Datasets:

chcaa
/

grundtvigs-works

	<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
	<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
	<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
	<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
	<teiHeader>
	<fileDesc>

	<titleStmt>
	<title rend="main">Hvorfor kaldes vi Lutheraner? Prædiken paa Alle Helgens Dag</title>
	<title rend="shortForm">Hvorfor kaldes vi Lutheraner?</title>


	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
	<editor role="philologist">Vanja Thaulow</editor>
	<editor role="contributor">dr.theol. Martin Schwartz Lausten</editor>
	<editor role="student1">Johanne Marie Nørrelund Rasmussen</editor>
	<editor role="student2">Frederik Dreiøe Seidelin</editor>
	</titleStmt>

	<editionStmt>
	<edition>
	<idno type="firstUpload">1.2</idno>
	<idno type="content">1.4</idno><!-- oprindelig 1.2 -->
	<idno type="technic">1.5.1</idno>
	</edition>
	</editionStmt>

	<extent>489 KB</extent>

	<publicationStmt>
	<availability status="restricted"><p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p></availability>
	<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
	<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
	<date when="2014-05-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.4, 1. maj 2014</date>
	</publicationStmt>

	<notesStmt>
	<note xml:id="thisFile" target="1812_193A_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
	<note target="1812_193A_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
	<note target="1812_193A_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
	<note target="1812_193A_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
	<note type="minusVar">Variant</note>

	</notesStmt>
	<!-- <seriesStmt>
	<title>[titel]</title>
	<idno>[udgivelse dato]</idno>
	<respStmt>
	<name>[udgiver]</name>
	<resp>[evt.]</resp>
	</respStmt>
	</seriesStmt>-->
	<sourceDesc>
	<bibl>
	<title type="main">Hvorfor kaldes vi Lutheraner?</title>
	<author>Nik Fred Sev. Grundtvig <note>[evt.]</note>
	</author>
	<pubPlace>Kjøbenhavn 1812</pubPlace>
	<publisher>P.H. Høeckes Enke<note>[evt.]</note>
	</publisher>
	<date>[år]</date>
	</bibl>

	<listWit xml:id="emendation">
	<witness xml:id="A" n="193A">
	<desc>Førstetrykket</desc>
	<num>1812</num>
	</witness>
	<witness xml:id="B" n="251">
	<desc>Anden udgave</desc>
	<num>1815</num>
	</witness>

	</listWit>

	<listWit xml:id="pageNumber">
	<witness xml:id="VU">
	<desc>Værker i Udvalg</desc>
	<num>2</num>
	<num>7</num>
	</witness>
	</listWit>

	</sourceDesc>
	</fileDesc>
	<profileDesc>
	<textClass>
	<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
	<term>prosa</term>
	<term>prædikener</term>
	</classCode>
	<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
	<term>kristendom</term>
	<term>teologi</term>
	</keywords>
	</textClass>
	</profileDesc>
	<encodingDesc>
	<projectDesc>
	<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
	<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
	<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
	<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
	<p>2.a. Teologi og kirke</p>
	<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
	<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
	<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
	</projectDesc>
	<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	</encodingDesc>
	<revisionDesc>
	<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
	<change who="JMR" when="2012-06-27">1. kollation s. 1-18</change>
	<change who="JMR" when="2012-06-28">1. kollation s. 18-29</change>
	<change who="JMR" when="2012-07-04">1. kollation s. 30-55 (slut)</change>
	<change who="VTH" when="2012-08-02">Smårettelser forud for udskrivning til 2. kollation. Et par scanningsfejl rettet. Indsat formodede fax-nr.</change>
	<change xml:id="FDS" who="FDS" when="2012-08-03">Kollation med andet eksemplar (O. Møllers); s. 1-24.</change>
	<change who="FDS" when="2012-08-06">Kollation med andet eksemplar (O. Møllers); s. 25-55 (slut).</change>
	<change who="VTH" when="2012-08-06">Gennemgået FDS' rettelser</change>
	<change who="VTH" when="2012-08-06">Gennemgået FDS' rettelser fortsat</change>
	<change who="JMR" when="2012-08-08">Opmærket person, sted og bibelhenvisninger</change>
	<change who="MWP" when="2012-08-15">Maria W kollationerer imos KBs ekspl.</change>
	<change who="VTH" when="2012-09-11">Indtaster Marias rettelser. Harmoniseret pb'er, tal og indryk. Indsat penumre 874,875,876.</change>
	<change who="VTH" when="2012-09-11">Sidste kollation mod teobibs ekspl.</change>
	<change who="VTH" when="2012-09-17">Sidste kollation fortsat</change>
	<change who="VTH" when="2012-09-18">Sidste kollation fortsat</change>
	<change who="VTH" when="2012-09-20">Indsætter seg-mærker</change>
	<change who="VTH" when="2012-09-21">Indsætter seg-mærker</change>
	<change who="VTH" when="2012-09-24">Indsætter seg-mærker</change>
	<change who="VTH" when="2012-09-24">Indsat com400</change>
	<change who="VTH" when="2012-10-30">indsatte rigtige fax-numre</change>
	<change who="VTH" when="2012-11-07">Com 24 slettet. Ny com 26</change>
	<change who="VTH" when="2012-11-08">Com 401. Com 6-7 slettet. Ny com11. Slettet com16.</change>
	<change who="VTH" when="2012-11-15">Com 80 slettet.</change>
	<change who="VTH" when="2012-11-21">Nye com 403-406. Com123 slettet.</change>
	<change who="VTH" when="2012-11-22">Slettet com137-138.</change>
	<change who="VTH" when="2012-11-23">Slettet com147, oprettet com408-13.</change>
	<change who="VTH" when="2012-11-26">oprettet com414-16.</change>
	<change who="VTH" when="2012-11-27">oprettet com417-20.</change>
	<change who="VTH" when="2012-11-28">oprettet com421-463.</change>
	<change who="VTH" when="2012-11-29">oprettet com464-476.</change>
	<change who="VTH" when="2012-11-30">oprettet com477-483.</change>
	<change who="VTH" when="2012-12-03">Skriver og retter.</change>
	<change who="VTH" when="2012-12-04">Slette com20, com63, com 76</change>
	<change who="VTH" when="2012-12-05">Retter. Slettet com 91 og 93 + 178-179.</change>
	<change who="VTH" when="2012-12-06">Retter. Slettet com 106, oprettet com 485-487.</change>
	<change who="VTH" when="2012-12-07">Retter. Slettet com 140 og 171 + 236-238, 240, oprettet com 489-493.</change>
	<change who="VTH" when="2013-01-03">Retter efter ELR: com 12 slettet, com 16 oprettet.</change>
	<change who="VTH" when="2013-01-13">Oprettet nye com op til 525.</change>
	<change who="VTH" when="2013-01-14">Retter.</change>
	<change who="VTH" when="2013-01-15">Com527</change>
	<change who="VTH" when="2013-01-17">Rettet placering af pb</change>
	<change who="VTH" when="2013-01-17">Lemmatiserer i teksten, hvor der er fodnoter.</change>
	<change who="VTH" when="2013-03-13">Retter lidt i lemmatisering efter NJCs redaktion.</change>
	<change who="VTH" when="2013-03-14">Retter lidt i lemmatisering efter NJCs redaktion.</change>
	<change who="VTH" when="2013-03-15">Retter efter NJCs redaktion. Nye com 600-614.</change>
	<change who="VTH" when="2013-03-18">Retter.</change>
	<change who="VTH" when="2013-03-19">Indsætter sidetal for VU</change>
	<change who="VTH" when="2013-03-26">Indsætter peritext-tags til sidst i teksten</change>
	<change who="VTH" when="2013-04-11">Retter efter JKs redaktion. Ny com700</change>
	<change who="VTH" when="2013-04-17">Retter videre efter JKs redaktion. Nye com 701- </change>
	<change who="VTH" when="2013-04-22">Retter videre efter JKs redaktion.</change>
	<change who="FDS" when="2013-09-30">rettet _1810_fax005-6.jpg til _1812_</change>
	<change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
	<change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
	<change who="auto" when="2014-01-02">Omorganiseret teiHeader, 3, fronten genoprettet</change>
	<change who="VTH" when="2014-03-31">Indsætter normForm i bibelmærker aht til validitet</change>
	<change who="VTH" when="2014-04-25">Retter 'igennnem' med note.</change>
	<change who="VTH" when="2014-04-29">Ændrer versionsnummer fra 1.2 til 1.4 pga. en ekstra tekstrettelse i txt.</change>
	<change who="VTH" when="2014-08-29">Retter kodning af listWit</change>
	<change who="VTH" when="2015-10-23">Indsætter genre- og emneord</change>
	<change who="VTH" when="2015-11-12">Retter com485 og 365 til Start/End</change>
	<change who="VTH" when="2016-03-07">Retter genre- og emneord.</change>
	<change who="KV" when="2017-04-28">indsat comStart+End ved pb-elementer</change>
	<change who="KSR" when="2020-11-30">salmerne begyndelseslinjer</change>
	<change who="KSR" when="2020-12-01">salmerne begyndelseslinjer</change>
	<change who="VTH" when="2020-12-03">sletter forkert desc-element i headeren</change>
	<change who="VTH" when="2020-12-10">sletter Hymnform igen efter beslutning på udvalgsmøde den 7.12.</change>
	<change who="VTH" when="2021-03-10">sletter pers-opmærkning i docImprint efter beslutning på udg.møde den 9.3.21.</change>
	</revisionDesc>
	</teiHeader>
	<text type="txt">


	<pb type="periText" facs="1812_193A_fax001.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1812_193A_fax002.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1812_193A_fax003.jpg"/>
	<pb type="periText" facs="1812_193A_fax004.jpg"/>

	<front rend="[Titelblad]">
	<titlePage type="first">

	<pb type="text" facs="1812_193A_fax005.jpg" n="1" ed="A" rend="supp" />


	<docTitle>

	<titlePart type="main">Hvorfor kaldes vi Lutheraner?</titlePart>

	<titlePart type="part">Prædiken</titlePart>
	<titlePart type="part">paa</titlePart>
	<titlePart type="part">
	<seg type="com" n="com700">Alle Helgens Dag</seg>
	</titlePart>

	</docTitle>

	<byline>ved</byline>

	<docAuthor>
	Nik. Fred. Sev. Grundtvig,
	<note type="prof">Kapellan i Udby.</note>
	</docAuthor>

	<fw type="longLine" />

	<epigraph>
	<lg>
	<l rend="center">
	<seg type="comStart" n="com1" />Hør mig, du Pav'! jeg være vil</l>
	<!-- der er egentlig tale om centrering med venstrekant -->
	<l rend="center">Din Pestilents, mens jeg er til,</l>
	<l rend="center">
	<hi rend="italic">Naar jeg er død,</hi> skal du forgaa,</l>
	<l rend="center">
	<seg type="com" n="com2">Det siger <persName key="pe42">Luther</persName>
	</seg>, <seg type="com" n="com3">vaer</seg> derpaa!<seg type="comEnd" n="com1" />
	</l>
	</lg>

	</epigraph>

	<fw type="longLine"/>

	<docImprint>

	<pubPlace>Kjøbenhavn, 1812.</pubPlace>

	<publisher>Paa Hofboghandler J. H. Schubothes Forlag,</publisher>
	<publisher>trykt hos P. H. Høeckes Enke.</publisher>

	</docImprint>

	</titlePage>

	</front>



	<body>
	<div type="[Tilegnelse]">

	<pb type="text" facs="1812_193A_fax006.jpg" n="2" ed="A" rend="supp" />
	<pb type="text" facs="1812_193A_fax007.jpg" n="3" ed="A" rend="supp" />
	<p rend="center spaceOne">
	<hi rend="size2">Guds hensovne Tjeners</hi>
	</p>
	<!-- skydning i dette afsnit? -->
	<!-- skal det kodes som en tilegnelse? -->
	<!-- evt kode som overskrifter? -->
	<p rend="center spaceOne">
	<hi rend="size2">
	<persName key="pe874">
	<hi rend="bold">Frants Volkmar Reinhards</hi>
	</persName>
	</hi>
	</p>
	<p rend="center spaceOne">
	<hi rend="size2">Ihukommelse</hi>
	</p>
	<p rend="center spaceOne">helliges disse Blade som</p>
	<p rend="center spaceOne">En sømmelig Gravskrift</p>
	<p rend="center spaceOne">over</p>
	<p rend="center spaceOne">
	<seg type="com" n="com4">Vogteren ved <persName key="pe42">Luthers</persName> Grav</seg>.</p>
	</div>


	<div type="[I Vittenberg, i Sachsenland]">
	<lg n="1">

	<l>
	<pb type="text" facs="1812_193A_fax008.jpg" ed="A" rend="supp" n="4" />
	<pb type="edition" ed="VU" n="166" />
	<seg type="comStart" n="com5" />
	<hi rend="initial">I</hi> <placeName key="fak305">Vittenberg</placeName>, i <placeName key="fak91">Sachsenland</placeName>,</l>
	<l>Der er en Grav tilskue.</l>
	<l>Der hviler sig en from Guds Mand</l>
	<l>Alt under Kirkebue;<seg type="comEnd" n="com5" />
	</l>
	<l>Hvad her han heed, det veed Enhver</l>
	<l>Som har sin Gud og Bibel kær,</l>
	<l>Men hvad han heder nu hos Gud,</l>
	<l>Skal Engle for os sjunge ud,</l>
	<l>Naar vi med ham forsamles.</l>

	</lg>

	<lg n="2">

	<l>
	<seg type="comStart" n="com8" />Han lukked' op den Bibelbog,</l> <!-- stylesheetet behandler ikke indrykket her. KSR er OBS på det. -->
	<l>Som var saa fast forseiglet;<seg type="comEnd" n="com8" />
	</l>
	<l>
	<seg type="comStart" n="com9" />Han saae, paa <seg type="com" n="com10">Herrens Syner</seg> klog,</l>
	<l>Guds Herlighed i Speilet,<seg type="comEnd" n="com9" />
	</l>
	<l>
	<seg type="com" n="com500">Han laante Biblen Folkets Maal</seg>,</l>
	<l>
	<seg type="comStart" n="com13" />Han trodsed' Band og <seg type="com" n="com401">Staal</seg> og Baal<seg type="comEnd" n="com13" />,</l>
	<l>
	<seg type="comStart" n="com11" />Og hvad der stred <app type="corrNote" select="yes">
	<lem wit="B">mod</lem>
	<rdg wit="A">med</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> Herrens Ord,</l>
	<l>Det sank paa Baal, det sank i Jord;<seg type="comEnd" n="com11" />
	</l>
	<l>Thi Herrens Ord har Kræfter.</l>

	</lg>

	<lg n="3">
	<l>Trods List og Vold, <seg type="com" n="com14">trods Band og Baal</seg>,</l>
	<l>
	<seg type="com" n="com15">Gik Ordet vidt om Lande</seg>,</l>
	<l>Det talte Folkets Tungemaal</l>
	<l>Alt op til <seg type="com" n="com16">Nørrestrande</seg>,</l>
	<l>Det lød ved <placeName key="fak306">Donaus</placeName> Kildevæld,</l>
	<l>Det høit genlød fra <placeName key="fak307">Dovrefjeld</placeName>,</l>
	<l>Ved <placeName key="fak308">Hekla</placeName> og ved <placeName key="fak86">Bloksbjerg</placeName> klang</l>
	<l>Det liflig sødt i Kirkesang;</l>
	<l>Da var det Lyst at leve.</l>
	</lg>

	<lg n="4">
	<l>
	<pb type="text" facs="1812_193A_fax009.jpg" ed="A" n="5" />
	<seg type="com" n="com17">Der</seg> Han gik hjem, den fromme Mand,</l>
	<l>Til Fader i det Høie,</l>
	<l>
	<pb type="edition" ed="VU" n="167" />Da sørged' Kristne vidt om Land</l>
	<l>Med Suk, med Graad i Øie,</l>
	<l>
	<seg type="comStart" n="com18" />Han fulgtes til sit Hvilested</l>
	<l>Af Lærde og af Læge med,<seg type="comEnd" n="com18" />
	</l>
	<l>Ja, mangen <seg type="com" n="com487">Ridder</seg> gæv og bold</l>
	<l>Med Taarer salvede sit Skjold;</l>
	<l>Men Herrens Ord dem trøsted'.</l>
	</lg>

