source-data/1838_607_txt.xml

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditNumber.xsl"?><?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?><TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="da" xml:space="preserve">

   <teiHeader>
    <fileDesc>
     <titleStmt>
      <title rend="part">Pudsigheder i Folkebladet om Sogne-Baand og Samvittigheds-Frihed</title>
        <title rend="shortForm">Pudsigheder i Folkebladet</title>
      <author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
      <editor role="philologist">Jon Tafdrup</editor>
      <editor role="student1">Stine Kyls&#x00F8; Pedersen</editor>
     </titleStmt>
     <editionStmt>
      <edition>
        <idno type="firstUpload">1.15</idno>
         <idno type="content">1.15</idno>
        <idno type="technic">1.15.1</idno>
        </edition>
     </editionStmt>
     <extent>87 KB</extent>
      <publicationStmt>
      <availability status="restricted">
       <p>&#x00A9; Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
      </availability>
      <publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
      <distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, K&#x00F8;benhavn</distributor>
      <date when="2019-12-03">www.grundtvigsv&#x00E6;rker.dk, version 1.15, 3. december 2019</date>
     </publicationStmt>
        <seriesStmt>
            <title>&#x005B;titel&#x005D;</title>
            <respStmt>
               <name>&#x005B;udgiver&#x005D;</name>
               <resp>&#x005B;evt.&#x005D;</resp>
            </respStmt>
            <idno>2014-01-14</idno>
         </seriesStmt>
      <notesStmt>
      <note target="1838_607_txt.xml" type="txt" xml:id="thisFile">L&#x00E6;setekst</note>
      <note target="1838_607_com.xml" type="com">Punktkommentar</note>
      <note target="1838_607_intro.xml" type="intro">Indledning</note>
      <note target="1838_607_txr.xml" type="txr">Tekstredeg&#x00F8;relse</note>
      <note type="minusVar">Variant</note>
           </notesStmt>
     <sourceDesc>
      <bibl>
       <title type="part">Pudsigheder i Folkebladet om Sogne-Baand og Samvittigheds-Frihed</title>
       <author>N.F.S Grundtvig
        <note>&#x005B;evt.&#x005D;</note>
       </author>
       <pubPlace>Ki&#x00F8;benhavn</pubPlace>
       <publisher>A.P. Liunge
        <note>trykt hos det Br&#x00FC;nnische Bogtrykkeri</note>
       </publisher>
       <date>1838</date>
      </bibl>
      <listWit xml:id="emendation">
       <witness xml:id="A" n="607">
        <desc>F&#x00F8;rstetrykket</desc>
        <num>1838</num>
       </witness>
        </listWit>
     <!-- <listWit xml:id="pageNumber">

       <witness rend="sigel"></witness>

      </listWit>-->
     </sourceDesc>
    </fileDesc>
     <profileDesc>
     <textClass>
      <classCode scheme="http:&#x002F;&#x002F;grundtvigsv&#x00E6;rker.dk&#x002F;genre.xml">
       <term>prosa</term>
       <term>artikler</term>
        </classCode>
      <keywords scheme="http:&#x002F;&#x002F;grundtvigsv&#x00E6;rker.dk&#x002F;emneord.xml">
       <term>polemik</term>
       <term>kristendom</term>
       <term>teologi</term>
         <term>kirkepolitik</term>
        </keywords>
     </textClass>
    </profileDesc>
    <encodingDesc>
     <projectDesc>
      <p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
      <p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
      <p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs v&#x00E6;rker</p>
      <p>2. En forskningsindsats p&#x00E5; de felter, hvor Grundtvig s&#x00E6;rligt markerede sig</p>
      <p>2.a. Teologi og kirke</p>
      <p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
      <p>2.c. P&#x00E6;dagogik og folkeoplysning</p>
      <p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
     </projectDesc>
         
     <editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for tekstredeg&#x00F8;relser til Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
         </editorialDecl>
         <editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
            <p>Retningslinjer for XML-m&#x00E6;rkning af Grundtvigs V&#x00E6;rker</p>
         </editorialDecl>
     
