Datasets:

chcaa
/

grundtvigs-works

	<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?><?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?><TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
	<teiHeader>
	<fileDesc>
	<titleStmt>
	<title rend="main">Skal vi tro paa Gud eller paa Athene? eller om Tro og Fornuft</title>
	<title rend="shortForm">Skal vi tro paa Gud eller paa Athene?</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
	<editor role="philologist">Jon Tafdrup</editor>
	<editor role="student1">Jeppe Karnøe Knudsen</editor>
	<editor role="student2">Stine Kylsø Pedersen</editor>
	</titleStmt>
	<editionStmt>
	<edition>
	<idno type="firstUpload">1.14</idno>
	<idno type="content">1.15</idno>
	<idno type="technic">1.14.1</idno>
	<idno type="addCom">1.15</idno>
	<idno type="addIntro">1.15</idno>
	<idno type="addTxr">1.15</idno>
	<idno type="changeVersion">1.17</idno>
	</edition>
	</editionStmt>
	<extent>87 KB</extent>
	<publicationStmt>
	<availability status="restricted">
	<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
	</availability>
	<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
	<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
	<date when="2019-11-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.15, 1. november 2019</date>
	</publicationStmt>
	<seriesStmt>
	<title>[titel]</title>
	<respStmt>
	<name>[udgiver]</name>
	<resp>[evt.]</resp>
	</respStmt>
	<idno>2014-01-14</idno>
	</seriesStmt>
	<notesStmt>
	<note target="1814_235_txt.xml" type="txt" xml:id="thisFile">Læsetekst</note>
	<note target="1814_235_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
	<note target="1813_168a_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
	<note target="1814_235_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
	<note type="noVar" target="1814_235_v0.xml">Variant</note>

	</notesStmt>
	<sourceDesc>
	<bibl>
	<title type="main">Skal vi tro paa Gud eller paa Athene? eller om Tro og Fornuft</title>
	<author>N.F.S Grundtvig
	<note>[evt.]</note>
	</author>
	<pubPlace>Kiøbenhavn</pubPlace>
	<publisher>Andreas Seidelin
	<note>trykt hos C. Græbe</note>
	</publisher>
	<date>1814</date>
	</bibl>
	<listWit xml:id="emendation">
	<witness xml:id="A" n="235">
	<desc>Førstetrykket</desc>
	<num>1814</num>
	</witness>
	</listWit>
	<!-- <listWit xml:id="pageNumber">
	<witness rend="sigel"></witness>
	</listWit>-->
	</sourceDesc>
	</fileDesc>
	<profileDesc>
	<textClass>
	<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
	<term>prosa</term>
	<term>pamfletter</term>
	</classCode>
	<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
	<term>polemik</term>
	<term>kristendom</term>
	<term>teologi</term>
	</keywords>
	</textClass>
	</profileDesc>
	<encodingDesc>
	<projectDesc>
	<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
	<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
	<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
	<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
	<p>2.a. Teologi og kirke</p>
	<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
	<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
	<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
	</projectDesc>

	<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>


	</encodingDesc>

	<revisionDesc>
	<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
	<change xml:id="VTH" who="VTH" when="2012-05-14">Grove ting rettet til. Der er IKKE kollationeret.</change>
	<change xml:id="JKK" who="JKK" when="2018-05-30">Første kollation indført efter GB's eksemplar (Schönberg)</change>
	<change xml:id="SKP" who="SKP" when="2018-06-14">Tilrettet TEIheaderen</change>
	<change xml:id="JT" who="JT" when="2019-01-14">SKP har læst 2. kollation efter GVs eksemplar (tidligere Aalborg Universitet) med rød ryg og brunligt marmoreret omslag</change>
	<change who="JT" when="2019-01-15">3. kollation, KB-eksemplar: Rel 69300, stregkode: 130023072727</change>
	<change who="JT" when="2019-01-28">færdiglemmatiseret og kommenteret</change>
	<change who="JT" when="2019-02-06">afskibet til ST for 1. red.</change>
	<change who="JT" when="2019-02-22">kollationseksemplar 1 er valgt til faksimilering</change>
	<change who="JT" when="2019-02-25">indført 1. redaktion. Nye com fra com500 til com597</change>
	<change who="JT" when="2019-03-27">tekstkritik tilrettet efter KNs gennemgang</change>
	<change who="JT" when="2019-06-21">indført ekstern redaktion v. NJC. Nye kommentarer fra com600</change>
	<change who="JT" when="2019-06-24">sendt til 3. redaktion hos KN</change>
	<change who="JT" when="2019-07-12">indført 3. redaktion. Nye kommentarer: com700-711</change>
	<change who="JT" when="2020-11-03">rettet to app-notes fra "disc" til "yes". changeVersion 1.17</change>
	<change who="JT" when="2021-03-16">fjernet formatering på titelblad</change>
	</revisionDesc>
	</teiHeader>

	<text type="txt">


	<!--


	Skal vi tro paa Gud
	Nik. Fred. Sev. Grundtvig

	Generated
	BookPartnerMedia

	1814


	[Source decription]


	-->


	<pb type="periText" facs="1814_235_fax001.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1814_235_fax002.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1814_235_fax003.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1814_235_fax004.jpg"/>


	<front rend="[Titelblad]">
	<titlePage type="first">
	<pb type="text" facs="1814_235_fax005.jpg" ed="A" n="1" rend="supp"/>
	<docTitle>
	<titlePart type="main">Skal vi tro paa Gud</titlePart>
	<titlePart type="main"><hi rend="size-1">eller paa <rs type="title" key="title3369">Athene</rs>?</hi></titlePart>
	<titlePart type="part">eller</titlePart>
	<titlePart type="part">om Tro og Fornuft</titlePart>
	</docTitle>
	<byline>ved</byline>
	<docAuthor>Nik. Fred. Sev. Grundtvig,
	<note type="prof">Præst.</note>
	</docAuthor>

	<graphic style="longLine"/>
	<epigraph>
	<p rend="noIndent"><rs type="bible" key="1 Joh 4,1" rend="quote1787" subtype="bibleStart" n="bible2"/><seg type="com" n="com1">Troer<!--tro (imperativ pluralis).--></seg> ikke hver Aand, men <seg type="com" n="com2">prøver<!--prøv (imperativ pluralis).--></seg> Aanderne, om de ere af Gud, thi mange falske Propheter ere udgangne i Verden.</p>
	<p rend="right">1 Joh. 4.<rs type="bible" key="1 Joh 4,1" rend="quote1787" subtype="bibleEnd" n="bible2"/></p>
	</epigraph>
	<graphic style="longLine"/>

	<docImprint>
	<pubPlace>Kiøbenhavn, 1814.</pubPlace>
	<publisher>Forlagt af Andreas Seidelin.</publisher>
	<publisher>Trykt hos C. Græbe.</publisher>

	</docImprint>
	</titlePage>
	</front>

	<body>
	<div type="[Tekst]">

	<pb type="text" facs="1814_235_fax006.jpg" ed="A" rend="supp" n="2"/><pb type="text" facs="1814_235_fax007.jpg" ed="A" n="3" rend="supp"/>
	<p rend="noIndent"><hi rend="initial">I</hi> Juniheftet af <rs type="title" key="title3369">Athene</rs>, findes <rs type="title" key="title6157">et Par Ord om at tage Fornuften fangen under Troens Lydighed</rs>, som ved første Øiekast have meget Skin af Sandhedskiærlighed, stræng og rolig Prøvelse og dyb Ærbødighed for Religion og <rs type="title" key="title788">Bibel</rs>, men i Grunden kun indeholde en <seg type="com" n="com3">kløgtig<!--spidsfindig; skarpsindig.--></seg> Blanding af Sandhed og Løgn, vel skikket til at forblinde svage Øine, og under Lovtaler over Tro og Bibel, fraliste disse al Myndighed som <seg type="com" n="com500">Ledsagere</seg> til Sandhed og <seg type="com" n="com501">Salighed</seg>. Dette maatte være nok til at vække det Ønske hos mig, ved en rolig og stræng <seg type="com" n="com4">Drøftning<!--rystelse; behandling, undersøgelse.--></seg> at <rs type="bible" key="Matt 3,12" rend="allusion">rense Avnerne fra Kornet</rs>, at aabenbare Urettens Hemmelighed for dem, der mod deres Villie kunne <seg type="com" n="com5">staae Fare<!--være i fare.--></seg> for at forblindes eller forvirres ved slig en Tale; men jeg opfordres saameget mere til dette Arbeide, som den ganske Tale er stilet mest mod den <seg type="com" n="com502">Lærdom</seg> jeg fører, ja anvendt paa mig i den Anmærkning der nævner mig som Fornuftens og Sandhedens grumme Modstander. Uden videre Fortale vil jeg da skride til Værket, og, med Guds Hielp saaledes <seg type="com" n="com6">oprede<!--udrede.--></seg> det Indviklede og afsløre det Tildækkede, at Ingen som elsker Sandheds Stie, skal ledes vild af saadanne <rs type="myth" key="myth1858">Løgtemænd</rs>.</p>

	<p rend="firstIndent">Talen begynder med nogle ganske vel beregnede <seg type="com" n="com503">Bemærkninger</seg> over Menneskelivets <seg type="com" n="com7">underlige<!--forunderlige; underfulde.--></seg> Kaar, Slægtens sære <seg type="com" n="com504">Omsvøb</seg> paa Udviklingens Bane, og den foranderlige Lykke der i Lysets og <pb type="text" facs="1814_235_fax008.jpg" ed="A" n="4"/>Mørkets bestandige Kamp lader sig <seg type="com" n="com8">tilsyne<!--syne, skue.--></seg>. Jeg vil ikke forsinke mig ved at giennemgaae denne Fortale, der intet Sandt indeholder, som <seg type="com" n="com9">jo<!--ikke.--></seg> er almindelig bekiendt, og ei megen Løgn, som her kan forvilde. En sælsom Skrivfeil maa jeg imidlertid bemærke, fordi det er mærkeligt at see, hvorledes Pennen selv, hos <seg type="com" n="com505">udlærde</seg> Konstnere, stundom <rs type="bible" key="Matt 12,34" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible40"/><seg type="com" n="com10">løber over af Hjertets Overflødighed<!--jf. ordsproget: hvad hjertet er fuld af, løber munden over med, se <rs type="title" key="title96">Mau 1879</rs>, nr. 3.763, og <rs type="title" key="title96">Grundtvig 1845</rs>, nr. 735.--></seg><rs type="bible" key="Matt 12,34" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible40"/>. Der staaer nemlig: Vildfarelsen, tusinde Gange giendreven, kommer nu og da frem paa ny, snart i sin forrige stygge Skikkelse, snart i en ny Gestalt, understøttet med <seg type="com" n="com11">Skingrunde<!--opdigtede forklaringer.--></seg> af en anden Art, ret ligesom dens Sag var tabt, fordi den hidtil ikke var forsvaret med de rette Vaaben. Jeg kalder dette en Skrivfeil, fordi den Sætning, sætter hver sandhedskiærlig Læser paa det Stade hvorfra Talen bør betragtes, men hvorfra Forfatteren nødig vilde have den seet. Ogsaa maa jeg bemærke det Konstgreb hvorved Man vil forvandle de fleste Stridigheder om Tro og Sandhed, ja selv Kjætterbaal, Inqvisition, <seg type="com" n="com12">Dragonader<!--forfølgelse af anderledestroende, især ved anvendelse af militærmagt.--></seg> og <seg type="com" n="com13">Bartholomæusnætter<!--massakrer; sigter til massakren i Paris på huguenotter natten til den 24. august 1572 (Bartholomæusdag) ved brylluppet mellem huguenotten Henrik af Navarra (den senere Henrik 4.) og katolikken Margrete af Valois, søster til Karl 9.--></seg> til en Frugt af Ordstrid, til en Følge af, at Man ei vilde forstaae hinanden, og ei begyndte Striden med en <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">Definition</lem><rdg wit="A">Difinition</rdg><witDetail wit="A" n="23" rend="ft">En lidt spøjs stavevariant, som også findes i 1809_118_txt, hvor den ikke rettes. Eksempler også fundet på google Books i samtidig dansk litteratur. Anbefaler, at den også passerer her</witDetail></app> over Sagen, saa Man vidste hvorom der <seg type="com" n="com14">tvistedes<!--blev stridt (på ord).--></seg>. Hver som kiender det Mindste til Kirkens og Staternes Historie, maatte <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">smile</lem><rdg wit="A">smile</rdg><witDetail wit="A" rend="ut" n="26">en streg som i anes i Aalborg-eksemplaret. Dvs. en læderet type</witDetail></app> ved en saadan tom og grundløs Paastand, dersom det ikke vidstes, at Mange ønske den maatte være sand og ville gierne betragte enhver Strid om Menneskets vigtigste Anliggender, som Ordstrid, for at undgaae alvorlig Eftertanke. Derfor maa man harmes over slig en Paastand, som et ondt Kunstgreb, der<pb type="text" facs="1814_235_fax009.jpg" ed="A" n="5"/>for maa Man minde høit om den soleklare Sandhed, at Ingen, hvem det er alvorlig om Sandhed at giøre, <seg type="com" n="com15">trættes<!--skændes, strides.--></seg> om tomme Ord, end sige at han derfor skulde <seg type="com" n="com506">forkiættre</seg>, forfølge og myrde sine Brødre; at det var Ærgjerrighed, Had, Herskesyge og andre verdslige Begiærligheder alene som avlede hvert Skiændselsoptrin i Menneskelivet, i det de snart forblindede deres Slavers Øine, snart forhærdede deres Hjerter mod Sandheden. Naar Man derfor siger at Sandhedens Talsmænd bleve misforstaaede, forhadte, <seg type="com" n="com507">forkiættrede</seg> og forfulgte, fordi de ikke <seg type="com" n="com16">talde<!--dvs. talte.--></seg> klart og tydeligt nok, eller fordi deres Modstandere ei kunde komme til at forstaae dem, da anklager Man kun Gud, der ei beskikkede Sandheden bedre Talsmænd, og drev dens Modstandere til Forbrydelse ved at nægte dem Forstands oplyste <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Øine</lem><rdg wit="A">Ø<g rend="reverse" rendition="rotate">i</g>ne</rdg><witDetail wit="A" n="17" rend="ot"/></app>, da beskylder Man kun <persName key="pe45">Jesus</persName> og Hans Apostle og alle Hans tro Vidner og Tjenere, for at frikiænde deres Fiender, Forfølgere og Mordere. Sandheden er, at hver Sandheds redelige Talsmand haver havt baade Evne og Villie til at fremstille Sandheden saa lys og klar, som det var muligt og nødvendigt <hi rend="spaced">i hans Tid og Kreds,</hi> saa at de som ei vilde høre ham, der <seg type="com" n="com16">talde<!--dvs. talte.--></seg> Guds Ord i Sandhed, kundgjorde derved, <rs type="bible" key="Joh 8,42-47 og Joh 18,37" rend="reference">at de ei vare af Gud og Sandheden <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">(Joh. 8. og 18.)</lem><rdg wit="A">(Joh. 8. og 18 )</rdg><witDetail wit="A" n="26" rend="mt">Skal vi supplere det manglende punktum efter parentesen? Flere tilfælde i teksten. Bibelreferencen går til det foregående om at være af Gud og sandhed. Efter KN: Vi indsætter det manglende punktum efter 18, da der er plads mellem 18 og parentesen. Denne måde at afslutte en sætning på er der flere tilfælde af i teksten - jf. s. 24</witDetail></app></rs> Dog Forfatteren indrømmer selv, at Sandhed og Dyd, Religion og Sædelighed har Fjender, mod hvilke der maa kæmpes og strides, hans Hensigt er da kun at indbilde os, at Sandhedens Talsmænd i de forbigangne Dage meest <seg type="com" n="com18">trættedes<!--skændtes, stredes.--></seg> om Ord, uden klar Indsigt i Sandheden, for saaledes <pb type="text" facs="1814_235_fax010.jpg" ed="A" n="6"/>at bane sig Vei til at bekrige Sandheden under Sandhedskiærligheds Maske.</p>

	<p rend="firstIndent">Efter en saadan <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Indledning</lem><rdg wit="A">Inledning</rdg><witDetail wit="A" n="27" rend="mt"/></app> tages <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> frem, og overøses med de ziirligste Complimenter, for, om det var muligt, derved at forblinde Ordet, dets Venner og den alvidende Gud selv. Den sørgelige Sandhed ihukommes, at denne Bog, som Alt i Verden, er blevet misbrugt af Sandheds Fjender, til med dens forvanskede Ord at stadfæste Løgn og besmykke Ondskab, hvorledes Fristerne ligesom deres Mester vovede med Ugudelighed i Hiertet at beraabe sig paa Guds Ord, at sige: der staaer skrevet. Dette ihukommes betimelig i <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Indgangen</lem><rdg wit="A">Indgangeu</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="13"/></app> til en Tale, der netop saaledes misbruger Guds Ord, men ganske klogelig forties <hi rend="spaced">det,</hi> at endnu Ingen, som vilde misbruge <rs type="title" key="title788">Skriften</rs> til dermed at besmykke sine Griller og sin Ondskab, har underkastet sig dens Dom, i dens ligefremme, ordrette Mening, og det af den simple Grund, at han med det Samme maatte opgive de Hensigter i hvilke han greeb Bogen; thi det er <seg type="com" n="com19">aabenbart<!--tydeligt.--></seg>, at den Mening hvert fornuftigt Menneske først falder paa ved at læse <rs type="title" key="title788">Skriftens</rs> Ord, kan umulig begunstige den Enkeltes Griller og onde Hensigter, med mindre Gud lod sit Ord skrive saaledes for at staae Bedragerne bi, ja for selv at bedrage alle dem, der ei kunde giennemtrænge den Vildfarelses Skal, hvori Han indsluttede Sandheden. Dette forties fordi Forfatteren netop vil nedbryde den Tro paa <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> ordrette <seg type="com" n="com20">Forstand<!--mening, forståelse.--></seg>, og saaledes giøre den til et stumt Afgudsbillede for hvilket Folket skal knæle, men kun høre dets Røst giennem Præsternes <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">Munde</lem><rdg wit="A">Mund</rdg><witDetail wit="A" n="32" rend="mt">præsterne må forstås som en samlet stand, der taler med én mund; alternativt skal mund have pluralis-endelsen tilføjet</witDetail></app>, ret <pb type="text" facs="1814_235_fax011.jpg" ed="A" n="7"/>ligesom fordum i Pavemagtens og Blindhedens og Overtroens og Bedrageriets grueligste Dage. Dog, denne Hensigt skal nærmere belyses, hvor den træder tydeligst frem, og did vil vi følge Talen.</p>

