source-data/1816_297_11_txt.xml

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/access.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>

<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:tei="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
   <teiHeader>
      <fileDesc>
         <titleStmt>
            <title rend="part">Til Læseren</title>
            <title rend="shortForm">Til Læseren</title>
            <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
            <editor role="philologist">Kim Steen Ravn</editor>
            <editor role="student1">Jeppe Karnøe Knudsen</editor>
            <editor role="student2">Bjarke Lynning Nielsen</editor>
         </titleStmt>
         <editionStmt>
            <edition>
               <idno type="firstUpload">1.15</idno>
               <idno type="content">1.15</idno>
               <idno type="technic">1.15.1</idno>
            </edition>
         </editionStmt>
         <extent>20 KB</extent>
         <publicationStmt>
            <availability status="restricted">
               <p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
            </availability>
            <publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
            <distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
            <date when="2019-12-03">www.grundtvigsværker.dk, version 1.15, 3. december 2019</date>
         </publicationStmt>
         <seriesStmt>
            <title>[titel]</title>
            <respStmt>
               <name>[udgiver]</name>
               <resp>[evt.]</resp>
            </respStmt>
            <idno>1816-10-29</idno>
         </seriesStmt>
         <notesStmt>
            <note xml:id="thisFile" target="1816_297_11_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
            <note target="1816_297_11_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
            <note target="1816_297_11_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
            <note target="1816_297_11_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
            <note type="minusVar">Variant</note>
         </notesStmt>
         <sourceDesc>
            <bibl>
               <title type="main">[titel]</title>
               <author>[forfatter]
                  <note>[evt.]</note>
               </author>
               <pubPlace>[sted]</pubPlace>
               <publisher>[trykker]
                  <note>[evt.]</note>
               </publisher>
               <date>[år]</date>
            </bibl>
            <listWit xml:id="emendation">
               <witness xml:id="A" n="297">
                  <desc>Førstetrykket</desc>
                  <num>1816</num>
               </witness>
            </listWit>
         </sourceDesc>
      </fileDesc>
      <profileDesc>
         <textClass>
            <classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
               <term>prosa</term>
               <term>artikler</term>
            </classCode>
            <keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
               <term>filologi</term>
               <term>ældre dansk</term>
               <term>norrønt</term>
            </keywords>
         </textClass>
      </profileDesc>
      <encodingDesc>
         <projectDesc>
            <p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
            <p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
            <p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
            <p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
            <p>2.a. Teologi og kirke</p>
            <p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
            <p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
            <p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
         </projectDesc>
         <editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
      </encodingDesc>
      <revisionDesc>
         <change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
         <change xml:id="JKK" who="JKK" when="2019-05-03">Første kollation indført. Otto Möller-eksemplar.</change>
         <change xml:id="BLN" who="BLN" when="2019-05-13">Anden kollation indført. Eks.: Aarhusianersamfundet.</change>
         <change who="KSR" when="2019-05-14">3. koll.</change>
         <change who="KSR" when="2019-05-24">red., lemmatisering</change>
         <change who="KSR" when="2019-05-27">klar til 1. red.</change>
         <change who="KSR" when="2019-06-17">afl. til 1. red. (JT)</change>
         <change who="KSR" when="2019-06-19">1. red. retur</change>
         <change who="KSR" when="2019-07-17">indf. kontrolleret; klar til 2. red.; sendt til FLN</change>
         <change who="KSR" when="2019-10-07">2. red. retur; rettelser indført; klar til 3. red.</change>
         <change who="KSR" when="2019-10-08">afl. til 3. red. (ST)</change>
         <change who="KSR" when="2019-10-14">3. red. retur; ret. indf.</change>
      </revisionDesc>
   </teiHeader>
   
