Datasets:

chcaa
/

grundtvigs-works

	<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
	<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?>
	<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>

	<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve" >
	<teiHeader>
	<fileDesc>
	<titleStmt>
	<title rend="part">Emund Lagmands Saga</title>
	<title rend="shortForm">Emund Lagmands Saga</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
	<editor role="philologist">Klaus Nielsen</editor>
	<editor role="student2">Stine Kylsø Pedersen</editor>
	<editor role="student1">Josefine Rahbek</editor>
	</titleStmt>

	<editionStmt>
	<edition>
	<idno type="firstUpload">1.10</idno>
	<idno type="content">1.10</idno>
	<idno type="technic">1.10.1</idno>
	</edition>
	</editionStmt>
	<extent>666 KB</extent>

	<publicationStmt>
	<availability status="restricted">
	<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
	</availability>
	<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
	<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
	<date when="2017-05-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.10, 1. maj 2017</date>
	</publicationStmt>

	<notesStmt>
	<note xml:id="thisFile" target="1817_306_14_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
	<note target="1817_306_14_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
	<note target="1817_306_14_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
	<note target="1817_306_14_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
	<note type="minusVar">Variant</note>
	</notesStmt>

	<sourceDesc>
	<bibl>
	<title type="part">Emund Lagmands Saga</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
	<pubPlace>København</pubPlace>
	<publisher>A. Schmidts Forlag</publisher>
	<date>1817</date>
	</bibl>

	<listWit xml:id="emendation">
	<witness xml:id="A" n="306">
	<desc>Førstetrykket</desc>
	<num>1817</num>
	</witness>
	</listWit>
	</sourceDesc>
	</fileDesc>

	<profileDesc>
	<textClass>
	<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
	<term>prosa</term>
	<term>oversat prosa</term>
	</classCode>
	<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
	<term>nordisk</term>
	<term>historie</term>
	<term>norrønt</term>
	<term>filologi</term>
	</keywords>
	</textClass>
	</profileDesc>
	<encodingDesc>
	<projectDesc>
	<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
	<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
	<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
	<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
	<p>2.a. Teologi og kirke</p>
	<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
	<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
	<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
	</projectDesc>
	<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	</encodingDesc>
	<revisionDesc>
	<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
	<change xml:id="JR" who="JR" when="2016-09-23">1. kollation efter Aarhusianer Samfundets eksemplar, rettelser indført til og med s. 356 </change>
	<change who="JR" when="2016-10-05">1. kollation efter Aarhusianer Samfundets eksemplar, rettelser indført til og med s. 362 </change>
	<change who="JR" when="2016-10-07">1. kollation efter Aarhusianer Samfundets eksemplar færdiggjort samt faxkodning </change>
	<change xml:id="SKP" who="SKP" when="2016-11-04">2. kollation efter Det Kongelige Biblioteks eksemplar, B.U.H. stempel på 1. side. Alle rettelser indført.</change>
	<change xml:id="KN" who="KN" when="2016-11-18">K1 og K2 jævnført. SKP's rettelsesforslag kodet færdigt. Unicodes indført i brødteksten; klart til K3</change>
	<change who="KN" when="2016-11-24">K3 færdiggjort 22/11 (Balslevs ex.) og indført i filen.</change>
	<change who="KN" when="2016-12-01">seg- og baseopmærkning foretaget</change>
	<change xml:id="KV" who="KV" when="2016-12-05">seg-nummerering foretaget</change>
	<change who="KN" when="2016-12-08">Egen redaktion inden R1 indført.</change>
	<change who="KN" when="2017-01-10">R2 indført; nye kommentarer fra com85.</change>
	<change who="KN" when="2017-01-17">Tvivlssager afklaret med R1 og indført.</change>
	<change who="KN" when="2017-03-15">myth1551 ændret til hhv. 1551.a og 1551.b</change>
	<change who="KN" when="2017-03-29">Sidste tilpasninger ud fra R2</change>
	<change who="KN" when="2017-04-25">R3 indført</change>
	<change who="KN" when="2017-05-01">Post R3 kontrol og revision foretaget</change>

