|
|
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?><?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
|
|
|
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
|
|
|
<teiHeader>
|
|
|
<fileDesc>
|
|
|
<titleStmt>
|
|
|
<title rend="part">Nok et Par Ord om Bjovulfs Drape</title>
|
|
|
<title rend="shortForm">Nok et Par Ord om Bjovulfs Drape</title>
|
|
|
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
|
|
|
<editor role="philologist">Vibeke A. Pedersen</editor>
|
|
|
<editor role="contributor">cand.phil. Niels W. Bruun</editor>
|
|
|
<editor role="contributor">mag.art. Dorrit Einersen</editor>
|
|
|
<editor role="student1">Anna Poulsen</editor>
|
|
|
<editor role="student2">Kirsten Vad</editor>
|
|
|
</titleStmt>
|
|
|
<editionStmt>
|
|
|
<edition>
|
|
|
<idno type="firstUpload">1.6</idno>
|
|
|
<idno type="content">1.6</idno>
|
|
|
<idno type="technic">1.6.1</idno>
|
|
|
</edition>
|
|
|
</editionStmt>
|
|
|
<extent>43 KB</extent>
|
|
|
<publicationStmt>
|
|
|
<availability status="restricted">
|
|
|
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
|
|
|
</availability>
|
|
|
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
|
|
|
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
|
|
|
<date when="2013-05-02">www.grundtvigsværker.dk, version 1.6, 1. maj 2015</date>
|
|
|
</publicationStmt>
|
|
|
<seriesStmt>
|
|
|
<title>Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn</title>
|
|
|
<respStmt>
|
|
|
<name>S. Soldin</name>
|
|
|
<resp>[evt.]</resp>
|
|
|
</respStmt>
|
|
|
<idno>2015-05-01</idno>
|
|
|
</seriesStmt>
|
|
|
<notesStmt>
|
|
|
<note xml:id="thisFile" target="1815_254_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
|
|
|
<note target="1815_254_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
|
|
|
<note target="1815_253_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
|
|
|
<note target="1815_254_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
|
|
|
<note type="minusVar">Variant</note>
|
|
|
</notesStmt>
|
|
|
<sourceDesc>
|
|
|
<bibl>
|
|
|
<title type="part">[titel]</title>
|
|
|
<author>[forfatter]
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</author>
|
|
|
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
|
|
|
<publisher>[trykker]
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</publisher>
|
|
|
<date>[år]</date>
|
|
|
</bibl>
|
|
|
<listWit xml:id="emendation">
|
|
|
<witness xml:id="A" n="254" ><desc>Førstetrykket</desc><num>1815</num></witness>
|
|
|
|
|
|
</listWit>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
</sourceDesc>
|
|
|
</fileDesc>
|
|
|
<profileDesc>
|
|
|
<textClass>
|
|
|
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
|
|
|
<term>prosa</term>
|
|
|
<term>artikler</term>
|
|
|
</classCode>
|
|
|
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
|
|
|
<term>oldengelsk</term>
|
|
|
<term>mytologi</term>
|
|
|
<term>historie</term>
|
|
|
<term>filologi</term>
|
|
|
</keywords>
|
|
|
</textClass>
|
|
|
</profileDesc>
|
|
|
|
|
|
<encodingDesc>
|
|
|
<projectDesc>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
|
|
|
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
|
|
|
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
|
|
|
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
|
|
|
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
|
|
|
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
|
|
|
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
|
|
|
</projectDesc>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
</encodingDesc>
|
|
|
<revisionDesc>
|
|
|
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
|
|
|
<change who="auto" when="2014-09-01">Autoopmærket af autotag.awk v09 KK 2013-11-28</change>
|
|
|
<change xml:id="VAP" who="VAP" when="2014-11-11">Fjernet mæslinger i head. Fjernet falske mytepost- og personopmærkninger. Flyttet spaltenumre inden for pb-opmærkning, men har ikke indføjet de manglende spaltenumre</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2014-11-17">begyndende forberedelse til grundkollation (l. 375)</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2014-11-18">afsluttet forberedelse til grundkollation og fjernet flere feljopmærkninger</change>
|
|
|
<change who="AP" when="2014-11-28">seg-opmærket</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2014-12-03">rettet, hvad jeg så af forkert ocr. Slettet com3 og 150. Tilrettet com 85. Begyndende baseopmærkning</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2014-12-08">rettet, hvad jeg så af forkert ocr.</change>
|
|
|
<change who="AP" when="2014-12-09">indført rettelser efter 2. kol (fra samlede G. i samlede skilderier) - færdig</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2014-12-09">oprettet com218 rettelser og fjernelse af com12, 113, 147, 149, 150 og 210.</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2014-12-11">indsat emenderinger/forslag</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2014-12-19">smårettelser og RomanTypes. oprettet com219-224</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2014-12-22">smårettelser og RomanTypes. Oprettet com225</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2015-01-08">genoprettet ny com 3 og oprettet com226-237 efter Jon. Kollationsrettelser efter Jon, fjernet tvungne linjeskift</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2015-02-04">slettet com 97 (> base) og 158 (sm). </change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2015-02-05">kontrolleret og rettet rettelser. slettet 168. yderligere txtkritik</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2015-02-19">rettet efter Jon. Oprettet 238</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2015-02-20">rettet efter Jon. Oprettet 239-42</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2015-02-26">rettet efter Dorrit</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2015-03-03">rettet i opmærkning til mytebase/pkt-komm efter samtale med Klaus g.d.. Slettet com 164 og 194</change>
|
|
|
<change who="AP" when="2015-04-14">rettet faxnr.</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2015-04-20">ændret Þ til þ</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2015-04-30">rettelser efter KN. Oprettet com243</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2015-05-04">panikrettelser</change>
|
|
|
<change who="KV" when="2015-10-15">indført genre, emne</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2016-04-07">rettet i titelopm</change>
|
|
|
<change who="NHB" when="2017-03-08">his624 til fak309 efter aftale med VAP</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2022-03-24">tegn inden for hi</change>
|
|
|
</revisionDesc>
|
|
|
|
|
|
</teiHeader>
|
|
|
|
|
|
<text type="txt">
|
|
|
|
|
|
<pb type="periText" facs="1815_254_fax001.jpg"/>
|
|
|
|
|
|
<body>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<div type="[nr. 70]">
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<pb type="text" facs="1815_254_fax002.jpg" ed="A" subtype="column" rend="supp" n="1105"/>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<head rend="2">
|
|
|
Nok et Par Ord om <rs type="title" key="title3272">Bjovulfs Drape</rs>.
|
|
|
</head>
|
|
|
<p rend="noIndent">
|
|
|
<hi rend="initial">U</hi>dgiveren af dette Digt, Hr. Etatsraad <persName key="pe413">Thorkelin</persName>, har, som venteligt var, optaget mig mine forrige <rs key="title3396" type="title">Par Ord</rs> saare ilde, og da jeg virkelig, uden at <hi rend="spaced">det</hi> var min Hensigt, sagde ham Ting, der ere haarde at døie, vil jeg deri ei saa synderlig fortænke ham. At han taler mig til som en Pog der skal staae Skoleret, kunde jeg vel have lidt mere at indvende imod, men det er nu engang Mode i den danske Skriveverden, og Moden veed Man jo er en Tyran, hvis Venner har det ondt nok, saa Man ikke bør være for stræng i det Kapitel. Men, Udgiveren har forivret sig saaledes, at han erklærer alle mine Rettelser for Tant og Galskab, og <seg type="com" n="com1">trodser paa</seg> at jeg umulig kan bevise dem, see, det er for galt, og dertil maatte jeg ikke tie, naar Udgiveren ei selv vilde tilstaae at han havde overilet sig, og det vil han ikke, og hvor nødig jeg da end vil drage Fordeel af en Oldings Svaghed, nødes jeg dog til at see jeg kan viske <seg type="com" n="com2">Pogestemplet</seg> ud, som han har trykt paa mine Bemærkninger, og ihvor grusomt det nu end kan synes at forstyrre Glæden, Saadant udentvivl har vakt hos mange, kan jeg dog ikke sige just, jeg gjør mig synderlig Samvittighed derover, thi min Skyld er det ikke, at de har troet mig ei blot saa slet men selv saa dum, at <seg n="com3" type="com">laste hen i Veiret</seg> hvad jeg ei forstod, blot for at skaffe mine Fiender en Triumph, og mig en dygtig Tugtelse af Lexikon <pb type="text" facs="1815_254_fax002.jpg" ed="A" subtype="column" rend="supp" n="1106"/>og Grammatik, to saa haandfaste, <seg type="com" n="com4">umiskundelige</seg> Ægtefolk, at hvem de faaer i Kløerne, ham frelser hverken Bønner eller Flugt. Nu, i slige Hænder maae jeg lade Udgiveren falde, men min Skyld er det ikke, han har selv udæsket de to <seg type="com" n="com5">Kiæmpefolk</seg>, og alt hvad jeg endnu kan gjøre, er, ei at røre ham med mindste Finger, men ikkun pege paa den Stilling hvori han selv har sat sig. Vil Grammatik og Lexikon frikjende ham, da har jeg Intet derimod, men mig skal de frikjende først, thi som et Barn har jeg gjort hvert Skridt i deres <seg type="com" n="com6">Ledebaand</seg>, og, nu til Sagen.
