|
|
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
|
|
|
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?>
|
|
|
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
|
|
|
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
|
|
|
<teiHeader>
|
|
|
<fileDesc>
|
|
|
<titleStmt>
|
|
|
<title rend="part">Foreløbigt Svar til Hr. Doctor Larsen i Anledning af hans Par Ord i Skilderiet No. 83-85 f. A.</title>
|
|
|
<title rend="shortForm">Foreløbigt Svar til Hr. Doctor Larsen</title>
|
|
|
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
|
|
|
<editor role="philologist">Vibeke A. Pedersen</editor>
|
|
|
<editor role="student2">Maria Wiggers Pedersen</editor>
|
|
|
<editor role="student1">Anna Poulsen</editor>
|
|
|
</titleStmt>
|
|
|
<editionStmt>
|
|
|
<edition>
|
|
|
<idno type="firstUpload">1.8</idno>
|
|
|
<idno type="content">1.8</idno>
|
|
|
<idno type="technic">1.8.1</idno>
|
|
|
</edition>
|
|
|
</editionStmt>
|
|
|
<extent>40 KB</extent>
|
|
|
<publicationStmt>
|
|
|
<availability status="restricted">
|
|
|
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
|
|
|
</availability>
|
|
|
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
|
|
|
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
|
|
|
<date when="2015-10-31">www.grundtvigsværker.dk, version 1.7, 31. oktober 2015</date>
|
|
|
</publicationStmt>
|
|
|
<seriesStmt>
|
|
|
<title>Skilderie af Kjøbenhavn</title>
|
|
|
<respStmt>
|
|
|
<name>[udgiver]</name>
|
|
|
<resp>[evt.]</resp>
|
|
|
</respStmt>
|
|
|
<idno>1812-12-16</idno>
|
|
|
</seriesStmt>
|
|
|
<notesStmt>
|
|
|
<note xml:id="thisFile" target="1812_185_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
|
|
|
<note target="1812_185_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
|
|
|
<note target="1811_163_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
|
|
|
<note target="1812_185_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
|
|
|
<note type="unknownVar">Variant</note>
|
|
|
</notesStmt>
|
|
|
<sourceDesc>
|
|
|
<bibl>
|
|
|
<title type="part">[titel]</title>
|
|
|
<author>[forfatter]
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</author>
|
|
|
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
|
|
|
<publisher>[trykker]
|
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
|
</publisher>
|
|
|
<date>[år]</date>
|
|
|
</bibl>
|
|
|
<listWit xml:id="emendation">
|
|
|
<witness xml:id="A" n="185">
|
|
|
<desc>Førstetrykket</desc>
|
|
|
<num>1812</num>
|
|
|
</witness>
|
|
|
</listWit>
|
|
|
<listWit xml:id="pageNumber">
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
</listWit>
|
|
|
</sourceDesc>
|
|
|
</fileDesc>
|
|
|
|
|
|
<profileDesc>
|
|
|
<textClass>
|
|
|
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
|
|
|
<term>prosa</term>
|
|
|
<term>artikler</term>
|
|
|
</classCode>
|
|
|
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
|
|
|
<term>teologi</term>
|
|
|
<term>polemik</term>
|
|
|
<term>kristendom</term>
|
|
|
<term>kirkehistorie</term>
|
|
|
|
|
|
</keywords>
|
|
|
</textClass>
|
|
|
</profileDesc>
|
|
|
<encodingDesc>
|
|
|
<projectDesc>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
|
|
|
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
|
|
|
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
|
|
|
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
|
|
|
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
|
|
|
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
|
|
|
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
|
|
|
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
|
|
|
</projectDesc>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
|
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
|
|
|
</editorialDecl>
|
|
|
</encodingDesc>
|
|
|
<revisionDesc>
|
|
|
<change xml:id="JT" who="JT" when="2015-06-01">txt2tei</change>
|
|
|
<change who="auto" when="2015-06-01">Autoopmærket af autotag.awk v09 KK 2013-11-28</change>
|
|
|
<change xml:id="VAP" who="VAP" when="2015-06-02">udfyldning i head mm. Fjernet mange mæslinger og rettet mærkelig personopmærkning. </change>
|
|
|
<change xml:id="KV" who="KV" when="2015-06-04">1. kollation efter eks. "Bidrag til Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. 1808-1825" Gr 1. SK 1898.</change>
|
|
|
<change who="KV" when="2015-06-08">indsat seg-opmærkning plus rest baser</change>
|
|
|
<change who="MWP" xml:id="MWP" when="2015-06-11">2. kollation efter KB-eksemplaret med stregkodenr: 130010734852</change>
|
|
|
<change who="MWP" when="2015-06-24">Indsat rette sidenhenvisninger til fax</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2015-08-06">Indsat bibelstedshenvisninger. Begyndende udfyldning af 000 samt oprettelse af poster</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2015-09-09">oprettet 61-75. 3. kollation efter GB's løsbladseksemplar, herunder farvemarkering af mange bibelsteder</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2015-09-10">oprettet og skrevet com76-98. Yderligere opmærkninger. Påbegyndt bibelstedsfinden og -opmærkning. Emenderinger </change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2015-09-14">oprettet com99-103. Bibeldstedsopm. kontrolleret. Iagttagelser fra 3. koll. indført </change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2015-09-16">rettet efter kontrol af korrektur</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2015-10-10">flere bibelstedsopm.