Datasets:

chcaa
/

grundtvigs-works

	<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
	<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
	<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
	<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
	<teiHeader>
	<fileDesc>
	<titleStmt>
	<title rend="part">Om det Philosophiske Aarhundrede</title>
	<title rend="shortForm">Om det Philosophiske Aarhundrede</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
	<editor role="philologist">Steen Tullberg</editor>
	<editor role="student1">Kirsten Vad</editor>
	</titleStmt>
	<editionStmt>
	<edition>
	<idno type="firstUpload">1.7</idno>
	<idno type="content">1.7</idno>
	<idno type="technic">1.7.1</idno>
	</edition>
	</editionStmt>
	<extent>40 KB</extent>
	<publicationStmt>
	<availability status="restricted">
	<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
	</availability>
	<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
	<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
	<date when="2013-11-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.7, 1. november 2015</date>
	</publicationStmt>
	<seriesStmt>
	<title>[titel]</title>
	<respStmt>
	<name>[udgiver]</name>
	<resp>[evt.]</resp>
	</respStmt>
	<idno>2015-11-01</idno>
	</seriesStmt>
	<notesStmt>
	<note xml:id="thisFile" target="1816_297_6_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
	<note target="1816_297_6_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
	<note target="1816_297_6_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
	<note target="1816_297_6_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
	<note type="minusVar">Variant</note>
	</notesStmt>
	<sourceDesc>
	<bibl>
	<title type="main">[titel]</title>
	<author>[forfatter]
	<note>[evt.]</note>
	</author>
	<pubPlace>[sted]</pubPlace>
	<publisher>[trykker]
	<note>[evt.]</note>
	</publisher>
	<date>[år]</date>
	</bibl>
	<listWit xml:id="emendation">
	<witness xml:id="A" n="297">
	<desc>Førstetrykket</desc>
	<num>1816</num>
	</witness>

	</listWit>
	<listWit xml:id="pageNumber">

	<witness xml:id="US">
	<desc>Udvalgte Skrifter</desc>
	<num>3</num>
	</witness>

	<witness xml:id="VU">
	<desc>Værker i Udvalg</desc>
	<num>2</num>
	</witness>

	</listWit>
	</sourceDesc>
	</fileDesc>

	<profileDesc>
	<textClass>
	<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
	<term>prosa</term>
	<term>artikler</term>

	</classCode>
	<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
	<term>filosofi</term>
	</keywords>
	</textClass>
	</profileDesc>

	<encodingDesc>
	<projectDesc>
	<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
	<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
	<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
	<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
	<p>2.a. Teologi og kirke</p>
	<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
	<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
	<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
	</projectDesc>
	<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	</encodingDesc>
	<revisionDesc>
	<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
	<change xml:id="KV" who="KV" when="2015-03-23">1. kollation efter eks.: Knud Scavenius, Aarhusianer Samfundet. omslag: lysebrun læder og gul/grønt papir. t.o.m. s. 122</change>
	<change who="KV" when="2015-03-25">1. kollation færdig</change>
	<change xml:id="ST" who="ST" when="2015-06-17">2. kollation påbegyndt efter eks.: Møller</change>
	<change who="ST" when="2015-06-19">2. kollation færdig. Indført rettelser</change>
	<change who="ST" when="2015-08-06">Indført sidste rettelser inden 1. redaktion</change>
	<change who="ST" when="2015-08-19">Indført MWPs 3. kollation (ex. 3, Balslev) og 1. redaktionsrettelser ved JT</change>
	<change who="ST" when="2015-09-11">ændret filnavn til 1816_297_06</change>
	<change who="ST" when="2015-09-24">indført K.B. Gjesings redaktionsrettelser</change>
	<change who="ST" when="2015-10-06">indført KNs redaktionsrettelser</change>
	<change who="ST" when="2015-10-12">indsat unicodes</change>
	</revisionDesc>
	</teiHeader>

	<text type="txt">


	<body>

	<div type="[Tekst]">
	<pb type="text" facs="1816_297_6_fax1.jpg" ed="A" rend="supp" n="107"/>
	<pb type="edition" ed="US" n="326"/>
	<pb type="edition" ed="VU" n="170"/>