|
|
|
</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">
|
|
|
Jeg har sagt at <seg type="com" n="com7">Udg.</seg> har sammenblandet adskillige Begivenheder og forvandlet Fyrstenavne, som <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth999">Hrædel</rs>, <rs type="myth" key="myth983">Herebald</rs>, <rs type="myth" key="myth974">Hædkyn</rs></hi> og <hi rend="spaced"><rs key="myth978" type="myth">Heardred</rs></hi> til ubetydelige Tillægsord. Forudsat nu, hvad jeg har viist, at disse Ord forekomme oftere og i heel <seg type="com" n="com8">mærkelig</seg> Forbindelse, da kan der intet Spørgsmaal være om, at er det Mandsnavne, da maa det give stor Forvirring at oversætte dem som Tillægsord. Nu, det nægter da <seg type="com" n="com9">Udg.</seg> ikke heller, men han nægter trøstig <seg type="com" n="com10">Hovedsætningen</seg>, og den skal jeg nu bevise. Lettelig indseer Man at her spørges ikke om hine Ord <hi rend="spaced">kunde</hi> bruges som Tillægsord, ei heller om de maaskee andensteds bruges <seg type="com" n="com11">saa</seg>, thi bruges <seg type="com" n="com11">saa</seg> <hi rend="spaced">kan</hi> jo ethvert Navn som har nogen Betydning i Sproget, det kan <rs type="myth" key="myth993"><seg type="com" n="com13">Hrodgar</seg></rs> og <seg type="com" n="com14">Hrodmund</seg> ogsaa, men her spørges kun, <hi rend="spaced">om de bruges saaledes i <rs type="title" key="title3272">Bjovulfs Drape</rs>,</hi> og nu siger jeg, først, at Man aldrig der skal finde et af disse Ord lagt <hi rend="spaced">til et Navn</hi> som jo ellers <pb type="text" facs="1815_254_fax003.jpg" ed="A" subtype="column" n="1107"/>er sædvanligt, og dernæst, at der aabenbar er fire Personer i Digtet, som ei have andre Navne end disse Ord, og at Ordene aldrig bruges <seg type="com" n="com15">uden</seg> om dem, og er min Paastand saa ikke uimodsigelig beviist, naar jeg beviser dette, da veed jeg ikke hvad det er at bevise.
|
|
|
</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"><hi rend="spaced"><seg type="com" n="com16">Hrædel</seg>.</hi> Dette Ord forekommer først S. 31 hvor <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgar</rs> siger, at <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com17">Gothernes</seg> <rs type="myth" key="myth999">Hrædel</rs></hi> gav <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> Fader <rs type="myth" key="myth957">Egthjof</rs> sin eneste Daatter, og allerede her er det i mine Øine klarlig et Navn, thi et Tillægsord kan det jo ikke være, da her intet Ord er, hvortil det kan lægges, og ene kan det ikke staae, uden at være enten et almindeligt eller <seg type="com" n="com18">særdeles</seg> <hi rend="spaced">Kongenavn.</hi> Hvilket det nu er, vil vi her lade uafgjort, og kun bemærke at den <seg type="com" n="com19">Gothekonge</seg> her tales om, kan ei være <hi rend="spaced"><rs key="myth985" type="myth">Higelak</rs>,</hi> thi var han <hi rend="spaced">ung</hi> i <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> Manddom, kunde han ei være hans Morfader, derimod see vi let,
|
|
|
at for Tidens Skyld kunde den Konge godt være <hi rend="spaced"><rs key="myth985" type="myth">Higelaks</rs> Fader.</hi> Nu kaldes <rs type="myth" key="myth985">Higelak</rs> netop S. 113, 139, 176 og 222 udtrykkelig <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth999">Hrædels</rs> Søn</hi> (<hi rend="romanType"><seg type="com" n="com20">sunu, eaferan <rs type="myth" key="myth999">Hreþles</rs></seg></hi>) fremdeles kaldes
|
|
|
<rs type="myth" key="myth985">Higelak</rs> <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1000">Hrædlingen</rs></hi> S. 144, hvilket Ord dog vel ligesaa vel er udledt fra et Navn, som <hi rend="spaced"><rs key="myth1162" type="myth">Skefing</rs>, <rs type="myth" key="myth115.a">Skylding</rs></hi> o.s.v., og heraf mener jeg det er soleklart, at <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth999">Hrædel</rs> er Navnet paa <rs type="myth" key="myth985">Higelaks</rs> Fader.</hi> Endelig fortæller <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> S. 181 at <hi rend="spaced">Kong <rs type="myth" key="myth999">Hrædel</rs></hi> (<hi rend="romanType"><seg type="com" n="com21"><rs type="myth" key="myth999">Hreþel</rs> cyning</seg></hi>) tog ham af hans Faders Huus som en syvaars Dreng og opfostrede ham, og S. 184, at da <rs key="myth999" type="myth">Hrædel</rs> var død, begyndte Krigen mellem Svenskere og <seg type="com" n="com22">Gother</seg>. Naar Man hertil føier S. 164 hvor paa et, mig endnu lidt dunkelt Sted, staaer: <rs type="myth" key="myth999">Hrædels</rs> Efterladte, da findes Ordet ikke mere i Digtet, men <hi rend="italic"><rs type="myth" key="myth1000">Hrædling</rs></hi> bruges endnu 217 og 219 om <rs type="myth" key="myth985">Higelak</rs> og hans Brødre. Er nu <rs type="myth" key="myth999">Hrædel</rs> saa aabenbar et Navn, da er det intet Under at det har sat <seg type="com" n="com24">Udg.</seg> som ikke erkjendte det i stor Forlegenhed, som da ogsaa viser sig deri, at han oversætter det, alt efter Omstændighederne: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com25">Rex, Princeps, celer, timore vavuus, verendus, pectus</seg>.</hi> </p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">
|
|
|
<hi rend="spaced"><seg type="com" n="com26">Herebald</seg></hi> og <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com27">Hædkyn</seg>.</hi> Disse Ord findes
|
|
|
ei i hele Digtet før S. 181 hvor <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> siger, at den største Modgang <rs type="myth" key="myth999">Hrædel</rs> havde, var med hans Børn: <rs type="myth" key="myth983">Herebald</rs> og <rs type="myth" key="myth974">Hædkyn</rs> og <rs type="myth" key="myth985">Higelak</rs>. <seg type="com" n="com28">Udg.</seg> siger det skal hede at ingen Ting var værre for <hi rend="spaced">ham</hi> (efter <seg type="com" n="com29">Udgs.</seg> Mening <rs type="myth" key="myth985">Higelak</rs>) end det <pb type="text" facs="1815_254_fax003.jpg" ed="A" subtype="column" rend="supp" n="1108"/><seg type="com" n="com30">vaabenmægtige</seg> og hedenske Folk var for hans Børn og <rs key="myth985" type="myth">Higelak</rs>, men uden at tale om Meget som baade Skjald og Grammatik har herimod at indvende, vil jeg blot nævne den Omstændighed, at <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com31">Higelac</seg>,</hi> den klare Nominativ, som ved en Conjunction er bundet til to andre Nominativer (<hi rend="romanType"><seg type="com" n="com32">Herebald</seg> and <seg type="com" n="com33">Hæþcyn</seg></hi>) maae rives derfra og gjøres til Dativ, som Grammatiken vist paa ingen Maade tilstæder. Fremdeles maae selv <seg type="com" n="com34">Udg.</seg> tilstaae at der heel igjennem S. 182, 83 og 84 tales om et <hi rend="spaced">Brodermord</hi> og Faderens Sorg, og naar der nu S. 182, efter Ordene: <seg type="com" n="com35">Herebald</seg>, <seg type="com" n="com36">Hædkyn</seg>, <seg type="com" n="com37">Higelak</seg>, læses: den <hi rend="spaced">Ældste</hi> faldt for <hi rend="spaced">Broderhaand</hi> da <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth974">Hædkyn</rs></hi> skjød sin Elskede, da mener jeg det maae kaldes afgjort, at <rs type="myth" key="myth983">Herebald</rs> og <rs type="myth" key="myth974">Hædkyn</rs> ere Navnene paa <rs type="myth" key="myth985">Higelaks</rs> Brødre, ja, er det <seg n="com227" type="com">vist</seg>, at <rs type="myth" key="myth999">Hrædel</rs> er Navnet paa <rs type="myth" key="myth985">Higelaks</rs> Fader, kan end Ingen være bekjendt at nægte det. Til
|
|
|
Overflod vil jeg dog anmærke, at <rs type="myth" key="myth983">Herebald</rs> kun nævnes eengang til, S. 184 hvor der staaer at Faderen sørgede over <rs type="myth" key="myth983">Herebald</rs>, men kunde dog ikke hade hans Morder fordi han elskede ham, at 185 læses:<hi rend="spaced"> <rs type="myth" key="myth974">Hædkyn</rs> <seg type="com" n="com38">Gothernes</seg> Konge,</hi> S. 217 <rs type="myth" key="myth1000">Hrædlingen</rs> <rs type="myth" key="myth974">Hædkyn</rs>, og at Ordet ei forekommer tiere.
