| Danne-Virke. | |
| Fra de gamle, glemte Dage | |
| Fra den dunkle Hedenold, | |
| Hvisker end i Danmarks Sage | |
| Hjertet om den høie Vold, | |
| Som opbygt ved danske Hænder | |
| Skulde bold ved Landets Ender | |
| Trodse Fjendens Avindskjold. | |
| Ja det staaer med gyldne Stave | |
| Ristet dybt i Sagas Skjold | |
| At for Dans Kiærminde-Have | |
| Altid var en Gaade-Vold, | |
| Slægtens hellige Kiærminde | |
| Fjenden aldrig maatte finde; | |
| En Cherub for Haven stod. | |
| Ak! vel tit i onde Dage | |
| Sank den gamle Dannevold, | |
| Engelen sig svang med Klage | |
| Over Skoven med sit Skjold, | |
| Men han sang dog over Lunden: | |
| Græd! din Engel er forsvunden, | |
| Sjunken er din gamle Vold. | |
| Naar det toned saa fra Oven | |
| Og gjenlød i Fuglebryst, | |
| Da veemodig blegned Skoven | |
| Ved Kiærmindens Klagerøst: | |
| “Tømt, udtørret er mit Bæger, | |
| Ingen Dug mig vederkvæger, | |
| Visne maae jeg nu paa Stand.” | |
| Naar det Fuglene fornumme, | |
| Ynkelig de skreg i Vang: | |
| Ak! saa maae og vi forstumme, | |
| Din, Kiærminde! er vor Sang, | |
| Vi kun leve i din Aande, | |
| Sjunge ud din Fryd og Vaande, | |
| Og maae blegne, døe med dig. | |
| Lundens vaandefulde Toner | |
| Gjennem Skyen sig opstreed, | |
| Til den Hald hvor herlig throner | |
| Idel, evig Miskundhed, | |
| Kongen hørde Lundens Klage, | |
| Og Cheruben kom tilbage, | |
| Vinked op den sjunkne Vold. | |
| Aldrig gaae du os af Minde, | |
| Før vi sees ved Thronens Fod, | |
| Ægte, fromme Danne-Kvinde, | |
| Gamle Thyre Dannebod! | |
| I dit Navn som i dit Minde | |
| Vi vor søde Moder finde | |
| I kiærmindelig Gestalt. | |
| Engelen sig havde svunget | |
| Over Lunden høit i Skye, | |
| Som forgjæves havde klunget | |
| Varselen i Vaabengnye, | |
| Skjoldung-Ætten, vild, bedøvet, | |
| Havde selv nedtraadt i Støvet | |
| Giærdet for sin grønne Lund. | |
| Dog, et bedre Danne-Virke | |
| Stod i Aanden under Skye, | |
| Det var dig, du lille Kirke! | |
| Alterskur i Hedebye! | |
| Der, o der i Ansger-Sognet | |
| Var Kiærminden brat opvaagnet, | |
| Der Cheruben sig opsvang. | |
| Ingen Fugl der var i Lunden, | |
| Som gientog Cherubens Røst, | |
| Dog den fandt i Midnats-Stunden | |
| Svar i Nattergale-Bryst; | |
| Det var dig, Ansgar hin milde! | |
| Som for Lunden være vilde | |
| Øre lydt og Tunge sød. | |
| Det var dig som tolked Røsten | |
| Med det klare Guddoms-Ord, | |
| Med den Englerøst fra Østen | |
| Som forkyndte Fred paa Jord, | |
| I de Aandens klare Toner | |
| Om den himmelske Forsoner, | |
| Om det aabne Paradiis. | |
| Før skal derfor og udrinde | |
| Korsevæld i Isefjord, | |
| Førend Dannemarks Kiærminde | |
| Glemmer dig og dine Ord; | |
| I dit Navn som i dit Minde | |
| Skal hun rørt sin Engel finde, | |
| Som han var i Mands-Gestalt. | |
| Da Kiærminden gik til Kirke, | |
| Knælede paa Alterfod, | |
| Høit sig hæved Danne-Virke, | |
| Som et Værk af Danne-Bod; | |
| Trodsede med Port og Stænger | |
| Trøstig Henrik Fugle-Fænger, | |
| Bøgen blev ham alt for høi. | |
| Ak! da, fromme Danne-Kvinde, | |
| Du bedaget sank i Jord, | |
| Fulgde Dannemarks Kiærminde | |
| Livets ei men Ligets Spor, | |
| Da forfaldt den lille Kirke, | |
| Da forfaldt og Danne-Virke, | |
| Faldt for Olav Trygvasøn. | |
| Bort med Klage, bort med Sukke! | |
| Faldet var en Høitids-Fest, | |
| Volden vilde udelukke | |
| Lundens søde Julegiæst, | |