	<lg n="5">

	<l>
	<seg type="comStart" n="com19" />Naar Herren saaer sin gode Sæd,</l>
	<l>Sig Fienden ei forsømmer,</l>
	<l>Han Klinte strøer paa samme Sted,</l>
	<l>Mens Vagten rolig drømmer.</l>
	<l>Paa Biblen sov de lærde Mænd,</l>
	<l>Og stred om Tant med Mund og Pen;</l>
	<l>Da gik det, som det maatte gaa,</l>
	<l>At Klinten voxte høit paa Straa</l>
	<l>Og Kornet krøb i Jorden.<seg type="comEnd" n="com19" />
	</l>

	</lg>

	<lg n="6">

	<l>
	<seg type="com" n="com21">Tohundred Aar hinanden jog</seg>,</l>
	<l>Og hvert Aar blev det værre;</l>
	<l>
	<seg type="com" n="com600">De Bibelfienders Tal tiltog</seg>,</l>
	<l>Og Vennerne blev færre.</l>
	<l>“<seg type="com" n="com22">Den</seg> kære Synder tugter haardt,</l>
	<l>Den piner os, o tag den bort!”</l>
	<l>
	<seg type="com" n="com23">Saa</seg> hvisked' det i mangen Vraa,</l>
	<l>
	<seg type="comStart" n="com25" />Og deres Børn, som hvisked' saa,</l>
	<l>De raabte høit det Samme<seg type="comEnd" n="com25" />.</l>

	</lg>

	<lg n="7">

	<l>Der gik saa stadseligt et Tog</l>
	<l>Af Høie og af Lave,</l>
	<l>De agtede den Bibelbog</l>
	<l>Hos <persName key="pe42">Luther</persName> at begrave;</l>
	<l>De To, <seg type="com" n="com27">saa</seg> raabte vilde Flok,</l>
	<l>Til Fædrene var gode nok;</l>
	<l>
	<pb type="text" facs="1812_193A_fax010.jpg" ed="A" n="6" />Men vi har Mod og vi har Kløgt,</l>
	<l>Vi Herrens Ord og <seg type="com" n="com28">Herrens Frygt</seg>
	</l>
	<l>Ei meer, som de, behøve.</l>

	</lg>

	<lg n="8">

	<l>Der gik saa mange lærde Mænd</l>
	<l>I Spidsen af den Skare,</l>
	<l>
	<pb type="edition" ed="VU" n="168" />De spottede med Mund og Pen</l>
	<!-- e'et i spottede er meget svagt i alle 4 ekspl. Men man kan se det taktile aftryk-->
	<l>Guds Ord det dyrebare;</l>
	<l>Det var saa ynkelig en Gang,</l>
	<l>
	<seg type="com" n="com501">Forlorne</seg> Skjalde glade sang,</l>
	<l>Og <seg type="com" n="com26">Klerkene</seg> paa Skrømt kun lod,</l>
	<l>Som om de stod den Flok imod,</l>
	<l>De flygted' eller fulgte.</l>

	</lg>

	<lg n="9">

	<l>
	<seg type="com" n="com30">Der</seg> Flokken stod ved <persName key="pe42">Luthers</persName> Grav,</l>
	<l>Da tog en Røst til Orde:</l>
	<l>Nei holdt! der bliver Intet af,</l>
	<l>I her den ei skal jorde.</l>
	<l>
	<hi rend="italic">
	<persName key="pe874">Frants Volkmar Reinhard</persName>!</hi> det var dig</l>
	<l>Som talte saa hel dristelig;</l>
	<l>Ved <persName key="pe42">Luthers</persName> Grav i mørke Nat</l>
	<l>Til Vægter Gud dig havde sat,</l>
	<l>Det mærked' du, og kæmped'.</l>

	</lg>

	<lg n="10">

	<l>O, <seg type="com" n="com483">vel Dig!</seg> <seg type="comStart" n="com31" />du har kæmpet ud,</l>
	<l>Du Løbet har fuldkommet<seg type="comEnd" n="com31" />,</l>
	<l>
	<seg type="comStart" n="com32" />Nu klart du skuer hos din Gud</l>
	<l>Hvad her du saae forblommet;<seg type="comEnd" n="com32" />
	</l>
	<l>
	<seg type="comStart" n="com34" />Dig verdslig Kløgt var alt for kær,</l>
	<l>Din Bibel stod den tit for nær<seg type="comEnd" n="com34" />,</l>
	<l>Ei ræd du søgte<!-- øet er klattet i alle ekspl. --> <seg type="com" n="com502">Verdens Fred</seg>,</l>
	<l>Men Tidens Aand imod dig stred</l>
	<l>
	<seg type="com" n="com35">Forinden</seg> som derude.</l>

	</lg>

	<lg n="11">

	<l>Ak! tunge Dage er det <seg type="com" n="com36">vist</seg>,</l>
	<l>Naar selv en saadan <seg type="com" n="com37">Kæmpe</seg>
	</l>
	<l>
	<pb type="text" facs="1812_193A_fax011.jpg" ed="A" n="7" />Kan ei enfoldig tro paa <persName key="pe45">Krist</persName>,</l>
	<l>Ei Grublelysten dæmpe!</l>
	<l>Ak, <hi rend="italic">
	<persName key="pe874">Reinhard</persName>!</hi> du det selv <seg type="com" n="com503">erfoer</seg>,</l>
	<l>At kølnet blev af Kløgt<!-- ligner o i KBs ekspl. --> dit Ord,</l>
	<l>At ei det Hjerter slog som Lyn;</l>
	<l>Men saae da ei dit skarpe Syn:</l>
	<l>Guds Ord <hi rend="italic">sig selv</hi> vil raade.</l>

	</lg>

	<lg n="12">

	<l>Ak! <placeName key="fak21">Tydskland</placeName>, du er Svælget nær,</l>
	<l>Det siger mig din <seg type="com" n="com39">Kæmpe</seg>,</l>
	<l>
	<pb type="edition" ed="VU" n="169" />Hans Bibel, som dog var ham kær,</l>
	<l>
	<seg type="com" n="com40">Han kløgtig vilde læmpe</seg>.</l>
	<l>Ak! sikkerlig den Stund er nær</l>
	<l>Da Ingen har sin Bibel kær,</l>
	<l>Da Hver, som kalder sig dens Ven,</l>
	<l>Bespotter den med Mund og Pen,</l>
	<l>Den tyder som <seg type="com" n="com41">en Mythe</seg>.</l>

	</lg>

	<lg n="13">

	<l>Ja, <hi rend="italic">
	<persName key="pe874">Reinhard</persName>!</hi> du til Paradis</l>
	<l>Fra <seg type="com" n="com42">Hedninger</seg> dig skyndte;</l>
	<l>Din Brøde er, at høit din <seg type="com" n="com43">Pris</seg>
	</l>
	<l>Selv Hedninger forkyndte;</l>
	<l>Dog ei den <seg type="com" n="com43">Pris</seg> dig gjorde glad,</l>
	<l>Du taalte heller Spot og Had,</l>
	<l>Fra <persName key="pe45">Krist</persName> du ei dig lokke lod,</l>
	<l>For <seg type="com" n="com45">Naadestolen i Hans Blod</seg>
	</l>
	<l>Du trodsed' Hedningharme.</l>

	</lg>

	<lg n="14">

	<l>Saa hvil da sødt, du <seg type="com" n="com46">Kæmpe</seg> god,</l>
	<l>Hos Gud og under Mulde,</l>
	<l>Og pris den Gud, som raadte Bod</l>
	<l>Paa Trængsel og paa Kulde!</l>
	<l>Men paa din Grav med Suk og Graad</l>
	<l>Maa Kristne skue <seg type="com" n="com47">
	<app type="addNote" select="yes">
	<lem wit="A">Hedningbraad</lem>
	<rdg type="add" wit="B">Hedningtraad</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app>
	</seg>.</l>
	<l>Hvordan vil det med Landet gaa,</l>
	<l>
	<seg type="comStart" n="com510" />Naar Gud har samlet sine Faa</l>
	<l>I stille Sovekammer<seg type="comEnd" n="com510" />!!!</l>

	</lg>

	<lg n="15">

	<l>
	<pb type="text" facs="1812_193A_fax012.jpg" ed="A" n="8" />Ak! <persName key="pe42">Luther</persName>! ikke Een jeg veed,</l>
	<l>Som for din Grav vil stride,</l>
	<l>Saa Biblen ei skal lægges ned</l>
	<l>I Jorden ved din Side,</l>
	<l>Vel veed jeg hvor en <seg type="com" n="com48">Kæmpe</seg> staar</l>
	<l>
	<seg type="com" n="com714">Alt</seg> under <seg type="com" n="com49">Hjelm</seg> og hvide Haar,</l>
	<l>
	<seg type="com" n="com50">Med Troens Skjold og Aandens Sværd</seg>;</l>
	<l>Men, ak! han har dig ikke kær,</l>
	<l>Ak! <seg type="com" n="com51">
	<persName key="pe875">Stolberg</persName> dig har svigtet</seg>!!!</l>

	</lg>

	<fw type="shortLine" />

	<lg n="16">

	<l>
	<pb type="edition" ed="VU" n="170" />O! <seg type="com" n="com52">hører</seg> mig, I tydske Mænd,</l>
	<l>Som <seg type="com" n="com53">end</seg> for <persName key="pe45">Krist</persName> jer bøie,</l>
	<l>Til <hi rend="italic">
	<persName key="pe874">Reinhards</persName>
	</hi> Grav I <seg type="com" n="com54">gange</seg> hen</l>
	<l>Med Suk og Graad i Øie,</l>
	<l>O! <seg type="com" n="com55">knæler</seg>, med andægtig Bøn</l>
	<l>Til Faderen og til Hans Søn;</l>
	<l>O! <seg type="com" n="com56">beder</seg>, at en <seg type="com" n="com57">Kæmpe</seg> maa</l>
	<l>I Aandens Kraft igen opstaa,</l>
	<l>
	<persName key="pe42">
	<seg type="com" n="com58">Lutheri</seg>
	</persName> Grav at vogte!</l>

	</lg>

	<lg n="17">

	<l>O! <seg type="com" n="com59">beder</seg> høit i fromme Kor,</l>
	<l>O! <seg type="com" n="com60">længes</seg> ret derefter,</l>
	<l>At gennem <seg type="com" n="com61">Kæmpen</seg> sig Guds Ord</l>
	<l>Maa <seg type="com" n="com62">tee</seg> med fulde Kræfter!</l>
	<l>At han maa staa, som <persName key="pe42">Luther</persName> stod,</l>
	<!--NB! I Otto Møllers eksemplar ligner det "hau" - en tekstfejl (omvendt type)? - men denne forekommer ikke i Gr.bibs ekspl. eller KBs eller teobibs. Er der tale om varians, eller er det en sværte-ting? Der er ikke andre forekomster af varians-->
	<l>Med Barn<!-- 'e't kan kun svagt anes i OMøller -->esind og Heltemod,</l>
	<l>Enfoldig tro, og <seg type="comStart" n="com64" />slaa til Jord</l>
	<l>Hvad sig ophøier mod Guds Ord<seg type="comEnd" n="com64" />,</l>
	<l>Nedslaa sin egen Tanke!</l>

	</lg>

	<lg n="18">

	<l>Ak! her hos os i <placeName key="poet215">Daneland</placeName>
	</l>
	<l>Er ogsaa Nød paafærde,</l>
	<l>En Kiste staar paa Gravens Rand</l>
	<l>Med Guds og <persName key="pe42">Luthers</persName> <seg type="com" n="com65">Sværde</seg>,</l>
	<l>Der stod den <seg type="com" n="com66">alt</seg> i tyve Aar,</l>
	<l>Og at endnu den oppe staar</l>
	<l>
	<pb type="text" facs="1812_193A_fax013.jpg" ed="A" n="9" />Det er, fordi en <seg type="com" n="com67">Kæmpe</seg> god</l>
	<l>De Sværde svang med Kraft og Mod,</l>
	<l>
	<seg type="com" n="com68">Og det var Biskop <hi rend="italic">
	<persName key="pe39">Balle.</persName>
	</hi>
	</seg>
	</l>

	</lg>

	<lg n="19">

	<l>Nu staar han selv paa Gravens Rand,</l>
	<l>
	<seg type="com" n="com601">Alt</seg> under Haar saa hvide,</l>
	<l>Med Suk det seer den kristne Mand,</l>
	<l>Hvor Kisten monne skride;</l>
	<l>Den sænkes ei med Larm og Brag,</l>
	<l>Men <seg type="com" n="com69">skydes</seg> sagtelig <seg type="com" n="com402">i Mag</seg>;</l>
	<l>Ak! Mange se med Suk til Sky,</l>
	<l>Men Faa kan taale Vaabengny,</l>
	<l>Og ingen <seg type="com" n="com70">Kæmpe</seg> færdes.</l>

	</lg>

	<lg n="20">

	<l>
	<pb type="edition" ed="VU" n="171" />Ak! er da ærlig Kæmpefærd</l>
	<l>Nu blevet Skam i Norden?</l>
	<l>Ak! skulle da de gode Sværd</l>
	<l>Nu ruste under Jorden?</l>
	<l>Nei, holdt i <persName key="pe45">Jesu Kristi</persName> Navn!</l>
	<l>
	<seg type="com" n="com71">Og</seg> jeg er født i <seg type="com" n="com72">Kæmpestavn</seg>,</l>
	<l>Gud naadig Tro og Mod mig gav,</l>
	<l>
	<seg type="com" n="com73">Han er mit Skjold</seg>, <seg type="com" n="com74">Han er min Stav</seg>,</l>
	<l>
	<seg type="com" n="com75">Og Sværdet selv har Kræfter</seg>.</l>

	</lg>

	<lg n="21">

	<l>Her staar jeg med min Herres <seg type="com" n="com504">Sværd</seg>,</l>
	<l>Lig der, du tomme Kiste!</l>
	<l>Jeg svinger det mod Mørkets Hær,</l>
	<l>Til mine Sener briste.</l>
	<l>Ja, kom nu kun, du store Flok!</l>
	<l>Du har jo Mod og <seg type="com" n="com76">Størke</seg> nok,</l>
	<l>Kom nu, om du har Mod i Bryst,</l>
	<l>Og vov mod os en <seg type="com" n="com77">Kæmpedyst</seg>,</l>
	<l>Før Sværdet du begraver?</l>

	</lg>

	<lg n="22">

	<l>Hvi <seg type="com" n="com505">est</seg> du vorden nu saa ræd?</l>
	<l>Du var jo nys saa modig.</l>
	<l>Tør du ei staa paa <hi rend="italic">Gravens Bred,</hi>
	</l>
	<l>Naar Kampen vorder blodig?</l>
	<l>
	<pb type="text" facs="1812_193A_fax014.jpg" ed="A" n="10" />
	<seg type="com" n="com78">Hvad er det Lys, du praler af</seg>,</l>
	<l>Naar ei det lyse kan i Grav?</l>
	<l>Hvordan? du har jo Sandhed kær,</l>
	<l>Og blegner dog for rustne Sværd,</l>
	<l>Som nys du vilde <seg type="com" n="com81">jorde</seg>?</l>

	</lg>

	<lg n="23">

	<l>Ja, le kun frit, jeg veed du vil,</l>
	<l>Du Mørkets rædde Skare!</l>
	<l>Kald mig i Spot kun <seg type="com" n="com82">Lutherlil</seg>!</l>
	<l>Jeg skal til Navnet svare;</l>
	<l>
	<hi rend="italic">Min</hi> Svaghed selv jeg kender bedst,</l>
	<l>Og bøier mig for <seg type="com" n="com83">Herrens Præst</seg>;</l>
	<l>Men lære skal dog Mænd i <placeName key="fak24">Nord</placeName>
	</l>
	<l>At ei med <seg type="com" n="com84">Fædrene</seg> <hi rend="italic">Guds Ord</hi>
	</l>
	<l>Har mistet <hi rend="italic">sine</hi> Kræfter.</l>

