Datasets:

chcaa
/

grundtvigs-works

	<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?><?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?><TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
	<teiHeader>
	<fileDesc>
	<titleStmt>
	<title rend="part">Om Aabenbaring, Konst og Vidskab</title>
	<title rend="shortForm">Om Aabenbaring, Konst og Vidskab</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
	<editor role="philologist">Jon Tafdrup</editor>
	<editor role="student2">Maria Wiggers Pedersen</editor>
	<editor role="student1">Anna Poulsen</editor>
	</titleStmt>
	<editionStmt>
	<edition>
	<idno type="firstUpload">1.6</idno>
	<idno type="content">1.6</idno>
	<idno type="technic">1.6.1</idno>
	<idno type="changeVersion">1.14</idno>
	</edition>
	</editionStmt>
	<extent>10 KB</extent>
	<publicationStmt>
	<availability status="restricted">
	<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
	</availability>
	<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
	<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
	<date when="2015-05-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.6, 1. maj 2015</date>
	</publicationStmt>
	<seriesStmt>
	<title>Danne-Virke 3</title>
	<respStmt>
	<name>A. Schmidt</name>
	<resp>Schiøtz & Mandra</resp>
	</respStmt>
	<idno>1817-10-20</idno>
	</seriesStmt>
	<notesStmt>
	<note xml:id="thisFile" target="1817_312_10_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
	<note target="1817_312_10_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
	<note target="1817_312_10_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
	<note target="1817_312_10_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
	<note type="minusVar">Variant</note>
	</notesStmt>
	<sourceDesc>
	<bibl>
	<title type="part">Om Aabenbaring, Konst og Vidskab</title>
	<author>N.F.S. Grundtvig
	<note>[evt.]</note>
	</author>
	<pubPlace>København</pubPlace>
	<publisher>A. Schmidts Forlag
	<note>[evt.]</note>
	</publisher>
	<date>1817</date>
	</bibl>
	<listWit xml:id="emendation">
	<witness xml:id="A" n="312"><desc>Førstetrykket</desc>
	<num>1817</num>
	</witness>
	</listWit>
	<!--<listWit xml:id="pageNumber">
	<witness rend="sigel">[udgave]</witness>
	</listWit>-->
	</sourceDesc>
	</fileDesc>

	<profileDesc>
	<textClass>
	<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
	<term>prosa</term>
	<term>artikler</term>
	</classCode>
	<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
	<term>kristendom</term>
	<term>filosofi</term>
	<term>historie</term>
	<term>æstetik</term>
	</keywords>
	</textClass>
	</profileDesc>


	<encodingDesc>
	<projectDesc>
	<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
	<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
	<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
	<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
	<p>2.a. Teologi og kirke</p>
	<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
	<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
	<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
	</projectDesc>
	<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	</encodingDesc>
	<revisionDesc>
	<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
	<change xml:id="AP" who="AP" when="2012-08-27">rettet pb, indsat faxnr + 1. kollation tom. s. 214 i KBs ex., K, 805 (stregkode: 130020619571</change>
	<change who="AP" when="2014-09-05">1. kollation tom. s. 233</change>
	<change who="AP" when="2014-09-09">1. kollation tom. s. 251</change>
	<change who="AP" when="2014-09-26">1. kollation tom. s. 262</change>
	<change who="AP" when="2014-10-03">1. kollation færdig</change>
	<change who="MWP" xml:id="MWP" when="2014-11-13">2. kollation færdig, Otto Møllers samling</change>
	<change who="JT" xml:id="JT" when="2015-11-13">2. kollation indført af JT</change>
	<change who="JT" when="2015-01-15">3. kollation påbegyndt</change>
	<change who="auto" when="2015-01-19">Autoopmærket af autotag.awk v09 KK 2013-11-28</change>
	<change who="JT" when="2015-01-20">3. kollation afsluttet, indtastning påbegyndt</change>
	<change who="JT" when="2015-01-29">lemmatisering afsluttet com-fil dannet</change>
	<change who="JT" when="2015-02-12">første com-gennemskrivning færdig</change>
	<change who="JT" when="2015-03-03">retur fra ST (2. red.); nye com indtastet fra com700 til com863</change>
	<change who="JT" when="2015-03-06">afskibet til FLN</change>
	<change who="JT" when="2015-03-24">modtaget fra FLN, indtastet fra com1000-1019. Til KN for 3. red</change>
	<change who="JT" when="2015-04-01">Tilbage fra KN - smårettelser, nye com fra com1100</change>
	<change who="JT" when="2015-04-10">unicodes</change>
	<change who="JT" when="2015-10-06">indsat profileDesc</change>
	<change who="JT" when="2016-03-04">tilrettet profileDesc</change>
	<change who="JT" when="2019-02-01">Rettet en bibelhenvisning: Grundtvig citerer fra Bibelen: jeg vil ikke give nogen anden min Ære, eller Billeder min Priis. Denne var opmærket som allusion til 2 Mos 20,3-4 – Edward Broadbridge peger korrekt på, at Esajas 42, 8 er det bedste bud.
	</change>
	</revisionDesc>
	</teiHeader>

	<text type="txt">
	<body>



	<div type="[Tekst]">
	<pb type="text" facs="1817_312_10_fax001.jpg" ed="A" n="201" rend="supp"/>

	<head rend="1">Om Aabenbaring, Konst og <seg type="com" n="com700">Vidskab</seg>.</head>

	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">A</hi>t der gives dem, som, uden at høre til de Læsere, jeg skriver for, stundum kige i <rs type="title" key="title3299">Dannevirke</rs> med et halvt Øie, det har jeg for længe siden beregnet, og at <seg type="com" n="com1">Athenes Fugl</seg> altid seer slet, <hi rend="spaced">hvor det er klart,</hi> hører jo til Børne-Lærdommen. Forundre mig kunde det da aldrig, at høre den vakkre lille Fugl synge <!-- AP: spies -->om Vidtløftigheden og Dunkelheden i mine Betragtninger, thi, siger Giøgen hos <persName key="pe297">Asmus</persName>, <seg type="com" n="com2">hver Fugl synger med sit Neb</seg>, og jeg finder det ligesaa rigtigt, at fatte sig kort, naar man <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">reflecterer</lem><rdg wit="A">refleeterer</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> i Blinde, som at beskrive udførlig, hvad man har betragtet med aabne Øine, især naar det er noget, snart Ingen vil troe, før han faaer Troen i Hænderne; og hvad Dunkelheden angaaer, da maa det altid være mig kiært, at Ugler og Muldvarper ikke hos mig finde sig i deres Element. Ukyndige Læ<pb type="text" facs="1817_312_10_fax002.jpg" ed="A" n="202"/>sere som kalde Vaas hvad de ikke forstaae, har jeg Intet at sige, og Ovenstaaende turde være nok til at hjelpe Smilet frem hos dem, der veed hvorledes Philosopherne af Profession beflitte sig paa Korthed og Klarhed, naar de udfolde deres Viisdom. Naar jeg da endnu tilføier et lille Ord, da er det kun for at vise min Humanitet, og for, til Stadfæstelse paa Ordsproget: <seg type="comStart" n="com3"/>blind Høne finder <seg type="com" n="com4">og</seg> et Korn<seg type="comEnd" n="com3"/>, at bemærke det Udtryk om min <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Philosophie</lem><rdg wit="A">Philosoyhie</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, at den er en kvælende Røg, baade som overordenlig smigrende, og temmelig træffende, thi hvad vil jeg dog i Grunden andet med min Philosophering, end ryge Ræve ud, som Theologien har stoppet for, eller, om de <seg type="com" n="com5">saa</seg> vil, ryge dem inde i Graven!</p>

	<p rend="firstIndent">Da nu saaledes godt Folk, uden at vide det, give mine Betragtninger et saa fordeelagtigt <seg type="com" n="com701">Vidnesbyrd</seg>, maa jeg naturligviis føle mig opmuntret til med Flid at fortsætte dem, og hardtad blive for stolt til at undskylde deres Mangler, men slige Undskyldninger høre dog i mine Tanker til en <seg type="com" n="com6">Vidtløftighed</seg>, der vel i <hi rend="spaced">Ingens</hi> Mund er overflødig, naar han vil tale med om Ting, der vidt overgaae hans <seg type="com" n="com7">Begreb</seg>, men i min turde være nødvendige naar jeg, efter modent Overlæg, finder det passende, at sige mine Tanker om Menneskets aandige Historie, som jeg hverken har Øie til at <seg type="com" n="com8">oversee</seg>, eller <pb type="text" facs="1817_312_10_fax003.jpg" ed="A" n="203"/>giennemskue, men kun til med Forundring at betragte.</p>
	<p rend="firstIndent">Man kunde maaskee synes, at har jeg vovet at tale, og det tildeels med <seg type="com" n="com1000">temmelig Fripostighed</seg>, om <seg type="com" n="com703">Vidskabs</seg> Væld og <seg type="com" n="com704">første Grunde</seg>, om Mennesket<!-- AP: kunne ligne 'r' -->s Vilkaar og Bestemmelse, da sømmer det sig neppe at yttre Forlegenhed ved Overgangen til en Beskrivelse af Menneske-Livets historiske Yttringer, thi en saadan kunde synes at vidne mindre om Beskedenhed, end om den ubetimelige Opdagelse, at de forrige Betragtninger vare <seg type="com" n="com705">Luftsyn</seg>, som Historien ei lod sig overtale til, paa Jorden at stadfæste. Imidlertid, Oprigtighed er det Træk i mine Bog-Staver, som jeg <seg type="com" n="com9">ikke finder min Regning ved</seg> at udslette eller formindske, om jeg saa end derved kunde blive Verdens ypperste Skrive-Mester, og jeg kan da ingenlunde dølge, at jeg, under den Betragtning jeg her agter at meddele, har befundet, og tildeels <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">endnu</lem><rdg wit="A">enduu</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> befinder mig i stor Forlegenhed. At Grunden <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">skulde</lem><rdg wit="A">sknlde</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> være den omtalde, sørgelige, troer jeg vel ikke, thi ogsaa deri staaer jeg betydelig langt neden under Tidens store Philosopher, at jeg bestandig holdt mig ved Jorden ɔ: ved Historien, og hvad Historien har selv indskudt, forskyder den vel ikke, men jeg tør haabe, at de Kyndige
	vil indsee, <pb type="text" facs="1817_312_10_fax004.jpg" ed="A" n="204"/>min Forlegenhed er netop Følgen af det inderlige Forbund med Historien, nødvendig Følgen af de Sandheder jeg har stræbt at udvikle: om <seg type="com" n="com706">Vidskabs</seg> <hi rend="spaced">Adels-</hi>Byrd, og korte Skridt paa lange Bane. <hi rend="spaced">Hvor</hi> vi skal finde <seg type="com" n="com707">Vidskab</seg>, det var nemt at sige, thi skiøndt der vel har været Enkelte, og een var alt for mange, som indbildte sig, <seg type="com" n="com10">der i den lille Finger var meer Forstand, end i den <hi rend="spaced">hele Haand,</hi></seg> i deres Hjerne meer end udenfor den, saa er dog Sligt kun Levning af en hedensk Over-Troe, som ikke <seg type="com" n="com11">Magnetismen</seg> selv i saa oplyste Dage, tør man haabe, kan <seg type="com" n="com12">opholde</seg>, naar <rs type="myth" key="myth64">Saga</rs> med sin Lineal ɔ: sin Rune-Stav, kun rører ved den lille Finger, og viser derved tydelig, at hun har <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com501">Haand paa Skaftet</seg>,</hi> og Stilk til <hi rend="spaced">Paaske-Lilien.</hi> Med andre Ord: jeg veed jo vel, at der er vise <seg type="com" n="com14">Mestere</seg>, som mene, Historien har gjort sit Mester-Stykke, da den frembragde dem, saa de er den <seg type="com" n="com502">Athene</seg>, <rs type="myth" key="myth171">Zeus</rs> har i Aartusinder, ja vel fra Evighed, havt Fødsels-Veer for i Panden, og ladt sig trepanere for at skiænke Verden, og, var det sandt, da maa jeg tilstaae, det var ingen Sag at blive viis, og ikke værd at giennemgaae den store Daare-Kiste, for at føle Savnet af, hvad man kan finde i en lille; men jeg skal ikke nægte, at alle Underværker, hvis <seg type="com" n="com15">Mester</seg> giør sig derved selv til Nar, er lidt fordæg<pb type="text" facs="1817_312_10_fax005.jpg" ed="A" n="205"/>tige i mine Øine, og Historien <seg type="com" n="com16">løb dog aabenbar med Liimstang</seg>, hvis den avlede en Søn med hele Tidens Viisdom, som blev viis ved at foragte den. Ifald jeg altsaa havde end et lille Korn af den drøie Ironie, som man vil sige var engang min egen, og som jeg altsaa vel har givet bort til gode Venner, da vilde jeg slaae Giækken løs, til Lovsang over den, som andensteds, end i Historien, fandt Mennesket forklaret. Nu derimod, da <seg type="com" n="com708">Penne-Kniven</seg>, ventelig af hvad den tit har skaaret i<!-- AP: læderet -->, er blevet sløv, nu maa jeg nøies med at file plump, dog troer jeg at Kniven stod endnu til Bedring, naar den blev slebet paa <seg type="com" n="com18">de Vises Steen</seg>, og dertil bliver sagtens Leilighed, thi, som jeg mærker, skal den med det Første væltes frem for <rs type="myth" key="myth64">Sagas</rs> Munding.</p>

	<p rend="firstIndent">Min Hoved-Paastand, som man veed er den, at vi begribe ei en Smule meer af Mennesket, end hvad der med Tiden har udviklet og <seg type="com" n="com709">forklaret</seg> sig i os, eller <seg type="com" n="com21">og</seg> med andre Ord, at vi, saavel aandig, som legemlig avles af vore <seg type="com" n="com23">For-Ældre</seg><!-- AP: ? -->, og have deres Virkning og Erfaring nærmest baade Liv og <seg type="com" n="com710">Vidskab</seg> at takke, det er en Paastand, skulde jeg mene, som det er farligt at nægte, farligt at sige for hvem, der <seg type="com" n="com24">ei trøster sig til</seg> at bestaae i Tvekamp mod <rs type="myth" key="myth64">Saga</rs> og sund Fornuft. Dog, selv hvem dertil var noksom kiæk eller fræk, maatte føle, at jeg <pb type="text" facs="1817_312_10_fax006.jpg" ed="A" n="206"/>er langt mindre forvoven, i det jeg, kun som Vaaben-Drager for <rs type="myth" key="myth64">Saga</rs>, med hendes <seg type="com" n="com1001">Handske udæsker</seg> til Kamp, i hendes hvælvede <seg type="com" n="com711">Skjold-Borg</seg> føler mig tryg, og tvivler ei paa, at <rs type="myth" key="myth1308">Kværn-Bider</rs>, i hendes <hi rend="spaced">Haand,</hi> vil formaae at skiære <hi rend="spaced">Kiød</hi> som Klæde, og kløve hvert <seg type="com" n="com25">Avind-Skjold</seg>, som løftes mod Tidernes Dronning og Fædrene-Landet.</p>

	<p rend="firstIndent">Min anden Paastand er den, at <rs type="bible" key="Matt 6,13" rend="reference">Riget og Magten og Æren</rs> er <hi rend="spaced">Sandheds</hi> alene, at <rs type="bible" key="Præd 3,1-17" rend="allusion">Alt <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">hvad</lem><rdg wit="A">hvɐd</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> der haver i Verden <hi rend="spaced">sin Tid</hi> og <hi rend="spaced">sit Sted,</hi></rs> er kun en Virkning af den evige Sandheds almægtige Kraft, maa nødvendig afbilde hans Tanker, <rs type="bible" key="Joh 1,1-14" rend="allusion">som skabt ved hans Ord</rs>, og kan, paa sit høieste Trin, kun <hi rend="spaced">afbilde</hi> ham selv, som et Værk af hans Haand, med et Glimt af Hans Lys, og en Gnist af Hans Aande. I Mennesket seer jeg den underfulde Skabning, som finder i sig hvad Verden betyder, i det han <seg type="com" n="com27">betyder</seg> hvad Guddommen er; og hvem kan vel, uden at <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">modsige</lem><rdg wit="A">modfige</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Sandhed og <seg type="com" n="com28">lyvte <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sig</lem><rdg wit="A">fig</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> selv</seg>, underkiende min Paastand, anfægte mit Syn! Usømmelig var i det mindste enhver Undskyldning af mig, fordi jeg dømmer hver Fornuft fra Livet, som vil, afsindig og formastelig, opklavre paa den Konge-Stoel der hører ene evig Sandhed til, saavelsom <seg type="com" n="com29">og</seg> fordi jeg hverken vil forkaste Adels-Brevet, som den store Konge naadig gav vor Slægt, ei heller kiende <pb type="text" facs="1817_312_10_fax007.jpg" ed="A" n="207"/>nogen Afskrift deraf gyldig, naar den fattes <rs type="bible" key="2 Kor 1,21-22" rend="allusion">Aandens Seigl</rs>, og ei indrømme nogen Deel i Adelskabet, som ei vil være Kongen troe, og følge Ham i Leding mod hans <seg type="com" n="com31">Avindsmand</seg>, den <rs type="bible" key="Joh 8,44" rend="allusion">Løgnens Fyrste, som forbrød sit Lehn</rs>, og vil af <rs type="bible" key="Jer 7 og Matt 21,12-13" rend="allusion">Sandheds Tempel danne sig et Afguds-Huus, og af Befæstningen en Røver-Borg</rs>. Man <seg type="com" n="com712">vise</seg> mig, at der er ingen Løgn i Verden, og, falder det for <seg type="com" n="com32">svart</seg>, da <seg type="com" n="com713">vise man kun</seg> Mueligheden af, at <hi rend="spaced">Løgn</hi> kan <hi rend="spaced">oprinde,</hi> hvor der <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><hi rend="spaced">ei</hi></lem><rdg wit="A">er <hi rend="spaced">ei</hi></rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> er <hi rend="spaced">Villie,</hi> eller, om man heller vil, at en løgnagtig Villie <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">er</lem><rdg wit="A">rr</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> ingen Synd, er ingen Trods <hi rend="spaced">mod Sandhed!</hi> Men, kan man Intet af alt dette, da <seg type="com" n="com714">tænke man kun</seg> ei at <seg type="com" n="com715">vinde Spil</seg>, ved at udskrige mine Taler for uudholdelig vidtløftige, for dunkle, for spidsfindige og sværmeriske, og hvad de alt maae hedde i de Vises Mund, som ikke fatte, at de røbe derved kun Forlegenhed, og Ubekvemhed til at behandle, ei Sproget blot, men hvad som her er Hoved-Sagen, Tanker og Begreber. <seg type="com" n="com36">Vidtløftighed</seg>, som falsk Udførlighed, <seg type="com" n="com716">vanhælder</seg> Talen, naar man bemøder Læseren med lang Gientagelse af hvad han veed, Opregning af hvad der bør forudsættes, hvad Ingen spørger eller tvivler om. Den Ufuldkommenhed der findes i hvert Sprog og i hver Hjerne, er Borgen for, at heller ikke mine Taler kan staae netop Maal for Sandheds Øine, men at den <pb type="text" facs="1817_312_10_fax008.jpg" ed="A" n="208"/>Korthed, som vel al min Skrift beviser er mig kiærest, volder Misforstand og unødvendig Kiv, at hvad jeg siger min Tids-Alder, er ei hvad den siger sig selv, at den er langt fra at finde Beviserne for hvad jeg siger, overflødige, og at jeg, hvor jeg er <seg type="com" n="com39">vidtløftigst</seg>, dog er kort i Sammenligning med dem af alle Partier, der have handlet om de menneskelige Vilkaar, det barer man sig vel for at nægte, saa for <seg type="com" n="com41"><hi rend="spaced">Vidtløftighedens</hi></seg> Skyld kan min Tale aldrig være uudholdelig. Hvad Dunkelhed angaaer, da veed jeg vel, at den er min som alle Menneskers Lod, <seg type="com" n="com42">i Betragtning</seg> af aandelige Ting, og Menneske-Tale er altid mere og mindre en Skye for Aanden ɔ: for Sandhedens Soel, men at jeg stræber af al min Kraft at fortynde den Skye, det maa man vel see, og det tør jeg sige, at hvem der ikke vil giennem mit Ord see mig ind i Hjerte og Hjerne, hvem der ikke vil vide, hvad jeg mener og dømmer, maa lade min Skrift ulæst eller dog ubetænkt, og før man da kan med Føie giøre den Paastand, at der i min Hjerne, fremfor i andres, er dunkelt, da maa man vise, at det staaer klart for andre som ligger <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">dunkelt</lem><rdg wit="A">duukelt</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> hos mig, eller dog <seg type="com" n="com717">klare</seg>, hvad jeg kalder dunkelt. Sværmerie skal maaskee betyde al Troe paa en Guddom, i hvem vi leve og røres og ere, og vee mig da, om jeg ikke <pb type="text" facs="1817_312_10_fax009.jpg" ed="A" n="209"/>var Sværmer, selv hvis min
	Forstand ei mægtede at fatte den Stadfæstelse paa Sandheden, jeg nu finder i Tidernes Løb og Tankernes Love! men dobbelt vee mig, om jeg, med den Forstand Gud gav mig, kunde paa noget Stade tabe Gud af Sigte, og løfte mig paa Taae mod Ham, <rs type="bible" key="Matt 5,35" rend="reference">hvis Fod-Skammel Jorden kun <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">er</lem><rdg wit="A">ee</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>!</rs> Er Sværmerie derimod kun det, at tage sin egen eller andres Drøm og Indbildning om de guddommelige Ting og Menneske-Livet for Sandhed, da veed jeg mig <seg type="com" n="com718">derfor</seg> saa fri, som vel nogen; thi for skuffende Forestillinger er Ingen af os reen, det giælder kun om, hvad vi ansee og hvad vi udgive det for, som kun har en tvetydig Hjemmel, og tør jeg end ikke paastaae, at alle mine Ord kan heller i denne Henseende udholde den strængeste Prøve, saa tør jeg dog ikke blot spørge, <hi rend="spaced">hvis</hi> kan det? men ogsaa: om det ikke var min Vises bestandige Omkvæd, at det er Daarskab at bygge sin Troe paa Andet end Guds Sandheds-Ord, og ellers at paastaae <seg type="com" n="com44">for vist</seg>, hvad der ei lod sig uimodsigelig vise. At jeg troer Propheternes og Apostlernes Ord, <hi rend="spaced">som Guds,</hi> det er sandt, og tager jeg deri Feil, da er jeg en sværmerisk Daare, som spilder sin Kraft, sit Liv og sin Lykke, men det er min mindste Frygt, og det kan jeg <seg type="com" n="com719">aabenbar</seg> see, at er det Ord ikke Guds, da er der ingen Gud, thi Gud maa jo dog være Ti<pb type="text" facs="1817_312_10_fax010.jpg" ed="A" n="210"/>dernes Herre, og have al Kraft i sin Haand, og det Ord som har <rs type="bible" rend="reference" key="Matt 6,13">Riget og Magten</rs> maa da være Guds, om han er, men nu <hi rend="spaced">er</hi> Han <hi rend="spaced">uimodsigelig,</hi> og ikke den som troer, men den som nægter eller forvansker det hellige Sandheds Ord, han er en Sværmer og Drømmer. Spidsfindighed lægges mig endelig til Last, og den bestaaer deri, at man kløgtig prøver paa, enten at adskille hvad der i Sandhed er sammenføiet, eller at fremtrylle Skin af Sammenhæng, hvor dog i Grunden ingen er. Dette er, som man lettelig indseer, en Lyde, der kun kan findes i hvad man kalder et philosophisk Hoved, og paa eengang at tillægge mi<!-- AP: læderet -->g hiin, og aldeles frakiende mig dette, skal man da ikke kalde Spidsfindighed, thi hvad der udgives for sammenhængende, skiøndt det <seg type="com" n="com719">aabenbar</seg> er det modsatte, det kalder man <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com45">Vrævl</seg>,</hi> og det er da Beskyldningen, <seg type="com" n="com46"><hi rend="spaced">ihvad</hi> saa</seg> <hi rend="spaced">min</hi> Tale er. Kun vil jeg anmærke, at med sandhedskiærlig Bestræbelse efter at udtrykke sig klart og bestemt, er Spidsfindighed uforenelig, thi denne forudsætter enten Lyst til <seg type="com" n="com47">at slaae sig til Ridder paa Sandhed</seg>, eller dog til at <seg type="com" n="com1002">glimre</seg> paa dens Bekostning, og endelig vil jeg minde om, at af alle Beskyldninger uden Beviis, er <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">neppe</lem><rdg wit="A">veppe</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> nogen mere unyttig, end den for Spidsfindighed, thi hvor den virkelig er, der leger den Skjul, og maa findes, før den kan fattes. <pb type="text" facs="1817_312_10_fax011.jpg" ed="A" n="211"/>Er det altsaa Spidsfindighed, hvad jeg kalder Beviis for Sammenhængen mellem Tid og Evighed, og Menneskehedens Medlemmer, samt for det uophørlige Fiendskab mellem en sandfærdig og en løgnagtig Villie, som Grunden til al Strid i Tiden; er det Spidsfindighed, da <seg type="com" n="com720">gribe man</seg> den, som en Misdæder! men <seg type="com" n="com48">være</seg> belavet paa, at betale Skarp-Retteren selv, thi <seg type="com" n="com49">hverken af Sandhed eller Løgn faaer man sin Umage betalt</seg>, da man, ved at halshugge Sandhed, tillige giør Løgnen brødløs og huusvild, da den kun nærer sig af Tyverie i Sandheds Skygge.</p>

