøniken</seg> lærer i det Store, som den daglige Erfaring i det Smaa. Er det virkelig <seg type="com" n="com331">saa</seg>, at vi Intet i Verden finde skiønt, da er det Beviis paa et grueligt Savn: Kiærligheds Savn, eller, da det dog er <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">umueligt</lem><rdg wit="A">umneligt</rdg><witDetail wit="A" n="18" rend="ft"/></app> uden al Kiærlighed at drage Aande, Beviis paa, at vi elske noget som end ikke har <seg type="com" n="com332">Skin</seg> af Skiønhed, at vi beherskes af en unaturlig Kiærlighed til os selv, den yttre sig nu paa hvad Maade den vil; paa sin laveste Punkt bemærke vi den med Afskye som Fraadserie, Drukkenskab og <seg type="com" n="com333">Uteerlighed</seg>, paa sin Høieste som Gierrighed og Hovmod. Have vi derimod Sands for Skiønhed, da hylde vi den i <pb type="text" facs="1817_312_2_fax036.jpg" ed="A" n="52"/>Hjertet og forsværge den kun, fordi vi føle at vor Kiærlighed er Vellyst, men da er det en <seg type="com" n="com334">konstlet</seg> og <seg type="com" n="com335">hykkelsk</seg> Ufølsomhed, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">som</lem><rdg wit="A">fom</rdg><witDetail wit="A" n="3" rend="ft">aflæggerfejl</witDetail></app> enten maa forstene vort Hjerte <seg type="com" n="com336">paa</seg> dets bedste Side, eller brydes naar Bølgerne bruse, eller værner, naar Alt lykkes bedst, om Ureenheden, som skulde <seg type="com" n="com337">udfeies</seg>. Paa den anden Side er da det eneste Raad som duer, at rense sit Hjerte, saa dets Følelse kan følge Sandhed, saa vi finde skiønt hvad der er skiønt, og som det er skiønt i Sandheds Øine. At der er Skiønhed i Naturen, som i Mennesket, og <seg type="com" n="com338">fornemmelig</seg> i <hi rend="spaced">Kvinden,</hi> har naaet sin Høide, hvad nytter det at nægte Sligt, eller hvem vil indbilde os, at han har Øie og Sind for høiere Skiønhed, naar han intet har for denne, hvorigiennem al <hi rend="spaced">timelig</hi> Skiønhed udvikler sig! Naar vi see en <seg type="com" n="com339">faver</seg> Kvinde med Moder-Ømhed stirre paa et deiligt <hi rend="spaced">Drenge-Barn,</hi> som udsprang af hendes Skiød, og i hvem hun <seg type="com" n="com340">kiender</seg> Faderens Træk, da see vi, ingenlunde den høieste Skiønhed, men Overgangen fra den naturlige til den historiske, og dermed det reneste sandselige Billede af den evige Skiønhed. Her er den høieste naturlige Storhed (Manden) smeltet i den høieste naturlige Skiønhed (Kvinden) og en historisk Skiønhed (Barnet) som forener <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">begge,</lem><rdg wit="A">begge;</rdg><witDetail wit="A" n="25" rend="if">semikolon giver nok en lidt for lange en pause her, hvor den ikke forventes; semikolon rettes til komma</witDetail></app> er derved udviklet. Lad os nu i dette Drenge-Barn tænke os en Prophet, der <pb type="text" facs="1817_312_2_fax037.jpg" ed="A" n="53"/><seg type="com" n="com341">henrykket</seg> i Sandheds Aand, saae overalt <seg type="com" n="com342">under timelige Billeder</seg> den evige Sandhed, lad os høre ham udtale sit Syn for en Kvindes Øren, lad os tænke, at hendes Hjerte <seg type="com" n="com343">oplues</seg> af inderlig Kiærlighed til Aandens Ord, saa det smelter i hendes Hjerte, og udbryder til Giensvar i Sangens mest smeltende Toner! da have vi det sandeste Billede af den evige Storhed og Skiønhed som i det Timelige er at finde. Kiærligheds Sang som udtrykker Ordets Kraft, er da det Skiønneste paa Jorden: den aandelige Skiønhed, og vil vi see den i sin Fuldkommenhed, da forestille vi os, at Kvindens Sang <seg type="com" n="com344">gestalter</seg> sig i Glands til en mandlig Skikkelse, hvis tonende Straaler <seg type="com" n="com345">forklare</seg> Kvinden og Jorden, thi i denne Forestilling sammensmelter Tid og Evighed historisk, og Alt er forenet i Kiærlighed, som udstraaler sit evige Liv i Sandhed og Skiønhed.