     
    </encodingDesc>
    
    <revisionDesc>
     <change xml:id="JT" who="JT" when="2019-03-13">tekstfil dannet p&#x00E5; baggrund af tekst Google Books</change>
     <change xml:id="SKP" who="SKP" when="2019-05-20">Klargjort filen til K1</change>
     <change who="SKP" when="2019-05-24">Indf&#x00F8;rt K1. Anvendt ekspl: Forrest stempel fra Statens Avissamling, Aarhus</change>
       <change who="JT" when="2019-08-09">2. kollation fra eksemplar p&#x00E5; Statsbiblioteket ved Nikolaj Skou Haritopoulos</change>
       <change who="JT" when="2019-10-11">til KV for 1. red.</change>
       <change who="JT" when="2019-10-18">indf&#x00F8;rt 1. red. Nye com fra com100-115</change>
       <change who="JT" when="2019-12-02">indf&#x00F8;rt 3. red. Nye com fra com1000-1009</change>
    </revisionDesc>
   </teiHeader>


<text type="txt">

<pb type="periText" facs="1838_607_fax001.jpg"/>
<body rendition="schwab">
    
    <div type="&#x005B;Tekst&#x005D;">
<pb type="text" ed="A" facs="1838_607_fax002.jpg" n="1391" rend="supp" subtype="column"/>
<head rend="2">Pudsigheder i <rs type="title" key="title2514">Folkebladet</rs></head>
<head rend="1">om</head>
<head rend="1">Sogne-Baand og <seg type="com" n="com1">Samvittigheds-Frihed<!--trosfrihed, åndsfrihed.--></seg>.</head>
<graphic style="shortLine"/>
<p rend="secondIndent">Enten Man ta'r det paa Langs eller Tvers,</p>
<p rend="secondIndent"><hi rend="schwab">L&#x00F8;ierligt</hi> er det som <persName key="pe4817">L&#x00FC;ttichaus</persName> Vers.</p>
<p rend="secondIndentRight"><hi rend="schwab"><hi rend="size-1"><persName key="pe97">P. A. Heiberg</persName>.</hi></hi></p>
<graphic style="shortLine"/>
<p rend="noIndent"><seg type="comStart" n="com2"/><hi rend="initial">E</hi>fter <rs type="title" key="title2243"><hi rend="schwab">Danske</hi> Lov</rs> skal man aldrig l&#x00E6;gge paa Hjerte hvad der siges i <hi rend="schwab">&#x201C;Krohuse&#x201D;,</hi><!--lægge på hjerte: tage det så nært eller tungt. Grundtvig sigter til Danske Lov (1683) 6. bog, 21. kapitel, 1. artikel, der handler om æreskrænkelser i halvoffentlige rum som fx beværtninger. Formålet med loven er, at viderebringelse af rygter eller sladder om en tilstedeværende person på sådanne steder ikke berettiger til at føre sag ved domstolen. Jf. også ordproget: &#x201C;I krohus, mølle og smedehus siges meget&#x201D;, se Mau 1879, nr. 9.056. Mau gør tillige opmærksom på, at ordsproget allerede kendes fra Peder Syv <hi rend="italic">Aldmindelige Danske Ordsproge og korte Lærdomme med Foregaaende Underviisning om dennem,</hi> bind 1, s. 398 (1682).--><seg type="comEnd" n="com2"/> og for Alvor kan jeg da endnu mindre befatte mig med hvad der kun efter <seg type="com" n="com3">Hr. Ingens<!--sigter til den anonyme skribent i Dansk Folkeblad, Christian Th. Engelstoft.--></seg> Formodning, sex Aar efter Sogne-Baandets <seg type="com" n="com4">L&#x00F8;sning<!--ophævelse.--></seg>, vil siges i <placeName key="fak2946">Odstrup<!-- evt. Ostrup --> Kro</placeName> saavel om det som om <seg type="com" n="com5">Samvittigheds-Friheden<!--trosfriheden, åndsfriheden.--></seg>; men baade er denne <seg type="com" n="com6">Hr. Ingen<!--sigter til den anonyme skribent i Dansk Folkeblad, Christian Th. Engelstoft.--></seg> en pudsig Fyr, og det er saa overordenlig pudsigt at see hans saakaldte <rs type="title" key="title6540">Dagbog i <hi rend="schwab">Folkebladet</hi> (Nr. 45&#x2014;48)</rs>, at jeg ikke kan bare mig for at meddele L&#x00E6;severdenen lidt af det Morskab, jeg har havt paa Begges Bekostning.</p>
        
