Datasets:

chcaa
/

grundtvigs-works

	<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?><?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?><TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
	<teiHeader>
	<fileDesc>
	<titleStmt>
	<title rend="part">Om dansk Poesie, Sprog og Historie</title>
	<title rend="shortForm">Om dansk Poesie, Sprog og Historie</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
	<editor role="philologist">Else Riisager</editor>
	<editor role="student2">Helene Drejer</editor>
	<editor role="student1">Kirsten Vad</editor>
	</titleStmt>
	<editionStmt>
	<edition>
	<idno type="firstUpload">1.7</idno>
	<idno type="content">1.10</idno>
	<idno type="technic">1.10.1</idno>
	</edition>
	</editionStmt>
	<extent>31 KB</extent>
	<publicationStmt>
	<availability status="restricted">
	<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
	</availability>
	<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
	<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
	<date when="2015-10-31">www.grundtvigsværker.dk, version 1.10, 2. maj 2017</date>
	</publicationStmt>
	<seriesStmt>
	<title>Danne-Virke et Tids-Skrift. Første Bind</title>
	<respStmt>
	<name>N.F.S. Grundtvig</name>
	<resp>[evt.]</resp>
	</respStmt>
	<idno>1816-07-18</idno>
	</seriesStmt>
	<notesStmt>
	<note xml:id="thisFile" target="1816_297_2_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
	<note target="1816_297_2_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
	<note target="1816_297_1_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
	<note target="1816_297_2_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
	<note type="minusVar">Variant</note>

	</notesStmt>
	<sourceDesc>
	<bibl>
	<title type="part">Om dansk Poesie, Sprog og Historie</title>
	<author>N.F.S. Grundtvig
	<note>[evt.]</note>
	</author>
	<pubPlace>Kiøbenhavn</pubPlace>
	<publisher>Trykt hos Schiøtz & Mandra,
	<note>Møntergaden 128.</note>
	</publisher>
	<date>1816</date>
	</bibl>
	<listWit xml:id="emendation">
	<witness xml:id="A" n="297"><desc>Førstetrykket</desc><num>1816</num>
	</witness>
	</listWit>
	<listWit xml:id="pageNumber">
	<witness xml:id="US"><desc>Udvalgte Skrifter</desc><num>3</num></witness>
	<witness xml:id="VU"><desc>Værker i Udvalg</desc><num>2</num></witness>
	</listWit>
	</sourceDesc>
	</fileDesc>
	<profileDesc>
	<textClass><!-- kalder den selv "lille Fortale", s. 35 -->
	<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
	<term>prosa</term>
	<term>artikler</term>
	</classCode>
	<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
	<term>litteratur</term>
	<term>historie</term>
	<term>Danmark</term>
	<term>ældre dansk</term>
	</keywords>
	</textClass><!-- sproget --> <!-- forholdet mellem kristendom og historie -->
	</profileDesc>

	<encodingDesc>
	<projectDesc>
	<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
	<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
	<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
	<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
	<p>2.a. Teologi og kirke</p>
	<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
	<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
	<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
	</projectDesc>
	<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	</encodingDesc>
	<revisionDesc>
	<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
	<change xml:id="ELR" who="ELR" when="2015-09-08">tilrettet TEIHeader</change>
	<change xml:id="KV" who="KV" when="2015-09-14">1. koll. efter Otto Møller eks., tilhører Grundtvigs Værker; sidetal og fax-nr. indsat</change>
	<change who="ELR" when="2015-10-01">2. kollation efter eks. exlibris Aarhusianer Samfundet, tilhørende Grundtvigs Værker af Helene Drejer; rettelser indført af ELR, indtil</change>
	<change who="ELR" when="2015-10-01">3. kollation efter KB, katalognr. K,805 8 (oktav) stregkode 130014532553; rettelser indført af ELR; genrekodning</change>
	<change who="KV" when="2015-10-08">inført sidetal fra VU2 og US3</change>
	<change who="ELR" when="2015-10-20">tekstrettelser godkendt og indført; unicodes</change>
	<change xml:id="VAP" who="VAP" when="2015-11-03">genudfyldt opl. i head</change>
	<change who="auto" when="2015-11-03">Autoopmærket af autotag.awk v09 KK 2013-11-28</change>
	<change who="VAP" when="2015-11-04">gennemgået mæslinger fra autoopm.</change>
	<change who="KV" when="2015-12-02">opmærket seg</change>
	<change who="VAP" when="2016-01-27">oprettet com79-90</change>
	<change who="VAP" when="2016-01-28">oprettet com91-96; bibelstedsopmærket; opmærket alt det (og det var meget!), som autoopmærkningen ikke havde taget</change>
	<change who="VAP" when="2016-02-24">com98-104, samt title4389. Slettet com32. udfyldt pe00</change>
	<change who="VAP" when="2016-04-04">rettet efter else. oprettet com105-114. Slettet com1.</change>
	<change who="VAP" when="2016-04-05">rettet efter Else, fortsat. oprettet com115-128. Slettet com49, 54.</change>
	<change who="VAP" when="2016-04-07">kontrol af rettelser efter Else. Slettet com86,126</change>
	<change who="VAP" when="2016-04-11">ny mytepost</change>
	<change who="VAP" when="2016-05-12">kontrolleret rettelser efter Else</change>
	<change who="VAP" when="2016-07-21">rettelser efter Thorkil. Oprettet com129-148</change>
	<change who="VAP" when="2016-10-04">select til yes i txtkritik.</change>
	<change who="VAP" when="2017-01-06">rettet til efter Klaus'
	bemærkninger. oprettet com 151</change>
	<change who="VAP" when="2017-01-09">fortsat rettet til efter Klaus'
	bemærkninger. slettet com 75, 77, 92, 122</change>
	<change who="VAP" when="2017-01-20">slettet com 62, 76</change>
	<change who="VAP" when="2017-01-24">oprettet 152</change>
	</revisionDesc>
	</teiHeader>

	<!-- mangler: sidetal fra US, bind 3, s. 316-326 og fra VU, bind 2, s. 161-170. OK 29. februar 2016-->

	<!--intern varians: udenlandske u: eksemplar 1 og 2; n: eksemplar 3 (s. 23 l. 26)-->


