| Nytaars-Nat, | |
| (en Drøm). | |
| Hvad seer jeg! saa silde! | |
| Hvad skinner i Borgen, | |
| Med Straaler saa milde! | |
| Hvad er det i Morgen? | |
| Hvem leger paa Strænge, | |
| Der klinge saa sødt! | |
| Hvad livnes, som længe | |
| I Hjertet var dødt! | |
| Hvad seer jeg! bevæge | |
| Sig Træerne hist! | |
| Kan Stjernerne blege | |
| Saa maie den Kvist! | |
| Kan ældgamle Stamme | |
| End dandse i Kvæld! | |
| O, haver den Flamme, | |
| O, haver den Væld, | |
| I Barmen forborgen, | |
| Som livner og letter, | |
| Om Midvinters Nætter! | |
| Hvad er det i Morgen? | |
| Hvad seer jeg! hvad danner, | |
| Den yndige Gang! | |
| Hvad varsler det Banner! | |
| Hvad spaaer vel den Klang! | |
| Hvad seer du, mit Øie! | |
| See Rosenborgs Fløie! | |
| De lue i Glands. | |
| See, Porten staaer aaben! | |
| See, Dannemarks Vaaben, | |
| Med Roser i Krands! | |
| O, hvad mon dog heder | |
| Den Fest, der bereder | |
| Saa sært sig om Borgen! | |
| Hvad er det i Morgen! | |
| See nu, hvor sig samle | |
| Gestalter i Gangen! | |
| De synes mig gamle, | |
| Og høie i Rangen, | |
| Thi Dannebrog findes | |
| Saa mangen paa Bryst, | |
| Og Hjertet vil mindes | |
| Dem alle med Lyst, | |
| Men Øiet maa sige, | |
| At ei deres Lige | |
| Paa Marken det saae. | |
| O, tør jeg mig fryde? | |
| Hvad skal det betyde, | |
| At Kæmper opstaae! | |
| Vel hørde jeg runge, | |
| Fra Anglernes Tunge, | |
| En gaadefuld Klang | |
| I Kvad om de Døde, | |
| Som Gravene brøde, | |
| Mens Fuglene sang: | |
| Om Skjold, der sig letted | |
| I Mulde ved Stav, | |
| Og rank sig opretted, | |
| I Lys af sin Grav, | |
| Og bød sine Helte | |
| At følge sig brat, | |
| Med Sværd under Belte, | |
| Om Midienat, | |
| Og giæstede silde | |
| Saa faver en Borg; | |
| Men ak, det var ilde, | |
| Og spaaed kun Sorg, | |
| Kun Mord og ei Gilde, | |
| Paa Fædrene-Borg! | |
| Hvad seer jeg! hvem hæver | |
| I Porten sig hist? | |
| O, see, hvor nu bæver, | |
| Den blomstrende Kvist! | |
| Ja, staaer for sin Dronning, | |
| I ridderlig Pragt, | |
| Ei Dannemarks Konning, | |
| Med Sværdet paa Vagt! | |
| Ak, vist er der Fare, | |
| See Kæmper, i Skare | |
| Med funklende Sværd! | |
| Nu fort de fremskride, | |
| Ak, mon de vil stride! | |
| Hvad spaaer denne Færd! | |
| Opstaae nu de Døde, | |
| For Borgen at øde! | |
| O Vee! | |
| Tør længer jeg see! | |
| Et Skridt, og de mødes, | |
| Skal blomstre, skal ødes | |
| Den herlige Borg! | |
| Ak, Klangen hendaaner, | |
| Og Himmelen graaner, | |
| Ak, Angest! ak Sorg! | |
| Alt Maanen bag Skye! | |
| Ak Stjerner! I flye! | |
| Saa luk dig, mit Øie! | |
| Og suk mod det Høie, | |
| Mit Hjerte med Gru! | |
| Udsuk dine Minder! | |
| Thi Intet mig binder | |
| Til Fædrene nu, | |
| Mit Haab er med Stjernen udslukt, | |
| Vær Hjerte, som Øiet, tillukt! | |
| Ak, Stjernen jeg skued | |
| Saa tit over Borgen, | |
| Og rørdes og lued, | |
| Og leged med Sorgen, | |
| Ak, den er nu slukket, | |
| Forsvundet bag Skye! | |
| Omsonst har jeg sukket | |
| I Kvæld og i Grye! | |
| Ak, Lygtemænd var det, som giøgled derude, | |
| Hvor Stjernen mig syndes en Dag at bebude! | |
| O Vee! | |
| O, siig mig! hvad er det i Morgen! | |
| Ak, skal jeg da see | |
| Kun Gruus, hvor jeg skuede Borgen! | |
| Skal Dødninger spøge derude, | |
| Hvor nyfødte Konger jeg saae! | |
| Skal Natuglen trodse og tude, | |
| Hvor jeg hørde Lærkerne slaae! | |
| Ak! Speil af de henfarne Dage! | |
| Min eneste Arv, og min Trøst, | |
| Hvis Billeder dæmped min Klage, | |
| Og gav mig blandt Sangerne Røst! | |
| O, Speil som jeg bær i min Barm! | |
| Skal aldrig nu meer du mig fryde! | |
| Skal over dig Staven jeg bryde! | |
| Ak, bryde og knuse i Harm! | |
| Hvorledes! hvad varmer mit Øie! | |
| Hvi giøres mig Hjertet saa blødt! | |
| Hvi banker det saa mod det Høie! | |
| Hvad toner nu atter saa sødt! | |
| O, det er ei Dødningers Lyd! | |
| Oplad dig, mit Øie! o Fryd! | |
| O, see! har jeg sovet? hvorledes! | |
| Det skinner, og Straalen udbredes, | |
| See Gangene lysne i Glands, | |
| Og nedbyde Engle til Dands! | |
