| Afbrudte Strøtanker | |
| ved Brevet til Vali-Magni. | |
| Hvem kalder? hvem kalder? | |
| Hvem kalder i Kveld? | |
| Hvem græder for Balder, | |
| For Balder i Hel? | |
| Hvem kalder paa Vale? | |
| Hvem søger i Nord | |
| De vestlige Sale | |
| Hvor Helten opgroer, | |
| Hvem aner vel Rinde | |
| I Lundens Kiærminde? | |
| Hvordan? har Kiærminden | |
| Nu røbet for Vinden | |
| Hvad i hende giærer, | |
| Hvad lønlig hun bærer | |
| I Barmen indsvøbt, | |
| Den levende Kierte, | |
| Der alt under Hjerte | |
| Af Aanden er døbt, | |
| Der voxen udvinder | |
| Af Svøbet sig brat | |
| Som Maanen oprinder | |
| I bælmørke Nat, | |
| Den Spæde som gløder | |
| I Fødselens Stund, | |
| Og leder om Høder | |
| Paa Mark og i Lund, | |
| Og læser i Stjernen | |
| Den Blindebuks Færd | |
| Og kløver ham Hjernen | |
| Med blinkende Sværd; | |
| Ja driver og nøder | |
| Selv Skyggen af Høder | |
| Til op af sin Grav | |
| At vandre i Blinde | |
| Hvor Sønnen af Rinde | |
| Ham leder ved Stav, | |
| Til Balder at giæste, | |
| Og Synet stadfæste | |
| Som blind han beloe, | |
| Og kalde det Lykke | |
| Hos Balder at bygge | |
| Og blindt ham at troe; | |
| Troe blindt paa den Samme | |
| Han blind har forskudt, | |
| Og blind det annamme | |
| Han blind har forbrudt, | |
| Troe stadig i blinde | |
| Hos Balder at finde | |
| Det Syn som paa Svig | |
| Ham Loke forjætted | |
| Naar Tuen han pletted, | |
| Og Balder laae Liig, | |
| Troe, Lyset først seirer | |
| Og kommer tilsyne, | |
| Naar Søvnen sig leirer | |
| Paa Arvakurs Bryne, | |
| Troe Alsvid maae kiøles | |
| Om Gløden skal føles | |
| Og skues i Støv. | |
| Hvem er det som kalder | |
| Paa Magne saa fast! | |
| Mon Hornet alt gjalder, | |
| Mon Broen alt brast! | |
| Er Ormen alt revnet | |
| Og Auka-Thor kvalt, | |
| Er Valfader hevnet | |
| Og Dagrækken talt? | |
| Fandt Vidar alt Mode | |
| Og Balder hin Gode! | |
| Skal Auka-Thors Sønner | |
| Alt hamre det Slag | |
| Som evig giendønner | |
| I gnidslende Brag! | |
| Skal Porten af Hængsel | |
| Nu springe saa brat | |
| Og Ginnunggabs Fængsel | |
| Udfolde sin Nat, | |
| Den Nat hvor kun gløde | |
| De Gnister saa døde | |
| Af Hammer og Staal; | |
| Hvor Lyset der vinder | |
| Sig for sine Fiender | |
| Forvandler til Baal! | |
| Hvem kalder? hvem vover | |
| At vække i Kveld | |
| Den Vætte der sover | |
| I Lund og paa Fjeld! | |
| Hvem vover at stjæle | |
| Den Slumrendes Mæle! | |
| Hvem vover at lege | |
| Med Løvet af Ege! | |
| Hvem vover at spøge | |
| Med Maien af Bøge! | |
| Hvem vover at giøgle | |
| Med Dannevirks Nøgle? | |
| Hvem vover at spille | |
| Med Nattergals-Trille! | |
| Hvem vover at støde | |
| I Hornet saa hvast! | |
| Hvem vover at høde | |
| Og hamre saa fast! | |
| Hvem synger i Blinde | |
| Om Lyset saa lyst, | |
| Som om dets Kiærminde | |
| Ham bygged i Bryst! | |
| Hvem nemmed den Tone, | |
| Hvem lærte den Sang | |
| Som Bøgenes Krone | |
| I Kveld giennemklang! | |
| Ak, stundum en Jette, | |
| En Hrimthurse-Trold | |
| Skiøndt aldrig med Rette | |
| Fik Kiedlen i Vold; | |
| Ak! daares Gunløde | |
| Af Smiger og Guld, | |
| Saa hun med det Søde | |
| Ham skjænker saa huld, | |
| Da løses hans Tunge | |
| Til liflig at sjunge | |
| De Toner som Kvaser | |
| I Høisangens Tid | |
| Hos Vaner og Aser | |
| Indsamled med Flid; | |
| I Honninge-Vove, | |
