Datasets:

chcaa
/

grundtvigs-works

	<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?><?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?><TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
	<teiHeader>
	<fileDesc>
	<titleStmt>
	<title rend="part">Kong Knud den Helliges Levnet (af Knytlinge-Sage)</title>
	<title rend="shortForm">Kong Knud den Helliges Levnet</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
	<editor role="philologist">Stine Guldahl Holst</editor>
	<editor role="student1">Jeppe Karnøe Knudsen</editor>
	<editor role="student2">Bjarke Lynning Nielsen</editor>
	</titleStmt>
	<editionStmt>
	<edition>
	<idno type="firstUpload">1.14</idno>
	<idno type="content">1.14</idno>
	<idno type="technic">1.14.1</idno>
	<idno type="changeVersion">1.15</idno>
	<idno type="changeVersion">1.17</idno>
	</edition>
	</editionStmt>
	<extent>20 KB</extent>
	<publicationStmt>
	<availability status="restricted">
	<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
	</availability>
	<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
	<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
	<date when="2019-04-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.14, 1. april 2019</date>
	</publicationStmt>
	<seriesStmt>
	<title>Danne-Virke</title>
	<respStmt>
	<name>N. F. S. Grundtvig</name>
	<resp>[evt.]</resp>
	</respStmt>
	<idno>2019-04-01</idno>
	</seriesStmt>
	<notesStmt>
	<note xml:id="thisFile" target="1816_297_7_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
	<note target="1816_297_7_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
	<note target="1816_297_7_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
	<note target="1816_297_7_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
	<note type="minusVar">Variant</note>
	</notesStmt>
	<sourceDesc>
	<bibl>
	<title type="part">Kong Knud den Helliges Levnet</title>
	<author>N. F. S. Grundtvig
	<note>[evt.]</note>
	</author>
	<pubPlace>Kiøbenhavn</pubPlace>
	<publisher>Schiøtz og Mandra
	<note>[evt.]</note>
	</publisher>
	<date>1816</date>
	</bibl>
	<listWit xml:id="emendation">
	<witness xml:id="A" n="297">
	<desc>Førstetrykket</desc>
	<num>1816</num>
	</witness>
	</listWit>
	<listWit xml:id="pageNumber">
	</listWit>
	</sourceDesc>
	</fileDesc>
	<profileDesc>
	<textClass>
	<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
	<term>prosa</term>
	<term>oversat prosa</term>
	</classCode>
	<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
	<term>Danmark</term>
	<term>historie</term>
	<term>norrønt</term>
	<term>sagaer</term>
	</keywords>
	</textClass>
	</profileDesc>
	<encodingDesc>
	<projectDesc>
	<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
	<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
	<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
	<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
	<p>2.a. Teologi og kirke</p>
	<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
	<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
	<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
	</projectDesc>
	<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	</encodingDesc>
	<revisionDesc>
	<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
	<change xml:id="JKK" who="JKK" when="2018-07-03">Første kollation udført og indført efter GB-ex (Møller)</change>
	<change xml:id="BLN" who="BLN" when="2018-07-25">Anden kollation udført og indført efter Aarhusianersamfundet-/Knud Scavenius-ex</change>
	<change xml:id="SGH" who="SGH" when="2018-11-21">Tredje kollation udført og indført samt tjekket 1. og 2. koll. rettelser.</change>
	<change who="auto" when="2018-11-28">Autoopmærket af autotag.awk v12 KK 2017-03-09</change>
	<change who="EKH" when="2019-01-17" xml:id="EKH"> Seg-opmærket og indført kommentarer</change>
	</revisionDesc>
	</teiHeader>

	<text type="txt">
	<body xml:space="preserve">




	<div type="Om Svend Estridsens Børn og Afgang">
	<pb type="text" facs="1816_297_7_fax001.jpg" ed="A" n="131"/>