|
|
|
</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">
|
|
|
<seg type="com" n="com39">Heardred</seg>. Dette Ord staaer ikke tydelig uden S. 177 og 78. Der staaer, at da <rs type="myth" key="myth985">Higelak</rs> var faldet, tilbød Man <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> <seg type="com" n="com40">Kongestolen</seg>, fordi Man ei turde betroe <hi rend="spaced">et Barn</hi> Regimentet, men det kunde Ingen sige at han spillede Herre over <hi rend="spaced"><rs key="myth978" type="myth">Heardred</rs></hi> eller tragtede efter Kronen, han opfostrede ham i Ære og Kjærlighed til han blev ældre og selv kunde raade, men saa kom <rs type="myth" key="myth1012">Others</rs> Sønner til <placeName key="fak309">Gothland</placeName> paa Strid, <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth985">Higelaks</rs> Søn</hi> faldt og da <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth978">Heardred</rs></hi> var fældet, drog <rs key="myth1014" type="myth">Ongenthjovs</rs> Søn tilbage og lod <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> beholde <seg type="com" n="com42">Kongestolen</seg>. <seg type="com" n="com43">Udg.</seg> vil derimod at <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com44">heardred</seg></hi> skal oversættes ved <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com45"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">imperiosus</lem><rdg wit="A">imperiousus</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></seg></hi> og <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com46">consiliosus</seg></hi> og forstaaes om <rs type="myth" key="myth985">Higelak</rs>, skjøndt hans Fald i <hi rend="spaced"><placeName key="his619">Frisland</placeName></hi> forud er fortalt, skjøndt han da maae gjøre en klar Dativ <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com47">heardrede</seg></hi> til <hi rend="romanType">Nominativ</hi> og skjøndt der efter hans egen Tilstaaelse tales om en Søn af <rs key="myth985" type="myth">Higelak</rs>, der ei gives andet Navn end <rs type="myth" key="myth978">Heardred</rs>.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Saaledes troer jeg da klarlig at have beviist en af mine største Anker, en Anke, som angik et heelt Afsnit af Digtet, og som for blot at gjennemføres fordrede et <seg type="com" n="com48">temmeligt</seg> Bekjendtskab med Dig<pb type="text" facs="1815_254_fax004.jpg" ed="A" subtype="column" n="1109"/>tet, og maatte, gjennemført, omtrent bevise sig selv, thi naar Man angiver et <hi rend="spaced">saa simpelt</hi> Middel, hvorved der kommer utvungen Mening og Sammenhæng ind, hvor de fattedes før, da skulde egenlig Ingen kræve videre Beviis, og det store, uigjendrivelige Beviis har jeg <seg type="com" n="com49">alt</seg> ført for Enhver, der vil gjøre sig den Umage, at gjennemlæse den latinske Oversættelse med mit Par Ord ved Siden. Imidlertid er det rimeligt at Man i vor saa saare aandelige Tid fordrer meer haandgribelige Beviser, og dem har jeg nu givet, rokke dem, hvo som kan!
|
|
|
</p>
|
|
|
<p rend="firstIndentRight">
|
|
|
(Fortsættes.)
|
|
|
</p>
|
|
|
</div>
|
|
|
|
|
|
<div type="[nr. 71]">
|
|
|
<pb type="text" facs="1815_254_fax005.jpg" ed="A" subtype="column" n="1121" rend="supp"/>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<head rend="2">
|
|
|
Nok et Par Ord om <rs type="title" key="title1855">Bjovulfs Drape</rs>.
|
|
|
</head>
|
|
|
<p rend="center">(Fortsættelse.)</p>
|
|
|
<fw type="blank"/>
|
|
|
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">N</hi>u kommer da <seg n="com228" type="com">Raden</seg> til de <hi rend="spaced">enkelte</hi> Steder hvor jeg har misbilliget Oversættelsen, og intet af dem er vel <seg type="com" n="com50">mærkeligere</seg> for Alle, end Stedet i Indledningen, hvor Udgiveren siger der tales om en <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> <seg type="com" n="com51">Tog</seg>, jeg derimod, at Skjalden beretter <rs type="myth" key="myth67">Skjolds</rs> <seg type="com" n="com52">Liigbegjængelse</seg>. Dette kalder <seg type="com" n="com53">Udg.</seg> reent Galskab og paastaaer trøstig, at den hele Fortælling er et Foster af min egen Indbildningskraft, hvori den gamle Skjald har hverken Lod eller Deel. Nu, kunde jeg, uden i alle Maader at træde Sandheden for nær, tilegne mig den Fortælling, da veed jeg ikke hvi jeg skulde skyde den fra mig, eftersom det er dog slig en <seg type="com" n="com54">faver</seg> og velsignet Tale, som vel ingen Skjald skulde skamme sig ved, men man maae dog vel kalde det heel ubegribeligt, hvorledes det kunde falde mig ind at digte den selv, og lige for Modpartens Øine skyde den ind i det gamle Kvad, ubegribeligt, siger jeg, thi for at kunne gjøre det, maatte jeg paa eengang været saare klog og saare dum, vel bevandret og vankundig i det gamle Kvad. Dog, saa gyldigt end et saadant Beviis skulde være for hvem der ei kan eller vil see efter selv, lade dog vel ikkun Faa det gjælde, og jeg faaer da vel see til at finde paa et meer haandgribeligt, hvor vanskeligt det ogsaa er i slig en Sag at tilfredsstille dem, der ikke kjende Sproget og ei vil nøies med ind<pb type="text" facs="1815_254_fax005.jpg" ed="A" subtype="column" n="1122" rend="supp"/>vortes Beviser, thi til Sprogkyndige taler jeg jo ikke her, fandt de sig ikke selv <seg type="com" n="com55">forbundne</seg> til at give mig Ret, da var det slemt for dem eller for mig. Tager Man nu Indledningen for sig i den latinske Oversættelse, da finder Man, efter nogle ret klare Ord om <rs key="myth67" type="myth">Skjold</rs> <rs type="myth" key="myth1162">Skefing</rs> og nogle halvklare om en Søn han skal have havt, ved Navn <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs>, en heel uforstaaelig Betragtning af Skjalden, som begynder med de Ord: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com56">Ita debes cimeliorum</seg></hi> og slutter S. 5 med: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com57">Virtute mactas</seg>.</hi> Nu følger Noget indtil Slutningen, som <seg type="com" n="com58">Udg.