</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2015-10-12">flere bibelstedsopm. oprettet com 104</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2015-11-30">rettet efter Steen. Oprettet com 105-06</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2015-12-01">fortsat rettet efter Steen. Oprettet com 107-30</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2015-12-02">kontrol af rettelser efter Steen. Select på rettelser. Basekontrol med rettelser</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2015-12-03">Steen-kontrol af rettelser efter Steen.</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2016-01-19">ekstra kontrol</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2016-02-03">rettelser efter Klaus. Slettet 25, 30, 40, 41. Oprettet/genoprettet 125-27</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2016-02-04">rettelser efter Klaus</change>
|
|
|
<change who="VAP" when="2016-04-27">rettelser efter studenterkontrol</change>
|
|
|
</revisionDesc>
|
|
|
</teiHeader>
|
|
|
|
|
|
<text type="txt">
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<body>
|
|
|
<div type="[nr. 40]">
|
|
|
<pb type="text" facs="1812_185_fax001.jpg" rend="supp" ed="A" subtype="column" n="625"/>
|
|
|
<head rend="2">Foreløbigt Svar til Hr. Doctor <persName key="pe3043">Larsen</persName> i Anledning af hans <rs type="title" key="title4030">Par Ord</rs> i <rs key="title538" type="title">Skilderiet</rs> No. 83-85 <seg type="com" n="com64">f. A.</seg></head>
|
|
|
<fw type="shortLine"/>
|
|
|
<p rend="noIndent">Det Korsens Ord er vel dem en <seg n="com105" type="com">Daarlighed</seg>, som blive fortabte, men os, som blive salige, er det en Guds Kraft; thi der staar skrevet: <rs type="bible" rend="reference" key="Es 29,14">jeg vil fordærve de Vises Grublen og tilintetgjøre de Forstandiges Kløgt</rs>.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndentRight"><rs key="1 Kor 1,18-19" type="bible" rend="quote">1 Cor. 1. 18-19.</rs></p>
|
|
|
<fw type="shortLine"/>
|
|
|
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">N</hi>oget længe varer det, før jeg lader Almeenheden vide, at jeg har læst Hr. Doctorens <rs type="title" key="title4030">Par Ord</rs>, og det kan vise, at er jeg virkelig inhuman, da kan jeg <seg type="com" n="com65">og</seg> taale inhuman Tiltale, uden strax at fare i Harnisket, jeg tør haabe, at mit Svar skal vise endnu mere, nemlig, at min Kristendom, hvordan den end er, dog har lært mig at vinde Seier over al Fortørnelse, som personlig Fornærmelse kunde vække. En Hykler var jeg, hvis jeg vilde sige, at det slet ikke anfægtede mig, at <seg type="com" n="com1">udhutles</seg> paa <seg type="com" n="com2">Prent</seg> saa overmaade og uforskyldt, men <persName key="pe343">Paulus</persName> er ligesaavel min Mand, naar han siger: <rs key="Ef 4,26" rend="reference" type="bible"><seg type="com" n="com66">bliver</seg> vrede, men <seg type="com" n="com67">synder</seg> ikke!</rs> som naar han vidner: <rs key="Rom 3,24-25" type="bible" rend="reference">vi blive retfærdiggjorde uforskyldte ved den <seg type="com" n="com68">Genløsning</seg>, som er skeet ved <persName key="pe45">Jesum Kristum</persName>, hvilken Gud fremsatte til en Naadestol for Troen paa hans Død</rs>. Jeg kan da forsikkre Alle, at saa<pb type="text" facs="1812_185_fax002.jpg" ed="A" rend="supp" subtype="column" n="626"/>meget jeg end maa som Kristen harmes over at høre en Præst tale saaledes, bærer jeg ei det mindste Nag til ham for alle hans Uartigheder, og vil langt mindre <seg type="com" n="com3">vitterlig</seg> gengælde dem, som han vel, desværre, veed jeg kunde. Hvad der har forhalet mit Svar, er dels Embedsforretninger og andre mer uopsættelige Sysler, dels dens Forlegenhed, hvori jeg befandt mig ved at skulle svare i et Blad som dette. Vel betænkde jeg strax her kun at svare ganske kort, da det dog ei gik an, at gøre <rs key="title538" type="title">Skilderiet</rs> til et <seg type="com" n="com4">kritisk exegetisk</seg> Blad; men den Tanke foruroligede mig dog, at maaskee en eller anden retsindig Kristen kunde anfægtes i sin Tro, ved at se den Dynge af Bibelsteder <seg type="com" n="com5">H. D.</seg> har henkastet, som om de <seg type="com" n="com69">afbevisde</seg> det <rs type="title" key="title787">ny Testamentes</rs> Hovedlærdom om Retfærdiggjørelsen af Naade for <persName key="pe45">Jesu Kristi</persName> Skyld. Nu har jeg derimod besluttet strax, om Gud vil, at lægge Haand paa et Arbeide, som jeg længe har foresat mig, nemlig en udførlig Afhandling om <persName key="pe45">Kristi</persName> <seg type="com" n="com70">Forsoning</seg>, og hvad dermed staar i nøiest Forbindelse, hvor jeg haaber ved Guds Naade tydelig at godtgøre, at <seg type="com" n="com71">Forsoningslæren</seg> virkelig er Kristendommens Hovedhjørnesten. Jeg venter ikke at overbevise de Vantro, thi de, som gaa til <rs key="title788" type="title">Bibelen</rs> efterat de have afgjort med sig selv hvad de vil finde og ikke finde deri, <rs key="1 Mos 19,11" type="bible" rend="reference">de blive slagne med Blindhed, som <seg type="com" n="com6">Sodomiterne</seg></rs>, for at de ikke skal lægge Synd til Synd ved at bespotte den Helligaand, det gaar dem som Jøderne, at der hviler et <seg type="com" n="com106">Skjul</seg> over deres Øine, medens de læse Skrifterne, indtil de omvende sig til Herren, da <pb type="text" facs="1812_185_fax003.jpg" ed="A" subtype="column" n="627"/>bliver <seg type="com" n="com107">Skjulet</seg> borttaget. Her er ikke andet at gøre for