source-data/1815_247_txt.xml

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?><?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
   <teiHeader>
    <fileDesc>
     <titleStmt>
      <title rend="part">Hr. Tilskuer!</title>
      <title rend="shortForm">Hr. Tilskuer!</title>
      <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
      <editor role="philologist">Stine Holst Petersen</editor>
      <editor role="student2">Maria Wiggers Pedersen</editor>
        <editor role="student1">Anna Poulsen</editor>
     </titleStmt>
         <editionStmt>
            <edition>
               <idno type="firstUpload">1.6</idno>
               <idno type="content">1.6</idno>
               <idno type="technic">1.6.1</idno>
            </edition>
         </editionStmt>
     <extent>10 KB</extent>
         <publicationStmt>
            <availability status="restricted">
               <p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
            </availability>
            <publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
            <distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
            <date when="2015-05-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.6, 1. maj 2015</date>
         </publicationStmt>
         <seriesStmt>
            <title>Tilskueren</title>
            <respStmt>
               <name>Knud Lyne Rahbek</name>
               <resp></resp>
            </respStmt>
            <idno>1815-03-27</idno>
         </seriesStmt>
         <notesStmt>
            <note xml:id="thisFile" target="1815_247_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
            <note target="1815_247_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
            <note target="1815_247_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
            <note target="1815_247_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
            <note type="unknownVar">Variant</note>
         </notesStmt>
     <sourceDesc>
      <bibl>
       <title type="part">Hr. Tilskuer</title>
       <author>Skalle Blinkøje
        <note>N.F.S. Grundtvig</note>
       </author>
       <pubPlace></pubPlace>
       <publisher>B.J. Bendixen
        <note></note>
       </publisher>
       <date>1815</date>
      </bibl>
      <listWit xml:id="emendation">
       <witness xml:id="A" n="247">
        <desc>Førstetrykket</desc>
        <num>1815</num>
       </witness>
      </listWit>
     </sourceDesc>
    </fileDesc>
      
      
<profileDesc>
  <textClass>
   <classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
    <term>prosa</term>
    <term>artikler</term>
    </classCode>
   <keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
    <term>litteratur</term>
    <term>Danmark</term>
    <term>polemik</term>
   </keywords>
  </textClass>
</profileDesc>

      
    <encodingDesc>
     <projectDesc>
      <p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
      <p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
      <p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
      <p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
      <p>2.a. Teologi og kirke</p>
      <p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
      <p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
      <p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
     </projectDesc>
         <editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
         </editorialDecl>
    </encodingDesc>
    <revisionDesc>
     <change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
       <change xml:id="MWP" who="MWP" when="2014-11-25">Foretaget 1. kollation efter KB eksemplar samt indført rettelserne</change>
       <change xml:id="JT" who="JT" when="2015-10-04">indsat peri-henvisninger til fax001-fax006</change>
       <change who="JT" when="2015-10-12">indsat profileDesc</change>
       
     </revisionDesc>
   </teiHeader>
   
   <text type="txt">    
         
     
	 <!-- 
		
			
				Tilskueren.
				Nik. Fred. Sev. Grundtvig
				
					Generated 
					BookPartnerMedia
				
			
			
				
			
			
				1815
			
			
			[Source decription]
			
		
	
	
		<front>
			<titlePage type="dustTitlePage/first/second">
			
			
				<docTitle>
	<titlePart type="main">Tilskueren.</titlePart>
</docTitle>
<byline/>
				<epigraph>
				</epigraph>
				<p>No. 25.</p>
				<fw type="shortLine/longLine"/>
				<docImprint>
				<pubPlace>Kiøbenhavn.</pubPlace>Af Prof. K. L. Rabbek, Ridder af Dannebrogen. Trykt og forlagt af Bogtrykker B. J. Bendixen.
<fw type="shortLine/longLine"/>
Tirsdagen den 27 Marts 1815..
</docImprint>
</titlePage>
</front>
-->
     <pb type="periText" facs="1815_247_fax001.jpg"/>
      <pb type="periText" facs="1815_247_fax002.jpg"/>
      <pb type="periText" facs="1815_247_fax003.jpg"/>
      <pb type="periText" facs="1815_247_fax004.jpg"/>
      <pb type="periText" facs="1815_247_fax005.jpg"/>
      <pb type="periText" facs="1815_247_fax006.jpg"/>
    <body>    
<div type="[Tekst]"> 
   <pb type="text" facs="1815_247_fax007.jpg" ed="A" subtype="column" rend="supp" n="193"/>
   