	</revisionDesc>
	</teiHeader>

	<text type="txt">

	<body>
	<div type="[Tekst]">
	<pb type="text" facs="1817_306_14_fax001.jpg" ed="A" n="352"/>
	<head rend="2"><rs type="myth" key="myth1549">Emund</rs> Lagmands Saga,</head>
	<head rend="1">(af <rs type="title" key="title551">Heimskringla</rs>).</head>
	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">A</hi>t Svenskerne aldrig have været stærke i Poesien, er en temmelig almindelig antaget Sætning, men det gaaer med den, som med saa mange slige, den er omtrent, som man tager den til. Forstaaer man ved Poesie, hvad man vel bør: Syn og Skildring <pb type="text" facs="1817_306_14_fax002.jpg" ed="A" n="353"/>af de aandige Kræfter og Forhold under <seg type="com" n="com85">sandselige</seg>, livfulde Billeder, i klangfuld Tale, da troer jeg selv, man, uden at vove stort, kan underskrive Sætningen, men forstaaer man derved Lyst og Evne til at give indbildte Kræfter og Forhold Skin af Virkelighed, da maatte man vel, ikke blot for <seg type="com" n="com1">Rudbekkernes</seg> Skyld, regne Svenskerne til de meest poetiske Folkefærd. Dog, hvorledes man end regner, er det <seg type="com" n="com2">vist</seg>, at man fra Middelalderen kun har saare lidet der kan kaldes svensk Ord-Poesie, og selv det mindste Stykke maa da være Historikeren særdeles velkomment. Et saadant har <persName key="pe49">Snorro</persName>, den Mand, som Svenskerne, eller dog den svenske Historie skylder saa usigelig meget, opbevaret os i efterstaaende Fortælling, thi at <hi rend="spaced">Fabelen</hi> hører med til Poesien, vil vel ingen nægte, og at det er <seg type="com" n="com3">mærkeligt</seg>, at det ældste Stykke svensk Poesie vi eie er en Fabel, maa man vel indrømme, naar man betænker, at Fabelen avles af den mest bevidste Digtning, er et Læredigt, der hos egenlig poetiske Folk, gierne kommer seent.</p>

	<p rend="firstIndent">Til Indledning vil jeg blot bemærke, at <rs type="myth" key="myth1550">Røgnvald</rs> Jarl i <placeName key="fak1064">Vest-Gothland</placeName> har, ved den <seg type="com" n="com4">uplandske</seg> Lagmand <rs type="myth" key="myth1344">Thorgnys</rs> Hjelp, truet Kong <persName key="pe1472">Olav Svensker</persName> til at slutte Fred med <persName key="pe1048">Hellig Olav</persName> i <placeName key="fak41">Norge</placeName>, og love ham sin Datter <persName key="pe0">Ingigerd</persName>, som han dog giver <pb type="text" facs="1817_306_14_fax003.jpg" ed="A" n="354"/>til Kong <persName key="pe2792">Jaroslav</persName> i <placeName key="his459">Gardarige</placeName>; at <rs type="myth" key="myth1550">Røgnvald</rs> dernæst paa sin egen Haand har sluttet Fred med <placeName key="fak41">Norge</placeName>, og givet <persName key="pe1048">Hellig Olav</persName> <persName key="pe1462">Astrid</persName>, <seg type="com" n="com106">den svenske</seg> Konges <seg type="com" n="com5">Frille-Dotter</seg>, men er, for at undgaae Kongens Vrede, reist til <placeName key="his459">Gardarige</placeName>. Her begynder efterfølgende Sagn, som i mine Øine er særdeles <seg type="com" n="com6">mærkværdigt</seg>.</p>

	<graphic style="shortLine"/>

	<p rend="noIndent">Der var en Lagmand i <placeName key="fak1064">Vester-Gothland</placeName> som heed <rs type="myth" key="myth1549">Emund af Skare</rs>, og som nu, da <rs type="myth" key="myth1550">Røgnvald</rs> Jarl havde forladt Landet, <seg type="com" n="com7">bar Prisen</seg> blandt Folket, thi han <seg type="com" n="com8">feilede hverken for</seg> Kløgt eller Talegaver, var af fornem Byrd, havde stort <seg type="com" n="com9">Frændskab</seg> og megen Formue, men det var en <seg type="com" n="com10">huul Broder</seg>, saa man kunde ikke troe ham, <seg type="com" n="com82">uden</seg> paa det Halve. Det samme Foraar som Jarlen var reist, kom <seg type="com" n="com99">Gotherne</seg> sammen paa Thinge og klagede hinanden deres Nød, thi de havde <seg type="com" n="com11">spurgt</seg> at <seg type="com" n="com107">den svenske</seg> Konge var dem ikke god, fordi de havde giort Venskab med Kong <persName key="pe1048">Olav</persName> i <placeName key="fak41">Norge</placeName>, for at <seg type="com" n="com12">faae ham af Halsen</seg>, og bar særdeles Nag til de Mænd der havde fulgt hans <seg type="com" n="com13">Dotter</seg> <persName key="pe1462">Astrid</persName> derop. Da man nu ikke vidste hvad Kongen kunde faae i Sinde, var der dem som <seg type="com" n="com86">meende</seg>, man skulde søge sin Trøst hos den norske Konge og give sig under ham, men saa vare der andre igien <pb type="text" facs="1817_306_14_fax004.jpg" ed="A" n="355"/>som raadte fra, og sagde at <seg type="com" n="com100">Vest-Gotherne</seg> havde ikke Magt til at kunne staae sig for <seg type="com" n="com108">Svenskerne</seg>, og <seg type="com" n="com15">laae for langt fra Haanden</seg> for den norske Konge, til at han, som havde sin Styrke langt oppe i den anden Ende, kunde staae dem bi. Derfor, sagde de, er det allenfalds det Bedste, først at skikke Bud til <seg type="com" n="com109">den svenske</seg> Konge, og prøve om man kan komme til Forliig med ham, vil da det ikke lykkes, saa har man jo endda det Raad i Baghaanden at tye til den norske Konge.</p>