	<head rend="1">Om det Philosophiske Aarhundrede.</head>

	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">V</hi>i leve i et philosophisk Aarhundrede, denne Tale have vi vel alle hørt i vor Barndom, og hvis vi nogensinde blev Mænd, fundet os fristede til at ansee for noget man vel kan bilde Børn ind, men aldrig <pb type="edition" ed="VU" n="171"/>faae fornuftige Folk til at <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">troe.</lem><rdg wit="A">troe</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Betragte vi det attende Aarhundrede, som <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">anabaptistisk</lem><rdg wit="A">anabaytistisk</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> døbde sig selv i Verdens Gadekiær med Navn af det philosophiske, vende og dreie vi det paa alle Kanter, da finde vi vel Philosophien skrevet overalt og <seg type="com" n="com1">forskrevet</seg> fra det ene Land til det andet, men selv er den heel usynlig, saa vi vel maae troe at Philosophie paa det attende Aarhundredes Kragemaal betød <seg type="com" n="com2">Jerusalems Skomager og hans Reise til Maanen</seg>, som alle har hørt tale om men Ingen seet. Det er tit nok sagt at <seg type="com" n="com3"><persName key="pe3205">Niels Klim</persName></seg> er heel satirisk, men <pb type="text" facs="1816_297_6_fax2.jpg" ed="A" n="108"/>at hans hele Reisebeskrivelse er en klar Spaadom om det attende Aarhundredes Philosophie den theoretiske saavelsom den practiske, det veed jeg ingensteds at have seet, og det fortjende dog virkelig baade en klar <seg type="com" n="com5">Udvikling</seg> og Philosophernes Opmærksomhed, især da <persName key="pe172">Holbergs</persName> Lovtale over Philosophien, som man kaldte dens Liigtale, er hvad man kalder en <seg type="com" n="com6">authentisk</seg> <pb type="edition" ed="US" n="327"/>Commentar. Ingen <seg type="com" n="com7">tænke</seg> imidlertiid at jeg har i Sinde at forklare Spaadomme, nei, i det <seg type="com" n="com8">Pesthuus</seg>, hvortil jeg engang for min Prøve paa sligt blev henviist, og hvor jeg har opdaget, jeg, desværre, virkelig befinder mig, maae vel Lysten dertil forgaae, og al saadan Forklaring overlader jeg derfor nu til Tiden, som har en ganske egen fattelig Maade at forklare paa, hvorved man ei alene faaer <seg type="com" n="com9">Syn for Sagn</seg> og <seg type="com" n="com10">Troen i Hænderne</seg>, men tillige <seg type="com" n="com11">en banket Trøie</seg> og saa lange Næser, at naae de ikke til Skyerne, som de stilede efter, saa naae de dog til Jorden, og det maae man <seg type="com" n="com12">alt</seg> kalde store Ting. Derimod agter jeg her kortelig at minde om hvad Philosophie vel kan være, hvad den egenlig har med os, og vi med den at giøre, og dertil føie en ikke ugrundet Betænkning om, hvorvidt enten det attende eller nittende Aarhundrede kan tilegne sig Navn af det philosophiske. Vel kunde det synes <seg type="com" n="com13">som</seg> det var en Uleilighed jeg <pb type="text" facs="1816_297_6_fax3.jpg" ed="A" n="109"/>godt kunde spare, aldenstund vi har saamange <seg type="com" n="com14">vakkre</seg> Philosopher i <seg type="com" n="com15">Ophei</seg>, der ganske <seg type="com" n="com16">artig</seg> forstaae at fortælle os hvorledes Alting <seg type="com" n="com200">taber sig</seg> i <seg type="com" n="com17">Alhed</seg> og Intethed, som Poesien i <persName key="pe3">Oehlenschläger</persName> og Ideerne i <seg type="com" n="com18">Athene</seg>, men deels er det Tingen at tabe kan man <seg type="com" n="com19">sagte</seg>, dertil behøves ingen Philosophie, men <hi rend="spaced">at vinde</hi> det er Hovedsagen, og deels er deres hjemmegjorte Tøi af et eget Slags, lidt aandeligt Papir af fremmede Klude og fuldt af Klatter som tilligemed det stykke Vandmærke er det eneste Danske deri, eller med andre Ord: Tankerne ere ikke alene tagne paa <seg type="com" n="com21">Borg og Puf</seg> men paa <seg type="com" n="com22">Træf og Slump</seg>, og Sproget er saa <seg type="com" n="com23">galt</seg> Tydsk at man tit har ondt ved at see, <pb type="edition" ed="VU" n="172"/>hvor gale Tankerne ere, saa man ikke engang kan have Nytte deraf som af en ordenlig Løgn <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com24">cuius contrarium verum est</seg>.</hi> Derfor meener jeg, det er ikke af Veien at tale et Par Ord med om hvad man kalder Philosophie, for i det mindste at minde danske Læsere om, at det hverken er de dybe Tanker eller det fattige Sprog der hindrer de <seg type="com" n="com25">selvgjorte</seg> Philosopher fra at tale jævnt og fattelig, og henføre Alt til Ting og Udtryk der ere ethvert alvorligt Menneske bekiendte, men at <seg type="com" n="com26">Vilderede</seg> i <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Tankegangen</lem><rdg wit="A">Tangegangen</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, Vankundighed i Modersmaalet og Lyst til <seg type="com" n="com27">Vindmagerie</seg> ere de eneste <pb type="text" facs="1816_297_6_fax4.jpg" ed="A" n="110"/>Aarsager til den Uklarhed og Utydelighed der virkelig <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">findes</lem><rdg wit="A">sindes</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, saavelsom til den Indbildning mange staae i, at <seg type="com" n="com28">Svulsten</seg> er <seg type="com" n="com29">Høihed</seg> og Virvarret Dybde.</p>

	<p rend="firstIndent">Philosophie er som man veed Udtryk for den menneskelige Stræben efter Viisdom ͻ: fuldkommen Erkiendelse, umiddelbar <pb type="edition" ed="US" n="328"/>Anskuelse, og med det høieste christelige Udtryk: <rs type="bible" key="1 Kor 13,12" rend="reference">Beskuelsen Ansigt til Ansigt</rs>. Det danske Ord vi da bedst <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">kunne</lem><rdg wit="A">kunue</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> vælge til at betegne denne Stræben i sin <seg type="com" n="com30">Livlighed</seg> er udentvivl <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com31">Vidskab</seg>,</hi> et Ord som man paa en heel Deel Steder i <rs type="title" key="title788">vor danske Bibel</rs> kan finde brugt i den Mening<note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="bible" key="4 Mos 24,16" rend="normForm">4 Moseb. 24 16</rs>. <rs type="bible" key="Sl 19,3" rend="normForm">Ps. 19. 3</rs>. <rs type="bible" key="Es 44,25" rend="normForm">Esa. 44. 25</rs>. <rs type="bible" key="Es 47,10" rend="normForm">47. 10</rs>. <rs type="bible" key="Sir 1,4" rend="normForm">Sir. 1. 4</rs>. <rs type="bible" key="Sir 11,18" rend="normForm">11. 18</rs>. <rs type="bible" key="Sir 19,22" rend="normForm">19. 22</rs>. <rs type="bible" key="Sir 33,11" rend="normForm">33. 11</rs>. <rs type="bible" key="Sir 38,6" rend="normForm">38. 6</rs>. <rs type="bible" key="Sir 42,27" rend="normForm">42. 27</rs>. <rs type="bible" key="Bar 3,20" rend="normForm">Bar. 3. 20</rs>. <rs type="bible" key="Bar 3,37" rend="normForm">37</rs>.</p></note> og som kan udholde den strængeste Prøve med <seg type="com" n="com32">vide</seg> og Vid og <seg type="com" n="com400">Vittighed</seg> bag sig, Vished ved Siden, Videnskab, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Videnskabelighed</lem><rdg wit="A">Videnskabeligbed</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> og Viisdom <seg type="com" n="com33">for</seg> sig, og med den <seg type="com" n="com34">passelige</seg> Endelse: <hi rend="spaced">Skab,</hi> som er nær beslægtet med det islandske <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com35">skap</seg></hi> ͻ: <seg type="com" n="com36">Sindsbeskaffenhed</seg>, og <seg type="com" n="com37">bemærker</seg> i Modersmaalet ret giennemgribende <hi rend="spaced">Egenskaberne</hi> saavel i deres indvortes <seg type="com" n="com38">Tilværelse</seg> som i deres levende <seg type="com" n="com39">Yttring</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">Saasom Troskab, Venskab, Daarskab, Vildskab, en nøiere <seg type="com" n="com40">Udvikling</seg> heraf hører til <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Modersmaalets</lem><rdg wit="A">Modersmaalels</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> <seg type="com" n="com41">Vidskab</seg> under Betragtningen af de substantiviske <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Endelser</lem><rdg wit="A">Endelfer</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, blandt hvilke <hi rend="spaced">Skab, Maal</hi> og <hi rend="spaced">Dom</hi> især fortjene <seg type="com" n="com42">besynderlig</seg> Opmærksomhed.</p></note>. Ja vi behøve ikke engang at blive <pb type="text" facs="1816_297_6_fax5.jpg" ed="A" n="111"/>staaende ved <seg type="com" n="com43">Talebrugen</seg> men kan stige op til Udtrykkenes høieste Prøvesteen, den virkelige Sandhed, hvor <seg type="com" n="com44">Ordet</seg> <seg type="com" n="com45">end</seg> bestaaer, thi som skabt maae vi jo betragte hver <hi rend="spaced">menneskelig</hi> Egenskab, og <seg type="com" n="com46">Vidskaben</seg> gaaer ud paa at skabe en Verden af <seg type="com" n="com47">Visheder</seg> i Fornuften og et Billede af den i Sproget. Man kunde sige at <hi rend="spaced">Videnskab</hi> var omtrent et ligesaa passende Udtryk, men herimod er det nok at indvende at man aldrig udvikler godt ved at indvikle, men forklarer slet ved at forvirre, og kunde vi da end slet ikke indsee hvorledes Videnskab er kommet til at betyde en afsondret Kreds af <seg type="com" n="com47">Visheder</seg>, maatte vi dog <pb type="edition" ed="VU" n="173"/>vogte os for at give det en anden Betydning, førend det var blevet almindelig klar Indsigt at det burde ombyttes eller forflyttes. Imidlertid kan man med Føie sige at <hi rend="spaced">Viden</hi> betyder noget Heelt, Sluttet, og lader sig altsaa kun med nogen Ret anvende paa en Sum af Kundskaber som ved Indskrænkningen til en beskrevet Kreds faaer en tilsyneladende Heelhed, da derimod <seg type="com" n="com49">Vidskaben</seg> som en her uendelig Stræben, og Nærmelse til et i <seg type="com" n="com50">Støvet</seg> uopnaaeligt Maal, blev tom Pral, naar <pb type="text" facs="1816_297_6_fax6.jpg" ed="A" n="112"/>den kaldte sig Videnskab. Derimod kan og maae <hi rend="spaced">Videnskabelighed</hi> bruges fornemmelig om hvad der staaer i nøie Forbindelse med <seg type="com" n="com51">Vidskab</seg>, thi baade tillader den sædvanlige Brug af dette Udtryk, der mest kun har været et <seg type="com" n="com52">Bagord</seg>, os dette, og da <seg type="com" n="com53">Vidskabens</seg> <hi rend="spaced">Maal</hi> <seg type="com" n="com54">upaatvivlelig</seg> er fuldkommen Videnskab, tillader Sandhed det med, saa det er unødvendigt at skabe nye Ord som vidskabelig og Vidskabelighed, <pb type="edition" ed="US" n="329"/>der vel ei kunde kaldes udanske, da de have Ligheden i <hi rend="spaced">selskabelig</hi> og <hi rend="spaced">venskabelig</hi> for sig, men synes dog at støde Øret og vilde i det mindste endnu mere forvilde end veilede danske Læsere.</p>

