| Held den Konge hvem Folket ledsager | |
| Stille vemodigt af By! | |
| Ham med Jubel det atter modtager, | |
| Sangen sig løfter i Sky; | |
| Saa og ved Soel daler Fuglenes Røst, | |
| Hæver sig klar, naar det rødmer i Øst. | |
| Held Dig! Konning i Dannemarks Vange: | |
| Det er Din Arvegangs-Ret: | |
| Fulgt med Taarer, og hilset med Sange, | |
| Færdes vor Konninge-Æt; | |
| Folket i Skoven har Fuglenes Viis: | |
| Taaren og Sangen er Straalernes Priis. | |
| Hil Dig Konge! paa Fædrene-Borgen! | |
| Atter Velkommen i Vang! | |
| Chor af Fugle Dig venlig i Morgen | |
| Vækker med sødere Sang! | |
| Hil Dig Marie vor Dronning saa fiin! | |
| Kongen er Prisen og Kongen er Din! | |
| Hil Dig Konge! som haver paa Borgen, | |
| Hvad selv i Hytten er Held! | |
| Sid lyksalig, med Bod for al Sorgen, | |
| Vaagen for Dannemarks Vel! | |
| Siden med Taarer vi føle Dit Savn! | |
| Sildigste Slægter velsigne Dit Navn! | |
| Svag er Stemmen som her Dig har gjæstet, | |
| End ligger Kraften i Svøb; | |
| Vel Alt som har Hjerterod fæstet | |
| Groer dog i Aarenes Løb! | |
| Skjønnere Blomster og høiere Sang, | |
| Hjelper os Gud vi Dig bringe engang! | |