  <!-- <p rend="secondIndent"><hi rend="romanType">Nucleos, non putamina.</hi></p><
   <p rend="secondIndentRight"><hi rend="spaced"><hi rend="romanType">Adagium vetus.</hi></hi></p>
   <fw type="blank"/>
   <p rend="firstIndent">Det er paa dansk, min gode Mester <hi rend="spaced">Skalle!</hi></p>
   <p rend="firstIndent">Vor <hi rend="spaced">Kiærne,</hi> frygter jeg, vil neppe smage Alle.</p>
</div>-->

             


   <p rend="secondIndent"><hi rend="spaced">Hr. Tilskuer!</hi></p>

   <p rend="noIndent"><seg type="com" n="com1"><hi rend="initial">A</hi>t see, og ikke at see, det er Spørgsmaalet</seg>, og jeg skulde mene, det var Kunsten ogsaa, dog uden Selvroes at sige, thi hos mig er det en Naturens Gave, Somme vil sige, en Lyde; men det vil vi nu gaae forbi, og jeg vil kun i Forbigaaende sige, at det er dog ogsaa tungt nok, at Alting skal være en Lyde, hvad man ikke kan lide; og har Nogen <pb type="text" facs="1815_247_fax008.jpg" ed="A" subtype="column" n="194"/>Lov til at rose sig selv, saa maatte det være mig, eftersom ingen anden vil, og jeg dog, hvorlidt jeg seer, kan see, at sommetider roste Somme Noget, der er kanskee nok saamegen Lyde ved, som mit Syn, og Ordsproget siger jo reent ud, at <seg type="com" n="com2">den skal rose sig selv, som har onde Naboer</seg>.</p>
   
<p rend="firstIndent">Men det er nu det samme; jeg vil være beskeden, <seg type="com" n="com100">at sige</seg>, saaledes, som det gaaer an i vore Tider; thi har jeg end ikke <hi rend="spaced">Tidens</hi> Syn, ikke engang <seg type="com" n="com101">den norskes</seg>, saa kan jeg dog, uden at rose mig selv, sige, at jeg gaaer frem med Tiden, og man kan da ikke forlange mere af mig, end at jeg skal blive beskeden med Tiden; thi det er jo Tidens Aand, at Selvfølelse er det første, Man skal lære; ikke som i gamle Dage, ved <hi rend="spaced">det bag Speilet,</hi> men <seg type="com" n="com103">for</seg> Speilet, og hvor det ellers kan føie sig, og da <seg type="com" n="com3">Overspænding</seg> og Sværmeri, især i Dyder, ikke er Tidens Lyde, skal den ikke heller være min; og min Beskedenhed gaaer da ikke videre, end at jeg kalder mit Syn beskedent, <seg type="com" n="com4">istæden</seg> for at Verden kalder det, <seg type="com" n="com30">jeg gider ikke sagt</seg>, hvor <seg type="com" n="com104">slemt</seg>, og giør altsaa i Tidens Aand en Dyd af en Nødvendighed, thi egentlig er man dog nød til at see med de Øine, man har, naar man ikke vil reent gaae i blinde, og alle Tidens Briller ufortalt, mener jeg, de kan være gode nok at bruge, naar man vil <pb type="text" facs="1815_247_fax009.jpg" ed="A" subtype="column" n="195"/><seg type="com" n="com5">see en Flue som en Elephant</seg>, ja selv til at ansee en Ravn for en Ørn, en Kirke for et Komediehuus, et Kræmmerhuus for en Biergfæstning, og Løgn for Sandhed. Men jeg mener ogsaa, at, <seg type="com" n="com6">bruger man ikke sine egne Øine, nytte Brillerne endda ikke stort</seg>, om de end sidde paa Næsen for et Syns Skyld; og at see med Andres Øine, kan poetisk talt, være ganske godt, naar de ellers ere gode, men egentlig talt er det dog det samme, som at <seg type="com" n="com7">sye med sin Søsters Fingre</seg>, hvilket paa godt gammelt Dansk ikke just var nogen Ære; og næst en elsket Kone, <seg type="com" n="com105">trivelige</seg> Børn, en agtet Svigerfader, kiære Venner, og store faste Eiendomme, skal jo dog, som jeg har ladet mig fortælle, efter Tidens Aand, Æren, og dernæst en god og from Samvittighed være det fornemste.</p>

