|
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
|
|
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?>
|
|
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
|
|
|
|
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">
|
|
<teiHeader>
|
|
<fileDesc>
|
|
<titleStmt>
|
|
<title rend="part">Et Par Ord i Anledning af den gamle Præsts Skrivelse til Fyens og Ribes kaarede Bispe (i Skilderiet No. 54 og 55)</title>
|
|
<title rend="shortForm">Et Par Ord i Anledning af den gamle Præsts Skrivelse</title>
|
|
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
|
|
<editor role="philologist">Vibeke A. Pedersen</editor>
|
|
<editor role="student2">Maria Wiggers Pedersen</editor>
|
|
<editor role="student1">Kirsten Vad</editor>
|
|
</titleStmt>
|
|
<editionStmt>
|
|
<edition>
|
|
<idno type="firstUpload">1.8</idno>
|
|
<idno type="content">1.8</idno>
|
|
<idno type="technic">1.8.1</idno>
|
|
</edition>
|
|
</editionStmt>
|
|
<extent>28 KB</extent>
|
|
<publicationStmt>
|
|
<availability status="restricted">
|
|
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
|
|
</availability>
|
|
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
|
|
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
|
|
<date when="2015-10-02">www.grundtvigsværker.dk, version 1.8, 2. maj 2016</date>
|
|
</publicationStmt>
|
|
<seriesStmt>
|
|
<title>[titel]</title>
|
|
<respStmt>
|
|
<name>[udgiver]</name>
|
|
<resp>[evt.]</resp>
|
|
</respStmt>
|
|
<idno>2015-10-01</idno>
|
|
</seriesStmt>
|
|
<notesStmt>
|
|
<note xml:id="thisFile" target="1811_163_txt.xml" type="txt">Læsetekst</note>
|
|
<note target="1811_163_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
|
|
<note target="1811_163_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
|
|
<note target="1811_163_txr.xml" type="txr">Tekstredegørelse</note>
|
|
<note type="unknownVar">Variant</note>
|
|
</notesStmt>
|
|
<sourceDesc>
|
|
<bibl>
|
|
<title type="part">[titel]</title>
|
|
<author>[forfatter]
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
</author>
|
|
<pubPlace>[sted]</pubPlace>
|
|
<publisher>[trykker]
|
|
<note>[evt.]</note>
|
|
</publisher>
|
|
<date>[år]</date>
|
|
</bibl>
|
|
<listWit xml:id="emendation">
|
|
<witness xml:id="A" n="163">
|
|
<desc>Førstetrykket</desc>
|
|
<num>1811</num>
|
|
</witness>
|
|
</listWit>
|
|
|
|
</sourceDesc>
|
|
</fileDesc>
|
|
<profileDesc>
|
|
<textClass>
|
|
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
|
|
<term>prosa</term>
|
|
<term>artikler</term>
|
|
</classCode>
|
|
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
|
|
<term>teologi</term>
|
|
<term>polemik</term>
|
|
<term>kristendom</term>
|
|
<term>kirkehistorie</term>
|
|
|
|
</keywords>
|
|
</textClass>
|
|
</profileDesc>
|
|
<encodingDesc>
|
|
|
|
<projectDesc>
|
|
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
|
|
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
|
|
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
|
|
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
|
|
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
|
|
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
|
|
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
|
|
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
|
|
</projectDesc>
|
|
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
|
|
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
|
|
</editorialDecl>
|
|
</encodingDesc>
|
|
<revisionDesc>
|
|
<change xml:id="JT" who="JT" when="2012-05-14">txt2tei</change>
|
|
<change who="auto" when="2015-05-06">Autoopmærket af autotag.awk v09 KK 2013-11-28</change>
|
|
<change xml:id="KV" who="KV" when="2015-05-11">1. kollation efter eks. GV 1. SK 1898. til spalte 1029</change>
|
|
<change who="KV" when="2015-05-18">1. kollation færdig</change>
|
|
<change xml:id="VAP" who="VAP" when="2015-05-19">Udfyldt yderligere i head. Påbegyndt 2. kollation efter løsblad</change>
|
|
<change who="VAP" when="2015-05-20">Færdiggjort 2. kollation efter løsblad og rettet</change>
|
|
<change who="KV" when="2015-05-21">opmærket seg, persName, placeName, title</change>
|
|
<change who="JT" when="2015-06-01">nummeratorkørsel.</change>
