Datasets:

chcaa
/

grundtvigs-works

	<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?>
	<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?><TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
	<teiHeader>
	<fileDesc>
	<titleStmt>
	<title rend="part">Om Scriptores Rerum Danicarum medii ævi</title>
	<title rend="shortForm">Om Scriptores Rerum Danicarum</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
	<editor role="philologist">Jon Tafdrup</editor>
	<editor role="student1">Josefine Rahbek</editor>
	</titleStmt>
	<editionStmt>
	<edition>
	<idno type="firstUpload">1.12</idno>
	<idno type="content">1.12</idno>
	<idno type="technic">1.12.1</idno>
	</edition>
	</editionStmt>
	<extent>25 KB</extent>
	<publicationStmt>
	<availability status="restricted">
	<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
	</availability>
	<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
	<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
	<date when="2018-04-03">www.grundtvigsværker.dk, version 1.12, 3. april 2018</date>
	</publicationStmt>
	<seriesStmt>
	<title>[titel]</title>
	<respStmt>
	<name>[udgiver]</name>
	<resp>[evt.]</resp>
	</respStmt>
	<idno>1816-07-18</idno>
	</seriesStmt>
	<notesStmt>
	<note xml:id="thisFile" target="1816_297_4_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
	<note target="1816_297_4_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
	<note target="1816_297_4_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
	<note target="1816_297_4_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
	<note type="minusVar">Variant</note>
	</notesStmt>
	<sourceDesc>
	<bibl>
	<title type="part">Om Scriptores Rerum Danicarum medii ævi</title>
	<author>[forfatter]
	<note>[evt.]</note>
	</author>
	<pubPlace>[sted]</pubPlace>
	<publisher>[trykker]
	<note>[evt.]</note>
	</publisher>
	<date>[år]</date>
	</bibl>
	<listWit xml:id="emendation">
	<witness xml:id="A" n="297">
	<desc>Førstetrykket</desc>
	<num>1816</num>
	</witness>
	</listWit>
	<listWit xml:id="pageNumber">
	<!-- <witness xml:id="sigel">
	<desc>[udgave]</desc>
	<num>[bindnummer]</num>
	</witness> -->
	</listWit>
	</sourceDesc>
	</fileDesc>
	<profileDesc>
	<textClass>
	<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
	<term>prosa</term>
	<term>artikler</term>
	</classCode>
	<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
	<term>historie</term>
	<term>litteratur</term>
	<term>Danmark</term>

	</keywords>
	</textClass>
	</profileDesc>
	<encodingDesc>
	<projectDesc>
	<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
	<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
	<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
	<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
	<p>2.a. Teologi og kirke</p>
	<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
	<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
	<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
	</projectDesc>
	<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	</encodingDesc>
	<revisionDesc>
	<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
	<change xml:id="JR" who="JR" when="2017-06-27">1. kollation indført efter Møllers eksemplar (brunt omslag) + faxkodning t.o.m. s. 80.</change>
	<change who="JR" when="2017-06-28">1. kollation indført efter Møllers eksemplar (brunt omslag) + faxkodning afsluttet.</change>
	<change xml:id="JT" who="JT" when="2017-10-23">indført 2. kollation læst af VAP efter Aarhusianer Samfundets eksemplar</change>
	<change who="JT" when="2017-10-30">indført 3. kollation læst af JT efter KBs eksemplar K 805, 8</change>
	<change who="JT" when="2017-10-30">seg-opmærket + automatisk baseopmærkning</change>

	<change who="auto" when="2017-10-30">Autoopmærket af autotag.awk v12 KK 2017-03-09</change>
	<change who="JT" when="2017-11-30">nye com fra com100 + opmærkning til registre</change>
	<change who="JT" when="2018-01-09">efter VAPs 1. red.: Nye com fra com 200</change>
	<change who="JT" when="2018-02-26">retur fra FLNs 2.redaktion. Nye com fra 300</change>
	<change who="JT" when="2018-03-08">retur fra KNs 3.redaktion. Nye com fra 400-404</change>
	</revisionDesc>
	</teiHeader>

	<text type="txt">

	<body>

