|
|
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
|
|
|
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?>
|
|
|
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?><TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
|
|
|
<teiHeader>
|
|
|
<fileDesc>
|
|
|
<titleStmt>
|
|
|
<title rend="part">Saga om Haldans Sønner og Harald Hyldetan. (Af Søgubrot)</title>
|
|
|
<title rend="shortForm">Saga om Haldans Sønner og Harald Hyldetan</title>
|
|
|
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
|
|
|
<editor role="philologist">Johnny Lindholm</editor>
|
|
|
<editor role="student1">Helene Drejer</editor>
|
|
|
</titleStmt>
|
|
|
<editionStmt>
|
|
|
<edition>
|
|
|
<idno type="firstUpload">1.9</idno>
|
|
|
<idno type="content">1.10</idno>
|
|
|
<idno type="technic">1.10.1</idno>
|
|
|
</edition>
|
|
|
</editionStmt>
|
|
|
<extent>85 KB</extent>
|
|
|
<publicationStmt>
|
|
|
<availability status="restricted">
|
|
|
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
|
|
|
</availability>
|
|
|
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
|
|
|
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
|
|
|
<date when="2017-05-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.10, 1. maj 2017</date>
|
|
|
</publicationStmt>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<notesStmt>
|
|
|
<note xml:id="thisFile" target="1816_297_13_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
|
|
|
<note target="1816_297_13_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
|
|
|
<note target="1816_297_13_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
|
|
|
<note target="1816_297_13_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
|
|
|
<note type="minusVar">Variant</note>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
</notesStmt>
|
|
|
<sourceDesc>
|
|
|
<bibl>
|
|
|
<title type="main">Danne-Virke et Tids-Skrift</title>
|
|
|
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
|
|
|
<pubPlace>København</pubPlace>
|
|
|
<publisher>Schiøtz & Mandra</publisher>
|
|
|
<date>1816</date>
|
|
|
</bibl>
|
|
|
|
|
|
<listWit xml:id="emendation">
|
|
|
<witness xml:id="A" n="297">
|
|
|
<desc>Førstetrykket</desc>
|
|
|
<num>1816</num>
|
|
|
</witness>
|
|
|
</listWit>
|
|
|
<listWit xml:id="pageNumber">
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
</listWit>
|
|
|
</sourceDesc>
|
|
|
</fileDesc>
|
|
|
<profileDesc>
|
|
|
<textClass>
|
|
|
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
|
|
|
<term>prosa</term>
|
|
|
<term>oversat prosa</term>
|
|
|
</classCode>
|
|
|
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
|
|
|
<term>Danmark</term>
|
|
|
<term>historie</term>
|
|
|
<term>sagaer</term>
|
|
|
<term>mytologi</term>
|
|
|
<term>nordisk</term>
|
|
|
</keywords>
|
|
|
</textClass>
|
|
|
</profileDesc>
|
|
|
|
|
|
<encodingDesc>
|
|
|
<projectDesc>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
|
|
|
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
|
|
|
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
|
|
|
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
|
|
|
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
|
|
|
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
|
|
|
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
|
|
|
</projectDesc>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
</encodingDesc>
|
|
|
<revisionDesc>
|
|
|
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
|
|
|
<change xml:id="HD" who="HD" when="2016-05-04">1. kollation startet (expl.: Århusianer Samfundet)</change>
|
|
|
<change who="HD" when="2016-05-11">1. kollation sluttet</change>
|
|
|
<change who="HD" when="2016-05-11">faksimilier tilpasset</change>
|
|
|
<change who="HD" when="2016-05-13">kigget efter VU og US</change>
|
|
|
<change who="JL" when="2016-09-22">2. kollation indført, kontrolleret med eksemplaret 2 (1. kollation)</change>
|
|
|
<change who="JL" when="2016-09-23">3. kollation indført efter eks. 1, kontrolleret med eks. 2 og 3</change>
|
|
|
<change who="JL" when="2016-09-26">Forskellige konsekvensrettelser m.v. indført efter 3. kollation</change>
|
|
|
<change who="JL" when="2016-10-03">Opmærkning af kommentarer, myth, placeName, persName, title</change> <change who="auto" when="2016-09-27">Autoopmærket af autotag.awk v11 KK 2014-02-20</change>
|
|
|
<change who="KV" when="2016-10-20">unicodes, tekstkritik</change>
|
|
|
<change who="KV" when="2016-10-25">ensrettet com, fjernet seg der er slettet i com-fil</change>
|
|
|
<change xml:id="JT" who="JT" when="2016-10-28">tekstkritik: rettet "disc" til "yes"</change>
|
|
|
<change who="KV" when="2017-02-20">rettelser efter 1. red</change>
|
|
|
<change when="2017-04-10" who="KV">Springborg 2. red indført</change>
|
|
|
<change when="2017-04-24" who="KV">KN 3. red indført</change>
|
|
|
<change when="2022-03-22" who="KV">rettet hi-elementer</change>
|
|
|
</revisionDesc>
|
|
|
</teiHeader>
|
|
|
|
|
|
<text type="txt">
|
|
|
<body>
|
|
|
<div type="[Tekst]">
|
|
|
|
|
|
<pb type="text" facs="1816_297_13_fax001.jpg" ed="A" n="356"/>
|
|
|
|
|
|
<head rend="2"><p rend="center">Saga om <rs type="myth" key="myth1661">Haldans</rs> Sønner og <rs type="myth" key="myth210">Harald Hyldetan</rs>.</p></head>
|
|
|
<head rend="1"><p rend="center">(Af <rs type="title" key="title4975">Søgubrot</rs>).</p></head>
|
|
|
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">S</hi>aavel i Haandskrift som, med svensk Oversættelse, paa Tryk, udgivet af <persName key="pe2811">Peringskiøld</persName>, har man et Brudstykke af en islandsk Saga, som man har giættet paa, at skulle have været en Historie om alle gamle danske Konger, under Navn af <rs type="title" key="title4974">Skjoldung-Saga</rs>. Om man heri giætter ret, kan vel Ingen sige, da en saadan <rs type="title" key="title4974">Skjoldung-Saga</rs>, hvis den nogentid har været til, er aldeles forsvundet, men <seg type="com" n="com1">vist</seg> er det at Brudstykket, naar man undtager Fortællingen om <rs type="myth" key="myth409">Braavalle-Slaget</rs>, ligner mere et Eventyr, end en virkelig Historie, og synes at høre til de Romaner eller Skiemtesagn, som Islænderne i den senere Middel-Alder sammenskrev saa mange af. Imid<pb type="text" facs="1816_297_13_fax002.jpg" ed="A" n="357"/>lertid er Sagen endnu ikke at ansee for afgjort, og min fornemste Grund: <persName key="pe237">Saxos</persName> <seg type="com" n="com200">Ubekiendskab med</seg> <hi rend="spaced">den</hi> Kong <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs>, Islænderne lade regiere i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, og aldeles forskiellige Beretning om <rs type="myth" key="myth210">Harald Hyldetands</rs> Herkomst, vil mange vel finde utilstrækkelig. Da nu desuden Stykket i al Fald har Værd, baade som Fortælling, som en gammel Variant i <rs type="myth" key="myth409">Braavalle-Slagets</rs> Historie, og som Grundvolden for en af <persName key="pe2476">Samsøes</persName> Fortællinger, der dog bidrog lidt til at opfriske Oldtidens Ihukommelse, agter jeg det for Umagen værd, at levere en Oversættelse deraf, saameget meer som den svenske <seg type="com" n="com500">Pjece</seg> her er sjelden at <seg type="com" n="com400">overkomme</seg>.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Brudstykket begynder, som det Følgende viser, midt i en Samtale mellem den svenske Kong <rs type="myth" key="myth1127">Iver Vidfadme</rs> og hans <seg type="com" n="com3">Dotter</seg> <rs type="myth" key="myth1561">Øde</rs>, angaaende hendes Giftermaal med den danske Prinds <rs type="myth" key="myth1563">Helge</rs>, der beilede til hende.</p>
|
|
|
<graphic style="shortLine"/>
|
|
|
<p rend="noIndent">Jeg seer da nok, (sagde <rs type="myth" key="myth1561">Øde</rs>), det giør ingen <seg type="com" n="com601">Gode</seg> at Nogen beiler til mig. Jo vel, sagde Kongen, men det var ikke Skik i gamle Dage, at Konge-Døttre sloge til med den første den bedste, det var store Ting naar den tredie Beiler fik Ja, og der er jo dog flere mandelige Konger til i Verden end <rs type="myth" key="myth1563">Helge</rs>. Ja, <pb type="text" facs="1816_297_13_fax003.jpg" ed="A" n="358"/>sagde <rs type="myth" key="myth1561">Øde</rs>, Spørgsmaalet er jo kun her om hvad <hi rend="spaced">dig</hi> behager, thi jeg veed jo nok at ligesom jeg vil, saa vil du tvertimod, og langt fra du skulde unde mig saa godt et Giftermaal, har du sagtens et andet <seg type="com" n="com4">bag Øret</seg>. Deri spaaer du ret, svarede Kongen i det han reiste sig, thi aldrig skal du komme til at eie Kong <rs type="myth" key="myth1563">Helge</rs>, og det saameget mindre, som det er din Hjertens Lyst.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Da nu Kongen traf <rs type="myth" key="myth1563">Helge</rs>, fortalde han, at han med al Flid havde <seg type="com" n="com5">udforsket</seg> sin <seg type="com" n="com6">Dotter</seg> om Giftermaalet, men faaet kortere Svar, jo længer han spurgte, saa han nok kunde mærke, hun havde saa høie Tanker om sig selv, at hun holdt sig for god til hvilken Kongesøn man vilde nævne. Der var da, sagde han, for Øieblikket Intet derved at giøre, men lovede <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">imidlertid</lem><rdg wit="A">imidlettid</rdg><witDetail n="16" wit="A" rend="ft"/></app> ved <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Leilighed</lem><rdg wit="A">Leilighrd</rdg><witDetail n="16" wit="A" rend="ft"/></app> at tale hans Sag.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Saa maatte da <rs type="myth" key="myth1563">Helge</rs> reise med den Beskeed, og fortalde sin Broder <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs>, der sad hjemme i Stilhed, hvordan det var gaaet. Siden efter, da <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs>, efter sine Venners Tilskyndelse, fik i Sinde at gifte sig, raadte de ham at beile til den samme vidtberømte Kong <rs type="myth" key="myth1127">Ivers</rs> Datter, men han fandt der var ingen Rimelighed for at han skulde naae hvad der glippede for hans Broder <rs type="myth" key="myth1563">Helge</rs>, som var hans <seg type="com" n="com602">Mester</seg> i alle Dele. Ja, sagde de, <seg type="comStart" n="com7"/>hvem der Intet <pb type="text" facs="1816_297_13_fax004.jpg" ed="A" n="359"/>vover, han Intet vinder<seg type="comEnd" n="com7"/>, og man er lige god Karl fordi man faaer <seg type="com" n="com8">Kurr</seg>. <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs> sagde det til <rs type="myth" key="myth1563">Helge</rs> og spurgde hvad han <seg type="com" n="com10">syndes</seg>, og <rs type="myth" key="myth1563">Helge</rs> svarede, at det var en herlig Ting naar det kun vilde lykkes, thi, sagde han, hvem der faaer Pigen veed ikke jeg, men det veed jeg nok, at han er en lykkelig Mand. <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs> bad ham da være sit Bud og beile til Pigen, og det lovede han, men sagde tillige at ventelig gik det i Dag som i Gaar.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Da nu <rs type="myth" key="myth1563">Helge</rs> kom til Kong <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs> i <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> blev han, ligesom forrige Gang, modtaget særdeles høflig, men da han, nogle Dage efter, rykkede frem med sit Ærende og beilede til Jomfruen for sin Broder, fik han kun et tvært Svar, thi Kongen sagde at det var et Forslag som havde ingensteds hiemme, og gik <seg type="com" n="com10001">vist</seg> aldrig igiennem, og, sagde Kongen, jeg kan ikke heller begribe, hvad du vil have med det at bestille, thi kimsede hun ad dig, hvad maa hun da ikke ad ham, der ikke kommer dig paa mange Mile nær. <rs type="myth" key="myth1563">Helge</rs> paastod derimod, at hans Broder var i alle Maader ligesaa god som han, kun ikke saa navnkundig fordi han holdt sig hjemme i Landet og gjorde ingen Opsigt, han bad derfor Kongen dog endelig at tale med <rs type="myth" key="myth1561">Øde</rs> om den Ting, og Kongen sagde da, at <seg type="com" n="com11">ihvor</seg> nødig han gik dertil, og <pb type="text" facs="1816_297_13_fax005.jpg" ed="A" n="360"/>hvorlidt det <seg type="com" n="com12">sagtens</seg> kunde nytte, saa vilde han dog føie ham.