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Her see vi klart, at Skiønhed er det store <seg type="com" n="com346">Konstværk</seg> Historien arbeider paa, <seg type="com" n="com347">hvorvidt</seg> den dermed er kommet, og om den <seg type="com" n="com348">rimeligviis</seg> kan fuldende det selv, det maae vi lære af den, ogsaa vi staae i dens Tjeneste; Løgnen, som aldrig kan indlemmes i det evige Liv, maa <seg type="com" n="com349">nødvendig</seg> stræbe at forhindre det store Ægteskab mellem Sandhed og Skiønhed, maa <seg type="com" n="com350">nødvendig</seg> stræbe at lokke os til sig, ei blot med <seg type="com" n="com351">glimrende</seg> Blændværk, men selv med ægte Glands <pb type="text" facs="1817_312_2_fax038.jpg" ed="A" n="54"/>og Klang, som den i Mennesket har stjaalet ud af Ordets Smelteovn. <seg type="com" n="com352">Tyvte</seg> skal vi Løgnen, og <seg type="com" n="com353">kiække</seg> <seg type="com" n="com354">æske</seg> Sandheds Eiendom tilbage, den ægte Skiønhed strider selv for Sandhed, thi naar den krænkes, døer den som <rs type="myth" key="myth2043">Lucretia</rs>, og paa den døde Glands, som Vellyst kun forgiæves stræber at oplive, er <seg type="com" n="com355">Rovet</seg> <seg type="com" n="com356">kiendeligt</seg>; saasnart vi kiærlig løfte Sandheds Banner da flyver Glandsen paa os, og straaler levende, uefterlignelig til Løgnens <seg type="com" n="com357">Harm</seg> og Lastens Skam.</p>
|
|
|
|
|
|
</div>
|
|
|
|
|
|
<div type="Oversyn">
|
|
|
|
|
|
<head rend="1"><hi rend="spaced"><seg type="com" n="com358">Oversyn</seg>.</hi></head>
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent">De Betragtninger over Mennesket og Historien som her <seg type="com" n="com359">frembyde</seg>, ja <seg type="com" n="com360">paatrænge sig</seg>, ere baade saa mange og saa vigtige, at de ikke <seg type="com" n="com361">vel</seg> lade sig <seg type="com" n="com362">fatte</seg> i Korthed. Hvem veed ikke, at Alt hvad som lyder til os fra de <seg type="com" n="com363">forrige</seg> Dage, er Sagn om hvad der <seg type="com" n="com364">syndes</seg> for stort eller skiønt til at glemmes, <seg type="com" n="com365">saa</seg> at Historien vorder et Speil, hvori vi see, hvad <seg type="com" n="com366">Menneskens Børn</seg> have med Kraft efterstræbt og med Kiærlighed giemt! Hvem seer ikke at hvert Folks Historie, den <seg type="com" n="com367">være</seg> saa lang eller kort, vis eller tvivlsom er et sandfærdigt Vidnesbyrd om hvad der i deres Øine var stort og skiønt, hvad det Timelige havde for dem at betyde, og hvad de havde Lyst og Kraft til <seg type="com" n="com368">dermed</seg> at giøre! Hvem føler ikke, at Ord og <pb type="text" facs="1817_312_2_fax039.jpg" ed="A" n="55"/>Gierning saaledes i Historien sammenføies, at Ordet bliver baade det Første og det Sidste: forudsættes af Gierningen og <seg type="com" n="com369">afpræges</seg> i den, udspringer atter deraf og fortæller os hvad Kraft det havde, hvilket Værk det <seg type="com" n="com370">drev</seg>, og hvad Udfald det fik!</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Men, vi vil ikke her fordybe os i Betragtninger over Ordet og dets vidunderlige Færd, Mennesket og hvad som i Historien har ført det største Ord vil vi kun <seg type="com" n="com371">fatte skarpt i Øie</seg>, for at see, om ikke derved opgaaer et Lys over <seg type="com" n="com372">Tilværelsen</seg>, hvori vi, uden at skuffes, kan betragte vor egen Skikkelse, og skue Veien som fører til Menneskets Maal.