	<head rend="1">Kong <persName key="pe450">Knud den Helliges</persName> Levnet</head>
	<head rend="0">(af <rs type="title" key="title2952">Knytlinge-Sage</rs>).</head>
	<graphic style="shortLine"/>
	<head rend="1">Første Kapitel.</head>
	<graphic style="shortLine"/>
	<head rend="1">Om <persName key="pe997">Svend Estridsens</persName> Børn og <seg type="com" n="com1">Afgang<!-- død. --></seg>.</head>
	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">K</hi>ong <persName key="pe997">Svend</persName> var gift med <persName key="pe5267">Gunnild</persName>, en <seg type="com" n="com2">Dotter<!-- dvs. Datter. --></seg> af <persName key="pe1410">Svend Haagensen Jarl</persName> og deres Søn heed <persName key="pe2865">Svend</persName>, men Kongen havde mange Børn udenom, og deriblandt ikke mindre end fjorten Sønner som kom til Skiels Aar og Alder. Den allerældste heed <persName key="pe5268">Knud</persName> men han døde, endnu medens Faderen levede, paa en Romer Reise, den Anden heed <persName key="pe998">Harald</persName>, den Tredie var Hellig <persName key="pe450">Knud</persName>, den Fjerde heed <persName key="pe999">Ole</persName>, den Femte <persName key="pe5299">Svend</persName>, den Sjette <persName key="pe447">Erik Eiegod</persName> og <seg type="com" n="com900">saa fort videre</seg>: <persName key="pe5269">Thorgisel</persName>, <persName key="pe5270">Sigurd</persName>, <persName key="pe2942">Bent</persName>, <persName key="pe5271">Bjørn</persName>, <persName key="pe5272">Guttorm</persName>, <persName key="pe5273">Omund</persName>, <persName key="pe1127">Niels</persName> og <persName key="pe5274">Ulv</persName> med Tilnavn <persName key="pe5274">Ubbe</persName>. <persName key="pe5269">Thorgisel</persName> var paa mødrene Side af stor Slægt <seg type="com" n="com4">østerinde <!-- mod øst. --></seg> i <placeName key="his459">Garderige</placeName>, der blev han <seg type="com" n="com5">opfødt<!-- opfostret --></seg> og ophøiet til Konge, og saae aldrig <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> siden, og <persName key="pe5270">Sigurd Svendsen</persName> fik sit Banesaar ude i <placeName key="his504">Venden</placeName>. Kong <persName key="pe997">Svend</persName> havde ogsaa to Døttre, hvoraf den ene, som heed <persName key="pe5275">Inger</persName>, fik Kong <persName key="pe5276">Ole Kyrre</persName> i <placeName key="fak41">Norge</placeName>, og den anden, <persName key="pe5277">Ragnild</persName>, fik en Søn af <persName key="pe5278">Eskild Erlingsen</persName>, som heed <persName key="pe5279">Svend</persName>, og avlede med ham <persName key="pe5300">Knud</persName> paa <placeName key="fak2818">Sole</placeName>.</p>
	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1816_297_7_fax002.jpg" ed="A" n="132"/>Denne <persName key="pe997">Kong Svend</persName> var saa fiin og <seg type="com" n="com700">livsalig</seg> en Drot, at aldrig har nogen Danner-Konge været mere almindelig elsket end han, og han sad <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><seg type="com" n="com6">skikkelig<!-- --></seg></lem><rdg wit="A">skikketig</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="3"/></app> længe paa Tronen, men nu <seg type="com" n="com901">begav det sig</seg>, ni og tyve Aar efter <persName key="pe2794">Magnus hin Godes</persName> Død, at <persName key="pe997">Svend</persName> var østerpaa i <placeName key="fak76">Jylland</placeName> og holdt et Thing, hvor der var fuldt med Folk, og hvor han selv flux tog Ordet, talede, og sagde: <seg type="com" n="com701">Dannemænd</seg>! Gud lønne og velsigne eder for al den Kiærlighed, <seg type="com" n="com7">Hørighed<!-- underdanighed; lydighed. --></seg> og Lydighed som I saalænge have skiænket og <seg type="com" n="com8">beteet <!-- vist; ydet- --></seg> mig, og som jeg haaber <seg type="com" n="com9">end<!-- endnu. --></seg> at finde i en vigtig Sag, der ligger mig paa Hierte! <seg type="com" n="com10">Arelds-Loven<!-- loven fra de ældste tider. --></seg>, <seg type="com" n="com702">Dannemænd</seg>! holdt jeg i Ære indtil denne Dag, men hvad jeg nu har <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">for</lem><rdg wit="A">før</rdg><witDetail n="14" wit="A" rend="ft"/></app>, vil synes eder som et Brud paa den, og er det virkelig. Min Bøn er nemlig den, om I tillade at jeg <seg type="com" n="com11">keiser <!-- kårer, vælger. --></seg> selv en Konge efter mig, og derom beder jeg for den Sags Skyld, at mine Sønner ere baade mange og mandhaftige, og jeg vilde heller selv dømme dem imellem om Krone og Spir, end at de siden skal lade Sværd <seg type="com" n="com12">skifte<!-- afgøre, dele. --></seg> Arv og opfylde Landet med Kiv og Kamp. Det var kort og godt hvad Kongen sagde og <seg type="com" n="com13">der <!-- da. --></seg> han havde <seg type="com" n="com14">udtalt <!-- talt ud. --></seg>, fik han høirøstet Bifald, og til et Vidnesbyrd om hans <seg type="com" n="com902">Livsalighed</seg> og den store Kiærlighed hvormed hele Folket elskede ham, sagde alle med een Mund Ja til hans Bøn, og det blev <seg type="com" n="com15">lovfast<!-- efter loven. --></seg> <pb type="text" facs="1816_297_7_fax003.jpg" ed="A" n="133"/>med <seg type="com" n="com16">Vaabentag<!-- om gammel skik, hvor de tilstedeværende på tinget lod deres våben lydeligt berøre hinanden og derved gav en vedtagelse retsgyldighed. --></seg> stadfæstet, at Kong <persName key="pe997">Svend</persName> maatte <seg type="com" n="com17">keise<!-- kåre, vælge. --></seg> til <seg type="com" n="com703">Danner-Konge</seg> efter sig, hvilken iblandt sine Sønner han vilde. Derpaa tog Kongen atter til Orde og sagde: <persName key="pe998">Harald</persName> er, som I veed, min Førstefødte, men <persName key="pe450">Knud</persName> er i Sind og Hu den mest Fuldvoxne, den dygtigste og driftigste blandt alle mine Sønner, han er <seg type="com" n="com18">og<!--også.--></seg> allerede vel <seg type="com" n="com704">forsøgt</seg> i <seg type="com" n="com19">Herrefærd<!-- krig. --></seg> og er i mine Øine dueligst til Konge, thi <seg type="com" n="com20">keiser<!-- kårer, vælger. --></seg> jeg nu ham til Konge efter mig.</p>
	<p rend="firstIndent">Nu blev da Thinget opløst og Kongen vendte tilbage til <placeName key="fak2819">Sudtorp</placeName>, <seg type="com" n="com21">saa<!-- således. --></seg> heed den Bye hvor han dengang <seg type="com" n="com22">laae paa Giæsterie<!-- havde taget ophold (og lod sig underholde). --></seg>, men saasnart han kom hjem til sit <seg type="com" n="com23">Herberge<!-- logi --></seg>, lod han sin Seng rede, lagde sig og stod aldrig op mere, thi det blev hans <seg type="com" n="com24">Helsot<!-- død, sygdom til døden. --></seg>. Derpaa blev hans Liig ført til <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> og der stædt til Jorde, eftersom <persName key="pe5281">Kalf Manesen</persName> siger i sin Vise om <persName key="pe450">Hellig-Knud</persName>, at Kong <persName key="pe997">Svends</persName> Liig blev paa fjorten Dage ført med stor Hæder og Ære og stadseligt Følge fra <placeName key="fak76">Jylland</placeName> til <placeName key="fak150">Ringsted</placeName><note type="footnote"><p rend="noIndent">Man seer let at Skjalden godt kunde sige det, uden at mene dermed at <persName key="pe997">Svend</persName> blev begravet i <placeName key="fak150">Ringsted</placeName>, som vi veed, han ikke blev, men det er meget begribeligt at Saga-Skriveren fandt den <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Mening</lem><rdg wit="A">Meniug</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="23"/></app> i Verset, og troede trøstig at kunne sætte denne <seg type="com" n="com25">Hjemmel<!-- (historiske) kilde. --></seg> mod <persName key="pe237">Saxos</persName>. Imidlertid kan det være meget rimeligt, at <seg type="com" n="com26">Toget<!-- ligtoget. --></seg> først kun gik til <placeName key="fak150">Ringsted</placeName> og at Liget virkelig <pb type="text" facs="1816_297_7_fax003.jpg" ed="A" n="133"/> blev bisat der, medens man meldte Ankomsten for Biskoppen og føiede Anstalt til Begravelsen, som jo <seg type="com" n="com27">nødvendig<!-- nødvendigvis. --></seg> maatte <seg type="com" n="com28">medtage<!-- kræve. --></seg> nogen Tid, inden alle Høvdinger fra <placeName key="fak15">Sælland</placeName> og Smaaøerne bleve samlede.</p></note>. <pb type="text" facs="1816_297_7_fax004.jpg" ed="A" n="134"/>Kongen døde den 29de April og havde da været ni og tyve Aar Konge i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> siden <persName key="pe2794">Magnus</persName> døde, og desforuden to Aar, da han stred med <persName key="pe2794">Magnus</persName> om Riget, og hans Dødsaar var det tiende efter <persName key="pe1049">Harald Haardraades</persName> Fald i <placeName key="fak5">Engeland</placeName>, men det <seg type="com" n="com29">fyrgetivende<!-- dvs. fyrretyvende. --></seg> efter <persName key="pe3724">Gamle-Knuds</persName> <seg type="com" n="com30">Afgang <!-- død. --></seg>.</p>
	<p rend="firstIndent">Kong <persName key="pe997">Svend</persName> var en overmaade smuk Mand baade stor og stærk, derhos venlig og <seg type="com" n="com31">nedladende<!-- nådig, mild. --></seg>, gavmild og veltalende, myndig, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">retviis</lem><rdg wit="A">retvils</rdg><witDetail n="9" wit="A" rend="ft"/></app> og taalmodig; ligeledes var han <seg type="com" n="com32">og<!-- også. --></seg> en <seg type="com" n="com33">uforsagt<!-- uforfærdet; frejdig. --></seg> og drabelig <seg type="com" n="com705">Kæmpe</seg>, men i Krig var som sagt, Lykken ham falsk. <rs type="title" key="title6170">Nisaa-Visen</rs> som <persName key="pe5305">Steen Herdisasen</persName> gjorde om Kong <persName key="pe1049">Harald Haardraade</persName>, giver ham følgende <seg type="com" n="com34">Lov <!-- lovord. --></seg>:</p>
	<lg>
	<l>Vel min Tunge høilig priser</l>
	<l>Ham der Ravn paa Val bespiser,</l>
	<l>Aldrig vil den dog beskiæmme</l>
	<l>Ham der Guldet <seg type="com" n="com35">skifter<!-- deler. --></seg> hjemme,</l>
	<l>Skam faae den som ei vil sande;</l>
	<l>Sjelden før man saae <seg type="com" n="com706">om Lande</seg></l>
	<l><seg type="com" n="com707">Kæmper</seg> to saa lige kække</l>
	<l>Tales ved med <seg type="com" n="com36">Odd og Egge <!-- dvs. od og æg, sværdets spids og skær. --></seg>.</l>
	</lg>
	<p rend="secondIndent"><pb type="text" facs="1816_297_7_fax005.jpg" ed="A" n="135"/>Og videre:</p>
	<lg>
	<l><seg type="com" n="com37">Danner-Kongen<!-- Den danske konge. --></seg> ei med Rette</l>
	<l>Nogen skal den Roes <seg type="com" n="com38">aftrætte<!-- frakende, nægte. --></seg>:</l>
	<l>Vid i Pande, Mod i <seg type="com" n="com39">Bringe<!-- brystet, brystkassen. --></seg>,</l>
	<l>Havde han som Staal i Klinge,</l>
	<l>Maatte han fra Val <seg type="com" n="com40">end<!-- endda, alligevel. --></seg> flygte</l>
	<l>Bøde skal kun Daners Rygte,</l>
	<l>De der skulde ham omgiærde</l>
	<l><seg type="com" n="com41">Blunked<!-- blinkede (blev bange). --></seg> for de blanke Sværde.</l>
	</lg>
	<graphic style="shortLine"/>
	</div>
	<div type="Om Konge-Valget">
	<head rend="1">Andet Kapitel.</head>
	<graphic style="shortLine"/>
	<head rend="1">Om Konge-Valget.</head>
	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">A</hi>ldrig saasnart var Kong <persName key="pe997">Svend</persName> hensovet, før der yppedes stor Kiv og Trætte imellem hans efterladte Sønner, thi hver gik sine Veie og søgde at bestyrke sig med Venne-Raad og Bistand. <persName key="pe5280">Esbern Øejarl</persName> som var Sviger-Fader til <persName key="pe998">Harald</persName>, <seg type="com" n="com42">lagde alle Aarer om Borde<!-- anstrengte sig af alle kræfter. --></seg> for at faae ham til Konge; han fik mange af de andre Høvdinger paa sin Side, og de beraabde sig paa <seg type="com" n="com43">Arelds-Loven<!-- loven fra de ældste tider. --></seg>, som holdt til at den ældste Kongesøn var Riget <seg type="com" n="com708">næst</seg>, men de glemte hvad Kong <persName key="pe997">Svend</persName> havde derom forordnet, og hvad de ham havde lovet. Kong <persName key="pe997">Svends</persName> anden Søn <pb type="text" facs="1816_297_7_fax006.jpg" ed="A" n="136"/><persName key="pe450">Knud</persName> derimod laae med en stor og velbemandet Flaade og var nylig kommet hjem fra et <seg type="com" n="com44">Tog<!-- felttog, krigstogt. --></seg> i <placeName key="poet25">Østerleden</placeName>, hvor han efter <persName key="pe5281">Kalvs</persName> Sigende i <seg type="com" n="com45">Knuds-Drapen<!--?.--></seg>, havde overvundet ikke mindre end ti Konger.</p>
	<p rend="firstIndent">Begge Brødrene, <persName key="pe450">Knud</persName> og <persName key="pe998">Harald</persName> tog nu Veien til <placeName key="fak76">Jylland</placeName>, thi paa <placeName key="his2820">Viborg Landsthing</placeName> skulde Konge-Valget skee. Der blev da <seg type="com" n="com709">thinget</seg> i en stor Folke-Vrimmel, og saasnart alle de Høvdinger man kunde vente, vare ankomne, begyndte man at tales ved, saa det snart blev aabenlyst, til hvis Banner man hørde, men videre kom man ikke heller den hele udslagne Dag, og var da man holdt op ligesaa nær som da man begyndte. Dagen efter begyndte man forfra, men <seg type="com" n="com46">der<!-- da. --></seg> Folket var samlet og nogle Taler holdt, da reiste sig en Bondemand midt i Folket, tog Ordet og sagde: nu i <seg type="com" n="com47">langsommelig<!-- meget lang. --></seg> Tid var det os Jyder som raadte for Konger at <seg type="com" n="com48">keise<!-- udvælge, kåre. --></seg> i <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Rige, og alt imens maatte Daner takke Gud for Konger de havde. Ja, hvad skal vi sige om <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Kongen</lem><rdg wit="A">Kongeu</rdg><witDetail wit="A" n="21" rend="ft"/></app> som vi havde sidst! han havde jo alle de Dele, den <seg type="com" n="com49">knøveste<!-- bedste, mest prisværdige/tiltalende. --></seg> Konge kan eie<note type="footnote"><p rend="noIndent"><hi rend="spaced"><seg type="com" n="com712">Knøvhed</seg></hi> betyder i Jydens Mund alt hvad der smykker og pryder Folk, baade ude og inde, Alt hvad de kalde <hi rend="spaced">priseligt</hi> og Ordet har upaatvivlelig sin Rod i et Verbum som det Angelsachsiske: <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com50">knavan<!-- --></seg></hi> at vide, kiende, da navnkundig og priselig er, som man veed, i <hi rend="spaced">Sprogene</hi> eet.</p></note>, og det er nu for det Første Mod i Bringen <pb type="text" facs="1816_297_7_fax007.jpg" ed="A" n="137"/>og Been i Næsen<!-- Gr. 1845, nr. 199, Mau, nr. 749 (det er godt at have Ben i Næsen). -->, saa han kan forsvare os imod alle de <seg type="com" n="com52">Vikinger<!-- her: sørøvere (primært fra Vendern). --></seg> vort Land har at plages med, vi trænge just til en Konge som har været med og tør staae for Skud og er vant til at føre Folket i <seg type="com" n="com600">Herrefærd</seg> baade til Lands og <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">til</lem><rdg wit="A">lil</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="5"/></app> Vands<note type="footnote"><p rend="noIndent">Jeg veed godt hvad der kan indvendes mod at oversætte <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com53">thar<!-- --></seg></hi> med <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com54">lands ok laga<!-- --></seg>:</hi> til Lands og Vands, men jeg veed ingen anden rimelig Mening af de Ord, <hi rend="spaced">hvor de staae.</hi></p></note>. Desforuden skal der ogsaa et eget baade Hoved og Sind til at være Konge, han skal have en sleben Tunge og godt kunne styre sig selv, men dog være haard til at straffe med Retten, han maae <seg type="com" n="com55">og<!-- også. --></seg> have Sind til at give med den Høire som han tager med den Venstre, thi Udgift skal svare til Indtægt, og endelig er det ogsaa en Dyd ved en Konge at han er baade smuk og velskabt og kan føre sig godt i sine Kongelige Klæder. Skulde vi da ikke nu allerhelst tage den Mand til Konge som har al den Herlighed ved sig, jeg nu har opregnet, da en god Konge er os dog alle Dage til meer baade Gavn og Glæde end <seg type="com" n="com56">Arelds-Loven<!-- loven fra de ældste tider. --></seg> i al sin Kraft, og da nu <persName key="pe450">Knud</persName> og ingen <pb type="text" facs="1816_297_7_fax008.jpg" ed="A" n="138"/>Anden kan rose sig af at være den Mand jeg her har beskrevet, saa vil vi ogsaa have ham til vor Konge. Desforuden var Kong <persName key="pe997">Svend</persName> saa god en Raadgiver for Land og Rige at vi vist ikke kan fare bedre end ved at give hans Ord Magt i slige Begivenheder der har saameget at betyde.</p>
	<p rend="firstIndent">Herover blev Almuen høirøstet og fandt at det var en priselig Tale, men saa reiste <persName key="pe5285">Evind <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Bifre</lem><rdg wit="A">Bifta</rdg><witDetail n="8" wit="A" rend="ft"/></app></persName> sig, som var en stormægtig Bonde og <persName key="pe5280">Esbern Jarls</persName> synderlig gode Ven, og saasnart man fik Ørenlyd, tog han til Orde, talede og sagde: vel maae vi <seg type="com" n="com710">klagelig</seg> bekiende at Forfatningen er vanskelig, men ikke destomindre fordrer Nødvendigheden at vi <seg type="com" n="com57">keise<!-- vælger, kårer. --></seg> en Mand til <persName key="pe96">vor Konge</persName>, og hvem kan ikke nok see at <persName key="pe450">Knud</persName> har de fleste Egenskaber til at være <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Konge, skiøndt man ikke kan nægte at vor <seg type="com" n="com58">Arelds-Lov<!-- lov fra de ældste tider (ældgamle lov). --></seg> hælder mere til en anden Side, vi vil da ingenlunde være ham imod, men kun sige det, at naar vi skal overtræde Loven, da er det hensigtmæssigt at alle Jord-Drotter og <seg type="com" n="com59">Høvdinger<!-- ledere? --></seg> ere derom enige og give fælles Samtykke. Nu savne vi imidlertid paa Thinget <persName key="pe5271">Bjørn Kongesøn</persName><note type="footnote"><p rend="noIndent">I Texten staaer: <seg type="com" n="com61">Konungs <hi rend="spaced">Brodir<!-- --></hi></seg> men det kunde <persName key="pe5285">Evind</persName> jo ikke kalde ham dengang, og det er altsaa hans følgende Tilnavn <seg type="com" n="com62">Sagamanden<!-- --></seg> vel foreløbig har brugt.</p></note>, <pb type="text" facs="1816_297_7_fax009.jpg" ed="A" n="139"/>den ypperste og <hi rend="spaced">mest formaaende</hi> af Rigens Mænd, og det er ingen liden <seg type="com" n="com63">Vaande<!-- besværlighed, knibe. --></seg>, da det maae synes raadeligt at have her tilstæde <hi rend="spaced">alle</hi> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Rigens</lem><rdg wit="A">Rigers</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="3"/></app> gode Mænd som ere <hi rend="spaced">noget formaaende;</hi> maatte derfor mit Raad høres, vilde vi samles her i Morgen og da paa lovlig Maade <seg type="com" n="com64">keise<!-- vælge, kåre. --></seg> os en Konge, uden at nægte at <persName key="pe450">Knud</persName> maa synes Valget <seg type="com" n="com903">næst</seg>.</p>
	<p rend="firstIndent">Dermed blev Thinget opløst og <persName key="pe450">Knud</persName> gik ombord paa sin Flaade, men samme Nat holdt <seg type="com" n="com65">Høvdingerne<!-- lederne. --></seg> Samling og Raad i Nærværelse baade af <persName key="pe998">Harald Svendsen</persName> og hans Sviger-Fader <persName key="pe5280">Esbern Jarl</persName>, <persName key="pe5271">Bjørn Konge-Broder</persName>, <persName key="pe5285">Evind Bifre</persName> og mange af deres gode Venner som holdt paa <persName key="pe998">Haralds</persName> Haand. Der holdt <persName key="pe5285">Evind</persName> Tale og sagde: saa fik vi da <seg type="com" n="com66">tinget<!-- holdt ting. --></seg> i Dag med <persName key="pe450">Knud</persName>, og det gik som jeg spaaede at <persName key="pe450">Knud</persName> fik sin Sag i en ypperlig Gang, og i hvor uretfærdig den var, vidste han dog at mage det <seg type="com" n="com711">saa</seg>, at Alle gav ham Ret; det maae han takke alle de glatte og trædske Ord for, som han havde lagt i Munden paa ham af vore Folk der tog Ordet og fik hele Almuen til at fuse frem og skrige i Munden paa hinanden at <persName key="pe450">Knud</persName> skulde være deres Konge. For den Sags Skyld var det jeg afbrød Thinget, men vil vi endnu tænke paa at faae <persName key="pe998">Harald</persName> til Konge, da er der ikke andet Raad end om man <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">kan</lem><rdg wit="A">ka</rdg><witDetail wit="A" n="25" rend="mt"/></app> <pb type="text" facs="1816_297_7_fax010.jpg" ed="A" n="140"/>mage det saa at <persName key="pe450">Knud</persName> er <seg type="com" n="com68">afveien<!-- dvs. af vejen. --></seg>, og derfor maae vi see til at faae nogle snue og snilde Mænd som kan <seg type="com" n="com69">thinge<!-- holde ting. --></seg> med <hi rend="spaced">ham,</hi> medens de Andre holde et <seg type="com" n="com70">Lønthing<!-- hemmeligt ting, skjult ting. --></seg> og faae der <persName key="pe998">Harald</persName> gjort til Konge. Det Raad fandt almindeligt Bifald og gik igiennem, saa <persName key="pe5285">Evind</persName> selv med en stor Flok Bønder blev skikket hen at <seg type="com" n="com71">thinge<!-- afholde ting. --></seg> med <persName key="pe450">Knud</persName>. Thinget begyndte, <persName key="pe450">Knud</persName> kom, stod op, og holdt en smuk, udførlig Tale hvori han bad at Bønderne nu efter Aftale vilde give ham Kongenavn. <persName key="pe5285">Evind</persName> tog Svaret, bad Bønderne tøve til <persName key="pe5280">Esbern Jarl</persName> og de andre <seg type="com" n="com72">Høvdinger<!--ledere (herremænd?).--></seg> som man ventede, kom, thi sagde han, jo flere stormægtige Mænd der ved en saadan Leilighed ere tilstæde, desmere Ære, og jeg kan aldrig troe at nogen vil lukke sin Mund op imod os. Derpaa dreiede han af og gav sig til at <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">opregne</lem><rdg wit="A">opregue</rdg><witDetail wit="A" n="16" rend="ft"/></app> <persName key="pe450">Knuds</persName> Egenskaber, og at udlægge vidt og bret, hvad han da ogsaa kunde sige med Sandhed, hvorlunde <persName key="pe450">Knud</persName> iblandt alle <persName key="pe997">Svends</persName> Sønner var allerbedst skikket til Konge. Derved trak han da Tiden og Talen ud, saalænge til der kom Bud, at <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">nu</lem><rdg wit="A">uu</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="21"/></app> var <persName key="pe998">Harald Svendsen</persName> kaaret og <seg type="com" n="com73">keiset<!-- udvalgt. --></seg> til <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Konge. Saasnart <persName key="pe450">Knud</persName> fik det Budskab at høre, reiste han sig, og gik hastelig bort, ned til sin Flaade, men da han kom ombord var alles Øine paa ham og ingen kunde begribe, hvordan det var fat, der var <pb type="text" facs="1816_297_7_fax011.jpg" ed="A" n="141"/>endog dem som meende han havde været <seg type="com" n="com74">saargjort<!-- såret. --></seg>, thi han var <seg type="com" n="com75">som et Blod<!-- blodrød. --></seg> over hele sit Ansigt. Han satte sig ned paa Høisæde-Kisten og der blev han siddende taus som en Mur til langt op ad Dagen, der var heller ingen saa næsviis at tale ham til.</p>
	<p rend="firstIndent">Imidlertid søgde <persName key="pe5285">Evind</persName> flux hen til <persName key="pe998">Harald</persName> og <persName key="pe5280">Esbern Jarl</persName> og de andre <seg type="com" n="com76">Høvdinger<!-- ledere, stormænd. --></seg> som havde havt deres Fingre i Spillet, fortalde dem hvordan Sagerne stod og lagde til, at tog han ikke Feil, var nu Krigen for Dørren. Dertil gav de for Svar at eftersom det nu <seg type="com" n="com77">hængde i Hob<!-- hang sådan sammen, var klart. --></seg>, var der ikke andet for end at holde den Konge i Hævd de selv havde <seg type="com" n="com78">keiset<!-- kåret, udvalgt. --></seg>. Ja, sagde <persName key="pe5285">Evind</persName>, naar jeg maatte raade, skulde man dog byde <persName key="pe450">Knud</persName> Forlig, thi I kan troe, giør han sig udtil Beens, faae I jert <seg type="com" n="com79">Læs<!-- besvær. --></seg>. Men, svarede <persName key="pe5280">Esbern Jarl</persName>, saa kiender man ikke <persName key="pe450">Knuds</persName> Stolthed, naar man tænker, den lader sig forsone ved Bod. Ja vist er <persName key="pe450">Knud</persName> baade grum og stolt, sagde <persName key="pe5285">Evind</persName>, men han er tillige klog og gudsfrygtig, og indseer godt hvor betænkeligt det er at yppe Krig med sin egen Broder, imidlertid <seg type="com" n="com80">forstaaer sig selv<!-- siger sig selv (i DDO). "Det forstår sig". --></seg>, det nytter ikke at nægte ham meer end netop Kronen, om det skal lykkes. Hvad skulde man da vel byde ham, meener du, sagde Jarlen. <placeName key="fak15">Sælland</placeName> <pb type="text" facs="1816_297_7_fax012.jpg" ed="A" n="142"/>som et Grevskab, svarede <persName key="pe5285">Evind</persName>, og <seg type="com" n="com81">edeligt Løfte<!-- løfte aflagt under ed. --></seg> af alle <seg type="com" n="com82">Dane-Høvdinger<!-- danske stormænd. --></seg>, at døer <persName key="pe998">Harald</persName> først, skal han være Konge, enten der saa er faa eller mange af <persName key="pe997">Svends</persName> Sønner igien. Men <persName key="pe450">Knud</persName> nøies ikke med mindre end Kronen sagde Jarlen. Det vil komme an paa en Prøve, svarede <persName key="pe5285">Evind</persName>, og vil I, skal jeg endda gierne selv være eders Bud til <persName key="pe450">Knud</persName> i den Begivenhed. Dertil svarede alle Ja, og <persName key="pe5285">Evind</persName> tog afsted, kom ombord, fandt <persName key="pe450">Knud</persName> og <seg type="com" n="com83">rygtede sit Ærende<!-- dvs. røgtede sit ærinde; udførte sin opgave. --></seg>. <persName key="pe450">Knud</persName> svarede ikke strax men efter nogen Betænkning tog han saa til Orde, ja sagde han, Folk vil sige jeg har Skam af mit Valg, men dog vil jeg hellere undvære Kronen end med <seg type="com" n="com84">Staalhandske<!-- våbenmagt. --></seg> vriste den fra <persName key="pe998">Harald</persName> min Broder, for Resten <seg type="com" n="com85">dømme<!-- --></seg> Gud os imellem! Saa sluttede da <persName key="pe5285">Evind</persName> Forlig med <persName key="pe450">Knud</persName>, kyste ham paa Haanden og drog med Forlov til <persName key="pe998">Harald</persName>, som vedtog Forliget og lod det <seg type="com" n="com86">edelig<!-- under ed --></seg> stadfæste.</p>
	<graphic style="shortLine"/>
	</div>
	<div type="Om Harald Hein">
	<head rend="1">Tredie Kapitel.</head>
	<graphic style="shortLine"/>
	<head rend="1">Om <persName key="pe998">Harald Hein</persName>.</head>
	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">P</hi>aa <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">den</lem><rdg wit="A">deu</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="21"/></app> Maade blev da <persName key="pe998">Harald Svendsen</persName> Konge i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, og <persName key="pe450">Knud</persName> Jarl i <placeName key="fak15">Sælland</placeName> og imellem <pb type="text" facs="1816_297_7_fax013.jpg" ed="A" n="143"/>de to var immer siden godt <seg type="com" n="com87">Forligelsemaal<!-- enighed, forståelse. --></seg> og Broderskab, men <persName key="pe997">Svends</persName> andre Sønner som ingen Deel havde faaet i Riget, vare kun ilde tilfreds med det Skifte, og opvakde megen Tummel i Landet som følgende Vers stadfæster:</p>
	<lg>
	<l>Op, til Vaaben! Hornet kalder,</l>
	<l>Høit det over <placeName key="fak14">Danmark</placeName> gjalder,</l>
	<l>Sønnerne af <persName key="pe997">Svend</persName> hin giæve</l>
	<l>Arv med Oddetungen kræve,</l>
	<l><persName key="pe998">Harald</persName> mod den Broder-Skare,</l>
	<l>Skal med Staal sin <seg type="com" n="com713">Stol</seg> forsvare,</l>
	<l>Kan med Æren det han mægte</l>
	<l>Mester er han i at fægte<note type="footnote"><p rend="noIndent">I Texten staaer XI Brødre, men paa den Maade maatte <persName key="pe450">Knud</persName> regnes med. Overalt er der en besynderlig Forskiel imellem Fortællingen her og <persName key="pe237">Saxos</persName> Beretning, skiøndt de ikke ere nær saa modsigende, som det ved første Øiekast kan synes.</p></note>.</l>
	</lg>
	<p rend="noIndent"><persName key="pe998">Harald</persName> var en meget <seg type="com" n="com714">sagtfærdig</seg> og uanseelig Mand og havde hverken Lyst eller Gaver til at tale for sig, saa at Andre for det meste maatte føre Ordet for ham paa Thinge; naar noget af Vigtighed skulde afgiøres var han heller aldrig hjemme, og Krig var slet ikke hans <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Sag.</lem><rdg wit="A">Sag</rdg><witDetail wit="A" rend="mt" n="19"/></app> I sin Omgiængelse med Folket var han saa forknyt og <seg type="com" n="com89">gemeen<!-- jævn, almindelig. --></seg>, at de havde ingen Ag<pb type="text" facs="1816_297_7_fax014.jpg" ed="A" n="144"/>telse for ham, men gjorde hardtad alt hvad de vilde, og kaldte ham til Spot <persName key="pe998">Harald <seg type="com" n="com90">Hein<!--Slibesten?.--></seg></persName>, eller <persName key="pe998">Harald <seg type="com" n="com91">Hvedsteen<!--Slibesten?.--></seg></persName>. Efter fire Aars Forløb tog han sin <seg type="com" n="com92">Helsot<!-- dødelig sygdom --></seg>.</p>
	<graphic style="shortLine"/>
	</div>
	<div type="Om Knuds Valg og første Konge-Idrætter">
	<head rend="1">Fjerde Kapitel.</head>
	<graphic style="shortLine"/>
	<head rend="1">Om <persName key="pe450">Knuds</persName> Valg og første <seg type="com" n="com93">Konge-Idrætter<!-- gerninger --></seg>.</head>
	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">E</hi>fter <persName key="pe998">Haralds</persName> <seg type="com" n="com904">Afgang</seg> holdt de Danske en Forsamling paa <placeName key="his2820">Viborg Landsthing</placeName> hvor Kongerne immer skulde vælges, og der blev da <persName key="pe450">Knud</persName> med alle <seg type="com" n="com94">Høvdingers<!-- stormænds. --></seg> Samtykke <seg type="com" n="com95">keist<!-- kåret, udvalgt. --></seg> til Konge over <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Rige. Han var ligefra først af en myndig og bydende Herre og lod paa et Thing han holdt de Ord falde: min Broder Kong <persName key="pe998">Harald</persName> meende jer det godt og var blød og omgiængelig, men det var Takken han fik af jer Danske, at I gjorde Nar ad <seg type="com" n="com96">jer<!-- jeres. --></seg> Konge og kaldte ham spotviis en <seg type="com" n="com97">Hvedsteen<!-- slibesten. --></seg>, men siden I da ikke <seg type="com" n="com98">havde Been til at bære gode Dage<!-- jf. Mau 5818 'Der skal stærke Ben til at bære de gode Dage'. Gr. 1845, nr. 2347. --></seg>, saa skal I nu faae <seg type="com" n="com99">Løn som forskyldt</seg>, og i mig skal I finde en Kampesteen, som er haard tilgavns. Saaledes hændte det sig ogsaa da <persName key="pe450">Knud</persName> reiste om i Ri<pb type="text" facs="1816_297_7_fax015.jpg" ed="A" n="145"/>get, at han kom seilende til <placeName key="fak162">Halland</placeName> og bad, paa et Thing han der holdt, Indbyggerne om Befordring igiennem Landet. En af Bønderne som var den kløgtigste og pleiede Van at føre Ordet, stod da op og holdt Tale og sagde reent ud at Kongen skulde nøies med hvad <seg type="com" n="com100">Areldsloven<!-- loven fra gammel tid. --></seg> bestemte, og at Bønderne vilde ingenlunde taale at der blev dem mere <seg type="com" n="com101">Tynge<!-- forpligtelser, afgifter. --></seg> lagt paa. Den Tale klang godt i Almuens Øren, saa de gjorde stort <seg type="com" n="com102">Brall<!-- om højrøstet tom tale. --></seg> og raabde at saadant skulde det være, og de vilde ingen Uret eller nye Paalæg <seg type="com" n="com103">vide af at sige<!-- vide af, kendes ved. --></seg>. Kongen lod dem snakke, men da de <seg type="com" n="com104">fik afknurret<!-- blev færdig med at knurre; brokke sig. --></seg>, tog han til Orde og sagde: det maae jeg <seg type="com" n="com105">lide<!-- kunne lide, synes om. --></seg> jer for, Bondemænd! at I sige, jeg skal nøies med min Rettighed, thi følgelig vil I unde mig min Rettighed, og tillade at jeg <seg type="com" n="com106">lyser min Eiendom i Fred<!-- tager min ejendom under min beskyttelse (igen). --></seg>. Dertil svarede alle Ja. <seg type="com" n="com906">Nu</seg> da, sagde Kongen, saa vil jeg hermed have eder <seg type="com" n="com107">Hallandsfarer<!-- hallænder. --></seg> forbudt og formeent at <seg type="com" n="com108">tøire<!-- binde ved et græsningssted. --></seg> eller græsse i mine Skove her trindt omkring, det være sig Sviin eller andet Kræ. Over det Ord tabde Bønderne baade Næse og Mund, thi nu kunde de see det var dem der <seg type="com" n="com109">fik Skam<!-- led overlast, blev straffet. --></seg>, <seg type="com" n="com715">aldenstund</seg> Kongens Skove gaae langs ned ad Landet, og <seg type="com" n="com110">Hallandsfarerne<!-- Hallænderne. --></seg> altid har holdt Mængde af Sviin som fik Føden der under Eeg og Bøg. Det var da en gal Regning, den samme, og der blev ikke andet for end <pb type="text" facs="1816_297_7_fax016.jpg" ed="A" n="146"/>at Bønderne maatte <seg type="com" n="com111">med Haand og Mund love<!-- bekræfte det mundtlige løfte med håndslag; love højt og helligt. --></seg> Kongen Alt hvad han forlangde, og den Bonde, der havde <seg type="com" n="com112">staaet ham værst i Næse<!-- irriteret ham mest, ærgret ham mest. --></seg> maatte paa Steden bøde med Livet. Derpaa drog <persName key="pe450">Knud</persName> giennem <placeName key="fak162">Halland</placeName> som hans Forsæt var, og <seg type="com" n="com113">sad i Rette<!-- afholdte retssager (?). --></seg>, men da han saa kom ind i <placeName key="fak161">Skaane</placeName>, og holdt der en Tale paa Landsthinget, som Bønderne <seg type="com" n="com114">syndes<!-- dvs. syntes --></seg> var alt for drøi, gav de sig til at giøre Støi, og raabde alle med een Mund at det kunde ikke nytte hvad Kongen forlangde, af dem skulde han ikke faae Døit eller Gran meer end Loven holdt til. I er et <seg type="com" n="com115">snildt<!-- klogt, ?. --></seg> Folk, I Skaaninger! <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sagde</lem><rdg wit="A">fagde</rdg><witDetail wit="A" n="12" rend="ft"/></app> Kongen, <seg type="com" n="com116">der<!-- da. --></seg> han fik Ørenlyd, thi seer jeg ret paa eders <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Anstalter</lem><rdg wit="A">Anslalter</rdg><witDetail wit="A" n="13" rend="ft"/></app>, maae I have <seg type="com" n="com907">spurgt</seg> hvad der blev Enden paa Legen i <placeName key="fak162">Halland</placeName>, og har nu hittet paa et meget <seg type="com" n="com117">snildere<!-- klogere, smartere. --></seg> Raad end det Lands Folk, til at nægte hvad jeg forlanger, saa jeg vel skal bare mig for at sigte Een af jer for Ukvemsord; men imidlertid vil jeg dog forlange af jer som af <seg type="comStart" n="com118"/><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Hallandsfarerne</lem><rdg wit="A">Hallandsfarrne</rdg><witDetail wit="A" n="19" rend="mt"/></app><!-- hallænderne. --><seg type="comEnd" n="com118"/>, at I lade mig have Raadighed over min Eiendom og Lov til at <seg type="com" n="com119">lyse den i Fred<!-- tage den under min beskyttelse (igen). --></seg>. Alle svarede Ja. <seg type="com" n="com908">Nu</seg>, sagde Kongen, saa er det da alle Mand vitterligt hvad der i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> er Kongens Gods, og hvad der er Bondens, eller har I noget derimod at indvende at Alt hvad Øde er i Riget hører Kongen til? Der kom slet ingen Modsigelse, men det var alles Ord <pb type="text" facs="1816_297_7_fax017.jpg" ed="A" n="147"/>at vild Mark, Søe og andre øde Steder laae til Kongens Gods. <seg type="com" n="com120">Vel<!-- godt. --></seg>, sagde Kongen, saa <seg type="com" n="com121">paastaaer<!-- hævder. --></seg> jeg herved min Eiendoms-Ret over <placeName key="fak110">Øresund</placeName>, og vil have eder det sædvanlige Fiskerie der <seg type="com" n="com122">med Alle<!-- fuldstændigt, helt og aldeles. --></seg> forbudt, siden I slet intet vil giøre for min Skyld, eller betænke mit Tarv. Det Ord <seg type="com" n="com123">lukde<!-- dvs. lukkede (?). --></seg> Øinene op paa Folket, <seg type="com" n="com124">alle saa kunde de</seg> skiønne at Bonden <seg type="com" n="com125">baadede ikke<!-- havde gavn, fortjeneste. --></seg> ved at miste Sildefangsten i <placeName key="fak110">Øresund</placeName>, og greb da til samme Raad som <seg type="comStart" n="com126"/><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Hallandsfarerne</lem><rdg wit="A">Hallandsfarrne</rdg><witDetail wit="A" rend="mt" n="9"/></app><!-- Hallænderne. --><seg type="comEnd" n="com126"/>, at <seg type="com" n="com127">krybe til Korset<!-- jf- Grundtvig 1845, nr. 1532, ?. --></seg> og love Alt hvad Kongen forlangde, og dermed var Rettergangen ude.</p>
	<p rend="firstIndent">Ligesaa myndig en Konge som <persName key="pe450">Knud</persName> var, saa stræng retfærdig var han tillige og afskaffede mange <seg type="com" n="com128">Uordener<!--forstyrrelser af statens orden.--></seg> som havde taget Overhaand i <persName key="pe998">Harald Heins</persName> Dage, fordi hardtad al <seg type="com" n="com129">Uskikkelighed<!--upassende adfærd, uanstændighed..--></seg> saavel af indenlandsk Folk som <seg type="com" n="com130">Vikinger<!--Se tidl. kom..--></seg>, baade Kurer og andre <seg type="com" n="com131">Østerlændinger<!--folk fra øst, her østersøregionen.--></seg>, var gaaet ustraffet hen. Da <persName key="pe450">Knud</persName> derimod blev Konge værgede han Riget <seg type="com" n="com716">kraftelig</seg> og lod ingen Hedning <seg type="com" n="com132">stilles og stædes<!--slå sig ned; få fred.--></seg> til Lands eller Vands, saa at ingen turde <seg type="com" n="com134">ufrede<!--genere, forstyrre.--></seg> <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Kyster og <seg type="com" n="com135">Strømme<!--have.--></seg> af Frygt for hans Magt og <seg type="com" n="com136">Herrefærd<!--krigsfærd(?).--></seg>. Hver <seg type="com" n="com137">sandskyldig<!--i sandhed skyldig.--></seg> Tyv, hver <seg type="com" n="com138">Viking<!--se tidl. kom på Viking.--></seg> og Drabsmand, det være sig en Dansk eller en Udlænding, maatte bøde med Livet, og hvem der lemlæstede nogen paa Haand eller Fod eller hvor det saa var, maatte smage Giengieldelsens Ret. Hans <pb type="text" facs="1816_297_7_fax018.jpg" ed="A" n="148"/>Strænghed og Straffedomme slog Folk med saadan Rædsel at ingen turde stjæle i hans Rige, thi det var hans Ord at hvem der blev bestjaalet var det end for <seg type="com" n="com139">ulaaset <!--frit tilgængelige.--></seg> <seg type="com" n="com140">Mon<!--ejendele;kostbarheder.--></seg> eller grimeløs Hest skulde kun <seg type="com" n="com141">tye<!--tage hen, komme?.--></seg> til ham og tage Erstatning, men Tyven vilde han <seg type="com" n="com142">raade for<!--bestemme over, have magt over?.--></seg>, og han gjorde ingen Forskiel paa Rige og Fattige, Store og Smaa, men derfor var <seg type="com" n="com717">og</seg> hans Retfærdighed de fornemme Folk en Torn i Øiet, hvis Frænder faldt for hans Dom paa deres Gierninger.</p>
	<graphic style="shortLine"/>
	</div>
	<div type="Om Kongens Brødre">
	<head rend="1">Femte Kapitel.</head>
	<graphic style="shortLine"/>
	<head rend="1">Om Kongens Brødre.</head>
	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">S</hi>in Broder <persName key="pe447">Erik</persName> giorde Kong <persName key="pe450">Knud</persName> til Greve i <placeName key="fak15">Sælland</placeName> med samme Rettighed som han selv havde havt før han blev Konge, og de holdt godt Broderskab alle deres Levedage. Sin anden Broder <persName key="pe2942">Bent</persName> havde han immer <seg type="com" n="com143">i Gaarde<!--i tjeneste.--></seg> hos sig, og det var en stor og stærk Mand med et deiligt indtagende Ansigt. <persName key="pe999">Ole</persName> derimod, som var i Aar med Kongen, var lille og <seg type="com" n="com144">leed<!--grim, hæslig.--></seg>, og styg af Ansigt, men Munden stod ham godt bi, og han var en drabelig Krigsmand. <persName key="pe5269">Thor</persName><pb type="text" facs="1816_297_7_fax019.jpg" ed="A" n="149"/><persName key="pe5269">gissel</persName> var, som sagt, blevet Konge i <placeName key="his459">Garderige</placeName>, og gjorde ingen <seg type="com" n="com718">Paastand paa</seg> Arv i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>.</p>
	<graphic style="shortLine"/>
	</div>
	<div type="Om Kongen og Danne-Kvinden">
	<head rend="1">Sjette Kapitel.</head>
	<graphic style="shortLine"/>
	<head rend="1">Om Kongen og Danne-Kvinden.</head>
	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">K</hi>ong <persName key="pe450">Knud</persName> var gift med <persName key="pe5306">Edle</persName> Hertug <seg type="com" n="com145">Baldevins<!-- må kommenteres på plads som Robert 1?.--></seg> <seg type="com" n="com146">Dotter<!--dvs. datter.--></seg> i <placeName key="fak407">Flæmingeland</placeName><note type="footnote"><p rend="noIndent"><placeName key="fak407">Flandern</placeName>.</p></note>, og havde med hende en Søn som heed <persName key="pe5307">Karl</persName>, men imidlertid hændte det sig, at Kongen paa hans Gæstereiser kom til et stort Gilde, og fik der den allerførste Aften Øie paa en <seg type="com" n="com800">favr</seg> og fornem Præstekone, hvis Mage i Deilighed han knap kunde mindes <seg type="com" n="com147">nogentid<!--nogensinde.--></seg> at have seet. Til hende blev han da optændt af Elskov, kaldte paa sin <seg type="com" n="com148">Huusfoged<!--hushovmester.--></seg>, og <seg type="com" n="com149">befoel<!--befalede (gl. præteritum).--></seg> ham at sørge for, at den Kone blev hans Selskab om Natten. Det gjorde ingen Gode at knye imod Kongens Ord, end sige at modstaae dem, og det gik da efter hans Villie, Konen laae i den Seng der var redt til Kongen, da han om Aftenen gik til Hvile, og han lagde sig hos hende saasnart han var afklædt. Da hans Tjenere efter <pb type="text" facs="1816_297_7_fax020.jpg" ed="A" n="150"/>Skik og Brug havde opvartet ham, gik de deres Vei, og Kongen vendte sig <seg type="com" n="com150">heel<!--ganske, aldeles.--></seg> venlig til Kvinden, men da tog hun Ordet og sagde, Guds Fred, Herre! nu og altid! giør hvad I har Ære af, og kom ihu, at min Beskiæmmelse er Skam for Eder, thi efter som I holder <seg type="com" n="com151">saa<!--således.--></seg> i Landet over Tugt og Ærbarhed, tilkommer det <seg type="com" n="com152">og<!--også.--></seg> Eder at have selv de fineste <seg type="com" n="com153">Sæder<!--opførsel, handlemåder.--></seg>, <seg type="com" n="com719">aldenstund</seg> I er alle Mands <seg type="com" n="com154">Hoved<!--overhoved, øverste.--></seg>, og derom raaber jeg til <rs type="bible" key="Åb 19,16" rend="eg">alle Kongers Konge</rs>, at Han, naar I <seg type="com" n="com155">stædes<!--dvs. stedes, bringes.--></seg> for Ham, vil høre Eders Bøn, som I nu hører min! Ja visselig vil jeg høre Din Bøn, sagde Kongen, thi jeg seer at Du giør den af stor Hjertens Oprigtighed, og hvad Du begiærer klæder os <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">bedst.</lem><rdg wit="A">bedst</rdg><witDetail wit="A" n="14" rend="mt"/></app> Koster det <seg type="com" n="com156">end<!--endda.--></seg> nu nogen Overvindelse at tvinge sin Villie, saa er det dog Intet at regne mod den store Trængsel vor Herre <persName key="pe45">Jesus Christus</persName> <seg type="com" n="com157">haver<!--har (gl. præsens).--></seg> lidt for os. Dermed stod Kongen op, gik bort og fik sig en anden Seng. Om Morgenen efter lod Kongen den samme Præstekones Mand kalde til sig, og sagde: Præst! vær god mod den Kone Du har, thi saa fiin og frimodig en Kvinde findes vel neppe i <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Rige. Dermed strøg Kongen en baade tung og dyrebar Ring af sin Finger, og sagde: see, denne Guldring, Præst, skal Du modtage af mig som Vennegave og <seg type="com" n="com158">Naadestegn<!--vidnesbyrd om særlig nåde, gunst? (?).--></seg>, og giør Dig Nogen herefter Fortræd og <seg type="com" n="com159">Uskiel<!--uret.--></seg>, saa kom kun til mig, og <pb type="text" facs="1816_297_7_fax021.jpg" ed="A" n="151"/>du skal faae Ret! Da nu Præsten begyndte meget siirlig at takke baade for Gunst og Gave som <seg type="com" n="com160">ginge paa Rad<!--der ligger noget ordsprogsagtigt ? det her, men ikke fundet.--></seg>, sagde Kongen: vær Du kun ikke saa rund med dine Taksigelser, thi ikke <seg type="com" n="com161">saa<!--således.--></seg> var det et <seg type="com" n="com162">Venskabs-Stykke<!--vennetjeneste, tjeneste som bevis på venskab.--></seg> jeg havde i Sinde at gjort dig, tilgiv mig <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">blot</lem><rdg wit="A">hlot</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="6"/></app>, det er Alt hvad jeg forlanger! Det gjorde Præsten, som det <seg type="com" n="com163">lod<!--lod til, så ud til.--></seg>, <seg type="com" n="com777">heller</seg> end gierne, dermed skildtes de ad; og da Giæstebuds-Dagene der sammesteds vare fuldendte, drog Kongen videre <seg type="com" n="com910">fort</seg>.</p>
	<graphic style="shortLine"/>
	</div>
	<div type="Dannemarks Beskrivelse">
	<head rend="1">Syvende Kapitel.</head>
	<graphic style="shortLine"/>
	<head rend="1"><placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Beskrivelse.</head>
	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">O</hi>m <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> at tale, da er det et temmelig <seg type="com" n="com164">vidtløftigt<!--udstrakt?, vidtrækkende.--></seg> Rige, men ligger meget adspredt, og <placeName key="fak76">Jylland</placeName> som gaaer længst i Sønder, er det største Landskab i Riget. Der, nede i <placeName key="his95">Hedebye</placeName>, ligger det første danske Bispedømme, med halvfjerde hundrede Kirker, og med 130 Skibe at udrede til Kongens Tjeneste. Derefter kommer <placeName key="fak2821">Ribe-Stift</placeName> som har 324 Kirker og udstyrer sex Snese Orlogsskibe, og saa kommer <placeName key="fak303">Aars</placeName> med sin Bispestol, med 210 Kirker og halvfemsindstyve Skibe. Den fjerde Bispe<pb type="text" facs="1816_297_7_fax022.jpg" ed="A" n="152"/>stol er i <placeName key="fak151">Viborg</placeName>, og det Stift med sine halvtrediehundrede Kirker, maae udrede hundrede Skibe. <seg type="com" n="com166">Her paa Lav<!--dvs. lag?; omtrentlige sted..--></seg> i <placeName key="fak76">Jylland</placeName> løber den store og navnkundige <placeName key="fak156">Limfjord</placeName> fra <seg type="com" n="com167">Nør i Sønder<!--?.--></seg> og skilles i Nordvest fra Havet ved en smal <seg type="com" n="com168">Øre<!--landtange.--></seg> som har faaet Navn efter Kong <persName key="pe1049">Harald Sigurdsen</persName>, der lod sine Skibe trække derover for at undslippe <persName key="pe997">Svend Ulvsen</persName>, og kaldes derfor <placeName key="fak2802">Haralds-Øre</placeName><note type="footnote"><p rend="noIndent"><placeName key="fak2802">Harboe-Øre</placeName>.</p></note>, som man kan læse i samme <rs key="title6171" type="title">Kong Haralds Krønike</rs>. Østen<note type="footnote"><p rend="noIndent">Saavel i Text som Oversættelse staaer: <hi rend="spaced">vestenfor</hi> men i slige Ting maae man vel troe sine egne Øine bedre end nogen Pen.</p></note> og Nordost for <placeName key="fak156">Limfjorden</placeName> ligger det femte danske Bispedømme som kaldes <placeName key="fak159">Vendsyssel</placeName> og har <placeName key="fak2803">Hjøring</placeName> til Hovedstad, bestaaer af halvandethundrede Kirkesogne, og udreder halvtredssindstyve Skibe. Hele Vester-Kysten fra <placeName key="fak159">Vendsyssel</placeName> af og lige ned til <placeName key="fak96">Ribe</placeName>, er hvad man kalder <placeName key="fak76">Jyllands</placeName> Side, men der hvor <seg type="com" n="com720">Skilsmissen</seg> er mellem <placeName key="fak70">Fyen</placeName> og <placeName key="fak76">Jylland</placeName>, kalder man det <placeName key="fak1299">Medelfar-Sund</placeName>: I <placeName key="fak70">Fyen</placeName> er den sjette danske Bispestoel, og det i en <seg type="com" n="com911">Bye hedder</seg> <placeName key="fak157">Odense</placeName>, og i samme Landskab findes 300 Kirker og udredes et hundrede Skibe. Fra <placeName key="fak70">Fyen</placeName> kommer man over <placeName key="poet965">Beltesund</placeName> til <placeName key="fak15">Siæland</placeName>, og der, i <placeName key="fak22">Roeskilde</placeName>, er den syvende danske Bispestoel, og i det Landskab er 411 Kirker, samt 120 <seg type="comStart" n="com169"/>Sølæg<!--distrikt, der skulle udrede et skib ?.--><pb type="text" facs="1816_297_7_fax023.jpg" ed="A" n="153"/>der<seg type="comEnd" n="com169"/>. Oppe ved <placeName key="fak2804">Nordsiælland</placeName> gaaer <placeName key="fak110">Øresund</placeName> og skiller det fra <placeName key="fak161">Skaane</placeName> og <placeName key="fak162"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Halland</lem><rdg wit="A">Hallund</rdg><witDetail wit="A" n="2" rend="ft"/></app></placeName>, og i <placeName key="fak161">Skaane</placeName> er den ottende danske Bispestoel, nemlig <seg type="com" n="com170">Erke-Stolen<!--sædet for ærkebiskoppen.--></seg> i <placeName key="fak98">Lund</placeName>, som er den ypperste i <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Rige, og har under sig et Stift med halvfjerdehundrede Kirker, som udreder halvandethundrede Skibe i <seg type="com" n="com171">Ledingsfærd<!--krig, krigstogt.--></seg>. Foruden disse Landskaber ligge mellem <placeName key="fak76">Jylland</placeName> og <placeName key="fak161">Skaane</placeName> mange <seg type="com" n="com721">mærkelige</seg> <seg type="com" n="com172">Ølande<!--øer.--></seg>, som vi ikke har nævnet, saasom: <placeName key="fak336">Samsøe</placeName> der hører til <placeName key="fak303">Aars</placeName>, og <placeName key="fak2805">Lessøe</placeName> der ligger under <placeName key="fak2822">Viborg-Stift</placeName>, fremdeles de fem Øer vestenfor <placeName key="fak70">Fyen</placeName>, hvoraf <placeName key="fak182">Als</placeName> hører under <placeName key="his95">Hedebye</placeName>, <placeName key="fak179">Laaland</placeName>, <placeName key="fak183">Ærøe</placeName>, <placeName key="fak2806">Thorslund</placeName> og <placeName key="fak3">Langeland</placeName> under <placeName key="fak70">Fyen</placeName><note type="footnote"><p rend="noIndent">Dette anseer den latinske Oversætter for at være Meningen, og efter nøie Overlæg troer jeg <seg type="com" n="com173">og<!--også.--></seg> det maae <seg type="com" n="com724">saa</seg> være. Ellers kunde man ogsaa tænke at Thors-Lund <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">skulde</lem><rdg wit="A">sknlde</rdg><witDetail wit="A" n="23" rend="ft"/></app> læses: Thors, Ilund, som hos <persName key="pe896">Lyskander</persName> er Navnet paa hvad <persName key="pe234">Pontoppidan</persName> kalder <placeName key="fak2807">Ilumøe</placeName>.</p></note>, og endelig <placeName key="fak2201">Møen</placeName> og <placeName key="fak170">Falster</placeName> som høre under <placeName key="his194">Siælands Stift</placeName>. <placeName key="fak313">Bornholm</placeName> ligger østerud til Søs fra <placeName key="fak161">Skaane</placeName>, ligger til <seg type="com" n="com912">Erkestolen</seg> i <placeName key="fak98">Lund</placeName>, og er et stort Landskab med tolv <seg type="com" n="com174">Kongsgaarde<!--gårde, der ejedes af kongen.--></seg> og fjorten Kirker. Disse <seg type="com" n="com175">vidtløftige<!--vidtrækkende.--></seg> og folkerige <seg type="com" n="com176">Lande<!--egne.--></seg> udgiorde i gamle Dage mange Kongeriger; men beherskes nu tilhobe af <seg type="com" n="com723">Danner-Kongen</seg> alene.</p>
	<graphic style="shortLine"/>
	</div>
	<div type="Om Kongen og Blod-Eigel">
	<pb type="text" facs="1816_297_7_fax024.jpg" ed="A" n="154"/>