	<p rend="firstIndent">Efter denne Fortale, som man kanskee nok vil kalde overflødig og tør, men neppe sværmerisk og ugrundet, kommer Spørgsmaalet om <seg type="com" n="com56">Vidskabens</seg> <hi rend="spaced">Hensigt</hi> og <hi rend="spaced">Vilkaar,</hi> og her er det da aabenbart at den Vide-Lyst og Lære som det er værd at kalde <seg type="com" n="com57">Vidskab</seg>, som er <hi rend="spaced">sand</hi> <seg type="com" n="com57">Vidskab</seg>, maae gaae ud paa <hi rend="spaced">Tilværelsens <seg type="com" n="com59">Forklaring</seg>,</hi> ligesom det fremdeles er indlysende, at Tilværelsen først da er <seg type="com" n="com60">forklaret</seg>, naar man har klart Begreb om dens <hi rend="spaced">Grund</hi> og Ophav, <hi rend="spaced">Vilkaar</hi> og Betydning, <hi rend="spaced">Hensigt</hi> og <hi rend="spaced">Maal.</hi> Et andet Spørgsmaal er om Tilværelsens <hi rend="spaced">Grund</hi> og <hi rend="spaced">Maal</hi> kan <hi rend="spaced">umiddelbar</hi> være Gienstanden for menneskelig <seg type="comStart" n="com61"/>Vid<pb type="text" facs="1816_297_6_fax7.jpg" ed="A" n="113"/>skab<seg type="comEnd" n="com61"/>, eller med andre Ord, hvorvidt vi af den blotte Fornuft kan forklare Tilværelsen, hvorvidt vi med den kan <hi rend="spaced">omfatte</hi> Altings Grund og Øiemeed, hvad vi med eet Ord kalde <hi rend="spaced">Gud.</hi> Dette forudsattes <seg type="com" n="com62">aabenbar</seg> af den hele Philosophie der paastod, at man intet skulde antage for Sandhed i aandelige Ting, uden <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">hvad</lem><rdg wit="A">hvod</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> man med sin Fornuft kunde <hi rend="spaced">begribe,</hi> thi ligesom vi legemlig kun kan begribe hvad vi kan omfatte og omspænde, saaledes kan vi ogsaa umulig med Fornuften begribe hvad der overgaaer dens <hi rend="spaced">Fatte-Evne,</hi> thi den kan dog ligesaa umulig som den legemlige Haand <hi rend="spaced">fatte</hi> noget <hi rend="spaced">større end sig selv.</hi> Om vi altsaa kan begribe det <hi rend="spaced">Høieste,</hi> det <hi rend="spaced">Første og</hi> det <hi rend="spaced">Sidste,</hi> beroer <seg type="com" n="com62">aabenbar</seg> paa <hi rend="spaced">om vi selv er det Høieste, det Første og det Sidste,</hi> thi <hi rend="spaced">over</hi> os selv kan vel Indbildningskraft og Følelse men <hi rend="spaced">Fornuften aldrig</hi> komme, fordi <pb type="edition" ed="VU" n="174"/>den da maatte holde op at være sig selv, holde op at være klar, uimodsigelig Bevidsthed, holde op at fatte og begribe, være Fornuft og Ufornuft tillige, ophæve sig selv og dog virke med alle sine Egenskaber; hvad der er uimodsigelig umueligt. Det Spørgsmaal hvorpaa Tidens Philosopher altsaa skulde tygget Drøv før de vilde give os Videnskab om de guddommelige Ting, skulde været om en <pb type="text" facs="1816_297_6_fax8.jpg" ed="A" n="114"/>saadan er mulig, eller med andre Ord om <hi rend="spaced">guddommelig</hi> og <hi rend="spaced">menneskelig</hi> er eet og det samme, om Mennesket <hi rend="spaced">virkelig</hi> er <hi rend="spaced">sin egen Gud,</hi> om Mennesket er <hi rend="spaced">af sig selv</hi> (uafhængig) eller dog <hi rend="spaced">i sig selv</hi> (fri i strængeste Forstand) thi derpaa alene kommer det an, og det er jo dog Fjas med al vor Videnskab om Gud, dersom det er vist at vi ikke kan begribe Gud, thi <hi rend="spaced">Begreber som vi ikke selv kan begribe,</hi> er dog vel ikke <hi rend="spaced">vore</hi> Begreber, maae jo nødvendig, <pb type="edition" ed="US" n="330"/>enten de ere falske eller sande være en høiere Aands Begreber som vi ved Troe tilegne os. Det er altsaa uimodsigelig <seg type="com" n="com63">vist</seg> at er der ogsaa kun en eneste Forestilling, som vor Fornuft ikke kan begribe, da er den ikke heller det Høieste, thi for det Høieste er intet for høit. Nu er imidlertid Begrebet om at være <hi rend="spaced">af</hi> sig selv, være uafhængig, være sin egen Fader og Livsgrund, være <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Gud</lem><rdg wit="A">Gnd</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, det er et Begreb hvis <hi rend="spaced">Virkelighed</hi> er uimodsigelig, thi vi maae kalde det hvad vi vil, noget maae vi dog kalde evigt, noget maae der dog være som aldrig har begyndt, og hvad der ikke har begyndt er nødvendig uforanderligt, og maae begribe sig selv som saadant, dersom der ellers er noget Begreb til, og det Begreb maae da enten være i os eller <hi rend="spaced">over</hi> os; men nu veed vi at det staaer kun <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><seg type="com" n="com64">for</seg></lem><rdg wit="A">fot</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> os, og vi staae <seg type="com" n="com64">for</seg> det og <pb type="text" facs="1816_297_6_fax9.jpg" ed="A" n="115"/>maae standse og <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">erklære</lem><rdg wit="A">erkiære</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> at det er os ubegribeligt, og det er da uimodsigeligt at enten maae man paastaae at Tilværelsen <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">er</lem><rdg wit="A">ee</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> <hi rend="spaced">grundig</hi> <seg type="com" n="com66">forklaret</seg> <hi rend="spaced">uden at</hi> dens <hi rend="spaced">Grund</hi> er <hi rend="spaced">begrebet,</hi> eller <seg type="com" n="com67">og</seg> tilstaae at al Videnskab om den evige, uafhængige <seg type="com" n="com68">Værelse</seg> er os umulig, fordi den som al Tilværelses nødvendige Grundbegreb er os ubegribelig.</p>

