|
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
|
|
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txt.xsl"?>
|
|
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
|
|
|
|
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
|
|
<teiHeader>
|
|
<fileDesc>
|
|
<titleStmt>
|
|
<title rend="part">Om Baggesen og om mig</title>
|
|
<title rend="shortForm">Om Baggesen og om mig</title>
|
|
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
|
|
<editor role="philologist">Kim Steen Ravn</editor>
|
|
<editor role="student1">Maria Wiggers Pedersen</editor>
|
|
</titleStmt>
|
|
<editionStmt>
|
|
<edition>
|
|
<idno type="firstUpload">1.5</idno>
|
|
<idno type="content">1.9</idno>
|
|
<idno type="technic">1.9.1</idno>
|
|
<idno type="changeVersion">1.13</idno>
|
|
<idno type="changeVersion">1.16</idno>
|
|
</edition>
|
|
</editionStmt>
|
|
<extent>22 KB</extent>
|
|
<publicationStmt>
|
|
<availability status="restricted">
|
|
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
|
|
</availability>
|
|
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
|
|
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
|
|
<date when="2016-09-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.9, 1. november 2016</date>
|
|
</publicationStmt>
|
|
<seriesStmt>
|
|
<title>Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn</title>
|
|
<respStmt>
|
|
<name>S. Soldin</name>
|
|
<resp>S. Soldin</resp>
|
|
</respStmt>
|
|
<idno>1815-12-26</idno>
|
|
</seriesStmt>
|
|
<notesStmt>
|
|
<note xml:id="thisFile" target="1815_268_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
|
|
<note target="1815_268_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
|
|
<note target="1815_263_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
|
|
<note target="1815_268_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
|
|
<note type="minusVar">Variant</note>
|
|
</notesStmt>
|
|
<sourceDesc>
|
|
<bibl>
|
|
<title type="main">[titel]</title>
|
|
<author>[forfatter]
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
</author>
|
|
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
|
|
<publisher>[trykker]
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
</publisher>
|
|
<date>[år]</date>
|
|
</bibl>
|
|
<listWit xml:id="emendation">
|
|
<witness xml:id="A" n="268">
|
|
<desc>Førstetrykket</desc>
|
|
<num>1815</num>
|
|
</witness>
|
|
</listWit>
|
|
<listWit xml:id="pageNumber">
|
|
<witness xml:id="US">
|
|
<desc>Udvalgte Skrifter</desc>
|
|
<num>3</num>
|
|
</witness>
|
|
</listWit>
|
|
</sourceDesc>
|
|
</fileDesc>
|
|
<profileDesc>
|
|
<textClass>
|
|
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
|
|
<term>prosa</term>
|
|
<term>artikler</term>
|
|
</classCode>
|
|
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
|
|
<term>polemik</term>
|
|
</keywords>
|
|
</textClass>
|
|
</profileDesc>
|
|
<encodingDesc>
|
|
<projectDesc>
|
|
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
|
|
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
|
|
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
|
|
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
|
|
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
|
|
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
|
|
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
|
|
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
|
|
</projectDesc>
|
|
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
</encodingDesc>
|
|
<revisionDesc>
|
|
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2014-04-30">txt2tei</change>