	<p rend="firstIndent">Altsaa, hvad jeg hidindtil i <rs type="title" key="title3299">Dannevirke</rs> stræbde at udvikle, anseer jeg i Hoved-Sagen for unægtelig Sandhed, i hvis Navn man <seg type="com" n="com50">ei maa giøre Complimenter</seg>, men nu, da jeg vil vise, hvorvidt jeg er<!-- AP: læderet --> kommet med Sammensmeltningen af de <seg type="com" n="com721">almindelige</seg> Sandheder og Menneskets historiske Liv, her maa jeg levere noget, som ei alene i Skikkelsen er ufuldkomment, men selv i Indholden baade ufuldstændigt og tildeels tvivlsomt, og her er da, synes mig, Forlegenheden paa sit rette Sted. Man seer let, paa denne Betragtnings Overskrift, saavelsom paa den forriges Indhold, at vi nu <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">befinde</lem><rdg wit="A">besinde</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> os paa et Veiskiel, hvor vi enten kan med grundet Tillid følge den christne Aabenbaring, og stræbe at udvikle Sammenhængen mellem dens Dele, og dens Forhold til <pb type="text" facs="1817_312_10_fax012.jpg" ed="A" n="212"/>de Troende, altsaa at belyse hvad man kalder det theologiske System; eller vi kan lade Christendommen blive staaende i Historien, og see, hvad vi paa den historiske Vei kan finde om Menneskets aandige Forhold og Yttringer, og det bliver da kun Brudstykker ɔ: Tømmer til det historiske System, som det tilkommer Efterslægten at opføre og fuldende. Det kan vel synes underligt, at jeg ikke vælger den Vei, som baade er banet og synes at føre langt nemmere til Maalet, men endnu mere underligt er det dog mig, at Folk, som ønskede mig alt Uheld, har bebreidet mig, at jeg ei fulgde denne Vei, som, hvad den ellers førde til, dog maatte efter al Sandsynlighed føre mig til et Stade, hvor jeg var farligere at angribe, og sikkrere paa Seier. Det maa da enten være en <seg type="com" n="com54">særdeles</seg> Selv-Fornægtelse, som føder den Bebreidelse, eller ogsaa man maa virkelig indbilde sig, jeg ei formaaede at fremstille Christendommens Sætninger i en tydeligere Sammenhæng og med stærkere Uden-Værker, end de hidtil i <hi rend="spaced">Systemerne</hi> fremtraadte, indbilde sig virkelig, at uagtet man sporer det strængeste Hensyn paa Bibel-Ordet, selv naar jeg vandrer paa videnskabelige Veie, hvor det ikke pleiede at følge med, saa skulde jeg dog ei kunne hitte Rede i min Christendom, naar jeg betragtede den særskilt. Dog, lad min Evne <pb type="text" facs="1817_312_10_fax013.jpg" ed="A" n="213"/>dertil kun staae ved sit <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Værd</lem><rdg wit="A">Bærd</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>! det er dog ligevist, at Afmagts-Følelsen kan ei forhindre mig, da den ei hindrer mig fra at forsøge Udviklinger, som ere langt mere vanskelige, og skulde jeg være i Fiendernes Sted, da vilde jeg finde det klogere <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">at</lem><rdg wit="A">ar</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> ymte om, der laae vel lidt Ærgierrighed til Grund, saa jeg udvalgde hellere at <seg type="com" n="com722">bryde mig en Bane</seg>, end frygte Gud og følge Landeveien; men det siger jeg nu naturligviis ikke, maa vel <seg type="com" n="com56">og</seg> bare mig, om aldrig for andet, saa for at dølge den Dumhed, jeg i saa Fald har begaaet, ved bestandig at lægge al Vægten paa hvad man, ene ved at følge smukt de gamle Stier, finder: <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com57">eenfoldig</seg> Tro</hi> med barnligt Haab og inderlig Kiærlighed. Ret mangen Gang, naar jeg læste i vore Dages Bøger og Blade om denne eller hiin af vor Kirkes Lærdomme, at den var ikke bibelsk, eller at den streed mod Fornuftens uimodsigelige Visheder, da bankede mit Hjerte, Kinden glødede, og tit greb jeg vel ogsaa Pennen, for at bevise
	klart og kiækt, hvad der var saare let, at enten løi de Folk, saa det var en Gru, eller ogsaa de vidste ei selv hvad de sagde, vare blinde Ledere og Daarer i deres Viisdom. Men, jeg saae det stedse klarere, det nytter ei med <seg type="com" n="com723">Vidskab</seg> <rs type="bible" key="1 Kor 1,18-25" rend="allusion">at ville hævde <hi rend="spaced">Korsets Ord,</hi> det er og bliver dog altid Verdens Vise en <seg type="com" n="com58">Daarlighed</seg></rs>, og især i den nærværende Tid <pb type="text" facs="1817_312_10_fax014.jpg" ed="A" n="214"/>maa man nok frygte for, med <seg type="com" n="com724">Vidskabs</seg> Ord, at giøre det forfængeligt ɔ: berøve det sin Vægt. At Conseqvents, eller med det langt dybere danske Ord: <hi rend="spaced">Sammenhæng,</hi> er noget ganske herligt, og paa det rette Sted, uundværlig, det nægter kun en Daare, men det er med al aandig Sammenhæng, som med den gaadefulde mellem Aand og Legeme: kun hvad der i Hjertet <hi rend="spaced">sammensmelter,</hi> hænger <hi rend="spaced">rigtig</hi> sammen, og <hi rend="spaced">Samlingen</hi> i Hjernen er kun en løs Forbindelse, en Forestilling om hvad der skulde hænge sammen. Ret som vi da see, at Mennesket døer, naar <seg type="com" n="com725">Hjerte-Baandet</seg> brister, uden at det hindres ved den uforanderlige Forestilling om Mennesket, som Aands og Legems levende <seg type="com" n="com61">Samfund</seg>, saaledes er <seg type="com" n="com62">og</seg> Christendommen død, hvor ei den ganske Lærdom ved Troe sammensmelter i Hjerter til et <hi rend="spaced">uadskilleligt</hi> Guds-Ord, hvorfra ingen <seg type="com" n="com63">Tyddel</seg> kan tages, fordi det betegnes kun der ved en eneste levende Rune, ristet med Guds Finger, <rs type="bible" rend="allusion" key="2 Kor 1,21-22">af Aanden beseiglet</rs>. Det nytter ei det mindste, i og for sig selv, om man med <seg type="com" n="com64">Engle-Forstand</seg> i sin Hjerne mægtede at bevise, at Alt, ret som det staaer skrevet, er sandt, <rs type="bible" key="Matt 19,6" rend="allusion">sammenføiet af Gud, og maa ikke adskilles</rs>, det vilde, <hi rend="spaced">i og for sig selv,</hi> kun nytte til at <seg type="com" n="com726">inddysse</seg>, og med Kundskab fordølge Savnet af levende Troe. Vi har ogsaa her Historiens <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sikkre</lem><rdg wit="A">fikkre</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> <pb type="text" facs="1817_312_10_fax015.jpg" ed="A" n="215"/>Vidnesbyrd for os, thi gaae vi tilbage tohundrede Aar, da spore vi overalt den <seg type="com" n="com65">inderlige</seg> Sammenhæng, ei blot mellem Troens Sætninger indbyrdes, men ogsaa mellem dem og Alt hvad man tænkde, uagtet hine Dages Mænd ingenlunde forstod at sammenføie Tanke-Ringen; Sammenhængen var i Hjertet, <hi rend="spaced">Ordet</hi> lod <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">man</lem><rdg wit="A">mau</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> styre Tankerne, og det forenede hvad der var Eet i Sandheden. Opslaae vi Bøgerne et hundred Aar derefter, da finde vi den samme Skrift-Kundskab, og mere Klogskab, men savne for det meste, og bestandig meer, den <seg type="com" n="com67">inderlige</seg> Sammenhæng, og den <seg type="com" n="com68">fremkonstlede</seg> <hi rend="spaced">løselige</hi> Forbindelse, i Systemerne fra den <seg type="com" n="com69">Wolfiske Methodes Dage</seg>, spaaede bestemt <hi rend="spaced">Opløsningen,</hi> som nu var nær for Haanden, eller rettere, som Pietismen viser, <seg type="com" n="com70">alt</seg> begyndt, saa man kan sige: Hovedet prøvede kun paa at redde sig fra Døden, ved at lade hele Kroppen <seg type="com" n="com727">afsætte</seg>. Vi veed det, Opløsningen er nu forlænge siden gaaet for sig, og at Christendommen ikke blev, som Hedningers og Catholikers Mythologier: et Aadsel, det kommer aabenbar kun deraf, at <rs type="bible" key="ApG 2,27" rend="allusion">den Helliges Been kan aldrig see Forraadnelse</rs>. Under-Klæderne ɔ: Ceremonierne, kunde man dele og vrage imellem, men Kiortelen ɔ: Systemet, lod sig ikke dele, den er, som man saa tit har sagt: <hi rend="spaced">vævet ud i Eet,</hi> om den <hi rend="spaced">trak</hi> man <hi rend="spaced">Straa,</hi> og Vindingen <pb type="text" facs="1817_312_10_fax016.jpg" ed="A" n="216"/>var ikke stor, thi det gik her som under Korset, <rs type="bible" key="Matt 27,35" rend="allusion">det var <hi rend="spaced">romerske</hi> Soldater som trak Straa</rs>, Kjortelen var dem meget for vid og <seg type="com" n="com72">sid</seg>, den lod sig vel paa en Maade farve op, men <hi rend="spaced">ikke skiære af</hi> til en <hi rend="spaced">Mundering,</hi> og Grund-Farven skinnede igiennem; man lod den derfor ligge under Korset, hvor den blev fundet af en Røver, som fandt, at den var prægtig til at kaste over <hi rend="spaced">Hovedet,</hi> og lege Spøgelse i. Forstaaer man dette, og er Christen, da seer man vel, jeg har min gode Grund til ei at haste med noget, der ligner <seg type="com" n="com73">et theologisk System</seg>; det sande System, den sande <hi rend="spaced">Kirke-Bygning,</hi> er <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, thi den er som <hi rend="spaced"><rs type="bible" key="Joh 1,14" rend="reference">Ordet aabenbaret i Kiød</rs>,</hi> den er <rs type="bible" key="1 Kor 15,44-45" rend="allusion"><persName key="pe45">Christi</persName> aandelige <hi rend="spaced">Legeme</hi></rs><hi rend="spaced">,</hi> som man kun indbilder sig at kunne slaae ihjel og begrave; enhver som levende troer <hi rend="spaced">det</hi> System, gaaer i <hi rend="spaced">denne Kirke,</hi> bliver Lem paa <hi rend="spaced">dette Legeme,</hi> han, og <hi rend="spaced">kun</hi> han er en <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Christen</lem><rdg wit="A">Chrisien</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, indlemmet i de Helliges Menighed. <hi rend="spaced">Hvad</hi> der er <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Lærdom, det kan enhver betænksom Læser see, alle kan ikke saa lige <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com75">samle</seg></hi> det, men dertil ere ogsaa vore Præster, giøre de, hvad de skal, da fattes Folket som vil høre, og efter Leilighed, læse, ikke <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Christendoms-<hi rend="spaced">Kundskab</hi></lem><rdg wit="A">Christendoms-<hi rend="spaced">Kuudskab</hi></rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app><hi rend="spaced">,</hi> og hvorledes det egenlig hænger sammen med den forunderlige Aabenbaring, maa, som sagt, Enhver lære i sit eget
	Hjerte, ved <pb type="text" facs="1817_312_10_fax017.jpg" ed="A" n="217"/>med hellig Alvor at forarbeide sin Saliggiørelse, eller han lærer det aldrig, om han saa fik al Verdens Viisdom. Ingenlunde vil jeg dermed sige, at enten en Lærebog eller en offenlig Bekiendelse er unyttig, thi hiin er en nødvendig Børne-Lærdom, og da man har fundet paa, at fortolke <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> efter sit eget Hoved, maa det <seg type="com" n="com76">Samfund</seg> der <hi rend="spaced">tager den paa Ordet,</hi> nødvendig, i <hi rend="spaced">Modsætning,</hi> ret tydelig bekiende det, ved at være sine Troes-Artikler bekiendt. Ikke heller mener jeg, at en <seg type="com" n="com1200"><hi rend="spaced">Lære-</hi>Bygning</seg> er overflødig, thi en <seg type="com" n="com1200">Lære-Bygning</seg> er jo en <hi rend="spaced">Skole,</hi> og det er ganske vist, at ikke alene kunde nu somme Præster vel behøve at tages i Skole, men altid behøve de, der <hi rend="spaced">skal</hi> være Præster, at gaae i Skole; men aldrig kan jeg fragaae, at hvad Præsterne fornemmelig skal lære, er, bogstavelig som man har sagt, at <hi rend="spaced"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">væve</lem><rdg wit="A">oæve</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Kirkens Vadmel,</hi> det vil <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sige</lem><rdg wit="A">fige</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>: <hi rend="spaced">simple, stærke, varme</hi> Hverdags-Klæder, thi derfor tage <hi rend="spaced">christne</hi> Folk deres Søndags Klæder paa, og gaae <hi rend="spaced">til</hi> Kirke, for at faae <hi rend="spaced">bødt</hi> ɔ: <hi rend="spaced">vævet</hi> sammen, hvad der paa Hverdags-Klædebonnet er i Stykker, og kommer nogen Stodder did, da skal han ei alene kunne vise ham, at han er ussel og nøgen, som han da maa føle selv, men ogsaa kunne væve ham en ærlig Vadmels-Kofte, hvormed han, <pb type="text" facs="1817_312_10_fax018.jpg" ed="A" n="218"/><seg type="com" n="com728">uskiæmmet</seg>, kan <rs type="bible" key="Rom 6,4" rend="reference1787"><seg type="com" n="com77">vandre i et nyt Levnet</seg></rs>. Med andre Ord, fordi jeg veed at man har intet Øre for det levende Ord, man kalder det <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com78">plat</seg>,</hi> fordi man selv lader det <hi rend="spaced">falde til Jorden:</hi> at troe og elske sin <rs type="title" key="title788">Bibel</rs> over alt paa Jord, det er vist nok nødvendigt for Præsten, som for Enhver, der vil sit eget Vel, men <hi rend="spaced">det</hi> kan intet Menneske <hi rend="spaced">lære</hi> ham, og naar man ved <seg type="com" n="com79">Høiskolerne</seg> prøver paa med Munden at <seg type="com" n="com503">gienføde</seg> Præster, da bliver det ogsaa derefter: <hi rend="spaced">i Munden;</hi> men at kiende deres <rs type="title" key="title788">Bibel</rs>, samle dens Lærdomme, og see dem i deres Forhold til alle Livets bekiendte Stillinger og <seg type="com" n="com80">Skifter</seg>, det kunde, og det skulde Kirkens tilkommende Tjenere læres ganske anderledes, end nutildags, med Mund og Pen. At man tillige, forsaavidt man veed det, siger dem, hvad man af Fornuften kan svare dem, der angribe <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, følger af sig selv, men man maa komme vel ihu, at <hi rend="spaced">det</hi> kun fattes af de Færreste, men lettelig misbruges, og derfor aldrig glemme at <seg type="com" n="com81">betyde dem</seg>, at det er kun en Bisag: <hi rend="spaced">Latin,</hi> som man for Alting ei maa prædike, med mindre man engang skulde nødes til at prædike for eller imod spidsfindige Hedninger. Her seer man den dybere Grund, hvi jeg ikke, uden <hi rend="spaced">leilighedsviis,</hi> og mest paa Strid mod det nymodens tydske Spøgelse <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">paa</lem><rdg wit="A">pav</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Kirke-Gaarden, har befattet mig med <pb type="text" facs="1817_312_10_fax019.jpg" ed="A" n="219"/>at sige noget af det saare meget, der nu lod sig udvikle om, <hi rend="spaced">hvem</hi> det var <seg type="com" n="com82">der gik i Taaget med Snak hen i Veiret</seg>: <persName key="pe42">Morten <hi rend="spaced">Luther</hi></persName> og hans ægte <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><hi rend="spaced">Afkom</hi></lem><rdg wit="A">Af<hi rend="spaced">kom</hi></rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app><hi rend="spaced">,</hi> eller Fornuftens opblæste <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com1003">naturlige</seg></hi> Børn; <hi rend="spaced">jeg</hi> vil nemlig ikke have det paa min Samvittighed, om de Yngre, som nødvendig efterhaanden maae komme til den Forstand, at <seg type="com" n="com83">Fornuften løb Sur, da den løb Panden mod Kirke-Muren</seg>, og har kun Skam af de <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com84">Vittigheds-Buler</seg>,</hi> den derved vandt, om <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">de</lem><rdg wit="A">dr</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> da, som, desværre, let kunde skee, indbilde <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sig</lem><rdg wit="A">fig</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, at de af deres Styrke og <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Fornuft</lem><rdg wit="A">Fornust</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> kan troe paa <persName key="pe45">Christum</persName>, og komme til Ham; glemme at <hi rend="spaced">Hjertet</hi> skal være <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><hi rend="spaced">Hoved-</hi>Sagen</lem><rdg wit="A"><hi rend="spaced">Høved-</hi>Sagen</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, og at <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> er den eneste <seg type="com" n="com1201">Lære-Bygning</seg> som kan <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com1100">staae for</seg> Stød;</hi> men kun, naar den faaer Lov at staae paa sine egne Been, paa sin faste, usynlige Grundvold, ei naar den skrues op paa Menneske-Værk, eller skal bæres paa Hovedet. Ordet har meget at sige, som intet Menneske <seg type="com" n="com85">i Støvet</seg> kan bære, og hvad man ei kan løfte, skal man lade ligge, men ikke derfor tænke, det er Udskud; indeholder <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> al aandelig Sandhed, da er det <seg type="com" n="com86">vist</seg>, at vi først hisset lære at forstaae den til Bunds, og at indbilde sig, man i et System kan <hi rend="spaced">udtømme</hi> den, er da endnu langt galere, end om man skrev en Historie <pb type="text" facs="1817_312_10_fax020.jpg" ed="A" n="220"/>til sine Dage, og indbildte sig, derved at have udtømt den <hi rend="spaced">hele</hi> Historie, ogsaa de <hi rend="spaced">følgende</hi> Dages, thi en <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">bibelsk</lem><rdg wit="A">bidelsk</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> <seg type="com" n="com1202">Lære-Bygning</seg>, naar den er bedst, er jo dog <seg type="com" n="com729">aabenbar</seg> ikke andet, end en historisk Beretning om, <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com87">hvorvidt</seg></hi> den menneskelige Forstand er kommet i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>; en <hi rend="spaced">fastsat</hi> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><seg type="com" n="com1203">Lære-Bygning</seg></lem><rdg wit="A">Lære-Bygntng</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> betegnede, naar den var bedst, en <hi rend="spaced">Stilstand</hi> i Aands-Udviklingen ɔ: <hi rend="spaced">Søvn,</hi> som Dødens <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">visse</lem><rdg wit="A">vise</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> <seg type="com" n="com88">Forbud</seg>. Dette <seg type="com" n="com730">forvexle man nu kun ikke</seg> med en fastsat <hi rend="spaced">Bekiendelse,</hi> thi det maa være <hi rend="spaced">fastsat i Skriften</hi> hvad man skal bekiende sig til, ellers bekiender man kun sin egen Mening om, hvad noget Dunkelt <hi rend="spaced">har at betyde,</hi> og da kan Talen ligesaalidt være om en christelig <seg type="com" n="com1204">Lære-Bygning</seg>, som om Christendom; thi man maa dog vide <hi rend="spaced">hvad</hi> man skal troe, førend man enten kan give <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sit</lem><rdg wit="A">fit</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Samtykke, eller giøre Regnskab for <hi rend="spaced">hvad</hi> man troer paa <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Ord. Enten har da <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> <hi rend="spaced">ikke aabenbaret</hi> os, hvad vi skal troe, og duer altsaa ikke til at bygge paa, eller ogsaa al Tvist om <hi rend="spaced">Bekiendelsen</hi> maa være kommet deraf, at man ikke har villet stole paa <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, men kun læne sig til den eller spille Giæk med den, og altsaa af Vantroe i større og mindre Grad. At nu det Sidste maa være sandt, naar det Første er Løgn, og man ikke, hvad der er Galmands-Værk, har kivedes om, <pb type="text" facs="1817_312_10_fax021.jpg" ed="A" n="221"/>hvad man efter <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> skulde troe, uden at vide hvad den sagde, det er <seg type="com" n="com731">ligefrem</seg>, og Kirke-Historien frister ikke til Tvivl; men at det virkelig er meget klart, hvad <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> vil vi skal troe, det kan Enhver overbevise sig om, ved at læse den <hi rend="spaced">for Alvor,</hi> og skeer det ikke, er nu alt Andet omsonst, thi nu, da Læsning<!-- AP: spies her --> er blevet alle dem en <seg type="com" n="com89">Nødtørft</seg>, der ei vil være Fæ, er det bestemt kun Leeg med vor Gudsfrygt og Christendom, naar vi ikke læse <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> med Alvor og Fliid. Adskiller man nu kun ret Bekiendelse fra <seg type="com" n="com1205">Lære-Bygning</seg>, omtrent som <persName key="pe42">Luthers</persName> <rs type="title" key="title2388">Cathechismus</rs> fra <persName key="pe39">Balles</persName> <rs type="title" key="title655">Lærebog</rs>, da seer man hvad jeg mener, og maa vel indrømme, at selv for sand Videnskabeligheds
	Skyld, maa man være meget seen og treven til, at opstille noget, som ligner et bibel-philosophisk Dogme-System, eller til at skrive en Lærebog i <seg type="com" n="com732">Bibel-Vidskab</seg>; thi skriver man med aabne Øine, og i Blinde skriver man vist aldrig <hi rend="spaced">baade</hi> tydelig og fiint, da veed man, at det er en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com90">Klak</seg>,</hi> som netop er desmere udsat for Misbrug, jo bedre den lykkes, thi da det er langt nemmere at <hi rend="spaced">afskrive,</hi> end at <hi rend="spaced">rette og reenskrive,</hi> vil en nogenlunde forsvarlig <seg type="com" n="com90">Klak</seg> altid friste til Stilstand, enstund blive et Afguds-Billede, og siden, ligeledes til Skade, nedrives og <hi rend="spaced">bortkastes</hi> som et <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">saadant.</lem><rdg wit="A">saadant,</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Det burde derfor, mener <pb type="text" facs="1817_312_10_fax022.jpg" ed="A" n="222"/>jeg, være baade en Kiærligheds og sand Klogskabs Regel for Enhver, som tiltroer sig lysere Blik i Videnskabeligheden end de fleste Boglærde i hans Tid, aldrig i nogen Videnskab, og <hi rend="spaced">allermindst</hi> i Theologien, at levere noget der havde Udseende af et <hi rend="spaced">fuldendt</hi> System; men kun give Vink og Brud-Stykker, som man er nødt til at veie og sammenføie med Eftertanke, før man <seg type="com" n="com733">uskiæmmet</seg> kan bruge dem. Ikke vil jeg dermed nægte, at noget, der ligner et fuldendt System, kan <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">efter</lem><rdg wit="A">efrer</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> vore Vilkaar, være nødvendigt til <seg type="com" n="com734">Vidskabs</seg> <seg type="com" n="com1004">Tarv</seg>, men at give det skal vist overlades til dem, der netop holde Skridt med Tiden, da vil det giøre sin Nytte, ikke forgudes, ei heller forkastes, men bruges med Skiø<!-- AP: læderet -->nsomhed, og, eftersom <seg type="com" n="com735">Vidskab</seg> voxer, rettes og forbedres. Paastaae tør jeg vel ikke, at der <seg type="com" n="com92">jo</seg> kan gives Omstændigheder, under hvilke det blev Pligt, for den der turde tiltroe sig et klarere Blik og nogen Indflydelse paa sin Tids-Alder, at reise noget der lignede et philosophisk System, ogsaa med <seg type="com" n="com93">særdeles</seg> Betragtning af <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Lærdomme, men deels vil det Tilfælde neppe kunne indtræffe mere end en eneste Gang, og deels kunde det selv da aldrig blive enten Pligt eller Ret, at giøre meer, end at fremstille Bygningen i sine store Omrids, og lægge en forsvarlig Grundvold; at ville giøre den klar med <pb type="text" facs="1817_312_10_fax023.jpg" ed="A" n="223"/><seg type="com" n="com94">Tag og Fag</seg> vilde være en dobbelt Forbrydelse mod Sandheden, da Historien fordrer <hi rend="spaced">sin Ret,</hi> og det klarere Øie netop maatte see, hvor saare meget der fattedes til at fuldføre Bygningen tilgavns, og hvor meget af Tømmeret der trængde til at prøves i Storm, før det var at <seg type="com" n="com95">lide paa</seg>. Aldrig, og allermindst i Aar, bør man fortie, hvilken Hæders-Krands der <seg type="com" n="com96">og</seg> fra denne Side svæver over <persName key="pe42">Morten Luthers</persName> Grav, langt anderledes høit og blomstrende, end om han havde reist den paa en Bygning, der nu maatte ligget i Gruus, eller dog staaet, ilde tilredt af Tidens Storme, <seg type="com" n="com1005">paa Hæld</seg>, til et Skalke-Skjul for dem, der ret godt veed at benytte de enkelte Vagthuse, han nødtes til at bygge paa Grændserne. Hvem kiender <persName key="pe42">Luther</persName>! hvem læste ogsaa kun med Eftertanke hans Betragtning <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com97">de servo arbitrio</seg>,</hi> og maa ei bekiende, at han havde været Mand for at<!-- AP: læderet --> reise en ganske anderledes Bygning end <persName key="pe526">Melanchtons</persName> <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com98">Loci</seg>;</hi> Mand for, i det Hele <seg type="com" n="com504">at ride <persName key="pe623">Aristoteles</persName> til Vands</seg>, som vi see i det Enkelte, og som vi veed han, endnu før 1517 <seg type="com" n="com504">reed ham til Vands</seg> paa <placeName key="his1045">Vittenbergs Høiskole</placeName>! Hvem kiender <persName key="pe526">Melanchtons</persName> Tørhed, Svaghed og Vaklen, og kan ei begribe, at Blodet tit maa være <seg type="com" n="com1006">foret</seg> <persName key="pe42">Morten</persName> i Kinderne, naar han saae hvad der paa <seg type="com" n="com99">Høiskolerne</seg> maatte komme ud af det <seg type="com" n="com100">Philippisterie</seg>: det Kiephest-Ridt <pb type="text" facs="1817_312_10_fax024.jpg" ed="A" n="224"/>mellem Troe og Fornuft! Hvem kiender derhos Tydskernes naturlige Byggelyst, og maa ikke forundres over, at <persName key="pe42">Luther</persName>, da han saae, de Boglærde ei vilde nøies med at udlægge <rs type="title" key="title788">Skrifterne</rs> til Opbyggelse, at han da ei greb Pennen, og gav dem en Bygning at <seg type="com" n="com1007">drages om</seg>, som kunde taale et Stø<!-- AP: læderet -->d, og, hvordan de vendte sig, nødte dem til at staae paa <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Grund! Men,
	hvem kiender ogsaa Historien, og kan, hvad der ved fortroelig Samtale med den, kun mellem de Døde hensovne, <persName key="pe42">Luther</persName>, ikke er vanskeligt, giøre sig en Tegning af det Huus <persName key="pe42">Luther</persName>, efter sin Forstand, maatte bygget, hvem kiender Sligt, og indseer ikke, at vi maae beundre og takke ham i hans Grav, fordi han ikke bygde sig noget Capel paa Kirke-Gaarden, men anvendte al sin Kraft til, heelt og holdent, at flytte Aandens store <placeName key="his1046">Salomons-Tempel</placeName> til sit Fædrene-Land, og værge det, som en gienfødt <persName key="pe1609">Nehemias</persName>, mod Hedninger og Samaritaner! Maae vi ikke, i kiærlig <seg type="com" n="com101">Amindelse</seg>, høilig beundre den Troens <seg type="com" n="com102">Kæmpe</seg>, som, uagtet Fiendernes Flokke fnøs og <seg type="com" n="com103">redte til Storm</seg>, ja, uagter han saae, at Vennerne vaagede meer over Forgaarden end over Choret, dog var dristig nok til at stole paa Templets usynlige Vagt, lod haant om at opreise Volde af Jord, og nøiedes med i Taarnet at ophænge Kirke-Klokken, som han <pb type="text" facs="1817_312_10_fax025.jpg" ed="A" n="225"/>støbde i Kong <persName key="pe346">Davids</persName> Grav af Sølv fra <placeName key="his1086">Tharsis</placeName>, og hvis Klang han mærkede var mægtig til at ringe Christne sammen, og kime Engle ned hver Jule-Morgen, til Skræk for Fiender, og til Fryd for Folket, som fornam, af Glands og hellig Lovsang, at dem var en Frelser født fra Pavens Vold og Tyrkens Mord!</p>