	<div type="[Tekst]">
	<pb type="text" facs="1816_297_4_fax001.jpg" ed="A" n="72"/>
	<head rend="1">Om <hi rend="romanType"><rs type="title" key="title1172">Scriptores Rerum Danicarum medii ævi</rs>.</hi></head>
	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">D</hi>et er vel alle mine Læsere bekiendt at vi ved de <seg type="com" n="com1">velfortjente</seg> Mænds, <persName key="pe920">Langebeks</persName> og <persName key="pe7">Suhms</persName> ivrige Bestræbelser og ved den Kongelige Gavmildhed, der i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> saatidt har maattet bøde paa Mangelen af levende Varme for <seg type="com" n="com200">hjemfødte</seg> Bøger, under <seg type="com" n="com2">fornævnde</seg> Overskrift eie en Samling af Bidrag til Fædrelandets Historie, som alle dens Dyrkere maae glædes ved. Naar jeg da vender Øiet til dette Værks Mangler, <seg type="com" n="com300">tænke ingen</seg> det er af Blindhed for Arbeidets Værd eller Uretfærdighed mod de hæderlige Mænd, der befordrede og styrede <pb type="text" facs="1816_297_4_fax002.jpg" ed="A" n="73"/>det. Nei, <!--<seg type="com" n="com3">-->vel<!--</seg>--> har man vidst meget at fortælle om min Foragt mod Videnskaberne og mit Had til deres hensovne Dyrkere, men at man her har fortalt en Fabel, der nødvendig maatte skifte Navn for at vorde sand, derom skulde jeg troe mine Skrifter, baade de hvori jeg betragtede, og de hvori jeg <seg type="com" n="com4">nyttede</seg> Forgiængernes Arbeider, vidne saa lydelig, at jeg ikke længer kan møde den Fordom eller rettere <seg type="com" n="com5">Bagsnak</seg> hos nogen sandhedskiærlig Læser. Derimod meener jeg ganske alvorlig at Videnskabelighed vinder og en oplyst Fornuft <seg type="com" n="com201">teer</seg> sig ligesaalidt ved en ubetinget Anpriisning af foreløbige Arbeider som ved en afsindig Ringeagt for dem. Det attende Aarhundrede har heri som i Alt gjort sig skyldig i de groveste Selv-Modsigelser og den uforsvarligste Uretfærdighed baade mod Fortid og Fremtid. Vi veed, hvorledes det løftede sig med latterlig Storagtighed over alle de forbigangne Tiders Viisdom og Vidnesbyrd, hvorledes det indbildte sig at kunne af egen <seg type="com" n="com202">Formue</seg> udrede et <seg type="com" n="com6">Liggendefæ</seg>, alle <seg type="com" n="com100">nærværende</seg> og tilkommende <seg type="com" n="com7">Slægter</seg> skulde betragte som et Vidunder af Viisdom, vi have hørt en Skare under høirøstet Bifald prædike, hvad man saa latterlig beskyldte mig for, et Korstog mod al grundig Videnskabelighed, mod de gamle Sprogs og den gamle Histories Dyrkning, ja imod Alt hvad <pb type="text" facs="1816_297_4_fax003.jpg" ed="A" n="74"/>der ikke umiddelbar tjente til legemlig og timelig <seg type="com" n="com8">Nødtørft</seg> og Velstand. Vi have seet Videnskabelighed Aar for Aar meer og meer at hendøe, medens tom og <seg type="com" n="com9">trangbrystig</seg> Kiv mellem Tidens <seg type="com" n="com10">Realister og Nominalister</seg>, Pædagoger og speculative Philosopher, blev hardtad dens eneste Livstegn, vi have seet hvorledes Skolerne <seg type="com" n="com11">trindt</seg> i Landene forfaldt midt under Skriget paa deres Opreisning til guddommelige Oplysnings-Templer, vi have seet dem mere og mere at nærme sig, kun under forandret Skikkelse, til <placeName key="fak17">Roms</placeName> <seg type="com" n="com12">Rhetor-Skoler</seg> og til hine, hvor <rs type="title" key="title5606">Puerilia</rs>, <rs type="title" key="title5607">Composita</rs> og <rs type="title" key="title5608">Flores verborum</rs> havde Magten, forvandle sig til smaa <seg type="com" n="com301">encyklopodistiske</seg> Værksteder, hvis <seg type="com" n="com15">Automater</seg> vel skulde bare sig for at udvide Aandens Rige. Det behøves da kun endnu at man skal <seg type="com" n="com203">lyse de Arbeider der i den Tid ere frembragte, i hellig Hævd</seg>, som ufeilbare, og da er Videnskabeligheds Jordefærd bestilt; man behøver kun at <seg type="com" n="com101">skrinlægge</seg> det attende Aarhundredes Bøger med Lovtaler over deres ufeilbare Mestere, for at drive et Afguderie med Reliqvier og Legender, der hverken røber eller befordrer et mindre Barbarie eller Mørke, end