	<text type="txt">

	<body>

	<div type="[Tekst]">
	<pb type="text" facs="1816_297_2_fax1.jpg" ed="A" n="16"/>
	<pb type="edition" ed="US3" n="316"/>
	<pb type="edition" ed="VU2" n="161"/>


	<head rend="1">Om dansk Poesie, Sprog og Historie.</head>

	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">N</hi>aar man om disse Ting søger Oplysning hos det saakaldte oplyste attende Aarhundrede, da hører man, at der egenlig intet sligt skal være til, at Poesien er Efterligning af Græker og Romere, Franskmænd og Tydskere, og Rimet en norsk Opfindelse, at Sproget enten er en Mundart af Tydsken eller Islandsken, som kun i Tidens Længde er <seg type="com" n="com129">artet ud</seg>, og at tykt Mørke vilde hvile over Fortiden, dersom vi ikke havde Islændernes, Tydskernes, Frankers og Engellænders, ja vel endog <seg type="com" n="com2">Russens</seg> Krøniker og Almanakker at tye til. Var det nu sandt, havde vi intet <seg type="com" n="com149">Eiendommeligt</seg> i <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Poesie,</lem><rdg wit="A">Poesie</rdg><witDetail n="0" wit="A"></witDetail></app><!--tekstrettelse: Poesie > Poesie, s. 16 l. 13; US, bind 3, s. 316: Poesie, ; VU, bind 2, s. 161 l. 11: Poesie, (udfald af komma ved linjeskift; jf. opremsningskomma i titlen: Om dansk Poesie, Sprog og Historie --> Sprog og Historie, altsaa ingen Eiendom i Aandens Verden, da kunde Intet være latterligere end <pb type="edition" ed="US3" n="317"/>Forsøget paa at bygge et aandeligt <placeName key="his23">Dannevirke</placeName>, thi deels var det jo at afskiære Bækken fra sin Kilde, deels maatte vi bygge med hvad der var i de Fremmedes Vold; vi kunde <seg type="com" n="com150">derimod</seg> ikke giøre klogere end overgive os <seg type="com" n="com79">taalig</seg> i vort aandelige Herskabs Haand, og lade det behandle os efter Tykke, thi fødte Trælle kan kun ved Lydighed vorde frigivne, og ere Oprørere, naar de vil sætte sig selv i Frihed, hvilket ei kan skee uden ved at undertvinge Fribaarne, og giver ingen Eiendom men ikkun Rov.

	<pb type="text" facs="1816_297_2_fax2.jpg" ed="A" n="17"/>Jeg tør imidlertid troe at man heri, som i Alt undtagen Maskinvæsenet, tager <seg type="com" n="com3">mærkelig</seg> feil ved at følge det attende Aarhundredes Oplysning, og at der er intet af det nyere <placeName key="fak12">Europas</placeName> Folk der har saa store lovlige Besiddelser i Aandens Rige som det Danske, intet Folk der har et saa o<!--tekstrettelse? nej s. 17 l. 6; kv: er det et 'ø'? nej en lille flis af forskellig størrelse i alle tre eks.-->prindeligt Tungemaal, saa <seg type="com" n="com4">mærkelige</seg> <seg type="com" n="com130">Oldsagn</seg>, saa <seg type="com" n="com5">eiendommelig</seg> en Smag i Historie og Poesie som det <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Danske</lem><rdg wit="A">Dauske</rdg><witDetail n="0" wit="A"></witDetail></app><!--tekstrettelse: Dauske > Danske s. 17 l.8 (aflæggerfejl--> har havt, og maae have, naar det ei skal aandelig døe og forgaae; men er det sandt da er et <placeName key="his23">Dannevirke</placeName> <seg type="com" n="com6">upaatvivlelig</seg> en høistnødvendig Bygning, og er det sjunket, maae det være alle <seg type="com" n="com7">Dannemænd</seg> høist magtpaaliggende at det reises igien, ingenlunde til at hindre Samkvem med Udlændinger, men til at værge mod fiendtligt Indfald, og jeg tør sige, som der staaer i Visen <seg type="com" n="com96">saa</seg> omtrent:</p>
	<lg>
	<l><pb type="edition" ed="VU2" n="162"/>Gabet kan vi vel tillukke,</l>
	<l>Saa vi os ei lade <seg type="com" n="com105">pukke</seg></l>
	<l>Af hver fremmed <seg type="com" n="com106">Løbeskytte</seg></l>
	<l>Som har Lyst til Bytte.</l>
	</lg>
	<p rend="noIndent">Om nu det attende Aarhundrede eller jeg har Ret i denne som saamangen anden Tvist, det vil man bedst lære af Tiden, ikke allene den der kommer, men ogsaa den der gik, og jeg vil da i dette Tidsskrift egenlig føre min Sag ved at lade Fortiden tale<!-- spis --> <pb type="text" facs="1816_297_2_fax3.jpg" ed="A" n="18"/>og saa uden at bryde mig stort om Nutidens Mening, lade Fremtiden dømme.</p>