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Nu kom da Kongen sin Datter i Tale og fortalde hende baade <rs type="myth" key="myth1563">Helges</rs> Ankomst og hans Ærende at beile til hende for Kong <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs>; hvortil hun svarede, at det kom ligesaalidt nu som før an paa hende, men at hun imidlertid aldrig af egen Drift eller med sin gode Villie gav Kong <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs> sin Haand. Da synes jeg det er en urimelig Snak, sagde Kongen, og jeg gad nok vidst hvem du vil have, siden du siger hver Konge som forlanger dig Nei, du sætter mig <app select="no" type="corrNote"><lem wit="GV">vel</lem><rdg wit="A">vel,</rdg><witDetail wit="A" n="12" rend="if">komma adskiller verbum og subjekt</witDetail></app> snart Stolen for Dørren, siden du <seg type="com" n="com14">alt</seg> slaaer med Nakken ad mine Raad. Aa, svarede hun, det er jo, nu som før, overflødigt at tale med mig om saadanne Ting, da du <seg type="com" n="com15">alt</seg> i Forveien har fast bestemt hvad Mand jeg skal have, saa det giør ikke Forskiel paa et Haar, enten jeg siger <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs>, eller hvem det saa er Ja eller Nei, et bedrøvelige Ægteskab har du beskaaret mig og det faaer jeg finde mig i.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Dermed gik Kongen sin Vei, og da nu <rs type="myth" key="myth1563">Helge</rs> kom og spurgde hvordan hans Ærende var løbet af, svarede han: <seg type="com" n="com16">der skieller vidt i</seg>, at jeg kan sande hvad Rygtet siger om <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">min</lem><rdg wit="A">miu</rdg><witDetail n="24" wit="A" rend="ot"/></app> <seg type="com" n="com17">Dotters</seg> store Forstand, thi jeg maa give hende det Skudsmaal at hun er en dygtig Tosse, hvordan kunde hun ellers sige saa<pb type="text" facs="1816_297_13_fax006.jpg" ed="A" n="361"/>dan en Konge Nei som du er, og nu sige Ja; men <seg type="com" n="com18">vist</seg> er det at nu <seg type="com" n="com1011">stod hun anderledes paa Pinde</seg>, og lad hende saa <seg type="com" n="com1012">ligge som hun har redt</seg>!</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Det blev da Enden paa Legen at Kongen trolovede <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs> sin Datter og lod hende følge med <rs type="myth" key="myth1563">Helge</rs>, og nu paa Reisen, da de vare komne over <placeName key="fak92">Sverrigs</placeName> Grændser, kom det til Forklaring imellem dem, saa <rs type="myth" key="myth1563">Helge</rs> fik at vide, hvorledes <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs> havde spillet sit Kort og talt Beilernes Sag.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Reisen gik <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">imidlertid</lem><rdg wit="A">imidlertd</rdg><witDetail n="10" wit="A" rend="mt"/></app> <seg type="com" n="com19">fort</seg> til <placeName key="fak15">Siælland</placeName> og da deres Ankomst blev <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs> meldt, sendte han dem baade Vogne og stadseligt Følge i Møde, tog imod dem med et prægtigt Giæstebud og holdt saa <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Bryllup</lem><rdg wit="A">Bryllub</rdg><witDetail n="13" wit="A" rend="ft"/></app> med <rs type="myth" key="myth1561">Øde</rs>.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"><rs type="myth" key="myth1563">Helge</rs> blev i <placeName key="fak15">Siælland</placeName> Vinteren efter, men om Sommeren drog han i <seg type="com" n="com20">Herrefærd</seg> som han <seg type="com" n="com21">pleiede Van</seg>, og <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs> fik en Søn med sin Dronning som blev kaldet <rs type="myth" key="myth210">Harald</rs> og udmærkede sig ved særdeles store Fortænder, der skinnede som Guld. Han havde ogsaa et indtagende Ansigt og voxde saaledes, at som et treaars Barn var han saa stor som ellers en <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">tolvaars</lem><rdg wit="A">tvlvaars</rdg><witDetail n="22" wit="A" rend="ft"/></app> Dreng.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Nu hændte det sig en Sommer at Kong <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs> kom seilende med sin Flaade <seg type="com" n="com22">østerinde fra</seg> <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> og agtede sig til <placeName key="his466">Reid-Gotland</placeName><note type="footnote"><p rend="noIndent"><placeName key="his466">Reid-Gotland</placeName>, mener <persName key="pe7">Suhm</persName>, betyder her <placeName key="fak374">Pommern</placeName>.</p></note>, men lagde sig <pb type="text" facs="1816_297_13_fax007.jpg" ed="A" n="362"/>paa Veien under <placeName key="fak15">Siælland</placeName> og sendte Bud til sin Svigersøn Kong <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs>, at han vilde tale med ham. Det fortalde <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs> sin Dronning, og sagde hende at han havde i Sinde at tage ud og byde hendes Fader i Land til et <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Giæstebud</lem><rdg wit="A">Giæstebnd</rdg><witDetail n="5" wit="A" rend="ot"/></app>, men hun bad ham først sove paa den Ting, og om Aftenen da han gik til Ro, havde <rs type="myth" key="myth1561">Øde</rs> ladet rede en Seng midt paa Gulvet med splinterny Klæder, hvor hun bad Kongen lægge sig, <seg type="com" n="com23">mærke</seg> vel hvad han drømde og sige hende det om Morgenen. Kongen gik nu til Sengs og <rs type="myth" key="myth1561">Øde</rs> lagde sig et andet Steds, men kom strax om Morgenen og spurgde hvad han havde drømt? <seg type="com" n="com202">Alt som</seg> jeg drømde, sagde han, kom det mig for som jeg stod ved en Skov, foran mig laae en stor og deilig Slette, og paa den Slette stod en Hjort, saa kom der en Giedebuk ud af Skoven med Haar som Guld<note type="footnote"><p rend="noIndent">Det er <seg type="com" n="com300"><hi rend="romanType">hlebardr</hi></seg> jeg har oversat ved Giedebuk, og <seg type="com" n="com301"><hi rend="romanType"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="efter kilden">fax</lem><rdg wit="A">ft</rdg><witDetail n="21" wit="A" rend="ft">Rettet efter Peringskiölds udgave 1719, s. 6</witDetail></app></hi></seg> ved Haar, og det har jeg giort fordi <seg type="com" n="com302">hlebardr</seg> i Glossaret til <rs type="title" key="title15">Edda</rs> udlægges ved <hi rend="spaced">langskiægget,</hi> og Giedebukken er et Dyr man kiendte i <placeName key="fak24">Norden</placeName>. Ellers vilde jeg snarere tænkt paa <hi rend="spaced">Leoparden,</hi> og ladet <seg type="com" n="com303">Fax</seg> som sædvanlig være <hi rend="spaced">Manke.</hi></p></note> men ham stangede Hjorten, saa han sank død til Jorden. Derpaa saae jeg en stor Drage komme flyvende did som Hjorten stod, slaae sine Kløer i ham og splitte ham ad. Endelig saae jeg <pb type="text" facs="1816_297_13_fax008.jpg" ed="A" n="363"/>en Bjørn fulgt af en Unge som Dragen ogsaa vilde <seg type="com" n="com203">annammet</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><hi rend="spaced">Unge</hi> staaer ikke i Texten, men da der fattes et Ord, som skal betegne den unge <rs type="myth" key="myth210">Harald</rs>, maae det omtrent være rigtigt.</p></note>, men Bjørnen værgede den, og i det Samme vaagnede jeg. Det var en <seg type="com" n="com24">mærkelig</seg> Drøm, sagde <rs type="myth" key="myth1561">Øde</rs>, og vogt dig vel, at ikke min Fader Kong <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs> narrer dig naar I mødes! thi det var Konge-Varsler du saae som har Kamp at betyde, bedst for dig <seg type="com" n="com25">om</seg> du <seg type="com" n="com26">beder</seg> ei Bukken<note type="footnote"><p rend="noIndent"><hi rend="spaced">Hjorten</hi> staaer der, men enten maae det være Feil, eller <seg type="com" n="com304"><hi rend="romanType">hlebardr</hi></seg> ogsaa skal betyde en Hjort.</p></note> som det <seg type="com" n="com27">kom dig for</seg>, men rimeligviis vil det skee.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Endnu <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">samme</lem><rdg wit="A">famme</rdg><witDetail n="9" wit="A" rend="ft"/></app> Dag tog <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs> afsted med et stort Følge og ud til Kong <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs>, gik ombord paa Konge-Snekken, op i <seg type="com" n="com28">Lyftingen</seg> og hilsde paa <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs>, men han sagde hverken Tak eller Noget, og lod som han ikke saae ham engang. Men da nu <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs> sagde at han havde gjort Anstalt til et Giæstebud for Kong <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs> og var nu kommet for at byde ham, fik han dog endelig Svar, i det <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs> sagde: ilde har jeg stædt min Datter og intet Under da at hun <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">nu</lem><rdg wit="A">uu</rdg><witDetail n="18" wit="A" rend="ft"/></app> holder Huus med dig derefter. Dertil svarede <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs>, at han var vel fornøiet, og troede heller ikke at <rs type="myth" key="myth1561">Øde</rs> fortrød sit Giftermaal. Mener du da, svarede <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs> <seg type="com" n="com204">vredelig</seg>, at jeg ikke ret godt veed hvor<pb type="text" facs="1816_297_13_fax009.jpg" ed="A" n="364"/>dan <rs type="myth" key="myth1563">Helge</rs> og <rs type="myth" key="myth1561">Øde</rs> <seg type="com" n="com29">trække Rus</seg> med dig, og er det ikke i alle Folks Munde at <rs type="myth" key="myth210">Harald</rs> er <rs type="myth" key="myth1563">Helges</rs> Søn og slægter sin Fader skinbarlig paa! det var mit Ærende at <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">lukke</lem><rdg wit="A">lutke</rdg><witDetail n="4" wit="A" rend="ft"/></app> dine Øine op for den Skændsel, thi det kan jeg ikke finde mig i at I har hende saaledes <seg type="com" n="com30">til Hælvden</seg>, og jeg seer <seg type="com" n="com205">heller</seg> at du <seg type="com" n="com31">reent</seg> afstaaer hende til din Broder, end at det Uvæsen skal gaae længer i Svang, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">uden</lem><rdg wit="A">nden</rdg><witDetail n="8" wit="A" rend="ft"/></app> at du har Mod til at hevne din Ære. <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs> forsikkrede at det var ham noget ganske Nyt, men at han, <seg type="com" n="com32">i hvor</seg> det gik, ingenlunde vilde miste sin Dronning, og bad <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs> raade ham paa det Bedste. Ja, sagde <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs>, jeg kan ikke give dig andet Raad end at slaae <rs type="myth" key="myth1563">Helge</rs> ihjel, thi før gaaer det aldrig godt, med mindre du <seg type="com" n="com402">heller</seg> vil have den Skam at overlade ham din Dronning, <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs> erklærede da, at førend han vilde miste sin Dronning, vilde han aftvætte sin Skam, og dermed skildes de ad, <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs> drog hjem og <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs> seilede <seg type="com" n="com33">sønder</seg> paa til <placeName key="his466">Reid-Gotland</placeName>.