source-data/1817_306_11_txt.xml

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
   <teiHeader>
    <fileDesc>
     <titleStmt>
      <title rend="part">Om Bjovulfs Drape eller det af Hr. Etatsraad Thorkelin 1815 udgivne angelsachsiske Digt</title>
      <title rend="shortForm">Om Bjovulfs Drape</title>
      <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
      <editor role="philologist">Vibeke A. Pedersen</editor>
      <editor role="student1">Frederik Dreiøe Seidelin</editor>
          <editor role="student2">Kirsten Vad</editor>
     </titleStmt>
         <editionStmt>
            <edition>
                  <idno type="firstUpload">1.8</idno>
               <idno type="content">1.9</idno>
               <idno type="technic">1.10.1</idno>
            </edition>
         </editionStmt>
     <extent>100 KB</extent>
         <publicationStmt>
            <availability status="restricted">
               <p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
            </availability>
            <publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
            <distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
            <date when="2016-05-02">www.grundtvigsværker.dk, version 1.9, 2. maj 2016</date>
         </publicationStmt>
         <seriesStmt>
            <title>Danne-Virke II</title>
            <respStmt>
               <name>[udgiver]</name>
               <resp>[evt.]</resp>
            </respStmt>
            <idno>2016-10-29</idno>
         </seriesStmt>
         <notesStmt>
            <note xml:id="thisFile" target="1817_306_11_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
            <note target="1817_306_11_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
            <note target="1817_306_11_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
            <note target="1817_306_11_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
            <note type="unknownVar">Variant</note>
          <!--      <note type="noMyth"/>
            <note type="noPersName"/>
            <note type="noPlaceName"/>
         <note type="noTitle"/>-->
         </notesStmt>
     <sourceDesc>
      <bibl>
       <title type="main">[titel]</title>
       <author>[forfatter]
        <note>[evt.]</note>
       </author>
       <pubPlace>[sted]</pubPlace>
       <publisher>[trykker]
        <note>[evt.]</note>
       </publisher>
       <date>[år]</date>
      </bibl>
      <listWit xml:id="emendation">
       <witness xml:id="A" n="306">
        <desc>Førstetrykket</desc>
        <num>1817</num>
       </witness>
      </listWit>
      <listWit xml:id="pageNumber">
       <!-- <witness xml:id="sigel">
        <desc>[udgave]</desc>
        <num>[bindnummer]</num>
       </witness> -->
      </listWit>
     </sourceDesc>
    </fileDesc>
      
    <profileDesc>
           <textClass>
               <classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
                   <term>prosa</term>
                   <term>artikler</term>
                <!--  <term>oversat prosa</term>-->
               </classCode>
               <keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">                   
                   <term>oldengelsk</term>
                  <term>historie</term>
                  <term>polemik</term>                    
                
               </keywords>
           </textClass>
       </profileDesc>
    <encodingDesc>
     <projectDesc>
      <p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
      <p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
      <p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
      <p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
      <p>2.a. Teologi og kirke</p>
      <p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
      <p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
      <p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
     </projectDesc>
         <editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
    </encodingDesc>
    <revisionDesc>
     <change xml:id="FDS" who="FDS" when="2015-11-20">Indført til s. 220 manuelt. efter expl. 3 (GB), det faksimilerede eksemplar</change>
     <change who="FDS" when="2015-11-21">Indført til s. 242.</change> 
           <change xml:id="VAP" who="VAP" when="2015-11-23">fjernet 1 mil. mæslinger, ca., bl. v/udfyldelse af head</change>
       <change xml:id="KV" who="KV" when="2015-11-25">2. kollation efter Otto Møllers samling til s. 242 midten (FDS 1. kollation). Inført seg opmærkninger (også til s. 242).</change>
         <change who="VAP" when="2015-11-30">indsat yderligere 10 sider fra Frederik - til s. 251</change>
          <change who="VAP" when="2015-12-07">indsat resten fra Frederik i to omgange. Efter basekørsel taget stilling til alle XXX og oprettet manglende. Herunder flere seg-opm. og andre ændringer</change>
      <change who="JT" xml:id="JT" when="2015-12-07">Autoopmærket af autotag.awk v09 KK 2013-11-28</change>
        <change who="VAP" when="2015-12-08">indsat flere 000 på myth efter anden lemmatiseringslæsning. Herunder flere seg-opm. og andre ændringer. Påbegyndt emederinger - både egne og Frederiks. </change>
       <change who="KV" when="2015-12-09">2. kollation fra s. 242 og frem påbegyndt. Seg-opm, indsat 000 på myth</change>
        <change who="VAP" when="2015-12-10">færdiggjort emenderinger - både egne og Frederiks og nye i myteposter. Indsat seg000 på dem, der ikke var kommet med i første omgang, herunder en del myteposter, der er lavet om. Fjernet mæsling efter div.  opmærkninger. Oprettet flere myteposter. Mangler stadig 3</change>
         <change who="VAP" when="2015-12-15"> Oprettet 417-19, slettet 148, 216, 304, 361, 388, 411, 412. Yderligere emenderinger.</change>
       <change who="KV" when="2015-12-16">2. kollation færdig</change>
        <change who="VAP" when="2015-12-17"> Oprettet 420</change>
         <change who="VAP" when="2015-12-21">slettet com114, 207; oprettet 421-23. Rettet i tysk ord</change>
       <change who="VAP" when="2015-12-22">slettet com80, 130, 187, 294; oprettet 424-27. genoprettet 114. Afmeldt emendering</change>
        <change who="VAP" when="2016-01-04">bibelstedsopm. og titelopm samt flere personer, alle med 000. Oprettet com428</change>
        <change who="VAP" when="2016-01-05">afpudsninger</change>
         <change who="VAP" when="2016-01-06">oprettet com 429-452 (heraf en del 000 og en del angelsak i fodnoter, der ikke var kommet med i seg-opmærkningen)</change>
        <change who="VAP" when="2016-01-07">flere opmærkninger</change>
         <change who="VAP" when="2016-01-08">flere opmærkninger</change>
         <change who="VAP" when="2016-01-09">oprettet com 453-538 efter 3. kollation. Flere emenderinger og opmærkninger. Nedlagt 500, 518 og 535 igen </change>
         <change who="VAP" when="2016-01-11">oprettet com 539-40 efter 3. kollation. genoprettet 500, 518 og 535 med nyt indhold. Slettet 487, 508 </change>
     <change who="VAP" when="2016-01-15">rettelser efter Jon. Slettet 16, 346, 347, 353, 357, 368, 359 (åndig); 36, 45, 301, 348 (angler)</change>
                    <change who="VAP" when="2016-01-18">rettelser efter Jon, fortsat, herunder kollationsmangler. Slettet 176, 210, 209. Oprettet 555-569. 562 og 563 er dog ledige igen</change>
          <change who="VAP" when="2016-01-19">kontrol og rettelser efter Jon, fortsat. Jon har dog sygt barn, så ændringer ikke kan diskuteres. Samling af enkelte kommentarer </change>
         <change who="VAP" when="2016-01-20">fjernet sidste baseopm. med 000</change>
          <change who="VAP" when="2016-01-21">ændret Sæfar (myth1404 - slettet nu) til com 571-74,  genoprettet 563 (ny); oprettet 575-578 (tidligere myteposter. Rettet tilsvarende i myttebassen)</change>
       <change who="TRA" when="2016-01-21">indsat sideskift i fodnoter</change>
          <change who="VAP" when="2016-03-16">ændret myteopmærkninger efter eliminering af dobbeltposter i base</change>
       <change xml:id="HD" who="HD" when="2016-03-30">kodet faksimiler i teksten</change>
        <change who="VAP" when="2016-03-31">slettet emenderinger efter Jons gennemgang. Oprettet com579</change>
           <change who="VAP" when="2016-04-08">kontrolleret opmærkninger og rettet</change>
         <change who="VAP" when="2016-04-11">rettet i tekstkritik. oprettet com580</change>
        <change who="VAP" when="2016-06-16">Rettelser efter ekstrakontrol. Oprettet com581.</change>
         <change who="VAP" when="2016-06-17">Oprettet com582-600. Slettet 547, genoptaget 36 med nyt indhold</change>
         <change who="VAP" when="2016-08-17">tilrettet myteopmærkninger med a.-former mv. efter Klaus' rettelsesforslag</change>
          <change who="VAP" when="2016-08-18">tilrettet myteopmærkninger med a.-former mv., fortsat</change>
          <change who="VAP" when="2016-08-19">oprettet com601</change>
          <change who="VAP" when="2016-09-01">påbegyndt rettelser efter Klaus. oprettet 602</change>
     <change who="VAP" when="2016-09-02">fortsat rettelser efter Klaus. oprettet 603-08. SLettet 543, 589, 473, 106-07, 112-13, 121-22, 580, 139. Genoplivet/ændret 458, 547, 75</change>
         <change who="VAP" when="2016-09-05">fortsat rettelser efter Klaus. Oprettet 609-10. SLettet 156, 170, 173, 194, 569, 257, 434</change>
         <change who="VAP" when="2016-09-06">fortsat rettelser efter Klaus. Oprettet 611. SLettet 411-12. Opmærket nye til baser</change>
         <change who="VAP" when="2016-09-07">fortsat rettelser efter Klaus. Oprettet 612-18. </change>
         <change who="VAP" when="2016-09-07">fortsat rettelser efter Klaus. Oprettet 619-22. Slettet 575, 577. Kontrol</change>
         <change who="VAP" when="2016-09-13">fortsat rettelser efter Klaus efter samtale om tvivlsspørgsmål. Oprettet 623. </change>
          <change who="VAP" when="2016-09-14">fortsat rettelser efter Klaus. Oprettet 624-639. Slettet 568</change>
        <change who="VAP" when="2016-09-15">fortsat rettelser efter Klaus.</change>
         <change who="VAP" when="2016-09-16">kontrol af rettelser efter Klaus.  Slettet 571 og 578 og erstattet dem med baseopmærkninger</change>
        <change who="VAP" when="2016-10-27">rettelser og kontrol af rettelser efter Jons kontrol efter Klaus. </change>
        <change when="2017-04-19" who="VAP">lavet comStart og comEnd hen over 5 pb</change>
        <change when="2017-04-28" who="VAP">lavet mythStart og mythEnd hen over 3 pb</change>
       <change who="JT" when="2017-07-06">tilføjet pb-element nederst i teksten med 1817_306_11_fax085 til efterfølgende blank side</change>
        <change who="VAP" when="2018-09-05">rettet titleopm.</change>  <change when="2018-09-10" who="VAP">rettet opm på Thora</change>
 <change who="VAP" when="2022-03-24">tegn inden for hi</change>
    </revisionDesc>
   </teiHeader>

   <text type="txt">   
       <pb type="periText" facs="1817_306_11_fax001.jpg"/>
          <body>
     
<div type="[Tekst]"> 
<pb type="text" facs="1817_306_11_fax002.jpg" ed="A" n="207"/>   
 
   
   <head rend="1">Om <rs type="title" key="title1855">Bjovulfs Drape</rs> eller det af Hr. Etatsraad <persName key="pe413">Thorkelin</persName> 1815 udgivne angelsachsiske Digt.</head>
   
   <p rend="noIndent"><hi rend="initial">I</hi>ntet bogligt Arbeide har jeg nogensinde syslet med, der har <seg type="com" n="com1">gjort mig Hovedet saa kruset</seg>, men tillige betalt sig saa godt, som det temmelig møisommelige, jeg nu i halvandet Aar, af og til, har anvendt paa ovennævnde <seg type="com" n="com2">mærkværdige</seg> Digt, og det er med inderlig Glæde jeg griber Pennen, for at aflægge Almeenheden Beretning, og <seg type="com" n="com623">Adelsmanden</seg>, Broder i Aanden af <seg type="com" n="com3">ærlig og velbyrdig</seg> Hr. <persName key="pe1664">Johan Friis</persName> til <placeName key="fak2000">Hesselager</placeName>, Regnskab for min Syslen. Vel kan hvad jeg her vil give, synes lidet svarende til min Løfter, men udentvivl skal Kiendere dog finde, at dette Lidet forudsætter Noget, og beviser at jeg baade vil og, med Guds Hjelp, kan holde mit Løfte: paa danske Riim at overføre det <seg type="comStart" n="com4"/>mærke<pb n="208" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax003.jpg"/>lige<seg type="comEnd" n="com4"/> Kvad. I det jeg da baade til Skjalden og Adelsmanden gientager <persName key="pe2130">Rantzovs</persName> Ord til <persName key="pe1664">Johan Friis</persName>:</p>
  
   
   <p rend="quote"><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com5">Nec tu carminibus nostris indictus abibis</seg> – <seg type="com" n="com6">canitie sparse decente caput</seg>.</hi></p>
   <p rend="noIndent">haaber jeg her at kunne vise, at jeg gjorde vel i, ikke at forhaste mig, og ligeledes i, ikke at opsætte, hvad jeg her giør, til <seg type="com" n="com453">Sagens Uddrag</seg>.</p>
   
   <p rend="firstIndent">Ikke vil jeg her minde om den Strid, jeg i Anledning af det gamle Digt, uvillig førde med <seg type="com" n="com7">Oldingen</seg>, som udrev det af den mørke Glemsel, hvori det giennem saamange Aarhundreder henlaae og hensmuldrede, men minde maa jeg om de Rettelser til den magre og urigtige Indholds-Liste i <rs type="title" key="title127">Literatur-Tidenden</rs>, jeg dengang gav (<rs type="title" key="title538">Kbhs Skilderie</rs> 1815 No. 60-66) som Noget man havde gjort vel i, ikke at oversee, og som kan tjene til at vise, hvormeget videre jeg siden den Tid er kommet med Digtets Forklaring. Med en Varme, som kun den kiender, der veed hvad det er, fra Barnsbeen at elske boglig Konst, Fortid og Fædreneland, satte jeg mig hen at lytte til det gamle Kvad, hvis Tunge Tidens Haand saa saare havde lammet, og hvis Tungemaal var mig saa ubekiendt, som en nær Paarørende vi aldrig har seet, men som kiendelig ligner en elsket Moder, kan være os; og det var da <pb n="209" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax004.jpg"/>ikke underligt, at jeg med levende Harme betragede, og med heftig Uvillie omtalde hvad jeg ansaae for Mishandling af saa elsket en Gienstand; men forbauses maa jeg <seg type="com" n="com454">end</seg> over den Dristighed, hvormed jeg vovede at gribe Pennen i denne Sag, at prøve paa en rimet Oversættelse af Indledningen, og love en saadan af det Hele, som jeg endnu ikke kunde meer end skimte i sine yderste Omrids. Ikke desmindre vovede jeg det, vovede ei blot at giøre Almeenheden et Løfte, der ikke var nogen <seg n="com541" type="com">Rimelighed</seg> for at jeg kunde holde, thi det vilde her ikke sige stort; men at forpligte mig til dets Opfyldelse paa en Maade, som gjorde mig den til en Samvittigheds-Sag. Det var nemlig den danske Adelsmand, der sætter sin Ære i, at de gamle <seg type="com" n="com8">Rantzauers</seg>, <seg type="com" n="com9">Frisers</seg> og <seg type="com" n="com10">Kaasers</seg> <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com11">jus patronatus</seg>,</hi> der ei, som ellers sædvanlig i vore Dage, bestaaer i at tage, men at give Tiende, det var den Mand, som Historien sikkert vil skille ved alle sine, i øvrigt hæderværdige, Titler, for at kalde ham Videnskabeligheds ømme Pleie-Fader, det var, for at tale i den Tids Sprog Adelsmanden tilhører, <seg type="com" n="com12">ærlig og velbyrdig</seg> Mand og <seg type="com" n="com602">strænge</seg> Ridder, Hr. <persName key="pe1376">Johan Bülov</persName> til <placeName key="fak2001">Sanderumgaard</placeName>, hvis gientagne Opfordringer og gavmilde Understøttelse vi skylde Digtets Udgivelse; Ham <pb n="210" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax005.jpg"/>var det, som, vidunderlig døv for det Skraal og Skrig, der dengang vilde stemple mig, snart som, hvad jeg ikke her vil nævne, snart som vankundig <seg type="com" n="com13">Skolepog</seg> og snart som en afskyelig Landsforræder i Videnskabernes Rige, som, siger jeg, desuagtet, ønskede det gamle Digt oversat af mig, og <hi rend="spaced">Hvem</hi> jeg lovede det under Betingelser, som <hi rend="spaced">kun en saadan</hi> Adelsmand ei fortørnedes over, og som han, jeg kunde næsten sige, var alt for villig til at <seg type="com" n="com455">indrømme</seg>, i det mindste var jeg nær ved at ønske han havde været det mindre, thi det rolige Overlæg bragde mig til næsten at fortryde Løftet, jeg saa dristig, hartad ubesindig, havde gjort. Hvad der <seg n="com542" type="com">end</seg> mere bidrog til at forøge min Ængstelighed var, at jeg, uden at love Arbeidet til en bestemt Tid, dog havde angivet en saadan, et halvt Aar, som hvad jeg behøvede til det, og derved vakt en Foventning, der var mig umueligt at opfylde. Imidlertid, havde jeg med en Mand at giøre, der ei kiender anden <seg n="com456" type="com">Afløsning</seg> fra et Løfte end Opfyldelsen, saa var han tillige den Mand, der veed, at Tid i Aandens Rige er et eget Begreb, og at Aander hænge ei i Klokke-Strængen, saa at, hvis jeg ligesaa let kunde tilfredstillet mig selv som ham, vilde Opholdet ei voldt mig mindste Uroe. Dog, ogsaa <seg n="com562" type="comStart"/>Uroe er, som Ave, god, naar den <pb n="211" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax006.jpg"/>kommer i Tide<seg n="com562" type="comEnd"/>, det maa jeg ogsaa ved denne Leilighed sande, thi uden hint bestemte Løfte vilde udentvivl Digtet aldrig blevet oversat ved mig, og, var end dette mere ligegyldigt, end jeg kan antage, saa vilde, uden det, neppe heller de mange Undersøgelser <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">fundet</lem><rdg wit="A">fundei</rdg><witDetail n="6" wit="A" rend="ft"/><!-- kv: i for t? --></app> Sted, som ei kan være mig ligegyldige, om de endog af andre ansees derfor. Doven er jeg egenlig ikke, men af Naturen, som <seg type="com" n="com14">Sællandsfar</seg> og halvpoetisk Røver, <hi rend="spaced">magelig</hi> i høieste Grad, saa kun Begeistring eller ufravigelig Pligt: Aanden eller Svøben over Hovedet, kan drive mig til smaalig at giennemlede og udsuge de langtrukne, kiedsommelige, aandløse Bøger, hvori de fleste Kundskaber ret bogstavelig ere indsluttede, ja ligge som Misdædere i Bolt og Jern, eller staae, som <rs type="myth" key="myth710">Tantalus</rs>, med bastede Læber i Vand til Halsen. I Elskovs-Rusen, det vil sige, det første Par Maaneder, var mig Intet for suurt, intet saa kiedsommeligt, at det <seg n="com544" type="com">jo</seg> blev underholdende, naar jeg derved opdagede selv kun et ubetydeligt Træk hos den for mig <seg type="com" n="com15">beslørede</seg> Skiønhed, og jeg tør sige at mine Bemærkninger i <rs type="title" key="title538">Skilderiet</rs> (især Forsvaret No. 70-72) vidne om Fremskridt, kun en stærk begeistret Flid gjorde mulige; men enhver Ruus, selv den aandigste, <seg n="com423" type="com">uddamper</seg> i Støvet, og intet af lignende Ting er vel vanskeligere, end, naar man seer <pb n="212" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax007.jpg"/>en Skikkelse staae afsløret for sig, seer sig i Stand til at male den livlig i alle sine Hovedtræk, da, for <seg type="com" n="com17">Kritikakleres</seg> og Smaatings Skyld, at pine sig med smaalig Grandskning og <seg type="com" n="com18">Prikning</seg>; mig er det i det mindste umuligt, naar ikke enten Gienstanden øiensynlig vedkommer Menneskets høiere Bestemmelse, eller et <seg type="com" n="com19">ubrødeligt</seg> Løfte binder mig. <seg type="com" n="com603">Vel</seg> kunde jeg taget mig Tingen en heel Deel lettere, ved, uden at bryde mig om Smaating og Indvendinger, kun at holde mit Løfte med en, i Hovedsagen tro, og i det Hele livlig, Lignelse af det gamle Digterværk, men deels er min Kiærlighed til Historien for stærk til strax at afbryde en Undersøgelse, naar jeg har fundet, eller seer jeg ikke kan finde, hvad jeg nærmest søgde, naar jeg dog finder noget, som griber og glæder mig, deels troede jeg at skylde den Adelsmand, der, imod Strømmen, mødte mig med hædrende Tillid, et Hensyn paa Tidens <seg type="com" n="com20">Smaahedsaand</seg>, som jeg ellers pleier at gaae forbi. Lægger man dette sammen, og har man noget Begreb om, hvad det er at slaaes med en hullet, feilfuld Text af et Digt, hvis Indhold ligger næsten ganske udenfor den bekiendte Historie, og til hvis Tungemaal at forstaae, man her har saa faa og ufuldkomne Hjelpemidler, da skal man <seg type="com" n="com21">vist</seg> ikke undres over, at det lovede Arbeide endnu ei er kommet, <pb n="213" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax008.jpg"/>men ansee det for al Ære værd, om det nu kan komme med det første, thi egenlig er et saadant Arbeide dog en Slags Kamp med Dragen om Oldtids Klenodier, hvori man omsonst haaber at seire fuldelig, og trænger til mangt et Pusterum, for at udføre den saavidt med Held, at man faaer hvad man kan bære, og baner Vei for hvem der vil følge efter. Saavidt meende jeg omtrent at<!-- FDS: læderet --> være kommet sidste Efteraar, og agtede da at giøre Pinen kort, men een Vanskelighed var der, som jeg saae, uden at kunne hæve, og som virkelig foruroligede mig, og den bestod deri, at jeg saae Texten havde mange flere <seg type="com" n="com22">Brøst</seg>, end dem der staae Prikker for, der maatte jeg giætte mig frem, kunde mangensteds ei engang selv blive <seg type="com" n="com23">vis</seg> i min Sag, og hvor jeg var det, dog ei bevise jeg havde Ret, ja tit, formedelst Tyndhed i Grammatiken, ei engang sige, <hi rend="spaced">hvad</hi> der skulde staae, hvor jeg godt vidste, hvad det der skulde staae, maatte betyde. Dog, den Erfaring jeg oftere har gjort, men rigtig nok langt oftere sporet i Historien, at naar man i Oprigtighed giør hvad man kan, da, hvis der skal giøres meer, kommer det som af sig selv, denne Erfaring, der trodser alle Indvendinger mod et Forsyn, som ikke overseer det Mindste, netop fordi det <seg type="com" n="com24">overseer</seg> Alt, en saadan uforglemmelig Erfaring, og som jeg ikke for <pb n="214" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax009.jpg"/>meget vilde undvære, fik jeg, netop ved denne Forlegenhed, Leilighed til at giøre. Høist uformodenlig kom jeg nemlig i Berøring med en Mand, der er <seg n="com457" type="com">det angelsachsiske Sprog saa mægtig</seg>, som neppe nogen i de sidste fem, sex Aarhundreder har været det, og som Hr. Etatsraad <persName key="pe413">Thorkelin</persName> havde tilladt at benytte begge sine Afskrifter. Med en særdeles Glæde opdagede jeg nu, at meget af hvad jeg havde giættet mig til, var fuldelig hiemlet, adskilligt naturligviis giættet feil, og at meget som jeg havde ladet staae ved sit Værd, ogsaa kunde komme <seg type="com" n="com582">bedre i Skik</seg>, og vi besluttede nu, samlede at giennemgaae det Hele, og foranstalte en ny Udgave, hvortil han bearbeidede Texten og jeg leverede Oversættelsen, medens vi giensidig tilføiede Anmærkninger, hvor vi ei vare enige. Jeg tør troe, at vilde denne Plan lykkedes, skulde vi leveret en Udgave, der havde forøget <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Fortienester af dette Digt, men, som det synes, stod der anderledes skrevet i den Bog, efter hvilken meer end Bøger maae rette sig, thi kun de første fjorten Sange havde vi giennemgaaet, da Sprogmesterens <seg type="com" n="com624">Hovedfag</seg> kaldte ham bort fra denne Bisag. Om Hr. <persName key="pe50">Rask</persName> finder Leilighed til, hvad han, under den Betingelse, lovede: i <placeName key="fak359">Stokholm</placeName> at bearbeide Texten, saa Udgaven dog paa en Maade kunde komme i Stand, veed jeg <pb n="215" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax010.jpg"/>endnu ikke, og at den, selv i saa Fald, ingenlunde vorder, hvad den under andre Omstændigheder kunde blevet, er vist; men stor er alligevel den Fordeel jeg, og, saavidt jeg kan skiønne, Sagen har vundet ved det Sammenstød. <seg n="com458" type="com">Vel</seg> er den Vægt man lægger paa Samtale om hvad man har for, med Folk, som har Forstand derpaa, meget forskiellig, ja man finder ogsaa i denne Henseende ret snurrige Folk mellem de Boglærde, men jeg regner det til en Forfatters Lykke at kunne i Samtale faae sine Tanker og Synsmaader prøvede, og maa altsaa dobbelt skiønne paa hvad der for største Delen sjelden vederfares mig. Her var det nu desuden Tilfældet, at jeg havde en i Sprogets Grammatik langt kyndigere Mand for mig, af hvem jeg gierne lod mig <seg type="com" n="com583">lære</seg>, og som derhos før sin Afreise meddeelte mig alle de <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">forskiellige</lem><rdg wit="A">forskiellege</rdg><witDetail n="17" wit="A" rend="ft"/></app>
 Læsninger, og høist uforskammet maatte jeg da være, om jeg ikke villig bekiendte, at saa ufuldkomment end mit Arbeide selv nu vorder, vilde det dog, uden denne heldige Omstændighed, blevet det langt mere.</p>
   
