|
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?><?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
|
|
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
|
|
<teiHeader>
|
|
<fileDesc>
|
|
<titleStmt>
|
|
<title rend="part">Svar paa Anmeldelsen af Saga</title>
|
|
<title rend="shortForm">Svar paa Anmeldelsen af Saga</title>
|
|
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
|
|
<editor role="philologist">Vibeke A. Pedersen</editor>
|
|
<editor role="student1">Maria Wiggers Pedersen</editor>
|
|
<editor role="student2">Kirsten Vad</editor>
|
|
</titleStmt>
|
|
<editionStmt>
|
|
<edition>
|
|
<idno type="firstUpload">1.5</idno>
|
|
<idno type="content">1.10</idno>
|
|
<idno type="technic">1.5.1</idno>
|
|
</edition>
|
|
</editionStmt>
|
|
<extent>20 KB</extent>
|
|
<publicationStmt>
|
|
<availability status="restricted">
|
|
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
|
|
</availability>
|
|
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
|
|
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
|
|
<date when="2013-05-02">www.grundtvigsværker.dk, version 1.5, 1. oktober 2014</date>
|
|
</publicationStmt>
|
|
<seriesStmt>
|
|
<title>Nyeste Skilderie af Kiøbenhavn</title>
|
|
<respStmt>
|
|
<name>S. Soldin</name>
|
|
<resp>[evt.]</resp>
|
|
</respStmt>
|
|
<idno>1812-03-14</idno>
|
|
</seriesStmt>
|
|
<notesStmt>
|
|
<note xml:id="thisFile" target="1812_183_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
|
|
<note target="1812_183_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
|
|
<note target="1812_183_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
|
|
<note target="1812_183_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
|
|
<note type="unknownVar">Variant</note>
|
|
</notesStmt>
|
|
<sourceDesc>
|
|
<bibl>
|
|
<title type="main">Nyeste Skilderie af Kiøbenhavn</title>
|
|
<author>[forfatter]
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
</author>
|
|
<pubPlace>København</pubPlace>
|
|
<publisher>S. Soldin
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
</publisher>
|
|
<date>1812</date>
|
|
</bibl>
|
|
<listWit xml:id="emendation">
|
|
<witness n="183" xml:id="A"><desc>Førstetrykket</desc><num>1812</num></witness>
|
|
</listWit>
|
|
|
|
|
|
|
|
</sourceDesc>
|
|
</fileDesc>
|
|
<profileDesc>
|
|
<textClass>
|
|
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
|
|
<term>prosa</term>
|
|
<term>artikler</term>
|
|
</classCode>
|
|
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
|
|
<term>polemik</term>
|
|
<term>æstetik</term>
|
|
<term>kristendom</term>
|
|
</keywords>
|
|
</textClass>
|
|
</profileDesc>
|
|
|
|
<encodingDesc>
|
|
<projectDesc>
|
|
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
|
|
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
|
|
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
|
|
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
|
|
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
|
|
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
|
|
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
|
|
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
|
|
</projectDesc>
|
|
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
</encodingDesc>
|
|
<revisionDesc>
|
|
<change xml:id="KSR" who="KSR" when="2012-05-14">txt2tei</change>
|
|
<change who="auto" when="2014-05-01">Autoopmærket af autotag.awk v09 KK 2013-11-28</change>
|
|
<change xml:id="VAP" who="VAP" when="2014-05-05">fjernet opmærkningsmæslinger samt enkelte andre</change>
|
|
<change xml:id="MWP" who="MWP" when="2014-05-05">Påbegyndt 1. kollation efter løsbladsudgaven 3.1 (3.2) fra Grundtvig Biblioteket</change>
|
|
<change who="VAP" when="2014-05-06">fjernet mæslinger (mgl. kun korrekt fax] </change>
|
|
<change who="MWP" when="2014-05-09">Færdiggjort 1. kollation efter løsbladsudgaven 3.1 (3.2) fra Grundtvig Biblioteket</change>
|
|