	<head rend="1">Ottende Kapitel.</head>
	<graphic style="shortLine"/>
	<head rend="1">Om Kongen og <persName key="pe5287">Blod-Eigel</persName>.</head>
	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">P</hi>aa <placeName key="his2808">Regnerstæd</placeName><note type="footnote"><p rend="noIndent"><persName key="pe7">Suhm</persName> giætter paa <placeName key="fak2810">Randerup</placeName> i <placeName key="his2811">Tønder-Amt</placeName>, men det har ingen <seg type="com" n="com177">Art<!--mening, betydning.--></seg>, snarere maatte man giætte paa <placeName key="fak2812">Ravnsøe</placeName>, <placeName key="fak2860">Ravnebek</placeName>, <placeName key="fak2813">Ravnholt</placeName> og deslige i <placeName key="fak2821">Riber-Stift</placeName>, men jeg har intet Sted fundet <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">rimeligt.</lem><rdg wit="A">rimeiigt.</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="23"/></app></p></note> i <placeName key="fak2821">Ribe Stift</placeName>, boede en Dansker ved Navn <persName key="pe5288">Regner</persName>, efter hvem et <seg type="com" n="com725">Vand</seg> ogsaa er opkaldt og heder <placeName key="his2809">Regnersøe</placeName>. Han var af sønderjydsk Herkomst, en stormægtig Mand og synderlig godt lidt hos Kong <persName key="pe997">Svend Ulvsen</persName>, i hvis Tjeneste han stod lige til Døden skildte dem ad. Denne <persName key="pe5288">Regner</persName> havde en Søn ved Navn <persName key="pe5287">Eigel</persName>, som var stor og stærk, driftig og drabelig tilgavns og en Krigsmand udaf <seg type="com" n="com180">første Skuffe<!--fineste slags, karat?.--></seg>. Nu hændte det sig i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, at <persName key="pe5308">Aage</persName> som var Lehnsmand paa <placeName key="fak313">Bornholm</placeName>, og havde alle de tolv <seg type="com" n="com181">Kongsgaarde<!--se tidl. kom.--></seg> under sig, ved Døden afgik, og lod sin Plads staae ledig, hvilket da blev Kongen meldt med Begiering at han vilde raade Bod paa den Mangel og beskikke en ny <seg type="com" n="com182">Høvding<!--se tidl.--></seg> i Lehnet. Paa samme Tid kom <persName key="pe5287">Eigel Regnersen</persName> til Kong <persName key="pe450">Knud</persName> og tilbød ham sin tro Tjeneste med de Ord: jeg vil tjene eder, Herre, paa mine <pb type="text" facs="1816_297_7_fax025.jpg" ed="A" n="155"/>Forfædres Viis, og den er eder vitterlig. Ja, svarede Kongen, du <seg type="com" n="com183">est<!--er. 2. pers. sing.?.--></seg> en velvoxen, anseelig Karl, og du <seg type="com" n="com801">feiler ikke for Manddom</seg>, men dit Ansigt spaaer just ikke det Bedste, imidlertid, da vi veed du er en driftig og virksom Mand, vil jeg forlene dig med <placeName key="fak313">Bornholm</placeName>, men paa de Vilkaar, at du skal udrede <seg type="com" n="com184">Leding<!--ydelse til hærens udrustning?.--></seg> og al Kongelig Rettighed af det Hele, og kun have de ni <seg type="com" n="com601">Kongsgaarde</seg> til Brug, de tre vil jeg have mig selv forbeholden. Disse Vilkaar tog <persName key="pe5287">Eigel</persName> imod, drog til sit Lehn og blev snart en anseelig <seg type="com" n="com185">Høvding<!--herremand? el. lign. se tidl.--></seg>, thi han holdt mange Folk, lønnede dem godt og levede høit, men for at kunne det, maatte han fare paa <seg type="com" n="com186">Vikingstog<!--vikingetogt, sørøvertogt.--></seg> om Sommeren, og lade sine Karle der tjene Vinterføden med Sværdet. Landet værgede han med Mod og Kraft og var elsket af sine Svende. Saaledes gik det en Stund, men efterhaanden gik det paa Grund med hans Rigdom fordi han havde mindre Indkomster end de forrige Lehnsmænd og større Udgifter, og den <seg type="com" n="com187">Handel<!--optræden?.--></seg> kunde Kongen ikke fordrage og bad <persName key="pe5287">Eigel</persName> <seg type="com" n="com188">aftakke<!--afskedige.--></seg> endeel af sine Folk, med det Tillæg at han meende Sørøverie var afskaffet i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>.</p>
	<p rend="firstIndent">Nu var det en Sommer at <persName key="pe5287">Eigel</persName> drog paa <seg type="com" n="com189">Tog<!--togt.--></seg> med atten Skibe til <placeName key="his504">Vindland</placeName>, og hærgede der, men Venderne flokkedes og blev en utallig Hær, <pb type="text" facs="1816_297_7_fax026.jpg" ed="A" n="156"/>og da de mødtes med <persName key="pe5287">Eigel</persName> kom det til Slag, og det til et stort Søslag hvori der faldt mange Folk paa begge Sider. <persName key="pe5287">Eigel</persName> gik frisk og mandelig frem og laae med sit Skib imod det vendiske <seg type="com" n="com190">Drotskib<!--kongeskib.--></seg>, men da Striden var paa det Hedeste og ingen ret kunde see til hvilken Side det hældte, da sprang <persName key="pe5287">Eigel</persName> af sit Skib op paa <seg type="com" n="com191">Vende-Snekken<!--det vendiske skib.--></seg> og huggede til <seg type="com" n="com192">Høvdingen<!--den øverstbefalende/kongen?.--></seg> og gav ham hans Banesaar, og sprang saa i det Samme baglænds tilbage i sit eget Skib. Derpaa tog Venderne Flugten og <persName key="pe5287">Eigel</persName> vandt baade en priselig Seier, og kosteligt Bytte, men han var saa mødig at han faldt hardtad ganske i Afmagt, og <seg type="com" n="com193">der<!--da.--></seg> han kom <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">til</lem><rdg wit="A">tll</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="13"/></app> Sæde i Skibet bad han om noget at drikke. Nei, svarede Drengen, her har jo været saadant et <seg type="com" n="com194">Mudder<!--spektakel, forvirring.--></seg> omborde i Dag, saa alle vore Fade ere sprungne og <seg type="com" n="com195">Drikket<!--dvs. drikken, drikkevarerne.--></seg> er løbet i Kiølen. Men derfor kan jeg jo ligevel faae at drikke, sagde <persName key="pe5287">Eigel</persName>. Nei, Herre, svarede Drengen, thi <seg type="com" n="com196">Mesteparten<!--den største del.--></seg> er Mandeblod. Da stod <persName key="pe5287">Eigel</persName> op, tog sin Hjelm af Hovedet, trak op i den og drak tre store Slurke. Derpaa drog <persName key="pe5287">Eigel</persName> hjem med Seier, kom om Efteraaret til <placeName key="fak313">Bornholm</placeName> og fattedes ikke den Vinter for Mad til sit Folk. Dette var en <seg type="com" n="com197">Handel<!--handling.--></seg> hvoraf der gik Rye <seg type="com" n="com913">om Land</seg> saa det ogsaa kom Kongen for Øren, og han saavelsom Alle <seg type="com" n="com198">lovede<!--lovpriste.--></seg> <persName key="pe5287">Eigel</persName> for Manddom og Seier, men <pb type="text" facs="1816_297_7_fax027.jpg" ed="A" n="157"/>sagde ikke stort til hvad man fortalde om Drikken. Ved denne Anledning fik da <persName key="pe5287">Eigel</persName> sit <seg type="com" n="com199">Binavn<!--tilnavn, øgenavn.--></seg>, og heed siden <persName key="pe5287">Blod-Eigel</persName>.</p>
	<p rend="firstIndent">Nogen Tid efter kom <persName key="pe5287">Eigel</persName> til Kongen, blev <seg type="com" n="com802">hæderlig</seg> modtaget og udspurgt om sit <seg type="com" n="com200">Tog<!--togt, vikinge/sørøvertogt?.--></seg>, og fortalde med en god Villie alt som Kongen spurgde; men siden kaldte Kongen ham til sig i Eenrum og spurgde, om det var sandt hvad man havde fortalt, at han havde drukket Menneskeblod. Ja, svarede <persName key="pe5287">Eigel</persName>, det har man gjort megen <seg type="com" n="com201">Ophævelse<!--postyr.--></seg> af, men selv har jeg ikke tænkt synderlig derpaa. Men hvordan kunde du komme til at giøre den fæle Ting? sagde Kongen. Jo svarede <persName key="pe5287">Eigel</persName>, der kom saadan en Tørst over mig af <seg type="com" n="com726">Møde</seg> og Arbeide, at det knap var til at udholde, og der var ikke andet Drikke ved Haanden, Ja, sagde Kongen, da er det en megen slem Sag og en uchristelig Gierning, thi at drikke Mandeblod er i mine Øine ligesaa slemt som at æde Menneskekiød, og jeg har Ord for at straffe strængt for mindre Brøde, men efterdi jeg huer din Manddom i dette Stykke, og finder mig i mange Henseender vel tjent med dig, vil jeg ikke dennegang være dig saa haard en Dommer, som mange har tænkt, hvad du med den Gierning har <seg type="com" n="com202">forbrudt til mig<!--gjort dig skyldig til at miste til/hos.--></seg> vil jeg eftergive, og kun raade <pb type="text" facs="1816_297_7_fax028.jpg" ed="A" n="158"/>dig som Ven at du forliger dig med Gud, og skynder dig at skrifte din Synd for Præstemænd saa du maae <seg type="com" n="com914">fange</seg> <seg type="com" n="com203">Afløsning</seg>. <persName key="pe5287">Eigel</persName> lovede at følge Kongens Raad, og reiste hjem til <placeName key="fak313">Bornholm</placeName> igien efter nogle Dages Ophold, men førend sin Afreise bød han Kongen til Giæstebud hos sig og sagde: jeg haaber dog, Herre, jeg skal have den Lykke at vise Eder hvordan jeg holder Huus, og Kongen fik ikke Roe før han lovede at komme der henimod Foraaret. Saa sad da <persName key="pe5287">Eigel</persName> efter Sædvane om Vinteren stille paa <placeName key="fak313">Bornholm</placeName>, og <seg type="com" n="com204">lavede<!--forberedte (sig).--> om Vaaren til</seg> et stort Gilde hvormed han vilde beværte Kongen, som ogsaa virkelig gav sig paa Reisen og ankom til <placeName key="fak313">Bornholm</placeName> med stort Følgeskab. Der fandt han en Gildesstue saa stor som det kunde været en kongelig Sal, og blev saa vel modtaget at han fordrev tre Dage der lystig og <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">veltilmode</lem><rdg wit="A">viltilmode</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="17"/></app>; men <seg type="com" n="com205">der<!--da.--></seg> <persName key="pe5287">Eigel</persName> fulgde ham ud med fyrstelige Gaver <seg type="com" n="com727">talde</seg> han til ham og sagde: hvordan gaaer det nu, <persName key="pe5287">Eigel</persName>! har du taget til <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Eftertanke</lem><rdg wit="A">Eftrertanke</rdg><witDetail wit="A" n="20">overskydende type</witDetail></app> hvad jeg sagde, da vi sidst <seg type="com" n="com915">taldes</seg> ved, har du skriftet din Synd og forligt dig med Gud? Nei, Herre! svarede <persName key="pe5287">Eigel</persName>, ikke endnu, det er gaaet mig ad Glemme. Kongen mindte ham da om ikke at opsætte det længere, det lovede han og derpaa toge de venlig Afsked med hinanden.</p>
	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1816_297_7_fax029.jpg" ed="A" n="159"/>Nu kom da Sommeren og den tilbragde <persName key="pe5287">Eigel</persName> paa <seg type="com" n="com206">Vikingstog<!--overvej om der skal kommenteres, plyndringstogt.--></seg> som <seg type="com" n="com207">indrentede<!--indbragte.--></seg> ham Penge nok, men <seg type="com" n="com208">der<!--da.--></seg> han drog tilbage om Høsten besøgde han ikke Kong <persName key="pe450">Knud</persName>, og <seg type="com" n="com208">der<!--da.--></seg> Kongen <seg type="com" n="com210">spurgde<!--erfarede.--></seg> at <persName key="pe5287">Eigel</persName> havde igien været ude paa Sørøverie, mishagede det ham <seg type="com" n="com728">storligen</seg>, thi Røverie og <seg type="com" n="com211">Ustyr<!--uorden.--></seg> vilde han have sine Mænd forbudt. Desaarsag <seg type="com" n="com212">stævnede<!--kaldte.--></seg> han om Vinteren <persName key="pe5287">Eigel</persName> til sig, og strax efter Velkomsten begyndte deres Ordskifte med at Kongen spurgde: nu <persName key="pe5287">Eigel</persName>! har du i Sommer været paa Farten igien? Ja vel, svarede <persName key="pe5287">Eigel</persName>. Da er det en stor Daarlighed, sagde Kongen, at du vil giøre dig til <seg type="com" n="com729">Viking</seg>, og det er noget Hedenskab som jeg ei kan fordrage. Desuden hører jeg ogsaa at du holder Folk som om du kunde være en Konge og fører dig kongelig op i alle Maader, sætter til hardtad alt hvad du eier og hjelper dig med fremmed Gods naar du fattes, det er der mange som komme og klage for mig, og de nødes vel dertil ved din Forurettelse og Haardhed; thi er det nu min Villie at du skal mindske dit Tjenerskab og ikke <seg type="com" n="com213">slaae større paa<!--gøre sig mere bemærket, slå sig større op.--></seg> end det passer sig for din Stand og Herkomst; <seg type="com" n="com214">Herre være eller Herre tjene<!--Mau, nr. 3578, gr. nr. 1085.--></seg>! og hvo mig vil tjene skal tee sig derefter. Men det er ogsaa sandt, <persName key="pe5287">Eigel</persName>! hvordan staaer det sig nu med hvad du veed nok selv, og som jeg flere Gange har erindret dig om? har du gjort <pb type="text" facs="1816_297_7_fax030.jpg" ed="A" n="160"/>Bod siden sidst? Da svarede <persName key="pe5287">Eigel</persName> <seg type="com" n="com730">vredelig</seg>, Ja vist, Herre! I har travlt nok med at minde mig om det, men jeg skulde dog mene jeg sørger selv bedst for mit eget Vel. Tager jeg ikke feil, svarede Kongen, saa kommer det nu for en Dag hvad jeg sagde den første Gang jeg saae dig, at du <seg type="com" n="com215">est<!--er, 2. pers. sing.?.--></seg> ikke den bedste Moders Barn, og siden du er saa skiødesløs i dine egne vigtigste Anliggender, <seg type="com" n="com216">skiøtter jeg<!--bryder jeg mig.--></seg> <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">slet</lem><rdg wit="A">siet</rdg><witDetail wit="A" n="8" rend="ft"/></app> ikke meer om din Tjeneste, og vil fra dette Øieblik af ingenlunde betroe mit Gods til din Varetægt. Ja, Herre, svarede <persName key="pe5287">Eigel</persName>, Eders Lehn som jeg har havt raader I for, men I skal undres ved at see, at jeg fører mig ikke et Gran mere stoddermæssig op, fordi jeg skal <seg type="com" n="com218">koste mig selv</seg>, og jeg skal vist ikke nøde Jer min Tjeneste paa. Naa, naa, <persName key="pe5287">Eigel</persName>! svarede Kongen, du behøver ikke at <seg type="com" n="com219">giøre dig saa tyk<!--gøre dig sådan til.--></seg>, saa haard en Nød som du <seg type="com" n="com220">est<!--er 2. pers. sing..--></seg>, og <seg type="com" n="com221">Tak til<!--?.--></seg>, har jeg knækket førend i Dag, og du skal nok faae at see hvem af os to der er værst faren ved vort Uvenskab; i det mindste formoder jeg der vil times dig Ting hvorved det vorder langt mere aabenbart end hidindtil hvad Karl du <seg type="com" n="com222">est<!--2. pers. sing. er.--></seg>. Hermed endtes Samtalen mellem Kongen og <persName key="pe5287">Eigel</persName> og de skildtes ad just ikke som de bedste Venner, Kongen forlenede en anden Mand <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">med</lem><rdg wit="A">mod</rdg><witDetail wit="A" n="25" rend="ft"/></app> <placeName key="fak313">Bornholm</placeName>, og <persName key="pe5287">Eigel</persName> boede paa sin <seg type="com" n="com223">Eiendomsgaard<!--egen gård (som han selv ejede).--></seg> uden at befatte sig med <seg type="com" n="com224">Høvdingskabet<!--lederskabet?.--></seg>, men <pb type="text" facs="1816_297_7_fax031.jpg" ed="A" n="161"/>slog ikke det mindste af paa Folkehold, levede i alle Maader lige prægtig og havde endogsaa nogle <seg type="com" n="com225">Huskarle<!--mænd, ens hird, husstand.--></seg> fleer end mens han var Lehnsmand.</p>
	<p rend="firstIndent">I de samme Dage var <persName key="pe5276">Olav Haraldsen Kyrre</persName> Konge i <placeName key="fak41">Norge</placeName>, var, som sagt, gift med Kong <persName key="pe997">Svend Ulvsens</persName> <seg type="com" n="com226">Dotter<!-- dvs. datter.--></seg>, <persName key="pe5275">Inger</persName>, og holdt godt Svogerskab med hendes Broder Kong <persName key="pe450">Knud</persName>. Nu hændtes det en Sommer at der løb et stort Kiøbmandskib med en kostbar Ladning ud fra <placeName key="fak41">Norge</placeName>, og skulde gaae til <placeName key="fak925">Estland</placeName> eller hvor det var etsteds i <placeName key="poet25">Østerleden</placeName>. Seiladsen gik nu først til <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> og saa igiennem <placeName key="fak110">Øresund</placeName> østerpaa til <placeName key="fak313">Bornholm</placeName>, men saa blev Skibet borte, saa man hverken hørde eller <seg type="com" n="com227">spurgde<!--erfarede.--></seg> til det siden, eller fandt allermindste Spor <seg type="com" n="com916">enten</seg> af Folk eller Ladning. Den Ting kom Folk grumme forunderlig for, og man <seg type="com" n="com228">tvivlde om<!--anede, formodede.--></seg>, det var ikke ganske rigtig fat, derfor sendte Kong <persName key="pe5276">Olav</persName> i <placeName key="fak41">Norge</placeName> Bud til sin Svoger <persName key="pe450">Knud</persName> Danne-Konge og bad ham undersøge hvor det Skib var blevet af, som <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">han</lem><rdg wit="A">dan</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="20"/></app> da ogsaa lovede.</p>
	<p rend="firstIndent">Saa belavede da Kong <persName key="pe450">Knud</persName> sig paa en Reise til <placeName key="fak313">Bornholm</placeName> med nogle Skibe og havde i sit Følge foruden sin Broder <persName key="pe2942">Bent</persName> og adskillige andre <seg type="com" n="com229">Høvdinger<!--stormænd?.--></seg> som man ikke veed Navn paa, to navnkundige Brødre: <persName key="pe5290">Svend</persName> og <persName key="pe5291">Astraad</persName> som han gjorde meget af, og som ogsaa vare to stormægtige og <seg type="comStart" n="com230"/>høi<pb type="text" facs="1816_297_7_fax032.jpg" ed="A" n="162"/>velbaarne<seg type="comEnd" n="com230"/> Dannemænd, Sønner af <rs type="myth" key="myth1042">Vaagn Aagesens</rs> <seg type="com" n="com232">Dotter<!--dvs. datter.--></seg> <persName key="pe5289">Thorgunne</persName>, efter hvem man benævnede dem og kaldte dem med eet Ord <persName key="pe5289">Thorgunne</persName>-Sønnerne. Saasnart nu Børen blæste <seg type="com" n="com233">gik Kong <persName key="pe450">Knud</persName> til Seils<!--lettede K.K. anker, satte K.K. sejl.--></seg> med sin Flaade ad <placeName key="fak313">Bornholm</placeName> til, og hans fornemste Ærende var at see om han kunde komme paa Spor efter Skibet der var forlist, thi den Ting laae ham meget paa Hjerte, og han vilde gierne vide hvordan den Ting i Grunden hang sammen. <seg type="com" n="com234">Der<!--da.--></seg> de nu ikke langt fra <placeName key="fak313">Bornholm</placeName> seilde forbi nogle Smaaøer, bad Kongen dem lægge ind som de da ogsaa gjorde, og steeg i Land. Som nu Kong <persName key="pe450">Knud</persName> gik langs med Stranden og kom til en stor Steenblok, lagde han Mærke til at Stenen var saa rødagtig, og spurgde sine Folk, hvoraf det vel kunde være? Det skiønner I nok selv bedst, Herre! svarede de. Ja, sagde Kongen, seer jeg ret, saa har her en <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Stund</lem><rdg wit="A">Stuud</rdg><witDetail wit="A" n="18" rend="ft"/></app> været et mægtigt Baal, og kanskee dages nu mellem mig og <persName key="pe5287">Eigel</persName> hvad jeg længe har formodet, thi jeg skal ikke nægte at efter min Mening er dette Værk af Mands Villie; imidlertid, den Ting maae snart <seg type="com" n="com235">klare sig<!--blive klar.--></seg> og her er ikke længer Tid for os at bie denne <seg type="com" n="com236">Sinde<!--denne gang, ved denne lejlighed.--></seg>. Derpaa drog Kongen videre og tog sit Herberge i <persName key="pe5287">Blod-Eigels</persName> Nabolag. <persName key="pe5287">Eigel</persName> var, som sagt, mandstærk og holdt hardtad Hof som en Konge, saa Folk kunde ikke <pb type="text" facs="1816_297_7_fax033.jpg" ed="A" n="163"/>noksom undres over hvor han fik Føden fra til saamange Munde, thi sine <seg type="com" n="com237">Vikingstog<!--.--></seg> havde han aflagt, man saae ham ikke drive nogen anden Næringsvei, og alligevel havde han <seg type="com" n="com238">fuldt op<!--rigeligt, mere end nok.--></seg> af Mad som af Folk. Der kom da Kongen mange Fortællinger om <persName key="pe5287">Eigel</persName> og hans Trop for Øren, det var godt at see at hvad han hørde <seg type="com" n="com240">var ham kun ilde til Maade<!--gjorde ham kun utilpas.--></seg>, og endnu samme Aften udsendte han sin Broder <persName key="pe2942">Bent</persName> samt <persName key="pe5289">Thorgunnes</persName> Sønner med hundrede Mand at hjemsøge <persName key="pe5287">Eigel</persName>. De tog afsted og kom til <persName key="pe5287">Eigels</persName> Gaard om Nattetide, men fandt dog Folk oppe, thi det var Skik der at sidde ved Drikkebordet til Midnat og derover. De Fleste var vel i Seng da <persName key="pe2942">Bent</persName> kom til Borgestuen og lod den omringe, men <persName key="pe5287">Eigel</persName> og nogle faa andre sad <seg type="com" n="com241">endda<!--endnu.--></seg> og drak. De mærkede Uraad og grebe til Vaaben for at værge sig, men da <persName key="pe2942">Bent</persName> lod dem forstaae de gjorde bedst i at give sig, og <persName key="pe5287">Eigel</persName> saae han var overmandet, gik han ud og overgav sig. <persName key="pe2942">Bent</persName> tog ham da til Fange og førde ham til Kong <persName key="pe450">Knud</persName>, men <persName key="pe5289">Thorgunnes</persName> Sønner bleve tilbage med endeel af Mandskabet for at bevogte <persName key="pe5287">Eigels</persName> <seg type="com" n="com242">Stalbrødre<!--dvs. staldbrødre, venner.--></seg> saa ingen af dem skulde <seg type="com" n="com243">undkomme<!--undslippe.--></seg>.</p>
	<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com602">Der</seg> nu Kongen fik Syn paa <persName key="pe5287">Eigel</persName> sagde han: nu er det længe siden vi to saaes, imidlertid skal jeg aldrig nægte det er mit Ønske at det nu maae <pb type="text" facs="1816_297_7_fax034.jpg" ed="A" n="164"/>være sidste Gang. Ih, svarede <persName key="pe5287">Eigel</persName>, da kommer det jo nu an paa Herren selv, men rigtig nok troer jeg ikke nogen vil kalde Jer en bedre <seg type="com" n="com244">Høvding<!--leder, herremand?.--></seg> eller større Konge for det Mesterstykke at dræbe en uskyldig Mand. Lad du kun det være min Sag, svarede Kongen ganske <seg type="com" n="com917">sagtmodig</seg>, dræber jeg en uskyldig Mand, da er det mig selv som skal giøre Gud Regnskab derfor, men med dig er det imidlertid saaledes beskaffent, at du kommer ikke langt med Trods og Dumdristighed, nu har vi faaet Hold paa dig og nu skal du <seg type="com" n="com245">nødes<!--tvinges.--></seg> til at aabenbare hvad hidtil var dulgt, endskiøndt det, saavidt som jeg kan forstaae, er ikke ret smukt at omtale. Lad os kun nu gaae lige til Meningen, og fortæl os hvordan det er gaaet med Skibsfolket, som jeg mener du og dine <seg type="com" n="com246">Stalbrødre<!--dvs. stalbrødre, venner.--></seg> har plyndret og dræbt! Det har længe nok været skjult, men nu har vi været paa det Sted hvor vi kan tænke Gierningen er bedrevet. Nu saae <persName key="pe5287">Eigel</persName>, der var ikke andet for end at sige Sandhed hvorledes <seg type="com" n="com918">til var gaaet</seg>, aldenstund han vidste der var saamange af hans Folk Medvidere i Sagen, at naar man <seg type="com" n="com732">klemde paa</seg>, blev der altid nogen som <seg type="com" n="com247">nødtes<!--blev tvunget, lod sig tvinge?.--></seg> til at bekiende. Han tog da Bladet fra Munden og sagde: det samme Skib som I spørge efter laae for Anker under de Holme hvor I har været, og vi havde vore Speidere ude, nu er <pb type="text" facs="1816_297_7_fax035.jpg" ed="A" n="165"/>der om Natten meget Lavvande sammesteds, men det vidste Nordmændene intet af, og kom da til at staae paa Grund med Skibet. Derpaa toge vi Staldbrødre ud til Kiøbmandsskibet lige i Dagningen, og, kort at fortælle, vi bandt Mandskabet, lossede Ladningen; trak Skibet op paa Klinten, lagde Ild paa og brændte det op med Mand og Muus, saa der blev ikke Spor <seg type="com" n="com249">igien<!-- tilbage.--></seg>, undtagen at Stenen blev brun. <seg type="com" n="com250">Der<!--da.--></seg> <persName key="pe5287">Eigel</persName> saaledes var gaaet til Bekiendelse, sagde Kong <persName key="pe450">Knud</persName>, gik det ikke som jeg tænkde at du har dit Liv <seg type="com" n="com251">forbrudt<!--fortabt, gjort dig skyldig til at miste.--></seg>, <seg type="com" n="com252">dømmer<!--døm imperativ.--></seg> nu, Dannemænd! hvad Straf et saadant <seg type="com" n="com253">Nidingsværk<!--forbrydelse.--></seg> fortjener! Mange af <persName key="pe5287">Eigels</persName> Frænder, og det <seg type="com" n="com254">høianseelige<!--højt agtede?, ansete.--></seg> Mænd, vare nærværende og <seg type="com" n="com255">bøde<!--? erstatning.--></seg> Penge for hans Liv, men Kongen svarede: nei det skal aldrig <seg type="com" n="com256">spørges</seg>, at <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">jeg</lem><rdg wit="A">seg</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="16"/></app> var Gudsforagter nok til at bøie Retten <seg type="com" n="com257">saa<!--således.--></seg> for Gunst eller Gave, var det ikke halsløs Gierning, om han saa kun havde dræbt en eneste Mand, eller er kanskee Misgierningen mindre, fordi han er Tyv tillige<note type="footnote"><p rend="noIndent">Om jeg har truffet Meningen af: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com258">fædz sidan a thvi einu nær</seg></hi> tør jeg ikke paastaae, men hvor den latinske Oversætter har snakket reent udenom, kan jeg vel være bekiendt at giætte en Smule.</p></note>? Deels var nu dette Spørgsmaal ikke godt at svare paa, og deels turde ingen <pb type="text" facs="1816_297_7_fax036.jpg" ed="A" n="166"/>sige Kongen imod, saa Følgen blev, at man ledte <persName key="pe5287">Eigel</persName> til Skovs, reisde en Galge og hængde ham op. Derpaa drog Kongen hen til den Gaard <persName key="pe5287">Eigel</persName> havde havt og lod Straffedom gaae over hans Tjenere, Somme mistede Liv og Somme Lemmer og de Øvrige gjordes landflygtige, saa at ingen som havde havt Deel i Ugierningen, slap ustraffet derfra. Dermed var da den Røverkule <seg type="com" n="com733">forstyrret</seg>, men det blev lagt Kongen meget til Last, fordi <persName key="pe5287">Eigels</persName> Slægt var baade fornem og talrig, det var Begyndelsen til Uvenskabet mellem ham og Landets <seg type="com" n="com260">Høvdinger<!--stormænd, herremænd.--></seg>, og da Almuen saae deres Opsætsighed, tog den ved Lære og fandt Kongen at være altfor stræng og myndig, fordi de vare vante til at raade sig selv.</p>
	<p rend="right">(<seg type="com" n="com919">Fortsættes</seg>).</p>
	<graphic style="shortLine"/>
	</div>