det der for 300 Aar siden oplystes og <seg type="com" n="com102">adspredtes</seg>. Noget ganske andet sømmede sig dog vel imidlertid den Alder der roser sig af Forstands oplyste Øine og udkaarede til sit Livsprog: <rs type="bible" subtype="bibleStart" key="1 Thess 5,21" rend="reference" n="bible1"/><seg type="com" n="com103"><hi rend="spaced">prøver</hi></seg> <pb type="text" facs="1816_297_4_fax004.jpg" ed="A" n="75"/>alle Ting og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com104">beholder</seg> det Gode</hi><rs type="bible" subtype="bibleEnd" key="1 Thess 5,21" rend="reference" n="bible1"/><hi rend="spaced">;</hi> man kan dog vel ikke, uden at vække Latter, være den Troe bekiendt, at det attende Aarhundredes Børn vare himmelfaldne, uden anden end legemlig Forbindelse med de forrige <seg type="com" n="com17">Slægter</seg>, eller at de, som Inspirerede, have afsagt en ufeilbar Dom over Menneskets Liv og Vilkaar, ja selv over de Bøger de aldrig havde læst; eller, er det sandt at den Tid nu er oprundet, da Børnene <seg type="com" n="com18">alt</seg> i Svøbet ere klogere end deres Fædre og i Drengeaarene forstandigere end alle Viismænd, saa kan den Tid dog vel ikke <seg type="com" n="com18">alt</seg> være omme, saa maae vel dog det nittende Aarhundredes Børn, Børn af saa kloge Forældre og saa viselig opdragne, være endnu klogere og mere ufeilbare, saa er det dog ei at forlange af dem, der med Moders-Melken indsugede den Grundsætning at man maae intet troe paa andres Ord men skal selv baade prøve og dømme, jeg siger det var dog et <seg type="com" n="com204">vist</seg> Tegn paa at de kloge Fædre gaae tidlig i Barndom, hvis de forlange af den yngre <seg type="com" n="com20">Slægt</seg>, at den skal sværge paa deres Ord og standse sig selv paa Oplysningens <seg type="com" n="com21">glimrende</seg> Bane, at den ikke, ligesom den forrige, skal ansee det for Oplysningens første og vigtigste Kæmpeskridt ubeseet at forkaste <seg type="com" n="com22">Fædrenes</seg> Meninger, som den jo, hvis de ere sande, maae finde igien hos <pb type="text" facs="1816_297_4_fax005.jpg" n="76" ed="A"/>sig selv, langt meer <seg type="com" n="com105">ubeblandede</seg> med Fordom og Vildfarelse.</p>

	<p rend="firstIndent">Dog, uagtet man i den <seg type="com" n="com106">nærværende</seg> Tid daglig fristes til at udbryde: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com23">difficile est satyram non scribere</seg>,</hi> vil jeg dog her lade det være nok med Vinket om den oplyste Tids særdeles naive Betragtning af Historien, og ingenlunde raade til at udøve <seg type="com" n="com24">Giengieldelsens Ret</seg>, hvorved vi selv tabte mest. Det attende Aarhundrede ligger bag os, er lagt til Summen af de forrige Dage, og i dets Eftermæle maae Sandhed ene tale, med Sandheds Kiærlighed skal Roes og Daddel <seg type="com" n="com400">udskiftes</seg> saavel mellem det og de andre Sødskende, som mellem dets enkelte Lemmer, og naar dets Gienfærd vil skrække os, skal vi kun smilende svare: du veed nok at det var kun i Overtroens Dage, man gyste for Gienfærd, hvad der er i Graven bliver der nok, og Indbildnings-Kraftens Hjernespind har du lært os at foragte; men ingen Vrede skal vi spilde paa den kraftløse Skygge, heller skal vi læse en Sjælemesse for den om det kunde hjelpe den til Roe i Graven, og gjerne dvæle ved den hensovnes enkelte Dyder, saavidt Sandhed tillader. Glædeligt er det saaledes for os at kunne med Sandhed sige om Aarhundredet, at det især i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> virkelig havde sin gode Side, fordi det netop der ei vendte Ryggen men <pb type="text" facs="1816_297_4_fax006.jpg" ed="A" n="77"/>kun <hi rend="spaced">Siden <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">til</lem><rdg wit="A">tii</rdg><witDetail wit="A" n="1" rend="ft"/></app></hi> de forrige Dage, og <hi rend="spaced">blev</hi> saa at sige <hi rend="spaced">staaende,</hi> i Uvished om til hvilken Side det skulde vende sig, indtoges vel af det <seg type="com" n="com107">Nærværendes</seg> <seg type="com" n="com25">Glimmer</seg>, men kunde dog ikke bare sig for at skotte til det Forbigangne, og kaste et frygtsomt Blik paa det Tilkommende. Først i sit