<p rend="firstIndent">Hvad nu f&#x00F8;rst <hi rend="schwab">Fyrens Pudsighed</hi> angaaer, da ligger den ikke i nogen comisk Aare, men blot deri, at han, intellectuel betragtet, er saadan et pur ungt Blod, at han hverken i Logiken eller Kirkehistorien veed Forskjel paa H&#x00F8;ire og Venstre, men snakker i sin Uskyldighed om <hi rend="schwab">udensogns Kirkegang</hi> som en <hi rend="schwab">F&#x00F8;lge</hi> af Sogne-Baandets <seg type="com" n="com7">L&#x00F8;sning<!--ophævelse.--></seg>, om <hi rend="schwab">Sogne-Baandet</hi> som en <hi rend="schwab">Apostolisk</hi> Indretning, om <hi rend="schwab">Sogne-</hi><app select="yes" type="combNote"><lem wit="GV"><hi rend="schwab">Pr&#x00E6;sten</hi></lem><rdg wit="A"><hi rend="schwab">Pr&#x00E6;</hi>sten</rdg><note type="add">delvis fremh&#x00E6;vet i A</note><witDetail wit="A" rend="df" n="20">NB. 1. red. er ikke sikker</witDetail></app> hvert Sted, som om han <hi rend="schwab">levede evindelig,</hi> og endelig om <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com8">Samvittigheds-Frihed<!--trosfrihed, åndsfrihed.--></seg>,</hi> som Noget, der ikke har det mindste med den <hi rend="schwab">virkelige</hi> Verden at gj&#x00F8;re, men bestaaer blot i frit Forlov at <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com1000">holde hos sig selv</seg></hi> hvad Man troer og t&#x00E6;nker. Saa stor en Naivitet havde jeg endnu ikke fundet i <hi rend="schwab"><placeName key="fak14">Danmark</placeName></hi> og t&#x00E6;nkte derfor, den var kun til i Indbildningen, men da jeg nu seer, den h&#x00F8;rte ogsaa til vort F&#x00E6;drenelands mange skjulte Herligheder, maa jeg n&#x00F8;dvendig gj&#x00F8;re mine Landsm&#x00E6;nd opm&#x00E6;rksomme paa, hvor magel&#x00F8;s den er.</p>
        
<p rend="firstIndent">Den <hi rend="schwab">udensogns Kirkegang</hi> finder nemlig ikke blot Sted midt under den <seg type="com" n="com9">n&#x00E6;rv&#x00E6;rende<!--nuværende.--></seg> Tilbedelse af <pb type="text" ed="A" facs="1838_607_fax002.jpg" n="1391" rend="supp" subtype="column"/><hi rend="schwab">Skjel-<rs type="myth" key="myth232">V&#x00E6;tterne</rs></hi> <hi rend="romanType">(<seg type="com" n="com10">Dii termini<!--lat., skelsten (tillagt en guddommelig repræsentation).--></seg>),</hi> men fandt Sted l&#x00E6;nge f&#x00F8;r enten <hi rend="schwab"><persName key="pe88">Fenger</persName><!--som havde indgivet forslag om sognebåndsløsning på Roskilde stænderforsamling i 1835--> i <placeName key="fak2925">Bjergby</placeName><!-- Slots Bjergby --></hi> trak Folk fra <placeName key="fak949">Slagelse</placeName>, eller <hi rend="schwab"><persName key="pe81">Fenger</persName> i <placeName key="fak2926">Liunge</placeName><!-- Lynge ved Sorø --></hi> Folk fra <hi rend="schwab"><placeName key="fak13">Sor&#x00F8;</placeName></hi> til sig, og den lod sig i Grunden slet ikke forhindre uden ved at tr&#x00E6;kke en <seg type="com" n="com11">Kordon<!--kæde af tropper.--></seg> rundt om hvert Sogn, der havde en <hi rend="schwab">dygtig</hi> Pr&#x00E6;st, hvorhos Man naturligviis maatte forbyde alle Folk at staae Fadder, gaae i Brude-Skare eller <seg type="com" n="com100">f&#x00F8;lge Lig</seg> udensogns.</p>
        