	</lg>

	<lg n="24">

	<l>
	<pb type="edition" ed="VU" n="172" />
	<seg type="comStart" n="com85" />
	<persName key="pe42">
	<seg type="com" n="com86">Lutherus</seg>
	</persName>! paa det høie Nord</l>
	<l>Du spaaende har peget,</l>
	<l>Der, sagde du, skal bo Guds Ord,</l>
	<l>Naar det fra os er veget.<seg type="comEnd" n="com85" />
	</l>
	<l>Ak, vil dit Folk Guds Ord forsmaa,</l>
	<l>Da gid dit Spaadomsord bestaa!</l>
	<l>Blir Ordet fredløst vidt om Land,</l>
	<l>Da gid det sig <seg type="com" n="com506">af Bøg og Gran</seg>
	</l>
	<l>
	<seg type="com" n="com87">Vil bygge her en Hytte</seg>!</l>

	</lg>

	<lg n="25">

	<l>Men Nord! ifald du taabelig</l>
	<l>Dig ved din <hi rend="italic">Frelser skammer,</hi>
	</l>
	<l>Da haver Jorden <seg type="com" n="com88">og</seg> til mig</l>
	<l>Et stille Sovekammer;</l>
	<l>Da er der Rum i Himlen <seg type="com" n="com89">end</seg>
	</l>
	<l>Hos Fader, til mig arme Svend;</l>
	<l>Men, <seg type="com" n="com90">naar Hans Vredes Lyn slaar ned</seg>,</l>
	<l>Kan den, som stolt mod Ordet stred,</l>
	<l>
	<seg type="com" n="com91">Og</seg> staa mod Vredens Lue?</l>

	</lg>

	<p rend="center">
	<hi rend="italic">Mortensdags Aften 1812.</hi>
	</p>

	<fw type="shortLine" />

	</div>

	<div type="Fortale">



	<pb type="text" facs="1812_193A_fax015.jpg" ed="A" rend="supp" n="11" />
	<pb type="edition" ed="VU" n="1" />
	<head rend="1">Fortale.</head>