| Og Kiærminden rørt ham møder, | |
| Der hun seer den Giæst paa Gløder | |
| Mod sig gaae af Kiærlighed. | |
| Øde kunde Fyrre-Flammer | |
| Thyras Fugle-Fænger-Vold, | |
| Dane-Skovens gamle Stammer | |
| Svigted nu som Danne-Skjold, | |
| Men Kiærmindens Hjerte-Lue | |
| Blussed op i Kors og Bue | |
| Til et helligt Flamme-Hegn. | |
| Derfor, Dannemark! til Lykke | |
| Med dit christne Lundehegn! | |
| Planke-Værket kun i Skygge | |
| Varslede for Korsets Tegn, | |
| Syng, Kiærminde! Christi Kirke | |
| Er det sande Danne-Virke, | |
| Min Forløsers Dannes-Værk. | |
| O! velsignede Kiærminder, | |
| Blomstrende i Danne-Muld! | |
| O! I fromme Danne-Kvinder | |
| Med det klare Finger-Guld! | |
| Sjunger om det Danne-Virke | |
| Som i Jesu Christi Kirke | |
| Blev opbygget underfuld! | |
| Gud med ægte Guld kun bygger, | |
| Toner det fra eders Grav, | |
| Han med vore Gylden-Smykker | |
| Gjorde Vold paa Hedenskab, | |
| Kiøbde sig Kong Svend af Venden, | |
| Vi fik Arv med Unger-Svenden, | |
| Evig er Guds Miskundhed! | |
| Ja, tilvisse, Danne-Kvinder! | |
| Har I vundet Arvegang, | |
| Lunden, til jer Æt forsvinder, | |
| Kaldes skal Kiærminde-Vang; | |
| Arve skal og som Kiærminde | |
| Markens fromme Danne-Kvinde | |
| Vist med Zions Unger-Svend. | |
| Denne Arv ei vilde kiøbe | |
| Jacobs Kvinde-Menighed, | |
| Guldet skulde Aaron støbe | |
| Til en Afguds-Kalv saa leed, | |
| Da fra Arven den sig kiøbde, | |
| Og til den, Ansgar, du døbde | |
| Dronning Thyra Dannebod. | |
| Men, ak sjunket nu i Gruset | |
| Ligger pruden Kirkevold, | |
| Og vi see i Vaabenhuset | |
| Ikkun Baaren til Kong Skjold, | |
| Gubber kun med Stav i Hænde, | |
| Blye og blotte Ungersvende | |
| Sørgende ved Baaren staae. | |
| Ak! skal det Bedriften være | |
| Hvormed Livet endes her, | |
| At til Grav med Suk de bære | |
| Minderne om Herrefærd! | |
| Oldinger og Ungersvende! | |
| Ak! skal I Bedriften ende | |
| Med saa ynkelig en Færd! | |
| Under Landet Snekken svømmer, | |
| Stavnen stammer: Danne-Skjold, | |
| Tidens Tunge høit berømmer | |
| Snekken fiin fra Hedenold, | |
| Priser høit den Fugl i Skove, | |
| Der sig paa den danske Vove | |
| Har gienfødt saa mange Fold. | |
| Fugl, som over stærke Ribber | |
| Spreder Vinge under Skye! | |
| Gubbekvad fra Norges Klipper, | |
| Ungdomssang i Bøgelye, | |
| Mødtes under Tvilling-Krone, | |
| Døbde dig i Tvilling-Tone | |
| Med dit gamle Adelsnavn. | |
| Stod du da kun op af Døde | |
| For at vinde Martyrnavn, | |
| Var det sidste Aften-Røde | |
| Der omglødede din Stavn, | |
| Fikst du kun de Ribber stærke, | |
| Fikst du kun det Tvilling-Mærke, | |
| For at varsle Undergang! | |
| Phoenix! est du kun opstanden | |
| Af din Aske seierrig, | |
| For at bære over Stranden | |
| Bort din gamle Faders Liig, | |
| Skal for sidste Gang vi skue | |
| Vingens røde Gylden-Bue, | |
| Buens hvide Tvilling-Tegn! | |
| Skal Ægypten sig til Lykke | |
| Ønske nu med vundet Spil, | |
| Sit Osiris-Tempel smykke, | |
| Katakomben lave til? | |
| Skal vor sidste Hvid nu springe | |
| For at du dig kan bortsvinge | |
| Med det dyre Myerha-Æg! | |
| Skal vi, som fra gamle Dage | |
| Saa veemodelig det klang, | |
| Staae med Graad paa Kind tilbage | |
| I den øde Danevang, | |
| Stirre, til os Taaren blinder | |
| Til det sidste Glimt forsvinder | |
| Af vor Fader og vor Arv! | |
| Nei, du gamle Skipper-Barde! | |
| Du kanst ei om Danmark spaae, | |