   <p rend="firstIndent">Aarsagen hvorfor jeg har besluttet her at give en sammenhængende <seg type="com" n="com25">Udsigt</seg> over hele Digtet, er deels min Uvished om, naar og hvorvidt Udgaven kan komme i Stand, og min Agt, i manglende Fald, for det første kun at levere den rimed Over<pb n="216" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax011.jpg"/>sættelse, med de allernødvendigste Oplysninger, deels mit Ønske at høre Kyndiges Indsigelser i Tide, og overalt den Formening, at Digtets Venner nødig længere end nødvendig undvære en saadan. Vel er der udkommet, saavidt jeg veed, to tydske Recensjoner, men deels gaaer det vel de fleste danske Læsere som mig, at de ikke have seet dem, og deels have de, saavidt jeg af Anmeldelserne kan slutte, ikke engang saameget at betyde, som mine Vink i <rs type="title" key="title538">Skilderiet</rs>, der vel kunde, men neppe have været den holsteenske Recensent bekiendte, thi jeg har ved flere Leiligheder <seg type="com" n="com604">mærket</seg>, at det <seg type="com" n="com26">ikke er det danske Sprogs Indførelse men dets Indførsel</seg> man med Ret kan bebreide Holstenerne at modsætte sig, eller i det mindste høilig forsømme.</p>

<p rend="firstIndent">Man vente nu her ikke andet, end hvad jeg vil give, altsaa ingen Kritik over Udgaven, eller Forsvar for alle de Afvigelser fra den man finder, kun hvor det angivne Indhold grunder sig paa en <seg type="com" n="com27">mærkelig</seg> Forskiellighed i Læsningen, vil man finde Hjemmelen eller Grunden kortelig anført.</p>

<fw type="shortLine"/>

<p rend="noIndent">Indledningen eller, vel rettere, første Sang, er indviet til de gamle <seg type="com" n="com28">Danne-Kongers</seg>, og især til den <seg type="com" n="com29">livsalige</seg> Kong <rs type="myth" key="myth67">Skjolds</rs> Ihukommelse. <rs type="myth" key="myth67">Skjold</rs> <pb n="217" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax012.jpg"/><rs type="myth" key="myth1162">Scefing</rs>, siger Skjalden, blev i Begyndelsen <hi rend="spaced">fundet</hi> under ringe Vilkaar, men fik siden Bod for sin Vaande og Lykken opløftede ham til Skyerne, saa alle <seg type="com" n="com30">trindt om</seg> Havet maatte yde ham Skat. Mange blev hans Dage til Folkets <seg n="com545" type="com">Trøst</seg>, og han gik ei sønneløs <seg type="com" n="com31">heden</seg>, thi Gud betænkde Folkets Tarv og den Vaande, hvori de kongeløse fordum var stædte<note type="footnote"><p rend="noIndent">S. 4. L. 10 staaer baade i den første Afskrift og hos <rs type="title" key="title3561">Hickes</rs> <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com32">aldor-as&#x00E8;</seg></hi> og dette tilligemed Sammenhængen giør, at jeg trøstig læser <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com33">aldor-lease</seg></hi> &#x037B;: kongeløse.</p></note>. Da <rs type="myth" key="myth67">Skjold</rs> hensov, flokkedes hans tro Tjenere, og førde hans Liig, <seg type="com" n="com459">eftersom</seg> han havde selv forordnet, ned til Havets Bredd. Der laae Konge-Snekken færdig, og i dens Favn blev den Hensovne lagt med alskens Klenodier <seg type="com" n="com34">trindt</seg> sig, med Sværde og Brynier og Høitids-Klæder. Alle de Skatte skulde nu vandre med ham saa <seg type="com" n="com584">vide</seg>; ligerviis som han i Begyndelsen, omringet af Klenodier, <seg type="com" n="com585">eenlig</seg> paa Snekken drev over Bølgerne did. En Høitids-Fane plantede de ved hans Hoved, og lode saa Bølgerne raade, overgav ham til Havet med Veemods Klage, og aldrig fik man at vide hvad der siden <seg n="com546" type="com">begav sig</seg> med Helt og med Snekke<note type="footnote"><p rend="noIndent">Dette er da den <hi rend="spaced">utvivlsomme</hi> Indhold, det veedmodig rørende Sagn om <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> <rs type="myth" key="myth67">Skjold</rs>, hvoraf man seer, at de Gamle har fortalt om ham, hvad <pb n="218" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax013.jpg"/><persName key="pe1407">Ethelverd</persName>, <persName key="pe1406">Vilhelm af Malmesbury</persName> og <persName key="pe2394">Simeon Dunelmensis</persName>, paa Lidet nær eenstemmig, fortælle om hans Fader <rs type="myth" key="myth1283">Scef</rs>, <rs type="myth" key="myth1283">Sceaf</rs>, <rs type="myth" key="myth1283">Seaf</rs>, at han, som et Barn sovende paa en Neeg (<hi rend="romanType"><seg type="com" n="com35">sceaf</seg></hi>) hvoraf han fik Navn, og <seg type="com" n="com36">eenlig</seg> paa en Snekke fuld af Vaaben, kom drivende til <placeName key="fak496">Skandinavien</placeName>. Sædvanlig hedder det at han blev Konge i <placeName key="fak165">Slesvig</placeName> (hos Anglerne) men <persName key="pe1407">Ethelverd</persName> siger han blev det i <placeName key="fak161">Scani</placeName>. Ogsaa i <rs type="title" key="title2948">Landfedgatal</rs> finde vi dette Sagn, og det synes klart, at det i Oldtiden maa have giældt <rs type="myth" key="myth67">Skjold</rs>, siden man veed meget om ham, men intet videre om <rs type="myth" key="myth1283">Scef</rs> at fortælle, ligesom det var rimeligst at den Fundne, som laae mellem Vaaben og blev Landets <hi rend="spaced">Skjold,</hi> fik dette Navn med Tillægget <seg type="com" n="com621">Sceefing</seg> (Negens Søn) som et Ax af <seg type="com" n="com37">forborgen</seg> Rod. Hermed stemmer ogsaa overeens, at <rs key="title3274" type="title">Saxe-Krøniken</rs> har en <rs type="myth" key="myth1283">Scef</rs> der fødtes i <seg n="com558" type="com">Arken</seg>, som <rs type="title" key="title2948">Landfedgatal</rs> kalder <rs key="myth1459" type="myth"><!-- afventer Landfedgatal,  -->Bedvig <hi rend="spaced">Sceefing</hi><hi rend="spaced">,</hi></rs> ligeledes det, at man selv i <placeName key="fak24">Norden</placeName> tillægger <rs key="myth67" type="myth">Skjold</rs> en <seg n="com559" type="com">vidunderlig</seg> Herkomst, da Islænderne giøre ham til en Søn af <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>, og <persName key="pe237">Saxo</persName> til Søn af <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1168">Lother</rs>,</hi> som vel turde have Sammenhæng med <hi rend="spaced"><rs key="myth49" type="myth">Lødur</rs></hi> i <rs type="title" key="title144">Volu-Spa</rs>. Saameget er <seg type="com" n="com598">vist</seg>, og i Grunden det Vigtigste, at det er gammel-dansk at ansee Konge-Stammen, <seg type="com" n="com612">som</seg> Konge-Banneret for en Himlens Gave og gid kun aldrig det Syn maa vorde regnet mellem de tabte Oldsager, saa lader alt andet Tab sig erstatte!</p></note>.</p> 
   <p rend="firstIndent"><pb n="218" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax013.jpg"/>Efter saaledes at have vundet hvert følsomt Hjerte for <placeName key="fak14">Danmark</placeName> og <rs type="myth" key="myth115">Skjoldungerne</rs>, med Bille<pb n="219" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax014.jpg"/>det af <rs type="myth" key="myth67">Skjold</rs>, den Landets milde Fader, og det ham kiærlig, tro hengivne danske Folk, da skrider Skjalden i første Sang frem til den <seg type="com" n="com586">Time</seg> han vil besynge, og den <rs type="myth" key="myth115">Skjoldung</rs> hvis Herlighed og Vaande han vil afmale. <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Først</lem><rdg wit="A">Forst</rdg><witDetail n="5" wit="A" rend="ft">o for ø</witDetail></app><!-- kv: o for ø? --> gientager han, hvad sagt er i Indledningen, at <rs type="myth" key="myth67">Skjolds</rs> Søn heed <rs type="myth" key="myth950">Bjovulf</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent">Man erindre, at jeg i <rs type="title" key="title538">Skilderiet</rs> ei alene yttrede den Mening at <seg type="com" n="com38">Bjovulf</seg> <hi rend="spaced">her</hi> kun var et Hædersnavn for <rs type="myth" key="myth67">Skjold</rs>, men, hvad der var slemt, paastod det som afgjort, hvilket jeg maa bede mig tilgivet, og Udgiveren har upaatvivlelig Ret i, at denne <rs type="myth" key="myth950">Bjovulf</rs> skal være den <rs type="myth" key="myth950">Biaf</rs>, vi i de angelsachsiske Slægt-Registre finde som Søn af <rs key="myth67" type="myth">Skjold</rs>, og jeg vil tilføie, den <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1457">Bøghe</rs></hi> <rs type="myth" key="myth557">Humles</rs> Søn <persName key="pe896">Lyschander</persName> har optaget.</p></note>,  men siger Intet om ham, undtagen at han var Fader til den <rs type="myth" key="myth30"><hi rend="spaced">høie</hi> Halvdan</rs>, en krigersk Drot, som efterlod sig fire Børn, hvoraf man utvivlsom kan kiende at de to hedde <rs type="myth" key="myth989">Hjørgar</rs> og <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgar</rs>, men om <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth34">Halga</rs></hi> kan man tvivle, og det fjerde Navn er ikke nemt at finde<note type="footnote"><p rend="noIndent">Da der upaatvivlelig er Feil i Texten, har Giætninger om hvad der staaer ei stort at betyde, og jeg vil derfor giemme mine til en anden Gang, den undtagen, at <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com626">Ela</seg></hi> upaatvivlelig er den <rs key="myth276.a" type="myth">Skilfings</rs> Navn som fik <rs type="myth" key="myth30">Halvdans</rs> Datter, eller som fødtes af hende, og det sidste finder jeg rimeligt, da der siden nævnes en <rs type="myth" key="myth276.a">Skilfing</rs> <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1013">Onela</rs>,</hi> <rs type="myth" key="myth1014">Ongenthjovs</rs> Søn, der blev f<!-- kv: læderet -->or <pb n="220" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax015.jpg"/>ung til at være <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgars</rs> Svoger, men godt kunde være hans Søstersøn.</p></note>. Dog, i Digtet siger dette ikke <pb n="220" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax015.jpg"/>noget, da ingen af <rs type="myth" key="myth30">Halvdans</rs> Børn <seg type="com" n="com615">uden</seg> <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgar</rs> havde der noget at skaffe.</p>

<p rend="firstIndent">Saa høre vi da hvorledes <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgar</rs> drager i Leding, faaer fuldt op af <seg type="com" n="com500">Kæmper</seg>, og bygger, ventelig medens hans Broder <rs type="myth" key="myth989">Hjørgar</rs> endnu regierer, en egen anseelig Borg som kaldes <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth987">Hjort</rs>,</hi> maaskee ogsaa en Bye. I denne Borg føres et lysteligt Liv med Sang og Klang, og Skjalden besynger der Fortids Bedrifter, og Tidens Fødsel, da Solen og Maanen sattes paa Himlen til Folkenes Lys, og Jorden klædtes med Blomster og Løv og fyldtes med levende Skabninger<note type="footnote"><p rend="noIndent">En <seg type="com" n="com39">mærkelig</seg> Lighed, ei blot i Indholden, som er let at forklare, men i de poetiske Udtryk, finder man mellem denne Beskrivelse og den i <persName key="pe654">Cædmons</persName> <rs type="title" key="title3380">Paraphras</rs>, og den er et Vidnesbyrd mere om, at begge Digtere have i det mindste hjemme i den <hi rend="spaced">samme Aands og Smags Tid.</hi></p></note>. Det er et lyksaligt Levnet, indtil det pludselig forstyrres af en Helvedes Aand, <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth971">Grændel</rs></hi> som <seg type="com" n="com547">bygger</seg> i <seg type="com" n="com537">Ørken</seg>, Djævlenes <seg type="com" n="com40">Odel</seg>, og lurer <seg type="com" n="com41">avindsyg</seg> paa Folkets Glæde.</p>

<p rend="firstIndent">
   Sangen sluttes med et Blik paa alle <rs type="myth" key="myth111">Jetters</rs> og <rs type="myth" key="myth265">Troldes</rs> Herkomst fra <persName key="pe1001">Cain</persName> som dræbde sin Broder, og uddreves i den vide Verden, hvor hans <pb n="221" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax016.jpg"/>Slægt vedblev at kæmpe mod Gud og at føle hans mægtige, hevnende Arm.</p>

<p rend="firstIndent">
   I tredie Sang see vi <rs type="myth" key="myth971">Grændel</rs> hjemsøge Borgen, hvor alle <seg type="com" n="com460">Kæmper</seg> sove, og tredive af dem vaagne aldrig mere, saa Morgen-Solen bringer tunge Tidender, og Borgen gienlyder af Graad <seg n="com548" type="com">for</seg> Sang. Saaledes skride de Dage i Angest og Sorg og de Nætter i Gru, Sangen er afbrudt, som om den med Flid var dannet til et Billede af den <seg type="com" n="com42">vaandefulde</seg> Tid, da Graad kvalde Røsten, og det er kun af slige brudte Lyde vi kan slutte os til, at <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgar</rs> selv maae flytte fra sit Sovekammer, og at selv de, der slide sig fra Trolden, ere betændte af den onde Ild, og maae jammerlig ende deres Dage<note type="footnote"><p rend="noIndent">At der S. 13 i det mindste to Steder er Feil og Huller i Texten, viser saavel de usammenhængende Ord, som de <seg type="com" n="com43">eenlige Riimstave</seg>.</p></note>.</p>

<p rend="firstIndent">Saa staaer da den herlige Sal øde og tom i tolv lange Vintre, og Gienlyden af Landets Jammer toner<!-- FDS: læderet bindestreg? -->  <seg type="com" n="com461">end</seg>, siger Skjalden, i Klage-Sange om <rs type="myth" key="myth971">Grændels</rs> Uvæsen, om de mangfoldige danske <seg type="com" n="com462">Kæmper</seg> som han røvede Liv og <seg type="com" n="com605">Hilsen</seg>, om den skumle Grav-Taage der indhyllede og kvalde baade Unge og Gamle uden Raad eller Redning, om <rs key="myth115" type="mythStart"/>Skjold<pb n="222" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax017.jpg"/>ungen<rs key="myth115" type="mythEnd"/> der saamangen Gang forgiæves raadslog i sine <seg type="com" n="com44">Hofsinders<!-- FDS: Hoffinders eller Hofsinders? VAP: med S --></seg> Kreds, og endelig om deres Offringer til <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com429">Vig</seg></hi> paa Hedninge-Viis, med Bøn om Bod for den Vaande<note type="footnote"><p rend="noIndent">Dersom ikke <persName key="pe2395">Ælnothus</persName> var Borgen for at i det mindste Anglerne kaldte en dansk Afgud <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com429">Vig</seg>,</hi> kunde der maaskee være Tvivl om, hvorvidt Ordet, som ogsaa betyder ligefrem <hi rend="spaced">Krig,</hi> her skulde være et Navn, men nu mener jeg det er utvivlsomt.</p></note>.
</p>

<p rend="firstIndent">
   Sangen slutter med den christne Skjalds medlidende Suk over de Blinde, som ei kiendte <seg type="com" n="com581">Hærskarernes Herre</seg>, og derfor maatte vandre den mørke Vei til de gloende Boliger, samt med en glad Ihukommelse af deres Held, som efter Døden gaae hjem til Herren og hvile i hans faderlige Skiød<note type="footnote"><p rend="noIndent">Den herlige Giætning af Hr. <persName key="pe50">Rask</persName> at der S. 16 L. 18 ei skal læses <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com46">tha</seg></hi> men <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com47">wa</seg></hi> &#x037B;: Vee, beviser sig selv ved at give, hvad der ellers fattes: Riimbogstav, Sammenhæng og den naturlige Modsætning til <hi rend="romanType"><seg n="com440" type="com">wel</seg></hi> L. 23, saa det for mig var eet at høre og bifalde den.</p></note>.
</p>

<p rend="firstIndent">I tredie Sang flyttes vi fra den <seg n="com549" type="com">mistvivlende</seg> <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgar</rs> til Landet, hvorfra Frelsens Redskab skal udgaae, ind mellem <seg type="com" n="com48">Gother</seg>, hvor Rygtet om <rs type="myth" key="myth971">Grændels</rs> Rasen <seg type="com" n="com579">rækker</seg> <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> Øren, og faaer til Løn det hurtige Svar af hans Mund som for<pb n="223" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax018.jpg"/>kynder, at han paa <seg type="com" n="com49">Svanernes Vei</seg> flux vil stævne til Landet, hvor den navnkundige Konge har <seg type="com" n="com518">Kæmper</seg> behov.</p>

   <p rend="firstIndent">
   Ei raade de Vise ham fra det farlige <seg type="com" n="com50">Tog</seg>, hvor kiær han end er dem, men skynde ham <seg type="com" n="com463">end</seg> mere dertil og varsle ham Held. Snekken skydes fra Land med udvalgte <seg type="com" n="com464">Kæmper</seg> om Borde, og flyver for gunstige Vinde som Fugl over Hav, saa at, Dagen derpaa, løfter sig for Søefolkets Øie den brune Klint paa det brede Næs, og snart svømmer Skib under Kyst<note type="footnote"><p rend="noIndent">
      <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com51">Eoletes</seg></hi> (S. 19 L. 19) eller <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com52">eoleces</seg>,</hi> som en af Afskrifterne har, veed jeg slet ikke, om skal betyde et Sted eller hvad. <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com53">eolh</seg></hi> skal være Rav og <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com54">ioclet</seg></hi> en Ager, men om det hører hid, skal jeg lade være usagt.</p>
   </note>. Nu opdager <seg type="com" n="com587">Strand-Høvdingens</seg> Øie, fra Borgen, de vaabenklædte <seg n="com550" type="com">Kiæmper</seg>, og ham lyster at vide hvem det monne være, thi det er hans Kald at skiærme for <rs key="myth115" type="myth">Skioldunger</rs> Kysten mod Fiender. Paa sin Ganger traver <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgars</rs> <seg type="com" n="com55">Than</seg> til Stranden med Høvding-Staven i Haand, og tager til Orde <seg n="com551" type="com">som saa</seg>: hvem er I, godt Folk, med Sværd og med Brynie, som stævnede hid med Kiølen ad fugtige Veie! jeg er sat til at værne om denne Kyst, til den <seg type="com" n="com56">Ende</seg>, at Vikinger ikke skal komme og giøre her Vold og <seg type="com" n="com57">Ustyr</seg>, og Folk som er kiendt byder sig heller ikke til <pb n="224" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax019.jpg"/>at komme her med Vaaben uden Forlov<note type="footnote"><p rend="noIndent">Jeg giætter nemlig at der S. 21 L. 2 skal læses <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com58">cuthlic ær</seg>,</hi> da mig synes det er den eneste Maade, hvorpaa man kan finde Sammenhæng i de Ord.</p></note>. For Resten maa jeg bekiende, at Mage til Høvding, som han, der staaer, har jeg i mine Dage aldrig seet, <seg type="com" n="com59">gild og giæv</seg> maa han være, med mindre hans herlige Ansigt lyver ham paa<note type="footnote"><p rend="noIndent">Linierne 13 og 14 (S. 21) forstaaer jeg ikke, og det er da vel muligt jeg tager Feil i den Giætning, at <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com60">næfre</seg></hi> har <hi rend="spaced">ovenfra</hi> listet sig ind isteden for <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com61">nefne</seg>,</hi> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">men</lem><rdg wit="A">mdn</rdg><witDetail n="19" wit="A" rend="ft">d for e</witDetail></app><!-- FDS: emenderes til 'men' --> Forskiellen bliver da ikke stor.</p></note>. Men eders Folkefærd maa jeg vide, førend I faae Lov til at vandre videre frem i <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Land<note type="footnote"><p rend="noIndent"><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com62">Leas sceaweras</seg></hi> (L. 21) thi <seg type="com" n="com63">saa</seg> bør det vel læses, vilde betyde slemme Speidere, men mig synes ikke det rimer sig ret, og jeg lader det staae <seg type="com" n="com64">til</seg> Videre.</p></note>. Nu har jeg sagt jer <seg type="com" n="com588">udlændiske</seg> Søefolk min rene Mening, og ønsker nu at I, jo før jo heller, sige mig Besked om hvad I er for Folk!
   </p>
   
   <p rend="firstIndent">
   Nu <seg type="com" n="com66">tager da <seg type="com" n="com65">Gothernes</seg> Høvding i fierde Sang, til sit Sprog</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">For at Ingen skal bryde sig meer med <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com67">scyld esta</seg></hi> (S. 22 L. 4) vil jeg anmærke, at der skal læses <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com68">se yldesta</seg></hi> (den ypperste, <hi rend="spaced">vildeste,</hi> som Jyden endnu siger) en Giætning af Hr. <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><persName key="pe50">Rask</persName></lem><rdg wit="A">Rnsk</rdg><witDetail n="26" wit="A" rend="ft">n for a</witDetail></app>, der egenlig beviser <pb n="225" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax020.jpg"/>sig selv, men finder <seg type="com" n="com69">og</seg> sin gode Hjemmel i begge Afskrifterne.</p></note>, og fortæller, at de ere Kong <rs type="mythStart" key="myth985"/>Hi<pb n="225" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax020.jpg"/>gelaks<rs type="mythEnd" key="myth985"/> <seg type="com" n="com70">Hofsinder</seg>,<!-- FDS: Hoffinder eller Hofsinder? --> og at han er Søn af en Fader som kyndige Folk <seg type="com" n="com71">saa vide om Land</seg> kiende godt, naar de høre hans Navn, som var <rs key="myth957" type="myth">Egthjov</rs>, men nu er han, mæt af Dage, hensovet. Vi, siger <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs>, komme her i den bedste Mening, at besøge din Herre <rs type="myth" key="myth30">Halvdans</rs> Søn, og du kan troe vi have <seg type="com" n="com72">modent</seg> Ærinde til <seg n="com465" type="com">Danner-Kongen</seg>, ja jeg vil ikke dølge for dig, hvad du jo vel maa vide, om det er sandt, vi har hørt for Sandhed, at der er noget Diævelskab, eller hvad det er, som gaaer og spøger hos <rs type="myth" key="myth115">Skioldungerne</rs> om Natten, og ikke allene kyser Folk, men giør dem stort Meen og tager dem af Dage, og see, nu kan jeg <seg type="com" n="com73">kiende</seg> <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgar</rs> et godt Raad, hvordan han maaskee kan faae Magt med det Utøi, om det skulde komme igien, og lykkes det ikke som jeg mener, da er der ingen Raad saalænge Borgen staaer<note type="footnote"><p rend="noIndent">Denne Samtale har jeg halvveis oversat, for at høre om Andre finde det Samme i den som jeg.</p></note>.
   </p>