	<div type="Om Konge-Mødet">
	<pb type="text" facs="1816_297_7_fax037.jpg" ed="A" n="244"/>

	<head rend="1">Kong <persName key="pe450">Knud den Helliges</persName> Levnet.</head>
	<graphic style="shortLine"/>
	<head rend="1">Niende Kapitel.</head>
	<graphic style="shortLine"/>
	<head rend="1">Om Konge-Mødet.</head>
	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">K</hi>ong <persName key="pe450">Knud</persName> i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> og <persName key="pe5276">Kong Olav</persName> i <placeName key="fak41">Norge</placeName> satte engang hinanden Stævne og mødtes ved <placeName key="fak2455">Gøthelven</placeName> til stor Fornøielse paa begge Sider. Der kom da mange Ting paa Tale imellem dem, naar de samledes, og det gik altsammen meget godt, men saa var det engang de kom sammen, da tog <persName key="pe450">Knud</persName> til Orde og sagde til Kong <persName key="pe5276">Olav</persName>: hør, Svoger <persName key="pe5276">Olav</persName>! jeg har tænkt paa, at dersom du ikke synes det er Galskab, vil jeg giøre et <seg type="com" n="com261">Udenlands-Tog<!--et krigstogt til udlandet.--></seg>, og hjemsøge et Rige som vi Frænder med stor Føie kan <seg type="com" n="com734">giøre Paastand paa</seg>, og det er <placeName key="fak5">Engelands</placeName> Rige, thi der har, som du nok veed, mine Forfædre havt meget at sige, ja gjort saadan Fremgang og saaledes faaet Magten, at en af dem, <persName key="pe335">Knud den Store</persName> undertvang hele <placeName key="fak5">Engelands</placeName> Rige, saa baade han og hans Sønner herskede derover til deres Dødsdag. Nu vilde jeg gierne have dig, Svoger <persName key="pe5276">Olav</persName>, til at hjelpe mig i den Begivenhed, og vil i den Henseende <pb type="text" facs="1816_297_7_fax038.jpg" ed="A" n="245"/>giøre det Forslag, at enten skal du, som har Skade nok paa Engelsk-Mændene at hævne, være Høvedsmand paa det <seg type="com" n="com262">Tog<!--togt.--></seg> og faae Hjelpe-Tropper af mig, eller ogsaa, hvorvel det er kun et maadeligt Bytte, vil jeg føre an paa fælles Vegne, naar du vil staae mig bi med Hielpe-Tropper. Ja, Kong <persName key="pe450">Knud</persName>, svarede Kong <persName key="pe5276">Olav</persName>, hvad du der staaer og siger synes jeg godt nok om<note type="footnote"><p rend="noIndent"><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com264">Syniz oss vænliga sett<!--.--></seg>.</hi> Jeg kan ikke rede mig bedre fra dette Sted, og Meningen maae det omtrent være, men <seg type="com" n="com265">vis<!--sikker.--></seg> i min Sag er ieg ikke.</p></note>, forsaavidt man har Prøver paa, at din Slægt har havt Lykken med sig til at vinde stor Ære i det Land, men med min Slægt forholder det sig ganske anderledes, thi den har lidt et Tab der som jeg ikke <seg type="com" n="com266">lever den Dag<!--oplever, vil leve til.--></seg> at faae <seg type="com" n="com267">oprettet<!--rådet bod på skaden (tabet).--></seg>. Lad os kun bare betragte hvad alle Folk sagde da min Fader Kong <persName key="pe1049">Harald</persName> drog ud, at aldrig var der af <placeName key="fak41">Norges</placeName> Land <seg type="com" n="com268">udredt<!--udrustet.--></seg> en drabeligere Hær, og det giver Fornuften, at dengang var der i alle Maader langt bedre Raad i Landet til hvad et <seg type="com" n="com269">Ledingstog<!--krigstogt.--></seg> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">udkræver</lem><rdg wit="A">udkeæver</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="18"/></app> end som nu, thi baade skulde man forgiæves lede efter Følgesvende som de han havde med sig, og der <seg type="com" n="com270">feiler<!--mangler.--></seg> endnu langt mere i at jeg er saadan en Høvedsmand som min Fader Kong <persName key="pe1049">Harald</persName> var. Gik det nu alligevel saa skiævt <pb type="text" facs="1816_297_7_fax039.jpg" ed="A" n="246"/>med det <seg type="com" n="com271">Tog<!--togt.--></seg>, <seg type="com" n="com272">hvor<!--hvordan.--></seg> skulde da jeg faae i Sinde at friste Lykken saa saare og trækkes med nogen om <placeName key="fak5">Engellands</placeName> Rige! Nei, Kong <persName key="pe450">Knud</persName>, men da du i denne Sag seer paa vor fælles Ære og Bedste, saa vil jeg flye dig ni Langskibe til Hjelp paa dit <seg type="com" n="com273">Tog<!--togt.--></seg>, og besætte dem med udvalgte Folk, de kiækkeste Karle der er i min Gaard, og <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">udruste</lem><rdg wit="A">ndruste</rdg><witDetail wit="A" n="7" rend="ft"/></app> baade Skibe og Folk saa vel i alle Maader, som om jeg selv fulgde med. Det er, svarede Kong <persName key="pe450">Knud</persName>, som man kunde vente, et kongeligt Tilbud du giør mig, det tager jeg ogsaa imod, og <seg type="com" n="com274">raade saa Gud for Lykken<!--jf. ordsproget 'Gud råder for lykken', Gr. nr. 1682.--></seg>! Dermed var det da besluttet at Kong <persName key="pe450">Knud</persName> vilde drage til <placeName key="fak5">Engelland</placeName> i <seg type="com" n="com275">Herrefærd<!--krigstogt.--></seg>, og hver gjorde sin Gisning om hvad Udfald det vilde faae.</p>
	<p rend="firstIndent">Der kom ogsaa mange andre Ting paa Bane ved Kongernes Samtale, og iblandt andet Forholdet mellem <placeName key="fak14">Danmark</placeName> og <placeName key="fak41">Norge</placeName> i ældre Tider, men det ene med det andet gik af i alt Venskab, og da de omsider skildtes ad og drog hver sine Veie i Sønder og Nør hvor de havde deres Riger, da skedte det med Vennegaver og kiærligt Farvel.</p>
	<graphic style="shortLine"/>
	</div>
	<div type="Om Ledings-Toget">
	<pb type="text" facs="1816_297_7_fax040.jpg" ed="A" n="247"/>