   <text type="txt">
      
      <body>
         
         <div type="[Tekst]">
            
            <pb type="text" ed="A" facs="1816_297_11_fax001.jpg" n="297"/>
            
            <head rend="2">Til Læseren.</head>
            
            <p rend="noIndent"><rs type="title" key="title6351"><hi rend="initial">F</hi>ørste Hefte</rs> af <rs type="title" key="title3299">Dannevirke</rs> er recenseret i <rs type="title" key="title4573">Litteratur-Tidenden No. 30</rs>, og det, som <seg type="com" n="com1">Mærket<!--signaturen.--></seg> viser ikke skal <seg type="com" n="com2">fordølges<!--skjules, forties.--></seg>, af vor islandske <seg type="com" n="com3">Sprogmester<!--sprogforsker.--></seg> Hr. <persName key="pe50">Rask</persName>. Førstegang i mit Liv nyder jeg da nu den Lykke at have en Recensent, som har nogen Forstand paa hvad han vil bedømme, og derfor ikke vil tage sig Tingen saa let at erklære Alt hvad jeg siger for galt, paa den gyldige Grund, at jeg er gal. Synes det mig da <seg type="com" n="com4">end<!--endog.--></seg>, som det virkelig giør, at <pb type="text" ed="A" facs="1816_297_11_fax002.jpg" n="298"/>Han <seg type="com" n="com5">endnu<!--ydermere; stadig.--></seg> har fundet baade Sagen og mig for let, maae jeg dog let undskylde det som en naturlig Følge af den Tone man er blevet saa vant til at høre, hvor der tales om og til mig, at det <seg type="com" n="com6">sagtens<!--velsagtens, nok.--></seg> maae koste Umage, ikke <seg type="com" n="com7">stundum<!--dvs. stundom.--></seg> uvilkaarlig at <seg type="com" n="com8">falde i<!--anlægge, bruge.--></seg> den, og jeg, som allerede er saare glad, naar man blot vil tale lidt rolig og fornuftig med mig, vil i denne Henseende kun i Forbigaaende bede min <seg type="com" n="com9">Rec.<!--recensent.--></seg> ved Leilighed at overveie, om den Tone han <seg type="com" n="com10">imellem<!--ind imellem.--></seg> <seg type="com" n="com11">falder i<!--anlægger, bruger.--></seg>, er passende.</p>
            
            <p rend="firstIndent">Men, til Sagen! At Versene kun ere <seg type="com" n="com12">kortelig<!--kort, kortfattet.--></seg> anmeldte, <seg type="com" n="com13">lover<!--lovpriser.--></seg> jeg min <seg type="com" n="com14">Rec.<!--recensent.--></seg> for, thi det er dog <seg type="com" n="com15">den høie Tid<!--på høje tid.--></seg>, at man indseer, Enhver <seg type="com" n="com16">vel<!--helt sikkert; ganske vist.--></seg> har fuld Ret til at sige om et Vers behager, og hvad der støder ham, men at Ingen, han <seg type="com" n="com17">være<!--kan være (konjunktiv).--></seg> for Resten den klogeste og lærdeste Mand, kan bedømme et Digt, med mindre han selv er Digter. Derfor vilde jeg ogsaa ønske <seg type="com" n="com18">Rec.<!--recensenten.--></seg> havde ladet være at <seg type="com" n="com19">spase<!--spøge.--></seg> med mine <seg type="com" n="com20">Kiærminder<!--kære minder; ordspil på blomsten kærminde.--></seg> og <seg type="com" n="com21">opholde sig over<!--tale kritisk om, tale nedsættende om.--></seg> de specielle <seg type="com" n="com22">Hensyn<!--betragtninger, overvejelser.--></seg> i <rs type="title" key="title4943">Strøtankerne</rs>, thi jeg kan forsikkre, at disse <seg type="com" n="com23">Hensyn<!--betragtninger, overvejelser.--></seg> ere, for hvem der fatter dem, temmelig universelle, og <seg type="com" n="com24">Kiærminderne<!--de kære minder; ordspil på blomsten kærminde.--></seg> ere neppe <hi rend="spaced">Strøelse;</hi> ikke heller skulde det i al Fald støde de islandske Skjaldes <seg type="com" n="com25">Kynding<!--kender; kyndige person.--></seg> at finde en Kvinde benævnet som en Blomst.</p>
            