|
|
<change xml:id="MWP" who="MWP" when="2014-05-28">1. kollation efter Nyeste Skilderie, K, 672, tom. spalte 1637</change>
|
|
<change who="MWP" when="2014-05-30">1. kollation efter Nyeste Skilderie, K, 672 færdiggjort</change>
|
|
<change who="KSR" when="2014-06-17">føste lemmatisering</change>
|
|
<change who="auto" when="2014-08-19">Autoopmærket af autotag.awk v09 KK 2013-11-28</change>
|
|
<change who="KSR" when="2014-08-21">tekstkritik indført; oprettet i access</change>
|
|
<change who="KSR" when="2014-09-08">1. redaktion indført</change>
|
|
<change who="KSR" when="2014-09-24">2. redaktion indført, Lis Møller</change>
|
|
<change who="KSR" when="2015-10-01">genre og emneord</change>
|
|
<change who="KSR" when="2016-05-03">fax.nr. rettet</change>
|
|
<change who="KSR" when="2016-11-14">txr</change>
|
|
<change who="KSR" when="2017-03-13">firstUpload</change>
|
|
<change who="KSR" when="2018-06-20">rettelser, se mail fra VTH 2018.05.22, 09:19</change>
|
|
<change who="KSR" when="2020-01-10">1816_283_txt.xml (Gaade-Giætningen i "Danfana") tilføjet til polemikken</change>
|
|
</revisionDesc>
|
|
</teiHeader>
|
|
|
|
<text type="txt">
|
|
|
|
<front/>
|
|
|
|
<body>
|
|
|
|
<div type="[Tekst]">
|
|
|
|
<pb type="text" facs="1815_268_fax1.jpg" ed="A" subtype="column" rend="supp" n="1633"/>
|
|
<pb type="edition" ed="US" n="585"/>
|
|
|
|
<head rend="2">Om <persName key="pe20">Baggesen</persName> og om mig.</head>
|
|
|
|
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">H</hi>avde jeg tvivlet om at <persName key="pe20">Baggesens</persName> Aand er Udtrykket og Hovedet for en saare udbredt Aand i <placeName key="fak14">Danmark</placeName>, da maatte de sidste Dage dog have givet mig Troen i Hænderne, thi hvad der <seg type="com" n="com1">vederfores</seg> mig i de forgangne Aar hardtad af alle dem der omtalde mig og af saa saare mange der tav, det vederfares mig nu af <persName key="pe20">Baggesen</persName>, kun i høiere Grad og fuldere Maade fordi Aanden der kun svagt besjæler de Andre, er hos ham selv hjemme. Naar jeg saaledes betragter Sagen, kan det ikke længere forundre mig, at jeg maae tale i hvilken Tone jeg vil, og ærlig i dem alle, saa miskjendes dog mit Hjerte, saa mistydes dog mit Ord; taler jeg i <seg type="com" n="com3">Harpens</seg> dybere christne, kjærlige Toner, da siger Man jeg sværmer og hykler, og <persName key="pe20">Baggesen</persName> siger jeg er en Trold og en Djævel; taler jeg Sandheds kraftige, rystende Sprog, da siger Man jeg er intolerant, ukjærlig og hovmodig, <pb type="edition" ed="US" n="586"/>og <persName key="pe20">Baggesen</persName> siger det Samme, kun i stærkere, udtryksfuldere Ord; griber jeg Skjemtetonen og stiller Daarskab og Forkeerthed i sit fortjente latterlige Lys, da siger Man enten at jeg sluddrer eller at jeg udspyer Gift og Galde og <persName key="pe20">Baggesen</persName> siger begge Dele. Hvorledes skal jeg nu tale til denne Slægt, og som for Øieblikket just er Spørgsmaalet: til <persName key="pe20">Baggesen</persName>? Jeg skammer mig ikke ved at bekjende: <hi rend="spaced">det</hi> er mig en Gaade som jeg ikke kan løse, og altsaa maae lade <pb type="text" facs="1815_268_fax2.jpg" ed="A" subtype="column" rend="supp" n="1634"/>løse sig selv. Jeg har i den sidste Tid prøvet at tale i den ægte, olddanske, trohjertige Tone, og jeg haabede, deels at den skulde finde Gjenlyd i hvert Hjerte hvor der endnu var Levning af <seg type="com" n="com4">Dannished</seg>, og at den dog skulde overbevise <seg type="com" n="com101">de