	<p rend="firstIndent">Den siger, at mellem alle de <seg type="com" n="com21">Bibelsprog<!--bibelord, skriftsteder.--></seg> der have været Tvistens Æbler, er intet <seg type="com" n="com508">passeligere</seg>, end det (<rs type="bible" key="2 Kor 10" rend="normForm">2 Cor. 10</rs>) hvoraf Man har villet bevise at Fornuften skal tages fangen under Troens Lydighed. Det er udentvivl sandt, og mod <seg type="com" n="com509">Forklaringen</seg> af det omtalte Stæd, at <rs type="bible" key="2 Kor 10,5" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible41"/>tage al Tanke til Fange under <persName key="pe45">Christi</persName> Lydighed<rs type="bible" key="2 Kor 10,5" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible41"/>, er vel ei heller synderligt at indvende, thi <persName key="pe343">Paulus</persName> mener ganske rigtig, at hver Mening der strider mod <persName key="pe45">Jesu</persName> <seg type="com" n="com510">Lærdom</seg>, skal vorde overvundet ved Sandheds Kraft. Vist er det ogsaa, at denne Sætning om Fornuftens Fangenskab, som her siges, er mangengang blevet misforstaaet, eller rettere misbrugt, og at den har to Hanker, er sand eller falsk, ligesom Man tager den, saa det virkelig, især i vore Dage er Umagen værd, ja Pligt og Nødvendighed, at bestemme ret tydelig i hvilken Mening den maa tages for at være sand, og hvorledes den maaskee, for at forebygge ufrivillig <seg type="com" n="com22">Misforstand<!--misforståelse.--></seg>, bedre kunde udtrykkes. Herpaa har jeg for længe siden prøvet, saavel i en Afhandling om <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> rette Fortolkning<!--SJ 168d-->, oplæst paa <placeName key="fak22">Roskilde</placeName> Landemode, som i Forsvaret for min <rs type="title" key="title629">Krønike</rs>, men da begge Stykker ere utrykte, vil jeg her giøre det Samme, under Betragtning af Modstanderens Adfærd.</p>

	<p rend="firstIndent">Meget rettelig siger han, at Begyndelsen bør skee med at fastsætte <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com23">Status Qvæstionis<!--lat., undersøgelsens stilling.--></seg>,</hi> at Man for at besvare Spørgsmaalet indlysende maa vide <pb type="text" facs="1814_235_fax012.jpg" ed="A" n="8"/>og enes om, hvad Fornuft og hvad Tro monne være, men fra dette Arbeide sniger han sig i en Strøm af Ord, sammenblander istedenfor at adskille, paastaaer djærvt en Løgn og bygger saa paa den, som uimodsigelig Sandhed. Dog, Man <seg type="com" n="com511">høre</seg> ham selv:</p>

	<p rend="firstIndent">“Saa mener jeg da, at <seg type="com" n="com512">enten</seg> Man kalder Fornuften Evne til at slutte, eller til at erkiende af Principer, eller til at danne sig Ideer, saa er og bliver den Menneskets ypperste Sjæleevne, den, der hæver ham over Dyrene, den, der vidner om hans høie Oprindelse og om hans Kald til Fuldkommenhed, den der udvider hans Synskreds, aabner Fremtiden for hans Øine, nærer hans Attraa til at hæve sig over det <seg type="com" n="com602">Nærværende</seg> og til at bestyrke sit Haab og opmuntre sin Bestræbelse efter det Uendelige.”</p><!-- s. 499 i Athene -->

	<p rend="firstIndent">“Og <seg type="com" n="com603">enten</seg> jeg med <persName key="pe343">Paulus</persName> kalder <rs type="bible" key="Hebr 11,1" rend="reference">Troen en Overbeviisning om de Ting, som ikke sees</rs><!-- tilskrives ikke Paulus i dag -->, eller jeg kalder den Tillid til det skrevne Ord, Tillid til en himmelsendt Lærer og hans Forsikkring og Forjættelse, saa føler jeg, at slig en Overbeviisning og slig en Tillid er mig nødvendig, at den udvikler, opløfter, opliver og styrker min Tanke, mit Ønske, min Attraa, at jeg, uden den vilde være indskrænket, raadvild, forsagt, at det <seg type="com" n="com604">Nærværende</seg> vilde være mig en uopløselig Gaade, og det tilkommende indhylle<!-- JKK læderet bogstav -->t i et uigiennemtrængeligt Mørke. Jeg maa erkiende: <rs type="bible" key="Joh 20,29" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible1"/>Salige ere de som ikke see og dog <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">troe.</lem><rdg wit="A">troe,</rdg><witDetail wit="A" n="30" rend="if"/></app><rs type="bible" key="Joh 20,29" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible1"/> Jeg maa være tilfulde overbeviist om: <rs type="bible" key="Hebr 11,6" rend="reference">uden Troen er det umuligt at behage Gud</rs>.”</p><!-- s. 499 f.) -->

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1814_235_fax013.jpg" ed="A" n="9"/>Først maa jeg giøre en Bemærkning som dog ventelig giør sig selv hos de fleste Læsere, nemlig at disse tvende Beskrivelser maa <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">synes</lem><rdg wit="A">syues</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="3"/></app> at stamme fra ganske modsatte Aander, og kan umulig begge være sande; er Tro noget andet end Fornuft, da klinger det heel <seg type="com" n="com513">synderlig</seg>, at det er Fornuften som udvider vor Synskreds, aabner Fremtiden for vore Øine, og at dog uden Tro det <seg type="com" n="com605">Nærværende</seg> vilde være en uopløselig Gaade og det Tilkommende indhyllet i et uigiennemtrængeligt Mørke. Til at begribe Saadant er mit Hoved i det Mindste for snævert, og jeg troer dertil behøvedes et saa vidtløftigt som deres, der lovprise <seg type="com" n="com700">Grundeenheden</seg> af de bestemteste Modsætninger.</p>

	<p rend="firstIndent">Dernæst maa jeg spørge, om Spørgsmaalet nu er saaledes bestemt, at Man klart seer Forholdet mellem Fornuft og Tro, saa Man veed, hvorom der <seg type="com" n="com24">tvistes<!--strides.--></seg>, og det Foregaaende indeholder Svaret: det bestemteste Nei.</p>

	<p rend="firstIndent">Dog, siden forklar<!-- JKK læderet bogstav -->er Forfatteren sig tydeligere, om end ikke bedre, han siger, at Fornuftens Enemærker ere der, hvor man ved Slutninger og Sammenkiædning af Virkning og Aarsag kan komme til en saadan <hi rend="spaced">Vished</hi> at ingen Tvivl opstaaer, ingen Indvending kan kuldkaste den; Troens Enemærker begynde derimod hvor Fornuftens slippe, der hvor Mørket skjuler Alt, men hvor der dog maa være et No<!-- JKK læderet bogstav -->get, og nu at antage <seg type="com" n="com514">Tilværelsen</seg> af et saadant Noget usynligt, og uendeligt, det kalder han Tro. Hængde det saaledes sammen, da kunde der <seg type="com" n="com25">vist nok<!--med sikkerhed.--></seg> ingen Strid være mellem Fornuft og Tro, thi hver herskede i sit Rige, de <pb type="text" facs="1814_235_fax014.jpg" ed="A" n="10"/>mødtes ikke, Fornuften som den der gav Vished, maatte tilbedes, og Troen overlades til dem, der af Svaghed eller Lyst til at sværme i det Ubekiendte, følde Trang dertil. Nu veed Man derimod, at det forholder sig langt anderledes, at naar Man har stridt om Forholdet mellem Fornuft og Tro, da har Man ikke <seg type="com" n="com26">tvistet<!--stridt.--></seg> om enten der var noget Usynligt eller ikke, men de som forsvarede Troens Sag, paastode, at Man skulde tro noget Bestemt om det Usynlige og om dets Forhold til det Synlige, og at Man efter hiin Tro skulde rette sin Tankegang, sine Attraaer, Bestræbelser og Handlinger, kun om en saadan Tro, der griber ind i Livet og bestemmer Menneskets Synsmaade for det Synlige, kun om en saadan kan Talen være, naar den ei skal være tom og unyttig Ordstrid. Nu spørges, om der imellem en saadan Tro og Fornuften kan være nogen Strid? At der har været saare megen Strid mellem en given Tro, f. E. den christelige, og det Man almindelig kalder <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Fornuft</lem><rdg wit="A">Fornnft</rdg><witDetail wit="A" n="21" rend="ft"/></app>, det er uimodsigeligt, men Spørgsmaalet er da kun, om Fornuft og Tro i sig selv ere Modsætninger, eller om Stridens Grund laae deri, at Man udgav Noget for Tro eller Fornuft, som ei fortjende dette Navn, og det er <seg type="com" n="com27">ligefrem<!--indlysende.--></seg> at vi maa benægte det Første, og bekræfte det Sidste, men for at oplyses ret om Sammenhængen, maa vi kaste et indtrængende Blik paa de menneskelige Vilkaar, og <seg type="com" n="com28">vel<!--på rette måde.--></seg> <seg type="com" n="com29">adskille<!--skelne.--></seg> imellem hvad Noget er i sin Idee, i sin guddommelige Reenhed og Fuldkommenhed, og hvad det er i Verden i <seg type="com" n="com30">Besmittelse<!--synd, uren tilstand.--></seg> og <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Ufuldkommenhed</lem><rdg wit="A">Ufnldkommenhed</rdg><witDetail wit="A" n="32" rend="ft"/></app>.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1814_235_fax015.jpg" ed="A" n="11"/>Naar vi tale om <hi rend="spaced">den rene fornuft </hi><seg type="com" n="com31">λογος<!--gr. logos.--></seg>, da tale vi om den levende ufeilbare Erkiendelse af det Synlige og Usynlige, om det evige Lys, om Sandheden selv, og hvor den er ubunden, <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">ublandet</lem><rdg wit="A">ublandet</rdg><witDetail wit="A" rend="ut" n="5">l'et ses i KB-eksemplaret</witDetail></app> tilstæde, der er ikke Rum for Tro, thi hvad Man seer og veed uimodsigelig, det behøver Man ikke at troe. Men nu spørges: er Nogen af os denne <hi rend="spaced">rene Fornuft,</hi> og vi maa svare det bestemteste Nei. Vi maa først svare <seg type="com" n="com32">saa<!--sådan.--></seg>, fordi vi ikke kan være det, saalænge vi omgaaes i <seg type="com" n="com33">Støvet<!--det dennesidige, det jordiske, forgængelige liv.--></seg>, saalænge der ere adskilte, fornuftige Mennesker, thi da er Fornuften kun som <rs type="bible" key="1 Kor 13,12" rend="allusion">stykkeviis og stigende Erkiendelse tilstæde</rs>, og det er vist, at der maa være noget Ubegribeligt for den menneskelige Fornuft allerede som saadan, da en enkelt Bæk umulig kun <seg type="com" n="com515">indslutte</seg> den fælleds Kilde, og <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">endnu</lem><rdg wit="A">enduu</rdg><witDetail wit="A" n="16" rend="ft"/></app> mere Ubegribeligt i hvert Øieblik af Tiden, fordi den menneskelige Fornuft ei engang har naaet sit høieste jordiske Udviklingstrin før ved Dagenes Ende. Kan nu Mennesket erholde Kundskab om det Ubegribelige, da er Annammelsen deraf som Sandhed, guddommelig Sandhed, det er Tro. I vor <seg type="com" n="com34">nærværende<!--nuværende.--></seg> Tilstand giøres det <seg type="com" n="com35">vel<!--med sikkerhed.--></seg> ei behov at spørge om den menneskelige Fornuft, naar den ei havde nogen anden Indskrænkning, end den som er Jordlivets <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Betingelse</lem><rdg wit="A">Betingesse</rdg><witDetail wit="A" n="26" rend="ft"/></app>, behøvede Tro for at udvikle sig i Sandheds Erkiendelse, men da det Spørgsmaal kan besvares bør det ogsaa, og vi maa begynde med at sige hvad Fornuften er. Den er nu <seg type="com" n="com516">upaatvivlelig</seg> Evne til at dømme, til at adskille <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Sandhed</lem><rdg wit="A">Sanbhed</rdg><witDetail wit="A" n="31" rend="ft"/></app> og Vildfarelse, til at adskille, udvikle og sammenkiæde. Nu er det <seg type="com" n="com36">vist<!--uomtvisteligt.--></seg> at denne <pb type="text" facs="1814_235_fax016.jpg" ed="A" n="12"/>hele Virksomhed først er mulig naar der <seg type="com" n="com37">alt<!--allerede.--></seg> er noget forhaanden<!--der har eksistens.-->, som kan adskilles, udvikles og sammenføies, at Fornuften altsaa hverken kan være det Første eller Ypperste i den aandelige Verden, at den var et dødt og tomt Begreb, dersom der ikke var noget Begribeligt, dersom der ikke vare Følelser og Forestillinger, thi Følelsen er Livets Kilde og Dronning, Forestillingen dets Bevidsthed og Krone, Fornuften, Lyset, Ordet, dets Aabenbarer. Uden nu her at indlade os i dybere Betragtning af det Guddommelige foroven, hvis Treenigheds Billede fra dette Stade er synlig, vil vi blot beskue Mennesket i sin Udvikling fra Foster til <seg type="com" n="com606">Mand</seg>, for et Øieblik ligesom glemme Slægtens Fald, og da see Fornuftens Vilkaar hos det ufaldne Menneske. Det er jo vist, at vi i Menneskelivet maa giøre tre Afdelinger, hvoraf hver har sin egen Begyndelse, Menneskelivet begynder hos Fosteret i Moders Liv, det er Følelsens Liv, Grundvolden og Kilden til alt Liv, men det er <seg type="com" n="com517">forborgent</seg> ubevidst, en anden Afdeling begynder med Fødselen, med Menneskets første Forestilling, naar Barnet seer Lyset, og bliver sig derved sit Liv bevidst, det er Indbildningskraftens Liv, og den tredie Afdeling begynder, naar Barnet begynder at <seg type="com" n="com518">skiønne</seg>, at adskille og forbinde, det er Fornuftens, Erkiendelsens Liv. Heraf er da først een Ting klar, nemlig: at Dømmekraften først kan yttre sig naar Følelse og Forestilling ere levende tilstæde, og at den maa være passiv før den kan vorde activ, maa være Sands og Forstand, før den kan vorde Fornuft, at Fornuften <pb type="text" facs="1814_235_fax017.jpg" ed="A" n="13"/>som det indvortes Ord, staaer i samme Forhold til Følelse, Forestilling og Forstand, som det udvortes Ord til Følelse, Syn og Hørelse, at den ei kan være af sig selv, og hos Mennesket ei engang har Livet i sig selv, men annammer Liv af Følelsen ved Forestillingen igiennem Forstanden, som dens Øre. Det er nu et unyttigt Spørgsmaal, om Fornuften i sine Domme følger en Regel, som den har i sig selv, om den hos Mennesket er selvstændig, thi var det <seg type="com" n="com39">saa<!--sådan.--></seg>, da havde den naaet sit Maal før den begyndte sin Vei, havde Livet før den fik det. Hvor dens Livs Kilde er, der maa ogsaa dens Regel ligge <seg type="com" n="com519">forborgen</seg>, nemlig i Hiertet, i Følelsen, og kun ved at følge denne Regel kan den dømme ret og udvikles til at erkiende Regelen og Regelens Hjem, Hjertet, <app select="no" type="corrNote"><lem wit="GV">Livets</lem><rdg wit="A">Livets</rdg><witDetail wit="A" rend="ut" n="16">ingen rettelse; i'et kan anes i Aalborg-eksemplaret</witDetail></app> Kilde. Derfor see vi ogsaa, at naar Barnet begynder at <seg type="com" n="com40">skiønne<!--begribe, skelne.--></seg>, da er de Bryster som nære det, Moderen eller Ammen, Gienstanden for den første Kiærlighed, ogsaa det som først <seg type="com" n="com41">kiendes<!--erkendes, opfattes.--></seg>, og adskilles fra alt Andet, der endnu ligger som i en chaotisk Taage. Disse Ting ere visse og uimodsigelige, men saa er det ogsaa vist, at Fornuften, naar og saalænge den skal udvikle sig, maa staa under Troens Lydighed, den maa i Hjertet, <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">det er levende,</lem><rdg wit="A">det er, levende</rdg><witDetail wit="A" rend="if" n="25">Er der tale om et forkert sat komma? I det foregående tales om hjertet som livets kilde. Det kunne understøtte rettelsen. Fornuften må i hjertet, som er levende. Alternativt betyder 'det er' 'det vil sige' (ODS, være, pkt. 14.4) - så fornuften må i hjertet, dvs. levende tro på billedet... Denne læsning giver vel også mening. Konklusion: nej - ikke overbevisende argumentation</witDetail></app> tro paa Billedet af Forestillingen om den Sandhed, den skal erkiende, tro paa den <seg type="com" n="com42">Skilsmisse<!--forskel.--></seg> mellem Sandhed og Løgn, som Hjertet angiver og den skal forstaae, anvende, og udvikles til at begribe.</p>