allersidste <seg type="com" n="com26">Aartiende</seg>, altsaa paa Gravsens Bred begyndte Aarhundredet hos os at antage sin rette Skikkelse, og det dog ei uden kraftig Modstand af enkelte Lemmer, saa vi i Grunden aldrig har kiendt det <seg type="com" n="com27">uden</seg> paa sin ugudelige Sotteseng, og som et Gienfærd i det <seg type="com" n="com109">nærværende</seg> Aarhundrede, der vilde indbilde os det levede endnu, og skulde indtage Riget. Derfor see vi ogsaa endnu seent i forrige Aarhundrede Mænd som med <seg type="com" n="com28">synderlig</seg> Iver talde Historiens Sag, og stræbde flittig at befordre dens Dyrkelse, og skiøndt de i Grunden stod som <seg type="com" n="com302">pinte Vidner</seg>, og havde kun liden Glæde af deres Bestræbelser, betragtedes de dog med en Høiagtelse hvorved <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> fordømte sin egen Lunkenhed og Dorskhed. I Spidsen for disse Mænd maae man <seg type="com" n="com205">sikkerlig</seg> nævne <persName key="pe920">Langebek</persName> og <persName key="pe7">Suhm</persName>, to Navne der skal være <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> dyrebare, saalænge Kiærlighed til Fædrelandets Historie ei er aldeles uddød, Mænd, hvis Arbeide er langt fra at være ubrugbart eller ubetydeligt, uagtet det lider ei alene af den Ufuldkommenhed, der er alt menneskeligt Ar<pb type="text" facs="1816_297_4_fax007.jpg" ed="A" n="78"/>beids <seg type="com" n="com29">Fødselsmærke</seg>, men <seg type="com" n="com30">og</seg> af Tidsalderens <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">mangehaande</lem><rdg wit="A">mange haande</rdg><witDetail wit="A" n="1" rend="mt">evt. manglende bindestreg ved linjeskift. Findes ikke i vores udgivet korpus i to ord; ej heller som "mange Haande", hvorimod der er ti tilfælde af "mangehaande"; i ODS er opslaget 'Haande' (2) - sammensætningen findes under "mange haande", men alle eksemplerne er "mangehaande". Efter korrespondance med FLN gennemfører vi rettelsen, da det er mest sandsynligt, at sætteren har glemt skilletegn ved linjeskift, selvom en egentlig retstavning ikke eksisterede endnu.</witDetail></app> Sygdomme. Skielne vi atter mellem disse Mænd, da kan der vist ingen Tvivl være om, at vi maae sætte <persName key="pe920">Langebek</persName> øverst som egenlig Videnskabsmand, thi i den historiske Kreds han indskrænkede sig til, bevægede han sig med et Mod, en Indsigt og <seg type="com" n="com206">Skiønsomhed</seg>, hvorover man, med Hensyn paa Tiden, maatte studse, dersom vi ikke betænkde at han saavel aandelig som ogsaa paa en Maade legemlig tilhørde det 17tende Aarhundrede<note type="footnote"><p rend="noIndent"><persName key="pe920">Langebek</persName> var født i en jydsk Præstegaard 1710, ellers af siællandsk Herkomst og havde sit Navn af Byen <placeName key="fak2582">Langebek</placeName> ved <placeName key="fak2581">Kallehave</placeName>, hvor Stamfaderen <seg type="com" n="com114">Mester</seg> <persName key="pe4819">Jacob Andersen</persName> var Præst i det 16tende Aarhundrede.</p></note>, og fulgde <seg type="com" n="com207">trolig</seg> dets gammeldags Skikke i en stille, beskeden, ufortrøden og hartad utroelig Flittighed, der ikke hindredes men vel oplivedes og bekræftedes ved <hi rend="spaced">daglig</hi> Læsning i den Bøgernes Bog, der adler Kundskab, vækker Kiærlighed til al sand aandelig Bedrift, forlener Mod og Kraft til at kiæmpe mod Besværlighed, trøster over skuffede Forventninger, uddriver de forstyrrende verdslige Bekymringer, og forvisser selv om det Arbeides gavnlige Frugter, hvis Hensigt vi ikke see, hvis Vigtighed kun en uforklarlig Følelse paastaaer<note type="footnote"><p rend="noIndent">Om <persName key="pe920">Langebeks</persName> <hi rend="spaced">daglige Bibellæsning</hi> har vi <persName key="pe7">Suhms</persName> umistænkelige Vidnesbyrd foran 4de <seg type="com" n="com31">Tome</seg> af <pb type="text" facs="1816_297_4_fax008.jpg" ed="A" n="79"/><hi rend="romanType"><rs type="title" key="title5602">Scriptores</rs></hi> og <seg type="com" n="com32">mærkeligt</seg> er det, at <persName key="pe1326">Johannes Müller</persName> i sine Breve fortæller at han havde samme Skik og fandt sig netop derved opfrisket og styrket til Dagens Arbeide. To flittigere Mænd havde dog det attende Aarhundrede neppe.