<p rend="firstIndent">Denne Tale overbeviser <seg type="com" n="com74">Strand-Kuren</seg> om at han har gode Venner for sig, hvorpaa han giver dem Forlov at gaae videre, ja lover selv at vise dem Vei og befale sine Svende at vare paa Snekken, <pb n="226" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax021.jpg"/>til <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">den</lem><rdg wit="A">dem</rdg><witDetail n="1" wit="A" rend="ft">m for n</witDetail></app> atter kan føre den elskelige Høvding over Havet til <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1033">Vedermark</rs>.</hi> Derpaa vandre de da frem, til de komme i Syne af den store, <seg type="com" n="com607">brammende</seg> Borg, da viser <seg type="com" n="com74">Strand-Kuren</seg> dem Veien de skal følge, og vender saa tilbage til sin Post, med det Ønske at <rs type="myth" key="myth1">Alfader</rs> vil beskiærme dem<note type="footnote"><p rend="noIndent">Adskillige Dunkelheder har <seg type="com" n="com75">vel</seg> Sangens Slutning, men Indholden anseer jeg dog nu for utvivlsom. Det lille Ord <hi rend="romanType"><seg n="com441" type="com">ic</seg></hi> (S. 26 L. 16) brød mig slemt, indtil <persName key="pe50">R.</persName> bemærkede at det her kun er Halen af <hi rend="romanType"><seg n="com442" type="com">eow</seg>,</hi> ligesom det hyppige <hi rend="romanType"><seg n="com443" type="com">usic</seg></hi> kun er en anden Form af <hi rend="romanType"><seg n="com444" type="com">us</seg>,</hi> og til overflødig Bekræftelse har jeg ogsaa fundet <hi rend="romanType"><seg n="com445" type="com">eowic</seg></hi> et andet Sted (S. 229 L. 22).</p></note>.
</p>

<p rend="firstIndent">
I femte Sang er mere Skin end Virkelighed, thi der skeer ikke andet, end at <seg type="com" n="com76">Gotherne</seg> med stort <seg type="com" n="com77">Bram</seg> vandre ind i Borgen, kaste sig stolte paa Bænk i <seg n="com466" type="com">Borge-Stuen</seg>, bede Vendelboen <rs type="myth" key="myth1031">Vulfgar</rs>, som udspørger dem, melde sig hos <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgar</rs>, og meldes af ham med stor Lovtale over deres Skikkelse og Rustning, hvoraf man kunde slutte sig til hvad Konge de maatte have, efter Ordsproget: <seg type="com" n="com78">som Herren er, saa følge ham Svende</seg>.
</p>

<p rend="firstIndent">I siette Sang høre vi da <rs key="myth115" type="myth">Skioldungen</rs> første Gang tale, og erklære, at han kiender <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> som en Søn af <rs key="myth957" type="myth">Egthjov</rs> og en <seg type="com" n="com467">Dottersøn</seg> af <seg type="comStart" n="com616"/>Gothekon<pb n="227" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax022.jpg"/>gen<seg type="comEnd" n="com616"/> <rs type="myth" key="myth999">Hrædel</rs>, og paa hvis venlige Sindelag han ingenlunde tvivler. Han har desuden hørt af <seg type="com" n="com79">gothiske</seg> Søefolk, at han har 30 Mands Styrke, og haaber at den hellige Gud (til hvem han havde ofret) sendte nu i ham de Vest-Danske en Befrier. Med Befaling at indbyde den fremmede Høvding, samt hans Følge-Svende, i Salen, gaaer <rs type="myth" key="myth1031">Vulfgar</rs> tilbage, og udretter sit Ærinde, hvorpaa vi see <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> i Vælde <seg type="com" n="com468">indstædes</seg> for <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgar</rs>, hvem han efter en nordisk Hilsen, fortæller hvad han har hørt om Salens <seg type="com" n="com469">Trængsel</seg>, hvad han nu har i Sinde, og hvad han før har giort, som det der viser ham dygtig til en Daad, som den at brydes med Trolden<note type="footnote"><p rend="noIndent">At Bedriften <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> roser sig af, var et Handge<!-- kv: i et ord? VAP ja, ét ord. Her bør indemenderes en skillestreg -->mæng med <rs type="myth" key="myth646">Nokker</rs> eller Havtrolde, seer man, thi S. 34 L. 14, viser Alt, at <persName key="pe50">R.</persName> med <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Rette</lem><rdg wit="A">Reete</rdg><witDetail n="22" wit="A" rend="ft">e for t</witDetail></app> læser <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com81">niceras</seg></hi> for det trykte <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com82">inceras</seg>.</hi></p></note>, thi en Brydekamp maatte det blive, da <rs type="myth" key="myth971">Grændel</rs>, som han havde hørt, kun blæste ad Vaaben<note type="footnote"><p rend="noIndent">S. 35 L. 13 skal nemlig, efter begge Afskrifter, læses <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com83">wæpna ne ræcceth</seg>,</hi> han regner ikke Vaaben.</p></note>. Sin herlige Rustning, især Brynjen, <rs type="myth" key="myth501.a">Velands</rs> <seg type="com" n="com84">kunstige</seg> Værk, anbefaler han <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgar</rs>, med Bøn, at den, hvis han falder, maa tilsendes <rs type="myth" key="myth985">Higelac</rs>, Lig-Begiængelsen derimod, siger han spøgende, <pb n="228" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax023.jpg"/>kan Kongen spare, da <rs type="myth" key="myth971">Grændel</rs> nok vil besørge den, ved nemlig at æde ham op<note type="footnote"><p rend="noIndent">Afskrifterne stadfæste nemlig, hvad Sammenhængen viser, at S. 36 L. 5 og 15 skal læses <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com85">etan</seg></hi> og <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com86">eteth</seg>.</hi></p></note>.
</p>

<p rend="firstIndent">Den syvende Sang begynder med <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgars</rs> Svar, hvori han ikke blot klager sin Nød, og yttrer sin Glæde over <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> Komme og Agt, men tager tillige paa en fiin og venlig Maade sin Høihed i Agt, ved at bemærke, hvorledes <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> Fader havde i forrige Tider ogsaa besøgt ham, men under saare ulige Omstændigheder, thi da var han i sin Velmagt; <rs key="myth957" type="myth">Egthjov</rs> derimod en Flygtning, fordi han hos <rs type="myth" key="myth1028">Vilfingerne</rs> (<rs type="myth" key="myth1028.a">Gylfingerne</rs>?) havde nedlagt <rs type="myth" key="myth973">Hatholaf</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent">Hr. <persName key="pe50">Rask</persName> er enig med mig om, at <rs key="myth973" type="myth">Hatholaf</rs> maa være en Mand, uagtet Ingen af os har den Ære af hans nærmere Bekiendtskab.</p></note>, og svor <seg type="com" n="com470">Danner-Kongen</seg> Huldskab, som gav sine gamle Klenodier i Bod for Drabet. Sangen slutter med at fortælle at der blev Fryd og Gammen i Salen, da <seg type="com" n="com87">Gotherne</seg> vare bænkede, Skiænkeren <seg type="com" n="com471">varer</seg> flittig paa sin Bestilling, og Borg-Skialden hæver sin Stemme i Sang.
</p>

<p rend="firstIndent">
Det kunde ikke vel være andet, end at der mellem de danske <seg type="com" n="com88">Kiæmper</seg>, for hvem <seg type="com" n="com89">alt</seg> <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> Komme kunde synes en taus Bebreidelse, maatte findes dem, der følde sig høilig fornærmede ved Ud<pb n="229" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax024.jpg"/>lændingens <seg type="com" n="com90">Brasken</seg>, en saadan Fortørnelse kunde, i det mindste for Skjalden, ikke fattes Tunge, og, i ottende Sang, fremtræder en af de ypperste <seg type="com" n="com91"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Hofsinder</lem><rdg wit="A">Hossinder</rdg><witDetail n="3" wit="A" rend="ft">s for f</witDetail></app></seg><!-- FDS: ingen tværstreger -->, Kongens Ordfører (<seg type="com" n="com472">Drosten</seg>) <rs type="myth" key="myth1002.a">Hunferd</rs> <rs type="myth" key="myth956">Eglafs</rs> Søn, som Fortrydelsens Talsmand, dog siger Skjalden, at han egenlig snakkede for sin egen syge Moster, fordi han ikke kunde lide, at nogen Mand i Verden skulde være meer berømt end han. Hvad han bebreider <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs>, er naturligviis, at <seg type="com" n="com92">han har meget i Munden og lidt af Ulden</seg>, som man siger, og til Beviis fortæller han, hvorledes <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> og en vis <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth952">Breka</rs></hi><note type="footnote"><p rend="noIndent">Indtil jeg opdagede denne gode Mand, var saavel denne som følgende Sang mig hartad som Arabisk, og Opdagelsen skedte ved det jeg lagde Mærke til, at <rs type="myth" key="myth1002.a">Hunferd</rs> i sin hele Tiltale brugde <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com93">Dualis</seg>,</hi> som forudsatte et Navn. At jeg nu ogsaa traf det rette, sees let ved Sammenligning af alle de Steder hvor Ordet findes, nemlig S. 40 L. 21, S. 42 L. 18 og S. 46 L. 12 hvor man seer <seg type="com" n="com94">Nominativet <hi rend="romanType">breca.</hi></seg></p></note> <rs type="myth" key="myth949">Bjanstans</rs> Søn, af forfængelig Ærgierrighed havde givet sig til Søes, for at svømme om Kap, hvor da Bølgerne havde gjort Nar af dem Begge, men <rs type="myth" key="myth952">Breka</rs> dog vundet Spil. Heraf slutter han da, at <rs key="myth406" type="myth">Biovulf</rs> vil faae sin Fornøielse, hvis han vover at oppebie <rs type="myth" key="myth971">Grændel</rs><note type="footnote">
   <p rend="noIndent">Ved denne Leilighed nævner <rs type="myth" key="myth1002.a">Hunferd</rs> <rs type="myth" key="myth953"><hi rend="spaced">Brondingernes</hi> Land</rs>, hvorved vel maa menes en Deel af <placeName key="fak165">Sles<pb n="230" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax025.jpg"/>vig</placeName>, da <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1405">Brond</rs></hi> er Navnet paa en af <rs type="myth" key="myth59.ee">Vodens</rs> <seg type="com" n="com446">Ætmænd</seg>, som forekommer næsten i alle de gamle angel-sachsiske Slægtregistre.</p></note>. Høit for<pb n="230" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax025.jpg"/>tørnet tager nu <seg type="com" n="com95">Gothen</seg> til Gienmæle, nægter ingenlunde sit Væddemaal med <rs type="myth" key="myth952">Breka</rs>, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">som</lem><rdg wit="A">sam</rdg><witDetail n="2" wit="A" rend="ft">a for o</witDetail></app><!-- FDS: emenderes til 'som'? --> han siger, var gjort i deres tidlige Ungdom, men paastaaer, netop at have Ære af den Færd, naar den fortælles sandfærdig, og nu følger da en meget livfuld Beskrivelse af dette <seg type="com" n="com96">Søtog</seg>, der vel falder ikke saa lidt i det Utrolige, men skal naturligviis ogsaa kun sees. Draget ned til Havsens Bund af Søe-Uhyrer, beskiærmedes han af sin gode Brynie, og gav Fienderne med Sværdet Raat for Usødet, saa de om Morgenen laae saa stille som Muus, og uleiligede, som han meget naiv siger, aldrig siden nogen ærlig Sømand paa hans Vei. Imidlertid maa han dog, om ikke indrømme, saa dog fortælle, at Lykken var bedre end Forstanden, da Bølgerne kastede ham afmægtig op i <rs type="myth" key="myth962">Finnaland</rs>, og Vedkommende behøvede just ikke at blues meget, naar han derpaa spørger om Nogen vel havde hørt Sligt enten om <rs type="myth" key="myth952">Breka</rs> eller <rs type="myth" key="myth1002.a">Hunferd</rs>. Skammeligt er det derimod hvad han bebreider <rs key="myth1002.a" type="myth">Hunfred</rs>, at have været Skyld i sine Brødres Død, men ogsaa det maa vel forstaaes <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com97">cum grano salis</seg>,</hi> eller <seg type="com" n="com98">og</seg> Skjalden har givet <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgar</rs> en slem Rap med det Samme, som dog <pb n="231" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax026.jpg"/>ikke kunde være hans Mening, og desuden lader et andet Sted i Digtet (S. 89) tydelig slutte, at <rs type="myth" key="myth1002.a">Hunferds</rs> Brøde kun var, hvad der var slemt nok, men dog ikke saa slemt, at han ei trolig nok havde staaet sine nære Frænder bi. At det for Resten er Skjaldens, ei <rs type="myth" key="myth1002.a">Hunferds</rs> Sag jeg her taler, seer man let, thi han maatte jo, som Taler, kunne forsvare sig selv, og da han ikke engang har kunnet faae et Ord, ikke saameget som sit Navn, indført i <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> <seg type="com" n="com99">Oldsagn</seg>, kan jeg, udenfor Digtet, slet ikke hjelpe ham. Sit Forsvar slutter ellers <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> med en Næse til <rs type="myth" key="myth1002.a">Hunferd</rs>, som er lang nok til den hele Bænke-Rad, idet han bemærker, at hvis han havde havt Mod som han havde Mund, havde <rs type="myth" key="myth971">Grændel</rs> ikke faaet Lov til saaledes at <seg n="com552" type="com">raade sig selv</seg>, og giøre <rs type="myth" key="myth115">Skjoldungen</rs> al den store Spot og Skade.
</p>

<p rend="firstIndent">
Under denne Tale er vi saa <seg n="com553" type="com">uformærkt</seg> kommet et godt Stykke ind i den tiende Sang, hvor vi da høre tale om <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgars</rs> Mishag med <rs type="myth" key="myth1002.a">Hunferds</rs> Uhøflighed, uden dog at kunne see, hvorledes den ytrede sig, thi de Ord, der skulde vise det, maa enten have undgaaet Digterens eller en af Afskrivernes Opmærksomhed. Uagtet nu en ærlig Mand vel maa blive nænsom over de stakkels Afskrivere, paa en Tid, da de, som Fanden før, har faaet Skyld for <pb n="232" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax027.jpg"/>alt hvad der var galt, selv naar Galskabet sad et ganske andet Sted end i deres Pen, saa kan jeg dog her ikke undskylde dem, da ellers enten Digteren eller jeg skulde have Skyld, og da <seg type="com" n="com100">Riim-Bogstaverne</seg> som ikke pleie paa egen Haand at giøre store Spring, vidne imod dem. Dog, har de sprunget Vreden over, da var det vel, for desfør at komme til den høibaarne Dronning <rs key="myth1035" type="myth">Vealhthjod</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent">Det Navn huer mig slet ikke, og klinger <seg type="com" n="com101">intet mindre end</seg> kvindeligt, efter Sammensætningen skulde man slutte det betegner kun, hvad det kan betyde, at Dronningen var <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com622">udenlandsk</seg>.</hi></p></note>, som her første Gang kommer til Syne, og det ikke ubeleilig, thi en Kvindes venlige Aasyn og milde Tale kunde her vel giøres Behov, og det maa man lade <seg type="com" n="com102">Angle-Skjalden</seg>, at han ikke trækker om med Folk, som med Bjørne og Abekatte, blot for at lade dem see og giøre Konster, men fører dem sædvanlig kun frem, naar de have <seg type="com" n="com103">modent</seg> Ærinde, en Høflighed, man ikke behøver at kiende stort til de nyere episke og især dramatiske Digtere, for ret inderlig at skiønne paa.
</p>

<p rend="firstIndent">
Nu klarer Salen sig øiensynlig, og man hører meer end Bægerets Klang i Dronningens forbindtlige Tale til <seg type="com" n="com104">Gothen</seg>, hvilken han besvarer med en ret trohiertig Forsikkring om sin gode Villie, og <pb n="233" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax028.jpg"/>sin faste Beslutning, at ende sit Liv eller <rs type="myth" key="myth971">Grændels</rs> Spøgerie i Salen. Gildet varer til henved Soels Nedgang, men længere turde man paa de sidste Tider ei være i Salen, og skilles da venlig ad, i det <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgar</rs> <seg n="com554" type="com">befaler</seg> sin Borg i <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> Haand, dog vel vidende at give sin Tillid Værd, med den Bemærkning, at det er første Gang, siden han lærde at løfte Haand og Skjold, den Ære times en Fremmed.
</p>

<p rend="firstIndent">
I tiende Sang forberedes det natlige Eventyr, i det vi see <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> <seg type="com" n="com105">afdrage</seg> sine Vaaben, og lægge sig, dog ei til Hvile som de andre, men hellere paa Luur, og, uagtet Spøgelset pleier at kunne bane sig Vei, ved at kaste Søvn paa <seg type="com" n="com474">Kæmperne</seg>, lykkes det dog ikke med <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs>, som, ene vaagende for alle, venter Fienden.
</p>

<p rend="firstIndent">
I ellevte Sang kommer <rs type="myth" key="myth971">Grændel</rs> skridende til Salen, og fryder sig som en <rs key="myth265" type="myth">Trold</rs>, der i <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sit</lem><rdg wit="A">sie</rdg><witDetail n="18" wit="A" rend="ft">e for t</witDetail></app><!-- FDS: emenderes til 'sit'? --> Rige lugter Menneskeblod. Dørren springer op, Trolden leer i sit Hierte ad den herlige Fangst, men <rs type="myth" key="myth985">Higelacs</rs> Frænde brænder af Harme, ved at see Spøgelset rase frem, gribe <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">en</lem><rdg wit="A">rn</rdg><witDetail n="22" wit="A" rend="ft">r for e</witDetail></app><!-- FDS: emenderes til 'en'? --> sovende <seg type="com" n="com535">Kæmpe</seg> og æde ham op med Hud og Haar. Nu nærmer Fienden sig, de Stærkes Arme mødes, <rs type="myth" key="myth971">Grændel</rs> føler forbauset, han er <seg type="com" n="com590">i Hænder</seg>, og vil flye af Salen, hvor han mærker, der ei længere er Spillerum <pb n="234" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax029.jpg"/>som før, men <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> holder fast. Det lykkes Trolden at <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">slide</lem><rdg wit="A">siide</rdg><witDetail n="2" wit="A" rend="ft">i for l</witDetail></app><!-- FDS: emenderes til slide --> sig løs og komme ud, men <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> følger efter, og naaer ham tæt uden for Salen, hvor de brydes <seg type="com" n="com475">saa</seg>, at Salen ryster, og Bænkene, som Folk havde meent, kun Ild kunde rokke, falde for Fode, ja det er endda Meget, at ikke Salen falder med. Et Skrig af Trolden, mageløs høit og fælt, ender Sangen og vækker de snorkende <seg type="com" n="com476">Kæmper</seg>.
</p>

<p rend="firstIndent">
I tolvde Sang see vi da Sværdene blinke, hvormed <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> Staldbrødre vil lette ham Kampen, men forgiæves, Staal bider ikke paa Trolden. Den større Styrke maa derimod kunne overvinde den mindre, man kan see, at <rs type="myth" key="myth971">Grændel</rs> har saa omtrent en tyve Mands Styrke, men <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> har tredive, Trolden maa lade en Arm i Stikken, og beholder kun saameget Liv, som han behøver til at komme hiem og fortælle hvor han har været<note type="footnote"><p rend="noIndent">Sangens Slutning taler <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">ingenlunde</lem><rdg wit="A">iugenlunde</rdg><witDetail n="22" wit="A" rend="ot">u for n</witDetail></app><!-- FDS: emenderes til ingenlunde --> om nogen <seg type="com" n="com108">Hilde</seg> eller Helbredelse, men siger kun, at der gik Syn for Sagn om <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> Seier, da han fremlagde <rs type="myth" key="myth971">Grændels</rs> Arm heel og holden. <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com109">hilde-deor</seg></hi> er her, som i hele Digtet, <rs type="myth" key="myth274">Hildes</rs> Elskede &#x037B;: Helten.</p></note>.
</p>

<p rend="firstIndent">I trettende Sang see vi Unge og Gamle flokkes om Borgen i den aarle Morgenstund, for med Glæde at skue og forfølge Troldens blodige <seg type="com" n="com477">Traad</seg>, og ophøie den frelsende Helt over alle dem der fand<pb n="235" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax030.jpg"/>tes under Himlen, fra Syd til Nord, uden dog at forkleine <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgar</rs>, den eiegode <seg type="com" n="com110">Danner-Konning</seg>. Medens Riddere i Væddeløb hædre Seierherren, staaer Borg-Skjalden, som mindes <seg type="com" n="com111">Oldsagn</seg> i Mangfoldighed, og grunder paa Riim om de nyeste Hændelser. Derpaa besynger han <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> Reise og dreier saa Talen til hvad han veed om <rs type="myth" key="myth1018">Sigmund</rs>, om <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV"><rs type="myth" key="myth119">Volsungens</rs></lem><rdg wit="A">Volfungens</rdg><witDetail n="8" wit="A" rend="ft">f for s</witDetail></app><!-- FDS: emenderes til Volsungens --> Kamp og vide Vandring, om hvis <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Bedrifter</lem><rdg wit="A">Bedriftc<!-- kv: c for e? -->r</rdg><witDetail n="9" wit="A" rend="ft">c for e</witDetail></app>
 ingen vidste ret Beskeed, undtagen <rs type="myth" key="myth964">Fjotle</rs>, som var sin Morbroders Fortrolige og hjalp ham at fælde saamangen en <rs type="myth" key="myth111">Jette</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent">Adskilligt er paa dette mærkelige Sted: S. 67 og 68, lidt dunkelt og afbrudt, men at her tales om <rs type="myth" key="myth1018">Sigmund <rs type="myth" key="myth119">Volsung</rs></rs>, der netop nævnes med begge disse Navne S. 68 L. 2, 3 og 6, vil neppe nægtes meer, og at <hi rend="romanType"><rs type="myth" key="myth964.b">Fitela</rs>,</hi> som Rimet fordrer og Afskriften har, for <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com114">wite la</seg>,</hi> er et Navn, sees klart, at han var en Broder eller Søster-Søn af <rs type="myth" key="myth1018">Sigmund</rs> sees deraf, at det udtrykkelig siges L. 15 <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com115">eam his nefan</seg></hi> (<seg type="com" n="com116">der Ohm seinem Neffen</seg>) og det maa da vel være den samme, som Islændernes <rs type="myth" key="myth964.a">Sin-Fjotle</rs>, Søn af <rs type="myth" key="myth1018">Sigmunds</rs> Syster <rs type="myth" key="myth1406">Signe</rs>. <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com117">Eam his</seg></hi> findes i begge Afskrifterne, og er altsaa blot glemt i Udgaven.</p></note>. Stor er den Priis, synger Skialden, som følger <rs type="myth" key="myth1018">Sigmunds</rs> Eftermæle, siden <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV"><rs key="myth119" type="myth">Volsungen</rs></lem><rdg wit="A">Volfungen</rdg><witDetail n="13" wit="A" rend="ft">f for s</witDetail></app><!-- FDS: emenderes til Volsungen --> dræbde hiin gruelige <seg n="com478" type="com">Orm</seg>, fyldte sin Snekke med Guldet, hvorover den rugede, og blev den berømteste Helt under Solen; men ingen <pb n="236" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax031.jpg"/>var dog <seg type="com" n="com118">lifsalig</seg> som <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs><note type="footnote">
   <p rend="noIndent">Da saavel de tydske som de nordiske Sagn eenstemmig tillægge <rs type="myth" key="myth65">Sigurd</rs> eller <rs type="myth" key="myth65.b">Siegfried</rs>, <rs type="myth" key="myth1018">Sigmunds</rs> Søn, <seg type="com" n="com608">Ormens</seg> (<rs type="myth" key="myth12">Fofners</rs>) Drab, og det endnu ikke synes mig ganske utvivlsomt, at nærværende Skjald tillægger <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1018">Sigmund</rs></hi> det, har jeg udtrykt mig tvetydigt. Talen om <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth984">Heremod</rs></hi> har jeg forbigaaet, da den er defect i Enden, og jeg endnu ikke ret veed hvad den vil sige.</p></note>. Sangen sluttes med at melde Kongens og <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Dronningens</lem><rdg wit="A">Dronningons</rdg><witDetail n="2" wit="A" rend="ft">o for e</witDetail></app><!-- FDS: emenderes til Dronningens --> Ankomst<note type="footnote"><p rend="noIndent">De to sidste Linier skal læses, som i begge Afskrifterne: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com119">medo-stigge mæt mægtha hose</seg></hi> &#x037B;: hun maalde Mjød-Stien (Sal-Veien) med Pige-Sko.</p></note>.
</p>

<p rend="firstIndent">
Fjortende Sang skiænker os tvende Taler: en af <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgar</rs>, hvori han takker Gud for den <seg n="com479" type="com">underlige</seg> Frelse, priser Heltens Moder lyksalig, og kaarer ham til Søn; og et Svar af <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs>, hvori han beklager, at det ikke lykkedes ham at holde og binde Trolden, men trøster sig med, dog at have givet ham et ulægeligt Banesaar. Sangen slutter med <seg type="com" n="com122">Hofsindernes</seg> Forundring ved Synet af <rs type="myth" key="myth971">Grændels</rs> Haand med Jernkløer, og med den beskæmmede <rs type="myth" key="myth1002.a">Hunferds</rs> talende Taushed.
</p>