	<p rend="firstIndent">Vil vi nu vide, om vi ere ufaldne, da behøve vi blot at spørge, om alle vore Forestillinger ere klare, om Hjertet angiver den rette <seg type="com" n="com42">Skilsmisse<!--forskel.--></seg>, og <pb type="text" facs="1814_235_fax018.jpg" ed="A" n="14"/>om Fornuften er villig til at følge den, om en sund Tro foreholdes Fornuften, og om den er villig til at lyde. Ingen tvivler om at der er stor Forvirring i vore Forestillinger, og at der ere mange og stærke Rørelser i vort Hjerte som begunstige falske Forestillinger, og at altsaa Fornuften ved at følge dem maa misledes, at Synd er uundgaaelig. Det er da vist, at Følelse og Indbildningskraft ere faldne, men da er Fornuften det nødvendig ogsaa, thi den maa afsige Dommen, saalænge den ikke har erklæret sig for Vildfarelsen er kun Fristelse ikke Fald, ikke Gierning tilstæde, men Fornuftens Fald bliver <seg type="com" n="com44">end<!--endnu.--></seg> klarere, naar vi beskue Menneskets Vilkaar især i os selv, thi da see vi, at i Hiertets Inderste er en dyb og mægtig Følelse for Sandheden, og at Fornuften derfor i sine første Yttringer dømmer rettere end siden, at der endnu hos Barnet er et Billede af Uskyldsalderen, og at Syndens Rod, og første Yttring netop var Egensindighed, Fornuftens Paastand at ville <seg type="com" n="com46">raade</seg> sig selv og ei lyde Troen. At nu Fornuften aldrig kan raade sig selv, eftersom den intet selvstændigt Liv har, er aabenbart<!--åbelyst, tydeligt.-->, den lyder altid Følelsen, men den synes at <seg type="com" n="com46">raade<!--bestemme over.--></seg> sig selv, naar den unddrager sig Troens Lydighed, naar den lyder de syndige Følelser, og den føler sig smigret ved denne indbildte <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">Selvstændighed.</lem><rdg wit="A">Selvstændighed.</rdg><witDetail wit="A" n="27" rend="ut">det manglende punktum i 1. kollationseksemplaret kan anes i Aalborg-eksemplaret</witDetail></app> Da nu imidlertid Egensindighed hos Barnet meer eller mindre straffer sig selv og straffes af Andre, nødes Fornuften til saameget at lyde Troen, at den udvikles til Erkiendelse af, at det er dens Skyldighed, og denne Erkiændelses indvortes Yttring kalde vi Samvittighedens Røst, men da ikke <pb type="text" facs="1814_235_fax019.jpg" ed="A" n="15"/>blot Fornuften, men ogsaa Hjertet er faldet, vaagne i det, med Aarene og Legemet, saamange og saastærke syndige Følelser, at jo mere levende Fornuften erkjænder sin Skyldighed til at lyde Troen, <seg type="com" n="com47">despinligere<!--desto mere pinefuld, ubehagelig.--></seg> vorder denne Erkiændelse, fordi den forener med Bevidstheden en daglig Ulydighed og Mangel paa den Kiærlighed til <seg type="com" n="com48">Loven<!--de religiøse foreskrifter.--></seg>, uden hvilken Lydigheden ei engang er villig. Den troende Fornuft, Fornuften, som trods Hjertets stærke Attraa efter at omfavne Verden og udtømme den i Nydelse, troer paa den dybe Følelse, at Verden skal fornægtes af Kiærlighed til den levende Forestilling af Gud som Skaber og Fader, denne levende Fornuft maa nødvendig erkiende sin Trang til Oplysning i Livets Vilderede, til en Tro som kan forsone det syndige Menneske med sin <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Gud</lem><rdg wit="A">Gnd</rdg><witDetail wit="A" n="16" rend="ft"/></app>, til en Kraft, som kan betvinge Hjertets syndige Rørelser, og <seg type="com" n="com701">virke</seg> Kiærlighed til Gud og hans Villie. Det er da aldeles vist, at ogsaa det syndige Menneskes Fornuft bør erkiænde Trangen til en Aabenbaring og en <seg type="com" n="com521">overordentlig</seg> Bistand, og har ingen Undskyldning, naar den ei giør det; men ligesom vi see Tusinder, der ei vil erkiende det, saaledes har der været Mange og ere endnu, ja nu igien endeel, som nok vil erkiende det, men dog ei ere villige til at annamme en sand Aabenbaring, eller søge den himmelske Kraft paa den rette Maade og i den rette Hensigt, de vil have en falsk Aabenbaring, som kan neddysse hvad der foruroliger dem, og en Kraft der styrker dem til at ville og udrette, hvad der behager dem; dette er den Urettens Hemmelighed, som forklarer Afguderi og Overtro, som forklarer Na<pb type="text" facs="1814_235_fax020.jpg" ed="A" n="16"/>turphilosophiens Undfangelse og gruelige Vext, som forklarer den Forfatters Ord vi her have at betragte. For at indsee disse Ting klarere, og tillige bane os Veien til Christendommens Betragtning, ville vi kaste et Blik paa Aabenbaring og Kraft fra det Usynlige, saaledes som de kan annammes af Mennesket.</p>

	<p rend="firstIndent">Indbildningskraften, der oprindelig er en Ihukommelse af vort liv i Gud, er Betingelse for al Forestilling, og ret <seg type="com" n="com49">aabenbar<!--tydeligt, åbenlyst.--></seg>, for al Forestilling om noget Aandeligt og Usynligt, og naar vi leve i <seg type="com" n="com50">Indbildningen<!--indbildningskraften.--></seg>, naar vi med Kiærlighed stadfæstes i den, da have vi Aabenbarelser fra det Usynlige, da ere vi <seg type="com" n="com51">begeistrede<!--i sjælelig henrykkelse.--></seg>, og vare vi ufaldne, da saae vi i Aanden Guds klare Billede og hørde Hans Røst, men nu er det ikke <seg type="com" n="com52">saa<!--således.--></seg>, nu er Hjertet aldrig aldeles reent, Synerne da ei heller aldeles klare og ublandede, og jo mere Hjertet elsker syndige Forestillinger, des løgnagtigere vorde Synerne, de blive Djævelens Aabenbarelser. Paa denne Maade avledes det meste Afguderie i de gamle Dage, da Indbildningskraften var stærkere, da den var Middelet hvorigjennem Mennesket skulde modtage Guds Aabenbarelser, og den barnlige Fornuft altsaa villigere til at tro Indbildningens Syner, og al Religion udsprang derfor giennem sande og falske Propheter.</p>

	<p rend="firstIndent">Naar Hjertet føler sin <seg type="com" n="com53">Vanmagt<!--afmagt, svaghed.--></seg> og har en levende Forestilling om en usynlig Magt da bøier Mennesket sig for den, da ønsker og beder han, og er det ret alvorligt, da føler han sig ogsaa styrket, men paa hans Sindelag kommer det an <hi rend="spaced">hvoraf.</hi> <pb type="text" facs="1814_235_fax021.jpg" ed="A" n="17"/>Troer han paa Samvittighedens Røst, og vaander sig over sin Afmagt til at elske og følge den, da annammer han Guds Kraft, og saaledes aabenbarer Gud sig for Hjertet, og lærer Mennesket at forstaa Sandheden af de levende Forestillinger, som bevægede Hjertet til Bøn. <seg type="com" n="com522">Forsager</seg> Mennesket derimod over sin Afmagt til at døve Samvittighedens Røst, og tilfredsstille sine onde Lyster, da føler han ogsaa under den heftige Begiæring til en Tid en <seg type="com" n="com54">Størkelse<!--dvs. styrkelse.--></seg>, men det er Diævelens <seg type="com" n="com55">Størke<!--dvs. styrke.--></seg> som forfører ham til at trodse de sande og tro de falske Forestillinger. Uagtet det nu saaledes ogsaa fra dette Stade er klart, at <rs type="bible" key="ApG 14,17" rend="reference">Gud aldrig haver ladet Sig Selv uden Vidnesbyrd</rs>, saa er det dog vist, at en tydeligere Aabenbaring baade var ønskeligere og blev nødvendigere, alt som Indbildningskraften blev svagere og alt som Fornuften udvikledes, men <seg type="com" n="com523">og</seg> først da blev den mulig. Uden nu her at opholde os ved en vidtløftigere Betragtning af Guds underfulde <seg type="com" n="com56">Huusholdning<!--styrelse af menneskets skæbne.--></seg>, og den skriftlige Aabenbaring, som gaves Jøderne i Haand og Giemme, vil vi haste til <rs type="bible" key="Gal 4,4" rend="reference">Tidens Fylde</rs>, <rs type="bible" key="Hebr 1,1-2" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible50"/>da Gud efter at have talet mange Gange og paa mange Maader til <seg type="com" n="com58">Fædrene<!--forfædrene.--></seg> ved Propheterne, <seg type="com" n="com59">talde<!--dvs. talte.--></seg> til os alle formedelst Sønnen<rs type="bible" key="Hebr 1,1-2" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible50"/>. <persName key="pe45">Jesus</persName> kom, vandrede og <seg type="com" n="com607">lærde</seg>, døde og opstod, udsendte sine Disciple og var med dem, og i alle Maader kan Man med Rette sige, at Gud i <persName key="pe45">Jesus</persName> aabenbarede sig for Fornuften. Han gjorde det, thi ved Mirakler og især ved Opstandelsen fra de Døde bevisdes <persName key="pe45">Jesus</persName> klarlig at være Guds Søn, at være Den Han udgav sig for, da Fornuften maatte tilstaae, at Saadant <pb type="text" facs="1814_235_fax022.jpg" ed="A" n="18"/>vidt overgik menneskelig Kraft, og altsaa maatte være skeet ved det Usynliges Kraft, og da nu de Undergierninger skedte til Vidnesbyrd om en <seg type="com" n="com524">Lærdoms</seg> Sandhed som bekrigede Synden, ikke, <rs type="bible" key="Matt 12,24" rend="reference">som Pharisæerne sagde, ved Djævelens</rs>, men ved Guds Hjelp, og Gud kan ei give Løgnen Vidnesbyrd. Desuden er Opvækkelse og Opstandelse fra de Døde netop den Gierning, som ei kan udrettes <seg type="com" n="com60">uden<!--foruden.--></seg> af Gud, som ene er Livets og Dødens Herre. Fremdeles aabenbarede Gud Sig i <persName key="pe45">Jesus</persName> for Fornuften ved at opfylde <persName key="pe45">Jesu</persName> Tilsagn, <rs type="bible" key="Joh 1,12" rend="reference">at Enhver som troede paa ham, skulde have Magt til at være et Guds Barn</rs>, og at <rs type="bible" key="Joh 16,13 og ApG 4,31" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible51"/>hans Apostle skulde annamme Sandheds <seg type="com" n="com61">kraftige<!--kraftfulde.--></seg> Aand til at tale Sandhed med Frimodighed<rs type="bible" key="Joh 16,13 og ApG 4,31" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible51"/><!-- ApG 4,13 -->, og udrette <seg type="com" n="com62">underlige<!--underfulde, forunderlige.--></seg> Gierninger. Disse Vidnesbyrd vare ikke alene for de Samtidiges Fornuft, men ogsaa for vores, da Historien stadfæster og bevarer dem. Endnu er der et tredie Vidnesbyrd for Fornuften, som bliver klarere, jo mere den udvikles, det nemlig, at en saa fuldkommen dydig Mand som <persName key="pe45">Jesus</persName> var, ei kunde ville bedrage, og kunde ei feile saalænge Han ei faldt. Det er jo <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">vist</lem><rdg wit="A">vidst</rdg><witDetail wit="A" n="23" rend="ft"/></app>, at naar Mennesket var uskyldig da stod Sandheden klar for hans Øie og Fornuften dømde ret under Troens Lydighed; <rs type="bible" key="Hebr 4,15" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible52"/>var altsaa <persName key="pe45">Jesus</persName> skyldfrie<rs type="bible" key="Hebr 4,15" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible52"/>, da var hans Fornuft ogsaa reen, han kunde ikke <seg type="com" n="com702">lære</seg> feil, thi var noget ham uvist, da kunde han ei udsige det for Sandhed, og hvert syndig Menneskes Fornuft maa bøie sig for den rene Fornuft i <persName key="pe45">Jesus</persName> og tro Hans Ord. Endelig er der vel endnu et Vidnesbyrd for Fornuften om <persName key="pe45">Jesu</persName> Sanddruhed, det nemlig, at jo mere For<pb type="text" facs="1814_235_fax023.jpg" ed="A" n="19"/>nuften udvikles til Sandheds Erkiendelse, desmere begriber den af <persName key="pe45">Jesu</persName> <seg type="com" n="com525">Lærdom</seg>, men herved ere de Ting aabenbare<!--åbenlyse, tydelige.-->, først, at <rs type="bible" key="1 Kor 13,12" rend="reference">dette Vidnesbyrd først bliver fuldkomment naar Tiderne fuldkommes og det Stykkevise afskaffes</rs>, dernæst, at denne stykkevise Erkiendelse selv kun er mulig, naar Fornuften staaer under Troens Lydighed, thi naar Christendommen er Sandhed, da er det Sandheden Fornuften lyder, naar den lyder <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">christen</lem><rdg wit="A">chrisien</rdg><witDetail wit="A" n="9" rend="ft">er det en forkert ligatur: si/st?</witDetail></app> Tro, og Løgnen den lyder, naar den vægrer Troen Lydighed, og at Fornuften af Løgnen skulde ledes til Sandhed, er en Modsigelse. Det er ogsaa vist, at Mennesket maa elske hvad han skal erkiende, men Sandheden kan han ikke elske, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">før</lem><rdg wit="A">for</rdg><witDetail wit="A" n="14" rend="ft">Det er Høirup (Gr.s syn på tro og erkendelse, s. 109, der ganske rigtigt påpeger denne trykfejl. Sandheden skal tros ikke erkendes er rationalet</witDetail></app> han troer den. Det er da <seg type="com" n="com64">aabenbar<!--åbenlyst, tydeligt.--></seg> at Fornuften bør staae under den sande, den christne Troes Lydighed, og at den, langt fra derved at hindres i sin Udvikling, meget mere kun derved rettelig udvikles, det er <seg type="com" n="com64">aabenbart</seg><!--åbenlyst, tydeligt.-->, at <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">Fornuften</lem><rdg wit="A">Fornufteu</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="19"/></app> bør have den Tillid til <persName key="pe45">Jesus</persName>, at han sagde Sandhed, altsaa grunde sin Tro paa Hans Ord og lade denne Tro beherske sig ganske og aldeles. Nu er Spørgsmaalet, om den menneskelige Fornuft er tilbøielig hertil, og naar Talen er om det voxne Menneske da svarer hele Kirkens Historie, vore Dages Betragtning og vor egen indvortes Erfaring det bestemteste: Nei. Jo mere den udvikles, jo mere Færdighed i at adskille og sammenbinde og erkiende den arver og erholder, desmere uvillig er den til at lyde Troen, des spidsfindigere søger den enten ganske at afkaste det lette og gavnlige Aag, eller saa at sige at <seg type="com" n="com66">undrykke<!--berøve, unddrage sig.--></seg> den ene Skulder, den forkaster Troen eller for<pb type="text" facs="1814_235_fax024.jpg" ed="A" n="20"/>vansker dens <seg type="com" n="com703">Lærdomme</seg>, saa de blive dens egne, eller nedværdiger dem til blotte Gienstande for en død Erkiendelse som ei har med Hjertet og Livet at giøre, eller endog til en blot Forestilling, for hvis Betydning den raader. Er det nu <seg type="com" n="com68">saa<!--sådan.--></seg>, er det endog vist, at naar et Menneske under Erkiendelse af sin Trang til Aabenbaring og sin Forpligtelse til at tro <persName key="pe45">Jesus</persName>, og sin Vinding derved, endnu føler, hvorledes Fornuften modstaaer den fulde, ubetingede Lydighed, da er det ogsaa vist<!--uomtvisteligt.--> at Fornuften skal tages til Fange som en Oprører og Fiende af Sandheden og Menneskets Vel, tvinges ved Troens Kraft til Lydighed, indtil den lærer at indsee sin <seg type="com" n="com70">Vanart<!--slette moralske norm.--></seg> og lyder villig. Dette er ogsaa <rs type="title" key="title788">den Hellige Skrifts</rs> bestandige og udtrykkelige Lære, derfor staaer der om Præsterne, som antoge Christendommen, <rs type="bible" key="ApG 6,7" rend="reference">(Apost. Gg. 6. 7.) at <hi rend="spaced">de bleve Troen lydige</hi></rs><hi rend="spaced">,</hi> ligeledes <rs type="bible" key="1 Kor 2,14" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible3"/>(1. Cor. 2. 14.) det naturlige<!--legemlige, sjælelige.--> Menneske annammer ikke de Ting som høre Guds Aand til, thi de ere ham en <seg type="com" n="com71">Daarlighed<!--dårskab, tåbelighed.--></seg> og han kan ikke erkiende dem fordi de dømmes aandelig<rs type="bible" key="1 Kor 2,14" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible3"/>.<note type="footnote"><p rend="noIndent">Jeg veed meget vel hvad Man indvender imod at oversætte <seg type="com" n="com72">ψυχικοσ<!--gr. psykhikos, sjæleligt; her om mennesket uden forbindelse til det guddommelige det naturligt forekommende (ODS 2); 1780-bibel: naturlige, 1819 (if ODS): sandselige, 1907 (if ODS, ligesom også 1992): sjælelige.--></seg> ved naturlig, men jeg veed ogsaa, at hele Sammenhængen lærer, der ved dette Ord forstaaes Mennesket, saaledes som han er, før han har annammet den Hellig Aands Oplysning, og er blevet Troen lydig.</p></note> Endvidere <rs type="bible" key="1 Kor 3,18-20" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible4"/>(1 Cor. 3. 18.) dersom Nogen iblandt eder synes at være viis i verdslige Ting, han vorde en Daare, saa han kan blive viis, thi denne Verdens Viisdom er <seg type="com" n="com73">Daarlighed<!--dårskab, tåbelighed.--></seg> <pb type="text" facs="1814_235_fax025.jpg" ed="A" n="21"/>for Gud, som skrevet staaer: han fanger de Vise i deres Trædskhed, og atter: Herren kiender de Vises <seg type="com" n="com526">Betænkninger</seg>, at de ere forfængelige<rs type="bible" key="1 Kor 3,18-20" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible4"/>. <persName key="pe343">Paulus</persName> erklærer det for <rs type="bible" key="Rom 1,5" rend="reference">Apostlenes Kald at formane alle Folk til at være Troen lydige (Rom. 1.5.)</rs> siger det ligefrem <rs type="bible" key="Rom 6,16-17" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible53"/>(Rom. 6. 16-17.) at Man er dens Tjener, Man lyder, og takker Gud at de som før vare Syndens Tjenere, nu vare blevne <seg type="com" n="com527">Lærdommens</seg> Regel lydige<rs type="bible" key="Rom 6,16-17" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible53"/>, thi, siger han, <rs type="bible" key="Rom 16,25-26" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible5"/>(Rom. 16. 25-26.) Hemmelighederne ere aabenbarede ved Evangelium og <persName key="pe45">Jesu Christi</persName> Prædiken, og kundgjorde for alle Folk saa de skulle lyde Troen<rs type="bible" key="Rom 16,25-26" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible5"/>. Saaledes byder <seg type="com" n="com74">og<!--også.--></seg> Apostelen <persName key="pe306">Peder</persName> <rs type="bible" key="1 Pet 1,22-23" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible6"/>(1 Pet. 1. 22. 23.) at Sjælene skal giøres kydske i Sandheds Lydighed formedelst Aanden, gienfødte ikke af forkrænkelig <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">men</lem><rdg wit="A"><g rend="reverse" rendition="rotate">m</g>en</rdg><witDetail wit="A" rend="ot" n="16"/></app> af <seg type="com" n="com528">uforkrænkelig</seg> Sæd ved <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Guds</lem><rdg wit="A">Gnds</rdg><witDetail wit="A" n="16" rend="ft"/></app> levende Ord (<seg type="com" n="com75">λογοσ<!--gr. logos, ord.--></seg>), som bliver evindelig<rs type="bible" key="1 Pet 1,22-23" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible6"/>. Af disse som af mange flere <seg type="com" n="com76">Sprog<!--bibelord, skriftsteder.--></seg> og den hele Christendom er det <seg type="com" n="com77">aabenbart<!--åbenlyst, tydeligt.--></seg>, at den faldne Fornuft skal bringes til at lyde den sande formedelst Troen, og at hiin ingenlunde af sig selv er tilbøielig dertil, men maa tvinges ved Guds Kraft, som <persName key="pe45">Jesus</persName> siger: <rs type="bible" key="Joh 6,44" rend="reference">(Joh. 6. 44.) Ingen kan komme til mig, uden Faderen faaer draget ham</rs>. Man seer lettelig at hin omtvistede Sætning bestemtere udtrykdes med disse Ord: den <seg type="com" n="com529">kiødelige</seg> Fornuft skal tages til Fange under den sande Troes Lydighed, men deels er det <seg type="com" n="com78">vist<!--uomtvisteligt.--></seg>, at disse Ord ligesaa let kunde og ligesaa <seg type="com" n="com78">vist<!--uomtvisteligt.--></seg> vilde blive misbrugde, som hine, og deels tvivler i Grunden Ingen paa, at Man ved Fornuften forstaaer ei den rene, guddommelige, men den fordærvede menneskelige og ved Tro den christelige.</p>