	<head rend="1">Tiende Kapitel.</head>
	<graphic style="shortLine"/>
	<head rend="1">Om <seg type="com" n="com276">Ledings-Toget<!--krigstogtet.--></seg>.</head>
	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">S</hi>aasnart Kong <persName key="pe450">Knud</persName> kom hjem til <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> igien, lod han <seg type="com" n="com277">Herrebud<!--befaling, bud fra kongen.--></seg> løbe om Land med Forordning om hvormeget hvert Herred skulde <seg type="com" n="com278">udrede<!--skaffe? udrede.--></seg>, og med den Beskeed, at naar Foraaret kom skulde alting være færdigt, baade Skibe og Folk. Nu fik man travlt i Landet den Vinter. Grev <persName key="pe447">Erik</persName> <seg type="com" n="com279">lavede<!--forberedte.--></seg> sig til at giøre Kongen sin Broder Følgeskab, det samme gjorde de andre Herremænd, som tilsagde vare, og hver <seg type="com" n="com280">Høvding<!--herremand, stormand?.--></seg> rustede sig det bedste han kunde. Tidlig om Vaaren lod Kong <persName key="pe450">Knud</persName> Folket kalde sammen og satte dem alle Stævne ved <placeName key="fak156">Limfjorden</placeName>, og did satte ligeledes Normændene som <persName key="pe5276">Kong Olav</persName> efter Aftale skikkede Kong <persName key="pe450">Knud</persName>, deres <seg type="com" n="com281">Kaas<!--kurs?.--></seg>, da de kom og fik <seg type="com" n="com282">spurgt<!--erfaret.--></seg>, at <placeName key="fak156">Limfjorden</placeName> var Samlings-Pladsen for den danske Hær, og de Normænd vare drabelige, i alle Henseender vel udrustede Folk. Da nu den danske Hær var forsamlet i stor Mangfoldighed, fattedes man endnu Kong <persName key="pe450">Knud</persName>, men dog sendte han sine <seg type="com" n="com283">visse Bud<!--pålidelige budbringere.--></seg> som skulde mønstre Ledings-Folket og bede dem bie sig, med det Tillæg, at han selv var hver Dag i <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Vente.</lem><rdg wit="A">Vente<g rend="reverse" rendition="rotate">.</g></rdg><witDetail n="23" wit="A" rend="ot"/></app> <pb type="text" facs="1816_297_7_fax041.jpg" ed="A" n="248"/>Imidlertid forløb der hele syv Dage, og der kom ingen Konge, og Folket blev ilde til Mode fordi han nølede saalænge, men hvad der voldte at han ikke kom til den Tid han havde betænkt, det var, at han havde faaet Underretning om at Venderne havde en <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Flaade</lem><rdg wit="A">Flavde</rdg><witDetail n="6" wit="A" rend="ft"/></app> i Søen, og agtede om Sommeren at hjemsøge <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> og hevne den Skade dem var skeet af <persName key="pe5287">Blod-Eigel</persName>. Det tog Kongen til Eftertanke og skikkede Bud til Venderne som skulde tale den Sag i Rette, og bede dem lade hans Rige i Fred, aldenstund det dog kun vilde baade dem lidt at strides med ham, men kun giøre mangen Mand Bryderie og Fortræd, saa det var bedre der blev gjort en Pagt mellem Danske og Vender at de ei meer vilde bekrige hinanden. Med saadant Ærende foer da Budene afsted, og Kongen sagde at han vilde bie efter dem syv Dage, thi han vilde ikke forlade sit Land før han vidste hvortil det blev med den Ufred, men Ugen gik med og Budet blev borte. Imidlertid <seg type="com" n="com284">syndes<!--dvs. syntes.--></seg> Danskerne det varede dem for længe, saaledes at ligge <seg type="com" n="com285">paa Stads<!--til pynt.--></seg> og vente paa Kongen; Folket blev utaalmodigt og <seg type="com" n="com286">syndes<!--dvs. syntes.--></seg> det var en stor Urimelighed, at sanke saadan en Hob Folk sammen til ingen Nytte, <seg type="com" n="com287">Høvdingerne<!--herremændene, stormændene.--></seg> havde megen Snak for og bleve tilsidst enige om at skikke Bud til Kongen. Nu forlangde de af Kongens Broder <pb type="text" facs="1816_297_7_fax042.jpg" ed="A" n="249"/><persName key="pe999">Olav</persName>, at han skulde tage sig den Reise paa, men han var haard at bede og sagde: kiender jeg Kongen ret, vil han nok selv <seg type="com" n="com288">raade for<!--bestemme over, stå for.--></seg> Reisen, enten I Danskere pibe eller synge, knap troer jeg heller han giør stort for min Skyld, thi egensindig er han og hører ikke efter hvad man siger, desuden skal man just ei slaae sin Lid til jer Danske, thi I er at holde som Fisken ved Halen<note type="footnote"><p rend="noIndent">Saa omtrent maae det vel være, thi Sammenhængen fordrer noget Sligt og: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com289">ecki fastir a velli<!--.--></seg></hi> kan jo <seg type="com" n="com290">hedde<!--betyde?.--></seg>: ikke faste i Halen, og hvad de Ord ellers skulde betyde veed jeg ikke.</p></note>. Dog, skiøndt <persName key="pe999">Olav</persName> førde sligt et Sprog, gav han dog efter for sine Venners Bøn og lovede at reise, kom ogsaa med samt sit Følge til Kongen, men <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">aldrig</lem><rdg wit="A">aldeig</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="11"/></app> saasnart fik Kong <persName key="pe450">Knud</persName> Øie paa sin Broder, før han kaldte paa sine Svende, bød dem og sagde: <seg type="com" n="com291">tager<!--tag imperativ.--></seg> mig ham fat, <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV"><seg type="com" n="com292">binder<!--bind imperativ.--></seg></lem><rdg wit="A">dinder</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="14"/></app> Hænder og Fødder, og <seg type="com" n="com293">fører<!--før imperativ.--></seg> ham bort og <seg type="com" n="com294">vogter<!--vogt imperativ pluralis?.--></seg> ham vel, saa han ikke <seg type="com" n="com295">undkommer<!--.--></seg>, thi jeg vil ikke høre et Ord af hans Mund. Der var mange som forundrede sig over <seg type="com" n="com296">hvor<!--hvorfor.--></seg> Kongen vilde giøre den Gierning, men dog satte hans Ord saadan en Frygt i dem at ingen turde være hans Bud overhørig. Anden Dagen efter beskikkede Kongen Folk <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">som</lem><rdg wit="A">fom</rdg><witDetail n="20" wit="A" rend="ft"/></app> skulde føre <persName key="pe999">Olav</persName> vesterud til Hertug <seg type="com" n="com297">Baldevin<!--det er uklart hvilken Baldevin, her sigtes til. Oluf Hunger sendtes i fangenskab hos Robert 1..--></seg> i <pb type="text" facs="1816_297_7_fax043.jpg" ed="A" n="250"/><placeName key="poet312">Flæmingeland</placeName>, der som sagt, var Kongens Svigerfader, og ham lod Kongen <seg type="com" n="com298">hilse<!--hilse og spørge (ODS).--></seg> om han vilde holde <persName key="pe999">Olav</persName> i Fængsel, sætte ham i Bolt og Jern og aldrig slippe ham løs uden Kongen forlangde det selv. Da Kong <persName key="pe450">Knud</persName> lod de Ord høre var der Adskillige som <seg type="com" n="com299">tog Svaret<!--tog ordet.--></seg> og sagde, den Dom, Herre, I der fælde over den Mand synes vi er alt for stræng, thi vi kan ikke indsee at der er <seg type="com" n="com300">skiellig<!--rimelig, gyldig.--></seg> Grund til at lægge ham i Baand og Lænker. Dertil svarede Kongen: ingenlunde agter jeg at aabenbare paa Thinge <persName key="pe999">Olufs</persName> Forbrydelse, men om han derfor er uskyldig, det veed den almægtige Gud, ja, det kan vel være mueligt, at selv I veed bedre end jeg hvad han <seg type="com" n="com301">fører i sit Skjold<!--har i sinde, er af natur.--></seg>, og i al Fald tænker jeg nok, det varer ikke længe inden <persName key="pe999">Oluf</persName> røber sig selv og viser hvad han er. Derpaa blev da <persName key="pe999">Oluf</persName> ført til <placeName key="poet312">Flæmingeland</placeName> og Sendebudene <seg type="com" n="com736">rygtede</seg> Kongens Ærende hos Hertug <seg type="com" n="com302">Baldevin<!--.--></seg>, og flyede ham Beviisligheder for at det var Kongens Villie, han skulde tage mod <persName key="pe999">Oluf</persName>. Hertugen gjorde efter Kongens Begiæring, kastede <persName key="pe999">Oluf</persName> i Taarnet, og satte ham der i god Forvaring og under stræng Bevogtning.</p>
	<p rend="firstIndent">Nu lade vi da <persName key="pe999">Oluf</persName> sidde der indtil videre, og saa skal vi høre Noget om de Mænd der havde gjort ham Følgeskab til Kong <persName key="pe450">Knud</persName>. De bleve da høilig <seg type="com" n="com303">bestyrtsede<!--dvs. bestyrtede.--></seg> over den Ulykke de saae at <persName key="pe999">Oluf</persName> kom i, og undløb <seg type="com" n="com737">hastelig</seg> tilbage til Flaaden, og fortalde <pb type="text" facs="1816_297_7_fax044.jpg" ed="A" n="251"/>der alle Folk hvad der var timedes paa denne Reise, og lagde til, at Kongen kom aldrig. Nu har han da viist, sagde de ogsaa, hvad Mand han er, i det han har gjort saadan en Ugierning, som det er <seg type="com" n="com304">vel<!--godt.--></seg> man sjelden <seg type="com" n="com305">spørger<!--erfarer, hører om.--></seg>, <seg type="com" n="com306">taget<!--frataget.--></seg> os der sin uskyldige Broder, saa giæv en <seg type="com" n="com307">Høvding<!--.--></seg>, og sat i Bolt og Jern, og hvorfor har han vel gjort det, uden af Frygt, fordi han mener at <seg type="com" n="com308">Høvdingerne<!--.--></seg> vilde heller have <persName key="pe999">Oluf</persName> til Konge end ham og <seg type="com" n="com309">vist nok<!--ganske sikkert.--></seg> vilde det da staae bedre til med Regimentet saa Folk var frie for slig Overlast. De Ord gjorde stærkt Indtryk paa Folk, <seg type="com" n="com310">Høvdingerne<!--.--></seg> holdt et Thing, mødtes og drøftede Kongens Foretagende, og sagde derom hvad de lystede; nogle af dem sagde med rene Ord, at <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> kunde aldrig enten lykkes eller trives saalænge det havde <persName key="pe450">Knud</persName> til Konge, men de andre, og det var de Fleste, som tænkde det samme, vilde dog ikke saaledes <seg type="com" n="com311">bære deres Hjerte paa Tungen<!--jf. ordsproget 'bær ikke hjertet på tungen, men tungen i hjertet,' Mau 1879, nr. 3769, og Grundtvig 1845, nr. 1124.--></seg>, at Almuen skulde mærke deres Had til Kongen. Her blev da ogsaa raadslaaet meget om, hvad man skulde giøre med den Krigshær som var forsamlet, siden Kongen ikke vilde til at komme, og efter mange Omsvøb kom det da ud, at de fleste <seg type="com" n="com312">Høvdinge<!--.--></seg> raadte til at opgive det store <seg type="com" n="com313">Ledingstog<!--krigstogt.--></seg>, opløse Hæren og give Folket <seg type="com" n="com314">Hjemlov<!--tilladelse til at rejse hjem.--></seg>. Nu kom da Almuen i Oprør, og raabde med een Mund, at den skulde skee <pb type="text" facs="1816_297_7_fax045.jpg" ed="A" n="252"/>al Landsens Ulykke som vilde ligge der et Øieblik længer, og Mange lagde til, at paa det <seg type="com" n="com315">Ledingstog<!--krigstogt.--></seg> havde de kun fulgt Strømmen imod deres Villie. Normændene bad dem dog bie, og give sig til Taals og ikke saaledes giøre Kongens Ord til Snak, han turde vel komme endnu; men Danskerne svarde med <seg type="com" n="com317">Hui<!--råb, brøl.--></seg>, og sagde at <seg type="com" n="com318">Norbaggen<!--øgenavn for nordmanden.--></seg> maatte for dem ligge og suge paa Labben saalænge han gad. Dermed opløstes Hæren, alle Danskerne seilede bort og kappedes ret med hinanden, som om det var en stor Herlighed hvem der først kunde komme hjem til sin Hytte. Imidlertid kom Kongen til <placeName key="fak156">Limfjorden</placeName>, Normændene laae der <seg type="com" n="com320">endda<!--endnu.--></seg>, drog ham i Møde, og tog paa det Kiærligste imod ham, men vreed tilbunds var Kongen paa de Danske som havde forspildt <seg type="com" n="com321">Toget<!--togtet.--></seg>, deres Troskab, sagde han, har nu de Danske beviist <seg type="com" n="com322">inaar<!--når.--></seg> jeg saa faaer dem betalt; Kongen var gruelig vreed, men holdt dog sin Tunge i Tømme, som han havde for Skik, selv naar der hændte sig Ting som han ikke for sin Død kunde lide. Normændene tilbød nu Kongen at giøre ham Følgeskab hvorhen det lystede ham at fare, og dertil svarede han saa: det er et godt og <seg type="com" n="com756">mandeligt</seg> Tilbud, og ærlig har I fulgt eders Herres og <seg type="com" n="com324">Høvdings<!--.--></seg> Bud, saa I har <seg type="com" n="com325">forskyldt<!--fortjent.--></seg> min varmeste Tak, men <seg type="com" n="com326">drager<!--drag imp. plur..--></seg> nu kun med den til <placeName key="fak41">Norge</placeName> igien, thi vi Danske <pb type="text" facs="1816_297_7_fax046.jpg" ed="A" n="253"/>har nu mellem os selv en anden Leeg for. Saa seilede da Normændene hjem til <placeName key="fak41">Norge</placeName>, og Kong <persName key="pe450">Knud</persName> med samt sit anseelige Følgeskab vendte tilbage til <placeName key="fak15">Siælland</placeName>, hvor de Sendebud han havde skikket til <placeName key="his504">Venden</placeName>, mødte ham med den Beskeed at Venderne toge med Kyshaand mod Kongens Tilbud om Fred og Venskab, og vare kun <seg type="com" n="com328">stukne i <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Søen</lem><rdg wit="A">Søvn</rdg><witDetail wit="A" n="7" rend="ft">De stikker i søen for at kæmpe de bliver ikke lagt til at sove ved at stikke sig på noget</witDetail></app><!--.--></seg>, fordi de ikke turde troe Kongen, da de havde hørt, han agtede sig til <placeName key="his504">Venden</placeName> med den store Hær, han efter Sigende, havde forsamlet; og derfor vilde de være paa rede Haand til at værge deres Land, ifald det skulde blive angrebet, men nu skikkede de Kongen Forsikkring om alt Venskab og <seg type="com" n="com329">hæderlig Skiænk<!--fornem(me) gave(r).--></seg>. Denne Tidende gjorde Kongen glad og let om Hjertet.</p>
	<graphic style="shortLine"/>
	</div>
	<div type="Om Kongens Rettergang med Bønderne">
	<head rend="1">Ellevte Kapitel.</head>
	<graphic style="shortLine"/>
	<head rend="1">Om Kongens Rettergang med Bønderne.</head>
	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">D</hi>et første man nu hører til Kong <persName key="pe450">Knud</persName> er, at han tog Veien sønderpaa og over til <placeName key="fak70">Fyen</placeName>, hvor han holdt Thing med Bønderne og <seg type="com" n="com738">talde</seg> dem skarpt til for den Spot og Skam, de efter hans Mening hav<pb type="text" facs="1816_297_7_fax047.jpg" ed="A" n="254"/>de gjort ham, og som de nu, sagde han, skulde <seg type="com" n="com330">pibe Olie<!--undgælde? bløde (udtryk alene hos Grundtvig ifl. ODS).--></seg> for. Imidlertid antog Grev <persName key="pe447">Erik</persName>, som var fulgt med Kongen sin Broder fra <placeName key="fak15">Siælland</placeName>, sig Bøndernes Sag paa det Bedste, og sagde, at det var ikke nær saa ilde meent som gjort af Bønderne, thi, sagde han, I veed jo nok, Herre, at Folket har Øren som <seg type="com" n="com331">Høvdinger<!--.--></seg> Ord og nybagt Raad er <seg type="com" n="com332">Bonde-Ganning<!--tiltalende for bønder, til behag for bønder.--></seg>, og Alt hvad man sagde dem var at I havde aldrig i Sinde at komme hvor Flaaden laae. Saaledes <seg type="com" n="com739">talde</seg> Greven udførlig og ridderlig Bøndernes Sag, men Kongen var vranten og vanskelig at tale <seg type="com" n="com333">til Maade<!--til rette.--></seg>, imidlertid lovede han dog Bønderne Forladelse, <seg type="com" n="com334">at sige<!--i al fald ODS 8.2.--></seg> paa de Vilkaar, han vilde selv bestemme. Derpaa <seg type="com" n="com740">ginge</seg> de Mænd frem som især vare sigtede og lagde Sagen i Kongens Haand, som <seg type="com" n="com335">dømde dem i<!--idømte dem.--></seg> svære Bøder, og Sagen kom mangen en saa dyrt at staae at han <seg type="com" n="com336">syndes<!--dvs. syntes.--></seg> der skedte ham stor Uret, men som Tingen da stod, var der ikke andet for, end at lade Kongen stække og <seg type="com" n="com337">smække<!--straffe.--></seg> efter Behag. Han var ikke heller af dem der lagde Fingrene imellem, thi han lod baade Store og Smaa, uden nogen Persons Anseelse nyde den <seg type="com" n="com338">Løn<!--straf.--></seg> han <seg type="com" n="com339">syndes<!--dvs. syntes.--></seg> dem kunde tilkomme, men det <seg type="com" n="com339">syndes<!--dvs. syntes.--></seg> <seg type="com" n="com341">Høvdingerne<!--.--></seg> var meget for <seg type="com" n="com342">rundt<!--meget.--></seg>, og skrev det bag Øret, dog gjorde sig ingen saa dristig at sige Kongen imod.</p>
	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1816_297_7_fax048.jpg" ed="A" n="255"/>Fra <placeName key="fak70">Fyen</placeName> drog Kongen videre over til <placeName key="fak76">Jylland</placeName>, hvor hans Følge <seg type="com" n="com343">voxde<!--dvs. voksede.--></seg> stærk, saa han kom frem med Vælde og langt større Mandskab end de forrige <seg type="com" n="com344">Danne-Konger<!--danske konger?.--></seg> pleiede at føre med sig. Hvor han drog frem lod han <seg type="com" n="com345">tilsige<!--beordre, påbyde.--></seg> <seg type="com" n="com346">Herberge<!--husly.--></seg> og Giæstebud for sig, og al Omkostningen maatte Bønderne udrede, somme Steder opholdt han sig kun ganske kort, men <seg type="com" n="com347">deslænger<!--så meget længere?.--></seg> alle Vegne hvor han fandt <seg type="com" n="com348">det gjordes Behov<!--der var behov.--></seg>, og overalt blev der holdt <seg type="com" n="com349">Herredsthing<!--råds- og retsmøde? i herrederne.--></seg>, hvor han stævnede og sigtede Bønderne for at have beskiæmmet ham, ved at nægte ham den Lydighed de vare ham skyldige. Kongens Taler vare baade lange og <seg type="com" n="com350">vittige<!--kloge, kyndige.--></seg> og for Bønderne haarde at døie, thi i hans Mund <seg type="com" n="com351">vare<!--var (gl. pl. form).--></seg> deres Forbrydelser mange; vel svarede Bønderne for sig og nægtede alle hans Beskyldninger, men saae dog tillige, det kunde ikke nytte dem at <seg type="com" n="com352">sætte de høie Hjul for<!--være studse?; være for store på den.--></seg>, aldenstund Kong <persName key="pe450">Knud</persName> var saa mandstærk og havde sanket saamange <seg type="com" n="com353">Høvdinger<!--.--></seg> om sig, saasom begge sine Brødre: Grev <persName key="pe447">Erik</persName> og <persName key="pe2942">Bent</persName>, <persName key="pe5290">Svend</persName> og <persName key="pe5291">Astraad</persName>: <persName key="pe5289">Thorgunnes</persName> Sønner, to andre Brødre: <persName key="pe5295">Palmer</persName> og <persName key="pe5296">Blakmer</persName>, <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Dronning</lem><rdg wit="A">Dronnning</rdg><witDetail wit="A" n="255" rend="ft"></witDetail></app> <persName key="pe5306">Edles</persName> Drabanter, store, stærke og dristige Karle, høit anskrevne hos Kongen; og desuden mange andre <seg type="com" n="com354">høibyrdige<!--fornemme, af fornem slægt.--></seg> Mænd.</p>
	<graphic style="shortLine"/>
	</div>
	<div type="Om Thord Buk og Vendelboernes Oprør">
	<pb type="text" facs="1816_297_7_fax049.jpg" ed="A" n="256"/>