   <p rend="firstIndent">Men &#x2013; hvad var det nu, jeg vilde sige? det havde jeg nær glemt over Æren, thi vil end Tiden ei indrømme, at man, som det <seg type="com" n="com31">hedd&#x0027;</seg> i gamle Dage, <seg type="com" n="com8">kan kiøbe <hi rend="spaced">Guld</hi> for dyrt</seg>, saa veed jeg dog, den som sagt, indrømmer det om <hi rend="spaced">Æren,</hi> og vil den altsaa skose mig, fordi jeg seer til, <seg type="com" n="com9">jeg kan slippe med begge Ørene, om end Æren skulde blive i Stikken</seg>, da kan jeg have den Ære at melde, at den har ingen Ære at tale med, og det er i dens egen Aand, jeg taler, naar jeg trøster mig ved, <pb type="text" facs="1815_247_fax010.jpg" ed="A" subtype="column" n="196"/>at, <seg type="com" n="com10">har man Skam af det, saa har man dog ingen Skade af det</seg>, <seg type="com" n="com107">at see, og ikke at see, og det var Spørgsmaalet</seg>.</p>
   
<p rend="firstIndent">Men har jeg nu Ret, og det har jeg jo, naar jeg har Tiden for mig, og det er den rette Tid &#x2013; thi, <seg type="com" n="com11">hvem der har Ret, skal jo Tiden vise</seg> &#x2013; da mener jeg, det er ikke Ret at kalde sig en <hi rend="spaced">Tilskuer</hi> eller at tale som en <hi rend="spaced">Tilskuer,</hi> thi saa skal man jo sige, hvad man seer, og det er ikke den <hi rend="spaced">Conduite,</hi> Tiden har sine gode og gyldige Grunde til at <hi rend="spaced">kræve</hi> af enhver Tilskuer til den Assemblee, som rigtig nok i Følge en uforanderlig Grundlov maa holdes for aabne Dørre, men derfor just ikke for aabne Øine, og endnu mindre for aabne Munde, at sige <seg type="com" n="com108">figurlig</seg> talt; thi i egentlig Forstand kan det ingen formenes, at <hi rend="spaced">aabne</hi> Munden til rette Tid; det er tvertimod ogsaa en Conduite, hvorved Man kan bringe det til at see, og ikke see.</p>
   
<p rend="firstIndent">De seer da, Hr. Tilskuer! og det har De Lov til at see, og sige høit &#x2013; thi Frihed er ligerviis, som Æren og Samvittigheden, og i samme <seg type="com" n="com109">Orden</seg>, et kosteligt <seg type="com" n="com12">Liggendefæ</seg><note type="footnote"><p rend="noIndent">Især, naar den bliver <hi rend="spaced">liggende.</hi></p> <p rend="right"><hi rend="spaced"><seg type="com" n="com301">Tilskueren</seg>.</hi></p></note>, hvilket Tiden ingen <pb type="text" facs="1815_247_fax011.jpg" ed="A" subtype="column" n="197"/>misunder, og jeg saamæn ikke heller &#x2013; De seer, siger jeg, at jeg ikke spaaer Dem synderligt Held af Deres Syn og Sagn, saafremt De lader <seg type="com" n="com13">Syn gaae for Sagn</seg>. Men sæt nu <seg type="com" n="com14">og</seg>, De vilde spille mig det Puds at sige: er det Kunsten at see, og ikke at see, saa vil jeg øve den paa dig og din Tale, saa gad jeg dog vidst, hvad De egentlig seer efter.</p>

   <fw type="blank"/>
   
   <p rend="noIndent"><rs type="bible" rend="reference" key="Matt 11,7">Hvad ere I udgangne i <seg type="com" n="com15">Ørken</seg> at see?</rs> tykkes mig, Tiden kunde med en god Samvittighed sige til saadanne Tilskuere. Det &#x2013; kunde De nu tænke,  &#x2013; skulde være en Skose til Tiden, men jeg vil dog bede Dem <seg type="com" n="com16">holde Tand for Tunge</seg>, og ikke <seg type="com" n="com110">sige Tiden det i sine Øine</seg>; thi det faaer De kun Skam tiltakke for, al den Stund det netop er, hvad Tiden sætter sin Ære i, at giøre lyst allevegne, og <seg type="com" n="com17">rømme op</seg>, hvad der er den i Veien, og den selv er et ætherisk Væsen. Dog sæt <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">nu</lem><rdg wit="A">nn</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> ogsaa, hvad man gierne kan indrømme, uden at tale Tidens Ære for nær, at den ikke er ganske færdig med Flytningen; indvendig er den dog færdig, og at see til, som det tomme <placeName key="fak1255">Amagertorv</placeName>, og udvendig seer det ud, som det maa see ud i <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com111">Flyttetiden</seg>;</hi> ja for at blive i Lignelsen, som Slagterboderne omkring <placeName key="fak1256">Nicolaikirke</placeName>.</p> 
   