|
|
<change who="VAP" when="2015-06-01">Oprettet com82-85. Begyndende udfyldning af 000</change>
|
|
<change who="MWP" xml:id="MWP" when="2015-06-11">3. kollation efter KB's udgave med stregkoden: 130005200432</change>
|
|
<change who="MWP" when="2015-06-24">Indsat rette sidehenvisninger til fax</change>
|
|
<change who="VAP" when="2015-08-05">Afsluttet udfyldning af 000</change>
|
|
<change who="VAP" when="2015-09-14">begyndende opmærkning af bibelsteder. Oprettet 86-87</change>
|
|
<change who="VAP" when="2015-09-15"> Oprettet 88-96. Fjernet overflødige linjeskift (Av!)</change>
|
|
<change who="VAP" when="2015-11-02">udfyldt genre mv.</change>
|
|
<change who="VAP" when="2015-11-18">Slettet com 8. Udfyldt mgl. i head på andre filer! </change>
|
|
<change who="VAP" when="2015-11-30">rettelser efter Steen. Oprettet 97-123. Slettet 76 </change>
|
|
<change who="VAP" when="2015-12-01">fortsat rettet efter Steen. Oprettet 124. Slettet 72</change>
|
|
<change who="VAP" when="2015-12-02">kontrol af rettelser efter Steen. Select på rettelser. Basekontrol med rettelser</change>
|
|
<change who="VAP" when="2015-12-03">Steen-kontrol af rettelser efter Steen.</change>
|
|
<change who="VAP" when="2016-01-19">ekstra kontrol</change>
|
|
<change who="VAP" when="2016-02-03">rettelser efter Klaus. slettet 21, 45, 48, 57. Oprettet 125</change>
|
|
|
|
</revisionDesc>
|
|
|
|
</teiHeader> <text type="txt"> |
|
<body>
|
|
<div type="[No. 65]">
|
|
|
|
<pb type="text" facs="1811_163_fax001.jpg" ed="A" subtype="column" n="1023" rend="supp"/>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<head rend="1">Et Par Ord i Anledning af den gamle Præsts Skrivelse til <placeName key="fak70">Fyens</placeName> og <placeName key="fak96">Ribes</placeName> kaarede Bispe (i <rs type="title" key="title3212">Skilderiet</rs> No. 54 og 55).</head>
|
|
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">F</hi>ristes kunde Man lettelig til den Formodning, at en af de to sidste Aartienders Præster havde laant en gammel Embedsbroders Paryk, for at give sine nymodens Tanker Ærværdighed og Skin af Ælde. Jeg er ung, ja nys <seg type="com" n="com1">indtraadt over Templets Dørtærskel</seg>; men <rs key="title788" type="title">Bibelen</rs> er ældre end vi alle, og med den i Haand vil jeg frimodig sige, hvad <persName key="pe45">Kristi</persName> Menighed kan fordre og hvad den ei kan ønske af sine <seg type="com" n="com86">Forstandere</seg>. Allerede hin Præsts Indledning viser ham kun lidet skikket til at give kristne Lærere Raad. Han siger, at den Time maaske er nær, da han skal stædes for Hans Domstoel, som skal betale ham efter hans Gerninger og retfærdigen tildele ham <hi rend="spaced">efter Fortjeneste.</hi> Er han virkelig en gammel Mand paa Gravsens Bred, da er han i Sandhed at beklage; thi var han end med Apostelen kommet saa vidt, at han <seg type="com" n="com97">vidste Intet med sig selv</seg>, saa var han dog ikke dermed retfærdiggjort; og ve den Mand hvem Gud tildeler efter Fortjeneste. Dog, han <seg type="com" n="com2">være</seg> gammel eller ung, falsk er hans Tro, om ellers den hellige <persName key="pe343">Povel</persName> talte Sandhed; thi han siger jo, at <rs type="bible" key="Rom 11,6" rend="allusion">Alt er af Naade og at Naade og Fortjeneste ei kan bestaa ved hinandens Side</rs>. Sandelig, det gjøres haardt Behov at raabe mange af <placeName key="fak14">Danmarks</placeName> Theologer den <seg type="com" n="com3">Mindelse</seg> i Øret, som <placeName key="fak21">Tydsklands</placeName> frimo<pb type="text" facs="1811_163_fax002.jpg" ed="A" subtype="column" n="1024" rend="supp"/>dige <persName key="pe874">Reinhard</persName> gav sine Medbrødre paa Reformationsfesten 1800; den nemlig: at Retfærdiggjørelse af Naade ved Troen paa <persName key="pe45">Jesum</persName> er Hovedhjørnestenen i <persName key="pe42">Luthers</persName> som i Evangeliets Lærebygning, og at det er Haan, men ikke Ros, naar Man sætter <persName key="pe42">Luthers</persName> Fortjeneste i en Følge af hans <seg type="com" n="com4">Idræt</seg>, hvilken han paa det stærkeste hadede. En Skændsel er det, naar de, som