<p rend="firstIndent">
I <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">femtende</lem><rdg wit="A">fiortende</rdg><witDetail n="0" wit="A"/></app><!-- fejlskrivning, enten fra Grundtvigs eller sætterens side. FDS: emenderes til femtende? --> Sang, som for Resten har adskillige <seg type="com" n="com123">Brøst</seg>, der endnu trænge til Læge, see vi Salen pyntes op til Høitid, og helbredes for alle Spor af <pb n="237" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax032.jpg"/>Troldens Besøg, hvorpaa Kongen med de glade Gjæster samles derinde, og <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> lønnes med fire kostelige Klenodier: en <seg type="com" n="com124">Gyldenstykkes</seg> Fane, et <seg n="com480" type="com">guldhæftet</seg> Sværd, en Brynie og endelig en Hjelm, med Myrter omvundet, <seg type="com" n="com125">omgiærdet</seg> med Krandse, haarde at kløve<note type="footnote"><p rend="noIndent">Det er S. 19 L. 7 <hi rend="romanType"><seg n="com509" type="com">seq.</seg></hi> at Hjelmen beskrives og begge Afskrifter har <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com126">wirum bewunden</seg>.</hi></p></note>, <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">hvortil</lem><rdg wit="A">hvorril</rdg><witDetail n="6" wit="A" rend="ft">r for t</witDetail></app><!-- FDS: emenderes til hvortil --> <seg type="com" n="com127">end</seg> føies otte glindsende Heste, og mellem dem Kongens egen prægtig opsadlede Ganger.
</p>

<p rend="firstIndent">
I Begyndelsen af sextende Sang faae <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> Staldbrødre deres Deel af kostbare Gaver, og Mandebod i Guld for den Ene som <rs type="myth" key="myth971">Grændel</rs> myrdede. Derpaa høre vi Sang og Klang som forkynder, at man istemmer den gamle Vise om <rs type="myth" key="myth30">Halvdans</rs> <seg type="com" n="com128">Tog</seg>, og <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgars</rs> Skjald forlyster Giæsterne med Kvad om den vældige <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV"><rs type="myth" key="myth115">Skjoldung</rs></lem><rdg wit="A">Skjaldung</rdg><witDetail n="15" wit="A" rend="ft">a for o</witDetail></app>-<seg n="com555" type="com">Kæmpe</seg> <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com563">Sæfars</seg></hi> Seier paa <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth961">Fresval</rs></hi> over <rs type="myth" key="myth963">Fins</rs> Sønner, om den fordum lyksalige <rs type="myth" key="myth991">Hoces</rs> Datter <rs type="myth" key="myth986">Hilleborgs</rs> Sorg over Brødre og Børn, der faldt som Offer for <rs type="myth" key="myth111">Jetters</rs> Troløshed; om et Forbund mellem <rs type="myth" key="myth1499">Hengest</rs> og den slagne <rs type="myth" key="myth963">Fin</rs>, hvorved denne afstaaer <seg type="com" n="com129">Hælvden</seg> af sit Rige, men paa Svig, som Danske og Friser maae siden undgiælde<note type="footnote"><p rend="noIndent">Dette er hvad jeg troer med Vished at kunne sige om Indholden af denne Sang, der allerede dunkel for<pb n="238" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax033.jpg"/>medelst de ubekiendte <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Tildragelser</lem><rdg wit="A">Tilbragelser</rdg><witDetail n="10" wit="A"/></app> den omtaler, vorder det end mere ved adskillige <seg n="com510" type="com">Brøst</seg>. At <hi rend="spaced"><seg n="com572" type="com">Sæfar</seg></hi> (S. 82 L. 4) er Navnet paa en Høvding, lærer Ordføiningen, og naar man <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">nu</lem><rdg wit="A">uu</rdg><witDetail n="13" wit="A" rend="ot">u for n</witDetail></app><!-- FDS: emenderes til nu--> i de gamle Slægtregistre finder en <rs type="myth" key="myth1104">Sigar</rs> eller <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1104">Sifar</rs></hi> nævnet, snart som Broder, snart som Farbroder til den <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">bekendte</lem><rdg wit="A">bekieudte</rdg><witDetail n="13" wit="A" rend="ot">u for n</witDetail></app><!-- FDS: emenderes til bekiendte --> <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1499">Hengest</rs>,</hi> som ogsaa her er med, da finder man den Ting i s<!-- kv: læderet, svært at tyde om f/s -->in Orden. <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth961">Fresval</rs><!--VAP:  evt. his??? --></hi> formoder jeg, er det bekiendte <hi rend="spaced"><rs key="myth1458" type="myth">Fyrisvold</rs></hi> i <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>, siden der nævnes <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com627">Svenskere</seg></hi> ved Baalet efter Slaget, men om <rs type="myth" key="myth986">Hilleborg</rs> skal være en <seg type="com" n="com638">svensk Dronning</seg>; hvor <rs type="myth" key="myth963">Fin</rs> har hiemme, og hvorledes egentlig det Hele hænger sammen, veed jeg <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">ikke</lem><rdg wit="A">lkke</rdg><witDetail n="21" wit="A" rend="ft">l for i</witDetail></app><!-- FDS: emenderes til ikke -->, saa her endnu ere adskillige Opdagelser at giøre.</p></note>.
</p>

<p rend="firstIndent">
<pb n="238" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax033.jpg"/>I syttende Sang høre vi at Krigsfolket (maa være Levningen fra Nederlaget) drager hjem til <rs type="myth" key="myth962">Finland</rs>, hvor <rs type="myth" key="myth1499"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="A">Hengest</lem><rdg wit="A">Hengast</rdg><witDetail n="3" wit="A" rend="ft">Gutten hedder Hengest</witDetail></app></rs> af de frosne Strømme nødes til at oppebie Vaaren, for at hævne Skade paa <rs type="myth" key="myth963">Fin</rs>, som da ogsaa lykkes ham, <rs type="myth" key="myth963">Fin</rs> bliver slagen, hans Borg plyndret, og hans Dronning ført fangen til <placeName key="poet219">Dannemark</placeName><note type="footnote"><p rend="noIndent">Ogsaa her er meget mig endnu dunkelt, og om <rs type="myth" key="myth972">Gudlaf</rs> og <rs type="myth" key="myth1015">Oslaf</rs> veed jeg end ikke meer end sidst, at de nemlig forekomme i hiint Brudstykke hos <persName key="pe1378">Hickes</persName> <seg n="com511" type="com">T.</seg> <hi rend="romanType">I p.</hi> 192 tilligemed <rs type="myth" key="myth1499">Hengest</rs>, hvis Følgesvende de vel altsaa vare.</p></note>. Hermed endes Helte-Kvadet <seg n="com481" type="com">dennesinde</seg>, og Sangen slutter med en Tale af <rs key="myth1035" type="myth">Vealthjod</rs>, og <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> Sæde hos Konge-Sønnerne <pb n="239" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax034.jpg"/><rs type="myth" key="myth992">Hredrik</rs> og <rs type="myth" key="myth994">Hrodmund</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent">Jeg formoder, at <rs type="myth" key="myth994">Hrodmund</rs> er en Skrivfeil for <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth63.b">Hrodulf</rs>,</hi> der, baade i denne og forrige Sang, nævnes <seg n="com512" type="com">saa</seg>, at han maa være <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgars</rs> Søn og beskikkede Thronfølger, og skal da være vores <rs type="myth" key="myth63">Rolf</rs>, ligesom <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgar</rs> <rs type="myth" key="myth62">Roe</rs>, <rs type="myth" key="myth30">Halvdans</rs> Søn. Underligt, at <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> her (S. 90 L. 8) synes at blive kaldt <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1040">Hereriks</rs></hi> Søn, hvilket især bliver mærkeligt, fordi paa et andet Sted (S. 165) hans Frænde, <rs type="myth" key="myth985">Higelaks</rs> Søn, ogsaa kaldes <rs type="myth" key="myth1040">Hereriks</rs> Frænde (<hi rend="romanType"><seg type="com" n="com131">nefa hererices</seg></hi>).</p></note>. Det bør ikke oversees, at Episoden om de Danskes seierrige <seg n="com482" type="com">Tog</seg> er aldeles paa sit rette Sted, thi en saadan hørde til, for at giøre det <seg n="com483" type="com">beskueligt</seg>, at ikke Mod og Manddom, men kun uhyre Legems-Styrke, feilede dem til Seir over <rs type="myth" key="myth971">Grændel</rs>, og nu, da han er overvundet, maae vi baade have Trang og Tid til at følge dem.
</p>

<p rend="firstIndent">
I attende Sang frembærer <seg type="com" n="com132">Dannekongen</seg> sine Gaver til Helten, blandt hvilke en Halskiæde især udmærker sig, hvis Mage Skjalden forsikkrer, aldrig at have hørt nævne, naar han undtager <rs type="myth" key="myth238">Brosinga-Men</rs> (<rs type="myth" key="myth238">Brysings Halsbaand</rs>) som <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth976">Hama</rs></hi> hjemførde til hendes <seg n="com575" type="com">Birtensborg</seg>, hvor hun døde<note type="footnote"><p rend="noIndent">Ordføiningen viser, at <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth976">Hama</rs></hi> S. 91 L. 26, maa være et <hi rend="spaced">Kvinde</hi>-Navn, jeg kiender hende ikke, men siden hun var saa riig paa Guld, havde hun kanskee hjemme i <hi rend="spaced"><placeName key="fak38">Hamborg</placeName>.</hi></p></note>. <pb n="240" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax035.jpg"/>Med det Samme høre vi foreløbig, at det <seg type="com" n="com133">Halsbaand</seg> <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> fik, just ikke havde Lykken med sig, thi han forærede det til <rs type="myth" key="myth985">Higelak</rs> (S. 162), og da han faldt paa <seg type="com" n="com134">Toget</seg> i <placeName key="his619">Frisland</placeName>, faldt det i <hi rend="spaced">Frankernes</hi> Hænder. Sin Gave ledsager <rs key="myth1035" type="myth">Vealthjod</rs> med smigrende Lovtale over Helten, og dermed hæves Gildet, de Danske tage selv Salen under Bevogtning, og lægge sig til Roe.
</p>

<p rend="firstIndent">
Nu synes Alting godt, og Eventyret ude, men <seg type="com" n="com591">det Brede</seg> er tilbage, thi her giælder  det bogstavelig, at <seg type="com" n="com135">slippe Fanden og tage hans Moder</seg>, thi et Uhyre af Moder har <rs type="myth" key="myth971">Grændel</rs>, som næste Nat kommer for at hevne sin Søn. Vel er hun knap saa stærk som han, da hun jages paa Flugt af de danske <seg type="com" n="com484">Kæmper</seg>, men skiller dog Kongen ved en af hans kiæreste Venner. <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> har den Nat sovet i et andet Herberge, veed Intet af Ulykken, og stædes aarle om Morgenen ind for <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgar</rs>, med Spørgsmaal til hans Befindende<note type="footnote"><p rend="noIndent">For deres Skyld, som kunde have Lyst til at læse i Texten, anmærkes, at S. 96 L. 21 <seg n="com513" type="com">seq.</seg> er Talen om <hi rend="spaced"><persName key="pe1001">Cain</persName>,</hi> hvis Navn udentvivl er skrevet feil til <seg type="com" n="com136">Camp</seg>, og S. 100 L. 4 og 5 skal læses <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com137">thegn unlifigendne</seg>,</hi> som Afskrifterne vise.</p></note>.
</p>

<p rend="firstIndent">
Dette er korteligt Indholdet af den, i sig selv ei meget sigende, <hi rend="spaced">nittende</hi> Sang, og den <hi rend="spaced">ty<pb n="241" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax036.jpg"/>vende</hi> aabnes med <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgars</rs> Klagemaal over Tabet af sin gamle Ven, Stalbroder i Krig, og Raadgiver i Fred, Mønstret paa en Jarl, <rs type="myth" key="myth948">Æscher</rs>, <rs type="myth" key="myth1036">Yrmenlafs</rs> Broder. Kongen bliver ved at føre Ordet, fortæller, at ikke langt borte, i <hi rend="spaced"><seg n="com437" type="com">Trumholt Skov</seg></hi><note type="footnote"><p rend="noIndent">At <hi rend="spaced"><seg n="com437" type="com">Trumholt</seg></hi> S. 104 L. 18 maa være Stædets Navn, synes mig sikkert, og det er i den Henseende <seg type="com" n="com138">mærkeligt</seg>, at Jyderne kalde Hexens Samlingsplads <seg n="com514" type="com">Trums Kirke</seg>. I beskrivelsen af den smukke Residents er der Meget jeg kun halv, og Adskilligt, jeg slet ikke kan samle.</p></note> har Troldpakket hjemme, skildrer Stedet med sit brændende Kiær frygtelig, og spørger endelig <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs>, om han vel kunde have Mod til at besøge det Sted, ingen <seg type="com" n="com485">Kæmpe</seg> har turdet nærme sig, da han i saa Fald lover ham rigelig Belønning.
</p>

<p rend="firstIndent">I den 21de Sang høre vi <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> <seg type="com" n="com140">tage til sit Kæmpesprog</seg>, byde Kongen slaae Sorg af Sind, og kun tænke paa Hevn, og paa et godt Eftermæle naar Dødsdagen kommer, som Ingen kan undgaae. Selv lover han at forfølge Fienden, endog i Jordens Skiød og paa Havsens Bund, saa, før Soel gaaer ned, skal <rs type="myth" key="myth948">Æscher</rs> være hevnet. Trøstet springer Oldingen op, stiger selv til Hest med sine <seg type="com" n="com141">Hofsinder</seg>, og nu gaaer <seg type="com" n="com142">Toget</seg> paa farlige Veie, til den <pb n="242" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax037.jpg"/>fortryllede Skov. Med Gysen see de <rs type="myth" key="myth948">Æschers</rs> Hoved ligge paa <seg type="com" n="com143">Søe-Klinten</seg>, og Vandet vrimle af Drager, men <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> ruster sig uforfærdet til at drages med dem i Dybet, ifører sin gode Brynje, som ei lader sig bryde, og sætter paa sit Hoved en <seg type="com" n="com144">konstig</seg> Hjelm med <seg type="com" n="com145">Svine-Lignelse</seg> der ei lader sig kløve<note type="footnote"><p rend="noIndent">Bekiendt er i det gamle <placeName key="fak24">Norden</placeName> Hjelmen <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1159">Hilde-Svin</rs>,</hi> som man herved erindres om.</p></note>. <rs type="myth" key="myth1002.a">Hunferd</rs>, som nu har glemt hvad han før sagde i sin Ruus, og som ei selv tør vove sig i Dybet, laaner <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth998">Hrunting</rs>,</hi> sit i Edder hærdede Sværd, og nu skal <seg type="com" n="com146">Vove-Spillet</seg> prøves.
</p>
   <p rend="firstIndent">
Den 22de Sang begynder med <rs type="myth" key="myth406"><rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs></rs> Helte-Farvel, hvori han beder <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgar</rs> at vise sig som hans Fader, hvis han mister Livet, sørge for hans Stalbrødre, og sende <rs type="myth" key="myth985">Higelak</rs> hans Klenodier, for at <seg type="com" n="com147">Gothe-Kongen</seg>, <rs type="myth" key="myth999">Hrædels</rs> Søn, kan deraf lære, i hvor gavmild en Herres Gaard han haver tjent<note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com426">Stole</seg> S. 112 L. 19 er en Trykfeil for <seg type="com" n="com427">stæle</seg> &#x037B;:<!-- FDS: dvs-tegn. VAP: &#x037B; --> <seg type="com" n="com149">steale</seg> omtrent det tydske <seg type="com" n="com150">Stelle</seg>. Mig synes <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> beder <rs type="myth" key="myth1002.a">Hunferd</rs> at give en af hans Mænd, <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com432">Ealdelaf<!-- se lin 795 i Bjovulf; Thorkelin s. 62 --></seg>,</hi> der <seg n="com515" type="com">og</seg> synes nævnt S. 62, <rs type="myth" key="myth998">Hrunting</rs>, hvis han falder, men saa ganske vis er jeg ikke derpaa</p></note>. Dog, uden at bie paa Svar, see vi ham springe i Bølgerne, hvor han snart bliver annammet af den mægtige Hav-Frue, <rs type="myth" key="myth1116">Grændels Moder</rs>, som drager <pb n="243" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax038.jpg"/>ham til sit Huus paa Havets Bund. Her befinder han sig i en vandtæt <seg type="com" n="com151">Hald</seg>, ved hvis matte Oplysning han skimter sin Fiende, og slaaer til hende med Sværdet, men første Gang i sine Dage sviger det <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">nu</lem><rdg wit="A">un</rdg><witDetail n="5" wit="A" rend="obt">ombytning</witDetail></app><!-- FDS: emenderes til ??? KV: i mit eksemplar 'nn'--> sin Svinger, døvet med Trolddoms-Konst. Dog, <seg type="com" n="com152">Gothernes</seg> Helt er ei vant til at <seg type="com" n="com592">forsage</seg>, og stolende paa sine Biørne-Kræfter, tager han et Tag i Trold-Kvindens Skuldre, saa hun raver, men hun tager igien, og bliver ham for stærk, saa han maae bukke, og er nær ved at styrte. Nu drager hun sit <seg type="com" n="com153">brune</seg>, bredbladede Sværd, for at hævne sin Søn, og ude havde det været med den herlige <seg type="com" n="com539">Kæmpe</seg>, hvis ikke Brynien havde trodset Staalet, og en høiere Magt styret for ham.
</p>

<p rend="firstIndent">
I den 23de Sang høre vi <seg type="com" n="com154">Gothens</seg> Triumph, i sin største Nød seer han et gammelt <rs type="myth" key="myth111">Jette</rs>-Sværd hænge paa Væggen<note type="footnote"><p rend="noIndent">At det var paa <hi rend="spaced">Væggen</hi> Sværdet hængde siger <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">siden</lem><rdg wit="A">fiden</rdg><witDetail n="25" wit="A" rend="ft">f for s</witDetail></app><!-- FDS: siden --> S. 125. L. 24, men her staaer <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com155">on searwum</seg>,</hi> som jeg ikke forstaaer at bruge.</p></note>, saa <seg n="com486" type="com">svært</seg> at ingen Mand ellers kunde løfte det, men ei ham for <seg n="com486" type="com">svært</seg>, det griber han flux, og kløver Trold-Kvinden, hvorpaa der bliver saa lyst i Hallen, som naar Soel beskinner Jorden. Han seer <rs type="myth" key="myth971">Grændel</rs> ligge der afmægtig, men dog levende, og fuldender sin Bedrift med at afhugge hans Hoved. Men see nu! forun<pb n="244" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax039.jpg"/>derligt! som naar Han for Oven løser Frost-Baandene i Vaar, og Iis hensmelter, saa smelter nu, i Heltens Haand, det glødende Sværd af Trolde-Blodet. Kun <seg type="com" n="com157">Hæftet</seg> bliver tilbage, og uden at fristes af de mange Klenodier <seg type="com" n="com158">trindt</seg> ham, fører han kun det og <rs type="myth" key="myth971">Grændels</rs> Hoved som Seierstegn med sig<note type="footnote"><p rend="noIndent">For hvem der vil læse Digtet, anmærkes, at <hi rend="romanType"><hi rend="spaced"><seg n="com448" type="com">hafela</seg></hi></hi><!-- FDS: spatieret i romanType. dobbeltkursiv, eler blot sætterkneb? VAP: har ændret italic til space --> som man, forskiellig skrevet, tidt støder paa i Digtet, men aldrig i <seg type="com" n="com159">Lexica</seg>, betyder efter nøiagtig <seg type="com" n="com160">Prøve</seg> overalt, som <seg n="com516" type="com">og</seg> tydelig her (S. 124 L. 2) et <hi rend="spaced">Hoved.</hi></p></note>. Imidlertid er <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgar</rs> sorrigfuld draget hjem, da hans <seg type="com" n="com161">Hofsinder</seg> af det oprørde blodige Vand slutte, at <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> har sat Livet til, <seg type="com" n="com162">Gotherne</seg> have ogsaa tabt Haabet om at see deres Høvding mere, men blive dog ved sørgmodige at stirre paa Søen, hvor de da tilsidst opdage den svømmende Seier-Herre, <seg type="com" n="com163">annamme</seg> ham gladelig, og vandre triumpherende til Borgen med <rs type="myth" key="myth971">Grændels</rs> Hoved, som <hi rend="spaced">fire</hi> <seg type="com" n="com164">Gother</seg> bære paa en Stang, og fremvise i Salen til ikke ringe Gru for Mænd, saavelsom Kvinder.
</p>

<p rend="firstIndent">
Den 24de Sang begynder <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> med en kort Beretning om sin Daad, og forærer saa den lyksalige Konge det gyldne <seg type="com" n="com165">Handfang</seg>, hvorpaa Fortids Bedrifter lige fra <rs type="bible" key="1 Mos 6-8" rend="reference">Syndflodens</rs> Tider ere aftegnede, og Runer fortælle, hvem der var Mester for Sværdet og til hvem det blev gjort. Derpaa udbryder <pb n="245" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax040.jpg"/>den minderige <seg n="com488" type="com">Danner-Konge</seg> i <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> Priis, vidner, at hans Overmand har Ingen fundet, og kaster et Sideblik til <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth984">Heremod</rs>,</hi> som, ihvor herlig han end var udrustet, hvor høit han end steeg i Magt og Ære, dog, langt fra <seg type="com" n="com617">saa</seg> at tjene Tak af <rs type="myth" key="myth115">Skjoldung</rs>-Stammen, <seg type="com" n="com166">blodgierrig</seg>, stolt og <seg type="com" n="com167">nidsk</seg>, lønnede Daner med Utak, og <seg type="com" n="com168">afvendte</seg> alle Hjerter fra sig<note type="footnote"><p rend="noIndent">At <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth984">Heremod</rs></hi> her er Navnet paa en Helt, seer man klart, og undres ei derover, da det findes næsten i alle de angelsachsiske<!-- FDS: angelsachsiske. VAP læser s --> Kongers Slægt-Registre, ei langt fra <rs type="myth" key="myth59.ee">Vodens</rs>. At man ogsaa i <placeName key="fak24">Norden</placeName> havde Sagn om <rs type="myth" key="myth984">Hermod</rs> som en Helt, seer man af <rs type="title" key="title138">Hyndlas Sang</rs>, men det er, saavidt jeg veed, ogsaa Alt. Skade at der just fattes noget her (S. 129 L. 13) mellem <seg type="com" n="com169"><hi rend="romanType">ar</hi> og <hi rend="romanType">Scyldingum</hi></seg><hi rend="romanType">,</hi> som baade Ordføining, <seg type="com" n="com171">Riimbogstav</seg> og en af Afskrifterne viser, thi<!-- FDS: ligner mest en af de dersens Sætter-Tyrkfeil (spies?), ikke semikolon. VAP: det affotografferede og opmærkede expl er OK her --> ellers kunde man ventet at see den <rs type="myth" key="myth115">Skjoldungs</rs> Navn, i hvis Gaard <rs type="myth" key="myth984">Hermod</rs> var. Han synes vel at kaldes <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth958">Ecgvela</rs>,</hi> men det klinger fremmed og sært.</p></note>. Heraf tager Oldingen Anledning til at advare den unge Helt for Hovmods Fristelser. Med inderlig Veemod skildrer den gamle Konge-Skjald i <seg n="com489" type="com">uforkonstlede</seg> Ord, hvorledes det sædvanlig gaaer Menneskens Børn, naar den Evige skiænker dem Sundhed, Rigdom og Ære, saa ingen Haand løfter sig imod dem, men al Verden vendes efter deres Villie. Da, siger Oldingen, indslumrer Vogteren <pb n="246" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax041.jpg"/>i Hjertet, og naar han sover tryggest, staaer Bane-Manden nær med sin spændte Bue, Intet beskiærmer mod den dødelige Piil, Høvdingen synker, og Fremmede dele uden Sorg hans Skatte. Saa vogt dig nu, herlige <seg type="com" n="com490">Kæmpe</seg>, elskede <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs>! bliver han ved, <seg type="com" n="com172">end</seg> blomstrer du i Styrke, men om en liden Stund synker du dog for Sot eller Sværd, Ild eller brusende Bølger, eller dog for Alderdommen som hyller det funklende Øie i Mørkhed. See paa mig! mangfoldige Gange løb Aaret rundt, og jeg sad urokket i min Vælde, vidste mig ingen Fare fra noget Verdens Hjørne, da pludselig <rs type="myth" key="myth971">Grændel</rs> blev min Skræk. Dog, takket være den evige Herre, som lod mig leve til nu, mine Øine see Fiendens blodige Hoved! Gak nu til Sæde! glæd dig med Vinen, Klenodier <seg type="com" n="com174">skiftes</seg> i Morgen<note type="footnote"><p rend="noIndent">Dette er ingenlunde en Oversættelse, men kun Indholden, angivet meest med Sangens egne Ord, hvilket jeg vel for en Sikkerheds Skyld maa anmærke.</p></note>.
</p>