<change who="VAP" when="2014-05-12">seg-opmærket</change>
|
|
<change xml:id="JT" who="JT" when="2014-05-13">nummeratorkørsel</change>
|
|
<change who="VAP" when="2014-05-14">tilretninger i head</change>
|
|
<change who="VAP" when="2014-05-14">oprettet com43-44</change>
|
|
<change xml:id="KV" who="KV" when="2014-05-27">2. kollation efter KBs eksemplar</change>
|
|
<change who="VAP" when="2014-06-03">oprettet com45-50</change>
|
|
<change who="VAP" when="2014-06-17">oprettelse af com51-56</change>
|
|
<change xml:id="AP" who="AP" when="2014-06-18">3. kollation indført efter indbundet udgave fra Grundtvig Biblioteket</change>
|
|
<change who="VAP" when="2014-06-23">oprettelse af com57-62. Rettelser efter Henrik. Slettet com53</change>
|
|
<change who="VAP" when="2014-06-26">oprettelse af com63-66. Rettelser efter Flemming. Slettet com42, (tom - men det har den ikke tidligere været!) og 55 (Ba'al; myth i stedet) </change>
|
|
<change who="KV" when="2014-09-30">Indsat fax nr.</change>
|
|
<change who="VAP" when="2014-10-02">rettelser i footNote</change>
|
|
<change who="VAP" when="2014-10-07">rettelser efter Klaus, herunder oprettet com67(dublet)-69, 70 (dublet). Slettet com6, 11, 16, 18 (gentagelser), 56</change>
|
|
<change who="VAP" when="2014-10-08">rettelser i baseopmærkning</change>
|
|
<change who="VAP" when="2014-10-17">rettelse i div</change>
|
|
<change who="KV" when="2015-10-15">indført genre, emne</change>
|
|
</revisionDesc>
|
|
</teiHeader>
|
|
|
|
<text type="txt">
|
|
<body>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<div type="[Tekst]">
|
|
<pb type="text" facs="1812_183_fax001.jpg" ed="A" subtype="column" rend="supp" n="337"/>
|
|
|
|
<head rend="2">Svar paa Anmeldelsen af <rs key="title171" type="title">Saga</rs>.</head>
|
|
<head rend="0">(Se <rs key="title127" type="title">Litteraturtidenden</rs> No. 36.)</head>
|
|
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">H</hi>vorvidt <seg type="com" n="com1">Nytaarsgaver</seg>, der ere en Blanding af Allehaande, sanket blot til <seg type="com" n="com2">Tidskort</seg> i en ledig Stund, <seg type="com" n="com3">passelig</seg> kunne underkastes en ordenlig Bedømmelse, vil jeg lade staa derhen; men at min <rs key="title1548" type="title">Saga</rs>, der, som en anden Bog, kunde <seg type="com" n="com45">udgaa</seg> naar det skulde være, blot fordi den <seg type="com" n="com44">heder</seg> <seg type="com" n="com4">Nytaarsgave</seg> behandles ligesaa flygtig, synes mig forunderligt. Imidlertid er det dog skeet, og selv hvad der havde ladet sig gøre med faa Linier, en ordenlig Angivelse af Indholdet, fattes. Dog for at <seg type="com" n="com5">paaanke</seg> en Ting, der bør være mig saare ligegyldig, vilde jeg ikke grebet Pennen; men i sin lige ubeviste Roes og Daddel har <seg type="com" n="com7">Anm.</seg> ladet Ord indløbe, der baade ere usandfærdige og kan tjene til at kaste Skygge paa min Tænkemaade og <seg type="com" n="com8">Idræt</seg>, til dem maa jeg ikke tie. Alle Smaating, som om <seg type="com" n="com57">Nytaarsgavens Navn</seg>, min formentlige Uvidenhed om <seg type="com" n="com9">Myremænds</seg> Æt og andet Sligt, vil jeg gaa forbi, og ene holde mig til de betydelige <seg n="com49" type="com">Udladelser</seg> af <seg type="com" n="com10">Anm.</seg> Han mener at min Fortale staar paa et upassende Sted og laster mig, fordi jeg saaledes griber enhver Leilighed til at aflægge min lutherske Troesbekendelse. <seg type="com" n="com10">Anm.