| Julefesten. | |
| Høit udi Gudernes hvælvede Sal | |
| Stjernerne tindre saa vilde, | |
| Snekongen raader i Eng og i Dal, | |
| Dræber de Smaablomster milde, | |
| Bølgerne rulle saa tungt under Is, | |
| Stjernen dem ikke kan finde, | |
| Klipperne gjalde ved Kæmpernes Pris, | |
| Blodige Bække kun rinde. | |
| Stjernerne blinke paa lysere Grund | |
| Hisset i Sommerens Rige, | |
| Blomsten sig aabner i Midnattens Stund, | |
| Himlen sig aabner tillige; | |
| Kærlig fra Skyen nedtoner en Røst, | |
| Ei er det rullende Torden, | |
| Salige Aander forkynde med Lyst: | |
| Freden skal bygge paa Jorden. | |
| Tiderne led, paa den hellige Dag | |
| Toned i dybeste Norden: | |
| Gud har i Mennesket fundet Behag, | |
| Freden skal bygge paa Jorden. | |
| Hjertet ei følte hvad Læberne kvad | |
| Høit om den store Forsoner, | |
| Brødre sig tvætted i blodige Bad | |
| Midt under Lovsangens Toner. | |
| Fredsælle Drotter har Vaabnenes Brag | |
| Blidelig stillet i Norden, | |
| Glade vi sjunge paa festlige Dag: | |
| Freden skal bygge paa Jorden; | |
| Maa end de Lande i Syd og i Vest | |
| Skælve for Menneskers Torden, | |
| Kærlig skal Sangen paa hellige Fest | |
| Tone hos Brødre i Norden. | |
| End er ei kommet den liflige Vaar, | |
| Saga har spaaet: den kommer. | |
| Aldrig hun sveg, og de løbende Aar | |
| Hente den herlige Sommer; | |
| Noreg og Gautur og Dana, de Tre | |
| Eie een Moder tilsammen, | |
| Hende skal Fremtiden jublende se | |
| Favne de Trende med Gammen. | |
| Da skal og Goternes kraftige Maal | |
| Atter i Norden genfødes, | |
| Blomsten skal vinde sig kærlig om Staal, | |
| Klippen af Solen opglødes; | |
| Ikke da mægter vel Syd eller Vest | |
| Gøtalands | |
| Kæmpe at fælde, | |
| Mindes han Julens den hellige Fest, | |
| Staar han som Nordurlands Fjelde. | |
| Mærker den Tale, I Mænd udi Nord! | |
| Føler dens Dybde, I Kvinder! | |
| Priser paa Festen i jublende Kor | |
| Ham, om hvis Fødsel den minder! | |
| Tolker, I Præster, hans Lære med Vægt | |
| Ren paa de hellige Stæder! | |
| Da skal i Norden opvokse en Slægt, | |
| Dygtig til Held og til Hæder. | |
| N. F. S. Grundtvig. | |