	<p rend="firstIndent">Dog, tør jeg end ei forhindre, at man her, som altid, naar jeg gribes af <persName key="pe42">Lutheri</persName> og de andre store <persName key="pe45">Christi</persName> Præsters Minde, mærker, at jeg, <hi rend="spaced">for min Person,</hi> er Capellan ved samme Kirke, og længes efter Prædike-Stolen, saa maa jeg dog ei heller give Anledning <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">til</lem><rdg wit="A">tit</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> at troe, jeg glemmer, hvad jeg er i andres Øine, og hvad jeg har lovet at huske. Dem der altsaa mene, at det Foregaaende er kun en knyttet Næve, hvormed jeg vilde hjelpe paa et blaat Øie, maa jeg minde om, at de tage <seg type="com" n="com104">mærkelig</seg> Feil, og at jeg her kun har grebet en god Leilighed til kort og godt at berøre, hvad jeg her ei kunde lade uændset: Forholdet mellem den christne <hi rend="spaced">Aabenbaring</hi> og en <hi rend="spaced">dertil</hi> svarende <seg type="com" n="com736">Vidskab</seg>, mellem Christendom og Theologie i strængeste Forstand. Man veed, at giennem mange Aarhundreder er der blevet stridt om Forholdet mellem Religion, Theologie og Philosophie, <hi rend="spaced">under</hi> den Forudsætning at <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> var en guddommelig Aabenbaring, og da <pb type="text" facs="1817_312_10_fax026.jpg" ed="A" n="226"/>denne Forudsætning nu er min, som alle Christnes, saa maatte jeg <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sige</lem><rdg wit="A">fige</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, hvad jeg under den holdt for vist, nemlig, at Christendommen, for
	at opfylde sin egenlige Bestemmelse: ved Troen at <seg type="com" n="com737">opreise</seg> og saliggiøre den faldne Slægt, ingenlunde trænger til Philosophien, eller kan have andet end <seg type="com" n="com106">Hug med den at skifte</seg>, og at Theologien, ved at tage Philosophien i Tjeneste, <seg type="com" n="com107">staaer samme Fare</seg>, som alle Fyrster, der omgiærde deres Throne med Leie-<!-- AP: svag bindestreg -->Tropper: lidt efter lidt at tabe Magten, og i det Høieste beholde Navnet, som Califen i <placeName key="fak773">Bagdad</placeName>. Heraf bliver Følgen, at skal Theologien, desuagtet, tage selv den ægte Philosophie i Tjeneste, da maa det blot være, for med den at beskytte sine yderste Grændser, mod den uægtes Streiferier, og stedse være belavet paa andre og større Strids-Kræfter mod ethvert alvorligt Angreb, thi, saasnart det giælder Liv og Død, og Leie-Tropper ikke har <seg type="com" n="com108">Kæmper i Ryggen</seg>, gaae de over til Fienden, især, naar de paa en Maade ere ham beslægtede. Dette Slægtskab vil vi nu stræbe at <seg type="com" n="com109">oprede</seg>, i det vi nøiere efterspore <seg type="com" n="com738">Vidskabs</seg> Herkomst og øvrige Forhold.</p>

	<p rend="firstIndent">Vi har før bemærket, at al <seg type="com" n="com739">Vidskab</seg> skyldte Erfaring sin Opkomst, men ei glemt at bemærke, hvor <seg type="com" n="com740">grovelig</seg> denne Sandhed er blevet mistydet og misbrugt; <seg type="com" n="com741">i det</seg> man kaldte <hi rend="spaced">Kundskab</hi> om de <pb type="text" facs="1817_312_10_fax027.jpg" ed="A" n="227"/>sandselige Tings <hi rend="spaced">indbyrdes</hi> Forhold <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com742">Vidskab</seg>,</hi> uagtet den Kundskab forholder sig til <seg type="com" n="com742">Vidskab</seg>, som Legeme til Sjæl, og kan kun ansees for <seg type="com" n="com742">Vidskab</seg>, naar Sjælen <seg type="com" n="com743">har tabt sig</seg> i Legemet. Vi anmærkede dengang, at der altsaa maatte gives en høiere Erfaring end den sandselige, og at det var ved den Historien blev al sand <seg type="com" n="com744">Vidskabs</seg> Kilde, men vi dulgde ikke heller, at det var dunkle Egne vi der ikke bereiste, men pegede kun paa. Om det Dunkle siden for en Deel <seg type="com" n="com505">har klaret sig</seg>, vil Tiden lære; men jeg mener, under forrige Betragtning at have seet Lysning paa Grændserne, og skal i denne giøre Rede for hvad jeg, om ellers ikke Synet skuffer mig, kan øine.</p>

	<p rend="firstIndent">Fornuften betegner, mener jeg, den menneskelige Individualitet, eller den Bevidsthed, der indbefatter noget <seg type="com" n="com110">Vist</seg> i, og udelukker alt Øvrigt af vor Forestilling om os selv, som vi udtrykke med Ordet: <hi rend="spaced">Jeg.</hi> For at undgaae unyttig Tvist og Spilfægterie, erklærede jeg, at Fornuften for mig gierne maatte være ude af Spillet, og erstattes af <seg type="com" n="com111">den høitydske <hi rend="spaced">Jeghed</hi></seg><hi rend="spaced">;</hi> men naar jeg bestemt har sagt, hvad jeg, under disse Betragtninger, forstaaer ved Fornuft, har jeg ogsaa Lov til at bruge dette giængse Ord i denne Betydning, og det saa meget mere, som man skal see, at det ligesaavel var Meningen, <pb type="text" facs="1817_312_10_fax028.jpg" ed="A" n="228"/>naar <persName key="pe42">Luther</persName> <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com112">bandsatte</seg></hi> Fornuften, som naar man siden <hi rend="spaced">canoniserede</hi> den. At nu Fornuften i Mennesket kun har Legemet at bygge paa, at vi kun sandselig kan med Rette betragte os som adskilte fra alt Andet, og at vi derimod aandig ere Lemmer paa Menneskets store Legeme, og at selv det hele Menneske ingen aandig Skilsmisse maa attraae, eller kan erholde, uden ved at kaste sig i Løgnens og Dødens Arme, men at Mennesket skal betragte sin <seg type="com" n="com116">sandselige Afrunding</seg> som en <rs type="bible" key="1 Mos 1,26" rend="allusion">Billed-Lighed</rs>, og, uden at see paa <hi rend="spaced">sig selv,</hi> kun see paa den evige Sandhed, og i Ham, den ene Selvstændige, søge sin Forklaring, det forudsætte vi som beviist, indtil man prøver paa at afbevise det. Da nu ikke alene vor egen Samvittighed, men hvert Sagn fra de forbigangne Dage, lige op til det store Sagn om, <rs type="bible" key="1 Mos 3,7" rend="allusion"><hi rend="spaced">hvorledes</hi> Menneskets Øine oplodes til at see <hi rend="spaced">sig selv</hi></rs><hi rend="spaced">,</hi> vidner, at det er anderledes, at hvert Menneskens Barn, som kommer til Skiels Aar, betragter sig <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><hi rend="spaced">fornuftigviis</hi></lem><rdg wit="A"><hi rend="spaced">sornuftigviis</hi></rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> som et Individ i alle Maader, kun efter sin foranderlige Villie mere eller mindre forbundet med Gud og andre Mennesker, hvem han i al Fald kun har Pligter <hi rend="spaced">imod;</hi> saa maae vi heraf, som af Alt hvad vi kiende til Mennesket, slutte at han, ved en ulyksalig Over-Trædelse er traadt ud af sit oprindelige For<pb type="text" facs="1817_312_10_fax029.jpg" ed="A" n="229"/>hold, og, saavidt mueligt, af sine <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com118">Skranker</seg>.</hi> At nu <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">imidlertid</lem><rdg wit="A">imidiertld</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> en Skabning kun <seg type="com" n="com745">moralsk</seg> ɔ: i <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sin</lem><rdg wit="A">siu</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Villie, ikke virkelig ɔ: i Kraft eller Forstand, kan <hi rend="spaced">overskride</hi> sine <seg type="com" n="com119">Skranker</seg>, det er <seg type="com" n="com1008">en følgelig Sag</seg>, da Skabningen, for at kunne meer, maatte være Skaberen overlegen i Kraft,
	hvilket er en Selv-Modsigelse. Var nu Mennesket kun sandselig en <hi rend="spaced">Person</hi> ɔ: Noget der fatter og sætter sig, i Modsætning til alt Andet, da maatte han ogsaa, ved at sætte Personligheden som det Høieste hos sig, indskrænke sig til <seg type="com" n="com120">Sandseligheden</seg>, og kunde aldrig personlig eller fornuftig lære at kiende Noget, uden <hi rend="spaced">forsaavidt</hi> det var sandseligt. I Fornuften ligger <hi rend="spaced">Forstanden,</hi> som <hi rend="spaced">Fatte</hi>-Evne, og saasnart Fornuften adskiller sig fra den evige Sandhed, eller, hvilket er det Samme, naar Mennesket <hi rend="spaced">sætter sig i <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Hovedet</lem><rdg wit="A">Hvvedet</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>,</hi> og indbilder sig, han er en <hi rend="spaced">heel Karl,</hi> da maa al hans Forstand blive sandselig, thi vi forstaae en Ting, naar vi fatte den fornuftig, fatte den i sit Forhold <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">til</lem><rdg wit="A">t!l</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> <hi rend="spaced">os,</hi> Tingene har til <hi rend="spaced">os,</hi> <hi rend="spaced">som særskilte,</hi> kun et sandseligt Forhold, og kun deri kan vi da, <hi rend="spaced">fornuftigviis,</hi> fatte dem. Naar vi nu <seg type="com" n="com746">betænke os</seg>, da finde vi, at Tingene ere, i en vis Henseende, <hi rend="spaced">tre</hi> Slags, enten, saa at sige, <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com123">stædige</seg>,</hi> forsaavidt de indtage et vist <hi rend="spaced">Rum,</hi> eller <hi rend="spaced">forbigaaende,</hi> forsaavidt de <pb type="text" facs="1817_312_10_fax030.jpg" ed="A" n="230"/>have kun deres visse <hi rend="spaced">Tid,</hi> eller en Blanding af begge Dele. Denne Inddeling er langt fra at være <seg type="com" n="com124">stræng</seg>, da det Ene her bestandig <hi rend="spaced">løber</hi> i det Andet, men den er dog paa en Maade nødvendig <hi rend="spaced">for os,</hi> da vi selv udtrykke Blandingen i høieste Grad, og altsaa maae adskille Tingene efter hvad der i dem har <hi rend="spaced">Overvægten.<!-- AP: punktum læderet --></hi> Her have vi da den bekiendte Inddeling i <hi rend="spaced">Natur</hi> og <hi rend="spaced">Historie,</hi> som grunder sig derpaa, at en Deel har sin Styrke i at <hi rend="spaced">bestaae,</hi> en anden i at <hi rend="spaced">foregaae,</hi> den ene i at <hi rend="spaced">vise,</hi> den anden i at <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com126">begive sig</seg>,</hi> den ene Deel skal svare til <hi rend="spaced">hvor</hi> med: <hi rend="spaced">der,</hi> den anden til <hi rend="spaced">naar</hi> med: <hi rend="spaced">da,</hi> og Forstanden skal fatte <hi rend="spaced">hvori</hi> og <hi rend="spaced">hvoraf</hi> det Ene <hi rend="spaced">bestaaer, hvorledes</hi> og <hi rend="spaced">hvorfor</hi> det Andet <hi rend="spaced">foregaaer.</hi> Vi see nu let, at alt Historisk, <hi rend="spaced">som vi</hi> skal bemærke, forudsætter en <hi rend="spaced">Skikkelse</hi> og <hi rend="spaced">Skue-Plads,</hi> altsaa Natur, ligesom alt Naturligt, om det end ikke <hi rend="spaced">for vore</hi> Øine <seg type="com" n="com747">lider</seg> nogen Forandring, dog følger af <hi rend="spaced">Frembringelse</hi> og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com748">Skabning</seg>,</hi> altsaa noget Historisk; saa at vi <hi rend="spaced">synes</hi> at maatte <hi rend="spaced">forudsætte</hi> Rummet, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">men</lem><rdg wit="A">man</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> nødes til at slutte derfra til en <hi rend="spaced">foregaaende</hi> Tid, som det <hi rend="spaced">Oprindelige,</hi> hvori alt Naturligt er frembragt og indskudt. Mange turde vel kalde dette en Spidsfindighed, men det var da paa deres egne, ei paa Sandheds Vegne, thi <pb type="text" facs="1817_312_10_fax031.jpg" ed="A" n="231"/>baade er det unægtelig sandt, at ingen Ting er skabt, <hi rend="spaced"> før Tiden kom,</hi> og at <rs type="bible" key="Præd 3,1" rend="reference">al Ting <hi rend="spaced">maa have sin Tid</hi></rs><hi rend="spaced">,</hi> og det er ved denne <seg type="com" n="com749">Opløsning</seg> saare vigtigt, at begynde med den rette Ende, da man ellers, istedenfor at løse <hi rend="spaced">Sløifen,</hi> selv skaber sig en Haarde-Knude, som ingen Knappe-Naal kan pille op, og intet Sværd overhugge, uden at Baandet gaaer i Stykker, og Verdens Belte altsaa brister. <hi rend="spaced">Historisk</hi> er altsaa Verden, og historisk maa den fattes, om der skal blive <seg type="com" n="com750">Vidskab</seg> af, men til at fatte Verden i sig selv historisk, <seg type="com" n="com751">udfordres</seg>, at man maa <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">have</lem><rdg wit="A">hvve</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> været med, og med paa Raad, da Jorden
	grundfæstedes, og Himlen udspændtes, men det har, saavidt jeg kan skiønne, den menneskelige Fornuft ikke, da den, uden at tale om Andet, i saa Fald sikkert vilde sørget bedre for sin egen Stilling. Ingen, som veed, hvorledes Fornuften, ganske nyelig, gav sig Mine af at have skabt Verden, vil finde Skosen uforskyldt, og Enhver, som vil bruge sund Forstand, maa indrømme, at Fornuften aldrig ved sin egen Hjelp kan komme videre med Verden, end til at fatte, den paa ubegribelig Maade maa være frembragt, af en ganske anderledes Fornuft, og da nu den menneskelige Fornuft selv befinder sig i Verden, maa den, naar den vil følge Sandhed, bekiende, at den dog i Grunden bar sig ligesaa dumt <pb type="text" facs="1817_312_10_fax032.jpg" ed="A" n="232"/>ad, ved at lægge sig ud med sin Overmand, som skammeligt ved at ville sætte sin Skaber Stolen for Døren. Hvorvidt Fornuften har været og er sig selv mægtig, det bliver et historisk Spørgsmaal, men at den, ved at bruge sin Forstand bedst, maa komme til den Indsigt, at den i <hi rend="spaced"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Grunden</lem><rdg wit="A">Gruuden</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></hi> ingen Ting veed, og bør fornægte <hi rend="spaced">sig selv,</hi> og at den, ved at gaae allerraskest paa sin <hi rend="spaced">egen Haand,</hi> dog aldrig kan komme længere end til et Maal og <seg type="com" n="com128">en Regning</seg>, som gaaer i det Uendelige, det har vi seet, og den maa ilde have læst vor Tids største Philosopher, der ikke veed, at de i Grunden herom ere temmelig enige. Med Historien føler Fornuften <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sig</lem><rdg wit="A">fig</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> imidlertid langt anderledes i Forlegenhed, end med Naturen, vel især fordi <seg type="com" n="com752">Døden er haard at gaae paa</seg>, men dog ogsaa, fordi den, naar man skal tale om <seg type="com" n="com753">Vidskab</seg>, ei <seg type="com" n="com129">vel</seg> lader sig forbigaae, og dog er saare vanskelig at <seg type="com" n="com1022">føre sig til <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Nytte</lem><rdg wit="A">Nyrte</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></seg>, naar man vil have <hi rend="spaced">Sit for sig selv.</hi> Med Natur-Historien, saaledes som vi her <hi rend="spaced">etymologisk</hi> tage Ordet, gaaer det nogenlunde an, da Omskiftelser, som bestandig gientage sig i en vis Orden, lade sig paa en Maade betragte som noget <hi rend="spaced">Bestandigt,</hi> som <hi rend="spaced">Naturens Orden,</hi> der giver Forstanden et fast Udbytte; men Alt hvad der <hi rend="spaced">gaaer i Spring,</hi> og ikke lader sig beregne, det er den selvkloge For<pb type="text" facs="1817_312_10_fax033.jpg" ed="A" n="233"/>nuft en Vederstyggelighed, fordi den ei kan følge med, og har en ond Samvittighed, saa den maa sidde, som den mistænkeligste af alle <seg type="com" n="com133">Podagrister</seg>, og har kun den sørgelige Tilflugt, at pine sig med Optænkelse af alle muelige Indvendinger mod <hi rend="spaced">Virkeligheden af,</hi> hvad den <hi rend="spaced">gruer for.</hi> Ingen tænke, at dette er nogen Overdrivelse, thi det er kun en svag Skygge af den gruelige Begivenhed, som er skeet i vore Dage, da Fornuften, af Gru for Historien, gik reent fra Forstanden, erklærede, paa vanvittige Tyranners Viis, alle sine Handlangere, Sandserne, for Forrædere, og murede sig inde i en Spindelvæv, for dog at have noget for sig selv, og sidde paa sit eget. Dog, vi vil ikke gaae <rs type="myth" key="myth64">Saga</rs> i Forkiøbet, hvem det ustridig tilkommer, ædelmodig i et comisk Heltedigt, at hevne sig paa sin <seg type="com" n="com136">Avindsmand</seg>, og her skulde vi egenlig kun
	opdage Fiendskabet, som ei falder <seg type="com" n="com137">svart</seg>, da Fornuften, som man veed, har sat en Ære i at hedde <rs type="myth" key="myth64">Sagas</rs> Banemand, eller i det Rygte at den havde gjort Historien til Løgn. Vi indsee ogsaa let, at der maa være Fiendskab, thi Fornuften vil have Ord for at staae paa sine egne Been, men Historien giør hvert Øieblik en Streg i Regningen, ved at slaae Benene fra den, og det er tungt <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">at</lem><rdg wit="A">nt</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> døie; Fornuften paastaaer <pb type="text" facs="1817_312_10_fax034.jpg" ed="A" n="234"/>at den er fri i alle sine Yttringer, men Historien vidner at den er bundet til Tid og Sted, og maa være Virkning af noget Andet, da den er opkommet, og altsaa ikke kan have <seg type="com" n="com138">virket</seg> sig selv. At Fornuften, saalænge den staaer paa hvad den kalder sin Ret, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">skulde</lem><rdg wit="A">skutde</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> blive klog paa Historien, er aldeles umueligt, thi den vil tage Historien sandselig, hvorved den ikke alene indvikler sig i de største Urimeligheder, men tager sig selv ved Næsen, og føler sig da nødt til at kalde den <hi rend="spaced">ubegribelig,</hi> uagtet den derved igien giør sig selv til Løgner. Den kan ikke indrømme nogen oversandselig Sammenhæng mellem de paa hinanden følgende Slægter, uden derved at indrømme noget, den slet ikke fatter, og tillige fornægte sin Selvstændighed, den maa paastaae, at den i ethvert Menneske kommer <hi rend="spaced">af sig selv, uden at vide det,</hi> og modsiger derved sig selv.</p>

	<p rend="firstIndent">Altsaa, modsige, eller fornægte sig selv, maa den menneskelige Fornuft, hvordan den vender sig, saasnart Talen bliver <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">om</lem><rdg wit="A">vm</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> dens egen Herkomst og i det Hele om oversandselige Ting; ved Selv-Modsigelse, kan vi begribe, bliver man ikke viis, og om man kan blive det ved Selv-Fornægtelse, er da kun Spørgsmaalet.</p>

	<p rend="firstIndent">Vel har man, i den sidste Tid, stræbt at gaae en Middelvei, eller rettere at gaae <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">paa</lem><rdg wit="A">pɐa</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> eengang baa<pb type="text" facs="1817_312_10_fax035.jpg" ed="A" n="235"/>de frem og tilbage, og meent, at <seg type="com" n="com139">Fornuften paa den Maade kunde tage igien med den ene Haand, hvad den gav bort med den anden</seg>; men uagtet det nu vist nok vilde være et Mester-Stykke, ifald det gik an, saa er dog nok<!-- AP: læderet --> hele Vindingen, at man mo<!-- AP: læderet -->dsiger sig selv <hi rend="spaced">to Gange</hi> i et Aandedræt, og her at faae to Nægtelser til at bekræfte, turde nok falde vanskeligt.</p>