</seg> har neppe med ret Opmærksomhed læst Fortale og Bog, thi ellers vilde Han sikkert have opdaget at Fortalen i sit <hi rend="spaced">Anlæg</hi> hænger paa det nøieste sammen med Bogens originale Indhold, og at der til dens <hi rend="spaced">Bredde</hi> i <pb type="text" facs="1812_183_fax001.jpg" ed="A" subtype="column" rend="supp" n="338"/>visse Dele, er en baade angivet og uforkastelig Grund. Naar jeg troede at min Sang og Tale om verdslige <seg n="com46" type="com">Handler</seg> kunde forarge svage, men <seg n="com51" type="com">velsindede</seg> Brødre og naar jeg, formedelst min bekendte Tænkemaade om <rs key="title788" type="title">Bibel</rs> og Kristendom, kunde tiltro min Stemme nogen Vægt til at berigtige en pietistisk Vildfarelse, var det da ikke i begge Maader baade sømmeligt og tilbørligt at anvende nogle Blade til <seg type="com" n="com12">Drøftning</seg> af den i kristelige Tider saa <seg n="com63" type="com">omtvistede</seg> Sag? At denne <seg type="com" n="com13">Drøftning</seg> ikke behager, ja paa en Maade ikke vedkommer de fleste Læsere maatte jeg ikke bryde mig om, og at enhver <hi rend="spaced">Leilighed</hi> til at aflægge min, ikke lutherske men bibelske, Troesbekendelse maa som Kristen være mig kær, følger af sig selv. Vel veed jeg, at paa den senere Tid, da selv de mere kristelig sindede Mænd begyndte halv at skamme sig ved deres gammeldags Tro og at <rs type="bible" rend="reference" key="1 Kong 18,21">halte til begge Sider</rs>, blev det Skik, udenfor de egenlig theologiske Enemærker hartad ængstelig at undgaa ethvert Ord, der kunde minde om Kristendom; men det veed jeg ogsaa, at Kristendommen ikke er en Tro, der kan lade sig nøie med, at være en enkelt Tilgift til Menneskets øvrige <seg type="com" n="com14">Beskuelser</seg>; men at den maa være Sjælen i dem alle. Adskillelsen af Religion og Theologie er her en blot Spidsfindighed, naar ellers Theologien ikke selv er blevet til en saadan, og til alle saadanne <seg n="com58" type="com">Hinkere</seg> siger <persName key="pe1279">Elias</persName>: <rs type="bible" key="1 Kong 18,21" rend="reference">er Jehova eders Gud, da <seg type="com" n="com15">følger</seg> ham, men er <rs type="myth" key="myth451">Baal</rs> det, da <seg type="com" n="com15">følger</seg> ham!</rs> Jeg har derfor i denne Hensigt intet høiere Ønske, end stedse mere at fortjene den Roes, <seg type="com" n="com17">Anm.</seg> <pb type="text" facs="1812_183_fax002.jpg" ed="A" subtype="column" n="339"/>tillægger mig: at jeg er den Samme som Dogmatiker, Historiker og Digter. Desto meer maa det smerte mig, naar <seg type="com" n="com17">Anm.</seg> udtrykker sig saa tvetydig om denne Ensformighed (skulde dog vel være Eenhed) i min Digten og <seg type="com" n="com64">Tragten</seg>, Sprog og Maneer, at han let kan troes at formode, den ikke er naturlig (sand) men affecteret (hyklet). <seg n="com65" type="com">Vist nok</seg> mener jeg det vilde være en psykologisk Umulighed saaledes i forskellige Egne at beholde den samme Synsmaade, naar den ei havde sin Grund i Øiet; men jeg troer desuden at turde gentage, at er der endnu i det <seg type="com" n="com19">halvdødede</seg> Ord paa Papiret Noget som kan vidne om dets Udspring fra <seg type="com" n="com20">Væsenets</seg> inderste Kilde, da er det i mine Skrifter visselig <seg type="com" n="com21">tilstæde</seg>. Hvad skulde ogsaa bevæge mig til at hykle en Tro, som spottes af Tidsalderen og agtes selv af de mere Indsigtsfulde og Milde for et <seg type="com" n="com66">vist</seg> Tegn paa <seg type="com" n="com22">Sværmeri</seg> og indskrænket Forstand? Jeg hører dog i Sandhed ikke til de Elendige, som ønske at synde trygt under Korset, og tragtede jeg efter <seg n="com47" type="com">Navnkundighed</seg> behøvede jeg ikke at stræbe til den paa en saa foragtet og tornefuld Vei. En langt mageligere ligger for mig, thi jeg tør sige, at Gud har udrustet mig med Evner og Kundskaber som, naar jeg vilde misbruge dem til at smigre Tidsalderen og dens Tænkemaade, eller ogsaa kun lade dem være uanfægtede, maatte sikkre mig Yndest og Berømmelse. <seg n="com59" type="com">Daarlig</seg>, ja afsindig maatte jeg være, om jeg vilde forsage disse Ting og udholde mangen haard Kamp for at kunne det, for med Spot og Ugunst at vinde et Navn mellem de sværmeriske, forvirrede Hoveder, der sætte en Ære i at have deres