<p rend="firstIndent">
Jeg vil haabe, at det ikke <seg type="com" n="com175">fortryder</seg> Læseren, nu med Oldingen at befinde sig hardtad ved Udgangen af 25de Sang, som foruden dette, kun har en kort Beretning at føre om Gildets Glæder, om Ravnen som næste Morgen forkynder <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> Solens Opgang, og vækker hans Længsel efter Hjem<pb n="247" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax042.jpg"/>met, samt om Heltens Gang til Kongen for at hente et venligt Farvel.
</p>

<p rend="firstIndent">
Nu komme vi da til Afskeeds-Sangen, den 26de, som fremstiller et Optrin, der ikke hører til de sædvanlige, hverken i den ny eller gamle Verden. Smukt takker <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> Kongen for al hans Naade, og giør det høitidelige Løfte, ved første Nys om Fare, at staae ved <rs type="myth" key="myth115">Skjoldungens</rs> Side, med Mod og Manddom og væbnede Skarer<note type="footnote"><p rend="noIndent">Jeg tier med hvad han siger om <rs type="myth" key="myth992">Hredrik</rs>, fordi Texten her er dunkel og usikker, dog synes det som han kun udstrækker sit Løfte om kraftig Bistand, ogsaa til Sønnens Dage.</p></note>. Overvældet kan <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgar</rs> ei noksom prise den liflige Tale, erklærer, som i prophetisk Aand, at skulde Sot eller Sværd bortrive <seg type="com" n="com177">Gothernes</seg> Konge, da er dog Thronen vel forsynet, naar han vil beklæde den, han vidner høit, at nu skal al Tvist mellem Danske og <seg type="com" n="com178">Gother</seg> være død, og Snekken, saalænge han lever, kun bære Hilsen og Venne-Gaver mellem Landene. Derpaa skiænker <rs type="myth" key="myth115">Skjoldungen</rs> <seg type="com" n="com179">endnu</seg> sin Ven tolv Klenodier, omfavner ham med Kys, og kan ei skjule Taarerne, som med Magt nedstrømme paa den <seg type="com" n="com180">graahærdede</seg> Konges Kinder. <seg type="com" n="com181">Betyngede</seg> med Gaver, og talende om <rs type="myth" key="myth115">Skjoldungens</rs> <seg n="com491" type="com">Rundhed</seg>, vandre <seg type="com" n="com182">Gotherne</seg> til Stranden, og Skjalden giver <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgar</rs> det Vid<pb n="248" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax043.jpg"/>nesbyrd, at ingen Konge var mere agtet end han, indtil Alderdommen, som er hver Mands Herre, tog Kræfterne fra ham.
</p>

<p rend="firstIndent">
I den 27de Sang see vi <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> indskibe sig, Masten kneiser over <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgars</rs> <seg type="com" n="com183">Skiænk</seg>, og Snekken skyder som en Piil over Hav til de <seg type="com" n="com184">gothiske</seg> Kyster, hvor den modtages af længelsfulde Venner, og lettes for sin kostelige Byrde. Ei langt fra Havnen ligger <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Konge-Borgen</lem><rdg wit="A">KongeBorgen</rdg><witDetail n="15" wit="A"/></app><!-- FDS: emenderes til Konge-Borgen. VAP: nej -->, og der sidder <rs type="myth" key="myth985">Higelak</rs> i Gammen med sin Ungdoms Hustrue, <rs type="myth" key="myth1005">Hæreths</rs> <seg n="com492" type="com">Dotter</seg>, efter at det Eventyr er vel <seg type="com" n="com618">overstandet</seg>, han som Beiler maatte <seg type="com" n="com185">friste</seg>, da et Udyr vogtede hans Elskede, som selv maatte bortrydde denne deres Kiærligheds Fiende<note type="footnote"><p rend="noIndent">Saameget er vist, men hvordan det videre hængde sammen, hvad det vil sige, at Dronningen <seg type="com" n="com186">og</seg>, som det synes, kaldes efter en <rs type="myth" key="myth981">Hemming</rs>, og saa videre, <seg type="com" n="com557">trøster</seg> jeg mig ei til at sige. At en Slange vogtede den <seg type="com" n="com188">ostgothiske</seg> Kong <hi rend="spaced"><rs key="myth497" type="myth">Heroths</rs></hi> <seg type="com" n="com189">Dotter</seg> <rs type="myth" key="myth486">Thore</rs>, som <rs type="myth" key="myth405">Regner Lodbrok</rs> fik, læse vi hos <persName key="pe237">Saxo</persName>, og begge Sagn maa vel have een Oprindelse.</p></note>.
</p>

<p rend="firstIndent">
I den 28 Sang see vi <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> indtræde med Ære i <seg type="com" n="com190">Gothe-Kongens</seg> Borg, hvor han gladelig modtages af <rs type="myth" key="myth985">Higelak</rs> og <rs type="myth" key="myth1005">Hæreths</rs> <seg type="com" n="com493">Dotter</seg>, og derpaa høre vi ham, paa Kongens venlige Spørgsmaal, fortælle om sin Reise og Bedrift, om den mageløse <pb n="249" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax044.jpg"/>Gammen han fandt i <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgars</rs> Sal,  hvor snart Dronningen, og snart Prindsessen skiænkede for Giæsterne, om den Ære ham beviistes, og endelig om den gamle, vise, <seg n="com494" type="com">lifsalige</seg> <seg type="com" n="com191">Danner-Konge</seg>, som snart slog Harpen, snart istemde sørgelige Minde-Sange, snart fortalde sære Eventyr, og endelig <seg type="com" n="com192">stundum</seg> under de graae Haar besang veemodig sin kraftige, daadfulde Ungdom.
</p>

<p rend="firstIndent">
Alt dette er nu reent og klart, men midt i Sangen fortæller <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs>, i Anledning af <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgars</rs> <seg type="com" n="com193">Dotter</seg>, et heel mærkeligt Sagn, som det er ligesaa vanskeligt at forklare, som at forsvare i Digtet, hvor det afbryder Fortællingen om <rs type="myth" key="myth971">Grændel</rs>, uden at vi see mindste Grund dertil, med mindre <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> ret vilde spænde Kongens Nysgierrighed paa Pine-Bænk. Sagnet angaaer en Prinds, hvis Fader var slagen af de Danske, og som forliger sig med dem ved at ægte <seg type="com" n="com195">Danner-Kongens</seg> <seg type="com" n="com196">Dotter</seg>, men <seg n="com495" type="com">opægges</seg> til at bryde Forliget, af en gammel <seg type="com" n="com496">Kæmpe</seg> der har tjent hans Fader, og viser ham, udentvivl ved <rs type="myth" key="myth115">Skjoldungens</rs> Side, det Sværd hans Fader bar i sin sidste Kamp. Nu vaagner Hevn i Ungersvendens Hjerte, udslukker Kiærligheden, og driver ham til at fornye Kampen, hvori han finder sin Undergang. Det er <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Indholden</lem><rdg wit="A">Inbholden</rdg><witDetail wit="A" n="25" rend="ft">b for d</witDetail></app><!-- FDS: emenderes til Indholden -->, men <hi rend="spaced">hvem</hi> den tilhører, det er Spørgsmaalet, som jeg ikke <pb n="250" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax045.jpg"/><seg type="com" n="com197">trøster</seg> mig til at besvare, og troer at maatte, for de mange sære Ords og mange smaa Hullers Skyld, opgive Haabet om at udfinde med Sikkerhed, hvis ikke enten en bedre Afskrift af Digtet findes, eller man kan opdage Sagnet et andet Steds<note type="footnote"><p rend="noIndent">Det synes som <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgars</rs> <seg type="com" n="com198">Dotter</seg> kaldes <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com433">Forgude</seg>,</hi> men i al Fald er hun neppe Prindsessen, der kom saa ilde afsted, kun hendes Gang for Borde synes at have mindet de danske <seg type="com" n="com517">Kæmper</seg> om hin <seg type="com" n="com199">Konge-Dotter</seg>, der omsonst søgde at opmuntre og forlige <hi rend="spaced">to Slags</hi> Folk i Giæste-Salen. <hi rend="spaced">Hendes</hi> Navn kunde være <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth966">Freavar</rs>,</hi> og Prindsen hun ægtede synes at kaldes <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1006.b">Jafath</rs>,</hi> og giøres til Søn af en <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth968">Frode</rs>,</hi> men det er alt paa det Uvisse, da Texten ikke er at lide paa. Mere vist er det, at Prindsens Tilhængere kaldes med et Fælledsnavn <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com200">Hedebjørne</seg></hi> eller <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com200">Høibjørne</seg>,</hi> men dermed er man lige nær. Et Steds (S. 155 L. 3) synes Prindsen at kaldes <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1006">Ingel</rs>,</hi> og, hvis <seg type="com" n="com202">saa</seg> var, skulde jeg snart troe, det Hele var et <seg type="com" n="com203">forvildet</seg> og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com204">forvendt</seg></hi> Sagn om <rs type="myth" key="myth1006">Ingel</rs>, <rs type="myth" key="myth968">Frodes</rs> Søn, der ægtede sin Banemand <rs type="myth" key="myth1021">Svertings</rs> <seg type="com" n="com205">Dotter</seg>, indtil gamle <rs type="myth" key="myth185">Stærkodder</rs> vakde ham af Døsen. Dog, det er bedst at tie med hvad man ikke veed, og jeg vil da blot anmærke, at i Udgaven fattes nogle Ord S. 154 mellem <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com206">Dyre</seg></hi> og <hi rend="romanType"><rs type="myth" key="myth1367">withergyld</rs>,</hi> da der skal staae: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com208">dyre iren thær hin Dene slogon weoldon wælstove sydthan <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">withergyld</lem><rdg wit="A">wlthergyld</rdg><witDetail n="27" wit="A" rend="ft">l for i</witDetail></app>
læg</seg>,</hi> og her synes da Prindsens <pb n="251" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax046.jpg"/>Fader at kaldes <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1367">Vithergyld</rs>,</hi> maaske <rs key="myth1367" type="myth">Vittergils</rs> som findes i Anglernes Slægtregistre.</p></note>.
</p>

<p rend="firstIndent">
<pb n="251" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax046.jpg"/>Den 29de Sang giør Overgangen til de mørke Steder, ret som om Historien vilde hævne sig paa den gamle Skjald, fordi han ikke her sluttede sit Digt, som da vilde udgjort et saa fast og skiønt sammenføiet Heelt, at i det Høieste kun den sidste <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Episode</lem><rdg wit="A">Episøde</rdg><witDetail n="5" wit="A" rend="ft">ø for o</witDetail></app><!-- FDS: Emenderes til Episode? --> kunde ønskes borte: en Ulvejagt i Trylleskoven, som man ei saa let skulde vise Magen til. Dog har Historien, som sædvanlig, baaret sig fornuftig ad, og kun styret sin Hevn paa Digtet, ikke paa sig selv, og vi faae da finde os i, herefter at ansee Episoderne for Hovedsagen.
</p>

<p rend="firstIndent">
I Sangens Begyndelse see vi <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> forære <rs type="myth" key="myth985">Higelak</rs> alle sine Klenodier, som denne dog giengiælder med andre, og med store <seg type="com" n="com210">Forleninger</seg>, hvorpaa vi høre, at <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> Værdighed blev siden endnu større, da <rs type="myth" key="myth985">Higelak</rs> faldt, og hans Søn <rs type="myth" key="myth978">Heardred</rs> sank for de vældige <rs type="myth" key="myth276.a">Skilfingers</rs> Sværd, thi da blev han Konge, og regierede lyksalig i 50 Aar, indtil Dragen som rugede i Bjerget over gamle Skatte, begyndte at rase<note type="footnote"><p rend="noIndent">Adskilligt lader jeg her uberørt, fordi jeg ikke ret forstaaer det, og vil kun anmærke, at <rs key="myth1035" type="myth">Vealthjod</rs> synes at<!-- FDS: læderet. VAP samme i VAP's foto --> kaldes <seg type="com" n="com211">Dotter</seg> af <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com212">Trygve</seg></hi> (<hi rend="romanType"><seg type="com" n="com212">dohtor Thriowiig</seg></hi>) og at <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com213">edwenden</seg></hi> saavel her som S. 134 synes at skulle <pb n="252" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax047.jpg"/>være et Navn, og kunde i saa Fald tænkes beslægtet med <seg type="com" n="com214">Eovden</seg> som <rs key="myth59.ee" type="myth">Voden</rs> ogsaa kaldes hos Angel-Saxerne, men paa mistænkelige Steder er Ordføiningen intet, og derfor bygger jeg intet derpaa.</p></note>.
</p>

<p rend="firstIndent">
<pb n="252" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax047.jpg"/>Nu komme vi da, som det synes, med et galt Spring, til den 32de Sang, men naar man undtager Hullerne, som fra nu af nøder os til bestandig at bruge <seg type="com" n="com216">Springe-Stokken</seg>, er Springet da nok ikke stort, thi deels kunde det gierne være en Afskrivers Pen der sprang, deels er der Tegn til, at den 28de Sang, som ogsaa virkelig er itu, har været deelt i to, end videre kan det Samme have været Tilfældet med den nærværende, fremdeles kan <seg type="com" n="com217">Tælleren</seg> have regnet Indledningen for en Sang, som den ogsaa er, og endelig, saa, hvordan det end for Resten hænger sammen, kan jeg forsikkre, at her er hverken en eller to Sange borte, med mindre de har indeholdt en Episode <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com218">ex machina</seg>,</hi> thi i Slutningen af forrige Sang kom vi til at staae for Dragen paa Skatten, og denne seer vi godt, vilde, naar den kunde <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">faae</lem><rdg wit="A">saae</rdg><witDetail n="17" wit="A" rend="ft">s for f</witDetail></app>
 Munden paa <seg type="com" n="com593">Gang</seg>, fortælle os netop hvad vi her maae spørge om: hvad det var for en Drage, hvor den var kommet til det Guld, og hvad den rasede for. Det kommer da kun an paa at forstaae en <seg type="com" n="com219">Stam i Hak</seg>, og uagtet jeg er langt fra deri at være Mester, saa <seg type="comStart" n="com220"/>har dog smaa <pb n="253" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax048.jpg"/>Gryder ogsaa Øren<seg type="comEnd" n="com220"/>, og høre <seg type="com" n="com221">stundum</seg> bedst hvad der snakkes galt.
</p>

<p rend="firstIndent">
Om den Helt, der med sine Følge-Svende og umaadelige Skatte flygtede til et afsides Sted, heed <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com222">Svengeas</seg>,</hi> som mig synes, tør jeg ikke sige, men at noget Sligt fortælles seer jeg, og hører at de der uddøde efterhaanden, saanær som Een, der, hvis Texten er reen hvor den er heel, skal hedde <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com223">Gjolid</seg></hi> (S. 169 L. 23). Imidlertid, hvad han nu heed, saa gik Alderen ham paa, og han bar da alle Skattene, saa næsten, ind i en snever Bierghule, og blev ved til sin Død, Nat og Dag, at gientage et Klagemaal, hvis Indhold er halvveis følgende: (S. 168<!-- FDS: 8-tallet på hovedet. VAP: ja, hvordan ordner vi nu det??? --> <seg type="com" n="com625">L.</seg> til 169-21<!-- FDS: skal det være 169-71?. Nej, det er s. 169 linje 21 -->), favn, Gruus, nu du de Skatte, som <seg type="com" n="com497">Kæmper</seg> fordum erhvervede! lig der du kostelige Bæger, og sov hos den haarde Hjelm, hvor Helteskygger boe! Ikke skal nu faldne <seg type="com" n="com538">Kæmpes</seg> Brynie videre vandre, ei lyder ved hans Liig Strængeleeg eller Harpeklang, ei omsvæves hans Gravhøi af Høg eller <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Drossel.</lem><rdg wit="A">Drossel</rdg><witDetail n="20" wit="A"/></app><!-- FDS: ind-emender punktum?. VAP: ???? --><note type="footnote"><p rend="noIndent">Det er omtrent hvad jeg veed, og endda er Drossel sat paa Slump i den Formodning, at <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com224">mearh</seg>,</hi> der maa være en Fugls Navn, er det Samme som <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com225">mearl</seg></hi> i Engelsk<!-- FDS: 'merl' er skotsk arkaisk for solsort, ikke drossel. VAP: tak - bruges til com --> og Hollandsk. Tilføie maa jeg, at i Udgaven (S. 169) fattes, efter <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com226">brosnath</seg>,</hi> de Ord: <pb n="254" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax049.jpg"/><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com227"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">æfter</lem><rdg wit="A">æster</rdg><witDetail n="19" wit="A" rend="ft">s for f. Fodnoten fortsætter s. 254</witDetail></app> beorne ne mæg byrnan hring</seg>,</hi> som dog give nogen Oplysning.</p></note>
</p>

<p rend="firstIndent">
<pb n="254" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax049.jpg"/>Efter <seg type="com" n="com228">Giolids</seg> Død fandt det gamle Udyr, Ild-Dragen, som flyver om Natten og hjemsøger Bjergene, den dyrebare Skat, og lagde sig at ruge over Hedninge-Guldet. Dragen kalde Menneskens Børn ... Hullet til Navnet har vi, og <seg type="com" n="com229">Riim-Bogstavet</seg> siger, at det skal begynde med S eller B men det giør mange Navne, og var det ikke Ukruds Vane at komme igien, maatte vi da opgive Haabet om at nævne det ved sit rette Navn. Ulykken var nu vel ikke saa stor, men hvem veed, hvortil dog Sligt engang kan nytte, og forsaavidt er det dog ganske moersomt at vide, Dragen skal hedde <hi rend="spaced"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><rs type="myth" key="myth1020">Stærkhjort</rs></lem><rdg wit="A">Stærkhjott</rdg><witDetail n="13" wit="A" rend="ft">t for r</witDetail></app><!-- FDS: emenderes til Stærkhjort --></hi> (<hi rend="romanType"><seg type="com" n="com230">stearc-heort</seg></hi>), som man kan see S. 171 L. 9 og S. 190 L. 15, hvor Personen giver sig tilkiende<note type="footnote"><p rend="noIndent">I begge Afskrifter sees her et stort Mellemrum, som ogsaa angives i Udgaven, men gid der ingensteds var meer borte! thi her beløber det Hele sig vel til <hi rend="spaced">eet</hi> Ord, eller høist til et Par Linier. Istedenfor <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com231">steatha</seg></hi> (S. 170 L. 2) skal <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">læses</lem><rdg wit="A">læfes</rdg><witDetail n="25" wit="A" rend="ft">f for s</witDetail></app><!-- FDS: emenderes til læses -->: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com232">sceatha opene standan se the bymende beorgas</seg>.</hi></p></note>.
</p>

<p rend="firstIndent">
I trehundrede Aar, siger Skjalden, laae Uhyret uanfægtet, men maa dog tilsidst have fundet det kiedsommeligt, da det, som Følgen viser, omsider <pb n="255" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax050.jpg"/>var faldet i Søvn. Men, hvad skeer! en Træl finder Vei til Skatten, stjæler et Guld-Bæger, og kiøber sig dermed fri. Nu synes det som Herren fik Lyst til at see flere slige Mindes-Mærker af Oldtids Kunst, thi vi see en ubuden Giæst staae paa Stenen, hvis <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Fodtrin</lem><rdg wit="A">Fødtrin</rdg><witDetail n="6" wit="A" rend="ft">ø for o</witDetail></app><!-- FDS: emenderes til Fodtrin? --> vække <rs type="myth" key="myth1020">Stærkhjort</rs>, dog slipper han, som ved et <seg type="com" n="com233">Underværk</seg>, tæt forbi Dragens Hoved, thi <hi rend="spaced">hans</hi> Tid var ikke kommet. Dragen leder forgiæves <seg type="com" n="com234">om</seg> ham som forstyrrede dens Søvn, gaaer atter ind i Graven og savner Bægeret. Nu er Freden ude, knap kan Dragen styre sig til det bliver Aften, for i Luer at lade Folket undgiælde det stjaalne Bæger. Aftenen kommer, Folket gyser og veed dog ei, at en større Ulykke venter<note type="footnote"><p rend="noIndent">Dette er, paa enkelte Biord nær, aldeles urokkeligt, og jeg maae kun anmærke, at S. 171 L. 22 skal, efter Afskrifterne, læses: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com235">thone the him on sweo fote</seg>,</hi> og havde man saa god en Pind til hvert Hul, blev Digtet snart heelt.</p></note>.
</p>

<p rend="firstIndent">
I 33te Sang see vi da Dragen rase og ei levne Liv i Noget som aander paa dens Vei, selv Konge-Borgen antændes, og nu ruster <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> sig til at sætte Grændser for dens Uvæsen. Jern-Skjolde lader han giøre, da han vel veed at Træ kan ei <pb n="256" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax051.jpg"/>trodse Ild, men dog <seg type="com" n="com236">foragter</seg> han at samle Hær, og mener at den Feide er en Smaating for ham, som har bestaaet saamangen en Dyst, siden den Gang, han frelste <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgars</rs> <seg type="com" n="com237">Hald</seg>. En af de haardeste, siger Skjalden, var da <rs type="myth" key="myth985">Higelac</rs> faldt i <placeName key="his619">Frisland</placeName>, thi da kunde <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> ei redde sig, uden ved at svømme lukt over Havet. <seg n="com388" type="com">Der</seg> han kom hjem stod Thronen ham aaben, da man ingen Tillid havde til <rs type="myth" key="myth978">Heardred</rs>, som var et Barn, men langt fra at ville skille ham ved Riget, opdrog <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> ham paa det Bedste, og <seg type="com" n="com238">overantvordede</seg> ham saa Magten. Dog, <rs type="myth" key="myth1012">Ohters</rs> Sønner kom (fra <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>) over Havet og slog <rs type="myth" key="myth978">Heardred</rs>, da blev <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> Konge<note type="footnote"><p rend="noIndent">Alt dette er klart, <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> Mesterskab i Svømning kiende vi, og i begge Afskrifterne staaer <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com239">swam tha</seg></hi> hvor Udgaven har <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com240">swan itha</seg></hi> S. 177 L.2.</p></note>.
</p>

<p rend="firstIndent">
Den 34te Sang begynder med det Vidnesbyrd, at <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> ærlig hævnede sin Konges Fald, stod den betrængde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth500.a">Ead-Gilfe</rs></hi> bi, og skildte<!-- FDS: emenderes til skielte?. I VAP's tydeligt d, dvs. skildte --> <rs type="myth" key="myth1012">Ohters</rs> Søn ved Livet<note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="myth" key="myth500.a">Ead-Gilfe</rs> (S. 178 L. 26) maa være et Navn paa en betrængt Fyrste, som krigede med <seg type="com" n="com628">de Svenske</seg>, og man kunde tænke sig en <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1028.a">Gylfing</rs>.</hi></p></note>.
</p>

<p rend="firstIndent">
Derpaa anmærkes at saaledes feidede han lykkelig lige til den Dag, han gik imod Dragen, og <pb n="257" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax052.jpg"/>denne Færd beskrives <seg type="com" n="com241">saa</seg>, at han vovede den <seg type="com" n="com242">selv tolvte</seg>, dog var de <hi rend="spaced">tretten</hi> i Alt, thi den Ulykkesfugl, som havde givet Anledning til Feiden, maatte følge med som Veiviser, og ventelig bære Tyve-Kosten igien. <seg type="com" n="com243">Der</seg> de nu have naaet det ulyksalige Næs, staaer <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> stille og byder sine Stalbrødre et veemodigt Farvel, som om han ahnede, at <rs type="myth" key="myth112">Nornen</rs> stod ham nær, færdig til at adskille Sjæl og Legeme. Ved denne Leilighed kaster Kongen et Blik tilbage paa sit daadfulde Liv, og fortæller os, at i hans ottende Aar tog Kong <rs type="myth" key="myth999">Hrædel</rs> (hans Morfader) ham af hans Faders Huus, og opdrog ham i Kiærlighed. Jeg giorde ham heller ingen Sorg, bliver han ved, men Somme af hans Børn desmeer, og fortæller os nu et sørgeligt Sagn af følgende Indhold. Kong <rs type="myth" key="myth999">Hrædel</rs> havde tre Sønner: <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth983">Herebald</rs>, <rs key="myth974" type="myth">Hædcyn</rs></hi> og <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth985">Higelac</rs>,</hi> blandt hvilke den Ældste ynkelig faldt for sin Broders Haand, i det <rs key="myth974" type="myth">Hædcyn</rs> skiød feil, og ramde ham med en dødelig Piil. Det var en ubodelig Synd, men dog maatte <seg type="com" n="com244">Ædlingen</seg> døe uhevnet, thi det var Oldingen for stor en Hjertesorg at see sin Søn i Galgen. Dog saae han ham der i Aanden, og sang saa sørgelig om, hvordan han hængde der til Spot for Ravne. Det blev nu hans daglige Sang om de <seg type="com" n="com245">forlorne</seg> <pb n="258" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax053.jpg"/>Sønner, om det øde Kammer, og den tomme Seng, og Ynglingen, som svævede i Galgen, Harpen forstummede, og Glæden veeg fra Borgen. Vanvittig kvad Oldingen Sang paa Sang, og Alt var ham øde i Borg og i Vang, Sorg over <rs type="myth" key="myth983">Herebald</rs> søndersleed hans Hjerte, og dog nænde han ikke at straffe Bane-Manden, han kunde ikke elske ham mere, men hade ham kunde han dog ikke heller. Saa sagde han da med Sorrig Verden Farvel, og gik hjem til det evige Lys<note type="footnote"><p rend="noIndent">Adskillige Linier i denne rørende Fortælling ere mig <seg type="com" n="com246">end</seg> dunkle, men dem har jeg her forbigaaet, undtagen S. 184 L. 10-14 hvor Meningen syndes mig klar af Sammenhængen, uagtet Ordene, som de staae, kunde synes tvivlsomme.</p></note>.</p>