| I Blodet de sove, | |
| Og hver hvem Gunløde | |
| Meddeler det Søde, | |
| Han mindes den Kierte, | |
| Som lyste engang, | |
| Som blødende Hjerte | |
| Attraaer i Sang; | |
| Han Visen kan tone | |
| Som Bøgenes Krone | |
| Bevæger saa sødt, | |
| Saa Hjertet maae smelte | |
| I Piger og Helte, | |
| Og Staal vorde blødt, | |
| Saa Klippen maae høre, | |
| Og Toner sig røre | |
| I Malm og i Steen. | |
| Ak! est du, Gunløde! | |
| I Hrimthursevold! | |
| Ak har med det Søde | |
| Du skiænket en Trold! | |
| Ak! da gav til Jetter | |
| Du Asernes Arv, | |
| Da Nidhøg du mætter | |
| Med Ygdrasills Marv. | |
| Nei, retvise Norne | |
| Det aldrig tilstæder, | |
| At Honningdug væder | |
| Ufrugtbare Torne, | |
| At Jetter sig lædske | |
| Med Ygdrasils Vædske, | |
| At Hrimthurser sjunge | |
| Med Nattergal-Tunge, | |
| At søde Kiærminder | |
| Oprinde i Bryst | |
| Hos Gudernes Fiender, | |
| Og dufte til Lyst. | |
| Nei, Hammeren stjæle | |
| Kan Thrymer og fjæle | |
| Den dybt under Jord, | |
| Men er dog for ringe | |
| Til Mjølner at svinge, | |
| Det mægter kun Thor. | |
| Hvad ei han kan eie, | |
| Det ruger han paa, | |
| Men Livet i Leie | |
| Betale han maae, | |
| Naar Thor sig forsoner | |
| Med Freia paa nye, | |
| Naar Hammeren toner | |
| Med Brag under Skye. | |
| Ja, Idun forvoven | |
| Kan vandre i Kveld | |
| Til Vildbane-Skoven | |
| Og synke i Fjeld; | |
| Men sidder hun Dage, | |
| Og sidder hun Aar, | |
| De Æbler at smage | |
| Dog Thjasse ei faaer, | |
| Og naar kun til Freie | |
| De Aser hentye, | |
| Da aabne sig Veie | |
| Saa høit under Skye, | |
| Da Loke sig svinger | |
| Paa Kiærligheds Vinger | |
| Til Jetteland brat, | |
| Og fører tilbage | |
| Idunne til Brage | |
| Med Asernes Skat, | |
| Dem Thjasse forfølger | |
| Til Asernes Gaard, | |
| Men luende Bølger | |
| Hans Vinger omslaaer. | |
| Og hvad han ei venter | |
| Det times saa brat, | |
| Med Livet forrenter | |
| Hun Asernes Skat. | |
| Saa kan vel og Dværge | |
| Med Kvaser faae Magt, | |
| Naar ei han paa Bjerge | |
| Sig tager i Agt, | |
| Men drømmer at kunde | |
| Det dybe udgrunde, | |
| Og frister sin Stjerne, | |
| Og bryder sin Hjerne | |
| Langt meer end omsonst | |
| Med Dvergenes Konst. | |
| De Dverge med Liste | |
| Ham fritte og friste | |
| Om Auka-Thors Hammer, | |
| Hvi Dønnet saa flammer? | |
| Om Brysinge-Smykket | |
| Hvi det er mislykket? | |
| Om Skibet som evner | |
| At gaae hvor det stævner, | |
| Og Kaasen forfølge | |
| Mod Vind og mod Bølge. | |
| Da sortner det saare | |
| Om Halvgudens Stjerne, | |
| Da springer en Aare | |
| I svulmende Hjerne; | |
| Hans Blod maae nedrinde | |
| I Dvergenes Haande, | |
| Og listig de binde | |
| Den himmelske Aande, | |
| Og Mjøden de blande | |
| I hellige Vande, | |
| I Duggen hin rene | |
| Fra Ygdrasills Grene, | |
| Som Bifluen skjuler | |
| I vexede Huler. | |
| Naar Kagerne segne, | |
| Og Bierne daane, | |
| Sig Dværge tilegne | |
| For Svovlet de laane, | |
| Det Søde i Leie; | |
| Kan blande og lave | |
| Men aldrig dog eie | |
| Den herlige Gave | |
| Saa kraftig og sød. | |
| Dem Suttung afnøde | |
| Kan Møden i Krig, | |
| Og kalde Gunløde | |
| Sin Dotter med Svig; | |
| Han kan sig beruse | |
| I Bobler som bruse | |
| I vindaabne Mon, | |
| I Bodn og i SonSon (Forligelsemaal eller Ligkiøb) og Bodn (Tilbud eller Selvbud) var to aabne Træboller hvori naturligviis kun var Efterdrikke.: | |