	<p rend="firstIndent">Alt dette lod sig endnu langt strængere og klarere bevise, men deels maae det være klart nok for <seg type="com" n="com500">uindtagne</seg> Læsere, og deels er det her ikke Stedet til en udførlig <seg type="com" n="com69">Udvikling</seg>, kun i Korthed maatte jeg minde om disse aabenbare Sandheder, for at man ei skal med noget <seg type="com" n="com71">Skin</seg> kunne sige det er en <seg type="com" n="com72">sværmerisk</seg> Paastand at den Tidsalder som vil begribe hvad den skal troe, og mener at noget er <seg type="com" n="com73">afbeviist</seg> naar man beviser at det er et Menneske ubegribeligt, at den er ingenlunde fornuftig eller philosophisk, men netop det Modsatte.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="edition" ed="VU" n="175"/>Om nu det attende Aarhundrede havde mindste Adkomst til at hedde det philosophiske, behøver ikke <seg type="com" n="com402">vidtløftig</seg> at undersøges, men om man kan ønske et saadant, om <seg type="com" n="com74">Vidskab</seg> overalt har nogen Værd og fornuftig Hensigt, da den ei kan give nogen umiddelbar Erkiendelse af det Evige og Guddommelige, da vi ei kan begribe Gud, det er et andet saare vigtigt Spørgsmaal, vigtigt siger jeg, ikke ubetin<pb type="text" facs="1816_297_6_fax10.jpg" ed="A" n="116"/>get, men under den Betingelse, at det selv paatrænger sig, som det <seg type="com" n="com75">aabenbar</seg> giør hos hver eftertænksom Mand i den nærværende Tid.</p>

	<p rend="firstIndent">Dette Spørgsmaal kan ingenlunde afgiøres ved Philosophiens Historie, thi at Fornuften, naar den vil bedømme hvad den ikke forstaaer, tager <seg type="com" n="com76">mærkelig</seg> feil, og forvilder hver som følger den, beviser intet mod Nytten af dens rette Brug; kan det <seg type="com" n="com77">end</seg>, som jeg troer, bevises, at Fornuften hidindtil stedse naar den i <pb type="edition" ed="US" n="331"/>Aandens Rige vilde gaae paa sin egen Haand, foer saare meget vild, saa bevises derved kun, at den ikke vilde oppebie sin Time, men ligesom der af et selvklogt Barn <seg type="com" n="com78">upaatvivlelig</seg> kan ved Underviisning og Tugt blive et fornuftigt, saaledes kan en selvklog Fornuft ogsaa blive klog, og naar man er klog, vil man <seg type="com" n="com79">ikke uden</seg> hvad man kan og kives ikke med sin Overmand; at Fornuften i Menneske-Slægten ligesom i det enkelte Menneske er Begrebet og Udtrykket for den aandelige Vext og Udvikling, kan ikke nægtes, og man indseer da let, at baade kan den komme til at begribe hvad den før aldrig har begrebet, og den <hi rend="spaced">maae</hi> komme dertil, hvis dens Bane ei <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com80">ubetimelig</seg></hi> afskiæres. Spørgsmaalet bliver da om Fornuften i Følge sine Vilkaar kan komme til at begribe noget som er af Vigtighed for det aandelige Menneske og <pb type="text" facs="1816_297_6_fax11.jpg" ed="A" n="117"/>derpaa er Svaret let, thi Fornuften maa kunne komme til at begribe sig selv og Alt hvad der hører under dette Begreb, altsaa det hele timelige Menneske og alt det Timelige, thi Mennesket er alt det Timeliges <seg type="com" n="com81">Middelpunkt</seg>, og det maae da kunne begribes i Mennesket. Fremdeles, da ligesom enhver Fornuft maae være beskikket og forordnet, skabt og skikket til at begribe hvad den kan, saaledes indsee vi <seg type="com" n="com82">og</seg> let, at uagtet det Timelige ingenlunde kan <seg type="com" n="com83">forklare</seg> det Evige, maatte dog det Timeliges <seg type="com" n="com84">Forklaring</seg> have den mest afgiørende Indflydelse paa Menneskets Vished om det Evige og bringe en middelbar, billedlig Erkiendelse tilveie, thi det Timelige kan jo i Sandheden kun være et Billede af det Evige, og naar man klarlig begriber et sandfærdigt Billede, da veed man jo hvad det betegner og betyder, uagtet man ikke begriber det Afbildede selv.</p>

	<p rend="firstIndent">At begribe sig selv i Sandheden det er da det store Maal for den <pb type="edition" ed="VU" n="176"/>menneskelige Fornuft, Høiden af menneskelig <seg type="com" n="com85">Vidskab</seg>, og det første Skridt dertil er Fornuftens aandelige <hi rend="spaced">Selv-Bevidsthed</hi> i Sandheden, Vedkiendelse af sig selv i sit sande Forhold til det Evige, til den guddommelige Fornuft og Sandhed.</p>