<p rend="firstIndent">Naivere endnu er dog Tanken om Sognebaandets <hi rend="schwab">Apostoliske</hi> Oprindelse, thi uden at tale om, at Man i Apostlernes Dage aldrig blev tvungen <hi rend="schwab">til,</hi> men kun <hi rend="schwab">fra</hi> Kirke, og at <hi rend="schwab">Sognebaandet</hi> i kirkelig Forstand f&#x00F8;rst begyndte at knyttes efter Reformationen, saa er det kun lige <hi rend="schwab">tretten</hi> Aar siden det blev saa stramt, som det er nu, thi det var jo <seg type="com" n="com12">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg> 1825, da de <hi rend="schwab">Uformuende i <placeName key="fak8">Kj&#x00F8;benhavn</placeName></hi> mistede den Frihed, de hidtil havde havt tilf&#x00E6;lles med de <hi rend="schwab">Rige,</hi> at lade deres B&#x00F8;rn confirmere hos hvilken Pr&#x00E6;st, de dertil kunde <seg type="com" n="com13">formaae<!--overtale.--><!--DDO, punkt 2 - ok?--></seg>. Paa Landet er <seg type="com" n="com1001">vistnok</seg> Sognebaandet i dette Stykke lidt &#x00E6;ldre, men dog saa langt fra at naae op til <hi rend="schwab"><persName key="pe42">Morten Luther</persName>,</hi> at det knyttedes f&#x00F8;rst 1814, ved den samme Forordning, som indf&#x00F8;rte de ulyksalige <seg type="com" n="com14">Skole-Mulkter<!--bøder for skoleforsømmelse.--></seg>, saa jeg kan godt huske den Dag, da B&#x00F8;nderne ei blot lod deres B&#x00F8;rn gaae til <seg type="com" n="com1002">L&#x00E6;sning</seg>, hvor de vilde, men sendte dem, naar de blev <seg type="com" n="com101">viist ned hos</seg> een Pr&#x00E6;st, til en Anden, som tog dem an. Indtil det blev saa strengt med <hi rend="schwab">Skudsmaalene,</hi> var det ogsaa s&#x00E6;dvanligt, at de Unge, der tjente i fremmede Sogne, gik, naar de lystede, til Alters i deres Hjemstavn, og selv med de Gamle gjordes der ingen Vanskelighed, <seg type="com" n="com15">uden<!--undtagen.--></seg> det var en br&#x00F8;sig <hi rend="schwab">Herremand,</hi> som da maatte <hi rend="schwab">l&#x00F8;se Bevilling,</hi> ja, naar jeg bet&#x00E6;nker mig, da er der endnu Spor af den gamle Frihed i saadanne Ting; thi naar et Mandfolk faaer sig en <seg type="com" n="com102">Kj&#x00E6;rest</seg> i et fremmed Sogn, gaaer han s&#x00E6;dvanlig uden videre til <hi rend="schwab">Alters</hi> med hende i den <hi rend="schwab">fremmede Kirke,</hi> hvor han selv efter <hi rend="schwab">Loven</hi> skal vies, saa for at holde Sogne-Skjellet ret i H&#x00E6;vd, maatte blandt Andet ogsaa slige <hi rend="schwab">blandede &#x00C6;gteskaber</hi> aldeles forbydes.</p>
        
<p rend="firstIndent"><pb type="text" ed="A" facs="1838_607_fax003.jpg" n="1392" subtype="column"/>Alt dette vilde imidlertid dog ikke forslaae, med mindre Sogne-Pr&#x00E6;sterne levede evindelig og blev <hi rend="schwab">aldrig forflyttede,</hi> og den Naivitet, hvormed man maa foruds&#x00E6;tte det, for at blive i den s&#x00F8;de Dr&#x00F8;m om det &#x00F8;mme, r&#x00F8;rende Forhold, et vel vedligeholdt <hi rend="schwab">Sogne-Skjel</hi> kan skabe mellem Pr&#x00E6;st og Menighed, er ikke den mindste. At nemlig alle Sognepr&#x00E6;ster d&#x00F8;e engang og er nuomstunder s&#x00E6;dvanlig f&#x00F8;rst adskillige Gange forflyttede, l&#x00E6;rer daglig Erfaring, hvorved ikke blot de <hi rend="schwab">fremmede Pr&#x00E6;ster</hi> under <hi rend="schwab">Vacancen,</hi> men de tit modsatte Naturer, som f&#x00F8;lge paa hinanden, n&#x00F8;dvendig maa tilintetgj&#x00F8;re Trylleriet, med mindre der i Sogne-Skjellet skulde v&#x00E6;re en <seg type="com" n="com103">s&#x00E6;r</seg> Trolddom, der bevarede Eenheden selv mellem ni forskjellige Sogne-Pr&#x00E6;ster, som f. E. <hi rend="schwab"><placeName key="fak172">Pr&#x00E6;st&#x00F8;</placeName></hi> har havt i Mands Minde.</p>
        