| Kan drømme om Dage, | |
| Da og han skal smage | |
| Det Søde som giærer | |
| I Løn under Laag, | |
| En Kalk af OdhrærerOdhrærer (Sindsrørende) heed Kiedelen med den ægte Mød. | |
| I Gudernes Sprog; | |
| Men ikkun i Drømme | |
| Han blot til sin Pine | |
| En Draabe kan tømme | |
| Af Møden hin fine. | |
| Af Norner udkaaret | |
| Til Møden at arve, | |
| Men blind og bedaaret | |
| Med blegnende Farve, | |
| Blaaøiet Gunløde | |
| Nu sidder i Fjeld, | |
| Og vogter det søde | |
| Det hellige Væld. | |
| Hun mindes end Sproget | |
| Fra ældgammel Tid, | |
| Og løfter ei Laaget | |
| Af Kiedelen viid, | |
| Før hun kan fornemme | |
| Paa Tone og Stemme, | |
| Paa mindelig Bøn, | |
| Paa Gang og paa Sæde | |
| At der er tilstæde | |
| En ægtefødt Søn; | |
| Hun tør ham kun byde | |
| Den perlende Kalk | |
| For Løftet: at bryde | |
| Den mørknende Balk; | |
| Paa Troe og paa Love | |
| At kæk han vil vove | |
| Mod Suttung en Dyst, | |
| Ja stride til Døden | |
| For Blomsten og Gløden | |
| Ham gives i Bryst, | |
| For Tone og Minde, | |
| Som vaagne derinde, | |
| For Synerne klare | |
| Der sig aabenbare, | |
| For Nornerne milde, | |
| For Ygdrasills Kilde, | |
| For Guldtavlens Alder, | |
| For Gimle og Balder, | |
| For Alfader Selv. | |
| Hvem kalder? hvem kalder? | |
| Hvem raaber i Kveld! | |
| Hvem græder for Balder, | |
| For Balder i Hel! | |
| Hvem kalder paa Vale, | |
| Paa Dug over Dale | |
| Med underlig Røst; | |
| Paa Magne og Mjølner | |
| Til Kamp imod Jølner, | |
| Gunløde til Trøst! | |
| Saa Ingen kan støde | |
| I Hornet med Magt, | |
| Som ei med Gunløde | |
| Mon træde i Pagt; | |
| Saa Ingen kan sjunge | |
| Hvem ikke sin Tunge | |
| Det undtes at lædske | |
| Med hellige Vædske; | |
| Saa Ingen opstemmer, | |
| Som ei i sit Hjerte | |
| Et Minde fornemmer | |
| Om hellige Kierte. | |
| Har Bølværk nu atter | |
| Da strøget med Latter | |
| De Jettefolks Segle, | |
| Og seet ved en Side | |
| Hvor Steen dog kan bide | |
| Paa Marken de Snegle, | |
| Og høstet for Jetten | |
| Som ni eller tretten? | |
| Har Bauge nu boret | |
| Med Navren saa smal? | |
| Er Bølværk nedforet | |
| Som Slange i Hald? | |
| Har der han med Sproget | |
| Gunløde bedraget, | |
| Bedaaret, saa Laaget | |
| Hun flux har aftaget? | |
| Har Kiærligheds-Eden | |
| Han svoret paa Skrømt, | |
| Og vil flyve heden | |
| Naar Karret er tømt? | |
| Er Stødet som kalder | |
| Kun Mundsvær og Gand? | |
| Er Graaden for Balder | |
| Kun Tænder i Vand? | |
| Vil Odin eet Øie | |
| Nu sætte i Pandt, | |
| For Gunlød at bøie | |
| Til Troe paa hans Tant? | |
| Vil nu som en Dranker | |
| Han fare med Svig, | |
| Og i sine Tanker | |
| Med eet vorde riig? | |
| Vil alle tre Haande, | |
| Mens han er i Aande, | |
| Han tømme med List, | |
| Og lade Gunløde | |
| Sig sørge til Døde | |
| Mens han flyver hist? | |
| Vil Kampen han svigte, | |
| Og prøve at digte | |
| Sig selv til en Gud? | |
| Vil Ravne han vinde | |
| I Hu og i Minde | |
| Til troldkloge Bud? | |
| Vil Fjølner sig svinge | |
| Fra Hvidebjerg op | |
| Paa Nidinge-Vinge | |
| Til Hekkenfelds Top? | |
| O, vee da den Daare | |
| Med rænkefuldt Sind! | |
| O, rind da min Taare | |
| Paa blegnende Kind! | |
| Vel Nornerne spotte | |
| Med Daaren som tænker, | |
| At hellige Grotte | |