bestandig raabe paa Salighedens Fortjeneste, sige, at de vandre i <persName key="pe42">Luthers</persName> Spor, overse med Skuldertræk den Lærdom, som ene begeistrede ham til det store Værk, og vove frækt at mene, at hvis han havde levet nu, vilde han tænkt ligesom de. Jeg kalder det en Frækhed, fordi de Mennesker jo dog maa vide, at Fornedrelsen af <persName key="pe45">Kristus</persName>, fra en Forløser til en blot Lærer, ingenlunde er ny, at den netop i <persName key="pe42">Luthers</persName> Tid var meget gængs og ham yderst forhadt. Derfor vil jeg minde de <seg type="com" n="com5">høiærværdige</seg> Mænd om, at de, uden at henrives af en vantro Tidsalders Strøm, <seg type="com" n="com98">føde</seg> Herrens Hjord saaledes, at de paa hin store Domsdag i frimodig Ydmyghed kan stædes frem for ham, der er Sjælenes rette Overhyrde og Biskop. Det er dog vel høi Tid at holde op med den Bespottelse, som ugudeligt Vanvid har udøst over
|
|
Forsoningens dyrebare Hemmelighed, som om den skulde kunne lokke Mennesket til Synd og gøre ham lunken i Retfærdigheds Tjeneste. <rs type="bible" key="Luk 23,34" rend="reference">Fader! forlad dem, thi de vide ikke, hvad de sige!</rs> At mangen En har med vanhelligt Sind misbrugt denne Lære, som saamangen anden, til at <seg type="com" n="com6">inddysse</seg> Samvittigheden, hvad beviser det, uden at selv det Hel<pb type="text" facs="1811_163_fax003.jpg" ed="A" subtype="column" n="1025"/>ligste kan misbruges; men klart er det, at Ingen
|
|
kan af Hjertet <hi rend="spaced">tro</hi> og <hi rend="spaced">tilegne sig</hi> <seg type="com" n="com87">Forsoningen</seg>, uden at elske <persName key="pe45">Jesum</persName>, og paa engang at elske ham
|
|
og Synden, <rs type="bible" key="2 Kor 6,15" rend="reference">at have <seg type="com" n="com7">Samfund</seg> baade med <persName key="pe45">Kristus</persName> og <seg n="com85" type="com">Belial</seg></rs> er dog nok umuligt. Denne Lærdom vil jeg derfor anbefale hver Kristendomslærer og tilføie, at hvo som lærer anderledes og holder sig ikke til vor Herres <persName key="pe45">Jesu Kristi</persName> Evangelium, han er opblæst af Vanvid, ja er han luthersk Geistlig, da er han Meneder tillige.</p>
|
|
<p rend="firstIndent">Med dette er egenlig alt Fornødent sagt, thi som <persName key="pe42">Luther</persName> og <persName key="pe874">Reinhard</persName> sanddru vidne, Lærdommen om Retfærdiggørelse allene for <persName key="pe45">Jesu</persName> Skyld, taaler ingen Vildfarelse, hverken Vantroens eller Overtroens ved Siden af sig; og, jeg tør lægge til, taaler ingen Lunkenhed hos Ordets Tjenere, naar den hos dem er mer end et Mundsveir. Ikke destomindre vil jeg dog kortelig gennemgaa Brevet.</p>
|
|
<p rend="firstIndent">Det <hi rend="spaced">første</hi> Raad er om <seg type="com" n="com9">Kirkevæsen</seg> og <seg type="com" n="com10">Kirkeordning</seg>. Ønskeligt var det om det hellige Præsteembed kunde lægges i Haand paa lutter Mænd, som med apostolisk Vandel forenede apostolisk Værdighed; men en Biskop kan hverken skabe eller omskabe; derimod baade kan og bør han vaage over, at Gudstjenesten ei <seg type="com" n="com11">afjaskes</seg> saa <seg type="com" n="com12">ilfærdig</seg> og skødesløs, som hos adskillige, især yngre Præster, er vanhellig Uskik. Det er saaledes høist forargeligt at se Præsten <hi rend="spaced">løbe</hi> omkring med <seg type="com" n="com13">Velsignelsens Brød og Kalk</seg>, eller at høre Ordene i en Skynding uforstaaelig <seg type="com" n="com15">opramses</seg> ved Daabens hellige Handling, og dette kan man ikke sielden se i vore Kirker.</p>
|
|