	<p rend="firstIndent">Nu <seg type="com" n="com79">bade</seg> da Bønderne <rs type="myth" key="myth1549">Emund</rs> om, at han vilde tage sig den Reise paa, som han ogsaa sagde Ja til, og tog paa Vei med et Følge af tredive Mand. Først tog han til <placeName key="fak2401">Øster-Gothland</placeName>, hvor han havde mange, baade Frænder og Venner, <seg type="com" n="com16">som</seg> han var overmaade velkommen, og der søgde han <seg type="com" n="com17">Raad for Uraad</seg> hos de klogeste Mænd han kunde finde, som da ogsaa allesammen vare enige om, at Kongen handlede med dem, saa det var baade Synd og Skam. Ligedan gik det <rs type="myth" key="myth1549">Emund</rs>, da han kom ind i <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> selv, hvor han fik mange Høvedsmænd i Tale, og nu blev han da ved at reise, videre lige til han en Aftenstund naaede <placeName key="his0">Upsal</placeName>, hvor han lagde sig ind i et Herberge og blev om Natten. Morgenen efter, op ad Dagen, gik <rs type="myth" key="myth1549">Emund</rs> til Kongen, og fandt <pb type="text" facs="1817_306_14_fax005.jpg" ed="A" n="356"/>ham paa <seg type="com" n="com87">Domstolen</seg> i en stor Forsamling. <rs type="myth" key="myth1549">Emund</rs> gik nu hen til ham, bukkede, og hilsde paa ham, og da Kongen saae det, hilsde han igien, og spurgde hvad <seg type="com" n="com18">Mærkværdigt</seg> han havde at fortælle? Aa, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sagde</lem><rdg wit="A">fagde</rdg><witDetail wit="A" n="4" rend="ft"/></app> <rs type="myth" key="myth1549">Emund</rs>, hvad <seg type="com" n="com18">Mærkværdigt</seg> skulde der vel findes hos Smaafolk i <placeName key="his624">Gothland</placeName>! den største Nyhed vi har, er den om <rs type="myth" key="myth1551.b">Otte Storsnude</rs> i <placeName key="fak2402">Vermeland</placeName>, som vi regne for den bedste Skytte vi har. See! han tog i Vinter sin Bue, og løb paa Skie høit op til Fjelds, og havde ogsaa rigtig faaet sin Skie-Slæde saa propfuld af <seg type="com" n="com20">Graaværk</seg>, at det <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">var</lem><rdg wit="A">vat</rdg><witDetail wit="A" n="11" rend="ft"/></app> alt det han kunde slæbe den efter sig, men saa, paa Hjemveien, fik han Syn paa et Egern i Skoven, som han vilde have med. Han skiød, og det sprang, og saa blev han arrig, slap Slæden, og stak i Rend alt efter det samme Egern, men immer trak det ind, hvor Skoven var tykkest; saa var det oppe, og saa var det nede, snart ved Roden, og snart i Toppen, og som det var i det ene Træ, vips! saa var det i det andet. <rs type="myth" key="myth1551.b">Otte</rs>, han skiød, snart over, og snart under, <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">men</lem><rdg wit="A">men</rdg><witDetail wit="A" n="21">Læst som ekstra luft og ikke et egentligt mellemrum</witDetail></app> immer holdt han dog Øie med Egernet, og blev saa gridsk paa den Fangst, at han blev ved at løbe, saalang som Dagen var, men hvem der ikke fik Egernet, det var ham. Da nu Mørket faldt paa, <seg type="com" n="com83">grov</seg> han sig ned i Sneen, som altid var hans Skik, men saa om Natten gav det sig til at fyge, og om <pb type="text" facs="1817_306_14_fax006.jpg" ed="A" n="357"/>Morgenen, da <rs type="myth" key="myth1551.b">Otte</rs> skulde til at see <seg type="com" n="com22">om</seg> sin Slæde, borte var den og borte blev den, og han kom hjem med en lang Næse, See! Herre! slige <seg type="com" n="com23">Mærkværdigheder</seg> har jeg at fortælle.</p>
	<p rend="firstIndent">Ja, sagde Kongen, har du ikke andet at fortælle, saa er den <seg type="com" n="com24">Mærkværdighed</seg> af de smaa.</p>