</p></note>. Jeg vil ikke tale <pb type="text" facs="1816_297_4_fax008.jpg" ed="A" n="79"/>om hans mange efterladte Haandskrifter, som jeg ei har seet, men kun anmærke, at de ved Kongelig Gavmildhed ere blevne i Samling opbevarede til en forstandigere og <seg type="com" n="com208">skiønsommere</seg> <seg type="com" n="com33">Slægt</seg>, men var det ikke ham, der <seg type="com" n="com34">alt</seg> som Student stiftede Selskabet til Dansk Tungemaals og Histories Tarv, et Selskab der er saa aldeles i den danske Aand, og bidrog ikke saa lidet til at vedligeholde i det mindste Agtelsen for Moders-Maal og <seg type="com" n="com35">Fædrene-Idrætter</seg>, ja hindrede ved <rs type="title" key="title5584">det danske Magazin</rs> mangen vigtig Bog og Ting, deriblandt <seg type="com" n="com116">og</seg> <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> <rs type="title" key="title4600">Riimkrønike</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent">Første Bind S. 28, hvor man vil finde en Dom om Bogen der viser hvor uskyldig <persName key="pe920">Langebek</persName> er i dens følgende Foragtelse.</p></note>, fra aldeles at glemmes; var det ikke ham, der efter 30 Aars feilslagne Forventninger, endnu havde Mod til at begynde Udgivelsen af et Værk som <hi rend="romanType"><rs type="title" key="title1172">Scriptores</rs>,</hi> og mon noget lignende Arbeide kan udholde Sammenligning med hans! I Oldings-Alderen men med friske, ungdommelige Kræfter og herlig omfattende Plan, begyndte han Værket, som <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">skulde</lem><rdg wit="A">sknlde</rdg><witDetail wit="A" n="18" rend="ft"/></app> inde<pb type="text" facs="1816_297_4_fax009.jpg" ed="A" n="80"/>holdt Alt hvad Middel-Alderen <hi rend="spaced">paa Latin</hi> har levnet os til Oplysning af den danske Historie i videste Omfang, Diplomerne undtagen, der skulde udgiøre et eget Værk. Selv en dansk Samling hvortil han udtrykkelig henviser <rs type="title" key="title4600">Riimkrøniken</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent"><hi rend="romanType"><rs type="title" key="title1179">Script.</rs> <seg type="com" n="com37">T.</seg> I. p. 69.</hi></p></note>, synes han endda ikke at have opgivet, skiøndt han ved enkelte Smaastykker halv foregreb den. Det kan da ikke feile at efter hans Plan skulde baade <persName key="pe237">Saxoes</persName> og <persName key="pe932">Adam Bremers</persName> Bøger om <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> været indrykkede, men han bortreves midt under Værket, og det var naturligt at giemme til Slutning, hvad der <seg type="com" n="com38">alt</seg> flere Gange var trykt og ret egenlig <hi rend="spaced">kronede</hi> Værket, thi Annaler, <seg type="com" n="com209">Breviarier</seg> og Sligt have alle de nye Folkefærd, men en latinsk Historie som <persName key="pe237">Saxos</persName> har kun <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>.</p>

	<p rend="firstIndent"><persName key="pe7">Suhm</persName> fortsatte Værket, mest efter <persName key="pe920">Langebeks</persName> Papirer, men naturligviis manglede de fleste et <seg type="com" n="com39">Haandlæg</seg> og det Hele et Udvalg, <persName key="pe7">Suhms</persName> gode Villie og Haandrækning ei kunde erstatte, som enhver maae sande der lidt opmærksom betragter de tre sidste <seg type="com" n="com40">Tomer</seg> ved Siden af de tre første med den fjerde i Midten. Men, hvad der end var langt værre, Afsmagen for Historie, som for grundig Kundskab i det Hele, latterlig Forgabelse i den <seg type="comStart" n="com110"/>nær<pb type="text" facs="1816_297_4_fax010.jpg" ed="A" n="81"/>værende<seg type="comEnd" n="com110"/> Tid med samt dens Romaner, Comoedier, <seg type="com" n="com41">Frisnak om Allehaande</seg>, Barnesnak om Frihed og Fornuft, <seg type="com" n="com42">Prat</seg> om <seg type="com" n="com303">historisk Critik og Pragmatisme</seg>, disse Ting voxde<!