Bedre</seg> om, hvad min Vandel og min hele Færd forgjæves har prædiket, at jeg hverken er en Hykler eller en Sværmer eller en <seg type="com" n="com6">Pesthuuslem</seg>, jeg haabede det fordi jeg meende ethvert alvorligt Menneske vidste hvad der baade er umiddelbar <seg type="com" n="com200">vist</seg> og stadfæstes af alle Tiders Historie, at Hykleren <hi rend="spaced">kan ikke,</hi> Sværmeren <hi rend="spaced">vil ikke</hi> og den Vanvittige <hi rend="spaced">forstaaer ikke</hi> at tale let og frit i denne jævne trohjertige Stiil. Aldeles har vist dette Haab ikke glippet, men <persName key="pe20">Baggesens</persName> sidste Tiltale har dog gjort mig det ret klart, at endnu er Timen ingenlunde kommet da Man vil <seg type="com" n="com201">kjende</seg> mig, lade mine Hensigter og min Færd vederfares Ret, thi selv denne Tone gjør <persName key="pe20">Baggesen</persName> sig Umage for at mistænke, og da han dog føler det ikke vel gaaer an, vrager og haaner han den som Vrævl og <seg type="com" n="com202">Kjærlingepræk</seg>, ja laster den som gudsbespottelig, og erklærer høit at jeg kun har to Ting at vælge imellem, at ansees af ham enten for en <seg type="com" n="com7">uvittig</seg> Forfører eller en vanvittig forført Sværmer. Hvor er nu den Tone i Tungemaalet, hvor er de Udtryk for Tanker og Følelser som jeg <seg type="com" n="com9000">end</seg> kan bruge, jeg vil ikke sige, for at bevæge <persName key="pe20">Baggesen</persName> til en sandere og retfærdigere Dom, men selv kun for at ende hans Uvished? Mig synes, ingensteds, og der er da intet andet <seg type="com" n="com1001">Raad</seg>, end at jeg maae <pb type="text" facs="1815_268_fax3.jpg" ed="A" subtype="column" n="1635"/>lade ham, og alle dem der <seg type="com" n="com9001">vitterlig</seg> og <seg type="com" n="com8">uvitterlig</seg> see med hans Øine, høre med hans Øren og skrive med hans Fingre, blive i Uvisheden, saalænge til de vil oplade Øine og Øren for Sandhed, ja jeg fristes end ikke længer til at oplyse dem, da jeg seer de har saa fast bestemt sig for <hi rend="spaced">Eet af To</hi> der komme mig her ud paa Eet.</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Kan og vil <persName key="pe20">Baggesen</persName> og de Andre troe at Man af Hovmod og Hyklerie kan drives til at <seg type="com" n="com203">kaare</seg> den foragtede, tornefulde Bane jeg har <seg type="com" n="com204">kaaret</seg>, styrkes af dem til at vandre den saa urokkelig og frimodig som jeg har vandret den, til at staae og svare saa rolig naar man tilsidst manes som en Djævel, da <seg type="com" n="com9002">troe Man</seg> <pb type="edition" ed="US" n="587"/>det, og vil Man ret være vis i sin Sag, da <seg type="com" n="com9003">prøve Man</seg> det, og naar Man har udholdt Prøven, da <seg type="com" n="com9004">lære Man</seg> Verden den Konst, som hidindtil har været Sandheds trofaste Vidner <seg type="com" n="com9005">forbeholden</seg>, og som jeg endnu tør troe, Gud hverken kan eller vil lade andre lære!</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Kan og vil <persName key="pe20">Baggesen</persName> og de Andre troe, at jeg hadede ham, der næsten ikke havde nævnet mig og aldrig angrebet min Færd, fremfor mine bittreste Modstandere og Anklagere, og greeb Skjemtetonen for at stille ham i saa latterligt og forhadt et Lys, som muligt, da faaer Man troe det, men jeg vil dog minde om at Man troer en <hi rend="spaced">Umulighed,</hi> jeg vil minde om, hvad jo dog <persName key="pe20">Baggesen</persName> maae see, at der i det