| Ei som gule Leoparde | |
| Færdes Løven himmelblaa; | |
| Angul sank i Verdens Havet, | |
| Men paa Næs er Skjold begravet | |
| Til Opstandelse forvist. | |
| Haand paa Værket! Brødre, Frænder! | |
| Unger-Svende rundt i Nord! | |
| Folder, Gubber, fromme Hænder. | |
| Hæver Øiet høit fra Jord! | |
| Lader Suk og Bøn opstige | |
| Over Skye til Himmerige | |
| Om Velsignelse og Kraft! | |
| Tager, fromme Danne-Kvinder, | |
| Frem den gamle Visebog! | |
| Sjunger! vækker søde Minder! | |
| Hardt de sove, aande dog, | |
| Ja, med sød veemodig Smerte | |
| Føler jeg: i Danmarks Hjerte | |
| Sove Minderne endnu. | |
| Beder Gubber! Kvinder, sjunger! | |
| Da skal rask fra Haanden gaae, | |
| Alt som Bøn og Sang fra Tunger, | |
| Værket som vi pønse paa; | |
| Danne-Virke skal saa fage | |
| Som i gamle Thyras Dage | |
| Staae forklaret op paa nye. | |
| Kommer hid med Sværd og Spade | |
| Hver en dygtig Ungersvend! | |
| Her paa Voldens gamle Stade | |
| Graves maae den op igjen, | |
| Træe og Straa er nemt at tænde, | |
| Guldet Ingen kan opbrænde, | |
| Det kun skjules kan af Støv. | |
| Venner! Sagas Ord i Ære! | |
| Skjuler Støvet Sølv og Guld, | |
| Dannefee det kaldet være, | |
| Naar det dages over Muld! | |
| Skal omsonst, I Ungersvende! | |
| Saga Skatten os tilkiende! | |
| Skal vi dorske den forsmaae! | |
| Nei, o nei, med rappe Hænder | |
| Dannefee vi søge her, | |
| Gjordede om vore Lænder | |
| Med det gamle danske Sværd, | |
| For dets Glands skal Jetter blegne, | |
| For dets Eg skal Drager segne | |
| Som os standse vil paa Halv. | |
| Kimer med den store Klokke! | |
| Seer I Luen himmelblaa! | |
| Det er store Gylden-Blokke | |
| Paa hvis Grav den leger saa, | |
| Ind i Kirken vil vi bære | |
| Hvad vi finde, til Guds Ære, | |
| Under Sang og Klokkeklang. | |
| Vogter eder, Ungersvende! | |
| Grueligt er Kirkeran, | |
| Baal af Baaren vil vi tænde, | |
| Stænke det med Vievand, | |
| Alt det Guld vi kan opgrave | |
| I de Dødes Kirke-Have | |
| Kaste trøstig vi paa Baal. | |
| Psalmesang og Orgel-Toner | |
| Fylde skal den Kirke-Sal, | |
| Han for Oven Værket kroner, | |
| Fryd dig, Lund og Mark og Dal! | |
| Under Danmarks hvide Banner, | |
| Luttret Guldet sig omdanner | |
| Til en Mur saa favr og prud. | |
| Alle Danmarks fromme Helte | |
| Støbte staae i Billedværk, | |
| Alt som naar de spendte Belte | |
| Med og uden Brynjesærk; | |
| Præster som gav Bogen Hæder | |
| Stande hos i Alter-Klæder | |
| Med Guldstavene i Haand. | |
| Mangen deilig Danne-Kvinde | |
| Og paa Muren findes maae, | |
| Guld paa Gyldenrok de spinde, | |
| Bære Klæder himmelblaa, | |
| Intet Guld man paa dem skuer, | |
| Kun omkring dem Guldet luer | |
| Som en Aftenrøde-Krands. | |
| Med en Krands af Roser hvide, | |
| Med en Pande engleklar, | |
| Stande ved hinandens Side | |
| Gamle Thyra og Ansgar; | |
| Paa dem vogter Skarens Øie, | |
| Deres vogter paa det Høie, | |
| Og de staae som Englevagt. | |
| I den Mur er Liv og Aande, | |
| Den sig røre kan med Klang, | |
| Raader Bod paa Landets Vaande, | |
| Snoer sig trindt om Danevang, | |
| Uden Brøst og uden Vanske | |
| Værner den om gamle Danske | |
| Al den Stund den troes dertil. | |
| Venner! o, saa lad os bruge | |
| Spaden flink paa Sagas Ord! | |
| Længer ei skal Dragen ruge | |
| Over Dannefee i Nord; | |
| Kan vi Dragen overvinde, | |
| Skal vor Spade og til Minde | |
| Staae paa Danne-Virkes Væg. | |