</seg> udgiver for en Tale om et af <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> <seg type="com" n="com59">Tog</seg>, men saa meget er vist, at i Oversættelsen nævnes <hi rend="spaced">intet Navn,</hi> findes ingen Tilbageviisning til de forrige Navne, ingen Underretning om hvor Reisen gjaldt, eller hvad Udfaldet var, men kun en mørk Tale om at Man skulde bort, om et eller flere Skibes Ladning, og om Heltenes Sorg over, at de ikke vidste hvem der skulde hjemføre det Bytte. Er nu denne Oversættelse rigtig, da har den gamle Skjald strax i Indledningen givet os et Brudstykke om et <seg type="com" n="com60">Tog</seg> uden Hoved og Hale, som faldet ned af Skyerne, uforstaaeligt for alle, uden Sammenhæng med det Forrige eller Følgende, og med den forunderlige Efterretning i Enden, at <hi rend="spaced">Helte</hi> droge <hi rend="spaced">sørgende</hi> paa <seg type="com" n="com60">Tog</seg>, som ei pleiede at være deres Skik, og at det var deres Sorg, hvem der skulde eie de Klenodier, som var <hi rend="spaced">paa deres Snekker,</hi> en Sorg <seg type="com" n="com61">Kjæmper</seg> ei pleiede at <seg type="com" n="com62">huse</seg>, saalænge Armen kunde røre sig og Sværdet holdt.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent">Derimod siger jeg, at efter Talen om <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth67">Skjolds</rs></hi> <pb type="text" facs="1815_254_fax006.jpg" ed="A" subtype="column" n="1123"/>Vælde og Gavmildhed, følger en Betragtning over Troskaben som maae findes hos en gavmild Konges <seg type="com" n="com63">Kjæmper</seg>, hvorved end videre dannes en naturlig Overgang til en kort Fortælling om, hvorledes <rs key="myth67" type="myth">Skjolds</rs> <seg type="com" n="com63">Kjæmper</seg>, endnu efter hans Død, viiste ham Troskab og Hengivenhed. Nu vil Ingen nægte, at Dette <hi rend="spaced">ubeseet</hi> er langt rimeligere, at det er <seg n="com229" type="com">fast</seg> utroligt om en Skjald, der viser at han var ingen Fusker i sin Konst, at han vilde strax i Indledningen rykke os ind i en mørk Tale, som hverken er <seg type="com" n="com65">hugget eller stukket</seg>, men uden Sammenhæng ei alene med hans Hovedsag, men med Alt i Digtet; og derimod høist rimeligt, at han i Indledningen, der jo unægtelig begynder med <rs key="myth67" type="myth">Skjolds</rs> <seg type="com" n="com66">Priis</seg>, vilde ene og alene forherlige Ihukommelsen af <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgars</rs> og <rs type="myth" key="myth115">Skjoldungernes</rs> Stamfader, og kunde det da, efter hans Ord, endog blot være <hi rend="spaced">tvivlsomt,</hi> hvilken af de to Forklaringer Man skulde vælge, da maatte min upaatvivlelig <seg type="com" n="com239">kaares</seg> uden videre Betænkning. Men nu tør jeg paastaae, at om min Forklaring var, med Hensyn paa Skjald og Sammenhæng, nok saa upassende og <seg type="com" n="com67">Udgs.</seg> derimod i disse Henseender den meest rimelige, saa tvinge dog klare Ord til at lade min gjælde, og det skal jeg stræbe at vise, ved Ord for Ord at gjennemgaaae de vigtigste og klareste Linier.</p>
|
|
|
|
|
|
<lg><l><hi rend="romanType"><seg type="comStart" n="com68"/>Him þa Scyld gewat</hi></l>
|
|
|
<l><hi rend="romanType">To gestæp hwile<seg type="comEnd" n="com68"/>.</hi></l></lg>
|
|
|
|
|
|
<p rend="noIndent">
|
|
|
vil Udgiveren oversætte: “da han skulde begive sig bort til bestemt Tid” jeg har derimod i Rimet oversat:
|
|
|
</p>
|
|
|
<lg>
|
|
|
<l>Da <rs key="myth67" type="myth">Skjold</rs> var hengangen</l>
|
|
|
<l>I Døden til Roe.</l>
|
|
|
</lg>
|
|
|
<p rend="noIndent">
|
|
|
At nu <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com69">scyld</seg></hi> betyder i Sproget hverken meer eller mindre end <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth67">Skjold</rs>,</hi> det være nu Vaabenet eller Manden lærer Digtet saavelsom Lexikon, at <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com70">gewat</seg></hi> (Imperfekt af <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com71">gewitan</seg></hi>) betyder ligesom det danske <hi rend="spaced">gik bort</hi> baade enhver Reise og den lange Reise, kan Man <seg type="com" n="com72">og</seg> læse i <persName key="pe1723">Somners</persName> <rs key="title3562" type="title">Lexikon</rs>, og heraf er det da klart, først, at <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com73">scyld</seg></hi> her maae betyde <hi rend="spaced">Manden <rs key="myth67" type="myth">Skjold</rs>,</hi> siden Gang og <seg type="com" n="com74">Rørelse</seg> følger efter, og dernæst, at hvis Sammenhængen tillader det, kan selv disse blotte Ord aldeles rigtig oversættes: <hi rend="spaced"><rs key="myth67" type="myth">Skjold</rs> døde.</hi> Men her behøve vi ikke at tage det saa knap, thi ligesom <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com75">to</seg></hi> er <hi rend="spaced">til,</hi> saaledes er ogsaa <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com76">stæp</seg></hi> og <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com77">gestæp</seg></hi> <hi rend="spaced">Trin, Fjed</hi> og <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com78">hwile</seg></hi> <hi rend="spaced">Ophold, Hvile,</hi> og nu kan dog vel ingen <pb type="text" facs="1815_254_fax006.jpg" ed="A" subtype="column" n="1124"/>tvivle om at her staaer om <rs key="myth67" type="myth">Skjold</rs> at han døde, og at min Oversættelse er den eneste rigtige. Hvorledes nu Udgiveren er kommet til sin, kan Ingen fordre oplyst af mig, men Saameget vil jeg dog sige, at han har gjort det klare Substantiv <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com79">scyld</seg></hi> til Imperfekt af Verbet <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com80">sceoldan</seg></hi> som stundum skrives <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com81">scylde</seg>,</hi> men almindelig, som ogsaa her i Digtet f. Ex. S. 82, <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com82">scolde</seg>, burde, skulde,</hi> og gjort det klare Imperfekt <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com83">gewat</seg></hi> til Infinitivet <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com84">gewitan</seg>,</hi> og paa den Maade kan Man rigtig nok faae sære Ting ud.</p>
|
|
|
<lg>
|
|
|
<l><hi rend="romanType"><seg type="comStart" n="com85"/>Hi hine þa ætbæron</hi></l>
|
|
|
<l><hi rend="romanType">To brimes waroþe</hi></l>
|
|
|
<l><hi rend="romanType">Swæse gesiþas</hi></l>
|
|
|
<l><hi rend="romanType">Swa he selfa bad</hi></l>
|
|
|
<l><hi rend="romanType">Þenden wordum weold</hi></l>
|
|
|
<l><hi rend="romanType">Wine Scyldinga</hi></l>
|
|
|
<l><hi rend="romanType">Leof landfruma</hi></l>
|
|
|
<l><hi rend="romanType">Longe ahte.</hi><seg type="comEnd" n="com85"/></l>
|
|
|
</lg>
|
|
|
<p rend="noIndent">
|
|
|
I mit Riim heder det:</p>
|
|
|
<lg>
|
|
|
<l>Saa toge i Hænde</l>
|
|
|
<l>De kjærlige Svende</l>
|
|
|
<l>Det Liig af Kong <rs type="myth" key="myth67">Skjold</rs>,</l>
|
|
|
<l>Til Stranden de bare</l>
|
|
|
<l>I sørgelig Skare</l>
|
|
|