<p rend="firstIndent">Dog en saa magel&#x00F8;s Naivitet, som den Lilles, kommer aldrig i Forlegenhed, thi hvor <hi rend="schwab">modsatte</hi> end de Sogne-Pr&#x00E6;ster kan v&#x00E6;re, man skal opleve, kan Sogne-Baandet dog Ingen blive til egentligt Besv&#x00E6;r, naar <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com16">Samvittigheds-Friheden<!--trosfriheden, åndsfriheden.--></seg></hi> kun bliver <seg type="com" n="com104">ubeskaaret</seg>, og det bliver den jo <seg type="com" n="com17">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg>, siger Troskyldighedens Mesterstykke, naar Enhver har frit Forlov til at <seg type="com" n="com1003">holde hos sig selv</seg> hvad han troer og t&#x00E6;nker, saa Skam skulde de faae, alle de Urostiftere, der vil indbilde Folk, at <seg type="com" n="com18">Samvittigheds-Frihed<!--trosfrihed, åndsfrihed.--></seg> har Noget at bestille med <rs type="bible" key="Kol 3,17" rend="allusion"><hi rend="schwab">Ord</hi> og <hi rend="schwab">Gjerninger</hi> i den <hi rend="schwab">udvortes</hi> Verden!</rs></p>
        
<p rend="firstIndent">Her seer man <hi rend="schwab">Kronen</hi> paa pudsig Naivitet, som kun har den ene Feil, at den ei kan b&#x00E6;res <seg type="com" n="com19">uden<!--undtagen.--></seg> under en bestandig Strid paa Liv og D&#x00F8;d med dem, der har saa vrangt et Begreb om <seg type="com" n="com20">Samvittigheds-Frihed<!--trosfrihed, åndsfrihed.--></seg>, at de derved i det mindste forstaae frit Forlov til i Alt, hvad der kun angaaer deres egen og deres umyndige B&#x00F8;rns Sj&#x00E6;l og <seg type="com" n="com21">Salighed<!--frelse.--></seg>, <hi rend="schwab">virkelig</hi> at f&#x00F8;lge deres <hi rend="schwab">Samvittighed,</hi> som de derfor staae til Regnskab. Det har ogsaa virkelig et &#x00D8;ieblik slaaet den Lille, at en saadan <hi rend="schwab">Frihed,</hi> hvad man end vilde kalde den, tilkom Enhver i <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com22">Borgersamfundet<!--den verdslige del af staten.--></seg>,</hi> men han, som aldrig er raadvild, slaaer det <seg type="com" n="com105">paa Timen</seg> hen med den h&#x00F8;ist naive Bem&#x00E6;rkning, at denne <hi rend="spaced"><hi rend="schwab">Frihed</hi></hi> har man <seg type="com" n="com106">vistnok</seg> Ret til i <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com23">Borgersamfundet<!--den verdslige del af staten.--></seg>,</hi> men maa, for en <hi rend="schwab">Ordens</hi> Skyld, n&#x00F8;dvendig miste i <hi rend="schwab">Kirken.</hi></p>
        
<p rend="firstIndent">Nu at drille den Lille med det fristende Sp&#x00F8;rgsmaal: hvad det er for en <hi rend="schwab">Kirke,</hi> der har <seg type="com" n="com107">Hals og Haand</seg> over <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com24">Borgersamfundet<!--den verdslige del af staten.--></seg></hi> og maa n&#x00F8;dvendig for sin <hi rend="schwab">egen Skyld</hi> ber&#x00F8;ve Folk deres naturlige og <seg type="com" n="com25">borgerlige<!--samfundsmæssige.--></seg> Frihed, det var jo synd, da han <seg type="com" n="com26">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg> aldrig har indladt sig i saadanne spidsfindige Unders&#x00F8;gelser, men siger kun i sit Hjertes pudsige Eenfoldighed Alt hvad han synes maa v&#x00E6;re sandt, naar <hi rend="schwab">Sogne-Baandet</hi> skal v&#x00E6;re det &#x00E6;gte christelige <hi rend="schwab">&#x201C;Fuldkommenheds-Baand&#x201D;</hi> og al Klage over <seg type="com" n="com27">Samvittigheds-Tvang<!--religionstvang, meningstvang.--></seg>, skj&#x00F8;nt man skal skifte Tro med Pr&#x00E6;st, v&#x00E6;re <pb type="text" ed="A" facs="1838_607_fax003.jpg" n="1392" subtype="column"/>Snak hen i Veiret. En anden Sag er det <seg type="com" n="com28">aabenbar<!--åbenlyst.--></seg> med <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title2514">Folke-Bladets</rs> Skrift-Committee,</hi> hvori der endog skal findes to <hi rend="schwab">theologiske Professorer,</hi> og dem kan jeg ikke bare mig for at tilsp&#x00F8;rge lidt som den Lilles <seg type="com" n="com108">Hovmestere</seg>.</p>
        