	<p rend="firstIndent">Jo, det er sandt, sagde <rs type="myth" key="myth1549">Emund</rs>, der er dog for nylig hændtes en virkelig <seg type="com" n="com25">Mærkværdighed</seg>, og det var med <rs type="myth" key="myth1552">Gøte Tuesen</rs>, som løb ud ad <placeName key="fak0">Elven</placeName> paa <seg type="com" n="com26">Vikingstog</seg> med fem Snekker. Som han nu laae <seg type="com" n="com88">under</seg> <placeName key="fak2403">Egerøe</placeName>, kom der fem store danske Handels-Skibe i Farvandet, og de fire tog <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">han</lem><rdg wit="A">hen</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="13">I den komplette oversættelse skriver Gr. på dette sted: Gøthe, jf. Snorro II, s. 138.</witDetail></app> i en Snup, uden at det kostede ham en eneste Mand. Der fik han da Bytte i <seg type="com" n="com102">svære</seg> Mængde, men det femte Skib var imidlertid kommet til Søes, og havde sat Seil til, og <rs type="myth" key="myth1552">Gøte</rs> bag efter med sin egen Snekke, og det var paa et hængende Haar, at han havde halet det ind, men saa <seg type="com" n="com27">kulede <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">hun</lem><rdg wit="A">hnn</rdg><witDetail wit="A" n="19" rend="ft"/></app> frisk op</seg>, og Dansken fløi Pokker af Syne. Nu vilde da <rs type="myth" key="myth1552">Gøte</rs> vende om, men saa blev det en flyvende Storm, og han strandede paa <placeName key="fak2404">Lessøe</placeName>, hvor han mistede baade Skib og Gods og de fleste af sine Folk. Imidlertid laae hans <seg type="com" n="com28">Stalbrødre</seg> og skulde bie ham <seg type="com" n="com89">under</seg> <placeName key="fak2403">Egerøe</placeName>, men der kom de Danske med femten Kiøbmands-Skibe, <pb type="text" facs="1817_306_14_fax007.jpg" ed="A" n="358"/>sloge dem ihjel, <seg type="com" n="com29">hver Kiæft</seg>, og toge hele Byttet tilbage. See! det fik de for deres <seg type="com" n="com103">Nærighed</seg>!</p>
	<p rend="firstIndent">Ja, sagde Kongen, det maa jeg sige, er <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">en</lem><rdg wit="A">eu</rdg><witDetail wit="A" n="3" rend="ft"/></app> <seg type="com" n="com30">Mærkværdighed</seg>, som man kan være bekiendt at fortælle. Men, hvad er ellers dit Ærende her?</p>
	<p rend="firstIndent">Jeg er kommet, sagde <rs type="myth" key="myth1549">Emund</rs>, for at faae Dom i en vanskelig Sag, hvor <seg type="com" n="com31">Uplands-Lov</seg> vil ikke rime sig med vor Lov.</p>
	<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com32">Nu</seg>, spurgde Kongen, hvad har du da at klage?</p>
	<p rend="firstIndent">Jo, sagde <rs type="myth" key="myth1549">Emund</rs>, der vare to <seg type="com" n="com80">adelige</seg> Mænd lige fornemme af Herkomst, men meget forskiellige baade i Kaar og Tænkemaade, de kom op at trættes om nogen Jord, og gjorde hinanden Fortræd, men den Rigeste var den værste. Endelig gik der Dom i Sagen ved Lands-Thinget, og den rige Mand blev <seg type="com" n="com33">dømt i Skadegiæld</seg>, men for det Første gav han Giæsling for Gaas, <seg type="com" n="com113">Griis for Soe</seg>, og istedenfor en Mark puurt Guld, <seg type="com" n="com34">Hælvden</seg> Guld og <seg type="com" n="com34">Hælvden</seg> Snavs, og saa for det andet lovede han Manden, der tog det for gode Vahre, baade <seg type="com" n="com36">Last og Skam</seg>. Hvad dømmer nu I, gode Herre!</p>
	<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com37">Sagvolderen</seg>, svarede Kongen, <seg type="com" n="com104">betale</seg> fuld <seg type="com" n="com38">Skadegiæld</seg>, som idømt, og til Kongen <seg type="com" n="com39">trefold</seg>! Alt at udrede inden <seg type="com" n="com40">Aar og Dag</seg>, ellers <seg type="com" n="com90">have han</seg> sin <pb type="text" facs="1817_306_14_fax008.jpg" ed="A" n="359"/><seg type="com" n="com41">Hovedlod</seg> forbrudt, halvt til Kongens <seg type="com" n="com42">Fadebur</seg> og halvt til ham der <seg type="com" n="com43">havde Bod at æske</seg>!</p>
	<p rend="firstIndent"><rs type="myth" key="myth1549">Emund</rs> tog nu Vidner paa Dommen blandt de ypperste Mænd, som fandtes paa Thinget, <seg type="com" n="com44">indskiød <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sig</lem><rdg wit="A">fig</rdg><witDetail wit="A" n="5" rend="ft"/></app> under Uplands Lov</seg>, hilsde paa Kongen, og gik.</p>