	<p rend="firstIndent">Ikke vil jeg her <seg type="com" n="com86">udvikle</seg> hvad der er aabenbart, at Folkenes Fornuft ligesaalidt er aandelig selvbe<pb type="text" facs="1816_297_6_fax12.jpg" ed="A" n="118"/>vidst i deres første <seg type="com" n="com87">Aldre</seg> som det enkelte Menneskes er det sandselig i Barndommen, eller bliver det klart før i Manddommen, ikke heller vil jeg her bevise, hvad der imidlertid er <seg type="com" n="com403">vist</seg>, at ingen <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Fornuft</lem><rdg wit="A">Fvrnuft</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> bliver selvbevidst i Sandheden, dersom den ikke <seg type="com" n="com88">alt</seg> før var i Sandheden formedelst Troen, men jeg vil kun giøre opmærksom paa, at <seg type="com" n="com89">saavist</seg> som der er noget Aandeligt ͻ: Oversandseligt i Mennesket, <seg type="com" n="com90">saavist</seg> er den Fornuft der nægter det Aandeliges Virkelighed aldeles vanvittig, og <seg type="com" n="com91">saavist</seg> som Fornuften ei kan begribe <pb type="edition" ed="US" n="332"/>en <seg type="com" n="com92">Værelse</seg> af sig selv, <seg type="com" n="com93">saavist</seg> er den blevet sig selv bevidst i Løgnen, naar den tillægger sig aandelig Uafhængighed, ja det samme er Tilfældet, naar den udgiver sig for selvstændig, for at have Livet i sig selv, thi den kan ikke begribe en selvstændig Fornuft, den i sig selv levende Sandhed, og hvad den ikke kan begribe, det er den ikke heller, thi Fornuften er jo slet ikke <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">uden forsaavidt</lem><rdg wit="A">udenfor saavidt</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> den begriber, den er et Begreb, og i os et timeligt Begreb der umulig kan begribe noget Evigt og Uforanderligt, og det Selvstændige er Evigt, den i sig selv levende Sandhed er uforanderlig. Naar altsaa den menneskelige Fornuft bliver sig selv <seg type="com" n="com94">vaer</seg> i Sandheden, da bliver den sig <seg type="com" n="com94">vaer</seg> som et timeligt, afhængigt Begreb, dødt i sig selv, kun levende i <hi rend="spaced">Sandheds-Kiærlighed. Jeg er</hi> <hi rend="spaced"><seg type="comStart" n="com96"/>sande<pb type="text" facs="1816_297_6_fax13.jpg" ed="A" n="119"/>lig<seg type="comEnd" n="com96"/> til,</hi> jeg er <seg type="com" n="com96">sandelig</seg> i Tiden, jeg er det Timeliges <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com98">Sandemand</seg>,</hi> det er den selvbevidste Fornufts første sanddru Tale, og nu farer den fort og siger, dette Begreb er uimodsigeligt, det kan ingen Fornuft modsige uden at modsige sig selv, og derved bevise dets Sandhed, hvad der altsaa er mig ligesaa klart og vist som min Tilværelse, det er ligeledes uimodsigeligt, det er <hi rend="spaced">timelig Sandhed ligesom jeg,</hi> thi det er <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com99">sandelig</seg></hi> i mig. Men, spørger den sig selv, <hi rend="spaced">hvad er evig Sandhed?</hi> og svarer: det kan jeg ikke begribe, thi den <seg type="com" n="com100">indbegriber</seg> mig, men det kan jeg begribe, at intet som udelukker mig kan være evig Sandhed, og at Alt hvad der maae være evig sandt for at jeg kan være hvad jeg er, det er evig Sandhed, thi jeg er det timelige Billede af den evige Sandhed.</p>

	<p rend="firstIndent">Naar Fornuften saaledes er kommet paa det Rene med <hi rend="spaced">sig selv,</hi> da først kan den beklæde sin aandelige Domstol, og dømme ei efter <pb type="edition" ed="VU" n="177"/><seg type="com" n="com101">Vild</seg> eller <seg type="com" n="com102">Skin</seg> men efter Sandhed, efter Sandhedens evige Grundlov, <hi rend="spaced">Modsigelsens Grundsætning,</hi> Alt hvad der i dens Lys <seg type="com" n="com103">forklarer sig</seg>, det bedømmer den, og alt andet lader den staae ved sit Værd, lige bange for at bifalde Løgn og nægte Sandhed, som den begriber er i Grunden eet og det samme, thi der kan ingen Løgn være som <seg type="com" n="com104">jo</seg> har en modsat <pb type="text" facs="1816_297_6_fax14.jpg" ed="A" n="120"/>Sandhed, da Løgnen intet er uden en Nægtelse af Sandheden, da ethvert <hi rend="spaced">Nei forudsætter</hi> et <hi rend="spaced">Ja</hi> man ei vil bifalde.</p>