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com34">Om Efterhøsten</seg> kom <rs type="myth" key="myth1563">Helge</rs> hjem, men fandt <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs> saa vranten, at han knap kunde faae et Ord af ham. Imidlertid gjorde <rs type="myth" key="myth1561">Øde</rs> et <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">prægtigt</lem><rdg wit="A">prægtige</rdg><witDetail n="22" wit="A" rend="ft"/></app> Velkomst-Gilde for <rs type="myth" key="myth1563">Helge</rs>, ved hvilken Leilighed der øvedes allehaande <seg type="com" n="com35">Ridderspil</seg>, og <rs type="myth" key="myth1563">Helge</rs> hvem det gjorde meget ondt at hans Broder var saa utilfreds, bød ham op til saadan en Leeg, men fik til Svar, <pb type="text" facs="1816_297_13_fax010.jpg" ed="A" n="365"/>at hans Lyst var nu ikke til Leeg. Aa jo, vær nu fornøiet, sagde <rs type="myth" key="myth1563">Helge</rs>, og lad os tage vore Heste og ride en Dyst som vi <seg type="com" n="com36">pleiede Van</seg>! <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs> tav men sprang op, gik til sine Folk, og stod til Hest i sin fulde Rustning, med Hjelm og Brynie, Sværd og Spyd, istedenfor at alle de andre <seg type="com" n="com206">rede</seg> ud med deres Trælandser. <rs type="myth" key="myth1563">Helge</rs> kom ridende sin Broder imod med saadan en Landse, men <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs> stak ham under Armen med sit Spyd, og jog det igiennem ham, saa han faldt død ned af Hesten. Følget ilede til og spurgde, hvad det dog var for en Ugierning han der havde bedrevet, og da han sagde at det var Løn som forskyldt, da han havde <seg type="com" n="com603">spurgt</seg> at <rs type="myth" key="myth1563">Helge</rs> havde forført hans Dronning, forsikkrede de ham at det var en skammelig Løgn af hvem der havde sagt det. Da <rs type="myth" key="myth1561">Øde</rs> fik dette at høre, giættede hun strax at det var hendes Faders <seg type="com" n="com37">Aande</seg> og at han havde mere <seg type="com" n="com38">bag Øret</seg> endnu, som man vilde snart faae at see, og derfor reiste hun sin Vei bort med <rs type="myth" key="myth210">Harald</rs> sin Søn, og et stort Følge, men <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs> drog om paa <seg type="com" n="com604">Giæsterie</seg> som sædvanlig.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Ikke ret længe efter kom <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs> tilbage <seg type="com" n="com39">sønderfra</seg>, og da <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs> hørde det, drog han ham i Møde, men da Kong <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs> <seg type="com" n="com605">spurgde</seg> at <rs type="myth" key="myth1563">Helge</rs> var dræbt, sagde han at det var et skammeligt <seg type="com" n="com40">Nidingsværk</seg> og bød sine Folk gribe flux til Vaaben for at hevne hans <pb type="text" facs="1816_297_13_fax011.jpg" ed="A" n="366"/>Ven. Da han nu ogsaa hørde at <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs> var underveis, lod han en Deel af sine Folk gaae i Land og op i en Skov, hvor Veien faldt igiennem som <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs> rimeligviis vilde tage til Stranden, selv gik han derpaa ogsaa i Land med det øvrige Skibsfolk, og gik med <seg type="com" n="com41">flyvende Fane</seg> <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs> i Møde; men saasnart de i Skoven hørde Lyden af Kong <rs type="myth" key="myth1127">Ivers</rs> <seg type="com" n="com10023">Luur</seg> brøde de <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">frem</lem><rdg wit="A">frrm</rdg><witDetail n="8" wit="A" rend="ft"/></app> i Ryggen af <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs> og hans Følge, og Konge-Mødet blev et Slag, hvor <rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs> faldt med alle sine Mænd.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Nu forlangde Kong <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs> at man skulde tage ham til Rigsforstander, og alle hvem der boede der i Nærheden, underkastede sig strax, men kort efter kom hans Datter, <rs type="myth" key="myth1561">Øde hin Dybsindige</rs>, oppe fra Landet med alle de Folk hun havde kunnet sanke, og da <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs> ikke fandt sig stærk nok paa den Tid til at slaaes med slig en Landehær, <seg type="com" n="com42">undseilede</seg> han til <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>. Om Vinteren efter sankede <rs type="myth" key="myth1561">Øde</rs> sammen Alt hvad hun kunde af <rs type="myth" key="myth1562">Rereks</rs> Efterladenskab, baade Guld og andet <seg type="com" n="com43">Liggendefæ</seg>, og skikkede det til <placeName key="fak402">Øe-Gothland</placeName><note type="footnote"><p rend="noIndent"><persName key="pe7">Suhm</persName> mener at ved <placeName key="fak402">Øe-Gothland</placeName> forstaaes her <placeName key="fak402">Gulland</placeName>.</p></note>, hvorhen hun <seg type="com" n="com45">og</seg> selv saasnart Foraaret kom, <seg type="com" n="com46">stilede sin Kaas</seg> med samt <rs type="myth" key="myth210">Harald</rs> sin Søn, mange Høvdinger og alt det Gods hun kunde <pb type="text" facs="1816_297_13_fax012.jpg" ed="A" n="367"/>føre. Derfra tog hun saa videre <seg type="com" n="com47">fort</seg> <seg type="com" n="com48">østerind i</seg> <placeName key="his459">Garderige</placeName> til Kong <rs type="myth" key="myth1565">Radbert</rs> som der regierede, af hvem hun ogsaa blevet meget vel imodtaget, og fik Lov og Leide til at boe i Landet med hele sit Følge. Siden beilede <rs type="myth" key="myth1565">Radbert</rs> til <rs type="myth" key="myth1561">Øde</rs>, og da baade hun og Søn vare landflygtige fra <placeName key="fak15">Siælland</placeName>, <seg type="com" n="com49">syndes</seg> hun det kunde nok behøves at <rs type="myth" key="myth210">Harald</rs> naar han voxde op, havde Hjelp og <seg type="com" n="com50">Tilstød</seg> af saa mægtig en Konge som <rs type="myth" key="myth1565">Radbert</rs> var; derfor tog hun ham ogsaa med Sønnens Samtykke, men der var Ingen som spurgde om <rs type="myth" key="myth1127">Ivers</rs> Tilladelse. Da nu Kong <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs> fik at høre at <rs type="myth" key="myth1561">Øde</rs> var gift igien, fandt han at det var dumdristigt gjort af Kong <rs type="myth" key="myth1565">Radbert</rs>, saaledes at tage hende uden at spørge ham derom, og sankede desaarsag en Hær sammen over alle sine Landskaber, baade i <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> og <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, thi saasnart <rs type="myth" key="myth1561">Øde</rs> var borte, havde han undertvunget hele det Rige, og saa stor var <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">hans</lem><rdg wit="A">hnns</rdg><witDetail n="18" wit="A" rend="ft"/></app> Hær at Ingen vidste Tal paa hans Skibe. Derpaa stævnede han med hele denne Flaade til <placeName key="poet25">Østerleden</placeName> og truede med at <seg type="com" n="com208">skænne og brænde</seg> overalt i Kong <rs type="myth" key="myth1565">Radberts</rs> Land, og han laa allerede ved Grændserne, i <placeName key="fak392">Kareelvigen</placeName><note type="footnote"><p rend="noIndent"><placeName key="fak392"><hi rend="spaced">Kyrialabotn</hi></placeName> ͻ: <placeName key="fak392">den finske Bugt</placeName>.</p></note>, hvor han agtede at giøre Landgang.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"><rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs> var nu en meget gammel Mand, og det hændte sig som han laae en Nat og sov i <seg type="com" n="com51">Lyftingen</seg> <pb type="text" facs="1816_297_13_fax013.jpg" ed="A" n="368"/>af sit <seg type="com" n="com606">Drageskib</seg>, at han i Drømme saae en Drage stige op af <placeName key="fak26">Østersøen</placeName>, der glimrede som <seg type="com" n="com403">bare</seg> Guld, og gnistrede høit i Luften som en flyvende Esse, saa det lysnede fra ham vidt og bredt i <app select="no" type="corrNote"><lem wit="GV">det omliggende</lem><rdg wit="A">omliggende</rdg><witDetail wit="A" n="4">if. ODS og VSO kan man ikke uden artikel</witDetail></app> Land, og bag efter ham fløi alle Slags Fugle som findes i <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Riger. Derimod saae han en Skye trække op i <placeName key="fak24">Norden</placeName>, med skyllende Regn og en flyvende Storm, Lynild og Glødehagl, og da nu Dragen kom fra Søen flyvende op over Landet, mødtes han med Uveiret og Regnen, og det blev saa bælmørkt at Kongen saae hverken til Dragen eller til Fuglene, men hørde derimod et stort Bulder, <seg type="com" n="com55">sønder</seg> og vester efter, saavidt som hans <seg type="com" n="com56">Herredom</seg> gik, og da han nu saae efter sine Skibe, <seg type="com" n="com57">syndes</seg> han de vare blevne til lutter Hvaler som gik til Søes. I det Samme vaagnede han, lod sin Fosterfader <rs type="myth" key="myth1566">Hord</rs> kalde frem<note type="footnote"><p rend="noIndent">Det skal vel betyde at han manede ham op, thi baade maatte han vel tænkes for gammel til at leve, og det Følgende fremstiller ham ganske, som en opmanet Aand, og dette hele Sagn er <seg type="com" n="com305"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">upaatvivlelig</lem><rdg wit="A">upaatrivlelig</rdg><witDetail n="24" wit="A" rend="ft"/></app></seg> taget af en gammel Vise.</p></note>, og forlangde en Udtydning paa sin Drøm. De taldes ved paa den Maade at Kongen laae i <seg type="com" n="com58">Lyftingen</seg> og stak Hovedet ud under <seg type="com" n="com59">Tjællingen</seg>, <rs type="myth" key="myth1566">Hord</rs> stod over <seg type="com" n="com607"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Brohovedet</lem><rdg wit="A">Brohavedet</rdg><witDetail n="20" wit="A" rend="ft"/></app></seg> oppe paa Bjerget <pb type="text" facs="1816_297_13_fax014.jpg" ed="A" n="369"/>og sagde at han var alt for gammel til at udlægge Drømme. Kongen blev vranten og sagde: kom ombord <rs type="myth" key="myth1566">Hord</rs>!</p>
|
|
|
|
|
|
<fw type="blank"/>
|
|
|
<p rend="center" rendition="inquit"><hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1566">Hord</rs>.</hi></p>
|
|
|
<lg rendition="speech">
|
|
|
<l>Ei jeg fra Klippe</l>
|
|
|
<l>Springer paa Vippe,</l>
|
|
|
<l>Vil ikke spilde</l>
|
|
|
<l>Vid paa den Snilde;</l>
|
|
|
<l>Drømme saa lette</l>
|
|
|
<l>Selv kan du gjætte.</l>
|
|
|
</lg>
|
|
|
<lg rendition="speech">
|
|
|
<l>Dog vil jeg melde:</l>
|
|
|
<l>Dagene helde,</l>
|
|
|
<l>Danske sig glæde,</l>
|
|
|
<l>Svenskere græde,</l>
|
|
|
<l><seg type="com" n="com401">Spiret</seg> skal flyttes,</l>
|
|
|
<l>Konger ombyttes<note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com440">I Islandsken</seg> er slet intet paa Vers, men mig synes den Tale maa rimes for at blive ordenlig. Det om Glæden og Graaden er mit eget, men det følger ligefrem af <seg type="com" n="com60">Herreskiftet</seg>.</p></note>.</l>
|
|
|
</lg>
|
|
|
<lg rendition="speech">
|
|
|
<l><seg type="com" n="com61">Helsot</seg> dig kryster,</l>
|
|
|
<l><seg type="com" n="com1000">Alt</seg> mens dig lyster</l>
|
|
|
<l>Halvgal i Sinde</l>
|
|
|
<l>Verden at vinde;</l>
|
|
|
<l><pb type="text" facs="1816_297_13_fax015.jpg" ed="A" n="370"/>Før end du venter,</l>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth33">Hela</rs> dig henter,</l>
|
|
|
<l>Ei dine Kiære</l>
|
|
|
<l>Arvinger være</l>
|
|
|
<l>Skal til din Magt.</l>
|
|
|
</lg>
|
|
|
<p rend="noIndent">Kom nærmere, sagde Kongen, og lad mig høre dit <seg type="com" n="com62">Uglevarsel</seg>!</p>
|
|
|
<fw type="blank"/>
|
|
|
<p rend="center" rendition="inquit"><hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1566">Hord</rs>.</hi></p>
|
|
|
<lg rendition="speech">
|
|
|
<l>Nei, giør jeg ikke,</l>