<p rend="firstIndent">Hvad <seg type="com" n="com16">Kirkeordningen</seg> angaaer, da lader det <seg type="com" n="com99">som</seg> Brevskriveren mener, at en Biskop kan <seg type="com" n="com100">beskikke</seg> det dermed efter eget Tykke, hvorudi han dog nok farer <seg type="com" n="com82">storligen</seg> vild. Vel veed jeg, at adskillige yngre Præster formaste sig til at forandre og tilsidesætte <seg type="com" n="com83">Ritualets</seg> Bud; men jeg veed ogsaa, at det var vedkommende Provsters og Bispers Skyldighed, at vise saadanne <seg type="com" n="com17">Lemmer</seg> tilrette; og ligesaalidt have de nogen Myndighed til at forandre, førend den bliver dem givet ovenfra. Nogle Forandringer vare ønskelige; men jeg siger nu som før:<note type="footnote"><p rend="noIndent">I min <rs key="title341" type="title">Afhandling om Religion og Liturgi</rs> (<rs type="title" key="title126">Theol. Mskvt.</rs> Febr. 1807), af hvilken jeg endnu bifalder Alt hvad sagt er om <hi rend="spaced">Liturgien,</hi> undtagen Ønsket om Syndsforladelsens Afskaffelse ved Skriftemaal, og om Forandring ved Ordene under Nadvernes Uddeling. Det første Ønske var en uret <seg type="com" n="com18">Læmpning</seg> efter <seg type="com" n="com19">Tidsalderen</seg>, og det andet et af de flere Beviser paa, at jeg ei endnu dengang med <persName key="pe343">Paulus</persName> <rs type="bible" key="2 Kor 10,5" rend="quote">havde taget al Tanke til Fange under <persName key="pe45">Kristi</persName> Lydighed</rs>.</p></note> <rs type="bible" key="Joh 2,4" rend="allusion">Timen er endnu ikke kommen</rs>; thi en <pb type="text" facs="1811_163_fax004.jpg" ed="A" subtype="column" n="1026"/>Forandring som den burde være, strider lige imod Tidsalderens Smag, og <seg type="com" n="com101">Læmpning</seg> efter denne var <seg type="com" n="com20">Høiforraad</seg> imod Kristendommen. At den <rs key="title3903" type="title">gamle Psalmebog</rs>, som paa <placeName key="fak1313">Øerne</placeName> lod sig fortrænge, mangensteds i <placeName key="fak76">Jylland</placeName> holder sig kæk, er sandelig hverken et Tilfælde, eller en Ulykke, eller, i det Hele, Præsternes Skyld; men Grunden er, at Jyderne have mere Kraft og gammel Kristendom. Ingenlunde vil jeg hermed gøre anden Beskyldning mod den <rs type="title" key="title187">ny Psalmebog</rs>, end den jeg før har gjort, ei vil jeg nægte, at hist og her findes baade kristelige og poetiske Psalmer, men neppe er Poesi og Kristendom <hi rend="spaced">forenede</hi> i nogen af de nygjorte Sange. Desuden kan Man vel med Føie sige, at Søgnedagene have i den <rs key="title187" type="title">ny Psalmebog</rs> opsluget Søndagen, det er, at Bogen kun har Kristendom til <seg type="com" n="com22">tarveligt</seg> Husbehov, men liden festlig Høitidelighed og næsten slet ingen himmelsk Olie til Lægedom for <rs type="bible" key="Sl 51,19" rend="allusion">et saaret og sønderknuset Hjerte</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent">Hr. Professor <persName key="pe24">Rahbek</persName> troede, at kunne afvise mine i <rs key="title794" type="title">Sandsigeren</rs> gjorte Indsigelser mod den <rs type="title" key="title187">ny Psalmebog</rs> dels ved at nævne Biskop <persName key="pe39">Balle</persName>, og dels ved at sige, at de historiske Psalmer ei syntes skikkede til <seg type="com" n="com23">Samkvad</seg>. Denne Afvisning kan jeg ikke andet end frakende al Gyldighed. Hvad Biskop <persName key="pe39">Balle</persName> angaaer, da kan <hi rend="italic">jeg</hi> <seg type="com" n="com93">vist</seg> ikke mistænkes for, at ville <seg type="com" n="com24">nedsætte</seg> denne min <seg type="com" n="com25">høiærværdige</seg> Velynder, men han er ikke mer end et Menneske, har aldrig selv været Digter, og var jo desuden ikke enevældig i <seg type="com" n="com26">Commissjonen</seg>. Sikkert har han med Vemod set mangen Udeladelse og Forandring, men troet eller seet sig nødt til, at give efter i Noget for det Gamles høirøstede Fjender. Hvad de historiske Psalmers Uduelighed til <seg type="com" n="com27">Samkvad</seg> angaaer, da synes denne Paastand allerede <seg type="com" n="com28">fuldelig</seg> <seg type="com" n="com84">afbevist</seg> ved den trehundredaarige Erfaring, og selv denne Erfaring var unødvendig for at vide, at Kristne kunde til Opbyggelse i <seg type="com" n="com94">Samqvem</seg> synge Psalmer om deres Frelsers Fødsel, Mirakler, Lidelse, Død, Opstandelse og Himmelfart.