	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1814_235_fax026.jpg" ed="A" n="22"/>Naar Man saaledes har annammet en klar Forestilling om Forholdet imellem Fornuft og Tro, da staaer Man <seg type="com" n="com80">vist<!--med sikkerhed.--> nok</seg> ikke Fare for at forvildes ved hine <rs type="title" key="title6157">Par Ord</rs> i <rs type="title" key="title3369">Athene</rs>, men ret inderlig maa Man sørge og harmes over den Snedighed, hvormed Sandhed og Løgn er blandet, til at blænde og forvirre, hvilket vi nu nærmere vil betragte.</p>

	<p rend="firstIndent">Er Troen en Tillid, <seg type="com" n="com704">heder</seg> det, saa vide vi at Ingen forlanger eller bør forlange denne blindt hen, <seg type="com" n="com530">uden</seg> den, der nødes til at lade Andre være blotte villieløse Redskaber for sine Hensigters Opnaaelse, eller <seg type="com" n="com81">og<!--også.--></seg> den der veed, at hans Hensigter med Rette ere saare mistænkelige. Læreren maa da ikke bilde sig ind at kunne imponere ved Stand, ved Alder, ved <seg type="com" n="com82">Magtsprog<!--befaling (i kraft af sine magtbeføjelser).--></seg> eller ved nogen Autoritet. Han maa ei sige (thi hans Lærlinge ere hverken Børn eller Slaver) <seg type="com" n="com83">Troer<!--tro (imperativ pluralis).--></seg> mig paa mine blotte Ord, <seg type="com" n="com84">følger<!--følg (imperativ pluralis).--></seg> mig med lukte Øine, og naar jeg fører eder til Maalet, da skulle I takke mig, da skulle I erkiende, at jeg har <seg type="com" n="com531">ledsaget</seg> eder paa den rette Vei. <seg type="com" n="com532">Saa</seg> talede Menneskeslægtens største Lærer ikke. Han sagde: <rs type="bible" key="Joh 5,39" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible7"/><seg type="com" n="com85">Randsager<!--randsag, gransk (imperativ pluralis).--></seg> Skrifterne, de vidne om mig<rs type="bible" key="Joh 5,39" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible7"/>. <rs type="bible" key="Luk 11,35" rend="reference">See til, Lyset i dig ikke er Mørke</rs>. <rs type="bible" key="Joh 8,31-32" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible43"/>Blive I udi min Tale, da ere I virkelig mine <seg type="com" n="com533">Lærlinge</seg> og I skulle kiende Sandheden, og den skal giøre eder frie<rs type="bible" key="Joh 8,31-32" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible43"/>. <rs type="bible" key="Joh 7,17" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible44"/>Den der vil giøre Guds Villie, skal finde, at <seg type="com" n="com534">Lærdommen</seg> er fra Gud, og at jeg ikke har talet af mig selv<rs type="bible" key="Joh 7,17" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible44"/>.</p><!-- citat fra s. 504 -->

	<p rend="firstIndent">Sligt klinger meget smukt, og det er jo aldeles sandt, at enhver af os Mennesker, som fordrer at Man skal troe os paa vort blotte Ord i aandelige Ting, er en hovmodig Daare og Bedra<pb type="text" facs="1814_235_fax027.jpg" ed="A" n="23"/>ger, men Talen var jo ikke her om at tro Mennesker, men at tro Gud, og Hans Ord i <persName key="pe45">Jesus</persName>. Dette er <seg type="com" n="com86">trædskelig<!--dvs. på en træsk (lumsk) måde.--></seg> fortiet, thi derved faaer Sagen et ganske andet Udseende. Der kan jo ingen Tvivl være om, at vi ere forbundne til at troe Gud paa Hans blotte Ord, ja det er jo <seg type="com" n="com87">vist<!--uomtvisteligt.--></seg>, at naar Ordet aabenbarer Hemmeligheder, Sandhed <rs type="bible" key="Fil 4,7" rend="allusion">som overgaaer vor Forstand</rs>, da kan denne Sandhed ei annammes uden ved at tro Gud paa Hans Ord, da maa og skal det være os nok, at Gud lover, <rs type="bible" key="1 Kor 13,12" rend="allusion">vi engang skal erkiende</rs>, at vi ledtes paa den rette Vei. Spørgsmaalet bliver da blot, om det var Guds Ord <persName key="pe45">Jesus</persName> forkyndte, thi i saa Fald baade kunde og maatte Han forlange at troes paa Ordet. At det var Guds Ord Han <seg type="com" n="com88">talde<!--dvs. talte.--></seg>, kun det maatte Han bevise, og det beviisde Han, saavel ved Mirakler, som ved Løfter, der kun af Gud kunde opfyldes, og som dog opfyldtes.<!-- punktummet ikke synligt i 1. kollationseksemplaret - svagt synligt i de to øvrige --> Han maatte og vilde netop <rs type="bible" key="Matt 7,28-29" rend="allusion">imponere ved sin Autoritet</rs>, Han maatte netop byde os tro ham paa det Ord, vi ikke begreb, i den Tillid, at vi engang skulde erkiende Hans Sanddruhed og takke ham, fordi han ledte os umyndige Børn og Syndens Slaver til Sandhed og <seg type="com" n="com535"><app select="no" type="corrNote"><lem wit="GV">Salighed</lem><rdg wit="A">Salighed</rdg><witDetail wit="A" n="24" rend="ut">l'et kan anes i 1. og 3. kollationseks. Kraftigt læderet type</witDetail></app></seg> paa den eneste mulige Vei. At Han nu ogsaa gjorde <seg type="com" n="com89">saa<!--sådan.--></seg>, er aabenbart<!--åbenlyst, tydeligt.-->; saaledes læse vi <rs type="bible" key="Joh 2,11" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible8"/>(Joh. 2.) at <persName key="pe45">Jesus</persName> ved Tegnet i <placeName key="his1606">Cana</placeName> aabenbarede sin Herlighed og Hans Disciple troede paa Ham<rs type="bible" key="Joh 2,11" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible8"/>. <rs type="bible" key="Joh 6,66" rend="reference">Dengang mange af hans Disciple forlode ham</rs>, <rs type="bible" key="Joh 6,52-58" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible9"/>fordi de ei kunde begribe og ei vilde tro Hans Ord om at Man skulde <seg type="com" n="com91">æde<!--spise.--></seg> Hans Kiød og drikke Hans Blod, tro paa Ham og tilegne sig Ham, for at have det evige Liv<rs type="bible" key="Joh 6,52-58" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible9"/>, og <rs type="bible" key="Joh 6,67" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible10"/>Han spurgde de Tolv, <pb type="text" facs="1814_235_fax028.jpg" ed="A" n="24"/>om de ogsaa vilde forlade Ham;<rs type="bible" key="Joh 6,67" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible10"/> <rs type="bible" key="Joh 6,68-69" rend="quote1787" subtype="bibleStart" n="bible11"/>da svarede <persName key="pe306">Simon Peder</persName>: Herre! hvem skulde vi gaae hen til? du haver det evige Livs Ord, og vi have troet og <seg type="com" n="com92">kiendt<!--erkendt.--></seg>, at du er den <persName key="pe45">Christus</persName>, den levende Guds Søn. <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">(Joh. 6.).</lem><rdg wit="A">(Joh. 6.)</rdg><witDetail wit="A" n="5" rend="mt">Efter snak med KN: Vi retter ikke. Er tilladt at afslutte med punktum inden i parentesen</witDetail></app><rs type="bible" key="Joh 6,68-69" rend="quote1787" subtype="bibleEnd" n="bible11"/> <rs type="bible" key="Joh 17,6-8" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible12"/>I Bønnen til sin himmelske Fader berømmer <persName key="pe45">Jesus</persName> sine Disciple fordi de annammede de Ord som Han havde givet dem fra Gud <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">(Joh. 17.).</lem><rdg wit="A">(Joh. 17.)</rdg><witDetail wit="A" n="8" rend="mt">Efter snak med KN: Vi retter ikke. Er tilladt at afslutte med punktum inden i parentesen</witDetail></app><rs type="bible" key="Joh 17,6-8" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible12"/> <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Nu</lem><rdg wit="A">Nn</rdg><witDetail wit="A" n="8" rend="ft"/></app> er det dog <seg type="com" n="com93">vist<!--uomtvisteligt. NB. husk alle forekomster--></seg>, at Apostlene kun forstode de færreste af <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV"><persName key="pe45">Jesu</persName></lem><rdg wit="A">Jesn</rdg><witDetail wit="A" n="9" rend="ft"/></app> Ord, men troede dem af Tillid til <persName key="pe45">Jesus</persName>, fordi de erkiendte at Han var kommen af Gud og <seg type="com" n="com94">talde<!--dvs. talte.--></seg> Guds Ord. Vi finde derfor aldrig at <persName key="pe45">Jesus</persName> prøvede paa ved kløgtig Udvikling at vinde Fornuftens Bifald, men han fordrede Tro som Sandheden og Guds Søn. Han sagde: <rs type="bible" key="Joh 8,26" rend="reference">(Joh. 8.) Den som mig udsendte er sanddrue, og de Ting som jeg haver hørt af Ham, dem siger jeg for Verden</rs>. <rs type="bible" key="Joh 14,11" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible13"/><seg type="com" n="com95">Troer<!--tro (imperativ pluralis).--></seg> mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig, men vil I ikke, saa <seg type="com" n="com95">troer<!--tro (imperativ pluralis).--></seg> mig dog for Gierningernes Skyld! (Joh. 14.)<rs type="bible" key="Joh 14,11" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible13"/> Han beraabde sig kun paa Gierninger, paa dem der skedte og skulde skee i Menneskenes Hjerte. <rs type="bible" key="Joh 8,47" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible14"/>Hvo som er af Gud, sagde Han (Joh. 8.) hører Guds Ord<rs type="bible" key="Joh 8,47" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible14"/>, fordi nemlig Gud giver Sandheden Vidnesbyrd i alle Hjerter. <rs type="bible" key="Joh 7,38" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible15"/>Hvo som troer paa mig, sagde Han, (Joh. 7) af hans Liv skal flyde levende Vandstrømme<rs type="bible" key="Joh 7,38" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible15"/>, <rs type="bible" key="Joh 14,13" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible16"/>hvad I bede i mit Navn (Joh. 14.) <hi rend="spaced">det vil jeg giøre,</hi> saa Faderen skal <seg type="com" n="com97">forklares<!--herliggøres.--></seg> ved Sønnen<rs type="bible" key="Joh 14,13" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible16"/>. <rs type="bible" key="Joh 11,25" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible17"/>Jeg er Opstandelsen og Livet, hvo som troer paa mig , skal leve, <seg type="com" n="com98">alligevel<!--selv om.--></seg> han døer, ja hvo som levende troer paa mig, han skal aldrig <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">døe (Joh. 11.).</lem><rdg wit="A">døe. (Joh. 11.)</rdg><witDetail wit="A" n="31" rend="if">Der er jo ikke tale om en tekstfejl, da der er flere tilfælde i teksten, hvor bibelreferencen, der henviser til det foregående, sættes på denne måde uden efterfølgende punktum. Men skal vi smuksere teksten? Efter snak med KN: nej</witDetail></app><rs type="bible" key="Joh 11,25" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible17"/> Dog det giøres dog vel ikke behov, vidtløftig at bevise, hvad der <pb type="text" facs="1814_235_fax029.jpg" ed="A" n="25"/>er soleklart, at skal vi annamme levende Vished om <persName key="pe45">Jesu</persName> Ords Sandhed til Oplysning, Haab og Trøst, da maa det skee ved at tro hvad vi ei kan begribe, da maa vor Tro være blind, skiøndt Fornuften ingenl<!-- JKK læderet bogstav; JT: jeps -->unde antager den iblinde, men fordi den erkiender at <persName key="pe45">Jesus</persName> er troværdig, thi hvo kan begribe de Hemmeligheder om Hans evige <seg type="com" n="com99">Samfund<!--fælleskab.--></seg> med Faderen, om Hans <seg type="com" n="com100">Kiødspaatagelse<!--inkarnation, legemliggørelse.--></seg>, om vor Frelse i Hans Navn, og ved Hans Fortjeneste, som er Grundvolden for og Hovedindholden af det Evangelium Han forkyndte paa Jorderig. Gierne kunde vi da tie om de <seg type="com" n="com101">Sprog<!--bibelord, skriftsteder.--></seg> der ere anførte som et Slags Beviis for, at <persName key="pe45">Jesus</persName> ei forlangde den Tro paa sit Ord, som er den eneste mulige, men for at see, hvorledes den mand, der ivrer saa saare mod <rs type="title" key="title788">Skriftens</rs> Misbrug, selv misbruger den, er det Umagen værd at betragte de <seg type="com" n="com101">Sprog<!--bibelord, skriftsteder.--></seg> i deres Sammenhæng og utvivlsomme Mening.</p>

	<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com103">Randsager<!--randsag, gransk (imperativ pluralis). NB: bibelmærkningen er virker lidt i mod teksten her, idet Grundtvig efterfølgende jo skriver, at det er ikke det, der står i biblen. Jeg har dog også opmærket ovenfor i citatet--></seg> Skrifterne, de vidne om mig. Disse Ord findes ei i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, men vel<!--ganske rigtigt.--> sagde <persName key="pe45">Jesus</persName> <rs type="bible" key="Joh 5" rend="normForm">(Joh. 5.)</rs> til Jøderne, som beraabde sig paa Guds Ord, og dog ei vilde tro Ham, som <seg type="com" n="com105">talde<!--dvs. talte.--></seg> Guds Ord: <rs type="bible" key="Joh 5,39" rend="reference">I randsage Skrifterne, og mene at I have et evigt Liv i dem, og det er netop dem, som vidne om mig</rs>. Man seer lettelig at dette <seg type="com" n="com106">Sprog<!--bibelord, skriftsted.--></seg> er misbrugt, men det er derfor ligevist, at <persName key="pe45">Jesus</persName> vilde, at Jøderne skulde sammenligne Propheternes Spaadomme med hvad de nu saae for deres Øine, og deraf lære at Han var Messias. Uredeligheden hos Forfatteren bestaaer da egenlig deri, at han vil have Læseren til at sam<pb type="text" facs="1814_235_fax030.jpg" ed="A" n="26"/>menblande to aldeles forskiellige Ting, <persName key="pe45">Jesu</persName> Beviisførelse for <seg type="com" n="com107">sin guddommelige Sendelse<!--det, at han var sendt af Gud.--></seg>, som maatte finde Stæd, naar Han med Ret skulde troes, og Beviisførelsen for at Guds Ord vare Sandhed, hvilken det var ligesaa ugudeligt at fordre, som umuligt at give den menneskelige Fornuft i sin jordiske <seg type="com" n="com108">Indskrænkning<!--begrænsning, endelighed.--></seg>, syndige Forvirring og kun begyndte Udvikling.</p>