   <p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1815_247_fax012.jpg" ed="A" subtype="column" n="198"/>Vil De kanskee nu gaae med en Lygte paa Torvet, eller <seg type="com" n="com18">løbe Panden mod Kirkemuren</seg>, og saa fortælle, hvad De seer? Nei! Hr. Tilskuer! følg De mit Raad, og giør, som jeg, og naar De ikke vil sige det til Tiden igien, skal jeg sige Dem, hvad jeg giør: <seg type="com" n="com19">At see og ikke at see, det er Kunsten</seg>; og seer De vel &#x2013; og det giør De vel paa Embedsvegne &#x2013; <seg type="com" n="com20">der er to Meninger om en Tale</seg>: at lade, som man seer, og see ikke endda, det er mellem os sagt Tidens Aand; men at see, og lade som man ikke seer, det er min Maneer; eller naar jeg endog skal skrifte Sandheden, det er, hvad jeg kunde have Lyst til; thi sandt at sige, har jeg ogsaa paa en Maade været Tilskuer, og sagt, hvad jeg saae; men saa blev Tiden vreed, og sagde: jeg var blind. Nu er det rigtig nok kun Bagtalelse, fordi jeg blinker lidt; men hvem der vil gaae irette med Tiden, han <seg type="com" n="com202">har tidsnok</seg>; og derfor har jeg tænkt, <seg type="com" n="com21">man faaer vel at skikke sig i Tiden</seg>, og see til, at holde Venskab med den, at sige, hvad Tiden kalder Venskab; det er, <seg type="com" n="com203">gode Miner</seg>.</p>

<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1815_247_fax013.jpg" ed="A" subtype="column" n="199"/>Jeg vilde da lade, som jeg slet ingen Ting saae i Alt, hvad Tiden tumler med, og det kunde jeg med en god Samvittighed, som De veed; og naar jeg saa sagde, at jeg ingen Ting saae, saa vilde jeg lade, som jeg ingen Ting sagde, og det, tænker jeg, Tiden ikke kunde fortænke mig i, al den Stund, det jo dog netop er at skikke sig i Tiden, naar man lader, som man er ligesom den.</p>

   <p rend="firstIndent">See! vilde De nu kalde Dem den Blinde, <seg type="com" n="com22">istæden</seg> for Tilskueren, det saae jeg helst, og saa kunde vi have vore Løier med Tiden; thi den er ikke saa vantro, som den lader; den troer meget mere utrolige Ting, end baade De og jeg; thi den troer om sig selv, den er smuk, og det var dog Synd at sige; uden for saavidt man kan sige <hi rend="spaced">det er en smuk Søn;</hi> men naar den nu kan troe det, maa den sagtens troe os paa vort Ord, at vi ere blinde, og det især, siden den har troet det, inden vi sagde det selv. Nu giør De Dem kanskee en Skrupel, og tænker: det lader ikke kiønt, at giøre Nar af skikkelige Folk; men <pb type="text" facs="1815_247_fax014.jpg" ed="A" subtype="column" n="200"/><seg type="com" n="com23">at see og ikke at see, det er Tingen</seg>, og saa høit har jeg aldrig kunnet faae mine Øine op, at jeg har kunnet see, Tiden var en skikkelig Mand; men at den har vrænget ad skikkelige Folk, det har jeg seet med mine Øine; ja for dem at synes er den, for at tale i Tidens Sprog, ret et Vrængebillede af en Tid at være.</p>

   <p rend="firstIndent">Dog Alt sligt vil vi nu lade, som vi ikke see, og lade, som vi ikke sige, og see, om vi kan <seg type="com" n="com204"><hi rend="spaced">fordrive</hi> Tiden</seg>, ved at lade, som vi ikke see, at den med samt sin <seg type="com" n="com24">Luftmaskine</seg> gaaer Pokker i Vold.</p>

   <p rend="right"><hi rend="spaced"><seg type="com" n="com25">Skalle Blinkøie</seg>.</hi></p>


</div>
   </body>   
  </text>  
</TEI>