	<p rend="firstIndent">Først vil jeg nu minde om, hvad man knap skal kunne nægte, end sige giendrive, at saa tilskaarne og afrettede vi i det attende Aarhundrede end ere blevne efter fremmede <hi rend="spaced">Læster</hi> og udanske Hoveder, saa er der dog Noget baade i Sind og Skind, i Tænkemaade, Sæder og Tungemaal, som vi, det <seg type="com" n="com8">være</seg> os nu kiært eller leedt, maae kalde ægte Dansk fordi det ikke findes udenlands, og nu er det kun Spørgsmaalet om dette ægte Danske er lutter Grød og Kiød som Tydsken har meent, eller om der ikke skulde være lidt Aand og <seg type="com" n="com9">Kierne-Saft</seg> iblandt, ja om det ei turde være <seg type="com" n="com107">saa</seg>, at hvad der hos os er ægte Dansk, er <pb type="edition" ed="US3" n="318"/>det meest overeensstemmende med en sand, dygtig og elskelig Natur, og et uudsletteligt Grundtræk i <seg type="com" n="com10">Dannemænds</seg> <seg type="com" n="com131">Aasyn</seg>, Grunden til alt hvad vi hos Fædrene kun med Føie elske og berømme. Er det saaledes <seg type="com" n="com80">vist</seg> at Ærlighed, og Sanddruhed, Mildhed og Ømhed, <seg type="com" n="com132">Blyhed</seg> og Troskab, er hvad Historien erklærer for ægte Dansk og hvad vi med eet Ord kalde <seg type="com" n="com11">Danneshed</seg>, er det <seg type="com" n="com12">vist</seg> at Modersmaalet er mellem alle bekiendte Sprog det meest <seg type="com" n="com133">eenfoldige</seg> og trohjertige, men derhos fuldt af den sødeste, naturlige Velklang, og lige skikket til at udtrykke de høieste Betragtninger, <pb type="text" facs="1816_297_2_fax4.jpg" ed="A" n="19"/>de dybeste Følelser og den vittigste Skiemt; kan intet af de nyere Sprog tales saa reent, uden at blive tvungent, er den eneste Konst ved dets Udtale slet ingen Konst at bruge, men lade <hi rend="spaced">Tungen</hi> raade sig selv, og alt dette er dog temmelig <seg type="com" n="com13">vist</seg>, saa mener jeg ogsaa det er <seg type="com" n="com108">upaatvivleligt</seg> at et saadant Tungemaal er i Grunden saa gammelt som den Tunge der fører det af sig selv, og det Hjerte der ligger paa Tungen, samt at et saadant Hjerte kan i de forbigangne Dage ei have <seg type="com" n="com14">ladt</seg> sig selv uden Vidnesbyrd, ei have undladt at kundgiøre sin Kiærlighed til Sandhed og Ret, sin Lyst til at hvile i Fortidens Fædrene-Minder, og til at indgyde den kommende Slægt sin Kiærligheds Aande! Vil man nu derhos betænke, at saa langt tilbage som baade Skrift og Sagn kan række, har der <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">intet</lem><rdg wit="A">inted</rdg><witDetail n="0" wit="A"/></app><!--tekstrettelse: inted > inted s. 19 l. 16 ;US, bind 3, s. 318 l. 23: intet ;VU, bind 2, s. 162 l. 37: intet (forgæves efterset i ODS; forstyrrende stavefejl ved linjeskift--> <pb type="edition" ed="VU2" n="163"/>Tidsrum været hvori <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Tænkemaade, Sprog og Sæder saaledes anfægtedes som i det sidst forløbne, til ingen Tid have Folkene været saa villige til at give Slip paa Fædres Arvegods i Troe og Tale som i <seg type="com" n="com15">Mark og Kiste</seg><!-- Kiste: US s. 318 l. 26; VU s. 163 l. 4 -->, i ingen<seg type="com" n="com99"> Alder</seg> var Skrift saa mægtig over Tungen, og saa udansk tillige, men <seg type="com" n="com109">være sig</seg> hvad det vilde, Latin eller Fransk, Tydsk eller Islandsk, det kunde vel en liden Stund <seg type="com" n="com81">vanskabe</seg> Stilen, og <seg type="com" n="com16">forvende</seg> <seg type="com" n="com17">Maalet</seg> i <pb type="text" facs="1816_297_2_fax5.jpg" ed="A" n="20"/>de lærde Kamre eller store Huse, men dog ei indtage Folket, eller holde Stand, saasnart en Aand opstod som rørde Tungen frit og kraftelig, og aldrig kunde nogen dygtig <seg type="com" n="com18">Dane-Skjald</seg> bevæges til for Alvor at lyse <seg type="com" n="com19">Frillebørnene</seg> i Kuld og Kiøn, om han end stundum af en <seg type="com" n="com110">Flyvelyst</seg> lod sig forlede til at lege med dem og glemme <seg type="com" n="com20">Adelkonens</seg> ægte Afkom, altid higede han dog tilbage mod de rette danske Dage, altid <seg type="com" n="com21">talde</seg> dog de gamle Riim, den gamle Stiil med kiærlig Styrke til hans Hjerte, og saalænge Skjaldene ei svigte Modersmaalet, da er det i Behold, de er dets fødte Præster, skabte til at tjene i dets Helligdom, den kan besmittes ynkelig imens de slumre eller sværme, men saasnart de vaagne, eller vende om, fordi de føle, <seg type="com" n="com91">Hjemmen er dog bedst</seg>, da feie de med Koste, da <rs type="bible" key="1 Kong 12,11" rend="allusion">snerte de med <pb type="edition" ed="US3" n="319"/>Svøber</rs>, da synge de med Tunger som er ægte, og Folket <seg type="com" n="com134">lystes</seg> ved