</p></note>. O, lad da Jyderne beholde deres gamle Psalmer til Sindsopløftelse, Trøst og Husvalelse, til Timen <pb type="text" facs="1811_163_fax005.jpg" ed="A" subtype="column" n="1027"/>ved Guds naadige Forsyn kommer, da <rs type="bible" key="Mal 3,3" rend="reference">Guldet kan luttres</rs>, istedenfor at ombyttes med ringere Malm. Lad <seg type="com" n="com29">saa</seg> være, at hist og her er Uforstand og at mangt et Udtryk er <seg type="com" n="com30">plat</seg>; en Psalmebog skal jo ikke være en Exempelbog i Grammatiken, og Vægtskaalen med de lave Udtryk løfter sig ubemærket for den, med de høie Tanker og de dybe Følelser. Er Talen om Uforstaaelighed, da maa jeg spørge enhver kyndig og retsindig <seg type="com" n="com31">Almuelærer</seg>, om han er istand til, at lære Bønderne i Almindelighed, det fremmede Tungemaal, hvori de fleste ny Psalmer ere skrevne. Meget Mere var herom at sige; men, desværre, det haster ikke, og bliver maaske dog forsilde, før det bliver <seg type="com" n="com124">betimeligt</seg>.</p>
|
|
<p rend="firstIndent">Det <hi rend="spaced">andet</hi> Raad er en Formaning til Omhu for Skolevæsenet. Denne vil synes Mange unødvendig paa en Tid, da Skolevæsen er en af de brugeligste Kepheste. Overflødig er Formaningen ogsaa virkelig, saa ubestemt som den her er fremsat, men <seg type="com" n="com102">vist nok</seg> fortjener og behøver denne Sag at anbefales Landets Biskopper til modent Overlæg og virksom Behandlig, thi her som overalt gælder Apostelens Udsagn: <rs type="bible" key="1 Kor 4,20" rend="reference">Guds Rige bestaar ikke i Ord men i Kraft</rs>. I mer end 40 Aar har næsten hver Skribent havt Skolen paa Tunge, mange <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Lærebøger</lem><rdg wit="A">Læs Bøger</rdg><witDetail n="0" wit="A"></witDetail> </app> ere skrevne, <seg type="com" n="com125">Planteskoler</seg> indrettede, Love givne, og – saare lidet udrettet. At <seg type="com" n="com32">saa</seg> er, at det, trods den redelige Hensigt og Iver, som besjælede Mange, er gaaet <seg type="com" n="com33">saa</seg>, tykkes mig at vise, der maa være en Grundfeil der forvirrer og forstyrrer. Grundfeilen er ingen anden end den samme, som hindrer <seg type="com" n="com34">Kirkeordningens</seg> Forbedring og som i vor Tidsalder har været og er Aarsagen til saamange Planers Skibbrud; den nemlig, at Man selv ei veed ret, <hi rend="spaced">hvad</hi> Man vil. I fordum Tid var det ikke <seg type="com" n="com35">saa</seg>, da vidste Man heri, som i Alt, hvad Man vilde: Man vilde skaffe Almuen <seg type="com" n="com103">enfoldig</seg> Kundskab om Salighedsveien efter Guds uforfalskede Ord. Derpaa stiledes <seg type="com" n="com88">ene</seg> og det lykkedes. Til Mere trængte Almuen ikke; naar der ikke vare <seg type="com" n="com36">rovgerrige</seg> Herremænd, Forvaltere, stundom ogsaa Embedsmænd der vilde drage Fordel af deres Vankundighed. Dette burde Staten ikke taale, om ei for Andet, saa <seg type="com" n="com89">ene</seg> for at Bonden ei skulde næsten nødvendig blive, hvad han mangensteds er blevet: mistænkelig og mistroisk mod Alle. Hin <persName key="pe362">fjerde Frederik</persName>, i hvis Dage Kristendom begyndte at for<pb type="text" facs="1811_163_fax006.jpg" ed="A" subtype="column" n="1028"/>falde, var derfor ogsaa den første danske Konge, som med Iver søgte at <seg type="com" n="com37">udløse</seg> Bondens Sjæl saavelsom hans Legeme af Herremænds Vold. <persName key="pe232">Sjette Kristian</persName> gik et Skridt videre og <seg type="com" n="com38">befoel</seg>, at Skrivning og Regning skulde <seg type="com" n="com104">almindelig</seg> læres, men allerede da var den Tid kommet, da Man ei havde stort Mere end Ord tilovers. Skolerne vare ei saaledes <seg type="com" n="com39">aflagde</seg>, at en Mand over Bondestanden kunde leve der, og en saadan maatte og <hi rend="spaced">maa</hi> det dog være, som Gamle og Unge <seg type="com" n="com40">skulle</seg> have Ærbødighed for. Derfor var <seg type="com" n="com41">Forordningen</seg> unyttig; selv de kongelige Skoler opfyldtes med <seg type="com" n="com96">aftakkede</seg> Underoffiserer, Skrædere, Skomagere og aldeles forulykkede Studentere. Vankundigheden blev nu mangensteds større end forhen; thi saalænge kun faa Bønderbørn kunde læse, talte Præst og Degn til dem om Troessandhederne i et Sprog som de forstode; nu derimod lærte de at <seg