Mening for dem selv. Jeg skulde ikke tro, at enten mit offenlige eller private Liv berettiger Nogen til en saadan Formodning, og der bliver da ingen bevægende Grund til min Adfærd tilovers, uden den som jeg for Guds Aasyn tør vidne at være den sande: jeg troer og derfor taler jeg. Derfor vil jeg med Guds Hjelp aldrig bøie mig for Tidens Afguder, om de end tilbøde mig alle Verdens Riger og deres Herligheder, derfor vil jeg, medens Man kalder mig <seg type="com" n="com23">Sværmer</seg> ja vel endog Fanatiker, rolig vandre min beskikkede Vei og ene <rs type="bible" key="Ef 6,17" rend="reference">kæmpe med Aandens Sværd</rs>.</p>
|
|
<p rend="firstIndent">Ligesaa utilbørlig som hin Formodning vilde være, er den Beskyldning af <seg type="com" n="com24">Anm.</seg> at jeg venter Fædrelandets og hele Verdens <seg type="com" n="com25">Igenløsning</seg> af visse <pb type="text" facs="1812_183_fax002.jpg" ed="A" subtype="column" n="340"/>dogmatiske Formularers Genindførelse og offenlige Bekendelse. <seg type="com" n="com26">Anm.</seg> kalder selv denne afsindige Forventning uforenelig med mine historiske Kundskaber og Overblik; men hvorledes kommer han da til at tro dem forenede hos mig? Har jeg nogensinde anprist en Tro som kun er et <seg n="com43" type="com">Mundeveir</seg>? ja, griber jeg ikke netop enhver Leilighed til at bekæmpe den? Har jeg ikke tit nok sagt at den Tro paa det Guddommelige som før har <seg n="com60" type="com">genløst</seg> Slægten og som ene kan <seg n="com61" type="com">genløse</seg> den, maa indtage det hele Menneske og aabenbare sig i al hans Digten og <seg type="com" n="com68">Tragten</seg>. Ansaae <seg type="com" n="com27">Anm.</seg> Lærdommene om <rs key="title788" type="title">Bibelens</rs> guddommelige Oprindelse og om <persName key="pe45">Kristi</persName> Forsoning for blotte dogmatiske Formularer, da kunde han fra et <hi rend="spaced">uhistorisk</hi> Stade le ad mine Forventninger, men en saadan Mening har han ingenlunde vedkendt sig, og jeg veed at han har historisk Overblik nok til at vide, <rs type="bible" key="Matt 17,20" rend="allusion">hvilken Kraft Troen paa hine Lærdomme kan indgyde Mennesket og hvor store Bjerge den har <seg type="com" n="com28">fløttet</seg></rs> under Tidernes Løb. Fra alle Sider er det mig da høist ubegribeligt hvorledes <seg type="com" n="com29">Anm.</seg> kunde overtale sig til, ved en saa skæv Vending, at fremstille mine Forventninger og Bestræbelser i et latterligt Lys, og han havde ingen Ret til at vredes paa mig, om jeg anklagede ham for, her at have brugt et uværdigt Konstgreb.</p>
|
|
<p rend="firstIndent">Endelig er der endnu en <seg n="com50" type="com">Udladelse</seg> af <seg type="com" n="com30">Anm.</seg> som synes ubetydelig, men som jeg ikke kan anse derfor. Han siger at mine Læsere maa finde sig i af mig at ansees for og kaldes Vantro, hvis de hist og her antage nogle poetiske Scener for Fantasispil, som jeg vil have ansete for virkelige Facta. Betragtede jeg Historien, lig mange andre Digtere, som en Dynge af Stof, jeg havde Lov til at behandle og, som det <seg type="com" n="com67">heder</seg>, forskønne efter <seg type="com" n="com31">Tykke</seg> og Lune, da maatte hin <seg n="com70" type="com">Udladelse</seg> være mig ligegyldig. Nu er det derimod min høieste Attraa som Digter, at <seg type="com" n="com48">Sanddruhed</seg> ogsaa i Historien maa være min <rs type="myth" key="myth428">Muses</rs> Kendemærke, jeg troer at Digteren ogsaa dertil fik <seg n="com52" type="com">Seerblik</seg>, at Han med det skulde stræbe at opdage Begivenhedernes sande Skikkelse og Sammenhæng, ligesom det overalt er hans Kald, at skue og aabenbare Guddommens lønlige Spor. Paa den poetiske Klædning nær, siger og mener jeg det Samme i Prosa som i Vers, og ingen Beskyldning kan da være mig fra denne <pb type="text" facs="1812_183_fax003.jpg" ed="A" subtype="column" n="341"/>Side mere nærgaaende, end