|
|
|
<l>Ord jeg vil skikke,</l>
|
|
|
<l>Selv blive her.</l>
|
|
|
</lg>
|
|
|
<p rend="noIndent">Hvad sige vel <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> om <rs type="myth" key="myth1567">Halvdan Snilde</rs>? spurgde Kongen.</p>
|
|
|
<fw type="blank"/>
|
|
|
<p rend="center" rendition="inquit"><hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1566">Hord</rs>.</hi></p>
|
|
|
<lg rendition="speech">
|
|
|
<l>Hos <rs type="myth" key="myth106">Aser</rs> man kalder</l>
|
|
|
<l>Ham Broder til <rs type="myth" key="myth6">Balder</rs>,</l>
|
|
|
<l>Hvem Guder med Taare</l>
|
|
|
<l>Beklagede saare,</l>
|
|
|
<l>Han ligned ei dig.</l>
|
|
|
</lg>
|
|
|
<p rend="noIndent">Det var ret, sagde Kongen, kom hid og fortæl!</p>
|
|
|
<fw type="blank"/>
|
|
|
<p rend="center" rendition="inquit"><hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1566">Hord</rs>.</hi></p>
|
|
|
<lg rendition="speech">
|
|
|
<l>Nei, giør jeg ikke,</l>
|
|
|
<l>Ord vil jeg skikke,</l>
|
|
|
<l>Selv blive her.</l>
|
|
|
</lg>
|
|
|
<p rend="noIndent">Nu, spurgde Kongen, hvordan staaer da <seg type="com" n="com640"><app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV"><rs type="myth" key="myth1562">Rerek</rs></lem><rdg wit="A">Harek</rdg><witDetail n="25" wit="A" rend="ft">Denne fejl har Grundtvig overtaget fra Peringskiöld, s. 13. Håndskriftet har Hrærekr = Rerek (afventer svar fra AL). Spørgsmålet er, om der i det hele taget skal rettes. Man kunne alternativt kommentere i stedet (jf. punkt 6 i regulativet). Sagfejl, rettes ikke, men kommenteres</witDetail></app></seg> sig hos <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs>?</p>
|
|
|
<fw type="blank"/>
|
|
|
<p rend="center" rendition="inquit"><pb type="text" facs="1816_297_13_fax016.jpg" ed="A" n="371"/><hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1566">Hord</rs>.</hi></p>
|
|
|
<lg rendition="speech">
|
|
|
<l>Hos <rs type="myth" key="myth40">Hæner</rs> den Hare</l>
|
|
|
<l>I Gudernes Skare,</l>
|
|
|
<l>Der <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sætter</lem><rdg wit="A">sætrer</rdg><witDetail n="4" wit="A" rend="ft"/></app> man ham,</l>
|
|
|
<l>Dog dig er han gram.</l>
|
|
|
</lg>
|
|
|
<p rend="noIndent">End <rs type="myth" key="myth1563">Helge Hvasse</rs>, sagde Kongen, hvad <seg type="com" n="com65">Lov</seg> give <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs> ham?</p>
|
|
|
<fw type="blank"/>
|
|
|
<p rend="center" rendition="inquit"><hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1566">Hord</rs>.</hi></p>
|
|
|
<lg rendition="speech">
|
|
|
<l>Den største blandt Klodse,</l>
|
|
|
<l>Næst <rs type="myth" key="myth32">Heimdal</rs>, den Tosse,</l>
|
|
|
<l><seg type="com" n="com66">Saa</seg> kalder man ham,</l>
|
|
|
<l>Men dig er han gram<note type="footnote"><p rend="noIndent">Da man bestemt veed at <rs type="myth" key="myth32">Heimdal</rs> gjaldt i Mythologien for saare viis, maa dette vel være Ironi, og det om <rs type="myth" key="myth40">Hæner</rs> ligesaa, men i al Fald, kan man umulig i Mythologien med Føie bygge paa slige henkastede og dertil tvetydige Udladelser.</p></note>.</l>
|
|
|
</lg>
|
|
|
<p rend="noIndent">Men, sagde Kongen, hvad giælder jeg da for hos <rs type="myth" key="myth106">Aserne</rs>?</p>
|
|
|
<fw type="blank"/>
|
|
|
<p rend="center" rendition="inquit"><hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1566">Hord</rs>.</hi></p>
|
|
|
<lg rendition="speech">
|
|
|
<l>Den arrigste Fiende,</l>
|
|
|
<l>Der fødtes af Kvinde,</l>
|
|
|
<l>For det at betegne,</l>
|
|
|
<l>De Navn dig tilegne</l>
|
|
|
<l>Af <rs type="myth" key="myth105">Midgards-Orm</rs>.</l>
|
|
|
</lg>
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent"><pb type="text" facs="1816_297_13_fax017.jpg" ed="A" n="372"/>Da svarede Kongen i fnysende Vrede: spaaer du mig min Død, saa kan jeg fortælle dig, at du lever ikke længer, thi nu veed jeg hvem det er der staaer, det er dig, <rs type="myth" key="myth74.i">Thrudne-Thurs</rs>, mød nu <rs type="myth" key="myth105">Midgards-Ormen</rs>! saa vil vi prøve en Dyst med hinanden<note type="footnote"><p rend="noIndent">Meningen er vel, at <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs> vil sige: <rs type="myth" key="myth1566">Hord</rs> er død og det er <rs type="myth" key="myth74">Thor</rs> som har talt i hans Navn, thi <rs type="myth" key="myth74.h"><hi rend="romanType">thrudugr As</hi></rs> er en Benævnelse paa <rs type="myth" key="myth74">Thor</rs> ligesom hans Bolig kaldes <rs type="myth" key="myth322.a"><hi rend="romanType">Thrudheimr</hi></rs>, <hi rend="romanType"><rs type="myth" key="myth322">Thrudvangr</rs>,</hi> og <rs type="myth" key="myth52">Miølner</rs> <rs type="myth" key="myth52.a"><hi rend="romanType">Thrudhamar</hi></rs>; dermed stemmer ogsaa det Følgende, at <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs> udfordrer ham til Kamp med <rs type="myth" key="myth105">Midgards-Ormen</rs>, som hørde til hans <seg type="com" n="com68">Embede</seg>.</p></note>. Nu var Kongen saa rasende, at han sprang fra <seg type="com" n="com69">Lyftingen</seg> ud igiennem Lugen, <rs type="myth" key="myth1566">Hord</rs> styrtede sig i det Samme fra Bjerget ned i Søen, og Ingen af Folkene paa Konge-Snekken vidste hvor de siden <seg type="com" n="com70">enten støi eller fløi</seg>, thi Ingen af dem kom meer for Dagens Lys.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Da nu det var skeet, lod man blæse til Stævne, gik i Land og holdt <seg type="com" n="com71">Standthing</seg>, hvor det blev gjort alle Mand vitterligt at Kongen var død, og Spørgsmaalet var hvad Man nu skulde giøre med alle de Mennesker, om det ikke var bedst, nu da Kong <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs> var død, og de intet Udstaaende havde med Kong <rs type="myth" key="myth1565">Radbert</rs>, da at lade Folkene fare hver til Sit, saasnart som <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Børen</lem><rdg wit="A">Boren</rdg><witDetail n="19" wit="A" rend="ft"/></app> blæste. Det Raad <pb type="text" facs="1816_297_13_fax018.jpg" ed="A" n="373"/>blev <seg type="com" n="com209">fuldt</seg>, Flaaden blev opløst og hver seilede <seg type="com" n="com73">sin Kaas</seg> ad Hiemstavnen til.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Da Kong <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><rs type="myth" key="myth1565">Radbert</rs></lem><rdg wit="A">Rudbert</rdg><witDetail n="3" wit="A" rend="ft">Peringskiöld, s. 15, har Radbert. Det ser således ud som en sætterfejl af 'u' for 'a'.</witDetail></app> fik dette at vide, gav han sin <seg type="com" n="com74">Stifsøn</seg> <rs type="myth" key="myth210">Harald</rs> Hær og Flaade, hvormed han stævnede til <placeName key="fak15">Siælland</placeName> og blev der gjort til Konge. Derfra styrede han til <placeName key="fak161">Skaane</placeName> for at tage det Rige i Besiddelse som havde tilhørt hans <seg type="com" n="com1001">Mødrenefolk</seg>, hvilket ogsaa lykkedes ham, og her blev hans Følgeskab anseelig forøget. Derpaa drog han videre <seg type="com" n="com75">fort</seg> og indtog det hele svenske Rige, som hans Morfader <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs> havde eiet, baade <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> og <placeName key="fak76">Jotland</placeName><note type="footnote"><p rend="noIndent">Udentvivl skal det være <hi rend="spaced"><placeName key="fak309">Gothland</placeName>,</hi> thi om ogsaa <placeName key="his563">Finland</placeName> dengang havde hedt Jotland, er det dog ikke at tænke paa.</p></note>, hvor han igien indsatte mange <seg type="com" n="com76">Nisse-Konger</seg>, som <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs> havde taget Rigerne <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">fra</lem><rdg wit="A">fta</rdg><witDetail n="13" wit="A" rend="ft"/></app> og drevet i Landflygtighed. Imidlertid havde Kong <rs type="myth" key="myth210">Harald</rs> i Førstningen af sin Regiering <seg type="com" n="com77">haardt Høe at trække</seg>, thi han var en <seg type="com" n="com405">bar</seg> ung Herre, ikke uden femten Aar, da han blev Konge, og derfor tænkde Mange, som havde mistet deres Fædrenegods under <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs> og <rs type="myth" key="myth407">Ingel</rs>, at nu var der Leilighed til at faae Opreisning for den Skade de havde lidt, men da nu hans Folk toge i <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Betragtning</lem><rdg wit="A">Betratgning</rdg><witDetail n="21" wit="A" rend="obt"/></app> baade hans Ungdom og den Livsfare hvormed han maatte forsvare sit Rige, saa vidste <pb type="text" facs="1816_297_13_fax019.jpg" ed="A" n="374"/>de ikke bedre Raad, end at lade <rs type="myth" key="myth210">Harald</rs> fortrylle med Hexerie, og faae det saaledes <seg type="com" n="com78">udgjort</seg>, at hverken Jern eller Staal kunde bide paa ham, og det lykkedes <seg type="com" n="com406">ganske rigtig</seg>, thi <seg type="com" n="com79">ihvorvel</seg> han aldrig siden gik med Pandser i nogen Strid, gik han dog heller aldrig saaret deraf. Nu blev han da en vældig Krigsmand og holdt Slag paa Slag, saa der var Ingen i hele Slægten, der førde saa <seg type="com" n="com211">krigsk</seg> en Regiering, og deraf kom det sig, man kaldte ham <rs type="myth" key="myth210">Harald <hi rend="spaced">Hilde-Tand</hi></rs>. Han indtog med <seg type="com" n="com80">Herrefærd</seg> baade til Lands og til Søes Alt hvad Kong <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs> havde havt under sig, og meer til, thi der var ikke en <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Konge</lem><rdg wit="A">Kønge</rdg><witDetail n="13" wit="A" rend="ft"/></app> <seg type="com" n="com81">enten</seg> i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> eller <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>, uden at de maatte <seg type="com" n="com407">skatte</seg> til ham, og <seg type="com" n="com501">kiende ham for</seg> Herre. Alt hvad <rs type="myth" key="myth1567">Halvdan Snilde</rs> og <rs type="myth" key="myth1127">Iver</rs> havde eiet i <placeName key="fak5">Engeland</placeName>, det indtog han ogsaa, og lod det bestyre af <seg type="com" n="com1003">skatskyldige</seg> Konger og Jarler<note type="footnote"><p rend="noIndent">Her er, som man <seg type="com" n="com1004">og</seg> let seer, et Hul, hvor der ventelig har staaet en Fortælling om <rs type="myth" key="myth1205">Rings</rs> (<rs type="myth" key="myth1205">Sigurd Rings</rs>) Herkomst. I den svenske Udgave findes vel et lidet Brudstykke af det <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Tabte</lem><rdg wit="A">Tabie</rdg><witDetail wit="A" n="21" rend="ft"/></app>, som handler om en Kong <rs type="myth" key="myth1666">Hildebrand</rs> i <placeName key="his466">Reidgothland</placeName>, der døende efterlod sin Søn <rs type="myth" key="myth1667">Hilder</rs> Riget og adskillige gode Raad om hans <seg type="com" n="com306">Syster</seg> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><rs type="myth" key="myth1668">Hildurs</rs></lem><rdg wit="A">Hildues</rdg><witDetail n="24" wit="A" rend="ft"/></app> Giftermaal, men ret som <rs type="myth" key="myth1667">Hilder</rs> er kommet i Høisædet, og <seg type="com" n="com307">Systeren</seg> staaer for ham med søde Ord paa Læberne, slipper Brudstykket, som jeg derfor ei har villet oversætte, og skiøndt man let kunde <pb type="text" facs="1816_297_13_fax020.jpg" ed="A" n="375"/>falde paa at denne <rs type="myth" key="myth1668">Hildur</rs> skulde forestilles som <rs type="myth" key="myth1205">Rings</rs> Moder, er det dog kun en Giætning, der indtil Videre ingen Ting siger.</p></note>.