at see og høre Sligt, <rs type="bible" key="Joh 2,14-16" rend="allusion">og <hi rend="spaced">Vexelererne,</hi> og <seg type="com" n="com111">Øxendriverne</seg> maae pakke sig og holde Marked udenfor, hvor der er høit til Loftet, og hvor det er Profiten kun man lever af</rs>. Imidlertid skal Ingen nægte, at <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com22">Markskrigerne</seg></hi> har i den sidste Tid havt god Afsætning, og med deres <seg type="com" n="com82">Flensborg-Dansk</seg> fyldt manges Øren, saa der knap er Rum til hvad man kalder <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">bredt</lem><rdg wit="A">beredt</rdg><witDetail n="0" wit="A"></witDetail></app>, godt gammelt Dansk, ja saa at mange reent har glemt, hvordan
	<pb type="text" facs="1816_297_2_fax6.jpg" ed="A" n="21"/>det klinger, og derfor er det vel paa Tide <seg type="com" n="com23">med den ene Haand at <hi rend="spaced">støve op,</hi> imens den anden feier ned</seg>, og snildt forene Røsten med <seg type="com" n="com24">Kæmpe-Mælet</seg> fra de gamle Dage, som er baade skabt og skikket til at rense Lungerne og lukke Øren op, og overdøve baade <seg type="com" n="com25">Knur og Kvæk</seg>. <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Desuden</lem><rdg wit="A">Desudeu</rdg><witDetail n="0" wit="A"/></app><!--tekstrettelse: Desudeu > Desuden s. 21 l. 6 (omvendt n --> træffer det sig nu saa vel, at Modersmaalet i de gamle Bøger fører med sig hvad det brugdes til at giemme og udtrykke: Fædrenes Tanker, Følelser og Minder, og aabenbarer da, hvad der er ægte Dansk i alle Maader. Derfor skal Mindesmærkerne af <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Krønike og Riim og Tungemaal, være noget af hvad jeg i dette Skrift <seg type="com" n="com97">fornemmelig</seg> vil sysle med, og da jeg saaledes kommer til at <seg type="com" n="com83">handle om</seg> mange, nu ubekiendte Ting, som dog engang har været <seg type="com" n="com26">vitterlige</seg> og særdeles kiære for det danske Hjerte, tør jeg ogsaa haabe det vil favne dem med Glæde, som gamle, hardtad glemte Venner, man dog kiender <seg type="com" n="com84">end</seg> paa Røsten, der opvækker Minderne i <pb type="edition" ed="VU2" n="164"/>Hjertekamret, hvor de slumre. Jeg vil prøve paa at vise, hvor eens og elskelig en Aand der gaaer igiennem alt det ægte Danske i Riim og Krønike, i Sprog og Love, hvor høit det danske Hjerte under Vadmels-Koften slaaer, og hvilken <seg type="com" n="com27">Dybhed</seg> der er i hvad de foragte som <seg type="com" n="com28">kun løbe efter Næsen</seg> og dømme efter Skin; vise vilde jeg, ifald <pb type="text" facs="1816_297_2_fax7.jpg" ed="A" n="22"/>jeg kunde, hvad jeg seer, den forunderlig historiske Aand som stedse hviilde over <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, lever i Alt hvad Aandeligt der opvoxde paa Marken, og byder nu <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> tvende <seg type="com" n="com135">Kaar</seg>: enten at forlades af sin Aand og oversvømmes af det Verdenshav, der bryder paa dets Kyster, af de Verdens Folk der ligge ved dets Grændser, eller giennem kiærligt Minde at tilegne sig Fædrenes Liv, og i Forening med dem indtage Historien, og bygge deraf et Tempel for den Aand som styrede Tidernes Gang, og saa <seg type="com" n="com136">øiensynlig</seg> udkaarede det danske Folk til at <seg type="com" n="com112">forklare</seg> sine <seg type="com" n="com29">Idrætter</seg>, til at udtrykke aabenbarlig hvad de Vise og Forstandige i deres egne Øine prøvede forgiæves paa at udgrunde. Giennem Aartusinder forberedtes klarlig denne store Time, og omringet af mægtige Fiender vogtedes det lille Rige paa saa forunderlige Maader, at <pb type="edition" ed="US3" n="320"/>de som vare klogest paa Verden maatte opgive Haabet om at forklare det; i den nye som i den gamle Verden udspillede de store og anseelige Folkefærd deres Rolle og udtømde deres Kraft paa adskillige Veie, og alle saa havde de noget hvoraf de kunde <seg type="com" n="com30">bramme</seg>, noget der dog i Verdens Øine kunde giælde for et værdigt Maal at stræbe efter med Folkelivets hele Kraft, kun <placeName key="fak14">Danmark</placeName> <seg type="com" n="com31">syndes</seg> intet at have, <seg type="com" n="com31">syndes</seg> ei at indgyde sit Folk nogen høiere Attraa end at be<pb type="text" facs="1816_297_2_fax8.jpg" ed="A" n="23"/>skiærme Fædrene-Landet, dyrke dets Agre, pløie dets Strømme, og <seg type="com" n="com33">lyde</seg> paa<!-- høre paa, lytte til.