	<p rend="firstIndent">Naar Fornuften opgiver sin Selvstændighed, da sætter den sig under Troens Vinger, men gaaer den ikke fra Forstanden, da prøver den, hvad der er <hi rend="spaced">troværdigt.</hi> En saadan Prøve synes vel at være saare vanskelig, men er det dog <hi rend="spaced">i sig selv</hi> ikke, naar den foretages fra den rette Side: den moralske, og paa det rette Sted: i Hjertet. Hoved-Sagen er da kun, at Fornuften moralsk fornægter sig selv ɔ: giør Bod, og at Sandheden er aabenbaret, thi ere disse Ting i Rigtighed, da giver den Aabenbaring, som stemmer med Samvittigheden, skiænker Hjertet <hi rend="spaced">Fred og Enighed</hi> med den, sig selv et <seg type="com" n="com754">uforkasteligt</seg> Vidnesbyrd. Vel kan det synes tvivlsomt, om den Aabenbaring, der raader Bod paa Hjertets Trang, tillige udklækker <seg type="com" n="com755">Vidskab</seg>, men det lod sig dog udentvivl bevise, at det er en nødvendig Følge, og i al Fald er det klart, at kun en Aaben<pb type="text" facs="1817_312_10_fax036.jpg" ed="A" n="236"/>baring, der moralsk beviser sin Sandhed, kan blive en fornuftig Gienstand for Troe, og derved udvikle Forstanden til at fatte det Oversandselige.</p>

	<p rend="firstIndent">Her staae vi da ved det historiske Spørgsmaal, om der gives nogen Aabenbaring, et Spørgsmaal, som man veed mange i den senere Tid rask væk have benægtet, og de Fleste, der vare mere betænksomme, erklæret for yderst vanskeligt. Saasnart vi imidlertid have gjort os klart hvad Ordet betyder, indsee vi let, at dette Spørgsmaal maa uopholdelig besvares med: <hi rend="spaced">Ja,</hi> og at det kun er Sagen, om alle Aabenbaringer skulde være Løgn, eller, i modsat Fald, hvilken der er den sande? Vi veed jo, at <rs type="bible" key="Rom 16,25" rend="allusion"><hi rend="spaced">Aabenbaring</hi> ligefrem betyder <hi rend="spaced">Kundgiørelse af noget Hemmeligt</hi></rs><hi rend="spaced">,</hi> og det er, i Forbigaaende sagt, ret snurrigt, at <persName key="pe500">Fichte</persName>, i sin <rs type="title" key="title3638">Critik over <hi rend="spaced">al Aabenbaring</hi></rs><hi rend="spaced">,</hi> netop gjorde det til et af den sande Aabenbarings Kiendemærker, intet Hemmeligt at kundgiøre ɔ: <hi rend="spaced">Intet at aabenbare.</hi> En saadan Aabenbaring see vi let den selvkloge Fornuft maatte blæse ad, og den raadvilde være ilde tjent med, men at der ogsaa gives et andet Slags, det veed vi, thi, foruden <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, gives der jo <rs type="title" key="title3639">Alkoranen</rs>, og adskillige Mythologier, der alle kundgiøre Ting, som ere Fornuften en Hemmelighed, aabenbare en vis <seg type="com" n="com142">Forfatning</seg> der skal forefindes <pb type="text" facs="1817_312_10_fax037.jpg" ed="A" n="237"/>over Menneskets <seg type="com" n="com143">Syns-Kreds</seg>, og et vist Forhold, der skal finde Sted mellem det Timelige og Evige, det Jordiske og Himmelske,
	Menneskelige og Guddommelige. Klart er det, at af disse Aabenbaringer maae vi lære <seg type="com" n="com756">Vidskab</seg>, eller opgive Haabet om den, og vist er det, at naar der er en Guddom, som vi veed der maa v<!-- AP: læderet -->ære, da maa han have aabenbaret sig enten paa en vis naturlig, eller overnaturlig Maade. Ubeseet, falder det nu vist nok rimeligst, at Aabenbaringen er skeet paa naturlig Maade, det vil sige: at Skaberen har udrustet Mennesket med en Evne, der under sin <seg type="com" n="com144">ordenlige</seg> Virksomhed aabenbarede det hemmelige Forhold. At denne Evne ikke kunde være Fornuften, har vi seet, da den kun oprindelig er et <hi rend="spaced">Anlæg til at <seg type="com" n="com145">samle</seg>,</hi> der under sin <seg type="com" n="com146">ordenlige</seg> Virksomhed skulde i al Stilhed kun annamme hvad der som af sig selv faldt i Haanden, og ved at samle sig til en egen Virksomhed, forstyrrede det hele Forhold, og modsatte <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sig</lem><rdg wit="A">fig</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> al sand Aabenbaring. Følelsen kunde det heller ikke være, thi den er af sin Natur sandselig, og det Aandige maatte da først aabenbare sig i noget Sandseligt, før det kunde giøre Indtryk paa Hjertet. Nu er da kun Indbildnings-Kraften tilbage, og <seg type="com" n="com757">naar</seg> tvivlede man <seg type="com" n="com150">heller</seg> om, at det var ved hvad vi kalde <seg type="com" n="com151">saa</seg> at alt naturligt Syn af Mennesket og Verden i et <pb type="text" facs="1817_312_10_fax038.jpg" ed="A" n="238"/>høiere Lys, al Aabenbaring deraf i Billedsprog fremkom! Vi har før bemærket, at Indbildnings-Kraften er Menneskets Evne til at have <hi rend="spaced">Forestillinger,</hi> til at annamme Billeder af sig selv og andre Ting, og at den altsaa er
	det indvortes Øie, der, ligesom det udvortes, kan i Styrke og Liv, Sikkerhed og Klarhed, saavelsom <seg type="com" n="com153">og</seg> i Farve være saare forskielligt. Det sandselige Øie betragter Tingene som noget i dem selv, og opfatter deres Skygge, men at det er et Fortrin Mennesket har for Dyret at kunne betragte Tingene som Billeder af noget Oversandseligt, det lader sig ikke nægte, da vi have Beviser i Hænderne for at det virkelig er skeet, thi vi have Udsagn om sandselige Tings billedlige <seg type="com" n="com155">Bemærkelse</seg>, og Sagn i Billedsprog om det Usynlige, og <seg type="com" n="com156">at Syn her nødvendig maatte <hi rend="spaced">gaae for</hi> Sagn</seg>, kan man begribe. Disse Udsagn er det nu vi maa kalde den naturlige, eller <hi rend="spaced">forordnede</hi> Aabenbaring, som gaa<!-- AP: læderet -->er ud paa, at blotte og røbe, hvad det sandselige Dække skjuler.</p>

	<p rend="firstIndent">Man har talt meget om, at denne saakaldte Aabenbaring, kun var et vildt Lystspil, og et tomt Hjernespind, som kun avlede en Mystik og Poesie, der netop var det Modsatte af Sandhed. Naar man ogsaa betragter, hvilke urimelige og tit hinanden modsigende Forestillinger, der paa denne Vei ere <pb type="text" facs="1817_312_10_fax039.jpg" ed="A" n="239"/>komne til Verden, da kan man ikke nægte, det er en egen Sag, at slaae sin Lid til slige Aabenbaringer, men derfor bliver det ikke mindre vist, at vi her staae paa den eneste Vei, ad hvilken Forestillinger om det Høiere <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">kan</lem><rdg wit="A">kɐn</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> besøge os, og at Skaberen: den evige <hi rend="spaced">Sandhed,</hi> umulig kan have nedlagt en Evne i Mennesket, der, under sin <seg type="com" n="com159"><hi rend="spaced">ordenlige</hi></seg> Virksomhed, kunde udklække Løgn. Om man da end vilde sige, at Indbildnings-Kraften skulde indskrænket sig til sandselige Forestillinger, saa blev det lige vist, at den, <hi rend="spaced">ved Menneskets Brøde,</hi> er kommet i Uorden og Vilderede, men at den ikke maatte indskrænke sig til sandselige Forestillinger, da den var
	<seg type="com" n="com161">bekvem</seg> til høiere, er allerede deraf klart, at hvad der, ved Indskrænkning, bliver mindre end det var <seg type="com" n="com162">bekvemt</seg> til, er ogsaa i Uorden, og ret klar bliver Sagen, naar vi betænke, at Verdens billedlige Forhold netop er det sande, thi at Skaberen skulde give en Evne til at beskue hans Værk i Sandheds Lys, <hi rend="spaced">for</hi> at den <hi rend="spaced">ikke</hi> dertil skulde <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">bruges</lem><rdg wit="A">druges</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, er en grov Selv-Modsigelse. Ere altsaa hine Syner forvirrede og modsigende, da er det ingenlunde, fordi de ere for høie, thi det har, som sagt, ingen Nød, at man bliver, selv kun et Straasbred, høiere ved <seg type="com" n="com164">at slaae med Nakken</seg>, og <seg type="com" n="com165">sætte Næsen i Veiret</seg>, eller med andre Ord: ved at ville overskride <seg type="comStart" n="com166"/><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sit</lem><rdg wit="A">fit</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> be<pb type="text" facs="1817_312_10_fax040.jpg" ed="A" n="240"/>skikkede Maal<seg type="comEnd" n="com166"/> og sine forordnede Grændser; men meget mere maa Forvirringen komme af, at Synspunkten har været skiæv og Synet sløvet. Aarsagen er nem at finde, thi da Fornuften <seg type="com" n="com167">brød paa sine Skranker</seg>, forrykkede den nødvendig Menneskets Standpunkt, stræbde at samle Kræfterne <hi rend="spaced">om sig,</hi> som den fælleds <seg type="com" n="com168">Middelpunkt</seg>, og maatte derved forstyrre den hele Indretning. <rs type="bible" key="1 Mos 3" rend="reference">Istedenfor at see Guds Billede i sig, saae Mennesket sin egen <seg type="com" n="com169">Blussel</seg>, slog skamfuld Øiet ned, naar han hørde Lyd fra det Høie, og skjulde sig bag Træerne, tittede kun under Bladene, og saae da <hi rend="spaced">naturligviis</hi> ikke længer <seg type="com" n="com758">enten</seg> høit eller klart</rs>. Selv ogsaa kun fra denne Side, staaer Menneskets Ære ikke til at redde, og en Synder er han, hvordan man dreier ham; just naar man troede allerbedst at have reddet hans Ære, havde man kun ret klart <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">udfoldet</lem><rdg wit="A">udføldet</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> hans Skam, thi det er just Synden og Skammen den<!-- AP: spies -->, <!-- AP: spies -->at han vilde have nogen Ære for sig selv, da Æren nødvendigviis hører ene Herren til, saa <hi rend="spaced">Han</hi> er<!-- AP: spies --> <seg type="com" n="com1010">nød</seg><!-- AP: spies --> til at sige: <rs type="bible" key="Es 42,8" rend="reference">jeg vil ikke give nogen anden min Ære, eller Billeder min <seg type="com" n="com170">Priis</seg>.</rs> I Forbigaaende maae vi alligevel <seg type="com" n="com171">melde</seg>, at man, fra <persName key="pe815">Nathan den Vises</persName> Dage, har hvisket om, og nys høirøstet fortalt, at <hi rend="spaced">alle</hi> Aabenbaringer løb i Grunden ud paa Eet, og, uagtet selv det kunde vilde vælte Brøden fra <pb type="text" facs="1817_312_10_fax041.jpg" ed="A" n="241"/>Stamfædrene paa deres Børn, og især paa <persName key="pe815">Nathan</persName> og dem, der <seg type="com" n="com1011">gav alle
	Aabenbaringer en god Dag, som en god rolig Nat</seg>; saa vilde det dog her giøre en <seg type="com" n="com172">mærkelig</seg> Forskiel; thi, i saa Fald kunde vi spare Uleiligheden med at vrage mellem Synerne, som da enten alle maatte være falske, eller, da det er umueligt,<!-- AP: spies --> <hi rend="spaced">alle sande.</hi> Dog, eftersom Spørgsmaalet her ei kan være om, hvad <hi rend="spaced">vi</hi> kan faae ud af <!-- AP: spies -->de skiæve Syner, naar vi først har fundet de rette, ikke om, hvad vi kan bruge til Sindbillede for Sandheden, naar vi <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">først</lem><rdg wit="A">sørst</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> har den, men om hvad vi kan lide og stole paa, som Billede af den, og Veiledning til den, saa mener jeg man enten selv maa være meget ukyndig, eller indbilde sig andre ere det, naar man vil <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sige</lem><rdg wit="A">fige</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, at <seg type="com" n="com176">Israels Aabenbaring</seg> <seg type="com" n="com759">kommer overeens</seg> med de hedenske Folkefærds.</p>

	<fw type="blank"/>

	<p rend="noIndent">Det er da sikkert nok, <!-- AP: spies -->at vi<!-- AP: spies --> ikke kan troe hver Aand, men maae <rs type="bible" key="1 Joh 4,1" rend="reference">prøve Aanderne, om de ere af Gud</rs>, og det er, anmærkede vi før, <hi rend="spaced">i sig selv</hi> ikke vanskeligt; da Sandheden maae give sig selv Vidnesbyrd, saasnart Fornuften træder ydmyg og beskeden tilbage paa sin rette Post: <hi rend="spaced">i Samvittigheden,</hi> og forretter ærlig sit Embede, som <hi rend="spaced">Tanke-Samler i Hjertet.</hi> Falder det os nu, desu<!-- AP: læderet -->agtet, vanskeligt at komme i det Rene med vor <pb type="text" facs="1817_312_10_fax042.jpg" ed="A" n="242"/>Troe, da er det kun Beviis paa, hvor liden Lyst vi have til at komme <hi rend="spaced">i det Rene med os selv,</hi> og, sandt at sige, saa, naar man først sidder i Dyndet op over Ørerne, er det slet intet Under, baade at man er ikke saa lidet tunghør, og at det
	koster Umage, før man kommer i Veiret, og at man er treven til i slig en Skikkelse at <hi rend="spaced">komme for Lyset.</hi> Det følger af Nødvendighed, at netop den sande Aabenbaring maa være os modbydelig, da den maa aabenbare vor Skam, og det er da slet intet Under, at de gamle Hedninger, hos hvem Fornuften ei var dumdristig nok til at vrage alt Syn, <seg type="com" n="com760">kaarede</seg> det, der stemmede med deres Hjertens-Attraae, dulgde deres Skyld, eller fremstillede den som en ulykkelig Skiebne, der enten lettelig kunde forsones, eller maatte, saavidt muelig, glemmes og bæres. Vel kan vi ikke forestille os andet, end at Mennesket, før han faldt, havde sande Syner, der vanskelig lode sig glemme, men sammenblande, forvirre og fordunkle, ja efterhaanden skrive i Glemmebogen, lode de sig, og det vilde være et Underværk, hvis det ei skedte overalt, saa det kan slet ikke være os uventet, om vi høre, at kun ved et Underværk frelstes de sande Syner fra Undergang og Fordreielse, kun ved et Underværk fortsattes og udvikledes de; kun ved et Underværk kom det faldne Menneske til Sandheds <pb type="text" facs="1817_312_10_fax043.jpg" ed="A" n="243"/>Kundskab, og kun ved et dobbelt til sin forfeilede Bestemmelse.</p>