            <p rend="firstIndent"><pb type="text" ed="A" facs="1816_297_11_fax003.jpg" n="299"/>Dog, jeg vil, ligesaalidt som min <seg type="com" n="com26">Rec.<!--recensent.--></seg>, over Biting glemme Hovedsagen, som her er vore aldeles <seg type="com" n="com27">ulige<!--forskellige.--></seg> Meninger om <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Modersmaalet</lem><rdg wit="A">Modersmaalee</rdg><witDetail n="3" wit="A" rend="ft"/></app>, dets <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Oprindelse</lem><rdg wit="A">Oprinrindelse</rdg><witDetail n="3" wit="A" rend="ditto">dittografi opstået ved linjeskift</witDetail></app> og Fortrin. <seg type="com" n="com28">Rec.<!--recensenten.--></seg> er, som bekiendt, den ypperste <seg type="com" n="com29">Forfægter<!--forsvarer, forkæmper.--></seg> af den Mening, at det Sprog som endnu tales paa <placeName key="fak4">Island</placeName>, er hele <placeName key="fak24">Nordens</placeName> Grundsprog, hvoraf vores Dansk er opstaaet ved en <hi rend="spaced">Opløsning,</hi> og Blanding med andre Sprog. Selv har jeg enstund været af samme Mening, og det saa aldeles for Alvor, at det <seg type="com" n="com30">kiendes<!--fornemmes, mærkes.--></seg> paa mine Bøger endnu, thi jeg sluttede ganske <seg type="com" n="com31">fornuftelig<!--fornuftigt.--></seg>, at var vort Sprog fordærvet Islandsk, da baade kunde og burde det efterhaanden, ved igien at oplives af sin <seg type="com" n="com32">eiendommelige<!--særegne; karakteristiske.--></seg> Aand, føres hardtad <seg type="com" n="com33">ganske<!--fuldstændigt, helt.--></seg> tilbage, thi længe før jeg klart indsaae det, følde jeg, at et Sprog umulig kan saaledes opløses uden aandelig at døe, tabe sin Aand, og maae kunne opreises, hvis det af den igien kan oplives. Kun modnere Indsigt, saavel i Historien overhovedet som <seg type="com" n="com34">besynderlig<!--i særdeleshed.--></seg> i Sprogenes Vilkaar, samt nærmere Bekiendskab med de nordiske Sprog i deres indbyrdes Forhold, kun disse Ting have tvunget mig <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">til at</lem><rdg wit="A">til</rdg><witDetail wit="A" n="22">der mangler et 'at', som bør indsættes</witDetail></app> forlade en Gisning, der ved første Øiekast synes mig saa <seg type="com" n="com35">rimelig<!--sandsynlig.--></seg>, og, uagtet jeg er villig til at lade mig overbevise, skiønner jeg ikke rettere, end at hin Gisning maae, saalænge jeg kan røre Pen, faae <pb type="text" ed="A" facs="1816_297_11_fax004.jpg" n="300"/>i mig en af sine ivrigste Modstandere. Ærlig og venlig kaster jeg da herved Handsken til den islandske <seg type="com" n="com36">Dannemand<!--her: <persName key="pe50">Rasmus Rask</persName>; agtværdige, brave danske mand.--></seg>, og skal, <seg type="com" n="com37">vil Gud<!--om Gud vil.--></seg>, <seg type="com" n="com38">bryde en ublodig Landse<!--kæmpe på fredelig vis.--></seg> med ham til <seg type="com" n="com39">Dannekvindens<!--her: det danske sprog; den agtværdige danske kvindes.--></seg> Ære, hvorved jeg tør haabe, at Spørgsmaalet skal nærme sig sin Afgiørelse; thi jeg tør haabe han ei vil afslaae Kampen, fordi han i mange Dele af Sprogkyndigheden er min <seg type="com" n="com40">Mester<!--overmand.--></seg>, da han dog for Øieblikket neppe har nogen bedre for sin Haand, og det jo desuden slet ikke er en Æressag imellem os, men et saare vigtigt historisk Spørgsmaal, der skal afgiøres. Denne Betragtning maa ogsaa forbyde os paa nogen Maade at betjene os af den personlige <seg type="com" n="com41">Overvægt<!--overmagt, overtag.--></seg>, vi hver paa sin Maade kunde have, men meget mere hjelpes ad, da det kun var en daarlig Ære, og en endnu daarligere Fortjeneste, om nogen af os kunde medvirke til at befæste en Vildfarelse, der dog engang maatte opdages og oprykkes som en <seg type="com" n="com42">Skreppe<!--dvs. skræppe, unyttig plante, ukrudt.--></seg> og Skarntyde paa Videnskabernes Mark. At nu <seg type="com" n="com43">Rummet<!--pladsen.--></seg> <hi rend="spaced">her</hi> er alt for snevert til at svinge Landser, seer man let, ja jeg stævner endog udtrykkelig med <seg type="com" n="com44">forbeholden<!--tilbageholden.--></seg> Frist, thi deels er den Kamp ei <seg type="com" n="com45">at løbe til<!--så let.--></seg>, naar den skal have noget at betyde, deels har det ingen Hast, da det endnu er saa tidlig paa Morgenen, at man neppe endnu finder <seg type="com" n="com46">Dannekvinden<!--her: det danske sprog; den agtværdige danske kvinde.--></seg> oppe, og, som sagt, det er for <pb type="text" ed="A" facs="1816_297_11_fax005.jpg" n="301"/>hendes, ikke for vor egen Skyld, vi ville kiæmpe; og endelig har jeg i <seg type="com" n="com47">Mellemrummet<!--mellemtiden.--></seg> lidt at bestille, som først skulde giøres, og <seg type="com" n="com48">Giemt er ikke glemt<!--ordsprog, jf. <rs type="title" key="title93">Mau 1879</rs>, nr. 2.910, og <rs type="title" key="title96">Grundtvig 1845</rs>, nr. 888.--></seg>. Da det imidlertid lader til at min <seg type="com" n="com49">Rec<!--recensent.--></seg> anseer Sagen for afgjort og mener, at min Overbeviisning om Modersmaalet er kun en løs Grille, eller fix Idee, som i Grunden kommer ud paa Eet, finder jeg det passende og i visse Maader Pligt, foreløbig at giøre nogle Bemærkninger, som jeg haaber skal for ham bevise, at er han end Seieren vis, er den dog endnu ikke vundet, og at altsaa Kampen fra den Side er ikke overflødig.</p>
            