//ODS lyde 4, 2.2 --> Sang under <seg type="com" n="com93">blommede</seg> Bøge; store Flokke <seg type="com" n="com151">uddrog</seg> i det Fjerne og kundgjorde i <seg type="com" n="com34">Vaabengnye</seg> det danske Navn over hele <placeName key="fak12">Europa</placeName>, enkelte <seg type="com" n="com152">Danner-Konger</seg> stilede efter <placeName key="fak24">Nordens</placeName> <seg type="com" n="com85">Trilling-Krone</seg>, og fattedes ei Følge af <seg type="com" n="com94">mandelige</seg> Skarer, men Folkets Sag var det aldrig, dets Aand var stedse den som mæglede Fred mellem <persName key="pe3724">Harde-Knud</persName> og <persName key="pe2794">Magnus den Gode</persName>, dets Aand var stedse tilfreds med Rigets gamle Grændser og har i den <hi rend="spaced">historiske</hi> Tid neppe taget Deel i andre Krige end dem der førdes for at beskiærme eller vinde dem tilbage. Ligesaalidet har Folket stræbt at vinde Rye for Viisdom og Konst; enkelte Mænd, som en <persName key="pe237">Saxe</persName> og <persName key="pe1344">Tyge Brahe</persName> staae for <placeName key="fak12">Europa</placeName> som Vidundere af dansk Herkomst, men Folket tilegnede sig aldrig deres <seg type="com" n="com100">Priis</seg>, <placeName key="fak14">Danmark</placeName> blev aldrig, hvad de Varsler kunde synes at betyde, Sædet <seg type="com" n="com113">enten</seg> for romersk Lærdom, Stjernekyndighed eller andet Sligt, <placeName key="his851">Uraniborg</placeName> fik Lov at forfalde som at reise sig, og af <persName key="pe237">Saxe</persName> <pb type="edition" ed="VU2" n="165"/>tilegnede de Danske sig kun, hvad Verden foragtede, Indholden, afklædt sit fremmede Smykke, jævn Videnskabelighed udbredte sig snart i det sextende Aarhundrede, og holdtes i de Følgende trolig ved Lige, langsom og <seg type="com" n="com86">betænkelig</seg> tilegnede man sig u<!--intern varians: u: eksemplar 1 og 2; n: eksemplar 3 (s. 23 l. 26)-->denlandske Fremskridt, men stræbde aldrig at vorde
	<pb type="text" facs="1816_297_2_fax9.jpg" ed="A" n="24"/>Forløbere i noget. Er da nu det danske Folk udlevet, da har det, som Folk, levet for intet, og er det ikke bestemt til at løse Historiens Knude, maae det ved sin Død knytte den saa fast, at den synes uopløselig; thi ene hin Bestemmelse kan forklare, hvi man giennem hele Historien opdager hos det danske Folk Alt hvad der pleier at gjøre et Folk mægtigt, klogt og berømt, undtagen Lysten til at blive det, hvi man ei kan opdage noget Aandeligt hvorved Folkets Hjerte hængde, uden Ærlighed og Fædrenes Minde, intet der rørde Folket uden Christendom og Fædrelandets Krønike, ingen egenlig Folkepoesie uden <rs type="title" key="title242">Riimkrøniken</rs> og <seg type="com" n="com35">Kæmpeviserne</seg>, der vel maae lignes ved de Blomster hvormed den danske Almue endnu til Pindse-Høitid pynter saa omhyggelig hensovne Frænders og Forældres Grave. Det giøre de endnu, og derfor er der <pb type="edition" ed="US3" n="321"/>endnu Haab om, at de ei ere skabte for intet, at Tiden skal give Fædrene det <seg type="com" n="com101">Lov</seg>, der altid var ægte <seg type="com" n="com36">Dannemænds</seg> høieste Ønske, at de, <seg type="com" n="com115">og</seg> som Folk, ligge med Æren i deres Grav. <seg type="com" n="com102">Vist</seg> er det ogsaa, at ligesom <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, trods alle de Omvæltninger der i de sidste Dage timedes <placeName key="fak12">Europa</placeName>, og rakde sørgelig til <placeName key="fak24">Norden</placeName>, dog endnu har saa omtrent de samme Grændser som i Hedenold, saa er <seg type="com" n="com37">og</seg> <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> det Land, hvor der, efter alle Mærker at slutte,
	<pb type="text" facs="1816_297_2_fax10.jpg" ed="A" n="25"/>er meest tilbage af jævn gammeldags, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">grundig</lem><rdg wit="A">grnndig</rdg><witDetail n="0" wit="A"/></app><!-- tekstrettelse: grnndig > grundig s. 25 l. 1 (n for u , aflæggerfejl--> Kundskab, i hvormeget den unægtelig i den sidste Tid ogsaa her har aftaget, selv udenlands har man nys maattet opdage at der fra <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Middel-Alder vare skriftlige Mindes-Mærker, som krævede Agtelse og Opmærksomhed, og at man maatte søge Kundskaben om dem i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, unægteligt er det at <seg type="com" n="com38">Danner-Sproget</seg> har i <placeName key="fak41">Norge</placeName> uden Sværdslag vundet en, maaskee mageløs Seier; hvad Ingen skulde troet, er dog skeet, i det man ogsaa udenfor <placeName key="fak24">Norden</placeName> har begyndt at lære Dansk, og midt i det hardtad ægyptiske Mørke der omringer os synes dog saaledes enkelte Glimt at forjætte en Dagning over Fædrene-Landet, ja, at den kommer, er min faste Troe, med hvilken jeg <seg type="com" n="com114">og</seg> heller, naar det endelig skal være, vil ligge som en Nar i min Grav, end vandre haabløs paa Fædrenes.</p>