	<p rend="firstIndent">Nu kom de Andre frem, hver med sit Klagemaal, og Kongen blev siddende i <seg type="com" n="com45">Rette</seg>, til langt ud paa Dagen, men da han var færdig og kom til Bords, spurgde han efter <rs type="myth" key="myth1549">Emund</rs> Lagmand. Der blev svaret, at han var hjemme i sit Herberge. Da hent ham, sagde Kongen, han skal være min Giæst i Dag. Imidlertid blev Maden baaret ind, saa stemmede Spillemændene op med Harper og Giger og andet Spilleværk; saa blev der skiænket og drukket til Aften, og Kongen var lystig og glad, og der var fuldt med fornemme Giæster, saa han tænkde ikke mere paa <rs type="myth" key="myth1549">Emund</rs>, førend han havde sovet og vaagnede om Morgenen. Nu gik det ham om i Hovedet hvad <rs type="myth" key="myth1549">Emund</rs> havde staaet og fortalt Dagen i Forveien, og, saasnart han var paaklædt, lod han sine vise Mænd kalde, thi man maa vide, at Kong <persName key="pe1472">Oluf</persName> havde immer tolv kloge Mænd om sig, som sad med ham i <seg type="com" n="com45">Rette</seg>, og skulde raade i vanskelige Sager, men det var selv en vanskelig Sag, thi naar <seg type="com" n="com47">Retten bøiedes</seg>, blev Kongen vred, og dog var det omsonst at sige ham imod. Da nu Raadet var <pb type="text" facs="1817_306_14_fax009.jpg" ed="A" n="360"/>kommet, tog Kongen Ordet, og befalede at hente <rs type="myth" key="myth1549">Emund</rs> Lagmand, men Budet kom igien med den Beskeed, at <rs type="myth" key="myth1549">Emund</rs> var reist i Gaar, strax efter Maaltidet. <seg type="com" n="com48">Siger</seg> mig da nu, I gode Herrer, sagde Kongen, hvad skulde det Spørgsmaal betyde, som <rs type="myth" key="myth1549">Emund</rs> gjorde i Gaar?</p>
	<p rend="firstIndent">Ja, Herre! svarede de, det maae I selv forstaae, om det skulde betyde andet, end som han sagde.</p>
	<p rend="firstIndent">Ja, sagde Kongen, de to <seg type="com" n="com49">Adelsmænd</seg>, hvoraf den Ene var rigere end den Anden, og som han snakkede om havde været <seg type="com" n="com50">usaattes</seg> og gjort hinanden Fortræd, det skulde være mig og <persName key="pe1048">Oluf Tykkert</persName>.</p>
	<p rend="firstIndent">Ja, svarede de, det maa Herren nok sige.</p>
	<p rend="firstIndent">Men, sagde Kongen saa, at der gik Dom i vor Sag paa <seg type="com" n="com97"><placeName key="fak0">Uplands-Thing</placeName></seg>, det husker jeg nok, men hvad skulde det betyde som han talde om <seg type="com" n="com51">Misgiæld</seg>: Giæsling for Gaas, <seg type="com" n="com114">Griis for Soe</seg>, og <seg type="com" n="com81">Hælvden</seg> Snavs for Guld?</p>
	<p rend="firstIndent">Jo, Herre! svarede <rs type="myth" key="myth1553">Arnvid Blinde</rs>, paa Snavs og røden Guld er der en <seg type="com" n="com52">mærkelig</seg> Forskiel, men, skal jeg sige os, dog ikke nær som paa Konge og Træl. I lovede <persName key="pe1048">Oluf Tykkert</persName> Eders <seg type="com" n="com53">Dotter</seg> <persName key="pe0">Ingegerd</persName>, som ikke har en Draabe i sine Aarer, <seg type="com" n="com54">uden den er</seg> af gammel grundsvensk Kongeblod, som der er ikke Mage til i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, thi den Slægt nedstam<pb type="text" facs="1817_306_14_fax010.jpg" ed="A" n="361"/>mer fra Guderne selv; men nu fik Kong <persName key="pe1048">Oluf</persName> derimod <persName key="pe1462">Astrid</persName>, som vel ogsaa er et Kongebarn, men paa mødrene Side af Trælleslægt, og det endda fra <placeName key="his504">Venden</placeName>, og hvad er det for en Konge imod Jer, som tager til Takke med saadant et Bytte! Dog, det er da i Grunden ganske begribeligt, at en Nordmand ikke tør maale sig med Kongen i <placeName key="his0">Upsal</placeName>; men det skulde vi allesammen kiønt takke Guderne for, saa det kan <seg type="com" n="com55">vinde og vare</seg>, thi de har ærlig holdt Hævd over deres Æt, uagtet nu mange <seg type="com" n="com115">give dem en god Dag</seg>.</p>
