source-data/1817_307_txt.txt

   
   
       
         
     
	 
      
  
	
		
      
      
      
      
      
      
      
      
      
      
      
      
      
      
      



   

No. 5.

Mel. Svend Tveskjæg havde sig en Mand.
   

Fra Arildstid har Dannemænd
Havt Fædre kjær,
Og Ingen som ej har det end,
Er Navnet værd.
Hvor Fejge flye, og Helte staae:
I Vaabengny;
I Snekkefavn paa Bølgen blaa,
Og Bøgens Ly,
Hver Dane sig Fædrene mindes.


Naar Dannemænd for Borde sad
Paa gammel Vis,
Og Skjalden stemmed op sit Kvad
Til Fædres Pris,
Da gik et Bæger rundt om Bord
Med Mjød og Vin,
Og Braga-Bæger hed i Nord
Den Skaal saa fin,
Den tømdes til Fædrenes Minde.




Hver gammel Skik, naar den var god,
Og kom igjen,
Og rinder i os ægte Blod
Af Dannemænd,
Da sjunge vi paa Moders Maal
En Mindesang,
Og tømme ud den gamle Skaal
Med Jubelklang.
Saa drikke vi Fædrenes Minde.


Først mindes vi hver Skjoldung from
Med Rolf og Skjold,
Hvis Pris i Sangen til os kom
Fra Hedenold.
Livsalighed i allen Stund
Dem Hjertet vandt,
Og Løvemod i Danelund
De altid fandt.
Saa drikke vi Skjoldungers Minde.


Med Danmarks fjerde Christian
Vi mindes vil
Hver Helt, som for vort Fædreland
Gik kjæk i Ild.
Den Flok er stor, den Skaal er god;
Hver Dannemand
Med Glæde offrer Liv og Blod
For Fædres Land.
Saa drikke vi Heltenes Minde.


Med Hjarne mindes vi hver Skjald,
Som Hjerter vandt
Ved Sang i lifligt Tonefald
Om meer end Tant.
Thi Gjenlyd kjærlig Mindesang
I Skoven fandt,
Fra Arilds Tid i Danevang
Den Krandsen vandt.
Saa drikke vi Skjaldenes Minde.


Med Saxo mindes vi dernæst
Hver Sagalærd,
Der talde som han kunde bedst
Om Fædres Færd;
Ja En og Hver, som ærlig tro
Har Bogen fulgt,
Ej ladet Mos paa Fædre groe,
Ei Sandhed dulgt.
Saa drikke vi Boglærdes Minde.



I Dronning Thyre og Kong Dan
Vi slutte ind
Hver Danneqvinde, Dannemand
Med ædelt Sind.
I Højeloft, i Hyttens Vraa,
Ja overalt,
Forældre vi jo elske maa
I hver Gestalt.
Saa drak vi Forældrenes Minde.

N. F. S. Grundtvig.