mig, end venlig at bede Hr. Doctor <persName key="pe3043">Larsen</persName> og enhver saadan <seg type="com" n="com7">Skriftfortolker</seg>, at bede Gud alvorlig og inderlig om hans Hjelp til at finde <hi rend="spaced">Sandheden,</hi> og da tage <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> for sig, som om han ikke vidste et Ord, af hvad der staar. Enhver, som gør det, vil ogsaa komme tilbage til den Korsfæstede, saavist som <persName key="pe45">Jesus</persName> ikke løi da han sagde: <rs key="Matt 24,35" type="bible" rend="reference">Himmel og Jord skal forgaa, men mine Ord skal ingenlunde forgaa</rs>; thi det vidnede han for <persName key="pe648">Pilatus</persName>: <rs key="Joh 18,37" type="bible" rend="reference">enhver, som det er om Sandheden at gøre, hører min Røst</rs>. Hvem der ikke vil lyde dette Raad, men vil søge Sandheden paa sin egen Haand, og ikke beslutte sig til at tro, hvad det saa end er, naar det kun er Sandhed, han staar ikke til at hjelpe, <rs key="Joh 8,12" type="bible" rend="allusion">han vil ikke vandre i Lyset og nødes derfor til at <seg type="com" n="com8">rave</seg> i Mørket</rs>, han er En af dem, til hvem <persName key="pe45">Jesus</persName> siger: <rs key="Joh 9,41" type="bible" rend="reference">Vare I blinde, da havde I ikke Synd, men nu sige I: vi see, derfor bliver Synden hvilende paa eder</rs>.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Her vil jeg da blot kortelig omtale hvad der var mig mest paafaldende i <seg type="com" n="com9">H. Dr.</seg> Svar. Jeg vil begynde med den Beskyldning <seg type="com" n="com10">H. D.</seg> adskillige Gange gentager, at jeg ei forstaaer mere af mit <rs key="title787" type="title">Ny Testamente</rs>, end hvad jeg kan læse mig til i en slet dansk eller tydsk Oversættelse. Jeg tilstaar gerne, at jeg ikke har megen theologisk Belæsthed og er heller ingen <seg type="com" n="com72">synderlig Græker</seg>, men det kan jeg dog forsikkre <seg type="com" n="com11">H. D.</seg> at jeg ret godt kan læse mit <rs type="title" key="title787">Testament</rs> i <seg type="com" n="com12">Grundsproget</seg>, og at jeg kender Saameget til de nyere <seg type="com" n="com13">Udtolkningsmaader</seg>, at jeg uden synderlig Umage kunde misforstaae min <rs type="title" key="title788">Bibel</rs> ligesaa godt som adskillige berømte Theologer. Grunden hvi jeg bruger vor gamle Oversættelse er, fordi den i al sin Ufuldkommenhed er langt bedre end alle de ny, og fordi den er mig inderlig kær, og Gud skee Lov temmelig bekendt. At jeg undertiden betjener mig af Udtryk, om hvilke der kan være <seg type="com" n="com14">grundet</seg> <seg type="com" n="com15">Tvist</seg>, kommer deraf, at jeg bruger <rs key="title788" type="title">Bibelen</rs> ikke allene til at bevise men ogsaa til at tale med. Naar Man nemlig begynder at blive ret fortrolig med den hellige Bog, og hengiver sig til den, da hændes det hartad altid, at naar Man vil udtrykke Noget ret med Fynd, da rinder et <seg type="com" n="com16">Sprog</seg> i Tanke, som siger Mere end de kløgtigst udtænkde Ord; naar dette nu hændes mig, og Ordene Intet indeholde, som den hellige Skribent <seg type="com" n="com17">jo</seg> <pb type="text" facs="1812_185_fax004.jpg" ed="A" subtype="column" n="628"/><seg type="com" n="com108">gerne</seg> kunde sige og paa andre Steder har sagt, da bruger jeg dem uden videre Eftersyn, Noget der endog er nødvendigt, naar Man vil lade <rs key="title788" type="title">Bibelen</rs> raade i al sin Skrift. Saaledes er det netop med det mest <seg type="com" n="com18">paaankede</seg> Sted om at tage <rs type="bible" rend="reference" key="2 Kor 10,5">al Tanke til Fange under <persName key="pe45">Kristi</persName> Lydighed</rs>. At den almindelige Oversættelse her ei er nær saa gal som <seg type="com" n="com19">H. D.</seg> vil indbilde os, kan enhver Kyndig overbevise sig om ved at eftertænke Sammenhængen, da Talen dog unægtelig er om dem, som vilde ophøie sig over Guds Kundskab, og <seg type="com" n="com73">nedsætte</seg> det <seg type="com" n="com20">Evangelium</seg> <persName key="pe343">Paulus</persName> havde prædiket, og at <hi rend="romanType"><seg n="com61" type="com"><app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">nóema</lem><rdg wit="A">nvema</rdg><witDetail n="0" wit="A"></witDetail></app></seg></hi> i al Fald ikke bør oversættes ved <seg type="com" n="com109">Anslag</seg>, skønnes saavel af det Foregaaende som af de andre Steder, hvor <persName key="pe343">Paulus</persName> bruger Ordet. Naar der altsaa ved Tanke forstaaes Kløgt eller Grublen, ikke <persName key="pe343">Pauli</persName> men Modstandernes, lod Oversættelsen sig ei allene forsvare, men er udentvivl den rigtigste. At <persName key="pe343">Paulus</persName> nu virkelig, om han saa aldrig havde sagt det, tog sin Fornuft fangen under Troens, og sin Tanke under <persName key="pe45">Kristi</persName> Lydighed, vil neppe <seg type="com" n="com21">H. D.</seg> selv for Alvor nægte, thi at Han antog <seg type="com" n="com22">Forsoningslæren</seg> i sin hele Vidde, ikke allene naar han disputerede med Jødisksindede, men naar og hvor han kom til at tale om <persName key="pe45">Kristo</persName>, er dog af alle hans Breve saa klart og aabenbart, at Man med Magt maa sammenknuge Øinene for ikke at see det, og at denne Lære er en <seg type="com" n="com110">Daarlighed</seg> for den naturlige Fornuft tilstaar vist <seg type="com" n="com23">H. D.