	<p rend="firstIndent"><rs type="bible" key="Luk 11,35" rend="reference">See til, at lyset i dig ikke er Mørke! Disse Ord, (tagne fra Luc. 11. 35)</rs> skal her ventelig betyde, at Man ved fornuftig Granskning skal undersøge, om vor Overbeviisning er sand eller ikke, og det bør vi <seg type="com" n="com109">vist nok<!--med sikkerhed.--></seg>, men skal heraf følge, at vi ikke maa tro paa Lyset, uden vi kan begribe det, da er det jo <seg type="com" n="com110">aabenbar<!--åbenlyst, tydeligvis.--></seg> falsk. I hvilken Mening <persName key="pe45">Jesus</persName> sagde det, er klart af Sammenhængen, nemlig som en Bebreidelse til dem, der kaldte sig selv oplyste og dog ei vilde see at <rs type="bible" key="Joh 8,12" rend="eg">Han var Lyset</rs>, det Samme som Han tydeligere sagde <rs type="bible" key="Joh 9,41" rend="quote1787" subtype="bibleStart" n="bible45"/>(Joh. 9. 41.) vare I blinde da havde I ikke Synd, men nu sige I, vi see, derfor <seg type="com" n="com536">bliver</seg> eders Synd<rs type="bible" key="Joh 9,41" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible45"/>.</p>

	<p rend="firstIndent"><rs type="bible" key="Joh 8,31-32" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible19"/>Blive I udi min Tale, da ere I virkelig mine <seg type="com" n="com111">Lærlinge<!--disciple.--></seg>, og I <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">skulle</lem><rdg wit="A">sknlle</rdg><witDetail wit="A" rend="ot" n="23"/></app> kiende Sandheden, og den skal frigiøre Eder<rs type="bible" key="Joh 8,31-32" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible19"/>. Disse Ord (Joh. 8. 31-32)<rs type="bible" key="Joh 8,31-32" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible19"/> skal ventelig ogsaa bevise, at Menneskene ved at gruble over <persName key="pe45">Jesu</persName> Ord, skulle lære at erkiende deres Sandhed og da først tro Ham, men at dette er lige galt, hvad enten Man betragter Ordene i den Sammenhæng <persName key="pe45">Jesus</persName> sagde dem, eller i hvilkensomhelst anden er nemt at indsee. Forfatteren har selv indrømmet at <rs type="bible" key="Hebr 11,1" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible54"/>Tro maa være en Overbeviisning om de Ting som ikke <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">sees,</lem><rdg wit="A">sees:</rdg><witDetail wit="A" n="32" rend="ft">bør vi emendere kolonet. Det er lidt forstyrrende i sammenhængen. Komma eller semikolon? Sidste måske mest nærliggende. Konklusion: komma</witDetail></app><rs type="bible" key="Hebr 11,1" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible54"/> og en Tillid til Lærerens <pb type="text" facs="1814_235_fax031.jpg" ed="A" n="27"/>Sanddruhed, men skal Troen nu være Frugten af Erkiendelse, da er den jo ikke længere Troe men Fornuftens Vished, Vished om hvad der sees, da behøves ingen Tillid til Læreren men kun til sin egen Fornuft, da er det heel <seg type="com" n="com112">underligt<!--forunderligt; mærkeligt.--></seg> at berømme de <persName key="pe45">Jesu</persName> Ord: <rs type="bible" key="Joh 20,29" rend="reference">salige ere de, som ikke see og dog troe</rs>. See vi nu paa Ordene i deres Sammenhæng, da see vi flux at deres Anvendelse her er den aabenbareste Misbrug; thi saaledes lyder det <rs type="bible" key="Joh 8,31" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible20"/>31te Vers: <persName key="pe45">Jesus</persName> sagde til Jøderne, <hi rend="spaced">som havde troet paa ham:</hi> dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple<rs type="bible" key="Joh 8,31" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible20"/>. Det er jo dog klart, at naar <persName key="pe45">Jesus</persName> <seg type="com" n="com113">talde<!--dvs. talte.--></seg> til dem, der <seg type="com" n="com114">alt<!--allerede.--></seg> troede paa ham, vilde han ei sige dem, hvorledes de skulde komme til at troe paa ham, og han taler tydeligt nok, om hvad der skulde blive denne Troes Frugt, dersom de bevarede den, <rs type="bible" key="Joh 8,31" rend="reference">dersom I blive i mit Ord</rs>, siger Han, <seg type="com" n="com705">det er jo</seg>: dersom I holde <seg type="com" n="com115">hardt<!--dvs. hårdt fast.--></seg> ved mit Ord i Troen, og ei forarges eller <seg type="com" n="com116">affalde<!--falder fra.--></seg>, da ere I mine sande Disciple, og <rs type="bible" key="Joh 8,32" rend="reference">I skal forstaae Sandheden og Sandheden skal frigiøre eder</rs>. Hvad det var for en Forstand Han lovede sine Troende, siges udtrykkelig i det Foregaaende ved de Ord, <rs type="bible" key="Joh 8,27" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible21"/>(V. 27) at de forstode ikke hvad Han <seg type="com" n="com117">talde<!--dvs. talte.--></seg> om sit <seg type="com" n="com118">Samfund<!--fællesskab.--></seg> med Faderen<rs type="bible" key="Joh 8,27" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible21"/>, <rs type="bible" key="Joh 8,28" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible22"/>paa dette <seg type="com" n="com118">Samfund<!--fællesskab.--></seg> og Frelsen ved <persName key="pe45">Jesum</persName> skulde de faae Forstand efter hans Død (V. 28)<rs type="bible" key="Joh 8,28" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible22"/> <rs type="bible" key="Joh 8,36" rend="reference">i det Sandheden giorde dem frie</rs>. At Sandheden er det Samme som Sønnen sees af det Følgende (<rs type="bible" key="Joh 8,36" rend="normForm">V. 36</rs>) og <rs type="bible" key="Joh 8,34" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible23"/>at det var ved Frihed for Syndens Herredømme formedelst <persName key="pe45">Jesu</persName> Tro<rs type="bible" key="Joh 8,34" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible23"/>, de skulde lære at han var Sønnen og Frelseren, er ligeledes klart <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">(<rs type="bible" key="Joh 8,34" rend="normForm">V. 34</rs>).</lem><rdg wit="A">(<rs type="bible" key="Joh 8,34" rend="normForm">V. 34</rs>)</rdg><witDetail wit="A" n="32" rend="if">Skal vi supplere manglende punktum? Efter KN: ja. JT: supplerer efter parentesen</witDetail></app> <pb type="text" facs="1814_235_fax032.jpg" ed="A" n="28"/><seg type="com" n="com120">Sproget<!--bibelordet, skriftstedet.--></seg> siger da netop det Modsatte af hvad Forfatteren dermed vil bevise.</p>

	<p rend="firstIndent">Den der vil giøre Guds Villie, skal finde, <seg type="com" n="com537">Lærdommen</seg> er af Gud, og at jeg ikke har talet af mig selv. Saaledes staaer der just ikke (<rs type="bible" key="Joh 7,17" rend="normForm">Joh. 7. 17</rs>) thi der staaer: <rs type="bible" key="Joh 7,17" rend="quote1787" subtype="bibleStart" n="bible24"/>dersom Nogen vil giøre Hans (Guds) Villie, han skal <seg type="com" n="com121">kiende<!--erkende.--></seg> <hi rend="spaced">om</hi> <seg type="com" n="com538">Lærdommen</seg> er af Gud, <hi rend="spaced">eller</hi> jeg taler af mig selv<rs type="bible" key="Joh 7,17" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible24"/>, og Forskiellen er ikke saa liden, som den ved første Øiekast synes, thi Beviset skulde netop tages af Ordet; finde, udfinde ved kløgtig Grublen at <seg type="com" n="com538">Lærdommen</seg> er guddommelig. Nu er det <seg type="com" n="com122">vist<!--uomtvisteligt.--></seg>, at om <seg type="com" n="com123">Sproget<!--bibelordet, skriftstedet.--></seg> end betragtedes for sig selv og med denne Forandring, da bevisde det dog ingenlunde, hvad det her skulde, thi da maatte der staae: hvo som vil tænke efter, han skal finde det, men nu staaer der: <rs type="bible" key="Joh 7,17" rend="reference">hvo som <hi rend="spaced">vil</hi> gjøre Guds Villie</rs>, hvo som har et <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">gudfrygtigt</lem><rdg wit="A">gndfrygtigt</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="17"/></app> Sind, altsaa det Samme som: <rs type="bible" key="Joh 8,47" rend="reference">hvo som er af Gud, hører Guds Ord</rs>. Betragte vi nu <seg type="com" n="com123">Sproget<!--bibelordet, skriftstedet.--></seg> i sin Sammenhæng, da see vi end klarere hvorledes det her misbruges, <rs type="bible" key="Joh 7,15" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible25"/>thi da Jøderne forundrede sig over, at <persName key="pe45">Jesus</persName>, som ei var en lærd Mand, ei oplært af de Skriftkloge, dog kiendte <rs type="title" key="title788">den Hellige Skrift</rs> saa godt, (V. 15)<rs type="bible" key="Joh 7,15" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible25"/> da svarede <persName key="pe45">Jesus</persName> dem og sagde: <rs type="bible" key="Joh 7,16-17" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible26"/>Min <seg type="com" n="com539">Lærdom</seg> er ikke min, men Hans som mig udsendte, dersom Nogen vil giøre hans Villie, han skal <seg type="com" n="com125">kiende<!--erkende.--></seg>, om <seg type="com" n="com540">Lærdommen</seg> er af Gud, eller jeg taler af mig selv<rs type="bible" key="Joh 7,16-17" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible26"/>. <persName key="pe45">Jesus</persName> erklærer da, at hans Indsigt i Guds Ord ei var erhvervet ved menneskelig Flid og Eftertanke, men skiænket af <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Gud</lem><rdg wit="A">Gnd</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="31"/></app>, og at hvert gudfrygtigt Menne<pb type="text" facs="1814_235_fax033.jpg" ed="A" n="29"/>ske kunde mærke det i sig selv, ved det Vidnesbyrd Gud gav Ordet i hans Hjerte.</p>

	<p rend="firstIndent">Det maa <seg type="com" n="com541">vist nok</seg> synes unødvendigt videre at giennemgaae en Mands Tale om <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, der med al sin hyklede Ærbødighed for den, saaledes modsiger og misbruger den, men i en saadan Sag maa man hellere være Nogle for vidtløftig, end Mange for kort, og derfor ville vi følge Forfatteren i hans <seg type="com" n="com126">mærkeligste<!--mest bemærkelsesværdige, tydeligste.--></seg> Yttringer.</p>

	<p rend="firstIndent">“En Lærer, siger han, er jo et Vidne om <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">den</lem><rdg wit="A">deu</rdg><witDetail wit="A" n="10" rend="ft"/></app> Sandhed han forkynder. Men, hvo er den, der fordrer, at hans Vidnesbyrd skal antages i den Prøvelse? Hvo er den, der kan ansees paalidelig, inden man veier hans Ord, hans Grunde, hans Beviser, og dømmer om hans Charakteer og Hensigter? Nei, troværdigt er det Vidne, der, <seg type="com" n="com127">bekiendt<!--kendt.--></seg> for Forstandighed og Redelighed, kan sige: vi vidne hvad vi have seet og hørt. Troværdig er den Lærer der kan sige: Jeg taler til Forstandige, <seg type="com" n="com128">dømmer<!--døm (imperativ pluralis).--></seg> selv, hvad jeg siger!”</p><!-- citat s. 505 -->

	<p rend="firstIndent">Et af To, enten vil <seg type="com" n="com129">Forf.<!--forfatter.--></seg> kun her bevise, at det skal være en troværdig Mand Man skal tro i aandelige Ting, eller at Ingen er troværdig, med mindre han giør Fornuften sin <seg type="com" n="com542">Lærdom</seg> begribelig; i første Tilfælde <seg type="com" n="com130">trættes<!--strides.--></seg> vel Ingen med ham, og i sidste er han <seg type="com" n="com131">alt<!--allerede.--></seg> besvaret. Det er sandt, at Den som vi skal troe om de himmelske Ting maa kunne sige: <rs type="bible" key="Joh 3,11 og Joh 8,38" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible46"/>vi vidne det vi have hørt og seet, hvilket <seg type="com" n="com132">og<!--også.--></seg> <persName key="pe45">Jesus</persName> sagde (Joh. 3 og 8.)<rs type="bible" key="Joh 3,11 og Joh 8,38" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible46"/>, men det er ligesaa vist, at en saadan lærer, naar Han taler om de himmelske Ting, ei kan sige: jeg taler til Forstandige, <seg type="com" n="com133">dømmer<!--døm (imperativ pluralis).--></seg> selv hvad jeg siger; thi vi maatte <pb type="text" facs="1814_235_fax034.jpg" ed="A" n="30"/>jo selv have hørt og seet det Samme, for at dømme hans Ord, og er det nu Sandt hvad <persName key="pe45">Jesus</persName> siger <rs type="bible" key="Joh 3,13" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible28"/>(Joh. 3.) Ingen kan fare op til Himmelen, <seg type="com" n="com134">uden<!--undtagen, foruden. Tjek alle forekomster--></seg> den som nedfoer fra Himmelen, Menneskens Søn<rs type="bible" key="Joh 3,13" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible28"/>, og <rs type="bible" key="Matt 11,27" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible27"/>(Math. 11.) Ingen kiender Sønnen <seg type="com" n="com134">uden<!--undtagen, foruden.--></seg> Faderen og Ingen kiender Faderen <seg type="com" n="com134">uden<!--undtagen, foruden.--></seg> Sønnen, og den som Sønnen det vil aabenbare<rs type="bible" key="Matt 11,27" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible27"/>, er det Sandt, da lade vi <seg type="com" n="com137">vist<!--ganske vist.--></seg> være at drøfte Sønnens Aabenbaring om de himmelske Ting, at <persName key="pe45">Jesus</persName> var Sønnen, det kan vi dømme, men Hans Ord skal vi tro, fordi de ere Guds, enten vi saa forstaae dem eller ikke. En ganske anden Sag er det, naar <persName key="pe343">Paulus</persName> (<rs type="bible" key="1 Kor 10,15" rend="normForm">1 Cor. 10. 15.</rs>) taler til <hi rend="spaced">Christne</hi> om, hvor usømmeligt det er at beholde mindste Skin af Afgudsdyrkelse, naar Man er Christen, da kan han vel sige: <rs type="bible" key="1 Kor 10,15" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible29"/>jeg taler som til Forstandige, <seg type="com" n="com138">dømmer<!--døm (imperativ pluralis).--></seg> I hvad jeg siger<rs type="bible" key="1 Kor 10,15" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible29"/>, thi her opfordrer han dem ei til at tro Noget, men til at giøre en Slutning, der var soleklar for hver Troende, og det er soleklart, at Man ei bliver en troværdig Mand ved at sige: <seg type="com" n="com138">dømmer<!--døm (imperativ pluralis).--></seg> selv, ja Man opfordrer derved netop til det Modsatte af Tro: tvivlende Undersøgelse.</p>

	<p rend="firstIndent">Nu gientages det at <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> er en guddommelig Bog, og <seg type="com" n="com543">Troens Regel</seg>, men tilføies, at vi for at kiende og anvende den, for at <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">annamme</lem><rdg wit="A">anuamme</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="25"/></app> Vidnesbyrdet ingenlunde maa tage Fornuften fangen, men lade den være vaagen, levende og virksom. Man seer let at her kun spilles med Ord og det endda heel uheldig, eftersom hver veed at Man godt kan være vaagen, levende og virksom fordi Man er en Fange, end sige naar Man kun er Guds og Sandhedens Fange, altsaa kan røre <pb type="text" facs="1814_235_fax035.jpg" ed="A" n="31"/>sig frit i Sandhedens Rige, og er kun udelukt fra Løgnens.</p>

	<p rend="firstIndent">Dog dette er kun en Indledning til en heel lystig Tale om <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> og dens Forstand, som ret er skikket til at undergrave dens Myndighed, og giøre den, som sagt til et stumt Afgudsbillede.</p>