<l>Den Herre saa bold,</l>
|
|
|
<l>De Liget udførde,</l>
|
|
|
<l>Som selv han <seg type="com" n="com86">befoel</seg>,</l>
|
|
|
<l>Mens <seg type="com" n="com87">Tungen han rørde</seg></l>
|
|
|
<l>Paa <seg type="com" n="com88">Konningestoel</seg></l>
|
|
|
<l>Og styred <seg type="com" n="com89">med Blide</seg></l>
|
|
|
<l>De Lande saa vide</l>
|
|
|
<l>Saamangen god Dag.</l>
|
|
|
</lg>
|
|
|
<p rend="noIndent">
|
|
|
<hi rend="spaced">Ordret</hi> staaer der: De ham da henbare til Havets Bred, de søde Staldbrødre, som selv han bad, mens han havde Ord i sin Magt, den <rs type="myth" key="myth115">Skjoldungers</rs> Ven, den kjære Landsfader, temmelig længe. Er nu dette uimodsigelig <seg type="com" n="com90">saa</seg>, som det dog visselig er, da er det jo ogsaa vist at Digteren fortæller hvorlunde <rs type="myth" key="myth67">Skjolds</rs> Mænd bar hans Liig til Stranden efter hans Befaling i sit Livs Dage, og altsaa er min Oversættelse ikke, som <seg type="com" n="com91">Udg.</seg> siger, <hi rend="spaced">Galskab,</hi> men et frit Udtryk af den gamle Skjalds utvivlsomme Mening. Hvad derimod Udgiverens Oversættelse er, maa Andre bedømme, naar jeg nu faaer den anført og gjennemseet: “Hirden samledes ved Strandbredden. Sine <pb type="text" facs="1815_254_fax007.jpg" ed="A" subtype="column" n="1125"/>hulde Staldbrødre havde han selv saaldedes bedet. Medens han med Ord styrede <rs type="myth" key="myth115">Skjoldungernes</rs> Venner, var han længe Landets elskede Fader.” <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com92">hine</seg>,</hi> denne almindelige og klare Accusativ af <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com93">he</seg></hi> <hi rend="spaced">han</hi> (see <hi rend="romanType"><persName key="pe1378">Hickesii</persName> <rs key="title3561" type="title">Litteratur Septentrional</rs> p. 22</hi>) er da gjort til <hi rend="romanType">Nominativ. Singul. <seg type="com" n="com94">hine</seg></hi> en Tjener, skjønt Verbet <seg type="com" n="com95">ætbæron</seg> saa aabenbar er Pluralis og har det tilsvarende Pronomen <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com96">hi</seg></hi> <hi rend="spaced">de</hi> klarlig foran sig. Fremdeles oversættes <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com97">ætbæron</seg></hi> <hi rend="spaced">samledes,</hi> skjøndt <seg type="com" n="com98">Udg.</seg> selv veed at det aldeles utvivlsom er <hi rend="spaced">henbare,</hi> (<seg type="com" n="com99">bare ad</seg>) thi saaledes oversætter Udgiveren jo selv Ordet S. 41. L. 22. Endvidere adskilles de saa klart sammenhørende Linier: “<hi rend="italic">som</hi> han selv bad” og <hi rend="spaced">“medens</hi> han kunde tale” ved et Punktum, og den klare Nominativ <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com100">Wine</seg></hi> Ven, gjøres, jeg veed ikke til hvilken Casus for at blive Object til sit eget Object: Verbet <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com101">weold</seg></hi> <hi rend="spaced">raadte,</hi> skjøndt dette aldrig her kan styre noget andet Ord end <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com102">wordum</seg></hi> <hi rend="spaced">Ord</hi> ved dets Side, som derfor <seg type="com" n="com103">og</seg> staaer i <hi rend="spaced">Dativ,</hi> den Casus <seg type="com" n="com104">Verba</seg> <hi rend="spaced">af det Slags almindelig</hi> styre, skjøndt <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com105">wealdan</seg></hi> som en Undtagelse, ellers helst skal styre
|
|
|
Genitiv: (<hi rend="romanType"><persName key="pe1378">Hickes</persName> p. 73</hi>). Hvad nu Grammatik og sund Sands siger hertil, behøver jeg ikke at tilføie.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">
|
|
|
Dette være nu nok herom, thi hvad jeg selv har udgivet for <hi rend="spaced">tvivlsomt,</hi> er jeg ikke <seg type="com" n="com243">forbundet</seg> til at forsvare, skjøndt jeg nu seer mig i Stand dertil, unødvendig Vidtløftighed vil jeg undgaae, og naar det først er <seg type="com" n="com230">vist</seg> at her tales om <rs type="myth" key="myth67">Skjolds</rs> Død og <seg type="com" n="com219">Liigbegjængelse</seg>, som jeg nu har beviist, naar <seg n="com220" type="com">Udg.</seg> selv maae tilstaae at der i det Følgende staaer at <hi rend="spaced">de førde ham</hi> ud paa et Skib, at Skibet gik ud i Havet og at Heltene sørgede over at de ikke vidste hvor den Ladning blev af, da kan der jo ingen Tvivl være om Noget af Det jeg har udgivet for <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com106">Vist</seg>.</hi> At jeg <hi rend="spaced">mener,</hi> ved Hjelp af Sagnet om <rs type="myth" key="myth1283">Scef</rs> at have fundet Aarsagen, <hi rend="spaced">hvi</hi> <rs key="myth67" type="myth">Skjold</rs> <hi rend="spaced">vilde saaledes</hi> bisættes, det er en anden Sag, som jeg vel anseer for <seg type="com" n="com107">vis</seg>, og skal i sin Tid videre omtale, men at <seg type="com" n="com108">tvistes</seg> med <seg type="com" n="com109">Udg.</seg> derom, falder mig vist ikke ind, saalidt som jeg har dadlet ham, fordi han ei havde anmærket Saadant.
|
|
|
</p>
|
|
|
<p rend="firstIndentRight">
|
|
|
(Fortsættes.)
|
|
|
</p>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
</div>
|
|
|
<div type="[nr. 72]">
|
|
|
|
|
|
<pb type="periText" facs="1815_254_fax008.jpg"/>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<pb type="text" facs="1815_254_fax009.jpg" ed="A" subtype="column" n="1139"/><head rend="2">Nok et Par Ord om <rs key="title1855" type="title">Bjovulfs Drape</rs>.</head>
|
|
|
<p rend="center">(Slutning.)</p>
|
|
|
<fw type="blank"/>
|
|
|
<p rend="noIndent">
|
|
|
<hi rend="initial">O</hi>m alt det Øvrige kan og vil jeg fatte mig kort. Om den danske <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com110">Bjovulf</seg></hi> vil jeg kun sige at jeg langt fra listig at skjule Ordets Nærværelse i Indledningen, har <hi rend="spaced">udtrykkelig</hi> anmærket at det ogsaa fandtes der, og havde det ei været mig umuligt at faae det til at falde i Verset, havde jeg netop sat det i <seg type="com" n="com240">Rimet</seg> for at undgaae en Udlæggelse jeg godt forudsaae. Resten en anden Gang.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">
|
|
|
<hi rend="romanType"><seg type="com" n="com111">hiorta</seg></hi> kalder <seg type="com" n="com112">Udg.</seg> et <hi rend="spaced">selvgjort</hi> Ord, men
|
|
|
at <hi rend="spaced">jeg</hi> i det Mindste ikke selv har gjort det, kan Man see i <persName key="pe1723">Somners</persName> <rs key="title3562" type="title">Lexikon</rs>.