	<p rend="noIndent">
	<hi rend="initial">H</hi>an er da hensovet, den sidste ægte lutherskkristelige Mand, jeg mellem <placeName key="fak21">Tydsklands</placeName> navnkundige Lærde veed af at sige. Sagtens er der Nok, som saaledes vil overmale Hans Ligsteen, at Vandreren neppe skal gætte det er en saadan troende Kristens Støv den dækker. Dog, <seg type="com" n="com92">en præntet Gravskrift har han efterladt sig, som vidner sanddru om hvad han var</seg>, og den skal de selvbudne Lovtalere ei saa let udslette, eller overskygge med Tulipaner. At formere disses Tal kan aldrig falde mig ind, men at udsige ligefrem hvad <seg type="com" n="com94">hans selvgjorte Gravskrift</seg> trohjertig har fortalt mig, det vil og det bør jeg. Maaske var det netop Budskabet om hans Død, det Sørgebudskab, jeg aldrig havde tænkt saa snart skulde komme, der stemte mig saaledes, at jeg <seg type="com" n="com403">sidste Alle Helgens-Dag</seg> maatte udlægge den bedrøvelige Sandhed, at vi ikke længere ere Lutheraner. At minde flere end mine Tilhørere om det Samme blev mig en Fornødenhed, og derfor skrev jeg denne Præken. Jeg skrev den som om den skulde holdes i en Kirke, hvor den ganske Menighed, som kaldes Lutheraner, var forsamlet, og kunde høre Røsten; nu <seg type="com" n="com404">lyde den</seg> i Guds Navn for Hver som kan og vil høre! jeg siger ikke andet end Bibelen, og dens Ord veed jeg <pb type="text" facs="1812_193A_fax016.jpg" ed="A" n="12" />er Sandhed; jeg siger ikke andet, end hvad jeg vil være bekendt for Høie og Lave, for Læge og Lærde og hvad jeg drister mig til, ved Guds Naade, at forsvare med Mund og med Pen, ja, om det gjaldt, <seg type="com" n="com95">beseigle med mit Blod</seg>. Jeg har ikke andet <seg type="com" n="com96">Kald til at tale og stride</seg>, end det hver <pb type="edition" ed="VU" n="2" />troende Boglærd og Præst har tilligemed mig, efter Hvers Evne og Leilighed. <seg type="com" n="com97">Jeg har ingen anden Oplysning, end den Faderen ved sin Helligaand forlener hver Troende</seg>, der <hi rend="italic">holder <seg type="com" n="com414">hardt</seg> ved det skrevne Ord</hi> og <hi rend="italic">derefter</hi> <seg type="com" n="com99">prøver Aanderne, om de ere af Gud</seg>, som Han forlener Hver til at forstaa hvad ham er givet at forstaa, og til at holde sig med et ydmygt troende Sind fra de Ting som ere ham <seg type="com" n="com100">forunderlige</seg>, som ei tjene til Opbyggelse, men kun <seg type="com" n="com101">komme Kiv og Trætte afsted</seg>. Jeg har ingen <seg type="com" n="com102">daarlig Attraa</seg> efter at lide Spot og Forfølgelse, kun alt for gerne vilde jeg undgaa disse Ting, men, naar det er Guds Villie, naar de ei kan undgaaes uden at fornægte Troen og den Kærlighed til Gud, Hans hellige Ord og Brødres Sjæle, som driver til Strid imod deres hemmelige og aabenbare Fiender: <seg type="comStart" n="com405" />da <seg type="com" n="com103">ske Guds Villie</seg> og ikke min<seg type="comEnd" n="com405" />; da <seg type="com" n="com104">skænke Han</seg> mig naadefuld den <seg type="com" n="com489">Størke</seg>, Taalmodighed og Sagtmodighed, som mig fattes!</p>
	<fw type="blank" />
	<p rend="noIndent">Heraf skal da hver Retsindig mærke, at jeg ei er anderledes <seg type="com" n="com507">Sværmer</seg>, end <persName key="pe42">Luther</persName> og alle de sindige Mænd, der troede fast paa Guds skrevne Ord og <seg type="com" n="com105">lød</seg> det i menneskelig Skrøbelighed efter den bedste Indsigt, de ved ærlig og rolig Granskning under den <pb type="text" facs="1812_193A_fax017.jpg" ed="A" n="13" />Helligaands Bistand kunde <seg type="com" n="com406">erholde</seg>. Skal saadanne Mænd kaldes Sværmere, da vil jeg kaldes ligedan, og Gud give mig Naade til at sværme som de, <seg type="com" n="com107">at fæste Øiet ikke paa det Synlige, som er timeligt, men paa det Usynlige, som er evigt</seg>, <seg type="com" n="com108">altid at have mere Behagelighed til at fare herfra og være med Herren, hvor der er meget bedre</seg>, <seg type="com" n="com109">hvor der hverken er Fristelse eller Fare, Sorg eller Strid eller Pine, hvor Gud aftørrer al Graad af de Gudfrygtiges Øine</seg>. <seg type="com" n="com110">Lad kun andre mene, at de <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">igennem</lem><rdg wit="A">igennnem</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> alle Planeter kan krybe til Faderens Hus</seg>, jeg veed det gaaer ikke an, og var det end <seg type="com" n="com111">saa</seg>, vilde jeg dog langt hellere, naar Klokken ringer, naar Hammeren slaaer paa <seg type="com" n="com112">Malmet</seg> ved Midnatstid, med <seg type="com" n="com113">voxne</seg> Vinger følge <seg type="com" n="com114">
	<hi rend="italic">Viseren</hi>
	</seg> i lystelig Sværm op over alle Himle. Hvo som vil med, <seg type="com" n="com115">han komme</seg>! Gud har Vinger og Rum til os alle, thi <seg type="com" n="com116">i Hans Hus ere mange Værelser</seg>; Viseren, den Helligaand, kalder os alle gennem det skrevne Ord, tilbyder os Troens og Haabets og Kærlighedens Vinger. Det maatte falde mig ind, at hvad jeg vilde sige om <persName key="pe874">Reinhard</persName>, neppe kunde finde et passeligere Sted end foran en Prædiken som den nærværende. Maaske opsendte den Salige i sin Dødsstund et Suk til Himlen, fordi Han ikke oplevede <seg type="com" n="com117">den Høitidsdag</seg>, da <hi rend="italic">han</hi> pleiede at <seg type="com" n="com407">varsle</seg>, vist vilde det Budskab <seg type="com" n="com602">glædet</seg> ham, at hans Dødsaar dog ikke <pb type="edition" ed="VU" n="3" />skulde savne en redelig Paamindelse, og visselig saae han sig helst ihukommet ved en saadan. Hvor skulde ogsaa jeg vente snarere at høres opmærksom i denne Sag, end ved <persName key="pe874">Reinhards</persName> Lig! Skulde jeg da være den Eneste som i den Hen<pb type="text" facs="1812_193A_fax018.jpg" ed="A" n="14" />sovne ærede den skarpsindige, lærde Grubler, ikke <hi rend="italic">fordi</hi> han var en saadan, men fordi denne store Tænker i en vantro Alder havde Hjerte til at være sand bibelsk Kristen, og Mod til at bekende sin foragtede Tro? Nei, var det <seg type="com" n="com118">saa</seg>, da skulde det være min daglige Begæring, at min Gud vilde tage mig bort fra en Verden, hvor jeg Intet havde at gjøre, uden at pine min Sjæl, og Han vilde visselig bønhøre mig. Men det er ikke <seg type="com" n="com119">saa</seg>; <seg type="com" n="com120">Herren har ogsaa i disse onde Dage bevaret sig i det Skjulte Tusinder, som ei bøiede Knæ for <rs type="myth" key="myth451">Baal</rs>
	</seg>. Ere de <seg type="com" n="com121">og</seg> enten for modfaldne og frygtagtige til at opløfte Røsten, eller tvivlraadige i den guddommelige Kundskab, eller ved Sjæleevner og Plads i Menigheden henviste til stille <seg type="com" n="com122">Haandtering</seg>; deres fromme Suk og hjertelige Bønner fattes dog ikke Kræfter til at naae den barmhjertige Faders Øre, og disse Suk, disse Bønner ere et stærkere Værn for Kristi Kirke mod Helvedes Magter, end tusinde Penne og talrige Hære. Paa dem, og paa Hans Forjættelser, som sidder hos Faderens høire Haand, stoler jeg, ene derfor tør jeg vente, ogsaa at høres af nogle Boglærde, naar jeg taler sanddru om hvad <persName key="pe874">Reinhard</persName> var i Guds Tjeneste, naar jeg minder om Tidens dybe Fordærvelse, naar jeg i <persName key="pe45">Jesu</persName> Navn <seg type="com" n="com400">udbyder Leding</seg> imod Mørkets talrige Hær.</p>
	<fw type="blank" />
	<p rend="noIndent">Han er nu død, den bolde <persName key="pe45">Jesu Kristi</persName> Stridsmand, der saa dristelig og sanddru mindede os om, hvad <persName key="pe42">Luther</persName> troede og lærte, hvad der sømmede sig for os at tro og lære, naar vi vilde træde i den <pb type="text" facs="1812_193A_fax019.jpg" ed="A" n="15" />Saliges Fodspor, som Han i <persName key="pe45">Kristi</persName> og Apostlenes, naar vi vilde svare til Navnet af lutherske, det er <hi rend="italic">bibelske</hi> Kristne! Han er død, den Eneste, som i den sidste Tid, advarede os kraftelig mod det Afguderi, hvormed vi trodse den Almægtige og tabe os selv, for at tækkes vort Jeg, Verden og vort Kød! Og, <seg type="comStart" n="com124" />hvo som haver Øren at høre med, <seg type="com" n="com527">han høre</seg>
	<seg type="comEnd" n="com124" />! <hi rend="italic">hvor</hi> stod <persName key="pe874">Reinhard</persName>? <hi rend="italic">hvor</hi> lød hans Varselstemme? <seg type="com" n="com125">Over <persName key="pe42">Luthers</persName> og <persName key="pe526">Melanchtons</persName> Grave</seg>, <seg type="comStart" n="com126" />paa den <seg type="com" n="com492">Høiskole</seg>, hvor de rørte Tungen<seg type="comEnd" n="com126" />, hvor Gud igen <seg type="com" n="com127">brød sin Bogs Seigl</seg>, <seg type="comStart" n="com128" />hvorfra den <seg type="com" n="com129">opladte</seg> Bibel udsendtes i Landene<seg type="comEnd" n="com128" />; fra den Prækestol, hvor <persName key="pe42">Morten Luther</persName> forkyndte <seg type="com" n="com508">Skriftens Ve</seg> over alle dem, som vilde lede Folket andensteds end til <seg type="com" n="com130">Naadestolen i Kristi Blod</seg>, naar de <seg type="com" n="com411">attraaede</seg> Syndsforladelse og Saligheds <pb type="edition" ed="VU" n="4" />Haab; fra den <seg type="com" n="com603">Stol</seg>, hvorpaa <persName key="pe42">Luther</persName> saa mangengang opsteg, for, <seg type="com" n="com131">som <persName key="pe526">Melanchton</persName> sagde, at rose den kære Gud, for med sin søde Tale at indaande Tro, Haab og Kærlighed i hvert andægtigt Hjerte</seg>. Og, endelig med hvilken Røst talte <persName key="pe874">Reinhards</persName> Aand? er det ikke, naar man hører ham, som om gamle <persName key="pe42">Morten</persName> og <persName key="pe526">Philip</persName>, efter lang Skilsmisse, endnu engang prøvede paa at tale i <seg type="com" n="com132">Samfund</seg>; eller er det ikke, som om <persName key="pe42">Luther</persName>, <seg type="com" n="com133">svalet</seg> gennem et trehundredeaarigt Liv, havde i samme tilegnet sig <seg type="com" n="com134">
	<persName key="pe526">Melanchtons</persName> klassiske Lærdom</seg>, og vilde nu med hans Tunge sige sin Menighed det sidste Farvel? Er dette en <seg type="com" n="com509">Talerblomst</seg>, eller er det ikke et ukonstlet Udsagn om <persName key="pe874">Reinhards</persName> Plads og <seg type="comStart" n="com135" />den <seg type="com" n="com136">synderlige</seg> Dobbelthed, der er hans Kendemærke<seg type="comEnd" n="com135" />? At det klinger poetisk, bliver det derfor Løgn, eller skulde <seg type="comStart" n="com138" />Historien, som Man jo dog <pb type="text" facs="1812_193A_fax020.jpg" ed="A" n="16" />kalder et guddommeligt Drama<seg type="comEnd" n="com138" />, være mindre poetisk, <seg type="com" n="com701">det er</seg>, have mindre Eenhed og Skønhed end et Værk af en menneskelig Skaber, <seg type="com" n="com139">som kun erkender stykkevis, som kun seer i et Speil og i en mørk Tale</seg>, som kun svagt efterligner hvad der dunkelt svæver for ham, som Guddommeligt? Eller er det maaske Tilfælde? Tilfælde og Forsyn, hvem der kan rime disse Begreber sammen, maa ogsaa kunde rime Ordene. Meget, hvis Sammenhæng vi med vort svage Øie ikke kan opdage, maa vi vel kalde Tilfælde, men aldrig glemme at det kun er et Udtryk paa Slump for det Ubekendte, som ikke kan have Sandhed, og som vi glade bortkaste, saasnart Gud under os stykkevis at opdage Leddene i den herlige, vidunderlige Kæde, Hans Forsyns stærke Haand har befæstet gennem Tiderne. Og, nu maatte jeg vel spørge hver eftertænksom <hi rend="italic">Kristen</hi>, ja hver kyndig, sandhedskærlig Mand “om <persName key="pe874">Reinhards</persName> Mæle og hans Stade i <placeName key="fak305">Vittenberg</placeName> bør kaldes et Tilfælde?” Nei visselig, ere her ei kendelige Spor af <seg type="com" n="com140">Guds usynlige Finger</seg>, de ere da ingensteds <seg type="com" n="com141">uden</seg> der, hvor Guds Aand har aabenbaret dem i de hellige Skrifter, ja, <seg type="comStart" n="com511" />gid det Ingen <seg type="com" n="com142">forarge</seg>
	<seg type="comEnd" n="com511" />! ei heller der, thi saaledes lære vi netop af Bibelen at Guds <seg type="com" n="com143">Husholdning</seg> er, og Skriften er netop <seg type="com" n="com408">Borgen</seg> for, at vi ei se feil. Fra <seg type="com" n="com493">den lutherske Menigheds Vugge</seg>, fra dens Forbilleders Grave, af en Mand hvis Tungemaal i Indhold og Klang lignede deres saameget som een Mand i vor Tid kan ligne dem begge, derfra og ved en Saadan vilde Gud sige os, at vi ei længere vare Lutheraner, at vi bespottede Ham og Hans Tjener <pb type="text" facs="1812_193A_fax021.jpg" ed="A" n="17" />ved at kalde os <persName key="pe42">Luthers</persName> Disciple. En saadan Mand, hvem selv de Vantro maatte regne mellem Tidsalderens skarpsindigste Tænkere, hvem den forhen lutherske Menighed kaldte sin ypperste aandelige Taler, hvem Man maatte tilstaa <pb type="edition" ed="VU" n="5" />den Hæder, at have sindigst og klarest fremstillet <seg type="com" n="com144">den Sædelære</seg>, Tidsalderen vilde sætte i Troens Sted, maatte tilstaa den Dyd, alle Munde kaldte <seg type="com" n="com145">Saligheds visse Pant</seg>: en saadan Mand skulde uskrømtet bekende sin Tro paa Aabenbaringens Guddommelighed; frimodig, trods Haan og Spot, bekende, at <seg type="com" n="com146">han ikke vidste og ikke vilde vide Andet, sig til Salighed, end <persName key="pe45">Jesum Kristum</persName> den Korsfæstede</seg>, end Guds fri, uforskyldte Naade og Barmhjertighed i Hans eenbaarne Søn. <seg type="comStart" n="com148" />En saadan Mand skulde aabenhjertig bekende, at ogsaa han havde kæmpet med svare Tvivl, været stærk anfægtet af de Vildfarelser, Tiden kaldte Sandhed; at han tit i Tvivlraadighed maatte vride Hænder og fælde Taarer og ønske sig under Muld; men at alvorlig Granskning med Sandhedskærlighed og Sjæls Bekymring, under Bøn og Paakaldelse havde ført ham tilbage til <seg type="com" n="com149">vis</seg> Tro paa Guds hellige Ord, paa <seg type="comStart" n="com150" />
	<seg type="com" n="com151">Kristi Lidelsers Samfund</seg> og Hans Opstandelses Kraft<seg type="comEnd" n="com150" />
	<seg type="comEnd" n="com148" />. Denne Strid, <seg type="com" n="com409">denne Attraa</seg> efter at forlige Tidsalderens Kløgt med sand kristelig Tro, skulde endelig give sig saa tydelig tilkende i hans Tankegang og Skrifter, at ingen Retsindig kunde tvivle om hans Bekendelsers Sandhed. Maa Man ikke, i <hi rend="italic">indskrænket</hi> Forstand, sige om ham, hvad <persName key="pe45">Jesus</persName> sagde om sig selv til Jøderne: <seg type="comStart" n="com152"/>var han ikke kommet, da kunde de Selvkloge undskyldes; men nu <pb type="text" facs="1812_193A_fax022.jpg" ed="A" n="18" />have de end ikke et Skin at besmykke Vantroen med<seg type="comEnd" n="com152"/>! Ja visselig, <persName key="pe874">Reinhard</persName> skal <seg type="com" n="com153">opstaa i Dommen mod denne Slægt</seg> og mest mod dens Skriftkloge; Han skal være et uimodsigeligt Vidne om, at de, med al deres Lærdom, al den Forstands Modenhed, hvormed de <seg type="com" n="com154">bramme</seg>, gerne kunde <seg type="com" n="com604">faaet</seg> ydmyg, kristelig Tro, naar de havde <hi rend="italic">villet</hi> modtage den; at de ikke fik den, fordi de vare saa ubekymrede for Sjælens evige Vel, saa hovmodige af deres Draabe Forstand, at de ei med Sandhedskærlighed vilde i andægtig Bøn knæle for den Gud, <seg type="com" n="com156">i hvem vi leve, røres og ere</seg>, og begære sand Oplysning af <seg type="com" n="com157">Lysenes Fader</seg>, fordi de skammede sig ved at behøve Gud, og derfor bespottelig sagde, Han ei kunde hjelpe, ei oplyse dem.</p>
	<fw type="blank" />
	<p rend="noIndent">Forundres maa vi med barnlig Taksigelse over <seg type="com" n="com605">Guds inderlige Barmhjertighed</seg> og store Langmodighed, som endnu i disse Vantroens og Ugudelighedens Dage vilde skænke os saa kraftige, kærlige Mindelser, men sørge, inderlig bedrøves maa vi da ogsaa, ved at se den Haardnakkenhed, hvormed de Boglærde modstaa en saadan Mindelse. <persName key="pe874">Reinhards</persName> kristelige Bogtale var som <seg type="com" n="com159">en Røst i Ørken</seg>; Karavanerne lo <pb type="edition" ed="VU" n="6" />kun ad Stemmen, der vilde vise dem en Vei, hvor de ei kunde føre deres belæssede Kameler med; fornam Nogen den med Glæde, var det kun en enkelt Vandringsmand, hvis Hjertes dybere Længsler havde skilt ham fra den larmende Flok, og som sukkede efter en Ledsager paa den <seg type="com" n="com160">vildsomme</seg> Sti, men dog veed jeg Ingen, som aabenbar har givet <pb type="text" facs="1812_193A_fax023.jpg" ed="A" n="19" />Gud Ære og den Salige Tak for saadan Veiledning.</p>
	<fw type="blank" />
	<p rend="noIndent">Hvad er at haabe om en saadan Tidsalder? Jeg har sagt hvorpaa jeg stoler, og <persName key="pe45">Kristi</persName> Forjættelser skal <seg type="com" n="com161">vist</seg> ikke skuffe: thi <seg type="com" n="com162">Himmel og Jord skal forgaa, men Hans Ord skal ikke rokkes</seg>. Men det har han aldrig sagt, at hans Kirke skal bestaa i <placeName key="fak12">Europa</placeName> til Dagenes Ende, ja tør Man allerede nu vove at <seg type="com" n="com163">sammenlægge</seg> <seg type="com" n="com164">de hellige Bogstaver, hvormed Han har beskrevet sin Kirkes Reise ved sin Tjener <persName key="pe703">Johannes</persName>
	</seg>, da lod vel det Modsatte sig paastaa med stor Rimelighed. Dog jeg vil her ikke indvikle Sagen med uvisse Gætninger, det er en sand Spaadoms Kendemærke, at den er en forblommet Skrift indtil Tidens Løb forklarer den, og vi vil holde os til Det, som er <seg type="com" n="com166">vist</seg> for alle Kristne. Medens <persName key="pe874">Reinhard</persName> talte, <seg type="com" n="com167">mindede Gud <placeName key="fak12">Europa</placeName>
	</seg> <seg type="com" n="com168">ved frygtelige Rystelser</seg>, ved alle de <seg type="com" n="com412">Plager, hvormed Han i sit Ord truer at ville hjemsøge ugudelige Folkefærd og Tider</seg>. Vil Folkene <seg type="com" n="com702">ydmyge dem</seg> under <seg type="com" n="com169">Hans vældige Haand</seg>, da forbarmer Han sig, som en Fader over sine Børn, men vil de <seg type="com" n="com170">tygge Tungerne i Pine</seg>, og bespotte den Gud, som haver Magt over Plagerne, da er Redning umulig. Da borttager Gud sit hellige Ord og <seg type="com" n="com413">fløtter Lysestagen</seg> til et Sted, hvor Folkene vil glæde sig ved Lysets klare Skin, istedenfor at vi mestre eller foragte det, da indsamler Gud ved Døden sine levnede Fromme, eller viser dem did, hvor Lyset skinner, og da borttager Han ei sin dømmende Haand fra <placeName key="fak12">Europa</placeName>, før den synker i Afgrun<pb type="text" facs="1812_193A_fax024.jpg" ed="A" n="20" />den, og vorder <seg type="com" n="com172">Djævles og hver hadelig Fugls Bolig</seg>. Jeg veed meget vel, at Tidens Kloge kun le ad saadan Tale, ja <seg type="com" n="com173">at selv de Bedre, som <persName key="pe876">Niemeier</persName> med sit gudelige Sind, mene, at Krig, Pest og Naturens Oprør har Lidt eller Intet med Guds moralske Verdensstyrelse at skaffe</seg>, men jeg troer Gud paa Hans Ord, og <seg type="com" n="com174">om saa en Engel fra Himmelen forkyndte mig Andet</seg>, vilde jeg, med Guds Hjelp, høre ham ganske rolig, og kun svare: saaledes staar der skrevet, saaledes læser jeg; <seg type="comStart" n="com175" />at holde <seg type="com" n="com415">hardt</seg> ved Læsningen og ei lade sig forvilde af Ord eller Aand<seg type="comEnd" n="com175" />, det er den gamle <persName key="pe343">
	<seg type="com" n="com176">Pauli</seg>
	</persName> Formaning, og den skulde alle de smukt holde ved, som ville hede Kristne.</p>
	<fw type="blank" />
	<p rend="noIndent">
	<pb type="edition" ed="VU" n="7" />Vil Man sige, at alle Plager ere nødvendige Følger af Naturens evige Love, af Menneskets Vankundighed, Uforsigtighed, og Frihedens Misbrug, da veed jeg ikke, hvorfor jeg skulde stride derimod; men <seg type="com" n="com177">at Gud skulde have indrettet to Verdener: den fysiske og moralske, som stedse gribe ind i hinanden, og dog Intet skulde have med hinanden at gøre i Grunden</seg>, det synes mig den blotte Fornuft enten maa forkaste, eller ogsaa udlede fra en mægtig Materie, Gud ikke kan tæmme, men maa lade udrase. At en Fader tugter sine vanartige Børn, hos hvem kærlige Formaninger og haarde Ord intet udrette, med legemlige Straffe, det finder Man naturligt og rigtigt; men Gud, som dog langt bedre indseer hvilken Tugt der behøves, Han maa ikke have Lov til at gøre det Samme, men <seg type="comStart" n="com178"/>Han skal have lagt ødelæggende Kræfter i Naturen, som virke paa Menneskene, uden <pb type="text" facs="1812_193A_fax025.jpg" ed="A" n="21" />at staa i Forbindelse med hans Regering over dem<seg type="comEnd" n="com178"/>! Er det ogsaa <seg type="com" n="com180">rensede Begreber</seg> om Guddommen? Den Dødelige, som i det Enkelte vil bestemme, hvad Gud hvergang vil udrette med sine Tugtelser, og udgrunde den Eviges <hi rend="italic">skjulte</hi> <seg type="com" n="com181">Raad</seg>, han er en hovmodig og <seg type="com" n="com182">forfængelig</seg> Daare; men hvor Gud har aabenbaret os sine vise <seg type="com" n="com416">Raad</seg> ved sin Aand, der er det vor egen Skyld, om vi Intet se, og heller tage vor Tilflugt til de urimeligste Gætninger, end tro Gud paa hans Ord. At <seg type="com" n="com417">Herren hjemsøger sit Ords Foragtere og sin Lovs genstridige Overtrædere med sine fire onde Domme: Sværd, Hunger, Pestilents og onde Dyr, som fortære Mennesker og Fæe</seg>
	<note type="footnote"><p rend="noIndent">
	<rs key="Ez 14" type="bible" rend="normForm">
	<seg type="com" n="com417">Ezech. 14</seg>
	</rs></p>
	</note>, og at <seg type="comStart" n="com418" />ugudelige Stæder hjemsøges af den <seg type="com" n="com183">Herre Zebaoth</seg> med Torden og Jordskælv, med Hvirvelvind og fortærende<!-- ligner et v i Otto Møllers. Er det et udslag mere af varians, eller er det bare et dårligt tryk? --> Ildslue<seg type="comEnd" n="com418" />
	<note type="footnote"><p rend="noIndent">
	<rs type="bible" key="Es 29" rend="normForm">
	<seg type="com" n="com418">Es. 29</seg>
	</rs>.</p></note>, at det længe skeer for at advare og minde, og tilsidst, naar Folkene forhærdes, for at udslette og fordærve, derom kan ingen troende Kristen tvivle, som læser sin Bibel med aabne Øine og Andagt. At de Uskyldige, som det heder, ogsaa derved straffes og mange Skyldige gaa fri, og at det ingenlunde altid er de mest fordærvede Stæder eller Lande Plagen gaar over, det forvilder ingen Kristen, thi Han veed, at <seg type="com" n="com184">Ingen er retfærdig for Gud</seg>, at hans Børn ikke klage over <seg type="com" n="com185">Korset</seg>, som de veed gøres haardt Behov til at luttre Hjertet og uddrive Verdenskærlighed, Han veed, at Gud nok frelser Sine, og at de Intet tabe ved at ombytte <pb type="text" facs="1812_193A_fax026.jpg" ed="A" n="22" />Jorden med Himlen; at <seg type="com" n="com186">de Galilæer, hvis Blod <persName key="pe648">Pilatus</persName> udøste</seg>, slet ikke vare større Syndere end de andre Galilæer, og at Gud <seg type="com" n="com419">vist nok</seg> hellere, naar det kan bestaa med hans Visdom, bortrykker sine Hellige, end dem han gerne vil <pb type="edition" ed="VU" n="8" />unde Tid til Omvendelse. Jeg veed da Intet her, som <seg type="com" n="com703">end</seg> kunde forstyrre en Kristens Sind, thi at Gud ikke holder op at være den kærlige Fader, naar han straffer, er jo ligefrem, af Kærlighed er det jo ene, han vil drive Syndere til Omvendelse, Kærlighed er det jo ogsaa, naar han udsletter dem af Jorden, som Han seer ei vil omvende sig, men kun forgifte og forføre, det er Kærlighed til sig selv, til det Gode, og Andet kan Han dog vel ikke elske. Ja var det Onde en væsenlig Bestanddel af Mennesket, saaledes som Gud skabte det, hvilket Alle de bør sige, som nægte <seg type="com" n="com606">det bibelske Syndefald</seg>, det var en anden Sag, men jeg taler om Kristne. At Gud nu endelig lader Menneskene paadrage sig mange af Plagerne selv, det er en Følge af hans evige Visdom, som udelukker alt Tilfældigt. <seg type="com" n="com187">Hvor Aadselet er, der forsamles Ørnene</seg>.</p>
	<fw type="blank" />
	<p rend="noIndent">Naar nu en Kristen, med Tro i Hjerte og Bibel i Haand, beskuer <seg type="com" n="com607">Tidernes Tegn</seg>, da maa han visselig grue, og høre den Røst fra <seg type="com" n="com188">
	<placeName key="fak102">Lissabons</placeName> Grus</seg>, hvorover dengang blev prædiket rundt i vore Riger: <seg type="com" n="com189">dersom I ikke omvende eder, skulle I alle ligedan omkomme</seg>. Naar han seer hvorledes Sværd og Ild omvandrede <seg type="com" n="com190">alt</seg> længe i Landene, hvorledes Menneskene segne, som det modne Korn for Leen, medens <pb type="text" facs="1812_193A_fax027.jpg" ed="A" n="23" />andre Tusinder blegne under Hungerens Svøbe; naar Han ved Siden seer Liderlighed, Egennytte og Vantro fremtræde med <seg type="com" n="com191">den frækkeste Pande</seg>, naar Han seer de Boglærde betagne med Hovmod, og menig Mand nedsunket i Uteerlighed og Sjæledorskhed, naar han overalt mærker, hvor ubekymrede de Fleste ere for deres aandelige og evige Vel: hvad er da at haabe? Naar han nu dertil seer, at det gaaer, som Herren siger ved Profeten (Es. 57) <seg type="comStart" n="com485"/>den Retfærdige døer, og der er Ingen, som lægger det paa Hjerte, de fromme Folk indsamles, men der er Ingen, som betænker, at den Retfærdige borttages fra Ulykken. Han skal indgaa med Fred. De, som <seg type="com" n="com512">vandre for hans Ansigt</seg>, skal hvile sig i deres Sovekamre<seg n="com485" type="comEnd"/>: da maa han ahne frygteligt Uveir. Ogsaa ved <persName key="pe874">Reinhards</persName> mig saa uventede Bortgang, faldt disse Ord mig tungt paa Sinde: <seg type="com" n="com192">
	<persName key="pe42">Luther</persName> henkaldtes i sit 63de Aar</seg> <seg type="com" n="com193">fra Ulykken, som næste Aar begyndte;</seg> <seg type="com" n="com194">
	<persName key="pe874">Reinhard</persName> bortryktes i samme Alder</seg> <seg type="comStart" n="com195" />
	<app type="corrNote" select="yes">
	<lem wit="GV">under</lem>
	<rdg wit="A">uuder</rdg><witDetail n="0" wit="A">tekstkritik er afhandlet i ACCESS</witDetail></app> frygtelige Varsler<seg type="comEnd" n="com195" />; maa det ikke falde os ind ved at se paa <persName key="pe42">Luthers</persName> og hans Dage: <seg type="com" n="com196">
	<hi rend="italic">Gik det saa med det grønne Træ, hvordan vil det gaa med det tørre?</hi>
	</seg>
	</p>
	<fw type="blank" />
	<p rend="noIndent">
	<pb type="edition" ed="VU" n="9" />Jeg veed meget vel, at <seg type="com" n="com197">hartad</seg> alle Boglærde, og mange Tusinder med dem, le ad saadanne Trudsler og bange Forventninger; men derved forvisses en Kristen om, at Uveiret er saare nært og maa komme, thi <seg type="comStart" n="com198"/>ligesom det gik til i <persName key="pe411">Noa</persName> Dage, de aade, de drukke, og toge til Ægte og foragtede Varsler, indtil den Dag Noa gik ind i Arken, ja lige til <pb type="text" facs="1812_193A_fax028.jpg" ed="A" n="24" />Syndfloden kom og tog dem alle bort<seg type="comEnd" n="com198"/>; <seg type="com" n="com421">saa</seg> skal <seg type="com" n="com422">og</seg> Menneskens Søns <seg type="com" n="com199">Tilkommelse</seg> være; ikke allene den store, i Dagenes Ende, men <seg type="com" n="com200">og</seg> hver ødelæggende Hjemsøgelse, thi ogsaa <seg type="com" n="com201">i Sodom<!-- stedopmærkning? Evt. til et senere bibelregister --> aad de og drak, og plantede og byggede trygge, til Ilden og Svovlen kom</seg>.</p>
	<p rend="firstIndent">
	<placeName key="fak1">Udby</placeName> ved <placeName key="fak172">Præstø</placeName> d. 22de Novbr.</p>
	<fw type="blank" />
	<fw type="shortLine" />