| Hvordan? er det Nat! er det Morgen! | |
| Hvad, Nat, nu da Sol stander op! | |
| Og dog, en forunderlig Morgen! | |
| Staaer Solen i Vester nu op! | |
| O Jubel! o Fryd uden Mage! | |
| Vær hilset, du Stjerne saa kiær! | |
| I Speilet jeg Nætter og Dage, | |
| Har speidet din lønlige Færd, | |
| Nu straaler du klar over Borgen, | |
| Nu melder du Dagen i Morgen. | |
| O Toner! I klinge | |
| Vidunderlig sødt, | |
| Sig hæver paa Vinge, | |
| Hvad nys var som dødt. | |
| Ei stilles, ei stædes, | |
| Jeg kan i min Vraa, | |
| Hvor Dannemark glædes, | |
| Der maa jeg og staae. | |
| Stig, Kjortel, af Kisten! | |
| Forvind nu din Sorg! | |
| Nu vist for en Christen | |
| Er Rum paa den Borg. | |
| Er Døde derinde, | |
| Det skader dog ei, | |
| Thi Troe og Kiærminde | |
| Skal sikkre min Vei. | |
| O hør! hvilken Glæde! | |
| O! nu er det sandt, | |
| Den Psalme de kvæde, | |
| Den mindes jeg grandt. | |
| Hvor saa det mon klinge, | |
| Der spærrer man ei, | |
| Med Bøsse for Bringe, | |
| En Præstemand Vei. | |
| Det var ved Midnats-Tide, | |
| Men Stjernen straaled saa, | |
| Som naar, fra Øster-Lide, | |
| Man Solen seer opstaae, | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Jeg gik, med Bog og Minde, | |
| Mig i den Abildgaard, | |
| I vintergrønne Linde | |
| Det sang, som Lærken slaaer, | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Jeg gik til Borgens Sale, | |
| Som, efter Fædres Skik, | |
| I milde Morgen-Svale, | |
| Til Kirke fort man gik. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Paa hvide Malmer-Stene, | |
| Der stod saa fiin en Vagt, | |
| Med grønne Palme-Grene, | |
| I gammel Ridder-Dragt. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Siig! hvad har du i Sinde? | |
| Saa klang en Stemme reen. | |
| Jeg nævned Bog og Minde, | |
| Da bøied sig hver Green. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| I Gylden-Stykkes Klæder | |
| Jeg Piger ni nu saae, | |
| Som holdt i gyldne Kiæder, | |
| Tre Løver himmelblaa. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| “O, hør mig, Piger milde! | |
| O, har I Thyra kiær, | |
| Drak I af hendes Kilde, | |
| I hemme ei min Færd!” | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| “Ja, elsker du vor Moder, | |
| Dig vides skal din Bøn, | |
| Gak ind og see vor Broder! | |
| See Thyras yngste Søn!” | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| “Hvis Hjerter kun du prøver, | |
| Og har ei Thyra kiær, | |
| Da skiælv for vore Løver! | |
| De hemme flux din Færd.” | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Jeg gik, som Præst til Kirke, | |
| Som Lam de Løver laae, | |
| Igiennem Danne-Virke | |
| Tør Christendom vel gaae. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| I Ridder-Salen Helte | |
| Paa Rad jeg stande saae, | |
| Med gyldne Sværd ved Belte, | |
| Og Kapper himmelblaa, | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| I Salen var for Oven, | |
| Alt som et Kirke Chor, | |
| Men hvælvet høit som Skoven, | |
| Med gyldent Alter-Bord. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| I Choret stod en Throne, | |
| Af Rav og Elfenbeen, | |
| Paa Altret laae en Krone, | |
| Alt som en Ædelsteen. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| En Konge, breed om Hærde, | |
| For Thronen herlig stod, | |
| Kong Christian den Fjerde, | |
| I ham sig kiende lod. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Han stod med Kæmpe-Maalet, | |
| Som hist ved høien Mast, | |
| Men nu et Hierte straaled, | |
| Hvor fordum Øiet brast. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| I Kreds af Danne-Kvinder, | |
| En Vugge nu jeg saae, | |
| Dens Kurv var af Kiærminder, | |
| Saa lyse, himmelblaa. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Den var saa favr at skue, | |
| Kiærminde-Kurven blaa, | |
| Med grønne Palme-Bue, | |
| Og gyldne Giænger smaa. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| I Vuggen laa den Spæde, | |
| Paa hvide Roser blødt, | |
| Han drømde vist om Glæde, | |
| Han smiled englesødt. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| En alderstegen Frue | |