	<p rend="firstIndent">Denne <rs type="myth" key="myth1553">Arnvid Blinde</rs> var saa stærblind, at han knap kunde see en Haand for sig, men det var en klog Karl, og han havde to Brødre, hvoraf den Ene heed <rs type="myth" key="myth1554">Thorvid Stammer</rs>, fordi han ikke kunde sige meer end to Ord, uden at stamme, men var ellers <seg type="com" n="com91">fremsagt</seg> og havde Mod i Brystet, og den tredie Broder heed <rs type="myth" key="myth1555">Freivid Døve</rs>, fordi han var tunghør; alle tre for Resten rige og mægtige, fornemme og snilde Mænd, og Kongens bedste Venner.</p>
	<p rend="firstIndent">Men, sagde Kong <persName key="pe1472">Oluf</persName>, hvad vil saa det sige, som <rs type="myth" key="myth1549">Emund</rs> fortalde om <rs type="myth" key="myth1551.b">Otte Storsnude</rs>?</p>
	<p rend="firstIndent">Den Ene saae til den anden, og Ingen af dem vilde til at svare.</p>
	<p rend="firstIndent">Nu, sagde Kongen, siig dog frem!</p>
	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1817_306_14_fax011.jpg" ed="A" n="362"/>Da sagde <rs type="myth" key="myth1554">Thorvid Stammer</rs>: <rs type="myth" key="myth1551.b">Otte</rs> <seg type="com" n="com57">Edder</seg>, <seg type="com" n="com105">nærig</seg>, <seg type="com" n="com58">nidsk</seg>, opblæst Tosse <note type="footnote"><p rend="noIndent">Kun meget ufuldkommen udtrykkes herved Textens pudsige: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com59">Atti atsamr, agiarn, illgiarn, dælskr folskr</seg></hi>, men endnu har jeg ikke kunnet finde paa at give det bedre.</p></note>.</p>
	<p rend="firstIndent">Hvem skal have det Ørefigen? sagde Kongen.</p>
	<p rend="firstIndent">Ja Herre! svarede <rs type="myth" key="myth1555">Freivid Døve</rs>, det lod sig vel <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sige</lem><rdg wit="A">fige</rdg><witDetail wit="A" n="5" rend="ft"/></app> lidt tydeligere, naar I lod Øret til.</p>
	<p rend="firstIndent">Tal nu kun du, <rs type="myth" key="myth1555">Freivid</rs>, svarede Kongen, alt hvad du vil! du har Lov som Lyst.</p>
	<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com60">Nu</seg> da, sagde <rs type="myth" key="myth1555">Freivid</rs>, saa er Tingen den, at <rs type="myth" key="myth1554">Thorvid</rs>, som man siger er den klogeste af os Brødre, vil sige saameget, at hvem der ikke kan holde <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sig</lem><rdg wit="A">fig</rdg><witDetail wit="A" n="11" rend="ft"></witDetail></app> i Skindet, og farer i Harnisk for ingen Ting, og <seg type="com" n="com61">giør en Daler i tre Mark</seg>, han bær sig ad som <rs type="myth" key="myth1551.a">Otte Skarpskytte</rs>, og er baade stolt og dum. Vel er jeg nu tunghør, men ved det jeg har hørt een Snak af mange Munde, har jeg dog kunnet samle saa meget, at hverken Høie eller Lave kan finde sig i, at I ikke bedre har holdt Kongen i <placeName key="fak41">Norge</placeName> jert Ord, og det især, fordi I derved har rykket en Storthings-Dom, som er afsagt paa et Folke-Møde i <placeName key="his0">Upsal</placeName>. Saalænge <seg type="com" n="com110">Svenskerne</seg> vil staae Jer bi, kan I blæse baade den Norske og den Danske Konge et Stykke, ja blæse ad hvem det saa var; men bliver <pb type="text" facs="1817_306_14_fax012.jpg" ed="A" n="363"/><seg type="com" n="com92">Landsfolket</seg> enigt om at giøre Opstand imod Jer, <seg type="com" n="com62">da ere gode Raad dyre</seg>, og eders Venner <seg type="com" n="com116">i Flugten</seg>.</p>
	<p rend="firstIndent">Aa, sagde Kongen, hvem vilde vel være Hovedmand for det Stykke Arbeide, at skille mig ved Land og Rige!</p>