<p rend="firstIndent">Det var nemlig den store Pudsighed, hvorpaa jeg forberedte L&#x00E6;seren, at den lille <seg type="com" n="com109">Pudsenmager</seg> netop var kommet til Orde i <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title2514">Folkebladet</rs>,</hi> og f&#x00F8;rst maa jeg da sp&#x00F8;rge hans <seg type="com" n="com110">Hovmestere</seg>, om de ikke dog nok veed, at enhver <hi rend="schwab">Kirke,</hi> der vil have <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com29">Tvangsret<!--ret til at udøve tvang [giver måske sig selv???].--></seg></hi> over <hi rend="schwab">Borgerne</hi> i Christenheden, er reen <hi rend="schwab">papistisk,</hi> og om de ikke har lagt M&#x00E6;rke til, at den Lilles Paastand er endnu mere papistisk end <hi rend="schwab">Pavens i <placeName key="fak17">Rom</placeName>?</hi> Havde nemlig <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com30">Samvittigheds-Frihed<!--trosfrihed, åndsfrihed.--></seg>,</hi> som den Lille siger, slet Intet at gj&#x00F8;re med den <hi rend="schwab">udvortes Kirke,</hi> da fulgte deraf n&#x00F8;dvendig, at baade <hi rend="schwab">&#x201C;Paven og <seg type="com" n="com31">Tyrken<!--muslimen, muslimerne.--></seg>&#x201D;,</hi> som man har <seg type="com" n="com111">skyldt</seg> for <seg type="com" n="com32">Samvittigheds-Tvang<!--religionstvang, meningstvang.--></seg>, ei blot var aldeles uskyldige deri, men havde tvertimod, for at <seg type="com" n="com1004">l&#x00E6;mpe</seg> sig efter overtroiske og ufornuftige <seg type="com" n="com33">Skraalere<!--folk som skråler [?].--></seg>, udstrakt <seg type="com" n="com34">Samvittigheds-Friheden<!--trosfriheden, åndsfriheden.--></seg> langt over sine rette Gr&#x00E6;ndser.</p>
        
<p rend="firstIndent"><hi rend="schwab">Paven i <placeName key="fak17">Rom</placeName></hi> forlangte jo rigtignok, at alle Folk skulde i Kirken tie til og n&#x00F8;jes med hvad hans <hi rend="schwab">Pr&#x00E6;ster</hi> sagde, men saa n&#x00F8;dte han dog ogsaa sine <hi rend="schwab">Pr&#x00E6;ster</hi> til Allesammen at sige Et og det Samme, og <hi rend="schwab">Sogne-Baand,</hi> t&#x00E6;nk engang, er der hos ham neppe Spor til, saa man maa betjene sig af hvilken <hi rend="schwab">Pr&#x00E6;st</hi> eller viet <hi rend="schwab">Munk</hi> man vil i hele hans Christenhed; medens derimod den Lille regner <hi rend="schwab">Sogne-Baandet</hi> med til hans <hi rend="schwab">Kirkes</hi> ufravigelige Orden, og det uagtet <hi rend="schwab">hans</hi> <app select="yes" type="combNote"><lem wit="GV"><hi rend="schwab">Pr&#x00E6;ster</hi></lem><rdg wit="A"><hi rend="schwab">Pr&#x00E6;</hi>ster</rdg><note type="add">delvis fremh&#x00E6;vet i A</note><witDetail wit="A" rend="df" n="30">NB. 1. red ikke sikker</witDetail></app> skal have Lov til at sige hinanden imod, saameget de vil.</p>
        
<p rend="firstIndent">Og nu <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com35">Tyrken<!--musliem, muslimerne.--></seg>,</hi> han er jo, efter den Lilles Fatteevne, splittergal med sin <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com36">Samvittigheds-Frihed<!--trosfrihed, åndsfrihed.--></seg>,</hi> da han, under Paaskud af den, endog tillader dem, han selv kalder &#x201C;Hunde&#x201D;, baade <hi rend="schwab">Gr&#x00E6;ker</hi> og <hi rend="schwab">Armenier,</hi> at have <hi rend="schwab">udvortes</hi> Gudsdyrkelse efter deres eget Hoved, og det uagtet han godt veed, de bander baade ham og hans <hi rend="schwab">Stats-Kirke</hi> og hans Mufti ned i hede Helvede.</p>
        