	<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com140">Forf.<!--forfatteren.--></seg> indrømmer (S. 506) at <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> er for Alle, at dens Tegn ei ere en <seg type="com" n="com609">uforklarlig Hieroglyph</seg>, men en læselig Skrift for hver den, som giver Agt derpaa, saa at, til at finde Næring for Forstanden og Hjertet, behøves ei Lærdom og dyb Indsigt, men sund Fornuft og Kiærlighed til Sandhed, han siger<!--ytrer, udtrykker.--> <persName key="pe42">Luther</persName> Priis og Tak, fordi han <seg type="com" n="com544">paatalde</seg> Menneskehedens <seg type="com" n="com142">ufortabelige<!--umistelige.--></seg> Rettighed, at <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> burde læses af alle. Men han paastaaer dernæst (S. 513-14) at til at læse <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, saaledes som den maa og bør læses af Manden, der efter den <hi rend="spaced">ei alene vil forkynde Guds Ord</hi> for Folket, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">men</lem><rdg wit="A">meu</rdg><witDetail wit="A" rend="ot" n="19"/></app> <seg type="com" n="com143">og<!--også.--></seg> om den i Skrift offenlig yttre sin Mening, hører der ei alene en sund Fornuft og et varmt Hjerte, stemt til Andagt og Kiærlighed, men en Fornuft, dannet ved de Indsigter, Videnskaberne, Kritik, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Hermeneutik</lem><rdg wit="A">Hermaneutik</rdg><witDetail wit="A" n="23" rend="ft">har ikke fundet lignende stavemåde i Grundtvigs korpus; google Books giver nogle tyske eksempler, hvor stavevarianten findes, dertil også et eksempel fra en tekst af Rahbek fra 1828 (se link i fil) <!-- https://books.google.dk/books?id=rm1MVYbm7QMC&pg=PA401&dq=Hermaneutik&hl=da&sa=X&ved=0ahUKEwioqoKYz-_fAhVOKBoKHXmdAWAQ6AEIPjAD#v=onepage&q&f=false --> </witDetail></app>, <seg type="com" n="com144">Exegetik<!--læren om bibelfortolkning.--></seg>, <seg type="com" n="com145">Authentiens<!--dvs. autenticitetens.--></seg>, Dogmernes og hele Kirkens Historie meddele. Vil da Nogen (heder det S. 516-17) tale om <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, som om hvert dens Ord var <seg type="com" n="com146">inspireret<!--af guddommelig oprindelse.--></seg>, som om ingen urigtig Læsemaade nogensinde havde indsneget sig, som om en Afskrivers <hi rend="spaced">upassende</hi> Bemærkning paa Randen ei var kommen ind i Texten, og selv et større eller mindre Fragment, der ei fortjente det, havde faaet canonisk Gyldighed, som om der i disse Bø<pb type="text" facs="1814_235_fax036.jpg" ed="A" n="32"/>ger ei vare Metaphorer, Typer, Allegorier, Accommodationer, anthropomorphistiske Forestillinger, Lærdomme, der vare <seg type="com" n="com545">læmpede</seg> efter Tidsbegreber, Bud og Formaninger, der alene vare <seg type="com" n="com147">temporelle<!--dvs. temporale, bestemt af den givne tid; verdslige, jordiske.--></seg>: vil Nogen give selv den bedste Oversættelse en Autoritet, liig den, Man engang vilde give <rs type="title" key="title3522">Vulgata</rs>, og mene, at <seg type="com" n="com546">Grundsprogenes</seg> Studium er ei fornødent, og alle lærde <seg type="com" n="com148">Apparater<!--oversigter, læsemåder, kritiske kommentarer.--></seg> heel overflødige, vil han <seg type="com" n="com547">forklare</seg> Alt ligefrem, ordret, bogstaveligen efter sin Oversættelses Oversættelse, da, dersom han er en læg<!-- æ'et er en anden skrifttype? schwabacher? el. større type--> Mand, sige vi til ham: døm ei om det, du ikke forstaaer. Men har han Adgang til de Sprog og Videnskaber, han foragter og forkaster med Stolthed og Haan, da ændse vi ikke hans Stolthed eller hans Haan, og saa magelig og bekvem en saadan Vei kan synes at være, frygte vi dog ikke for, at den skal blive den almindelige.</p><!-- s. 516-517 -->

	<p rend="firstIndent">Skammelig har Forfatteren anvendt al sin Kløgt paa at blænde Folks Øine ved at indrømme en vigtig Sandhed og flux undergrave den, og paa at giøre et noget dunkelt Spørgsmaal <seg type="com" n="com149">end<!--endnu.--></seg> dunklere, at forvirre, ved at sammenblande Ting og Paastande, der ere himmelvidt forskiellige. Han indrømmer at <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> bør læses af Alle, og kan forstaaes til Oplysning og Gudfrygtighed af Alle, som have sund Fornuft og Sandhedskiærlighed, men han paastaaer tillige, at der findes mangeslags Vildfarelser og Usandheder i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, som ingen læg Mand, men kun den <seg type="com" n="com150">ret<!--behørigt passende.--></seg> Lærde kan kiende. Hvad nytter det da en læg Mand at have <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>? hvad kan den være for ham mere end <pb type="text" facs="1814_235_fax037.jpg" ed="A" n="33"/>en anden gudelig Bog? hvorledes kan han bygge sin Tro paa dens Ord? Enten maa han jo troe den paa Ordet, og da fare vild, eller han maa tro paa en indvortes umiddelbar Oplysning, som skal dømme det skrevne Ord og altsaa giøre Aabenbaringen i Ord unyttig og overflødig, eller han maa troe paa andre Menneskers Ord imod <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Ord, og ansee dem for <seg type="com" n="com151">inspirerede<!--af guddommelig oprindelse.--></seg>. Det er <seg type="com" n="com152">aabenbart<!--åbenlyst, tydeligt.--></seg>, enten maa min egen Fornuft kunne lede mig til Sandhed, eller jeg selv eller min Lærer maa være <seg type="com" n="com153">inspireret<!--af guddommelig oprindelse.--></seg>, dersom jeg skal komme til Sandhed; det er Galenskab at troe det om Nogen, som ei kan bevise han er det, Propheter og Apostle have ene beviist det om sig, tør jeg nu ikke troe deres Ord, da tør jeg end<!--endnu.--> mindre troe mine egne eller Andres, og jeg er i det gamle Vilderede, Guds Ord er mig unyttigt. Er nu imidlertid det Guds Ord, den Oplysning jeg søger, mig vigtig, beroer min timelige og evige Lykke derpaa, da maatte jeg jo fortvivle, hvis jeg ikke kunde indsee, at det umulig kan hænge saaledes sammen, at Gud umulig kan have givet Verden Sit Ord, og dog gjort det umuligt for 99 mellem 100 at forstaae det til Troe og <seg type="com" n="com548">Salighed</seg>, kun denne Vished er det som kan give den tænkende Lægmand til sin <rs type="title" key="title788">Bibel</rs>, i den Skikkelse den er ham beskaaret, men den Vished maa <seg type="com" n="com155">og<!--også.--></seg> overbevise os om, at <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> ei kan være forfalsket, ei kan indeholde nogen vildfarende <seg type="com" n="com549">Lærdom</seg>, thi det er den samme Sandhed der skal <seg type="com" n="com550">saliggiøre</seg> den Lærde som den Læge; Tro paa Løgn maa fordærve dem Begge. Disse Ting ere saa uimodsigelige, at det var ubegribe<pb type="text" facs="1814_235_fax038.jpg" ed="A" n="34"/>ligt hvorledes en tænkende Mand kunde paastaae to Ting, der saa synlig ophæve hinanden, dersom Man ikke vidste at vor Tidsalder havde avlet en gudsforgaaen Flok, som under Maske af dyb Ærbødighed for Tro og alt Helligt, spiller med det, med Sjæl og <seg type="com" n="com551">Salighed</seg> paa den grueligste Maade, og til den Flok maa nærværende Forfatter høre. Kun da er hans Tale saare klogt indrettet, han indseer, at Staten maatte forgaae, Videnskabelighed uddøe, og Alt henraadne, dersom Folkene i deres Masse tabe Tro paa det Usynlige og Ærbødighed for Love som et Guds Ord, derfor har han intet imod at Lægmand troer <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> ligefrem paa Ordet, og at Præsten taler i Kirken som om han troede det Samme, kun blandt de Lærde maa denne Tro ikke giøres giældende, de skal have Lov til at vælge og vrage som de vil, Lov til at afvise Lægmand som taler om Tro med et fornemt: Det forstaaer du ikke, men ingenlunde have Lov til at erklære i Skrift den Tro for sand, som prædikes for Folket. Dette skammelige Hyklerie, denne Tvetungethed, denne himmelraabende Synd, at forkynde Folket som Sandhed, hvad Man i sit Hjerte <seg type="com" n="com156">beleer<!--ler ad.--></seg>, have intet at betyde, thi Sandhed og Løgn ere i Grunden eet og det Samme, Løgn er kun Sandheden i bunden Tilstand og den udvikler sig nok efterhaanden ligesom det Gode af det ikke Gode, <seg type="com" n="com552">Saligheden</seg> er kun den fuldkomne Erkiendelse, hvortil Alt udvikles i forskiellige Retninger og paa forskiellige Trin, det siger derfor Intet, om Man troer Løgnen, der er kun een Sætning, der maa afskyes som en gruelig Løgn, og det er <pb type="text" facs="1814_235_fax039.jpg" ed="A" n="35"/>den, at der er Løgn til, som styrter sine Tjenere i evig Fordærvelse. See, dette er kortelig Naturfilosofernes og de ny naturfilosofiske Theologers Religion, og naar Man veed hvad Man siger, da maa Man have den, for at tale som han der skrev i <rs type="title" key="title6157">Athene</rs> om Fornuft og Troe.</p>

	<p rend="firstIndent">Troer Man derimod ærlig paa en levende Sandheds Gud, som maa hade og afskye Løgnen evindelig, da er det <seg type="com" n="com157">vist<!--uomtvisteligt.--></seg>, at Man ei kan forkynde Folket Noget som Guds Ord, som Sandhed om Gud og vort Forhold til Ham, om Veien til Hans Naade og <seg type="com" n="com553">Salighed</seg>, som Man selv anseer for Løgn, og er det sandt, at <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> indeholder falske Lærdomme, da er det en himmelraabende Synd at række Menigmand den som Guds Ord.</p>

	<p rend="firstIndent">Dog, lad os høre, hvorledes Forfatteren veed at belægge sine Ord. “Dersom <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> (siger han 507 og 8) var ligesom <seg type="com" n="com159">tilsagt<!--forkyndt; fremsat.--></seg>, baade hvad Sagen og Ordene angaaer, fra Begyndelsen til Enden, saa at Mændene, der skreve den, havde Intet andet at giøre, end skrive, hvad dem blev befalet, var dens Sprog det, hvorudi vi ere opdragne, eller dens Talebrug og Forestillingsmaade vor Tidsalders, eller dens Oversættelse, under en høiere Styrelse, <seg type="com" n="com160">det allertroeste<!--en tro gengivelse.--> Udtryk</seg> af Urskriftet, da vilde dens Fortolkning kunne undvære en stor, ja største Delen af de lærde <seg type="com" n="com161">Apparater<!--oversigter, låsemåder, kritiske kommentarer.--></seg>, vi nu maa anvende. Men nu er det engang ikke saaledes. Igiennem en Række af Aarhundreder ere disse Bøger samlede, og de Ældstes Oprindelse taber sig i den dunkleste Oldtid, og hvo der skrev adskillige, og hvo der samlede og ordnede dem, og <pb type="text" facs="1814_235_fax040.jpg" ed="A" n="36"/>hvorledes de bleve bevarede, derom vide vi saare lidet. Men at de ere blevne mange Forandringer underkastede, at Afskriverne ei stedse har behandlet dem med Nøiagtighed og samvittighedsfuld Redelighed, at de ere oversatte af Mænd, der ei stedse have trængt ind i deres Aand, ikke fattet deres rette Mening, at de ere ofte fortolkede mere efter Lidenskabens end Forstandens og Kundskabens Tilskyndelse, at Man, istedet for af dem at søge Raad og Oplysning, har villet hente Beviser for menneskelige Paafund og egennyttige <seg type="com" n="com162">Opdigtelser<!--påfund.--></seg>, det er saa vitterligt, at det ikke kan nægtes. Anseelse bør <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> have, og Norm maa den være for de Christnes Tro. Men saa maa der <seg type="com" n="com163">og<!--også.--></seg> spørges og nøie undersøges: er det <seg type="com" n="com163">og<!--også.--></seg> <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, der taler? er det <seg type="com" n="com163">og<!--også.--></seg> den der faaer Anseelse? vil Man ikke fordreie dens Ord, for at bruge dem til Forsvar for Stolthed, Egennytte, Herskesyge, Vankundighed, Meningstvang og <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Aandstyrannie</lem><rdg wit="A">Aændstyrannie</rdg><witDetail wit="A" n="19" rend="ft"/></app>.”</p>

	<p rend="firstIndent">Dette har unægtelig saameget Skin, at mangen godtroende Læser lettelig kunde for et Øieblik bedrages, og selv, naar han mærker Slangen foruroliges, men det er ogsaa Alt, thi Prøvelse udholder slig en Tale ingenlunde. Er det sandt, at <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> ikke er <seg type="com" n="com166">inspireret<!--af guddommelig oprindelse.--></seg> baade i Henseende til Ord og Tanker, da er den <hi rend="spaced">ikke Guds Ord,</hi> da løi <persName key="pe343">Paulus</persName> der han sagde <rs type="bible" key="1 Kor 2,13" rend="reference">(1 Cor. 2. 13.) at han og de andre Apostle udsagde aandelige Ting med aandelige Ord ved den Hellig Aands Underviisning</rs>, da kan vi ikke med Vished bygge paa et eneste <seg type="com" n="com554">Sprog</seg>, thi hvad Forskiel et eneste Ord kan giøre, det veed vi alle. Er det sandt, at der ved Samlernes <pb type="text" facs="1814_235_fax041.jpg" ed="A" n="37"/>og Afskrivernes Brøde ere indkomne vildfarende Lærdomme i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, da er den ikke Guds Ord, thi det er jo <seg type="com" n="com167">vist<!--uomtvisteligt.--></seg>, at Han kunde forhindre det, og Han kunde jo ikke tillade at der blandedes Løgn i Sandheden til at føre Hans Troende vild, og de mange tusinde redelige Christne i de forbigangne Aarhundreder, som troede at Guds Ord var idel Sandhed, maatte jo have faret vild.</p>

	<p rend="firstIndent">Men skal vi da nægte den vitterlige Sandhed, at der ere Bøger i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, hvis Oprindelse og Forfattere vi ikke kiende, og at der i de gamle Haandskrifter ere forskiellige Læsemaader. Nei, vi skal ingen Sandhed nægte, men kun vogte os for Løgnen, der vil indsnige sig under dens Skjold. Vi skal komme ihu, at Visheden om at det <rs type="title" key="title2263">gamle Testamentes Bøger</rs> ere Guds Ord, ligger i <persName key="pe45">Jesu</persName> og Hans Apostles udtrykkelige Vidnesbyrd, saa det kan være os fra den Side ligegyldigt, naar og ved hvem de skreves. Vi skal komme ihu, at vi have historiske Vidnesbyrd igiennem sytten Aarhundreder, som forvisse os om, at de samme Lærdomme fandtes i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> til alle Tider, at ingen Kiætter nægtede Ordene, men fordreiede kun Meningen, vi skal betænke, hvor umuligt det var, at de Haandskrifter som gjaldt i Kirken, under den bestandige Strid kunde forfalskes, og fremfor alt aldrig glemme, at den Gud, som jo kunde opbevaret os Apostlenes Haandskrifter, maa da Han ikke gjorde det, have vidst en anden og bedre Vei til at bevare sit Ord uforfalsket, og valgt den. Har han ikke gjort det, da kan endnu i denne Time ligesaa lidt den Lærdeste som den Enfoldigste <pb type="text" facs="1814_235_fax042.jpg" ed="A" n="38"/>paastaae, at han veed hvad Guds Ord er, thi mange Haandskrifter ere jo endnu ubenyttede, mange kan jo endnu findes, og indtil Verdens Ende maatte det blive tvivlsomt hvad <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> egenlig lærde, og den kunde da ingenlunde være Troens Norm.</p>

	<p rend="firstIndent">Det er da <seg type="com" n="com167">vist<!--uomtvisteligt.--></seg> for hver Christen, intet Ord end sige mere er saaledes borttaget eller indskudt i <hi rend="spaced">Kirkens</hi> Haandskrifter og <hi rend="spaced">Kirkens</hi> trykde Udgaver, at derved en vildfarende <seg type="com" n="com555">Lærdom</seg> kom ind i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, og det kan da ei forstyrre nogen Christens Ro eller svække hans Tro, om det nok saa klart bevises, at Læsemaaderne i agtværdige Haandskrifter ere forskiellige i Henseende til Udtryk af samme Begreb, til Gientagelser eller Forkortelser, en forklarende Anmærkning, eller nogle Ord hvis Indhold findes klarlig andensteds i alle Haandskrifter. Visselig er det Ret og Pligt for <seg type="com" n="com169">boglærde<!--teologisk uddannede.--></seg> Mænd at eftersee nøie, om Man kan komme til Vished om, hvilken Læsemaade der paa hvert Sted er den rette, og da skal den følges; men det er <seg type="com" n="com170">vist<!--uomtvisteligt.--></seg>, at saalænge det ei uimodsigelig bevises, at en anden Læsemaade er rettere end den, der under Guds <seg type="com" n="com556">øiensynlige</seg> Styrelse, og ei efter menneskelig Kløgt, er kommet i vor trykde <rs type="title" key="title788">Bibel</rs>, da maa vi holde os til den, og kan det trygt, da ingen Vildfarelse i <seg type="com" n="com557">Lærdom</seg> er at befrygte. Men er det nu ikke uforsvarligt, og høistskammeligt, at mange Theologer ligesom nærværende Forfatter, misbruge den Sandhed om de forskiellige Læsemaader til at opvække den falske Indbildning, at det er uvist hvad der skal staae i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, for <pb type="text" facs="1814_235_fax043.jpg" ed="A" n="39"/>at de siden kun forkaste hver <seg type="com" n="com558">Lærdom</seg> der mishager dem, uden dog at have Skin af at nægte <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Troværdighed.</p>