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1816_297_13_fax020.jpg" ed="A" n="375"/>Engang <seg type="com" n="com84">en Efterhøst</seg> fik Kong <rs type="myth" key="myth210">Harald</rs> Besøg af <rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs>, sin Frænde, som blev meget velkommen, og efter nogen Tids Forløb, gjorde <rs type="myth" key="myth210">Harald</rs>, som begyndte stærkt at ældes, <rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs> til Strids-Høvedsmand og betroede ham til at forsvare Riget. Nu varede det en god Stund at <rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs> var hos <rs type="myth" key="myth210">Harald</rs> i de samme gode Omstændigheder, men da Kongen mærkede at Alderdommen gik ham paa, satte han <rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs> til Konge i <placeName key="fak97">Upsal</placeName> og gav ham Herredømmet <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">over</lem><rdg wit="A">ɐver</rdg><witDetail n="10" wit="A" rend="ot"/></app> hele <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> og <placeName key="fak1064">Vester-Gothland</placeName>, hvorimod han forbeholdt sig selv Overherredømmet i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, saavelsom i <placeName key="fak2401">Øster-Gothland</placeName>, hvor han havde indsat <rs type="myth" key="myth1568">Halvdan Ylfings</rs> Søn <rs type="myth" key="myth1569">Herod</rs> i den kongelige Værdighed hans Fader og <rs type="myth" key="myth1570">Granmar</rs> fordum havde besiddet. <rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs> giftede sig <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">derpaa</lem><rdg wit="A">deepaa</rdg><witDetail n="15" wit="A" rend="ft"/></app> med <rs type="myth" key="myth1571">Alvilde</rs>, en <seg type="com" n="com85">Dotter</seg> af Kong <rs type="myth" key="myth1572">Alv</rs>, der havde sit Rige i det nuværende <seg type="com" n="com420">Maglemark</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent"><seg type="com" n="com308"><hi rend="romanType">Marklond mikill</hi></seg> maaskee <hi rend="spaced">Ødeskov.</hi></p></note>, som dengang heed <placeName key="his2468">Alvshjem</placeName> og ligger imellem <placeName key="fak2454">Glommen</placeName> og <placeName key="fak2455">Göthelven</placeName>. Med samme <rs type="myth" key="myth1571">Alvilde</rs> havde <rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs> en Søn der heed <rs type="myth" key="myth405">Regner</rs>, og Kong <rs type="myth" key="myth210">Harald</rs> havde to Sønner, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">hvoraf</lem><rdg wit="A">høoraf</rdg><witDetail n="21" wit="A" rend="ft"/></app> den ene heed <rs type="myth" key="myth1681">Rørik Slynge-Baand</rs> og den anden <rs type="myth" key="myth1574.b">Thrønd hin gamle</rs>.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1816_297_13_fax021.jpg" ed="A" n="376"/>Omsider blev <rs type="myth" key="myth210">Harald Hilde-Tand</rs> saa ældgammel at han kunde ikke flytte en Fod men maatte bestandig ligge til Sengs, og Følgen blev at Rigens Kyster vrimlede af Vikinger, og mange Stæder lagdes Landet øde, til stor Sorg for Kongens gode Mænd. Der var nu ogsaa mangen Een som <seg type="com" n="com86">syndes</seg> at Kongen havde levet længe nok, aldenstund han havde fyldt sine halvandethundrede Aar, og man vil sige at nogle af de Store toge sig for, engang, da Kongen var i Badekar, at lægge Bræder over Karret med Steen ovenpaa, og vilde lade ham kvæles dernede. Da nu Kongen mærkede hvad Klokken var <seg type="com" n="com212">slagen</seg>, bad han dem dog tage sig op og sagde: jeg veed I synes jeg er nu gammel nok, og det er heller ingen Løgn, men min Dødsmaade burde jeg vel dog have Lov til selv at raade for, og jeg vilde dog gierne have en mere kongelig Død end at kvæles i et Kar. For det Ords Skyld gik hans gode Venner hen og toge ham op, og kort efter sendte han Bud til sin Frænde, Kong <rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs> i <placeName key="fak92">Sverrig</placeName>, og lod ham sige hvordan det hele hang sammen, at de Danske fandt han var for gammel, hvorudover han bad <rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs> sanke Folk over hele sit Rige og slaaes med sig. Det gjorde Kong <rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs> da ogsaa, sankede Folk sammen over hele <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> og <placeName key="fak1064">Vester-Gothland</placeName>, og havde desuden mange Hjelpetropper fra <pb type="text" facs="1816_297_13_fax022.jpg" ed="A" n="377"/><placeName key="fak41">Norge</placeName>, saa at, efter Sigende, skal Normænd og Svenskere, da de lagde ud af <placeName key="fak2456">Stoksund</placeName>, have havt fem og tyve hundrede Skibe. Kong <rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs> selv med sit Tjenerskab og <rs type="myth" key="myth1115">Vest-Gotherne</rs>, tog derimod Landeveien til <placeName key="fak110">Øresund</placeName> og saa vesterpaa til <placeName key="fak2464">Kolmørke-Skov</placeName>, som giør Skiel imellem <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> og <placeName key="fak2401">Øster-Gothland</placeName><note type="footnote"><p rend="noIndent">Man seer vel der i denne, som i saamangen, Reise-Beskrivelse maae være noget galt, men hvad det er, kan man ikke <seg type="com" n="com87">saalige</seg> vide. <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><persName key="pe7">Suhms</persName></lem><rdg wit="A">Snhms</rdg><witDetail n="19" wit="A" rend="ft"/></app> Formodning at <placeName key="fak110">Øresund</placeName> skal være <placeName key="his2469">Øiersund</placeName> ved <placeName key="fak2468">Hjalmarsøen</placeName>, er ikke urimelig, men paa den anden Side er det ogsaa ganske rimeligt at <seg type="com" n="com309">Toget</seg> fra <placeName key="fak1064"><hi rend="spaced">Vest</hi> Gothland</placeName> gik ned imod Sundet og saa tvertsover til <placeName key="fak1685">Smaaland</placeName>.</p></note>, og da han kom vesterud af Skoven til <placeName key="fak2465">Bravig</placeName>, mødtes han der med Folket fra Flaaden og slog sin Leir der i <placeName key="fak2465">Bravig</placeName> imellem Skoven og Vigen. Kong <rs type="myth" key="myth210">Harald</rs> havde nu ogsaa trukket sin Hær sammen fra hele <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> og <placeName key="fak2401">Øster-Gothland</placeName>, og havde faaet mangfoldige Hjelpetropper fra <placeName key="poet25">Østerleden</placeName>, fra <placeName key="fak2453">Kængaard</placeName> og <placeName key="fak21">Tydskland</placeName>, og da han fik sin Flaade sanket under <placeName key="fak15">Sælland</placeName> ved et Stæd, hedder Sogia<note type="footnote"><p rend="noIndent"><persName key="pe7">Suhm</persName> melder at i den haandskrevne <rs type="title" key="title4975">Søgubrot</rs> staaer <seg type="com" n="com419"><hi rend="spaced">Lygia</hi></seg>, i mit trykte Expl. har man i Randen giættet paa <placeName key="fak74"><hi rend="spaced">Cogia</hi></placeName> (<placeName key="fak74">Kiøge</placeName>), og da baade Byen er gammel og Bugten ældre, er det ikke urimeligt.</p></note>, da skjulde den Havet, og man kunde gaae fra Skib paa Skib ligeover til <placeName key="fak2458">Skanør</placeName>. <pb type="text" facs="1816_297_13_fax023.jpg" ed="A" n="378"/>Nu sendte <rs type="myth" key="myth210">Harald</rs> en vis <rs type="myth" key="myth1575">Herlof</rs> tilligemed Tydskehæren forud til Kong <rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs> for at han skulde ordenlig forkynde Krig og være med at udsee og <seg type="com" n="com88">afpæle</seg> Valpladsen, men <rs type="myth" key="myth210">Harald</rs> maatte bruge syv Dage for at faae hele <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sin</lem><rdg wit="A">fin</rdg><witDetail n="5" wit="A" rend="ft"/></app> Krigshær <seg type="com" n="com89">østerop</seg> til <placeName key="fak2465">Bravig</placeName>, hvor man da saa flux <seg type="com" n="com90">lavede</seg> sig til Slag og opstillede Folket.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">I <rs type="myth" key="myth210">Haralds</rs> Hær var, efter Sigende en vis <rs type="myth" key="myth1206">Bruun</rs> den klogeste iblandt alle Høvedsmændene, og ham lod Kongen stille Folket op, og anvise hver Høvding sin Plads fra Hoved-Banneret som stod midt i Hæren omringet af Kongens egne Tjenere.</p>
|
|
|
<lg>
|
|
|
<l rend="firstIndent">Ellers med Kong <rs type="myth" key="myth210">Harald</rs> vare</l>
|
|
|
<l rend="firstIndent"><seg type="com" n="com214">Kæmper</seg> disse først i Skare:</l>
|
|
|
<l rend="firstIndent"><rs type="myth" key="myth1576">Svend</rs> og <rs type="myth" key="myth1577">Sommer</rs>,</l>
|
|
|
<l rend="firstIndent"><rs type="myth" key="myth1578">Gnep hin Gamle</rs></l>
|
|
|
<l rend="firstIndent"><rs type="myth" key="myth1579"><app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Gard</lem><rdg wit="A">Gand</rdg><witDetail wit="A" n="17" rend="ft">KV: Peringskiöld har "Gandr" s. 21</witDetail></app></rs> og <rs type="myth" key="myth1347">Brand</rs>,</l>
|
|
|
<l rend="firstIndent"><rs type="myth" key="myth1346">Blænge</rs>, <rs type="myth" key="myth1658">Teiter</rs>,</l>
|
|
|
<l rend="firstIndent"><rs type="myth" key="myth1581">Tyrfing</rs>, <rs type="myth" key="myth1582">Hjalte</rs>.</l>
|
|
|
<l>Det var alle <seg type="com" n="com214">Kæmper</seg> kække,</l>
|
|
|
<l>Konge-Skjalde ni i Række.</l>
|
|
|
<l><seg type="com" n="com215">End</seg> kom ud af Borgestue</l>
|
|
|
<l>Konge-Karle, værd at skue:</l>
|
|
|
<l rend="firstIndent"><rs type="myth" key="myth1583">Hjort</rs> og <rs type="myth" key="myth1659">Borre</rs></l>
|
|
|
<l rend="firstIndent"><rs type="myth" key="myth1584">Bele</rs>, <rs type="myth" key="myth1660"><app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Bare</lem><rdg wit="A">Rate</rdg><witDetail wit="A" n="25" rend="ft">KV: Peringskiöld s. 21 har "Bare" og ved samme opremsning har Saxo Bare og Lassen Barre</witDetail></app></rs>,</l>
|
|
|
<l rend="firstIndent"><rs type="myth" key="myth1678">Begad</rs>, <rs type="myth" key="myth1585">Toke</rs>,</l>
|
|
|
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1816_297_13_fax024.jpg" ed="A" n="379"/>Tappre Svende,</l>
|
|
|
<l rend="firstIndent">Efter kom <rs type="myth" key="myth368">Skjoldmøer</rs> tvende</l>
|
|
|
<l rend="firstIndent">Først kom <rs type="myth" key="myth1469">Visne</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent">I den trykte <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><rs type="title" key="title4975">Søgubrot</rs></lem><rdg wit="A">Søgnbrot</rdg><witDetail n="16" wit="A" rend="ft"/></app> staaer vel <hi rend="spaced">Ursine,</hi> men <persName key="pe7">Suhm</persName> vidner at der i den skrevne staaer <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1469">Visine</rs>,</hi> altsaa <seg type="com" n="com610">ligefrem</seg> <persName key="pe237">Saxos</persName> <rs type="myth" key="myth1469">Visne</rs>.</p></note>,</l>
|
|
|
<l rend="firstIndent">Vældig Frue,</l>
|
|
|
<l rend="firstIndent">Saa kom <rs type="myth" key="myth1586">Hede</rs>,</l>
|
|
|
<l rend="firstIndent">Haard at skue.</l>
|
|
|
<l>Begge kom med <seg type="com" n="com216">Kæmpe-Hobe</seg></l>
|
|
|
<l>For Kong <rs type="myth" key="myth210">Harald</rs> Liv at vove.</l>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth1469">Visne</rs> fulgde <seg type="com" n="com217">Kæmper</seg> stærke</l>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth1587">Kare</rs>, <rs type="myth" key="myth1588"><app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Milve</lem><rdg wit="A">Milne</rdg><witDetail n="10" wit="A" rend="ft">v for n, Peringskiöld har Milve</witDetail></app></rs><note type="footnote"><p rend="noIndent"><persName key="pe237">Saxo</persName> har <rs type="myth" key="myth1663">Barre</rs> og <rs type="myth" key="myth1664">Gnizle</rs>, og <persName key="pe7">Suhm</persName> anmærker rigtig, at disse Navne klinge, som de skal, nok saa slavisk.</p></note>,</l>