Hele ikke er Spor af Had og Foragt mod ham, men meget mere villig Erkjendelse af hans Fortrin, og heeligjennem det venlige Haab, at han vil beskjæmme sine Fiender og glæde Sandheds Venner ved at kaste den Trøie, Slagene som han selv siger, ene rammede, og spille sit <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com10">Frikort</seg></hi> ud, netop det samme Haab hvis Spire laae i det Ønske jeg for tre Aar siden udtalde tilligemed Daddelen, i de klareste, alvorligste Toner. Jeg vil endelig sige til <hi rend="spaced">Christne:</hi> var det min Hensigt at gjøre <persName key="pe20">Baggesen</persName> foragtelig, at gjøre andet hos ham latterligt end hvad en Christen i Alvorstale maae kalde syndigt, og som jeg ønskede han selv vilde foragte og forkaste; <hi rend="spaced">da gjøre Gud mig foragtelig!</hi> Kan de saa endnu troe, at den Mand der har viist at han slog sin Liid til Gud, kan fremføre en saa gruelig Gudsbespottelse, som dette vilde være, naar hiin Erklæring ikke var en for Guds Øine prøvet Sandhed, nu, saa faaer de troe det! jeg har da <pb type="text" facs="1815_268_fax4.jpg" ed="A" subtype="column" n="1636"/>ogsaa i dette Stykke en frelst Samvittighed, og oppebier rolig Timen, der skal føre til Lyset, hvad som er skjult i Mørket og aabenbare Hjerternes Raad.</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent"><persName key="pe20">Baggesen</persName> fordrer mig til Regnskab for det Lære-Embede jeg i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> har ført, han lægger Haanden paa Bibelen og erklærer sig for min Dommer. Det Samme gjorde Professor <persName key="pe241">Ørsted</persName> for hardtad to Aar siden, og sigtede mig ligesom <persName key="pe20">Baggesen</persName> nu; erklærede det for uafgjort om jeg var en vanvittig Sværmer eller en <seg type="com" n="com100">uvittig</seg> Forfører, men for afgjort, at jeg i al Fald havde gruelig forført og forvildet Folket. <persName key="pe20">Baggesen</persName> synes at have, vel ikke synderlig bedre Tanker om mig, men dog et bedre <seg type="com" n="com12">Sindelag</seg> mod mig, og derfor vil jeg minde ham om, at ligesaa pligtig som jeg er til at gjøre Regnskab for min Tale, ligesaa pligtig er den, der vil være min Dommer til at vise han <hi rend="spaced">kjender</hi> og <hi rend="spaced">forstaaer</hi> den, og dømmer Alt efter den eneste Lov<pb type="edition" ed="US" n="588"/>bog, hvis Myndighed i aandelige Ting en Christen kan og maae erkjende: <hi rend="spaced"><rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>.</hi> Finder da <persName key="pe20">Baggesen</persName> ved en redelig Undersøgelse at jeg <seg type="com" n="com13">har gaaet paa Rævekløer</seg>, da <seg type="com" n="com102">afsløre han mig</seg>! finder han at jeg foer frem som en Pog eller Galning, da <seg type="com" n="com103">foragte han mig, og spilde ei</seg> sin Tid og sine Ord paa at bekjæmpe en Tale, der jo maae falde af sig selv! men finder han at min Færd var aaben og ærlig, at jeg har skrevet med Betænksomhed og med dyb Ærbødighed for den Bog en Christen maae lade dømme alle sine Tanker og Følelser, da skal han, selv hvor han er uenig med mig, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">behandle</lem><rdg wit="A">b handle</rdg><witDetail wit="A" n="0">tekstkritik afhandlet i ACCESS</witDetail></app> mig med den Agtelse, den ene christelige Mand og Skribent skylder den anden, og vil han ikke det, eller vil han, efter et flygtigt Bekiendskab rask fælde Dom over hvad jeg brugde <hi rend="spaced">fem Aars</hi> Dage