|
|
|
</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">
|
|
|
<seg type="com" n="com112">Udg.</seg> siger at jeg i Talen om 3die og 4de Sang har lastet ham fordi han oversætter <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com114">fyr</seg></hi> ved Sværd, men vil Læseren eftersee <rs key="title538" type="title">Skilderiet</rs> No. 63, da skal han finde lidt Andet, nemlig <seg type="com" n="com115">Udgs.</seg> <hi rend="spaced">tre</hi> Oversættelser af Talemaaden <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com116">hine fyrwyt bræc</seg></hi> Nysgjerrighed kom over ham, og her er da <seg type="com" n="com117">vist</seg> ikke Stedet til at <seg type="com" n="com118">tvistes</seg> om enten Ordet <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com119">fyr</seg>,</hi> <hi rend="spaced">naar det stod for sig selv</hi> kunde oversættes <hi rend="spaced">Sværd</hi> eller ikke. At <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com119">fyr</seg></hi> saaledes virkelig er <hi rend="spaced">Ild</hi> har jeg jo aldrig nægtet, men derfor bliver <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com120">fyrwyt</seg></hi> aldrig en <hi rend="italic">Bavn,</hi> og derom, om de <seg type="com" n="com121"><hi rend="romanType">ignes angari</hi></seg> i Oversættelsen S. 20 og i <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com122">Index rerum</seg></hi> S. 237 var jo Talen. Hvorvidt ellers den bekjendte Ting at Ordenes Brug kan være forskjellig i <hi rend="spaced">Poesie</hi> og <hi rend="spaced">Prosa,</hi> berettiger <seg type="com" n="com123">Udg.</seg> til i <hi rend="spaced">eet og samme Digt</hi> at oversætte de <hi rend="spaced">samme</hi> Ord paa den meest <hi rend="spaced">modsatte</hi> Maade, hvilket han <pb type="text" facs="1815_254_fax009.jpg" ed="A" subtype="column" n="1140"/>trøstig indrømmer at have gjort (<rs key="title538" type="title">Skilderiet</rs> No. 68) vil jeg ikke undersøge, men at et saadant Sprog eller Digt ikke var til synderlig Gavn, det veed jeg nok. </p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">
|
|
|
<seg type="com" n="com123">Udg.</seg> kan slet ikke lide, at jeg har rettet de 300 Mand han i sjette Sang S. 31 tillægger <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> til: <hi rend="spaced">tredive Mands Styrke,</hi> og
|
|
|
paastaaer at <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com125">XXXtiges</seg></hi> er <hi rend="spaced">tredive Snese,</hi> som da rigtig nok blev <hi rend="spaced">ikke tre</hi> men sex hundrede, men jeg vil blot bemærke, at hvad det saa end var, staaer der udtrykkelig at <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> havde det i <hi rend="spaced">sit <seg type="com" n="com126">Haandtag</seg>,</hi> <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com127">on his mundgripe</seg>,</hi> og det blev dog med de 300 eller 600 Mand lidt vel Meget.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">
|
|
|
Om <rs type="myth" key="myth406">Bjovulfs</rs> Vaaben vil jeg kun sige, at efter Ordene (S. 36): Send til <rs type="myth" key="myth985">Higelak</rs> (<hi rend="romanType"><seg type="com" n="com128">onsend Higelace</seg></hi>) nævnes Vaabnene, men <hi rend="spaced">ingen Grav</hi> og Meningen kan da vel ikke være tvivlsom. </p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">
|
|
|
Ved syvende Sang (sjette er en Trykfeil) havde jeg bemærket Latinens Urimelighed, som Udgiveren selv indrømmer ved nu at give en splinternye Oversættelse, som jeg ei vil opholde mig ved at drøfte, men kun anmærke at Ordet <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com129">handbonan</seg></hi> som Udgiveren her vil gjøre til Overgivelse og S. 186 til en farlig Haand (<hi rend="romanType"><seg type="com" n="com130">manu periculosa</seg></hi>) øiensynlig er samme Ord som <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com131">handbanan</seg></hi> S. 101 hvor <seg type="com" n="com132">Udg.</seg> selv oversætter det ved Drab (<hi rend="spaced"><seg n="com216" type="com">Haandbane</seg></hi>) og kan ikke paa noget af Stæderne anderledes oversættes. Det interesserer mig paa ingen Maade at gjøre et nyt Navn, men naar der staaer at <rs type="myth" key="myth957">Ægthjov</rs> blev <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com221">heaþolafe to handbonan</seg></hi>
|
|
|
da tvinger Grammatiken mig til at antage <rs key="myth973" type="myth">Heathalaf</rs> for et Navn.
|
|
|
</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">
|
|
|
Om 8de og 9de Sang, hvis Dunkelhed jeg selv indrømmede, tier jeg helst, til jeg veed Beskeed, men siden <seg type="com" n="com238">Udg.</seg> med saa grammatikalsk en Gebærde spørger mig hvor Nominativet til <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com133">Ræmis</seg></hi> (s. 41) skal komme fra, naar det ikke maae være <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com134">holm</seg>,</hi> vil jeg dog spørge igjen hvorfor <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com135">Ræmis</seg></hi> endelig skal have en Nominativ og ikke kan nøies som saamangt et Ord maae med en Følgesvend <hi rend="romanType"> <seg type="com" n="com136">in casu obliqvo</seg></hi> som <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com137">heaþo</seg></hi> her, og endvidere, hvor Man skal faae et <hi rend="spaced">Subjekt</hi> til Verbet <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com138">ætbær</seg></hi> naar Man river <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com139">holm</seg></hi> ud af dets Favn? </p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">
|
|
|
Om <rs type="myth" key="myth119">Volsungen</rs> kan jeg nu ikke sige meer end jeg har sagt, og om Ordet <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com140">stapole</seg></hi> kun anmærke at i <persName key="pe1723">Somners</persName> <rs key="title3562" type="title">Lexikon</rs> oversættes <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com140">stapul</seg></hi> Grundvold og <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com142">steopl</seg></hi> Taarn, hvorfor Man nu skulde vælge det meest urimelige i alle Maader, veed jeg ikke.</p>
|
|
|
|
|
|
<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1815_254_fax010.jpg" ed="A" subtype="column" n="1141"/>Om <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com143">brand <rs key="myth30" type="myth">Healfdanes</rs></seg></hi> (S. 78) vil jeg kun sige, at naar det ikke forstaaes om <rs key="myth62.b" type="myth">Hrodgar</rs>, da er der, tvertimod Skjaldens bestandige Brug, i <seg type="com" n="com144">Perioden</seg>, selv intet Subject til Verbet <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com225"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV efter Thorkelin">forgeaf</lem><rdg wit="A">sorgeaf</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app></seg></hi> skjænkede, samt at Sværdet siden <hi rend="spaced">udtrykkelig</hi> nævnes <hi rend="spaced">mellem</hi> Gaverne. </p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">
|
|
|
<seg type="com" n="com145">Udg.</seg> gjør sig ret saare lystig over disse mine Ord (<rs key="title538" type="title">Skilderiet</rs> No. 64) at ihvorvel 16de og 17de Sang er mig dunkle, tør jeg dog sige <seg type="com" n="com146">for vist</seg> at en <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth982">Hengest</rs></hi> med sine Friser fulgde <seg type="com" n="com148">Dannehæren</seg> og omtales som den egenlige Høvding. Dette skal allerede være taabelig Snak, fordi <rs type="myth" key="myth982">Hengest</rs>, som <hi rend="spaced">gjæstede</hi> Friserne, maatte da været sit Fædrenelands Fiende og Landsforræder; men <hi rend="spaced">kan Man da ikke <hi rend="spaced">gjæste</hi> sine Venner,</hi> og staaer der ikke udtrykktlig S. 86 at de gik til <placeName key="his619">Frisland</placeName> for at besøge Venner, og see til deres Hjemstavn <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com151"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Neosian</lem><rdg wit="A">Nesiun</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> freondum, geseon hamas</seg>.</hi> Vigtigere maae den Indvending synes, at <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com233">Hengest</seg></hi> kunde være at almindeligt Udtryk for en Søkonge, og derfor har jeg ikke heller anført Ordet mellem de <hi rend="spaced">aabenbare</hi> Mandsnavne der ere forvandlede, men naar Man veed, hvad der jo er unægteligt, at <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth982">Hengest</rs></hi> er et Mandsnavn, naar der i den hele Tale om <seg type="com" n="com152">Toget</seg> ingen Høvding nævnes for <seg type="com" n="com153">Dannehæren</seg>, <hi rend="spaced">hvis det ikke er <rs type="myth" key="myth982">Hengest</rs>;</hi> naar Man slet ingen Exempler veed paa, at dette Navn er brugt som
|
|
|