| Ved Hoved-Giærdet sad, | |
| Hun giennem Palme-Bue, | |
| Nedstirred moderglad. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Hil være Dronning Thyre! | |
| Den prude Dane-Diis! | |
| Hun stod for Danmarks Styre, | |
| Hun avled Danmarks Priis! | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde | |
| Nu vaagnede den Spæde, | |
| Slog op de Glugger blaa, | |
| I hvilke Danmarks Glæde | |
| Man blinke, tindre saae. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Kong Christian den Fjerde | |
| Gik til den Blomster-Karm, | |
| Nedbøied høien Hærde, | |
| Tog Vuggen paa sin Arm. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Nu bøied Helte-Rækken | |
| I Ring sig flux paa Stand, | |
| Alt om et Døbe-Bækken, | |
| Med Konge-Kilde-Vand. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| For Altret saae jeg stande, | |
| En Præstemand i Hvidt, | |
| Med hvalvt og klaret Pande, | |
| Med Aasyn kiækt og blidt. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Han axled Bispe-Kaaben, | |
| Med hvide Kors paa Rødt, | |
| Gik saa med Bog til Daaben, | |
| Og smiled fromt og sødt, | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Tilside veeg de alle, | |
| Der han til Fonten gik, | |
| Det var som Biskop Balle, | |
| Med blidt forklaret Blik. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Han læste sine Bønner, | |
| Af gyldne Alterbog, | |
| For Danmarks Konge-Sønner | |
| Han bad med Bibel-Sprog. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Ved Siden stod med Psalter, | |
| Bisp Thomas vel bekiendt, | |
| Sang Amen, som for Alter | |
| I Himlen, vel omtrent. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| “Kong Christian til Guds Ære, | |
| I bærer Thyras Søn, | |
| Hvad Navn skal han nu bære, | |
| Med Danmarks Krone skiøn!” | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| “Vil Gud, da Christjan-Frode | |
| Skal være Barnets Navn, | |
| En Christnet Frede-Gode | |
| Erstatter Danmarks Savn.” | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| “Jeg døber, Christjan-Frode! | |
| Dig i Guds Trilling-Navn, | |
| Til Korsets Frede-Gode, | |
| Til Bod for Danmarks Savn.” | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Nu klang i Sal en Stemme, | |
| En smeltet Kæmpe-Røst, | |
| Man kunde grandt fornemme, | |
| Den tolked salig Trøst. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| “O Frelser i det Høie! | |
| Velsignet være du! | |
| Nu klarer sig vort Øie, | |
| Thi du kom os i Hu.” | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| “Hil være Biskop Balle! | |
| Den Ven af Skjoldung-Blod! | |
| Nu døbde han os alle, | |
| I Frode Fredegod!” | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Paa Vuggen under Thronen, | |
| En Skiærv nu lagde hver, | |
| Der lagde Bispen Kronen, | |
| Og Christjan Spir og Sværd. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| En herlig Fadder-Gave, | |
| Og Thomas Kingo bar: | |
| En Frugt af Yduns Have, | |
| Rødmosset, fiin og klar. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Hans Moder gav ham Nøglen, | |
| Til Danne-Virkes Leed, | |
| Hans Gudfar gav ham Bøilen, | |
| Med Hængelaas derved. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Han gav ham og det Øie, | |
| Som græder Hjerte-Blod, | |
| Naar ei paa Rigets Møie | |
| Det meer kan raade Bod. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Kong Frederik den Anden | |
| Ham gav det Vente-Brev, | |
| Paa Arving, som fra Stranden, | |
| Skiøn Havfru ham tilskrev. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Han gav ham og til Belte, | |
| Kiærminde-Krandsen blaa, | |
| Som danske Adels-Helte | |
| Ham bandt ved Svarteraa. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| For kort til Danmarks Kiæmpe! | |
| Sophie nynned mild, | |
| Og øgede, med Læmpe, | |
| Et hundred Favne til. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Hil være Anders Veile! | |
| Saa hvisked jeg i Løn, | |
| For Belte ei skal feile | |
| Nu Danmarks Kongesøn. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Nu kom og med sin Gave, | |