og Nætter til at prøve og udarbeide, da maae han ikke vente at jeg vil spilde Tid og Flid paa at gientage, hvad jeg har sagt, og hvad der ligger aabent for hvert opladt Øie. Det er sandt, <hi rend="spaced">hidindtil</hi> har jeg gjort alvorligt Regnskab, uagtet det fordredes af Mænd, der kun opfordrede og udfordrede mig med Skjældsord og Forhaanelser, men det gjør jeg ikke mere; thi bliver Man ikke ved at udskjælde og forhaane mig isteden for at prøve og drøfte den Lærdom jeg fører, som om Verdens Nød var afhjulpet, naar blot jeg blev anseet for en Dosmer og Hykler og <pb type="text" facs="1815_268_fax5.jpg" ed="A" subtype="column" n="1637"/><seg type="com" n="com18">Pesthuuslem</seg>, som om Man ikke trygt kunde overlade Gud Dommen over mit Hjerte og mine Hensigter, Efterslægten Vurderingen af min Aand og mine Kundskaber, og holde sig til hvad der af mig ene kan have Indflydelse paa Folket: <hi rend="spaced">mit offenlige Ord.</hi> Ingen alvorlig Mand kan dog nægte at vor Tid er syg, ja dødelig syg, og naar jeg nu forkynder en Lægedom, og beraaber mig ikke paa min Indsigt og Konst, som en <seg type="com" n="com19">Markskriger</seg>, men paa et offenligt Guds Ord som skal kundgjøre, paa de forrige Tiders Historie som skal stadfæste, paa hvert sandhedskjærligt Menneskes indvortes Erfaring som skal bevidne dens underfulde Kræfter, da mener jeg det sømmede sig Alvorsmænd rolig og sindig at prøve og erfare om de Ting have sig saaledes, og da med Kraft og Forstand, med Inderlighed og Frimodighed, Ting Gud aldrig lader Sandheds Vidner fattes, opløfte Røsten <hi rend="spaced">for</hi> eller <hi rend="spaced">imod</hi> den Lægedom jeg forkynder; overdriver jeg, da lad dem holde Maade! snubler jeg, da lad dem staae fast! mangler jeg Indsigt og Lærdom, da lad dem vise og bruge deres i Sandheds Tjeneste til Folkets Frelse! Hvi slumre, hvi tie de Mænd, der veed det bedre, kan gjøre det bedre end jeg? er det en Roes for Christne at <seg type="com" n="com206">hede</seg> fredelige og sagtmodige, naar den <pb type="edition" ed="US" n="589"/>skal kjøbes ved uden Kamp at see Christendom uddøe, Folket nedsynke i Vantroe og Uteerlighed? er det en Maade at affærdige den Mand paa, der trods alt det Verdsliges Tillokkelse og Trudsel, løfter Røsten frimodig, at sige han hykler, eller er hovmodig, eller elsker Strid? Nu vel, hvis Gud det tillader, skal jeg dog lære <seg type="com" n="com9006">de Bedre</seg>, hvor saare de tage Feil, de skal lære at Strid er ikke min Lyst undtagen for saavidt det er mit Kalds og Embeds Lov, jeg skal tie til de oplade Øinene og see, at jeg ikke streed uden høieste Nødvendighed og at mine Vaaben vare ikke <seg type="com" n="com207">kiødelige</seg>, at jeg læmpede mig og skaanede overalt, saavidt det med frelst Samvittighed var mig muligt, de skal see, at var det Guds Villie, da vilde jeg gjerne henleve min Tid langt borte fra den store Kampeplads, dyrke min Gud og forkynde Hans Ord og Hans Gjerninger i Stilhed, og kan dog virkelig Nogen, som kjender min Skrift, tvivle om, at jeg ved <seg type="com" n="com20">Harpen</seg> og <seg type="com" n="com21">Sagabogen</seg> kunde henleve rolige, salige Dage og at jeg har Hjerte til at nyde <pb type="text" facs="1815_268_fax6.jpg" ed="A" subtype="column" n="1638"/>og skatte dem, naar jeg kun tør unddrage mig fra den <hi rend="spaced">egenlige Tvekamp</hi> med Nutidens onde Aand! Og, see, det tør jeg nu, saalænge til <seg type="com" n="com9007">de Bedre</seg> erkjende, at ogsaa jeg var efter Guds Husholdning et nødvendigt Redskab i