et Appellativ, naar Tiden og Stedet kan, saavidt vi veed, tillade at ansee denne <rs type="myth" key="myth982">Hengest</rs> for den Bekjendte af dette Navn, og naar endelig Grammatiken paa adskillige Steder ei tillader at tage Ordet appellativisk, da mener jeg at have aabenbar Ret. Videre at udføre dette vil jeg opsætte, og kun bemærke, at naar <seg type="com" n="com154">Udg.</seg> siger: <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com155">Wig hengeste</seg></hi> er et Søeslag, <seg type="com" n="com156"><hi rend="romanType">Fin hengeste</hi></seg> <seg type="com" n="com157">Søhanen</seg> <rs type="myth" key="myth963">Fin</rs> og <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com158"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">burh</lem><rdg wit="A">Baih</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> hengeste</seg></hi> Søestad, da svarer Grammatiken kort og godt: <hi rend="romanType"><seg n="com222" type="com">Hengeste</seg></hi> er en klar <hi rend="spaced">Dativ</hi> der
|
|
|
lader hver være god for sig og <hi rend="spaced">tilegner</hi> sig kun hvad der <hi rend="spaced">rækkes</hi> og <hi rend="spaced">times den.</hi> En i flere Henseender <seg type="com" n="com159">mærkelig</seg> Ting, og som i mine Øine var nok til at bevise at det baade er om en <seg type="com" n="com160">Hengest</seg> og om <hi rend="spaced">den bekjendte <rs type="myth" key="myth982">Hengest</rs>,</hi> er jeg <seg type="com" n="com161">hændelsesviis</seg> kommet over og troer dog at fornøie Nogle ved Meddelelsen. Hos <persName key="pe1378">Hickes</persName> i hans <hi rend="romanType"><rs key="title3561" type="title">Lingv. Septentrional. Thesaur.</rs></hi> <seg type="com" n="com162">T. I. P. 192</seg> findes et Brudstykke der forkyndes som den eneste Levning af et gammelt angelsaxisk Digt, der efter Brudstykket at slutte, maae have været et saare poetisk og inder<pb type="text" facs="1815_254_fax010.jpg" ed="A" subtype="column" n="1142"/>lig deiligt Kvad, hvor en <seg type="com" n="com223"><hi rend="spaced"><rs key="myth67" type="myth">Skjold</rs></hi> Skefte</seg> indføres talende og vækker alle sine hensovne Helte, medens Fugle sang og Maanen skinned under Skye. Da opstod en <seg type="com" n="com163">guldprud</seg> Helteskare og deriblandt <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth65">Sigefred</rs></hi> (udentvivl <rs type="myth" key="myth65">Sigurd Fafnisbane</rs>, som Tydskerne kalde <rs key="myth65" type="myth">Sigfred</rs>), <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1015">Ordlaf</rs></hi> og <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth972">Gudlaf</rs></hi> og <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth982">Hengest</rs> selv.</hi> Naar Man nu i <rs key="title3272" type="title">Bjovulfs Drape</rs> finder en <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com164">Hengest</seg></hi> i <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth115">Skjoldungers</rs></hi> Tjeneste og ved Siden af en <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth972">Gudlaf</rs></hi> og <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth1015">Oslaf</rs></hi> S. 88, da kan Man dog vel ikke tvivle om at have en Mand og <hi rend="spaced">samme</hi> Mand for sig, og at en angelsaxisk Skjald meende den bekjendte <rs type="myth" key="myth982">Hengest</rs>, naar han sagde <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth982">Hengest</rs> selv,</hi> behøver dog vel heller intet Beviis. Kunde der ellers findes Mere af dette Digt, vilde det upaatvivlelig saare opklare ei alene mangt et Sted i <rs type="title" key="title3272">Bjovulfs Drape</rs>, men <seg type="com" n="com234">og</seg> i det Hele Angelsaxernes <seg type="com" n="com165">Oldsagn</seg>, og Muligheden tør Man vel, ved at see paa <rs key="title3272" type="title">Bjovulfs Drape</rs>, paa Engellændernes Forhold til deres litteraire Skatte, og Stædet hvor Brudstykket fandtes (i en <seg type="com" n="com166">Homilie-Samling</seg>) trøstig antage. At jeg nu, paa saadanne Grunde udgav det for <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com167">Vist</seg></hi> at en <hi rend="spaced"><rs type="myth" key="myth982">Hengest</rs></hi> omtaldes som <seg type="com" n="com224">Dannehærens Høvding</seg>, kan jeg aldrig angre, men om <seg type="com" n="com169">Udg.</seg> kan bevise jeg derved har ført taabelig Snak, det blive hans Sag.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">
|
|
|
Det dunkle Sted om <seg type="com" n="com170">Brosinga-Men</seg> S. 92, vil jeg her saalidt som hist indlade mig videre paa, end at gjentage: ikke <hi rend="spaced">det</hi> men <hi rend="spaced">Halskjæden</hi> som Dronningen gav <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs>, og om hvilken Skjalden klarlig siger at <hi rend="spaced">næst efter</hi> <rs type="myth" key="myth238">Brosinga-Men</rs>, har han ikke hørt tale om noget kosteligere Smykke, <hi rend="spaced">den</hi> havde <rs type="myth" key="myth985">Higelak</rs>, og at han kaldes her <rs type="myth" key="myth518">Svertings</rs> <seg type="com" n="com171">Ætmand</seg> er saa <seg type="com" n="com172">vist</seg>, som at der staaer <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com173">Higelac <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV efter Thorkelin">geata</lem><rdg wit="A">heata</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Nefa <rs type="myth" key="myth518">Svertinges</rs></seg>,</hi> og saa <seg type="com" n="com174">vist</seg> som at <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com175">Nefa</seg> <seg type="com" n="com218">Nepos</seg></hi> en en klar <hi rend="spaced">Nominativ</hi> det kan hvo som ikke veed det, see i Digtet og i <persName key="pe1723">Somners</persName> <rs key="title3562" type="title"><rs key="title3562" type="title">Lexikon</rs></rs>.
|
|
|
</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">
|
|
|
Jeg har, i Anledning af 24de Sang, sagt, at <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> gav ikke <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgar</rs> <hi rend="spaced"><rs key="myth111" type="myth">Jette</rs>sværdet,</hi> thi det var smeltet i det hede <rs type="myth" key="myth265">Trolde</rs>blod, men kun <seg type="com" n="com176">Hjaltet</seg> som ene var blevet tilovers, og hvorpaa de <seg type="com" n="com177">mærkelige</seg> Runer stode. <seg type="com" n="com178">Udg.</seg> spørger, om <hi rend="spaced">Mennesket</hi> ikke veed at <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com179">hilt</seg></hi> i Angelsaxisken og <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com180">hialti</seg></hi> i <rs type="title" key="title121">Edda</rs> bruges for det hele Sværd. Hertil svarer <hi rend="spaced">Manden,</hi> at herom vil han ikke trættes, men at <seg type="com" n="com181">Udg.</seg> burde vide at der S. 122 staaer om <hi rend="spaced"><rs key="myth111" type="myth">Jette</rs>sværdet,</hi> hvor forunderligt det var at det aldeles <hi rend="spaced">smeltede</hi> (<hi rend="romanType"><seg type="com" n="com182">gemealt</seg></hi>) ret som Iis naar den opløses, hvilket <seg type="com" n="com183">Udg.</seg> dog selv har oversat. <pb type="text" facs="1815_254_fax011.jpg" ed="A" subtype="column" n="1143"/><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com184">Erat mirum qvod totus liqvefactus fuerit, glaciei simillimus</seg>.</hi> At <rs type="myth" key="myth265">Trolde</rs>blodet var Skyld deri siges baade i de foregaaende Linier og i de følgende, hvor der tillige staaer at kun <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com185">Hjaltet</seg></hi> blev tilbage, og naar nu <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> siden S. 126 taler om dette <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com186">hilt</seg></hi> og naar det S. 127 gives <rs type="myth" key="myth62.b">Hrodgar</rs> i Haand og dets Runer <seg type="com" n="com187">skaandes</seg>, da havde Man vel <seg type="com" n="com188">skjellig</seg> Grund til ved <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com189">hilt</seg></hi> <hi rend="spaced">her</hi> kun at forstaae <seg type="com" n="com190">Hjaltet</seg> om Ordet end ellers, hvad jeg ikke veed, og <persName key="pe1723">Somner</persName> fortier, skulde findes brugt for det hele Sværd. Indvendingen, at saa stort et Sagn som det der omtales ei kunde faae <seg type="com" n="com235">Rum</seg> paa Hjaltet, er det hverken <seg type="com" n="com191">Udgvs.</seg> eller min, men den gamle Skjalds egen Sag at forsvare, men paa hans Vegne vil jeg dog erindre, at naar han først har tillagt <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> <hi rend="spaced">tredive</hi> Mands Styrke og udtrykkelig sagt (s. 118) at det <hi rend="spaced"><rs key="myth111" type="myth">Jette</rs>sværd,</hi> som naturligt, var enhver anden Mand end <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> for <seg type="com" n="com192">svært</seg>, da kan han fordre at vi skal maale Sværdet efter <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> og <seg type="com" n="com193">Hjaltet</seg> igjen efter Sværdet, hvorved der, som Man let seer, bliver Rum til Adskilligt.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent"> Det skal ogsaa være galt, at jeg tager <hi rend="romanType"><rs type="myth" key="myth984">Heremod</rs></hi> i 24de Sang for et Mandsnavn, men da <seg type="com" n="com195">Udg.</seg> ei kan nægte, at det er et gammelt bekjendt Navn, da han selv tilstaaer at der i den 14de Sang tales om Helten <rs type="myth" key="myth984">Hermod</rs>, og ei kan nægte, at der i den 24de tales om en Helt, der ei gives andet Navn end <hi rend="romanType"><rs type="myth" key="myth984">Heremod</rs></hi> S. 129, kan jeg spare videre Beviis.