	<p rend="firstIndent">Holde vi nu fast ved den klare Sandhed at det er det timelige Menneske vor Fornuft kan og skal begribe, da indsee vi let at al sand <seg type="com" n="com105">Vidskab</seg> maae i alle Maader være <hi rend="spaced">historisk;</hi> historisk fordi Fornuften finder intet i sig selv uden Maalestokken for timelig Sandhed, og maae udenfor sig søge <seg type="com" n="com106">Vidskabens</seg> Indhold, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">historisk</lem><rdg wit="A">hiflorisk</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, fordi Mennesket udvikler sig i Tiden og kan <pb type="edition" ed="US" n="333"/>kun begribes i den, historisk, fordi den maae være stykkeviis og kan kun sluttes med Tiden. Heraf følger først at enhver <seg type="com" n="com107">Vidskabs-Lære</seg> som ei <seg type="com" n="com108">forklarer</seg> <seg type="com" n="com109">Krøniken</seg> er falsk, og dernæst at enhver saadan der udgiver sig for at være færdig, ethvert philosophisk System er <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">som</lem><rdg wit="A">fom</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Heelt en stor Løgn, hvormegen Sandhed det end i det Enkelte kan have, thi er det Mennesket som skal begribes, udvikler Mennesket sig i Tiden, og er Fornuften Udtrykket for det sig giennem Tiden udviklende menneskelige Begreb, da kan vi jo under Tidens Løb ei have noget sandt Begreb om Menneske eller menneskelig <seg type="com" n="com110">Vidskab</seg> uden som om noget der er i Begreb med at udvikle sig, og ei i Sandhed <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">begribe</lem><rdg wit="A">begrlbe</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> mere end hvad der <seg type="com" n="com111">alt</seg> er <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">udviklet</lem><rdg wit="A">ndviklet</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, eftersom Begrebet just er det eneste som udvikler sig. Heraf følger ende<pb type="text" facs="1816_297_6_fax15.jpg" ed="A" n="121"/>lig, at dersom det ogsaa var muligt at Fornuften kunde udvikle sig i Sandhed uden foreløbig Sandheds-Kundskab, saa var den dog ikke nogensinde under Tidens Løb istand til at <hi rend="spaced">fyldestgiøre</hi> Mennesket, give ham et <hi rend="spaced">fuldstændigt</hi> og klart Begreb om Mennesket i sin hele <hi rend="spaced">Fylde.</hi> Bekymret og uvis maatte da alligevel det alvorlige Menneske vanke i Verden lige til Dagenes Ende, uvis om sine vigtigste, evige Forhold, ja uden et eneste <seg type="com" n="com112">fuldklart</seg> aandeligt Begreb, thi intet er <seg type="com" n="com112">fuldklart</seg> uden i sin fuldstændige Heelhed. Men er Begrebet en <hi rend="spaced">Udvikling</hi> i Mennesket, da maae den Sandhed som skal udvikles <seg type="com" n="com114">alt</seg> forud være indviklet tilstæde, hvad der i Mennesket skal <seg type="com" n="com404">klare sig</seg> maae han forud have som dunkelt, hvad han skal komme til at begribe maae han have troet, hvad Fornuften skal <hi rend="spaced">fatte</hi> maae den <hi rend="spaced">forefinde,</hi> ligesaalidt som Haanden kan den frembringe hvad den skal begribe. Det er jo <pb type="edition" ed="VU" n="178"/><seg type="com" n="com115">og</seg> indlysende, at skal Mennesket nogensinde komme til at fatte og begribe sig i Sandhed, som den evige Sandheds jordiske Billede, da maae han <hi rend="spaced">virkelig <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">være</lem><rdg wit="A">væɹe</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> det,</hi> have været det ligefra Begyndelsen, da maae den evige Sandhed have aabenbaret sig i ham og for ham ligefra og i hans Begyndelse, da maae den evige Sandhed selv have indaandet ham Livet, og ladet ham i Aanden høre <pb type="text" facs="1816_297_6_fax16.jpg" ed="A" n="122"/>sin Røst, thi den levende Sandhed kan ikke fornægte sig selv, ei <hi rend="spaced">aabenbare</hi> sig i et timeligt Liv og dog <hi rend="spaced">skjule</hi> sig for det, thi det var <hi rend="spaced">Selvmodsigelse.</hi></p>

	<p rend="firstIndent">Den evige Sandheds Aabenbarelse i Tiden, det er da hvad Fornuften er skabt til igiennem Historien at begribe, thi Historien maae vise <hi rend="spaced">hvorledes</hi> Aabenbarelsen er skeet, maae udtrykke den evige Sandheds timelige Billede, og dette Billede, dette <hi rend="spaced">hvorledes</hi> er hvad Fornuften skal begribe.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="edition" ed="US" n="334"/>Ikke vil jeg her indlade mig paa hvad heraf følger om en fornuftig Betragtning af de guddommelige Aabenbaringer <hi rend="spaced">hvorom</hi> Historien <hi rend="spaced">melder,</hi> thi her er Talen om den Aabenbaring Historien <seg type="com" n="com116">uvitterlig</seg> udgiør og beskriver, jeg taler ikke her om enkelte Personer eller Omstændigheder, men om det <hi rend="spaced">Uimodsigelige</hi> i Historien, om dens Gang og Mindesmærker, om Folkeslagene, deres Bedrifter og Hændelser i det store, deres Efterladenskaber, som ei kan høre andre til, og hvori de maae have <seg type="com" n="com117">afpræget</seg> sig som Lemmer af Menneske-Slægten, thi som saadanne ere de varige, uagtet det Liv de føre, som enkelte og adskilte Stater maatte forgaae. Naar vi saaledes betragte Historien, da indsee vi let, at den baade maae nøie adspørges af hver sandhedskiærlig Gransker og at den maae kunne give <seg type="com" n="com118">visse</seg> <pb type="text" facs="1816_297_6_fax17.jpg" ed="A" n="123"/>og vigtige Svar, da den er en Bedrift hvori Mennesket med Nødvendighed har maattet udtrykke sine sande Vilkaar, og et Ord hvori Sandhed maae have forkyndt sin Dom over Menneskenes <seg type="com" n="com119">Anslag</seg> og Adfærd. Kun i Historien finde vi Mennesket saa fuldstændigt som han hidindtil er aabenbaret, kun i Historien aabenbarer Mennesket sin Virkelighed og sande Skikkelse, som der ei lader sig dølge for Efterslægtens Øine. Vel er det <seg type="com" n="com120">ligefrem</seg> at Tænkeren først og <seg type="com" n="com121">fremmerst</seg> skal adspørge sig selv, og vorder først derved <seg type="com" n="com122">dygtig</seg> til rettelig at adspørge Historien; men ligesaavist er det aandelig Vanvittighed, naar en enkelt Mand eller Tidsalder vil af sig selv forklare Mennesket, der jo ikke kan være fuldstændig aabenbaret uden i <hi rend="spaced">Den</hi> som er det hele Menneskelivs <hi rend="spaced">endelige Udbytte,</hi> det sande, <seg type="com" n="com124">forklarede</seg> Menneske selv, eller med christelige Udtryk: <hi rend="spaced"><rs type="bible" key="Matt 17,1-13" rend="reference">Menneskens Søn forklaret i Guds Søn</rs>.</hi> Det er saaledes unægteligt <pb type="edition" ed="VU" n="179"/>at de gamle Dage aabenbare en aandelig Indbildnings-Kraft og Følelse, som ingen finder <seg type="com" n="com126">enten</seg> hos <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sig</lem><rdg wit="A">fig</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> selv eller Andre i den nærværende Tid, og dog maae jo disse Ting <seg type="com" n="com127">forklares</seg>, før Mennesket kan forstaae og begribe sig selv, før Fornuften kan begribe sig selv som en Udvikling af den menneskelige Aand, før den <pb type="text" facs="1816_297_6_fax18.jpg" ed="A" n="124"/>kan begribe og <seg type="com" n="com128">forklare</seg> <hi rend="spaced">alt Menneskeligt</hi> i sig, det er da aabenbart hvad en i Sandhed selvbevidst Fornuft maae dømme om hvad man har kaldt <seg type="com" n="com212">den rene speculative Philosophie</seg>, for Daarskab maae <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">den</lem><rdg wit="A">dan</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> ligefrem erklære sligt, med mindre Philosophen i Sandhed var Indbegrebet af den hele Historie, havde i sig alle de menneskelige Egenskaber, i aldeles ubesmittet <seg type="com" n="com129">Samfund</seg> og i den høieste <seg type="com" n="com130">Udvikling</seg>, thi at gruble <hi rend="spaced">selvstændig</hi> over de menneskelige Vilkaar, det er jo at randsage sig selv, og at kalde sin egen <seg type="comStart" n="com131"/>Forkla<pb type="edition" ed="US" n="335"/>ring<seg type="comEnd" n="com131"/> almeengyldig er at <seg type="com" n="com132">sætte sig for</seg> det fuldstændige og fuldkomne Menneske, at tage sin Erfaring for Menneskets hele Historie, og naar nu et enkelt, ikke ubesmittet Menneskens Barn giør det, ja giør det endog førend alt det Menneskelige der skal vederfares ham, er skeet, før han har prøvet at døe f. Ex. da er han jo en Daare, hvis Blindhed man maae beklage, men hvis Ledsagelse ned i Graven man aldrig kan fristes til at betjene sig af, med mindre man selv er blind.</p>