	<p rend="firstIndent">Hvorvidt det nu skal undes mig <seg type="com" n="com116">i Støvet</seg> at see det liflige <seg type="com" n="com39">Dagskiær</seg>; det er skjult for mine Øine, men det er mig klart, at jeg ærlig, al den Stund jeg aander, skal hjelpe til efter Evne, at det snart maatte dages <pb type="edition" ed="VU2" n="166"/>og skinne paa Tidernes Mindestene, saa man der kunde læse Sandhedens <seg type="com" n="com117">Runer</seg> om Verdens <seg type="com" n="com137">Løb</seg>, og Tidernes Maal. Derpaa arbeidede jeg, <seg type="com" n="com40">der</seg> jeg forkyndte Fædrenes Troe, den Troe der ene kan tilfredstille det danske Hjerte,
	<pb type="text" facs="1816_297_2_fax11.jpg" ed="A" n="26"/>hvorefter det selv i Hedenold sees at hige, den Troe, uden hvilken al Viisdom og Hæder kun er en Skygge, en Damp som <seg type="com" n="com41">Veiret</seg> bortdriver, ja uden hvilken det danske Folk aldrig kan <seg type="com" n="com138">tee sig</seg> med Kraft, eller vinde sin Arv, thi var det end ikke saa <seg type="com" n="com87">vist</seg> at Historien er vor eneste Arv, saa stadfæster dog daglig Erfaring hvad Krøniken melder, at det danske Folk uden Troe er saa dorsk og feigt at intet Stort er ved eller med det at giøre, og hvi det er <seg type="com" n="com118">saa</seg>, kan Fornuften begribe. Er der nemlig et Folk som ene har Kraften i Hjertet og hvis Hjerte naturlig kun hænger ved stille, <seg type="com" n="com139">fornøielige</seg> Dage, og naar det kommer høit, ved Fædrenes Minde, et Folk, som i Følge deraf naturligviis er beskedent, har kun ringe Tanker om egen Kraft eller Dygtighed til at kappes med andre, og ingen <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Attraa</lem><rdg wit="A">Atrraa</rdg><witDetail n="0" wit="A"></witDetail></app><!--tekstrettelse: Atrraa > Atrraa s. 26 l. 16 (r for t, aflæggerfejl --> efter Æren der saa besværlig skal kiøbes uden at kunne tilfredstille Hjertet, er der <pb type="edition" ed="US3" n="322"/>et saadant Folk, og vil vi troe vore egne Øine i Historien saavelsom i Livet, da er det i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, kommer nu hertil, at Folket er lille, og i Følge sin Natur <seg type="com" n="com42">ubekvemt</seg> til Forbindelse med noget andet Folk, der ikke elsker og ægter det, som i dets Tungemaal Ord<!-- US s. 322 og VU s. 166 d.s. --> kun forbindes ved at elske og ægte hinanden, da er det vel klart, at et saadant Folk kan ikke bestaae, end sige udmærke sig, uden ved fast og levende Troe paa Sandhed om de usyn<pb type="text" facs="1816_297_2_fax12.jpg" ed="A" n="27"/>lige Ting, thi først ved en saadan Troe bliver Fædrenes Minde meer end en kraftløs Skygge, en <hi rend="spaced">Virkelighed,</hi> ikkun en saadan Troe kan drive det Folk til Daad, forlene det Mod og den Kraft Naturen har nægtet. Det danske Folk er <seg type="com" n="com88">aldeles</seg> en Kvinde, som derfor, naar den sande Kiærlighed ei luer i Hjertet, enten maae vorde en liderlig Skiøge, et <seg type="com" n="com140">forfængeligt</seg> <seg type="com" n="com43">Bolskab</seg>, eller et koldt storagtigt, latterligt Væsen, der vil spille Mandfolk, og bilder sig ind <seg type="com" n="com44">at Buxer giør Mænd</seg>. Man <seg type="com" n="com45">indvende</seg> her kun ikke, hvad Krøniken melder og den lille Fugl paa Kvist synger om, at i Oldtids Dage, før Sandhed var aabenbaret i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, var det danske Folk nok saa kiækt som nogentid siden, thi uden at tale om her, hvad man ventelig ikke vil troe, er det nok at paaminde om, hvad enhver maae kunne begribe, at der er en <seg type="com" n="com46">mærkelig</seg> Forskiel imellem de ældgamle Dage og vore, der lader sig ligesaalidt ophæve som nægte; at saalænge <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> fostrede <hi rend="spaced">Skjoldmøer</hi> blandt sine Kvinder, kunde <seg type="com" n="com47">og</seg> det kvindelige Folk naturligviis færdes som Skjoldmøe, skiøndt det i Grunden var lige <pb type="edition" ed="VU2" n="167"/><hi rend="spaced">unaturligt,</hi> og lod sig kun giøre i Barndommens viltre ubetænksomme Dage, medens Hjertet gierne vil følge enhver <hi rend="spaced">Indskydelse</hi> og lade <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><seg type="com" n="com141">Indbildningen</seg></lem><rdg wit="A">Inbildningen</rdg><witDetail n="0" wit="A"></witDetail></app><!--tekstrettelse: ja, Inbildningen > Indbildningen s. 27 l. 25 (Inbildning ikke i ODS; skal stavefejlen rettes? eller skal den stå som et tegn på et sjusket tryk?--> raade, ligesom vi endnu kan see Smaapiger efterligne Drenge <seg type="comStart" n="com48"/>ret ar<pb type="text" facs="1816_297_2_fax13.jpg" ed="A" n="28"/>tig<seg type="comEnd" n="com48"/>. Saasnart derimod <hi rend="spaced">Eftertanke</hi> kommer med Aarene, saasnart man laaner Øre til Hjertets naturlige Sprog, da maae Lysten forgaae og Kraften tillige, thi det var kun <hi rend="spaced">Indbildnings-Kraften</hi> som ei havde Sandheden med sig i Grunden, det var kun en Leeg i <seg type="com" n="com50">Dukkeskabet</seg> som maatte holde op naar det lukdes i, og lukdes i Baglaas med Tidens Nøgel. Derfor see vi endnu at de krigerske Drenge, hvoraf det vrimler hos os, saa vidt som Trommerne gaae, blive med Tiden kun <seg type="com" n="com51">maadelige</seg> Helte, og de mange <seg type="com" n="com52">letnemme</seg>, flittige Peblinger kun daarlige Lærde, og <seg type="com" n="com142">allerhelst</seg> smaa bitte Spillemænd, der more sig med at klimpre lidt paa en Lire, en Fløite eller Fiol, enten bogstavelig, eller hvad tit er værre, lidt billedlig, naar de bilde sig ind at de sidde høit hos <rs type="myth" key="myth426">Apol</rs> eller <rs type="myth" key="myth8">Brage</rs> med Digterharpen paa Knæe, i hvorvel de dog <seg type="com" n="com53">sidde i Ægget og klingre paa Skallen</seg>. <pb type="edition" ed="US3" n="323"/>Derfor see vi ogsaa, at i Hedenskabet holder Fædrenes <seg type="com" n="com119">Mandelighed</seg> op med <seg type="com" n="com120">Skjoldmøe-Tiden</seg>, og <rs type="myth" key="myth409">Braavalle-Slaget</rs>, hvor Skjoldmøen <rs type="myth" key="myth1469">Visne</rs> førde <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Banner og mistede sin <hi rend="spaced">høire Haand,</hi> er den sidste store Folkedaad