type="com" n="com42">opramse</seg> <persName key="pe42">Luthers</persName> uselt oversatte <rs type="title" key="title2388">Katekismus</rs> og <seg type="com" n="com105">Forklaringer</seg> derover, af Mænd, der som oftest kun vidste slet at stemme Foredrag og Sprog efter Menigmands Fatteevne og Tarv. Nu kom Oplysningsperioden. Kristendommens <seg type="com" n="com43">Avindsmænd</seg> skrege Ak og Ve over Almuens Vankundighed, som om den var herskesyge Præsters Værk, og Kristendommens Venner, der ei kunde lukke Øiet for hvad der var saa aabenbart, ønskede at fralægge sig Beskyldningen ved selv at raade til Almuens Oplysning. Dette i sig selv deilige Ord blev nu her, som overalt, Løsenet, men <hi rend="spaced">hvori</hi> Oplysningen skulde bestaa, derom er Man hidtil ligesaalidt blevet enig, som om, hvorledes en <hi rend="spaced">fornuftig</hi> Gudsdyrkelse skal være. Umuligt er det ogsaa at forenes herom, saalænge Man ei har en fast Grundsætning at gaa ud fra; thi om Oplysning og Forstand taler Enhver, <seg type="com" n="com44">eftersom</seg> han har Oplysning og Forstand til. Her staa vi nu. Den ædle <persName key="pe1622">Pestalozi</persName> følte dybt hvor nødvendigt det var, at have en ufravigelig Regel og en vis Grændselinie, bestemt efter Almuens nødvendige Plads i Samfundet; men uden her at ville bedømme hans Fremfærd er det klart, at alt Positivt, som et Menneske selv har optænkt, maa synes enhver anden Tænker vilkaarligt og virkelig i mange Stykker være det. Ingen Forening, og jeg tør sige, ingen stor og <seg type="com" n="com106">almindelig</seg> Forbedring kan finde Sted, før Man kan enes om den Grundsætning, at Bondens Oplysning skal være <hi rend="spaced">kristelig</hi> og afpasset efter <pb type="text" facs="1811_163_fax007.jpg" ed="A" subtype="column" n="1029"/>hans særegne Vilkaar. Kristendommen bliver da igen som forhen Hovedsagen, Skrivning og Regning næst derefter den <seg type="com" n="com107">almindeligste</seg> Fordring, og kun de bedre Hoveder, som ere de, der staa Fare for at forvildes fra den kristelige Enfoldighed, bekræftes i Troen ved en Tilsætning af <seg type="com" n="com46">passelig</seg> Kundskab om det, som Naturen og Historien kan lære om Gud og hans <seg type="com" n="com47">Husholdning</seg> i Tiden og Rummet. At nogle af disse Kundskaber, saasom især om Fædrenes Hændelser, saavidt muligt, bleve <seg type="com" n="com108">almindelige</seg> var <seg type="com" n="com90">vist nok</seg> godt, men Hovedsagen er, at disse Kundskaber traadte aldeles i Kristendommens Tjeneste og meddeltes paa en livlig, underholdende Maade. Intet kan være fordærveligere, end at ville føre Almuen nogle Trin opad en Stige og lade den staa der, og intet daarligere, end at ville gøre den videnskabelig. Bort altsaa med disse <seg type="com" n="com49">Kundskabsbillinger</seg>, som maa opvække enten en <seg type="com" n="com91">Tidighed</seg>, der ei kan tilfredstilles, eller Ækkelhed for al aandig Føde! Bort med disse afpillede Benrade, som Man har bemalet med alskens Navne paa Dyr og Mænd, <seg type="com" n="com109">Stæder</seg> og Lande, Stjerner og Planeter; bort med alt <seg type="com" n="com50">det Kram</seg> hvis Forglemmelse var det bedste der kunde times den Bondemand, i hvis Hukommelse det var indproppet! Har den naadige Gud ved Videnskaberne ledt os til visse <seg type="com" n="com92">Endeligheder</seg>, lært os tydeligere, end vore Fædre, at skue Kærlighedens vise og mægtige Finger i Tingene og Tidernes Løb, saa <seg type="com" n="com51">lader</seg> os dog ikke række vore svage Brødre den haarde Spise, hvorpaa Aarhundreder <seg type="com" n="com110">tykkede</seg> Drøv, uden at kunne fordøie den, men hellere tillave dem en styrkende Ret af de Urter hvis Kraft og uskadelige Velsmag Tidernes Erfaring har lært. <seg type="com" n="com52">Lader</seg> os af sundt Egetømmer, med hellig Kløgt danne et <seg type="com" n="com53">Boskab</seg> til Bondestuen, paa hvilket <rs key="title788" type="title">Bibelen</rs> kan finde sømmelig og <seg type="com" n="com131">hæderlig</seg> Plads, da Pyntelighedens Djævel har forjaget den fra de Stores Marmorborde og fra Vismandens Hylder. Indtil dette kan