	</div>

	<div type="[Bøn]">

	<pb type="text" facs="1812_193A_fax029.jpg" ed="A" n="25" />

	<fw type="longLine" />
	<fw type="blank" />

	<p rend="firstIndent">
	<!-- skal bønnen have sin egen div evt. inden i div'en prædiken? -->
	<hi rend="initial">
	<seg type="comStart" n="com513" />G</hi>ud! <seg type="com" n="com202">Du som bød Lyset skinne frem af Mørket</seg>, o, lad det skinne i vore Hjerter, saa vi, med Bedrøvelse efter Dig, se vor Ondskab og Elendighed, saa vi med inderlig og taknemmelig Rørelse beskue Din ubegribelige Kærlighed og Barmhjertighed i <persName key="pe45">Jesu Kristo</persName>, vor Frelser! <seg type="comStart" n="com203" />Lad vort Hjerte brænde i os, medens Du taler til os paa Veien, og <seg type="com" n="com423">oplad</seg> Du os Skrifterne<seg type="comEnd" n="com203" />! Lær Du os ved din Helligaand at holde dit Sandheds Ord høit og i Ære, og <seg type="comStart" n="com205" />at give <seg type="com" n="com204">stadelig</seg> Agt derpaa, som paa et Lys, der skinner i Mørket, indtil Dagen gryer og <seg type="com" n="com424">Morgenstjernen</seg> oprinder i vore Hjerter<seg type="comEnd" n="com205" />, hos Dig, vor Fader, Du som er i Himlene, Helliget vorde dit Navn! Tilkomme dit Rige! Ske din Villie, som i Himlen, saa og paa Jorden! Giv os i Dag vort daglige Brød! Forlad os vor Skyld, som vi forlade vore Skyldnere! Leed os ikke ind i Fristelse, men frels os fra det Onde! Thi Riget er dit, Magten og Æren i Evighed. Amen!<seg type="comEnd" n="com513" />
	</p>

	<fw type="shortLine" />
	</div>

	<div type="[Prædiken]">
	<pb type="text" facs="1812_193A_fax030.jpg" ed="A" n="26" />


	<head rend="1">Evangeliet. <rs key="Matt 5" type="bible" rend="normForm">Math. 5.</rs>
	</head>

	<p rend="noIndent">
	<seg type="com" n="com206">
	<hi rend="initial">S</hi>alige ere de Rene af Hiertet, thi de skal se Gud</seg>! <seg type="com" n="com207">Passelig</seg> staa de Ord <seg type="com" n="com425">med alle deres Følgesvende</seg> i Dagens hellige Evangelium; thi det er i Dag Alle Helgens Dag; denne Høitid er indsat i Menigheden til en Ihukommelse af alle dem, der ere hensovne i <persName key="pe45">Kristo</persName>, alle dem, der ere indgangne i den store Hvile, som Gud haver beredt sit Folk. De vare Rene af Hjertet, derfor indlodes de i Helligdommen til at se Gud, <seg type="comStart" n="com209"/>til at erkende ikke længere i Stykkevis – som herneden, men klart og <pb type="edition" ed="VU" n="10" />fuldkommen, ligesom Gud erkender os og sig selv, at beskue det Ansigt til Ansigt, hvilket de her kun saae som i et Speil og i en mørk Tale<seg type="comEnd" n="com209"/>.</p>

	<p rend="firstIndent">
	<seg type="com" n="com210">Salige ere de som lide Forfølgelse for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres!</seg> Det fornemme alle Guds Helgene nu, ligesom dette Haab allene gav dem <seg type="com" n="com490">Størke</seg> og Frimodighed, medens de <seg type="com" n="com426">vare her tilhuse</seg>, thi paa dem alle er den hellige <persName key="pe343">Povels</persName> Ord stadfæstede, <seg type="com" n="com211">at alle de, som ville leve gudelig i den Herre <persName key="pe45">Jesu Kristo</persName>, maa forfølges</seg>, ja det <pb type="text" facs="1812_193A_fax031.jpg" ed="A" n="27" />var Frelserens egne Ord, som opfyldtes; thi han haver sagt det: <seg type="com" n="com212">I skal hades af alle Folk for mit Navns Skyld</seg>.</p>

	<p rend="firstIndent">
	<seg type="com" n="com213">Salige ere de Fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres</seg>! Ogsaa det er stadfæstet: Fattige i Aanden, det var alle Guds rette Helgene, de stolede ikke paa deres Gerninger, de pukkede ikke paa Fortjeneste, nei, de sørgede <seg type="com" n="com704">vel saameget</seg> over deres Skrøbelighed og Uværdighed, som over deres Trængsel og Verdens Ondskab; <seg type="com" n="com705">enddog</seg> de hver Dag <seg type="com" n="com427">rensedes fra Kødets og Aandens Besmittelse, og stræbte at fuldende Hellighed i Gudsfrygt</seg>, saa <seg type="com" n="com428">hungrede og tørstede de dog efter en bedre Retfærdighed</seg>; dybt følte de, at <seg type="com" n="com429">Ingen som lever, er retfærdig for Gud</seg>, og udbrød med <seg type="com" n="com430">den hellige Sanger</seg>: <seg type="com" n="com214">salig er den Mand, hvem Herren ikke tilregner Misgerninger, hvis Overtrædelse er forladt, og hvis Synd er skjult</seg>! Derfor tyede de Alle i Ydmyghed til <seg type="com" n="com215">den Naadestol, Gud opreiste for Troen i <persName key="pe45">Kristi</persName> Blod</seg>, og haabede efter Skriftens Ord <seg type="com" n="com216">at retfærdiggøres, uforskyldt af Guds Naade, ved den Forløsning, som er i <persName key="pe45">Kristo Jesu</persName>
	</seg>. Der lærte de <seg type="com" n="com217">at elske den Gud, som elskede dem først</seg>, <seg type="comStart" n="com218"/>
	<persName key="pe45">Kristi</persName> Kærlighed tvang dem, i det de maatte saaledes dømme, at dersom <pb type="text" facs="1812_193A_fax032.jpg" ed="A" n="28" />Een er død for Alle, da ere <!-- spies -->de Alle døde<seg type="comEnd" n="com218"/>, <seg type="com" n="com514">døde fra Synden</seg>, og skyldige til <seg type="com" n="com219">ei mere at leve sig selv, men Han som er død og opstanden for dem</seg>. <seg type="com" n="com608">I Hans Kærlighed<!-- tjek stavemåde --> bleve de, og holdt Hans Befalinger</seg>, <seg type="com" n="com220">de vare barmhjertige, fordi de vilde tækkes Faderen, som er barmhjertig, fordi Barmhjertighed var dem selv vederfaret</seg>; de tilgave Alle, <seg type="com" n="com221">ligesom Gud tilgav dem i <persName key="pe45">Kristo</persName>
	</seg>, <seg type="comStart" n="com222" />de ledte ikke efter <seg type="com" n="com515">Skæven</seg>
	<!-- VU: harmoniserer til skjæven--> i Broderens Øie; thi de saae Bjelken i deres eget<seg type="comEnd" n="com222" />; <seg type="com" n="com223">de gav den, som bad, og vendte sig ei fra den, der vilde laane</seg>, thi de kaldte Intet deres Eget, men sig selv <seg type="com" n="com431">Guds Husholdere</seg>; <seg type="com" n="com224">de giorde vel mod Utaknemmelige og Onde; thi de vilde kaldes den Høiestes Børn</seg>, som <seg type="com" n="com225">lader sin Sol opgaa over Onde og Gode og lader regne over Retfærdige og Uretfærdige</seg>. <seg type="com" n="com226">De taalte Trængsel og Forfølgelse, fordi de vidste, at hvo som ikke tager sit Kors og følger <persName key="pe45">Jesum</persName>, kan ikke være hans Discipel</seg>.</p>

	<p rend="firstIndent">
	<pb type="edition" ed="VU" n="11" />Saaledes kunde jeg længe tale om Guds Helgenes Dyder, men det gøres ei behov; thi hver som troer paa <persName key="pe45">Jesum</persName>, veed ogsaa at han er skyldig til at omgaaes i Kærlighed, ligesom <persName key="pe45">Jesus</persName>, og Kærlighed gør Næsten intet Ondt, men alt det som Godt er. Jeg siger det Onde, for at Ingen skal mene Han er i <persName key="pe45">Kristo</persName>, naar <pb type="text" facs="1812_193A_fax033.jpg" ed="A" n="29" />Han er <seg type="com" n="com228">Syndens Tjener</seg>, og for at lægge det paa Hjerte, at endog rette Kristne ene er istand til at øve sand Dyd, er det dog deres <seg type="com" n="com433">Vis</seg> aldrig at tænke, de kan fortjene Himmerig med deres gode Gerninger; thi de mærke vel, at <seg type="com" n="com434">Synden boer i dem, og tager dem mangengang fangen imod deres Villie</seg>, de komme de forbigangne Dage ihu, og vide at det var Troen som frelste dem fra Syndens Herredømme, at <seg type="comStart" n="com435" />det er <persName key="pe45">Kristi</persName> Kraft, som <seg type="com" n="com229">teer sig</seg> i deres Skrøbelighed<seg type="comEnd" n="com435" />, at <seg type="com" n="com436">det er den Himmelske Fader selv, som ved sin Helligaand virker i dem baade at ville, og at udrette det, som er Ham behageligt</seg>
	<note type="footnote">
	<p rend="noIndent"><rs type="bible" key="Fil 2" rend="normForm">
	<seg type="com" n="com436">Philip. 2</seg>
	</rs>.</p></note>.</p>

	<p rend="firstIndent">Saaledes tænkte og troede ogsaa den Guds Helgen, hvis Navn og Gerning vi i disse Lande <seg type="com" n="com230">paa denne Dag</seg> pleie mest at ihukomme, den <seg type="com" n="com486">Ordets tro Tjener</seg>, vor Herres <seg type="com" n="com437">
	<persName key="pe45">Jesu Kristi</persName> Stridsmand</seg> og <seg type="com" n="com231">Kæmpe</seg>: <hi rend="italic">
	<persName key="pe42">Morten Luther</persName>.</hi>
	</p>

	<p rend="firstIndent">Hvorfor vi mest have kommet ham ihu, hvorfor vi kaldes efter hans Navn, det skulde man tænke alle vidste, ligefra det <seg type="com" n="com232">stavende</seg> Barn til den rystende Olding; men det er ikke <seg type="com" n="com233">saa</seg>, der er kun Faa som betænke Saadant nuomtide, og derfor vil jeg i Dag, ved den <pb type="text" facs="1812_193A_fax034.jpg" ed="A" n="30" />samme Helligaands naadefulde Bistand, som ledsagede ham og alle Guds Helgene hjem, udlægge for eder</p>

	<head rend="0">
	<hi rend="italic">
	<seg type="com" n="com609">Hvorfor vi kaldes Lutheraner, lutherske Kristne</seg>.</hi>
	</head>

	<p rend="noIndent">At fødes til Verden, <seg type="com" n="com234">I Elskelige</seg>, det er <seg type="com" n="com235">vist nok</seg> en <seg type="com" n="com236">underlig</seg> Ting, <seg type="com" n="com237">enddog</seg> kun Faa betænke det, fordi man daglig kan se Magen. At vi engang skal dø fra Verden, og det kanske i Dag eller i Morgen, det er ogsaa underligt, og det vilde de Fleste helst glemme, thi det er meer end forunderligt, det er forfærdeligt. Det var sørgeligt nok, om vi vidste at det var forbi med vort Liv og vor <seg type="com" n="com438">Rørelse</seg>, naar de klappe Graven til, og give Legemet i Ormes Vold; dog det fik <seg type="com" n="com706">saa</seg> være, var der ingen Glæde, var der heller ingen Sorg, og af den Sidste har vi vel alle mest, det kunde da være ret godt at ligge der, hvor Man er kold og stiv, og hører ikke <seg type="com" n="com239">Trængerens Røst</seg>. Men der er en forunderlig Røst, <pb type="edition" ed="VU" n="12" />som vi kalde Samvittigheden, det er en haard Tugtemester, <seg type="com" n="com441">enstund</seg> kan vi vel binde Munden paa ham, eller gøre slig en Tummel omkring os, at vi ikke høre, hvad han siger, men naar Han saa engang imellem træffer os ene <pb type="text" facs="1812_193A_fax035.jpg" ed="A" n="31" />og stille, ved den mørke Midnatstime, paa Sygesengen eller i anden Dødsfare, da er han høirøstet og altid peger han paa Graven, som han vilde sige: tænk ikke du skal ligge der i Ro, da skal du nødes til at giøre Regnskab for Ham deroppe, og da kommer Pinen.</p>

	<p rend="firstIndent">I veed selv, <seg type="com" n="com240">I Elskelige</seg>, hvis I ellers ikke have sovet eders ganske Liv, at det er ingen <seg type="com" n="com442">løs Tale</seg>, men Sandhed jeg fører; men er det <seg type="com" n="com443">saa</seg>, at vi efter et stakket Liv her i Verden, maa frygte for at <seg type="com" n="com444">drages med</seg> Død og Samvittighed uden Haab, da skulde vi jo <seg type="com" n="com707">heller ønsket</seg>, at vi aldrig vare blevne fødte. Men var der nu Een, som kunde og vilde frelse os fra Dødens Frygt ved sandfærdig at love os et Liv, og vel at mærke et saligt Liv efter Døden, da maatte vi vel med mere Ret kalde os efter Hans Navn, end efter vore Forældres, hvem vi næst Gud, have at takke for det legemlige Liv. Men hvem kan det? et Menneske <seg type="com" n="com445">vist nok</seg> ikke, han kan ikke stille sig selv tilfreds, end sige Andre, som alvorlig bekymres for Saadant. Faderens Eenbaarne, <persName key="pe45">Jesus Kristus</persName>, Han kunde derimod, og af sin ubegribelige Kærlighed vilde Han, ikke allene love sine Troende, men <seg type="com" n="com241">med sin egen Pine og Død tilkøbe dem et evigt, saligt Liv</seg>. <pb type="text" facs="1812_193A_fax036.jpg" ed="A" n="32" />
	<seg type="com" n="com446">Hvo som troer og bliver døbt, Han skal blive salig, men hvo som ikke troer, han skal fordømmes, det er hans kærlige og varslende Tale</seg>
	<note type="footnote"><p rend="noIndent">
	<rs key="Mark 16" type="bible" rend="normForm">
	<seg type="com" n="com446">Marci 16</seg>
	</rs>.</p></note>. Nu døbes Børn rundt i Landene, og genfødes saaledes til Guds Rige, i det de <seg type="com" n="com448">indpodes i <persName key="pe45">Kristo</persName>
	</seg>, derfor kaldes vi Kristne.</p>