--filen havde oprindelig "vorde", som jo giver mening i betydningen "bliver til". FLN mente i sin redaktion, at det formentlig var en fejl for "voxde", der jo er en datidsform ligesom det efterfølgende "virkede". Han mente dog ikke, vi skulle emendere. Ved nærmere eftersyn med lup og eletronisk forstørrelse af faksimilen, ligner det dog et 'x'. Der skal altså ikke rettes, men blot stå "voxde"--> daglig, og virkede <seg type="com" n="com43">øiensynlig</seg> paa <persName key="pe7">Suhm</persName> efterat han havde mistet <persName key="pe12">Luxdorf</persName>, <persName key="pe920">Langebek</persName> og sine andre Ungdoms-Ledere. Vel skulde man tænkt at den Mand der arbeidede paa en fuldstændig <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Historie skulde allermindst udelukt <persName key="pe237">Saxos</persName>, sin store Forgiængers Bog, især naar han ei, som sømmeligt kunde været, vilde udstrække sin fyrstelige Gavmildhed til Bekostningen af en særskilt Udgave. Men imod <persName key="pe237">Saxos</persName> herlige Værk havde <persName key="pe991">Skønning</persName>, <seg type="com" n="com404">paa hans Død at sige</seg>, uforsvarlig, indpræntet <persName key="pe7">Suhm</persName> en saa falsk Fordom og Ringeagt, at han, der skulde <seg type="com" n="com44">omværnet</seg> sin gamle Broders Minde mod Tidens kaade Spot med hvad den hverken kiendte eller forstod, blev Anklagernes Formand og Støtte, og uagtet Udeladelsen i <hi rend="romanType"><rs type="title" key="title1172">Scriptores</rs>,</hi> endda bliver ubegribelig nok, bliver den det dog herved mindre; thi man kan nu tænke at <persName key="pe7">Suhm</persName> beroligede sig ved at see paa <rs type="title" key="title3930">Stephanii Udgave</rs>, der agtedes for at have <seg type="com" n="com210">fuldelig</seg> betalt Gielden til <persName key="pe237">Saxos</persName> Minde og udtømt hvad derom var at sige<note type="footnote"><p rend="noIndent">Ventelig vil man ogsaa kalde dette Uretfærdighed mod <persName key="pe7">Suhms</persName> Minde og Blindhed for hans Fortjenester, <pb type="text" facs="1816_297_4_fax011.jpg" ed="A" n="82"/>men det faaer <seg type="com" n="com211">saa</seg> være, Sandheden maae frem, og vil Gud, skal jeg snart <seg type="com" n="com212">afbevise</seg> Anklagen ved et Eftermæle af den i mange Henseender høifortjente <seg type="com" n="com213">Ædling</seg>, Lovtalen derimod og <seg type="com" n="com402">Skrinlæggelsen</seg> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">overlader jeg</lem><rdg wit="A">overlader, jeg</rdg><witDetail wit="A" n="4" rend="if">fodnoten. mulig interpunktionsfejl ved linjeskift? kommaet adskiller subjekt og verbal</witDetail></app> til Andre, Skrifter mener jeg er Reliqvier det dyrkes bedre ved upartisk Prøvelse end ved Knæfald og Røgelse.</p></note>.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1816_297_4_fax011.jpg" ed="A" n="82"/>To Feil har da vor Samling af <hi rend="romanType"><rs type="title" key="title1172">Scriptores</rs>,</hi> at den nemlig indeholder baade for meget og <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">for lidet</lem><rdg wit="A">for, lidet</rdg><witDetail wit="A" n="2" rend="if">hovedteksten</witDetail></app>, men kun den sidste er det jeg her vil omtale fordi den baade er aldeles <seg type="com" n="com45">vis</seg> og kan rettes, ved at tilføie hvad vi savne. Vel er det ikke endnu en Tid hvori man kan vente <seg type="com" n="com46">synderlig</seg> Varme for denne Sag, men mig synes at endog blot National-Æren fordrer at et Værk, saa herlig begyndt, ei vorder ufuldendt, at en Samling der er foranstaltet med saamegen Flid og saa stor Bekostning, og som hos Udlændinger giælder for Indbegrebet af vore historiske Kilder, ei skal fattes sine ypperste Prydelser. Neppe har i noget Land Regieringen gjort saameget for Landets Historie som i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, det er ikke en enkelt Deel af vore <hi rend="romanType"><rs type="title" key="title1172">Scriptores</rs></hi> <!--<seg type="com" n="com47">-->Danner-Kongen<!