            <p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com50">Rec.<!--recensenten.--></seg> indrømmer, at det danske Sprog nu har en <seg type="com" n="com51">eiendommelig<!--særegen; karakteristisk.--></seg> Character, altsaa en <hi rend="spaced">Aand</hi> der hverken er tydsk eller islandsk, og det skal da godtgiøres at det er en historisk Mulighed, hvad jeg anseer for en Umulighed, at et Sprog saaledes kan tabe sin Aand og faae en anden igien; thi da maatte Sprogets Aand have tilintetgjort sig selv, og derpaa omskabt sig.</p>
            
            <p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com52">Rec.<!--recensenten.--></seg> mener, hans <seg type="com" n="com53">Sætning<!--antagelse, påstand.--></seg> er <seg type="com" n="com54">noksom<!--tilstrækkeligt.--></seg> beviist derved, at vi læse Islandsk paa vore Runestene, og kan ikke, uden Islandsk fyldestgiørende forklare nogen Paragraph i vore ældste Love, men det er en meget overilet <seg type="com" n="com55">Slutning<!--konklusion.--></seg>, thi forholdt det sig nu ogsaa aldeles <seg type="com" n="com56">saa<!--således.--></seg>, skulde det dog først bevises, at Folkets <pb type="text" ed="A" facs="1816_297_11_fax006.jpg" n="302"/>Tungemaal virkelig var det samme som <seg type="com" n="com57">Steen<!--her: skriftsprog anvendt på runesten.--></seg> og Lov-Sproget, thi ellers maatte han ligesaavel af latinske Gravskrifter og <seg type="com" n="com58">Kongebreve<!--skrivelser udstedt af kongen vedr. forvaltning og retspleje.--></seg> kunne bevise at Folket talte Latin. Det maatte længe nok være en uopløselig historisk Knude, hvi man <seg type="com" n="com59">ristede<!--ridsede, indgraverede.--></seg> og skrev paa et andet Sprog, det vilde ligelidt være tilladt at overhugge den og da mene, at Knuden om Sprogets Forvandling som slet ikke berørdes, derved var opløst. Men, hertil kommer <seg type="com" n="com60">endnu<!--ydermere.--></seg>, at medens jeg lader Runestenene, der i ingen Henseende ere lette at <seg type="com" n="com61">løbe med<!--bemægtige sig, tilegne sig.--></seg>, <seg type="com" n="com62">staae ved deres Værd<!--forblive uomtalte.--></seg>, maae jeg anmærke, at Historien har fritaget mig for det Beviis at de gamle danske Love kunde forstaaes uden Islandsk, thi det er unægteligt, at man uden det forstod dem i det 15de og 16de Aarhundrede, paa enkelte Ord nær, som man ganske rigtig misforstod til Tegn paa at man ikke kunde Islandsk.</p>
            