	<p rend="firstIndent">Fra <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">dette</lem><rdg wit="A">detie</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Stade, hvorpaa unægtelig Historien selv sætter os, kan vi da klarlig see, at den Aabenbaring, som udgiver sig for at være fremkommet paa <seg type="com" n="com184">overordentlig</seg> Maade, og som Fornuften ei er for at lade giælde, ingenlunde derved vækker nogen grundet Mistanke, me<!-- AP: læderet -->n snarere en god <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Formodning</lem><rdg wit="A">Fromodning</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> om <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sin</lem><rdg wit="A">fin</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Troværdighed; ja, finder man, at Folket, hos hvem den fremkom, skiøndt <seg type="com" n="com185">indtaget for</seg> det Underfulde, selv stødte den fra sig, da kan der neppe tænkes nogen anden rimelig Grund, end just dens <hi rend="spaced">Troværdighed</hi> og Sanddruhed; thi kun den sande Prophet kan hades i sit Fædreneland, den falske, som stræber at <seg type="com" n="com1012">indaande</seg> sit Folks naturlige Attraaer oplivende Kraft, som forguder og i ætherisk Dragt fremstiller deres Hjertes Yndlinger, han maa nødvendig elskes og prises, som en <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">guddommelig</lem><rdg wit="A">guddommrlig</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Helt, der giør sit Folk Aandernes Rige underdanigt. Ofte er det desuden bemærket, at Mennesket til alle Tider er stærk
	hengiven til at troe det Underfulde, et Træk, som ogsaa vel maa være uadskilleligt fra en Skabning, <rs type="bible" key="1 Kor 13,12" rend="allusion">der er sig bevidst som en underfuld Gaade</rs>, og maa da vel sagtens naturlig,<!-- AP: komma læderet --> føle sig hendraget mod en Kreds, hvorfra den synes voldsom løsrevet, maa sagtens, jo mere han føler det Underfulde i Menne<pb type="text" facs="1817_312_10_fax044.jpg" ed="A" n="244"/>ske-Livet, lytte efter Toner fra det Ubekiendte, som fra sit Hjem, gribe efter hvert hemmeligt Ord, som det der maaskee kunde løse ham Gaaden. Vel har man i de senere Dage, ligesom fordum i <placeName key="fak17">Rom</placeName>, stræbt at udslette dette Træk, og udtømme Mennesket for al Higen efter Gaadelandet, al Troe paa det Underfulde, men den Bestræbelse kunde umulig lykkes, thi for at lykkes, maatte de<!-- AP: læderet pga. papiret -->n kunne borttage det Underfulde af Menneske-Livet, det er: forvandle Mennesket enten til en Gud eller til et umælende Dyr; saalænge der er Spor af Menneskelighed tilbage, maa ogsaa hin Tilbøielighed lade sig spore, der ikke er andet, end den nødvendige Følelse af tvende Verdners Sammenstød, tvende stridige Kræfters løselige Forbindelse og mægtige Giæring i os, og det Høieste, hvortil vi kan drive det, ved Kamp mod hvad der <hi rend="spaced">oprindelig</hi> hører til vor Art, er at giøre det i os kraftløst, og hardtad ukiendeligt i en fordreiet Skikkelse. Tilbøieligheden til at troe det Underfulde, kan saaledes udarte til en udelukkende Forkiærlighed til et vist Slags Urimeligheder og Umueligheder, og Følgen deraf var sidst en <hi rend="spaced">Vanvid,</hi> som kaldte sig selv Fordomsfrihed og Oplysning. Det er jo saaledes aabenbart, at alle Virkninger som Fornuften frakiender Kraften i det Ubekiendte, dem tillægger den enten de sandselige Ting eller sig selv, <pb type="text" facs="1817_312_10_fax045.jpg" ed="A" n="245"/>og monne der være anden Forskiel imellem at
	troe, at en usynlig Gud har skabt Verden, og virker i Alt, og styrer hver Hændelse, og at troe det er den sandselige Verden selv, eller den menneskelige Fornuft, Æren derfor tilkommer, anden Forskiel, end at hint er kun underfuldt, men dette tillige umuligt og selvmodsigende! Dog, selv om man ikke ganske fattede dette, eller kunde indsee, at den Fornuft, der bekæmper <hi rend="spaced">al</hi> Aabenbaring, er bestemt gaaet fra Forstanden, og undgaaer kun andre Daare-Kister, ved at sætte sig fast i en selvgjort af Spindelvæv; saa er det dog nemt at <seg type="com" n="com762">mærke</seg>, at Tilbøieligheden til det Underfulde er i de mest vantroe ɔ: med vanskabt Troe befængte, Tider, lang mere <hi rend="spaced">udsvævende,</hi> end i de <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">allerfrommeste.</lem><rdg wit="A">allerfrommeste,</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Naar vi nemlig først spørge os selv, hvad vi forstaae ved det <hi rend="spaced">Underfulde,</hi> da maa Svaret blive, at derved forstaae vi enhver Virkning, hvis Aarsag vi <hi rend="spaced">ikke begribe,</hi> enten fordi vi slet ingen Aarsag kan opdage, eller fordi os synes der er et mærkeligt Misforhold, i det Virkningen, efter vor Forstand, kræver en Kraft eller Virksomhed, som vi i Aarsagen ei kan opdage. Vi vil nu her slet ikke tale om det fornuftige <placeName key="fak17">Rom</placeName>, hvor Troldmænd ret kom til Ære, da al Guddom bleve til Spot, men vi vil see paa vore egne Dage, vi vil ikke lægge<!-- AP: spies --> Vægt paa Almuens Hang, som til<pb type="text" facs="1817_312_10_fax046.jpg" ed="A" n="246"/>regnes forrige Tider, ikke engang paa den rasende Lyst til urimelige Romaner og Skuespil, og alskens Tasken-Spillerie, nei, kun paa hvad der har giældt for det allerfornuftigste vil vi fæste Øie, paa de tusinde barnagtige Forsøg, baade i det Smaa og det Store, hvoraf netop de, der skoggerloe af al Troe paa det Underfulde, <seg type="com" n="com193">lovede sig</seg> de underfuldeste, urimeligste Virkninger. Historien tilhører det at sætte denne Selv-Modsigelse i sine vigtigste Yttringer, et talende Mindes-Mærke, men hvem af
	os har ikke Exempler nok paa rede Haand, og huske vi blot, hvilket Afguderie man har drevet med Ord, som Fornuft, Oplysning, Frihed, Menneske-Rettigheder, Tolerance, Methode, Smag, Dannelse o. s. v. for ei engang at nævne de philosophiske Skolers <seg type="com" n="com194">Abracadabra</seg>, husker man, at det paa eengang blev ligesaa stor en Forbrydelse, ikke at <seg type="com" n="com763">bøie Knæ</seg> for slige Ord, som at bøie dem i <persName key="pe45">Jesu</persName> Navn; husker man hvilke eventyrlige Virkninger man fuldt og fast troede, maatte, som ved et Trylleslag, fremkomme overalt, hvor slige Ord blev dagligt Mundheld, da maa man vel indrømme, at Overtroe og Vantroe i Grunden ere Eet, og at Fornuften, da det lod, som den forkastede al Aabenbaring, netop hyldede den urimeligste af alle, den nemlig, at <hi rend="spaced">Sandserne skabde Aanden,</hi> netop den samme, i <pb type="text" facs="1817_312_10_fax047.jpg" ed="A" n="247"/>Følge hvilken de blindeste Hedninger knælede for Steenhuggerens og Guldsmedens Arbeider, og kaldte dem sine Guder. At det nu virkelig er <seg type="com" n="com765">saa</seg>, at Folk i vore Dage ingenlunde fattes <hi rend="spaced">den</hi> Troskyldighed, som <hi rend="spaced">Pavedommets</hi> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Munke</lem><rdg wit="A">Muuke</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> ret <seg type="com" n="com766">mærkelig</seg> priste under Navn af <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com1020">credulitas</seg></hi> ɔ: <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com1021">Lettroenhed</seg></hi><hi rend="spaced">,</hi> men kun <hi rend="spaced">den Godtroenhed,</hi> som driver til at troe hvad der er Sandhed, uagtet det, i Pagt med Samvittigheden, forfærder, ydmyger og tugter, det maa saare snart vorde uigiendriveligt; thi Overtroen paa det tomme, billedløse Hjernespind, kan aldrig blive <seg type="com" n="com767">enten</seg> almindelig eller langvarig, Flue-Fængeriet i Spindelvæven kan aldrig blive Menig-Mands Sag, og selv de meest bekvemme og forhippede, maae snart, af Tomhed og Kiedsomhed, under Gaben indsove over den methodiske Væv, hvori de have forgabet sig. Hvem som da forsmaaer <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">bogstavelig</lem><rdg wit="A">bogstaveiig</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> at <seg type="com" n="com199">bøie Knæ</seg> for <seg type="com" n="com768">Stok og Steen</seg>, maa, i det høieste og fineste Sandselige: <hi rend="spaced">i Billed-Ordet,</hi> søge noget hvortil hans Tro kan fæste sig, og da skal man vel faae at see, <hi rend="spaced">hvad</hi> det er Menneskets Fornuft har Modbydelighed for: det <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Underfulde</lem><rdg wit="A">Underfutde</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> eller <hi rend="spaced">Samvittigheden.</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Jeg tør da troe, at selv hvem der ikke elskede Sandhed, skulde have ondt ved, uden aabenbar Selv-Modsigelse, giennem <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">en</lem><rdg wit="A">eu</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> indgribende Udvikling, at <pb type="text" facs="1817_312_10_fax048.jpg" ed="A" n="248"/>nægte de Hoved-Sætninger, jeg ikke tør ansee det for overflødigt her i faa Ord at gientage. Det er nemlig disse: en <seg type="com" n="com769">Vidskab</seg> der ikke forklarer Mennesket i hans unægtelig høieste ɔ: oversandselige Forhold, forklarer ham i Grunden slet ikke, og fortjener da ikke Navn af <seg type="com" n="com769">Vidskab</seg>. Ligesom Attraae efter oversandselig <seg type="com" n="com769">Vidskab</seg> forudsætter et oversandseligt Forhold, og <seg type="com" n="com202">Bestemmelse</seg> til at erkiende det, saaledes forudsætter en saadan <seg type="com" n="com770">Vidskab</seg> nødvendig en Aabenbaring af Forholdet, den være saa blot naturlig: <hi rend="spaced">mythisk,</hi> eller overnaturlig: <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com204">theopneustisk</seg>,</hi> Indbildnings-Kraften er den naturlige Evne til at modtage og forbinde oversandselige Forestillinger, og, da det ei kan nægtes, at vi igiennem
	den have annammet usande og modsigende Forestillinger, saa følger deraf, baade at vi ere faldne fra Sandheden, og at vi ei med Føie kan fæste Troe til nogen mythisk Aabenbaring. Heraf flyder en dobbelt Trang til en <seg type="com" n="com204">theopneustisk</seg>, eller af Sandheds Aand <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><hi rend="spaced">indskudt</hi></lem><rdg wit="A"><hi rend="spaced">indsludt</hi></rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Aabenbaring: en <seg type="com" n="com771">almindelig</seg> eller <seg type="com" n="com772">moralsk</seg> Trang, da vi alle ere deelagtige i <rs type="bible" key="1 Mos 3,1-7" rend="reference">Faldet</rs> og trænge til at oplyses, saavel om <rs type="bible" key="1 Mos 3,1-7" rend="reference">Faldets</rs> hele Beskaffenhed, som <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">om</lem><rdg wit="A">um</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> en muelig <seg type="com" n="com210">Opreisning</seg>; en <seg type="com" n="com211">særdeles</seg> eller videnskabelig, forsaavidt det er Slægtens Bestemmelse at komme til Forstand paa sig selv. Er nu Trangen til en overnaturlig Aabenbaring <seg type="com" n="com212">vis</seg>, da er <pb type="text" facs="1817_312_10_fax049.jpg" ed="A" n="249"/>dens Indfindelse tillige sikker, thi Sandhed vil <seg type="com" n="com213">kiendes</seg>, og Kiærlighed vil frelse; hos ethvert Menneske vilde den <seg type="com" n="com214">og</seg> bevise sig selv, naar den fik Lov at virke; men den maa have den <seg type="com" n="com215">kiødelige</seg> Fornuft imod sig, og det faldne Menneske kan ikke naturlig have <hi rend="spaced">Villie</hi> til at annamme den, da <rs type="bible" key="1 Mos 3,1-7" rend="reference">Faldet</rs> maa være skeet <hi rend="spaced">med Villie,</hi> og en ond Villie, for at blive god, maae tilintetgiøre sig selv, og af sit Intet skabe noget sig selv modsat, hvilket er en dobbelt Umuelighed. Hvorledes desuagtet, Menneskets Omvendelse, og Troe paa Sandheds Aabenbaring bliver muelig, overlade vi til <hi rend="spaced">den</hi> at lære; men lægge Mærke til, at et af den sande Aabenbarings Kiendetegn nødvendig er, at mishage det naturlige Menneske, og synes en <seg type="com" n="com219">Daarlighed</seg> for den <seg type="com" n="com220">kiødelige</seg> Fornuft, ligesom det paa
	den anden Side er nødvendigt, at den maa være <hi rend="spaced">hemmeligheds-fuld,</hi> da <rs type="bible" key="1 Kor 13,12" rend="allusion">Menneske-Gaaden allerede i sig selv er en Hemmelighed</rs>, og maa ved <rs type="bible" key="1 Mos 3,1-7" rend="reference">Faldet</rs> være blevet saa indviklet, at hvad der skal kunne løse den, ikke alene maa være en Hemmelighed, der kun efterhaanden begribes, men en i Verden <hi rend="spaced">ubegribelig</hi> Hemmelighed, forsaavidt det giælder om <seg type="com" n="com773"><hi rend="spaced">Opreisning</hi></seg> ɔ: om Løsning af den Knude, <rs type="bible" key="1 Mos 3,1-7" rend="reference"><hi rend="spaced">Faldet</hi></rs> har knyttet. Meget rigtig inddeelde derfor de ældre Theologer Hemmelighederne <pb type="text" facs="1817_312_10_fax050.jpg" ed="A" n="250"/>i to Slags, skiøndt<!-- AP: spies --> de hverken skielnede <seg type="com" n="com224">grandt</seg>, eller udtrykde sig bestemt, thi de <hi rend="spaced">naturlige</hi> Hemmeligheder ɔ: dem vi efterhaanden kan begribe, bør ikke kaldes <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com225">uopfindelige</seg>,</hi> da kun Forvirringen i de naturlige Syner hindrede i at <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com226">udfinde</seg></hi> og med Føie troe dem, ligesom der til de <hi rend="spaced">ubegribelige</hi> ingenlunde maae regnes alle de, vi hidtil ei have begrebet, men kun de, der ere foraarsagede ved <rs type="bible" key="1 Mos 3,1-7" rend="reference">Faldet</rs>. Saaledes kan vi ligesaalidt kalde Ordet
	om Tre-Enigheden, om Skabelsen, om Kampen mellem Lys og Mørke, Sandhed og Løgn, om Spaadom og Mirakler som det om en evig Gud og et Forsyn <hi rend="spaced">ubegribeligt,</hi> thi det maatte kunne billedlig begribes i Mennesket, og maa end<!-- AP: læderet -->nu kunne det, da Mennesket maa kunne komme til at begribe sit <hi rend="spaced">Synde-Fald,</hi> og derved tillige Alt hvad han oprindelig udtrykde. <hi rend="spaced">Omvendelsen</hi> derimod, og <hi rend="spaced">Forsoningen,</hi> med Alt hvad dermed staaer i Forbindelse, maa være os ubegribelig, fordi det er et <hi rend="spaced">Indgreb</hi> i Historien, der ei har sin Grund i Skaber-Villien, men i den uudgrundelige Kiærlighed, som frelser Skabningen fra Fortabelse. Hvad vi her kan komme til at begribe, er ikke Sagen selv, men kun dens <hi rend="spaced">Virkelighed</hi> som noget der er troværdigt og maa være ubegribeligt.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1817_312_10_fax051.jpg" ed="A" n="251"/>I Henseende til <seg type="com" n="com774">Vidskab</seg> synes nu vist nok de <hi rend="spaced">begribelige</hi> Hemmeligheder at være <hi rend="spaced">Hoved-Sagen,</hi> da det er dem der skal forklare os Mennesket og Verden i deres <hi rend="spaced">oprindelige</hi> Forhold og Bestemmelse, men vi kan dog godt forstaae, at den overnaturlige Aabenbaring, ei gjorde dem, men de ubegribelige til <hi rend="spaced">sin Hovedsag,</hi> og at ethvert Menneske, der vil sig selv vel, maa giøre det Samme, thi hvad nytter det ham at vide hvad han skulde være, naar han ikke bliver det! Imidlertid kan vi dog <seg type="com" n="com233">og</seg> forstaae, deels at <seg type="com" n="com775">Vidskaben</seg>, Mennesket var bestemt til at naae, skal naaes, og deels at Indsigten i,
	hvad vi ere skabde til og faldne fra, skal og kan være virksom til at vække Bekymring over Tabet og Længsel efter <seg type="com" n="com234">Opreisning</seg>. Heraf maa da følge, at den overnaturlige Aabenbaring meddeler, ofte kun som i Forbigaaende de Vink, der ere nødvendige til at <hi rend="spaced">rense</hi> og <hi rend="spaced">udfylde</hi> den naturlige, og at Troen paa de ubegribelige Hemmeligheder maa avle Forstand til at begribe de øvrige. Nødvendigheden heraf ligger i den evige Sandhed selv, og for Mueligheden borger os den guddommelige Viisdom og Almagt, ja, uagtet det synes mange urimeligt, saa viser dog Historien, at det er <seg type="com" n="com235">saa</seg>, og vi kan ret godt see, at det ikke er urimeligt men kun forun<pb type="text" facs="1817_312_10_fax052.jpg" ed="A" n="252"/>derligt; thi ved <seg type="com" n="com236">Opreisningen</seg> maa det sande Menneske gienfødes i os, og under sin Vext udvikles til at begribe Alt, hvad det forordnedes til. <hi rend="spaced">Hvorledes</hi> nu <seg type="com" n="com238">Begreb</seg> naturlig udvikler sig, det er et psychologisk, hvorledes og <seg type="com" n="com776">hvorvidt</seg> <seg type="com" n="com1101">Menneske-Begrebet</seg> <hi rend="spaced">har udvidet sig,</hi> derimod et historisk Spørgsmaal, og hvorvidt det første skal kunne besvares, beroer igien paa, <seg type="com" n="com776">hvorvidt</seg> vi historisk ere komne, saa vi giøre bedst i at holde os til det historiske Spørgsmaal, der,
	i sin Tid, nødvendig maa besvare det andet. Imidlertid kan det aldrig skade først at see ind til sig selv, thi paa vore Vilkaar kommer det dog atter an hvad vi skal kunne see i Historien, og meer end vi have, kan vi umulig begribe. Det Første vi nu kan bemærke, er soleklart, nemlig at selv Ønsket om at <seg type="com" n="com239">kiende</seg> og begribe en Sag ikke kan opstaae, med mindre vi have en Forestilling om den, samme være nu for Resten saa dunkel og uvilkaarlig som den vil; men ligesaavist er det, at vi lære aldrig at begribe nogen Forestilling, dersom vi ikke fatte en Slags Kiærlighed til den, ønske at tilegne os den heel eller for en Deel, og er det os nu om at giøre, at vide hvad vi har, da stræbe vi at
	giøre os Forestillingen saa klar som mueligt. Lykkes dette os, saa at den bliver os ligesaa klar som vor Selv-Bevidsthed, da har vi be<pb type="text" facs="1817_312_10_fax053.jpg" ed="A" n="253"/>grebet den, <hi rend="spaced">som</hi> vi begribe os <!-- AP: spies -->selv. Er nu <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Forestillingen</lem><rdg wit="A">Forestilligen</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> sandselig ɔ: <hi rend="spaced">betegner</hi> den en sandselig Gienstand som kan forefindes i Rummet, da bliver det Haandens Sag at <seg type="com" n="com240">klare</seg> Tingen, og naar vi, ved at adskille og sammenføie (ved Experiment) kan prøve vor Forestilling fra alle Sider, da faae vi et klart <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sandseligt</lem><rdg wit="A">fandseligt</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Begreb om Tingen, saa klart nemlig, som vi har om vort eget <hi rend="spaced">Legeme i sig selv.</hi> Er Forestillingen derimod oversandselig ɔ: betegner den en Sag som ikke kan forefindes i Rummet, da maae vi give Tid, thi da kan den kun <seg type="com" n="com240">klare</seg> sig i <hi rend="spaced">sine Virkninger</hi> med Tiden.
	Giør den nu imidlertid et <hi rend="spaced">stærkt</hi> og <hi rend="spaced">kiærligt</hi> Indtryk paa os, da stræbe vi at afbilde og udtrykke den i noget Sandseligt, og giøre vi det, da er derved skeet et Skridt til dens <seg type="com" n="com777">Forklaring</seg>, thi <hi rend="spaced">forsaavidt</hi> Afbildningen hos andre kan vække samme Forestilling, <hi rend="spaced">forsaavidt</hi> har Forestillingen faaet en sandselig Gienstand, hvorved den paa en Maade kommer i Fornuftens Hænder. Det behøver neppe at anmærkes, at Talen her er om <hi rend="spaced">Konst</hi> i <seg type="com" n="com242">vidtløftig</seg> Forstand, men vel kunde det behøves ret <seg type="com" n="com778">smaalig</seg> at belyse denne dunkle Overgang fra Forestilling til Begreb om aandelige Ting, naar man kun selv var dermed i det Klare. Det er jeg nu ingenlunde, og maa altsaa <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">overlade</lem><rdg wit="A">ovcrlade</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> den Ære til mine Mestere, <pb type="text" facs="1817_312_10_fax054.jpg" ed="A" n="254"/>hvis Bopæl vel er nem at finde, men da de muelig, for mine Læsere, kunde nægte sig hjemme, skylder jeg disse Meddelelse af de Glimt jeg har.</p>

	<p rend="firstIndent">Naar man vil finde noget reent, skal man <seg type="com" n="com779">vist nok</seg> ikke søge det i en Blanding, men naar man vil <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">finde</lem><rdg wit="A">sinde</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> hvad der kun er til i en vis Forbindelse, da nødes man <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">til</lem><rdg wit="A">tll</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> at søge det, hvor det er, og <seg type="com" n="com244">saa</seg> er det med Konsten, thi den er kun til i Forbindelsen mellem oversandselige Forestillinger og sandselige Ting, hvori de stræbe at afbilde sig. Til <hi rend="spaced">Hjertet,</hi> til det forunderlige Dyb i os, hvorfra Alt udgaaer, og hvortil det vender tilbage, til Hjertet maae vi vende os for at faae Beskeed om Konsten, som er unægtelig dets <seg type="com" n="com245">Skiøde-Barn</seg>, og alt for tit dets Skiødesynd. Ved Hjertet forstaae vi nødvendig det Følende i <hi rend="spaced">os,</hi> eller <hi rend="spaced">os selv,</hi> forsaavidt <hi rend="spaced">vi</hi> føle ɔ: modtage Indtryk, og da vi nu ikke ere af os selv, saa er nødvendig Følelse Livets Begyndelse,
	og vor sande Personlighed det Indtryk Forestillingen om vor afmaalte Tilværelse giør paa vort Legeme. Nu er det i vor Personlighed ɔ: med vor Fornuft, vi ene kan begribe, eller indbefatte, hvad der skal begribes af os, og hvem seer ikke her, at Hjerte og Personlighed, Følelse og Fornuft saaledes sammensmelte, at de synes uadskillelige! Erfaring lærer os imidlertid, at de i mange Dele ere hardtad <hi rend="spaced">uforenelige,</hi> <pb type="text" facs="1817_312_10_fax055.jpg" ed="A" n="255"/>og den eneste muelige Grund hertil, have vi før udviklet, den nemlig, at Fornuften er <seg type="com" n="com247">fløiet til Række</seg>, eller <seg type="com" n="com248">sprunget til Pølse</seg>, at Personligheden har stræbt at <hi rend="spaced">bemægtige</hi> sig Følelsen, og derved nødvendig sat sig paa Bagbenene mod den aandige Følelse, som en stor Herre i sine egne Tanker, men som en elendig Slave af den sandselige Følelse i Grunden. Vi har ofte bemærket, at det klareste Billede, hvorunder vi kan forestille os Fornuften er <hi rend="spaced">Ha<!-- AP: læderet -->anden,<!-- AP: spies--></hi> og vi har viist, at Haanden maa være det der synlig svarer til Fornuften, da det er dens ypperste <hi rend="spaced">Redskab,</hi> uden hvilken vi ei kunde <hi rend="spaced">overbevise</hi>
	os om vor sandselige Selvstændighed, vort Legems bestemte <seg type="com" n="com250">Afsondring</seg> i Rummet, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">og</lem><rdg wit="A">øg</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> det er derfor intet Under, at <rs type="bible" key="1 Mos 3,1-7" rend="reference">Syndefaldet var Haandens Udstrækning efter den forbudne Frugt</rs>, thi det var den nødvendige <hi rend="spaced">Yttring,</hi> af hvad Fornuften indvortes giorde, i det den, mod Samvittighedens Forbud, erklærede sig <hi rend="spaced">fri,</hi> og vilde handle paa sin egen Haand. Fornuften betegnes og betjenes da ved Haanden, men er, ligesom Haanden, kun et Redskab, forunderlig og <seg type="com" n="com251">konstig</seg> dannet til det bestemteste og klareste Føle-Redskab, men, uden Følelse, et tomt, unyttigt Redskab, som en vissen Haand, og, med blot sandselig Følelse, en barket Bonde-Næve, som kun føler hvad der fylder <seg type="com" n="com252">mærkelig</seg> og <pb type="text" facs="1817_312_10_fax056.jpg" ed="A" n="256"/>staaer imod, som Skovl og Greb, og Jern og Staal. Vare alle Hænder saa fornuftige, da fik vi ingen Billed-Støtter eller Farve-Skygger, og hvor Fornuften ei fortrød sit Galskab, blev der ingen Konst, det er begribeligt; men havde Haanden holdt sine Fingre fra hvad der ei kom den ved, da vilde Følelsen <seg type="com" n="com253">vist</seg> blevet fiin tilgavns, og var Fornuften blevet <hi rend="spaced">ret</hi> i Hjertet, da havde det <seg type="com" n="com254">klaret</seg> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sig</lem><rdg wit="A">fig</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> i <hi rend="spaced">Sam-Vittigheden,</hi> som da vilde blevet dens <hi rend="spaced">Liv-Udtryk</hi>
	for <seg type="com" n="com780">Vidskab</seg>, istedenfor nu at være Navnet paa Sandheds fiintfølende Haand, som trykker Hjertet paa sit ømme Sted, og lader det føle Fornuftens <seg type="com" n="com256">Daarlighed</seg>. Da <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Fornuften</lem><rdg wit="A">Foruuften</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com257">tog for sig selv</seg>,</hi> <seg type="com" n="com507">som man siger om Skade-Ild</seg> og løbske Heste, da blev den Sjælen i den sandselige Følelse eller Legemets Sjæl, og kunde umuelig, hvad der netop er Konsten, tage Tingene i deres <hi rend="spaced">billedlige</hi> Betydning, thi den tog ikke Legemet som Aandens Billede, men som <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sig</lem><rdg wit="A">fig</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> selv, og Konsten skulde da være at <seg type="com" n="com258">føre sig Alting til Nytte</seg>, men det blev <seg type="com" n="com259">nødvendig</seg> kun hvad man kalder Handværk, thi det er Forskiellen mellem <hi rend="spaced">Konst</hi> og <hi rend="spaced">Handværk,</hi> at hiin gaaer ud paa af det Sandselige at giøre Aanden Billeder, dette derimod paa, af det Samme at giøre Legemet Redskaber og Bekvemmeligheder. Naar vi huske, at Evner gives for at bruges, og at man <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">umuelig</lem><rdg wit="A">umnelig</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, <pb type="text" facs="1817_312_10_fax057.jpg" ed="A" n="257"/>ved at misbruge sine Kræfter kan formere eller forøge dem, saa vil man indsee, at Mennesket ei er i Stand til nogen <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com260">Virkning</seg>,</hi> som det ikke oprindelig havde baade Evne og Kald til, saa Forskiellen kan kun være den, at Synderen
	taber Evne til at opfylde <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sit</lem><rdg wit="A">fit</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Kald, og giør, hvad han giør, baade keitet og ubetimelig. Heraf følger, at det ufaldne Menneske vilde havt de samme Forestillinger det fik, kun <hi rend="spaced">naturligvis</hi> i en ganske anderledes Orden, Reenhed og Klarhed, vilde stræbt at danne det Sandselige til Udtryk for sine Forestillinger, ligesaa mangfoldig, men langt anderledes ordenlig og hurtig, nemt og behændigt. Naar Legemet ikke havde faaet det gale Indfald, <seg type="com" n="com261">at sætte Foden under sit eget Bord</seg>, da havde det intet eget Bord behøvet, <rs type="bible" rend="allusion" key="1 Mos 3">havde det ikke forgabet sig i sig selv, da havde<!-- AP: spies --> det ingen Nøgenhed mærket, og ingen Klæder<!-- AP: "der" mangler --> behøvet</rs>, havde det ikke villet giøre sig et eget L<!-- AP: læderet/mangler -->yst-Huus i Haven, da havde <seg type="com" n="com262">Vaanings-Huset</seg> været overflødigt; kort sagt: da var der aldrig blevet Forskiel paa Konst og Handværk, thi Haanden havde
	ikke taget for sig selv, men ladet sig styre af Øiet, og Øiet havde altid seet paa Betydningen. Jo mere Deel <hi rend="spaced">Haanden</hi> skulde have i et Værk, des senere var det blevet frembragt, fordi baade skulde dens Følelse have Tid til at forfines, og det Haandgribe<pb type="text" facs="1817_312_10_fax058.jpg" ed="A" n="258"/>lige til at opklares, førend Værket kunde faae sin Betydning, og hvad vi kalde <seg type="com" n="com1013">Handværker</seg>, saavelsom noget af hvad vi kalde Konst, vilde da først blevet udøvede, som en praktisk Forstands-Øvelse, hvorved man, uden selv at tænke derpaa, lærde at begribe Konsten, og med Konsten tillige Aabenbaringen, som den afbildede.</p>

	<p rend="firstIndent">Mine Betragtninger, siger man, vise at der er ikke saa lidet Dunkelt i mit Hoved, og det sander man vist her, men jeg tør haabe, de tillige vise, der er ikke saa lidet Dunkelt i Mennesket, som man allerede maa være noget <seg type="com" n="com263">lysøiet</seg> for at opdage, siden <seg type="com" n="com509">de Fleste løbe over det med Harefod</seg>, uden engang at mærke, der er <hi rend="spaced">Noget.</hi> Naar man saaledes seer, at uagtet <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Mennesket</lem><rdg wit="A">Mennnesket</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> altid har naturlig elsket sit Legeme som sig selv, har det dog langt før bygget Paladser for Aanden, end for Legemet, begyndt med hvad der er svarest og endt med hvad der
	er lettest at efterligne, ja intet Herligt gjort, uden hvad hans Fornuft ikke begreb, da maa man vel falde i Staver, naar man har sat sig i Hovedet, at <hi rend="spaced">Fornuften</hi> er det Ypperste, og at Mennesket, ved dens Udvikling, blev af et Dyr først til Menneske. Man <hi rend="spaced">maa</hi> vel, siger jeg, <hi rend="spaced">naar</hi> man <hi rend="spaced">seer,</hi> og naar man nu, som vitterligt er, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">har</lem><rdg wit="A">hvr</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> fundet, at Historien stemmede meget vel overeens med det gale Indfald, <pb type="text" facs="1817_312_10_fax059.jpg" ed="A" n="259"/>da er det vel aabenbart, at man ikke saae <seg type="com" n="com781">enten</seg> hvad man løb over, eller gik forbi. Naar derimod, som sagt, Mennesket var bestemt til at gaae ned ad Bakke, til først fra Synets Høi, at overskue sit Lehn, og <rs type="bible" key="1 Mos 2,19" rend="allusion"><seg type="com" n="com264">nævne</seg> hvad han saae med sit rette Navn</rs>, til, dernæst, som han gik, i Ord at sammenføie, hvad han følde var beslægtet, og endelig, naar han kom ned paa Marken, til at vise haandgribelig, det var med Verden, som han
	forud havde seet og sagt; var dette den forordnede Gang, da kan vi godt forstaae at <rs type="title" key="title2868">Iliaden</rs> maatte komme længe førend <seg type="com" n="com266">Bue-Gangen</seg> i <placeName key="fak129">Athenen</placeName>, forstaae, at vel kunde Mennesket lade sig trumle ned af Høien, som Ægypterne, og prøve snarest mueligt, at vise hvad han var, men at han da, i saa Fald, heller aldrig kom et Skridt, end sige mere, tilbage <hi rend="spaced">op ad</hi> Høien; vi kan forstaae, at Mennesket, som <hi rend="spaced">faldt</hi> paa Høien, hverken kunde eller vilde reise sig, og blive der, til han blev fast paa Foden; men vi kan <seg type="com" n="com782">og</seg> forstaae, at naar han angrede <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sit</lem><rdg wit="A">fit</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Feiltrin, da gik han sagte ned, og saae sig om, især i Førstningen, og kom neppe ned paa Marken, før det omtrent var glemt, hvad han paa Høien havde seet.</p>

	<p rend="firstIndent">Hvad vi skal komme til at begribe, maae vi kunne forfølge til sin Oprindelse, thi først der lære vi at kiende Aarsagen i Virkningen, og paa <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Kon<pb type="text" facs="1817_312_10_fax060.jpg" ed="A" n="260"/>stens</lem><rdg wit="A">Konftens</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Fødsel maae vi da fæste Øie. Det ældste Konst-Værk er unægtelig Verden og Mennesket, men det er, som man maa indrømme, et Værk af guddommelig, ei af menneskelig Konst. Imidlertid er det her vi faae fast Fod i Konstens Rige, thi her aabner hele Tiden sig for os, som et stort <hi rend="spaced">Skole-Aar,</hi> hvori der hverken kan, eller efter Mesterens Hensigt skal, læres noget Nyt, men hvori Konst-Værket skal lære at forstaae sig selv, og da begribe sig i <hi rend="spaced">Ham.</hi> Mennesket er Hovedet for det Hele, og hans Liv
	skulde da være et historisk Cursus, ved hvis Slutning han, som Professor i Historien, <seg type="com" n="com269">creeredes</seg> til Doctor i Theologien, og heraf følger, at i Guds Øine giælder intet andet Studium end det historiske for Videnskabelighed; men heraf følger ogsaa, at hvad vi kalde Aabenbaring og Konst kun er en <seg type="com" n="com270">Lignelse</seg> af den Guddommens Aabenbaring, som Verden forudsætter, og Skaber-Konsten, som den udtrykker, altsaa en billedlig Gientagelse deraf i Mennesket. Vi have før anmærket, at <hi rend="spaced">Ordet</hi> nødvendig maa være <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com271">Midleren</seg></hi> mellem Gud og Verden, som mellem det Evige og Timelige, da det oprindelig er Guds evige <hi rend="spaced">udtrykte</hi> Billede, og kan, ved at sænke og hæve sig, og dele sin Kraft i Røsten, frembringe forskiellige og timelige Ting, der, efter et vist Omløb atter forene <hi rend="spaced">sig,</hi> og vende <pb type="text" facs="1817_312_10_fax061.jpg" ed="A" n="261"/>saaledes <hi rend="spaced">vitterlig</hi> tilbage til deres Udspring. Vi har ogsaa
	bemærket, at naar det skulde skee, da maatte Skaber-Ordet i d<!-- AP: læderet -->et Timelige berede sig en Forenings-Punkt, hvorover det svævede, og hvor de <seg type="com" n="com274">adspredte</seg> Kræfter vare samlede i et Liv, <seg type="com" n="com275">bekvemt</seg> til at udvikles i Ordets oversvævende og giennemviftende Aand, samt at Mennesket ustridig er denne Forenings-Punkt: <rs type="bible" key="1 Mos 1,26" rend="reference"><hi rend="spaced">Skabningen i Guds Billede og efter Hans <seg type="com" n="com276">Lignelse</seg>.</hi></rs> At begribe sig, <hi rend="spaced">som en saadan,</hi> det er da Menneskets timelige Kald, men han maa for <hi rend="spaced">sit</hi> Øie og for <hi rend="spaced">sin</hi> Følelse først <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com277">betegne</seg></hi> og <hi rend="spaced">udtrykke</hi> hvad han er, før han kan <hi rend="spaced">begribe</hi> det. Han maae see sig i Skaberen og Verden i sig, og, efter dette Syn udtrykke Skaberen i sig, og sig i Verden, da først kan han begribe sig i Skaberen, og Verden i sig.</p>