--</seg>--> har bekostet, men han har kiøbt de tre og <seg type="com" n="com403">udgivet</seg> de fire, og hvo kan tvivle om at vor hulde Landsfader, naar det vorder <seg type="com" n="com214">forestillet</seg> af de Mænd, hvis Kald det er, vil fuldkomme Velgierningen, og <pb type="text" facs="1816_297_4_fax012.jpg" ed="A" n="83"/>lade Værket vorde, hvad det kan, mageløst i <placeName key="fak12">Europa</placeName>. Dertil kunde een <seg type="com" n="com48">Tome</seg> giøre det, som indeholdt <rs type="title" key="title83">Saxo</rs>, <rs type="title" key="title5595">Adam af Bremen</rs>, <rs type="title" key="title4600">Riim-Krøniken</rs>, og den lille Danske Krønike i <hi rend="spaced">Dansk</hi> Prosa fra det 14tende Aarhundrede<!-- dvs. Rydårbogen, jf. Ellen Jørgensen (1943), s. 12 -->, som ligger til Grund for <persName key="pe4818">Stralii</persName> <rs type="title" key="title5598">Annaler</rs>, og er baade for Sprog og Historie af uberegneligt Værd<note type="footnote"><p rend="noIndent">Denne hidtil utrykte Bog har jeg aldrig seet, men efter <persName key="pe920">Langebeks</persName> Beretning <hi rend="romanType"><rs type="title" key="title5603">Scrip</rs>. <seg type="com" n="com49">T.</seg> 3 p. 302</hi> findes den bag i det <seg type="com" n="com111">Rantzauske</seg> Exemplar af <rs type="title" key="title3530">Jydske Lov</rs> paa <placeName key="fak6">Universitets-Bibliotheket</placeName>, og i Afskrift mellem hans Papirer. At hine Annaler som slutte med 1314 ere byggede paa den og give tildeels en ordret Oversættelse, derfor borger <persName key="pe920">Langebeks</persName> Flid og <seg type="com" n="com215">Sanddruhed</seg>, ligesom de anførte Exempler hardtad bevise det.</p></note>.</p>

	<p rend="firstIndent">Vist nok kunde man ønske vore <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><hi rend="romanType"><rs type="title" key="title1172">Scriptores</rs></hi></lem><rdg wit="A">Scriptorcs</rdg><witDetail wit="A" n="8" rend="ft"/></app> endnu en større Fuldstændighed, ønske at endnu en følgende Deel maatte levere blot en god Text af <rs type="title" key="title2952">Knytlinge-Saga</rs>, næst <persName key="pe237">Saxos</persName> den ypperste Bog til den danske Middel-Alders Historie, og i alle Maader en herlig <seg type="com" n="com304">Efterslet</seg> paa Daners gamle <seg type="com" n="com50">Mark</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">At Forfatteren af <rs type="title" key="title2952">Knytlinge</rs> ei har levet længe efter <persName key="pe237">Saxo</persName>, derom er man enig, at han ender netop med samme Begivenhed som <persName key="pe237">Saxo</persName>, giver stærk Formodning om, hvad Alt bekræfter, at han har læst <persName key="pe237">Saxo</persName>, <pb type="text" facs="1816_297_4_fax013.jpg" ed="A" n="84"/>og mange kostelige <seg type="com" n="com216">Tilsætninger</seg> har Historien fra <persName key="pe997">Svend Estridsen</persName> til <persName key="pe217">Sjette Knud</persName> ham at takke. En Oversættelse af <rs type="title" key="title5245">Kong Knud den Helliges Levnet</rs> skal sige Tidsskriftets danske Læsere mere herom.</p></note>, <pb type="text" facs="1816_297_4_fax013.jpg" ed="A" n="84"/><rs type="title" key="title3272">Bjovulfs Drape</rs> eller det angelsaxiske Digt om danske <seg type="com" n="com51">Handler</seg>, som <persName key="pe920">Langebek</persName> regner blandt <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com52">Desiderata</seg>,</hi> men som dog nu kan gives nogenlunde; de Stykker af gamle græske og latinske Bøger, som, det være sig nu med Ret eller Uret, ere udlagde om <placeName key="fak24">Norden</placeName>; <persName key="pe1399">Jornandes</persName> <rs type="title" key="title3361">gothiske</rs> og <persName key="pe2674">Pauli</persName> <rs type="title" key="title4390">longobardiske Krønike</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent">At det ingenlunde <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">endnu</lem><rdg wit="A">endnn</rdg><witDetail wit="A" n="17" rend="ft"/></app> er afgiort, hvortil de Gamles <seg type="com" n="com53">Brudsagn</seg> om <placeName key="fak24">Norden</placeName> bedst henføres, veed enhver som blot med Agtsomhed har læst <persName key="pe991">Skønnings</persName> og <persName key="pe880">Schløtzers</persName> Afhandlinger om denne Sag, og det første Skridt til Oplysning heri er upaatvivlelig, at hine Sagn sammenstilles, som de findes, uden al Oversættelse eller Forklaring, kun med de Lærdes <seg type="com" n="com54">Conjecturer</seg> om tvivlsomme Læsemaader i <hi rend="spaced">Noterne</hi> og Henviisning til de Skrifter der omhandle Tingen. Mangen uventet Oplysning turde da vorde Udbyttet.