<p rend="firstIndent">
Hermed ere vi komne ind i 35te Sang, hvor vi nu høre, at, efter <rs type="myth" key="myth999">Hrædels</rs> Død, begyndte en svar og langvarig Feide mellem <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com629">de Svenske</seg></hi> og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com247">Gotherne</seg>,</hi> thi <rs type="myth" key="myth1014">Ongenthjovs</rs> Afkom vilde aldrig holde Fred, og <rs type="myth" key="myth999">Hrædels</rs> Sønner betalde dem <seg n="com564" type="com">saa</seg> for deres Umage, at Folk fik det at vide, skiøndt det rigtig nok ogsaa kostede en af <hi rend="spaced">dem</hi> Livet. Det var nemlig <rs type="myth" key="myth974">Hædcyn</rs> som faldt for <rs type="myth" key="myth1014">Ongenthjov</rs>, men<!-- FDS: e læderet. Også i VAP's --> den anden Søn (<rs type="myth" key="myth985">Higelac</rs>) hævnede det siden, saa <pb n="259" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax054.jpg"/>den gamle <rs type="myth" key="myth276.a">Scylfing</rs>, (<rs type="myth" key="myth1014">Ongenthjov</rs>) maatte bukke<note type="footnote"><p rend="noIndent">Derfor kaldes <rs type="myth" key="myth985">Higelac</rs> (S. 148 L. 8) <rs type="myth" key="myth1014">Ongenthjovs</rs> Banemand, og videre Beskeed faae vi i 40de og 41de Sang.</p></note>, og da, siger <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs>, betalde jeg min Konges Gaver med det blinkende Sværd, ja, han havde aldrig behov at leie sig <seg type="com" n="com498">Kæmper</seg> enten fra Danske eller fra <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>, (<hi rend="romanType"><seg type="com" n="com248">Swiorice</seg></hi>), saadan en Fløimand havde han i mig. Aldrig skal jeg da svigte Kampen, saalænge dette mit Sværd vil holde, som hjalp mig saa tit baade aarle og silde, fra den Tid af, da <rs type="myth" key="myth954">Dagravn</rs> faldt for min Fod, og barede sig for at bære <seg type="com" n="com249">Frise-Kongen</seg> Bytte; dog var det ikke Sværdet men mine <seg type="com" n="com499">Kæmpe-Næver</seg> som knuste <hi rend="spaced">hans</hi> Been<note type="footnote"><p rend="noIndent"><hi rend="romanType"><rs type="myth" key="myth954">Dæghræfne</rs></hi> (S. 186 L. 25) maa efter Ordføiningen være <seg type="com" n="com519">Kæmpens</seg> Navn, men hvad <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com250">huga</seg></hi> (L. 27) skal være, veed jeg, efter at have sammenlignet det med <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com251">hugas</seg></hi> (S. 216 L. 13) endda ligelidt; et Navn maa det være, men, efter Casus paa begge Steder, et <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com252">Folke-Navn</seg>,</hi> og man maatte da vel giætte paa at der skulde staa <seg type="com" n="com253"><hi rend="romanType"><hi rend="spaced">huna</hi></hi> og <hi rend="romanType"><hi rend="spaced">hunas.</hi></hi></seg><hi rend="romanType">.</hi></p></note>. Nu derimod skal jeg kiæmpe om Skatte med Od og med <seg type="com" n="com438">Eg</seg>. Derpaa siger han <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">sine</lem><rdg wit="A">fine</rdg><witDetail n="13" wit="A" rend="ft">f for s</witDetail></app><!-- FDS: emenderes til sine --> kiære Stalbrødre Farvel, da han mener det er ikke deres Leilighed at drages med et sligt Uhyre, og lægger til, at vidste han kun, hvordan man kunde brydes med det, da vilde han ei føre Vaaben mod en <seg n="com540" type="com">Orm</seg>, <pb n="260" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax055.jpg"/>men knuge den som han knugede <rs type="myth" key="myth971">Grændel</rs>, kun for Ilds og Edders Skyld er det han væbner sig med Skjold og Brynie, og lover, ei at vige en Fodsbred, men staae til en af To, hvem Gud og <rs type="myth" key="myth112">Nornen</rs> vil, <seg type="com" n="com255">nedsegner</seg> paa Stedet.
</p>

<p rend="firstIndent">
Dermed gaaer <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> modig henimod Hulen, hvor han seer en gloende Strøm udbryde, opløfter Røsten, og raaber; <rs type="myth" key="myth1020">Stærkhjort</rs> hører Menneske-Stemmen, og nu er Freden ude. <seg type="com" n="com594">Edder-Fraadde</seg> bebuder Dragen, den kommer, Kongen løfter Skjoldet og svinger sit Sværd, men <seg n="com501" type="com">Ormen</seg> ruller sig sammen, lurer, og bugter sig saa gloende imod ham. Kun lidt hjelper Skjold, og Sværd ikke bedre, det svigter nu sin Herre, værgeløs staaer han i Luer, og ei staae ham Stalbrødre bi, for at bjerge Livet flygte de feige til Skoven. Men, i eet Bryst overvinder Sorgen dog Frygten, <seg type="com" n="com256">snarere svige de Svorne end de Baarne</seg>.
</p>

<p rend="firstIndent">
Den 36te Sang nævner os <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> trofaste Frænde, <rs type="myth" key="myth1026">Viglaf</rs>, <rs type="myth" key="myth1027">Vigstans</rs> Søn, som da han seer sin Konge i Fare, mindes hans Velgierninger og sin Arv af hans Naade: <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1034">Vægmundingernes</rs></hi> herlige Odel<note type="footnote"><p rend="noIndent">At <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com258">wægmundinga</seg></hi> (S. 194 L. 12) er et Slægte-Navn viser baade Ordets Bygning og Sammenhæng, dog bevises det mere unægtelig S. 209 L. 11.</p></note>, han griber det gule Skjold og det <pb n="261" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax056.jpg"/>gamle Sværd, <rs type="myth" key="myth111">Jette</rs>-Sværdet, som <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1013">Onela</rs></hi> fordum gav <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1007">Eanmund</rs>,</hi> <rs key="myth1012" type="myth">Others</rs> Søn, og som dennes Banemand, <rs type="myth" key="myth1027">Vihstan</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent">At <rs type="myth" key="myth1007">Eanmundes</rs> (S. 194 L. 20) er Navnet paa en Søn af <rs key="myth1012" type="myth">Other</rs>, viser Ordføiningen, og <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1013">Onela</rs></hi> (i Udgaven S. 195 L. 4 staaer ved en slem Feiltagelse <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com259">on lean</seg></hi>) er Navnet paa en Broder til <rs type="myth" key="myth1012">Ohter</rs>, see vi S. 217 L. 21 og 22. At endelig <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com260">weox stanes</seg></hi> (S. 194 L. 24) maa være en Skrivfeil for <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com260">weox stan</seg></hi> lærer Sammenhængen øiensynlig.</p></note>, tog og skiænkede siden sin Søn, <rs type="myth" key="myth1026">Viglaf</rs>, som nu skulde i Ledtog med Kongen, øve sin første Bedrift. Ei falder den unge <seg type="com" n="com502">Kæmpes</seg> Mod, og ei smelter hans Kraft, han paaminder sine Stalbrødre, om deres store Løfter over Drikkebord, hvor Guldet <seg type="com" n="com262">skiftedes</seg>, og erklærer høit, at de aldrig meer kan løfte Skjold med Ære, dersom de ei nu tør vove deres Liv for den elskede Konges. Derpaa farer han frem, hilser <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> med et opmuntrende Ord, og stiller sig kiæk ved hans Side. Anden Gang raser <seg type="com" n="com263">Ormen</seg> frem, <rs type="myth" key="myth1026">Viglafs</rs> Skjold ødelægges, saa han maae flye ind under den Gamles Vinger, <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> slaaer atter til med Sværd, og det af al Livsens Styrke, men den Lykke havde <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> ikke, at kunne udrette noget i Kamp med Vaaben, dertil var han for stærk, saa intet Sværd kunde holde, naar han svang det for <pb n="262" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax057.jpg"/>Alvor, og derfor springer nu ogsaa hans gode, gamle Sværd. Nu giør da Dragen sit tredie <seg type="com" n="com264">Anfald</seg>, og snoer sig om Kongens Hals med Ild og med Edder, saa han synes <seg type="com" n="com265">forloren</seg>.
</p>

<p rend="firstIndent">
I den 37te Sang see vi <rs type="myth" key="myth1026">Viglaf</rs> skaffe sin Konge Luft, uden at ændse sin brændende Haand, men <hi rend="spaced">hvorledes,</hi> kan vi kun skimte, da Texten er <seg type="com" n="com266">fordærvet</seg>. Derimod see vi klart, at <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs>, saasnart han kommer til sig selv igien, ved <rs type="myth" key="myth1026">Viglafs</rs> Hjelp, giver med sin Dolk Dragen et dødeligt Saar. Dog, det see vi ogsaa, at Kongen har et ligedant, et Hjertesaar med dødelig <seg type="com" n="com267">Forgift</seg>, som ei kan helbredes, kun husvales kan det med Kildevand af Frændens kiærlige<!-- FDS: e på hovedet. VAP: Hvad gør vi her??? --> Hænder. <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs>, som føler at hans Tid er omme, giver et Suk, fordi han savner en Søn til sin Arving, men trøster sig ved Mindet om sit daadfulde, ubesmittede Liv, og beder <rs type="myth" key="myth1026">Viglaf</rs> gaae ind i Hulen og hente frem en Deel af de gamle Klenodier, at han kan see dem, før han døer<note type="footnote"><p rend="noIndent">Endeel Ord fattes, og mange er skeet Overlast i denne Sang, saa den vil være svær at oversætte, men Indholden er umiskiendelig den her angivne.</p></note>.
</p>

<p rend="firstIndent">
I den 38te Sang see vi <rs type="myth" key="myth1026">Viglaf</rs> paa sin døende Konges Befaling vandre ind i Hulen, hvor <seg type="comStart" n="com268"/>alle<pb n="263" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax058.jpg"/>haande<seg type="comEnd" n="com268"/> Klenodier, Dynger af de Gamles tomme Kar, af rustede Hjelme, og gyldne Ringe, møde hans Øie. Et <seg type="com" n="com269">Guldfløi</seg> eller hvad det er, mesterlig gjort og fortryllet ved Troldoms Konst, hæver sig, og straaler saa at hele Grotten oplyses<note type="footnote"><p rend="noIndent"><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com270">Segn gylden</seg></hi> (S. 206 L. 5) kalder jeg et <seg type="com" n="com271">Guldfløi</seg>, fordi jeg intet bedre veed, men det behager mig ikke.</p></note>, ingen <seg n="com503" type="com">Orm</seg> er at see, og den <seg type="com" n="com596">eenlige</seg> <seg type="com" n="com504">Kæmpe</seg> raader nu for de gamle <rs type="myth" key="myth111">Jetters</rs> Konstværker. Han tager da med sig alt hvad ham lyster, Smykker og Fade, og det herlige <seg type="com" n="com272">Fløi</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com273">Bunan</seg></hi> (S. 206 L. 21) finder man oversat ved Masttoppe, men kan det ikke betyde andet, er det vist feil, og jeg har kaldt det Smykker, som da vel <seg type="com" n="com274">og</seg> maa være nærmere ved Meningen, ligesom <seg type="com" n="com274">og</seg> <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com276">bun</seg></hi><!-- FDS: 'boon'. Næsten, NFS. ;-) --> endnu <seg type="com" n="com277">i Engelsken</seg> betyder noget Sligt. Imidlertid skal jeg ikke nægte, at saavel <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com278">bunan</seg></hi> som <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com279">orcas</seg></hi> (S. 205 L. 18) som findes samlede S. 226 L. 7 synes efter Sammenhængen at maatte betegne et Slags Kar, kun kan jeg i Ordbøgerne ei finde mindste Hjemmel<!-- FDS: mild spatiering mellem m og e. VAP: ditto -->.</p></note>, og det i en Skynding, thi Hjertet er hos den elskede Konge, til hvem han haster tilbage og finder ham døende. Dog, da <rs type="myth" key="myth1026">Viglaf</rs> bestænker ham med Kildevand, faaer han endnu engang Mæle, takker Gud for hvad han i sin Død kan skiænke sit Folk, og befaler at reise en mægtig Gravhøi over ham paa <rs type="myth" key="myth996.a">Roneklint</rs> (<rs type="mythStart" key="myth996"/>Hrones<!-- ro-næs i komm --> <pb n="264" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax059.jpg"/>Næs<rs type="mythEnd" key="myth996"/>), som kan øines vidt paa Hav, og kaldes af Søfolk <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> Begravelse. Endelig tager nu Kongen en Guld-Kiæde af sin Hals, rækker den til Unger-Svenden, med samt Ring og Hjelm og Brynie, beder ham bruge det vel: og siger: du er det sidste Skud af vor Stamme, den sidste <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1034">Vægmunding</rs>,</hi> alle mine Frænder bortrev den strænge <rs type="myth" key="myth112">Norne</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent">S. 209 L. 12 skal, saavel efter begge Afskrifter, som efter Sammenhængen læses <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com280">wyrd</seg></hi> ikke <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com281">fyrd</seg>.</hi></p></note>, og dem maa jeg nu følge. Med disse Ord paa Læberne hensover den navnkundige Olding, og vandrer did, hvor Æren er trofast<note type="footnote"><p rend="noIndent">Mangen Linie i denne Sang er mig <seg type="com" n="com282">end</seg> dunkel, men det angaaer kun Biting.</p></note>.
</p>

<p rend="firstIndent">
Den 39te Sang begynder med et Ord om <rs type="myth" key="myth1026">Viglafs</rs> Sorg, og den trøstelige Bemærkning, at <seg type="com" n="com283">Slangen</seg> var dog ogsaa død, og skulde aldrig meer ruge over Skatte, eller lege flammende i Luften, hvormed følger (S. 211) en Ophøielse af <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> Daad, som mageløs, selv mellem Helte. Derpaa see vi de ti troløse Stalbrødre komme luskende fra Skoven, skotte skamfulde til Kongens Liig, og til <rs type="myth" key="myth1026">Viglaf</rs>, som forgiæves stræber at oplive den Døde, Aanden vil ikke vende tilbage, og Helten maae da, som altid, lade Herren raade. Endelig opgiver han <seg type="com" n="com284">og</seg> <pb n="265" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax060.jpg"/>Haabet, vender sig til Meeneederne, og beraaber sig paa hver Sandheds-Ven, om ikke den Konge der gav dem Guld og Vaaben, jammerlig henkastede sine Gaver. Ei, siger han, skulde <seg type="com" n="com285">Stol-Kongen</seg> rose sig af den Bistand han fandt hos sine Stalbrødre, men dog undte Gud ham Seier, saa han hævnede sig selv, og hvor lidt det end var jeg kunde hjelpe ham, anstrængde jeg mig dog over Evne. Men hvem mene I vil nu <seg type="com" n="com286">skifte</seg> Klenodier og Sværd til <seg type="com" n="com417">Kæmper</seg> paa Bænk, naar eders æreløse Flugt bliver vitterlig i fjerne Lande! O! <rs type="bible" key="2 Makk 6,19" rend="reference"><seg n="com505" type="comStart">ti Gange <seg type="com" n="com287"/>heller</seg> dog døe med Æren end leve med Skam<seg n="com505" type="comEnd"/></rs><note type="footnote"><p rend="noIndent">Ogsaa i denne Sang, særdeles i <rs type="myth" key="myth1026">Viglafs</rs> Tale er ikke saa lidet jeg <seg type="com" n="com288">end</seg> spørger om.</p></note>!
</p>

<p rend="firstIndent">
I den 40de Sang høre vi et Sendebud fra <rs type="myth" key="myth1026">Viglaf</rs> forkynde Kongens Død paa Borgen, hvor <seg type="com" n="com289">Kæmperne</seg> have siddet den hele udslagne Dag, og ventet med Længsel den kiære Herres Gienkomst. Ei nøler Sendebudet<note type="footnote"><p rend="noIndent"><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com290">Beodan</seg></hi> (S. 216 L. 26) maa enten være en Skrivfeil for <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com422">bodian</seg></hi> &#x037B;: <!-- FDS: dvs.-tegn. Indsat af VAP --> forkynde, eller dog, ligesom <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com291">gebeodan</seg></hi> (S. 230 L. 22) have samme <seg n="com520" type="com">Bemærkelse</seg>.</p></note>, men siger høit for alles Øren, at den gavmilde Drot ligger dræbt, med sin døende <seg type="com" n="com292">Bane</seg> foran sig, og at <rs type="myth" key="myth1026">Viglaf</rs> sidder over Liget, <seg type="com" n="com293">mod i Hu</seg>, som en trofast Vogter.
</p>

<p rend="firstIndent">
<pb n="266" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax061.jpg"/>Just ikke til Fordeel for Digtets Begivenhed, som her ikke vel taaler noget Ophold, men dog til Fordeel for Historien, udbreder Sendebudet sig nu over den politiske Stilling, som om han stod i Parlamentet, og nævner de Farer, som fra tvende Sider true Landet, naar man faaer Heltens Død at vide. Først nævner han <hi rend="spaced">Franker</hi> og <hi rend="spaced">Friser,</hi> hvem <rs type="myth" key="myth985">Higelaks</rs> Fald ingenlunde haver tilfredstillet for Feiden han hjemsøgde dem med<note type="footnote"><p rend="noIndent">Hvad det forstyrrede <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com295">wioh ingasmilts</seg></hi> (S. 216 L. 27) skal betyde, veed jeg ikke, og Afskrifterne vise kun at det har været utydeligt. Maaske skal det være <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com296">wicinga smilt</seg>.</hi></p></note>. Derpaa giver han <seg type="com" n="com630">Svenskerne</seg> det Skudsmaal, at dem <seg type="com" n="com609">troer han ikke paa et Haar</seg>, fra den Dag, da, som bekiendt, <rs type="myth" key="myth276.a">Skilfingerne</rs> først hjemsøgde <seg type="com" n="com297">Gotherne</seg>, og <rs type="myth" key="myth1014">Ongenthjov</rs> tog Livet af <rs key="myth1000" type="myth">Hrædlingen</rs> <rs type="myth" key="myth974">Hædcen</rs> ved <rs key="myth1017" type="myth">Ravneskov</rs>: da <rs type="myth" key="myth1012">Ohters</rs> Fader, den gamle Skræk, slog ham ihjel, og røvede hans unge Dronning, som blev Moder til <rs type="myth" key="myth1013">Onela</rs> og <rs key="myth1012" type="myth">Other</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent"><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com298">Bryda-heord</seg></hi> (skal da vel være <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com299">hord</seg></hi>) Brude-Skat, er rigtig nok et sært Udtryk for Kone, men det kan dog neppe oversættes anderledes, da det maa være noget, som kan være Moder, og det ligner ganske <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com300">breost-hord</seg></hi> for Bryst, ja det synes som Anglerne altid har maattet have et rigt Navn paa hvad der skulde være dem dyrebart.</p></note>. Herre<pb n="267" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax062.jpg"/>løs <seg type="com" n="com302">flydde</seg> da <seg type="com" n="com303">Gothe-Hærens Levning</seg> ind i <rs type="myth" key="myth1017">Ravneskoven</rs>, hvor den dog omringedes af <seg type="com" n="com305">Svensken</seg>, og maatte høre <rs type="myth" key="myth1014">Ongenthjovs</rs> Trudsler, at han om Morgenen vilde lade den <seg type="com" n="com306">springe over Klingen</seg>, nogle faa undtagen, som for Løiers Skyld skulde hænges. Han blev imidlertid en falsk Spaamand, thi i Dagningen høre de Betrængde Lyden af <rs type="myth" key="myth985">Higelacs</rs> Horn og Luur <note type="footnote"><p rend="noIndent"><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com307">Byrnan</seg></hi> (S. 218 L. 16) er ikke andet end en overseet Trykfeil for <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com308">byman</seg>.</hi></p></note>, og saae ham fremhaste med vældige <seg type="com" n="com506">Kæmper</seg> i Følge.
</p>

<p rend="firstIndent">
I den 41<!-- FDS: emenderes til 41de? VAP: nej --> Sang bliver Sendebudet ved at fortælle om Fiendskabet mellem <seg type="com" n="com309">Gother</seg> og <seg type="com" n="com631">Svenske</seg>, melder at <rs type="myth" key="myth1014">Ongenthjov</rs> som ei <seg type="com" n="com418">trøstede sig til</seg> at <seg type="com" n="com310">bestaae</seg> mod <rs type="myth" key="myth985">Higelac</rs>, vendte tilbage<note type="footnote"><p rend="noIndent"><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com311">Ongenthio ufor <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">oncirde</lem><rdg wit="A">oncirdc</rdg><witDetail n="24" wit="A" rend="ft">efter Thorkelin</witDetail></app></seg></hi> skal upaatvivlelig læses <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com312">Ongenthiou for oncirde</seg></hi> &#x037B;:<!-- FDS: dvs.-tegn --> vendte Næsen hjem.</p></note>, og at siden hjemsøgde <rs type="myth" key="myth1000">Hrædlingerne</rs> ham og <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">hævnede</lem><rdg wit="A">hævuede</rdg><witDetail n="13" wit="A" rend="ot">u for n</witDetail></app><!-- FDS: emenderes til hævnede --> <rs type="myth" key="myth974">Hædcens</rs> Fald. Derpaa fortælles noget dunkelt, hvorledes <rs type="myth" key="myth1022">Vulf</rs> <rs type="myth" key="myth1024">Vonreding</rs> <seg type="com" n="com313">skiftede</seg> Hug med <rs type="myth" key="myth1014">Ongenthjov</rs>, en Kamp, som, uagtet enten <rs type="myth" key="myth1022">Vulf</rs>, eller en Broder af ham engang segnede til Jorden, dog endtes med <seg type="com" n="com632">den svenske Konges</seg> Fald, hvis Vaaben <seg type="com" n="com314">Kæmperne</seg> lagde som Seierstegn i <rs type="myth" key="myth985">Higelacs</rs> Haand, ligesom <rs type="myth" key="myth985">Higelac</rs> igien belønnede <rs type="myth" key="myth1022">Vulf</rs> og <rs type="myth" key="myth1008">Jofur</rs> med <seg type="com" n="com315">Landgods</seg> og <pb n="268" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax063.jpg"/>Klenodier, ja gav endog <rs key="myth1008" type="myth">Jofur</rs> sin eneste <seg type="com" n="com316">Dotter</seg> til Ægte<note type="footnote"><p rend="noIndent">Saavidt jeg af Alt kan skiønne, maa <rs type="myth" key="myth1022">Vulf</rs> og <rs type="myth" key="myth1008">Jofur</rs> være Brødre, <rs type="myth" key="myth1022">Vulf</rs> saarer <rs type="myth" key="myth1014">Ongenthjov</rs>, men han kommer siden igien og slaaer <rs type="myth" key="myth1008">Jofur</rs> til Jorden, hvorpaa han fældes af <rs type="myth" key="myth1022">Vulf</rs>, og <rs type="myth" key="myth1008">Jofur</rs> hjelpes igien paa Benene (S. 221 L. 14). <hi rend="romanType"><seg n="com449" type="com">Hares hyrste</seg></hi> &#x037B;: <!-- FDS: dvs.-tegn. VAP har indsat --> Hoved-Smykke S. 220 L. 27 har, som ogsaa Afskrifterne vise, der Intet at bestille men har listet sig ind fra S. 221 L. 24 hvor det er paa sit Sted om <rs type="myth" key="myth1014">Ongenthjovs</rs> Hjelm.</p></note>.
</p>