|
|
|
<l>Og hun bar Kong <rs type="myth" key="myth210">Haralds</rs> <seg type="com" n="com218">Mærke</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">Hovedbanneret.</p></note></l>
|
|
|
<l>Nok en <rs type="myth" key="myth368">Skjoldmø</rs>, værd at nævne</l>
|
|
|
<l>Streed for <rs type="myth" key="myth210">Harald</rs> efter Evne,</l>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth1589">Viborg</rs> kaldte sig den Prude,</l>
|
|
|
<l>Kom fra <placeName key="fak309">Gothland</placeName> <seg type="com" n="com91">sønderude</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">Da Islænderne skrive <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1589">Viborg</rs></hi> ligeledes <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1589">Vebjørg</rs>,</hi> og <persName key="pe237">Saxo</persName> giver hende en <hi rend="spaced">Jyde</hi> med, skal dette Gotland (i den trykte: Gulland) vist være <placeName key="fak76">Jylland</placeName>.</p></note>.</l>
|
|
|
<l><pb type="text" facs="1816_297_13_fax025.jpg" ed="A" n="380"/>Hende fulgde <seg type="com" n="com219">Kæmper</seg> nok,</l>
|
|
|
<l>Først og <seg type="com" n="com220">fremmerst</seg> i din Flok</l>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth1590">Ubbe Friser</rs> dog <seg type="com" n="com221">forsand</seg></l>
|
|
|
<l>Gik som <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">ypperst</lem><rdg wit="A">ypprest</rdg><witDetail wit="A" n="4" rend="obt"/></app> Høvedsmand.</l>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth1591">Bue Bramsen</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent">Da der i Haandskriften, efter <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><persName key="pe7">Suhms</persName></lem><rdg wit="A">Shnms</rdg><witDetail n="20" wit="A" rend="ft"/></app> Vidnesbyrd, staaer <rs type="myth" key="myth1591">Bui Bramu <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Son</lem><rdg wit="A">Sou</rdg><witDetail n="21" wit="A" rend="ft"/></app></rs> istedenfor den Tryktes <hi rend="spaced">Bjamuson</hi> der er hængt ved <rs type="myth" key="myth1594">Ormr Enski</rs>, er det <seg type="com" n="com416">upaatvivlelig</seg> <persName key="pe237">Saxos</persName> <rs type="myth" key="myth1591">Bo Bramsen</rs>.</p></note></l>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth1592.a">Brat hin irske</rs></l>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth1593">Are</rs> med det ene Øie</l>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth1594">Angle-Orm</rs> og <rs type="myth" key="myth1595">Gere-Alv</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="myth" key="myth1594">Ormr Enski</rs> og <rs type="myth" key="myth1595">Geir-Alfe</rs>.</p></note>,</l>
|
|
|
<l>Det var ogsaa <seg type="com" n="com222">Kæmper</seg> drøie.</l>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth1469">Visne</rs> fulgde mangen <seg type="com" n="com223">Vende</seg></l>
|
|
|
<l>Mellem <seg type="com" n="com224">Kæmper</seg> god at kiende,</l>
|
|
|
<l>Thi de førde En og hver</l>
|
|
|
<l>Korte Skjolde, lange Sværd</l>
|
|
|
</lg>
|
|
|
<lg>
|
|
|
<l>Det var Midten, nu sig bøie</l>
|
|
|
<l>Syn og Sagn til begge Fløie,</l>
|
|
|
<l>Og det første stolt sig danner</l>
|
|
|
<l>Under <rs type="myth" key="myth1586">Hedes</rs> <rs type="myth" key="myth368">Skjoldmø</rs>-Banner,</l>
|
|
|
<l>Som Bærsærker fulgde hende</l>
|
|
|
<l>Hundred brynjeløse Svende</l>
|
|
|
<l><pb type="text" facs="1816_297_13_fax026.jpg" ed="A" n="381"/><rs type="myth" key="myth1596">Harald Olsen</rs>, <rs type="myth" key="myth1597">Holmstern</rs></l>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth1598">Hedin Smækkre</rs>, <rs type="myth" key="myth1599">Geir</rs> og <rs type="myth" key="myth1600">Grim</rs></l>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth1601.a">Dag hin Letter</rs>, <rs type="myth" key="myth1602">Eisedull</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="myth" key="myth1598">Hedin</rs>, og <rs type="myth" key="myth1601">Dag</rs>, hvem <persName key="pe237">Saxo</persName> kalder <seg type="com" n="com310">hin Grænske</seg>, staae i den haandskrevne <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><rs type="title" key="title4975">Søgubrot</rs></lem><rdg wit="A">Søgubort</rdg><witDetail n="19" wit="A" rend="obt"/></app>. <rs type="myth" key="myth1602">Eisedul</rs> findes ei hos <persName key="pe237">Saxo</persName>, men det er rimeligt, som <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><persName key="pe7">Suhm</persName></lem><rdg wit="A">Shnm</rdg><witDetail n="20" wit="A" rend="ft"/></app> formoder, at han <seg type="com" n="com502">stikker</seg> i <rs type="myth" key="myth1602.a"><hi rend="spaced">Høsa Thulhim</hi></rs>, og det saameget mere som <rs type="myth" key="myth1602.a"><hi rend="spaced">Høsedull</hi></rs> vel turde være det rette Navn af <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com311">Høs</seg>,</hi> <seg type="com" n="com611">Hovedhøs</seg> ͻ: en Vovehals, og <seg type="com" n="com312"><hi rend="spaced">dul</hi></seg> ͻ: stolt.</p></note>,</l>
|
|
|
<l>Det var <seg type="com" n="com225">Kæmper</seg> <seg type="com" n="com226">ud af Vælten</seg>,</l>
|
|
|
<l>Havde dog <seg type="com" n="com92">heel</seg> mange Frænder</l>
|
|
|
<l>Som med Sværd i haarde Hænder</l>
|
|
|
<l>Fulgde <rs type="myth" key="myth1586">Hede</rs> tro i Feldten.</l>
|
|
|
</lg>
|
|
|
<lg>
|
|
|
<l><seg type="com" n="com227">Fremmerst</seg> paa det andet Fløi</l>
|
|
|
<l>Fandt man <seg type="com" n="com1005">og</seg> en <seg type="com" n="com228">Kæmpe</seg> drøi,</l>
|
|
|
<l>Som vel turde Banner hæve,</l>
|
|
|
<l>Det var <rs type="myth" key="myth1603">Haagen Skramme-Kiæve</rs>.</l>
|
|
|
<l>Konger selv og <seg type="com" n="com229">Kæmper</seg> nok</l>
|
|
|
<l>Gik med ham i Færd og Flok,</l>
|
|
|
<l>Deriblandt de Brødre kiække</l>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth1604">Gandal Gamles</rs> Sønner begge,</l>
|
|
|
<l>Som <seg type="com" n="com230">alt</seg> før i yngre Aar</l>
|
|
|
<l><seg type="com" n="com411">Tjende</seg> i Kong <rs type="myth" key="myth210">Haralds</rs> Gaard</l>
|
|
|
<l><pb type="text" facs="1816_297_13_fax027.jpg" ed="A" n="382"/><rs type="myth" key="myth1654">Alv</rs> og <rs type="myth" key="myth1655.a">Olver</rs> heed de Kiække<note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="myth" key="myth1654">Alfr</rs> og <rs type="myth" key="myth1655">Alfarin</rs>, <persName key="pe237">Saxo</persName> nævner dem ikke, men slutter dog ligesom <rs type="title" key="title4975">Søgubrot</rs> med dem (<hi rend="romanType"><seg type="com" n="com313"><rs type="myth" key="myth1604">Gandal</rs> sene editi</seg></hi>).</p></note>,</l>
|
|
|
<l>Kongelys i Helterække.</l>
|
|
|
</lg>
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent">Kong <rs type="myth" key="myth210">Harald</rs> selv var til Vogns, fordi han var ikke længere vaabenfør, og nu <seg type="com" n="com231">udskikkede</seg> han <rs type="myth" key="myth1206">Bruun</rs> og <rs type="myth" key="myth1586">Hede</rs> for at see og sige ham hvordan <rs type="myth" key="myth1205"><rs type="myth" key="myth1205">Rings</rs></rs> Slagorden var, og om han var færdig til at begynde. <rs type="myth" key="myth1206">Bruun</rs> kom igien og sagde: jo, seer jeg ikke feil, da er <rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs> <seg type="com" n="com93">tilvisse</seg> færdig naar det skal være, og han har stillet sine Folk saa forunderlig op, i hvad man kalder <seg type="com" n="com94">Svinfylking</seg>, saa at han vil nok ikke være god at <seg type="com" n="com232">nappes</seg> med i Dag. Hvad? svarede Kong <rs type="myth" key="myth210">Harald</rs>, hvem i al Verden kan dog have lært ham at giøre <seg type="com" n="com95">Tryne-Fylking</seg>, hvem kan det, <seg type="com" n="com1015">uden</seg> <rs type="myth" key="myth59">Oden</rs> og jeg! Skulde da <rs type="myth" key="myth59">Oden</rs> maaskee nu have skiftet Hjertelag mod mig, og nægte mig Seier! Det har han dog aldrig hidindtil gjort og bede ham vil jeg at han ei heller nu giør det i Dag, men er det hans Villie at jeg skal tabe, og at <seg type="com" n="com4001">Dannemænd</seg> skal nu ei mere seire som før, da lade han mig falde i Slaget med hele min Hær.</p>
|
|
|
<lg rendition="speech">
|
|
|
<l>Til <rs type="myth" key="myth59">Oden</rs> skal være</l>
|
|
|
<l>Indviet og givet</l>
|
|
|
<l><pb type="text" facs="1816_297_13_fax028.jpg" ed="A" n="383"/>Hver Helt som med Ære</l>
|
|
|
<l>I Dag mister Livet</l>
|
|
|
<l rend="firstIndent">Med os<note type="footnote"><p rend="noIndent">Mig <seg type="com" n="com96">syndes</seg> de Ord maatte <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sættes</lem><rdg wit="A">sætees</rdg><witDetail n="22" wit="A" rend="ft"/></app> paa Riim.</p></note>!</l>
|
|
|
</lg>
|
|
|
<p rend="noIndent">Det var virkelig som <rs type="myth" key="myth1206">Bruun</rs> sagde at <rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs> havde <seg type="com" n="com97">trynefylket</seg> hele sin Hær, og <seg type="com" n="com98">ihvorvel</seg> <seg type="com" n="com99">Roderne</seg> ved det de gik ud i en Spids, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">vare dybe</lem><rdg wit="A">varedybe</rdg><witDetail n="6" wit="A" rend="mm"/></app>, blev dog Linien saa lang, at det ene Fløi støttede sig til <placeName key="his2466">Varaa</placeName>, og det andet til <placeName key="fak2465">Bravigen</placeName>.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"><rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs> fattedes heller ikke <seg type="com" n="com233">enten</seg> Konger eller Helte og iblandt mange Andre havde han paa sin Side Kong <rs type="myth" key="myth1204">Ole Bravkarl</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="myth" key="myth1204.a">Ali hinn Frækni</rs> <persName key="pe237">Saxos</persName> <hi rend="romanType"><rs type="myth" key="myth1204.b">Olo vegetus</rs>.</hi></p></note>, med et mægtigt Følge, og ham der i Folkemunde fra <seg type="com" n="com1006">Areldstid</seg> har giældt for en <seg type="com" n="com234">Mester-Kiæmpe</seg>, <rs type="myth" key="myth185">Stærkodder hin Gamle</rs>, der var født op i <placeName key="fak41">Norge</placeName>, paa Øen <placeName key="fak2457">Fenring</placeName> i <placeName key="fak2459">Hordeland</placeName>, men havde siden vanket saa vide om Land, og tjent i mange Herrers Gaard. Man veed desuden Navn paa mange andre <seg type="com" n="com235">Kiæmper</seg>, som i denne Krig holdt med Kong <rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs>, saasom:</p>
|
|
|
<lg>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth1605">Thrond hin Trønske</rs>, <rs type="myth" key="myth1606">Thore Mørske</rs>,</l>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth1564">Helge Hvide</rs>, <rs type="myth" key="myth1675">Hov</rs> og <rs type="myth" key="myth1676">Bjarne</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="myth" key="myth1675">Hov</rs> ͻ: <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><rs type="myth" key="myth1675">Hafr</rs></lem><rdg wit="A">i Hafe</rdg><witDetail n="24" wit="A" rend="ft">JL: Skal der rettes her? Der er ofte sat e for f, og manden hedder på islandsk Hafr. i Hafe betyder sådan noget som 'i havet', der ikke giver god mening her.</witDetail></app> er tillagt af Haandskriften efter <persName key="pe7">Suhm</persName>.</p></note>,</l>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth1607">Fjorde-Find</rs> og <rs type="myth" key="myth459.b">Flakke-Odd</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="myth" key="myth459.b"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Oddr</lem><rdg wit="A">Odde</rdg><witDetail wit="A" n="25" rend="ft">JL: Sædvanlig ombytten af e for r</witDetail></app> Vidførli</rs>.</p></note></l>