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Der er en <seg type="com" n="com373">sandselig</seg> og timelig Sandhed til, thi vi ere os bevidste i Tiden og Rummet, vi ere os et Legeme bevidste som noget der har et bestemt Omfang, Sammenhæng og Skikkelse som kan forandres, og dette er en Grund-Erfaring, hvorpaa al Erfarings Sandhed beroer; vil vi nægte den, da nægte vi dermed al Erfarings Muelighed og al Historie, men giøre os <seg type="com" n="com374">og</seg> derved unægtelig til Løgnere, da vort eget Ord fælder os ved uimodsigelig at kundgiøre <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">en</lem><rdg wit="A">eu</rdg><witDetail wit="A" n="21" rend="ft"/></app> <seg type="com" n="com375">Tilværelse</seg> i Tid og Rum.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Der er en moralsk eller <seg type="com" n="com376">Samvittigheds-Sandhed</seg> til, thi vi ere os selv bevidste som underordnede, vi ere os selv bevidste i <hi rend="spaced">den</hi> evige Sandhed, at vi ikke af Evighed ere os selv bevidste, men vil vi, med <pb type="text" facs="1817_312_2_fax040.jpg" ed="A" n="56"/>den Bevidsthed, trodse vor <seg type="com" n="com377">Samvittighed</seg>, da kan vi nægte vor Afhængighed af den evige Sandhed ved at <seg type="com" n="com378">udgive os selv for</seg> den.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Der er, siger Historien, en poetisk eller billedlig Sandhed til, thi Mennesket kan blive sig alt Timeligt i sig bevidst, som et Billede af den evige Sandhed, og saaledes har Mennesket betragtet og følt sig selv i Kraft og Kiærlighed, hvilket var umueligt, hvis der ikke laae Sandhed til Grund, thi Intet har ingen Kraft.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Fornuft er det indvortes Ord som udtrykt lyder: <hi rend="spaced">jeg,</hi> altsaa Baandet hvori vi bære Alt hvad vi, ved at sige <hi rend="spaced">jeg,</hi> skille fra alt Andet, baade timeligt og evigt <seg type="com" n="com379">ͻ:</seg> vor hele Personlighed i Modsætning til hvad den ikke <seg type="com" n="com380">indslutter</seg>. Fornuften, eller: for ikke at udsætte os for tom Ordstrid, Personligheden, <seg type="com" n="com381">Jegheden</seg> har sandselig og timelig Sandhed, thi i Tiden og Rummet ere vi, <hi rend="spaced">ved vort Legeme,</hi> afsondrede fra alt andet, men den har ikke evig Sandhed, thi der er kun een evig <seg type="com" n="com382">Jeghed</seg>, nemlig den evige Sandhed der udelukker Alt hvad den ikke <seg type="com" n="com383">indslutter</seg>, og giør det dermed til Løgn. <seg type="com" n="com384">Jegheden</seg> har altsaa kun moralsk Sandhed, forsaavidt den <seg type="com" n="com385">indslutter</seg> sig i den evige Sandhed, skjuler sig i <seg type="com" n="com386">Samvittigheden</seg>, og er den først engang traadt <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">derudaf, da</lem><rdg wit="A">derudaf; da</rdg><witDetail wit="A" n="25">kan stedet fungere med semikolon eller kræves der et komma efter "derudaf", siden helmeningen fortsætter?</witDetail></app> har den tilløiet sig Selvstændighed, og er da ikke andet end <pb type="text" facs="1817_312_2_fax041.jpg" ed="A" n="57"/><seg type="com" n="com387">Kiødets</seg> <seg type="com" n="com388">Sands</seg>, der sætter sig mod den evige Sandhed; bliver <seg type="com" n="com389">Jegheden</seg> derimod i <seg type="com" n="com390">Samvittigheden</seg>, da har den poetisk Sandhed, thi da afbilder den den evige Sandhed som bliver i Kiærligheden.