</seg> gerne. At <persName key="pe343">Paulus</persName> alligevel opmuntrer til at bruge sin Fornuft er intet Under, thi Man maa allerede bruge den, for at erkende dens Svaghed, og der er stor Forskel paa at slaa ihjel og at tage til Fange. Fangen skal <seg type="com" n="com111">smukt</seg> arbeide, kun ikke, som den, men som Herren vil. Det er en underlig Tale, at Man ikke bruger sin Fornuft, fordi Man veier dens Udsagn paa <rs key="title788" type="title">Skriftens</rs> Vægtskaal og finder dem for lette, naar de ei der kunne bestaa, dette er dog i Sandhed Noget, som En, der vil kaldes Kristen, skulde skamme sig ved at laste; thi det er jo dog aabenbart, at den som siger, at Han troer <rs key="title788" type="title">Skriften</rs> fordi den stemmer overens med hans Fornuft, troer sin Fornuft og ikke <rs key="title788" type="title">Skriften</rs>. Noget ganske Andet er det, at vor Tro retfærdiggjøres derved, at <rs key="title788" type="title">Skriften</rs> bekræfter Alt hvad vi ved Fornuften kan vide om Gud og hvad Samvittigheden tilsiger os. Al den lange Tale om Gerninger og Fortjeneste er hel ufornø<pb type="text" facs="1812_185_fax005.jpg" ed="A" subtype="column" n="629"/>den; thi istedenfor at anføre alle de Skriftsteder, som Intet bevise, havde det været det rette, strax at tage fat paa de tydelige Ord, jeg anførde af <persName key="pe343">Paulus</persName> til Bevis for, at Naade og Fortjeneste, tvertimod <seg type="com" n="com95">Hr. Ds.</seg> Mening, ophæve hinanden. Ordene (<rs type="bible" key="Rom 11,6" rend="normForm">Rom. 11. 6</rs>) er jeg slet ikke bange for at anføre efter den danske Oversættelse saaledes: <hi rend="spaced"><rs type="bible" key="Rom 11,6" rend="reference">er det af Naade, da er det ikke længer af Gerninger, ellers bliver Naade ikke længer Naade; men er det af Gerninger, da er det ikke længer Naade, ellers bliver Gerning ikke længer Gerning</rs>.</hi> Hvorfor lod dog <seg type="com" n="com24">H. D.</seg>, som om han slet ikke kendte dette Sted, og kunde <persName key="pe343">Paulus</persName> mere tydelig sige sin Mening? Har jeg altsaa Uret heri, da har <persName key="pe343">Paulus</persName> ogsaa, men jeg er slet ikke bange for at staa og falde med ham, jeg gentager mit Ve, ikke over den gamle Mand, som <seg type="com" n="com24">H. D.</seg> synes at mene, derfor <seg type="com" n="com112">bevare</seg> mig Gud! men over den Mand, hvem Herren tildeler efter Fortjeneste, og udbryder med <persName key="pe346">David</persName>: <rs type="bible" key="Sl 32,1-2" rend="reference">salig er den Mand, hvem Herren ikke <hi rend="spaced">tilregner</hi> Overtrædelser og hvis Synd er forladt</rs>. Mit Ve er det samme, som det <persName key="pe343">Paulus</persName> udsagde, da han vidnede: <rs type="bible" key="Gal 3,10" rend="reference">forbandet er hver den, som ikke holder Alt Det som skrevet staar i Lovens Bog</rs>!</p>
|
|
|
<p rend="firstIndentRight">(Fortsættes.)</p>
|
|
|
</div>
|
|
|
<div type="[nr. 41]">
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<pb type="text" facs="1812_185_fax006.jpg" ed="A" subtype="column" n="641" rend="supp"/>
|
|
|
<head rend="2">Foreløbigt Svar til Hr. Doctor <persName key="pe3043">Larsen</persName> i Anledning af hans <rs type="title" key="title4030">Par Ord</rs> i <rs type="title" key="title538">Skilderiet</rs> No. 83-85 <seg type="com" n="com96">f. A.</seg></head>
|
|
|
<head rend="0">(Fortsættelse.)</head>
|
|
|
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">D</hi>en <seg type="com" n="com99">opkaagte</seg> <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com26">Erasmiske</seg></hi> Spidsfindighed: om Forskellen mellem Dyd og <rs type="bible" key="Rom 3,28" rend="allusion">Lovens Gerninger</rs> forvilder mig ikke; thi foruden saa meget Andet her var at sige, er det Nok at bemærke, at der i <seg type="com" n="com27"><persName key="pe730">Mose</persName> Lov</seg> ikke allene stod: <rs type="bible" key="2 Mos 20,13" rend="reference">du skal ikke slaa ihjel</rs> og <rs type="bible" key="2 Mos 20,15" rend="reference">du skal ikke stjæle</rs>, men ogsaa: <rs type="bible" key="2 Mos 20,17" rend="reference">du skal ikke begære</rs>; og <rs type="bible" key="Luk 10,27" rend="reference">du skal elske Gud over alle Ting og Næsten som dig selv</rs>. Hvilken Moral kan forlange Mere, og hvem kan opfylde dette? Den som siger han kan det, vil vi dog nok alle kalde en Løgner, og naar <seg type="com" n="com74">saa</seg> er, gad jeg nok vidst, hvad det da er, vi har givet vor Herre tilforn, som efter Døden skulde betales os? Nei i Sandhed, det er Mangel paa Kundskab til sit eget Indvortes og syndig Hovmod, naar Man ikke, isteden for at pukke paa sin Fortjeneste, gruer for det Man har fortjent hos Gud med sine Synder og sukker med et <rs type="bible" key="Sl 51,19" rend="allusion"><hi rend="spaced">saaret</hi> og <hi rend="spaced">sønderknuset</hi> Hjerte</rs> til Gud om Naade. Jeg veed nok, <seg type="com" n="com29">H. D.</seg> spotter med disse Ord, men jeg veed ogsaa, at denne Spot klæder hver Mand maadelig, og en Præst saare ilde. Har <seg type="com" n="com29">H. D.