den store Strid, og stræbde i menneskelig Skrøbelighed at være et villigt, ydmygt og kjærligt Redskab; saalænge til de selv fremkalde mig i <hi rend="spaced">Herrens Navn</hi> til at gjøre min forordnede Gjerning og tømme min beskikkede <seg type="com" n="com208">Kalk</seg>. Jeg tør det, thi jeg har talt, talt for døve Øren, i Bogladerne æde Møl de Bøger, jeg skrev <seg type="com" n="com23">under Nattevagt</seg> og Bøn og Taarer, vil Man ikke læse og forstaae dem, da har jeg udtalt til den <hi rend="spaced">ældre</hi> Slægt, har den <hi rend="spaced">yngre</hi> Øren, da vil Gud give Tunger, og <hi rend="spaced">for dem</hi> vil jeg arbeide. I mine Prækener <hi rend="spaced">efter Tidens Tarv,</hi> som dog vel engang komme for Lyset, har jeg stræbt klart og frimodig at fremstille Tidens Forhold til Christendommens Sandhed, og det skal være den sidste Bog om guddommelige Ting jeg <seg type="com" n="com24"><hi rend="spaced">udtigger</hi> i</seg> Verden, den sidste hvormed jeg bebyrder min Forlægger og mader hans Møl, thi er det usømmeligt at <seg type="com" n="com25">udtigge</seg> Fædrelandets Krønike i Verden, hvormeget mere da de evige Sandheder! Hos Gud og i de forbigangne Dage vil jeg sænke mig, <hi rend="spaced">ikke</hi> for at <hi rend="spaced">undgaae</hi> men for at fremvirke og <hi rend="spaced">oppebie</hi> Kampen, for at styrkes og beredes til den, til Kampen, ei <hi rend="spaced">om mit usle Jeg,</hi> det Eneste Man <seg type="com" n="com9008">end</seg> har vovet at angribe, medens jeg stedse stræbde at glemme det over Sandheden, nei, til Kampen om den <hi rend="spaced">Sandhed</hi> der ene kan oplive og frelse Folket og Slægten. Jeg veed det jo godt, ogsaa denne Erklæring vil Man miskjende, ogsaa dette Skridt vil Man <pb type="edition" ed="US" n="590"/>mistyde, som ethvert jeg paa Sandheds Bane har gjort, men lad saa være! jeg er kied, inderlig kied af det elendige Spil Man driver med Bog og Skrift, med Roes og Daddel til Tidsfordriv og for at vinde, <seg type="com" n="com27">tilhøkre</seg> eller tilliste sig en Stol paa <placeName key="fak540">Parnas</placeName> eller et Rum paa <rs type="myth" key="myth275">Athenes</rs> Bænke; jeg har kun Valget mellem tvende Ting, at angribe det hele skriftlige Uvæsen i sine benævnte Elskere og Tolke og tvinge dem til at stride <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com28">pro aris & focis</seg>,</hi> saa der dog paa en Maade blev <hi rend="spaced">Alvor af Legen,</hi> eller at betragte det Hele som en Farce, der maae udspille sig selv for at aabenbare sin Tomhed, og ikke blande mig deri, uden med den Deel af min Per<pb type="text" facs="1815_268_fax7.jpg" ed="A" subtype="column" n="1639"/>sonlighed der kan <hi rend="spaced">spille</hi> med, og blot vaage over at den ei <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com29">forspiller</seg></hi> sig. Jeg vælger det Sidste, fordi jeg føler og erkjender <hi rend="spaced">det bør <seg type="com" n="com209">saa</seg> være,</hi> og i det Mindste skal dog <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com210">de Bedre</seg></hi> deraf lære at jeg er hverken <hi rend="spaced">Fanatiker eller Sværmer,</hi> om de end ikke, som jeg tænker, ved at faae Øie paa saadanne lyslevende, skal høilig bebreide sig selv, at de, i ubegribelig Blindhed for de menneskelige Vilkaar og Historiens Vidnesbyrd, kunde ansee mig for en saadan, uden at stemple <persName key="pe42">Luther</persName> og alle Christendommens uforfærdede Stridsmænd i de forrige Tider med samme Skjændselsnavne. Man