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Forstand er <hi rend="spaced">Maalet</hi> for Erfaring, den er sandselig forsaavidt Erfaringen kun angaaer Legemets Virkelighed og Tingenes sandselige Forhold til samme, den er moralsk, forsaavidt den angaaer <seg type="com" n="com391">Samvittigheds-Forhold</seg>, og poetisk, forsaavidt den kan <seg type="com" n="com392">fatte</seg> det billedlige Forhold mellem Tid og Evighed.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Der er en sandselig Storhed til i Mennesket, thi i ham er der Kraft til en Forestilling af Tid og Rum, som noget der omfatter alt Sandseligt, og denne Kraft er aabenbaret i hans Legeme, som kan sandse det <seg type="com" n="com393">Alt</seg>.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Der er en moralsk Storhed som <hi rend="spaced">skal findes</hi> hos hvert Menneske, og som bestaaer deri, at han, for Sandheds Skyld, fornægter sin tilsyneladende Selvstændighed, og hæver sig derved over Sandseligheden og sig selv til den evige Sandhed.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Der er, siger Historien, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">en</lem><rdg wit="A">eu</rdg><witDetail wit="A" n="21" rend="ft"/></app> poetisk Storhed til, som er givet hele Menneske-Slægten, og tilhører hvert Menneske, <hi rend="spaced">forsaavidt</hi> han har <app type="corrNote" select="yes" ><lem wit="GV">den</lem><rdg wit="A">d<g rend="reverse" rendition="rotate">e</g>n</rdg><witDetail wit="A" n="23" rend="ot"></witDetail></app> moralske Storhed, og den bestaaer deri, at Mennesket er det evige Ords Billede og <seg type="com" n="com394">Lehnsmand</seg>, har Kraft <pb type="text" facs="1817_312_2_fax042.jpg" ed="A" n="58"/>til billedlig at skue Gud i sig, og sig som Guds Søn i Verden.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Indbildnings-Kraften</lem><rdg wit="A">Indbildnings-Krafte<g rend="reverse" rendition="rotate">n</g></rdg><witDetail wit="A" n="3" rend="ft"/></app> er Evnen til at giøre sig Forestillinger, og den er sandselig, forsaavidt den <seg type="com" n="com395">forestiller </seg> Tingene, som de <seg type="com" n="com396">falde</seg> i Sandserne, den er moralsk, forsaavidt den <seg type="com" n="com397">forestiller</seg> alt Timeligt som afhængigt af den evige Sandhed <seg type="com" n="com398">ͻ:</seg> som <seg type="com" n="com399">Skabning</seg>, og den er poetisk, forsaavidt den <seg type="com" n="com400">forestiller</seg> det Timelige som billedligt, som noget der <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">afbilder</lem><rdg wit="A">asbilder</rdg><witDetail wit="A" n="9" rend="ft">aflæggerfejl; meningsløst ord</witDetail></app> det Evige.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Der er en sandselig Skiønhed til i Mennesket, thi der er en sandselig Storhed som i sin Glands behager sig selv, Mennesket finder sit Legeme skiønt og forener det med sig, indlemmer det i sin Selv-Bevidsthed.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Der er en moralsk Skiønhed, som skal findes i ethvert Menneske, og som bestaaer i Kiærlighed til den evige Sandhed, der nægter ham Selvstændighed og fordrer ubetinget Lydighed.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Der udvikles, siger Historien, en poetisk Skiønhed i Kiærlighed til den poetiske Storhed, og som, hos hvem der har den moralske Skiønhed, skal fuldkommes i poetisk Sandhed, i en evig Forening mellem Gud og Menneske.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Kiærlighed er Udtrykket for Skiønheds-Følelsen, den sandselige Kiærlighed <seg type="com" n="com401">ͻ:</seg> Kiærlighed til det <pb type="text" facs="1817_312_2_fax043.jpg" ed="A" n="59"/>Sandselige i sig selv, forudsætter en Betragtning af det Sandselige som noget i sig selv, altsaa en <seg type="com" n="com402">kiødelig</seg> <seg type="com" n="com403">Sands</seg>, og en Fornægtelse af den moralske Sandhed, ligesom den viser Foragt for den moralske Skiønhed, og udelukker fra den poetiske, i det den adskiller Mennesket fra den evige Sandhed.</p>