            <p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com63">Rec.<!--recensenten.--></seg> anseer de mange Ord i <seg type="com" n="com64">Dansken<!--det danske sprog.--></seg>, der ere nær beslægtede med tydske eller islandske som gyldige Beviser for, at <seg type="com" n="com65">Dansken<!--det danske sprog.--></seg> er opstaaet ved en Blanding af benævnde Sprog, men han vil <seg type="com" n="com66">lettelig<!--let, nemt.--></seg> indrømme, at forsaavidt Ordenes Indførsel ikke er beviislig, kan man ligesaagodt vende Tingen om, og sige at Tydskere og Islænderne har laant dem af <seg type="com" n="com67">Dansken<!--det danske sprog.--></seg>, uden at nogen af Paastandene beviser det allermindste, undtagen hvad vi ere <seg type="com" n="com68">fuldelig<!--fuldstændigt, helt.--></seg> enige om, <pb type="text" ed="A" facs="1816_297_11_fax007.jpg" n="303"/>at der stedse har været et nært Slægtskab og stærk Vexelvirkning mellem Sprogene.</p>
            
            <p rend="firstIndent">Derimod tør jeg paastaae, at der ere mange ældgamle Ord i <seg type="com" n="com69">Dansken<!--det danske sprog.--></seg> hvortil man ingen lignende finder <seg type="com" n="com70">enten<!--hverken.--></seg> i Tydsk eller Islandsk, hvilket dog ingenlunde maatte være Tilfældet, naar hiin Gisning skulde agtes for en afgjort Sag.</p>
            
            <p rend="firstIndent">Fremdeles tør jeg paastaae, at der er mange af de ældgamle danske Ord der i Lyd have stor Lighed med tydske eller islandske, som dog har enten aldeles forskiellig, eller kun saadan beslægtet <seg type="com" n="com71">Bemærkelse<!--betydning.--></seg> som man er vant til at finde i beslægtede Sprog, hvilket modsiger Gisningen.</p>
            
            <p rend="firstIndent">Videre tør jeg paastaae, at den beviislige Forandring der har <seg type="com" n="com72">havt<!--haft, dvs. fundet.--></seg> Sted i vort Tungemaal i de sidste 300 Aar, netop den Tid, da fremmede Sprog giennem Skrift har kunnet virke derpaa, er langt fra at stadfæste men modsiger ligefrem den angivne Forvandling, at saaledes, blot for Exempels Skyld, Vocalen Y er i den Tid i Bøger og de Fornemmeres Mund forandret i flere Ord til U istedenfor at hin Gisning forudsætter det modsatte: yd, ud, Bryd, Brud, Hyvl, Hjul o. s. v.</p>
            
            <p rend="firstIndent">Ydermere tør jeg paastaae, at Ordføining, Vendinger, Ordsprog og Talemaader, det hvori et Sprog udtrykker sin Aand, beviser, saa langt vi kan gaae <pb type="text" ed="A" facs="1816_297_11_fax008.jpg" n="304"/>historisk tilbage, en saa stor Forskiel, at al <seg type="com" n="com73">Rimelighed<!--sandsynlighed.--></seg> for Sprogenes Eenhed bortfalder, og det er i den Henseende et høist <seg type="com" n="com74">mærkeligt<!--bemærkelsesværdigt, påfaldende.--></seg> Udbytte man vinder ved at giennemgaae <persName key="pe243">Peder Laales</persName> <rs type="title" key="title6315">danske Ordsprog</rs> og sammenligne dem med islandske, som vi <seg type="com" n="com75">vel<!--ganske vist.--></seg> ikke have saaledes samlede, men dog nok af, til at see de, for det meste holder paa begge Sider op at være gangbare Ordsprog, naar de ordret oversættes, hvilket aldrig kunde været Tilfældet, naar Sprogene havde været eet.</p>
            