| Kan plyndres ved Rænker | |
| Og mener omsonst | |
| At kunne med Snilde | |
| Det Hellige spilde, | |
| Udtømme med Konst; | |
| Vel vender tilbage | |
| I Kiedlen saa fage | |
| Den Kraft og den Lyst | |
| Som aldrig kan bygge | |
| I svigefuldt Bryst, | |
| Hvis glimrende Skygge | |
| Kun Daarerne blænder, | |
| Hvis Minde med Smerte | |
| Et svigefuldt Hjerte | |
| Kun piner og brænder. | |
| Mens Daarer istemme: | |
| Nu let er at nemme | |
| Den herlige Kunst; | |
| Mens Odin sig bygger | |
| En Verden af Skygger, | |
| Et Valhal af Dunst, | |
| Da sidder Gunløde | |
| Veemodig i Fjeld, | |
| Og angrer sin Brøde, | |
| Og sukker i Kveld | |
| Om Hevn over Sønnen | |
| Som Moderen sveeg, | |
| Og Helteværks-Lønnen | |
| Med Falsk sig tilsneg; | |
| Det høre de Norner | |
| Saa høit over Jord, | |
| Det lyner og tordner | |
| Saa høit over Nord, | |
| Og Fjeldene revne | |
| Som Straalerne stævne; | |
| Da springer tilside | |
| Den ældgamle Dør, | |
| Som Faa ikkun vide | |
| Er falset i Nør; | |
| Da aabner sig Grotten | |
| Som giemmer det Døde, | |
| Da nærmer sig Drotten | |
| Som frelser Gunløde. | |
| Paa Kæmperid-SletteVigrid. | |
| Sig løfter saa bold | |
| Da Odan hin rette | |
| Med Krone i Skjold, | |
| Med Løver og Hjerter, | |
| Med Kiedelen skiøn, | |
| Med Søvætte-Kierter, | |
| Og Linden saa grøn, | |
| Med favre Guldbrikker | |
| Paa Bunden saa blaa, | |
| Med Tavl og med Prikker | |
| Som Faa kun forstaaeSee Kæmpevisen: De vare siv og sivsindstive.. | |
| Han hører det lyde | |
| I Bjerge saa sødt, | |
| Det mon ham betyde | |
| At Liv er ei dødt, | |
| Han hører det klinge, | |
| Og rider, som Vinge | |
| Han havde for Ros, | |
| De straalesky Dværge | |
| Som pusle i Bjerge | |
| Han byder kun Trods. | |
| Naar Solen i Fjelde | |
| Indstraaler med Vælde, | |
| Da haver Gunløde | |
| Forvundet sin Harm, | |
| Hun føler det gløde | |
| I kølnede Barm, | |
| Hun væder sin Tunge | |
| Med Møden hin klare, | |
| Og Læberne sjunge, | |
| Og Stenene svare; | |
| Fra Sølvet i Strime | |
| Gaaer Klang imod Skye, | |
| Som Sølvklokker kime | |
| Ved Juledags Gry; | |
| Og Odan hin rette | |
| Han følger det Kald | |
| Paa Kæmperid-Slette | |
| Til sande Val-Hald, | |
| For Kalken at smage, | |
| Og hente tilbage, | |
| Som Bølværk i Drømme | |
| Kun meende at tømme, | |
| Som aldrig en Røver | |
| Kan tage med Vold, | |
| Som giærer, og tøver | |
| Til Helten saa bold | |
| Ad Dørren indstævner, | |
| Indsniger sig ei, | |
| Ad Ridser og Revner | |
| Paa Tyvenes Vei. | |
| Saa Odan mon ride | |
| Til Gilde forgyldt, | |
| Mens Bølværk i Kvide | |
| Faaer Løn som forskyldt, | |
| Heel liflig for Bruden | |
| Er Skyernes Brag, | |
| Men det for Afguden | |
| Er Dommedag-Slag, | |
| Da springe som Tvinde, | |
| Da briste som Bast, | |
| De Lænker der binde | |
| Ulv-Fenris saa fast, | |
| Og Lynet adsplitter | |
| Det Valhal af Dunst, | |
| Som praled med Flitter, | |
| Og prisede Konst; | |
| Ei hielper nu Gugner | |
| Den Afgud et Gran, | |
| Og Brynien bugner | |
| For Mordulvens Tand, | |
| Ja Ulvenes Føder | |
| Med Livet da bøder | |
| I sit Ragnaroke | |
| For Pagten med Loke, | |
| Med Mordulvens Fader | |
| Og Himmelens Hader, | |
| Med Fyrsten for Tyve | |
| Og Alle som lyve, | |
| Med ham som behænde | |
| Det prøved igien | |
| Som Tyv at tilvende | |
| Sig Brysinge-Men. | |