	<p rend="firstIndent">Men <seg type="com" n="com242">I Elskelige</seg>! hvoraf vide vi, at Guds Enbaarne for henved 1800 Aar siden vandrede synlig paa Jorden, leed og døde for os, opstod og gav os den herlige Forjættelse? Hvoraf, uden af den Bog, hvilken Sandhedens Helligaand oplyste de hellige Mænd til at skrive, af den Del i Bibelen, som heder det ny Testamente. Hvordan Besked vi nu vilde havt om Troens Sandheder, dersom de Mænd, der ved Underværker stadfæstede, at den Helligaand virkede med dem, ikke havde opskrevet hvad vi havde behov at vide om Jesu Levnet og Lærdom, det kan vi slutte os til, ved at se hvordan det stod til med kristelig Kundskab og Tro, da Gud for 300 Aar siden opvakte sig en Tjener i <persName key="pe42">Morten Luther</persName>. <seg type="com" n="com243">Kun i 300 Aar havde Bibelen dengang været saagodt som glemt</seg>, og allerede var Det, Man kaldte Kristendom, blevet et saadant <pb type="edition" ed="VU" n="13" />Væv af Drømme og Eventyr, at den som <pb type="text" facs="1812_193A_fax037.jpg" ed="A" n="33" />brugte sin Forstand, maatte slutte, det var Løgn tilhobe; saa at <seg type="com" n="com449">de Fattige i Aanden</seg>, <seg type="com" n="com450">de som hungrede og tørstede efter Retfærdighed</seg>, vare <seg type="com" n="com244">hardtad</seg> ligesaa ilde farne midt i <persName key="pe45">Kristi</persName> Menighed, som om de havde levet mellem Tyrker og Hedninger. Det hjalp dem kun lidt at de hørte Fortællingen om Guds Søn, som havde været paa Jorden og lidt Pine og Død; thi at det kunde hjelpe til Syndsforladelse og Salighed, det havde man af Vantro og Ondskab med Villie glemt; derimod<!-- mellemrum efter d - tekstretter ikke --> heed det, at <seg type="com" n="com245">naar man opramsede en Hob Ord, Man ikke forstod, saa skulde Jomfru <persName key="pe307">Marie</persName> og alle Helgene bede for dem</seg>, og naar de gave Almisser, meest til Kirker og Klostere, da kunde de vente at komme til Himmerig, naar de havde været i Skærsild, og <seg type="com" n="com451">der kunde Pinen forkortes, naar Præsterne fik Penge</seg>. Den Himmelvei, syntes magelig for de Ugudelige og Ubekymrede, men intet gudfrygtigt Sind kunde stilles tilfreds ved Saadant, for det var <seg type="com" n="com452">intet Raad</seg> <seg type="com" n="com246">uden</seg> at den barmhjertige Gud gav sine Børn, som fordum og nu de gudfrygtige Hedninger, en <seg type="com" n="com453">underlig</seg> Trøst i Andagtens Øieblikke, til den maatte de holde sig i Kamp og <seg type="com" n="com610">Anfægtning</seg>, i Nød og Død, men vidste ikke <pb type="text" facs="1812_193A_fax038.jpg" ed="A" n="34" />
	<seg type="comStart" n="com454" />at <seg type="com" n="com526">gøre sig Regnskab</seg> for deres Haab<seg type="comEnd" n="com454" />, maatte derfor mangengang bedrøves i Sjælen og frygte for at de bedroge sig selv.</p>

	<p rend="firstIndent">Nu kom <persName key="pe42">Luther</persName>, det var gaaet ham ligedan, men Gud <seg type="com" n="com247">føiede</seg> det <seg type="com" n="com455">saa</seg>, at han fik sin Bibel i Haand, og annammede Tro paa det guddommelige Ords Sandhed. I den sidste Tid vare der ikke saa Faa mellem de Boglærde, som vidste, at Man indbildte menig Mand Løgne, ja at der i Bibelen stod ganske anderledes at læse, men enten fattedes de Troen, eller Kraften og Frimodigheden, <seg type="com" n="com456">Bibelen læstes kun paa et fremmed Tungemaal</seg>, Lægfolk og menig Mand kunde for det Meste ei engang læse deres eget, og Bibelen var dem formeent. Men nu gik det anderledes, <seg type="com" n="com248">
	<persName key="pe42">Luther</persName> udlagde Bibelen paa Folkets Maal</seg>, hans Modstandere turde ikke for Folkets Skyld sige at de ikke troede Bibelen, og de maatte da se til at dreie dens klare Ord efter deres Løgn, men det hjalp kun lidt: <seg type="comStart" n="com249" />“I Ordet <seg type="com" n="com457">vist</seg> skal lade staa og kun faae Skam til Takke,”<seg type="comEnd" n="com249" /> det var <persName key="pe42">Luthers</persName> Tale, og nu fik Alle, som vilde, egen Kundskab om Guds Raad til Salighed. <persName key="pe42">Luther</persName> var da det store Redskab i Guds Haand, som igen <seg type="com" n="com250">oplod</seg> Bibelen, <seg type="com" n="com251">Kildevældet for det evige Livs visse Haab</seg> og det var intet Under om <pb type="text" facs="1812_193A_fax039.jpg" ed="A" n="35" />de, der skønnede paa den Velgerning, og de med, der vilde <seg type="com" n="com252">lade saa</seg>
	<!-- lade som om? -->, Intet havde imod, at Man kaldte dem Lutheraner. <seg type="com" n="com253">Vist</seg> kunde det Navn <seg type="com" n="com458">og</seg> være en <seg type="com" n="com459">sømmelig</seg> <pb type="edition" ed="VU" n="14" />Paamindelse om, hvad Tak de skyldte Gud, der ved <persName key="pe42">Luther</persName> <seg type="com" n="com461">førte dem saa faderlig fra Mørket til sit underfulde Lys</seg>, en Paamindelse om, at de herefter bedre skulde vare og vogte paa den hellige Bog, der gemmer Sandheden i usvigelige Ord.</p>

	<p rend="firstIndent">Ja, <seg type="com" n="com254">I Elskelige</seg>! <seg type="com" n="com462">vist</seg> kunde det være passeligt, at de, at vore Forfædre kaldtes Lutheraner, <seg type="com" n="com708">enddog</seg> <seg type="com" n="com463">den salige Mand heller vilde de skulde kalde sig evangeliske</seg>, <seg type="com" n="com709">det er</seg> bibelske Kristne, som var det samme med andre Ord, thi det sagde <persName key="pe42">Luther</persName> aabenbarlig, <seg type="com" n="com255">jeg vilde ønske, at alle mine Bøger var brændte, førend de skulde holde et eneste Menneske fra at læse sin Bibel</seg>. Dog, det havde ingen Nød, Han satte gode <seg type="com" n="com256">Afvisere</seg> paa hvert Blad han skrev, som maatte drive hver Læser, der elskede Sandhed, til den Guldgrube, hvorfra han bekændte, at han selv havde hentet alt hvad der duede hos ham, og hvor der var Nok for alle at lede efter, til Verdens Ende.</p>

	<p rend="firstIndent">Men nu vi, <seg type="com" n="com257">I Elskelige</seg>! hvorfor kaldes <pb type="text" facs="1812_193A_fax040.jpg" ed="A" n="36" />vi Lutheraner? jeg siger, vi kaldes, thi selv kalde vi os ikke længere <seg type="com" n="com258">saa</seg>, de fleste Boglærde skamme sig ved det Navn; Er det fordi de betænke, <seg type="com" n="com259">at vi ikke døbtes i <persName key="pe42">Luthers</persName> Navn, og at ikke han, men <persName key="pe45">Kristus</persName> er korsfæstet for os</seg>; er det fordi de betænke, at <persName key="pe42">Luther</persName> var <seg type="com" n="com260">og</seg> et skrøbeligt Menneske, som imellem maatte tage Feil og har taget Feil af Skriftens rette Mening; er det af Omhyggelighed for <persName key="pe45">Kristi</persName> Ære og Bibelens Myndighed? Nei <seg type="com" n="com261">tilvisse</seg>, derfor er det ikke, men hvergang de kaldes Lutheraner, er det som om <persName key="pe45">Kristus</persName> raabte til dem om <persName key="pe42">Luther</persName>, som Han sagde til Jøderne om <persName key="pe636">Abraham</persName>: <seg type="com" n="com262">Vare I hans Børn, da gjorde I hans Gerninger, men nu søge I at slaa mig ihjel</seg>, det havde <persName key="pe42">Luther</persName> ikke gjort. <seg type="com" n="com464">Saa</seg> er det, og naar de turde for Folkets Skyld, som endnu har en vis arvet Ærbødighed for <persName key="pe45">Jesus</persName> og Bibelens Navne, da sagde de reent ud, hvad de Dristigste har sagt, at de ligesaalidt vilde hede Kristne, som Lutheraner, at de nok tro, der staaer megen Løgn i Bibelen, men ikke eet Ord, som er sandt <hi rend="italic">fordi</hi> det staar der. Saadant er <seg type="com" n="com465">øiensynligt</seg>, thi det der forarger dem hos <persName key="pe42">Luther</persName>, er netop det Samme, som <persName key="pe45">Jesus</persName> og Hans Apostle har sagt med tydelige Ord. Vi har i Grunden ikke andet <pb type="text" facs="1812_193A_fax041.jpg" ed="A" n="37" />Vidnesbyrd behov end hvad de aabenbar sige, at en Ting er ikke sand fordi den staar i Bibelen, men fordi de med deres Forstand kan begribe at det er sandt; thi naar de da, for Folkets Skyld, maa sige, at Bibelens Ord er Sandhed, er det jo ligefrem, at de, ligesom <persName key="pe42">Luthers</persName> gamle Modstandere, maa vende og dreie Ordene, til de faae deres egen Mening ud. Kunde de først faae menig Mand saa oplyste, at de heller <pb type="edition" ed="VU" n="15" />ikke meente Noget var sandt, <hi rend="italic">fordi </hi> det stod i Bibelen, da skulde de snart lægge den hellige Bog paa Hylden. Dog det er jo, saa at sige, allerede skeet; imod een Præst, der i Kirken <hi rend="italic">stadfæster</hi> sine Ord med Bibelens, ere der i det mindste, <seg type="com" n="com466">tilvisse</seg> tyve, som enten aldrig bruge Bibelsprog, uden hvor de høit nødes til det, eller kun et Par Ord imellem, for at vise de Enfoldige, at det ogsaa staar der, eller, at <seg type="com" n="com467">det ikke er sandt, hvad Man har bildt dem ind om <persName key="pe45">Kristi</persName> Guddom,<!-- komma udvisket i KBs ekspl. --> og Forløsningen ved Ham, om den Helligaands Oplysning og Bistand og kort sagt, om alle de Sandheder, for hvis Skyld vi ene behøve Bibelen</seg>, da intet Menneske af sig selv kunde vide dem. Ja visselig maa Man med Rette sige til de fleste Boglærde nuomtide, hvad Frelseren sagde til dem, der dengang forvilde<pb type="text" facs="1812_193A_fax042.jpg" ed="A" n="38" />de Folket: <seg type="com" n="com263">Ve eder, I Skriftkloge, I have taget Kundskabs Nøgel<!-- VU: Regel er en fejllæsning -->
	</seg>, selv vil I ikke gaa ind og dem som vil, holde I ude!</p>

	<p rend="firstIndent">Det var nu dem, men saa de, som <seg type="com" n="com710">enddog</seg> de kaldes Boglærde ei kan læse et Ord i den fornemste af alle Bøger paa dens egne Tungemaal, saa Lægfolk og menig Mand, dem kan vi vel dog endnu kalde Lutheraner? <seg type="com" n="com264">Vare de <persName key="pe42">Luthers</persName> Børn, da gjorde de <persName key="pe42">Luthers</persName> Gerninger</seg>, da randsagede de selv i Skrifterne, om ogsaa de Ting forholdt sig saaledes, som de der kalde sig Skriftkloge vil indbilde dem. Gør de nu det? Nei desværre <seg type="com" n="com611">intet mindre</seg>, og her ligger Grunden til al Elendigheden. Præster og Skriftkloge maatte være saa vantro, at de ikke troede der var en Gud til, de vilde dog nødes til at tale som Bibelen, naar Folket selv læste den flittig. Da skulde Ingen bilde dem ind, <seg type="com" n="com265">at <persName key="pe45">Jesus</persName> sagde om sig selv, han var kun et Menneske</seg>, thi de hørte hans Ord: <seg type="com" n="com266">Faderen og jeg ere Eet</seg>; <seg type="com" n="com468">ligesom Faderen opvækker Døde og gør Levende, saaledes gør og Sønnen levende, <hi rend="italic">hvem Han vil</hi>
	</seg>
	<note type="footnote"><p rend="noIndent">
	<rs type="bible" key="Joh 5" rend="normForm">
	<seg type="com" n="com468">Joh. 5</seg>
	</rs>.</p></note>; eller: <seg type="com" n="com267">Ingen kan fare op til Himmelen, uden Han, som nedfoer fra Himmelen, Menneskens Søn, som <hi rend="italic">er i Himmelen</hi>
	</seg>
	<note type="footnote"><p rend="noIndent">
	<rs key="Joh 3" type="bible" rend="normForm">
	<seg type="com" n="com267">Joh. 3</seg>
	</rs>.</p></note>, eller: <seg type="comStart" n="com268" />Menneskens Søn skal <pb type="text" facs="1812_193A_fax043.jpg" ed="A" n="39" />komme i Himmelens Skyer og alle hellige Engle med Ham, og Han skal sidde paa sin Herligheds Stol og alle Folk skal forsamles for Ham, og Han skal skille dem ad, som en Hyrde skiller Faarene fra Bukkene, og Han skal sige til dem ved sin høire Haand: <seg type="com" n="com269">kommer</seg> hid I min Faders Velsignede! <seg type="com" n="com270">arver</seg> Riget, som eder er beredt fra Verdens Grundvolde bleve lagde; men til dem ved den Venstre: <seg type="com" n="com271">gaar</seg> bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt til Djævelen og hans Engle<seg type="comEnd" n="com268" />
	<note type="footnote"><p rend="noIndent">
	<rs type="bible" key="Matt 25" rend="normForm">
	<seg type="com" n="com268">Math. 25</seg>
	</rs>.</p></note>. <seg type="comStart" n="com272"/>Da skulde Ingen indbilde dem, at Lærdommen <pb type="edition" ed="VU" n="16" />om Forløsningen var et Præstepaafund i de gamle dumme Dage<seg type="comEnd" n="com272"/>, thi de hørte <persName key="pe45">Jesum</persName> selv sige, at <seg type="com" n="com273">Gud hengav sin Eenbaarne, for at hver som <hi rend="italic">troer paa Ham</hi> ikke skal fortabes, men have det evige Liv</seg>
	<note type="footnote"><p rend="noIndent">
	<rs key="Joh 3" type="bible" rend="normForm">
	<seg type="com" n="com273">Joh. 3</seg>
	</rs>.</p></note>, at <seg type="com" n="com274">Menneskens Søn hengav sit Liv til en Igenløsnings Betaling</seg>
	<note type="footnote"><p rend="noIndent">
	<rs type="bible" key="Matt 20" rend="normForm">
	<seg type="com" n="com274">Math. 20</seg>
	</rs>.</p></note>, at <seg type="com" n="com275">Han udøste sit Blod til Syndernes Forladelse</seg>. <seg type="com" n="com276">Da skulde de høre Ham love sine Apostle Sandheds Helligaand, som skulde ledsage dem til al Sandhed og forkynde dem de tilkommende Ting</seg>
	<note type="footnote"><p rend="noIndent">
	<rs key="Joh 16" type="bible" rend="normForm">
	<seg type="com" n="com276">Joh. 16</seg>
	</rs>.</p></note>; og Ingen skulde <seg type="com" n="com277">snakke dem for</seg>, at det kun havde lidt at betyde, hvad Apostlene sagde, <pb type="text" facs="1812_193A_fax044.jpg" ed="A" n="40" />fordi de ikke forstode <persName key="pe45">Jesus</persName>, og snakkede Jøderne efter Munden. <persName key="pe343">Paulus</persName> skulde lære dem noget andet naar Han siger: <seg type="comStart" n="com536" />fordi Verden af bare Klogskab ikke kendte Gud i Hans Visdom, saa behagede det Gud formedelst den <seg type="com" n="com279">daarlige</seg> Prædiken, at gøre dem salige, som tro; Jøderne elske Tegn og Grækerne elske Visdom, men vi prædike <persName key="pe45">Kristum</persName> den Korsfæstede, som er <hi rend="italic">Jøderne en Forargelse og Grækerne en <seg type="com" n="com280">Daarlighed</seg>
	<seg type="comEnd" n="com536" />;</hi> <seg type="comStart" n="com537" />thi det Korsens Ord er vel dem en <seg type="com" n="com281">Daarlighed</seg>, som blive fortabte, men os, som blive salige, er det en Guds Kraft<seg type="comEnd" n="com537" />
	<note type="footnote"><p rend="noIndent">
	<rs type="bible" key="1 Kor 1" rend="normForm">
	<seg type="com" n="com278">1 Kor. 1</seg>
	</rs>.</p></note>; thi visselig, det er dog ikke at snakke Folk efter Munden, eller, som de kalde det, <seg type="com" n="com282">læmpe sig efter Tidsalderens Fordomme</seg>.</p>