|
|
|
</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">
|
|
|
Med en Pathos, der nok sjelden befandt sig paa et urettere Sted, beklager <seg type="com" n="com195">Udg.</seg> sig over at jeg tilskriver ham den Beskyldning for Blodtørst, som Latinen lægger paa <rs type="myth" key="myth1005">Hæreths</rs> Daatter, <rs type="myth" key="myth985">Higelaks</rs> Dronning, men hvad kan jeg Andet, naar den ikke findes i Texten. Der findes, som sagt, nogle mig dunkle Ord i denne Fortælling, som hindre mig fra, naar jeg, som her er nødvendigt, vil undgaae selv den mindste Feiltagelse, at oversætte den, men her behøves det ikke heller, thi ligesom det er klart at Skjalden kunde dog ikke sige selv om den arrigste Kvinde, at Ingen turde nærme sig det Dyr uden dets Frue <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com196">Nænig þæt dorste</seg> etc,</hi> (S. 145) saaledes er det jo dog et soleklart Beviis baade mod hendes mageløse Grusomhed imod Kongens Venner og med hendes Hjemreise, at hun (S. 149) skjænkede i Hallen for den hjemkomne <rs type="myth" key="myth406">Bjovulf</rs> og viisde Kongens Mænd alt Venskab. <pb type="text" facs="1815_254_fax011.jpg" ed="A" subtype="column" n="1144"/><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Nu</lem><rdg wit="A">Nn</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> at skabe en <hi rend="spaced">anden <rs type="myth" key="myth1005">Hæreths</rs></hi> Daatter, blot for at den første kan blive ved at være et Uhyre, er en Udflugt jeg i det Mindste ikke <seg type="com" n="com241">finder min Regning</seg> ved at gribe til; heller vil jeg for dog ikke ganske omsonst at gjentage saa klare Ting, bemærke den <seg type="com" n="com236">Synderlighed</seg> at <persName key="pe237">Saxo</persName> ogsaa taler om en svensk Kong <rs type="myth" key="myth1005">Hereths</rs> Daatter hvis Jomfrubur vogtedes af Udyr (<hi rend="romanType"><rs key="title2954" type="title">Edit.</rs> <persName key="pe897">Steph.</persName> 169</hi>) thi vel kan jeg ikke rime de Fortællinger sammen, men <seg type="com" n="com237">mærkelig</seg> bliver Ligheden ikke desmindre.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">
|
|
|
<seg type="com" n="com197">Udg.</seg> paastaer det strider mod Sprogets Natur at oversætte <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com198">Suna Frodan</seg></hi> ved: til Frodes
|
|
|
<hi rend="spaced">Søn,</hi> men er det sandt hvad <persName key="pe1378">Hickes</persName> siger (<seg type="com" n="com199">T. I P. 11</seg>) at <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com200">sunu</seg></hi> Søn har i Dativ baade <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com201">sunu</seg></hi> og <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com202">suna</seg>,</hi> er det foregaaende og tilsvarende Adjectiv <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com203">gladum</seg></hi> upaatvivlelig Dativ, som Man maae slutte af Paradigmet hos <persName key="pe1378">Hickes</persName> <seg type="com" n="com204">P. 16</seg> og er endelig <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com205">frodan</seg></hi> Genitiv som Paradigmet <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com206">Vitega, Vitegan</seg></hi> synes at lære; da vilde jeg hellere sige at de omtvistede Ord <hi rend="spaced">umulig taale en anden</hi> Oversættelse end den jeg har givet, uden videre at indlade
|
|
|
mig paa den dunkle Tale om samme <rs type="myth" key="myth137">Frodes</rs> Søn
|
|
|
S. 132 &c.
|
|
|
</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">
|
|
|
Nu igjen at ville tale om den utopiske <rs key="myth999" type="myth">Hrædel</rs> og hans <seg type="com" n="com207">nonentiske</seg> Sønner, som <seg type="com" n="com208">Udg.</seg> behager at udtrykke sig, var at prøve Læsernes Taalmodighed for haardt, og efter da at have ført Beviserne for alle de Anker <seg type="com" n="com208">Udg.</seg> har antastet, indlader jeg trøstig Sagen til Doms hos Boglærde her og hvert
|
|
|
Sted.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">
|
|
|
Kun to Bemærkninger maae jeg <seg type="com" n="com242">end</seg> til Slutning gjøre, og den første, er, at Ingen skal mene jeg indbilder mig at være mere end hvad jeg er, en pur og bar Begynder i det angelsaxiske Sprog, fordi jeg med Held har kunnet føre Grammatik og Lexikon i Marken mod en Mand der beraaber sig paa 25 Aars Studium, thi det hænge nu sammen med dette Studium som det kan og vil, saa har jeg her kun afvæbnet det ved det lille uskyldige Kneb, at tie, eller udtrykke mig varsom, hvor jeg ikke vidste ret Beskeed, og idelig at spørge <persName key="pe1378">Hickes</persName> og <persName key="pe1723">Somner</persName>, hvad de meende om min Mening, førend jeg yttrede den. Havde <seg type="com" n="com208">Udg.</seg> brugt samme Kneb, vilde ethvert andet og hele denne Tvist og en stor Deel af mit Arbeide været overflødigt, og det er Altsammen Noget, jeg gjerne vilde ønsket.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">
|
|
|
Den anden Bemærkning er et lidt egennyttigt, men dog lovligt Ønske, at nemlig visse Folk dog <pb type="text" facs="1815_254_fax012.jpg" ed="A" subtype="column" n="1145"/>engang vilde lade den underlige Grille fare, at jeg hader <hi rend="spaced">Grundighed,</hi> fordi jeg af mit inderste Hjerte hader det <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com211">skinlærde</seg></hi> Væsen og alle <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com212">Skingrunde</seg>,</hi> samt at jeg skulde lade mig saa forskrækkelig tyrannisere af en utæmmet Phantasie, thi ihvorvel jeg ingenlunde kan tjene <seg type="com" n="com213">Udg.</seg> eller Nogen med enten at oversætte <rs key="title3572" type="title">Bjovulfs Drape</rs> eller overalt gjøre Noget, <hi rend="spaced">uden Phantasie,</hi> mener jeg dog at min ivrige Omgang med Grammatik og Lexikon maae frikjende mig for den Beskyldning ei at kunne eller ville holde Styr paa min Smule Phantasie med et <seg type="com" n="com214">Gran</seg> Fornuft. <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com215">Dixi</seg>.</hi></p>
|
|
|
<p rend="firstIndentRight">
|
|
|
<hi rend="spaced">N. F. S. Grundtvig.</hi>
|
|
|
</p>
|
|
|
</div>
|
|
|
|
|
|
</body>
|
|
|
</text>
|
|
|
</TEI>
|
|
|
|