<p rend="firstIndent">Men skj&#x00F8;ndt det <seg type="com" n="com37">alt<!--allerede.--></seg> var pudsigt nok, om <hi rend="schwab">vore</hi> theologiske Professorer virkelig fandt <hi rend="schwab">Paven</hi> og <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com38">Tyrken<!--muslimen, muslimerne.--></seg></hi> alt for <hi rend="schwab">liberale</hi> mod anderledes T&#x00E6;nkende, synes det mig dog endnu pudsigere, om <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title2514">Folkebladets</rs></hi> Skrift-Committee istemmer det Ak og Vee, den Lille skriger over alle dem, der vil indbilde Folk, at <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com39">Samvittigheds-Frihed<!--trosfrihed, åndsfrihed.--></seg></hi> har det mindste at gj&#x00F8;re med <rs type="bible" key="Kol 3,17" rend="allusion">Ord og Gjerninger i den <hi rend="schwab">udvortes</hi> Verden</rs>, thi de veed jo dog nok, at <seg type="com" n="com39">Samvittigheds-Frihed<!--trosfrihed, åndsfrihed.--></seg> er kun <hi rend="schwab">T&#x00E6;nke-Frihed</hi> om de vigtigste, helligste og Menneske-Hjertet dyrebareste Ting, og h&#x00F8;rer nu hertil ikke engang den smule <hi rend="schwab">Kirke-Frihed,</hi> Sogne-Baandets <seg type="com" n="com41">L&#x00F8;sning<!--ophævelse.--></seg> kan give, hvad i al Verden har da <hi rend="schwab">Trykke-Frihed</hi> med <hi rend="schwab">T&#x00E6;nke-Frihed</hi> at gj&#x00F8;re, og paastaaer ikke dog selskabet for <pb type="text" ed="A" facs="1838_607_fax004.jpg" n="1393" subtype="column"/>Trykkefrihedens rette Brug, at de er uadskillige, og er det ikke dog dette Selskab, der udgiver <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title2514">Folkebladet</rs>?</hi></p>
        
<p rend="firstIndent">Dog, hvis Hr. Professor <hi rend="schwab"><persName key="pe111">Clausen</persName>,</hi> som man siger, endnu er Medlem af Skrift-Committeen, da <seg type="com" n="com42">gaaer Pudsigheden over Skr&#x00E6;vet<!--går over skrævet: går over stregen, går for vidt.--></seg>, thi han seer jo dog strax, at den Lilles Ak og Vee ei blot rammer alle den gamle Kirkes <hi rend="schwab">Martyrer</hi> og alle den nye Tids <hi rend="schwab">Reformatorer,</hi> tilligemed mig og mine Venner, men at det ligesaa fuldt rammer <hi rend="schwab">ham selv,</hi> der saa <seg type="com" n="com43">dj&#x00E6;rvelig<!--djærvt.--></seg> har <seg type="com" n="com1005">paastaaet</seg> sin Ret til ikke at <seg type="com" n="com1006">holde hos sig selv</seg>, men med Flid indsk&#x00E6;rpe de tilkommende Pr&#x00E6;ster sine Anskuelser af <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title5231">Ritualet</rs></hi> og <rs type="title" key="title2386">den <hi rend="schwab">Augsburgske</hi> Confession</rs>, hvor afvigende de end var fra vor saakaldte &#x201C;herskende Kirke.&#x201D;</p>
        
