| Velkomst til Danne-Kongen. | |
| Held den Konge, hvem Folket ledsager | |
| Stille, veemodigt af Bye! | |
| Ham med Jubel det atter modtager, | |
| Sangen sig løfter i Skye; | |
| Saa og med Soel daler Fuglenes Røst, | |
| Hæver sig klar, naar det rødmer i Øst. | |
| Held Dig! Konning i Dannemarks Vange! | |
| Det er din Arvegangs-Ret: | |
| Fulgt med Taarer, og hilset med Sange, | |
| Færdes vor Konninge-Æt; | |
| Folket i Skoven har Fuglenes Viis, | |
| Taaren og Sangen er Straalernes Priis. | |
| Hil Dig, Konge! paa Fædrene-Borgen! | |
| Atter velkommen i Vang! | |
| Chor af Fugle Dig venlig i Morgen | |
| Vække med sødere Sang! | |
| Hil Dig! Marie! vor Dronning saa fiin! | |
| Kongens er Prisen, og Kongen er Din! | |
| Hil Dig, Konge! som haver paa Borgen | |
| Hvad selv i Hytten er Held! | |
| Sid lyksalig, med Bod for al Sorgen, | |
| Vaagen for Dannemarks Vel! | |
| Silde, med Taarer, vi føle Dit Savn! | |
| Sildigste Slægter velsigne Dit Navn! | |
| Svag er Stemmen, som her Dig har giæstet, | |
| End ligger Kraften i Svøb; | |
| Vel, at Alt, som har Hjerterod fæstet, | |
| Gro'r dog i Aarenes Løb! | |
| Skiønnere Blomster, og høiere Sang, | |
| Hjelper os Gud, vi Dig bringe engang!Denne Kvædling var naturligviis bestemt til at komme her, men nu da den er trykket i Skilderiet, er det endogsaa min faderlige Pligt at indrykke samme, da den Lille er blevet fortrykt paa adskillige Steder, og har faaet sit ene Been vridt reent af Led. | |