| Kong Fredrik Præstelærd, | |
| Det var kun Penne-Stave, | |
| Men dog en Krone værd. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Kong Christjan Kirke-Grunder | |
| Slet ikke sig forsov, | |
| Men lagde Biblen under, | |
| Den danske Konge-Lov. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Nu Christjan Konge-Fader | |
| Gav hid sin Rune-Stav, | |
| “Mens den har Rum til Rader, | |
| Staae Søn ved Faders Grav!” | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Nu kom den store Frue, | |
| Og rakde, nok saa mild, | |
| Kong Alberts høie Hue, | |
| Og hvad som hører til. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Ung Olav kom behænde, | |
| Med en Guld-Nøgel fiin, | |
| Saavidt jeg kunde kiende, | |
| Til Hellig Olavs Skriin. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Fru Dagmar, vil jeg sige, | |
| Hun kom med Dannebrog, | |
| Kong Waldemar hin Rige, | |
| Med gamle Sællands Logh. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Ham fulgde, uden Vaaben, | |
| Bisp Absalon med Nyn, | |
| Han kom med Silke-Kaaben, | |
| Som skjulde Saar og Synd. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Dem fulgde Saxe Lange, | |
| Med Danmarks Slægtebog, | |
| Med Danne-Kvindens Sange, | |
| Paa hendes Hjerte-Sprog, | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Naar paa sin Bog man sover, | |
| Man glemmer den er fiin, | |
| Og sætter Dansken over | |
| Den fineste Latin, | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Den Klerk han sov saalænge, | |
| Han glemde sin Latin, | |
| Lod Dansken have Giænge, | |
| Gav Veiles Bog for sin. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| I Sorrig som i Glæde, | |
| Gaae Daner Haand i Haand, | |
| Den lever kun i Kiæde, | |
| Som Hjerte har for Aand. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Saa ginge end de Frænder, | |
| De Sønner af Kong Svend, | |
| Med sammenlagde Hænder, | |
| Som Pigen med sin Ven. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Kong Knud frembar den Psalter, | |
| Som gav ham Helgen-Mod, | |
| Der han for høien Alter, | |
| Udgiød sit Konge-Blod, | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Den Broder ved hans Side, | |
| Var Bent, saa kiæk og bold, | |
| Han gav, som man kan vide, | |
| Sit blanke Konge-Skjold. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Nu kom, som Lys i Taage, | |
| Den ældste Riddersmand, | |
| Vi har af Dannebraage: | |
| Prinds Svend fra Jødeland. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Han gik alt med sin Broder | |
| Med Erik Eiegod, | |
| De havde, hver sin Moder, | |
| Men(i en fodnote: “Maaske Trykfejl for Men”) samme Fader-Blod. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Sit Sværd bød Svend nu fæste | |
| Sig over Herrens Grav, | |
| Som Erik vilde giæste, | |
| Kun med sin Palmerstav. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Den kunde Jordskiælv dæmpe, | |
| Den hvide Palmerstav, | |
| Saa hver en Christen Kiæmpe, | |
| Den skaffed Roe i Grav, | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Dog hvem kan vel optegne, | |
| De Gaver, en og hver! | |
| Hvem kan dens Arv beregne, | |
| Hvis Gudmor Saga er! | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Ham offred alle Helte, | |
| Men Alt jeg saae ei grandt, | |
| Dog gav ham Skjold det Belte, | |
| Hvormed han Bjørnen bandt. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| “Naar dig en Søn nu fødes, | |
| Da kald ham Fredrik-Skjold! | |
| Da skal ei Stammen ødes, | |
| Ei Marken vorde gold.” | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Og saae jeg Gram frembære, | |
| Guld-Kiølven stor og svar, | |
| Som gjorde Kæmpen Ære, | |
| I Øster Sagen klar. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| End saae jeg gamle Frode, | |
| I fredegod Gestalt, | |
| Han var saa vel til Mode, | |
| Han var i Christ opkaldt. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Han ei sin Navner glemde, | |
| Med mangen kostbar Ting, | |
| Men hvad han ængstlig giemde, | |