den, at jeg sælger Løgn for Sandhed, at jeg <hi rend="spaced">alvorlig</hi> vil indbilde mine Læsere at Noget er historisk Factum, som dog er et blot Fantasispil. Blev denne Mening om mig almindelig, maatte jeg, om det kunde hjelpe, bortkaste <seg type="com" n="com32">Harpen</seg>, thi for at kildre Øret og forlyste en ørkesløs Fantasi griber jeg ei dens Strænge, dertil er min Tid for knap og mit Kald for helligt. Hvad har nu foranlediget hin Beskyldning? At jeg i Fortalen sagde om min Mindesang over <persName key="pe683">Morten Borup</persName> at den, paa Klædningen nær, staar i <hi rend="romanType"><rs type="title" key="title3219">Marmora Danica</rs></hi> som et tørt historisk Factum. Er dette Løgn da er jeg med Rette beskæmmet, men det er vitterlig Sandhed. Staar der ikke <seg type="com" n="com33">pag.</seg> 118 at <persName key="pe683">Borup</persName> i sit 24de Aar underlig dreves af Fogdens Slag og Trudsler fra Leen til Skolen<note type="footnote"><p rend="noIndent">Jeg har siden seet, at <persName key="pe1596">Vorm</persName> har et <seg n="com56" type="com">andet Aarstal</seg>, men veed ei paa hvad Grund. I Hovedsagen er det ogsaa ligegyldigt.</p></note>, at Han i Domkirken gjorde det Løfte at tjene Gud i Skolen al sin Tid, at han holdt sit Løfte og <seg type="com" n="com69">optugtede</seg> de Mænd, som bleve de vigtigste Redskaber ved Reformationens Indførelse i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName>? Er det ikke ogsaa sandt, at <persName key="pe683">Borup</persName> maa være kommet i Skolen netop det Aar, da <persName key="pe42">Luther</persName> fødtes? Det kommer jo ikke her an paa, om det var <seg type="com" n="com34">Liliernes Syn</seg>, der nærede <persName key="pe683">Borups</persName> Tillid til Gud, om det var <seg type="com" n="com35"><persName key="pe764">Mortens</persName> Nat</seg> og ligeoverfor Altertavlen, han gjorde sit Løfte eller ei, disse Ting ere ikke Udsmykkelser, men hører til de <seg type="com" n="com62">passelige</seg> Muligheder, hvorved Digteren søger at erstatte Savnet af de udslettede Smaatræk i det historiske Billede. Hovedsagen er den, at Forsynet, medens <persName key="pe42">Luther</persName> fødtes og voxde i <placeName key="fak21">Tydskland</placeName> ogsaa i <placeName key="poet219">Dannemark</placeName> paa <seg type="com" n="com54">underlige</seg> Maader føiede Omstændighederne til hans Læres Modtagelse. <persName key="pe683">Borups</persName> Hændelser og <seg type="com" n="com36">Idrætter</seg> ere kun et Led af Kæden, men upaatvivlelig et <seg type="com" n="com37">Hovedled</seg>, som <seg type="com" n="com38">passelig</seg> kan forestille den hele. Nu <seg type="com" n="com39">dømme</seg> hver kyndig Læser, om jeg har solgt tomt Fantasiespil for Sandhed, og om jeg ikke med <seg type="com" n="com40">Føie</seg> kaldte dem Vantro, som ei her vilde erkende Spor af Forsynets Styrelse. Det mildeste, men dog maaskee det sandeste jeg da her og vel i det Hele kan sige om <seg type="com" n="com41">Anm.</seg> er, at han har forhastet sig, men det maatte en Recensent allermindst.</p>
|
|
<pb type="text" facs="1812_183_fax003.jpg" ed="A" subtype="column" n="342"/><p rend="firstIndent">Til Slutning æsker jeg herved Anmelderens Erklæring om, hvorvidt jeg i de Ting Andre kan vide har løiet, eller ikke, samt om, hvorvidt han ved sin underlige Tale om Affectation havde isinde at stemple mig som en Hykler. Jeg æsker og venter en Erklæring, som kan sømme sig for en redelig Mand, som, naar han har kastet Skygge paa sin Næstes Sindelag, enten ligefrem vedstaar det som sin Mening, eller tilstaar sin Ubetænksomhed. En undvigende Dom vilde beskæmme ham selv, og Taushed erklærer jeg herved, for Tegn paa en slet Sag.</p>
|
|
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="spaced">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
|
|
</div>
|
|
|
|
</body>
|
|
</text>
|
|
</TEI>
|
|
|