|
|
|
|
|
|
<graphic style="blank"/>
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent">Jeg <seg type="com" n="com404">gad seet</seg>, hvad der med Grund lader sig indvende, ikke mod enkelte Udtryk i, men mod <seg type="com" n="com405">Indholden</seg> af denne Betragtning, og jeg maa minde om, at kan den ikke kuldkastes, da er Enhver som vil have sin egen Villie, blot derved udelukt fra <seg type="com" n="com406">Samfund</seg> med den evige Sandhed, og Løgnen undergivet, uden at der for menneskelige Øine er nogen Redning for ham, thi en løgnagtig Villie kan aldrig blive god; og skulde nu Menneske-Villien have deelt sig, <seg type="com" n="com407">saa</seg> at han mere har ladet sit Legeme <seg type="com" n="com408">raade sig selv</seg>, end stræbt at giøre sig uafhængig i det, da er han <seg type="com" n="com409">vist nok</seg> en medynksværdig, men i sig selv lige hjelpeløs Skabning, thi hans Kraft har forladt ham, hans <seg type="com" n="com410">Samvittighed</seg> fordømmer ham, den Dom skal han elske som Sandheds Ord, sig selv skal han hade, og <seg type="com" n="com411">gjort Gjerning skal han ændre</seg>: lutter Umueligheder i hans Øine.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Nu <seg type="com" n="com412">dømme</seg> <seg type="com" n="com413">hver</seg> paa <seg type="com" n="com414">Samvittighed</seg>, om Mennesket behøver <seg type="com" n="com415">overordenlig</seg> og <seg type="com" n="com416">vidunderlig</seg> Hjelp eller <pb type="text" facs="1817_312_2_fax044.jpg" ed="A" n="60"/>ikke! <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">Vi</lem><rdg wit="A">vi</rdg><witDetail wit="A" n="1">skal det lille 'v' efter udråbstegn rettes til 'V'? Stedet er ikke vanskeligt uden rettelse, og kan forblive urettet.</witDetail></app> vil vende os til Historien, for at see hvad den fra dette Stade lærer os om Christen-Dommen.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Den lærer da først, at i poetisk Storhed kan, naar man tør slutte fra Virkning til Aarsag, som man skal, Intet <seg type="com" n="com417">lignes</seg> med den, thi den begynder som et hadet og foragtet <hi rend="spaced">Ord,</hi> og har med sin Kraft undertvunget Verden, er blevet troet af de forskielligste Folkefærd, til Trods for de mest indgroede Fordomme, har overlevet alle sine Modstandere, er opstaaet i Ungdoms-Kraft, efter at være for Verdens Øine <seg type="com" n="com418">hensovet</seg>, og har saaledes giennemgrebet alle de menneskelige Forhold, at dens Spor ere uudslettelige. At nu ogsaa dens Forestillinger om Gud og Mennesket ere de høieste mulige, veed man, eller kan dog let overbevise sig om. At den i Følge heraf maa <seg type="com" n="com419">indslutte</seg> den høieste poetiske Skiønhed i sig har vi seet, at den ogsaa har frembragt mere deraf, end nogen anden Forestilling, lærer <seg type="com" n="com420">vel</seg> Historien, men da denne Virkning beroer paa, hvor dybt Mennesket har ladet Forestillingen gaae sig til Hjerte, hører det mere til Historiens Vidnesbyrd om Mennesket, end om Christendommen, thi naar den, ved at sammensmelte med Mennesket, <seg