<p rend="firstIndent">
Hermed ender Sendebudet sin Fortælling, byder <seg type="com" n="com317">Kæmperne</seg> følge sig hen at see den faldne Konge og lægge ham paa Baal<note type="footnote"><p rend="noIndent"><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com565">Ath</seg></hi> (S. 223 L. 15) skal unægtelig være <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com566">ad</seg></hi> &#x037B;:<!-- FDS: dvs.-tegn --> Baal.</p></note>. Intet, siger han, skal smelte med Helten <seg type="com" n="com318">uden</seg> Drage-Guldet, men det skal <seg type="com" n="com319">og</seg> Ilden aldeles fortære, paa ingen Jarls Haand, om ingen <seg n="com507" type="com">faver</seg> Piges Hals skal de Klenodier skinne, men tit skal Møen, nu da Helten har aflagt Smiil og Glæde, vanke <seg type="com" n="com597">eenlig</seg> og sorgfuld, sine Smykker berøvet; thi i mangen kiølig Morgenstund skal nu Spydet ryste i <seg type="com" n="com320">Kæmpernes</seg> Haand, ingen Harpeklang skal nu vække Helte, men ordrig skal <seg type="com" n="com321">Valravnen</seg> vorde, fortælle Ørnen hvorledes han <pb n="269" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax064.jpg"/>huede Gildet, <seg type="com" n="com322">der</seg> han paa Valen deelde med Ulven<note type="footnote"><p rend="noIndent"><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com323">Nalles</seg></hi> (S. 224 L. 6) maa sikkert være Feil, for <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com324">ealles</seg>. <seg type="com" n="com325">reowdian</seg></hi><!-- FDS: er punktum en bindestreg? VAP: nej--> (L. 19) bør, som i en af Afskrifterne, læses <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com326">reordian</seg>,</hi> og <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com327">herith</seg></hi> (L. 22) med ligedan Hjemmel, <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com328">he with</seg>.</hi></p></note>.
</p>

<p rend="firstIndent">
Nu <seg type="com" n="com595">gange</seg> da de <seg type="com" n="com329">Kæmper</seg> med rindende Taarer ned under <rs type="myth" key="myth1038">Ørnenæs</rs>, see der den afsiælede Konge, og den uhyre <seg type="com" n="com330">Orm</seg>: 50 Fod i Længden, med det fortryllede Guld ved Siden, som Ingen ustraffet kunde røre, uden Gud selv ham det undte<note type="footnote"><p rend="noIndent">Her er Adskilligt jeg ikke ret forstaaer.</p></note>.
</p>

<p rend="firstIndent">
Den 42de Sang begynder med den Anmærkning at <seg type="com" n="com331">Uret</seg> lykkes ikke, som synes stadfæstet med et andet Exempel, foruden det med Guldtyven, der nu synes at faae sin Dom, men alt dette er dunkelt<note type="footnote"><p rend="noIndent">Mig synes der skal staae at <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com332">Feara</seg>,</hi> (thi <seg n="com521" type="com">saa</seg> har begge Afskrifterne i <seg type="com" n="com424">Ening</seg> med Riimbogstavet, hvor Udgaven har <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com333">weara</seg></hi> S. 227 L. 7), ogsaa engang slog en Vogter, hvoraf kom stor Ulykke.</p></note>. Derpaa tager <rs type="myth" key="myth1026">Viglaf</rs> til Orde, beklager at saa mange maae bøde for den Enes (Guldtyvens) Brøde, og at der nu ingen Udvei fandtes, saa <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> kunde ladet Dragen ruge over sine <pb n="270" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax065.jpg"/>Skatte til Verdens Ende. Han melder fremdeles om sit Besøg i Hulen, men især om Kongens sidste Villie, og lader alle <seg type="com" n="com334">Omboer</seg> <seg type="com" n="com419">sige</seg> i <seg type="com" n="com335">Konge-Ægt</seg> med Veed til Baalet, medens han, <seg type="com" n="com336">selv ottende</seg>, gaaer atter ind i Hulen for at udbære Skatten, thi nu skal Luer fortære den Helt, der saa ofte trodsede <seg type="com" n="com337">Jern-Regnen</seg> og <seg type="com" n="com338">Pile-Stormen</seg>, som hvinede over <seg n="com439" type="com">Skjoldbølgen</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">Der er <seg n="com522" type="com">end</seg> nogle Linier som jeg ei kan hitte Rede i. <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com339">torne</seg></hi> (S. 231 L. 16) skal, som i begge Afskrifterne, være <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com340">corthre</seg></hi> &#x037B;:<!-- FDS: dvs.-tegn --> Skaren.</p></note>. Saa føres da paa Vogn Skatten ud til <rs key="myth996.a" type="myth">Roneklint</rs>, og Dragen styrtes i Havet<note type="footnote"><p rend="noIndent"><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com341">Meara</seg></hi> (S. 232 L. 5) skal <seg type="com" n="com342">vist</seg>, som i en af Afskrifterne læses, <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com343">mearn</seg></hi> &#x037B;: sørgede, og endnu vissere skal man med ligedan Hjemmel læse <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com344">hladen</seg></hi> &#x037B;:<!-- FDS: dvs.-tegn. INdsat af VAP--> læsset for <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com425">halden</seg></hi> L. 15, <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com345">on wæn hladen</seg></hi> læsset paa en Vogn.</p></note>.
</p>

<p rend="firstIndent">
I den 43de Sang skimte vi Baalet flamme, Høien hæve sig over Heltens Aske og Oldtids Guld, og Skjalde, med taarefulde Øine, bevæge Læberne til Klagesang over den <seg n="com567" type="com">Bolde</seg>, men det er hardtad ogsaa Alt, thi det er som Røgen indhyllede Skikkelserne, og Graaden kvalde Ordet; ja, er ikke virkelig det hele Digt <seg type="com" n="com610">en Brand udrevet af Ilden</seg>, <pb n="271" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax066.jpg"/>en GuldHarpe<!-- FDS: bindestreg indemenderes. VAP:nej --> fra Hedenold, hvis Strænge sprang, og hvis Skruer smeltede i Luen!
</p>


<fw type="shortLine"/>

<p rend="noIndent">Det er da Indholden af det gamle Kvad, hvortil vel mange Smaating kan lægges, men hvorfra man ei skal tage, og hvori man ei skal <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">kunne</lem><rdg wit="A">knnne</rdg><witDetail n="5" wit="A" rend="ot">n for u</witDetail></app><!-- FDS: emenderes til kunne --> ændre Stort. <seg n="com523" type="com">Alt foran</seg> har jeg bemærket, at de sidste tretten Sange, med Eventyret om Drage-Kampen, ere langt fra at have en saadan inderlig og aandig (poetisk) Sammenhæng, som de første 28 om <rs type="myth" key="myth971">Grændels</rs> Uvæsen, og noget ganske Heelt kunde man da ikke kalde Digtet, om det end udvortes var ulemlæstet. Naar vi imidlertid vel overveie Alt, da skal vi finde, at Alt hvad Digtet indeholder, hænger i Grunden meget godt sammen, saa Feilen kun ligger i Forbindelsen, eller med andre Ord: det er et aandigt, kun ikke ret konstmæssig ordnet, Heelt, Øiet saae ret, men Haanden tog feil, kort sagt, man sporer her, som hos <persName key="pe972">Shakspear</persName>, og vel i al engelsk Poesie, en Bestræbelse efter planmæssig at frembringe colossale Konst-Værker, som aldrig kan lykkes uden, hvad Angler og Engellænder altid have savnet, det er: <hi rend="spaced">Smag.</hi><!-- FDS: Wow, NFS, wow. Afskrev du lige 1000 års engelsk litteraturhistorie med ét pennestrøg?! --> Dybt og omfattende var Skjaldens Blik, thi tre store Helte-Slæg<pb n="272" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax067.jpg"/>ters, <rs type="myth" key="myth115">Skjoldungers</rs>, <rs type="myth" key="myth276.a">Skilfingers</rs> og <rs type="myth" key="myth1034">Vægmundingers</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent">Her forstaaer jeg ved <rs type="myth" key="myth1034">Vægmundinger</rs> saavel <rs type="myth" key="myth1000">Hrædlinger</rs> som <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> Slægt, uden derfor at kunde paastaae, de virkelig begge kaldtes <seg n="com536" type="com">saa</seg>.</p></note> Liv og <seg n="com524" type="com">Idræt</seg>, vilde han fremstille i et sammenføiet Billede, saa at <rs type="myth" key="myth1034">Vægmundingerne</rs> stode i Midten, som den egenlige <seg type="com" n="com349">Kæmpe-Stamme</seg>, der selv i Følelsen af sin Kraft udfordrer de hemmelige Magter, ved at opkaste sig til <rs type="myth" key="myth115">Skjoldungers</rs> Værn; undergraves af <rs type="myth" key="myth276.a">Skilfingerne</rs>, og segner for Naturens dybeste, giftigste Uhyre. Havde han nu enten inderlig følt, eller klart begrebet sit Syn, da vilde det Hele ordnet sig til et mesterlig Heelt; maaskee vilde han i begge Tilfælde begyndt, som nu, med <rs type="myth" key="myth115">Skjoldungerne</rs>, men han vilde da ikke glemt dem, naar deres Lænker vare brudte, men ladet deres Klage tone med <rs type="myth" key="myth1026">Viglafs</rs> over <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> Liig, og deres oplivede Stamme minde os om, at Helten ei havde levet forgiæves; han vilde ikke have <seg n="com525" type="com">indflikket</seg> Fortællingen om <rs type="myth" key="myth1000">Hrædlingernes</rs> ulykkelige Stjerne og Kamp med <rs type="myth" key="myth276.a">Skilfingerne</rs><!-- FDS: klat, men vist ikke et egentligt tegn. VAP's udg. OK --> saa indviklet og afbrudt, paa upassende Stæder: midt i Drage-Kampen, i <rs type="myth" key="myth1026">Viglafs</rs> Klage, og i Sørge-Tidenden om Heltens Død, men ladet den falde af sig selv, deels maaskee i Begyndelsen, deels ved <seg type="com" n="com350">Gothernes</seg> Fremkomst, og deels ved <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> Thron-Bestigelse. Slutningen <pb n="273" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax068.jpg"/>herpaa bliver da, at vi i dette Digt have et <hi rend="spaced">episk</hi> Syn, men intet <hi rend="spaced">Epos</hi> for os, vi have alle Bogstaverne, men de ere ei rettelig sammenlagde og sammenføiede til <seg type="com" n="com351">et stort <hi rend="spaced">Billed-Ord</hi></seg><hi rend="italic">.</hi> Man seer, at jeg ved <hi rend="spaced">Epos</hi> forstaaer hvad Navnet udsiger, og uden her at spørge om, hvorvidt der gives noget Digt, som kan kaldes <seg type="com" n="com352">saa</seg>, er det mig nok, at et saadant <hi rend="spaced">kan</hi> gives, og at nærværende Digt øiensynlig stræber efter at udtrykke, hvad jeg med dette Navn mener. <hi rend="spaced">Ordet</hi> er, som <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> lærer, og som vi nu kan fatte, det høieste og dybeste Udtryk for <hi rend="spaced">Livets</hi> Aabenbarelse, og den hele Historie maa betragtes som <hi rend="spaced">Ordets Kamp<!-- FDS: m er på hovedet; ememderes. VAP: Hvordan???  --> til Seier.</hi> Nu see vi da vel, at kun den hele Historie, beskuet i Sandheds Lys, udgiør og udtrykker det sande Epos og Heltedigt, men ligesom hvert enkelt Menneske, kun mere og mindre mat og dunkelt, afbilder og betegner <hi rend="spaced">Slægten,</hi> saaledes afbilder og betegner unægtelig enhver Begivenhed med Kamp og Seier, kun mere og mindre tydelig, den ene, store Bedrift i Tiden, som fuldføres ved Menneske-Slægten; beskues den aandig i Sandheds Lys, da oplives den til et synligt, sammentrængt Billede af hele Historien, og et Digt, som udtrykker en saadan Beskuelse, kan vi med samme Føie kalde et Epos, som <pb n="274" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax069.jpg"/>vi kalde den enkelte <seg n="com560" type="com">Lem</seg> af Menneske-Slægten: et Menneske. Vilde man nu spørge, hvad man, i Følge heraf maatte dømme om de berømte Digte, der bære Navn af episke, da hører <seg type="com" n="com619">vel</seg> Svaret ei nødvendig hid, men bemærkes kan det dog, at man stedse, i livlige Tider, har gjort den Fordring til det episke Digt, at det skal fremstille en Begivenhed, der, betragtet med Digterens Øie, kan gjøre retmæssig Krav paa <hi rend="spaced">almindelig</hi> Deeltagelse, altsaa det samme i Grunden, som nys er sagt, thi det er jo aabenbart, at kun hvad der afbilder det Hele kan giøre Indtryk paa alle Dele. Fremdeles skal man vel <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">finde</lem><rdg wit="A">finbe</rdg><witDetail n="13" wit="A" rend="ft">b for d</witDetail></app>,<!-- FDS: emenderes til finde --> at alle episke Digte enten stræbe at omfatte, eller spille dog paa en Begivenhed, som i Digterens og mange andres Synskreds, var den, der kraftigst og klarligst afbildede, hvad man ansaae for den største Verdens-Begivenhed, ligesom de berømte Digte af dette Slags alle have et kiendeligt Forhold til den Begivenhed, som i Grunden er den eneste, Forholdet være <seg type="com" n="com354">saa</seg>, som det jo kan være: kiærligt eller fiendtligt, ret eller vrangt. At saaledes hin Cyclus om den trojanske Krig klarlig afbilder den hele Historie, det er ligesaa vist, som at den omfatter en Kamp, hvori Sandhed vinder Seier og fører den røvede Skiønhed tilbage i Triumph, thi netop det skeer giennem den hele <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Histo<pb n="275" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax070.jpg"/>rie</lem><rdg wit="A">Histostorie</rdg><witDetail n="26" wit="A" rend="ditto">stavelse for meget</witDetail></app>;<!-- FDS: emenderes til Historie, fx Histo<pb n="275"/>rie --> men deraf følger ingenlunde, at <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title2868">Iliaden</rs></hi> fortjener Navn af et Epos, thi Begivenheden kan være, hvad jeg troer den er, beskuet skiævt og halvt. <rs key="title4343" type="title">Jerusalems Befrielse</rs> ved <seg type="com" n="com355">Korshæren</seg> er upaatvivlelig en saare episk Begivenhed, der afbilder det samme som <seg type="com" n="com356">Toget</seg> til <placeName key="his302">Troia</placeName>, kun med den Forskjel, at Billedet er langt klarere og mere aandigt, da det ikke er en legemlig men en aandig Skiønhed, hvorom<!-- FDS: v bortlæderet. VAP: svagt her --> Striden føres, da det ikke er for sig selv, men for den usynlige, levende, evige Sandhed, Hæren vil seire, men derfor betænker jeg mig dog intet Øieblik paa at sætte det homeriske Digt høit over <persName key="pe28">Tassos</persName>, thi dette spiller kun paa og med den store Begivenhed, som paa og med Historien i det Hele. Hvem tør endelig nægte, at <persName key="pe45">Christi</persName> Liv paa Jorden, <hi rend="spaced"><rs type="bible" key="Joh 1,14" rend="reference">Ordets Vandring i Kiød</rs>,</hi> er en Begivenhed, der ikke blot afbilder, men <hi rend="spaced"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">indeholder</lem><rdg wit="A">iudeholder</rdg><witDetail n="17" wit="A" rend="ot">u for n</witDetail></app></hi><!-- FDS: emenderes til indeholder --> Sandheds Kamp og Seier, og som synes, aandig beskuet, at maatte frembringe det eneste sande Epos, der i Historien lader sig skabe; men derfor er jeg langt fra at mene <persName key="pe1782">Klopstoks</persName> <rs key="title3993" type="title">Messias</rs> er et saadant.
</p>
<p rend="firstIndent">
Dette maa, for denne <seg n="com561" type="com">Sinde</seg>, være nok herom; at <rs key="title3607" type="title">Æneiden</rs> er i alle Maader et falsk og løgnagtigt Epos, trænger neppe til Beviis, kun den Bemærkning vil jeg giøre, at hvad der ligger til Grund for det, er Betragtningen af Skiønheds <pb n="276" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax071.jpg"/>Rov, Krænkelse og Trældom (<placeName key="fak17">Roms</placeName> Historie) som den store Verdens-Begivenhed, og derpaa vende mig til <placeName key="fak5">Anglernes Øe</placeName>. Tre store Forsøg paa at frembringe episke Digte møde vi her, blandt hvilke de to have knyttet sig til <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, det tredie, som vi her have for os, til <placeName key="fak24"><placeName key="fak24">Norden</placeName>s</placeName> Historie. Paa hine ville vi først kaste et Blik, og det eneste bekiendte af dem, er, som vi veed, <persName key="pe1636">Miltons</persName> <rs type="title" key="title4347">forlorne Paradiis</rs>. <seg n="com526" type="com">Vist nok</seg> er <rs type="bible" key="1 Mos 3" rend="reference">Syndefaldet</rs> i sig selv den uheldigste Begivenhed, nogen Digter kunde vælge til <seg type="com" n="com360">Middelpunkten</seg> i et episk Digt, men at den er det i <persName key="pe1636">Miltons</persName> Digt, kommer ogsaa blot af hans Smagløshed. Han saae nemlig, at den hele Tilværelse, seet med <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Øie, udgiorde eet stort Epos, der fremstiller først Djævelens Oprør mod Gud, og dernæst Kampen om Mennesket mellem Sandhed og Løgn, og at <rs type="bible" key="1 Mos 3" rend="reference">Syndefaldet</rs> her er <hi rend="spaced">Vende-Punkten,</hi> men isteden for nu at lade Oprør og Fald staae i Baggrunden, og giøre Forløsningen til <seg type="com" n="com362">Middelpunkt</seg>, gjorde han Oprøret og Faldet til en <hi rend="spaced">Kamp,</hi> hvori det i Grunden var Løgnen som som vandt, og <seg n="com527" type="com">spottede</seg> den Sandheds Seier, der i <hi rend="spaced">Digtet</hi> kun er en tom Trudsel. Istedenfor at beskue <seg type="com" n="com363">Aande-Kampen</seg> i Historien, har han vendt Forholdet om og villet beskue Historien i hiin, og saaledes givet os luftige Skygger for klare Billeder, men at det <pb n="277" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax072.jpg"/>virkelige Indhold af Historiens Epos dunkelt svævede for ham i en uhyre, ufattelig Skikkelse, det see vi godt, og vare vel istand til at vise, hvad Skyggerne vilde sige, dersom de kunde tale. Af det andet Forsøg have vi kun Brudstykker i den saakaldte <seg type="com" n="com364">Cædmonske</seg> <rs key="title3380" type="title">Paraphras</rs>, der synes anlagt paa, at fremstille hele <rs type="title" key="title788">Bibel</rs>-Historien, til <persName key="pe45">Christi</persName> Opstandelse, som et heelt Epos med Episoder, som den ogsaa virkelig udgjør, thi vi have i Brudstykkerne <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Beskrivelse</lem><rdg wit="A">Bestrivelse</rdg><witDetail n="9" wit="A" rend="ft">t for k</witDetail></app><!-- FDS: emenederes til Beskrivelse --> af <rs type="bible" key="Åb 12,7-12" rend="reference">Englenes Oprør</rs>, <rs type="bible" key="1 Mos 3" rend="reference">Syndefaldet</rs>, <rs type="bible" key="1 Mos 6-8" rend="reference">Syndfloden</rs>, <rs type="bible" key="Hebr 7,1" rend="allusion"><persName key="pe636">Abrahams</persName> <seg type="com" n="com365">Kongeslag</seg></rs>, <rs type="bible" key="Dan 3,1-30" rend="reference"> de tre Mænds Triumph i den gloende Ovn</rs>, og <rs type="bible" key="Matt 28,1-7" rend="reference"><persName key="pe45">Christi</persName> Opstandelse</rs>, hvortil man endnu kan regne Sangen om <rs type="bible" key="Judit 13,1-10" rend="reference"><persName key="pe3711">Holofernes</persName> Drab</rs>, der sikkert hører hid. Ingen kan nægte, at det var <seg n="com528" type="com">kolossalsk</seg> episk Syn, som begeistrede den gamle Digter til et saadant Værk, men vi kan forud vide, at det aldrig blev noget <seg n="com428" type="com">beskuelig</seg> Heelt, og <seg n="com529" type="com">mærkelig</seg> er det, at han, ligesom <persName key="pe1636">Milton</persName>, har med besynderlig Deeltagelse dvælet ved det selvgjorte Optrin i Helvede.
</p>

<p rend="firstIndent">
Endelig komme vi til det nærværende Digt, og som det første Forsøg i Christenheden paa at hæve den verdslige Historie til et Epos, fortjener det vor <seg type="com" n="com366">særdeles</seg> Opmærksomhed. Egenlig kunde det nu slet ikke lykkes, da det, for at kunne det, krævede en historisk <seg type="com" n="com367">Vidskab</seg>, der var langt fra at tilhøre hine <pb n="278" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax073.jpg"/>Dage, krævede en Indsigt i den Kamp mellem Sandhed og Løgn, der ligesaa vel, men ingenlunde ligesaa let, findes i Begivenhederne før som efter <persName key="pe45">Christus</persName>. Naar altsaa Skjalden vilde prøve det <seg type="com" n="com368">Vovespil</seg> at samle hedenske Begivenheder til et Epos, uden dog selv at giøre sig til Hedning, saae han ingen anden Udvei, end at tye til Eventyret, og derigiennem sætte Begivenhederne i et Slags Forhold til den christelige Sandhed, derfor staae Eventyrene om <rs type="myth" key="myth971">Grændel</rs> og Dragen som Digtets Hoved-Indhold, som en Fortsættelse af Djævelens og de gamle <rs type="myth" key="myth528"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><seg type="com" n="com620">Giganters</seg></lem><rdg wit="A">Geganters</rdg><witDetail n="12" wit="A" rend="ft">formen kendes ikke</witDetail></app></rs> Kamp imod Gud, der som Trolddom griber ind i Historien, og skal derved give den en høiere Betydning. Man seer let at denne Sammenknytning er kun paa det Løse, og den er ovenikiøbet kun halv, da Digteren har forsømt at sætte Eventyrene i Forbindelse, og forseet sig i at give Dragen tildeels Retten paa sin Side, men vi see ogsaa, at her dog er langt meer end man venter, og begriber let, hvorledes Digteren, med Øiet fæstet paa sin Helt (paa hvad han selv gad været) let kunde indbilde sig, at alt hvad der var bundet til ham, var ogsaa ved ham forbundet: let kunde forvexle Begivenhedens og Bedriftens Sammenhæng. Hvorvidt da nu Digtet skal, som heelt, have anden Værdie, end den det ligefrem hjemler sig i Digte-<hi rend="spaced">Kon<pb n="279" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax074.jpg"/>stens Historie,</hi> det kommer derpaa an, om der virkelig gives to Afsnit i den store Kamp, der kan siges at skygge i det dobbelte Eventyr, og det kan man vel ikke ganske nægte. Løgnens fiendtlige Forhold mod Sandheden viser sig nemlig: deels i dens <seg type="com" n="com369">Anfald</seg> paa Sandheds Rige, deels i det Dølgsmaal den lægger paa Sandheds lovlige Eiendom, med andre Ord: deels i Historien, og deels i Naturen, og nu kan vi ikke nægte, at Eventyrene, som <seg type="com" n="com370">Skyggeværk</seg> svare dertil, da <rs type="myth" key="myth971">Grændel</rs> staaer som Tidens, Dragen som Naturens onde Aand, og at det virkelig vil koste Mennesket sit jordiske Liv at dræbe Løgnen i Naturen (<rs type="myth" key="myth105">Midgards-Ormen</rs>) derfor kunde vel anføres stærkere Hjemmel end den nordiske Mythe om <rs type="myth" key="myth104">Ragna-Roke</rs>, skiøndt det slet ikke er umærkeligt at ogsaa den peger derpaa. Dog, dersom hine Eventyr ikke have, saa at sige, deres Grund i den Historie, de skulde bære og hæve med sig, kan deres Værdie ikke anslaaes synderlig høit, men har de derimod det; maa man finde det rimeligt, at <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> paa en særegen Maade er knyttet til Historien, og Landet østen for <placeName key="poet964">Sundet</placeName> til Naturen, da forvandle Eventyrene sig til foreløbige Skygger, til et <seg n="com450" type="com">Skygge-Rids</seg> af det Epos, <placeName key="fak24"><placeName key="fak24">Norden</placeName>s</placeName> Historie, beskuet i Sandheds Lys, virkelig udgiør, og da <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">faaer</lem><rdg wit="A">faarr</rdg><witDetail n="25" wit="A" rend="ft">r for e</witDetail></app><!-- FDS: emenderes til faar. VAP: nej: faaer --> Digtet, som heelt, en <hi rend="spaced">sand mythiske</hi> Betydning. <pb n="280" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax075.jpg"/>Nu vil jeg mene, det er <seg type="com" n="com371">saa</seg>, og har jeg Ret, da glemme vi Digterens <seg type="com" n="com372">Kunstner-Brøst</seg>, over at beundre hans <hi rend="spaced">Øie,</hi> der i Tusmørket saa godt forstod at skielne, hvad Fornuften endnu neppe er i Stand til at adskille og sammensætte i sin Orden.
</p>