</seg> end det Uheld, at være vel tilfreds med sig selv, da har han dog udentvivl under sin Embedsførelse truffet Mennesker, der havde levet ligesaa <seg type="com" n="com104">ustraffelig</seg> som han, og som dog skælvede ved at beskue deres egen Uren<pb type="text" facs="1812_185_fax007.jpg" rend="supp" ed="A" subtype="column" n="642"/>hed og Skrøbelighed og ved at tænke paa den retfærdige Dommer. Hvem vilde <seg type="com" n="com75">spotte</seg> dem, og hvem vilde henvise dem til <persName key="pe692">Hauge</persName> og <persName key="pe3212">Seberg</persName> for at faa den <hi rend="spaced">himmelske Olie,</hi> der ene kan læge disse Hjertets dybe Saar? Nei, ikke der, men hos Mænd, for hvis <seg type="com" n="com76">Aander</seg> baade Hr. Doctoren og jeg maa bøie os ærbødig, hos en <persName key="pe42">Luther</persName> og <persName key="pe294">Kingo</persName> og deres <seg type="com" n="com31">Jævninge</seg>, der findes den, saavelsom hos en <persName key="pe3049">Job</persName> og en <persName key="pe346">David</persName>. Disse Mænd vilde dog <seg type="com" n="com32">Hr. D.</seg> sikkert ikke have <seg type="com" n="com33">spottet</seg>, men han gjorde det dog, fordi han dengang kun tænkde paa at sige mig en Ubehagelighed og den <rs key="title187" type="title">ny Psalmebog</rs> en slet Kompliment. Jeg vil sige den en bedre, i det jeg formilder de alt for haarde Udtryk, jeg om den har brugt; thi endskøndt den ingenlunde erstatter Savnet af <persName key="pe42">Luthers</persName> og <persName key="pe294">Kingos</persName> aanderige og trøstefulde Sange, er den dog heller ikke saa <seg type="com" n="com100">fattig</seg>, som jeg i et hastigt Øieblik beskyldte den for. Jeg veed det gaar mig ei sjelden <seg type="com" n="com77">saa</seg>, at mine Udtryk ere for haarde og <seg type="com" n="com113">almindelige</seg>, men det skulde Man ikke tage mig saa ilde op, aldenstund, Man seer at jeg er varm naar jeg skriver, og da Man maa betænke, at ogsaa jeg er et Menneske, som, i det jeg er mig min Sags Godhed bevidst, ogsaa undertiden fristes til at hovmode mig af min Oplysning og se ned paa andre Mennesker og Ting, som jeg ikke skulde. Mindst skulde Man, som <seg type="com" n="com34">Hr. D.</seg>, med Bitterhed laste mig naar jeg er uskyldig; thi det har han gjort, da han sagde, at jeg erklærede al Tale om Skolevæsenet for overflødig, og blev dog ved selv at snakke derom paa hele 3 <seg type="com" n="com114">Blade</seg>. <pb type="text" facs="1812_185_fax008.jpg" ed="A" subtype="column" n="643"/>Herre Gud! naar vil dog Skribenterne aflægge den slemme Uskik, at fordreie hinandens Ord, for at komme til at laste og uddrage forhadte Slutninger. Enten dette eller en uforsvarlig Skødesløshed var det, som bragde <seg type="com" n="com35">Hr. D.</seg> til at <seg type="com" n="com115">paabyrde</seg> mig Ord og Tanker, som jeg aldrig har brugt eller havt; thi jeg sagde ingenlunde, at al Tale om Skolevæsenet, men kun en saa <hi rend="spaced">ubestemt</hi> var overflødig. Dette er ikke det eneste Sted hvor jeg maa klage over Misforstaaelse, der ligner Fordreielse saa meget, at jeg knap formaar at antage den for uforsætlig. I Anledning af Almuens Oplysning, havde jeg sagt, at det var Daarskab at tænke paa at gøre den lærd, og Synd, at forvilde og pine den med allehaande <seg type="com" n="com36">Kundskabsbillinger</seg>; men at vi skulde, til de bedre Hoveders Bekræftelse i Troen, fremsætte vore vigtigste Resultater i Historien og Naturvidenskaben i <seg type="com" n="com37">passelig</seg> <seg type="com" n="com78">Indklædning</seg> og i nøie Sammenhæng med den aabenbarede Religion. Dette Sidste udtrykde jeg billedlig saaledes, at vi med hellig Kløgt skulde af sundt Egetømmer lave et <seg type="com" n="com38">Boskab</seg> til Bondestuen, hvorpaa <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> kunde finde sømmelig og <seg type="com" n="com132">hæderlig</seg> Plads. Naar Man er saa upoetisk, som <seg type="com" n="com39">Hr. D.</seg> ved mange Leiligheder har vist sig, er det maaskee muligt ikke at forstaae dette Billede; men naar Man har sund Menneskeforstand og et <hi rend="spaced">eenfoldigt</hi> Øie, synes det umuligt, som <seg type="com" n="com39">Hr. D.</seg> at misforstaa det saaledes, som om jeg talde om at udskære bibelske Historier paa Væggene. I al Fald er det en slem, hovmodig Vane, at gøre Nar af det man ikke forstaar, hvilket <seg type="com" n="com39">Hr. D.</seg> ogsaa har gjort, da han til Bevis paa mit Tungemaals Uforstaaelighed anførde, at jeg om nogle Bemærkninger havde sagt: det haster ikke med at gøre dem og, desværre, bliver det maaskee for silde, før det bliver <seg type="com" n="com116">betimeligt</seg>. Foruden Spørgsmaals og Udraabs Tegnene spørger han: hvo forstaaer dette? og svarer ganske rask: <seg type="com" n="com117">vist nok</seg> Ingen. Jeg tør alligevel sige: <seg type="com" n="com117">vist nok</seg> Mange, ja alle de mere Tænkende, som have gjort sig den Umage at tænke lidt derover. Naar jeg havde Adskilligt at sige om, hvorledes en ret kristelig <seg type="com" n="com98">Kirkeordning</seg> og Psalmebog burde være, men tillige mende, at Stemningen maatte være mere kristelig, førend Tale nyttede, og at en saadan Stemning dog neppe var <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">at</lem><rdg wit="A">t</rdg><witDetail n="47" wit="A"></witDetail></app> vente, førend efter en endnu mere ukristelig; <pb type="text" facs="1812_185_fax009.jpg" ed="A" subtype="column" n="644"/>blev det da ikke for silde, før det blev <seg type="com" n="com118">betimeligt</seg>? Alt Dette vilde jeg sige i faa Ord, og en saadan Sætning, hvis eneste Hensigt er at <hi rend="spaced">standse</hi> Læseren og vække ham til Eftertanke, skal og kan ikke være som <seg type="com" n="com97">Fod i Hose</seg>. At nu min ovenomtalde Frygt ei er ugrundet, har <seg type="com" n="com42">Hr. D.