	<p rend="firstIndent">Dog, hvad nytter det at tale om, hvorledes vore Oldefædre kunde og vilde taget de nymodens Præster i Skole, dersom de havde levet sammen, det kunde ikke ske, thi Præsterne ere imellem de Sidste som foragte Bibelen; naar de gøre det, da er det <seg type="com" n="com283">Herren, som tager sit Lys bort</seg>, fordi <seg type="com" n="com284">hardtad</seg> Ingen vil glæde sig i dets Skin, fordi det forsømmes, forsmaaes og bespottes. Visselig, den Mand som ei vidste Mere af Bibelen, end hvad dog <pb type="text" facs="1812_193A_fax045.jpg" ed="A" n="41" />de Fleste i deres <seg type="com" n="com528">Katekismus</seg> lære, og hvad de høre Præsten oplæse i Kirken, naar han havde <seg type="com" n="com529">lagt det paa Hjerte</seg>, kunde godt <seg type="com" n="com285">holde Bog med</seg> sin Præst i de fleste Dele; men de bryde sig Lidt eller Intet om Guds Ord og deres arme Sjæles Salighed, det er Tingen. De, som lægge sig efter Lov og Ret, efter Lægekonst og anden verdslig Kundskab, lade for det meste haant om Guds Ord, eller læse det dog aldrig; Købmænd og Haandværkere ere <seg type="com" n="com469">og</seg> for det meste saa kloge, at de veed, Bibelen er en dum gammel Bog; Bønderne passe deres Agre og deres <seg type="com" n="com530">Øxen</seg>, Hellig og Søgn, <seg type="com" n="com711">gide ei hørt</seg> Ordet, mindre <seg type="com" n="com712">læst</seg> det, og endnu allermindst <seg type="com" n="com713">tænkt</seg> efter, hvad det kommer dem ved; de Dristigste og Ugudeligste spotte aabenbar, thi det har de lært i Ølhus og Krambod, det lære Mange som Krigsfolk, <pb type="edition" ed="VU" n="17" />ikke allene ved Krus og i <seg type="com" n="com287">Kippe</seg>, men af Øverster og Høvedsmænd; hvor menig Mand endnu har, hvad Man kalder den gamle Tro, der er det mest kun, at Han mener, Gud skal gøre ham salig, naar han ikke kan være her længer, fordi Han troede, at <persName key="pe45">Kristus</persName> har forløst ham, som Han troede saamangt et Eventyr, som Han aldrig tænkte paa, om det var Sandt eller Løgn, fordi Han <pb type="text" facs="1812_193A_fax046.jpg" ed="A" n="42" />gik til Kirke engang imellem for et Syns Skyld, og til Alters efter Sædvane. Saaledes staar det sig i Landene, og skal Man da kalde slige Folk Lutheraner, ja skal Man kalde dem Kristne? I hvilket Hus, <seg type="com" n="com470">uden</seg> i Præstens, seer Man en Bibel? de Huse ere snart talte, og i de fleste af dem ere endda Møl, ei Mennesker, den hellige Bogs Gæster. Sandelig, det er kommet saavidt, at jeg er vis paa, der hist og her findes gudfrygtige Mennesker, som under Bekymringen for deres Sjæls Salighed ei veed, hvor de skal, hvor de tør søge Oplysning om Guds hemmelige Raad til Synderes Frelse, om Landet bag Graven. Føle de sig ogsaa i andægtige Øieblikke drevne til Bibelen, da skamme de sig <seg type="com" n="com289">hardtad</seg> for sig selv, ja de vilde skamme sig overmaade, hvis Nogen traf dem med den hellige, foragtede Bog i Haand og kunde tænke, at de der søgte Trøst og Opbyggelse. Ja, vare de end dristige nok til at foragte Saadant, maa de da ikke blive bange, naar de høre Skraalet af de selvgjorte Skriftkloge, om alle de Kundskaber, om al den Lærdom, der udkræves til at forstaa Bibelen, til at have Nytte, istedenfor Skade, af den hellige Bogs Læsning? Maa de ikke i det mindste <pb type="text" facs="1812_193A_fax047.jpg" ed="A" n="43" />holde sig borte fra den lutherske Udlæggelse, og ty til <seg type="com" n="com472">Saadanne, hvor just det fattes, som de behøve, hvor Bibelens søde, enfoldige og klare Ord ere udvandede, opskruede, formørkede, ja mangengang forvanskede</seg>? Hvorfor kaldes vi da Lutheraner? Fordi vore Forfædre tænkte anderledes end vi, fordi de betænkte Jesu Ord, <seg type="com" n="com290">at det dog ikke kan nytte et Menneske, om han vandt den ganske Verden, naar han skulde tabe sig selv, tage Skade paa sin Sjæl</seg>, fordi de troede <persName key="pe42">Luthers</persName> sandfærdige Tale om Bibelen og <persName key="pe45">Kristus</persName> og gjorde hans Gerninger. Troen og Kærligheden er <seg type="com" n="com291">forloret</seg>, kun Navnet have vi tilovers, som et sørgeligt Mindesmærke om Fædrenes Rigdom, <seg type="com" n="com292">om Rigdommen, de sankede der, hvor hverken Rust eller Møl er tilhuse, og hvor Tyve ei komme</seg>, den Rigdom, de nu eie og beholde i Evighed der, <seg type="com" n="com293">hvor deres Borgerskab var og er, i Himlene</seg>, <seg type="com" n="com294">hos den <persName key="pe45">Kristus</persName>, som beredte dem Værelser i Faderens Hus</seg>?</p>

	<p rend="firstIndent">Men, <seg type="com" n="com295">I Elskelige</seg>! hvad skal vi med det tomme Navn? Tro vi at vi <pb type="edition" ed="VU" n="18" />ere klogere end Fædrene, at det er klogere Man bygger sig en Himmel paa Jorden af Øienslyst, Kødslyst og Livets Overdaadighed, og lader det komme an derpaa, om Gud vil tage os <pb type="text" facs="1812_193A_fax048.jpg" ed="A" n="44" />til sig, naar vi skal herfra, eller vise os derhen, <seg type="com" n="com296">hvor der er Graad og Tænders Gnidsel</seg>, <seg type="com" n="com473">hvor Ormen ikke døer og hvor Ilden ikke udslukkes</seg>
	<note type="footnote"><p rend="noIndent">
	<rs key="Mark 9" type="bible" rend="normForm">
	<seg type="com" n="com473">Marc. 9</seg>
	</rs>.</p></note>; nu vel, saa <seg type="com" n="com297">lader</seg> os bortkaste Navnet! <seg type="com" n="com298">Lader</seg> os male det paa Fædrenes Gravstæder, hvor det har hjemme! <seg type="com" n="com298">Lader</seg> os tage os et nyt Navn, der passer, der siger, hvad vi vil være, hvem vi vil følge! Men hvor er et saadant Navn? Kristne kan vi ikke kalde os, thi <persName key="pe45">Kristus</persName> tro vi ligesaa lidt som <persName key="pe42">Luther</persName>, begges Navne bør vi kaste <seg type="com" n="com300">tilhobe</seg>, lade dem være samlede, som de var, da vore Fædre bar dem, samlede, som <persName key="pe45">Kristus</persName> og <persName key="pe42">Luther</persName> ere i Faderens Hus. <seg type="com" n="com301">Hvo som foragter Den jeg sender, sagde Frelseren selv, han foragter mig, og hvo mig foragter, foragter Faderen</seg>, <seg type="com" n="com474">thi Faderen og jeg ere Eet</seg>. Intet Navn, som henviser paa <seg type="com" n="com302">Samfund</seg> med Gud eller Himlen, maa vi da vælge, thi vi vil jo raade os selv, styre os selv, Intet have med Gud at gøre, saalænge vi leve, og kun tage mod Salighed efter Døden, som en fortjent Løn, Gud er nødt til at give os. Nu, saa <seg type="com" n="com303">lader</seg> os da vælge et af de mange Navne, hvormed vore kloge Mænds Bøger prale, <seg type="com" n="com304">lader</seg> os hede fri Fornuftvæsner, Verdens<pb type="text" facs="1812_193A_fax049.jpg" ed="A" n="45" />borgere, eller allerhelst Jordborgere, thi det vil vi jo være, det vilde vi jo gerne blive i al Evighed, hvis det gik an! Men <seg type="com" n="com304">lader</seg> os da ogsaa have Mod til at ligne os selv i alle Stykker, <seg type="com" n="com304">lader</seg> os med <persName key="pe45">Kristi</persName> og <persName key="pe42">Luthers</persName> Navne afskaffe Alt, hvad der minder om dem og om Himlen! Lad de Boglærde <seg type="com" n="com307">trættes</seg> om, hvem der imellem de dumme Jøder dog vare saa kloge, at de kunde digte de smukke Løgne, lad dem kives om, enten <persName key="pe45">Kristus</persName> skal kaldes en Bedrager eller en Sværmer, om Han staar over eller under <persName key="pe1053">Mahomed</persName>, men vi vil dog ikke længere paa hans Ord lade vore Børn døbe i Faderens, Sønnens og den Helligaands Navn,<!-- komma udvisket i Gr.bibs ekspl. --> vi vil dog ikke i <persName key="pe42">Luthers</persName> Katechismus lade dem læse det Budskab om den treenige Gud og Jesu Forsoning,<!-- komma udvisket i Gr.bibs ex --> som Troens Artikle, vi vil dog ikke i Kirken uddele Velsignelsens Brød og Vin, som om disse vare <seg type="com" n="com309">
	<persName key="pe45">Kristi</persName> Legems og Blods Samfund</seg>, ikke <seg type="com" n="com531">lade Præsterne sværge falskelig paa Bibelen og den lutherske Troesbekjendelse</seg>? Vi vil tænke og leve efter vort eget Hoved, <seg type="com" n="com478">drages</seg> med Samvittigheden saagodt vi kan, indtil denne Verdens Skikkelse forgaar for det <seg type="com" n="com310">brustne Øie</seg>, og lade det komme derpaa an, om det, trods al vor Klogskab, skal oplukkes i Helvede, i Pinen, om det er <pb type="text" facs="1812_193A_fax050.jpg" ed="A" n="46" />sandt, hvad <persName key="pe45">Jesus</persName> har <pb type="edition" ed="VU" n="19" />sagt ved sin Tjener <persName key="pe703">Johannes</persName>, at <seg type="com" n="com532">hvert Øie skal se Ham, ogsaa de, som gennemborede Ham ved Vantro og Ugudelighed, at Jordens Slægter skal hyle og jamre sig for Ham</seg>, naar Han kommer paa <seg type="com" n="com533">Guds Vredes den store, forfærdelige Dag, da Ingen kan bestaa</seg>, <seg type="com" n="com612">uden</seg> Den, der tør glæde sig ved <seg type="comStart" n="com538" />
	<seg type="com" n="com539">Hans Lidelsers Samfund</seg> og Hans Opstandelses Kraft?<seg type="comEnd" n="com538" />
	<note type="footnote"><p rend="noIndent">
	<seg type="com" n="com311">
	<rs key="Åb 1" type="bible" rend="normForm">Aabenb. 1</rs> og <rs type="bible" key="Åb 6" rend="normForm">6</rs>
	</seg>.</p></note>
	</p>

	<p rend="firstIndent">Skal vi prøve dette Vovespil, hvor der spilles med en Evighed, med Dage uden Tal, med Længde uden Ende; eller skal vi betænke os, <seg type="com" n="com313">søge Herren den Stund Han kan findes, og kalde paa Ham den Stund Han er nær</seg>; <seg type="comStart" n="com314" />skal vi forlade de ugudelige Veie og de <seg type="com" n="com315">forfængelige</seg> Tanker, og omvende os til Gud, at Han kan forbarme sig over os<seg type="comEnd" n="com314" />? O ja, <seg type="com" n="com316">I Elskelige</seg>! <seg type="com" n="com317">lader</seg> os det! <seg type="com" n="com317">lader</seg> os ikke trodse Herren; thi mon vi ere stærkere end Han? <seg type="com" n="com319">Lader</seg> os dog ikke mene, at vi kan foreskrive Gud hvad Han skal gøre, at vi, <seg type="com" n="com320">Støvets og Øieblikkets Børn</seg>, <seg type="comStart" n="com321" />kan udgrunde vor Skabers urandsagelige <seg type="com" n="com322">Raad</seg> eller følge Ham paa Hans usporlige Veie<seg type="comEnd" n="com321" />! <seg type="com" n="com323">Lader</seg> os dog ikke glemme vore Synder og pukke paa den Guds Retfærdighed, som maa fordømme os! <seg type="com" n="com323">Lader</seg> os <pb type="text" facs="1812_193A_fax051.jpg" ed="A" n="47" />dog høre efter, om Samvittigheden ikke siger det samme, som Skriften: <seg type="com" n="com325">forbandet er hver den, som ikke gør <hi rend="italic">alle</hi> de Ting, som Loven byder!</seg> <seg type="com" n="com326">Lader</seg> os dog overveie, om vi have givet Herren Noget, som efter Døden skulde betales os! <seg type="com" n="com326">Lader</seg> os bekende angergivne: <seg type="comStart" n="com328" />Herre, <seg type="com" n="com516">vi have syndet med vore Forfædre</seg>, vi have mishandlet og <seg type="com" n="com517">havt</seg> os ugudelig! <seg type="com" n="com329">Lader</seg> os bede ydmygelig: Herre, <seg type="com" n="com518">handle ikke med os efter vore Synder, og betal os ikke efter vore Misgerninger</seg>!<seg type="comEnd" n="com328" /> <seg type="com" n="com330">Lader</seg> os sukke redelig til Gud om Lys, o! <seg type="com" n="com331">da skal Han lade det skinne i vore Hjerter, saa vi erkende Guddomsklarheden i <persName key="pe45">Jesu Kristi</persName> Aasyn</seg>
	<note type="footnote"><p rend="noIndent">
	<rs key="2 Kor 4" type="bible" rend="normForm">
	<seg type="com" n="com331">2 Kor. 4</seg>
	</rs>.</p></note>, da skal Han ved sin Helligaand give os den Forstand, at Hans Ord er Sandhed, da skal <seg type="com" n="com332">Døden miste sin Braad</seg> og Graven sin Rædsel; da skal vi være Lutheraner, om vi end ikke kaldes <seg type="com" n="com475">saa</seg>; da skal vi med Rette kaldes efter <persName key="pe45">Kristi</persName> Navn og <seg type="com" n="com476">Han skal kendes ved os for sin Fader og alle Hans Engle</seg>, <seg type="com" n="com333">naar Han kommer at blive herlig i sine Hellige, og forunderlig i alle dem, som tro</seg>!<note type="footnote"><p rend="noIndent">
	<rs key="2 Thess 1" type="bible" rend="normForm">
	<seg type="com" n="com333">2 Thess. 1</seg>
	</rs>.</p></note> O! <seg type="com" n="com334">prøver</seg> det engang, at bede alvorlig til <seg type="com" n="com335">Lysenes Fader</seg>! Det er dog vel ingen Skam at bede til sin Skaber, at ydmyge sig for sin Dommer! Det er dog vel <pb type="text" facs="1812_193A_fax052.jpg" ed="A" n="48" />Umagen værd at faae at vide, om de Selvkloge have Ret, som sige, at Gud ei hører Bønner, eller <persName key="pe45">Jesus</persName>, som vidnede, at <seg type="com" n="com337">den Himmelske Fader giver alle dem sin Helligaand, som bede Ham derom</seg>
	<note type="footnote"><p rend="noIndent">
	<rs type="bible" key="Luk 11" rend="normForm">
	<seg type="com" n="com337">Luc. 11</seg>
	</rs>.</p></note>. O, det gælder jo dog om Fred og Trøst og Haab i Trængsler og Angester i Nød og Død, ja om en Evigheds Glæde <pb type="edition" ed="VU" n="20" />eller Kval. Naar I saaledes have bedet ydmygelig med Sandhedskærlighed, <seg type="com" n="com339">spotter</seg> mig da, om I kan, om I vil!</p>