ske, var det nok bedst, <seg type="com" n="com128">ene</seg> at sørge for, at <seg type="com" n="com54">Skolerne</seg> fik Lærere, som kunde læse, skrive og regne nogenledes, og som fremforalt vare <hi rend="spaced">kristelige</hi> i Lærdom og Vandel; men da maatte der <seg type="com" n="com55">og</seg> sørges for, at <rs type="bible" key="1 Mos 3,19" rend="reference">de i deres Ansigts Sved dog ogsaa kunde have Brød at æde</rs><note type="footnote"><p rend="noIndent">Dette er i Sandhed en Sag af den Vigtighed, at jeg ret inderlig vilde ønske mig Kraft og Held <pb type="text" facs="1811_163_fax008.jpg" ed="A" subtype="column" n="1030"/>til at lægge Bisper, <seg type="com" n="com56">Amtsprovster</seg> og Alle, hvem Kongen betroede sine gode Hensigters Udførelse, ret nær paa Hjerte. At bie indtil Degnenes Afgang aabner en ny <app type="corrNote" select="yes"><lem wit="GV">Indtægtskilde</lem><rdg wit="A">Indtægtkilde</rdg><witDetail n="4" wit="A"></witDetail></app>, er paa mange Steder at lade Vankundighed og Vantro saaledes rodfæstes, at de seent eller aldrig oprykkes. Der er aldeles ingen Tvivl om, at naar <seg type="com" n="com56">Amtsprovsterne</seg> <seg type="com" n="com112">indgik</seg> med en <seg type="com" n="com113">Forestilling</seg> om et midlertidigt Tillægs <seg type="com" n="com58">Ligning</seg> paa Sognene, hvor Degnene endnu leve, det jo vilde bifaldes. <seg type="com" n="com59">Saa</seg> er ogsaa sket paa <placeName key="fak170">Falster</placeName>.
|
|
</p></note>.</p>
|
|
|
|
<p rend="firstIndentRight">(Fortsættes.)
|
|
</p>
|
|
</div>
|
|
|
|
<div type="[No. 66]"> |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<pb type="text" facs="1811_163_fax009.jpg" ed="A" subtype="column" n="1039" rend="supp"/>
|
|
<head rend="1">Et Par Ord i Anledning af den gamle Præsts Skrivelse til <placeName key="fak70">Fyens</placeName> og <placeName key="fak96">Ribes</placeName> kaarede Bispe (i <rs type="title" key="title3212">Skilderiet</rs> No. 54 og 55).
|
|
</head>
|
|
<p rend="center">(Sluttet.)</p>
|
|
<p rend="noIndent"><hi rend="initial">D</hi>en <hi rend="spaced">tredie</hi> Formaning om, at skaffe Præsterne
|
|
Agtelse ved at tage dem tilbords o. s. v. er saare ufornøden, som Alt hvad om denne Sag er snakket og skrevet og skreget saatit og saalænge. Er Præsten Bonde, Verdensmand eller <seg type="com" n="com114">Flinkfyr</seg>, da bør han agtes som den der ikke er, hvad han skal være, og det bliver han <seg type="com" n="com60">og</seg>; er han derimod kristelig Præst, da vil han af alle <hi rend="spaced">Kristne</hi> blive agtet som den, der bør overmaade æres og elskes for sin Gernings Skyld. Det er sandt, de vantro Verdens Børn vil foragte og <seg type="com" n="com61">bele</seg> ham; men jeg mener at <rs type="bible" key="Matt 10,24" rend="reference">Tjeneren er ikke bedre end Herren</rs>, og at ingen <persName key="pe45">Jesu Kristi</persName> Tjener kan ønske at høiagtes af dem som ringeagte <persName key="pe45">Jesus</persName>. Derfor vil jeg ogsaa bede Gud og Kongen at forskaane Præsterne for <seg type="com" n="com115">Rang</seg>. Deres Embede er deres <seg type="com" n="com115">Rang</seg> og trænge de til nogen anden, da er det fordi de enten ingen fortjene, eller fordi de ere blevne overflødige. Hvis nogen <seg type="com" n="com62">Lem</seg> er <seg type="com" n="com116">daarlig</seg> nok til at ønske <seg type="com" n="com117">Rang</seg>, da mindes han, hvad <persName key="pe45">Jesus</persName> <rs type="bible" key="Luk 20,46" rend="reference">sagde til hine jødiske Lærere, som havde Lyst til at hilses paa Torvene og sidde øverst tilbords!!</rs></p>
|
|