</seg> uden at tænke derpaa, netop bekræftet baade ved sin Tale om Præsternes egenmægtige Forandringer i Ritualet, og om Aarsagerne til den <rs key="title187" type="title">ny Psalmebogs</rs> slette Held i <placeName key="fak76">Jylland</placeName>. Ingen troende Kristen er i Stand til at kalde vort Ritual i de <hi rend="spaced">fleste</hi> Stykker ubrugeligt, og i en Tidsalder, hvor <hi rend="spaced">det</hi> snarere skaffer Anstød og Forargelse end Opbyggelse, nytter det kun lidt at tale om en kristelig <seg type="com" n="com79">Kirkeordning</seg>. Ingen kan dog nægte, at vore gamle <seg type="com" n="com119">Formularer</seg> ere <hi rend="spaced">bibelske</hi> og er det end <seg type="com" n="com80">saa</seg>, at Bibelstederne hist og her kunde <hi rend="spaced">blive</hi> bedre valgte og ordnede, er det dog nok <seg type="com" n="com62">vist</seg>, at ingen Kristen <seg type="com" n="com43">forarger sig over</seg> sin <rs type="title" key="title788">Bibel</rs>, og jeg mende det kun var for Kristne vi holdt Gudstjeneste i vore Kirker. De Vantroes <seg type="com" n="com120">Kaadhed</seg> og formastelige Spot kan da vist ikke berettige Bisper og Præster, og endnu mindre gøre dem det til en hellig (!!!) Pligt at gøre egenmægtige Forandringer i de gudfrygtige Fædres <seg type="com" n="com121">Formularer</seg>, som endnu have Lovs Kraft. Man siger: Ritual er ikke Religion, det er en underlig Tale, som om Man vilde sige: Legeme er ikke Sjæl; det vide vi nok, men derfor skal just Ritual og Religion være Eet ligesom Sjæl og Legeme. Kirkeskikkene ere Religionens Hænder og Gebærder; <seg type="com" n="com121">Formularer</seg> og Psalmer ere tilligemed Prækenen dens Tunge, og ligesom et ret Menneske bruger disse Ting til at aabenbare sit Indvortes og ei til at tækkes dem han taler med, saaledes maa og bør ogsaa vor Liturgi, uden Hensyn til Kirkegængernes <hi rend="spaced">Mening,</hi> være gennemstrømmet og gennemglødet af Kristendom og <rs type="title" key="title788">Bibel</rs>. Det kan i vor Tid ikke tit nok gentages, at Kirken ikke er noget Theater og dens Handling intet Skuespil, der skal rette sig efter Tilskuernes Smag; men derefter er det jo dog, at de fleste Præster, som overtræde <seg type="com" n="com81">Landsloven</seg> og Embedseed, ved at forandre Liturgien, <seg type="com" n="com130">ene</seg> rette og læmpe sig. Dette er et Uvæsen, som maa opfylde hver redelig Kristen med dyb Bedrøvelse og Nidkærhed. En høiere Haand styrede det saa, at vi ei fik en ny Liturgi paa en Tid, da den ei kunde blevet ægte kristelig, <pb type="text" facs="1812_185_fax010.jpg" ed="A" subtype="column" n="645"/>og udentvivl skedte det ogsaa derfor, at i de Kirker, hvor Præsten ei af egen Drift vil tale <seg type="com" n="com82">værdelig</seg> om <persName key="pe45">Kristo</persName> og Troens Hemmelighed, skulde dog sand Kristendom beholde <hi rend="spaced">een</hi> Tunge og troende Kristne høre <hi rend="spaced">nogle</hi> opbyggelige Ord. Den samme Haand styrede det fordum <seg type="com" n="com101">saa</seg>, at da lade Munke og <seg type="com" n="com122">daarlige</seg> Sofister havde glemt den Korsfæstede, stod dog endnu hans og hans Lidelsers Billed <seg type="com" n="com44">trindt</seg> i Kirkerne malet for Øiet, talde til det troende Hjerte og det bekymrede Sind.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Naar <seg type="com" n="com45">Hr. D.</seg> siger, at jeg nok ikke veed at angive de rette Aarsager, hvorfor den <rs key="title3903" type="title">gamle Psalmebog</rs> ei er fortrængt i <placeName key="fak76">Jylland</placeName>, men at disse ere: <hi rend="spaced">Forkærlighed for det Gamle, Frygtsomhed, Svaghed, Mangel paa Oplysning og Sands for det Bedre;</hi> da er det ret <seg type="com" n="com83">mærkeligt</seg>, at han i sit Sprog netop siger det samme som jeg i mit; thi jeg har sagt, at det kom deraf, at der i <placeName key="fak76">Jylland</placeName> var mere <hi rend="spaced">gammel Kraft og Kristendom.</hi> Just derfor have Jyderne mere Forkærlighed for deres gamle Psalmer og mindre Sands for hvad Man <hi rend="spaced">nu</hi> kalder Oplysning og det Bedre; just derfor føle de unge Præster sig for svage og frygtsomme til at fortrænge det Gamle. Der er endnu Noget i <placeName key="fak76">Jylland</placeName> af det kraftige kristelige Sind, som kan udrette at en <hi rend="spaced">norsk</hi> Menighed sender venligt Bud til sin Præst om, at prædike Guds Ord. Denne Enighed i Henseende til Aarsagerne, kan lære <seg type="com" n="com46">Hr. D.</seg>, at jeg dog kender Noget til <placeName key="fak76">Jylland</placeName>; naar Man især kender lidt til Historien kan Man kende et Lands Folk temmelig godt, uden legemlig at have levet imellem dem; men her træffer det sig meget uheldig med <seg type="com" n="com47">Hr. Ds.</seg> Formodninger, da jeg netop er opdraget i <placeName key="fak76">Jylland</placeName> fra Barnsben.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndentRight">(Slutningen følger.)</p>
|
|
|
</div>
|
|
|
<div type="[nr. 42]">
|
|
|
<pb type="text" facs="1812_185_fax011.jpg" ed="A" rend="supp" subtype="column" n="657"/>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<head rend="2">Foreløbigt Svar til Hr. Doctor <persName key="pe3043">Larsen</persName> i Anledning af hans <rs type="title" key="title4030">Par Ord</rs> i <rs type="title" key="title538">Skilderiet</rs> No. 83-85 <seg type="com" n="com84">f. A.</seg></head>