	<p rend="firstIndent">Dersom nogen vilde paastaae at Ingen kunde vide hvorledes <persName key="pe622">Plato</persName> vilde have sin Stat indrettet, eller <persName key="pe503">Qvintilian</persName> sin Taler dannet, fordi der er begaaet Feil i Afskrifterne, da vilde de Lærde udlee ham, men dog vil Man indbilde os, at vi ikke kan vide hvad <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> vil Christne skal tro, skiøndt det var ligesaa nødvendigt, som det er vist<!--uomtvisteligt.-->, at den Bog blev afskrevet blandt Troende med den ængsteligste Nøjagtighed, skiøndt vi have fortløbende eenstemmige Vidnesbyrd om dens Indhold, skiøndt alle de Indvendinger der med vigtig Mine ere gjorde mod Kirkens Text, om de alle vare sande, ei kunde giøre en eneste <seg type="com" n="com558">Lærdom</seg> tvivlsom.</p>

	<p rend="firstIndent">Hvad nu al den Snak om Metaphorer, <seg type="com" n="com707">Typer</seg>, Allegorier, Accommodationer, Antropomorphismer, Lærdomme, <seg type="com" n="com559">læmpede</seg> efter Tidsbegreber, og <seg type="com" n="com172">temporelle<!--dvs. temporale, bestemt af den givne tid; verdslige, jordiske.--></seg> Bud angaaer, da kan Vankundige vel blive bange for det lange Geleed, men hvo som kiender det, veed, det er <app select="yes" type="corrNote"><lem wit="GV">kun</lem><rdg wit="A">kuu</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="22"/></app> Spøgelser til at kyse Børn og gamle <seg type="com" n="com173">Kiærlinger<!--dvs. kællinger.--></seg> i Mørke; saasnart de lugte Lys, fare de hjem til Helvede, hvor de har hjemme. Her at mønstre det <seg type="com" n="com174">smukke Selskab<!--? smagende selskab ? Hvad henviser han til.--></seg> særdeles, lønner ikke Umagen, naar Man kommer frem af Mørket og siger reent ud hvilke Lærdomme i den christelige <seg type="com" n="com175">Lærebygning<!--lære, dogmatik.--></seg> der skal være grundede paa <seg type="com" n="com708">Typer</seg> og Metaphorer, da først er det Tid, thi nu kunde vi jo ligefrem sige: ja vist er det muligt, at der kan være alt Sligt i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, men beviis at nogen af de Christnes <seg type="com" n="com176">Troesartikle<!--dvs. trosartikler (gl. pluralis).--></seg><!-- o.k. til pluralisformen --> <pb type="text" facs="1814_235_fax044.jpg" ed="A" n="40"/>er bygget derpaa, og kan du ikke det, da bliver <seg type="com" n="com560">Lærdommen</seg> jo ikke tvivlsom fordi den udsiges baade i Poesie og Prosa, baade i egenlige og billedlige Ord. Jeg vil derfor her kun bemærke, at under <seg type="com" n="com709">Typer</seg> og Allegorier forstaaes i det nyeste <seg type="com" n="com177">theosophiske<!--her: religiøst sværmende.--></seg> Sprog hverken meer eller mindre end <hi rend="spaced">Myther,</hi> og ligesom Man <seg type="com" n="com178">alt<!--allerede.--></seg> har smukke Bøger om <rs type="title" key="title2263">det Gamle Testamentes</rs> Mythologie, kan vi snart vente at see det <rs type="title" key="title787">Ny Testamente</rs> trykt i <placeName key="his227">Germanien</placeName> under Titel af: <seg type="com" n="com179">Die Göttliche und in der Wahrheit mythische Offenbarung Jesu Christi und seiner Adepten<!--ty., “Den guddommelige og i sandhed mytiske åbenbaring af Jesus Kristus og hans adepter [tilhængere]” (overs. GV), sigter til ? spøgende?.--></seg>. Om Accommodationen maa jeg først bemærke, at den her er opstillet baade paa Latin og Dansk for at giøre Rækken et godt Leed længere, og dernæst spørge om det ogsaa var Accommodation eller <seg type="com" n="com561">Læmpning</seg> efter Tidsbegreber at <persName key="pe45">Jesus</persName> kaldte sig <rs type="bible" key="Joh 3,16" rend="reference">Gud Faders <hi rend="spaced">eenbaarne Søn?</hi></rs> Det har Man jo rask paastaaet, og <seg type="com" n="com180">naar saa<!--således.--> er</seg>, kan Man jo spare den hele Tvist om <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, thi var <persName key="pe45">Jesus</persName> ikke Guds <hi rend="spaced">eenbaarne</hi> Søn, da er <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> ei heller Guds Ord, ja da var <persName key="pe45">Jesus</persName> en Bedrager og en Daare, en Bedrager, fordi han maatte vide at Ingen maa benytte sig af Folks Overtro til at anmasse sig guddommelig Værdighed, en Daare, fordi han ikke bedre kiendte sin Tid, <rs type="bible" key="Joh 10,33" rend="reference">thi Man vilde jo stene ham, (Joh. 10.) fordi han sagde, at Faderen og Han var Eet</rs>, og <rs type="bible" key="Joh 19,6-7" rend="reference">de dømde ham jo til Korset, fordi han, som var et Menneske, udgav sig for Guds Søn</rs>, en Dom der var aldeles retfærdig, dersom han ikke var den Guds <hi rend="spaced">eenbaarne</hi> Søn. Derimod maatte vi rose <persName key="pe343">Paulus</persName> og <persName key="pe1266"><app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV"><persName key="pe1266">Barnabas</persName></lem><rdg wit="A">Barrabas</rdg><witDetail wit="A" n="32" rend="ft">Der er ikke tale om en sætterfejl for Barnabas, som han kaldes i senere bibeloversættelser</witDetail></app></persName>, <rs type="bible" key="ApG 14,11-18" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible31"/>som ikke vilde benytte sig af <pb type="text" facs="1814_235_fax045.jpg" ed="A" n="41"/>Hedningenes Overtro i <placeName key="his2825">Lycaonien</placeName>, <seg type="com" n="com181">der<!--da; hvor.--></seg> de ansaaes for Guder, skiøndt de derved kunde givet deres Ord guddommelig Anseelse (Ap. Gg. 14.)<rs type="bible" key="ApG 14,11-18" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible31"/> det maatte kun forundre os at <rs type="bible" rend="allusion" subtype="bibleStart" n="bible55" key="Matt 10,24"/><seg type="com" n="com710">Disciplene vare langt over deres Mester</seg><rs type="bible" rend="allusion" subtype="bibleEnd" n="bible55" key="Matt 10,24"/>. Er det derimod vist<!--uomtvisteligt.-->, at <persName key="pe45">Jesus</persName> var Guds <hi rend="spaced">enbaarne</hi> Søn, og at <rs type="bible" key="Joh 8,28" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible32"/>Han ikke <seg type="com" n="com183">talde<!--dvs. talte.--></seg> andre Ord end dem han havde hørt hos sin Fader (Joh. 8)<rs type="bible" key="Joh 8,28" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible32"/> og <rs type="bible" key="Joh 14,26 og Joh 16,13-15" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible33"/>at den Hellig Aand, Sandheds Aand, som ikke heller <seg type="com" n="com183">talde<!--dvs. talte.--></seg> <seg type="com" n="com185">uden<!--undtagen.--></seg> hvad Han havde hørt hos Faderen, skulde minde Disciplene om <hi rend="spaced">alt</hi> det <persName key="pe45">Jesus</persName> havde sagt dem (Joh. 14 og 16.)<rs type="bible" key="Joh 14,26 og Joh 16,13-15" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible33"/> ja at <rs type="bible" key="Matt 24,35" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible34"/>selv naar Himmel og Jord forgaae, skal <persName key="pe45">Jesu</persName> Ord ikke forgaae (Matth. 24.)<rs type="bible" key="Matt 24,35" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible34"/> er det sandt, da eet af To, enten maa Gud Fader Selv være en Løgner, eller <persName key="pe45">Jesus</persName> kunde ikke med eet Ord begunstige eller stadfæste en <hi rend="spaced">vildfarende</hi> Fordom, kunde ligesaalidt ville, som behøve at bruge en eneste Løgn til Grundvold for Guds og Sandhedens <seg type="com" n="com186">Størke<!--dvs. styrke.--></seg>; skal hans Ord ikke forgaae, naar Tiden er forbie, da kan deres Gyldighed ei heller være indskrænket til en vis Tid, med mindre Tid og ikke Tid, forgaae og vedvare, Nei og Ja, Løgn og Sandhed er eet og det Samme, og i saa Fald kan vi ikke <seg type="com" n="com187">trættes<!--strides.--></seg> om Noget uden at <seg type="com" n="com187">trættes<!--strides.--></seg> om Intet, som jo ikke er Umagen værd, om det ogsaa er Umagen værd. Til Slutning vil jeg anføre det Accommodationens <seg type="com" n="com189">Ligvers<!--mindedigt (begravelsesord).--></seg>, som <persName key="pe45">Jesus</persName> selv gjorde, dengang Disciplerne formanede ham til at skaane en vildfarende Fordom <rs type="bible" key="Matt 15,13-14" rend="quote1787" subtype="bibleStart" n="bible35"/>(Matth. 15. 13. 14.) thi da sagde Han: <seg type="com" n="com190">al Plantelse<!--plantning, beplantning.--></seg>, som min Himmelske Fader ikke haver plantet, skal med Rod oprykkes, lad dem fare (som forarges over Sandhed) Blinde ere Blindes Vei<pb type="text" facs="1814_235_fax046.jpg" ed="A" n="42"/>ledere, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">men</lem><rdg wit="A">m n</rdg><witDetail wit="A" n="1" rend="ut">i alle tre eksemplarer</witDetail></app> naar en Blind, leder en Blind, da falde de Begge i Graven<rs type="bible" key="Matt 15,13-14" rend="quote1787" subtype="bibleEnd" n="bible35"/>. At <persName key="pe45">Jesus</persName> i en anden Mening <seg type="com" n="com191">læmpede sig<!--tilllempde sin tale.--></seg>, at Han fortav Noget og fremsatte Andet dunklere, som de Skrøbelige ei kunde bære før efter Hans Opstandelse, da den Hellig Aand skulde ledsage dem til al Sandhed, det har <persName key="pe45">Jesus</persName> Selv sagt, (<rs type="bible" key="Joh 16,12-13" rend="normForm">Joh. 16, 12. 13</rs>) og derfor skal vi smukt lade Apostlene udfylde og <seg type="com" n="com562">forklare</seg> <persName key="pe45">Jesu</persName> Tale, men saavidt jeg veed er det ikke den <seg type="com" n="com192">Læmpning<!--tillempelse.--></seg> og Oplysning Man har lyst til, og det veed jeg <seg type="com" n="com193">vist<!--med sikkerhed.--></seg> at den ei hjelper de Forlegne af med en eneste <seg type="com" n="com563">Lærdom</seg> i den christelige <seg type="com" n="com194">Lærebygning<!--lære, dogmatik.--></seg>.</p>

	<p rend="firstIndent">Vigtigere synes <seg type="com" n="com195">vist nok<!--med sikkerhed.--></seg> Indvendingen om Oversættelserne at være, thi det er jo <seg type="com" n="com196">vist<!--uomtvisteligt.--></seg>, at uagtet al den guddommelige Bistand under hvilken <persName key="pe42">Luther</persName> og andre gudfrygtige Mænd have arbeidet, vare de dog ei ufeilbare, og det kunde da synes farlig at bygge sin Tro paa en Oversættelse. Imidlertid, skal <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> være for alle, da maa det enten være Guds Villie, at Alle skal lære Græsk og <seg type="com" n="com197">Ebraisk<!--dvs. hebraisk.--></seg>, eller ogsaa Man maa kunne bygge sin Tro paa en Oversættelse, uden at fare vild i Troen og <seg type="com" n="com564">Lærdommen</seg>. Gud kunde have aabenbaret sit Ord i et eneste Tungmaal og ladet det fortrænge alle andre, hvor hans Kirke vandrede, Han kunde ogsaa <seg type="com" n="com565">meddeelt</seg> Oversættere Apostolisk Oplysning, og ladet dem bevise den ved Mirakler, men da Han ikke har giort det, saa maa det være alle Christne Vished, at Gud paa en anden Maade har sørget for, at Ingen mod sin Villie kom til at undvære Hans Sandheds Ord eller forvirredes i Troen, og at denne Maade var nødvendig for at Guds Villie <pb type="text" facs="1814_235_fax047.jpg" ed="A" n="43"/>kunde skee og Hans Menighed fuldkommes. Det var ikke vanskeligt at vise hvorledes vi allerede kan <rs type="bible" key="1 Kor 13,12" rend="allusion">erkiende stykkeviis den Guds underfulde Viisdom</rs>, som aabenbarer sig i, at Han ikke valgde de Midler, der maatte synes Mennesker de tjenligste; men her ville vi blot see hvorledes Gud, uden det vi kalde Mirakel gav <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">Kirkens Oversættelser</lem><rdg wit="A">Kirkens Oversættelser</rdg><witDetail wit="A" n="7" rend="mm">hele linjen er knebent sat; kan denne passere uden rettelse?</witDetail></app> Troværdighed. Det skedte nemlig derved, at de forfattedes af redelige og sprogkyndige Mænd og maatte gjennem megen Strid tilkiæmpe sig Anseelse. Saaledes veed vi at den latinske Oversættelse i Førstningen var foragtet, at den først ved at gaae giennem <persName key="pe1124">Hieronymi</persName> Haand og megen Anfægtning, vandt kirkelig Anseelse. Gud lod Jøderne vedblive og Han lod det græske Keiserdom bestaae, indtil <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> ved Bogtrykkerkonsten og Tidens øvrige Vilkaar, kunde blive offenlig, ligesom herved og ved <seg type="com" n="com198">Skilsmissen<!--adskillelsen.--></seg> mellem den latinske og græske Kirke, Grund<!-- JKK læderet bogstav -->textens Forfalskning blev umulig, saaledes maatte Latinerne nødes til at lade Oversættelsen være uforfalsket, og nødes til at ændre, hvad der var vigtige Feil. Uagtet altsaa mange Steder i <rs type="title" key="title3522">Vulgata</rs> vare uforstaaelige, mange noget misforstaaede, saa var den dog ingenlunde forfalsket, ingen falsk <seg type="com" n="com566">Lærdom</seg> var indsmuglet deri, ingen redelig Læser stod Fare for at troe Vildfarelse og ingen Saadan fattedes Underviisning om hvad han skulde troe og gjøre. <seg type="com" n="com567">Vist nok</seg> søgde Paver ligesom andre Kiættere at bevise deres Paafund af <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>, og en Prøve herpaa anfører <seg type="com" n="com568">Athenienseren</seg>, <hi rend="romanType"><seg type="com" n="com199">sit venia verbo<!--lat., ‘med forlov at sige’.--></seg>!</hi> (508-9.) men Man <seg type="com" n="com610">lægge</seg> vel<!--godt.--> Mærke til det lille Konstgreb han betjener sig af. <pb type="text" facs="1814_235_fax048.jpg" ed="A" n="44"/><rs type="bible" key="Luk 22,38" rend="reference">Enten er Talen om de to Sværd</rs> etc., kun Beviis for at Man tit anførde <seg type="com" n="com201">Bibelsprog<!--bibelsteder, skriftsteder.--></seg> forkeert, hvorpaa jo Ingen tvivler, eller den skulde vise Frugterne af at tro paa en Oversættelse, og da viser den slet Intet, thi de Ord: <rs type="bible" key="Matt 16,18" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible36"/><persName key="pe306">Peder</persName>! du er Klippen paa hvilken jeg vil bygge min Kirke<rs type="bible" key="Matt 16,18" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible36"/>, <rs type="bible" key="Luk 22,38" rend="reference">her ere to Sværd</rs> o. s. v. staae jo ligesaavel i Grundtexten, som i Oversættelsen, naar altsaa Folket vildledtes, da var det ikke fordi de troede Oversættelsen, som var rigtig, men fordi de troede <seg type="com" n="com569">Forklaringen</seg>, som var falsk. Det gik da, som det gaaer nu, naar de Skriftkloge anføre <persName key="pe45">Jesu</persName> Ord. <rs type="bible" key="Matt 7,21" rend="reference">Ikke Enhver som kalder mig Herre, Herre! skal indgaae i Himmeriges Rige</rs>, og nu deraf vil bevise at det ikke er Troen paa <persName key="pe45">Jesus</persName> som <seg type="com" n="com570">giør salig</seg>.</p>