	<p rend="firstIndent">Alt dette er en Gientagelse, af hvad før er sagt, men jeg tør ikke forudsætte, at det er paa rede Haand, og jeg mener det netop her maa tabe sin Dunkelhed, ved i Historien at <seg type="com" n="com278">træde os lige under Øinene</seg>. Hvad vi har kaldt den naturlige Aabenbaring er da det her betegnede <hi rend="spaced">Syn,</hi> og nu vil man indsee, hvorfor jeg ei har kunnet bruge Ordet <hi rend="spaced">Poesie,</hi> da det ikke alene som et fremmed Ord og en efterstræbt Rang-Titel, er blevet saa saare misbrugt, men fordi det i sig selv hverken betyder mere <pb type="text" facs="1817_312_10_fax062.jpg" ed="A" n="262"/>eller mindre end Konst ɔ: <hi rend="spaced">Virken efter Syn,</hi> ingenlunde Synet selv, som dog nødvendig maa <hi rend="spaced">skielnes,</hi> skiøndt det <hi rend="spaced">kun historisk</hi> kan <hi rend="spaced">skilles</hi> derfra; thi Konsten ligger allerede i Synet, og maa fødes deraf, og Synet indeholdes atter i Konsten, og udtrykkes i dens Værk. At <hi rend="spaced">see</hi> er ikke nogen <hi rend="spaced">Gierning</hi> af <hi rend="spaced">Seeren,</hi> men en <hi rend="spaced">Sandsning,</hi> ikke Speilet men Gienstanden, eller rettere den som skabde dem og deres Forhold, <hi rend="spaced">giør Synet,</hi>
	og et aandigt Syn viser sig selv i et sandseligt Speil, er en <hi rend="spaced">Aabenbaring.</hi> Konst er en Virksomhed, altsaa en <hi rend="spaced">Gierning</hi> af Konstneren, men med Synet lader sig i Sandse-Verdenen Intet giøre, med mindre det er <hi rend="spaced">til i den,</hi> har et <hi rend="spaced">Legeme,</hi> og hvor dunkelt det end kan være os, <hi rend="spaced">hvorledes</hi> Aabenbaringen <hi rend="spaced">annammes,</hi> saa kan vi dog aldrig tvivle om, at <hi rend="spaced">Ordet</hi> er dens Legeme, thi i det og kun igiennem det, kan den <hi rend="spaced">udgaae,</hi> og maa da vist, i det Ringeste, <hi rend="spaced">med det indgaae</hi> i Verden. Her, ved Ordet som betegner Synet, staae vi ved Konstens Vugge, men Billed-Ordet selv
	tør vi dog ikke kalde et menneskeligt Konstværk, netop fordi det er et guddommeligt, der, langt fra at kræve, udelukker Menneskets Medvirkning. Man seer strax at vi her staae <seg type="com" n="com783">for</seg> den store, dobbelte men sammensmeltende Gaade om Synets <pb type="text" facs="1817_312_10_fax063.jpg" ed="A" n="263"/><hi rend="spaced">Indgang</hi> og Ordets <hi rend="spaced">Oprindelse</hi> i Mennesket, man <seg type="com" n="com282">agte vel</seg>, at jeg ingenlunde vil lade som jeg begriber den, men paastaaer kun, at Aabenbaring og Ord, som i den evige Sandhed er Eet, maa ogsaa hos Mennesket have fulgdes ad, da Ordet netop er Aabenbaringens Legeme, der giennem Tiden skal <seg type="com" n="com283">forklares</seg>, begynder med <hi rend="spaced">Billede,</hi> ender med <hi rend="spaced">Sandhed</hi> og forklarer derved at Billede og Sandhed ere Eet i det evige Ord.</p>

	<p rend="firstIndent">Man faaer vel her, i Forbigaaende, berøre, hvad man endnu daglig er udsat for at møde i den livløse Natur, som har en Stund havt Raaderum, jeg mener Snakken om Ordets sandselige Oprindelse, og Aabenbaringens Maskin-Mæssighed. Aldeles forgiæves maatte jeg hidtil have talt, hvis jeg her skulde bevise, at denne Snak ei har mindste anden Grund, end den, i Øvrigt ganske tilstrækkelige, at Snakkernes Sjæl gaaer med <hi rend="spaced">Snørliv</hi><hi rend="spaced">,</hi> og maa altsaa prikkes derigiennem, om den skal føle noget, og at den gaaer med <seg type="com" n="com785">Luf-Vanter</seg>, saa det maa være tykt
	og grovt tilgavns, hvad den skal kunde holde paa. Jeg vil kun minde om, at er Billed-Sproget fra i Fjor, da man knap kunde tælle til Fem, saa har man dog neppe givet Ordene deres <seg type="com" n="com287">Bemærkelse</seg> efter Tanker, man først siden <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">fik</lem><rdg wit="A">sik</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>; er Aander ikke Maskiner, da gaaer det heller neppe maskin<pb type="text" facs="1817_312_10_fax064.jpg" ed="A" n="264"/>mæssig til, naar Aand aabenbarer sig for Aand, og den Uvirksomhed, formedelst hvilken man <hi rend="spaced">er i Aanden,</hi> er netop det modsatte af den, formedelst hvilken man er i Kiødet, og netop Betingelsen for den Virksomhed Kiød-Klumpen modsætter sig, Betingelsen for al <hi rend="spaced">aandig</hi> Virksomhed ɔ: al Konst og <seg type="com" n="com786">Vidskab</seg>. Tænker man nu ydermere herved paa hine hellige Guds Mænd, der, efter <rs type="bible" key="1 Mos 3,1-7" rend="reference">Faldet</rs>, kom til at glemme sig selv i Aanden, da seer man let, at deres Uvirksomhed <hi rend="spaced">forudsatte</hi> en ganske <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">overordenlig</lem><rdg wit="A">overorordenlig</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> aandig Virksomhed, og noget ganske andet end en <seg type="com" n="com293">Klods</seg>.</p>

	<p rend="firstIndent">Neppe vilde det lønnet Umagen at røre ved Sligt, dersom det ikke havde været nødvendigt, for at berøre den Sandhed, som paa <hi rend="spaced">tvende</hi> Maader har gjort <hi rend="spaced">Snakken</hi> muelig, den nemlig, at vi ere skabte med Ordet, ikke blot forsaavidt <rs type="bible" key="1 Mos 2,7" rend="reference">vi levendegjordes ved Aanden, men selv forsaavidt vi <seg type="com" n="com294">reistes i Støvet</seg></rs>, ikke blot forsaavidt vi fik Lunge og Tunge til at tale, men selv forsaavidt <rs type="bible" key="1 Mos 2,19-20" rend="reference">vi ogsaa skulde <seg type="com" n="com295">benævne</seg> de sandselige Ting som saadanne</rs> ɔ: i deres Forhold til vort Legeme og vore Sandser. Derfor kan allehaande Stær og Skader saavelsom Poppedrenge lade Munden løbe, skiøndt de ei har Aand, og Sandse Sproget kan man lære uden den, men Billed-Sproget lader sig ei lære, fordi det ei <pb type="text" facs="1817_312_10_fax065.jpg" ed="A" n="265"/>er Lyden, men <hi rend="spaced">Betydningen</hi> det giælder om, og ikkun Aander veed, hvad Ord for Aand betyder, thi <hi rend="spaced">det <seg type="com" n="com296">betyder</seg> Aand.</hi> Vilde man nu spørge, hvorledes Mennesket fik Munden op, eller paa <rs type="title" key="title121">Eddas</rs> Maal, hvad der var det første Ord, som <rs type="myth" key="myth50">Mimers</rs> Hoved mælede, da er det vel ei nemt at sige, men ei at tale om, at man vel, uden at tage meget Feil, kunde bogstavelig svare: <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com297">ab</seg></hi> med Barnet og <seg type="com" n="com298">Abeceten</seg>, saa kan man trøstig svare med <rs type="title" key="title121">Edda</rs>, at de første Ord gjaldt <hi rend="spaced">Runerne</hi> paa
	Solens Skjold, paa Bjørne-Labben, og Ørne-Nebbet, og <rs type="myth" key="myth8">Brages</rs> Tunge, kort sagt, at Mennesket oplod sin Mund for at <seg type="com" n="com299">nævne</seg> hvad han saae, og <hi rend="spaced">som</hi> han saae det, og at han maatte falde, før han mærkede, at Jorden havde et eget tiltrækkende Forhold til hans Legeme. <rs type="bible" key="1 Mos 2,19-20" rend="reference">Dyrene gik frem for ham, og han <seg type="com" n="com1102">kaldte dem</seg></rs>, som han saae dem i Aanden, derfor kaldte han ingen Abekat sin Frænde, men at de Navne han gav, ogsaa betegnede det sandselige Forhold, fulgde nødvendig deraf, at Skaberen forstod sin Konst, men det var hvad Mennesket skulde først efterhaanden opdage. Billed-Sproget ɔ: Ordets Brug
	til at afbilde Tingenes aandige Forhold, er altsaa ældre end Hverdags-Sproget ɔ: Ordenes Anvendelse til at betegne Tingenes sandselige Forhold, og <seg type="com" n="com301">mærkeligt</seg> <pb type="text" facs="1817_312_10_fax066.jpg" ed="A" n="266"/>er det, at <hi rend="spaced">det</hi> har man dog af Historien altid fundet sig nødt til at indrømme, uden dog at mærke hvordan man <seg type="com" n="com302">vrævlede</seg> ved at sige: Mennesket var i Begyndelsen <hi rend="spaced">et Dyr</hi> og <hi rend="spaced">talde Gudernes Sprog;</hi> der <seg type="com" n="com303">fattedes</seg> blot, at man skulde lagt til: nu er Mennesket blevet en Gud, og snakker som et <seg type="com" n="com1014">Fæ</seg>. Er det en historisk Sandhed, at Billed-Sproget er ældst, da er det en ligedan, at Synet, som det forudsætter, er endnu ældre, og er nu baade Syn og Billed-Sproget Noget, vi endnu ikke har begrebet, da var Mennesket ustridig i Begyndelsen meer end vi endnu begribe, og altsaa ikke et Fæ, men en Gud mod os, det er synes mig, <seg type="com" n="com306">en reen Regning</seg>. Saaledes see vi, at Historien stemmer overeens med Beskuelsen, og forstaae med hvad Ret alle historiske Folkefærd begynde deres Sagn med en Gudernes <seg type="com" n="com787">Alder</seg>.</p>

	<p rend="firstIndent">I det aabenbarede eller <hi rend="spaced">prophetiske</hi> Ord, aabenbaret, fordi det udsiger noget Hemmeligt, prophetisk, fordi Hemmeligheden i sin Tid skal opdages, i det har vi baade hvad Konsten skal danne, og fornemmelig danne i, men <hi rend="spaced">hvor</hi> er nu Konsten? For at finde den, maae vi ikke blot see, men <hi rend="spaced">tillige høre</hi> Billed-Ordet, og høre det <hi rend="spaced">synge,</hi> Sang, det sige Fuglene os, er den naturligste af alle Konster, altsaa Konsten i sin Natur: Udtrykket af <pb type="text" facs="1817_312_10_fax067.jpg" ed="A" n="267"/>den <hi rend="spaced">rene</hi> Sandselighed, Skaber-Ordets vingede Lyd, der flagrer mod Himlen og kalder smeltende paa Ordet hvorfra det er adskilt. Hvergang Fuglen synger os over Hovedet, da er det som om den følde, og vilde minde os om at i Mennesket er det store Møde kommet i Stand, og at der skal den hellige Gien-Forening gaae for sig.</p>

	<p rend="firstIndent">Al Konst har da sin Grund i en dunkel Hørelse af Guddoms Røsten, der frembringer <hi rend="spaced">Anelsen,</hi> som uvilkaarlig udbryder i Sang, og denne Hørelse, maae vi vel indrømme, var en nødvendig Følge af <rs type="bible" key="1 Mos 1" rend="allusion">Skaberens <hi rend="spaced">lydende</hi> Ord</rs>: ja <hi rend="spaced">spore</hi> vi ikke, især hos Barnet, endnu denne Virkning af det høitidelige Tordenbrag! har ikke den Sanger, hvis Bryst, maaskee mellem Alles, mest lignede Fuglenes, hvem Naturens dunkle Anelse af sin himmelske Herkomst mest enkelt og levende aabenbaredes, har ikke <persName key="pe29">Goethe</persName>, i den sælsomme Sang om
	<rs type="title" key="title503">Menneskehedens ɔ: det naturlige Menneskes, <hi rend="spaced">Grændser</hi></rs><hi rend="spaced">,</hi> udtrykkelig kundgjort os, hvilken <seg type="com" n="com310">underlig</seg>, rørende Skiælven og veemodig opflagrende Anelse, Lyn og Torden endnu kan frembringe i et følsomt Hjerte, der ei gruer for sin Skyld! Skaber-Ordets Virkning paa det uskyldige Menneske-Hjerte beredte det altsaa til at annamme Synerne, som aabenbaredes i Bil<pb type="text" facs="1817_312_10_fax068.jpg" ed="A" n="268"/>led-Ordet, og ligesom i Sandse-Verdnen, den dunkle Fornemmelse udvikler sig igiennem Sandserne til den bestemte, vilkaarlige Følelse i Haanden, saaledes skulde ogsaa hin Anelse udvikles i en tilsvarende aandig Linie, og Billed-Ordet være det Samme i den aandige Udvikling, som Hverdags-Ordet endnu er i den sandselige: baade det Første og det Sidste, baade Øiemeed, Middel og Maal.</p>

	<p rend="firstIndent">For vidt vilde det her føre, at forfølge denne Sammenligning, men disse Vink behøvedes vel for at belyse den Sætning, at det egenlige Konstværk dannes i Menneskets Hjerte, og at ethvert udvortes kun er et <hi rend="spaced">Udtryk</hi> af foregaaende <hi rend="spaced">Indtryk,</hi> en Følge af Hjertets aandige Elasticitet, der ikke, som den blot sandselige, udsletter men aabenbarer Indtrykket. <seg type="com" n="com316">Havde man <hi rend="spaced">høviske</hi> Øren</seg>, da lod dette sig <seg type="com" n="com317">ret besynderlig</seg> oplyse, ved et Blik paa Menneskets Natur-Historie, men nu maa Hentydningen være nok, og er det vel i Grunden ogsaa.</p>

	<p rend="firstIndent">Ved Ordet: <hi rend="spaced">Konst,</hi> naar det lyder ene, med det dybe, betydningsfulde Eftertryk det har i Moders-Maalet, skulde man da ligesaalidt tænke paa nogen Yttring ɔ: Udvirkning, som naar man i Henseende til Barnet taler om <hi rend="spaced">Dannelse</hi> og <hi rend="spaced">Opdragelse:</hi> store, dybe Ord, som mest forstaaes slet og bruges endnu værre, og allermindst skul<pb type="text" facs="1817_312_10_fax069.jpg" ed="A" n="269"/>de man, ved Konst, som nu sædvanlig, <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com318">særdeles</seg></hi> tænke paa de svageste, og mest indskrænkede Yttringer af Konsten i Steen og Farver, som endog for det meste kun ere Yttringer af Konst-Sands og Behændighed. At opdrage et Barn skulde jo ej være at afrette det til visse Yttringer og Øvelser, men at <hi rend="spaced">drage</hi> det aandig <hi rend="spaced">op,</hi> medens
	det legemlig skyder sig i Veiret, i Høiden til saa fuldstændigt et Udtryk som mueligt, af det store Billed-Ord: <hi rend="spaced">Menneske;</hi> at <hi rend="spaced">danne</hi> det, skulde jo ikke være at afrunde og glatte det til at bevæge sig let og skinnende i Verden, men at befordre Udviklingen <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">til</lem><rdg wit="A">tll</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Eenhed og Klarhed, aldeles ubekymret om, hvordan et saaledes opdraget og dannet Menneske-Barn vil tage sig ud, hvad det vil eller kan yttre og øve; noget som desuden beroer paa hvad vi deels ikke kiende, deels ei begribe. Ganske anderledes opdrage og danne for det meste selv de bedre Forældre og Lærere nuomstunder Børn, og jeg vilde da ikke kalde disse Sandheds Ord overflødige, om de end ei stode i <seg type="com" n="com320">særdeles</seg> Forbindelse med hvad her tales om, men de staae nu just i den allerinderligste og nøieste Forbindelse dermed, ikke alene fordi vi ved Opdragelsen vise, <hi rend="spaced">hvad</hi> Mennesket er i vore Øine, men især fordi Opdragelsen er den ægte Menneske-Konst, og <hi rend="spaced">derfor</hi> i alle Maader Punk<pb type="text" facs="1817_312_10_fax070.jpg" ed="A" n="270"/>ten, hvor <hi rend="spaced">Konst</hi> og <seg type="com" n="com788"><hi rend="spaced">Vidskab</hi></seg> mødes. Ogsaa her fremspringer saare Meget, som er værd at betragte, men det skeer bedst i <hi rend="spaced">Skolen,</hi> naar vi tage den, tilligemed Kirke<!-- AP: læderet -->n og Staten i Øiesyn, og her vil vi da blot komme ihu, hvad før er sagt, at Barnet i sin Udvikling til et fuldvoxent og forstandigt Menneske, afbilder nødvendig, kun efter <!-- AP: spies -->dets Vilkaar svagere og
	stærkere, mattere og klarere, hele Menneske-Slægtens Liv, saa at under en omhyggelig Opdragelse, især den som stiler paa og øves under boglig Konst, kan og skal den hele Historie paa en Maade blive Gienstand for den Enkeltes Erfaring, af denne ægte <hi rend="spaced">historiske</hi> Konst kan og skal ægte historisk <seg type="com" n="com788">Vidskab</seg> udvikle sig, her kan og skal den indvortes og udvortes Erfaring mødes, hiin foranledige denne, denne rette og stadfæste hiin, og begge omsider sammensmelte i et klart Begreb. Skal jeg sige, at man i forrige Aarhundrede anede denne Opdragelsens videnskabelige Vigtighed, og stræbde <hi rend="spaced">methodisk</hi> at forebygge de for en saa vantro og uhistorisk Tid ubehagelige Opdagelser, en ægte Opdragelse truede med! Ja, saameget vil jeg sige, at man mærkede, Tiden var kommet, da Barnet kunde og skulde studeres; men indbildte sig dog, at man ved en flygtig Giennem-Bladning havde lært det Hele udenad, og at naar man kunde bringe <pb type="text" facs="1817_312_10_fax071.jpg" ed="A" n="271"/>Barnet til at indprænte sig den<!-- AP: spies --> hele Ramse med store Bogstaver, da var Menneskets Billed-Bog <hi rend="spaced">aftrykt,</hi> og Mennesket udtrykt. Herom skal vi siden nærmere tales ved, og her skal det kun bemærkes, at det uforsonlige Had mellem det attende Aarhundredes Oplysning og min Ringhed, her som i Alt, grunder sig paa den aldeles modsatte Besvarelse af det store Spørgsmaal: skal man stræbe at forvandle Mennesket til en fornuftig Kiød-Pølse, der udelukker, hvad den ei kan begribe, eller at udvikle det
	til en forstandig Aand, der svinger sig op til sit Hjem, og lader falde, hvad ei did kan følge. Det Sidste er, som man veed, min aldeles eensidige og ufravigelige <seg type="com" n="com789">Paastand</seg>, som heller <hi rend="spaced">ingen Aand,</hi> uden at modsige sig selv, kan vige et Haarsbred fra. Aanden spørger da kun om, hvad der af det Sandselige kan følge med, og hvad det Øvrige i Forbigaaende kan bruges til, for ei at hindre men befordre Udviklingen. Det er aldeles<!-- AP: spies --> <seg type="com" n="com790">ligefrem</seg>, at var ikke Mennesket faldet, da kunde Alt følge med, naar det fik Tid til at forfines og forædles, og <seg type="com" n="com791">dertil</seg> var jo Tiden, men saalænge man maa gaae bort fra Verden, naar man vil til Himlen, og<!-- AP: spies --> lade hele sit Legeme i Stikken, da skal man nødes til at indrømme, at det er kun lidt, hvad Sandseligt man kan føre med sig, og at altsaa den Konst, hvormed <pb type="text" facs="1817_312_10_fax072.jpg" ed="A" n="272"/>man fordyber sig <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">deri</lem><rdg wit="A">i deri</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, er meget ilde stædt. Var Mennesket ikke faldet, da kunde han ei have døet, da havde vore <seg type="com" n="com792">første Forældre</seg> <seg type="com" n="com1015">biet</seg> deres sidste Børn, og da vilde man faaet en fortræffelig Konst-Historie, blot ved at studere Natur-Historien, men nu vilde det see ilde ud for os, om denne skulde være Kilden til vor <seg type="com" n="com793">Vidskab</seg>, thi
	da blev hele Viisdommen: <rs type="bible" key="1 Mos 3,19" rend="reference">af Jord <seg type="com" n="com323">est</seg> du kommen og til Jord skal du blive</rs>. Herimod protesterer imidlertid ogsaa Aanden eftertrykkelig og siger: af Jord er <hi rend="spaced">jeg ikke kommet,</hi> og til Jord kan jeg <hi rend="spaced">ikke blive,</hi> og denne Protest er det Historien melder os i hvert Værk af, og selv i hvert Sagn om aandig Virksomhed; thi al saadan Virksomhed aabenbarer den høiere Herkomst, og en Udsigt, der ei i Legemet havde sin <seg type="com" n="com325">Skranke</seg>. Var Mennesket ikke faldet, da havde hver Slægts fornemste Konst været at avle og opdrage en Efterslægt, hvori Mennesket fortsatte sin Udvikling: efter <rs type="bible" key="1 Mos 3,1-7" rend="reference">Faldet</rs> derimod var Baandet brudt, og man kan tænke, at hos de Færreste arvede Børnene naturlig Forældrenes Aand. Stakket blev Menneske-Livet, og, selv hvor man holdt paa Aanden, skildtes dog Livet stedse mere i tvende Dele: i Helligt og <seg type="com" n="com327">Søgent</seg>, i Hverdags-Liv og Søndags-Liv, og det saavel hos den Enkelte som hos hele Stammer. Under slige Omstændigheder vilde det aandige Liv overalt, iste<pb type="text" facs="1817_312_10_fax073.jpg" ed="A" n="273"/>den for at udvikles, uddøet, efterhaanden, hvis ikke <seg type="com" n="com329">Søndags-Børn og Søndags-Folk</seg> havde lært, saa at sige, at balsamere deres <hi rend="spaced">Aand,</hi> som Ægypterne deres Legemer, at give sig en Slags aandig Udødelighed, hvorved de som Forbilleder og Lærere kunde være
	nærværende for de følgende Slægter. Hvorledes dette skedte, og hvorlidt det Hele vilde hjulpet, dersom ikke <persName key="pe45">Christus</persName> var kommet, det skal Historien vise, og hvo seer ikke, at <hi rend="spaced">Stat</hi> er det faste Udtryk for det Konst-Værk, der skulde forene alle øvrige, og giøre dem frugtbringende, som <hi rend="spaced">et udødeligt Konst-Menneske!</hi> Her vil vi kun lægge Mærke til, hvad der bør være Hensigten i enhver Konst-Yttring, den nemlig, levende og klart at aabenbare sin Aand, især for Efter-Slægten, og her seer man Grunden til, at enhver Konstner uden <seg type="com" n="com332">Skye</seg> har vedkiendt <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sig</lem><rdg wit="A">fig</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> den Hensigt, at leve i sit Værk, at giøre sig udødelig ved det. At han ofte kun vilde være udødelig, for at beundres, og for at virke hvad der sigtede til Menneskets Fordærvelse, det kom naturligviis af, at der enten var
	en ond Aand over ham, eller den gode eiede ikke hans Hjerte; men de Bevæggrunde som ikke duede, fortav man gierne, og udgav sin Ærgierrighed for Lyst til uindskrænket, gavnlig Virksomhed. Saavist som da nu Tragten efter at giøre sig uddødelig paa Jor<pb type="text" facs="1817_312_10_fax074.jpg" ed="A" n="274"/>den, <hi rend="spaced">for Ærens Skyld,</hi> er baade syndig <!-- AP: spies -->og <seg type="com" n="com333">daarlig</seg>, saa vist er det Beviis paa Sløvhed og Aandløshed, naar man, som i den senere Tid tit var Tilfældet, erklærede al Tragten efter jordisk Udødelighed for Daarskab, da en saadan Attraa hos enhver kraftig Aand er nødvendig, og i en vis Grad Betingelsen for al Konst- Yttring.</p>