            <p rend="firstIndent">Endelig tør jeg paastaae det er aldeles umuligt at to Folk der giennem et Aartusinde sees fra en vid Afstand at have nærmet sig hinanden i Aand og Sprog, uden endnu nogensinde at være blevne eet, skulde nogensinde før som Folk have været eens i Sprog, altsaa ogsaa i Aand, thi, som sagt, den samme Aand maatte da i sig have to hinanden modsigende og ophævende Retninger, hvilket er umuligt.</p>
            
            <p rend="firstIndent">I Øvrigt seer man let, at jeg i denne <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Tvist</lem><rdg wit="A">Tvivst</rdg><witDetail wit="A" n="19">formentlig en fejl for tvist; ordet findes ikke i Kalkar, ODS eller DDO; det kan findes med google med betydningen tvivl og tvist; det kan ikke være, det G. mener</witDetail></app> har en naturlig Fordeel paa min Side, hvilken jeg ikke kan opgive, thi naar man forefinder to saa forskiellige Sprog som Dansk og Islandsk, da er det <seg type="com" n="com76">rimeligst<!--mest sandsynligt.--></seg> at de altid have været forskiellige, den som paastaaer dette er ingenlunde <seg type="com" n="com77">forbunden<!--forpligtet.--></seg> til at forklare alle de Enkeltheder der kunde synes at hentyde paa en tidligere Eenhed, men den som paastaaer en <pb type="text" ed="A" facs="1816_297_11_fax009.jpg" n="305"/>saadan, er <seg type="com" n="com78">forbunden<!--forpligtet.--></seg> til, fyldestgiørende at <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">forklare</lem><rdg wit="A">forklare-</rdg><witDetail wit="A" n="1" rend="ft">fejlagtigt punktum eller bindestreg; er det er punktum?</witDetail></app> Alt hvad der synes at modsige hans Paastand, og kan han ikke det, bliver Tingen fra hans Side uafgjort, og <seg type="com" n="com79">Rimeligheden<!--sandsynligheden.--></seg> paa dens Side der har Sprogenes store, unægtelige Forskiel giennem <app type="combNote" select="yes"><lem wit="GV">Aarhundreder</lem><rdg wit="A">Aar hundreder</rdg><note type="add">(manglende bindestreg ved linjeskift)</note><witDetail wit="A" n="5" rend="mt">manglende bindestreg ved linjeskift; er den supplerende oplysning nøddvendig?</witDetail></app> for sig. Lader nu desuden, som jeg troer, Indvendingerne mod den bestandige Forskiel, sig langt nemmere opløse end Sprogets majestætiske Indvending mod sin Opløsning og <seg type="com" n="com80">Vanart<!--dårlige tilstand.--></seg>, da er det <seg type="com" n="com81">ligefrem<!--indlysende.--></seg>, at hine Indvendinger tabe al deres Styrke, om de <seg type="com" n="com82">end<!--endnu.--></seg> enstund maae vente paa det Lys der skal opklare <rs type="bible" key="Sl 80,11" rend="allusion">Skyggen hvormed Oldtids Bjerge omringe dem</rs>.</p>
            
            <p rend="firstIndent">Saameget vilde jeg sige for at forberede min <seg type="com" n="com83">Rec.<!--recensent.--></seg> paa den Modsigelse der fra min Side vil møde ham, og tvivler ingenlunde paa, at han vil optage det i samme gode Mening og afhandle Spørgsmaalet med mig paa en Maade der anstaaer Sønner af <seg type="com" n="com84">Danne-Kvinden<!--her: det danske sprog; den agtværdige danske kvinde.--></seg>, der begge har traadt deres første Børneskoe, elske den fælles Moder og hendes Tungemaal, og findes under megen anden Uenighed besjælede af fælles <seg type="com" n="com85">Attraae<!--higen, længsel.--></seg> efter, at lade de gamle Dage oplyse baade sig selv og de nærværende, lade dem tale med deres egne Tunger, hvilke de saa end have været og derved give den <seg type="com" n="com86">visse<!--uomtvistelige, sande.--></seg> Beskeed om deres Vilkaar, ingen kan give i deres Sted.</p>
            