|
|
|
<head rend="0">(Sluttet.)</head>
|
|
|
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">D</hi>et vilde blive alt for vidtløftigt saaledes at gennemgaa alle de <seg type="com" n="com85">vrange</seg> Domme og vitterlige eller <seg type="com" n="com123">uvitterlige</seg> Misforstaaelser, hvori <seg type="com" n="com48">H. D.</seg> har gjort sig skyldig. Præsternes Videnskabelighed kan jeg saameget desbedre her gaa taus forbi, som jeg derom, <seg type="com" n="com124">vil Gud</seg>, snart skal offenlig give mine Tanker mere udførlig tilkende. Her vil jeg kun bemærke, at <seg type="com" n="com49">H. D.</seg> ved at indrømme, at det rene Græske kun hjelper lidet til at forstaa <rs key="title787" type="title">det Ny Testamente</rs> netop har stadfæstet min Anke over, at <rs key="title787" type="title">Testamente</rs> ei læses i <hi rend="spaced">kristne</hi> Skoler, og dernæst, at da jeg sagde at det hebraiske Sprog skammelig <seg type="com" n="com50">afjaskes</seg> paa de fleste <seg type="com" n="com63">Høiskoler</seg>, ingenlunde har sagt hvis Skylden var, Lærernes eller de Studerendes, og Factummet indrømmer jo <seg type="com" n="com51">Hr. D.</seg> Jeg tilstaar imidlertid ligefrem, at jeg troer der er Skyld paa begge Sider, Lærerne lægge ved <seg type="com" n="com52">Examina</seg> ei saamegen Vægt paa dette Sprog, som de burde, men det vilde rigtig nok kun lidt hjelpe om de gjorde det, saalænge ei en anden Aand besjæler de Studerende. I saadanne Ting kan <seg type="com" n="com53">H. D.</seg> og jeg aldrig blive uenige, da det netop i <pb type="text" facs="1812_185_fax012.jpg" ed="A" subtype="column" rend="supp" n="658"/>alle Dele er min faste Tro, at det bedste <seg type="com" n="com86">Staal</seg> ei nytter, naar der er Intet som kan fænge.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Præsternes <seg type="com" n="com125">Rang</seg> synes <seg type="com" n="com54">H. D.</seg> at være i Forlegenhed med, han vil forsvare den, men kun paa Omveie, ved at sammenblande den med den Agtelse Præsterne bør have som Embedsmænd i Staten; men det gaar ikke an. Det er meget rigtigt, at Tidens Ringeagt for Præstestanden ogsaa bidrager Sit til, at hemme dens Virksomhed, men paa dette Onde kan <seg type="com" n="com135">ene</seg> raades Bod derved, at Tidsalderen og mange Præster med, blive kristelige igen. Hvad siger for Resten Erfaringen om dem, der hidtil have havt <seg n="com131" type="com">Rang som Konsistorialraader</seg> o.s.v., har <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com134">Rangen</seg></hi> givet dem mere gavnlig Anseelse enten i eller udenfor deres Menigheder, og har den det ikke, da <seg type="com" n="com133">Rang</seg> var sjelden baade i og udenfor Standen, hvad kunde man da vente nu? Jeg siger nu som før, at enhver Præst, der higer efter <seg type="com" n="com133">Rang</seg>, skal huske paa <rs type="bible" key="Luk 11,43 og Luk 20,46" rend="reference">dem, der gerne vilde hilses paa Torvene og sidde øverst tilbords</rs>, thi jeg mener det er klart, baade af Text og Oversættelse, at <persName key="pe45">Jesus</persName> med disse Ord lastede Farisæerne for deres Higen efter forfængelig Ære, fordi de vilde <hi rend="spaced">ansees</hi> af Menneskene, og det er aldeles vrangt, naar <seg type="com" n="com54">H. D.</seg> synes at mene, at denne Lyst kan lade sig forene med Ydmyghed og Renhed i Sindet.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Til Slutning vil jeg i Anledning af <seg type="com" n="com56">Hr. Ds.</seg> Tale om min <seg type="com" n="com57">Forkættren</seg> blot anmærke, at jeg ligefrem følger den hellige <persName key="pe438">Johannis</persName> Oplysning: <rs type="bible" key="1 Joh 4,2-3" rend="reference">der<pb type="text" facs="1812_185_fax013.jpg" ed="A" subtype="column" n="659"/>paa kende I Guds Aand, hver Aand som bekender <persName key="pe45">Jesum Kristum</persName> at være kommen i Kød, er af Gud, men hver Aand, som ikke bekender Dette, er ikke af Gud</rs>. Hvorvidt nu Dette eller Hint har været og er Tilfældet af de navnkundige Mænd Han anfører, veed Han sikkert bedre end jeg, men Saameget veed jeg, at i det mindste <hi rend="spaced"><persName key="pe2375">Ernesti</persName></hi> og vel baade <persName key="pe2380">Semler</persName> og <persName key="pe3045">Rosenmyller</persName> og <persName key="pe3046">Koppe</persName> vilde meget frabedt sig at staa ved Siden af en <persName key="pe3454">Paulus</persName> og <persName key="pe3044">Bauer</persName> og <persName key="pe3050">Ammon</persName>. Disse og en <persName key="pe3048">Løffler</persName> og en <persName key="pe3047">Kannabich</persName> og kort sagt Enhver, der nægter at <persName key="pe45">Jesus Kristus</persName> var Gud, åbenbaret i Kød, og at han, efter sine egne Ord, <rs type="bible" key="Joh 10,11" rend="reference">har som den gode Hyrde sat Liv til for Hjorden</rs>, <rs type="bible" key="Matt 26,28" rend="reference">hengivet det til en <seg type="com" n="com58">Igenløsnings</seg> Betaling for de Mange og udøst sit Blod til Syndernes Forladelse</rs>, dem alle kalder jeg Bibelfjender og Kristendoms Fordærvere. Alle de derimod, som med Munden bekende den Herre <persName key="pe45">Jesum</persName> og tro i <hi rend="spaced">Hjertet,</hi> at Gud opreiste ham fra de Døde, de ere sande Kristne, hvor <seg type="com" n="com103">adskillige</seg> end deres Meninger i andre Dele maatte være. Enhver <seg type="com" n="com87">tro</seg> i Guds Navn, hvad