	<p rend="firstIndent">Ja, svarede <rs type="myth" key="myth1555">Freivid</rs>, gammel Lov, gammel Ret, og give sin Ret bort, det giør ingen <seg type="com" n="com111">Svensker</seg>. See Jer engang om, Herre! hvormange finde I vel her i Raadet af alle Eders Høvdinger! tæller jeg ikke feil saa er vi her sex i Alt, og, sandt at sige, seer I her alle de Raadgivere I har, thi saavidt jeg veed, ere de Andre, hver sine Veie, ude omkring i Landet, at holde Herreds-Thing; ja, naar jeg skal sige den rene Sandhed, da løber Budstikken om Land og stævner Folket til <seg type="com" n="com63">Vaabenthing</seg>, os Brødre har man ogsaa villet have med i <seg type="com" n="com64">Stemplingen</seg>, men da Fader <seg type="com" n="com84">for</seg> os ingen Oprører var, saa vil heller Ingen af os have det Ord paa sig.</p>
	<p rend="firstIndent">Bitterdød! raabde Kongen, hvor tage vi nu et godt Raad fra i en Hast? der ere vi jo i en <seg type="com" n="com65">stødt</seg> Ulykke. <seg type="com" n="com66">Giver</seg> mig nu Raad, I gode Herrer! saa jeg kan beholde mit Konge-Sæde og min Fædrene-Arv? men prøve Styrke med alt <placeName key="fak92">Sverriges</placeName> Folk, det vil jeg ingenlunde.</p>
	<p rend="firstIndent">Det skal være mit Raad, Herre! sagde <rs type="myth" key="myth1553">Arnvid Blinde</rs>, at I, med hvem Eder vil følge, farer ned <pb type="text" facs="1817_306_14_fax013.jpg" ed="A" n="364"/>til <placeName key="fak2406">Aros</placeName>, og saa til Skibs ud i <placeName key="fak2407">Mæleren</placeName>. Naar I saa vil give gode Ord, kalde Folket sammen og sikkre dem deres lovlige Rettigheder, da kan vel Budstikken endnu stoppes i Tide, thi langt kan den ikke være løbet endnu, i den korte Tid, den har været paa Farten. Hvem I nu troer bedst, skik dem hen at <seg type="com" n="com93">handle</seg> med de Mænd, der føre det store Ord imellem Bønderne, saa faaer man at see, om <seg type="com" n="com67">Knurret</seg> ikke lader sig dysse ned.</p>
	<p rend="firstIndent">Det Raad <seg type="com" n="com117">stod Kongen an</seg>, og, I Brødre, sagde han, skal være mine Bud, thi Jer troer jeg bedst blandt alle mine Tjenere.</p>
	<p rend="firstIndent">Nei, jeg bliver her, sagde <rs type="myth" key="myth1554">Thorvid Stamme</rs>, men lad <persName key="pe1474">Jacob</persName> reise! det kan behøves.</p>
	<p rend="firstIndent">Ja, Herre, sagde <rs type="myth" key="myth1555">Freyvid</rs>, lad os giøre, som <rs type="myth" key="myth1554">Thorvid</rs> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">siger</lem><rdg wit="A">siget</rdg><witDetail wit="A" n="16" rend="ft"></witDetail></app>! han vil bie og staae Last og Brast med Eder, saa reiser <rs type="myth" key="myth1553">Arnvid</rs> og jeg.</p>
	<p rend="firstIndent">Det Raad blev fulgt: Kong <persName key="pe1472">Oluf</persName> gik ombord og lagde ud i <placeName key="fak2407">Mæleren</placeName>, hvor mange søgde til ham, og Brødrene droge til <placeName key="fak2408">Ullersager</placeName> og havde Kongens Søn <persName key="pe1474">Jacob</persName> med sig, men det var en Hemmelighed. De saae nu strax at der var stort <seg type="com" n="com112">Samkvem</seg> og Oprør, og at Bønderne holdt Raad baade Nat og Dag, hvorpaa de søgde hen til deres Venner og Frænder, og sagde, at de ville giøre fælles Sag med Folket. Hver Mand tog imod de Brødre med Kyshaand, de <pb type="text" facs="1817_306_14_fax014.jpg" ed="A" n="365"/>kom strax til at staae for Styret, og der strømmede Folk til i Flokketal, men der kom aldrig saamange, at de <seg type="com" n="com68">jo</seg> raabde med een Mund: at <persName key="pe1472">Oluf</persName> skulde ikke være Konge een Time længere; for de vilde ingenlunde taale saadan en Indbildskhed og Selvraadighed, som det var, at han ikke engang vilde give Kiøb, naar de ypperste Herrer sagde ham Sandhed. Da <rs type="myth" key="myth1555">Freyvid</rs> nu af Almuens Ubændighed mærkede, til hvilken Yderlighed det var kommet, sammenkaldte han Landshøvdingerne, holdt en Tale til dem, og sagde: mig synes, at naar en Sag af den Vigtighed, som at støde <persName key="pe1472">Oluf Eriksen</persName> fra Thronen, skal drives igiennem, da bør vi <seg type="com" n="com69">Høi-Svenskere</seg> staae i Spidsen, thi