|
|
|
<l><pb type="text" facs="1816_297_13_fax029.jpg" ed="A" n="384"/><rs type="myth" key="myth1608">Erling Orm</rs> af <placeName key="fak2460">Jæder-Syssel</placeName>,</l>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth1656">Holmstern Hvide</rs>, <rs type="myth" key="myth1609">Hrut</rs> og <rs type="myth" key="myth1662">Vane</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="myth" key="myth1662">Vane</rs> er vel Feil for <persName key="pe237">Saxos</persName> <rs type="myth" key="myth1618">Rane</rs>.</p></note>,</l>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth1610">Sokne-Erik</rs>, <rs type="myth" key="myth1611">Iver Skage</rs> <note type="footnote"><p rend="noIndent"><persName key="pe7">Suhm</persName> mener at <rs type="myth" key="myth1610">Sokne-Erik</rs> skal være <persName key="pe237">Saxos</persName> <rs type="myth" key="myth1677">Bjørn</rs> fra <placeName key="fak2462">Sogn</placeName>, men neppe med Føie.</p></note>.</l>
|
|
|
<l>Og som <seg type="com" n="com235">Kæmper</seg> med de bedste,</l>
|
|
|
<l>Karle ud af Kongens Gaard,</l>
|
|
|
<l>Nævner man endnu de næste</l>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth1612">Aage</rs>, <rs type="myth" key="myth1613">Evind</rs>, <rs type="myth" key="myth1614">Egil</rs>, <rs type="myth" key="myth1615">Hilde</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent">I Haandskriften staaer <rs type="myth" key="myth1614">Eigill <hi rend="spaced">Skialgi</hi></rs>, der svarer til <persName key="pe237">Saxos</persName> <rs type="myth" key="myth1614.a"><hi rend="romanType">luscus</hi></rs>.</p></note>,</l>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth1616">Styr hin Stærke</rs>, <rs type="myth" key="myth1617">Steen</rs> fra <placeName key="fak2461">Væner</placeName>.</l>
|
|
|
<l rend="firstIndent">Saa kom i en egen <seg type="com" n="com100">Rode</seg></l>
|
|
|
<l rend="firstIndent"><rs type="myth" key="myth1618">Rane Hildsen</rs> og <rs type="myth" key="myth1619">Svend Kulle</rs></l>
|
|
|
<l rend="firstIndent"><rs type="myth" key="myth1620">Sokne-Sot</rs> og <rs type="myth" key="myth1621">Rokkel Høg</rs>,</l>
|
|
|
<l rend="firstIndent"><rs type="myth" key="myth1622">Lefle-Rolf</rs> og <rs type="myth" key="myth1623.b">Dag hin Fede</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="myth" key="myth1622"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Hrolfr</lem><rdg wit="A">Hrolfe</rdg><witDetail n="20" wit="A" rend="ft"/></app> Qvensami</rs>, <rs type="myth" key="myth1623">Dagr <app select="no" type="corrNote"><lem wit="GV">hinn</lem><rdg wit="A">hin</rdg><witDetail wit="A" n="20">JL: 'hinn' i Peringskiölds udgave, hankøn, så derfor burde det være 'hinn'. KV: navnet findes også længere fremme i noten, så han kalder ham konsekvent 'hin'. Emenderes ikke.</witDetail></app> Digri</rs>. <seg type="com" n="com417">Upaatvivlelig</seg> er <rs type="myth" key="myth1623.b">Dag</rs> den samme som <persName key="pe237">Saxo</persName> kalder: <hi rend="romanType"><rs type="myth" key="myth1623.a">Dal corpulentus</rs>,</hi> men regner til <rs type="myth" key="myth210">Haralds</rs> Hob, vist ei uden Føie, som Riim Bogstaverne der i <persName key="pe237">Saxos</persName> Opregning sjelden skuffe, udvise, thi efter hin <rs type="myth" key="myth1623">Dal</rs> kommer <hi rend="romanType"><rs type="myth" key="myth1652.a">Duc <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Sclauicus</lem><rdg wit="A">8ilavicus</rdg><witDetail n="24" wit="A" rend="ft">Rettet efter Gesta Danorum (Friis-Jensen)</witDetail></app></rs>,</hi> saa det vist har hedt i Visen: <rs type="myth" key="myth1623"><hi rend="spaced">Dag</hi> hin <hi rend="spaced">Digre</hi></rs> og <rs type="myth" key="myth1652"><hi rend="spaced">Duk</hi> Vende</rs>, det er i det mindste høist <hi rend="spaced">rimeligt</hi> i alle Maader.</p></note>,</l>
|
|
|
<l rend="firstIndent"><rs type="myth" key="myth1653"><app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Sale</lem><rdg wit="A">Fale</rdg><witDetail wit="A" n="13" rend="ft"/></app> Gøtske</rs> slutted Troppen.</l>
|
|
|
<l rend="firstIndent">Nu kom Svenskerne for Dagen</l>
|
|
|
<l rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1816_297_13_fax030.jpg" ed="A" n="385"/><rs type="myth" key="myth1657">Hake</rs>, <rs type="myth" key="myth1624">Nor</rs> og <rs type="myth" key="myth1625">Karl Rekkel</rs>,</l>
|
|
|
<l rend="firstIndent"><rs type="myth" key="myth1626">Hrok</rs> fra <placeName key="his2463">Akker</placeName>.</l>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth1680">Glesmak Gode</rs> og <rs type="myth" key="myth1628">Gunfaste</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent"><persName key="pe7">Suhm</persName> mener at <persName key="pe237">Saxos</persName> <rs type="myth" key="myth1627">Gumme</rs> fra <placeName key="his2467">Gisselmark</placeName> endelig maa være gjort af <rs type="myth" key="myth1680">Glismak Gode</rs>, men mig synes det Modsatte er rimeligst.</p></note>.</l>
|
|
|
<l>Saa fra <placeName key="fak510">Sigtun</placeName> <seg type="com" n="com236">Kæmper</seg> tvende:</l>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth1629.a">Sigmund Kræmmer</rs> og <rs type="myth" key="myth1630">Frost-Taal</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent"><rs type="myth" key="myth1630">Tola-Froste</rs> i Haandskriften, <persName key="pe237">Saxos</persName> <rs type="myth" key="myth1630.a"><hi rend="romanType">Frosti crucibulum</hi></rs>.</p></note>,</l>
|
|
|
<l>Ei i Lag med andre Svende</l>
|
|
|
<l>Foran Banneret saa stout,</l>
|
|
|
<l>Gik fra <placeName key="fak97">Upsal</placeName> <rs type="myth" key="myth1631.a">Adils Dulle</rs>.</l>
|
|
|
</lg>
|
|
|
<p rend="noIndent">Desuden var der kommet til Kong <rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs> en <rs type="myth" key="myth1632">Syvald</rs> med elleve og <rs type="myth" key="myth1672">Trygge Tammel</rs> med tolv Skibe, <rs type="myth" key="myth1674">Læser</rs> med en Snekke, og <rs type="myth" key="myth1633">Erik Helsing</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent">Udentvivl <persName key="pe237">Saxos</persName> <rs type="myth" key="myth1610.a"><hi rend="romanType">Ericus fibulator</hi></rs>.</p></note> med en stor <seg type="com" n="com101">Drage</seg>, og alle havde de <seg type="com" n="com237">Kæmper</seg> i Mængde ombord. <rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs> havde ogsaa Folk fra <placeName key="fak618">Thelemarken</placeName> som vare gode <seg type="com" n="com237">Kæmper</seg>, endskiøndt man oversaae dem som nogle <seg type="com" n="com102">Keiter</seg> og <seg type="com" n="com103">Drøssere</seg>, det var nemlig:</p>
|
|
|
<lg>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth1634.a">Torkild Traa</rs> og <rs type="myth" key="myth1635.a">Thorlev Gothe</rs></l>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth1636">Had hin Haarde</rs>,</l>
|
|
|
<l><rs type="myth" key="myth1637">Gret hin Træring</rs>, <rs type="myth" key="myth1638">Roald Taa</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent">Jeg <seg type="com" n="com418">formener</seg> det ei skal mishage Læseren, at jeg har opstillet Navnene som Vers, thi baade ere de da mere <pb type="text" facs="1816_297_13_fax031.jpg" ed="A" n="386"/>livlige at læse, og man bliver lettere opmærksom paa de Riim-Bogstaver, der her ere hyppige, men hos <persName key="pe237">Saxo</persName> saa <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">fortløbende</lem><rdg wit="A">førtløbende</rdg><witDetail wit="A" n="22" rend="ft"></witDetail></app>, at man ei kan spørge om han har havt en Vise for sig, et andet Spørgsmaal er det, enten <persName key="pe2810">Lave Urne</persName> eller den parisiske <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Bogtrykker</lem><rdg wit="A">Bogtrykkdr</rdg><witDetail n="24" wit="A" rend="ft"/></app> har digtet den, men det Spørgsmaal maae der lærde svenske <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com104">Fanter</seg></hi> til at besvare.</p></note>.</l>
|
|
|
</lg>
|
|
|
<p rend="noIndent"><pb type="text" facs="1816_297_13_fax031.jpg" ed="A" n="386"/>Fremdeles var <rs type="myth" key="myth1665.a"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Regnald</lem><rdg wit="A">Reguald</rdg><witDetail n="1" wit="A" rend="ft">JL: Skal rettes her og efterfølgende (note 386,17)? Fejlen kan let opstå. Der er to tilfælde med Reguald hhv. to med Regnald</witDetail></app> Radbertsen</rs> kommet <rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs> til Hjelp, en vældig <seg type="com" n="com239">Kæmpe</seg> som blev <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Formand</lem><rdg wit="A">Formnnd</rdg><witDetail n="2" wit="A" rend="ft"/></app> i een <seg type="com" n="com106">Rode</seg>, næstefter ham kom <rs type="myth" key="myth1672">Trygge</rs> og <rs type="myth" key="myth1674">Læser</rs>, saa kom <rs type="myth" key="myth1650">Alreks</rs> Sønner og <rs type="myth" key="myth1651">Yngve</rs>, og endelig kom <seg type="com" n="com410">Telleboerne</seg>, som maatte staae allerbagest, og regnedes saa godt som for ingen Ting, men vare dog store Bueskytter.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Saasnart man nu paa begge Sider var færdig, blev der blæst i <seg type="com" n="com1007">Lure</seg>, og under høit Anskrig begyndte Kampen. Det blev et Slag, baade stort og blodigt, og det vidne alle Oldtids Krøniker eenstemmig, at aldrig nogensinde stod en Strid i <placeName key="poet892">Nørreland</placeName> imellem saa talrige Hære af udvalgde Folk.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Kun en liden Stund havde Striden varet, før <seg type="com" n="com240">Kæmpen</seg> <rs type="myth" key="myth1590">Ubbe Friser</rs> af Kong <rs type="myth" key="myth210">Haralds</rs> Hær brød frem og stævnede lige mod Spidsen af <rs type="myth" key="myth1205">Rings</rs> <seg type="com" n="com107">Konge-Rode</seg>, hvor <rs type="myth" key="myth1665.a"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Regnald</lem><rdg wit="A">Reguald</rdg><witDetail n="17" wit="A" rend="ft">Skal rettes her og ovenfor (note 386,1)? Fejlen kan let opstå. Der er to tilfælde med Reguald hhv. to med Regnald</witDetail></app> Radbert</rs> stod; men der fandt han ogsaa Mand for sig, thi deri kan man sige var <seg type="com" n="com1008">Haardt imod Haardt</seg>, og det var grueligt at <pb type="text" facs="1816_297_13_fax032.jpg" ed="A" n="387"/>see, hvor glubsk de Vovehalse <seg type="com" n="com109">tarsk</seg> paa hinanden. Der vankede da paa begge Sider Hug, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">hverken</lem><rdg wit="A">hvrrken</rdg><witDetail n="2" wit="A" rend="ft"/></app> faa eller smaa, men saadan en <seg type="com" n="com241">Mester-Kæmpe</seg> var <rs type="myth" key="myth1590">Ubbe</rs>, at han <seg type="com" n="com110">linnede</seg> ikke førend det blev Enden paa Legen at <rs type="myth" key="myth1665.a">Regnald</rs> laae for hans Fødder, steen død. Derpaa <seg type="com" n="com242">hug</seg> han til <rs type="myth" key="myth1672">Trygge</rs>, og <seg type="com" n="com111">gav ham sit Livsbrød</seg>, og da <rs type="myth" key="myth1650"><app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">Alriks</lem><rdg wit="A">Alfriks</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="7">Peringskiöld har Alfrek (s.25), derfor skal der ikke foretages en rettelse</witDetail></app></rs> Sønner saae hvor gruelig han <seg type="com" n="com112">tog afsted</seg>, <seg type="com" n="com113">gave de sig begge to om ham</seg>, men saa haard en Hals var han, at de faldt ogsaa begge, saa <seg type="com" n="com114">vog</seg> han <rs type="myth" key="myth1651">Yngve</rs> oven i Kiøbet, og skiød en saa rasende Fart, at ingen Ting kunde holde ham, og alle hvem der stod