<p rend="firstIndent">Endelig gives en Formaning om, ei at tabe Præsternes Fremgang i Kundskab af Sigte. <pb type="text" facs="1811_163_fax010.jpg" ed="A" subtype="column" n="1040" rend="supp"/>Grundig Indsigt i de hellige Skrifter er vist nok en <seg type="com" n="com63">billig</seg> Fordring til alle Ordets Tjenere, men Man maa aldrig glemme, at der behøves langt mere <seg type="com" n="com118">sammenslæbt</seg> Kundskab til at fordreie end til at forstaa Skrifterne. Præsten bør have grundig Kundskab i de gamle Sprog og i Historien, især efter <persName key="pe45">Kristi</persName> Fødsel; thi uden den kan han i vore Tider neppe blive fast i den sande Lærdom; men aldrig <seg type="com" n="com119">mægtig</seg> til at gendrive dem, som sige imod. Denne Kundskab, og fremforalt et fortroligt Bekendtskab med <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs>, er det imidlertid ikke Man almindelig mener, naar Man taler om Præstens Stigen i Kundskab og Fremgang med Tiden; men derimod Bekendtskab med de nyeste Bibelfjenders Bortforklaringer af Kristendommens Grundsandheder, med <seg type="com" n="com64">Døgnbladene</seg>, Børnebøger og <seg type="com" n="com65">Muldskrifter</seg>. Det er nu engang Tidsalderens Kendemærke at foragte alt Gammelt, undtagen Synden, og at vurdere Kundskab <seg type="com" n="com66">ene</seg> efter Glimmeren, den kan berede, eller efter Nytten for Hverdagslivet med dets jordiske Sysler. Intet Under altsaa, at det <seg type="com" n="com67">ebraiske</seg> Sprog, som <seg type="com" n="com68">ene</seg> kan bruges til at forstaa den foragtede <rs type="title" key="title788">Bibel</rs>, paa det skammeligste <seg type="com" n="com69">afjaskes</seg> og forsømmes paa de fleste <seg type="com" n="com70">Høiskoler</seg>. Intet Under, at selv Græsk og Latin, som fordre saameget Hovedbrud og ikke <seg type="com" n="com71">indrente</seg> en Skilling, læres daglig slettere, og at der nu slet ikke ved den græske Undervisning tages Hensyn paa <rs key="title787" type="title">Testamentet</rs>, hvis Forstand dog altid <hi rend="spaced">hos Kristne</hi> maa være Hovedøiemedet. Intet Under endelig, at mangen Skoledørs <seg type="com" n="com73">passeligste</seg> Overskrift er: <pb type="text" facs="1811_163_fax011.jpg" ed="A" subtype="column" n="1041"/><hi rend="romanType"><seg type="com" n="com74">aliqvid in omnibus et nihil in toto</seg>.</hi> Sandt og <seg type="com" n="com75">vist</seg> er det, at denne Adfærd giver Videnskaben sit Banesaar og at den, udjaget af Præstegaardene, ei længe mægter at <seg type="com" n="com77">friste</seg> sit kummerlige Liv i <seg type="com" n="com95">Høiskolens</seg> Fængsel; men hvad nytter det at <rs type="bible" key="Matt 3,3" rend="allusion">udraabe Sligt i Ørken</rs>? Faa ville høre det, denne Verdens Kloge le i deres Inderste over enhver Advarsel og skyde Skylden paa <seg type="com" n="com78">Sværmeriet</seg> og <seg type="com" n="com120">det tykke Blod</seg>; men om end selv Jordens Konger vilde lægge det paa Hjerte, hvad da? kan de tilbagegive den mistede Tro paa Sjælens Høihed formedelst sit Slægtskab med Guddommen; eller er Videnskabelighed mulig uden den? Nei sandelig, ligesaalidet som <seg type="com" n="com79">Ptolemæerne</seg>, som <persName key="pe1689">Trajan</persName> og <seg type="com" n="com80">Antoninerne</seg>, efterat Religionen var falden, mægtede at oplive Videnskaberne, ligesaalidt vil Konge eller Bisp kunne gøre det nu. Kan det guddommelige Ord igen gribe Sjælene og opvarme Hjerterne, da maa Videnskaberne blomstre, thi da kappes selv menig Mand om, at hædre og understøtte dem som holde sig til <hi rend="spaced"><seg type="com" n="com81">Bogen</seg>;</hi> og naar <rs type="title" key="title788">Bibelen</rs> elskes over Alt paa Jord, kan der aldrig fattes Ungersvende og Mænd, som med Glæde opoffre Livet til dens <seg type="com" n="com121">Forstand</seg> og Forsvar. Skeer det derimod ikke, og maa den <hi rend="spaced">solomstraalede Dronning, Religionen,</hi> flygte for <hi rend="spaced">Dragen</hi> ind i Ørken og <seg type="com" n="com122">fødes</seg> der sin <seg type="com" n="com123">beskikkede</seg> Tid: da ve dig, <placeName key="fak12">Europa</placeName>! ei længe skal du da bryste dig i Høisædet, men <rs type="bible" key="Es 21,9 og Jer 51,49" rend="reference">falde som <placeName key="his473">Babel</placeName></rs>, og vorde Mørkets og <rs type="bible" key="Luk 11,24 og Åb 18,2" rend="reference">hver uren Aands Bolig</rs>.
|
|
</p>
|
|
<p rend="firstIndentRight"><hi rend="spaced">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>
|
|
|
|
|
|
</div>
|
|
|
|
|
|
|
|
</body>
|
|
|
|
|
|
</text>
|
|
</TEI>
|
|
|