det er gammel Skik, at hvad <placeName key="fak2405">Uplands</placeName> Høvdinger har vedtaget imellem sig, det har Rigens øvrige Indbyggere kiendt for gyldigt; vore Fædre trængde ikke til i Statssager at spørge <seg type="com" n="com101">Vest-Gother</seg> om Raad, og skulde da vi være saa <seg type="com" n="com70">vanslægtede</seg>, at vi behøvede <rs type="myth" key="myth1549">Emund</rs> til vor Formynder! Nei, Frænder og Venner! lad nu os lægge vore Hoveder sammen! Det faldt i god Jord. Alle vare enige, og Mængden af Folket slog sig til de forbundne <seg type="com" n="com71">upsvenske</seg> Høvdinger, med <rs type="myth" key="myth1555">Freyvid</rs> og <rs type="myth" key="myth1553">Arnvid</rs> i Spidsen.</p>
	<p rend="firstIndent">Da nu <rs type="myth" key="myth1549">Emund</rs> saae det, tvivlede han nok om hvad der var i Giære, og gik hen at tale med Brødrene.</p>
	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1817_306_14_fax015.jpg" ed="A" n="366"/>Har I nu ogsaa betænkt, sagde <rs type="myth" key="myth1555">Freyvid</rs>, hvem I vil have til Konge, naar <persName key="pe1472">Oluf Eriksen</persName> er taget af Dage?</p>
	<p rend="firstIndent">Ja, svarede <rs type="myth" key="myth1549">Emund</rs>, hvem vi synes bedst om, enten han saa er af Herreslægt eller ikke.</p>
	<p rend="firstIndent">Nei, sagde <rs type="myth" key="myth1555">Freyvid</rs>, det taale vi <seg type="com" n="com73">Høi-Svenskere</seg> aldrig i vore Dage, at Riget skal gaae fra vor ældgamle Kongeslægt, aldenstund den er saa vel ved Magt, som den er nu. Tvende Sønner har Kong <persName key="pe1472">Oluf</persName>, og en af dem vil vi <seg type="com" n="com94">keise</seg> til Konge, men dog er der ingen Sammenligning, thi den ene er <seg type="com" n="com95">adelbaaren</seg> og grundsvensk af Herkomst, den anden derimod et Trælkvinde-Barn og halvveis <seg type="com" n="com74">en Vende</seg>.</p>
	<p rend="firstIndent">Nu raabde alle med Gnye at <persName key="pe1474">Jakob</persName> skulde være Konge.</p>
	<p rend="firstIndent">Ja ja, sagde <rs type="myth" key="myth1549">Emund</rs>, denne Gang faae da endnu I <seg type="com" n="com75">Høi-Svenskere</seg> eders Villie frem, men jeg tør spaae, det gaaer nok engang <seg type="com" n="com76">i en anden Stue</seg>, og Somme af dem, der nu ikke vil høre andet, end at Riget skal hænge ved <seg type="com" n="com96">Arvetallet</seg>, tør vel endnu leve den Dag, da de samtykke i at andre Slægter komme til Høisæde, og før bliver det dog aldrig godt.</p>
	<p rend="firstIndent"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Nu</lem><rdg wit="A">Nn</rdg><witDetail wit="A" n="24" rend="ft"/></app> ledte <rs type="myth" key="myth1555">Freivid</rs> og <rs type="myth" key="myth1553">Arnvid</rs> Kongens Søn <persName key="pe1474">Jacob</persName>, som var en ti, tolv Aar gammel, frem paa Thinge, hvor han blev gjort til Konge, og af Sven<pb type="text" facs="1817_306_14_fax016.jpg" ed="A" n="367"/>skerne døbt om til <persName key="pe1474">Ønund</persName>, hvilket Navn han siden bar alle sine Dage. Den ny Konge antog nu <seg type="com" n="com77">Hofsinder</seg>, beholdt hvilke Høvdinger hos sig han vilde, med saameget Folk som han agtede fornødent, og gav Resten <seg type="com" n="com78">Hjemlov</seg>. Siden gik der Bud imellem Kongerne og saa mødtes de, og gjorde Forlig paa de Vilkaar, at <persName key="pe1472">Oluf</persName> skulde <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">være</lem><rdg wit="A">vøre</rdg><witDetail wit="A" n="7" rend="ft"/></app> Konge i Landet sin Livstid, men holde Fred med Kongen i <placeName key="fak41">Norge</placeName> og med alle dem der havde taget Deel i Opstanden; <persName key="pe1474">Ønund</persName> skulde ogsaa være Konge, og have af Landet hvad han kunde enes med Faderen om, men være pligtig til at følge Bønderne, dersom Kong <persName key="pe1472">Oluf</persName> gjorde noget som de ikke vilde fordrage.</p>

	</div>
	</body>
	</text>
	</TEI>