type="com" n="com421">aabenbar</seg> maatte frembragt den høieste Skiønhed, da er det ikke dens, men Menneskets Skyld, hvis det ikke er skeet eller efterhaanden skeer. Ligedan forholder det sig med <pb type="text" facs="1817_312_2_fax045.jpg" ed="A" n="61"/>den moralske Storhed og Skiønhed, manglede Christendommen samme i sig selv, da maatte vi, trods alle dens vidunderlige Virkninger, erklære den for falsk, men da den, som Ingen kan nægte, har dem i sig selv, blev det kun Skam og Skade for dens Bekiendere, hvis den ikke havde frembragt samme hos dem. At den nu imidlertid just fra denne Side overstraaler Alt hvad der ellers har <seg type="com" n="com422">virket</seg> Stort i Verden, at den i Millioner har <seg type="com" n="com423">virket</seg> en mageløs Selv-Fornægtelse og oversandselig Kiærlighed, det lærer Historien, og det beviser at den tillige er det <hi rend="spaced">Sandeste</hi> Historien kiender.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Dog, det Sidste beviser Alt, thi Historien lærer, at <hi rend="spaced">saavidt</hi> Christendommen blev troet og fulgt, udviklede den <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com424">idel</seg> Sandhed,</hi> den lærer, at hvad vi først i Gaar og i Dag <seg type="com" n="com425">lærde</seg> at begribe, det udsagdes i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> for mange Aarhundreder, ja tildeels for Aartusinder siden, med de bestemteste Ord; men at hverken Aarhundreder eller Aartusinder har kundet finde en eneste unægtelig Sandhed, som <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> modsagde, ikke opdaget en eneste moralsk eller theologisk Vildfarelse, som den <seg type="com" n="com426">jo</seg> <seg type="com" n="com427">fordømde</seg>, og, <seg type="com" n="com428">saavist</seg> som der da intet <seg type="com" n="com429">Samfund</seg> er mellem Løgn og Sandhed, saa sikkert maa Christendommen være Sandhed, men det <seg type="com" n="com430">forstaaer</seg> sig selv, intet historisk Beviis er <hi rend="spaced">uimodsigeligt,</hi> saalænge Historien <pb type="text" facs="1817_312_2_fax046.jpg" ed="A" n="62"/>varer, det er kun <hi rend="spaced">uforkasteligt</hi> <seg type="com" n="com431">ͻ:</seg> kan ikke forkastes, uden at trodse <seg type="com" n="com432">Samvittighed</seg> og Erfaring.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Hvorledes nu Christendommen overalt hævder sin Anseelse, og vinder ved enhver sandhedskiærlig Betragtning, det skal vi, om Gud vil, <seg type="com" n="com433">end</seg> videre see, naar <seg type="com" n="com434">vi fremfare</seg>, og stræbe med Øiet paa hvad der er unægtelig Sandhed og utvivlsom Erfaring, at <seg type="com" n="com435">oprede</seg> Forholdet mellem Poesie, <seg type="com" n="com436">Konst</seg> og <seg type="com" n="com437">Vidskab</seg>, som Ordene der betegne hvad der i Historien har <seg type="com" n="com438">udgivet sig for</seg> Storhed, Skiønhed og Sandhed, og turde jeg haabe ved denne Forberedelse, ogsaa kun hos en Eneste, at nedbryde den ulyksalige Fordom, at Mennesket, i en vis Retning af sine Kræfter, har Lov til at tabe Sandhed af Sigte, til at opoffre den for hvad der er, eller synes ham stort og skiønt, da <seg type="com" n="com439">agter</seg> jeg mig ikke at have <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">talt</lem><rdg wit="A">talt et</rdg><witDetail wit="A" n="16">redundant 'et' efter 'talt'; rettes</witDetail></app> forgiæves, men i al Fald er det ikke Sandheds Skyld, naar den ikke høres.</p>
|
|
|
|
|
|
<fw type="longLine"/>
|
|
|
|
|
|
</div>
|
|
|
</body>
|
|
|
</text>
|
|
|
</TEI> |