	<p rend="firstIndent">Og nu endelig I, mine Brødre i Embede og Tro! I, som viedes til <seg type="com" n="com340">Ordets Tjenere</seg> og tro Ordet, o! <seg type="com" n="com341">lader</seg> os dog aldrig glemme, hvorfor vi kaldes Lutheraner; <seg type="com" n="com341">lader</seg> os gaa frem i <persName key="pe42">Luther</persName>s Aand; thi det er i Guds; stride mandelig og forstyrre Befæstninger, som ophøie sig mod Guds Ord! <seg type="com" n="com343">Lader</seg> os med dette <seg type="com" n="com534">Aandens Sværd</seg>, hvis <seg type="com" n="com344">underlige</seg> Kraft, til at saare og læge, vi selv have <seg type="com" n="com345">fornummet</seg>, gaae i aaben Feide mod alt Ondt, mod Hykleri og Sjæledorskhed, som mod Forargelse og aabenbar Vantro! O, lad dog ei Menneskefrygt og timelig Omhyggelighed binde vor Tunge! lad Ingen indbilde os, at Fordærvelsen ei er saa stor, at vi behøve at <seg type="com" n="com346">støde i Basune</seg>! Se vi det ikke for vore <pb type="text" facs="1812_193A_fax053.jpg" ed="A" n="49" />Øine, hvor Lasten gaar omkring med sin <seg type="com" n="com488">frække Pande</seg>, hvor Liderlighed bryster sig, hvor Egennytten trodser, hvor Overdaadigheden udmarver? Høre vi det ikke, hvor høit der spottes med Gudsfrygt og Dyd, se vi ikke Kirkerne tomme, Menneskene kolde og Bibelen i Støvet? Hvergang vi fristes til at mene, at der er ingen Nød paafærde, da <seg type="com" n="com348">lader</seg> os betænke, at netop denne Mening er det usvigeligste Kendemærke paa Tidens dybe Fordærvelse. Verden ligger altid i det Onde, der er altid Nød paafærde; <seg type="com" n="com349">hvor Gud bygger sig en Kirke, reiser Satan flux sin Synagoge derhos</seg>
	<note type="footnote"><p rend="noIndent">
	<seg type="com" n="com349">
	<persName key="pe42">Luthers</persName> Ord</seg>.</p></note>, og naar derfor <seg type="com" n="com350">Zions Vægtere blive som stumme Hunde</seg>, da er det Tegn til, at selv de ere blevne lunkne, og hvor er da Varmen? da er det Tegn til, at de maa vente sig stor Modsigelse og Vrede, Spot og Latter og Forfølgelse, hvis de opløfte Røsten; men er det da ikke høi Tid at tale, at raabe af Struben? Jo, visselig, det er den sidste Time, og tie vi, da skal der i den næste Slægt end ikke findes Præster som tro.</p>

	<p rend="firstIndent">Tænke I kanske, at Tale ei nytter? <seg type="com" n="com351">om nu saa var</seg>, hvad da? <seg type="comStart" n="com352" />vil Keppen <seg type="com" n="com353">trættes med</seg> <pb type="text" facs="1812_193A_fax054.jpg" ed="A" n="50" />den som løfter den<seg type="comEnd" n="com352" />? dertil ere vi satte, dertil ere vi kaldte med saa helligt et Kald, <seg type="com" n="com354">der</seg> vi døbtes, <seg type="com" n="com354">der</seg> vi lagde os efter boglig Konst, <seg type="com" n="com354">der</seg> vi viedes til <seg type="com" n="com357">det skrevne Ords Tjenere</seg>. Og hvad om Nytte at tale? er det os da til ingen Nytte at vi redde vore egne Sjæle? Siger ikke Herren til os alle, som til Profeten: <seg type="com" n="com358">advarer du ikke den Ugudelige, da skal han dø i sin Misgerning, men hans Sjæl vil jeg kræve af din Haand, men advarer du ham og han dog ikke omvender sig, da skal han dø, men du, Du har reddet din Sjæl</seg>
	<note type="footnote"><p rend="noIndent">
	<rs type="bible" key="Ez 33" rend="normForm">
	<seg type="com" n="com358">Ezech. 33</seg>
	</rs>.</p></note>. Behøves der anden <seg type="com" n="com359">Spore</seg> for en troende Præst til at tale <seg type="com" n="com481">som Guds Ord</seg>, uden <seg type="com" n="com360">Sky</seg> <pb type="edition" ed="VU" n="21" />til Faa eller Mange som Herren forlenede Kraft? Og hvad siger Kærlighedens Lov? siger den ikke: <seg type="com" n="com361">elsk din Næste som dig selv</seg>! Skal denne Kærlighed kun være til Næstens Legeme, og ikke til hans udødelige Sjæl. Ja, for dog at sige Alt, mene I, at Gud havde sat os her med Tro i Hjerte og Tunge i Mund, dersom der ikke var en Eneste, som vilde agte paa vor Tale i Herrens Navn? Og da, <seg type="com" n="com362">I Elskelige</seg>! <seg type="com" n="com613">hvo som omvender en Broder fra hans vildfarende Vei, han har frelst en Sjæl fra Døden</seg>; hvor er det Troende Hjerte, som ikke op<pb type="text" facs="1812_193A_fax055.jpg" ed="A" n="51" />fyldes med hellig Glæde ved Tanken? og hvormange vildfarende Brødre mene I ikke der er nuomtide, hvis Hjerter ikke ere onde, men som forførtes af Verdens <seg type="com" n="com363">Tryllefløite</seg>, henreves af Tidens Malstrøm! Jeg veed der er imellem eder, Herrens Navn være lovet! troende Mænd, som fik Indsigt og Mæle til at raabe gennem det store Talerør, som Gud skænkede sit Ord, <seg type="com" n="com364">der</seg> Han vilde opvække <persName key="pe42">Luther</persName>; Fienden har nu tudet derigennem enstund, det er høi Tid, at han drives paa Flugten og giver Plads for Herrens Tjenere. Men hvi nøle I da, hvi komme I ikke frem? Ere I bange for at <seg type="com" n="com479">drages</seg> med ham? er Han i eder nu ikke længere større, end han i Verden; <seg type="comStart" n="com365"/>er Aandens Sværd blevet <seg type="com" n="com715">rustet</seg>, er Troens Skjold blevet hullet, kan Saliggørelsens Hjelm ei holde Hovedet i Veiret<seg n="com365" type="comEnd"/>? Nu vel, Han som gav <seg type="com" n="com477">Rustningen</seg> mægter vel at <seg type="com" n="com480">størke</seg> og lave den igen, og I har dog vel ikke glemt, hvor Han boer; I veed dog vel, at der for det troende Hjertes andægtige Bønner er en <seg type="com" n="com366">slagen Kongevei</seg> til hans hellige Borg, og at de aldrig komme tomme tilbage! O, <seg type="com" n="com367">I Elskelige</seg>! <seg type="com" n="com368">lader</seg> eders Sendebud færdes paa denne Vei, som Jesus lagde <seg type="com" n="com369">der</seg> Han opfoer, <seg type="com" n="com370">lader</seg> dem færdes der aarle og silde; da skal I vel vorde udrustede med <pb type="text" facs="1812_193A_fax056.jpg" ed="A" n="52" />det som eder fattes; thi hvad er det dog andet end ret brændende Kærlighed til Gud, hans hellige Ord og de vildfarende Brødre, og Frimodighed til <seg type="com" n="com371">at gaae Fienden under Øine</seg>, at høre uforfærdet paa Djævlelatteren, og om det skulde gælde, sige Farvel til det Timelige, til <seg type="com" n="com372">Gods eller Ære eller Liv</seg>!</p>

	<p rend="firstIndent">Men, vil I ikke ved Bønnen søge den Hjelp som er af Gud til at kunne staa for Høie og Lave og vidne om <persName key="pe45">Kristus</persName>, nu vel! saa <seg type="com" n="com373">vider</seg> kun dette, at <seg type="com" n="com374">Frelseren vil skamme sig ved eder, fordi I skammede eder ved Ham og Hans Ord</seg>, at <seg type="com" n="com375">hvo som elsker Forældre eller Venner, Gods eller Ære eller Liv mere end Ham, er Ham ikke værd</seg>! Jeg vil i Herrens Navn se til, ved den Helligaands naadefulde Bistand at redde min Sjæl, og holde <seg type="com" n="com376">den Eed jeg svor for Guds Aasyn, der jeg blev hans viede Tjener</seg>, <seg type="comStart" n="com520"/>at stride, om det saa var til Blodet, for Hans hel<pb type="edition" ed="VU" n="22" />lige Ord<seg type="comEnd" n="com520"/>. Vel er det tungt for Kød og Blod, men det maa ikke hjelpe, naar det kniber allerhaardest, tænker jeg, Gud lader mig komme Dagens hellige Evangelium ihu: “<seg type="comStart" n="com377" />Salige ere I, naar Man bespotter og forfølger eder, og taler allehaande Ondt om eder for min Skyld, <hi rend="italic">og <seg type="com" n="com521">lyver det</seg>!</hi> <seg type="com" n="com378">Glæder</seg> og <seg type="com" n="com379">fryder</seg> eder; thi eders <pb type="text" facs="1812_193A_fax057.jpg" ed="A" n="53" />Løn skal være stor i Himmelen, og de have <seg type="com" n="com380">saa</seg> forfulgt Profeterne, som vare <seg type="com" n="com381">for</seg> eder.<seg type="comEnd" n="com377" />” Slig Tale, haaber jeg, skal muntre mig til at synge med den salige <persName key="pe42">Luther</persName>:</p>


	<lg>
	<!-- NB mindre skriftstørrelse i digtet end i prædikenen -->

	<l>
	<seg type="comStart" n="com382" />Und wenn die Welt voll Teufel wär',</l>
	<l>und <seg type="com" n="com522">wollt' uns gar verschlingen</seg>,</l>
	<l>so fürchten wir uns nicht so sehr,</l>
	<l>es soll uns doch gelingen;</l>
	<l>
	<seg type="com" n="com523">der Fürst dieser Welt</seg>,</l>
	<l>wie sauer er sich stellt,</l>
	<l>thut er uns doch nicht,</l>
	<l>das macht, <seg type="com" n="com524">er ist gericht</seg>,</l>
	<l>ein <hi rend="italic">Wörtlein</hi> kann ihn fällen<seg type="comEnd" n="com382" />.</l>
	</lg>

	<lg>

	<l>
	<seg type="comStart" n="com383" />
	<hi rend="italic">Das Wort sie sollen lassen stahn,</hi>
	</l>
	<l>
	<hi rend="italic">und kein Danck dazu haben;</hi>
	</l>
	<l>Gott ist mit uns <seg type="com" n="com525">wohl<!-- ligner t i Gr.bib, men det er papiret --> auf dem Plan</seg>
	</l>
	<l>mit seinem Geist und Gaben;</l>
	<l>nehmen sie uns den Leib,</l>
	<l>Gut, Ehr', Kind und Weib,</l>
	<l>laß fahren dahin,</l>
	<l>sie habens kein Gewinn,</l>
	<l>
	<hi rend="italic">das Reich muß uns doch bleiben<seg type="comEnd" n="com383" />.</hi>
	</l>
	</lg>

	<fw type="shortLine" />
	<!-- NB! mindre skriftstørrelse også her ift. prædikenen. -->
	</div>

	<div type="[Kirkebøn]">
	<p rend="noIndent">
	<seg type="comStart" n="com535" />
	<hi rend="initial">Æ</hi>re være Dig, Gud Fader, Søn og Helligaand! som været haver før Dagenes Begyndelse, endnu er og bliver evindelig en sand treenig Gud. Læg Kraft <pb type="text" facs="1812_193A_fax058.jpg" ed="A" n="54" />og Velsignelse til Dit Ord, som er talet! Lad det opvække de Sovende, <seg type="com" n="com491">størke</seg> de Stridende, oplyse de Blinde og husvale de Bedrøvede! <seg type="com" n="com614">Bevar din Menighed, saa Helvedes Porte aldrig faae Overhaand</seg>; straf os ikke i din Vrede, og borttag ikke dit hellige Lys, <seg type="com" n="com716">enddog</seg> det forsmaaes og bespottes iblandt os; men lær os at bedrøves over vore forbigangne Synder, og skænk os da Hyrder efter dit Hjerte, som med Kraft og Frimodighed forkynde det saliggørende Ord reent og uforfalsket, og smykke Lærdommen med et opbyggeligt Levnet i Ydmyghed, Sagtmodighed, Taalmodighed og brændende broderlig Kærlighed! Beskyt dine Tjenere, Konger og Fyrster, og alle dem, som ere satte i Høiheden! lær os at lyde dem, ikke for Straffens, men for Samvittighedens Skyld, og at bære taalig alle Byrder <seg type="com" n="com384">uden</seg> Syndens! <pb type="edition" ed="VU" n="23" />Bøi du deres Hjerter til din Frygt; lad dem huske, at deres Troner staa paa dine Fødders Fodskammel, og at ogsaa de have <seg type="com" n="com385">en Herre i Himlen, hos hvem der er ingen Persons Anseelse</seg>! O, lad Konger igen være din Kirkes Fosterfædre og Dronninger dens Ammer! Gud! vær du <seg type="com" n="com386">de Faderløses Fader, Enkers Forsvar</seg>, Betrængtes Hjelper og Fattiges Forsørger! O! er det muligt, da lad det blodige Sværd skjule sig i <seg type="com" n="com387">Balgen</seg>, saa vi igen maatte leve et roligt og stille Levnet i al Gudelighed og Ærbarhed, men <seg type="com" n="com388">fornemmelig</seg>, o Naadens Gud! lad os <seg type="com" n="com389">stride den gode Strid, fuldkomme Løbet og bevare Troen</seg>, <pb type="text" facs="1812_193A_fax059.jpg" ed="A" n="55" />indtil vi ved din Aands Bistand have overvundet <seg type="com" n="com390">den sidste Fiende, som er Døden</seg>, og komme did, hvor <seg type="com" n="com391">Tro, Haab og Kærlighed</seg> evindelig har hjemme! Bønhør os, vi bede, som du bød, ydmygelig i <persName key="pe45">Jesu</persName> Navn til dig, vor Fader.<seg type="comEnd" n="com535" />
	</p>
	<fw type="blank" />
	<fw type="shortLine" />
	<fw type="blank" />
	<pb type="periText" facs="1812_193A_fax060.jpg" />
	<pb type="periText" facs="1812_193A_fax061.jpg" />
	<pb type="periText" facs="1812_193A_fax062.jpg" />

	</div>

	</body>

	</text>
	</TEI>