	<p rend="firstIndent">Gaae vi nu tilbage til Aabenbaringen i Ord, som den der nødvendig maa indeholde, hvad Mennesket skal kunne udtrykke, og huske vi, at Alt hvad der skal fortjene Navn af Konst, maa gaae ud paa at <seg type="com" n="com794">uddanne</seg> det Sandselige til et levende og klart Billede deraf, saa indsee vi let, at Menneske-Hjertet maatte være <hi rend="spaced">det</hi> Sandselige, der først til en vis Grad maatte røres og dannes, før nogen videre Dannelse kunde finde Sted, men tillige, at da var <hi rend="spaced">Ordet</hi> det hvori Konsten nemmest og <seg type="com" n="com795">føiest</seg> kunde yttre sig, og allerede derfor maae vi vente at finde <hi rend="spaced">Digte-Konst</hi> førend nogen anden. Dog, hvem seer ikke, at Digte-Konsten ei alene nødvendig maatte være den første, men er og bliver den eneste som egenlig fra et aandigt Stade fortjener at kaldes Konst, da Alt hvad man ellers kalder <seg type="com" n="com335">saa</seg>, kun er det, forsaavidt det udspringer af og tjener den!</p>

	<p rend="firstIndent">Meget har man i den nyere Tid trættedes om hvad Digte-Konst er, men <!-- AP: spies -->fra hvilken Side man <pb type="text" facs="1817_312_10_fax075.jpg" ed="A" n="275"/>end tager Sp<!-- AP: læderet -->ørgsmaalet med Aand, er Svaret let, thi den kan ikke være andet end <hi rend="spaced">Sammensmeltning af Syn og Sang,</hi> og herom var man i Grunden stedse enig; kun om af hvad Beskaffenhed Synet skal være kan man tvistes i det Uendelige, naar man paa begge Sider, eller paa en af dem fattes Aand, og for Aanden er det egenlig kun Spørgsmaalet hvorledes Sammensmeltningen skal befordres og fuldendes. Heller ikke dette Spørgsmaal synes vanskeligt at besvare, naar vi kun ret betænke, hvad her spørges om; thi er det Aabenbaringen, som i Ordet skal sammensmelte med Sangen, og kan denne Sammensmeltning, eller bestemtere: <hi rend="spaced">Støbning,</hi> ei være andet end et Udtryk af hvad der <seg type="com" n="com336">alt</seg> er foregaaet i Hjertet, da indsee vi let, at det Arbeide maa have Tid, om det
	skal lykkes, at alt <seg type="com" n="com337">Hastværk maa her blive Lastværk</seg>, og at al Stræben efter at levere et fuldendt Konstvæk, før det er fuldkommet i os, kun tjener til at forringe og forfuske hvad vi kunde levere, saa vi i det Høieste frembringe en klar Skal paa Kiernens Bekostning. Advarsler herimod nytte imidlertid lidet eller intet, naar de ei oprinde i Konstnerens eget Hjerte, thi hvem der kan glædes ved at frembringe en klar Skal med ingen, eller med en <seg type="com" n="com340">svang</seg> Kierne, har ikke andet i sit Inderste. At Advarselen vilde være overflødig, hvis Mennesket ikke <pb type="text" facs="1817_312_10_fax076.jpg" ed="A" n="276"/>var faldet, behøver neppe at anmærkes, thi det er <seg type="com" n="com1103">en følgelig Sag</seg>, at hvem der ei indvortes vil overskride sine Grændser, vil det <seg type="com" n="com1104">end</seg> mindre udvortes, hvem der inderlig elsker Synerne, vil ikke for en tom <seg type="com" n="com796">Rundings</seg> og Velklangs Skyld, sønderlemme og forvanske dem, ja, hvem der kun seer med Aandens Øie finder intet Tiltrækkende ved det Sandselige, uden forsaavidt det afbilder Aanden, og fristes da end ikke til at <seg type="com" n="com797">uddanne</seg> det Sandselige som noget i sig selv. Spørge vi nu, hvad Digte-Konsten skulde nyttet til, da fatte vi neppe endnu dens hele Bestemmelse, og selv hvad der lader sig nogenlunde fatte, maa synes mange sværmerisk; men saameget er klart, at den, som Hjertets nødvendige Udtryk, skulde atter gaae til Hjertet, og <hi rend="spaced">derigiennem</hi> avle bestandig varmere og klarere Udtryk, indtil hele Aabenbaringen speilede sig klar i Hjertet, og stod <seg type="com" n="com798">forklaret</seg> i Sproget. Hvorvidt vi nu skulde tænke os Aabenbaringen fuldendt, førend Konsten begyndte, eller forestille os begge i bestandig Vexel-Virkning, kunde vel synes
	at være et Spørgsmaal, men er det dog neppe, thi vi kan ikke feile ved at ansee Menneskets legemlige, fortløbende <seg type="com" n="com799">Aabenbarelse</seg>, for et Billede af den aandige, der maatte <seg type="com" n="com800">foregaae</seg> og foraarsage hiin, naar Legemet ei <seg type="com" n="com344">tog for sig selv</seg>. Mand og Kvinde staae for os som de varige og <pb type="text" facs="1817_312_10_fax077.jpg" ed="A" n="277"/>sandfærdige Mindesmærker om, hvad Mennesket var af Begyndelsen og skulde stedse været: <hi rend="spaced">Hoved</hi> og <hi rend="spaced">Hjerte</hi> i <seg type="com" n="com801">Samfund</seg> og stadig Vexel-Virkning, i Hovedet skulde Synerne fremspringe, <seg type="com" n="com345">indaandes</seg> i Hjertet, udbryde i Sang og paakalde Aanden, som atter neddalede i nye og store Syner, hvoraf det ene omfattede og <seg type="com" n="com346">forklarede</seg> det andet, indtil omsider, i <rs type="bible" key="Gal 4,4" rend="reference">Tidens Fylde</rs>, Himlen oplodes, og <rs type="bible" key="2 Kor 5,1" rend="allusion">Gud opslog sit evige Paulun hos Menneskens Børn, optagne i Englenes Samfund</rs>. Skyggen af den hemmelige hellige Vexel-Virkning
	mellem Aand og Hjerte have vi beholdt i <hi rend="spaced">Kysset,</hi> men Kraften og Reenheden fattes, det mægter ei at sammensmelte, thi det er kun oprindelig et Tegn, der forudsætter den indvortes Eenhed i aandig Kiærlighed, og den opløstes i det Øieblik, da Mennesket kaldte Legemets Grændser <hi rend="spaced">sine,</hi> thi da stode Mand og Kvinde for hinanden som to adskilte Personer, der i det Høieste kunde forbindes, og hvem der selv ikke paa denne Punkt føler, at det var et <rs type="bible" key="1 Mos 3" rend="allusion">Fald, da Mennesket anmassede sig Personlighed</rs>, maa aldrig have følt hvad inderlig Kiærlighed til Kvinden er, maa ikke kunne føle, at hvad der er det Høieste, Menneske-Hjertet under sine inderligste, ædelste Rørelser kan drømme om, <hi rend="spaced">det er hvad der var Guds <seg type="com" n="com349">behagelige</seg> Villie og Menneskets Bestemmelse.</hi> Ret grueligt, <pb type="text" facs="1817_312_10_fax078.jpg" ed="A" n="278"/>og et himmelraabende Vidnesbyrd om, hvor <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">iiskoldt</lem><rdg wit="A">iiskodlt</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app><!-- AP: emenderes? --> Hjertet paa Aandens Side var blevet, er det da tilvisse, at man har udraabt Menneskets Personlighed, Individualitet, Jeghed, Fornuftighed, eller hvad man vil kalde den hovmodige, forfængelige, ulyksalige Grille i os, formedelst hvilken vi <hi rend="spaced">adskille</hi> og <hi rend="spaced">løsrive</hi> os i Hjertet fra Gud og hinanden, udraabt det for Menneskets ypperste Fortrin, lovpriist det, som den herligste Gave Skaberen skiænkede os, uagtet Han maatte nægtet sig selv, for blot at lade det giælde. Man <seg type="com" n="com803">skamme</seg> sig ved at kalde dette Sværmerie, eller man <seg type="com" n="com804">bevise</seg>, at det er andet end et levende Udtryk af, hvad vi paa vore Fingre kan tælle os til maa være sandt, og en Sandhed, hvorpaa vort Vel beroer, thi komme vi ei til den levende Følelse, at vi ere faldne, og <hi rend="spaced">vil kun som Faldne være
	vore egne,</hi> da er ingen <seg type="com" n="com510">Opreisning</seg> muelig, da er al Aabenbaring, Konst og <seg type="com" n="com900">Vidskab</seg> spildt paa os, som Lægemidler paa det brustne, følesløse Hjerte: og hvilken Aand skulde da ei, medens der endnu er Haab, heller end at den Ulykke skulde times nogen, <rs type="bible" key="Rom 12,20" rend="allusion">ryste Gløder over ham</rs>, som jo Lægen ei skaaner Legemet for gloende Jern, naar det hedder: Liv eller Død! Den Aand vilde i det mindste jeg ikke være, eller have <seg type="com" n="com350">Samfund</seg> med, thi det er <seg type="com" n="com351">Mephistopheles</seg> som leer, naar Sjæle fortabes; <pb type="text" facs="1817_312_10_fax079.jpg" ed="A" n="279"/>og vil
	man end ei have mig til Præst, saa kan jeg dog ikke holde op at være det, tie kan jeg hvor man ei kan modsige mig, tie maa jeg med hvad Tiden ei er værd, hvad den haaner, eller misbruger; men tie kan og maa jeg ikke med hvad man, ved at nægte, maa stadfæste, med hvad der kan og maa drive hvert Menneske, som ei har svoret Sandhed Had, til at see hvad Mennesket er, og hvad han trænger til; Evangeliet er Tiden ikke værd, thi den vil enten ikke høre det, eller den vil sove paa det; men <hi rend="spaced">Loven,</hi> den er efter Tidens <seg type="com" n="com806">Tarv</seg>, <hi rend="spaced">derunder</hi> har den trodsig indskudt sig, <hi rend="spaced">derfra</hi> er den tildeels i Færd med at liste sig; men ligesom det er den jeg nu hvisker om i <seg type="com" n="com1016">affarvet Dragt</seg>, saaledes vilde det være den, jeg udtordnede, hvis jeg gik nu i Præste-Kjortel.</p>

	<p rend="firstIndent">Dog, stikke frem, for at vise han lever, ei meer skal Præsten her, og vi vende os da atter til Betragtningen af det gaadefulde Menneske-Liv, hvor vi da maae skielne tre Virkninger af Aanden, som skulde <seg type="com" n="com353">fulgdes</seg> ad, men i Historien som adskildte mere følge efter hinanden; den Første kalde vi vel bedst <hi rend="spaced">Henrykkelse,</hi> thi derved skal den Stemning betegnes, under hvilken de <hi rend="spaced">forunderlige</hi> Syner, som kundgiøre det <hi rend="spaced">Sandseliges Storhed,</hi> som <hi rend="spaced">Billede</hi> af det Evige annammes; den <pb type="text" facs="1817_312_10_fax080.jpg" ed="A" n="280"/>anden bør vel kaldes <hi rend="spaced">Henrivelse,</hi> thi derved skal den Magt betegnes, der i Ordets Strøm henriver Hjertet af Kiærlighed til det Sandseliges <hi rend="spaced">Skiønhed</hi> som Aandens Billede, og den tredie maa vi kalde <hi rend="spaced">Oplysning,</hi> thi dette Ord betegner det Sandseliges <seg type="com" n="com357">Forklaring</seg> i Aanden, hvorved det begriber <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sig</lem><rdg wit="A">fig</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> selv i <hi rend="spaced">Sandhed,</hi> som dens <hi rend="spaced">Billede.</hi> Laane vi Historien et opmærksomt Øie, da see vi ligesom tre store Tids-Rum, hvoraf hvert synes at have
	taget sin Part, og det tildeels uden <seg type="com" n="com807">inderlig</seg> Sammenhæng, men forsaavidt det Sidste var Tilfældet, blev Enden: <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com358">Oplysningen</seg>,</hi> ogsaa derefter; og den Nødvendighed, hvormed de, uden at staae i Vexel-Virkning, <hi rend="spaced">faldt fra hinanden,</hi> viser noksom at Vexel-Virkningen burde fundet Sted, uagtet det paa den anden Side tillige viser, hvad vi ogsaa kan forstaae, at i den første Tid maatte Henrykkelsen, i Middel-Alderen Henrivelsen, og til Slutning Oplysningen være det Herskende, eller hvad man vel ret <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">bogstavelig</lem><rdg wit="A">dogstavelig</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> maa kalde: <hi rend="spaced">Hoved-Sagen.</hi> Ogsaa her maae vi falde i Forundring over <placeName key="fak607">Palæstina</placeName>, thi i Ordet derfra finde vi unægtelig de tre Afdelinger i bestandig Vexel-Virkning, saa at det Sidste netop udvikler det Samme <seg type="com" n="com808">forklaret</seg>, som det Første indeholder <seg type="com" n="com362">forblommet</seg>, uden at et Ord er faldet til Jorden, uden at nogen For<pb type="text" facs="1817_312_10_fax081.jpg" ed="A" n="281"/>ventning er vakt, som <seg type="com" n="com809">jo</seg> opfyldes, og hvad jeg før har sagt, maa jeg her gientage, og bede dog Enhver som har Aand at betænke: var <hi rend="spaced">det</hi> gaaet naturlig til, da maatte Jøderne være det eneste ufaldne Folkefærd, men da de nu ere
	<seg type="com" n="com810">intet mindre</seg>, saa maa det ogsaa være en <hi rend="spaced">overnaturlig</hi> Aabenbaring, som, i Modsætning til deres<!-- AP: læderet --> naturlige Hang, beskriver hvad vi kan indsee var Menneskets forordnede Bane. Vilde man dog engang lukke Øinene op, og see, hvad der dog nok er værd at see, at ethvert Folk, <hi rend="spaced">undtagen Jøderne,</hi> stod i god Forstaaelse med hvad de kaldte deres Aabenbaring, og skabde sig Guder <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">efter</lem><rdg wit="A">ester</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> <hi rend="spaced">Hjertens<!-- AP: læderet --> Lyst,</hi> Jøderne derimod laae stedse i Strid med hvad man kalder deres National-Gud, og <hi rend="spaced">maa</hi> kalde <seg type="com" n="com363">saa</seg>, om det skal være gaaet naturlig til, og ombyttede ham, naar de turde, med fremmede Guder! Denne Bemærkning, som, ret <seg type="com" n="com811">mærkelig</seg>, netop findes hos <persName key="pe1602">Jeremias</persName>, skulde man dog rigtig <seg type="com" n="com1105">betage</seg> sin Sandhed eller sin Kraft, førend man behandler den <seg type="com" n="com364">ebraiske Aabenbaring</seg>, som de hedenske Myther, de bibelske som andre classiske Skribenter, eller, som for det meste er Tilfældet, langt mere selvklogt og selvraadigt. I Forbigaaende være det sagt, at man meget vel, <hi rend="spaced">uden at kiende</hi> <rs type="title" key="title2263">det Gamle Testamente</rs>, kan være Christen, naar <pb type="text" facs="1817_312_10_fax082.jpg" ed="A" n="282"/>man kun ærlig troer paa <seg type="com" n="com812">Forklaringen</seg> i <rs type="title" key="title787">det Nye</rs>; men at, ligesom man ei kan nægte <rs type="title" key="title2263">det Gamle</rs> <hi rend="spaced">Troværdighed,</hi> uden derved at modsige <rs type="title" key="title787">det Nye</rs>, saaledes skal man vel bare sig for at begribe Mennesket i Historien, uden baade at kiende og troe <rs type="title" key="title2263">det Gamle Testamente</rs>; thi Christendommen er en evangelisk Aabenbaring, som ene er bestemt til at afhjelpe Slægtens <seg type="com" n="com813">moralske</seg> Trang, og derved sætte saavel de enkelte <seg type="com" n="com366">Lemmer</seg>, som
	den Hele, i Stand til at naae deres Bestemmelse, den er et <hi rend="spaced">Evangelium,</hi> som forudsætter <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com369">Loven</seg>,</hi> hvori Menneskets <hi rend="spaced">naturlige Forhold</hi> til Gud, og Verden, baade <hi rend="spaced">før og efter <rs type="bible" key="1 Mos 3,1-7" rend="reference">Faldet</rs>,</hi> aabenbares. At forkaste <rs type="title" key="title2263">det Gamle Testamente</rs> og antage <rs type="title" key="title787">det Nye</rs>, om det endogsaa lod <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sig</lem><rdg wit="A">fig</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> giøre, var kun at giøre <rs key="title787" type="title">det Nye</rs> aldeles uforklarligt, og <seg type="com" n="com814">forskyde</seg> al historisk <seg type="com" n="com815">Vidskab</seg>. At sætte <rs type="title" key="title2263">det Gamle Testamente</rs> i Linie med nogen hedensk Mythologie, er ikke alene uchristeligt, men tillige latterligt Galskab, da <seg type="com" n="com371">Israels Aabenbaring</seg> umuelig lader sig forklare af Jødernes Natur, og endnu mindre af noget andet Folkefærds, saa man, for at slippe, maatte giætte hen i Veiret, paa et Folk, hvem <hi rend="spaced">den Aabenbaring</hi> var naturlig, og som dog var uden Spor forgaaet i Historien. Hvor umuligt nu dette var, seer man strax, naar man nødes til at indrømme denne Aabenbaring <pb type="text" facs="1817_312_10_fax083.jpg" ed="A" n="283"/>Fortrinet for alle bekiendte Mythologier, thi da maatte det Folk som havde den høieste Aand
	og den sandeste Aabenbaring været et af de ubetydeligste i Historien, langt uslere og ubetydeligere end Jøderne, og Aabenbaringen kunde da endnu mindre være dem naturlig. Vil man nu med eet Blik see hvori den <seg type="com" n="com372">ebraiske Aabenbarings</seg> Fortrin for enhver anden bestaaer, da <seg type="com" n="com816">agte man</seg> paa, at den alene udleder Verden umiddelbar af det guddommelige Ord, at den, fra Først til Sidst dreier sig om <hi rend="spaced">Mennesket</hi> i hans aandige og hjertelige Forhold til Gud, og angiver kun løselig de sandselige Tings Betydning ved <rs type="bible" key="3 Mos 10,10" rend="reference"><seg type="com" n="com817">Skilsmissen</seg> mellem Reent og Ureent</rs>, ved <rs type="bible" key="3 Mos 1-7" rend="reference">Offer-Lovene</rs>, og ved at bruge deres Navne som Billeder paa det Aandige i Gud og Mennesket! Man læse <rs type="bible" key="Sl" rend="normForm">Psalmerne</rs>, og see, hvorledes Hoved-Summen af <rs type="bible" key="2-5 Mos" rend="reference">Mose-Lov</rs>: Kiærlighed, reen, aandig Kiærlighed udstrømmer af Hjertet, forsmaaer alt Sandseligt uden som Billede, og brydes kun i sin Jubel af det faldne Menneskes veemodige Klager! Man <seg type="com" n="com818">læse</seg> <seg type="com" n="com377">Propheterne</seg>, og <seg type="com" n="com819">finde</seg> der den klare Oplysning om al Offer-Tjenestes Forfængelighed, naar den var andet end Udtryk af Hjertets Fromhed, men hermed <seg type="com" n="com820">finde man</seg> sammensmeltet den faste, urokkelige Troe paa den hele foregaaende Aabenbaring! Man <seg type="com" n="com821">giøre</seg> <pb type="text" facs="1817_312_10_fax084.jpg" ed="A" n="284"/>dette, og <seg type="com" n="com822">saa tage</seg> for sig Hedningernes Myther, Digter-Værker og vise Mænds Skrifter, der jo <seg type="com" n="com823">aabenbar</seg> ere de tilsvarende Led til <rs type="bible" key="2-5 Mos" rend="reference">Loven</rs>, <rs rend="normForm" type="bible" key="Sl">Psalmerne</rs> og <seg type="com" n="com1106">Propheternes Bøger</seg>, Man <seg type="com" n="com824">see</seg> her, at det Høieste i Mytherne er Forgudelse af hvad der hist er guddommelige Egenskaber, <seg type="com" n="com824">see</seg>, hvorledes Guderne igiennem Digter-Værkerne fornedres til Mennesker, eller opløses til Skygge-Billeder, hvorledes det Sandselige, der <seg type="com" n="com379">alt</seg> i Mytherne som Billeder fængslede ɔ: opslugde Aanden, nu hardtad udelukkende bliver Følelsens Gienstand, man <seg type="com" n="com825">see</seg>
	endelig i de Vises Skrifter for det meste en kold og kraftløs <hi rend="spaced">verdslig</hi> Viisdom der foragter Mytherne og leger med Poesien, eller i det Høieste en ligeledes kraftløs Bestræbelse efter i Gude-Skyggen at <seg type="com" n="com826">forklare</seg> Mennesket! Man <seg type="com" n="com827">giøre</seg> denne Sammenligning, og Man <seg type="com" n="com828">lægge</seg> Mærke til, at medens Mytherne glemtes, Digter-Værkerne hensmuldrede, de Vises Forjættelser om gyldne, oplyste Tider tabde sig i Mørke, imidlertid kom unægtelig det Lys i Christen-Dommen, som hele <rs type="title" key="title2263">det Gamle Testamente</rs> pegede paa, og <hi rend="spaced">vedkiendte</hi> sig den hele <seg type="com" n="com382">ebraiske <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Aabenbaring</lem><rdg wit="A">Aabenbnring</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></seg>, tog den i sin Straale-Arm, har tilligemed den forandret Verdens Skikkelse, og ladet Skyggen gaae to <seg type="com" n="com1017">Streger</seg> tilbage paa Skiven, frembragt en høiere Konst og en klarere <seg type="com" n="com830">Vidskab</seg>, end de viseste Hedninger <pb type="text" facs="1817_312_10_fax085.jpg" ed="A" n="285"/>kiendte; dette <seg type="com" n="com831">giøre man</seg>, og kalde saa den <seg type="com" n="com384">ebraiske Aabenbaring</seg> en Mythologie, om man tør, om man vil lukke sine Øine, for at unde sin kiødelige Fornuft den Triumph, at have <rs type="bible" key="Matt 15,14" rend="reference">blind ledt Blind i Graven</rs>!</p>

	<fw type="blank"/>
	<p rend="noIndent">Jeg havde tænkt at udføre dette videre, at vise nøiere hvilken uforlignelig Storhed der udmærker Forestillingerne i <seg type="com" n="com384">Israels Aabenbaring</seg>, hvorledes der under <seg type="com" n="com385">Smeltningen</seg> er vaaget over, at det Frygtelige ei formildedes <hi rend="spaced">paa Sandheds Bekostning,</hi> at ikke det mindste af Storheden opoffredes, for at skaffe
	Sangen Ynde <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">og</lem><rdg wit="A">dg</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Velklang, ingen Hemmelighed udelukdes, for at giøre den fattelig, kort: at Konsten ei i mindste Maade, for at frembyde et rundere, klarere, glattere Værk, forgreb sig paa Aabenbaringen; Noget man vel skal bare sig for at vise Magen til, eller forklare naturlig. Det var min Tanke, siger jeg, at giøre dette; men baade er jeg <seg type="com" n="com386">alt</seg> blevet <seg type="com" n="com387">vidtløftigere</seg>, end man vel ønskede, og tillige mener jeg, at disse Vink, føiede til den Udvikling jeg af den ebraiske Historie har givet, maa kunne yde dem der behøve og ønske det, Veiledning til, fra denne Side, at <seg type="com" n="com1107">indkige</seg> i <rs type="title" key="title2263">det Gamle Testamentes</rs> Herlighed, som Sløret kun for de Vantroe bedækker.</p>


	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1817_312_10_fax086.jpg" ed="A" n="286"/>Saare meget fattes vist nok denne Betragtning i Fuldstændighed: hardtad den hele Historie, men da det just derfor ikke nytter at tænke paa Fuldførelse, bliver det vel bedst, paa en skikkelig Maade at bryde af, og det vil jeg nu prøve paa, ved at samle, hvad der efter mine Tanker skulde findes i det Forrige, og som det, i manglende Fald, jo dog, hvis det duer noget, er godt man finder her, ligesom det i modsat Fald, endnu kommer tidsnok.</p>

	<p rend="firstIndent"><hi rend="spaced">Aabenbaring</hi> er en <hi rend="spaced">Kundgiørelse i Ord af</hi> de sandselige Tings, først og sidst altsaa af <hi rend="spaced">Ordets Storhed,</hi> som Billedet af evig Sandhed. Alle Myther vidne om, at en saadan Aabenbaring hører til Menneskets Natur ɔ: <hi rend="spaced">forordnede Vilkaar,</hi> som man bestemt kunde og burde kalde <hi rend="spaced">Skiebne,</hi> men de vidne ogsaa om vor Trang til en <seg type="com" n="com390">overnaturlig:</seg> <hi rend="spaced">indskudt</hi> Aabenbaring, og det til en saadan, hvorved ikke allene den naturlige rettes og udfyldes, men hvorved vi tillige kan <seg type="com" n="com832"><hi rend="spaced">opreises</hi></seg> af det <hi rend="spaced"><rs type="bible" key="1 Mos 3,1-7" rend="reference">Fald</rs>,</hi> som <hi rend="spaced">Trangen selv</hi> aabenbarer.</p>