han vil, men naar Nogen kommer og fører anden Lærdom end hin, ham kan jeg ikke hilse venlig som en Guds Ords Tjener, thi <rs type="bible" key="2 Joh 1,9-11" rend="reference">hvo som ikke haver Sønnen haver heller ikke Faderen, og hvo der hilser ham som Broder, siger <persName key="pe3213">Johannes</persName>, gør sig delagtig i hans onde Gerninger</rs>. Dette er mit Skriftemaal, og om Man vil kalde det intolerant maa Man gerne, thi den Slags Tolerance Man raaber paa i vore Tider er ikke andet end usel Dorskhed og Ligegyldighed for Sjælenes Vel. De der fremsætte deres egne Meninger og <seg type="com" n="com59">Gætninger</seg> maa, naar de ei ere saare hovmodige, tilstaa, at Andres Meninger kan være lige saa sande, det er paa anden Dansk, at de slet ikke veed hvad der er Sandt, men Den der i sit vigtigste Anliggende ei har kunnet slaa sig til Ro med blotte Formodninger og løse Gætninger og derfor har ladet sig overtale til at tro Gud, han kan ei engang tænke sig Muligheden af at modsatte Meninger kunne være sande; thi han gætter og tvivler ikke længer, men han troer. Naar han da taler om det Usynlige som om han saae det, fordi dets Vilkaar ere ham aabenbarede af Sønnen, som har seet det, da kalder Man ham <seg type="com" n="com88">Kættermager</seg> og Zelot og <seg type="com" n="com60">Sværmer</seg> og vil ikke forstaa, at Han med den varmeste <rs type="bible" key="Rom 5,5" rend="allusion">Kærlighed i Hjer<pb type="text" facs="1812_185_fax014.jpg" ed="A" subtype="column" n="660"/>tet</rs> og det roligste Lys i Aanden, netop maa i en vantro Tidsalder føre haard og hvas Tale. I Sandhed det er ikke glædeligt at tale saa, men der er ikke andet for. Mer glædeligt er det, naar Man i en kristen Menighed eller Tid kan tale eller skrive med den hellige, kærlige <persName key="pe438">Johannes</persName>: <rs type="bible" key="1 Joh 2,12-14" rend="reference">Jeg skriver eder til, Børnlille, thi eders Synder ere eder <seg type="com" n="com89">forladne</seg> formedelst Hans Navn, jeg skriver eder til, I Fædre, thi I have kendt Den, som er af Begyndelsen, jeg skriver eder til, I unge Folk, thi I have overvundet den Onde, jeg skriver eder til, I Børn, thi I have kendt Faderen</rs>. <rs type="bible" key="1 Joh 3,1" rend="reference">Se, hvor stor en Kærlighed Faderen haver <seg type="com" n="com127">beteet</seg> os, at vi skal kaldes Guds Børn!</rs> <rs type="bible" key="1 Joh 3,2" rend="reference">I Elskelige, nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke aabenbaret hvad vi skal blive, men vi vide, at naar han bliver aabenbaret, skal vi vorde ham lige, thi vi skal se ham ligesom han er</rs>. <rs type="bible" key="1 Joh 3,3" rend="reference">Derfor Enhver, som haver dette Haab til ham, rense sig selv, ligesom han er reen!</rs> <rs type="bible" key="1 Joh 2,15" rend="reference"><seg type="com" n="com90">Elsker</seg> ikke Verden, ikke heller de ting, som høre Verden til, thi dersom Nogen elsker Verden, da er Faderens Kærlighed ikke i ham</rs>; <rs type="bible" key="1 Joh 2,16" rend="reference">men Køds Lyst og Øienslyst og et <seg type="com" n="com128">overdaadigt</seg> Levnet, det er ikke af Faderen men af Verden</rs>. <rs type="bible" key="1 Joh 2,4" rend="reference">Hvo som siger at han haver kendt ham og holder ikke hans Bud, han er en Løgner</rs>, <rs type="bible" key="1 Joh 3,10" rend="reference">thi heri aabenbares det om vi ere Guds eller Djævelens Børn, hver den, som ikke gør Retfærdighed og hvo som ikke elsker sin Broder er ikke af Gud</rs>; <rs type="bible" key="1 Joh 3,18" rend="reference">mine Børnlille! <seg type="com" n="com91">lader</seg> os ikke elske med Ord, ei heller med Tunge, men med Gerning og Sandhed!</rs> og <seg type="com" n="com92">husker</seg> det vel, at <rs type="bible" key="1 Joh 3,17" rend="reference">hvo som haver denne Verdens Gods og lukker sit Hjerte for den <seg type="com" n="com129">nødtørftige</seg> Broder, i ham kan Guds Kærlighed ikke blive!</rs></p>
|
|
|
<p rend="firstIndent">Saadan Tale glæder Hjertet og her <seg type="com" n="com93">være den</seg> min Troesbekendelse, men hvad kan det nytte at tale saaledes til dem, der ikke vil kende <rs type="bible" key="Joh 1,1-12" rend="allusion">ham som er af Begyndelsen</rs>, <rs type="bible" key="1 Joh 2,1-2" rend="reference">Talsmanden hos Faderen, <persName key="pe45">Jesum Kristum</persName> den Retfærdige, som er en <seg type="com" n="com94">Forligelse</seg> for vore og den ganske Verdens Synder?</rs> Hvad nytter det at tale om de liflige Frugter, saalænge Træet, Troens frugtbare Træ ligger med visne Grene i Støvet? <rs type="bible" key="Matt 23,28" rend="allusion">Den udvortes Lovmæssighed er i Sandhed ikke kristelig Dyd</rs>, og en smule Medlidenhed ikke kristelig Kærlighed og disse kan ikke findes i Hjerterne uden Troen paa <persName key="pe45">Jesum</persName> og <rs type="bible" key="2 Tim 1,7" rend="reference">den Kærlighedens og Kraftens Aand</rs>, <rs type="bible" key="Rom 8,26" rend="reference">som kommer vor <pb type="text" facs="1812_185_fax015.jpg" ed="A" subtype="column" n="661"/>Skrøbelighed til Hjelp</rs>. Dette <seg type="com" n="com102">være</seg> mit Forsvar, naar Man sigter mig for Ubeskedenhed og Barskhed i de Ting, som høre til Guds Rige.</p>
|
|
|
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="spaced">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
|
|
|
</div>
|
|
|
</body>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
</text>
|
|
|
</TEI>
|
|
|
|