<p rend="firstIndent">Og nu vil jeg endelig sp&#x00F8;rge hele den Danske <seg type="com" n="com1007">L&#x00E6;severden</seg>, om det ikke paa een Gang er uhyre pudsigt og uhyre s&#x00F8;rgeligt, at vi saakaldte Zeloter, som har <rs type="title" key="title2386">den Augsburgske Confession</rs>, <rs type="title" key="title4366">Kongeloven</rs> og <rs type="title" key="title5231">Ritualet</rs> for os, skal faae et saadant Svar af <seg type="com" n="com112">Neologerne</seg> og det i <hi rend="schwab"><rs type="title" key="title2514">Folkebladet</rs>,</hi> paa f&#x00F8;lgende Tiltale: Landsm&#x00E6;nd! kun alt for l&#x00E6;nge har vi kivedes om hvad der, baade efter sund Fornuft og Christendommens Forskrifter, maa overlades til hvert Menneskes egen Samvittighed; lad os derfor slutte Fred, paa det Vilkaar, at <hi rend="schwab">Ingen</hi> af os bliver <hi rend="schwab">Tr&#x00E6;l,</hi> men Alle lige fri i kirkelig Henseende! Lad os bede <hi rend="schwab">Majest&#x00E6;ten</hi> om en <hi rend="schwab">Friheds-Lov</hi> for Kirken, hvorved det tillades hver Pr&#x00E6;st at <seg type="com" n="com1008">forklare</seg> <rs type="title" key="title788">Skriften</rs>, l&#x00E6;re og opbygge Folket efter sin bedste Overbeviisning, og naturligviis igjen tillades <hi rend="schwab">Folket</hi> at v&#x00E6;lge sin Sj&#x00E6;les&#x00F8;rger mellem Kirkens Pr&#x00E6;ster, hvor de finde ham efter deres Hjerte! Er det i det fredelige <hi rend="schwab"><placeName key="fak14">Danmark</placeName>,</hi> et saadant Forslag fra dem, der <seg type="com" n="com44">aabenbar<!--åbenlyst, tydeligt.--></seg> har de gamle Love og den gamle Praxis for sig, modtages med Foragt eller besvares med Bitterhed, eller er det liberalt i dansk Forstand, at Bisper, Professorer og Pr&#x00E6;ster svare: nei, det <seg type="com" n="com1009">gaae</seg> med vor Frihed, som det vil, men <hi rend="schwab">Folket</hi> skal v&#x00E6;re <hi rend="schwab">tr&#x00E6;lbundet,</hi> hver til sin <hi rend="schwab">Sognepr&#x00E6;st!</hi> Og hvis man nu, ved at lukke &#x00D8;ret for dette i hele Kirkehistorien <hi rend="schwab">magel&#x00F8;se</hi> Fredsforslag fra den strengt orthodoxe Side, n&#x00F8;der os (som umulig kan lade vore l&#x00E6;ge <seg type="com" n="com45">Troes-Forvandte<!--trosfæller.--></seg> aandelig s&#x00F8;nderknuses og d&#x00F8;e under Sogne-Pr&#x00E6;sternes Pave-Aag,) til at tr&#x00E6;de ud af Stats-Kirken, hvad saa? Vil man da raade Regjeringen at s&#x00E6;tte os i Slaveriet eller jage os til <hi rend="schwab"><placeName key="fak220">Ny Syd-Wales</placeName>,</hi> eller vil man <seg type="com" n="com113">heller</seg> have en gammeldags luthersk Kirke i Landet, som <hi rend="schwab">Stats-Kirken</hi> maa kalde en Sect, og kan dog ikke negte, er den <hi rend="schwab">Selvsamme,</hi> som <seg type="com" n="com114">Lands-Loven</seg> gjennem Aarhundreder kaldte den herskende og ene rette! Seer man dog ikke, at al den <seg type="com" n="com46">borgerlige<!--samfundsmæssige.--></seg> Tvist og Splid, som man, mod al Fornuft og Erfaring, dr&#x00F8;mmer sig efter <hi rend="schwab">Sognebaandets <seg type="com" n="com47">L&#x00F8;sning<!--ophævelse.--></seg>,</hi> den <hi rend="schwab">fremtvinger</hi> man ved at s&#x00E6;tte sig imod det <hi rend="schwab">Eneste,</hi> som kan <pb type="text" ed="A" facs="1838_607_fax004.jpg" n="1393" subtype="column"/>gj&#x00F8;re Uenigheden om Troen, der ei kan blive st&#x00F8;rre end den er, ikke blot uskadelig, men, som en Spore til aandelig Anstr&#x00E6;ngelse, <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com48">borgerlig<!--samfundsmæssig.--></seg></hi> god og &#x00F8;nskelig! Er virkelig <seg type="com" n="com115">Neologerne</seg> saa visse paa en afgj&#x00F8;rende Seier, at <hi rend="schwab">Fred</hi> og <hi rend="schwab">Frihed</hi> er dem for lidt, og selv da, er da det tommeste og dog umenneskeligste Tyranni, <hi rend="schwab"><seg type="com" n="com49">Samvittigheds-Tyranniet<!--trostyranniet, åndstyranniet.--></seg>,</hi> dem saa dyrebart, at de for Haab derom vil opoffre F&#x00E6;drelandets Fred og <rs type="bible" key="Jos 2,19" rend="allusion">tage vort Blod paa deres Hoved</rs>?</p>


       <p rend="firstIndentRight"><hi rend="schwab">N. F. S. Grundtvig.</hi></p>

<graphic style="longLine"/>
<pb type="periText" facs="1838_607_fax005.jpg"/>
</div>
   
</body>

    </text>
</TEI>