| Det var hans Minde-Ring. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Ja, ængstlig saae de alle | |
| Sig trindt i Salen om, | |
| Og gamle Biskop Balle | |
| Med Blide til mig kom. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Mig Graaden randt paa Kinder, | |
| Jeg aatte ingen Ting: | |
| Kun dunkle, brudte Minder, | |
| En staalgraa Tanke-Ring. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Det herligt er at hige, | |
| Men tungt at fattes Alt, | |
| Og mellem glade Rige, | |
| At staae i Taarer kvalt! | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Vil man af Hjertet give, | |
| Man finder Haanden bar, | |
| Dog tungt, saa arm at blive, | |
| At ei en Skiærv man har, | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| “Din Graad er og en Gave, | |
| Naar du den ret forstaaer, | |
| Giør den til Saga-Stave! | |
| Dem Frode ei forsmaaer.” | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| “Det Brudte kan forbindes, | |
| Og Giemt er ikke glemt, | |
| Hvad dunkelt Nogen mindes, | |
| Det klarer sig bestemt.” | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| “Med Ring og Stav forlener, | |
| Dig Den som mig har sendt, | |
| Forstaaer du hvad jeg mener! | |
| Hist ligger Pergament.” | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Paa Trappen op til Choret, | |
| Jeg saae det Pergament, | |
| Paa Trappe-Skriver-Bordet, | |
| Stod Time-Glasset vendt. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Med Ringen paa min Finger, | |
| Jeg skyndte mig derhen, | |
| Det var som jeg fik Vinger, | |
| Og Dødt stod op igien. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Der kom en deilig Pige, | |
| Et Hjerte hun mig gav, | |
| I Lignelse at sige, | |
| Det var som klaren Rav, | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| “Mit Navn du vilde vide, | |
| Det seer jeg paa din Mund, | |
| Men jeg det godt maa lide, | |
| Du giætter end en Stund.” | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| “Kald du mig kun Menglade, | |
| Idunna, Signelil! | |
| Kald mig kun Heliade! | |
| Ja, kald mig hvad du vil!” | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| “Ved Nattetid du vanked, | |
| Alt i min Borgevang, | |
| Paa Porten fast du banked, | |
| Alt under Minnesang.” | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| “Du banked og du beiled, | |
| Den hele lange Nat, | |
| Din Aande Rude-Speilet | |
| Optøed da saa brat.” | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| “Du beiled til mit Hjerte, | |
| Til Rav og røden Guld, | |
| Du beiled til den Kierte, | |
| Som lyser op af Muld.” | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| “Du beiled til de Blommer, | |
| Hvis Tegn paa Iis du saae, | |
| Du beiled til den Sommer, | |
| Som under Sneen laae.” | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| “Du lodst dig ei forblinde | |
| Af Tant i Tidens Haand, | |
| Du beiled til et Minde | |
| Med Duft og Liv og Aand.” | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| “Du lodst dig ei forfærde | |
| Af Trudsel, Skrig og Skam, | |
| Du deelde med de Lærde | |
| Ei Blændværk, Brask og Bram.” | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| “Du fikst, hvad du attraadde, | |
| Et Speil af Gylden-Rav; | |
| Hvad Ahnelsen dig spaadde, | |
| Dig Kiærligheden gav.” | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| “I Speilet seer du Aanden, | |
| Som klædt i Støv den gik, | |
| O! slip det ei af Haanden! | |
| Vend ei derfra dit Blik!” | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| “Afpræg de klare Minder, | |
| Med Kraft paa Pergament! | |
| See! Time-Glasset rinder, | |
| Thi skynd dig! skue og prænt!” | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Hun svandt, som Glands i Voven, | |
| Som Aften-Rødens Glands, | |
| Der fæster over Skoven, | |
| Sin blaa Kiærminde-Krands! | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |
| Hun svandt, jeg sad med Sorgen, | |
| Alt i min stille Vraa, | |
| Og stirred stivt paa Borgen, | |
| Paa Stjernen i det Blaa. | |
| Hvad har dog den Drøm at betyde! | |