</p></note>. Endelig kunde man ønske til Slutning en Ordbog over Middel-Alderens Latin med nærmest Hensyn til de indrykkede Skrifter, et Arbeide, der ei alene vilde lette Læsningen, men være til stor Nytte selv for det <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">danske</lem><rdg wit="A">danskr</rdg><witDetail wit="A" n="11" rend="ft"/></app> Sprogs Studium, men især det sidste sætter jeg gierne mellem <pb type="text" facs="1816_297_4_fax014.jpg" ed="A" n="85"/><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com55">pia desideria</seg></hi> som det er en følgende Tid forbeholdet at opfylde, da derimod det første er noget der ikke vel taaler Opsættelse, med mindre vi vil at <placeName key="fak92">Sverrigs</placeName> <seg type="com" n="com113"><hi rend="romanType">Scriptores</hi></seg> skal udenlands bespotte <rs type="title" key="title83">Saxo</rs> og <rs type="title" key="title4600">Riim-Krøniken</rs>, uden i <placeName key="poet219">Danemarks</placeName> at finde noget Forsvar. Stor Lyst kunde jeg have til her at tale gamle <persName key="pe237">Saxos</persName> Sag og <seg type="com" n="com217">afbevise</seg> de uretfærdige Anker hvormed man har overvældet ham, men det faaer nu indtil videre beroe, og jeg vil kun minde <placeName key="fak14">Danmark</placeName> om, hvilken Skam det dog er at man kun paa Auctioner over <seg type="com" n="com56">forligget</seg> Gods kan <seg type="com" n="com57">overkomme</seg> den Bog <persName key="pe455">Christen Pedersen</persName> i <seg type="com" n="com218">Pavedommets</seg> yderste Mørke reiste to Gange mellem <placeName key="fak103">Paris</placeName> og <placeName key="fak98">Lund</placeName> for at bringe til Lyset, og som man ventelig snart igien vil <seg type="com" n="com58">oplægge</seg> i <placeName key="fak21">Tydskland</placeName>, for at more sig med de kostelige <seg type="com" n="com59">Dannefe</seg> fra Hedenold som giemmes der, og spotte os dumme Danske der ei have bedre Forstand paa vor egen Rigdom, sige, som <persName key="pe455">Christen Pedersen</persName> klagede over, deres <seg type="com" n="com60">Fædre</seg> fik Evne til at udbryde: <seg type="com" n="com61">so soll man die horsen Denen utrecten</seg>. Ja minde vil jeg <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> om at ikke alene i <hi rend="romanType"><rs type="title" key="title1172">Scriptores</rs></hi> men til billig Priis i Boghandelen maae den latinske <persName key="pe237">Saxo</persName> findes, dersom ikke fremdeles, som <persName key="pe455">Christen Pedersen</persName> siger, alle skal grue og forundre derpaa, at vi havde nogen Tid den ene vise og lærde Mand i <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Rige, som heed <hi rend="romanType"><persName key="pe237">Saxo</persName></hi> <pb type="text" facs="1816_297_4_fax015.jpg" n="86" ed="A"/><hi rend="romanType"><persName key="pe237">Grammaticus</persName></hi> og vaar fød i <placeName key="fak15">Sieland</placeName> <seg type="com" n="com219">hos</seg> <placeName key="fak22">Roskilde</placeName> af <hi rend="spaced">fribaaren Slægt.</hi> Jeg veed vel, siger samme gode Mand, at vi Danske <seg type="com" n="com62">mue</seg> vel altid blifve vanvittige og uforstandige, saa at vi kunne ingen <seg type="com" n="com64">subtilig</seg> <seg type="com" n="com65">Konst</seg> eller god og fast Lærdom, lige som de tale og sige om os i andre Land og Rige, som ligge allevegne omkring os; men jeg vil lægge til: den Dag kommer vel med Guds Hjelp nok, da det maae klinge lidt anderledes i andre Land og Rige, omkring os, men om den <seg type="com" n="com115">nærværende</seg> <seg type="com" n="com66">Slægt</seg> vil have Ord for at fremme eller forsinke den Stund, det turde vel <seg type="com" n="com67">end</seg> være tvivlsomt, og maae i al Fald vise sig i dens Vurdering af Fædrenelandets Historie og det Arbeide der anvendes paa dens Oplysning og Udbredelse.</p>
	<fw type="longLine"/>
	</div>


	</body>
	</text>
	</TEI>