	<head rend="1">Tolvte Kapitel.</head>
	<graphic style="shortLine"/>
	<head rend="1">Om <persName key="pe5297">Thord Buk</persName> og Vendelboernes Oprør.</head>
	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">O</hi>ppe mod <placeName key="fak1487">Skagen</placeName> i <placeName key="fak76">Jylland</placeName> ligger et Landskab som kaldes <placeName key="fak159">Vendsyssel</placeName>, som er en fattig Egn fremfor andre i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, og der havde baade Grev <persName key="pe5280">Esbern</persName> og <persName key="pe5285">Evind Bifre</persName> hjemme, og deres Fødebyer ere opkaldte efter dem. Vestlig i <placeName key="fak159">Vendsyssel</placeName> ligger <placeName key="his2861">Hjarrands Herred</placeName><note type="footnote"><p rend="noIndent"><persName key="pe7">Suhm</persName> mener det er <placeName key="his2823">Horns Herred</placeName>.</p></note>, og der havde Kongen to <seg type="com" n="com356">Sysselmænd<!--embedsmænd.--></seg>, ved Navn <persName key="pe5297">Thord Buk</persName> og <persName key="pe5298">Tolder Vams</persName><note type="footnote"><p rend="noIndent"><hi rend="romanType"><persName key="pe5297">Thordr Dorri</persName></hi> og <hi rend="romanType"><persName key="pe5298">Tolarr Verpill</persName>, <seg type="com" n="com357">dorri<!--.--></seg></hi> er en Giedebuk, <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com358">verpill<!--.--></seg></hi> en Læderbælg.</p></note>. Den Tid de nu hørde, at Kong <persName key="pe450">Knud</persName> var i <placeName key="fak76">Jylland</placeName> og tilmed hvordan han foer frem, holdt Thing og beskattede Folket, og agtede sig nu med hele sit Følge til <placeName key="fak159">Vendsyssel</placeName> for at handle ligesaa med Indbyggerne der, da holdt <persName key="pe5297">Thord Buk</persName> et Thing og lod dertil udtrykkelig kalde alle dem der havde nogen Myndighed eller Anseelse. Det blev et folkerigt Thing, det samme, og da det var begyndt reiste <persName key="pe5297">Thord Buk</persName> sig, talede og sagde: I har vel <seg type="com" n="com359">spurgt<!--hørt.--></seg> om dennehersens Konge, hvordan han <seg type="com" n="com361">overfarer<!--rejser hen over; overfalder.--></seg> Landet med Hærværk <pb type="text" facs="1816_297_7_fax050.jpg" ed="A" n="257"/>og Vold, og hvilket et stort Slæng han har skrabt sammen og fører med sig, mange til Uleilighed; men dog tør jeg haabe, han med det første <seg type="com" n="com362">faaer selv værst<!--får det værst selv.--></seg>, thi mig er sagt for Sandhed, at han har kun faa Folk om sig som due til Noget, og <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">det</lem><rdg wit="A">dot</rdg><witDetail n="6" wit="A" rend="ft"/></app> kan man jo ogsaa nok begribe, at der er ikke ret mange duelige og ærekiære Mænd, der vil tjene ham, saadan en troløs Niding som aldrig faaer Nok, og er <seg type="com" n="com364">ligere<!--mere lig.--></seg> en Røver end som en Konge. Somme <seg type="com" n="com365">Høvdinger<!--.--></seg> har han myrdet som æreløse Folk, der <seg type="com" n="com366">vare<!--.--></seg> ei Mandebod værd, Somme har han uden <seg type="com" n="com367">skiellig<!--rimelig, gyldig.--></seg> Aarsag drevet af Landet, og alle de andre har han kuet og <seg type="com" n="com368">knegtet<!--dvs. knægtet.--></seg>, aldrig, saalænge der er Liv i ham, bliver Landet frit for det Aag og den Trældom, og ubegribeligt var det om ingen skulde have Mod og Manddom nok til dog engang at sætte Grændser for hans Udaad. <seg type="com" n="com369">Allenfalds<!--i hvert fald.--></seg> vil jeg nu reent ud erklære, at jeg har ikke i Sinde at taale hans Overmod længer, og det indseer jeg at saadan Fattigdom som der er imellem denne Egns Folk, kan de umulig udholde at blive saaledes klippede af ham, som andensteds er skeet; men vor Egn er da som I veed, ikke heller saa <seg type="com" n="com371">lige at løbe<!--nem at komme.--></seg> til for de mange Moradsers og Vandløbs Skyld, og vil I som jeg, da vil vi ikke sidde med Hænderne i Skiø<pb type="text" facs="1816_297_7_fax051.jpg" ed="A" n="258"/>det og vente paa Ulykken. Lad os nu høre hvad I Andre mene, om I er enige med mig, eller I veed noget Raad som er bedre! Svaret blev at man nok vilde af ham tage <seg type="com" n="com372">Raad for Uraad<!--råd mod ulykker? jf. ordsproget 'der er råd mod uråd' mau 1879, nr. 7591. Grundtvig 1845, nr. 2114.--></seg>, thi, sagde de, Erfaringen har for længe siden lært os, at vi staae os godt ved at lade dig raade. Ja, sagde <persName key="pe5297">Thord</persName>, i saa vanskelig en Sag, som jeg agter denne for at være, kan jeg ikke nøies med eders blotte Samtykke, thi det <seg type="com" n="com373">staaer mig for Hovedet<!--foruroliger mig, ligger mig ? på sinde, generer mig.--></seg>, at kommer Kong <persName key="pe450">Knud</persName> her i Nabolaget og faaer eder i Tale, da vil han nok vide saaledes at belægge sine Ord, at I synes han har fuldkommen ret, thi Talegaver har han, snu og snedig er han tilgavns, saa han kan sagtens besnakke og forblinde eder, hvis I laane ham Øren. Kun paa et eneste Vilkaar tør jeg <seg type="com" n="com375">slaae Lid<!--fæste lid.--></seg> til eders Bestandighed, hvis nemlig enhver af eder som har nogen Formue, vil sætte mig alle sine rede Penge i Pant for sin Trofasthed, thi dem vil jeg have i Forvaring til vi see hvad Udfaldet bliver; Staae I mig da bi, og holde vor Aftale som jeg vil haabe, da faae i eders Penge igien, men vil I bryde Troe og Love og Kongen faaer vort Anslag at vide, da er jeg en holden Mand, men slippe I med Livet, da komme I dog til at kiøbe det dyrt, og da kan man sige I <seg type="com" n="com376">faae Løn som forskyldt</seg>. <persName key="pe5298">Tolder Vams</persName> tog <seg type="com" n="com377">Svaret<!--ordet.--></seg> og sagde: det er vist og fast Al<pb type="text" facs="1816_297_7_fax052.jpg" ed="A" n="259"/>muens <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Villie</lem><rdg wit="A">Billie</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="1"/></app>, ingenlunde at lade Kongen raade, uagtet han er saa opblæst, at han tænker hele Riget skal taale hvad <seg type="com" n="com378">Ufred<!--krænkelser, skader.--></seg> han giør, et Raad maae vi gribe til, det første det bedste, og det er vor Villie, at du, <persName key="pe5297">Thord</persName>, tager dig paa at være Mand for det Hele, thi du er den klogeste iblandt os. Ja, sagde <persName key="pe5297">Thord</persName>, er nu alle Mand, saamange som ere her <seg type="com" n="com379">tilstædde<!--dvs. tilstede.--></seg>, <seg type="com" n="com380">eendrægtelig<!--enstemmig, fuld ud enig.--></seg> af denne Mening? Ja, alle Mand, var Svaret. Nu vel da, sagde <persName key="pe5297">Thord</persName>, saa skal det være mit første <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Raad</lem><rdg wit="A">Ravd</rdg><witDetail wit="A" n="10" rend="ft"/></app> at vi <seg type="com" n="com381">holde Trop<!--holder os samlet.--></seg> og lade ikke een Mand forlade vort Selskab, men samle <seg type="com" n="com742">heller</seg> fleer, og drage saa afsted ned til Aaen som Kong <persName key="pe450">Knuds</persName> Vei falder over, naar han agter sig hid, og faaer han da i Sinde at hiemsøge os, vil vi forbyde ham Overfarten. Hermed blev Thinget ophævet og hele Flokken søgde ned til Aaen, hvor de <seg type="com" n="com382">spurgde<!--erfarede.--></seg> at Kong <persName key="pe450">Knud</persName> var paa Giæsterie ikke langt derfra: paa <placeName key="his2862">Sæfarende</placeName> inde i Bugten ved <placeName key="fak156">Limfiorden</placeName><note type="footnote"><p rend="noIndent"><persName key="pe7">Suhm</persName> siger, <seg type="com" n="com384">T. 4 S. 681<!--.--></seg> at <placeName key="his2862">Sæfarende</placeName> er hvad man nu kalder <placeName key="fak2816">Siørind</placeName> eller <placeName key="fak2816">Siøring</placeName> i <placeName key="fak2817">Hundborg Herred</placeName>, og det er ikke urimeligt, men han prøver ikke paa at forene Saga-Sagnet med <persName key="pe2395">Ælnoths</persName> Vidnesbyrd, som ogsaa i hele Fortællingen om Oprøret falder vanskeligt. Dog herom meer ved Leilighed!</p></note>, og derfra sendte de Speidere ud, <pb type="text" facs="1816_297_7_fax053.jpg" ed="A" n="260"/>som skulde udforske hvor mandstærk Kongen var, og hvad Beslutning han tog.</p>
	<p rend="firstIndent">Kong <persName key="pe450">Knud</persName> var da, som sagt, <seg type="com" n="com385">til Giæst<!--gæst.--></seg> paa <placeName key="his2862">Sæfarende</placeName>, og agtede derfra at skikke sine Sendebud <seg type="com" n="com743">vesterind</seg> i <placeName key="fak159">Vendsyssel</placeName> og lade dem opkræve Bøderne, thi selv agtede han ikke at reise, da man havde sagt ham, hvor vanskeligt der var at komme frem. Til denne <seg type="com" n="com387">Sendelse<!--opgave, mission.--></seg> udnævnede han <persName key="pe5289">Thorgunnes</persName> Sønner, <persName key="pe5290">Svend</persName> og <persName key="pe5291">Astrad</persName>, og de, som intet havde <seg type="com" n="com388">spurgt<!--erfaret.--></seg> til Vendelboernes <seg type="com" n="com389">Opløb<!--oprør.--></seg>, droge afsted med ni Følgesvende, til de kom til en stor Aa, og saae at der paa den anden Side stod tykt med bevæbnede Folk, som <seg type="com" n="com390">skaaede sig<!--opførte sig.--></seg> heel urolig, og <seg type="com" n="com391">stilde<!--dvs. stillede.--></seg> sig op paa Brinken ved Vaddet, da de saae Kongens Mænd nærme sig Aabredden. De <seg type="com" n="com392">godt Folk<!--dvs. godtfolk.--></seg>, sagde <persName key="pe5290">Svend</persName>, vil nok gaae os i Møde med Bøderne, da de veed vi er ubekiendte med Veien, de ere da meget skikkeligere, end Folk har sagt, og naar vi komme til Kongen igien, skal vi tale deres Sag paa det bedste. Ja, sagde <persName key="pe5291">Astrad</persName>, jeg kan ikke vide det <seg type="com" n="com393">saa lige<!--nøjagtigt, så sikkert?.--></seg>, men saa god Troe, som du, har jeg ikke til dem. Vendelboerne kunde høre hvad de sagde, og <persName key="pe5297">Thord Buk</persName> tog <seg type="com" n="com394">Svaret<!--ordet.--></seg>. <seg type="com" n="com395">Glæder<!--glæd imp. pl..--></seg> eder kun ikke for tidlig, sagde han, over den Bod I faae her, skiøndt I faae hvad eder tilkommer. Det er rigtig nok et ublu Spil I prøve saaledes at underkue et heelt Folk, <pb type="text" facs="1816_297_7_fax054.jpg" ed="A" n="261"/>men jeg vil ogsaa haabe, I <seg type="com" n="com396">spille paa eders Hals<!--er uforsigtig, vover for meget.--></seg>, uagtet Folk ere senere til at betale end rimeligt kunde være, og <seg type="com" n="com397">allenfalds<!--i hvert fald.--></seg> skal I <seg type="com" n="com398">vist<!--med sikkerhed.--></seg> ikke her komme saavidt med Vold, som andre Steder, <seg type="com" n="com399">prøver<!--prøv (imperativ pluralis).--></seg> nu til om I tør! Hillemænd, sagde <persName key="pe5290">Svend</persName>, de føre et <seg type="com" n="com400">høit Sprog<!--store ord; tydelig tale (ODS ?).--></seg>, de Folk, men hvad synes nu I Andre? skal vi <seg type="com" n="com401">prøve til<!--forsøge.--></seg>? Saae du det, sagde <persName key="pe5291">Astrad</persName>, jeg tvivlde nok om, vi <seg type="com" n="com402">skulde ikke rose af<!--skulle rose.--></seg> den Bod de Folk vilde byde, og jeg holder ikke <seg type="com" n="com403">for<!--på.--></seg> det er raadeligt at ride over, <seg type="com" n="com404">aldenstund<!--.--></seg> de ere saadan en Flok, og man ikke længere behøver at spørge, hvad de har i Sinde. Jo, sagde <persName key="pe5290">Svend</persName>, kom vi hjem med den Beskeed, da vilde Kongen synes, vi havde kun daarlig røgtet vort Ærende, og han havde Ret, naar vi nu gik i Staae og <seg type="com" n="com405">lode<!--dvs. lod.--></seg> os jage paa Flugt med store Ord; det er desuden Karle som ei holde Stand, naar man <seg type="com" n="com406">gaaer dem til Livs<!--forsøger at dræbe dem.--></seg>; frem skal vi og frem vil vi. <persName key="pe5290">Svend</persName> fik ogsaa sin <seg type="com" n="com407">Villie frem<!--vilje.--></seg> og reed med sit Selskab ud i Vaddet, men det var en besværlig Reise, thi der regnede Pile og Stene ned over dem, Skjoldene fik <seg type="com" n="com408">Skam<!--fik en hård medfart, skader.--></seg> og Folkene Saar. Nei, sagde <persName key="pe5291">Astrad</persName>, nu tilbage! det er paa den høie Tid. Aldrig, nei fy for al Skam! svarede <persName key="pe5290">Svend</persName> og gav Hesten af Sporen. <persName key="pe5291">Astrad</persName> som saae hvilket Galskab det var, lod ham ikke faae sin Villie, men greb Hesten i Tømmen og dreiede den om med Ryt<pb type="text" facs="1816_297_7_fax055.jpg" ed="A" n="262"/>ter og <seg type="com" n="com409">Samt<!--?.--></seg>, uden at <persName key="pe5290">Svend</persName> var i Stand til at stritte det mindste imod, saa bomstærk en Karl var hans Broder. <persName key="pe5290">Svend</persName> var fnysende vreed, men maatte dog nu vende om med alle de andre, og just som Kongen stod færdig at reise fra Giæstebudet paa <placeName key="his2862">Sæfarende</placeName>, kom hans <seg type="com" n="com411">Afsendinger<!--sendebud.--></seg> tilbage og bragde ham den Tidende vi nu har hørt. Kongen blev forbittret, og <persName key="pe5290">Svend</persName> var som han var rasende, bad Kongen lade Budstikken løbe og opbyde Folket i de nærmeste Herreder, og saa afsted, Sværdet ud, og ind paa de Skurke at splitte dem ad, er det ikke dog en Gru, at saadanne Uslinger skal vove at giøre Oprør og <seg type="com" n="com412">føre Avindskiold<!--se DB.--></seg> imod Eder, skulde de nu ikke <seg type="com" n="com413">klappes<!--bankes, gives et nederlag.--></seg> saa at de kunde huske det alle deres Dage! Det koger over i dig, <persName key="pe5290">Svend</persName>, sagde Kongen, men det skal ikke være mit første Raad at drage Sværd mod Undersaatter, om man end kunde sige, de havde forskyldt det, jeg vil endnu engang sende dem Bud, saa stilles den Uroe vel, medens jeg, efter min Bestemmelse reiser til <placeName key="fak70">Fyen</placeName><note type="footnote"><p rend="noIndent">Der staaer baade her og nedenfor <seg type="com" n="com414"><hi rend="spaced">nordr</hi> til <hi rend="spaced">Fions<!--.--></hi></seg> men den <persName key="pe4204"><seg type="com" n="com416">Kaas<!--kurs, vej.--></seg></persName> kiender jeg ikke.</p></note>. Nu kaldte Kongen paa <persName key="pe5309">Tulle</persName>, en ung, velbyrdig og beleven Adelsmand, og sagde til ham: du skal være vort Bud til de Folk, der, som man fortæller, vil løfte <pb type="text" facs="1816_297_7_fax056.jpg" ed="A" n="263"/>Haand imod os, og siig du dem, at de <seg type="com" n="com417">skilles<!--skal skilles (opt?).--></seg> ad og <seg type="com" n="com603">gaae</seg> hjem hver til Sit, og naar da siden Hovedmændene komme til os, kan vi forliges i Mindelighed. Dermed tog hver sine Veie, Kong <persName key="pe450">Knud</persName> sin til <placeName key="fak70">Fyen</placeName> paa Gjæsterie, og <persName key="pe5309">Tulle</persName> sin, <seg type="com" n="com418">selv tiende<!--med ni mænd.--></seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">Efter <persName key="pe2395">Ælnoths</persName> Beretning drog <persName key="pe450">Knud</persName> først til <placeName key="his2820">Viborg Landsthing</placeName>, og først, da han der saae, at alle forlod ham, til <placeName key="fak70">Fyen</placeName>.</p></note>.</p>
	<p rend="firstIndent">For nu igien at komme til <persName key="pe5297">Thord Buk</persName> og hans Selskab, da toge de samme Vei frem som <persName key="pe5290">Svend</persName> og hans Staldbrødre var kommet, og gjorde nu alle Mand vitterligt, at det var deres Agt med Vaaben at giæste Kong <persName key="pe450">Knud</persName>, hidsede op det bedste de kunde, og havde den Glæde at see, hvordan alle de der kunde baade krybe og gaae, saasnart de <seg type="com" n="com419">spurgde<!--erfarede.--></seg> der var Nyt paa Færde, og Oprør blandt Folk, stimlede sammen og <seg type="com" n="com420">trængde sig ind<!--trængde sig på, blandede sig.--></seg>. Der blev da snart en Landehær, og hvor de kom frem, stod Alting dem aabent. Dette kom <persName key="pe5309">Tulle</persName> og hans Mænd for Øren, og just som de vare i Nærheden af en anseelig Bye, fik de selv Øie paa Hæren. <persName key="pe5309">Tulles</persName> Følgesvende fik ham til at gaae ind i Byen, og anvende al mulig Forsigtighed, da Almuens Høvedsmænd sagtens vare Folk, der kunde giøre hvad det skulde være, og <pb type="text" facs="1816_297_7_fax057.jpg" ed="A" n="264"/>han gik da med nogle Svende op i et Taarn for at see naar Hæren kom forbi og giøre sin Gisning om hvor stor den vel kunde være; tillige var det hans Agt derfra at tale til dem i Kongens Navn. <persName key="pe5297">Thord</persName> og hans Trop havde ogsaa allerede hørt om de Sendebud Kongen havde skikket ud imod dem, og vidste hvor de vare, derfor gjorde Hæren Holdt udenfor Byen, og <persName key="pe5297">Thord</persName> spurgde om der var noget kongeligt Sendebud kommet til Byes? Man sagde ham da at baade vare der komne nogle saadanne Mænd og de havde i Sinde at tale med ham, hvorpaa han med et stort Følgeskab gik ind i Byen, did hvor <persName key="pe5309">Tulle</persName> stod i Taarnet, og spurgde hvad hans Ærende var? <persName key="pe5309">Tulle</persName> tog da saa til Orde: hvor vil I hen, sagde han, med den Krigshær? thi det gad jeg <seg type="com" n="com422">vist<!--vide.--></seg> og mange med mig, hvad det skal betyde som I tager eder for: at vække Krig i Landet selv, og du er dog vel ikke bange for at sige, hvad I har i Sinde. Rigtig <persName key="pe5309">Tulle</persName>, svarede <persName key="pe5297">Thord</persName>, det traf du paa en Prik, at jeg har baade Mod og Mund til at <seg type="com" n="com423">tale ud af Skiægget<!--tale højt; tale rent/lige ud.--></seg>, uagtet du er Kongens Hjertensven, saa hør da nu: vor Agt er at fare afsted uden Ophold til vi finde Kongen, om han ellers tør bie os, og løber det Møde saaledes af som vi ønske, da tænke vi han glemmer at fortælle hvorledes det gik ham. Hvilket et ulyksaligt Forsæt var ikke det, sagde <pb type="text" facs="1816_297_7_fax058.jpg" ed="A" n="265"/><persName key="pe5309">Tulle</persName>, og vil I sætte det igiennem, bliver det <seg type="com" n="com424">vist<!--sikkert.--></seg> som sig bør eder selv den Ulykke rammer; <seg type="com" n="com425">giører<!--gør (imperativ plur.).--></seg> da heller, hvad tilbørligt er, og <seg type="com" n="com426">vender<!--vend (imp- plur).--></seg> eder <seg type="com" n="com427">hastelig<!--hastigt, hurtigt.--></seg> fra sligt <seg type="com" n="com428">forrædersk<!--dvs. forræderisk.--></seg> Anslag, fra den uhyre Misgierning at forfølge saa dyrebar en Herre og <seg type="com" n="com429">Høvding<!--.--></seg> som vi har annammet! <seg type="com" n="com430">Lader<!--lad (imperativ pluralis).--></seg> os dog heller tjene ham det bedste vi kan, thi er det ikke dog vor Skyldighed, da vi har saadan en Konge, mægtig og myndig, trofast og fiin, gavmild og klog og ypperst i alle <seg type="com" n="com431">Idrætter<!--gerninger, handlinger.--></seg>, saa <seg type="com" n="com432">der gaaer Syn for Sagn<!--ordsprog, jf. Mau 79, 9911, Grundtvig 1845, nr. 2630.--></seg> at den Røst som forsvarer maae være mere sandfærdig end den som <seg type="com" n="com433">fortaler<!--bagtaler, taler nedsættende om.--></seg> ham. Nu er det Kong <persName key="pe450">Knuds</persName> Ord til hver en Mand som er hans Undersaat og har <seg type="com" n="com434">fortørnet<!--fornærmet; gjort vred.--></seg> ham, at han vil tage dem til Naade, naar de, som følgeligt er, lægge Sagen i hans miskundelige Haand; han vil lade eder, <seg type="com" n="com435">Dannemænd<!--danske mænd, agtværdige mænd.--></seg>, nyde Lov og Ret som fra Areldstid, men kræver derimod Lydighed og troe Tjeneste af eder igien. Saa <seg type="com" n="com436">betænker<!--betænk (imperativ plur.).--></seg> da nu eders Skyldighed, og <seg type="com" n="com437">betragter<!--overvej (imperativ plur.).--></seg> at ihvorvel I nu synes stærke fordi eders Mandtal er stort, saa komme I dog <seg type="com" n="com744">vist</seg> til <seg type="com" n="com438">Forkort<!--kort.--></seg> naar I skulle <seg type="com" n="com439">drages om Reeb<!--prøve kræfter.--></seg> med Kong <persName key="pe450">Knud</persName>, thi <seg type="com" n="com440">saa<!--således.--></seg> gik det dem som baade større og <seg type="com" n="com441">stivere<!--stædigere, trodsigere?.--></seg> vare end I. <seg type="com" n="com442">Haver<!--hav (imp. plur.).--></seg> da, som <seg type="com" n="com443">vakkre<!--kvikke, raske.--></seg> Svende, Gud og eders eget Vel for Øie! <seg type="com" n="com444">holder<!--hold (imp. plur.).--></seg> Styr med den Støi, og Fred med eders Konge! nær er hans Naade endnu naar <pb type="text" facs="1816_297_7_fax059.jpg" ed="A" n="266"/>han seer I fortryde hvad ilde er gjort, thi jo større Forbrydelsen er imod ham, desmere formilder han Straffen, og vil I nu lyde mit Ord, da skal ogsaa vi <seg type="com" n="com745">vist</seg> tale for eder, det bedste vi kan. Da nu <persName key="pe5309">Tulle</persName> hermed sluttede sin Tale, tog <persName key="pe5297">Thord Buk</persName> til Orde og sagde; der har den Karl nu staaet og <seg type="com" n="com445">ramset<!--dvs. remset.--></seg> en heel Hob op med Løgn og <seg type="com" n="com446">Alt<!--det hele, hvad har vi.--></seg>, men I skal ikke troe et eneste Ord deraf, thi han er en Bedrager; Kongen har lagt ham Ordene i Munden og bilder sig ind der skulle være nogen som vilde lægge dem paa Hjerte, men <seg type="com" n="com447">bryder<!--bryd (imp. plur.).--></seg> I eder kun slet ikke om den Snak! <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Imidlertid</lem><rdg wit="A">Imidiertid</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="12"/></app> var der mange som sagde at <persName key="pe5309">Tulle</persName> havde talt meget fornuftig, og at det var raadeligst, man gav hans Ord Magt og gik paa Forlig med Kongen; men aldrig saasnart mærkede <persName key="pe5297">Thord</persName> at Folket begyndte at vakle, førend han greb sin næste Naboe et Spyd udaf Haanden, skiød til <persName key="pe5309">Tulle</persName> i Taarnet, ramde ham i Livet og gav ham sit Banesaar. Man fandt almindelig at det var stor Synd for ham, men nu gik <seg type="com" n="com448">Toget<!--færden, optoget.--></seg> sin Gang videre fort til <placeName key="his2862">Sæfarende</placeName>, hvor Kong <persName key="pe450">Knud</persName> havde været <seg type="com" n="com920">til Giæst</seg>, og der var en stor <seg type="com" n="com747">Kongsgaard</seg>, og en kongelig Foged som bestyrede den, Fogeden sloge de ihjel <seg type="com" n="com450">paa Timen<!--med det samme.--></seg> og plyndrede Gaarden. Her fik de at vide at Kong <persName key="pe450">Knud</persName> var draget til <placeName key="fak70">Fyen</placeName> og havde ikke mere Mandskab hos sig end sædvanlig, <pb type="text" facs="1816_297_7_fax060.jpg" ed="A" n="267"/>og derpaa sendte de Bud omkring til de nærmeste <seg type="com" n="com451">Høvdinger<!--.--></seg> og store Bønder, lode dem sige hvordan Tingen stod og bade dem komme ihu hvad Fortræd Kong <persName key="pe450">Knud</persName> havde gjort dem, og skynde sig paa Benene, saa de kunde naae ham, før han fik Tid at samle Kræfter! Allevegne forundrede man sig <seg type="com" n="com748">storligen</seg> over at saadanne, for det meste aldeles uanseelige Folk turde vove sig til sligt et Foretagende, men nu kom det for Dagen, hvad vi før bemærkede, at mange Høvdinger vare Kong <persName key="pe450">Knuds</persName> dødelige Fiender for hans strænge Retfærdigheds Skyld, thi nu vare de fleste saa rede til at giøre Opstand imod ham at <seg type="com" n="com452">den var god at lokke som gierne gad hoppe<!--ordsprog, jf. Mau 1879, nr. 5465 og Grundtvig 1845, nr. 1598; god betyder nem.--></seg>, hver foer til Hæren som Rygtet til ham, og inden faa Dage var den baade hardtad utallig og fuld af mægtige <seg type="com" n="com453">Høvdinger<!--.--></seg>. Der kom da iblandt andre ogsaa <persName key="pe5280">Esbern Øejarl</persName> og <persName key="pe5285">Evind Bifre</persName>, som i <persName key="pe5297">Thords</persName> Trop fandt mange <seg type="com" n="com454">Kyndinger<!--bekendte.--></seg>, Venner og Frænder <seg type="com" n="com455">vesterinde<!--vestpå.--></seg> fra <placeName key="fak159">Vendsyssel</placeName>, og nu blev der gjort den bestemte Aftale imellem dem, at de vilde gaae med Hæren lige <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">til</lem><rdg wit="A">lil</rdg><witDetail wit="A" n="20" rend="ft"/></app> <placeName key="fak70">Fyen</placeName> og myrde Kong <persName key="pe450">Knud</persName> hvor de traf ham; Grev <persName key="pe5280">Esbern</persName> blev gjort til Høvedsmand og førde Hæren nordop til <placeName key="fak349">Randers</placeName> hvor de opholdt sig nogle Dage og fik <seg type="com" n="com456">end<!--endnu.--></seg> mere Tilløb af Folk.</p>
	<p rend="firstIndent">Imidlertid var Kong <persName key="pe450">Knud</persName> i <placeName key="fak70">Fyen</placeName> og hørde der Rygtet baade om <persName key="pe5309">Tulles</persName> Mord og om alt det <pb type="text" facs="1816_297_7_fax061.jpg" ed="A" n="268"/>Folk <seg type="com" n="com457">Høvdingerne<!--.--></seg> havde sanket imod ham, saa der var blevet en umaadelig stor Hær, hvis eneste Mundheld var at de vilde ham til Livs. Han skikkede derfor Bud allevegne omkring for at opbyde Folket og mane dem <seg type="com" n="com458">strængelig<!--bestemt.--></seg>, men de gave Alle eet Svar, at de vilde hverken holde med Bønderne eller med Kongen. Et andet Bud skikkede Kong <persName key="pe450">Knud</persName> med det samme til sin Husfrue, Dronning <persName key="pe5306">Edle</persName>, og bad hende forlade Landet det snareste mueligt og reise hjem til <placeName key="poet312">Flæmingeland</placeName> til sin Fader Hertug <seg type="com" n="com921">Baldevin</seg>, med samt <persName key="pe5307">Karl</persName>, deres Søn, alt det Løsøre hun kunde føre med sig og saamange <seg type="com" n="com459">Klenodier<!--kostbarheder; smykker.--></seg> som hun kunde finde.</p>
	<p rend="firstIndent">Vi forlod Bønderne i <placeName key="fak349">Randers</placeName>, hvor de <seg type="com" n="com460">holdt sig op<!--tog ophold.--></seg> for at faae Skibe til Overfarten over <placeName key="fak1299">Middelfar-Sund</placeName> til <placeName key="fak70">Fyen</placeName>, og der i <placeName key="fak349">Randers</placeName> holdt Grev <persName key="pe5280">Esbern</persName> Thing, og spurgde i sin Tale til Bønderne, hvad Begreb de vel havde gjort sig om det Stævne med Kong <persName key="pe450">Knud</persName>, som var deres Agt. Troe mig, sagde han, at ihvorvel han kun har faa Folk at sætte imod saadan en mægtig Hær som vores, saa <seg type="com" n="com461">vil der<!--skal der.--></seg> dog endnu noget Andet til, om det skal hjelpe, thi det er lutter udsøgte, krigserfarne Folk han har, I skal nok mærke at Kong <persName key="pe450">Knud</persName> er en Mester baade i Kløgt og Kneb, og jeg veed <seg type="com" n="com749">for vist</seg>, at han har allerede <seg type="com" n="com462">spurgt<!--hørt om.--></seg> vor Reise. Jeg holder det da for <pb type="text" facs="1816_297_7_fax062.jpg" ed="A" n="269"/>raadeligt at En af os som har Forstand i Panden, reiser først over til Kongen og byder Forliig, saa han kan faae Leilighed til at udforske hvad Mandskab han har, og hvad Raad han griber til. De fleste vare enige om, at Forslaget var herligt, men Reisen havde Ingen Lyst til at giøre. Saa bliver det vel bedst, sagde Greven, at jeg reiser selv til Kong <persName key="pe450">Knud</persName>, vi to er gamle <seg type="com" n="com463">Bekiendtere paa Hovedets Vegne<!--kendinge, bekendte.--></seg>. Derpaa foer Greven afsted over Sundet med endeel Folk, og lod de Øvrige, som skulde skibes over efterhaanden, blive tilbage under Anførsel af <persName key="pe5285">Evind Bifre</persName>, og han kunde heller ingen have fundet som enten gav Folket værre og grummere Indskydelser, eller skyndte mere paa at Sagen fik saa hurtig en Gang som mueligt. Aftalen var at Hæren skulde opholde sig i <placeName key="fak70">Fyen</placeName> til Grev <persName key="pe5280">Esbern</persName> kom tilbage fra Kongen og havde udspeidet baade hans Folk og hans Forsæt, men da nu Hæren begyndte at indskibe sig i <placeName key="fak349">Randers</placeName>, sagde <persName key="pe5297">Thord Buk</persName> til sin Staldbroder <persName key="pe5298">Toller Vams</persName>: vil du som jeg, saa sige nu vi med samt vore Svende Farvel og gaae hjem, thi nu er her kommet saamange store Folk og fornemme <seg type="com" n="com464">Høvdinger<!--.--></seg>, at vi er omtrent tilovers, og dog skal ingen sige vi <seg type="com" n="com465">løb efter Næsen<!--tog tankeløst afsted, bar os tåbeligt ad.--></seg>, thi vi har faaet Tingen saa godt i Gang, at den nok vil gaae af sig selv, og knap helmer den Hær, før det <pb type="text" facs="1816_297_7_fax063.jpg" ed="A" n="270"/>er bestilt, og Kong <persName key="pe450">Knud</persName>, til Lykke for Land og Rige, <seg type="com" n="com467">har faaet sit Livsbrød<!--er blevet slået ihjel.--></seg>. Som sagt saa gjort, de <seg type="com" n="com468">gik deres Skud<!--gik deres vej.--></seg> med Svende og <seg type="com" n="com750">Samt</seg>, og der var alt for megen Bulder og Støi i Hæren, til at Nogen skulde <seg type="com" n="com469">engang<!--overhovedet.--></seg> ændse Sligt.</p>
	<graphic style="shortLine"/>
	</div>
	<div type="Om Grevens Reise og Forræderie">
	<head rend="1">Trettende Kapitel.</head>
	<graphic style="shortLine"/>
	<head rend="1">Om Grevens Reise og Forræderie.</head>
	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">G</hi>rev <persName key="pe5280">Esbern</persName> reiste da til Kongen med sine Svende og sit øvrige Følgeskab, og saasnart han kom hvor Kongen var, <seg type="com" n="com470">stæddes<!--dvs. stedtes?.--></seg> han for ham og hilsde paa ham, men Kongen svarede ikke paa hans Hilsen. Da sagde Greven: Ja, Herren har vel sagtens <seg type="com" n="com471">spurgt<!--erfaret, hørt.--></seg> at der er Oprør i Landet og at det har faaet saadan Magt at mange <seg type="com" n="com472">Høvdinger<!--.--></seg> ere indviklede med <seg type="com" n="com473">derudi<!--deri.--></seg>. I mine Øine er det nu et stort Galskab og <seg type="com" n="com474">Nidingsværk<!--skurkestreg, værk af niddinger.--></seg> man har taget sig for, thi vel kan jeg ingenlunde nægte at jeg har været i deres Selskab, men det gjorde jeg fordi Almuen er saa splittergal at den tager ingen <seg type="com" n="com475">Grunde<!--argumenter, fornuft.--></seg> imod, og min Hensigt var at underrette mig om deres Styrke og Anslag; for nu at vinde deres Fortrolighed, meende jeg det var nød<pb type="text" facs="1816_297_7_fax064.jpg" ed="A" n="271"/>vendigt at lade som jeg holdt med dem, men jeg havde mine egen <seg type="com" n="com476">Betænkninger<!--hensigter, planer.--></seg> for mig selv, nemlig at giøre hvad Æren og min Pligt tilsagde mig: aldrig at slippe Eder, men det snareste mueligt selv tage afsted og berette Eder Tingenes Beskaffenhed, og giøre Eder al den Tjeneste der staaer i min Magt, ifald I ellers har den behov. <seg type="com" n="com477">Seer<!--see (imp. plur.).--></seg> Eder nu vel for, Herre! <seg type="com" n="com478">thi gode <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Raad</lem><rdg wit="A">Raab</rdg><witDetail n="8" wit="A" rend="ft">Der er ikke lagt op til vittigheder her, der må være tale om en sætterfejl</witDetail></app> ere dyre<!--jf. Grundtvig 1845, nr. 409; Mau 1879, nr. 7614.--></seg>. Kongen takkede ham og sagde: du har da <seg type="com" n="com479">ført dig meget bedre op<!--optrådt/opført dig meget bedre.--></seg> i denne Sag end Ordet gik og mange meende, men hvad mener du, Jarl, man skulde helst gribe til, du er jo en snild Mand, saa siig os nu et godt Raad, om du ellers er os saa troe som du lader! Nei Herre, svarede Jarlen, det er ikke hos mig I skal søge gode Raad, men det er imidlertid ikke meer end min Skyldighed at sige hvad jeg synes der var raadeligst, og det er, at eftersom I har kun faa og dyrebare Folk, skulde I trække Eder tilbage til de Egne hvor Landet har sin Styrke, saa kan I snart samle Kræfter, og naar I da mødes med Bønderne, kan I give de Nidinger saameget som de har godt af. Baade Grev <persName key="pe447">Erik</persName> og mange andre <seg type="com" n="com480">Høvdinger<!--.--></seg> huede det Raad meget godt; men Kongens Broder <persName key="pe2942">Bent</persName> sagde: nei, aldrig skal det <seg type="com" n="com481">spørges<!--høres; lyde.--></seg> at vi krøb i Skjul for danske Bønder, og det skal være mit første Raad at dennehersens Jarl bliver taget <pb type="text" facs="1816_297_7_fax065.jpg" ed="A" n="272"/>ved Vingebenet og kommer aldrig levende herfra, thi jeg kan grandgivelig see at han er en <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Lurendreier</lem><rdg wit="A">Lurendrier</rdg><witDetail n="2" wit="A" rend="mt"/></app> <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">og</lem><rdg wit="A">vg</rdg><witDetail wit="A" n="3" rend="ft"/></app> Forræder, og kan ikke noksom undre mig over, at Kongen vil laane Øren til hvad han har at fortælle. Ja <persName key="pe2942">Bent</persName>, sagde Kongen, forsaavidt vil vi følge dit Raad, at vi vil bie vore Fiender og <seg type="com" n="com923">lade Gud raade for Lykken</seg>; men du, Grev <persName key="pe5280">Esbern</persName>, skal drage lige tilbage til Bønderne og sige dem, at jeg byder Forliig paa de Vilkaar, at de skal rundt i Riget nyde den Ret som dem hjemles i Danske Lov fra Areldstid, og som de have nydt under Landets forrige Konger, og mener man jeg har gjort noget Ulovligt, da vil jeg derfor <seg type="com" n="com484">stande til Rette<!--stå til regnskab, stå for retten.--></seg>, men Bønderne skal ikke være mine Dommere. Siig du dem dette, og lad os det <seg type="com" n="com485">paa Timen<!--straks?.--></seg> vide, hvis de forkaste Fredstilbud! der er mange, Jarl, som troe dig ilde, men vær nu du os troe som du <seg type="com" n="com924">est</seg> pligtig, som min Undersaat og Lehnsmand, og husk at Troløshed vil Herren straffe, reis, kom snart igien hvis Almuen ei vil Forlig, vi bie dig. Ja Herre, sagde Jarlen, siden I ikke vil høre mit Raad, saa skal jeg snart være hos eder igien, og være til Tjeneste efter Evne med alle dem der mig vil følge, thi nu kan I have Alt det behov I kan faae. Dermed bukkede han for Kongen, gik ud til sine Folk, og bad dem nu ride til, thi det var alt <pb type="text" facs="1816_297_7_fax066.jpg" ed="A" n="273"/>seent paa Dagen da Kong <persName key="pe450">Knud</persName> og Grev <persName key="pe5280">Esbern</persName> skildtes ad, og dette tildrog sig i den fyenske Bye som <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">de</lem><rdg wit="A">dt</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="3"/></app> Danske kalde <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><placeName key="fak157">Odinsve</placeName></lem><rdg wit="A">Odiusve</rdg><witDetail wit="A" n="3" rend="ft"/></app><note type="footnote"><p rend="noIndent">Det er heel <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV"><seg type="com" n="com486">mærkeligt<!--bemærkelsesværdigt.--></seg></lem><rdg wit="A">mærketigt</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="18"/></app>, hvad her meldes, at de Danske kaldte den Bye <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><hi rend="spaced"><placeName key="fak157">Odinsve</placeName></hi></lem><rdg wit="A"><hi rend="spaced">Odiusve</hi></rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="19"/></app> som Islænderne kaldte <seg type="com" n="com487"><hi rend="spaced">Odinsey,</hi><!--.--></seg> thi det vidner om en ikke saaliden Forskiel paa Tungemaalet i meget gamle Dage; og det træffer særdeles vel at <persName key="pe2395">Ælnothus</persName>, der ellers afviger saameget fra <rs type="title" key="title2952">Knytlinge</rs>, her stemmer, og kalder Byen <seg type="com" n="com488"><hi rend="spaced">Othins Vi,</hi><!--.--></seg> ventelig: <rs type="myth" key="myth59">Odens</rs> Helligdom, da derimod det islandske Ord siger <rs type="myth" key="myth59">Odins</rs> Øe.</p></note> hvor Kongen ogsaa <seg type="com" n="com489">blev til Herberge<!--tog logi.--></seg> den følgende Nat.</p>
	<p rend="firstIndent">Grev <persName key="pe5280">Esbern</persName> blev nu ved at ride til han naaede Bonde-Hæren som nu aldeles var kommet over <placeName key="fak1299">Middelfarsund</placeName> og havde udskibet sig, og efter kiærlig Velkomst spurgde man ham hvad Styrke og Forsætter Kongen havde? Greven sagde, at <seg type="com" n="com490">eengang<!--denne gang.--></seg> vidste han rigtig nok ikke ret <seg type="com" n="com491">enten<!--om.--></seg> han var kiøbt eller solgt, men fortalde dem saa hvad han havde hørt og seet, hvor Kongen tog Afskeed med ham og hvor han <seg type="com" n="com492">var til Herberge<!--havde logi.--></seg> om Natten, og lagde til: der maae vi giæste ham, og det uopholdelig, thi nu er Øieblikket, nu kan vi <seg type="com" n="com925">faae vor Krig frem</seg> om ellers vi har Lykken med os. Ved den Fortælling bleve Bønderne som de vare gale, nu vilde de fare <pb type="text" facs="1816_297_7_fax067.jpg" ed="A" n="274"/>lige paa Kongen, og <seg type="com" n="com493">stæddes<!--standsede.--></seg> ikke før de stode for <placeName key="fak2824">Kalvaa</placeName> tæt ved <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><placeName key="fak157">Odinsve</placeName></lem><rdg wit="A">Odiusve</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="2"/></app> Kiøbstæd, hvor Kongen, som sagt, <seg type="com" n="com494">var til Herberge<!--havde logi.--></seg>, og der til Aaen kom de om Morgenen tidlig ved Soels Opgang. Her lod Grev <persName key="pe5280">Esbern</persName> giøre Holdt og samle Hæren til et <seg type="com" n="com495">Standthing<!--ting, forsamling der holdes på stående fod uden forvarsel.--></seg>, hvor der skulde giøres endelig Aftale. Grev <persName key="pe5280">Esbern</persName> stod da op <seg type="com" n="com496">at<!--for at.--></seg> tale og sagde, jeg drog, som vitterligt er, til Kong <persName key="pe450">Knud</persName> for at udspeide hans Styrke og Anslag, og jeg maa berette, at da jeg talede med Kongen, kunde jeg af hans Ord forstaa, at saavidt det stod til ham, vilde han ingen Mand lade skee Ret, han fandt da ogsaa at denne Opstand imod ham var en utilgivelig Forbrydelse, som han, saasnart han saae Lejlighed, vilde straffe paa det Haardeste, ja, kort sagt, han har aldrig været værre i sin Mund imod Folket end netop nu, og mener <seg type="com" n="com497">ordenlig<!--virkelig.--></seg> at nu har han ret Aarsag dertil. Paa den anden Side derimod kan jeg forsikkre, at efter Alt hvad jeg kunde skiønne paa Kongen er han sin Død vis, han var saaledes ganske raadvild, som da ellers aldrig pleier at være Tilfældet med ham, saa klog som han er, Folk havde han heller ingen synderlig, rigtig nok kunde man godt mærke paa hans Tale at han meende, han alene var Mand for det Hele, men det kunde dog vel være mueligt, at <seg type="com" n="com498">stakket Dands er snart <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sprunget</lem><rdg wit="A">sprungee</rdg><witDetail n="26" wit="A" rend="ft"/></app><!--jf. Gr. 1845, nr. 2454, Mau 1879, 4990(om det der går 'let fra hånden er hurtigt gjort)'.--></seg>, saa han faaer at for<pb type="text" facs="1816_297_7_fax068.jpg" ed="A" n="275"/>nemme om han, som ingen Andre vilde ændse, ogsaa virkelig kan være sig selv Nok. Kort sagt, Skam faae den der vil nøle med at gaae Kongen paa Livet, thi det er en sand Nødvendigheds-Gierning den samme, jeg og mine Svende skal være de første, og den kalder jeg en Kiælling, som <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">er</lem><rdg wit="A">et</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="6"/></app> bange for at være med at slaae Kong <persName key="pe450">Knud</persName> ihjel, thi jeg gad nok vist, hvormange der er af de nærværende <seg type="com" n="com499">Høvdinger<!--.--></seg>, som han ikke har <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">gjort</lem><rdg wit="A">gjoet</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="9"/></app> stor Fortræd, enten slaaet deres Slægt og Venner ihjel, eller skilt dem ved deres Formue eller gjort dem anden Spot og Skade, og kan I glemme det, da hjelper ingen Opmuntring, men saameget er vist at ingen Mand i Landet er sikker paa Liv og Gods, saalænge Kong <persName key="pe450">Knud</persName> seer Solen, og fandt I ham haard da I havde fortørnet ham meget mindre, saa giver jeg eder at betænke, hvad I nu har at vente ifald han slipper, og troe I mig! faaer <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">han</lem><rdg wit="A">hau</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="18"/></app> Svøben endnu engang i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, da vil han <seg type="com" n="com500">kiøre saaledes i <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Ring</lem><rdg wit="A">Riug</rdg><witDetail wit="A" n="19" rend="ft"/></app> med dem<!--opføre sig således hensynsløst/ubehageligt over for dem.--></seg> der har <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">gjort</lem><rdg wit="A">gjoet</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="20"/></app> Opstand at de skal sige, de vare der. Den Leeg har <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">vi</lem><rdg wit="A">vl</rdg><witDetail wit="A" n="21" rend="ft"/></app><!-- BLN: Kunne vel også være 'vel' SHP: i det tilfælde ville 'ingen' nok være med et stort--> imidlertid ingen Lyst til at prøve, vi vil have os en <seg type="com" n="com501">Høvding<!--.--></seg> der er <seg type="com" n="com502">handelig<!--omgængelig, let at have med at gøre.--></seg>, og ikke saaledes som denne Konge <seg type="com" n="com503">vil see os over Hovedet<!--lade hånt om os, behandle os overlegent.--></seg>, og træde os paa Nakken.</p>
	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1816_297_7_fax069.jpg" ed="A" n="276"/>Da nu Greven havde <seg type="com" n="com926">udtalt</seg>, stod <persName key="pe5285">Evind Bifre</persName> op og sagde: vi har <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">nu</lem><rdg wit="A">nn</rdg><witDetail n="2" wit="A" rend="ft"/></app> enstund siddet og hørt paa en Mand som har Forstand og mener os det <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">godt,</lem><rdg wit="A">godt.</rdg><witDetail n="3" wit="A" rend="if"/></app> og er Hovedmanden her i vort Lag, han har ogsaa talt paa hver Mands <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Bedste</lem><rdg wit="A">Bedstt</rdg><witDetail n="5" wit="A" rend="ft"/></app>, ligesaavel paa Næstens som paa sit eget, saa det giør ingen Gode at foragte hans viselige Raad, og lade den Sag falde som nu er kommet saa godt i Gang, at den i en Hast kan gaae igiennem. Desuden har Folk nu saaledes lagt deres Had til Kong <persName key="pe450">Knud</persName> for Dagen, at de skal ikke <seg type="com" n="com504">lystes<!--behages, fornøjes.--></seg> ved at stole paa hans Naade, jeg bryder mig forresten ikke om hvad Andre vil, men jeg skal aldrig nægte, det er min Agt at lade mine Vaaben snakke med Kongen, og jeg har den Formodning at det skal lykkes mig.</p>
	<p rend="firstIndent">Da nu <persName key="pe5285">Evind</persName> var færdig, stode Flere op, den Ene efter den Anden og <seg type="com" n="com752">talde</seg> vidt og bredt, men det løb altsammen ud paa det samme, som Greven havde sagt, og viiste kun at Danskerne <seg type="com" n="com505">havde nok af Munden<!--var store i munden.--></seg> og ret Mod paa at tage Livet af Kong <persName key="pe450">Knud</persName>, og med det Forsæt foer nu Almuen frem.</p>
	<graphic style="shortLine"/>
	</div>
	<div type="Om Knuds Endeligt">
	<pb type="text" facs="1816_297_7_fax070.jpg" ed="A" n="277"/>