	<p rend="firstIndent">Dog, vi leve ikke i <seg type="com" n="com202">Pavedom<!--pavedømme; den katolske tro.--></seg>, i Middelalderens dunkle Dage, Oversættelser ere ikke <rs type="title" key="title3522">Vulgatas</rs> Børn, <rs type="bible" key="ApG 14,17" rend="reference">at Gud ikke nogensinde har ladet Sig selv uden Vidnesbyrd</rs>, maa vi tro, om vi saa slet ikke forstode Guds <seg type="com" n="com203">Husholdning<!--styrelse.--></seg> i et vist Tidsrum. Her er det Tingen, om de Oversættelser, som giælde i den Christeliglutherske Menighed ere troværdige eller ikke. Nu er det vitterlig, at <persName key="pe42">Morten Luther</persName> med sine Venner udarbeidede den tydske Oversættelse, efterat Grundtexten var trykt, ligeoverfor den skriftkloge <persName key="pe810">Erasmus</persName>, og midt imellem Fiender som lurede paa at han skulde forgribe sig, saa de kunde slaae ham ihiel med Guds Ord, det eneste Vaaben, der kunde bide paa den haardføre Karl. Havde da <persName key="pe42">Luther</persName> og hans Venner været ukyndige i <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Sprog, maatte de enten ladet Arbeidet fare eller blevet beskiæmmede, havde de <pb type="text" facs="1814_235_fax049.jpg" ed="A" n="45"/>været svage nok til at see mere paa deres egne Meninger end Textens Ord saa maatte de dog grue for de glubske Fiender og lade Ordet staae. Man veed, naar Man ellers kiender noget til den Tids Historie, at Modstanderne Intet sparede for at giøre den lutherske Oversættelse mistænkt, men at det var dem umuligt at bevise den var falsk, og at den saaledes, luttret giennem Ilden, først kiendtes gyldig, og forsvarede sin Ægthed i en hundredaarig Kamp mod de lærde og trædske Jesuiter, og kan forsvare sig endnu i Dag for christne Øren, med al Verdens Chritikker, Exegeter, og Bagtalere. Hvad nu vor danske <rs type="title" key="title788">Bibel</rs> angaaer, hvilken da skal menes med den Oversættelses Oversættelse det er saa galt at bygge paa, da er det sandt, den oversattes fra først af mest efter <persName key="pe42">Luthers</persName> tydske, men naar nu <persName key="pe42">Luthers</persName> var ægte, da er den danske det jo ogsaa, med mindre det kan bevises, at den danske <rs type="title" key="title788">Bibel</rs> indeholder <seg type="com" n="com611">andre Lærdomme</seg> mod den tydske, eller fattes nogen som den har. Var da den danske <rs type="title" key="title788">Bibel</rs> ei i <persName key="pe231">Fjerde Christians</persName> Dage saa flittig sammenlignet med Grundtexten, der var dog ingen Fare ved at bygge sin Tro paa den, eller bevise af den, hvad Christendom er. Her er og kan ikke være Spørgsmaal om, hvorvidt enkelte <seg type="com" n="com204">Sprog<!--bibelord, skriftsteder.--></seg> kan være misforstaaede, og mange udtrykde utydelig, især i det <rs type="title" key="title2263">Gamle Testamentes Bøger</rs>, Tingen er kun at den hverken indeholder flere eller færre, eller <seg type="com" n="com612">andre Lærdomme</seg>, end dem der findes i Grundskriftet, men netop dem tydelig udtrykte, og hvo som tør nægte det ham udbyder jeg her for Menighedens Øren til en Kamp, hvori det kan afgiøres hvad der staaer i <pb type="text" facs="1814_235_fax050.jpg" ed="A" n="46"/><rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, og hvori det jo tillige kan mærkes om jeg, som Man vil indbilde Folk, kun kan læse <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> i en Oversættelse. Kun Dette mærke Man <seg type="com" n="com205">vel<!--uomtvisteligt.--></seg>, at jeg aldrig har <seg type="com" n="com571">udgivet<!--.--></seg> eller vil <seg type="com" n="com572">udgive<!--.--></seg> den danske eller nogen anden Oversættelse for fuldkommen, thi det bliver ingen i denne Verden, at jeg meget mere ret godt indseer, <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">at</lem><rdg wit="A">ar</rdg><witDetail wit="A" rend="ft" n="7"/></app> en ny <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Oversættelse</lem><rdg wit="A">Oversætelse</rdg><witDetail wit="A" n="7" rend="haplo">få eksempler på google books med ét t, men det kan jo også være sætterfejl, intet i Grundtvigs korpus; går det an med ét t?</witDetail></app> kan blive bedre og vil snart blive nødvendig, men at jeg kun paastaaer: den danske, kirkelige Oversættelse er ægte og uforfalsket. Det er ikke Spørgsmaalet om Man har villet finde en <seg type="com" n="com573">Lærdom</seg>, som udsiges i ti <seg type="com" n="com206">Sprog<!--bibelord, skriftsteder.--></seg>, ogsaa i andre ti, hvor den maaskee ikke var, men Tingen er, om vor danske <rs type="title" key="title788">Bibel</rs> fører falsk <seg type="com" n="com574">Lærdom</seg>; og at det er en skammelig Løgn, <seg type="com" n="com575">stilet paa</seg> at forvirre de <seg type="com" n="com207">overblevne<!--tiloversblevne.--></seg> Christne mellem Lægfolk, det paastaaer jeg. Nu maae alle <placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Skriftkloge forene sig om at giøre mig til Løgner, om de har Lyst, og Sandhedens Gud, som bedst veed, hvad der er Hans Ord, Han <seg type="com" n="com576">raade for</seg> Seieren! Men det siger jeg, at saalænge Man ikke har bevist Falskheden af den danske <rs type="title" key="title788">Bibels</rs> <seg type="com" n="com577">Lærdom</seg>, da skal hver den, som kaster Foragt paa dens Vidnesbyrd, selv mellem danske Christne giælde for en Løgner, og falsk Prophet.</p>

	<p rend="firstIndent">Meget kunde endnu være at sige om <seg type="com" n="com578">Athenienserens</seg> listige Tvetungethed, om hans Fordring til Præsterne om at bruge <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, for at danne det ægte, religiøse Sind, og for at Man ikke skal mene at Bogen er dem ikke kiær og dyrebar fremfor alle, ledsaget af den Tilstaaelse, at Præsten, skjøndt han ei taler i <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Aand, kan berigtige vrange Meninger, bekiæmpe Fordomme, stride mod <pb type="text" facs="1814_235_fax051.jpg" ed="A" n="47"/>Laster, vække til Daad og Pligt, og egenlig eftergivet ved den Slutning, at hvorledes end Mesteren taler, vil han dog gavne paa sin Viis,<note type="footnote"><p rend="noIndent">Det er som at sige: Satan gavner ogsaa paa sin Viis, hvilket <seg type="com" n="com596">vist nok</seg> er sandt om denne Mester over alle Verdens vise Mestere, som om dem selv i den Mening, at de der sammenrotte sig med Guds hellige Barn <persName key="pe45">Jesus</persName>, maa giøre hvad Hans Haand og Hans Raad have besluttet at skulle skee. (<rs type="bible" key="ApG 4,1-22" rend="reference">Apost. Gg. 4.</rs>)</p></note> kun Begynderen trænger til at tale i <persName key="pe45">Jesu</persName> Navn, og til Guds Visdom. Meget var at sige, men det behøves ikke, thi de som ei af det Foregaaende have seet hvad den <seg type="com" n="com597">Athenienser</seg> <seg type="com" n="com579">fører i sit Skjold</seg>, vil ikke heller see hvad her ligger skjult og dog, formedelst Lyset aabenbart. Kun en Anmærkning vil jeg <seg type="com" n="com208">end<!--endnu.--></seg> belyse deels fordi den navnlig er <seg type="com" n="com580">stilet paa</seg> mig, deels fordi den i sig selv er ret <seg type="com" n="com209">mærkelig<!--bemærkelsesværdig.--></seg>.</p>

	<p rend="firstIndent"><seg type="com" n="com581">Athenienseren</seg> taler nemlig (509) om Anvendelsen af Ordene i <rs type="bible" key="Jos 10,12" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible37"/>Josvas Bog: Soel! <seg type="com" n="com210">stat<!--stå (gl. imperativ).--></seg> stille<rs type="bible" key="Jos 10,12" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible37"/>, til at bestride <persName key="pe809">Galilæes</persName> Mening om Jordens Gang, og giør derved følgende Anmærkning:</p>

	<p rend="firstIndent">I Prof. <persName key="pe6">J. Møllers</persName> <rs type="title" key="title3231">theologiske Bibliothek, femte Bind</rs>, findes en Afhandling <rs type="title" key="title3244">om Geistlighedens Videnskabelighed</rs>, hvor Man S. 49. læser disse Ord: “Saaledes er det iblandt andet usømmeligt for Christne, at laste <seg type="com" n="com211">Fædrene<!--forfædrene.--></seg> og hiin gamle <persName key="pe1344">Tyge</persName>, fordi de forkastede den Kopernikanske Viisdom om Jordens Gang; thi naar de troede, det stod i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, at Solen gik, maatte ingen Beviisning være saa klar og stærk, at den kunde rokke den skriftmæssige Mening. Ved saadan Leilighed pleie <pb type="text" facs="1814_235_fax052.jpg" ed="A" n="48"/>de vantroe Lærde at blive høirøstede og raabe Ak og Vee over de gruelige Lænker, Bibeltroen lagde paa de arme Sjæle, men vi have der at svare med et Smiil, at <seg type="com" n="com212">derfor<!--af denne grund.--></seg> bleve de arme Sjæle lige <seg type="com" n="com582">salige</seg>, og dreve selv paa Jord deres Syssel med nok saa megen Iver og Munterhed, som vi. Hvad Ulykke timedes dem da? Ingen <seg type="com" n="com213">uden<!--bortset fra.--></seg> den, at de ombundne med Guds Lænke <seg type="com" n="com214">ginge<!--gik (konjunktiv pluralis af gange).--></seg> trygge giennem Nød og Død, og droges sagtelig giennem Gravens Skygger op mod det evige Lys. Uden at frygte for den intolerante Benævnelse af en <hi rend="spaced">vantro Lærd,</hi> og uden at bryde mig stort om det Svar, <hi rend="spaced">der gives med et Smiil,</hi> thi sligt et Smiil <seg type="com" n="com215">lader heel fornemt<!--ser helt fornemt ud.--></seg>, men er sjelden ædelt og røber gierne, at Man ei har Forraad af Grunde; maa jeg bemærke, at jeg har slet intet mod hine arme Sjæles <seg type="com" n="com583">Salighed</seg> at indvende, thi den er uden for min Competence. At de dreve <hi rend="spaced">deres</hi> Syssel med heel megen Iver, kan vel være, og at de Munke, som forfulgde <persName key="pe809">Galilæi</persName> vare heel muntre, er saare rimeligt. Men at der endda timedes dem Ulykke nok, tør jeg vel paastaae, dersom det er Ulykke at modsætte sig Oplysning og Videnskabelighed, og at forfølge saadanne Hædersmænd, som <persName key="pe809">Galilæi</persName>.”</p>

	<p rend="firstIndent">Saavidt <seg type="com" n="com584">Athenienseren</seg>, thi Fortællingen om <persName key="pe809">Galilæis</persName> Skiæbne hører saalidet hid, at Sigtelsen som hans Forfølgeres Talsmænd, maatte forundre mig ligesaameget, som <persName key="pe1344">Tyge Brahe</persName> og de gamle danske Lutheraner maatte undres over at see sig i saa venligt <seg type="com" n="com216">Samfund<!--selskab.--></seg> med Italiens Munke, dersom jeg ikke <seg type="com" n="com217">alt<!--allerede.--></seg> kiendte <seg type="com" n="com585">Athenienseren</seg> for godt til at undres over, at han bruger et falsk Vidnes<pb type="text" facs="1814_235_fax053.jpg" ed="A" n="49"/>byrd, naar han derved haaber at faae mig brændemærket som en <seg type="com" n="com218">Veddehugger<!--brændehugger, dvs. en der samler brænde.--></seg> til <seg type="com" n="com586">Autodafeer</seg>. Hvad der nu maa forundre mig er da kun, at han har været uforsigtig nok til at anføre mine Ord, thi Man skulde dog tiltroe ham det Syn, at derved røbede og fældte han sig selv. Skarpt Syn behøves i det mindste ei til at see Forskiellen imellem, at billige Protestanters urokkelige Vished om <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Ufeilbarhed, og at billige Munkes Forfølgelse og Kiætterbaal. Skarpt Syn behøves der ei hellere til at indsee, at den der antager en Mening, hvorom han selv troer at den strider mod <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, troer ikke <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> som Guds Ord, og at den som troer Guds Ord ei kan ansee dets Nedrivelse for Oplysning og ægte Videnskabelighed, men maa være vis paa Ordets Sandhed, om han end ei kan oplyse de Tvivl verdslig Kløgt sammenspinder. Jeg lod det staae uafgjort om Solen gik eller stod, fordi jeg ei var vis i min Sag, men vilde kun paaminde om, at om ogsaa den strænge Tro paa <rs type="title" key="title788">Bibelens</rs> Ord, kunde forsinke Antagelsen af en sand Bemærkning om verdslige Ting, saa tabde dog de Troende intet derved, da det hverken forstyrrede deres Sinds Ro, eller hindrede deres Sjæls Virksomhed, eller skadede deres <seg type="com" n="com587">Salighed</seg>, saa de bleve uskikkede til den fuldkomne Erkiendelse i det evige Lys, da de derimod havde syndet og skadet sig selv meget, hvis de havde trodset deres Tro. At denne min Synsmaade er bibelsk kan Ingen tvivle om, som med Opmærksomhed læser <rs type="bible" key="Rom 14,17-18" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible38"/>Rom. 14. thi Guds Rige er ligesaalidet verdslig Klogskab som Mad og Drikke, men Retfærdighed og Fred og Glæde i den Hellig Aand, <pb type="text" facs="1814_235_fax054.jpg" ed="A" n="50"/>thi hvo som tjener <persName key="pe45">Christo</persName> i disse Ting, er velbehagelig for Gud og retskaffen for Menneskene<rs type="bible" key="Rom 14,17-18" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible38"/>. Anderledes tænker <seg type="com" n="com588">Athenienseren</seg>, men det kommer deraf, at han ikke er Christen, at han ikke troer Guds Velbehag og Sjælens <seg type="com" n="com589">Salighed</seg> er vort Livs eneste værdige Øiemed, men er ugudelig nok til at spotte med den <seg type="com" n="com589">Salighed</seg> hvortil vore <seg type="com" n="com221">Fædre<!--forfædre.--></seg> <seg type="com" n="com222">indginge<!--indgik, intrådte (gl. præteritum pluralis).--></seg> ved Troen, og mærker ikke, hvorledes Masken derved aldeles glider fra hans Aasyn, hvorledes han derved forkynder høit, hvad han i sin ganske Tale stræbte at skjule: af hvad Aand han taler. Jeg gad ellers vidst hvad han har om <persName key="pe1344">Tyge Brahes</persName>, og <persName key="pe350">Anders Vedels</persName> og <persName key="pe231">Christian den Fjerdes</persName> og andre Samtidiges Sysler at sige, siden han saa haanlig siger <hi rend="spaced">deres</hi> Sysler; om de ikke med Saamange Andre røgtede baade deres indvortes og udvortes Syssel nok saa godt under den gaaende, som vi under den staaende Soel, og om der timedes enten dem eller Videnskaben nogen Ulykke for deres Tro, uden den at saadanne <seg type="com" n="com711">Athenienser</seg> haane deres Minde for at komme til at udøse <hi rend="spaced">deres</hi> Galde paa Christendoms Talsmænd. Visselig det kan den <seg type="com" n="com590">Athenienser</seg> sige <app type="corrNote" select="no"><lem wit="GV">to gange</lem><rdg wit="A">togange</rdg><witDetail wit="A" n="23">er ikke tidligerre rettet - se udkommenteret kommentar i 1814_229_txt. 1. red. vil rette. Efter KN: nej - der findes en del eksempler i ODS</witDetail></app>, at den <seg type="com" n="com591">Salighed</seg>, de troende <seg type="com" n="com223">Fædres<!--forfædre.--></seg> arme <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Sjæle</lem><rdg wit="A">Sjæ<g rendition="rotate" rend="reverse">l</g>e</rdg><witDetail wit="A" rend="ot" n="24"/></app> naaede, er udenfor hans <hi rend="spaced">Competence,</hi> men ligesaavist er den, han attraaer, og opnaaer, hvis han stævner som han stiler udenfor deres og min og alle Christnes, og vi faae da at see, hvem der farer bedst, de som stole paa Guds Ord, eller de som stole paa deres egen Fornuft, de som troe paa Gud, eller de som troe paa <rs type="title" key="title3369">Athene</rs>.</p>


	<p rend="firstIndent"><pb type="text" facs="1814_235_fax055.jpg" ed="A" n="51"/>Til Slutning maa jeg dog fortælle den Mærkværdighed, at den Afhandling <rs type="title" key="title3244">om Geistlighedens Videnskabelighed</rs> som <seg type="com" n="com592">Athenienseren</seg> trak saa ubehændig ind og farer saa ilde med, netop gaaer ud paa at vise, hvor nødvendig Videnskabelighed og især de lærde Sprogs og Historiens Dyrkelse, er for Præster; at netop der bekiæmpes <rs type="title" key="title3522">Vulgatas</rs> og hver Oversættelses Forgudelse, at <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> netop der <seg type="com" n="com224">lignes ved<!--sammenlignes med.--></seg> et Bjergværk hvor alle Christne Slægter skal arbeide i hinandens Spor, og udtømme det dog aldrig, saa at Forskiellen mellem <seg type="com" n="com593">Athenienserens</seg> og min Forestilling kun er den, at jeg mener al den ædle Malm der findes er kun Speile til klarere og fra flere Sider at afbilde de samme Lignelser der saaes og sees paa Overfladen, han mener derimod, at naar Man bliver riig i det Dybe, kan Man kiøbe sig <rs type="bible" key="Åb 9,1 og Åb 20,1" rend="allusion">Afgrundens Nøgel</rs>, reise sig en Kongestoel dernede, lade haant om Lignelserne deroppe og <seg type="com" n="com594">Salighed</seg> oven over. Med andre Ord: for en Christen er det <seg type="com" n="com225">vist<!--uomtvisteligt.--></seg>, at intet Menneske og ingen Tidsalder kan finde nogen ny Sandhed til <seg type="com" n="com595">Salighed</seg> i <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, men <seg type="com" n="com226">vist nok<!--med sikkerhed.--></seg> baade kan og skal Fornuften under Troens Lydighed udvikles til, ved Herrens Lys stedse klarere at erkiende Sandheden, erkiende hvorledes Himlene fortælle Guds Ære og Dagene undervise hinanden, hvorledes <rs type="bible" key="Kol 2,2-3" rend="reference" subtype="bibleStart" n="bible47"/>i Guds Erkiendelse ere alle Viisdoms og Kundskabs Liggendefæ skjulte, som skrevet staaer. Collos. 2<rs type="bible" key="Kol 2,2-3" rend="reference" subtype="bibleEnd" n="bible47"/>.</p>

	<graphic style="shortLine"/>

	<pb type="periText" facs="1814_235_fax056.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1814_235_fax057.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1814_235_fax058.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1814_235_fax059.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1814_235_fax060.jpg"/>
	</div>



	</body>
	</text>
	</TEI>