	<p rend="firstIndent">Naar nu en Fornuft med <seg type="com" n="com133">opladte</seg> Øine, en opvakt Fornuft, hvilket netop er det samme som en i Sandhed selvbevidst, sand aandelig Fornuft, indkalder det attende <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Aarhundrede</lem><rdg wit="A">Aarhundrtde</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> for <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sin</lem><rdg wit="A">fin</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Domstol, noget hvortil den er i alle Maader beføiet og forpligtet, da maae jo Dommen vorde at et mindre <pb type="text" facs="1816_297_6_fax19.jpg" ed="A" n="125"/>ægte philosophisk, et mindre sandhedskiærligt <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Aarhundrede</lem><rdg wit="A">Aarhnndrede</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>, har der neppe været til, thi dets Fornuft erklærede sig jo overalt for selvstændig, tit for uafhængig, dets Philosopher ligefra <persName key="pe1793">Volf</persName> til <persName key="pe54">Schelling</persName> paatoge sig jo af sig selv at forklare Mennesket, Historien blev jo af den saakaldte Philosophie <hi rend="spaced">lemlæstet, fordreiet, forvansket,</hi> naar den ei blev aldeles forsømt, foragtet, og erklæret for ugyldig, dens <seg type="com" n="com135">Forklaring</seg> blev jo ingenlunde agtet for Philosophiens sidste Øiemeed, men for en Biting og en Børneleeg, Philosophien enten overlod til <seg type="com" n="com136">Trodset</seg> i sit Følge, eller kun et Øieblik nedlod sig til fra sin oversandselige Høide, for at more sig, eller i det Høieste for at stoppe Munden paa Pøbelen og de faa <seg type="com" n="com137">ædruere</seg> Aander, som <seg type="com" n="com138">paatalte</seg> Menneskets Rettighed til at see det <hi rend="spaced">store Menneskeliv</hi> forklaret i hvad der kaldte sig Menneskets og Tilværelsens <seg type="com" n="com139">Forklaring</seg>. Lod ikke <persName key="pe1793">Volf</persName> som om Historien ikke var til, paastod ikke <persName key="pe508">Kant</persName> dens Ugyldighed, stræbde ikke <persName key="pe500">Fichte</persName> at bevise samme, stræbde ikke <persName key="pe54">Schelling</persName> at <pb type="edition" ed="VU" n="180"/>forvandle den <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">til</lem><rdg wit="A">ttl</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> en blot <hi rend="spaced">Afbildning</hi> af Natur-Menneskets Udvikling og <hi rend="spaced">Forbillede</hi> paa dets <seg type="com" n="com140">Selvforklaring</seg>, og hvad <seg type="com" n="com141">heed</seg> den Philosophie som stræbde at oplive Historien til at <seg type="com" n="com142">forklare</seg> Mennesket! At nogle en<pb type="text" facs="1816_297_6_fax20.jpg" ed="A" n="126"/>kelte, som <persName key="pe25">Herder</persName> og <persName key="pe748">Tyge Rothe</persName> stræbde med Aand at udspørge Historien, det er sandt, men var det Aarhundredets Philosophie som drev dem dertil eller hindrede dem deri, bleve de hørte, eller bleve deres Bestræbelser anseete som forgiæves Forsøg paa med Historien at understøtte den faldende Kirke? Naar man ellers gav sig til at <seg type="com" n="com142">forklare</seg> Historien, lod man den da selv tale, eller lagde man den Ordene i Munden, søgde man <hi rend="spaced">af den at bevise</hi> sine Paastande om Menneskets Vilkaar, eller antog man dem for umiddelbar visse, og søgde kun, saa godt som muligt, at <pb type="edition" ed="US" n="336"/><seg type="com" n="com213">rime</seg> den med sine Paastande og hjalp sig med at nægte eller tvivle om dens Vidnesbyrd, naar de ei vilde give efter; naar man paatog sig at <seg type="com" n="com144">udvikle</seg> <hi rend="spaced">hvorledes</hi> Begivenheder vare oprundne og sammenkiædede, hvorledes Poesie og Konst havde frembragt sine Underværker, beviiste man da <hi rend="spaced">uimodsigelig</hi> at de angivne Aarsager <hi rend="spaced">og de allene</hi> kunde have de bekiendte Virkninger, gav man et klart Begreb om de menneskelige Evner, beviiste man at de store Værker af den menneskelige Aand der ere nærværende, <hi rend="spaced">virkelig</hi> kunde blive til paa den Maade man beskrev, eller bestod den hele Forklaring i at man beskrev den Maade hvorpaa man selv vilde baaret sig ad, hvis man, <hi rend="spaced">hvad man dog maatte tilstaae man ikke kun</hi><pb type="text" facs="1816_297_6_fax21.jpg" ed="A" n="127"/><hi rend="spaced">de,</hi> skulde have frembragt og forbundet Begivenhederne, udarbeidet Værkerne! Hver boglærd Mand veed godt hvad hertil maae svares, veed godt at Historien slet ikke er <seg type="com" n="com145">enten</seg> begrebet eller <seg type="com" n="com146">forklaret</seg> saaledes, at det er unægteligt, at hvad man vilde forklare, maatte, <hi rend="spaced">under de angivne Betingelser,</hi> nødvendig indtræffe, og dog er det klart, at naar et saadant unægteligt Beviis ei er ført,<!-- komma eller prik? --> da er intet forklaret, da er det hele kun en Giætning, og behøves en saadan Giætning til at <seg type="com" n="com214">rime</seg> noget Unægteligt i Historien med en af Fornuftens Paastande, da er <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">det</lem><rdg wit="A">der</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> klart at Paastanden ei maae giælde for Sandhed, men heller for Løgn, indtil Giætningen beviser sin Sandhed. Nu veed man imidlertid at hint Tilfælde indtraf hvert Øieblik, naar man sammenlignede det attende Aarhundredes Fornuft-Slutninger med Historiens Vidnesbyrd, og at altsaa intet Menneske kan for sin Samvittighed forsvare at antage og følge Slutninger, der ei have betalt Historien deres vitterlige Gield, men kun ved Udflugter søgt at undgaae den. Det er saaledes unægteligt at det attende Aarhundredes Fornuft har paastaaet at en <pb type="edition" ed="VU" n="181"/>heel Mængde Begivenheder og Skrifter som erklærede den for en Løgner, vare opdigtede eller forfalskede, men at den ingenlunde altid har beviist det, slet ikke beviist det om sine største og <pb type="text" facs="1816_297_6_fax22.jpg" ed="A" n="128"/>ærværdigste Anklagere, <rs type="title" key="title788">de bibelske Skrifter</rs>, det Høieste den prøvede paa var at bevise <hi rend="spaced">Muligheden</hi> af sin Paastands Sandhed, og drev det selv deri ikke videre end til at bevise hvad Paastanden selv beviiste, at den ingen Samvittighed vilde gjort sig over en saadan Opdigtelse eller Forfalskning, naar den havde fundet samme hensigtmæssig og kunnet afstedkomme den. At <hi rend="spaced">forklare Muligheden</hi> af slige <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Opdigtelser</lem><rdg wit="A">Oydigtelser</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> dertil bragde den det aldrig, og Beviset for Virkeligheden, klar <seg type="com" n="com147">Udvikling</seg> af en unægtelig Strid mellem dem og en uimodsigelig Sandhed, blev den aldeles <pb type="edition" ed="US" n="337"/>skyldig tilligemed Beviset for sine Paastandes <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">uimodsigelige</lem><rdg wit="A">uimodfigelige</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Sandhed, og <seg type="com" n="com148">til</seg> denne Gield er betalt, ligger den som en Skielm i sin Grav, thi den har ikke indfriet sin <seg type="com" n="com149">Haandskrift</seg>, men skrevet <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sig</lem><rdg wit="A">fig</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> selv en falsk Qvittering, <seg type="com" n="com150">efterskrevet</seg> Historiens <seg type="com" n="com202">Haand</seg> og eftergjort dens <seg type="com" n="com151">Indseigl</seg>, og det saa klodset at enhver Historiens <seg type="com" n="com152">Kynding</seg> ei alene kan og maae bevidne <seg type="com" n="com153">Falsmaalet</seg>, men kan bevise det ved at fremlægge Fornuftens <seg type="com" n="com154">ufornægtelige</seg> <seg type="com" n="com155">Haandskrift</seg> med Historiens egenhændige Paategning, der klarlig <seg type="com" n="com156">udviser</seg>, at Historien maatte være vanvittig, hvis den havde erklæret en Gield for betalt der skal betales med og i ufødte Slægter.</p>