i de forreste Rækker, og sprang ei til Side, dem slog han ihjel. Da nu <rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs> saae det, sporede han Folket og raabde: hvad betyder det at een Mand skal raade selv i hele <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">min</lem><rdg wit="A">mine</rdg><witDetail n="15" wit="A" rend="ft"/></app> Hær, saadanne Helte som jeg har i Gang, og hvor er <rs type="myth" key="myth185">Stærk-Odder</rs> nu henne, som alle sine Dage bar Prisen blandt <seg type="com" n="com243">Kæmper</seg>? Hov, hov! svarede <rs type="myth" key="myth185">Stærk-Odder</rs>, I kan troe, Herre, man har nok at <seg type="com" n="com115">tage Hænderne i</seg> hvor man er, imidlertid skal vi dog see til at giøre vort Bedste, men rigtig nok er den <rs type="myth" key="myth1590">Ubbe</rs> en Karl, der kan give en ærlig Mand nok at bestille. Nu, ved det Kongen pirrede ham, saa sprang han frem lige imod <rs type="myth" key="myth1590">Ubbe</rs>, og der blev en Tvekamp som havde noget at betyde, thi der var <pb type="text" facs="1816_297_13_fax033.jpg" ed="A" n="388"/>paa begge Sider baade Lyst og Leilighed til <seg type="com" n="com608">Dommedagsslag</seg>, <rs type="myth" key="myth185">Stærk-Odder</rs> gav ogsaa <rs type="myth" key="myth1590">Ubbe</rs> en dygtig Skramme, men han fik sex igien, som heller ikke vare daarlige, saa han kunde ikke mindes dengang, han havde havt slig en Karl for sin Haand. Imidlertid kom der saadant et Røre paa Valpladsen at de bleve skildte ad, og nu <seg type="com" n="com116">vog</seg> <rs type="myth" key="myth1590">Ubbe</rs> en <seg type="com" n="com244">Kæmpe</seg>, heed <rs type="myth" key="myth1673">Agner</rs>, og gjorde saa fremdeles lyst hvor han kom, huggede lige godt med begge Hænder, og ligefra hans Finger-Ender til hans Skuldre var der ikke frelst for Blod. Endelig nærmede han sig <seg type="com" n="com425">Telleboerne</seg> og da de fik ham i Sigte, sagde de til hinanden: nu behøve vi ikke at <seg type="com" n="com10025">fare vild i Hæren om Formænd</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">Deres <seg type="com" n="com612">Formænd</seg> <rs type="myth" key="myth1665.a">Regnald</rs>, <rs type="myth" key="myth1672">Trygge</rs> <seg type="com" n="com1009">&c.</seg> vare faldne.</p></note>, lad os nu <seg type="com" n="com117">tale den gode Mand et lille Korn til</seg> med vore Pile! thi jo mindre de Andre giør os, desmere maa vi giøre af os selv og vise vi har Mod i Brystet. Dermed gave de ypperste <seg type="com" n="com426">Telleboer</seg> sig til at skyde til Maals efter ham, og <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">saadanne</lem><rdg wit="A">saadannǝ</rdg><witDetail n="19" wit="A" rend="ot"/></app> Skytter vare <rs type="myth" key="myth1636">Haarde-Had</rs> og <rs type="myth" key="myth1638">Roald Taa</rs>, at de satte ham to <seg type="com" n="com245">Tylter</seg> Pile lige i Brystet, saa de Smaafolk gave ham dog nok til at døe af, dengang havde han allerede slaaet elleve <seg type="com" n="com246">Kæmper</seg>, foruden sexten Andre, deels Svenskere, deels <rs type="myth" key="myth1115">Gother</rs>, og givet sex af de forreste <seg type="com" n="com246">Kæmper</seg> farlige Saar.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1816_297_13_fax034.jpg" ed="A" n="389"/><seg type="com" n="com600">I samme god Lag</seg> trængde <rs type="myth" key="myth1589">Viborg</rs> <rs type="myth" key="myth368">Skjoldmø</rs> <seg type="com" n="com118">hardt</seg> ind paa <rs type="myth" key="myth1115">Gotherne</rs> og de Svenske, og gav sig i Færd med <seg type="com" n="com248">Kæmpen</seg> <rs type="myth" key="myth1620">Sokne-Sote</rs>, som, <seg type="com" n="com119">ihvormeget</seg> han end strittede, tilsidst dog maatte bide i Græsset. Derpaa mødte hun <rs type="myth" key="myth185">Stærk-Odder hin Gamle</rs>, sloges en god Stund med ham og værgede sig som den bedste <seg type="com" n="com249">Kæmpe</seg>, med Sværd, med Hjelm og med Brynie. Vel maatte hun tage imod drøie Hug af <seg type="com" n="com250">Kæmpen</seg>, men hun blev ved, og gav ham tilsidst et Ørefigen, saa Kævebenet <seg type="com" n="com120">flakdes</seg>, og havde han ikke taget sig om Skiægget med Munden, var Hagen <seg type="com" n="com121">gaaet i Løbet</seg>. Saadanne <seg type="com" n="com609">Karlestykker</seg> gjorde <rs type="myth" key="myth1589">Viborg</rs> mange af, men saa mødte hun Kong <rs type="myth" key="myth1205"><rs type="myth" key="myth1205">Rings</rs></rs> <seg type="com" n="com251">Kæmpe</seg> <rs type="myth" key="myth1634.a">Thorkild Thraa</rs>, og de bleve ved at skifte Hug saalænge til hun, uforsagt men overlæsset med Saar, maatte lade sit Liv.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Nu gik det Slag i Slag, <seg type="com" n="com1010">Lykken vaklede og vendte sig saa hid og saa did</seg>, men paa begge Sider faldt mangen Mand saa haardt at han glemde at reise sig, og mangen En maatte gaae lemlæstet af <seg type="com" n="com252">Leeg</seg>. <rs type="myth" key="myth185">Stærk-Odder</rs> stormede nu ind paa de Danske, sloges først med <rs type="myth" key="myth1671">Hune</rs> enstund, og fældte ham uagtet han stod som en Mand, og gjorde ham i Tvekamp Seieren stridig. Saa slog han <rs type="myth" key="myth1670">Elle</rs> som vilde hævne sin Stalbroders Fald, og gav sig der<pb type="text" facs="1816_297_13_fax035.jpg" ed="A" n="390"/>næst i Færd med <rs type="myth" key="myth1659">Borge</rs>, som vel beed fra sig, men <seg type="com" n="com122">fik dog sin Rest</seg>. Nu foer <rs type="myth" key="myth185">Stærk-Odder</rs> afsted tvers igiennem den danske Linie, med draget Sværd, og huggede sønder og sammen alt hvad det faldt ham for Haanden, deriblandt ogsaa <rs type="myth" key="myth1583">Hjort</rs>, indtil han mødtes med <rs type="myth" key="myth368">Skjoldmøen</rs> <rs type="myth" key="myth1469">Visne</rs>, som bar Kong <rs type="myth" key="myth210">Haralds</rs> Hoved-Banner. Da han nu gik hende <seg type="com" n="com123">hardt</seg> paa Klingen, sagde hun, du er jo <seg type="com" n="com413">hundebidt</seg>, <rs type="myth" key="myth185">Stærk-Odder</rs>, nu lever du vist ikke længe, længere dog, end du bærer Kong <rs type="myth" key="myth210">Haralds</rs> Banner, sagde han og <seg type="com" n="com253">hug</seg> hende <seg type="com" n="com124">Keiten</seg> af. Da sprang en Mand frem, som heed <rs type="myth" key="myth1592.a">Brat</rs> og vilde hevne hende, men <rs type="myth" key="myth185">Stærk-Odder</rs> jog Sværdet i ham, saa det gik ham som de andre der laae i Dynger paa Valpladsen. Lidt efter mødte <rs type="myth" key="myth185">Stærk-Odder</rs> <rs type="myth" key="myth1578">Gnep hin Gamle</rs>, som var en dygtig <seg type="com" n="com254">Kæmpe</seg>, og sloges <seg type="com" n="com414">forsvarlig</seg> men fik dog sit Banesaar, saavelsom <rs type="myth" key="myth1657"><app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Hake</lem><rdg wit="A">Hate</rdg><witDetail wit="A" n="17" rend="ft">KV: Dette er Hake</witDetail></app></rs> der gik i hans Fodspor. Imidlertid gik dog <rs type="myth" key="myth185">Stærk-Odder</rs> selv ingenlunde Ram forbi, men fik et Saar paa Halsen lige over Skuldrene der gik baade igiennen Hud og Kiød, og et for paa, saa Lungen hængde ud, foruden det, at han havde mistet en Finger paa den høire Haand.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com255">Der</seg> nu Kong <rs type="myth" key="myth210">Harald</rs> saae at det gik paa Grund med hans <seg type="com" n="com256">Kæmper</seg> og Tjenere, da reiste han sig op paa Knæ, tog en Kaarde i hver Haand, kiør<pb type="text" facs="1816_297_13_fax036.jpg" ed="A" n="391"/>de saa afsted ind paa Valpladsen, og uagtet han ei kunde komme fra Bukken, brugde <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">han</lem><rdg wit="A">hau</rdg><witDetail n="2" wit="A" rend="ft"/></app> dog sine Kaarder saa godt til begge Sider, at mangen Mand maatte lade sit Liv; men medens han saaledes tog Deel i Dagens sidste Bedrifter, fik han et Slag af en Kiølle paa Hjelmen, saa Hovedet revnede, og det var <rs type="myth" key="myth1206">Bruun</rs> der saaledes gav Kong <rs type="myth" key="myth210">Harald Hyldetan </rs> hans Banesaar.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Da nu Kong <rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs> saae at <rs type="myth" key="myth210">Haralds</rs> Vogn var tom, <seg type="com" n="com125">mærkede</seg> han, at Kongen var faldet, og lod blæse til Stilstand, hvilket derpaa de Danske ligeledes gjorde, og alle <rs type="myth" key="myth210">Haralds</rs> efterlevende Mænd <seg type="com" n="com257">finge</seg> og toge Fred af Kong <rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs>.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Dagen derpaa ved Morgengry lod Kong <rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs> Valen randsage, for at finde sin Frændes, Kong <rs type="myth" key="myth210">Haralds</rs> Legeme, men det laae <hi rend="spaced">under en Dynge af Liig,</hi> saa det blev Middag inden man kom <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">til</lem><rdg wit="A">eil</rdg><witDetail n="17" wit="A" rend="ft"/></app> Bunds og fandt det. Saa lod da <rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs> tage Kong <rs type="myth" key="myth210">Haralds</rs> Liig, lod det vaske, og hæderlig <seg type="com" n="com126">flye</seg> efter gammel Sædvane, og lægge i den Stridsvogn han havde aget paa, mens der blev kastet en mægtig Høi, og did blev Liget aget i samme Vogn <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">med</lem><rdg wit="A">meo</rdg><witDetail n="22" wit="A" rend="ft"/></app> samme Hest for som trak den paa Valen. Derpaa blev Hesten dræbt, <rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs> gav Kong <rs type="myth" key="myth210">Harald</rs> sin egen Sadel med og bad ham <seg type="com" n="com127">saa</seg> ride til <rs type="myth" key="myth101">Valhal</rs>.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1816_297_13_fax037.jpg" ed="A" n="392"/><rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs> giorde ogsaa et prægtigt Gilde til Kong <rs type="myth" key="myth210">Haralds</rs> Gravøl, og mens det stod bad han alle sine <seg type="com" n="com258">Kæmper</seg> og vældige Mænd at kaste store Guldringe, Vaaben og andre <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Klenodier</lem><rdg wit="A">Klenedier</rdg><witDetail n="4" wit="A" rend="ft"/></app> i <seg type="com" n="com429">Høien</seg> til Kong <rs type="myth" key="myth210">Haralds</rs> Ære, og da det var skeet, blev <seg type="com" n="com429">Høien</seg> omhyggelig <seg type="com" n="com259">tillukt</seg>.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Efter Kong <rs type="myth" key="myth210">Harald Hyldetan</rs> blev <rs type="myth" key="myth1205">Ring</rs> Konge baade i <placeName key="fak92">Sverrig</placeName> og <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>, og hans Søn <rs type="myth" key="myth405">Regnar</rs> opvoxde i sin Faders Gaard, saa deilig og trivelig en Dreng, som nogen vilde see, thi han lignede <seg type="com" n="com1002">sit Mødrenefolk</seg>, og det er noksom bekiendt af alle gamle Krøniker, at det Folkefærd oppe fra <rs type="myth" key="myth263">Alfheim</rs> var det deiligste i hele <placeName key="fak24">Norden</placeName>.</p>
|
|
|
<graphic style="shortLine"/>
|
|
|
|
|
|
<pb type="periText" facs="1816_297_13_fax038.jpg"/>
|
|
|
<pb type="periText" facs="1816_297_13_fax039.jpg"/>
|
|
|
<pb type="periText" facs="1816_297_13_fax040.jpg"/>
|
|
|
<pb type="periText" facs="1816_297_13_fax041.jpg"/>
|
|
|
<pb type="periText" facs="1816_297_13_fax042.jpg"/>
|
|
|
<pb type="periText" facs="1816_297_13_fax043.jpg"/>
|
|
|
|
|
|
</div>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
</body>
|
|
|
</text>
|
|
|
</TEI> |