            <p rend="firstIndent"><pb type="text" ed="A" facs="1816_297_11_fax010.jpg" n="306"/>I Henseende til de enkelte Ord i <rs type="title" key="title4600"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Riimkrøniken</lem><rdg wit="A">Riimkrønikeu</rdg><witDetail wit="A" n="1" rend="ft"/></app></rs> som <seg type="com" n="com87">Rec.<!--recensenten.--></seg> giver en anden <seg type="com" n="com88">Forklaring over<!--fortolkning af.--></seg> end jeg, vil jeg kun anmærke at han <seg type="com" n="com89">vist<!--bestemt, helt sikkert.--></seg> har Ret med <hi rend="spaced">Vand</hi> <seg type="com" n="com90">&#x037B;:<!--dvs.--></seg> det danske <seg type="com" n="com91">Vaand<!--tynd, smidig plante eller kæp.--></seg>, om <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com92">Tige<!--umennesker, uslinge; trolde.--></seg></hi> og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com93">halle<!--halvt (så mange).--></seg></hi> er jeg ikke ganske overbeviist, og mod alle Forandringer i Læsningen som ei ere aldeles nødvendige <seg type="com" n="com94">nedlægger jeg Paastand<!--gør jeg indsigelse.--></seg>, ligesom imod <seg type="com" n="com95">Skilsmissen<!--adskillelsen; forskellen.--></seg> mellem Hjerneskal og Pandeskal, der <seg type="com" n="com96">upaatvivlelig<!--utvivlsomt; uomtvisteligt.--></seg> hænge sammen i Sproget som i Legemet, hvorfor man <seg type="com" n="com97">og<!--også.--></seg> endnu paa godt Dansk <seg type="com" n="com98">vel<!--rigtig nok, ganske vist.--></seg> ikke giver, men dog siger baade et <seg type="com" n="com99">Knæps<!--dvs. knips.--></seg> og en <seg type="com" n="com100">Taar paa <hi rend="spaced">Skallen</hi><!--få en tår over tørsten, drikke sig fuld.--></seg><hi rend="spaced">.</hi></p>
            
            <p rend="firstIndent">For <seg type="com" n="com101">Mindelsen<!--påmindelsen.--></seg> om <rs type="myth" key="myth74.a">Aukathor</rs> takker jeg og skal forbedre mig; <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com102">klunget<!--dvs. klinget.--></seg></hi> lader jeg staae og <seg type="com" n="com103"><hi rend="spaced">nedforet</hi><!--faret ned.--></seg> vil jeg forsvare, men ingenlunde <hi rend="spaced">Forsvar</hi> i den <seg type="comStart" n="com104"/><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">paaankede</lem><rdg wit="A">paankede</rdg><witDetail n="15" wit="A" rend="ft">en haplografi; der mangler et 'a' i paaankede</witDetail></app><!--påtalte; kritiserede.--><seg type="comEnd" n="com104"/> <seg type="com" n="com105">Periode<!--sætning.--></seg>, der ved Sætterens eller min Forseelse har <seg type="com" n="com106">anmasset sig<!--tiltaget sig ret til.--></seg> <hi rend="spaced">Giensvars</hi> Plads; min Modsætning til det attende Aarhundrede kan jeg ikke fortie, min Klynken er der Maade med, hvad der duer til at staae skal jeg <seg type="com" n="com107">vist<!--bestemt, helt sikkert.--></seg> aldrig lægge an paa at undertrykke, og af mit ganske Hjerte istemmer jeg med <seg type="com" n="com108">Rec.<!--recensenten.--></seg>:</p>
            
            <lg>
               <l><persName key="pe45">Christ</persName> <seg type="com" n="com109">signe<!--må signe (optativ).--></seg> hver god <seg type="com" n="com110">Dannesvend<!--agtværdig, brav dansk mand.--></seg>,</l>
               <l>Som baade med Mand og <seg type="com" n="com111">Hand<!--dvs. hånd.--></seg></l>
               <l>Uden Skrømt og <seg type="com" n="com112">Tant<!--tom snak; vrøvl.--></seg> med Flid og Tro</l>
               <l>Vil tjene sit Fædreneland!</l>
            </lg>
            
            <graphic style="shortLine"/>
            
         </div>
         
      </body>
   </text>   
</TEI>