	<p rend="firstIndent">Dette er da min ikke ugrundede Betænkning om det attende Aarhundredes Philosophie, og kan <pb type="text" facs="1816_297_6_fax23.jpg" ed="A" n="129"/>den, som jeg mener, bevises at være uimodsigelig Sandhed, saa indseer man let at det nittende ei kan erhverve sig Adkomst til Navn af det philosophiske <seg type="com" n="com157">enten</seg> ved at følge eller fordømme det attende, men kun ved at giøre hvad det undlod, erkiende Historien for hvad den uimodsigelig maae være: Sandhedens <hi rend="spaced">virkelige</hi> Aabenbarelse, Menneskets <hi rend="spaced">virkelige</hi> Udvikling, Roden til, Indbegrebet af og Prøvestenen for al menneskelig Videnskabelighed,<!-- kv: komma? læderet --> og dyrke den som saadan med aabent Øie og utrættelig Flid; uden at lade sig indbilde der <seg type="com" n="com158">enten</seg> i Natur-Betragtningen, umiddelbar Anskuelse eller Sligt <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">kan</lem><rdg wit="A">kau</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> findes nogen Gienvei til <hi rend="spaced">Historiens Maal,</hi> der jo umulig kan naaes før Dagenes Ende, og umulig være andet end det Timeliges <seg type="com" n="com159">Forklaring</seg>. Saa <seg type="com" n="com405">øiensynligt</seg> dette imidlertid er, saa klart end Fornuften kan indsee Daarskabet i at ville anskue sit fuldstændige Begreb i sig selv eller i noget, saalænge Øiet som først den hele Historie kan danne og <seg type="com" n="com160">klare</seg>, endnu kun er i Færd og Begreb med at <seg type="com" n="com203">uddannes</seg> og <seg type="com" n="com161">oplades</seg>, maae man alligevel bekiende at Tidens Tegn synes <seg type="com" n="com162">intet mindre end</seg> at forjætte og bebude en saadan afgiørende historisk <pb type="edition" ed="VU" n="182"/>Retning, ja man kan <seg type="com" n="com163">frilig</seg> paastaae og uimodsigelig bevise at den er umulig uden en saa giennemgribende Omvendelse og Gienfødelse i Aandens Rige, som Fornuften maa <pb type="text" facs="1816_297_6_fax24.jpg" ed="A" n="130"/>kalde <hi rend="spaced">urimelig,</hi> fordi den, menneskelig talt, er aldeles umulig. Dette kan giøres indlysende ved at fremstille hvad der behøves til rettelig at adspørge Historien og forstaae dens Svar, noget jeg vil prøve paa i en <seg type="com" n="com164">egen</seg> Afhandling om historisk <seg type="com" n="com165">Vidskab</seg> eller <seg type="com" n="com166">Krønikens</seg> Vidnesbyrd. Vel maatte saadant synes unyttigt, naar det er <seg type="com" n="com167">urimeligt</seg> at man vil vorde dygtig til Arbeidet, men det er ikke desmindre vist, at Arbeidet skal giøres, at Historien skal naae <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sit</lem><rdg wit="A">fit</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Maal, at alt det Timelige skal <seg type="com" n="com168">forklares</seg> i Sandhed, og det er <pb type="edition" ed="US" n="338"/>da kun Spørgsmaalet <hi rend="spaced">hvor</hi> og i <hi rend="spaced">hvem</hi> det skal skee, <hi rend="spaced">hvilket</hi> Folk under Himlen der vil lade sig opvække til i aandelig Kamp at indtage Riget ͻ: Historien, for <hi rend="spaced">hvilket</hi> Folk den deilige Arv er beredt og <seg type="com" n="com169">Snorerne faldne paa de liflige Steder</seg>. At hver Mand som veed hvad det er, inderlig ønsker sit Folk at føle Lysten og annamme Kraften og indhøste Velsignelsen, er naturligt, og hvad jeg haaber om det Folk af hvis Rod mit Øie udsprang, det har jeg mangen Gang sagt, og <seg type="com" n="com300">ihvor</seg> jeg end vender mig, <hi rend="spaced">bevæger</hi> jeg mig i det, og uden det maatte jeg angre hvert Ord jeg talede her.</p>
	<fw type="shortLine"/>
	</div>


	</body>

	</text>
	</TEI>