af <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Hedninger Sagnet omtaler, ja, underlige Præg bærer hele det Sagn af den Følelse, at <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Helteliv var dermed ude, thi i dette Slag øvede ogsaa <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> <pb type="text" facs="1816_297_2_fax14.jpg" ed="A" n="29"/>gamle <seg type="com" n="com55">Leie-Kæmpe</seg>, <rs type="myth" key="myth185">Stærkodder</rs> sin sidste Bedrift ved at <seg type="com" n="com56">føre Avindskjold</seg> mod <seg type="com" n="com95">Frodelandet</seg>, derpaa lod han sin Svanesang høre og styrtede sig med et Kongemord paa sin Samvittighed i Graven; i det samme Slag forraadte <rs type="myth" key="myth59">Odin</rs>, hedder det, sine hidtil saa kiære Danske og dræbde selv den blinde, sønneløse <rs type="myth" key="myth210">Harald Hyldetand</rs>. Hvad man siden hører om de Danske Hedningers Bedrift, giælder kun enkelte Flokkes og vilde <seg type="com" n="com89">Kæmpers</seg> <seg type="com" n="com98">Tog</seg>, under hvilke Riget adsplittes og synker i Afmagt, som <rs type="myth" key="myth405">Regnar Lodbrog</rs> i <persName key="pe442">Elles</persName> Ormegaard. Det eneste Udtryk af aandig Livlighed, er den sygelige Længsel hos <rs type="myth" key="myth433">Gorm</rs> efter en Forbindelse med den fordunklede Aande-Verden, hans eventyrlige Færd til <rs type="myth" key="myth438">Geirrodsgaard</rs> og <rs type="myth" key="myth1209">Torkels</rs> til <rs type="myth" key="myth226">Utgarde-Loke</rs> i samme Anledning, som havde Kongens ynkelige Straadød til Følge. Med Christendommens Indførelse begynder i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, som overalt i <placeName key="fak12">Europa</placeName> den <hi rend="spaced">sande Middel-Alder,</hi> den hvori Følelsen hos ethvert Folk som hos ethvert Menneske, er paa sit Høieste, den, hvori det med Nødvendighed maae give sig tilkiende, <hi rend="spaced">hvad</hi> Folket eller Mennesket <hi rend="spaced">naturlig elsker,</hi> og Histo<pb type="edition" ed="VU2" n="168"/>rien vidner uimodsigelig, at ihvormegen Kiækhed Folket end mangengang viiste, var det <seg type="com" n="com121">intet mindre end</seg> Folkets Sag at giøre Erobringer, ja man seer klarlig at Krig var ingenlunde dets Sag, og saasnart <pb type="text" facs="1816_297_2_fax15.jpg" ed="A" n="30"/>Christendommen forfaldt, var Riget et Bytte for indenlandske og fremmede Røvere, tilsidst adsplittedes det ganske, og var siden, selv i Forbindelse med <placeName key="fak41">Norge</placeName> og <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> ei engang <seg type="com" n="com57">mægtigt</seg> til at tugte Holsteenerne, eller værge sig mod Sørøveres <seg type="com" n="com143">Anfald</seg>. I dette Tidsrum finde vi ingen Skjoldmøer i gammel Forstand, men Mod og Snildhed finde vi dog ikke længer hos Folket, end vi kan slutte de fandtes hos <seg type="com" n="com58">Dannekvinder</seg>, thi <persName key="pe223">Absalons</persName> Systre vare ham ikke ulige, og at <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Folkedaad endtes i <persName key="pe223">Absalons</persName> Dage, eller om man vil i <persName key="pe3723">Andres Sunesens</persName>, da <persName key="pe237">Saxes</persName> <rs type="title" key="title83">Krønike</rs> blev færdig, er unægteligt, er allerede deraf klart at <persName key="pe237">Saxe</persName> skrev paa Latin, uden at nogen fordanskede Bogen, <rs type="title" key="title242">Riim-Krøniken</rs> og <seg type="com" n="com59">Kæmpe-Viserne</seg> ere, som sagt, kun Vidnesbyrd om, at de Danske <seg type="com" n="com123">imellem</seg>, som til en Høitid, mindedes, hvad de, uden at forgaae, ei aldeles kunde glemme, de hensovne Fædre som skulde ligge med Ære i Graven.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="edition" ed="US3" n="324"/>Med Reformationen begynder Folkenes Manddom, deres fornuftige Aar, og ligesom man veed, at den der i sin Ungdom kun havde liden Lyst til <seg type="com" n="com60">Orlog</seg>, <seg type="com" n="com124">Færdsel</seg> og stærk Hovedbrud, faaer endnu mindre i Aarenes Løb, for Kone og Børns, for Helbred og Eiendoms Skyld, saaledes kan man være vis paa, at finde det samme hos Folkene, lige<pb type="text" facs="1816_297_2_fax16.jpg" ed="A" n="31"/>som man da ogsaa vil finde hos det Danske, at Erobring og Krig var da, endnu mindre end nogensinde, dets Sag, og at der egenlig kun saa omtrent et hundrede Aar var, hvad man kan kalde Liv i Folket, en Ting der hos Danske giver sig lige <seg type="com" n="com125">vist</seg> tilkiende i <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Beskiærmelse</lem><rdg wit="A">Veskiærmelse</rdg><witDetail n="0" wit="A"></witDetail></app><!-- tekstrettelse: Veskiærmelse > Beskiærmelse s. 31 l. 6 (aflæggerfejl--> af Rigets Grændser og i livlig Dvælen ved Fædrenes Minde. I <persName key="pe231">Fjerde Christians</persName> senere Tid begyndte Riget at formindskes, og i <persName key="pe496">Tredie Frederiks</persName> Dage frelsdes det kun fra Opløsning ved et Underværk og med Tabet af sin høire Arm, men da var ogsaa den Tid forbi, da man gav <seg type="com" n="com61">Sidestykker</seg> til <persName key="pe350">Anders Vedels</persName> fordanskede <rs type="title" key="title178">Saxe</rs>, og <persName key="pe396">Arild Hvitfelds</persName> <rs type="title" key="title453">Krønike</rs> saavelsom <persName key="pe896">Lyschanders</persName> <rs type="title" key="title4388">Danske Kongers Slægtebog</rs> viiste noksom, at ei engang en Bearbeidelse af <rs type="title" key="title83">Saxe</rs> efter Tidens Tarv og langt mindre en Rigs-Krønike som den hvortil <persName key="pe350">Anders Vedel</persName> gav en mesterlig <seg type="com" n="com144">Afridsning</seg> i sin lille Bog <rs type="title" key="title4389">om Dannemarks Krønike at beskrive</rs>, kunde i dette Tidsrum forventes. Den kom da heller aldrig siden, og <rs type="title" key="title4440"><hi rend="spaced">Frederik den Andens</hi> Krønike</rs> var den eneste nye Historiebog ligesom <persName key="pe896">Lyschanders</persName> <rs type="title" key="title4387">Grønlands Krønike</rs> vel var det eneste <seg type="com" n="com63">Sagariim</seg>, der egenlig skreves <pb type="edition" ed="VU2" n="169"/>for det danske Folk. Hvorliden Sands Folket siden <persName key="pe496">Tredie Frederiks</persName> Dage har havt for stor Bedrift, hvor aldeles ingen Deel det har havt i den senere Historieskrivning og Poesie, og