<p rend="firstIndent">
Digtets <seg n="com530" type="com">visse</seg> historiske Værd er da det historiske Syn det udtrykker, og her vilde det slet ikke giøre nogen videre Forskiel, om Personernes Navne og Handlinger slet ingen videre Hjemmel havde i Historien, kun maa man strax indsee, at Intet, uden virkelige Hændelser og Bedrifter, kunde drage Skjaldens Øie til <placeName key="fak24">Norden</placeName>, og aabenbare ham Forholdene, saa at, hvis det ikke er historiske Navne og Handlinger, han har anført i Digtet, maa han blot for Løiers Skyld, have givet Personerne andre Navne og sammenblandet Handlingerne, thi disse maae, naar de stemme med den sande historiske Beskuelse, ogsaa nødvendig være sande. At nu en saadan Adfærd var urimelig, trænger ei til Beviis, og at den tildeels var <hi rend="spaced">ham</hi> umuelig, vil jeg <hi rend="spaced">her</hi> kun paastaae, men at han godt kan have fulgt Sagn, hvori Sammenhæng og Følge var forvirret og forvansket, maa man <seg type="com" n="com373">vist</seg> indrømme, ja at det er Tilfældet, maa man formode, ved at see saavel paa Tidens og Stedets Afstand, som paa de Sagn om <placeName key="fak24">Norden</placeName> vi kiende her hjemme fra, og gienfinde i <pb n="281" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax076.jpg"/>Middel-Alderens engelske Krøniker. Det vilde derfor være lige ufornuftigt, at bortkaste Digtets historiske Indhold som blot Hjernespind, og at antage det for Troes-Lærdomme, da man kan være forsikkret om, at det er ingen af Delene. Uden nu at ville vurdere det historiske Udbytte af Digtet, Noget, der ikke alene vilde forudsætte adskillige Undersøgelser, Tiden endnu ikke har tilladt mig at anstille, men, efter mine Tanker, ogsaa adskillige Opdagelser, hvis Tid Ingen kan bestemme, vil jeg blot samle det Vigtigste, og lægge lidt til om hvad jeg i Anmærkningerne saa løselig har berørt.
</p>

<p rend="firstIndent">
Med <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> vil vi begynde, ikke fordi vi have der hjemme, men fordi Digtet begynder dermed, og Skjalden virkelig synes at være bedre hjemme i den danske, end <seg type="com" n="com633">den svenske</seg> og <seg type="com" n="com374">gothiske</seg> Historie, det vil her sige, at han i den giver os adskillige Navne som vi kiende igien. Saaledes faae vi, med <rs key="myth67" type="myth">Skjold</rs>, følgende <rs type="myth" key="myth115">Skjoldunger</rs> nævnede: <rs type="myth" key="myth950">Bjovulf</rs>, <rs type="myth" key="myth30">Halvdan</rs>, <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgar</rs>, <rs type="myth" key="myth34">Helge</rs>, <rs type="myth" key="myth989">Hjørgar</rs>, <rs type="myth" key="myth988">Hjorvard</rs>, <rs type="myth" key="myth63.b">Hrodulf</rs>, <rs type="myth" key="myth992">Hredrik</rs> (<rs type="myth" key="myth994">Hrodmund</rs>?) og mellem disse kan vi gienkiende <rs type="myth" key="myth30">Halvdan</rs>, <rs type="myth" key="myth62">Roe</rs>, <rs type="myth" key="myth34">Helge</rs>, <rs type="myth" key="myth63">Rolf</rs> og <rs type="myth" key="myth992">Rørik</rs>, ja maae <seg n="com531" type="com">end</seg> bemærke, at <rs type="myth" key="myth988.a">Hjorvard</rs>, som efter Leddene er samtidig med <rs type="myth" key="myth63.b">Hrodulf</rs>, erindrer om <rs type="myth" key="myth988">Hjorvard</rs> eller <rs type="myth" key="myth988">Hjartvar</rs>, <rs type="myth" key="myth63">Rolfs</rs> Banemand. Desuden nævnes <rs type="myth" key="myth984">Heremod</rs> til ubestemt Tid, <seg n="com573" type="com">Sæfar</seg> og <rs type="myth" key="myth1499">Hengst</rs>, <pb n="282" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax077.jpg"/><rs type="myth" key="myth972">Gudlaf</rs> og <rs type="myth" key="myth1015">Oslaf</rs> som <rs type="myth" key="myth30">Halvdans</rs> <seg type="com" n="com375">Kæmper</seg> blandt hvilke vi i det mindste af Navn kiende de tre første fra islandske Bøger<note type="footnote"><p rend="noIndent">Det kan anmærkes at en <hi rend="spaced"><seg n="com574" type="com">Sæfar</seg></hi> ogsaa nævnes i <rs type="title" key="title138">Hyndlas Sang</rs> <seg type="com" n="com599">St.</seg> <hi rend="romanType">XI.</hi></p></note>. Endelig nævnes Vendelboen <rs type="myth" key="myth1031">Vulfgar</rs>, <rs type="myth" key="myth1407">Hunlaf</rs>, <rs type="myth" key="myth956">Eglafs</rs> Søn, og <rs type="myth" key="myth948">Æsker</rs> (<rs key="myth948" type="myth">Asser</rs>) som <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgars</rs> <seg type="com" n="com376">Hofsinder</seg>, og <rs type="myth" key="myth1035">Vealthjod</rs> som hans Dronning, uden at vore bekiendte Sagn derom give nogen Beskeed. Naar vi her mindes Talen om den dobbelte Krig med Kong <rs type="myth" key="myth963">Fin</rs> og Dronning <rs type="myth" key="myth986">Hylleborg</rs> under Kong <rs type="myth" key="myth30">Halvdan</rs>, da har vi omtrent alt det Historiske vi finde om <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, thi den Strid til ubestemt Tid mellem uudfundne Personer, som omtales i 28de Sang, kan vi endnu ikke regne med.
</p>

<p rend="firstIndent">
<seg type="com" n="com634">De svenske Konger</seg> kaldes, med et i <placeName key="fak24"><placeName key="fak24">Norden</placeName>s</placeName> Sagn bekiendt, men tomt Navn: <rs type="myth" key="myth276.a">Skilfinger</rs>, og af disse nævnes <rs type="myth" key="myth1014">Ongenthjov</rs>, <rs type="myth" key="myth1012">Ohter</rs> og <rs type="myth" key="myth1013">Onela</rs>, <rs type="myth" key="myth1007">Eanmund</rs> og maaskee <rs key="myth500.a" type="myth">Eadgilf</rs>, uden at vi kan finde nogen af dem i <placeName key="fak92"><placeName key="fak92">Sverrig</placeName>s</placeName> <seg type="com" n="com377">Konge-Lister</seg> undtagen <rs type="myth" key="myth1012">Otter</rs>.
</p>

<p rend="firstIndent">
Af <seg type="com" n="com378">Gothiske</seg> Konger finde vi en heel Række, nemlig: <rs type="myth" key="myth999">Hrædel</rs>, <rs type="myth" key="myth974">Hædkyn</rs>, <rs type="myth" key="myth985">Higelak</rs>, <rs type="myth" key="myth978">Heardred</rs> og <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs>, foruden Prinds <rs type="myth" key="myth983">Herebald</rs> og <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> Frænde <rs type="myth" key="myth1026">Viglaf</rs>, <rs type="myth" key="myth1027">Vihstans</rs> Søn, der ventelig blev hans <seg type="com" n="com379">Eftermand</seg>, men det er os lutter ubekiendte <pb n="283" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax078.jpg"/>Navne i en slig Sammenhæng. Det samme er Tilfældet med <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> Fader <rs type="myth" key="myth957">Ægthiof</rs> og <rs type="myth" key="myth985">Higelaks</rs> <seg type="com" n="com380">Kæmper</seg> <rs type="myth" key="myth1022">Vulf</rs> og <rs type="myth" key="myth1008">Jofur</rs>, ventelig begge Sønner af en <rs type="myth" key="myth1023">Vonred</rs>, ligesom Slægt-Navnet <rs type="myth" key="myth1034">Vægmundinger</rs> var hidtil aldeles ubekiendt.
</p>

<p rend="firstIndent">
Men, skulde man nu heraf slutte, at disse Konge- og <seg type="com" n="com381">Kæmpe-Navne</seg> ere opdigtede? Intet vilde være taabeligere, thi foruden alle andre Modgrunde, burde den være nok, at saamange af de danske Navne ere kiendelige, og Aarsagen hvi det er anderledes med <seg type="com" n="com635">de svenske</seg> og <seg type="com" n="com382">gothiske</seg>, maa da formodes at ligge i <placeName key="fak92">Sverrigs</placeName> <seg type="com" n="com383">vitterlige</seg> Mangel paa indenlandske <seg type="com" n="com384">Oldsagn</seg>. Dog, flere Glimt, end man i en saadan Dunkelhed kunde vente, stadfæste endog vor <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Formodning</lem><rdg wit="A">Fvrmodning</rdg><witDetail n="15" wit="A" rend="ft">v for o</witDetail></app><!-- FDS: emenderes til Formodning -->, thi deels giver allerede <rs type="title" key="title138">Hyndlas Sang</rs> os Anledning til at holde <rs type="myth" key="myth276.a">Skilfinger</rs> og <rs key="myth276" type="myth">Ynglinger</rs> for to eenstydige Navne paa <seg type="com" n="com385">den Upsalske Kongeslægt</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">Jeg mener nemlig det er klart, at <hi rend="romanType"><rs type="myth" key="myth276">Ynglingar</rs></hi> i <rs type="title" key="title138">Hyndlas Sang</rs> <seg type="com" n="com600">Str.</seg> <hi rend="romanType">XV</hi> kun er et Indskud man har gjort fordi man savnede dem, og ikke tænkde paa, hvad vi nu see, at de laae under <rs type="myth" key="myth276.a">Skilfingerne</rs>, hvis Nævnelse i Sangen ogsaa derved først bliver os begribelig.</p></note>, deels synes vi endog at kunne skimte <rs type="myth" key="myth1014">Ongenthjov</rs>, <rs type="myth" key="myth1012">Ohter</rs> og <rs key="myth500.a" type="myth">Eadgilf</rs> i den <seg type="com" n="com386">Upsalske Konge-Liste</seg>, Islænderne have <seg type="com" n="com387">overantvordet</seg> os, thi Lighed er der dog mellem Navnet paa <rs type="myth" key="myth1012">Ohters</rs> Fader og <pb n="284" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax079.jpg"/><rs type="myth" key="myth1514">Ottars</rs> Far-Fader (<rs type="myth" key="myth1014">Ongenthjov</rs> og <seg type="com" n="com435">Ane</seg> eller <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><seg type="com" n="com436">Anun</seg>),</lem><rdg wit="A">Anun)</rdg><witDetail n="1" wit="A"/></app> <rs type="myth" key="myth500.a">Eadgilf</rs>, som kun forekommer een eneste Gang, kan let være læst feil for <rs type="myth" key="myth500.a">Eadgils</rs> og betyde <rs type="myth" key="myth500">Adils</rs>; og endelig finde vi i Henseende til Begivenhederne et Lysglimt, som maa forsikkre os om, at vi ere paa historisk Grund.
</p>

<p rend="firstIndent">
Fire Krige mellem <seg type="com" n="com389">Gother</seg> og <seg type="com" n="com636">Svenske</seg> omtaler Digtet og beskriver de to temmelig udførlig. I den første, strax efter <rs type="myth" key="myth999">Hrædels</rs> Død, faldt <rs key="myth974" type="myth">Hædkyn</rs> for <rs type="myth" key="myth1014">Ongenthjov</rs>, i den anden faldt <rs type="myth" key="myth1014">Ongenthjov</rs> for <rs type="myth" key="myth985">Higelaks</rs> <seg type="com" n="com390">Kæmper</seg>; i den tredie faldt <rs type="myth" key="myth978">Heardred</rs>, <rs type="myth" key="myth985">Higelaks</rs> Søn, for <rs type="myth" key="myth1012">Ohter</rs>, eller vel snarere for hans Sønner, og i den fjerde hevnede <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> Skade, og indsatte, som det lader, <rs type="myth" key="myth500.a">Eadgilf</rs> eller <rs type="myth" key="myth500.a">Eadgils</rs> til Konge i <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>. Om disse Begivenheder kan det ikke undre os at fattes videre Beskeed, da vi <seg n="com532" type="com">alt</seg> længe har vidst, at der giennem mange Aarhundreder ere førte hyppige Krige mellem <placeName key="fak97">Upsals</placeName> Konger og de <seg type="com" n="com391">Gothiske</seg>, uden, af Mangel paa indenlandske Sagn, at kunne oprede dem, men nu fortæller Digtet, at <rs type="myth" key="myth985">Higelak</rs> faldt i <placeName key="his619">Frisland</placeName> i en Strid mod Frankerne, her kan vi formode, og næsten kræve et frankisk Vidnesbyrd, og det finde vi virkelig. Det er <persName key="pe1415">Gregorius Turonensis</persName>, som beretter, at da <persName key="pe1409">Clodovæus</persName> dræbde adskillige smaa frankiske Konger, <seg type="com" n="com614">flydde</seg> en af deres Sønner, <persName key="pe3712">Phinibert</persName> til en dansk <pb n="285" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax080.jpg"/>Konge, hvis <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Navn</lem><rdg wit="A">Ravn</rdg><witDetail n="1" wit="A" rend="ft">R for N</witDetail></app><!-- FDS: emenderes til Navn -->  skrives temmelig forskiellig, men overalt <seg type="com" n="com392">saa</seg>, at man baade kan see det, som et fremmed Navn, er forhutlet, og nødes til at gienkiende <rs type="myth" key="myth985">Higelacs</rs>, da <hi rend="spaced"><rs key="myth985.a" type="myth">Hilac</rs></hi> klarlig sees at være det blivende under alle Fordreielser<note type="footnote"><p rend="noIndent">Fortællingen om <seg type="com" n="com393">Toget</seg> finder man i <persName key="pe7">Suhms</persName> <rs type="title" key="title321">Dannemarks Historie</rs> 1st Deel S. 330, men udførligere i den <rs type="title" key="title1138">Critiske Histories</rs> 7de (2det) Bind S. 375 <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com394">seq.</seg> <persName key="pe2422">Cochilac</persName>,</hi> ventelig Kong <rs type="myth" key="myth985.a">Hilac</rs>, skrives Navnet mest, dog finder man ogsaa i en Afskrift <seg type="com" n="com601">Hrodolac</seg>, maaskee fordi <persName key="pe1415">Gregor</persName> har hørt han kaldtes <rs type="myth" key="myth1000">Hrædling</rs>, og, efter <persName key="pe1177">Grams</persName> Udsagn, ogsaa <hi rend="romanType"><!-- kan måske også være en historisk person, VAP 22. december 2015 -->Gothilac,</hi> som da vilde sige <seg type="com" n="com395">Gothen</seg> <rs type="myth" key="myth985">Higelac</rs> (<hi rend="romanType">Got-Hilac</hi>).</p></note>. Denne Kong <rs type="myth" key="myth985.a">Hilac</rs> tog heraf Anledning til at giøre et <seg type="com" n="com397">Tog</seg> mod Frankerne, hvor han plyndrede en af <seg type="com" n="com398">Attuarernes eller <hi rend="spaced">Atvarernes</hi></seg> Byer, men faldt siden etsteds i <placeName key="fak758">Nederlandene</placeName> Aar 512. Kunde man endnu noget Øjeblik tvivle om at det er vor <rs type="myth" key="myth985">Higelacs</rs> <seg type="com" n="com400">Tog</seg> her fortælles, da maatte dog Tvivlen forsvinde, naar vi see, at begge Stæder i Digtet hvor <rs type="myth" key="myth985">Higelacs</rs> Fald omtales (S. 176 og 216) nævnes <seg type="com" n="com401">og</seg> <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com402">Hetvarerne</seg></hi> (<hi rend="romanType"><seg type="com" n="com403">hetware</seg></hi>) der jo her maa ansees for det samme som <seg type="com" n="com404">Atvarerne</seg>, mellem hans Fiender. Stor er Vindingen ved denne lille Oplysning, thi vi lære ikke blot deraf, at <rs type="myth" key="myth985">Higelac</rs> er en historisk Person og hans frankiske <seg type="com" n="com405">Tog</seg> en virkelig Begivenhed, men vi <pb n="286" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax081.jpg"/>veed ogsaa, i hvilket Tidsrum de øvrige historiske Personer og Tildragelser maa have hjemme, hvis de i Digtet staae paa deres rette Plads, og vi skal nu med Fornøielse see, at saavidt vi <seg n="com533" type="com">end</seg> kan skiønne, passer Alt saa godt sammen, som vi i noget <seg type="com" n="com406">Oldsagn</seg> kan vente, thi er <rs type="myth" key="myth63.b">Hrodulf</rs> <rs type="myth" key="myth63">Rolf</rs>, da skulde han jo netop regiere da <rs type="myth" key="myth985">Higelac</rs> faldt, den ældgamle <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgar</rs> maa jo tænkes inden den Tid at være død, og en Søn af <rs type="myth" key="myth1012">Ottar</rs> (<rs type="myth" key="myth500">Adils</rs>) skal jo i <placeName key="fak97">Upsal</placeName> være samtidig med <rs type="myth" key="myth63">Rolf</rs> i <placeName key="fak16">Leire</placeName>. Regne vi nu et halvt Aarhundrede <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">tilbage,</lem><rdg wit="A">tilbage.</rdg><witDetail n="11" wit="A" rend="ft">. for ,</witDetail></app><!-- FDS: . bortemenderes. VAP foretrækker komma-->  som vi see Digteren gjør, da komme vi til Midten af det 5te Aarhundrede, som den Tid da den gamle <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV"><rs type="myth" key="myth30">Halvdan</rs></lem><rdg wit="A">Halidan</rdg><witDetail n="13" wit="A" rend="ft">i for f</witDetail></app><!-- FDS: Halvdan? Halidan nævnes intet andet sted -->  maa være død, og hermed passer det aldeles, at <rs type="myth" key="myth1499">Hengest</rs>, der gik til <placeName key="his730">Britannien</placeName> 449, omtales som Helt i <rs type="myth" key="myth30">Halvdans</rs> Tid. At det nu vel maa være meer end et Træf, at den gamle Skjalds og <persName key="pe7">Suhms</persName> <seg type="com" n="com407">Regning</seg> stemmer saa godt, synes aabenbart, og man tør da vel antage, at ligesom de angelsachsiske Slægt-Registre have med <rs type="myth" key="myth969">Vermund</rs> og <rs type="myth" key="myth565.b">Uffo</rs>, <rs type="myth" key="myth1370">Frovin</rs> og <rs type="myth" key="myth1177">Vigge</rs> givet os en <seg n="com534" type="com">mærkelig</seg> Oplysning i vor Oldhistorie, dette Digt, med <persName key="pe1415">Gregors</persName> Hjelp, giver os en endnu bestemtere, ved urokkelig at stadfæste Slutningen om <rs type="myth" key="myth63">Rolfs</rs> Levetid i Begyndelsen af det 6te Aarhundrede. Værdien af een eneste saadan fast Punkt i de bølgende <seg type="com" n="com408">Oldsagn</seg>, er, som Kyndige veed, uberegnelig, <pb n="287" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax082.jpg"/>men det kan man beregne, at om dette ogsaa var Digtets hele historiske Udbytte, havde dog <placeName key="fak24"><placeName key="fak24">Norden</placeName>s</placeName> Historiker Grund nok til inderlig at glæde sig over dets Opbevarelse og endelige Udgivelse, og jeg Belønning nok for mit Arbeide.
</p>

<p rend="firstIndent">
Her vil jeg standse, med den Bemærkning, at uagtet vi ikke kiende noget til Digtets <rs type="myth" key="myth1023">Vonred</rs>, <rs type="myth" key="myth1008">Jofur</rs>, m. fl. ere dog saavel disse, som de fleste andre Navne vitterlig nordiske, samt med den Bekiendelse, at hvad der undrer mig mest, er alle nordiske Sagns Taushed om en Helt, som <seg type="com" n="com409">Gothen</seg> <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs>. Ei tør jeg heraf slutte at han er digtet, men vel at Navnet er angliseret, saa man vist frit kan tage <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1022"><seg type="com" n="com410">Vulf</seg></rs></hi> bort, og vil da ventelig engang finde ham som en Beyo eller Boie, der ere bekiendte <seg type="com" n="com413">gothiske</seg> Navne, ja maaskee et Stykke af ham i <persName key="pe237">Saxos</persName> <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1182">Boe</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent">Navnene <rs type="myth" key="myth1026">Viglaf</rs> og <rs type="myth" key="myth1027">Vihstan</rs> har jeg ingensteds fundet, <seg type="com" n="com613">uden</seg> i de <seg type="com" n="com414">merciske</seg> Kongers Stamtavle, men derfor kan de vel findes i <placeName key="fak24">Norden</placeName>.</p></note>.</hi>
</p>

<p rend="firstIndent">
Jeg ønsker naturligviis ikke, at Læseren skal finde, dette er nok sagt om det gamle Kvad, men jeg ønsker, at han maa finde sig beføiet til, for det Første, at være tilfreds med hvad jeg kunde give, og <pb n="288" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax083.jpg"/>jeg ønsker fremdeles, at hvem som er i Stand dertil, maatte ogsaa herved skyndes til, om mueligt, at bevirke Kundgiørelsen saavel af det forhen omtalde Digt, der siges at beskrive de Danskes Krige i <placeName key="fak5">Engelland</placeName><note type="footnote"><p rend="noIndent">Naar man betænker alle Omstændigheder, fristes man rigtig nok til at tvivle om, at der findes et saadant Digt, og naar man veed at hos <persName key="pe1377">Vanley</persName> angives Indholden af <rs type="title" key="title3272">Bjovulfs Drape</rs> at være: <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth115">Skjoldungen</rs></hi> <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> Krige med nogle <seg type="com" n="com637">svenske</seg> Smaakonger, da fristes man ikke til at rødme over sin Tvivl, men ligemeget, naar det kun er et historisk Digt.</p></note> som dets Sødskende, da de upaatvivlelig alle vil yde dyrebare Bidrag til den gamle Histories og Modersmaalets Oplysning.
</p>
<p rend="noIndent"/>

<p rend="firstIndent">
Maaskee ventede man ogsaa, jeg skulde afhandlet Spørgsmaalet om Digtets Hensigt og Alder, men hvad det første angaaer, da, om jeg kiender Fortidens Digtere ret, vare de sig med slige Arbeider ingen anden Hensigt bevidste, end at fornøie sig selv og andre, og om Alderen lader der sig neppe sige mere bestemt, end at det er skrevet, mens man skrev Angel-Sachsisk, og digtet, mens man havde godt Greb paa Harpen og godt Øie til de Danske, altsaa vist førend det <hi rend="spaced">ottende</hi> Aarhundrede var kommet vidt.
</p>

<p rend="firstIndent">
<pb n="289" type="text" ed="A" facs="1817_306_11_fax084.jpg"/>Meget skal det glæde mig, hvis jeg endnu, før jeg udgiver min Oversættelse, kan blive gjort opmærksom paa Feiltagelser, eller paa Meningen af hvad jeg ikke forstaaer, men smerte mig lidt vilde det sagtens, om man efter <seg type="com" n="com415">nygammel</seg> Skik, over en enkelt virkelig eller formeentlig Feiltagelse, eller for Ufuldkommenhedens Skyld, vilde oversee hvad der, ikke uden Arbeide, er lykkedes mig at rette og opklare; dog, selv i dette Tilfælde, har jeg ikke i Sinde at <seg n="com420" type="com">ærgre mig en Guulsot paa Halsen</seg>, eller fortryde Arbeidet, thi vil <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Boglærde endelig, for et Øieblik at lade fornemme, sikkre sig kyndige Udlændingers og Efterslægtens Latter og Bebreidelse, da veed jeg ikke, hvi jeg skulde misunde dem den, endnu i flere Henseender dyrekiøbte, Fornøielse. Tungt er det jo vel, at arbeide, som det <seg type="com" n="com421">lader</seg>, for Ingen, men det vil jeg dog <seg type="com" n="com416">heller</seg>, end sove for mange.
</p>

<fw type="longLine"/>
<pb ed="A" facs="1817_306_11_fax085.jpg" type="text" n="290" rend="supp"/>
</div>

     
        </body>
   </text>   
  </TEI>