	<head rend="1">Fjortende Kapitel.</head>
	<graphic style="shortLine"/>
	<head rend="1">Om <persName key="pe450">Knuds</persName> Endeligt.</head>
	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">D</hi>a det blev <seg type="com" n="com506">saa<!--således.--></seg> til Dags at Messen skulde begynde, gik Kong <persName key="pe450">Knud</persName> til Kirke <seg type="com" n="com507">at<!--for at.--></seg> lade den <seg type="com" n="com508">sjunge<!--dvs. synge.--></seg> for sig, og spurgde Folk paa Veien om man saae noget til Bønderne? Han <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">fik</lem><rdg wit="A">flk</rdg><witDetail n="6" wit="A" rend="ft"/></app> da til Svar at de holdt Thing paa den anden Side af Aaen, og reiste sig, den Ene efter den Anden, saa vi kan tænke, sagde Folk, at de holde Taler; thi saa nær vare de at man godt kunde see hvad de bestilte. Ja, svarede Kongen, vor gode Ven Grev <persName key="pe5280">Esbern</persName> er endnu ikke kommet, og han vil nok sige os til, om der er nogen Fare paa Færde. Han? svarede Kongens Broder <persName key="pe2942">Bent</persName>, nei, aldrig siger han os noget som er værd at høre, og som jeg allerede dengang sagde, det var en stor <seg type="com" n="com509">Daarlighed<!--.--></seg>, at vi lod den Fugl flyve. Kongen meende derimod det var klogt gjort og at <persName key="pe5280">Esbern</persName> var dem nok troe.</p>
	<p rend="firstIndent">Nu gik da Kongen i Kirke og hørde Messe, men lige som den var ude, blev det ham meldt at <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Bondehæren</lem><rdg wit="A">Bandehæren</rdg><witDetail wit="A" n="20" rend="ft"/></app> var gaaet over Aaen og stormede op imod Byen. Kongen spurgde sine Mænd, hvad de nu vilde raade ham, thi, sagde han, nu er det aabenbart at Almuen er ikke at spøge med, saalidt som <pb type="text" facs="1816_297_7_fax071.jpg" ed="A" n="278"/>jeg selv kanskee i mine Velmagts Dage, og vi behøve ikke at spørge om <seg type="com" n="com510">hvortildags det er<!--hvad klokken har slået.--></seg>. Det skal være mit Raad, Herre! sagde hans Broder, Grev <persName key="pe447">Erik</persName>, at I springer til Hest, og <seg type="com" n="com511">sprænger<!--galoperer (i høj fart).--></seg> afsted, thi, vil Gud, kan det lykkes endnu, og med Eder er Alt i Behold. Nei, sagde Kongen, det Raad følger jeg ikke, thi om jeg ogsaa dermed kunde frelse mit Liv, saa vilde jeg dog her lide et Tab paa tree Mænd, som jeg vel aldrig forvandt; <seg type="com" n="com753">heller</seg> vil jeg alene opoffre mig for os alle, thi jeg veed, at naar Almuen faaer Lov at myrde mig, vil den skaane mine fleste Tjenere. Nei, svarede <persName key="pe2942">Bent</persName>, Gud lad os aldrig vorde saa æreløse, at vi vilde kiøbe Fred af Fienden med Eders Blod, nei det skal dog danske Piger faae at høre at vi forstaae vor Klinge og tør slaaes for vor Konge. Min Gud! skulde jeg kunne staae med Haanden <seg type="com" n="com512">i Barmen<!--for brystet.--></seg> og see, at de myrdede dig for mine Øine, eller <seg type="com" n="com513">naar<!--hvornår.--></seg> har man vel hørt at Gud satte feige Uslinger over kiække og modige Svende! Nei, langt hellere <seg type="com" n="com514">mandelig<!--mandigt.--></seg> gaae i Døden med dig end staae med Skiændsel ved din Grav, og aldrig komme den i <seg type="com" n="com515">Dannemænds<!--agtværdige; danske mænd.--></seg> Lag, som her vilde frygte og bæve! Velan! lad os kappes i Manddom og Kiækhed og lad det kiendes paa os, at <seg type="com" n="com754">som Herrerne ere, saa følge dem Svende</seg>! Alle Mand fandt at det var som talt udaf deres Hjerte, og opmuntrede <pb type="text" facs="1816_297_7_fax072.jpg" ed="A" n="279"/>hinanden, thi Kong <persName key="pe450">Knud</persName> havde mangen dyrebar Mand i sit Følge, fremforalt, <seg type="com" n="com516">hver brav Karl dog ufortalt<!--uden at forklejne hver brav mand.--></seg>, begge sine Brødre: Grev <persName key="pe447">Erik</persName> og <persName key="pe2942">Bent</persName>, <persName key="pe5289">Thorgunnes</persName> Sønner <persName key="pe5291">Astrad</persName> og <persName key="pe5290">Svend</persName>, og Brødrene <persName key="pe5295">Palmer</persName> og <persName key="pe5296">Blakmer</persName>. De gjorde nu Anstalter til at forsvare Kirke-Dørren, og Kirken var stor, bygt af Træ med mange store <seg type="com" n="com517">Glasglugge<!--glasvinduer? (kighuller m. glas).--></seg> paa.</p>
	<p rend="firstIndent">Kongen var imidlertid oppe i Koret, knælede for Alteret og bad til Gud med sine grædende Taarer, at Herren vilde lade ham times hvad der tjende ham bedst, og <seg type="com" n="com518">der<!--da.--></seg> han reiste sig fra Bøn, <seg type="com" n="com519">afdrog<!--afklædte.--></seg> han den kostbare Skarlagens Kjortel, hvori han var klædt og kaldte paa Præsten som stod for Sangen, med disse Ord: denne Kjortel, Præst, vil jeg forære dig, imod at du holder Bøn for de Mænd der falde i Dag, ikke alene af mine Folk men af Almuen ogsaa. Derpaa gik Kongen til Skrifte, bekiendte Alt hvad han havde gjort Gud imod og tilgav sine Fiender al den Fortræd de kunde giøre ham, satte sig saa ned ved Alteret, i sin Silketrøie, kastede en Skarlagens Kappe over Skuldrene og kaldte paa <persName key="pe5290">Svend Thorgunnesen</persName>. Da han kom, tog Kongen et kostbart og prægtigt Belte, hvori hang en stadselig Dolk, gav ham og sagde: dette Belte, <persName key="pe5290">Svend</persName>, skal være dit, og skil dig ikke derved, uden <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">du</lem><rdg wit="A">dn</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="25"/></app> skulde komme stærk <seg type="com" n="com520">i Trang<!--nød, trængsel.--></seg>, thi det er et stort Spørgsmaal, om du mod<pb type="text" facs="1816_297_7_fax073.jpg" ed="A" n="280"/>tager flere Gaver af min Haand. <persName key="pe5290">Svend</persName> tog Gaven med Tak, spændte strax Beltet omkring sig og sagde: det skal frelse mit Liv i Dag. Nei, Gud frelse dit Liv! sagde Kongen, og jeg troer ikke du mister det i Dag. Derpaa tog Kongen sin Psalmebog og gav sig til at synge.</p>
	<p rend="firstIndent">Nu kom Almuen og stilede lige paa Kirken, raabde og skreeg: hvor er han nu, den ugudelige <persName key="pe450">Knud</persName>, lad ham nu komme frem og ikke krybe i Skjul, han har længe nok holdt os Danske Kniven paa Struben, det er paa Tide, det faaer Ende engang. Aa, svarede <persName key="pe2942">Bent</persName>, I Bønder <seg type="com" n="com522">tør ikke ved at bralle<!--skal ikke?.--></seg> saa høit, fordi I har Folk som Fluer, I skal ikke rose af Seieren for tidlig, thi I kan troe eders <seg type="com" n="com524">Landsbye-Knolle med Fløden i Skiægget<!--begyndende skæg, dunet hage.--></seg>, maatte heller ønske de kunde staae hjemme og kiærne, end <seg type="com" n="com755">komme i Kast</seg> med Kongens Karle. <persName key="pe2942">Bent</persName> var klædt i en rød Skarlagens-Kjortel med Brynie over og en <seg type="com" n="com526">Silkebul<!--ærmeløs skjorte af silke, silkeklæde uden ærmer, der dækker over kroppen/torsoen.--></seg> alleryderst, forgyldt var hans Hjelm og rødt hans Skjold med en Guldridder paa, han var en drabelig Helt, stod lige midt i Kirke-Dørren med sit dragne Sværd og bad Bønderne komme nærmere, ifald de vilde tale med <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Kongen</lem><rdg wit="A">Kongeu</rdg><witDetail wit="A" n="23" rend="ft"/></app>. Ved den ene Side af Dørren stod Grev <persName key="pe447">Erik</persName> med <persName key="pe5289">Thorgunnes</persName> Sønner og ved den anden Brøderne <persName key="pe5295">Palmer</persName> og <persName key="pe5296">Blakmer</persName>.</p>
	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1816_297_7_fax074.jpg" ed="A" n="281"/>Nu prøvede da Bønderne at bryde ind i Kirken, men Kongens Mænd værgede sig saa drabelig, at endnu høit op ad Dagen var ingen faldet af dem, men <seg type="com" n="com527">desflere<!--så mange flere?.--></seg> af Bønderne; de bleve imidlertid ved at <seg type="com" n="com528">bryde paa<!--forsøge at trænge ind.--></seg>, og det <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">kunde</lem><rdg wit="A">kunoe</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="5"/></app> de sagtens, da de vare Folk nok og kunde skiftes til, saa det immer var enten friske eller <seg type="com" n="com529">hvilde<!--dvs. hvilede, udhvilede.--></seg> Karle der sloges paa deres Side. Bønderne havde hver sit <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Mundheld</lem><rdg wit="A">Mnndheld</rdg><witDetail wit="A" n="8" rend="ft"/></app> naar de sloge til, den Ene sagde: det skal du have for min Koe, Kong <persName key="pe450">Knud</persName>! den Anden sagde: det skal du have for min Stud, den Tredie: for min Hest, og saa fort videre, men de kom ikke videre end de vare, saa Grev <persName key="pe5280">Esbern</persName> maatte til at skamme dem ud, og spørge hvad de <seg type="com" n="com530">syndes<!--dvs. syntes.--></seg> om at lade sig opholde den hele Dag af det Par Karle, vi har allerede, sagde han, mistet mange Folk, men de slet ingen, og det er da godt at see at I Bønder ere baade dorske og <seg type="com" n="com927">ellevilde</seg>, siden det kan vare uden et Øieblik at faae <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Kongens</lem><rdg wit="A">Kongeus</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="19"/></app> Folk til at stikke Piben ind; saa gaae da nu en Hob udenfor Kirken, slaa <seg type="com" n="com533">Glasgluggene<!--glavinduerne.--></seg> itu og skyd saa ind med Staal og Steen! Det blev strax sat i Værk, som da heller ingen Sag var, og nu regnede der Steen og Spyd ned paa Kongens Mænd, saa Somme bleve saarede, Somme lemlæstede af Stenene og Somme reent slaaede ihjel. Det saae da <persName key="pe2942">Bent</persName> gik ikke an, og befalede at trække <pb type="text" facs="1816_297_7_fax075.jpg" ed="A" n="282"/>sig tilbage til Koret og forsvare det saalænge som mueligt. Det skedte ogsaa, <seg type="com" n="com534">alt som<!--ligsom, i takt med.--></seg> de trak tilbage trængde Bønderne frem, men i <seg type="com" n="com535">Korsdørren<!--indgangen fra kirkeskibet til koret.--></seg> stillede <persName key="pe2942">Bent</persName> og hans <seg type="com" n="com536">Stalbrødre<!--dvs. staldbrødre, våbenbrødre.--></seg> sig til Modværge, og nu begyndte Kampen igien baade for uden og for inden, thi ligesom der vare Bønder til at kaste ind ad <seg type="com" n="com537">Gluggene<!--åbningerne.--></seg>, saa vare der <seg type="com" n="com538">og<!--også.--></seg> nogle af Kongens Folk satte til at kaste ud. Den anden Dyst blev meget haardere end den første, og nu begyndte der ogsaa at falde af Kongens Mænd, men det var dog intet imod hvad der faldt af Bønderne, thi, efter Sigende, gik man inde i Kirken i Blod til Anklerne. Grev <persName key="pe5280">Esbern</persName> gik bestandig rundt omkring Kirken med alle sine Drabanter, opæggede Almuen, viiste hvor man skulde kaste, og sagde, det var baade Skam og Spot at det Par Mænd skulde kunne staae sig saalænge. Kongens Broder <persName key="pe2942">Bent</persName> stod midt i <seg type="com" n="com539">Korsdørren<!--indgangen fra kirkeskibet til korret.--></seg>, og værgede sig saa mandelig <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">baade</lem><rdg wit="A">baaae</rdg><witDetail wit="A" n="19" rend="ft"/></app> med Hug og med Stik saa han gav mangen Mand sit Banesaar, og <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">opmuntrede</lem><rdg wit="A">øpmuntrede</rdg><witDetail n="20" wit="A" rend="ft"/></app> sine <seg type="com" n="com540">Stalbrødre<!--dvs. staldbrødre,våbenbrødre.--></seg> til at hugge løs paa de <hi rend="spaced"><app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Jyder</lem><rdg wit="A">Jøder</rdg><witDetail wit="A" n="21" rend="ft"/></app>,</hi> som de ogsaa allesammen gjorde, og <seg type="com" n="com541">bad dem skee den slemme Syge<!--ønskede ond sygdom til dem (epilepsi, syfilis, pest el. lign).--></seg> der vilde spare Bønderne. Da nu Striden var paa det Hedeste, fik Kong <persName key="pe450">Knud</persName> en Steen ind igiennem et Vindue lige i Panden, saa Blodet strømmede ud; men han tog blot et Bækken og satte i sit Skød for <pb type="text" facs="1816_297_7_fax076.jpg" ed="A" n="283"/>ei at overbløde sine Klæder, og blev saa ved at synge i sin <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Psalmebog</lem><rdg wit="A">Psalmedog</rdg><witDetail n="2" wit="A" rend="ft"/></app> som før. Striden var nu ogsaa blevet blodig paa Kongens Side, og mange af hans Folk vare faldne med Hæder og Ære, men endnu var ingen af Kongens <seg type="com" n="com542">Høvdinger<!--.--></seg> saaret, og nu blev der en kort Stilstand, thi da Bønderne lode være at <seg type="com" n="com543">bryde paa<!--forsøge at trænge ind.--></seg>, toge ogsaa Kongens Folk sig Pusterum.</p>
	<p rend="firstIndent"><persName key="pe2942">Bent</persName> stod i <seg type="com" n="com544">Korsdørren<!--se tidl..--></seg>, lænet paa sit Skjold, og var endnu ikke saaret, men <seg type="com" n="com545">høist<!--meget.--></seg> udmattet, som da var ingen Under, thi derom ere alle enige, at Mage til drabelig Kamp af <seg type="com" n="com546">saa<!--sådanne.--></seg> Folk mod saadan en Overmagt, veed man neppe af at sige, og <persName key="pe2942">Bent</persName> bar dog igien Prisen for dem alle. Nu saaes en Mand komme ind i Kirken vaabenløs og svøbt i en stadselig Kappe. Det var som man strax saae, <persName key="pe5285">Evind Bifre</persName>, og <seg type="com" n="com547">saa<!--således.--></seg> lød hans Ord: hvordan skal vi nu hitte paa noget som kunde være <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">til</lem><rdg wit="A">itl</rdg><witDetail wit="A" rend="obt" n="18"/></app> alle Mands Gavn; thi alting er nu kommet saadan i Urede at <seg type="com" n="com548">gode Raad ere dyre<!--jf. Mau 1879, nr. 7614, Gr. 1845, nr. 409.--></seg> og maatte vel være kiærkomne. Den Almue har baaret sig splittergalt ad, bidt Hovedet af Skam, og ikke havt Øre for andet end at gaae Kong <persName key="pe450">Knud</persName> paa Livet og tage Magten fra ham, men siden I Kongefolk har <seg type="com" n="com549">ladet dem smage hvad Dagen hør til</seg>, mærker jeg de faae Tandpine og Lyst til at gaae hjem at lægge sig, naar de først <pb type="text" facs="1816_297_7_fax077.jpg" ed="A" n="284"/>kunde komme tilrette med Kongen, og, seer I vel, <persName key="pe2942">Bent</persName>! det er mig en stor Fornøielse, og for den Sags Skyld er jeg kommet, thi Fred maae jo nødvendig være alles vores Ønske, og jeg vil haabe at Bønderne give Kiøb nu de har mærket <seg type="com" n="com757">hvordanne</seg> I <seg type="com" n="com550">Kæmper<!--helte, krigere.--></seg> er at handle med, og, hvad man da nok kunne tænke, hvorlangt der er fra, at de har saadan en Stjerne paa Himmelen, som Kong <persName key="pe450">Knud</persName>. <seg type="com" n="com928">Nu</seg>, I gode Mænd! det er jo galt nok hvad der allerede er gjort, men meget galere vilde det dog være, dersom Kongen kom noget til, og hvem kan love for at ikke en af de <seg type="com" n="com551">Keiter<!--keithåndede; klodsede personer.--></seg> kunde komme for Skade og giøre en Ulykke, lad os derfor nu allesammen betænke hvad der er raadeligst, og imidlertid give Vreden Afskeed, thi <seg type="com" n="com552">hvor den er til Huse er Sandhed lukt ude<!--variation af ordsproget 'hvor vrede er, er hverken visdom eller råd', mau 11.809.--></seg>, og jeg vil bede i Guds Navn at <seg type="com" n="com553">stæde<!--tillade.--></seg> mig Adgang til Kongen, thi jeg troer <seg type="com" n="com758">vist</seg> han har Lyst til Fred! Nei, svarede <persName key="pe2942">Bent</persName>, aldrig kommer du til Kongen, thi det er alle Mand vitterligt at du er den største Ræv, der kan gaae paa to Been, og var du ikke saaledes løbet os lige i Hænderne, skulde du vist ikke løbe langt i Morgen, kun fordi du er vaabenløs, <seg type="com" n="com554">synes mig<!--synes jeg?.--></seg> det er en Skam at slaae dig ihjel, skiøndt jeg troer det var slet ingen Synd. Kongen derimod, som havde hørt Samtalen, sagde: lad ham kun gaae hvor han lyster! <persName key="pe5285">Evind</persName> har gjort <pb type="text" facs="1816_297_7_fax078.jpg" ed="A" n="285"/>mig mange Tjenester, han har mig og Mine at takke for sin Lykke, og til Giengiæld <seg type="com" n="com556">lover<!--forventer.--></seg> jeg mig ikke andet af hans Komme end hvad godt og gavnligt er. Ja Herre, svarede <persName key="pe2942">Bent</persName>, jeg maae jo lade Eder raade, men det skal slet ikke undre mig, om jeg snart kommer til at fortryde det. Saa lod da <persName key="pe2942">Bent</persName> <persName key="pe5285">Evind</persName> gaae ind hos sig i Koret, og da han kom hen til Kongen, bukkede han for ham og sagde: hil være dig, Herre! Kongen saae til ham, men sagde ingen Ting. Da kastede <persName key="pe5285">Evind</persName> Kappen af Skuldrene, tog sit dragne Sværd som han havde derunder, stødte det i Kongen og giennemborede ham. Kongen daanede, <seg type="com" n="com557">befoel sig Gud i Vold<!--overgav sig til Gud.--></seg> og døde. Flux sprang <persName key="pe5285">Evind</persName> op paa Alteret, thi oven over var der et stort Vindue hvoraf Glasset var taget ud og derigiennem tænkde han at undflye; men da Kongens Mænd saae hvad der skedte, sprang de alle som Een op i Koret og <persName key="pe5295">Palmer</persName> som kom først, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">huggede</lem><rdg wit="A">hugdede</rdg><witDetail wit="A" n="18" rend="ft"/></app><seg type="comEnd" n="com759"/> til ham <seg type="com" n="com558">tverts<!--dvs. tværs.--></seg> over Ryggen ret som han vilde krænge sig ud, og skiøndt <persName key="pe5285">Evind</persName> havde Brynie paa, var dog Hugget saa drøit, at Kroppen gik over, Fordelen faldt ud af <seg type="com" n="com559">Gluggen<!--vinduet.--></seg> og Bagdelen i Kirken.</p>
	<p rend="firstIndent">Nu udbrød Kongens Folk i et stort <seg type="com" n="com560">Klagemaal<!--klage, ?.--></seg>, og mange af dem sagde, at nu var det bedst at flye og frelse sig saa godt man kunde. Det var ogsaa <pb type="text" facs="1816_297_7_fax079.jpg" ed="A" n="286"/>Grev <persName key="pe447">Eriks</persName> Mening, han begyndte at arbeide sig ud giennem den søndre Væg, kaldte paa sin Broder <persName key="pe2942">Bent</persName>, og bad ham følge med, <seg type="com" n="com561">aldenstund<!--dvs. al den stund, fordi.--></seg> det var kun en daarlig Trøst i Sorgen, om alle vældige Mænd satte Livet til. Ja, svarede <persName key="pe2942">Bent</persName>, hver følge sin Hjertens-Attraae! lad flye hvem der lyster og staae hvem der vil, far nu vel, min Broder! Fred med dine Veie! og Gud lad os mødes i Himlen! Saaledes <seg type="com" n="com562">undkom<!--undslap.--></seg> Grev <persName key="pe447">Erik</persName> og nogle Faa med ham, og det deels fordi man ikke brød sig stort om det Par Stykker, og deels fordi Grev <persName key="pe447">Erik</persName> var saa <seg type="com" n="com563">livsalig<!--elskelig?.--></seg>, at om end nogen havde <seg type="com" n="com564">kiendt<!--genkendt?.--></seg> ham, var der dog ingen, som vilde giøre ham Fortræd.</p>
	<p rend="firstIndent"><persName key="pe2942">Bent</persName> var som ude af sig selv, løb ud af Koret, kastede Skjoldet, tog Sværdet i begge sine Hænder og huggede løs til Høire og Venstre, saa Alt maatte vige hvor han kom frem, hvad der ikke, som Tilfældet var med saamangen en Mand, maatte lægge sig i Kirken til Roe og glemme at fortælle hvad dem var mødt. Saaledes banede han sig Vei lige ned til Dørren uden at noget kunde standse ham, og Brødrene <persName key="pe5295">Palmer</persName> og <persName key="pe5296">Blakmer</persName> vare ei sene til at følge hans Fodspor, men <seg type="com" n="com565">der<!--da.--></seg> de kom til Kirke-Dørren maatte de standse, da det var umuligt at bryde igiennem den ganske Bondehær. <pb type="text" facs="1816_297_7_fax080.jpg" ed="A" n="287"/>Der stode de da, omringede paa alle Sider, og endskiøndt de vare vældige <seg type="com" n="com566">Kæmper<!--krigere, helte.--></seg>, saa maatte de dog overmandes og det gik som Ordsproget lyder: <seg type="com" n="com567">Kæmper alle <hi rend="spaced">seierløse falde</hi></seg><hi rend="spaced">,</hi><!--Mau 1879, nr. 8467, grundtvig nr. 2265.--> der faldt <persName key="pe2942">Bent</persName> med hele sit Følge, men faldt med stor Hæder og Ære, thi saalænge Verden staaer skal man komme deres Kamp og <seg type="com" n="com568">Manddom<!--mod, tapperhed.--></seg> ihu.</p>
	<graphic style="shortLine"/>
	</div>