	<pb type="text" facs="1816_297_2_fax17.jpg" ed="A" n="32"/>hvor <hi rend="spaced">udansk</hi> i Grunden den eneste læselige <rs type="title" key="title5090">Dannemarks Krønike</rs>, nemlig <persName key="pe172">Holbergs</persName> var, ja hvorledes <seg type="com" n="com145">Bogskriverne</seg> tilsidst tabde Folket aldeles af Syne, og stræbde at danne sig en egen lille Læseverden, der havde sit Sprog og sin Smag for sig selv, og var netop stor nok til at give <seg type="com" n="com103">Skriveren</seg> et lille Navn, og Trykkeren sin <seg type="com" n="com64">Daghyre</seg>, det er noksom bekiendt, og trænger ikke til Beviis, om det end, som Alt, kan have godt af lidt mere Lys, som jeg <seg type="com" n="com65">og</seg> ved Leilighed skal søge at udbrede over denne Sag, men her maae jeg holde mig til Hovedsagen og spørge, om man vel mener, det danske Folk vil nu paa sin Alderdom leve op igien, uden at have de Kræfter, der selv i Ungdommen ei vare mægtige nok til at frembringe livlig <seg type="com" n="com66">Rørelse</seg>, uden den <hi rend="spaced">Hjerte-Styrkning</hi> det <seg type="com" n="com127">alt</seg> da til stor Bedrift saa høilig behøvede, uden med Kiærlighed at komme sin troende Ungdom og Manddom ihu, og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com146">opglødes</seg> ved Mindet,</hi> eller om man synes det er bedre at Folket daglig synker <pb type="edition" ed="US3" n="325"/>dybere i aandelig Dorskhed, i kold Ligegyldighed for al stor Bedrift, for Fædrene og Fædreneland, i Fejghed, <seg type="com" n="com67">Tyvenykker</seg> og Liderlighed? man skal nødes til at indsee, at paa dette Spørgsmaal kommer det an, hvad man skal dømme om min Kamp for gammeldags Christendom, ikke forsaavidt jeg er Christen og Præst,
	<pb type="text" facs="1816_297_2_fax18.jpg" ed="A" n="33"/>thi for saavidt staaer jeg under en høiere Dommer og bryder mig kun lidt om andre, men som <seg type="com" n="com68">Dannemand</seg> og Kiender af Fædrelandets Historie, og at den første Deel af hiint Spørgsmaal maae besvares med det bestemteste Nei, og det andet ligeledes af alle dem der har en Draabe ægte Dansk Blod i deres Aarer, det troer jeg mig til at kunne godtgiøre. Ingenlunde vil jeg <seg type="com" n="com104">lægge an paa</seg>, hvad der imidlertid ganske rigtig og ganske nemt lod sig giøre, at føre et strængt og koldt logisk Beviis for min Paastand, thi hvad kunde det hielpe, men jeg vil stræbe giennem Historien at lade den forklare og bevise sig selv, og kalde paa den danske Følelse, der, saavidt jeg kan skiønne, vel hos os alle er søvnig og lunken, men <seg type="com" n="com69">sover dog ei hos Alle som en Steen</seg>, og er endnu mindre aldeles hensovet, og jeg veed med mig selv, at vaagner den først og faaer <hi rend="spaced">gnidt sine Øine,</hi> da skal den see hvad den nu allermindst <hi rend="spaced">drømde om,</hi> og ei slaae sig til Roe, før den mærker at Hjertet kan banke, og Kinden blusse, Taaren rinde og Troen styrke, saa som det hos Danske var <seg type="com" n="com70">lovlig</seg> Skik i forrige Tider. Jeg veed det jo godt, der er <seg type="com" n="com147">vist</seg> mange i denne Time som kalde sig Danske og <pb type="edition" ed="VU2" n="170"/>kunde dog, uden Suk eller Sorg, see Fædrene-Landet heelt eller halvt tjene fremmede Herrer, Fædrenes Støv <pb type="text" facs="1816_297_2_fax19.jpg" ed="A" n="34"/>vanæret, deres Minde glemt, deres Aand forsvundet, deres Tungemaal afsjælet, naar kun Handel, Agerdyrkning og <seg type="com" n="com71">Handværker</seg><!-- i ODS --> kunde, hvad de kalde blomstre, naar der kun var Penge og Lystighed <seg type="com" n="com72">fuldtop</seg> i Landet, men det veed jeg ogsaa at de vanære det Navn de bære, at ere de end af Fædrenes Kiød og Blod, af deres Aand og Been, efter deres Hjerte ere de ikke, jeg veed fremdeles, at <seg type="com" n="com73">saa</seg> er det ikke med alle, og endelig veed jeg, at mange, naar de komme ret til sig selv, vil i deres Inderste finde mere ægte Danskhed end de vidste af at sige, saalænge de klinede og <seg type="com" n="com74">kline lode</seg> paa den Snemand, der skulde hedde et <hi rend="spaced">selvstændigt</hi> Fornuft-Væsen, og skulde da vist heller ikke af sig selv løbe langt, men fik naturligviis aldrig noget <hi rend="spaced">Hjerte,</hi> ja ei engang i <placeName key="fak24">Norden</placeName> noget <hi rend="spaced">Hoved,</hi> <seg type="com" n="com90">der jo</seg> flux sank ned mellem Skuldrene, aldrig Øine til at see, eller Mund til at tale med, og endnu mindre Kraft til at hævde sin døde Selvstændighed i det sagteste Tøbrud end sige i Vandskyl, da den <pb type="edition" ed="US3" n="326"/>flux blev til <hi rend="spaced">Vand, hvoraf den var taget.</hi> Derfor har jeg det Haab at det nu, da vi dog <seg type="com" n="com128">alt</seg> have givet saa deilige Lærepenge, som man kan ønske, ei skulde være aldeles unyttigt, at tale gammelt Dansk til <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Folk, og dertil er, som sagt, dette Tidsskrift i Forening med Oversættelsen af <placeName key="fak24"><placeName key="fak24">Norden</placeName>s</placeName> gamle Rigs<pb type="text" facs="1816_297_2_fax20.jpg" ed="A" n="35"/>krøniker <seg type="com" n="com148">særdeles</seg> bestemt. Hvorvidt jeg paa nogen Maade er Arbeidet voxen, og hvorvidt det kan lykkes, det vedkommer som sagt ikke mig, da det dog er vist, at jeg gaaer ingen anden i Veien som kan og vil giøre det bedre, og at Enhver, uden videre Snak, skal <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">giøre</lem><rdg wit="A">giørr</rdg><witDetail n="0" wit="A"></witDetail></app><!--tekstrettelse: giørr > giørr s. 35 l. 6; US, bind 3, s. 326 l. 10 (r for e, læsefejl --> sit Bedste. Bedre troer jeg nu ikke at kunne slutte denne lille Fortale om dansk Poesie, Sprog og Historie, end ved at henvende mine Læseres Opmærksomhed paa et Mindes-Mærke fra Slutningen af <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Middel-Alder, som i en, efter mine Tanker, venlig og elskelig Forening minder om disse Ting <seg type="com" n="com78">tilhobe</seg>.</p>
	</div>















	</body>
	</text>
	</TEI>