skal ikke sige jeg stjæler mig bort, Man skal ikke sige jeg lader mine <hi rend="spaced">Hjelpere</hi> i Stikken, Man skal ikke sige jeg lod mig true eller kjøbe til Tavshed, og saalænge jeg har Lov til at røre Tunge og Pen, skal Man vist ikke savne Vidnesbyrd om at min Troe og Overbeviisning staaer fast, at jeg, Gud være lovet! hverken fattes Mod eller Kraft, men tier kun <hi rend="spaced">fordi</hi> og <hi rend="spaced">saalænge</hi> Man ikke vil høre, <hi rend="spaced">fordi</hi> og <hi rend="spaced">saalænge</hi> Man ikke alvorlig vil spørge og afhandle <hi rend="spaced">hvad Sandhed er, fordi</hi> og <hi rend="spaced">saalænge</hi> Man kun vil bekjæmpe min Lærdom i min Person, som om jeg var <persName key="pe45">Christus</persName> selv, som om jeg havde prædiket mig selv og ikke <hi rend="spaced">Ham</hi> at være Herren. Der ligge mine Bøger og vidne høit om den Korsfæstede men igjen Opstandne, gjentage med lydelig Røst Tidernes Vidnersbyrd om Ham som lever i al Evighed, udæske Verdens Lærde og Vise og spotte deres Kløgt, medens de erklære mig for en arm Synder og et Intet, der ligge de og <hi rend="spaced">nu</hi> og <hi rend="spaced">stedse</hi> vedstaaer og vedkjender jeg mig hvert Ord, som ei kan bevises at stride mod Guds skrevne Ord, Krønikens klare Tale og en troende Fornufts <hi rend="spaced">uimodsigelige</hi> Domme, jeg erklærer det høit, <hi rend="spaced">Ingen</hi> har endnu fremført et eneste Beviis imod at de indeholde <hi rend="spaced">christelig Sandhed</hi> saa <pb type="edition" ed="US" n="591"/>som et <hi rend="spaced">skrøbeligt Menneske</hi> kan udsige den, <hi rend="spaced">Beviset</hi> skylde endnu alle mine aabenbare og hemmelige Modstandere og Forhaanere <hi rend="spaced">Sandhed</hi> og mig, og indtil de have betalt denne vitterlige Gjeld, skylder jeg dem ikke andet end Spot og Trods i <hi rend="spaced">Sandheds Navn.</hi> Der ligge mine Bøger, og lad <hi rend="spaced">nu</hi> Nogen fremdeles antaste dem med tomme Skjældsord og kaad, letsindig Spot, da skal han fornemme at de staae omgjærdede af <pb type="text" facs="1815_268_fax8.jpg" ed="A" subtype="column" n="1640"/>hvasse Spyd, fornemme at jeg <hi rend="spaced">lever,</hi> lever som en troende Christen, der skifter Vaaben og Mæle efter Tidens Tarv, men <hi rend="spaced">skifter hverken Troe eller Farve</hi> om end Sværde klirre, og Pile gløde over Issen!</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Nu kan vel <persName key="pe20">Baggesen</persName> sige sig selv hvad jeg maae svare paa hans Opfordring til at gjenføde <seg type="com" n="com211">Knud Sællandsfars</seg> Eftermæle og frimodig vove en Dyst, men jeg vil dog sige aabenbar: i Dag er jeg ikke oplagt til at skjemte, <seg type="com" n="com212">Knud</seg>s aandelige Støv vil jeg helst lade ligge i Roe, men vil <persName key="pe20">Baggesen</persName> endelig see hiint Eftermæle, da opfordre han mig <hi rend="spaced">tredie</hi> Gang og jeg skal gjenføde det saa <hi rend="spaced">sandt</hi> og <hi rend="spaced">fuldstændigt</hi> som mueligt, og vil han fremdeles antage sig <seg type="com" n="com213">Knud</seg>s Sag mod Sandhed og mig, da <hi rend="spaced">maae</hi> <persName key="pe1687">Peer Degn</persName> være til hans Tjeneste, og Indholden af hans Præk og Vrøvl skal altid vedstaaes</p>
|
|
|
|
<p rend="secondIndentRight">af</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="spaced">N.F.S. Grundtvig,</hi></p>
|
|
|
|
<p rend="secondIndentRight">Præst.</p>
|
|
|
|
</div>
|
|
|
|
</body>
|
|
</text>
|
|
</TEI>
|
|
|