	<div type="[Efterskrift]">
	<p rend="noIndent">Hermed ender da Fortællingen om et <seg type="com" n="com569">Optrin<!--usædvanlig begivenhed.--></seg>, som i alle Maader vel er mageløst i <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> <seg type="com" n="com570">Krønike<!--historie.--></seg>, og saamange vigtige Betragtninger det end baade kan og bør give Anledning til, vil jeg dog her slet ingen tilføie, thi med de Læsere, der ei bevæges <seg type="com" n="com572">saa<!--således.--></seg> ved den jævne, <seg type="com" n="com573">trohjertige<!--oprigtige, ærlige.--></seg> Fortælling om noget af det Høieste og Dybeste Ord kan udtrykke, at de lægge Bogen i stille Veemod, med dem har jeg intet at tale.</p>
	<p rend="firstIndent">Hvad min Oversættelse angaaer, da skal Sprogkyndige maatte indrømme, at den er <hi rend="spaced">sandfærdig,</hi> og hvo som da kan ville trættes med mig om Ord og Udtryk, han har enten Lyst til Kiv, eller han glemmer, at ikke for at glimre med Kundskab, eller vinde Rye for Sprogkyndighed, men for at hjelpe paa de mange, der ei selv <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">kan</lem><rdg wit="A">kau</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="23"/></app> læse Fortids herlige Bøger paa deres eget Sprog, kun derfor <pb type="text" facs="1816_297_7_fax081.jpg" ed="A" n="288"/>oversætter jeg; <hi rend="spaced">Indholden</hi> det er hvad jeg efter bedste Evne vil give paa Dansk, og naar jeg har fundet den i de fremmede Ord, da har jeg ei synderlig mere med dem at bestille, men leder kun efter de bedste, de klareste, fyndigste Ord i mit Modersmaal, for at lægge hvad jeg har fundet, frem i dem for <seg type="com" n="com574">Dannemænds<!--danske mænd.--></seg> Øine. At det nu Alt kun lykkes mig heel ufuldkommet, det føler min Læser vist neppe saa tit som jeg selv, men saalænge der ingen vil giøre det bedre, maa jeg ikke derfor <seg type="com" n="com575">aflade<!--opgive, afstå.--></seg>, og det veed jeg, at den der skal giøre det bedre, maa gaae samme Vei som jeg, stræbe at faae Modersmaalet i sin Magt <hi rend="spaced">ved at fatte dets Aand,</hi> i den tilegne sig og i det udtrykke <hi rend="spaced">hvad</hi> de taale, <hi rend="spaced">som</hi> de byde, ellers kan det aldrig blive <hi rend="spaced">Dansk</hi> hvad man frembringer, og <hi rend="spaced">fordanskes</hi> maae jo dog ikke blot de enkelte Ord men den ganske Tale, naar Oversættelsen skal komme <seg type="com" n="com576">Dannemænd<!--danske mænd (danskere?).--></seg> til Gode, der i Grunden ligesaalidt forstaae den fremmede Aand som de fremmede Ord i de udenlandske Sprog. Denne Grundsætning fulgde man i <persName key="pe455">Christen Pedersens</persName> og <persName key="pe350">Anders Vedels</persName>, ja i alle danske Dage, uden at giøre sig selv Regnskab derfor, men nu, da <hi rend="spaced"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Regnskabs-Dagen</lem><rdg wit="A">Regnfkabs-Dagen</rdg><witDetail n="24" wit="A" rend="ft"/></app></hi> i alle Maader maa begynde, opdages det at den Grundsætning vel skal som den nu kan, klarere fattes, ty<pb type="text" facs="1816_297_7_fax082.jpg" ed="A" n="289"/>deligere <seg type="com" n="com577">udvikles<!--fremstilles, klarlægges.--></seg> og fuldkomnere anvendes, men urokkelig følges, medens alle de saakaldte Oversættelser der ere gjorte efter andre <hi rend="spaced">Maale-Stokke,</hi> maae, uden Skaansel forkastes som <hi rend="spaced">Skiftinger</hi> der kun tære uden at trives, eftersnakke som Skader og Stære, uden at betale <seg type="com" n="com929">enten</seg> Aand eller Hjerte, uden at eie eller vække nogen klar aandelig Forestilling, uden at giøre noget aandeligt Indtryk, ja uden at gjøre andet end Vold paa Modersmaalet, paa <seg type="com" n="com578">Danne-Kvindens</seg> Hjerte og paa <seg type="com" n="com579">Danne-Mandens<!--den danske mands.--></seg> Hoved.</p>
	<p rend="firstIndent">Kun, fordi det er <seg type="com" n="com580">saa<!--således.--></seg>, fordi det er med Tungemaalet som med Alt, at det aldrig udvikles eller begribes af den, der vil omdanne eller drive det efter sit eget Hoved og fremmede Mønstre, men kun af hvem der vil fatte og begribe det i sin <hi rend="spaced">historiske Udvikling,</hi> og lade det bevæge sig frit <hi rend="spaced">under Sandheds Vinger;</hi> kun derfor agter jeg det Umagen værd at forsvare min Sprogbrug og mine Oversættelser, kun derfor agter jeg at afhandle disse Ting <hi rend="spaced">i deres Orden;</hi> thi ellers kunde jeg rolig høre paa <seg type="com" n="com581">Skriget<!--de højrøstede protester, ramaskriget.--></seg> og trøstig overlade Fremtiden at bedømme <hi rend="spaced">det,</hi> hvori man jo ikke engang nu vil nægte at en <hi rend="spaced">dansk Aand</hi> bevæger sig utvungen og livlig, noget der <seg type="com" n="com583">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg> var umueligt, hvis jeg ikke talde i Modersmaalets Aand. Det høieste <pb type="text" facs="1816_297_7_fax083.jpg" ed="A" n="290"/><seg type="com" n="com584">Skriget<!--se tidl.--></seg> da kunde bringe mig til var, at lade Oversættelsen fare, noget min egen Lyst daglig raader mig til, men som jeg nu i det mindste ikke maae, før jeg i <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> og <placeName key="fak41">Norges</placeName> <seg type="com" n="com585">Krønike<!--historie.--></seg> har lagt mit Begreb om Modersmaal og Oversættelse klarere for Dagen, end det i den vidtløftigste Afhandling kunde skee.</p>
	<graphic style="shortLine"/>
	</div>












	</body>



	</text>
	</TEI>