	<p rend="firstIndent">Heraf følger, at den <hi rend="spaced">indskudte</hi> Aabenbaring maa, <hi rend="spaced">forsaavidt</hi> den kundgiør <hi rend="spaced">en indskudt Begivenhed,</hi> som <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com392">Opreisningen</seg></hi> nødvendig er, <hi rend="spaced">være os ubegribelig;</hi> men <hi rend="spaced">forsaavidt</hi> den kundgiør Menneskets oprindelige Vilkaar og <pb type="text" facs="1817_312_10_fax087.jpg" ed="A" n="287"/><rs type="bible" key="1 Mos 3,1-7" rend="reference">Faldet</rs>, maa den efterhaanden kunne <hi rend="spaced">begribes af det <seg type="com" n="com833">opreiste</seg> Menneske.</hi> <hi rend="spaced">Som Troes-Artikler</hi> maa den indskudte Aabenbaring nødvendig tilintetgiøre alle Myther, men forsaavidt de faae Lov til at giemmes i Historien, forudsætter den dem som mørke <seg type="com" n="com834">Vidskabs-Kamre</seg>, hvortil den har Nøglen og Lyset, og vi kan da være visse paa, i alle opbevarede Myther, ei alene at finde Oplysning om de Folks Vilkaar, som have opfundet eller tilegnet sig dem, men ogsaa at finde mangt et Vink om <hi rend="spaced">Menneskets oprindelige Forhold,</hi> især til de sandselige Ting, som vil <seg type="com" n="com395">klare sig</seg> i den indskudte<!-- AP: spies --> Aabenbarings Lys, og stadfæstes ved Erfaringen.</p>

	<p rend="firstIndent"><hi rend="spaced">Konsten</hi> er den Virksomhed hvorved det Sandselige <hi rend="spaced">indpræger</hi> og, i god Forstand, <hi rend="spaced">tilegner</hi> sig Aabenbaringen, eller med andre Ord: den er <hi rend="spaced">Hjertets aandige Virksomhed,</hi> thi i Menneske-Hjertet er det, at <hi rend="spaced">Sandseligheden mødes af Aanden i Ordet,</hi> og kan tilegne sig Aanden, ved at indpræge sig <hi rend="spaced">Ordet,</hi> der, som Aand i <hi rend="spaced">sandseligt Udtryk</hi> ɔ: <hi rend="spaced">i Lyd,</hi> kan virke aandig paa det
	Sandselige. Konstens egenlige Bestemmelse er da <hi rend="spaced">Hjertets Dannelse</hi> til et levende og klart Billede af Aanden, hvilket, som vi før have seet, er det Samme som <hi rend="spaced">den sande</hi> <pb type="text" facs="1817_312_10_fax088.jpg" ed="A" n="288"/><hi rend="spaced">Skiønhed,</hi> der nødvendig maa <hi rend="spaced">udtrykke Ordet,</hi> altsaa Frembringelsen af et bevidst, tonende Hjerte-Ord, eller Ord-Hjerte, som i Sang <seg type="com" n="com835">forklarer</seg> Sandhed, det er <hi rend="spaced">Sandheds Brud,</hi> som Han <hi rend="spaced">ved Aanden i Ordet</hi> trolovede, og beredte sig. Enhver som kiender noget til Christendommen, seer let, at denne Beskuelse har udviklet sig af, og stræber at sammensmelte med Ordet om <rs type="bible" key="Ef 5,30-32" rend="reference"><persName key="pe45">Christi</persName> Forhold til sin Kirke, som sin Brud og sit Legeme</rs>, men derfor <seg type="com" n="com901">vrage man den kun ikke</seg>, thi <rs type="bible" key="Joh 1,14" rend="reference">er <persName key="pe45">Christus</persName> <hi rend="spaced">Ordet</hi> og <hi rend="spaced">Sandheden</hi></rs><hi rend="spaced">,</hi> er den <hi rend="spaced">Hellig-Aand</hi> Kiærligheds og Sandheds Aand, er det <hi rend="spaced">Sandheds-Kiærlighed,</hi> hvorved Hjertet bliver den <rs type="bible" key="1 Kor 6,19" rend="reference">Hellig-Aands Tempel</rs>, <seg type="com" n="com836">opreiser</seg> Christendommen Mennesket, og fører saavel <rs type="bible" key="Rom 12,4-5" rend="allusion">det hele Legeme, som de enkelte Lemmer</rs> til deres beskikkede Maal, da maa netop Betragtningen af Menneskets oprindelige Vilkaar paa det nøieste stemme overeens med Aabenbaringen om Kirkens Vilkaar, da Kirken jo ikke er andet end det <hi rend="spaced">igienfødte</hi> Menneske, som <hi rend="spaced"><rs type="bible" key="1 Mos 1,26" rend="allusion">fornyes efter Hans Billede, som skabde det</rs>.</hi> At derimod en saadan Overeens-Stemmelse, naar Betragtningens Rigtighed lader sig godtgiøre, vidner høirøstet om <hi rend="spaced">det Ords</hi> Sandhed, der <hi rend="spaced">avlede Betragtningen,</hi> det er <seg type="com" n="com402">øiensynligt</seg>, og <hi rend="spaced">derfor</hi> anføres det.</p>


	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1817_312_10_fax089.jpg" ed="A" n="289"/>At nu Betragtningen lader sig <!-- AP: spies -->forsvare og bevise for enhver som har Aand, og hvem der ikke giver Aanden Magt, kan jo ikke tale med om Konst og <seg type="com" n="com837">Vidskab</seg>, det <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">troer</lem><rdg wit="A">trver</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> jeg at have viist; men overflødigt er det dog neppe, med et Par Ord endnu at pege paa, hvorledes denne Betragtning af Konsten forholder sig til hvad man, deels med, og deels uden Føie sædvanlig kalder <hi rend="spaced">dens Værk.</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Hjertets Dannelse, som Konstens Værk er en <hi rend="spaced">Begivenhed,</hi> som udfylder hele Tiden og omfatter hele Verden, thi <hi rend="spaced">Konsten ligger i Ordet,</hi> <rs type="bible" key="1 Mos 1,27" rend="allusion">som skabde Mennesket til sit Billede</rs>, og vil aabenbare sig deri. Begivenheden maa nødvendig omfatte Alt hvad der staaer i Forbindelse med Menneske-Hjertet, altsaa, Alt hvad der er Gienstand for dets Fornemmelse ɔ: alt Sandseligt, og heraf følger nødvendig en, hele Verden omfattende <hi rend="spaced">Yttring</hi> af Konsten, som dog skal være den indvortes Virkning underordnet og staae i dens Tjeneste. At nu i denne <hi rend="spaced">Yttring</hi> Ordet igien maa spille Hoved-Rollen følger af sig selv, og saaledes bliver da udvortes <hi rend="spaced">Digte-Konsten</hi> den egenlige Konst, som baade virker umiddelbar til det store Øiemed, ved at virke paa Hjertet, og middelbar, ved foreløbig i Ordet at forbinde hvad der efterhaanden skal forenes, ligesom Digte-Konstens Værk ɔ: aandigt Kvad, er <pb type="text" facs="1817_312_10_fax090.jpg" ed="A" n="290"/>Forbilledet paa, hvad der i en høiere Mening skal blive af Hjertet ɔ: af Mennesket, aandig forbundet med hele Verden, som dens <hi rend="spaced">Hoved.</hi> Hvorledes nu Alt hvad man ellers kalder Konst, har udviklet <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sig</lem><rdg wit="A">fig</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> af, eller, i modsat Fald, er kun et Tyverie fra Digte-Konsten, var saare nemt at vise; og hvem tvivler vel om, at Digteren malede med Farver, og byggede af Marmor, længe førend Nogen rørde enten Pensel eller Meisel! Hvem seer ikke, at naar Haanden, uden at følge og tjene aandig Syn og Sang, vil selv giøre Noget, da øver den kun et <hi rend="spaced">Handværk,</hi> hvorpaa Legemet vel, men Aanden aldrig kan sætte Priis! Hvem kan ikke forstaae, at naar man giør Vers, som intet Aandigt udtrykke, da driver man ogsaa et Handværk paa Digte-Konstens Regning, og stræber kun at narre sig selv og andre, ved at misbruge Billed-Sproget, der beholder sin Klang og sandselige <seg type="com" n="com409">Bemærkelse</seg>, men taber sin Betydning, naar det misbruges til at udtrykke sandselige Følelser og Forhold, som <hi rend="spaced">Noget i sig selv.</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Jeg veed jo alt for vel, at disse Ting i vor <hi rend="spaced">konstgale</hi> Tid, kunde høilig trænge til en nøiere <seg type="com" n="com838">Udvikling</seg><!-- AP: spies -->, men deels hjalp den sagtens ikke stort, thi naar man giør sig gal med Konst, da er det jo netop, fordi man <hi rend="spaced">ikke vil være klog,</hi> og deels <pb type="text" facs="1817_312_10_fax091.jpg" ed="A" n="291"/>udkrævedes dertil en egen Betragtning af Digte-Konsten, som jeg maa giemme til en anden Gang. Kun det maa jeg bemærke, at naar man af, hvad sagt er om Konsten, ei godt kan udlede den Konst, at giøre Nar ad Folk, da maa man ingenlunde troe, det enten er fordi jeg har glemt den, eller fordi jeg mener den i sig selv er saa ringe og gemeent et Handværk, som den sædvanlig drives til, men heller tænke, det er fordi jeg ikke forstaaer den, og af en meget naturlig Grund <hi rend="spaced">ikke</hi> har <hi rend="spaced">kunnet fatte</hi> Viisdommen i hvad <rs type="title" key="title3369">Athene</rs>, <seg type="com" n="com839">Boghandlingens</seg> <rs type="title" key="title3369">Athene</rs>, <seg type="com" n="com411">April sidstleden</seg>, derom meldte. Det kommer nu vel sagtens af, hvad <seg type="com" n="com413">og</seg> <rs type="title" key="title3369">Athene</rs> i det hun <seg type="com" n="com841">læser mit Riimbrev sin Text</seg>,
	med Rette siger, at man maa selv have <hi rend="spaced">Øvelse</hi> i Konsten, naar man skal kunne meer end sluddre om den, og jeg tør ikke rose mig af slig en Øvelse i det <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Comiske</lem><rdg wit="A">Comike</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, som <seg type="com" n="com513">Athenes</seg> Secretair, thi skiøndt han kun har skrevet Vers med paaholden Pen, saa har han destomere flydende i Prosa kundgjort sit comiske Talent. Imidlertid, da Læseren neppe tager enten <seg type="com" n="com513">Athenes</seg> Viisdom eller den <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com414">Exceptio stupiditatis</seg></hi> hun, <seg type="com" n="com1018">i mit Sted</seg> har gjort, for gode Vahre, maa jeg vel kortelig sige min Mening om <persName key="pe2862">Hans Michelsens</persName> <seg type="com" n="com415">tvetydige Konst</seg>. Grunden hvi den ikke lader sig umiddelbar udlede af den store Konst, mener jeg er, at den ikke egenlig har <pb type="text" facs="1817_312_10_fax092.jpg" ed="A" n="292"/>sin Grund deri, men kun i Evnen til at bekæmpe hvad der vilde forhindre Konsten, til at smække de Fluer der vilde stikke <rs type="myth" key="myth343">Broke</rs>, medens <rs type="myth" key="myth140">Drupner</rs> og <rs type="myth" key="myth52">Mjølner</rs> var i Værk. <seg type="com" n="com416">Giør Nar ad <hi rend="spaced">Fanden, ikke</hi> ad <hi rend="spaced">Folk!</hi></seg> siger Ordsproget, og det anseer jeg for et Ord der kommer fra Menneskets <!-- AP:spies -->inderste Hjerte, saa at Satiren, naar Mennesket ei ved <rs type="bible" key="1 Mos 3,1-7" rend="reference">Faldet</rs>, var selv blevet en naturlig Gienstand for den, blot skulde øvet sig paa den gamle Satyr, som Menneskets aandige <hi rend="spaced">Krigs-Konst.</hi> Heraf følger at Satiren er ikke egenlig Hjertets men Fornuftens Konst, og <hi rend="spaced">Personlighedens</hi> Vaaben-Øvelse, og naar nu Fornuften <seg type="com" n="com842">tog galt afsted</seg>, maatte den da <hi rend="spaced">naturligviis</hi>
	komme i et fiendtligt Forhold til det gode Hjerte ɔ: den aandige Sandheds-Kiærlighed, og det lader sig ikke omtvivle, at Fornuften, som her baade var Part og Dommer i een Person, jo helst vilde dømme til <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sin</lem><rdg wit="A">fin</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> egen Fordeel. Videre at udvikle mine Tanker om det Comiske, forbeholder jeg mig til <seg type="com" n="com417">bedre hen</seg>, og dette Vink kan vel for det Første være nok til at vise, baade hvorfor jeg ikke, under denne Betragtning, har brudt mig om Satiren, og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com1019">hvorvidt</seg></hi> jeg anseer den for en Fandens Konst.</p>

	<p rend="firstIndent">Ved nu ellers at nævne en Konst, der ikke sjelden <seg type="com" n="com418">har øvet sig paa</seg> Sandheds Bekostning, mindes <pb type="text" facs="1817_312_10_fax093.jpg" ed="A" n="293"/>vi om, at det naturlige Menneske vist kun har <seg type="com" n="com515">øvet</seg> den rette Konst meget slet, som da <seg type="com" n="com843">alt</seg> var en nødvendig Følge af en forvirret og forvansket Aabenbaring. Heraf følger da umiddelbar Trangen til en egen <hi rend="spaced">historisk</hi> Konst i <hi rend="spaced">Modsætning</hi> til den naturlige, da naturlig og historisk derimod <hi rend="spaced">oprindelig</hi> skulde være Eet, med andre Ord, deraf følger umiddelbar den før omtalte Trang til <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com419">Opreisning</seg></hi> med Evne til at giøre det Krumme ret igien, og indhente det Forsømte. Det er da den <hi rend="spaced">christelige</hi> Konst, hvis indvortes Virksomhed vi før betegnede, men som vi endnu engang maa nævne, for at bemærke, at
	ligesom den kun ved et ubegribeligt Underværk kunde komme til Verden og os til Gavn, saaledes kan den ikke heller paa anden Maade fuldføre Værket ɔ: forvandle og <seg type="com" n="com844">forklare</seg> det Sandselige, som er ved <rs type="bible" key="1 Mos 3,1-7" rend="reference">Faldet</rs> blevet Død og Forkrænkelighed undergivet. Det maa være os ligesaa ubegribeligt, hvorledes vort Legeme kan <seg type="com" n="com421">opreises forklaret</seg> og Verden forvandles <seg type="com" n="com422">efter dets Lignelse</seg>, som det er os ubegribeligt, <hi rend="spaced">hvorledes</hi> vi aandig kan <seg type="com" n="com845">opreises</seg> ved <rs type="bible" key="Joh 1,1-14" rend="reference">Troen paa Ordet, aabenbaret i Kiød</rs>, <rs type="bible" key="Matt 27,32-44" rend="reference">paa den Korsfæstede</rs>, <rs type="bible" key="Matt 28,1-7" rend="reference">igien Opstandne</rs>. Men, naar vi aandig ere <seg type="com" n="com846">opreiste</seg>, <!-- AP: spies -->da maae vi baade kunne og skulle i Ordet a<!-- AP: læderet -->fbilde den Konst, der virker paa vort Hjerte, og saaledes frembringe det Forbillede af <pb type="text" facs="1817_312_10_fax094.jpg" ed="A" n="294"/>Sandse-Verdnens <seg type="com" n="com425">Forklaring</seg>, som først ved Legemets Opstandelse kan gaae for sig. Dette skeer, i det vi tilegne os og udtrykke <seg type="com" n="com426">Israels Aabenbaring</seg>, thi derved <seg type="com" n="com847">opreises</seg> det sande Menneske aandig i os, og Prophetien opfyldes.</p>

	<p rend="firstIndent">Spørge vi nu, <hi rend="spaced">hvorledes</hi> det kan gaae til, da spørge vi om en <seg type="com" n="com848">Vidskab</seg>, der kan giøre os <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com427">Opreisningen</seg></hi> begribelig, hvilket, som vi have seet, er et unyttigt Spørgsmaal, da det er umueligt, at Mennesket i Tiden kan komme til at begribe, hvad han ei naturlig kunde have nogen Forestilling om. Enhver af <seg type="com" n="com428">Opreisningens</seg> Følger maa i Grunden være ligesaa ubegribelig som den, da de jo samtlig i den have deres Grund, de kan kun af os begribes i <hi rend="spaced">deres Følge</hi> af den, som et fortløbende Underværk, der aandig udtrykker hvad der naturlig skulde udviklet sig. Mennesket skulde paa naturlig Maade kommet til den Forstand,
	at han var et virkeligt Billede af den evige Sandhed, og at Verden var et Billede af ham, altsaa at han var Skaber-Ordet i sin Kraft, dertil skal vi ogsaa komme, men paa overnaturlig Maade, thi vi ere det ikke længer i os selv ɔ: i vort Legeme, men kun i <persName key="pe45">Christo</persName> ved Troen ɔ: ved det kiærlige <seg type="com" n="com429">Samfund</seg> med Ham i Aanden. Vort Legeme, som ved efterhaanden at forfines, skulde aabenbaret os det Sandseliges Vilkaar og <pb type="text" facs="1817_312_10_fax095.jpg" ed="A" n="295"/>lært os at forfine alt Sandseligt, saa vi klarlig kunde begribe det, som Aandens Skabning og Billede; vort Legeme sunket sammen i sig selv, gaaer nu naturlig ikke <seg type="com" n="com430">Forklaringen</seg>, men Opløsningen i Møde, og kan kun ved en underfuld <seg type="com" n="com431">Opreisning</seg> eller Forvandling, paa een Gang vorde det Redskab for Aanden, hvortil det efterhaanden skulde været udviklet, derfor kan Aanden aldrig her blive os <hi rend="spaced">haandgribelig,</hi> og aandig <seg type="com" n="com849">Vidskab</seg> bliver derfor, i <hi rend="spaced">Fornuften,</hi> aldrig meer end en Skygge af hvad den skulde været. Allerede derfor er det <seg type="com" n="com432">daarlig</seg>, at eftertragte <seg type="com" n="com850">Vidskab</seg> for dens egen Skyld, da den kun kan sige os hvorledes Alt skulde være, uden at have Kraft til at forvandle det dertil. <seg type="com" n="com851">Vidskabs</seg> Nytte bestaaer kun deri, at den skal paaminde os om at eftertragte i Aanden, hvad
	der ei kan naaes i Kiødet, at fæste det Haab til Evigheden, som ei kan opfyldes i Tiden, at søge i <persName key="pe45">Christo</persName> hvad vi ei kan finde i os selv: det fuldkomne, i Sandhed <seg type="com" n="com433">forklarede</seg><!-- AP: læderet --> Menneske. Dette skal den, og tillige, mod den kiødelige Fornufts <seg type="com" n="com852">Anfald</seg>, forsvare Troen; men for at giøre det, maae den naturligviis ikke hæve sig over Troen, eller udgive sig for den, og det er en farlig Klippe, hvorpaa vi saa let kan lide Skibbrud og tabe Troen, at det er hellig Pligt for hver Christen, idelig og alvorlig at advare baade sig selv og andre <pb type="text" facs="1817_312_10_fax096.jpg" ed="A" n="296"/>med det sande Guds Ord: <rs type="bible" key="1 Kor 8,1" rend="reference"><hi rend="spaced">Kundskab opblæser,</hi> kun<!-- AP: spies --> <hi rend="spaced">Kiærlighed opbygger.</hi></rs> Aldrig glemmes denne Advarsel lettere og aldrig behøves<hi rend="spaced"/> den høiere, end i Dage, som de nærværende, da Hjertets Kulde paa den ene og en falsk <seg type="com" n="com434">Gnosis</seg> paa den anden Side, giøre det nødvendigt for boglærde Christne i <seg type="com" n="com853">Vidskab</seg> at søge Paamindelse og Forsvar. Jeg veed det jo vel, at de Fleste mene, <hi rend="spaced">jeg</hi> i al Fald kunde spare mine Advarsler, deels fordi den <seg type="com" n="com853">Vidskab</seg> jeg taler om er Intet bevendt, og deels fordi den er <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">af</lem><rdg wit="A">as</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Snegle-Art; men dermed dysser man mig ei i Søvn, thi den Dag kommer saa vist, som den <seg type="com" n="com435">alt</seg> var her, da man skal indsee, at den Vei til
	<seg type="com" n="com854">Vidskab</seg> jeg peger paa, er den eneste, som fører til noget <hi rend="spaced">Forsvarligt,</hi> og da skal man <seg type="com" n="com436">vel</seg> faae at see, at man kan i Forstanden være ganske enig med mig, og dog kun spille med Skyggerne af <rs type="bible" key="1 Kor 13,13" rend="allusion"><hi rend="spaced">Troe</hi> og <hi rend="spaced">Haab</hi> og <hi rend="spaced">Kiærlighed.</hi></rs> Sagen er <seg type="com" n="com437">og</seg> saare forklarlig, thi den kiødelige Fornuft kan i Verden ligesaalidt <seg type="com" n="com855">opreises</seg> som Legemet, hvori den har sat sig fast; i det <seg type="com" n="com856">opreiste</seg> Menneske kan og maa der udvikle sig en aandelig Forstand, som ingen tilsvarende Forstand eller Personlighed har i os, uden forsaavidt <persName key="pe45">Christus</persName> boer ved Troen i vort Hjerte. Fornuften har imidlertid naturlig Forstanden i sin Haand, og stræber naturligviis at drage den høiere Forstand til <pb type="text" facs="1817_312_10_fax097.jpg" ed="A" n="297"/>sig ɔ: <hi rend="spaced">vi som Personer</hi> stræbe at anmasse os den Forstand som ene hører <persName key="pe45">Christus</persName> til, og komme let til den Indbildning, at vi have <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com857">opreist</seg> os selv,</hi> hvorved vi da i Grunden fornægte <persName key="pe45">Christus</persName>, og henføre paa os selv, hvad der kun er sandt om ham.
	At vi derved modsige os selv, da Ingen som falder fra Aanden, men <rs type="bible" key="Matt 23,12" rend="allusion"><hi rend="spaced">kun den der selv fornedrer sig,</hi> kan <seg type="com" n="com858">opreise</seg> sig selv</rs>, er ganske rigtigt, men at Fornuften ikke er bange for en Selv-Modsigelse, naar den mener at see sin Fordeel deri, viser ikke blot <rs type="bible" key="1 Mos 3,1-7" rend="reference">Faldet</rs>, men ret klart de nyere Philosophers Systemer, og hvad der giør Blændværket mueligt, er at Mennesket <seg type="com" n="com442">vel</seg>, hvis han <hi rend="spaced">ikke</hi> var <hi rend="spaced">faldet,</hi> skulde, som <persName key="pe45">Christus</persName>, <hi rend="spaced">fornedret</hi> og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com859">opreist</seg></hi> sig selv, som Verdens <seg type="com" n="com444">Løser</seg>. Eenheden af Natur og Historie, som maa forudsættes og skal frembringes, men
	kan kun frembringes ved en ubegribelig Guddoms-Konst, den begynder man at haabe kan frembringes ved Fornuftens Konst, saasnart man anseer selv den sande <seg type="com" n="com860">Vidskab</seg> i <hi rend="spaced">Fornuften</hi> for andet end en Skygge, og da man nu ikke formaaer at giøre Kiød til Aand, saa stræber man at giøre Aand til Kiød. <seg type="com" n="com445">Saa</seg> gjorde Hedningen indtil <persName key="pe45">Christi</persName> Tid og frembragde derved en <hi rend="spaced">bagvendt</hi> Skygge <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">af</lem><rdg wit="A">as</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Menneskets beskikkede <seg type="com" n="com861">Idræt</seg>; <pb type="text" facs="1817_312_10_fax098.jpg" ed="A" n="298"/><seg type="com" n="com446">saa</seg> gjorde <seg type="com" n="com447">Papisten</seg> indtil <persName key="pe42">Luther</persName> kom, og gav os derved en <hi rend="spaced">bagvendt</hi> Skygge af <hi rend="spaced">kirkelig Konst;</hi> <seg type="com" n="com448">saa</seg> gjorde Humanisten indtil vore Dage, og gav os en <hi rend="spaced">bagvendt</hi> Skygge af kirkelig <seg type="com" n="com862">Vidskab</seg>; Historien er derved blevet lang, og lys og lærerig; men <seg type="com" n="com449">vel vogte vi os</seg> for at give Efter-Slægten en bagvendt Skygge af universal-historisk Konst og <seg type="com" n="com863">Vidskab</seg>, thi da maatte Slægten forsvinde i Naturens store Skygge-Rige!</p>


	<fw type="shortLine"/>
	</div>



	</body>
	</text>
	</TEI>